Upload
silkeborg-kommune
View
232
Download
2
Embed Size (px)
DESCRIPTION
konkurrence søtorvet
Citation preview
storvet silkeborg - byens have s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
2s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
midtbyen
papirfabrikken
rhusbakken
det store landskab
den grnne flod
3
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
byens have
Omdannelsen af Storvet fra gold trafikre
til rekreativ urban oase str over for en udfordrende ligning hvor trafik, kommunal
anlgskonomi og privat projektudvikling skal g op i en vrdiskabende helhed.
Nr Storvet skal finde sin nye karakter
skal trafikken favnes og anerkendes for
hvad den er: En dynamisk spiller i byen. Et vrktj til at skabe byliv. Trafik har de
sidste mange r formet at tilnrme sig bylivets vilkr. Mindre stj, mindre foruren-ing og lavere fart er introduceret men vil i fremtiden n tekniske niveauer der mulig-gr positiv sameksistens mellem 25.000
biler og et byliv i jenhjde. Bilen er byens ven!
Og byen er borgerens ven nr den fun-gerer som en geners ramme med mang-foldige tilbud man kan vlge frit imellem. Silkeborg har i dag kvarterer med strke identiteter: Byens centrum med den mar-kante karrestruktur fyldt med detailhan-del og Papirfabrikkens collage af lnge-bygninger der summer af kreative erhverv. Begge kvarterer fremstr med en strk urban karakter.
Ved at give Storvet en unik karakter
fremhves kvaliteterne i centrum og p Papirfabrikken. Og de kvaliteter der skal findes og implementeres ligger lige for
fdderne af os. Kvaliteterne finder vi langs
Remstrup hvor en ben grn bebyg-gelsesstruktur skaber maksimal kontakt til det rekreative blgrnne rum. Den ro og sknhed der findes her i spillet mellem
den storslede natur og bygninger afstemt i skala er vores udgangspunkt for byens have.
Denne grnne flod der flger Rem-strup med en spredt bebyggelse har et enormt oplevelsesmssigt og konomisk
potentiale som antydes i bebyggelsen op til Havnepladsen, med Museet og andre
strre bygninger, frit placeret i bne haver.
Dette forslag bygger videre p den myl-drende, uforudsigelige, levende atmosfre
der findes i dag omkring Havnepladsen.
En identitet der kan fre til en bredygtig bydel i jenhjde med alle: Sm brn,
ldre, besgende, erhvervsdrivende,
kultursgende idrtsdyrkende borgere,
politikere, investorer og andre godtfolk.
Her blandes funktioner til en bydel der le-ver 24 timer i dgnet. En bydel der byder p sm intime byhaver svel som store flader til events. En bydel der taler skalaen
fra Slotsholmen og rummet om den kom-mende Havneplads samt arealerne der knytter sig til Silkeborg museum. En bydel der sammenbinder nord med syd og som lader kvartererne mod st og vest trde endnu mere i karakter.
byens have styrker det fllesskab mellem by og borger der skal gre begge parter strke og smukke. Det forhold der skal styrke Silkeborgs position som en perle man gerne bor i, arbejder i og ikke mindst
gerne besger.
4s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
kort 1736 (omtrent nordvendt) kort start 1900-tallet
den rekreative skant
den grnne flod
sjle 1 - den grnne flade
de brende sjler
Udviklingen af byens have skal baseres p en rkke brende sjler:
sjle 1: den grnne flade
sjle 2: labyrintensjle 3: ryggensjle 4: byens rumsjle 5: pavillonernesjle 6: hellerne de brende sjler hviler p to fundamenter:
base 1: bredygtighedbase 2: proces
Side 1 af 1
10-10-2010http://kort.arealinfo.dk/cbkort?profile=landsdaekkende&fd=r0.1503814075072153&...
sjle 1: den grnne flade
Den grnne flade tilbyder sig som en re-kreativ have langs Gudenen. En have hvor der dufter grnt. Hvor morgenduggen opleves. Hvor tgen og rimfrosten fejrer naturens storslede sknhed. Hvor fren og sangfuglen hres. Haven og det grnne er det fremherskende indtryk. En struktur hvor man mrker under fodslerne at man er uden for bycentret og ikke p Papirfab-rikken men i byens have. Haven er for alle. Her findes ingen hegnede private ar-ealer, men myriader af tilbud i alle skala fra
de smfligede rum mod en til den store
platform mod Silkeborg Langs. Havens kontur og kant er vigtig. Vi foreslr at byens have str rligt frem som en halv lader land vre land og lader vej-forbindelse vre kunstig. Det vil krve lidt korrektioner og tilbagefringer af halvens afslutning op mod Slotsholmen. Tilbagefringer eller genopretninger som man med held og dygtighed har gennem-frt i Randers med anseelige gevinster hvad angr biodiversitet, oplevelse og
sknhed.
eksisterende kontur
ny kontur
5s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
ryg
fliget kant mod en
sjle 2 - labyrinten
sjle 2: labyrinten
Labyrinten kalder vi den bne struktur af fritstende bygninger som fletter fingre
med det grnne landskab. Strukturen findes allerede syd for stergade hvor
enkeltstende bygninger str i strk og vrdiskabende forhold til grnne haver og store lvtrer. Remstrup rolige bev-gelse gr stedet magisk! I konkurrencepro-grammet str der anfrt at dette kvarter endnu ikke har fundet sin form, hvilket vi
er helt enige i. Men ved at fokusere p kvarterets slende kvaliteter og skabe planmssige rammer
herfor, vil ikke alene det nye kvarter nord
for stergade tage afst i den ttte og
myldrende grnne bydels DNA. Ogs syd for stergade kan man skabe en transfor-mation. Dette vil resultere i en nord-syd gende helhed fra baneterrnet til Slotsh-olmen.
Labyrinten bestr af en rolig strm af frit-stende bygninger, der ligger sig parallelt
med Remstrup med bne rekreative haverum. Bygningerne samler sig til en ryg mod Christian d. 8. Vej. Bygningerne
str i flertal i 4 etager med undtagelser i 3
og 5 etager. Deres fodaftryk og maksimale etageareal giver plads til naturen: Facad-erne er relativt korte og brydes af trer mellem bygningerne. Den myldrende,
labyrintiske bygningningsstruktur skaber oplevelsesmssig mangfoldighed. Her findes ingen domiciler p 20.000 m2, men
en rkke mindre bygninger p maks 3.000 m2, der i overtal er flerfunktionelle med
udadvendte stueetager, der skaber et ak-tivt gadeliv kronet af bolig og/eller erhverv.
midtbyen
labyrintenpapirfabrikken
6s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
stor skala - store flader og volumner - store begivenheder
kroppens skala - intime rum
hjde
ryg
skab
er ru
m til
beg
ge si
der
sens rum
ens rum
sjle 3: ryggen
Ryggen flger Chr. d. 8. Vej over byens have. Vejen fres ind midt p halven,
hvor vejen hves ca. 1.5 meter over ek-sisterende terrn. Derved opstr der to rum p hver side af ryggen.
Mod Remstrup styrkes ens rum. Ter-rnet hlder svagt men mrkbart ned mod en. en bliver centrum. Her findes
den lille skala i by- og haverum. Sm in-time lommer, hvor man kan lse en avis,
nyde en picnic, lade de mindste lege.
