Frederiksberg Boligfond Aarsberetning 2006

Årsberetning

LedelsesberetningForord 3

Bestyrelsen 4

Hoved- og nøgletal 6

Ledelsesberetning 7

Forventninger til 2007 9

Fokus på 2006Lindehuset 10

Anvisninger 14

Ejendomme 16

ÅrsregnskabResultatopgørelsen 21

Balancen 22

Pengestrømsopgørelse 24

Påtegninger 25

Indhold

Fondsoplysninger

Frederiksberg Boligfond

c/o PrivatBo A.m.b.A

Dahlerupsgade 5, 4 sal

1603 København V

Telefon: 33 11 20 80

Fax: 33 11 74 02

www.frederiksbergboligfond.dk

CVR-nr.: 43 40 75 11

Regnskabsår: 1. januar - 31. december

Revisor

Revisionsfi rmaet Ib Østlund A/S

Statsautoriserede Revisorer

Dette er et sammendrag af Frederiksberg

Boligfonds årsrapport 2006.

Se hele rapporten på


Ledelsesb

eretnin

g

Frederiksberg Boligfond er Frederiksbergs største udlejer

af boliger. Året 2006 blev et vigtigt år, da vi har igangsat

det strategiprojekt, der skal fastlægge retningen for

Frederiksberg Boligfond de næste mange år og derved

bygge videre på boligfondens stolte historie.

Frederiksberg Kommune iværksatte byggeriet af ho-

vedparten af Frederiksberg Boligfonds ejendomme i

1920’erne for at afhjælpe en markant boligmangel og

dårlige beboelsesforhold for mange familier på Frede-

riksberg. Da man efter nogle år var ved at få bugt med

boligmanglen, besluttede kommunalbestyrelsen, at

driften af de fl este boliger fremover skulle varetages i

en privat ejendomsfond (Frederiksberg Boligfond), som

kommunen solgte ejendommene til i en rekordstor ejen-

domshandel.

Frederiksberg Boligfond har altså sine rødder helt tilbage

til 1930 og har til opgave at sikre ejendommene på en

måde, så de bliver varetaget ordentligt og bibeholder en

fornuftig økonomi.

Boliger er afgørende for menneskers trivsel. Erfaringerne

fra de senere år viser, at det er vigtigt, at de mange mo-

derniseringer ses i en sammenhæng, så boligfonden

kan tilbyde attraktive og mere forskelligartede boliger

til fremtidige generationer på Frederiksberg. Jeg syntes

derfor, at det er vigtigt, at boligfonden har igangsat en

strategisk proces, som har til opgave at fastlægge langt-

rækkende målsætninger for, hvordan ejendommene,

økonomien og omverdenens opfattelse og tilgang til

fonden skal udvikle sig.

I de seneste 6-7 år har boligfonden investeret kraftigt i

at modernisere ejendommene, som fx ejendommen Lin-

dehuset, som blev færdigmoderniseret i 2006. I dag er

mere end halvdelen af boligfondens ca. 2.400 lejligheder

moderniserede med nyt køkken og baderum, tidssva-

rende elinstallationer og ventilation. En del lejligheder

har fået altaner og elevatorer, og der er gennemført

store udvendige vedligeholdelsesarbejder på facader,

tage og fællesarealer. I alle boliger er der mulighed for

bredbåndsforbindelse.

Frederiksberg hører til blandt landets mest attraktive

kommuner, og der er fortsat stor interesse for boligfon-

dens lejligheder. Der blev i 2006 udlejet 341 boliger sva-

rende til 1/7 af bestanden, men ventelisterne har haft

en langt større tilgang, og ventetiderne er derfor steget.

Dette aktualiserer behovet for langsigtede målsætninger

for fondens tilgængelighed.

