View
15
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
STUDIEORDN ING forFysikogMatematik
CAN D.SCI ENT.
ROSKILDE UNIVERSITET
Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- ogkandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27.september 2012 med senere ændringer.
1. Om uddannelsen1.1 Formål1.2 Kompetenceprofil
1.3 Hovedområdetilknytning1.4 Normering1.5 Titel1.6 Stud ienævn1.7 Censorkorpstilknytning
2. Adgangskrav og ment2.1 Adgangskrav2.2 Ment
2.3 Forhåndsmerit3. Uddannelsens elementer
3.1 Kurser
3.2 Projekter3.3 Projektorienteret praktikforløb3.4 Speciale
4. Uddannelsens opbygning4.1 Anbefalet studieforløb
5. Uddannelsen5.1 Formål og uddannelseselementer5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen5.3 4. semester - specialet
6. Generelle bestemmelser6.1 Tilmelding/framelding og omprøve6.2 Særlige prevevilkår6.3 Faglige udvælgelseskniterier6.4 Beståelseskrav
6.5 Frist for afslutning af uddannelse7. Dispensation og klageadgang
7.1 Dispensation
7.2 Klageadgang8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmeLser
8.1 Ikrafttræden8.2 Overgangsregler
9. Adgangskrav9.1 Retskrav9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC9.3 Adgangsgivende bachetoruddannelser fra andre universiteter9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser
2
1. Om uddannel.sen
Kandidatuddannelsen candscient. i Fysik og Matematik er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af toselvstændige fag, hvoraf Fysik udgør fag i og Matematik udgør fag 2.
1.1 Formål
Formålet med kombinationskandidatuddannetsen cand.scient. i Fysik og Matematik er at videreudvikle den studerendesviden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i fysik og matematik, teoretiske og praktiskefærdigheder til løsning af problemstillinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer og metoder, der erkarakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau.Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunneanvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudovermulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udviklefysiske og matematiske modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed.Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetageakademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannelsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagenekan bringes i samspil i anvendetsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligthenblik på at kvalificere til arbejde inden for højteknologisk produktion og udvikling, herunder elektronik- ogmedicinalbrancherne, i det gymnasiale uddannelsessystem, i IT-, forsikrings- og pensionsbrancherne, samt ivirksomheder der enten udfører eller aftager modellerings-, programmerings- eller rådgivningsopgaver.
Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde enforskeruddannelse.
Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk.Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet.
1.2 Kompetenceprofil
Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Matematik giver den studerende følgende kompetencer:
Viden:• Om mekanik, relativitetsteori, astrofysik, faststoffysik, kvantemekanik, elektrodynamik samt termodynamik og
statistisk mekanik• Om geometri, Sandsynlighedsregning og Statistik, Matematikkens fundamentale strukturer, samt eksemplarisk
udvalgte matematiske emner af videregående præg• Om vilkår og problemstillinger knyttet til fagenes traditioner• Om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene• Om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge fag• Om hvad der konstituerer fysik og matematik som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter
og udvikling
• Om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der erkarakteristiske for fagene
Færdigheder:• I at analysere, formulere og diskutere problemstillinger indenfor fysik og matematik i videnskabelig
terminologi
• I at afgrænse og definere problemstillinger indenfor fagene samt opstille testbare/bevisbare hypoteser påvidenskabeligt grundlag
• I at udvælge, gennemføre og evatuere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer• at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller• I at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder• I at bidrage med central fysik- og matematikviden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter
3
Kompetence r:• Tit at identificere, formalisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i
fysik og matematik selvstændigt eller i samarbejde med andre• Tit at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonnementer
eller beviser• Tit at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene• Tit at forholde sig reflekterende og perspektiverende tit måder fagene anvendes på• Til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder af fagene• Tit at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster — såvel skriftligt
som mundtligt
1.3 Hovedområdetilknytning
Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannetseselementerne for Matematik hører underdet naturvidenskabelige hovedområde.
1.4 Normering
Kombinationskandidatuddannetsen cand.scient. i Fysik og Matematik er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTSpoint.
1.5 Titet
cand.scient. i Fysik og MatematikMaster of Science (MSc) in Physics and Mathematics
1.6 Studienævn
Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabetige uddannelser.
1.7 CensorkorpstiLknytning
Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik og astronomi. Uddannelsesetementer for Matematik hører undercensorkorpset for matematik.
2. Adgangskrav og ment
2.1 Adgangskrav
Se bilag
2.2 Ment
Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, atbeståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau.Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandskuddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannetsesetementer i henhold til uddannelsesbekendtgorelsen.Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf.Kandidatadgangsbekendtgørelsen.
4
2.3 Forhåndsmerit
Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet elleren anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet omforhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.
Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til atfremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke tiL at Roskilde Universitet kanindhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffedokumentationen.
Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkenderRoskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.
Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer f.eks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen atforhåndsmeritten.
3. Uddannelsens elementer
3.1 Kurser
Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden foruddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der errelevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger. holdundervisning,casearbejde, workshops mm.
3.2 Projekter
Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og dettagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere denstuderendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studleordningen.Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerendeinden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at enstuderende udarbejder et projekt eller eksamineres alene.
3.3 Projektorienteret praktikforløb
En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligtrelevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinæreuddannetsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport,er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen denstuderende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem detprojektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kanopnås gennem det ordinære uddannelsesforløb.
3.4 Speciale
Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres vedudarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerendeskal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på etvidenskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt ispecialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk
5
Speciale30 ECTS
j FAG125 ECTS
FAG25 ECTS
FAG1 FAG215 ECTS 15 ECTS
Start efterårStuderende som starter på kandidatuddanne[sen i efteråret anbefales fIg. studiefor[øb
1. semester Fysik og Matematik (efterår):Fysik
• Kursus i Videregående fysik (5 ECTS)Matematik
• Kursus i Geometri *(l0 ECTS)*Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen atkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten TemakursusA, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne.
• Refleksionsprojekt i matematik (15 ECTS)
2. semester Fysik og Matematik (forår):Fysik
• Kursus i Kvantemekanik* (10 ECTS)Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kursetVideregående fysik A (10 ECTS)
• Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Fysiske Undervisningsforsøg (5 ECTS)Matematik
• Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS)• Vaigkursus i Sandsynlighedsregning og statistik* (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS)
*Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen afkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten TemakursusA, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer at sådanne.
3. semester Fysik og Matematik (efterår):Fysik
• Kursus i Fysisk problemløsning 11(10 ECTS)• Projekt i fysik (15 ECTS)
undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarendeakademisk undersøgelses- og skriveproces.