Mod Silkeborg Langs understreger ryg-gen det store rum sens rum. Her tegnes
de store linjer, med eventplads, blger p
sen, vind i hret og mske et museum.
En stor have vender her mod vest og aften-solen. Haven supplerer Lunden mod vest ved at tilbyde en mere intensiv detaljering og artsanvendelse. Havens flade er tileg-net borgere og besgende og kan st som have eller intensiveres ved bygningen af et museum hvis stueplan str meget bent.
P ryggen str en vestvendt facaderkke. Her kan man nyde et mltid med udsigt over sen i aftensolen. Eller man kan finde
vej ned mod Remstrup s sm rum. Men det hvede vejplan betyder ogs at strre
biler kan komme ned i parkeringsklderen uden at lgge denne uhensigtsmssigt lavt. Oplevelse og konomi gr hnd i hnd.
sjle 3 - ryggen
ens rum sens rum
terrnnet hves
7s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
sjle 4: byens rum
Byens rum skal danne en geners palet. Det er derfor vigtigt, at de nye byrum har
fysiske, stetiske og funktionelle program-mer som man ikke finder i Silkeborg i dag.
Derved undgs indbyrdes konkurrence. Store Torv og pladsdannelsen p Papir-fabrikken har klare rumlige og funktionelle opgaver ligesom den kommende Havne-plads er en vigtig spiller p banen. Hvad mangler? En stor ben og multifunktionel flade i en byhave. Denne plads findes mod
Silkeborg Langs. Men der mangler ogs en rkke mikro-byrum med et gunstigt mikroklima, hvor f mennesker kan fylde
rammen med liv. De findes i labyrinten og
ud til en.
det fleksible byrum
byhaven
papirfabrikken
havnentorvet
det specifikke byrum
sjle 4 - byens rum
8s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
nyt museum
pavilloner
rdhus
musik- og teaterhus
sjle 5 - pavillonerne
sjle 5: pavillonerne
Pavillonerne er stret ud i byens have for at skabe nrvr og intensitet. De findes
allerede i dag syd for stergade i form af
Hjejlekiosken og Slusekiosken og en ny pavillon er allerede indskrevet i program-met: Besgscentret for Slotsholmen. Ideen er at skabe en rkke sm bygninger af hj arkitektonisk kvalitet. Bygningerne skal st som resultat af en borgerinddragelsespro-ces ls mere herom under base 2. Pavillonerne udgr et oplevelsesmssigt krydderi. Vi kender dem fra pavillonerne rundt om Kongens Have i Kbenhavn eller de gamle aviskiosker p byernes torve. En mere eksotisk men traditionsrig reference er den dynamik der opstr hvert r i Lon-dons Hyde Park nr den nyopfrte Ser-pentine Gallery indvies. Her bygger man
nyt hvert r! Vores tanke er at der bygges en pavillon hvert andet r. Nr mtning-spunktet er net (er det 5 eller 15 pavillon-er ved vi ikke endnu) river man den frste ned for at bygge en ny. Ved fem pavilloner betyder det 10 rs levetid. Pavillonerne skal have karakter af det sregne frem for det pragmatiske. Pavillonerne er rettens eksotiske krydderi. Pavillonerne vil med sm midler stte Silkeborg p archi-turis-mens verdenskort. Ved at bruge de bedste arkitekter p planeten vil arkitekter fra hele verden strmme til som turister. Det kalder vi konomisk bredygtighed.
Et lille fodaftryk p maksimum 30 m2 et kmpe indtryk p de borgere og bes-gende. Her kan man kbe sandwich, kaffe.
Man kan kbe brugte vinylplader. Man kan kbe juveler og smykkekunst. Man kan danse salsa. Man kan leje sig ind som selvstndig og bidrage til byens trivsel for en billig husleje. Resultatet af et privat-offentligt partnerskab i mikroskala. Det pri-vate sponserer pavillonerne. Det offentlige faciliterer borgerinddragelsen der frer til placering og program.
9s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
en plads forbinder byhaven med labyrinten
zebrastriber sikrer god og tilgngelig forbindelse mel-lem storvet og bymidten
sjle 6 - hellerne
sjle 6: hellerne
Hellerne skal sikre fri bevgelighed p tvrs af halven og de store gader sr-ligt ved stergade og den nye plads p
Ryggen. Opgaven er relevant og lsning-en altafgrende for oplevelsen. At tvinge fodgngere og cyklister over eller under biltrafikken hrer sidste rhundrede til og
det marginaliserer handicappede og forl-dre med barnevogn. Man sls nu med disse tiltag i Ballerup, Albertslund, Gjelle-rup og andre forstder hvor man mente at gre alle en tjeneste ved at separere de hrde trafikanter fra de blde. Men det var
en bjrnetjeneste, der skaber utryghed og
fysiske udfordringer ud over rimeligheden.
Nglen til lsningen ligger i trafikforstel-
sen. Trafik er ikke i dag, hvad den var for
20 r siden. Og trafikken er ikke om 10 r,
hvad den er i dag. Bedre og mere lydlse motorer vil med garanti komme. Strkt reducerede gasser hvis nogen overho-vedet - liges. Akustisk dmpende asfalt. Det findes allerede i dag, og vi kommer kun
til at se mere til det. Silkeborg er Bilernes by og skal st ved det ved at vise frede-lig sameksistens mellem biler og borgere. Trafikken skal ned i hastighed ved at:
bilerne krer op p en plads, der skifter
belgning. store trer tt p vejbanen og kig ind i
byens have dominerer det visuelle udtryk. fodgngere og cyklister synliggres.
Byliv og byens tilbud synliggres. Hvad
har de i vinduet hos den og den? Sidder der venner p cafeen i dag?
Alle punkter formulerer bilerne p fodgngerne og cyklisternes prmis p bylivets prmis. Hvad mister man? Intet. Man kan i dag ikke kre hurtigt. Der er for mange biler, men anlgget er dimensio-neret til hastighed. Der sendes forkerte sig-naler. Nr trafik og trafikanter kommuniker-er med byen og bylivet, snkes hastighed,
og en civiliseret symbiose kan opst, hvor
bilerne bliver et aktiv for bylivet.
Fremtidsscenariet er slende men enkelt. Bilerne larmer ikke i fremtiden. De foru-rener ikke i fremtiden. De er intelligente og informeret via satellit og censorer. De kender vejen. De registrerer andre biler,
cyklister og gende. Vk er trafiklysene,
skiltningen, striberne p vejene og forbud-dene skiltene! Byen gives i sin enkle
vision fra audis konkurrenceaudi urban future award - illustration af vinder Jrgen Mayer H
sknhed tilbage til byens borgere. Mske ikke i morgen men om 10 eller 15 eller 20 r. Byens have kan blive et skridt ind i fremtiden for Silkeborg.
