Biblioteket på vej til relation silkeborg 9.6.13

BIBLIOTEKET – PÅ VEJ TIL RELATION

Silkeborg 10. juni 2013 Knud Schulz

Knud Schulz

Chef for Hovedbiblioteket i Aarhus Bibliotekar + Master i Public Management Formand for Litteratursiden.dk Mentor INELI (International Network of Emerging Library Innovators) Bill

& Melinda Gates Foundation Medlem af bygherregruppen for Urban MediaSpace Aarhus/Dokk1 Dagligt arbejdsfokus – transformation af Hovedbiblioteket til Dokk1 ksc@aarhus.dk www.slideshare.net

Knud Schulz juni 2013

apx.28.500 m2 incl. 17.500 m2 library space

Overskrifter

Biblioteket i byudvikling – nye historier Biblioteket som relations- skaber og

understøtter Det moderne bibliotek Borgerne i centrum Borgerne skaber indholdet Partnerskaber Dialogprocesser Mentale byggeprocesser Invitation til Next Library 2013 – 16. til 19. juni

Knud Schulz juni 2013 3

“Biblioteket i byudviklingen – oplevelse, kreativitet og innovation” Casper H. Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot Hansen 2011

”Biblioteker skaber udvikling i byerne”

Biblioteker som innovation af byen Drivkraft i byudvikling Bidrager til at der kan etableres nye

fortællinger om byen Bliver set som udtryk for udvikling og

innovation af samfundet Bliver argumenter for større by-

engagementer

Operaen, nyt Munch museum og det kommende bibliotek skaber en hel ny vandfront og giver byen en ny identitet

Helsinki Midtbyens trafikmønstre og kulturelle liv skabes

gennem planlægning af Kunstmuseum, koncerthus og det kommende bibliotek

Biblioteket omskaber midtbyen Biblioteket er en del af en strategi der fik

Umeå til vinde titlen som ’Europæisk Kulturhovedstad 2014’

Birmingham

Biblioteket ligger på ’hovedstrøget’ passeres millioner af mennesker hvert år

Biblioteket kommunikerer før det er bygget ’gennem’ interaktivt plankeværk

Projektet indeholder:

Multimediehus på ca. 16.500 m2 Udlejningsarealer på ca. 10.000 m2 P-anlæg med plads til 1.000 biler Ankomstcenter Å afdækning Etablering af havnebyrum Trafikregulering Letbanetracé

14 Knud Schulz juni 2013

Dokk1 som omdrejningspunkt for en flytning af byen – hvor byen ved vandet bliver den nye scenografi Rationale Byens historie er måske opbrugt og der må en ny fortælling til

Visionen for Multimediehuset

Sted for menneskelig udvikling og interaktion..

som skal fremme oplevelse, tilegnelse, læring, innovation, sansning, fordybelse og inspiration..

gennem en flexibel og programmérbar bygning..

med specielt fokus på børn og familier

Et hus for mennesker Et sted hvor man kan møde ideen Fortællinger Læring Innovation Nye måder mennesker mødes på – social innovation Borgerne med til at skabe aktiviteterne

Udvikling af værdier

Aktører Rådmand, strategigruppe, idégruppe, personale, Eksterne eksperter, konsulenter Metoder Iteration og co-development Emner Udvikling af værdier for Multimediehuset

De syv kerneværdier

1. Borgeren som udgangspunkt 2. Livslang læring og fællesskab 3. Mangfoldighed, samarbejde og netværk 4. Kultur og oplevelser 5. Brobygger mellem borger, teknologi og

viden 6. Fleksibel og professionel organisation 7. Et bæredygtigt ikon for Århus

Arbejdsform

Last responsible

minute Inddragelse og

tværfagligt samarbejde Netværk og synergi

Dialogpartnere i alle retninger Strategisk gruppe med repræsentanter for erhvervsudvalget Inspirationsgruppe – omdannet 4 gange Sommerskole aktiviteter for børn Mere end 20 projekter i biblioteket som har haft fokus på

hvordan fremtidens bibliotek skal agere Venskabsklasser – i midtby skoler Præsentationer af byggepladsen for alle afgangsklasser i

folkeskolen Byggepladsskole Borgerdialoger om designmanualerne for bygningen Dialoger med Erhvervsforeninger, borgerforeninger, Rotary,

ældreorganisationer etc Next Library konferencer (dialogen med faglige eksperter fra

50 nationaliteter Masterclass i biblioteksbyggeri (eksperter fra Norge, Sverige,

Finland, Tyskland, England, Holland mv.)