4. Uddannelsens opbygning
4.1 Anbefalet stud ieforløb
For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tilstudieplanlægning, anbefales følgende studieforløb:Start efterår:
FAG225 ECTS
6
Matematik• Kursus i Videregående matematik (5 ECTS)
4. semester Fysik og Matematik (forår):• Tværfagligt specia’e (30 ECTS)
Start forår:
Speciale30 ECTS
FAG230 ECTS
. FAG1 FAG215 ECTS 15 ECTS
FPG i:‘‘
30 ECTS
Start forårStuderende som starter på kandidatuddannelsen i foråret anbefaes fig. studiefortøb
1. semester Fysik (forår):• Kursus i Kvantemekanik *(]Q ECTS)
*Studerende der på deres bache[oruddannese har bestået et kursus i kvantemekanik skaL tage kursetVideregående fysik A (10 ECTS)
• Va[gkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Fysiske Undervisningsforsøg (5 ECTS)• Projekt i i fysik (15 ECTS)
2. semester Fysik og Matematik (efterår):Fysik
• Kursus i Fysisk prob[emLøsning 11(10 ECTS)• Kursus i Videregående fysik (5 ECTS)
Matematik• Kursus i Geometriw (10 ECTS)
*Ved fagligt overLap mellem den adgangsgivende bacheLoruddannetse og matematikdeLen afkombinationskandidatuddanneLsen visiteres den studerende af studieLederen for matematik tiL enten TemakursusA, B eller C eller modeLLeringsprojekt, eller kombinationer af sådanne.
• Kursus i Videregående matematik (5 ECTS)
3. semester Matematik (forår):• Refteksions projekt i matematik (15 ECTS)• Kursus i Fundamenta’e matematiske strukturer (10 ECTS)• VaLgkursus i Sandsyntighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eLLer Videregående matematik (5 ECTS)
*Ved fagLigt overtap meLlem den adgangsgivende bacheLoruddanneLse og matematikdeLen afkombinationskandidatuddanneLsen visiteres den studerende af studielederen for matematik tiL enten TemakursusA, B eller C eller modeLLeringsprojekt, eller kombinationer af sådanne.
4. semester Fysik og Matematik (efterår):Tværfagligt speciale (30 ECTS)
7
5. Uddannelsen
5.1 Formål og uddannel.sesetementer
FormålStart efterår:Formål 1. semester (Fysik og Matematik)Semesteret har til formål at træne den studerende til at “tænke som en matematiker” og give den studerende endybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Matematik for derved atudbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik. Dette suppleresat et kursus i fysik, som giver den studerende dybdegående indsigt i et område at fysikken.
Semesteret omfatter
• Kursus i Geometri * (10 ECTS)• Kursus (5 ECTS)i Videregående fysik• Refteksionsprojekt i matematik (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS)
*Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen atkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, Beller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer at sådanne.
Formål 2. semester (Fysik og Matematik)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden forfysik og matematik. Semesteret giver en dybtgående forståelse for teoribygningen kvantemekanik, samt færdigheder ien række metoder der er relevante for undervisning eller forskning, samtidig udbygges den studerendes viden,færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik.
Semesteret omfatter
• Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS)• Kursus i Kvantemekanik *(10 ECTS)• Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Fysiske Undervisningsforsøg (5 ECTS)• Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik **(5 ECTS) eller valgkursus i Videregående matematik (5 ECTS)
*Studerende der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregåendefysik A (10 ECTS)**Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen afkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende at studietederen for matematik til enten Temakursus A, Beller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne.
Formål 3. semester (Fysik og Matematik)Semesteret har til formål at træne den studerende til at “tænke som en matematiker” ligeledes “tænke som en fysiker”og give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytningtil fysik og matematik for derved at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer.
Semesteret omfatter
• Kursus i Videregående matematik (5 ECTS)• Kursus i Fysisk problemløsning 11(10 ECTS)• Projekt i fysik (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS), medmindre dette er valgt i 1.
semester
Start forår:
Formål 1. semester (Fysik)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden forfysik. Semesteret giver en dybtgående forståelse for teoribygningen kvantemekanik, samt færdigheder i en rækkemetoder der er relevante for undervisning eller forskning.
Semesteret omfatter
8
• Kursus Kvantemekanik* (10 ECTS)
• Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Fysiske Undervisningsforsøg (5 ECTS)• Projekt i fysik (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS)
“Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregåendefysik A (10 ECTS).
Formål 2. semester (Fysik og Matematik)Semesteret har til formål at træne den studerende til at “tænke som en matematiker” ligeledes “tænke som en fysiker”og give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eLler flere områder med tilknytningtil fysik og matematik for derved at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer.
Semesteret omfatter
• Kursus i Geometri *(10 ECTS)• Kursus i Videregående matematik (5 ECTS)
• Kursus i Fysisk problemløsning 11(10 ECTS)• Kursus i Videregående fysik (5 ECTS)
*Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheLoruddannelse og matematikdeten afkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, Beller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne.
Formål 3. semester (Matematik)Formålet er at udbygges den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik,og træne den studerende i at ‘tænke som en matematiker’.
Semesteret omfatter
• Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS)• Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik’ (5 ECTS) eller Valgkursus i videregående matematik (5 ECTS)• Refleksionsprojekt i matematik (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS), medmindre dette er
valgt i 1. semester*Ved fagligt overlap melLem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdeten afkombinationskandidatuddanneLsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, Beller C eller modetLeringsprojekt, eller kombinationer af sådanne
5.2 Uddannetsesaktiviteter i hele uddannelsen
FormålAktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Fysik og så Matematik
Titel Videregående fysik (Fysik)
Type Kursus
ECTS-normering 5 ECTS
Viden• Dybdegående viden om et udvalgt område af fysikken.
FærdighederLæringsudbytte/ • Færdigheder som er relevante for det udvalgte område af fysikken.bedømmeLseskriterier Kom petencer
• Kompetencer som er relevante for det udvalgte område af fysikken.• Kompetence til selvstændigt at kunne sætte sig ind i et (for den
studerende) nyt område af fysikken.
Kurset omhandler et udvalgt område af fysikken, som der gås i dybden med.Området kan være teoretisk, eksperimentelt eller en blanding af teoretisk og
Overordnet indhold eksperimentelt. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhåndaf stud ienævnet.
9
Den tiLknyttede underviser angiver relevant litteratur og/eller online materialesom udgør pensum for kurset. De studerende gennemgår dette under vejledningog assistance af underviseren. De studerende udarbejder et antal mini-projekter!
Undervisnings- og arbejdsform afleveringsopgaver inden for det udvalgte område af fysikken.
Studienævnet udmelder en afleveringsdato for mini-projekter/afleveringsopgaversamt antallet af disse forud for kurset.
Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i et centraltemne, der belyses i en eller flere af de mini-projekter/afleveringsopgaver som destuderende har udarbejdet i løbet af kurset. Det emne der eksamineres i findes
Prøveformved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedelsestid.Varighed: 30 min. inklusiv votering.
Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel
Hjælpemidler til eksamen Hjælpemidler: Den studerendes egne mini-projekter.
Bedømmelse 7-trins-skalaen
Censur Intern
Tite[ Videregående fysik A (Fysik)
Type Kursus
ECTS-normering 10 ECTS
Viden• Viden om forskellige problemløsningstilgange som anvendes fysikken.
