FU 11 affektive lidelser.ppt [Kompatibilitetstilstand] · fx dumper eksamen Krop Følelser Adfærd...

Preview:

Citation preview

KognitionspsykologiHold 4106

Folkeuniversitetet København

ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak

Onsdag 17.15 – 19.00Købmagergade 44, lok. 1

Kursusplan1) 10. september

Introduktion2) 17. september

Hjernen og metoder3) 24. september

Historie og

6) 22. oktoberNeglekt og Transmitterstoffer

7) 29. oktoberHukommelse

8) 5. novemberLateralisering i hjernen

Historie og problemløsning

4) 1. oktober Problemløsning og skemata

5) 8. oktober Opmærksomhed15. oktoberEfterårsferie

Lateralisering i hjernen9) 12. november

Frontallapperne og styringsfunktioner

10) 19. novemberEmotioner

11) 26. novemberAffektive lidelser

12) 3. decemberBevidsthed

Affektive lidelser: depression og angstlidelser

• Stor komorbiditet• Neurobiologisk

– Mikro-niveau: serotonin– Mikro-niveau: serotonin– Makro-niveau: PFC og limbisk system

• Kognitivt: lignende psykologiske mekanismer• Behandling: antidepressiva og kognitiv

adfærds terapi• Der er dog også visse forskelle….

Kognitivt og neurobiologisk paradigme

• To tilgange til forskning og behandling af affektive lidelser: kognitionspsykologisk og neurobiologisk

• Mål: forstå lidelserne og forbedre behandling• Kognitive teorier: negative bias i den kognitive • Kognitive teorier: negative bias i den kognitive

processering centralt • Neurobiologiske teorier: ubalance i

neurotransmittersystemer og strukturelle og funktionelle ændringer i hjernen

• Fundamental kløft ml. disse forståelser af affektive lidelser… men kan de integreres i en samlet forståelsesmodel??

Aftenens program

• Depression• Angst• Kognitive teorier og psykologisk

behandling• Neurobiologiske teorier og medicinsk

behandling• Syntese mellem kognitive og

neurobiologiske perspektiver • Opsummering

Aftenens program

• Depression• Angst• Kognitive teorier og psykologisk

behandling• Neurobiologiske teorier og medicinsk

behandling• Syntese mellem kognitive og

neurobiologiske perspektiver • Opsummering

Depression

Sygdomsbyrde

• Livstid prævalens ca. 15% • Ofte tilbagefald (80% har flere episoder)• På top 5 listen over den globale sygdomsbyrde

ifølge WHOifølge WHO• Høj grad af komorbiditet, især med

angstlidelser• Betydelig selvmordsrate (15% hos individer,

der har været indlagt med depression)

Risikofaktorer for depression

• Nylige stressende livsbegivenheder• Dårligt socialt netværk• Tidligere depressive episoder• Depression i familien• Kvindeligt køn (2:1)• Ubehagelige barndomsoplevelser• Neuroticisme

Diagnostiske kriterier (ICD-10)A. Nedsat stemningsleje i mindst 2 ugerB. Kernesymptomer (mindst 2):

1. nedtrykt stemningsleje2. nedsat lyst eller interesse3. Nedsat energi eller øget trætbarhed

C. Ledsagesymptomer (mindst 2)C. Ledsagesymptomer (mindst 2)1. nedsat selvtillid eller selvfølelse2. selvbebrejdelser eller skyldfølelse3. tanker om død eller selvmord4. tænke- eller koncentrationsbesvær5. agitation eller hæmning6. søvnforstyrrelser 7. appetit- og vægtændring

Neuropsykologiske funktioner

• Kognitive vanskeligheder (opmærksomhed, hukommelse, planlægning)

• Restitueres helt/ delvist ved klinisk • Restitueres helt/ delvist ved klinisk remission

• Kognitiv processering af emotionelle informationer præget af negative bias

• Negative kognitive bias korrelerer med depressionens sværhed og varighed

Aftenens program

• Depression• Angst• Kognitive teorier og psykologisk

behandling• Neurobiologiske teorier og medicinsk

behandling• Syntese mellem kognitive og

neurobiologiske perspektiver • Opsummering

Angst

Hvad er angst?

