38 • Vand & Jord

TEMA: Kvalitetsstyring

Grundvandsprøvetagning i Danmark – hvordan gør vi i praksis - en rundspørge blandt 20 større aktører på området i Danmark

Mogens WiuM Christian grøn

Der er over de sidste 20 år udviklet metoder til gennemførelse og

kvalitetsstyring af grundvandprøvetagning, som kan sikre og doku­

mentere tilstrækkeligt gode undersøgelsesresultater, men hvor langt

er vi kommet i implementering af metoderne? Vi har spurgt 20 af de

største aktører på området i Danmark om deres praksis for grund­

vandsprøvetagning. Rundspørgen viser, at de fleste følger ”god prak­

sis” for prøvetagning, men at de færreste undersøger og kontrollerer

prøvetagningskvaliteten. Artiklen beskriver praksis og peger på no­

gle oplagte muligheder for forbedring.

Der tages ofte beslutninger med store økono­miske konsekvenser ud fra grundvandsprøver udtaget f.eks. i forbindelse med forurening­sundersøgelser, hvor en vandprøve kan være afgørende for en registrering som forurenet grund, eller i undersøgelser af en grundvands­ressources anvendelighed til drikkevands­formål.

Grundvandsprøvetagning indgår typisk i et undersøgelsesforløb, der også indeholder en analysedel. Netop analysedelen er i dag godt styret med krav om akkrediterede analyser, oftest efter standardmetoder med formule­rede kvalitetskrav til mange formål, se f.eks. /1/. Selv hvor akkrediterede analyser ikke har været et krav, har vi ofte som en selvfølgelig alligevel benyttet disse. Feltanalyser er dog normalt ikke omfattet af kravene på lige fod med laboratorieanalyser, uanset at resulta­ternes betydning kan være sammenlignelig.

For grundvandsprøvetagning er der igen­nem de sidste 20 år i Danmark udviklet en ”god praksis” beskrevet i anvisninger /2;3/ og håndbøger /4;5/. Der er desuden udarbejdet internationale standarder/6;7/for prøvetagn­ing af grundvand, som på grund af et meget generelt indhold desværre er af begrænset nytteværdi for praktisk prøvetagning. Endelig er der i de seneste år udviklet metoder til kvalitetsstyring af prøvetagning /8­10/baseret

på samme principper som for kvalitetsstyring af analyser. Særligt på møder arrangeret af ATV­Fonden for Jord og Grundvand og dens prøvetagningsworkshop er metoderne spredt i det danske grundvandsmiljø /11;12/.

På den baggrund var tiden moden til at un­dersøge, om ”god praksis”, standardmetoder og kvalitetsstyring er en del af grundvandsun­dersøgelserne, som de udføres i praksis i Danmark.

RundspørgeRundspørgen var været rettet imod nogle nøg­lepunkter for god grundvandsprøvetagning:• Kvalitetsstyring af prøvetagning• Brug og kvalitetsstyring af feltmålinger

Til sammenligning blev der desuden stillet nogle spørgsmål om kvalitetsstyring af labora­torieanalyser.

De i alt 16 spørgsmål er udarbejdet som in­dikatorer på status af grundvandsprøvetagn­ing, men spørgsmålene havde ikke til formål

detaljeret at afdække den tekniske frem­gangsmåde.

Spørgsmålene blev stillet telefonisk til 20 af de største aktører på området i Danmark og formen med telefoninterview blev valgt for at få et hurtigt og sikkert svar, blandt andet ved at give mulighed for at forklare spørgsmålene i forbindelse med besvarelsen. Aktørgruppen omfattede 8 offentlige aktører (miljøcentre og regioner) med primære opgaver indenfor res­sourceovervågning og -kortlægning, 3 vand­selskaber og 1 analyselaboratorium med pri­mære opgaver indenfor drikkevandskontrol og 8 rådgivere med primære opgaver inden­for forureningsundersøgelser.

Kvalitetsstyring af prøvetagningFor det første nøglepunkt, kvalitetsstyring af prøvetagning, afdækkede de første 3 spørgsmål, se Tabel 1, at de fleste aktører gennemfører prøvetagning efter en intern, nedskreven metode, men at kun meget få har baseret den interne metode på en dansk eller international standard metode. Dette sidste reflekterer måske, at de internationale standarder for prøvetagning som tidligere nævnt er mere generelle end konkrete. På den anden side betyder det også, at 25 % ikke arbejder efter en nedskreven metode, dvs. arbejder frit ud af hovedet og efter egne, ikke nedskrevne erfaringer. Konsekvensen af dette er, at modtagerne af resultater vil have svært ved at få oplysninger til vurdering af prøvetag­ningens sammenlignelighed med opgaver udført af andre.