Hellerne er derfor ikke store konstruktioner i bro eller tunnel. Hellerne er ndringer i belgning, i lys og i rum. Enkle greb der
let driftes..og s er det den ndrede motorkultur p stedet, der gr det muligt at
skabe en fredelig samaksistens.
blik fra storvet mod kirken
10
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
base 1 - bredygtighed
i nye bygninger vil vre begrnset i kraft af de skrpede energibestemmelser, vil varme-forsyningen stadig vre en vigtig faktor i det samlede energiregnskab. Bygningernes tag-flader br udnyttes til solpaneler i det omfang
de ikke anvendes til ophold. Resten af ret leveres varmen som fjernvarme, der samtidig
kber overskudsproduktionen af solvarme p de mest solrige dage i sommerhalvret. Fjernvarmeproduktionen bliver i lbet af de kommende rtier mere og mere CO2 neu-tral.
bredygtig kling
Behovet for kling er stigende, srligt i forb-indelse med erhvervsbyggerier. Bde til kom-fortkling og kling af serverrum kan det ud-nyttes at byens have ligger omsluttet af vand. Svandskling giver mulighed for meget ef-fektivt at levere kling og mindsker samtidig elforbruget til komfortkling om sommeren. Energiforbruget til kling kan yderligere mindskes ved at stille krav til bygningernes kleinstallationer.
bredygtige materialer
Et bevidst valgt af materialer kan reduce-re produktionsenergien ved fremstilling af byggematerialer betragteligt. Fx. kan anven-delse af genbrugstegl bidrage vsentligt til
en forbedret livstidscyklus p bygningerne og samtidig skabe smukke, rustikke overflader,
der fortller en historie.
bredygtig transport
Energieffektive transportlsninger kan udover det i forvejen store fokus p cyklisme,
gang og bustrafik fremmes ved at opstte
intelligente ladestandere til elbiler i parker-ingsklderen. Forsg med at sammenbinde dele-elbiler med attraktive designbiler giver overvldende resultater. Den der krer i den eldrevne grsgrnne audi a5 kommer fra byens have og folk vil misunde bilens frer. Som et ekstra spin-off kan omfang af park-eringsklder minimeres med positiv resultat p anlg og drift.
Silkeborg Kommune kunne indfre en el-dreven minibus der krer hjfrekvent rundt i byen, med holdeplads ved Store Torv, det
kommende Sbad og byens have. En el-dreven hjfrekvent minibus, der krer lige til
dren uden larm og til tiden mindsker erfa-ringsmssigt omfanget af privatbilisme.
Cykling som transport er bredygtigt bde for miljet og for helbreddet. Ved at optimere cykelruter gennem byens have og tilbyde by-ens bedste cykleparkering opfordres byens borgere til en sundere livsstil.
bredygtighed
bredygtig energiforsyning i byens have
Som en bydel, der starter nsten uden no-get eksisterende byggeri, har byens have
mulighed for at blive et udstillingsvindue for konomisk og miljmssig bredygtige lsninger. Forudstningen er at lsningerne lavt energiforbrug og vedvarende energi indtnkes fra starten i planlgningen af den nye bydel. Flles lsninger og grnne lsninger er nglen til at levere bredygtig varme, kling, elektricitet og transport.
Det er essentielt at man ikke betragter by-ens have som et lukket kvarter hvad angr bredygtighed, men derimod udnytter at
den ligger i hjertet af Silkeborg. De foreslede lsninger vil ikke blot medfre en reduceret CO2 udledning, men samlet set
ogs lavere investerings- og driftsomkost-ninger.
bredygtig elektricitet
Forbruget af elektricitet er den strste post p CO2 budgettet for nye bydele, og derfor
er elforbrug og elproduktion af stor betydning for, hvordan visionen om en bredygtig by
opfyldes.Den grnneste energi er den, der ikke bru-ges, og derfor br der tages initiativer til at
sikre lavt energiforbrug. Dette kan f.eks.
gres ved at tilfje klausuler ved grundsalg,
hvor bygherrerne plgges at ind-tnke energiforbrug i bde arkitektonisk udformn-ing og materialevalg samt apparater i hus-standene.Ved at integrere informationsteknologi til styr-ing af elforbruget samt at minimere forbruget af el, kan vi sikre en bredygtig elforsyning
af byens have.Ved grundsalg kan det endvidere plgges kberne at indtrde i et vindmllelaug, der
sikrer investeringer i grn elproduktion svar-ende til forbruget i byens have. Der er markant hjere afkast ved at investere en krone i en (hav)vindmlle i forhold til solceller p vores breddegrader. Driftsudgifterne er ogs mere gunstige. I frste omgang kan det derfor kun anbefales at basere en grn elproduktion p placering uden for byens have. P lngere sigt kan solceller ogs komme p tale.
bredygtig varme
En bredygtig varmeforsyning er en vigtig del af visionen for den bredygtige bydel. Opvarmningsbehovet kan reduceres ved at stille krav til minimalt varmetab fra bygninger i forbindelse med grundsalg, fx. kan byg-
ningsreglementets lavenergibygning klasse 2015 vre et ml. Desuden kan der indfres tilslutningspligt til det flles effektive forsyn-ingssystem. Selvom behovet for opvarmning
bevidsthedsskabelse
For at sikre en bevidsthed om energiforbru-get og produktionen i byens have og skabe en ejerskabsflelse til anlggene, anbe-fales det at vise online mlinger af den totale produktion og forbrug af el, varme og kling.
Dette gres p en infostander i et af bydel-ens byrum. Informationstavlen udfres som et kort over byelen med de relevante ener-gistrmme vist med LED lys.En get bevidsthed om ressourceforbrug kan i sig selv bidrage til reduktion af forbruget. strukturplan
P strukturplanniveau placeres en varmeveklsercentral til solfangeranlg og svandskling i p-klderen. Fra vekslercen-tralen lber en varmeledning til udveksling af varme med fjernvarmens vrige system.
organisationsformer
Nr visionen for byens have som en bredygtig bydel skal fres ud i livet, krver
det at der skabes en eller flere organisation-er, der kan hndtere udviklingen, implemen-teringen og driften af en bredygtig energi-forsyning. Aktiviteterne samles, koordineres
og udstilles i en af pavillonerne. Mlet er en C02 neutral bydel.
blik over silkeborg langs til storvet
11
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
base 2 - proces
pavilloner
den store event i den lille skala. Pavillon-erne i byens have vil forme et integrerende element i den nye byel. De er bydelens kry-dderi og vil have tiltrkningskrft p bde de lokale beboere og p byens gster. I en borgerinddragende proces sprges silkeborgenserne om ideer til hvad den nste pavillon skal huse, hvem, der skal
tegne den o.l. Ls mere om pavillonerne og deres be-tydninig for byens have under sjle 5.
storvets venner
En gruppe af aktive borgere, foreninger og
kommunen udgr et netvrk der udbreder kendskab til bydelens profil, opbygning og
events. Blandingen af privat og offentlig ska-ber et dynamisk og entreprenant fo-rum.
byrum, borgerhringer og borgerindflydelse
Som en del af opgavebesvarelsen skitseres relevante temaer for Storvets forskellige offentlige rum. Men besvarelsen er for
muleret af jne udefra, der kan savne en
mere tt kontakt med Silkeborgenserne,
deres nuvrende tilbud i offentlige rum og
deres nsker og drmme. Vi foreslr der-for at rummene programmeres i en proces hvor borgere og interessenter inddrages,
og at dette sker i forbindelse med plan-arbejdet, sledes at byrummenes program
og design fastlgges i forbindelse med planarbejdet.