Udviklingen på ejendomsmarkedet betyder, at Frederiks-

berg Boligfonds ejendomme er steget meget i værdi. Det

stiller skærpede krav til fondens administration. Frederiks-

berg Boligfonds bestyrelse har derfor i samarbejde med

administrationsselskabet PrivatBo, som fonden ejer 50 %

af, iværksat en række nye procedurer og styringstiltag. Sty-

ringsopgaven vil også i den kommende tid blive udbygget.

Jeg glæder mig til sammen med den øvrige bestyrelse i

2007 at fortsætte strategiprocessen for Frederiksberg

Boligfond og hermed få tilvejebragt et solidt fundament

for vores fremtidige udvikling.

Martin Dahl

Formand

Fundament for fremtidig udvikling

Ledelsesb

eretnin

g

Bestyrelsen

Martin Dahl, formandØkonomi- og administrationschef, cand.oecon.

Udpeget af KAB-fonden 2006-2009.

Medlem af bestyrelsen i PrivatBo A.m.b.A.

Flemming Brank, næstformandRådmand og socialudvalgsformand i Frederiksberg Kom-

mune samt arbejdende formand i OK-67.


Arbejdende formand for bestyrelsen i PrivatBo A.m.b.A.

Jørgen ChristiansenForhenværende viceborgmester på Frederiksberg.


Erling OxdamAdvokat (H).

Udpeget af Frederiksbergs kommunalbestyrelse 2005-

2009.

Ali MaktabiIntegrationskonsulent, foredragsholder, oversætter og

medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.

Udpeget af Frederiksberg kommunalbestyrelse 2005-

2009.

Michael ChristensenAdministrationschef.

Udpeget af Frederiksberg kommunalbestyrelse 2005-

2009.

4 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond

Fra venstre: Verner Obel, Lene Hastrup, Bent Christensen, Flemming Brank, Erling Oxdam

Ledelsesb

eretnin

g

Bent ChristensenMalermester.

Udpeget af Frederiksberg Boligfonds fællesrepræsenta-

tion 2005-2007.

Formand for beboerrepræsentationen i Den Sønderjyske By.

Verrner ObelManager.


tion 2005-2007.

Formand for beboerrepræsentationen i Peter Bangs Hus.

Lene HastrupLedelsessekretær.


tion 2005-2007.

Formand for beboerrepræsentationen i Rolfshus.

Frederiksberg Boligfond | Årsberetning 5

Fra venstre: Jørgen Christiansen, Michael Christensen, Ali Maktabi, Martin Dahl

Ledelsesb

eretnin

g

tkr. 2006 2005 2004 2003 2002

Hovedtal

Indtægter 116.971 106.396 95.760 90.030 82.365

Resultat af primær drift 40.047 30.869 22.431 15.898 -32.060

Resultat af ordinær drift 11.766 14.217 11.901 2.726 -43.700

Årets resultat 11.766 14.217 11.901 2.726 -44.539

Anlægsaktiver 4.178.513 2.052.990 1.892.912 1.029.392 695.818

Omsætningsaktiver 8.715 10.234 57.753 177.582 39.118

Aktiver i alt 4.187.228 2.063.224 1.950.665 1.206.974 734.936

Grundfond 300 300 300 300 300

Egenkapital 3.130.288 1.096.108 1.091.604 465.130 219.762

Hensatte forpligtelser 30.048 29.074 27.971 27.387 26.070

Langfristede gældsforpligtelser 1.012.912 925.044 815.660 691.132 346.480

Kortfristede gældsforpligtelser 13.980 12.998 15.430 23.325 142.623

Nøgletal

Overskudsgrad (primær drift) 34,2% 29,0% 23,4% 17,7% -38,9%

Afkastningsgrad 1,4% 1,5% 1,4% 1,6% -4,7%

Egenkapitalandel 74,8% 53,1% 55,9% 38,5% 29,9%

Egenkapitalforrentning 0,6% 1,3% 1,5% 0,8% -18,5%

Nøgletallene er beregnet efter Finansanalytikerforeningens ”Anbefalinger og Nøgletal 1997”.