Færdigheder• Færdighed i at kunne afgøre og argumentere for hvilken fysikder er i spil
i et åbent formuleret problem.Læringsudbytte! • Færdighed i at kunne formalisere et åbent formuleret problem i fysiskebedømmelseskriterier og matematiske termer, løse problemet og undersøge gyldigheden af
løsningen.Kompetencer
• Til at tænke som en “fysiker” i forhold til åbent formuLeredeproblemstilUnger inden for klassisk mekanik, hydrodynamik,termodynamik, statistisk mekanik og relativitetsteori
Kurset udvikler den studerendes færdigheder og kompetencer i at tænke som enOverordnet indhold fysiker ved formalisering af problemer, løsning af disse og evaluering af
løsningerne ved inddragelse af fysikkens teorier og metoder.
Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning suppleret medUndervisnings- og arbejdsform
forelæsninger.
Kurset bedømmes ved en 4 timers skriftlig stedprøve.I vurderingen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål i det skriftlige opgavesæt
Prøveform indgår ikke kun, hvorvidt det angivne resultat er korrekt, men også denstuderendes analyse af problemstillingen og angivelse afveje til en løsning, ogsåselvom det ikke har været muligt for den studerende, at gennemfører analysen.
Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel
En formelsamling på maksimalt 2 A4-sider, produceret af den studerende.Hjælpemidler til eksamen
Bedømmelse 7-trins-skalaen
Censur Ekstern
Titel Fysisk teknik (Fysik)
10
Type Valgkursus
ECTS-normering 5 ECTS
Viden• Indsigt en række eksperimentelle metoder til bestemmelse at
faststoffysiske egenskaber.• Indsigt i en række simuleringsmetoder til bestemmelse at faststoffysiske
egenskaber.Færdigheder
• Færdighed i anvende de introducerende metoder til bestemmelse afLæringsudbytte/ faststoffysiske egenskaber.bedømmelseskriterier • Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater.
Kompetencer• Kompetence til i at forholde sig kritisk til de anvendte metoders styrker
og svagheder.• Kompetence til at vælge relevant(e) eksperimentel(te) metode(r) til
undersøgelse at en given problemstilling.• Kompetence til at vælge relevant(e) simuteringsmetode(r) til
undersøgelse at en given problemstilling.
Kurset har til formål at give den studerende fortrolighed med en række metoderder benyttes i fysikforskningen. Det gælder såvel eksperimentelle metoder som
Overordnet indholdcomputerbaserede simuleringsmetoder til bestemmelse at forskelligefaststoffysiske egenskaber.
En række metoder introduceres for de studerende, og øvelser udføres i smågrupper. De studerende udarbejder skriftlige øvelsesrapporter, der beskriver de
Undervisnings- og arbejdsform anvendte metoder, de opnåede resultater og fortolkningen at disse.Studienævnet udmelder en afleveringsdato tor øvelsesrapporter samt antallet atdisse forud for kurset.
Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve.Prøven tager udgangspunkt i en at de udførte øvelser og der eksamineres dels iden relevante rapport, og dels i de til øvelsen udleveret noter/angivne opgaver.Den øvelse der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationen sker
Prøveform uden forberedetsestid.
Varighed: 30 min. inklusiv votering.
Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel
Hjælpemidler til eksamen Den studerendes egen øvelsesrapporter.
Bedømmelse 7-trins-skalaen
Censur Intern
Titel Fysiske undervisningsforsog (Fysik)
Undervisningssprog Dansk
Type Valgkursus
ECTS-normering 5 ECTS
Viden• Kendskab til et bredt udsnit at torsøgsapparatur samt eksperimenter, der
Læringsudbytte/ .
anvendes til fysikundervisningen i de gymnasiale ungdomsuddannelser.bedømmelseskriterier . . . . . . .
• Indsigt i didaktiske overvejelser retaterede til brugen af eksperimenterfysikundervisningen i de gymnasiale ungdomsuddannelser.
:ti
• Indsigt sikkerhed ved laboratoriearbejde i de gymnasiale
ungdomsuddannelser herunder el-sikkerhed.
Færdigheder• Færdighed i at bruge de redskaber og metoder, der anvendes i fysik i de
gymnasiale ungdomsuddannetser herunder dataopsamting ved hjælp af
lommeregner og pc.• Færdighed i at skrive øvelsesvejledninger og forholde sig til indholdet af
elevrapporter i de gymnasiale ungdomsuddannelser.
Kompetencer• Kompetence til at udvælge, opstille og udføre eksperimenter der
illustrerer et givet emne eller område af fysikken.
• Kompetence til at analysere eksperimentelt udstyr: Vurdere hvordan et
givent udstyr kan anvendes i forskellige sammenhænge, samt vurdere
risikomomenter i forhold til gældende bestemmelser på området.
Kurset Fysiske Undervisningsforsøg har til formål at give den studerende
fortrolighed med den eksperimentelle side af fysikundervisning. Kurset giver
færdigheder i selvstændigt at tilrettelægge et undervisningsforløb med et
Overordnet indhold eksperimentelt indhold, herunder forløb med eleveksperimenter.
Kurset vil, under normale omstændigheder være en forudsætning for at få
undervisningskompetence til at undervise i fysik i gymnasiet.
Kurset består af oplæg, gruppedroftelser, deltageroplæg og demonstrationer og
la b o ra tor i ea rbej de.Der udføres et antal eksperimenter hvortil der skrives og afleveres rapporter.
Yderligere en afsluttende eksamensrapport skrives på baggrund af et selvvalgtUndervisnings- og arbejdsform .
eksperimentelt emne. Rapporten skal indeholde overvejelser over malgruppe, det
valgte niveau samt progression i de valgte eksperimenter. Desuden skal
sikkerhedsaspekter ved de valgte eksperimenter beskrives.
Studienævnet udmelder en afleveringsdato for rapporterne forud for kurset.
Forudsætninger for at kunne gå tilRapporter skal være afleveret og godkendt.
eksamen
Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen over et selvvalgt eksperimentelt emne,
beskrevet i en skriftlig eksamensrapport, der danner udgangspunkt for eksamen.
Eksamen består af:1. Demonstration af et eller flere af eksperimenterne fra
eksamensrapporten
Proveform 2. Samtale med censor og eksaminator om de fremviste eksperimenter og
resultaterne af disse
3. Samtale med censor og eksaminator om indholdet af
eksamensrapporten.
Varighed: 30 min, inklusiv votering.
Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel
Hjælpemidler til eksamen Den studerendes egen eksamensrapport.
Bedømmelse 7-trins-skalaen
Censur Ekstern
Titel. Kvantemekanik (Fysik)
Type Kursus
ECTS-normering 10 ECTS
Læringsudbytte/Viden
bedømmelseskriterier
12
• Dybtgående viden om og forståelse af kvantemekanik, anskuet som enseiv-konsistent fysisk teoribygning.
• Viden om forskellige fortolkninger af kvantemekanikken.
Færdigheder• Færdighed i løse problemer og opgaver relevante i kvantemekanikken.• Færdigheder i at anvende en række matematiske metoder ofte brugt
kvantemekanikken.Kompetencer
• Kompetence til at vurdere relevansen af at anvende kvantemekanik engiven fysisk problemstilling.