Byens rum, deres fysik svel som deres
identitet er afhngig af hvilke funktioner der knytter sig til de bygninger der om-kranser rummet. En livlig folkelig plads kan med rette have en caf eller to, et museum
og mske detailhandel. En rolig byhave kan derimod trives bedre med et lokal-bibliotek et spa eller et galleri. Forholdet mellem de offentlige rum og de tilstdende funktioner i stueplan kan med rette udlg-ges til diskussion og inspiration i en ben offentlig proces.
midlertidige byrum
De endelige byrum kan ikke anlgges fr bygninger og veje er p plads uden om-fattende og hjst sandsynlige urealistisk omkostninger til flge. Men midlertidige byrum kan skabes med midlertidige ko-nomier og midlertidige funktioner og stte folkelig fokus p den kommende identitet for byens have. Lignende initiativer er gen-nemfrt p Carlsberg, i restad og i Nord-havnen i Kbenhavn med succes.
events
De midlertidige byrum kan danne ramme om events, ssom beach volley, street fod-bold, folkekkken, store vinterbadedag,
halloween, oktoberfest, startsted for feel
good familiemotionslb eller race med solcelledrevne biler.
den parallelle investorkreds
base 2: borgerinddragelse og proces
Det er afgrende for udbygningens succes at processen sikrer ejerskab for hele byen. Det er basal psykologi, at vi sger det, vi
har bidraget til det vi er stolte over. Og byens have er tnkt som et folkeligt sted. Et sted man sger til for at opleve nyt og for at mde dem, man kender.
Hvordan dette tilhrsforhold skabes gives der ikke et enkelt svar p ikke en strate-gi. Men det er sikkert, at det betaler sig at
investere i dette arbejde p forhnd. Hvis ikke m man som i restaden i Kben-havn efterflgende anstte hele taskfor-ces for at blse liv i byen med spontane sbekasse billb, sndags jazz etz. Den
sene erkendelse er dyr, den klinger hult og
har ringe folkelig appeal.
De mange strenge, man br spille p, skal
diskutteres grundigt med kommunen, in-teressenterne, organisationer der kunne
bidrage og naboer. De kan vre som flger:
formidlings hot spots
Pavillonen ved Slotsholmen opfres som den frste. Under udbygningsfasen skal pavillonen foruden at oplyse om Slotshol-men ogs tjene som Infoboks: Et udstill-ings- og mdested for byens have. Her skal der st en fysisk model. Her skal vre en lille caf, hvor man kan tegne og
skrive sine indlg. Her kan holdes debat,
eller simple mder. Pavillonen er det frste reelle fysiske billede p, hvad der kommer.
Her skal arbejdes med omhu, for det frste
indtryk er afgrende.
Internettet er det andet naturlige kommu-nikationsforum. Det er allerede godt imple-menteret i det Silkeborgske debatforum,
og der er et godt fundament at bygge vi-dere p.
bredygtighed i lokalplan
Bde pavillonen og nettet skal skabe vi-sioner for en bredygtighedsstrategi der indarbejdes i lokalplan. Bredygtighed er ikke kun et sprgsml for specialister. Gennem forstelse kommer accept af de sm adfrdsndringer, der kan gre en
forskel. Derfor skal alle inviteres til at de-battere, forst og brnde for en holistisk
bredygtighedsstrategi.
bredygtighed i proces
byens have skal i fremtiden vre stedet man cykler til. Hvor bilerne prger billedet entydigt i dag, skal cyklisterne kendetegne
bybilledet om 5 r. Det krver et velud-bygget cykelnetvrk og gode cykelpark-eringsmuligheder. Men det krver ogs at Silkeborgenserne fr afstanden til byens have ind i benene, og det gres ved at
lukke en rkke veje for biltrafik den frste
sndag i hver mned. Det blev effektivt gjort i Bogota hvor bilen var alt herskende. En by som om nogen var bilernes by for 10 r siden. I dag er det cyklisternes by p baggrund af den her foreslede proces: Netvrk og events. I sidste ende er for-holdet cyklist / bilist en politisk beslutning.
Byens borgere kan bidrage indirekte til bygningernes funktioner ved skabel-sen af en idbank. Erfaringen fra andre byudviklingsprocesser viser at idrigdom-men, faktuelle behov og reel konomi
knyttet hertil (lejepriser som institutioner,
foreninger, borgere eller erhverv kan og
vil betale) langt overstiger hvad en pro-jektudvikler kan forestille sig. En idbank kan derfor vre en reel skattekiste for projektudviklere. Alternativt kan det vise sig at eksterne uden for projektudviklernes profession kan udvikle bygninger selv. En rkke familier kan bygge en etageejen-dom. En rkke lger, kiropraktorer, yo-galrere, hudspecialister, tandlger kan
bygge et lgehus. Kreative sm firmaer
kan bygge et rt flles vrksted. Kun fan-tasien stter grnser. I Freiburg er et nyt kvarter opstet hvor byggeret opkbes af foreninger af kommende indbyggere og erhvervsdrivende. Det vil sige at man ejer det hus man bor eller arbejder i. Resultatet er en stor sammensathed i funktioner og en tilknytning og omsorg for stedet som er usdvanlig. Resultatet er et intensivt byliv. Se mere p: http://www.freiburg.de/servlet/PB/menu/1179601_l1/index.html Vi mener ikke at Storvet par tout skal bygges af kommende indbyggere frem for projektudviklere og pensionskasser, men
en bning overfor denne parallelle inves-torkreds kan tilfre omrdet et liv fra start-en af og p lngere sigt, som m under-
sges nrmere.
den dynamiske plan
Som det fremgr af afsnittet omkring flek-sibilitet er den endelige plan ikke fastlagt i projektet og br heller ikke blive det i forb-indelse med planarbejdet. Bygningerne bygges oven p en klder der er 100%
12
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
optimeret og rationel, ud fra tesen om at
en optimeret klder skaber overblik og sikkerhed, og..(ikke mindst) skaber
konomisk overskud til bygningerne oven-p. Hvorfor brnde pengene af p kost-bare udvekslinger i en p-klder hvis de kan bruges p et smuk belysningsanlg i terrn eller bladguld med indgangsdren til butikken?
Den rationelle plan resulterer i en fast ryt-misk sjlestruktur der skal tage de lodrette krfter. Trappekerner frer fra klder til terrn og tager de vandrette krfter. Planen er derved 100% fleksibel og kan
opst efterhnden som byggeretterne opkbes af de klassiske investorer eller af den parallelle investorkreds beskrevet ovenfor.
Det er dog vigtigt at pointere at denne dy-namik ogs kan blive et vilkr for omrdet syd for stergade. Hvis de planmssige
bestemmelser ndres for dette areal og tilnrmes de planbestemmeler der bliver besluttet for byens have vil kvarteret syd for stergade langsomt mutere over tid og
i lbet af 10-20 r vil kvarteret ndre kara-kter i den kvalitative retning der indirekte eftersprges i konkurrenceprogrammet.
billige lejeml
En rkke byudviklingsprojekter har frem-provokeret det nskede byliv med en konomisk saltvandsindsprjtning for vkstlagets indrykning. Det kan vre
midlertidige lave lejeml, der brander by-ens have. Dette kan vre en bred invita-tion til at styrke hele byens ejerskab over-for udviklingen af byens have.
volumenstudier
Den fysiske bymodel. I Schweiz skal bygningers volumen afsttes p stedet medens sagen behandles for byggetill-adelse. Det gres ved at stte teleskop-stnger i bygningens hjrner i bygningens fulde hjde. P den mde kan alle (borgere,
rdgivere, bygherrer og evt. slutbrugere)
forholde sig til bygningens kommende p-virkning af det offentlige rum. velsen er
relativt billig at gennemfre men meget fortllende og derved meget inkluderende for alle borgere. Det br undersges om ideen kan udvides til at volumenerne kan st endnu mere tydeligt frem ved hjlp af stilladser der pakkes ind i reklameban-nere. Indtgt fra reklame-pladsen kan be-tale stilladser. Byen og dens borgere profiterer ved den
indsigt de fr i det endelige resultat. Salget af byggegrunde vil accelerere og prisen vil kunne hves. Den gede pris kan bidrage til et get materialemssigt og arkitekto-nisk niveau for de offentlige anlg.