• Normal angst: kontrollerer et dyrs respons til truende stimuli

• Angstens 4 komponenter:– Trusseloplevelse eller –vurdering– Følelsesmæssigt ubehag– Fysiologiske ændringer i kroppen – Adfærdsmæssig aktivitet (fligt-fight-

freeze)

Patologisk angst

• Når disse respons er upassende for situationen – ekstreme, vedvarende og problematiske for patienten

Angstforstyrrelser

• Panikangst• Generaliseret angst • Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)• Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)• Obsessiv-Kompulsiv Tilstand (OCD)• Socialfobi• Enkelfobi

Diagnostiske kriterier (ICD-10)

Panikangst

• Tilbagevendende anfald af pludseligt indsættende svær panikagtig angst

• Optræder uforudsigeligt - ikke er begrænset til særlige situationer eller begrænset til særlige situationer eller omstændigheder

• Dominerende symptomer: hjertebanken, trykken i brystet, kvælningsfornemmelse, svimmelhed og uvirkelighedsfølelse (depersonalisation eller derealisation)

Generaliseret angst

• Angst, som er generaliseret og vedvarende, men ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder.

• Mest fremtrædende symptomer: vedholdende • Mest fremtrædende symptomer: vedholdende nervøsitet, rysten, muskelspændinger, svedtendens, ørhed i hovedet, hjertebanken, svimmelhed og trykken i maven.

• Patienten bekymrer sig ofte for, at de selv eller deres nærmeste bliver syge eller komme ud for en ulykke.

PTSD

• Forsinket reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation af en exceptionel truende natur, som vil medføre kraftig påvirkning hos alle

• Opstår < 6 måneder efter traumatisk hændelse• Typisk ses flashbacks, mareridt, emotionel • Typisk ses flashbacks, mareridt, emotionel

afstumpning, tilbagetrækning fra andre, nedsat reaktivitet overfor omgivelserne, anhedoni, forstemning, og undgåelse af situationer, som kan minde om traumet.

• Tit tilstand af autonom irritabilitet og alarmberedskab, sammenfaren og søvnløshed.

OCD• Tilbagevendende tvangstanker eller

tvangshandlinger• Tvangstanker: ideer/ tankebilleder, som

dukker op igen og igen på stereotyp måde; ufrivillige, pinagtigt generende, og pt. prøver ufrivillige, pinagtigt generende, og pt. prøver at afvise dem

• Tvangshandlinger: stereotyp adfærd, som gentages; ikke i sig selv behagelige eller nyttige, erkendes ofte som meningsløs og gør forsøg på at modstå den, men dette forværrer angsten

Socialangst

• Frygt for at blive kritisk iagttaget af andre mennesker eller frygt for at komme til at gøre noget pinligt, førende til tilbøjelighed til at undgå forskellige sociale situationer.

• Mere gennemgribende sociale fobier ofte • Mere gennemgribende sociale fobier ofte ledsaget af lav selvagtelse og frygt for kritik.

• Klager over ansigtsrødmen, rysten på hænderne, opkastnings- / vandladningstrang

Enkelfobi

• Fobier begrænset til helt specifikke situationer såsom angst for dyr, højder, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, synet af blod eller legemsbeskadigelsesynet af blod eller legemsbeskadigelse

Neuropsykologiske funktioner

• Ikke neuropsykologiske deficit som ses hos individer med depression

• Men også negative kognitive bias i • Men også negative kognitive bias i bearbejdningen af emotionel information

Aftenens program

• Depression• Angst• Kognitive teorier og psykologisk

behandling• Neurobiologiske teorier og medicinsk

behandling• Syntese mellem kognitive og

neurobiologiske perspektiver • Opsummering

Kognitive teorier

–Beck’s skematerapi–Bower’s netværksteori–Psykologisk behandling

Kognitive bias

–Psykologisk behandling

Top-down processer og bias

• Hjernen ikke bare videomaskine – afspejler ikke verden som den er, men konstruerervirkeligheden ud fra forventninger (T-D)

• Vores forventning former vores oplevelse – er • Vores forventning former vores oplevelse – er farvet af vores tidligere erfaringer

• Kongruent (matchende) info indkodes & bearbejdes, men inkongruent info overses/ glemmes

• Vores forventning skaber dermed en kognitiv ”forvridning” = bias

Hvad er en kognitiv bias?

• Tendens til at informationsprocesserings-systemet konsistent favoriserer stimulusmateriale med ét bestemt indhold

• Ofte relateret til personlighedstræk/ tilstand:

– Motivationsmæssig tilstand: rygere, sult etc – Motivationsmæssig tilstand: rygere, sult etc

– Ekspertise/ interesse fx ornitologer ser fugle

• Ved en emotion, humør/ stemningsleje:

– Specifik effekt af kongruent emotionel info

– Forskellig fra generelle processerings deficit

Beck’s Skema teoriBeck et al (1979)

• Skemaer = kerneantagelser • Depression: negative skemaer om selvet,

verden & fremtiden = den kognitive triade• På den baggrund dannes dysfunktionelle • På den baggrund dannes dysfunktionelle

leveregler• Kognition

– Påvirket af de aktive skemaer: negative bias– Negative automatiske tanker (NAT)

