Energiafgrøder i indsatsplanen for Ringkøbing Fjord

Energiafgrøder i indsatsplanen for Ringkøbing Fjord.

Ingeborg Svennevig

Ringkjøbing AmtTeknik og Miljø

Målsætninger

• Amtsrådet: sigtdybde mellem 1½-2 meter

• HD: gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter

• VRD: høj/god miljømæssig tilstand

• Brugerne: vi vil kunne bade, fiske, jage…

N-tilførsel til Ringkøbing Fjord fra landbaserede kilder

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

9000

1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005

To

n N

pr.

år

Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning

Handleplan fra oplandsanalyse

2004-2008 2008-2012 2012-2015

Våde enge 254 68 20

Styrede dræn 5-10 90-180 100-200

Skovrejsning 8-23 8-23 8-23

Fytoremediering 25 100 100

Gylleseparering ? – til miljøet

Ændret dyrkning 75 ? ?

MVJ-ordninger 98 ? ?

VVM 0 ? ?

Dambrug 36 ? ?

Spildevand 10 32-50 0

Andre amter 61 0 0

Omkostningseffektiv handleplan, 1. version

Total: 1098-1356 tons/år

2004-2008 2008-2012 2012-2015

Våde enge 32 28 28

Styrede dræn Kendes ikke

Skovrejsning Gratis

Fytoremediering 2,3 (167.000 kr./ha i anlæg)

Gylleseparering LIFE-miljø?

Ændret dyrkning 67 kr./ha i 10% af oplandet

MVJ-ordninger Gratis for amtet

VVM 0 (1 mio. / år ifl. FØI)

Dambrug Prisen kendes ikke

Spildevand Meget dyrt for lidt

Omkostninger og finansiering

FytoremedieringBeregnede omkostninger ved kvælstoffjernelse

0

100

200

300

400

500

600

0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 120.000 140.000

J ordpris (kr pr. ha)

Om

kostn

ing

er

(kr

pr.

m v

an

dlø

bssid

e)

40m vådområdezone

4m poppelbeplantet zone + 8m spor

Energiafgrøder, fordele og ulemper

• Effekt?

• Afgrøde! – men hvilke er bedst egnede?

• Hvilke arter egner sig?

• Bliver drænene ødelagt?

• Landskabelige hensyn

• Afsætning?

 A

 B

 C

 D

 E

 F

 Sum

Bølling 3 3 2 3 3 3 17 (0)

Hemmet 4 4 2 4 4 4 22 ()

Ilderhede 3 4 2 3 2 3 17 (0)

Isenvad 3 4 2 4 2 3 18 (0)

Mellem Finnerup 2 2 2 3 3 3 15 (+)

Nørrekær østNørrekær midt

43

43

22

43

32

43

21 ()16 (+)

Nørrelandet vest Nørrelandet øst

4Plantning ikke

mulig

4Plantning ikke

mulig

2Plantning ikke

mulig

5Plantning ikke

mulig

4Plantning ikke

mulig

4Plantning ikke

mulig

23 ()

Rødding 3 3 2 3 3 3 17 (0)

Skjern Enge 5 5 5 4 5 5 29 ()

Spjald 2 3 2 2 2 3 14 (+)

Strømmensbøl 1 2 2 1 1 1 8 (+)

Sønder Bork Mærskenge

2 3 2 3 2 3 15 (+)

Troldhede 4 4 2 3 3 3 19 (0)

Vejvad 4 4 2 4 3 4 21 ()

Velling Mærsk 5 5 5 5 5 5 30 ()

Vorgod Østerby 3 3 2 3 2 3 16 (+)

Ørnhøj 4 3 2 3 2 3 17 (0)

Forsøgsområde, N-beregning

Handleplanmålsætningfjernelse af N i tons/år

arealrelaterede metoder

2004-2008 2008-2012 2012-2015

Våde enge 254 68 20

Styrede dræn

Fytoremediering

5-10

25

90-180

100

100-200

100

Potentiel kvælstoffjernelse i pumpelag: 25 - 447 tons N /år

Arealanvendelse og Jordbundsforhold for Hemmet Bæks opland

-at arealerne skal være fuldt farbare og dyrkbare indtil den 15. oktober,

-at den ønskede vandstandshævning skal være nået i begyndelsen af november, og

-at den normale landbrugsdrift skal kunne genoptages fra omkring 1. marts og genoptages senest den 15. marts.

Kriterier for løsningsmodeller:

Effekt på afgrøderPå arealer med en drændybde på under 25 cm vil der ikke kunne dyrkes overvintrende afgrøder.

På arealer med en drændybde mellem 25 og 50 cm, vil der i et år med gennemsnitlige (”normale”) nedbørsforhold ikke ske skader på afgrøderne.

Overvintrene afgrøder vil ikke blive påvirket i vinterperioden på arealer med en drændybde (afstand fra terræn til grundvand) på over 50 cm.