Skiftet fra transaktioner til relationer

Fra: transaktionelle (Lån, søgning etc.) Virtuel Fysisk Til: relationelle – nye services baseres på

facilitering af relationer

Logistic - the returning system - transactions

Det moderne bibliotek

D.Skot-Hansen C.H. Rasmussen H. Jochumsen

Innovation

Erkendelse/erfaring

Empowerment

Engagement 24 Knud Schulz juni 2013

Iscenesættelse

Oplæsning

Billedbøger

Bogklubber

Undervisning Kurser Uformel læring Konsultation

Èn-til-én Lektiecafé’er Vejledning Adgang til viden

Møder Diskussioner Foredrag Debatter Samvær

Skriveværksteder Eksperimenter Leg og læring

Workshops

Leg Spil Gaming Game over

Makerspace

Understøtter opbygning af relationer

Borgerne i centrum

Samfund

Indhold/medier

Borgerne

Bibliotek

Borgerne er omdrejningspunkt

Brugerne er potentialet til forandring og indgår i innovationsarbejdet fra kreative faser til test og realisering.

Brugerne skaber indholdet

YOUng – Mindspot Spot på unge og biblioteker -

universtænkning

Projektets to hovedemner

Spilmiljø Det gode spilmiljø? Andet end et ”spilhjørne”?

Hvilke aktiviteter har projektet gang i? Nordisk Spildag Nordisk Samarbejde Spil i fokus

Netværksrækker Formidling af spil og spilkultur Scenen er din Dyrkelse af et netværk

Fra netværk til partnerskaber Bibliotekets mål kan ikke nås uden

partnerskaber - biblioteket er i den grad en relationel virksomhed, det er intet i sig selv.

Besvarelse fra ’Fem hurtige spørgsmål til lederne’ på Styrelsen for Bibliotek og Mediers årsmøde for ledere i 2010.

Ændret produktionsapparat Netværk - partnerskab

Biblioteker er ikke alene enkeltstående organisationer – men producerer service i netværk – i høj grad virtuelle servicer

Biblioteker opnår specialisering og legitimitet gennem partnerskaber med andre videns- og læringsorganisationer både private, offentlige og den tredje sektor (foreninger/frivillige)

Biblioteker kan kun levere nødvendig kvalitet gennem networking

Rationale - partnerskaber

Kompetencer – diversitet, kvalitet

Ressourcer Viden, inspiration fra

andre organisationer Kommunikation og

formidling Ambassadører – netværk

tager medejerskab af biblioteket

Hvad er et partnerskab? En formaliseret samarbejdsrelation, som bygger på ligeværdighed og respekt. Partnerne skaber noget, som de ikke kunne skabe alene, hvorfor partnerskabet bliver en win-win situation

Netværkscirklen

Proces

dialoger om forventninger og muligheder i Urban Mediaspace

partnerskabsklynger samarbejdsdreven innovation i partnerskaber nye services og programmer ikoner for programudviklingen i Mediaspace

Mapping af netværket

Samarbejde om partnerskabs klynger

Partnerskabsniveauer

strategiske overordnede partnerskaber Realdania Lego?

længere varende partnerskaber folkeoplysningen lektiecafeer lokalhistorie – foreninger

ad hoc partnerskaber events – Kulturnat i Aarhus (studerende fra universitet) enkelt arrangementer - demokratiske debat

programmer (folkehøjskolen Thestrup)

Forstyrrelsesdialoger

8 dialog processer ca. 30 deltagere næsten alle uden tidligere berøring med UMS

processerne udvalgt blandt kollegernes netværk eks. leder af Kunstakademiet, Dir. for Incuba,

Iværksætter gadeaktiviteter, ungdomsklub folk, redaktør DR (Danmarks Radio) Børne-TV etc.