De fleste bruger feltmålinger til styring af forpumpning og prøvetagningstidspunkt, se Tabel 1, og alle udfører faktisk feltmålinger, se Tabel 2. Man kan måske spørge, hvorfor

Tabel 1. Resultater af spørgsmål vedrørende kvalitetsstyring af prøvetagning.

Foretages prøvetagning efter en egen nedskreven

metode

Er den nedskrevne

metode baseret på en standard

Benyttes feltmålinger til styring af prøvetagning

Foretages der kvalitetskontrol af prøvetagning

Foretages prøvetagning akkrediteret

Arbejdes der ens

i alle firmaets

afdelinger

Ja 15 3 17 7 2 4

Nej 5 17 3 13 18 3

I alt 20 20 20 20 20 7

% ja 75 15 85 35 10 57

15. årgang nr. 1, februar 2008 • 39

TEMA: Kvalitetsstyring

der udføres feltmålinger, hvis de ikke be­nyttes til styring af prøvetagningen, da disse aktører heller ikke benytter feltmåleresultater i stedet for laboratorieanalyser, men det er der sikkert gode grunde til. Det positive er her, at det efter mange års indsats er lykkedes at aflive volumentænkningen i forbindelse med grundvandsprøvetagning (forpumpning af 10 boringsvoluminer inden prøvetagning) til fordel for at anvende forpumpning til sta­bile feltmålinger inde prøvetagning. Konse­kvensen er grundvandsprøvetagning med mere reproducerbare og repræsentative re­sultater for de fleste, selvom enkelte aktører endnu ikke har taget metoden til sig. Det skal dog bemærkes, at der for prøvetagning af grundvandboringer i drift, typisk i forbindelse med drikkevandskontrol, ikke er brug for felt­målinger til styring af prøvetagning.

De færreste foretager kvalitetskontrol af prøvetagningen, og endnu færre benytter akkrediteret prøvetagning, 10 %, se Tabel 1. Begrundelsen for den begrænsede kvalitet­skontrol af prøvetagning kan dels findes i manglende krav herom, se f.eks. /1/, dels i tidligere tiders mangel på praktisk anvende­lige metoder til formålet. Det skal bemærkes, at hvor der ved akkreditering af analyseme­toder stilles krav om omfattende kvalitetskon­trol, så har dette ikke hidtil været praksis for akkreditering af prøvetagning. Konsekvensen er dels, at vi ikke kender usikkerheden på prøvetagningen, dels at vi ikke har oplysnin­ger til at rette en eventuel indsats for at form­indske usikkerheden på en undersøgelses re­sultater hen imod den del, hvor en forbedring giver størst effekt.

For 7 aktører kan prøvetagning udføres af forskellige afdelinger, og i cirka halvdelen kan man forvente samme fremgangsmåde uanset afdeling, se Tabel 1. To aktører har ikke ned­skrevne metoder, men mener alligevel at ar­bejde ens i alle afdelinger. Konsekvensen af forskellig fremgangsmåde i forskellige afdelin­ger er, at modtagerne af resultater end ikke ved anvendelse af samme aktør kan være sikre på sammenlignelige resultater.

Brug og kvalitetsstyring af feltmålingerFor det andet nøglepunkt, se Tabel 2, feltmåling, fremgår det som nævnt, at alle udfører feltmålinger, de fleste for pH, led-ningsevne, ilt, redox potential og temperatur, mange også for mere avancerede parametre som jern, mangan og sulfid. De mere avan-cerede målinger kræver operationer tæt på laboratorieanalyser, men er berettiget på grund af den meget begrænsede holdbarhed af prøver til disse parametre.

Kun få har formuleret krav til feltmålekvali­

teten, for eksempel som højest acceptabel usikkerhed eller detektionsgrænse. Tilsvar­ende udfører kun få kvalitetskontrol af felt­målingerne, 30 %, mens de fleste blot udfører kalibrering og føre log bog over kalibrering­sresultater og anvendelse af udstyr. Kvalitet­skontrol af akkrediterede laboratorieanalyser er som nævnt standard, men der findes i dag også praktisk anvendelige metoder til kvalitet­skontrol af feltmålinger, se f.eks. /13/. Kun to aktør udfører feltmålinger under en akkredi­tering, og her bliver der også udført kvalitet­skontrol. Konsekvensen af de manglende krav til og den manglende kontrol af feltmålekval­itet er, at vi ikke ved, om målingerne er gode nok til formålet.

