Forebyggelse af tryksår - sundhed.dk · o Systematik i forebyggelse af tryksår o Anvendelse af...

Systematisk kvalitetsforbedring i primærsektoren

Forebyggelse af tryksår

Programmet for oplægget

o Tryksår i den kommunale kontekst

o Systematik i forebyggelse af tryksår

o Anvendelse af data i forebyggelse af tryksår

Aarhus Kommune – Sundhed og Omsorg

7 lokalområder

o Hvert lokalområde sammensat af

hjemmepleje, sundhedsenhed,

sundhedsklinikker, lokalcentre og

plejehjem

Tværgående enheder

o Demensafsnit, ortopædkirurgisk

genoptræningscenter,syn/hjælpemidler,

neurocenter, rehabiliteringsenhed,

natsygepleje og akutteam

• Knap 350.000 indbyggere

• 20.000 arbejder i kommunen,

• 4700 medarbejdere i Sundhed og Omsorg

• 11.000 borgere er i et forløb

• 45 plejehjem

• 28 Sundhedsklinikker

• 40 hjemmeplejeteams

• 7 Sundhedsenheder– (sygepleje, visitation

og træning)

Aarhus i tal

Forbedringsteamet på plejehjemmet Åbygaard

Hvorfor forebygge tryksår?

o Sparsomme UTH-data

o Anbefalinger til forebyggelse af

tryksår var IKKE implementeret

o Retningslinjer blev ikke fulgt

o Behov for viden om tryksår,

forebyggelse, screeningsredsksber

og hjælpemidler

Tryksårsaudit fra 2018

Kilde: Sårklyngens tryksårsaudit, MSO, Aarhus Kommune, 2018

1 Tal udelukkende baseret på journaldata. Forekomsten er formodentlig højere

Andel af borgere med tryksår, der er Bradenscoret

At opnå 300 dage uden

tryksår hos borgere på

plejehjemmet Åbygaard

Vores målsætning

Braden-score anvendes til risikovurdering

Risikovurdering af borgerne

Systematisk observation af

borgerne, så der hurtigt kan

reageres på forandringer

HUSK-Tjekliste

Hvis du kan svare ”ja” til én af følgende spørgsmål

• Akut sygdom

• Ændret ernæringstilstand

• Ændret funktionsniveau

Identificeres på daglig tavlemøde

BRADEN-score (screeningsredskab)

• Vurdering af om borger er i risiko

for tryksår

Lav risiko (15-18 point) = der gøres ikke yderligere

Middel risiko (13-14) Høj risiko (10-12) Meget høj risiko ( < 9)

Resultatet af score dokumenteres i journal og på tavle Analyse af årsager med terapeut/ sygeplejerske

Nye b

HUSK-TJEKLISTE Anvendes til at systematisere handlinger og observationer Daglig HUSK Ugentlig HUSK

+ Faglig vurdering

BRADEN ståraldrig alene. Det kliniske blik vægter ligeså tungt .

Evaluering/opfølgning – Braden: • Månedlig revurdering af dem

med røde og gul bradenscore • Halvårlig revurdering ifm.

Borgerkonferencer • 1 x årligt screening af samtlige

borgere

Evaluering/opfølgning - HUSK Revurdering af anvendelse af HUSK på gule og røde borgere 1 x ugentligt

Borger er ny indflyttet og/eller udskrevet fra

sygehus (udskrivelsesadvis)

+ Faglig vurdering af hvilke handlinger ,

der iværksættes

Flowchart for forebyggelsesprocessen

Hos borgere i risiko vurderes behov for:

o Anvendelse af trykaflastende og

trykfordelende hjælpemidler

o Korrekt anvendelse af hjælpemidler og

tydelige beskrivelser i journal

o Lejring-/stillingsskifte og mobilisering

o Ernæring (ernæringsscreening og

kostplan)

Handlinger

Tavlen

Tryksårskalenderen viser:

o Dage mellem nyopståede tryksår

(kategori 1)

o Dage mellem nyopståede tryksår

(kategori 2-4)

Fra data til viden

Data på processer

Data på processer

o 300 dage uden tryksår er

opnået (både kategori 1 og 2-4)

o Systematisk risiskovurdering

med Braden

o Robuste processer på

anvendelse af HSUK

Resultater

o Involver alle faggrupper i udvikling af

systematiske arbejdsgange

o Brug data til at finde ud af om de

forandringer vi sætter i værk også er

forbedringer

o Ledelsesfokus er centralt for at lykkes

Vigtigste budskaber til andre

Tak for opmærksomheden

Kontakt oplysninger: Ditte Kjems Jensen, Aarhus Kommune, jdi@aarhus.dk