Bower’s netværksteori

(Bower 1981)

• Emotioner, begreber og begivenheder = knuder i et kognitivt netværk

• Associationer: aktivering af knuder, som hver har emotionelt/ semantisk indhold

• Aktivering af knude � aktivering af semantisk/ • Aktivering af knude � aktivering af semantisk/ emotionelt relaterede knuder � spredning

• Emotionel tilstand øger adgang til info, der er kongruent med den pågældende emotion

• Negative bias ved affektive lidelser pga. stærk aktivering af negative emotionelle knuder �faciliterer processering af stemningskongruent negativt materiale

Sorg-knude

AdfærdTolkning

Autonomisk

respons

Glæde-knude

Bower’s netværksteori

(Bower 1981)

Sorg-knude

Begivenhed X

Verbal stempling,

fx…

Tid, sted

Aktører, handlinger

Glæde-knude

værdiløs håbløs

tab

EKS vampyrer!

Problemer med Bower & Beck

• Lignende forudsigelser – Både depression & angst indebærer

negative bias– Alle kognitive processer påvirket lige af bias

(opmærksomhed, hukommelse etc.)• Men…

– Angst: negative bias i opmærksomhed & ikke hukommelse

– Depression: negative bias i hukommelse men ikke opmærksomhed (Mathews & MacLeod 1994)

Williams et al (1988, 1997)

• Priming (automatisk) øger adgangen• Elaborering (strategisk) øger genkaldelsen

PROCESSERING

STIMULUS INPUT Før bevidst bearbejdningOpmærksomhe

TID

• Bias opererer på forskellige niveauer• Forskellige stemningstilstande påvirker

forskellige stadier – Depression: negative bias ved strategisk stadie– Angst: negative bias ved automatisk stadie

GINPUT Før bevidst bearbejdningOpmærksomhe

ds-selektion

TID

Negativ hukommelsesbias ved depression

1

2

3

4

5

Raske Tidligeredepressive

po

sit

iv -

neg

ati

v

gen

kald

els

e Akutdepressive

Negativ hukommelsesbias ved depression

0

1

po

sit

iv

gen

kald

els

e

2

1

Negativ hukommelsesbias ved depressionomvendes kun delvist ved remission (sårbarhed)

Harmer et al

Negativ emotionel bias ved angst

.Ordpar

+ Central fixering

Detektion/

ANGST KAT

• 2 cues – emotionelt & neutralt – samtidigt i 500 ms• En af de to stimuli erstattes af en prik • Hurtigere reaktion på prik, når den erstatter den

negative stimulus � negativ opmærksomhedsbias

. Detektion/

identifikation opg.

650

700

Late

nts

id t

il r

eakti

on

(m

s)

GAD

Controls

Negativ emotionel bias ved angst

500

550

600

Ikke-fare Fare

Late

nts

id t

il r

eakti

on

(m

s)

MacLeod et al 1986

Opsummering: negative bias

• Negative bias opererer på forskellige processeringsniveauer ved angst & depression

• Ved depression: på mere bevidst plan, • Ved depression: på mere bevidst plan, ved kognitiv elaborering, mest i eksplicit indlæring & hukommelse

• Ved angst: på mere ubevidst plan, i automatisk processering & opmærksomhed

Kognitiv adfærdsterapi

• Kognitiv adfærdsterapi evidensbaseret effektiv behandling af depression & angst

• Centrale principper:– Ved kritiske situationer: identificer NAT, krop, – Ved kritiske situationer: identificer NAT, krop,

følelser & adfærd– Identifikation af leveregler & skemaer

– Udfordring af leveregler & find alternativer– Adfærdseksperimenter & eksponering

Tanker

Skemaer

Depression

Leveregler

Kritisk situation

Tidlige erfaringer

”Jeg er hvad jeg præsterer”

Jeg duer aldrig til nogetJeg er en fiasko

fx dumper eksamen

Krop

Følelser

Adfærd

Leveregler”Hvis jeg ikke gør alt perfekt, er jeg en fiasko”

Jeg er en fiaskoJeg er ikke noget værd

Tung, træt, energiløs

Ked af det, håbløshed opgivenhed, skam

Opgiver studierTrækker sig tilbageGår i seng

Tanker

Skemaer

Socialfobi

Leveregler

Kritisk situation

Tidlige erfaringer

”Andre har onde hensigter/er ude på at nedgøre én”