• Kompetence til at vurdere hvilke(n) metode(r) der kan bringes ianvendelse i løsningen at en given problemstilling i kvantemekanikken.
Kvantemekanikken behandles som en selv-konsistent fysisk teoribygning. Der
0 d dh Idlægges vægt på at den studerende opnår en dybtgående forståelse af og træning i
veror ne in 0problemløsning inden for kvantemekanikken, samt et indblik i forskellige
fortolkninger af kvantemekanikken.
Pensum gennemgås og diskuteres på kurset. Stor vægt lægges på at diskutereløsning af opgaver og problemer. Maks. 5 mini-projekter/afleveringsopgaverudarbejdes at de studerende i løbet at kurset. Studienævnet udmelder en
Undervisnings- og arbejdsform . .
afleveringsdato for mini-projekter/afleveringsopgaver samt antallet at disse forudfor kurset.
Kurset bedømmes ved en 4 timers skriftlig stedprøve. Dele at prøven vil afspejlePrøveform . .
indholdet at de udførte mini-projekter/atleveringsopgaver.
Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel
Hjælpemidler til eksamen Besluttes forud for kurset at studienævnet
Bedømmelse 7-trins-skalaen
Censur Ekstern
Titel. Fysisk problem[osning II (Fysik)
Type Obligatorisk kursus
ECTS-normering 10 ECTS
Viden• Viden om elektrodynamik.• Viden om optik.• Viden om kvantefysik.• Viden om statistisk fysik.• Viden om atom-, kerne-, partikel- og faststoffysik.
Læringsudbytte/Færdigheder
bedømmelseskriterier . . .
• Færdighed i at kunne afgøre og argumentere for hvilken fysik der er i
spil i et åbent formuleret problem.
• Færdighed i at kunne konkretisere et åbent formuleret problem i fysiskeog matematiske termer, løse problemet og evaluere løsningen.
Kompetencer• Kompetence til at “tænke som en fysiker”.
Kurset Fysisk problemløsning II skal udvikle den studerendes færdigheder ogkompetencer i formalisering at fysiske problemer, løsning af disse og evaluering
Overordnet indhold af løsningerne. Dette sker ved eksemplarisk arbejde inden for fysikkensteori bygninger.
Undervisnings- og arbejdsform
13
Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning, hvor åbent formuleredeproblemer hentes fra fysikkens teoribygninger, samt atom-, kerne-, partikel- ogfaststoffysi k.
Kurset bedømmes ved en 4 timers individuel skriftlig stedprøve.I vurderingen at besvarelsen af de enkelte spørgsmål i det skriftlige opgavesætindgår ikke kun, hvorvidt det angivne resultat er korrekt, men også den
Prøveform .
studerendes analyse af problemstillingen og angivelse afveje til en løsning, ogsaselvom det ikke har været muligt for den studerende at gennemføre analysen.
Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel
En formelsamling på maksimalt 2 A4-sider produceret på forhånd af denHjælpemidler til eksamen
studerende selv.
Bedømmelse 7-trins-skalaen
Censur Ekstern
TiteL Projektorienteret praktikforløb (Fysik)
Undervisningssprog Dansk
Type Projektorienteret praktikfor[øb
ECTS-normering 15 ECTS
Viden• Kendskab til arbejdet i en institution/virksomhed der arbejder med
fagligt genstandsområde der er omfattet af fysik.• Viden om de dele at fysikken der er relevante for den valgte
problemstilling.• Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder relevante
for den valgte problemstilling.• Viden om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle!
teoretiske/analytiske metoder.Færdigheder
• Processuelle færdigheder i at planlægge og udføre praktiske opgavermed inddragelse af de metoder og teorier, der arbejdes med i fysikken(herunder teorier og metoder af didaktisk eller videnskabsteoretiskkarakter) under de mulighedsbetingelser der eksisterer i en konkretorganisatorisk sammenhæng.
Læringsudbytte/ . .
• Færdighed i at analysere og præsentere opnaede resultater pa baggrundbedømmetseskriterier
af fysiske teorier og metoder.• Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og
svagheder.• Færdighed i at formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe.• Færdighed i kritisk at reflektere over den praksis, der er i en konkret
organisation.Kompetencer
• Til at deltage aktivt og selvstændigt i løsningen af opgaver iorganisationer hvor fagligheden og kompetencerne fra fysik bidrager titat skabe værdi for organisationen.
• Til at være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordanegen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning
• Til kritisk at kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater udfra metoder og teorier, der arbejdes med i fysik og sætte resultaterne irelation til udvalgt videnskabelig litteratur på området.
14
• Til at kunne reflektere over faget fysiks funktion som samfundsmæssig,kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssig
aktivitet.
Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil ogkvalificere sine jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighedfor at opnà praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med
problemstillinger indenfor fysikkens fagfelt.
Praktikprojektet skal indeholde et væsentligt element af refleksion over fagetfysiks funktion i relation til praktikstedet. Dette kan eksempelvis ske ved et
Overordnet indhold egentligt videnskabsteoretisk-, videnskabshistorisk- eller didaktisk projekt
relateret til praktikstedets praksis. Eller det kan ske ved et projekt som tager
udgangspunkt i et konkret arbejde relevant for praktikstedets praksis, hvortil derknyttes et væsentligt element af refleksion over projektet og/eller de studerendesarbejde med dette.Praktikforløbet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig praktikprojektrapport.
Som hovedregel skaffer den studerende selv et praktiksted. Den studerende
tildeles en praktikprojektvejleder fra fysik. Der afholdes et formøde med vejleder.Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet,herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende ogpraktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de funktioner denstuderende skal varetage under praktikken, er af en sådan karakter, at denstuderendes læring og kompetenceudvikling sikres. Praktikprojektvejlederen
Undervisnings- og arbejdsform bidrager til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament,gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatterpraktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt.Praktikprojektet har karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgårcase-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og!eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage tilvejledningen af den studerende.
Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve.Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt.Eksamen indledes med individuelt oplæg fra den studerende på baggrund af påforhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellemden studerende, eksaminator og censor.Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunderisær det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt ipraktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmoduletsfaglige område.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtligepræstation.
PrøveformPraktikrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e),vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt enlitteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusivelitteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum.Projektrapporten skal skrives med [ettæselig font.
En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag forprojektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvistderes projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til attilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres.
Mundtlig prøve 30 minutter, inkl. votering.
Gruppeprøve eller individuel prøve Individuelt
15
Bedømmelse 7-trins-skalaen
Censur Ekstern
Titel Projekt (Fysik)
Undervisningssprog Dansk
Type Projekt
ECTS-normering 15 ECTS
Viden• Viden om de dele af fysikken der er relevante for den valgte
problemstilLing• Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder som er
relevante for den valgte problemstilling
• Viden om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentel-le/teoretiske/analytiske metoder.
Færdigheder• Færdighed i at planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/
analytisk arbejde inden for fysikken.
• Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater.• Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og
Læringsudbytte/ svagheder.
bedømmelseskriterier • Færdighed i at formidle de opnåede resultater tit en udvalgt måtgruppe
Kompetencer• Kompetence til at formulere en ikke-triviet repræsentativ
problemstilling inden for fysikken, der kan beLyses med til rådighed
stående midler.• Kompetence tit at sætte sig ind i et fagområde ved studie at lærebøger
og videnskabelig litteratur.• Kompetence tit kritisk at kunne diskutere betydningen af de opnåede
resultater og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabeliglitteratur på området.
• Kompetence til at kunne reflektere over faget fysiks funktion somsamfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig eller
undervisningsmæssig aktivitet.
Behandling at en relevant eksemplarisk problemstilling i fysikken. De studerende
formulerer den aktuelle problemstilling under vejledning af den tilknyttede
underviser. Problemstillingen skal udvælges med en realistisk ambition om i løbet
af projektet at kunne nå frem til forskningsfronten med et selvstændigt bidrag fra
de studerende.
Projektet skal indeholde et væsentligt element at refteksion over faget fysiks
funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig ellerOverordnet indhold . . . . .
undervisningsmæssig aktivitet. Dette kan eksempelvis ske ved et egentligt
videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller didaktisk projekt. Eller det kan ske
ved et projekt indeholdende et konkret eksperimentelt eller teoretisk arbejde,
hvortil der knyttes et væsentLigt element at refleksion over projektet og/eller de
studerendes arbejde med dette i et videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller
didaktisk perspektiv.
Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse at en skriftlig projektrapport.
Undervisnings- og arbejdsform Projektet udarbejdes i grupper under vejledning af den tilknyttede underviser.
Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve.
PrøveformVed eksamenen tages der udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport.
16
Eksamen indledes med individuelle oplæg fra de studerende på baggrund af påforhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellemde studerende, eksaminator(erne) og censor(erne) på en måde så det sikres atindividuel bedømmelse er mubg.
De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, herunderisær det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt iprojektrapporten medfører at der kan stilles spørgsmål ikke bare til heleprojektrapporten, men herudover også inden for projektmodulets faglige område.
Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e),vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt enlitteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusivelitteraturliste og evt, bilag. En normatside er 2400 tegn inklusive mellemrum.Projektrapporten skal skrives med letlæselig font.
En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag forprojektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvistderes projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til attilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres.
Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inkl. votering.
Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtligepræstation.
Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve
Bedømmelse 7-trins-skalaen
Censur Ekstern
Tt [Sandsyn[ighedsregning og statistik, Probabitity Theory and Statistics
i e(Matematik)
Type Valgkursus
ECTS-normering 5 ECTS
Viden• Generelle egenskaber for diskrete og kontinuerte
sandsynlighedsfordelinger• De almindeligste diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger.• Stokastiske variable, uafhængighed, middelværdi varians co-varians og
korrelation at stokastiske variable• Statistiske modeller, maksimum likelihood princippet, estimatorer tests,
resampling og ikke parametrisk statistik• Statistisk interferens
Læringsudbytte/Færdigheder
bedømmelseskriterier .
• I at regne og modellere med sandsynligheds fordelinger og stokastiskevariable
• I at estimere estimatorer og beregne test sandsynligheder og fortolkeresultaterne heraf
• at teste hypoteser ved hjælp af resampling og Q-test.• I at bruge det tilhørende symbolsprog og matematiske formalisme• I at håndtere de involverede matematiske begreber og ideer, deres
rækkevidde og indbyrdes relationerKompetencer
17
Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til
sandsynlighed, stokastiske og statistiske fænomener, samt at kunne
reflektere over egne tæring i relation hertil
• Kompetence tit at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske
ræsonnementer og beviser inden for sandsynlighedsteori og statistisk
• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde
forskellige matematiske repræsentationer i sandsynlighedsteori og
statistisk
• Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løse
problemer i relation til stokastiske fænomener
• Kompetence til forstå, bedømme, kritisere og opstille matematiske
modeller af stokastiske fænomener
• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for
emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som
skriftligt
• Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til statistiske
undersøgelser, samt til modelsimulering og analyse
Sandsynlighedsteori
• Den klassiske matematiske formalisering og afklaring af begreberne
sandsynlighed, sandsynlighedsfordeling, uafhængighed, betinget
sandsynlighed, sandsynlighedsfordelinger på endelige, tællelige
mængder og kontinuerte fordelinger på den reelle akse
Overordnet indhold • De mest almindelige fordelinger
• Frembringende funktioner og forgreningsprocesser
Statistik:• Resamplings teknikker og ikke parametrisk statistik
• Introduktion til liketihood baseret statistisk inferens
• Eksempler
Forelæsninger og regneevetser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af
stoffetUndervisnings- og arbejdsform ,
Der ndgar Ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet af kurset, som usarbejdes
individuelt eller i grupper
Kurset udprøves ved en mundtlig eksamen
Den mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbetPrøveform
af kurset
Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering
Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel
Hjælpemidler til eksamen Alle
Bedømmelse 7-trins-skalaen
Censur Intern
Titel Videregående matematik (Matematik)
Type Valgkursus
ECTS-normering 5 ECTS
Viden• Et eller flere matematiske emner af videregående præg
Læringsudbytte/ Færdigheder
bedømmelseskriterier • At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og
resultater
• At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme
18
• At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet• Problemløsning i tilknytning til emnet
Kompetencer• Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til
fagets fundamentalle strukturer• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske
ræsonnementer og beviser• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde
forskellige matematiske repræsentationer• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for
emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt somskriftligt
Kurset omhandler et udvalgt område af matematikken, som der gås i dybden med.Hovedvægten ligger på det begrebsmæssige fundament, på opbygningen af en
Overordnet indhold sammenhængende teori og på detaljerede argumenter for teoriens resultater. Forhvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd at studienævnet
Forelæsninger og regneevelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner afstoffet
Undervisnings- og arbejdsform Der indgår ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet at kurset, som udarbejdesindividuelt eller grupper
Kurset udprøves ved en mundtlig eksamenDen mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i Løbet
Prøveformaf kursetPrøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering
Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel
Hjælpemidler til eksamen Alle
Bedømmelse 7-trins-skalaen
Censur Intern
Titel. Temakursus A i matematik (Matematik)
Kursus
TStuderende, der på deres bachetoruddannelse har bestået et kursus i statistik,
ypesandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kanindgå
ECTS-normering 5 ECTS
Viden• Et eller flere udvalgte matematiske emner.
Færdigheder• At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og
resultater.• At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme.• At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet.
Læringsudbytte/ . . .
• Problemløsning i tilknytning til emnet.bedømmelseskriterier
Kompetencer• Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagets
fundamentalle strukturer.• Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ
sonnementer og beviser.• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde
forskellige matematiske repræsentationer.
19
• Kompetence tit at læse og forstå matematiske tekster inden for emnetsamt setv at kunne kommunikere herom tit forskellige måtgrupper såvetmundttigt som skrifttigt.
Afhænger at det/de konkrete matematiske emner og vit fremgå af den kon-kreteOverordnet indhold
kursusbeskrivetse.
Forelæsninger og regne øvetser med mindre studenteroptæg og diskus-sioner atUndervisnings- og arbejdsform
stoffet.