Mange benytter feltmålinger i stedet for laboratorieanalyser, se Tabel 2, 45 %. Det er som nævnt fornuftigt, fordi feltmålinger ofte på grund af prøvernes begrænsede holdbar­hed vil være mere pålidelige end laboratorie­målinger. På den anden side er dette i strid med bekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger /1/, fordi målingerne til kontrol og overvågning af grundvand for flere af para­metrene skal udføres akkrediteret og under overholdelse af specificerede kvalitetskrav. Dette kan som sagt kun dokumenteres af meget få aktører. Konsekvensen er, at mod­tagerne af resultater ikke kan vurdere, om målingerne er gode nok, og ofte heller ikke overholde bekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger. På den anden side ville kon­sekvensen af ikke at anvende feltmåleresulta­ter være, at modtagerne ofte ville få mindre pålidelige resultater.

De fleste benytter feltfiltrering af prøverne for de parametre, hvor dette er vigtigt. Kon­sekvensen af, at rigtigt mange har fundet ud af, at det har stor betydning at filtrere prø-verne i felten, er, at der opnås mere pålidelige resultater for parametre som organisk stof, jern, mangan og andre metaller.

Kvalitetsstyring af laboratorieanalyserAlle benyttede akkrediterede laboratorier til analyser, se Tabel 3. Det er tankevækkende, at der kræves akkreditering (dvs. nedskrevne metoder, kvalitetskontrol mm.) af analyselab­

oratorierne, mens eget arbejde i form af prøvetagning og feltmålinger udføres uden de samme krav.

De fleste, 84 %, stiller også krav til ana­lysekvaliteten, men kun halvdelen kontrol­lerer, om kravene er opfyldt. Her er det tankevækkende, at alle offentlige aktører (miljøcentre, regioner og vandselskaber) stiller krav til analysekvaliteten, mens kun godt halvdelen af de private aktører (rådgi­vere) gør det. Tilsvarende er det kun de of­fentlige aktører, der kontrollerer opfyldelse af kvalitetskravene. Det kan skyldes, at der f.eks. for grundvandsovervågningen er formuleret konkrete analysekvalitetskrav og krav til kon­trol af overholdelse, se f.eks. /14;15/. Det kan give anledning til undren, at mange benytter akkrediterede laboratorier, som kan give oplysninger om analysekvaliteten, uden at stille krav til analysekvaliteten og kontrollere overholdelse af kravene.

Status og handlemulighederOverordnet er status, at de fleste aktører indenfor grundvandsundersøgelser arbejder efter den ”gode praksis”, som er udviklet over de sidste 20 år, de fleste endda i form af nedskrevne metoder. Derimod er kvalitetssty­ring og –kontrol kun lidt i brug for prøvetag­ning og feltmålinger, selv hvor feltmålinger erstatter akkrediterede laboratorieanalyser, hvor kvalitetsstyring og –kontrol ellers er en selvfølge. Kun de offentlige aktører med hovedopgaver indenfor ressourceovervågning og –kortlægning stiller konsekvent krav til og kontrollerer laboratoriernes analysekvalitet, mens det ikke er praksis for de private rådgi­vere med hovedopgaver indenfor forurenings­undersøgelser.

Hvis modtagerne af resultater af grund­vandsundersøgelser skal være sikre på at få den rigtige og ensartede kvalitet til formålet, er indarbejdning af kvalitetsstyring af både feltmålinger og prøvetagning nødvendig.

Den indsats forudsætter, at der stilles krav om kvalitetsstyring og –kontrol, samt at der er en villighed til at betale de (begrænsede) ekstra omkostninger. Redskaber som akkredi­tering og personcertificering er til rådighed

Tabel 2. Resultater af spørgsmål vedrørende brug og kvalitetsstyring af feltmålinger

Udføres feltmålinger

Er der formuleret

krav til feltmåle-kvaliteten

Foretages kvalitetskontrol af feltmålinger

Foretages feltmålinger akkrediteret

Anvendes felt-målinger

i stedet for labora-

torieresultater

Filtreres udvalgte

parametre i felten

Ja 20 5 6 2 9 16

Nej 0 15 14 18 11 4

I alt 20 20 20 20 20 20

% ja 100 25 30 10 45 80

40 • Vand & Jord

TEMA: Kvalitetsstyring

for at overvåge, at kravene om for ek­sempel nedskrevne metoder og kvali­tetskontrol indarbejdes og efterleves.