fokus ’forstyrrelser’ og ’nye vinkler’ fra deres virkelighed og specialist syn

Navneprocessen = relationer

Åben netbaseret forslags proces = 1250 forslag til navne til bygningen 30 navne blev lagt ud til afstemning ingen med ordet bibliotek – det er et hus for

mange partnere (p-anlæg, letbane station, udlejningsarealer, borgerservice og bibliotek)

7 forslag der fik flest stemmer tog en jury bestående af repræsentanter for partierne i byrådet samt ’unge byrådets borgmester’ og ældrerådet stilling til

Resultat - et navn - mange medskabere

Fra HB til Dokk1 – 2012-2014

Organisering

Indretning /inventar

Partnerskaber

branding/

identitet

Logistik, sikkerhed bygningsdrift

Kompetencer

Arbejdsbegreb Rekruttering

Servicekoncepter ex. Børn/familier

58 Knud Schulz april 2013

SERVICEKONCEPTER DOKK1

Vi er i gang med at skabe et fælles begrebs-sæt om servicedesign samt forståelse af brugerrejser i DOKK1

Service

Facilitet

Aktivitet

Aktør

Touchpoint Processer

Inventar

Display

Hvad har vi arbejdet med?

Hvilke services har vi nu? Hvordan finder vi krydsfelter? Model til udvikling af nye services Hvorfor? Bedre services, bedre

sammenhæng, mere effektivt, bedre oplevelser for brugerne!

Begrebsafklaring

Hvad er en service? En service opleves over tid og skal betragtes og udvikles

som en brugerrejse. En service produceres og forbruges simultant.

Servicesystem: En service bæres af et system, der består af relationer

mellem mennesker, faciliteter og processer.

Begrebsafklaring

Så… Kopi og print -> det er ikke en service – det er en facilitet

Blanketter -> det er ikke en service -> det er en facilitet

Bøger -> det er ikke en service -> det er en facilitet

Indholdselementer i et servicesystem

Elementerne i et servicesystem er: Aktører Medarbejdere, brugere, frivillige, samarbejdspartnere

Faciliteter IT-systemer, inventar, wayfinding, skærme, toiletter, fysiske materialer

Processer Aktørers brug af faciliteter for at understøtte en service

Aktiviteter Ting der sker i DOKK1 – planlagt eller spontant

Samspillet mellem disse elementer gør os klar til at understøtte de services, brugerne forventer.

At designe services

Centralt: Brugerens vej i en service En service kan fx være: At få lavet nyt

kørekort på Dokk1 – At tage på Dokk1 og låne en bog

Identificerer alle de steder brugeren møder systemet

Finder ud af om oplevelsen kan optimeres: Mulighed for effektivisering, om der er et krydsfelt mellem fx Borgerservice og Bibliotek

Begrebsafklaring

Hvad er en brugerrejse? Beskriver hvad brugerne gør før under og efter de

besøger Dokk1. Men også hvad vores servicesystem gør for at understøtte brugerens rejse

Hvad er touchpoints? Touchpoints er de kontaktpunkter der er mellem

bruger og Dokk1 – kan være personlig betjening, web, apps, kvitteringer, skærme, foldere , skilte

De fem brugerrejser i DOKK1

Løs det på DOKK1 Brugere der henvender sig med specifikt behov

Lån DOKK1 Brugere der har behov for at låne et lokale eller en udstillingsplads

Find det på DOKK1 Brugere der henvender sig med et uspecifikt behov

Deltag i DOKK1 Brugere der enten planlagt eller spontant deltager i aktiviteter på DOKK1

Besøg DOKK1 Brugere der benytter sig af DOKK1 som et udflugtsmål

Serviceskala

Løs det på DOKK1

Lån DOKK1

Find det på DOKK1

Deltag i DOKK1

Besøg DOKK1

Brugerrejsen indeholder en afgrænset form for service

Den samlede brugerrejse udgør i sig selv en service

Løs det på DOKK1 Sagsbehandling, selvbetjening

Defineret behov: fx oprettelse af lånerkort og pas

Før ankomst til DOKK1

Ved ankomst til DOKK1

Vente Betjening Efter Dokk1 (expand)

Touchpoints -elementer som brugerne møder

Website Skilte, reception, rum

Skilte, pjecer Bord/privat

Bruger Forbereder sig ved at indhente information

Henvender sig til fx. receptionen

venter Deltager/modtager hjælp

Tak for hjælpen

Reception Viser vej, visitation

Medarb. Sagsbehandling

IT Hjemmeside PC, nummersystem

Arbejdsgrupper indretning

Indretning procesplan

Transformation fra Hovedbibliotek til Urban Mediaspace

Udfordring: Hvis borgerne forventer et bibliotek som det de

kender fra det gamle – bare lidt større – bliver de skuffede.