Den digitale bymodel kan parallelt bidrage til en bred indsigt i den kommende bys fysiske realitet. Andre erkendelser vil her trde frem.
base 2 - procesremstrup papirfabrikken
13
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
snit ved storvet 1:500levering til supermarked
p-klder nedkrsler til p-klder
labyrinten
chr 8.s vej
taghave
pavillon/ byrumbyhus med hvet grdrum storvet
silkeborg langs
museum
byens have set fra luften
14
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
1. 3.2.
skridt for skridt- en hierarkisk fortlling 1. Omlgning af veje - der opstr brug-bare arealer med adgang til s og
Trafikken p chr 8s vej kan fortstte
uforstyrret af omlgning
terrnnet reguleres - halvens ryg dan-nes
2. Byens have er i udgangspunktet en park omgivet af vand. Eksisterende trer bevares i videst om-fang og der plantes nye, der skal vokse
sig store og skyggefulde og lgivende.
3. Der anlgges en p-klder, der kan bre
en ny bydel og rumme en dagligvarebutik.
Udsparinger i klderens vre plan sikrer gode vkstbetingelser for parkens trer.
4 Der bygges en by i klderens modul.Gaderum og bygningsdybder genereres af klderes konstruktive princip.
Langs sbredden p hjderyggens mod-satte side anlgges en byhave.
P tvrs af trafikken en plads, der binder
det hele sammen
struktur
15
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
4.fredningsafstand slotsholmen
5.
5. situationsplan 1:4000En by i parken - labyrinten.Generelt 4 etager - enkelte p 5, enkelte
p 3. Moderate volumner og hjder styrker kon-trasten til bymidtens traditionelle urbanitet og papirfabrikkens industrielle islt.
Nr tiden er moden bygges en strre of-fentlig institution - mske en museum - i byhaven ved sens bred.
P hjrnet af Svej og Chr 8s Vej afslut-tes bymidtens struktur med en karr i 4-5 etager. Opfres uafhngigt af resten af labyrinten.
Ogs hullet vest for rdhuset (uden for konkurrenceomrdet) kalder p at blive lukket af en bygning i bymidtens syntaks.
situationsplan
kunstmuseum
ny karr
museumscaf
labyrinten
sharedspace
stryget
havnehu-sene
indgang til kvickly
papirfabrikkensti langs en
storvet
ovenlys
grnt rekreativt omrde
slotsholmen
informati-onspavillon, slotsholmen
ny bro
promenadebro langs sbredden
skulturpark/museumshave
ramper til p
ramper til ppavillon
busstop
remstrup
16
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
offentlige rum i byens have side 14
Kvarteret skal finde sin identitet via de
offentlige rum byrum og haver. Det er afgrende at give hvert rum sin identitet. Skal rummet vre aktivt? Skal det vre stille? Skal det vre en ben og fleksibel
ramme om spontane aktiviteter eller skal det trde i karakter gennem at vre pr-cist funktionsbestemt? Disse sprgsml skal stilles i forbindelse med en borger-inddragelsesproces nr lokalplanen udar-bejdes, og med de givne svar bliver det
meningsfuldt at tnke specifikke funktion-er i bygningerne. Byrum og bygning skal styrke hinandens identitet!
Byens rum skal danne en geners palet. Det er derfor vigtigt at de nye byrum har fy-siske, stetiske og funktionelle program-mer som man ikke finder i Silkeborg i dag.
Derved undgs indbyrdes konkurrence. Store Torv og pladsdannelsen p Papir-fabrikken har klare rumlige og funktionelle opgaver ligesom den kommende Havne-plads er en vigtig spiller p banen. Hvad mangler? En stor ben og multifunktionel flade i en byhave. En urban sbred. En
smuk skulpturhave. Sm lommer langs Gudenen. Sm byrum i Labyrinten.
Her er vores forslag til en kodning af s-torvets nye byrum.
byrum
storvet
biler p byens prmis aktiviteter trer p pladsen
skjtebane, byens samlingssted om vinteren
semantisk kodningprivat
social
lokal
uformel
fleksibel
rolig
r
bld
specifik
ben
fornet
hurtig
formel
hrd
historisk
ertydig
tung
labyrintisk
global
landskab
energisk
permanent
r
langsom
uformel
bld
ny
specik
let
perspektivisk
lokal
by
rolig
foranderlig
offentlig
introvert
regional
formel
permanent
energisk
forfinet
hrd
mangfoldig
omsluttet
sbredden
aktiviteter p en trbro langs sbredden
lbetur i solnedgang
en spontan svmmetur
picnic en oplevelsesrig gtur
tt p elementerne
semantisk kodningprivat
social
lokal
uformel
fleksibel
rolig
r
bld
specifik
ben
fornet
hurtig
formel
hrd
historisk
ertydig
tung
labyrintisk
global
landskab
energisk
permanent
r
langsom
uformel
bld
ny
specik
let
perspektivisk
lokal
by
rolig
foranderlig
offentlig
introvert
regional
formel
permanent
energisk
forfinet
hrd
mangfoldig
omsluttet
byhaven
skulpturpark i museumshave
folkeligthavens kant mod vejen
semantisk kodningprivat
social
lokal
uformel
fleksibel
rolig
r
bld
specifik
ben
fornet
hurtig
formel
hrd
historisk
ertydig
tung
labyrintisk
global
landskab
energisk
permanent
r
langsom
uformel
bld
ny
specik
let
perspektivisk
lokal
by
rolig
foranderlig
offentlig
introvert
regional
formel
permanent
energisk
forfinet
hrd
mangfoldig
omsluttet
storvet
byhaven
byhaven(museumshave)
17
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
redskaber til borgerinddragende proces
Vi foreslr at borgere, mske en srlig
gruppe storvets venner, bidrager til
den endelige kodning af byrummene. P en workshop arbejdes med nedenstende redskaber og workshoppen munder ud i et program til de arkitekter, landskabsarkitek-ter og andre planlggere, der skal tegne,
projektere og udfre de enkelte byrum:
referencefotos: borgerne finder og ud-vlger fotos, der reprsenterer kvaliteter,
de forestiller sig i det specifikke byrum. I
en billedtekst beskrives, hvad det er p fo-toet, de nsker at genfinde i det fremtidige
byrum: materialer, overflader, beplantning,
stemning, dagslys, belysning, funktioner,
aktiviteter osv.
semantiske koder: et redskab, der kan prcisere den oplevelsesmssige,
funktionelle og stetiske kodning af by-rummene. Med den semantiske kodning,
kan der skrues op og ned for begreber,
stemninger og materialitet osv.
tekst: korte tekster kan supplere fotos og semantiske koder til at beskrive fx. om-givende bygninger/facader, funktioner i
husene og i byrummet, og hvordan byrum-met spiller sammen med andre by- og ha-verum i bydelen.