Hoved- og nøgletal

Indtœgter og overskudsgrad

mio.kr. %

-40-30-20-10

010203040

-200-150-100

-500

50100150200

02 03 060504

Egenkapital og balance

0500

1.500

2.500

3.500

4.500mio.kr.

02 03 060504

■ Egenkapital ■ Balance Overskudsgrad ■ Indtægter


Ledelsesb

eretnin

g

ResultatÅrets resultat blev et overskud på 11.766 t.kr. Ændrin-

gen i overskuddet i forhold til 2005 skyldes primært min-

dre fi nansielle indtægter.

Der er ikke i årets løb sket ændring i sammensætningen

af den langfristede gæld primo. Frederiksberg Boligfond

optager lån i takt med, at de igangværende byggeprojek-

ter kræver likviditet.

FormålFrederiksberg Boligfond er den største udlejer af boliger

på Frederiksberg med knap 2.400 boliger og et mindre

antal erhvervslejemål. Formålet med fonden er, i samar-

bejde med Frederiksberg Kommune, at drive ejendom-

mene således, at ejendommene bliver udnyttet bedst

muligt i funktionel henseende, at der tilvejebringes den

bedst mulige brugsøkonomi, og at der efter aftale udar-

bejdes retningslinjer om kommunens anvisning til en del

af boligerne.

Endvidere skal Frederiksberg Boligfond søge at fremme

boligkulturelle og boligproduktive formål i Frederiks berg

Kommune, herunder deltage i projekter vedrørende by-

fornyelses-, boligforbedrings-, ældrebolig- og ungdoms-

boligudvikling, eller lignende sociale formål.

BestyrelsenVed indgangen til 2006 udtrådte Jens Simonsen af be-

styrelsen som repræsentant udpeget af Frederiksbergs

kommunalbestyrelse. Som ny repræsentant indtrådte

Michael Christensen. Bestyrelsen valgte på sit første be-

styrelsesmøde i 2006 Martin Dahl som ny formand.

Bestyrelsen består herefter af Martin Dahl (formand),

Flemming Brank (næstformand), Erling Oxdam, Jørgen

Christiansen, Michael Christensen, Ali Maktabi og de be-

boervalgte medlemmer Bent Christensen, Lene Hastrup

og Verner Obel.

StrategiprojektBestyrelsen besluttede i foråret 2006 at nedsætte et

strategiudvalg, som skal tilvejebringe et grundlag for, at

bestyrelsen kan fastlægge en række langsigtede målsæt-

ninger for fonden. I strategiarbejdet sættes der særligt

fokus på boligudvikling, økonomistyring og kommuni-

kation.

Ledelsesberetning

Fokusområdet boligudvikling belyser, hvordan Frede-

riksberg Boligfond kan videreudvikle sin boligmasse til

fremtidens bygge- og boligtendenser samt udviklingen

af befolkningssammensætningen på Frederiksberg. Ana-

lysearbejdet vil tage udgangspunkt i fremtidsforskning,

statistisk analyse og holdningsmålinger og vil sætte

rammerne for kommende moderniseringsopgaver i for-

hold til boligstørrelser og ønsker til bad, køkken, altaner

og andre faciliteter. Analysen bliver gennemført i samar-

bejde med rådgivningsselskabet SBS Byfornyelse.

Fokusområdet økonomistyring analyserer Frederiksberg

Boligfonds økonomiske råderum. I takt med at de offent-

lige tilskud til byfornyelse gradvist bliver mindre, vil det

blive nødvendigt at tage stilling til, hvordan den fremti-

dige udvikling og vedligeholdelse af fondens ejendomme

skal fi nansieres. Arbejdet vil resultere i inddragelsen af et

antal modeller for beregning af afkast etc.

Fokusområdet kommunikation ser på, hvordan Frederiks-

berg Boligfond kan øge sin tilgængelighed i forhold til le-

jere, beboerrepræsentanter og andre interessenter i Fre-

deriksberg Kommune. De første resultater af arbejdet er

forsøgsordninger med beboerbladet Husrum, et nyheds-

brev til beboerrepræsentanter og en mere kommunikativ

årsrapport. Forsøgsordningerne fortsætter i 2007.