Åben model

Lavestliggende arealer oversvømmes

Pumpning i vinterperioden

Vand fra landkanal tilledes

(overrisling)

Overløbsbygværker på landkanal

Lukket model

Vandniveau mindst 25 cm under terræn

Pumpning i vinterperioden

Ingen vand fra landkanal

Detailregulert model

Vandniveau mindst 25 cm under terræn

Pumpning i vinterperioden

Ingen vand fra landkanal

Opstemninger i drænkanaler

Ureguleret model

Maksimal vandtilledning

Ingen pumpning i vinterperioden

Vand fra landkanal tilledes (oversvømmelse)

Regulerbar indløbsbygværk på landkanal

Løsningsmodeller

Åben model

Lavestliggende arealer oversvømmes

Pumpning i vinterperioden

Vand fra landkanal tilledes

(overrisling)

Overløbsbygværker på landkanal

Lukket model

Vandniveau mindst 25 cm under terræn

Pumpning i vinterperioden

Ingen vand fra landkanal

Detailregulert

model

Vandniveau mindst 25 cm under terræn

Pumpning i vinterperioden

Ingen vand fra landkanal

Opstemninger i drænkanaler

Ureguleret model

Maksimal vandtilledning

Ingen pumpning i vinterperioden

Vand fra landkanal tilledes (oversvømmelse)

Regulerbar indløbsbygværk på landkanal

Løsningsmodeller

Åben model

Lavestliggende arealer oversvømmes

Pumpning i vinterperioden

Vand fra landkanal tilledes

(overrisling)

Overløbsbygværker på landkanal

Lukket model

Vandniveau mindst 25 cm under terræn

Pumpning i vinterperioden

Ingen vand fra landkanal

Detailregulert

model

Vandniveau mindst 25 cm under terræn

Pumpning i vinterperioden

Ingen vand fra landkanal

Opstemninger i drænkanaler

Ureguleret model

Maksimal vandtilledning

Ingen pumpning i vinterperioden

Vand fra landkanal tilledes (oversvømmelse)

Regulerbar indløbsbygværk på landkanal

Løsningsmodeller

Åben model

Lavestliggende arealer oversvømmes

Pumpning i vinterperioden

Vand fra landkanal tilledes

(overrisling)

Overløbsbygværker på landkanal

Lukket model

Vandniveau mindst 25 cm under terræn

Pumpning i vinterperioden

Ingen vand fra landkanal

Detailreguleret

model

Vandniveau mindst 25 cm under terræn

Pumpning i vinterperioden

Ingen vand fra landkanal

Opstemninger i drænkanaler

Ureguleret model

Maksimal vandtilledning

Ingen pumpning i vinterperioden

Vand fra landkanal tilledes (oversvømmelse)

Regulerbar indløbsbygværk på landkanal

Løsningsmodeller

Driftsmæssige konsekvenserÅben model Der ikke vil kunne dyrkes overvintrende afgrøder

i de laveste områder af det pumpede område.

Lukket model Der vil kun i begrænset omfang ske begrænsninger mht. afgrødevalg.

Detailregulert

model

Der vil kun i begrænset omfang ske begrænsninger mht. afgrødevalg.

Ureguleret model Der kan ikke dyrkes overvintrende afgrøder

i størstedelen af det pumpeafvandede område.

Kvælstoftransport i Hemmet Bæk

Gns. Månedlig N-transport i Hemmet Bæk

Beregnet kvælstofreduktion

Maksimale potentialefor kvælstofreduktion

SammenfatningModel Berørt

areal

(ha)

N-fjernelse

(kgN/år)

Driftstab

(pr. år)

Driftstab

(kr./kgN/år)

Anlægs-udgifter

(kr.)

Åben 30 2.100 60.600 14-29 ?

Lukket 5 413 10.000 12-24 0

Detailreguleret

21 898 41.200 23-47 40.000

Ureguleret 62 6.957 123.400 9-18 200.000

Åben model Lukket model

Detailreguleret model

Ureguleret model

N fjernelse i tons 134 25 56 447

Kapitaliseret maksimalt driftstab i mio. kr.

78 13 53 161

Potentialer i samtlige potentielle landvindingslag (6.000 ha)

Konklusion

• Vintervådlægning af pumpelag resulterer i øget kvælstoffjernelse

• Ekstern tilførsel af vand forøger kvælstoffjernelsen markant

• Lavtliggende arealer vil ikke kunne anvendes til vinterafgrøder

• Afhængig af metode kan kvælstofudvaskningen fra Skuldbøl Enge reduceres med mellem 413 og 6.957 tons-N/år, svarende til 4–75 kg-N/ha/år

• Vintervådlægning af alle potentielle pumpelag kan give en kvælstoffjernelse på op til 450 tons-N/år, som forudsat i Handleplanen

• Der må afhængig af metoden forventes et driftstab på mellem 9-18 og 24-47 kr./kg-N/år

Denitrifikation

Nitrat Nitrit

Atmosfærisk kvælstof

N2O

Lattergas

Kvælstofilte

N2NONO2NO3

Energien til denitrifikationen

Organisk stof + nitrat + brintioner kuldioxid + atm. kvælstof + vand

5(CH2O) + 4 NO3- + 4 H+ 5 CO2 + 2 N2 + 7 H2O

Effekt?Kg N /ha/år Forsøg Tilsat N Tilsat C N og C

2000 254 738 437 1633

2001 122 308 394 1415

2002 386 466 682 3200

…. … … … …

Arealtilstand efter drændybder

Styrede dræn