Jeg besvimer hvis jeg stiller mig op at tale

fx skal holde foredrag

Krop

Følelser

Adfærd

Leveregler”Jeg vil blive latterliggjort i sociale sammenhænge”

stiller mig op at taleJeg vil blive latterliggjort

Hjertebanken, sved

Angst, panik

Aflyser foredrag

Aftenens program

• Depression• Angst• Kognitive teorier & psykologisk

behandling• Neurobiologiske teorier & medicinsk

behandling• Syntese mellem kognitive &

neurobiologiske perspektiver • Opsummering

Neurobiologiske perspektiver

• Mikro-niveau • Makro-niveau• Makro-niveau

Mikro-niveau

Monoamin-hypotesen

• Tilfældig opdagelse at tuberkulose medicin havde antidepressiv effekt i 1950erne

• Efterfølgende forskning � antidepressiva øger monoaminerne serotonin & noradrenalin via monoaminerne serotonin & noradrenalin via hæmning af deres genoptagelse/ nedbrydning

• Dette øger/ forlænger virkningen af monoaminer i synapsen

� “Monoamin-hypotesen”: længe førende biologiske hypotese for hvorfor depression udvikles & hvordan antidepressiva virker

• Angstlidelser indebærer også dysregulering af serotonin

• SSRI præparater også effektive ved behandling af angstlidelser...

Monoamin-hypotesen

behandling af angstlidelser...• Dog også andre neurotransmittorer, der

spiller en vigtig rolle: benzodiazepiner, som virker på GABA receptorer (hæmmende neurotransmittor)

SSRI præparater godkendt til behandling af depression & angst

SertralineParoxetine

PTSDGAD

Social

FobiOCD

Panik

Angst Depression

SSRI

præparat

* **

**

**

**

**

FluvoxamineEscitalopram

CitalopramFluoxetineVenlafaxineSertraline *

***

****

***

**P

P = approval pending.GAD = generalized anxiety disorder.PTSD = posttraumatic stress disorder.

******

*

P P

Makro-niveau

Netværkshypotesen

• Netværk involveret i affektive lidelser: PFC, hippocampus & amygdala

• PFC: strukturelle & funktionelle ændringer• Hippocampus: 8-10% mindre ved depression & • Hippocampus: 8-10% mindre ved depression &

nedsat/ abnorm aktivitet• Amygdala: forstørret/ abnorm str. & over-aktiv• Tætte nerveforbindelser ml. disse områder –

dysfunktion i ét område vil påvirke et andet• Affektive lidelser � netværks-deficit fremfor

forstyrrelse i ét område

• Nedsat top-down PFC styring af amygdala & autonome respons (Rauch et al 2003)

• Overaktivitet af amygdala & hippocampus

Netværkshypotesen

Aftenens program

• Depression• Angst• Kognitive teorier & psykologisk

behandling• Neurobiologiske teorier & medicinsk

behandling• Syntese mellem kognitive &

neurobiologiske perspektiver • Opsummering

Syntese af det neurobiologiske & kognitive perspektiv på

affektive lidelser

SSRI behandling reducerer amygdala respons til angste ansigter

Harmer et al, 2005

Antidepressiva reducerer negative bias i

automatisk B-U processering

Kognitiv adfærdsterapi & emotionelle bias

• Omstrukturering af NAT & eksponering � øger PFC aktivitet – tyder på større bevidst T-D kontrol af amygdala respons til negative stimuli til negative stimuli

• Kognitiv adfærdsterapi reducerer negative bias via øgning af T-D kontrol over emotionelle respons

Kognitiv & antidepressiv behandling

Kognitiv adfærdsterapi øger PFC T-D kontrol af negative processeringsbias

Begge behandlinger reducerer dermed

Antidepressiva reducerer amygdala respons& automatisk B-U processering af negative stimuli

reducerer dermed negative bias

Top down vs. bottom up???

Spontan Tolkning af Emotionelt

Antidepressiva Kognitiv adfærdsterapi

Spontan Evaluering

Tolkning afOutput

Emotioneltrespons

Amygdala? PFC? MultipleHippocampus?

Aftenens program

• Depression• Angst• Kognitive teorier & psykologisk

behandling• Neurobiologiske teorier & medicinsk

behandling• Syntese mellem kognitive &

neurobiologiske perspektiver • Opsummering

Opsummering

• Depression & angst• Centrale kognitive teorier for disse

affektive lidelser & psykologisk behandling• Neurobiologiske teorier & antidepressiv • Neurobiologiske teorier & antidepressiv

behandling• Model for fælles virkningsmekanismer,

der integrerer de kognitive & neurobiologiske perspektiver

Tak for i aften!

• Næste (& sidste) gang vil vi se på hvad bevidsthed er…

Formålet med diagnoser

• At inddele kendte sygdomme• Kommunikation om sygdomme • Årsags forklaring• Årsags forklaring• Indsætte relevant behandling• Forudsige forløb & prognose

Recommended