Ogs ideer til byrummenes navne kan ind-g i workshoppen, eller der udskrives en
konkurrence p www.voressilkeborg.dk
byrum
langs en
semantisk kodningprivat
social
lokal
uformel
fleksibel
rolig
r
bld
specifik
ben
fornet
hurtig
formel
hrd
historisk
ertydig
tung
labyrintisk
global
landskab
energisk
permanent
r
langsom
uformel
bld
ny
specik
let
perspektivisk
lokal
by
rolig
foranderlig
offentlig
introvert
regional
formel
permanent
energisk
forfinet
hrd
mangfoldig
omsluttetleg og bevgelse
den hemmelige sti
et srligt sted - et lille ophold
sm byrum i labyrinten
semantisk kodningprivat
social
lokal
uformel
fleksibel
rolig
r
bld
specifik
ben
fornet
hurtig
formel
hrd
historisk
ertydig
tung
labyrintisk
global
landskab
energisk
permanent
r
langsom
uformel
bld
ny
specik
let
perspektivisk
lokal
by
rolig
foranderlig
offentlig
introvert
regional
formel
permanent
energisk
forfinet
hrd
mangfoldig
omsluttet
vandelementer
et fredfyldt jebliket omsluttet rum
et mdested
aftensstemning - et godt tip
leg med vand
18
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
rummet mellem bygningerne gaderne
Labyrinten bestr af fritstende bygninger i en have. Det er vigtigt at det grnne og det bl element er markant til stede mel-lem bygningerne. Vi forestiller os derfor en belgning i Labyrinten som frembringer denne havekarakter: Grus, grs, skrver.
En flade der kan holde p morgen dug-gens klighed. Men samtidig skal der sikres gode gang- og cykellinjer hvor ogs en bil kan komme til i en shared space situ-ation. Her krves en fast belgning som kan udfres i beton eller i natursten. Gan-glinjerne kan fejes og driftes helt normalt selv om vinteren hvor sneen kan ryddes traditionelt med fejemaskine. Systemet skal betragtes som bent for input, forstet
sledes at hvis der med tid og borgernes uforudseelige bevgelsesmnstre trdes
en ganglinje i gruset som krver en fast belgning s kan denne belgning tilfres enkelt og funktionelt.
Forslaget er utraditionelt i Danmark og krver omhyggelig bearbejdning. Udfrt og realiseret vil det vre unikt identitets-brende for byens have og for Silkeborg som helhed.
labyrinten - mellem bygningerne
shuset chr 8s vej
stryget
byrum - labyrintens velkomst havnehusene p papirfabrikken
dagligvarebutik
gade i labyrinten
tvrsnit nord for stergade 1:500
eksempler p belgninger med blandning af hrde og blde materialer
19
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
blik
til s
en/
nyt
mus
eum
blik
til s
ilkeb
org
mus
eum
blik t
il kirk
etrn
visuel forbindelse mellem papirfabrikken og storvets bebyggelse
visuel forbindelse mellem papirfabrikken og silkeborg langs
histor
isk aft
ryk af
jernban
en/ vis
uel sa
mmenk
nytnin
g
moriyama house, tokyo, SANAA
fra arkitekturbiennalen i venedig 08labyrinten i byens haveskala, tthed og funktion
En bys egentlige genersitet vurderes p kvaliteten af de byrum som byen har. Jo flere forskellige og jo flere tilbud des bedre.
Valget mellem byrum gr byen dynamisk. Byrummenes lille skala er en forudstning for at man vil anvende dem. Kun nr man fler at man bidrager til bylivet vil man kom-me tilbage og bruge rummet igen og igen og igen..I en bykerne lever man tt sammen i by-ens rum mellem bygningerne. Et korrekt skaleret rum er tilpasset byens srlige by-liv og menneskemngde. Man kan ikke mle Barcelonas Placa Re-ial p 80x40 meter og Ramblaen med 35 meter bredde op og tro at samme byliv vil udspille sig i byens have. Det har man
forsgt andre steder uden held. Mennes-ketomt bliver der, for man finder ingen
aktivitet i store rum. Man forsvinder. Der skal et befolkningsgrundlag p mange mil-lioner borgere og turister bag disse byrum. Den svenske bybygger Klas Tham (BO01 i Malm) anfrer at menneskelig kontakt sker via jenkontakt, og at den begrnses
til en afstand p maks. 15 meter. byens have er designet til menneskelig kontakt det strkest tnkelige bindemiddel for en by.
labyrintenEn myldrende labyrintisk bygningsstruktur skaber ttte, intime rum, hvor mennesker
mdes. Srlige steder bner labyrinten
labyrinten
sig og inviterer byen inden for: kirketrnet,
Silkeborg Museum, sen, Papirfabrikken.
Andre steder lukker labyrinten sig for at skabe intensitet og ro. Den ttte bygningsstruktur skaber l for vinden fra sen og sikrer et godt mirkoklima for planter og mennesker i labyrintens rum. Ttheden vil reducere vindens afkling af byningerne - noget der vil give et positivt udslag p energiregnskabet.
forskudte bygningsvolumner gr det muligt for lyset at trnge ned i gadeplan
erhverv i stueplan - boliger oppe i lyset
bolig/erhverv
bolig/erhverv
bolig/erhverv
erhverv
1:1
20
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
funktioner i bygningerne
Bygningernes stueplan skal rumme funk-tioner der er relevante for alle de borgere der vil finde vej til og gennem labyrinten.
Der kan naturligvis ikke placeres en caf i hver stueplan men andre funktioner kan ogs implementeres med den nskede interaktion som flge: butikker, leisure,
receptioner til designerhoteller eller kon-torfllesskaber, idrt, kultur eller arbejds-
pladser der gerne vil vise deres aktiviteter med spontane udstillinger (grafiske desig-nere, arkitekter, hndvrk etc. I den fligede
kant mod Remstrup kan boliger enkelte steder trkkes ned i stueplan.
Over stueplan kan der placeres bde bo-lig, erhverv, uddannelse, kultur m.m. P-
klderens sjlestruktur kan fres videre op i etagerne og skabe maksimal fleksibi-litet. I den sammenhng kan kommunen skabe en konomisk, kulturel og social
dynamik ved at bne for at arealerne let kan skifte anvendelse fra bolig til erhverv og tilbage igen. Regler om at erhverv ikke m placeres over boliger ses ofte i lokal-planer men frardes. Med bne rammer planmssige svel som konstruktive kan byens have blive konjunkturflsom p en ny og positivt vrdiskabende mde til
glde for borgere svel som for ejerne af bygningerne.
24/7/12
Resultatet af den funktionelle fleksibilitet
i bygningerne vil blive en aktiv by med blandede funktioner. En by der ikke sluk-ker og lukker efter fyraften, men den by
som alle nsker sig byen der lever i dgnets mange timer ret rundt. Byen der kendetegnes ved tryghed og fllesskab.
funktioner
bne, aktive stueetager nrer og sammenbinder byens liv
21
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
uderum det frie valg
byens have vil appellere til en anseelig mngde boliger hvis der tilvejebringes gode og varierende muligheder for ude-ophold. Her varieres mellem:
1. det private uderum altanen
2. det halvprivate uderum taghaven og det hvede grdgrum, som deles med
bygningens vrige beboere1.2.