Kurset evatueres gennem en mundtlig fremtæggetse på kurset samt godken-detsePrøveform
at besvaretser at 3-5 opgavesæt
Gruppeprøve etter individuet prøve Individuet
Hjætpemidter tit eksamen ALle
Bedømmetse 7-trins-skalaen
Censur Intern
Tite[ Temakursus B i matematik (Matematik)
Kursus
T eStuderende, der på deres bachetoruddannetse har bestået et kursus i statistik,sandsyntighedsregning eller geometri får en studieptan, hvor dette kursus kanindgå
ECTS-normering 5 ECTS
Viden• Et eller flere udvatgte matematiske emner.
Færdigheder• At håndtere de i indgående størretser, symboter, terminotogi og
resultater.• At bruge det tilhørende symbotsprog og den matematiske formatisme.• At tæse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning tit emnet.• Probtemløsning i tilknytning tit emnet.
Læringsudbytte/ Kompetencerbedømmetseskriterier • Kompetence til at udøve matematisk tankegang i retation tit fagets
fundamentatte strukturer.• Kompetence til at føtge, bedømme og gennemføre matematiske ræ
sonnementer og beviser.• Kompetence til at kunne afkode, fortotke, skelne mettem og forbinde
forskettige matematiske repræsentationer.• Kompetence tit at tæse og forstå matematiske tekster inden for emnet
samt setv at kunne kommunikere herom tit forskettige måtgrupper såvetmundttigt som skriftligt.
Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den kon-kreteOverordnet ndhotd
kursus b eskr ve tse.
Foretæsninger og regne øvetser med mindre studenteroptæg og diskussioner afUndervisnings- og arbejdsform
stoffet.
Kurset evalueres gennem en 24 timers tag hjem skrifttig eksamen efterfutgt at enmundtlig eksamination af 30 min, varighed inklusive votering.
Prøveform Ved eksamen fremtægger eksaminanden først en opgave/detopgave fra detskrifttige opgavesæt i ca. 10 min.Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 min.
Gruppeprøve etter individuel prøve IndividueL
Hjætpemidter til eksamen Alle
Bedømmelse 7-trins-skalaen
20
Censur Ekstern
Titel. Tema kursus c i matematik (Matematik)
Kursus
TStuderende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik,
ypesandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kanindgå
ECTS-normering 5 ECTS
Viden• Et eller flere udvalgte matematiske emner.
Færdigheder• At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og
resultater.• At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme.• At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet.• Problemløsning i tilknytning tit emnet.
Læringsudbytte/ Kompetencerbedømmetseskriterier • Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation tit fagets
fundamentalle strukturer.• Kompetence til at føLge, bedømme og gennemføre matematiske ræ
sonnementer og beviser.• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde
forskellige matematiske repræsentationer.• Kompetence tiL at Læse og forstå matematiske tekster inden for emnet
samt selv at kunne kommunikere herom tit forskellige målgrupper såvelmundtligt som skriftligt.
Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den konkreteOverordnet indhold
kursusbeskrivetse.
Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskussioner afUndervisnings- og arbejdsform
stoffet.
Kurset evalueres gennem en 24 timers tag hjem skriftlig eksamen efterfulgt af enmundtlig eksamination af 30 min, varighed inklusive votering.
Prøveform Ved eksamen fremlægger eksaminanden først en opgave/delopgave fra detskriftlige opgavesæt i ca. 10 min.
Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 min.
Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel
Hjælpemidler til eksamen Alle
Bedømmelse 7-trins-skalaen
Censur Intern
Titel. Geometri, Geometry (Matematik)
Type Kursus
ECTS-normering 10 ECTS
Viden• Generelle egenskaber ved regulære kurver og fLader i RA3
Læringsudbytte/ .
• Krumningsbegreber for regulære flader RA3bedemmelseskriterier . .
• Abstrakt differential geometri• Eksempler på konkrete flader
21
Færdigheder• At håndtere differentiaLgeometriske begreber, ideer og størrelser• At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme• At læse, forstå og føre matematiske beviser inden for en
differentialgeometrisk ramme• At anvende matematisk analyse og Lineær algebra i differentialgeometri
Kompetencer• Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til
geometriske strukturer og problemer• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske
ræsonnementer og beviser inden for geometri• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde
forskellige matematiske repræsentationer herunder især geometriske ogalgebraiske repræsentationer
• Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og Løseproblemer inden for differentialgeometri
• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden foremnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt somskriftligt
• Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til undersøgelse,løsning af og kommunikation om differentialgeometriskeproblemstiLlinger
• Regulære kurver i RA3
• Regulære flader i RA3
Overordnet indhold • Krumningsbegreber for regulære flader og deres relationer• Abstrakte flader og Riemannske metrikker• Konkrete flader
Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner afUndervisnings- og arbejdsformstoffet
Kurset evalueres ved en mundtlig eksamen
Til eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmål 3 hverdage førden mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremlægger den
Prøveform studerende først sin besvarelse af det mundtlige spørgsmål i et på forhåndforberedt oplæg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørgeseksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutterPrøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering
Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel
Hjælpemidler til eksamen Alle
Bedømmelse 7-trins-skalaen
Censur Ekstern
TtFundamentaLe matematiske strukturer / FundamentaL Mathematica[
i eStructures (Matematik) (Matematik)
Type Obligatorisk kursus
ECTS-normering 10 ECTS
Viden• Konkrete matematiske strukturer inden for mængdelærer, topologi og
Læringsudbytte/analyse, algebra og geometri.
bedemmetseskriterier• Fællestræk og forskelle mellem sadanne strukturer.• Forskellige typer af ræsonnementer og beviser og deres betydning
22
Opbygning og forma[isering at sådanne strukturerFærdigheder
At genkende fundamenta[e matematisk strukturerAt kende og anvende symboter og andre repræsentationer ioverensstemme[se med den givne formalismeAt [æse, forstå og reproducere beviser inden for rammerne at destuderede strukturer
Kompetencer• Kompetence tit at kunne udøve matematisk tankegang i retation tit
fagets fundamenta[[e strukturer• Kompetence tit at kunne føtge, bedømme og gennemføre matematiske
ræsonnementer og beviser• Kompetence tit at kunne afkode, forto[ke, sketne mellem og forbinde
forskellige matematiske repræsentationer• Kompetence tit kunne afkode og anvende matematisk symbo[sk sprog
inden for en given formatisme og tit at kunne vurdere styrker ogsvagheder ved et aksiomssystem
• Kompetence tit at kunne [æse og forstå matematiske tekster vedrørende fagets grund[ag og fundamente[te strukturer samt se[v at kunnekommunikere herom såvet mundttigt som skriftligt
• Forskellige fundamenta[e, abstrakte matematiske strukturer og deresindbyrdes sammenhæng
Overordnet indhotd • Introduktion tit formet togik og herunder tit begrebet en formet teori• Mængdetærer, a[gebraiske strukturer, metriske og topotogiske rum,
geometriske strukturer og aspekter at måtrum
Foretæsninger og regne øvetser med mindre studenteroptæg og diskus-sioner atUndervisnings- og arbejdsform
stoffet
Kurset evatueres ved en mundtlig eksamen
Tit eksamen får eksaminanden udteveret et tag-hjem-spørgsmåt 3 hverdage førden mundt[ige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremtægger den
Prøveform .
studerende først sin besvaretse af det mundtlige spørgsmat i et pa forhandforberedt op[æg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørgeseksaminanden i pensum generett i cirka 15 minutterPrøvens omfang er 30 minutter inktusive votering
Gruppeprøve eller individuet prøve Individuet
Hjæ[pemid[er tit eksamen ALLe
BedømmeLse 7-trins-skaLaen
Censur Ekstern
Titel. Matematisk mode[[erings projekt (Matematik)
ProjektStuderende, der på deres bachetoruddannetse har bestået et kursus i statistik,
Typesandsyntighedsregning eller geometri far en studieptan, hvor dette projekt kanindgå
ECTS-normering 15 ECTS
Viden
• Om projektets fagtighed.