Derudover ville en indsats for at udarbejde standarder for prøvetagning af praktisk nytte­værdi være en hjælp til fremover at sikre sam­menlignelig prøvetagning, også i grundvands­undersøgelser.

EfterskriftArbejdet bag undersøgelsen har været støttet af Nordic Innovation Centre. Desuden takker vi mange gange for den seriøse deltagelse i undersøgelsen, hvor vi overalt blev over­ordentligt positivt modtaget og fik ærlige besvarelser på nærgående spørgsmål.

Referencer1. Miljøministeriet. Bekendtgørelse om kvalitetskrav til

miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier,

certificerede personer m.v. Bekendtgørelse 1353.

2006.

2. Århus Amt. Grundvandsboringer. 1991.

3. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.

Teknisk anvisning for Grundvandsovervågning. 2004.

4. Kjeldsen, P., Andersen, L. J., Christiansen, K., Grøn, C.,

Kirkegaard, C., Lund, U., Olsen, L. N., Segato, H., and

Wium, M. Grundvandsprøvetagning og feltmåling.

Udredningsprojekt U3. 1989. Lossepladsprojektet.

5. Grøn, C., Falkenberg, J., and Weber, K. Håndbog i

prøvetagning af jord og grundvand. 2003. Køben­

havn, Denmark, Amternes Videncenter for Jordforu­

rening.

6. ISO. Guidance on sampling of groundwater at contami­

nated sites. 5667-18. 2001.

7. ISO. Guidance on sampling of groundwaters. 5667-11.

1993.

8. Grøn, C., Hansen, J B, Andersen, K. J., Joutti, A., Wahl-

ström, M., Laine-Ylijoki, J., Fridjonsson, H., Bendik­

sen, T., and Nordbäck, J. Nordtest Sampler Certifica­

tion Scheme Handbook. 2005. Udkast.

9. Eurachem, EUROLAB, CITAC, and Nordtest. Measure­

ment uncertainty arising from sampling ­ A guide to

methods and approaches. 2007.

10. Grøn, C., Hansen, J B, Magnusson, B., Nordbotten, A.,

Krysell, M., and Lund, U. Uncertainty from sampling

- A Nordtest Handbook for Sampling Planners on

Sampling Quality Assurance and Uncertainty Estima­

tion. 2007. Nordtest.

11. Wium, M. Theory of Sampling, jordprøvetagning i

teori og praksis. Boringer og Prøvetagning. ATV Jord

& Grundvand. 31-1-2006.

12. Wium, M. Praktisk vandprøvetagning ­ erfaringer og

anbefalinger. Prøvens Vej fra bor til bord. ATV Jord &

Grundvand. 6­10­2004.

13. Grøn, C., Falkenberg, J., Andersen, J. S., Børresen, M.,

Pettersen, A., Nilsson, S., Håkansson, K., and Laiho, J.

V. P. Quality Control Manual for Field Measurements.

2005. Udkast.

14. Danmarks Miljøundersøgelser. Liste over miljø­

fremmede stoffer og tungmetaller i NOVANA. 2007.

15. Danmarks Miljøundersøgelser. Krav til kvalitetssikring

af kemiske analyser i NOVANA. 2006.

Tabel 3. Resultater af spørgsmål vedrørende kvalitetsstyring af laboratorieanalyser

Er der formuleret krav til analysekvalitet

Kontrolleres opfyldelse heraf

Benyttes akkrediteret laboratorium

Ja 16 5 20

Nej 3 5 0

I alt 19 10 20

% ja 84 50 100

Artiklerne til Tema: Kvalitetsstyring er skrevet af: Christian Grøn, DHI, kvalitetschef, cand. scient, lic.

techn.. Har arbejdet med miljøkemi, kvalitetsstyring og

forurenet jord/grundvand siden 1986. E-mail: chg@

dhigroup.com.

MoGens WiuM, GEO, miljøtekniker. Har arbejdet med

praktiske opgaver inden for jord og grundvandsunder­

søgelser siden 1983. E-mail: mwi@geo.dk

BirGitte hansen, GEUS, grundvandskortlægning.

E-mail: bgh@geus.dk

Lærke thorLinG sørensen, GEUS, Geokemiker, senior­

rådgiver. Har arbejdet med grundvandskemi, overvåg­

ning og kortlægning siden 1986. Email: lts@geus.dk