2.
3.4.
3. det halvoffentlige uderum kantzoner hvor bygning mder landskab en plint hvor der er plads til et lille bord, en plante
etc.
4. det offentlige uderum de sm veldefi-nerede rum mellem bygningerne og langs en
det super offentlige uderum prome-naden langs ryggen, pladsen der overruler
vejen og haven mod Silkeborg Langs.Med denne pallet af valgmuligheder tilfredsstilles alles behov.
uderum
22
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
arkitektur og materialer
Mdet med byens have bliver mdet med et sanseligt og rustikt samspil mellem natur og bygningskultur. Naboskabet til Papirfabrikken skal ikke ngtes. Tilsam-men kan byens have og Papirfabrikken skabe en helhed som de to sider af en mnt hvor hver er vsentlig forskellig fra den anden og alligevel hrer de sam-men. Vi foreslr at bygningerne anvender Papirfabrikkens fremherskende materiale teglstenen. Teglstenen som der er store traditioner for i Silkeborg. Dog nsker vi en markant rusticitet for at styrke natu-rens tilstedevrelse. Genbrugsteglen er i denne sammenhng et fantastisk materi-
ale der fs i alle farver og som kan lase-res. Teglen er billig, og s er den i hj grad
bredygtig. Bydelens vugge til grav profil
vil blive kickstartet positivt.
Som eneste alternativ til teglstenen kan facaderne st begrnnede, hvilket vil
styrke karakteren af have og oase.
Bygningernes stueplan skal st overve-jende ben med visuel kontakt mellem inde og ude. Bygningerne str ned p en betonplint der vokser op af terrnet. Plint-en i beton fortller rligt om p-klderen nedenunder.
arkitektur og materialer
23
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
arkitektur og materialer
genbrugstegl - milj
besparelse p produktionsenergien 1000 nye gule facadesten koster ca. 600 kg CO2 sammenlignet med 1000 rensede genbrugssten, der kun koster
ca. 11 kg CO2. afrensning kan udfres lokalt med mobil afrensningsmaskine eller trans-porteres til afrensningsvirksomhedrstofudvinding til produktion af nye sten rydder landskabeligt terrn, ca.
2-4km om ret.rmaterialet findes i nrheden.
mursten kan genanvendes 3-4 gange med kun 20% spild
stetik
patina vidner om liv og historie.gamle sten er kulbrndte, nye gas-brndte, de modtager farve forskel-ligt ved evt. overfladebehandling. (Af-rensningsprocedure af selv nye billige maskinsten giver flot patinering af
overfladen)
overfladebehandling (lasering i farve)
af hver sten eller frdigt murvrker muligt - kan evt. ske fr opmuringen.
24
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
fleksibelt museum
At f opfrt et nyt museum i Silkeborg for-drer vilje, krfter og tid. Med placeringen
af et museum (eller anden strre, offentlig
institution) i byhaven ved sbredden fr Silkeborg den elastik i tidsrammen, der
skal til for at gennemfre projekter af stort tilsnit. Museumsbygningen kan planlg-ges og opfres uafhngigt af resten af byens have.Ogs helt uden en bygning vil planen fun-gere. Med byhaven fr silkeborgenserne en ny rekreativ have ved Langsens bred.
Med den solitre museumsbygning i by-
fleksibilitet - museum
ens have har Silkeborg mulighed for at skabe en attraktion - bde som funktion og som arkitektur, der rkker langt ud
over byens grnser. Der er uendelige muligheder for placering, volumen, orien-tering, samspil med omgivelser, arkitektur,
udtryk osv. For at f belyst alle aspekter af museums-byggeriet foresles en international arki-tektkonkurrence, der inddrager dele af -
eller hele - byhaven.
Bygningen i forslaget er i tre etager: en un-der og to over terrn - ialt ca. 6.000 m2.
sanaa i emscher park, DE
eksempler p solitre (museums)bygninger
frank gehry i denver, USA Erick van Egeraat i Breda, NL
Morger und Degelo m. Kerez i Vaduz, ATBaumschlager Eberle v. Bodensen, AT
Peter Zumthor i Bregenz, AT Ben van Berkel i Stuttgart, DE
25
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
robusthed
En fleksibel planlgning er en robust plan-lgning. P samme mde som byens have er robust i forhold til museum eller ej, er
selve bebyggelsen labyrinten fleksibel.
Sjlestrukturen fra p-klderen stter tak-ten, reglen om byhuse p max. 3000 m2
stter overliggeren. Inden for disse ram-mer vil der vise sig mange muligheder i planen, der kan justeres efter behov og
eftersprgsel.
variant
36.000 m223 byhusebyhus-gn.snit 1565 m2
forslag
36.175 m219 byhusebyhus-gn.snit 1905 m2
variant
41.000 m217 byhusebyhus-gn.snit 2410 m2
fleksibilitet - labyrinten
byens have set fra Jysk Musik & Teaterhus
Det enkelte byhus bliver med en mini-mumshjde p 4 m i stueetagen og 3 m i de vrige etager tilpasningsdygtigt over for skiftende tiders behov og forskellige funktioner. Et fleksibelt byhus har en lang
levetid og er dermed bredygtigt bde i forhold til milj og konomi.
Som museet kan karreen p hjrnet af Svej og Chr. 8s Vej opfres uafhngigt af resten af byens have.
26
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
regnvand p vejarealer
tagvand i bne kanaler
regnvand p tage
tagvand i rr
mulig placering af regnbed eller vandelement
regnvand p terrnoverflader
overfladevand p belgning
omrid
s p-
kld
er
overfladevand nedsiver/ renses af muldlag p p-klder eller i ens kant
mulighed for rekrativt element
overfladevand
27
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
vand p vejarealer
Ikke rent regnvand, der falder p vejareal-er opsamles separat, ledes direkte til kloak
eller kan alternativt renses med dobbelt-pors filtrering, inden det ledes til s eller
.
vand p tage
Regnvand, der falder p tage opsamles
i delvist bne kanaler og ledes til regn-bede eller andre rekreative elementer i byrummene, inden det ledes til s eller .
Et regnbed er et beplantet bed med plads til at regnvand kortvarigt kan opholde sig,
inden det siver ned i jorden. Kanaler og vandelementer kan i trre pe-
midlertidige rekreative vandelementer
bne render vandskulpturer der fyldes i regnvejr
regnvandsbassin/ regnbed
rioder f vand opstrms fra Gundenen eller vandet lftes op fra en med en arki-medessnegl, som et skulpturelt element.
vand p errn
Regnvand, der falder p belgninger
lber pga. terrnnets hldning mod ens kanter, hvor muldlaget i ens periferi (del-vis oven p p-klder) renser vandet inden det siver til s eller .P pladsen storvet kan der etableres et rekreativt forsinkelsesbassin, der samler
regnvand i en periode efter regnskyl, inden
det ledes til sen.