Læringsudbytte/ • Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og retatibedømmetseskriterier oner.
• Om det indgående matematiske symbotsprog og den matematisketo rm a [is m e.
23
FærdighederAt analysere matematiske problemstillinger af videregående præg indenfor matematisk modellering med brug at tankegange, ræson-nementerog repræsentationsformer, der er karakteristiske for mate-matikAt perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil medden historiske, kulturelle og/eller teknologiske udviklingAt omgås de indgående matematiske begreber.
Kompetencer• Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til de i pro
jektet involverede emner og problemer.• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matemati-ske
ræsonnementer og beviser inden for projektets ramme.• Kompetence til at afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde for
skellige matematiske repræsentationer i relation til projektet.• Kompetence til at håndtere de i projektet indgående symboler og den i
projektet indgående matematiske formalisme.• Kompetence til at analysere grundlaget for og egenskaberne ved ek
sisterende matematiske modeller og kunne bedømme deres rækkevidde og holdbarhed.
• Kompetence til at forstå, formulere, formalisere og løse problemerindenfor projektets ramme.
• Kompetence til at læse og forstå matematiske tekster inden for emnetsamt selv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvelmundtligt som skriftligt.
Projektarbejdet er problemorienteret og eksemplarisk. Projektarbejdetsproblemformulering skal angå matematisk modellering inden for andre felter.
Overordnet indholdProjektets underliggende matematiske materie skal indeholde matematiske cases(mindst en) som belyser og giver input til en besvarelse af problemformuleringen.
Undervisnings- og arbejdsform Deltagerstyret og problemorienteret projektarbejde i grupper.
Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve.
Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport.
Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende,
Prøveformeksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt
i hele projektrapporten. Eksaminationen skal give mulighed for individuelbedømmelse af de studerende. Bedømmelsen at hver studerende er en samletindividuel bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve.Varighed: 30 min pr studerende.
Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppe
Hjælpemidler til eksamen Alle
Bedømmelse 7-trins-skalaen
Censur Ekstern
Titel Ref[eksions projekt (Matematik)
Type Projekt
ECTS-normering 15 ECTS
Læringsudbytte/ Videnbedømmelseskriterier • Om projektets faglighed
24
Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde ogrelationerOm det indgående matematiske symbolsprog og den matematiskeformalisme
Færdigheder
• At analysere matematiske problemstilLinger at videregående præg medbrug at tankegange, ræsonnementer og repræsentationsformer, der erkarakteristiske for matematik
• At perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil medden historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling
• At omgàs de indgående matematiske begreberKompetencer
• Kompetence tit at kunne udøve matematisk tankegang i relation til de iprojektet involverede emner og problemer
• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiskeræsonnementer og beviser inden for projektets ramme
• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbindeforskelLige matematiske repræsentationer i relation tiL projektet
• Kompetence til at håndtere de i projektet indgående symboler og den iprojektet indgående matematiske formalisme
• Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løseproblemer inden for projektets ramme
• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden foremnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt somskriftligt
Projektarbejdet er probtemorienteret og eksemplariskProjektarbejdets problemformulering skat angå en refleksion over matematikkens
Overordnet indhold natur og indretning som videnskabsfag, professionsfag og/eller dannelsesfagProjektets underliggende matematiske materie skat indeholde matematiske cases,som belyser og giver input til en besvarelse at problemformuleringen
Undervisnings- og arbejdsform Dettagerstyret og problemorienteret projektarbejde i grupper
Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve
Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport
Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator ogcensor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i heleprojektrapporten. Eksaminationen skal give mulighed for individuel bedømmelseaf de studerende. Bedømmelsen at hver studerende er en samlet individueLbedømmelse at projektrapporten og den mundtlige prøve
Prøveform Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inklusive voteringProjektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeLtager(e),vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt enlitteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusivelitteraturliste og evt, biLag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum.Projektrapporten skal skrives med letlæselig fontEn rapport, der ikke lever op tiL disse krav, kan afvises som grundlag forprojektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvistderes projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer tit attilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres
Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve
Hjælpemidler til eksamenAlle
Bedømmelse 7-trins-skalaen
25
Censur Ekstern
Titel Projektorienteret prakti k rapport (Matematik)
Type Projektorienteret praktik rapport
ECTS-normering 15 ECTS
Viden• Om projektets faglighed.• Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og relati
oner.• Om det indgående matematiske symbolsprog og den matematiske
format is m e.• Om erhvervsfunktioner hvis varetagelse i væsentlig grad kræver be
herskelse at matematiske kompetencer.Færdigheder
• At analysere matematiske problemstiltinger af videregående præg medbrug at tankegange, ræsonnementer og repræsentationsformer, der erkarakteristiske for matematik
• At perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil medden historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling
• At omgås de indgående matematiske begreber.• At anvende sine matematiske kompetencer inden for en konkret ar
bejds/erhvervs-situation og i kritisk at reflektere over sin egen praksis.Læringsudbytte/Kompetencer
bedømmetseskriterier . .
• Til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til de i praktikprojektet involverede emner og problemer.
• Til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for praktikprojektets ramme.
• Til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskelligematematiske repræsentationer i relation til praktikprojektet.
• Til at håndtere de i praktikprojektet indgående symboler og den iprojektet indgående matematiske formalisme.
• Til at aktivt både selvstændigt og i samarbejde med andre at kunneforstå, formulere, formalisere og løse problemer og opgaver i organisationer/virksomheder, hvor den matematiske faglighed og de matematiske kompetencer fra studiet bidrager til at skabe værdi for organ isa ti one n/vi r kso m heden.
• Til at kunne læse og forstå og formidle relevante matematiske tekster,og gå i dialog med andre (faggrupper) om hvordan egen viden,færdigheder og kompetencer kan bidrage til en kvalificeret opgave-løsning.
Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil ogkvalificere sine jobmuligheder. Praktikfortebet skal give den studerende mulighedfor at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt medproblemstillinger indenfor matematikkens fagfelt. Den studerende skal udarbejde
Overordnet indhold et praktikprojekt med en matematik faglig problemstilling, der er relevant iforhold til praktikstedet og de opgaver den studerende har haft.Praktikprojektets underliggende matematiske materie skal indeholdematematiske cases fra praktikken (mindst en), som belyser og giver input tit enbesvarelse af problemformuleringen.