Borgere og medarbejdere skal sammen ’mentalt’ forberedes og skabe forventninger der kan indfries.

+ Der bliver mere plads - Der bliver ikke flere medier, personale etc.

MENTALE BYGGEPROCESSER ’BYGGEPLADSEN’ 2-300 M2 I DET GAMLE BIBLIOTEK

Skabe med borgere og medarbejdere Fokus på at biblioteket flytter til ny lokation omgivelser forandres nye muligheder servicetilbud og programmer/aktiviteter forandres

Hvordan skaber man fremtiden sammen med borgerne uden at have de fysiske rammer?

Fysisk udtryk

Etablering af ’byggeplads’ på Hovedbiblioteket fysiske rammer der visuelt fanger borgere og

medarbejdere signalerer udtryk fra det nye hus giver plads for eksponering rum til test af service designs arkitektens bord – byggematerialer, inventar mv. 3D model Webcam fra havnen

Processer

”Byggepladsen” på Hovedbiblioteket – at skabe med borgere og medarbejdere

Partnerskaber i det nye hus – fra netværk til partnerskaber

Fysiske rammer der visuelt fanger borgere og medarbejdere

Giver plads for eksponering og programmer

Rum til test af service design

Lokalsamfundets innovationsrum

Hackerspaces/makerspaces Hvordan kan forskellige erfaringer og

kompetencer deles og med nysgerrighed give innovation

Vidensdomæner beriger hinanden Mennesker der opnår tilfredsstillelse ved at

forfølge egne ideer Hvordan faciliteterer biblioteket

26.2.2013

Ideer til fundament

Fællesværdier – lange gentagne processer, gentages med nye partnere Borgerne som fokus punkt Arbejdsform Last responsible minute Inddragelse og tværfagligt samarbejde Netværk og synergi

Resume bibliotekers tilblivelses proces består i stor

udstrækning i opbygning af relationer til politikere til designere af bygning mv. til borgere til organisationer

når bibliotekers tilblivelse sker gennem relationelle aktiviteter lægges grunden til at borgerne også fremad definerer biblioteket som en relations opbyggende organisering

Borgerne bliver med-skabere af samfunds innovationen gennem definering af biblioteket

Borgerne skaber selv relationerne og historierne om biblioteket

Biblioteket på vej til relation silkeborg 9.6.13

Documents

PÅ TUR · Silkeborg

Byrådet 2018-2021 - Silkeborg

· Tif. 07 42 38 Århus amt Silkeborg: Ernst Age Hansen, Uglesøvej 8, 8600 Silkeborg. Tif. 06 83 62 83. Sven Paulsen Jensen, Vesterlunds- 55, 8600 Silkeborg

Silkeborg Seminarium 125 år

Bog Om Silkeborg Kommune

BIKUBEN I SILKEBORG

Kampagne for sløjfningsterminer i Silkeborg Kommune · i Silkeborg Kommune Hanne B. Lorentzen Silkeborg Kommune hl@silkeborg.dk 8970 1503. Emner –tanker fra Silkeborg • Case

12358_søtorvet silkeborg Booklet

Karrieredag Campus Silkeborg

Sosial kommunikasjon i biblioteket

Biblioteket i fokus

Biblioteket och framtiden

Handleplan 2010 Sosu Silkeborg

Integrations - Silkeborg Kommune

The Echo 9.6.13

Fråga Biblioteket

Nyhedsbrev - Museum Silkeborg Nyhedsbrev Frivilliggruppen ved Silkeborg Museum Nyhedsbrev nr 24 Oktober 2013

STRATEGIEN - Silkeborg Bib · STRATEGIEN 2022 Silkeborg Bibliotekerne består af hoved-biblioteket i Silkeborg og lokalbibliotekerne i Kjellerup, Gjern og Them, samt Silkeborg Arkiv

Biblioteket grundkurspdf

Biblioteket NU!