overfladevand
28
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
omlgning af eksisterende vejfringer
nuvrende vejfring
bilfrit omrde
papirfabrikken
storvet
svej
chr 8.s vej
trafikken p chr 8s vej kan fortstte
uhindret mens vejen omlgges4 spor/ 2 i hver retningpladsen storvet gr p tvrs af vejen og binder byens have sam-men. Pladsen fungerer som n stor forgngerpassage.vejbaner ud for labyrinten (ogs hen over storvet udfres med akustisk asfalthastigheden nedsttes til 40 km/t hen over storvetp storvet omdannes det inderste spor i hver retning til parallel-p uden for myldretiden. Parkering med dirkte adgang til byens have vil styrke by-
livet. vejens detaljering (vejbanebredde,
skiltning, beplantning osv.) skal sig-nalere vej p byens prmisser enkelte, fritstende trer langs vejen
og i rabatten styrker indtrykket af havened-/opkrselsramper til p-klder og kvickly parallelt med vejen p hver side af storvet
stergade vest for chr 8s vej
vejbredden minimeres og fortovsbred-den ges - det giver et signal om en fodgngevenlig forbindelse til Storv-et og Papirfabrikken.
papirfabrikken
vejen fres gennem labyrinten som shared space gade og munder ud i chr 8s vej med en lysregulering
labyrinten
labyrinten er grundlggende bilfrivarekrsel o.l. er tilladt, evt. i tidsbe-grnsede perioderind-/udkrsel fra vejen papirfabrikken i nord og stergade i syd
lysreguleringer
En overordnet styring af Storvets lysreg-uleringer vil sikre et kontinuerligt flow.
bus
det planlagte busstoppested til bymidten p godthbsvej vil ogs ser-vicere storvetnyt busstoppested p chr 8.s vej ved krydset med vejen papirfabrikken
cykel
Silkeborggenserne tilbydes flere mulighed-er for cykelture gennem byens have:
den hurtige tur p cykelstierne langs chr 8.s vejden hyggelige og magelige tur gen-nem labyrintenbyens bedste cykel-p-pladser findes
langs cykelstien p storvet
lysregulering / fodgngerovergange
den hurtige cykelvej
den hyggelige cykelvej
busstop
cykel-p langs krespor
cykler og bus
flow
29
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
flow
strre byrum
bylivsforbindelser - flow, der forbinder storvet med den omgivende by
rekreative forbindelser - flow, der forbinder storvet med den omgivende by
bde rekreative og kommercielle oplev-elser undervejs.
Tilgngelighed er i hjsdet, nr vejene
i byens have skal krydses. Det forgr overalt p terrn, sikkert og trygt med
zebrastriber og lysreguleringer. Tunneller og gangbroer ville vre ekskluderende og hrer en anden tid til.
Nye regulerede fodgngerovergange findes p tvrs af stergade i forlngelse
af Hovedgrdsvej og den nye plads S-torvet p tvrs af Chr 8.s Vej.
fodgngere
byens have er for fodgngere: en grussti langs en, en ny bro til slotsholmen st-ter denne i spil, en trbro til at promenere
og opholde sig p langs sbredden, laby-rinten man kan fortabe sig i, akser og kig
til den omgivende by og meget mere.....alt sammen indbyder til en tur i trave- eller lbesko.
Forslaget er disponeret ud fra at byens have p optimal vis forbinder bymidten med Papirfabrikken, havnen med Stor-vet, lbet med sbredden og labyrinten
med den grnne by i syd. Ikke blot som de korteste og tryggeste ruter, men med
30
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
p-klder
Der er samlet p-klder under hele laby-rinten. Mange beboere og arbejdende i byens have vil have sin daglige gang i p-klderen. Her skal vre trygt at komme - og det skal vre en positiv og sgar beri-gende oplevelse at parkere sin bil.Enkle midler som farve og belgninger p vgge, gulv og loft kan suppleres af sr-lige belysninger og enkelte dagslysind-fald. Det kunne vre oplagt at invitere kunstnere til at arbejde med overflader og
belysning.Klderen kan ogs aktiveres med ak-tiviteter som lokaler til bordtennisklubben,
velokaler og mske et galleri. Ogs dag-ligvarebutikken i det vre plans sydlige ende vil srge for et liv i klderen. Indgang
til butikken sker gennem p-klderen eller fra gadeplan i et af byhusene i labyrintens sydlige ende, hvor man mske ogs finder
butikkens bager og kiosk. Levering af varer sker gennem p-klderen hvor lofthjden pga. halvens hjderyg er ekstra hj.
I klderens vre plan indrettes ogs de-pot- og teknikrum til bolig og erhverv oven-over.Udsparinger i klderens vre plan til by-ens haves trer sikrer gode vkstvilkr.Trapper fra p-klderen frer beboeren til terrn og en tur gennem byrummet og in-den nglen sttes i hoveddren har man mske mdt genboen eller vret forbi bu-tikken p hjrnet.
parkering
P-klderens konstruktionsmodul er valgt ud fra en optimering af de bygningsdybder og gadebredder det afstter over jord.P-klderens primre ind- og udkrsel findes p Chr 8.s vej, mens en mindre
rampe i den nordlige ende af labyrinten servicerer biler fra papirfabrikken.
Et overslag over p-behovet i byens have beregnet iht. Silkeborgs p-norm viser:
museum 200 pboliger 475 perhverv 250 peksist. off. p 272 peksist. priv. p 100 pialt 1300 p
svarende til knap 40.000 m2
Forslagets p-klder under labyrinten og under karreen p Svej, udfrt i to plan in-deholder ialt godt 43.000 m2, hvoraf 5000
m2 optages af dagligvarebutikken. Det vrige areal skal ogs indeholde depot- og teknikrum.
P grund af de store mngder vand, der
omgiver storvet forekommer det ud fra et cost-benefit-sysnpunkt ikke rimeligt at ud-fre p-klderen i mere end to plan. Der skal alts tnkes i dobbeltudnyttelse af (en del af) p-pladserne, hvor pladserne
belgges af forskellige brugere i lbet af dagen. Med de mange forskellige typer af
brugere (beboere, arbejdende, museums-gngere, handlende m.fl.) br det vre
uproblematisk. Og jo mere dobbeltudnyt-telse - desto flere penge er der at spare p
anlgsbudgettet.
parkering p terrn
Ud over p-klderen er der uden for myl-dretiden mulighed for at kanstensparkere p storvet.
dagligva-rebutik
31
s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8
arealer
Arealudlg- brutto etagemeter opgrelse - Storvet - Silkeborg
Bebyggede arealer Brutto etagemeterBoligforml 30.000Kultur/fritids forml 7.500 heraf 6000 m2 museum, hvoraf 1500 m2 ligger under terrnServiceforml - kontorforml inkl. 8.750Detailhandel 9.000 inkl. 5000 m2 kvickly, under terrnParkering i konstruktion 38.000 inkl. depot og teknikrum til overliggende bebyggelse Pavilloner 10 x 25 m2 250
Sum 93.500
Ubebyggede arealer Grundareal Vejarealer, befstede 16.500Befstede arealer - pladser, byrum 8.400 alle arealer i "labyrinten" samt "storvet", eksl. VejarealerGang- og cykelstiarealer 1.830 gang- og cykelsti i labyrinten inkluderet i "befstede arealer"Grnne omrder - grsarealer, beplantedearealer - grnne sportsarealer 13.000Vandarealer - lb, vandflader o.a. 8.200Srlige konstruktioner - broer, overdkning af vejarealer o.a -Trbro ved sbred 870
Sum 48.800
B%i henhold til Bygningsreglementet = 74% beregnet ift. konkurrenceafgrnsning inkl. Vandflader 65.550 m2(hele omrdet under t)