Som hovedregel sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerendetildeles en praktikprojektvejleder fra matematik. Der af-holdes et formøde med
Undervisnings- og arbejdsform vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler medpraktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder,studerende og praktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de
26
funktioner den stude-rende skal varetage under praktikken, er af en sådankarakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres. Vejlederenbidra-ger til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament,gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatterpraktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktik-projekt. Praktikprojektethar karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseretviden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller deopgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage til vejledningen af denstuderende.
Praktikken bedømmes ved en mundtlig prøve.
Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt.Eksamen indledes med individuelt selvvalgt oplæg fra den studerende.Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator ogcensor.
Prøveform Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunderisær det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt ipraktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmoduletsfaglige område.
Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtligepræstation.30 min inkl. votering.
Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel
Hjælpemidler til eksamen Alle hjælpemidler
Bedømmelse 7-trins-skalaen
Censur Ekstern
5.3 4. semester - speciatet
Speciatet er tværfagligt og er normeret til 30 ECTS-point. Specialet skrives på Fysiks undervisnings- ogeksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidigen afleveringsfrist, jf. ‘tilmeldingsreglerne’. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvisspecialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet,der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det erbegrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået.Viden
• Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egenspecialeundersøgelses placering i det faglige felt.
• Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden.• Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede
komrnunikationssitutation som specialet indgår i.Færdigheder
• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset,faglig og relevant problemstilling.
• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligtgrundlag.
• Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder.• Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske
diskursfællesskab.
27
• Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademiskmå Igru p pe.
Kompetence• Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk
undersøgelses- og skriveproces.• Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering.
Undervisnings- og arbejdsform: Specialet er et selvstændigt problemorienteret projektarbejde under vejledning.For specialerapporter er sidetalsangivelsen 20400 sider, idet grænserne for sidetal for specialerapporter med fleredeltagere kan hæves med 50 %.
BedømmelseVed bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes:1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøveDen studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættesbestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet erudarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person.
Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppenønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skat være reel ogvise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der istedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af speciatet ogden mundtlige prøve (punkt 2).
Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave-og formuteringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kandispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsætteLse - medmindre stave- ogformuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.
Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%.
Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.
6. Generelle bestemmel.ser
Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener oganden bedømmelse, og konsekvenser af ikke at have overholdt eksamensregler, mv. findes på universitetetshjemmeside. http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannetse/
6.1 Tilmelding/frametding og omprøve
Den studerende skat selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde enstuderende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i detfølgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen.Regler om tilmelding, framelding og ompreve - og evt, dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets tilmeldingsog eksamensordning.
6.2 Særlige provevilkår
Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller studerende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for
28
at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker ensænkning af prøvens niveau.
6.3 Faglige udvæl.getseskriterier
Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser til, benyttes følgendefaglige udvælgelseskriterier:Da kurserne kan have forskellige faglige udvælgelseskriterier, er den konkrete procedure beskrevet under hvertkursuselement i kapitel 5. I de tilfælde hvor der ikke er beskrevet en procedure i kursusbeskrivelsen trækkes der lod.
6.4 Beståel.seskrav
Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder omdispensation, fremgår af universitetets eksmatriku[eringsregler.
6.5 Frist for afs[utning af uddannelse
Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndtuddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disseregler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september 2016.En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senestgennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte.For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kansenest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør.
7. Dispensation og klageadgang
7.1 Dispensation
Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene erfastsat af studienævnet.
7.2 Klageadgang
Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retligespørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelseog Internationalisering (ruc@ruc.dk).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementerog forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannetseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn,når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment iuniversitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandskeuddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf.lov om vurdering af udenlandske uddannelseskva[ifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk)Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse.
8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmel.ser
8.1 Ikrafttræden
29
Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gætder for atte kandidatstuderende, som er optaget pr. 1.september 2015 eller senere.
8.2 Overgangsregler
Godkendt i Studienævn for Naturvidenskabetige uddannetser d. 17. februar 2015
Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 2016.
9. Adgangskrav
9.1 Retskrav
Har du gennemført en bachetoruddannetse på RUC i Fysik og Matematik, har du retskrav på at btive optaget påkandidatuddannetsen i Fysikog Matematik (cand.scient. i Fysik og Matematik).For at udnytte dit retskrav tit at blive optaget på en kandidatuddannetse i Fysik og Matematik, skat du søge ind påkandidatuddannetsen i direkte forlængelse af din bachetoruddannetse. Det vit sige, du skat søge optag i løbet af ditsidste semester på din bachetoruddannetse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1.november for studiestart i februar.Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen.
9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddanneLser fra RUC
Humanistiske bachetoruddannelser
Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.
Humanistisk-teknologiske bachetoruddannetser
Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5.
Naturvidenskabetige bacheloruddannelser
Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.
Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser
Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5.
9.3 Adgangsgivende bacheloruddannetser fra andre universiteter
Copenhagen Business Schoo[ (CBS)
Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.
30
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.
IT-Universitetet (ITU)
Ingen adgangsgivende bacheforuddannetser, se dog punkt 5.
Københavns Universitet (KU)
Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.
Syddansk Universitet (SDU)Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.
Aarhus Universitet (AU)
Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.
Aatborg Universitet (AAU)
Ingen adgangsgivende bacheforuddannetser, se dog punkt 5.
Det Kongetige Danske Kunstakademis Skoter for Arkitektur. Design og KonserveringIngen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.
Arkitektsko[en Århusngen adgangsgivende bacheforuddannetser, se dog punkt 5.
Designskoten KotdingIngen adgangsgivende bacheforuddanne[ser, se dog punkt 5.
Danmarks designskoteIngen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.
Færøernes Universitet (Fréôskaparsetur Føroya)Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.
9.4 Adgangsgivende professionsbacheto ruddannetser
For at btive optaget med en professionsbachetor skaf du bestå 10 ECTS-point sommersupptering på RUC før du kanstarte på setve kandidatuddannetsen. Du kan blive optaget med føtgende uddannetser:Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.
9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser
Har du en anden bacheforuddannefse end dem, der står i dette biLag, kan du stadig søge om optagetse påkandidatuddannetsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skat du have en bachetoruddannetse med kvatifikationer, dersvarer tit en at de adgangsgivende uddannetserNår du har søgt, vit universitetet tave en vurdering at det fagLige indhotd i din bachetoruddannetse. Hvis de vurderer, atdin bachetoruddannetse kvatificerer dig tit at komme ind, så kan du btive optaget på kandidatuddannetsen.Universitetet kan bestutte, at du skat gennemføre faglig supptering på op tit 10 ECTS for at bLive optaget. Du skatgennemføre og bestå suppteringen inden studiestart på kandidatuddannetsen.
31
9.6 Ansøgere uden bachetoruddannelser
Har du ikke en bacheloruddanne[se, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kandog søge hvis du opfylder følgende kriterier:Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau.Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse.Uddannelsen skat være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen.Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer.
32
Recommended