I løbet af 2007 udmunder strategiudvalgets arbejde i

et sæt af beslutninger i bestyrelsen som samlet vil fast-

lægge de langsigtede målsætninger og handlingsplaner

for Frederiksberg Boligfond.

UdlejningIgen i år har der været en markant udskiftning blandt

fondens lejere pga. byggesager.

14,5% af lejemålene har fået nye lejere, hvilket i væsent-

lig grad kan tilskrives de mange moderniseringstiltag i

bl.a. ejendommene Lindehuset, Firkløveren og Trekan-

ten samt tilgangen af Nimbusparken i 2005.

Hvert år anviser Frederiksberg Boligfond et antal lejemål

til personer på Frederiksberg, der står i markante sociale

vanskeligheder. I år er retningslinjerne for, hvornår en

ansøger betragtes som relevant for anvisning efter so-

ciale kriterier blevet præciseret.


Ledelsesb

eretnin

g

BredbåndskablingI oktober 2006 indgik Frederiksberg Boligfond en sam-

arbejdsaftale med Dansk Bredbånd, som muliggør, at

beboerne nu kan vælge mellem enten FrederiksbergNet

eller Dansk Bredbånd som leverandør af bredbånds-

ydelser i form af internet, digital telefoni og digital tv

gennem fondens såkaldte PDS-kabler, som blev etable-

ret i alle ejendomme i perioden 2003-05. Københavns

Fogedret fastslog i sin kendelse i 2007, at bestyrelsens

principbeslutning om, at lejerne skal kunne vælge mel-

lem fl ere forskellige bredbåndsleverandører ikke er i strid

med fondens gældende aftale med FrederiksbergNet.

FrederiksbergNet har kæret fogedrettens afgørelse til

landsretten.

ByggesagerFrederiksberg Boligfond har i løbet af de seneste år haft

en markant bygge- og moderniseringsaktivitet, og 2006

har også stået i moderniseringens tegn med tre store

byggesager samt den løbende modernisering af frafl yt-

tede lejemål.

Ejendommen Lindehuset blev afl everet i midten af 2006

efter at have gennemgået en aftalt boligforbedring. Alle

lejemål har fået nyt bad og køkken, 9 opgange har fået

elevator, og der er opført 28 lejligheder i to etager ved at

inddrage loftsrummet over fjerdesalene. Gården bliver

renoveret i 2007. Resultatet er blevet meget tilfredsstil-

lende og følger den plan, der er lagt for den samlede mo-

dernisering af alle Frederiksberg Boligfonds ejendomme i

Lindevangskvarteret.

Ejendommen Trekanten har påbegyndt arbejdet med at

opsætte altaner eller franske altaner til næsten alle leje-

mål. Altanerne bliver på op til 10 m2 og vil være færdige

i 2007.

I forbindelse med hovedrenoveringen af de tekniske in-

stallationer i Roskildegården har alle lejere fået tilbudt at

få renoveret henholdsvis køkken og bad med en lejefor-

højelse til følge. Der har været stor velvilje og interesse

for projektet, hvor mere end 80 % af lejerne har takket ja.

Byggesagen forventes afsluttet i 2007.

Udover de store byggesager foregår der en løbende mo-

dernisering af bad og køkken i frafl yttede lejemål i ejen-

dommene Peter Bangs Hus, Svalegården, Den Sønderjy-

ske By, Lineagården, Firkløveren og Trekanten. Status er

som følger:

• Peter Bangs Hus – 7 ud af 40 lejemål moderniseret

• Svalegården – 15 ud af 82 lejemål moderniseret

• Den Sønderjyske By – Løbende modernisering når det

er hensigtsmæssigt.

• Lineagården – 88 ud af 152 lejligheder

er moderniseret

• Firkløveren – 107 ud af 160 lejligheder

er moderniseret

• Trekanten – 46 ud af 90 lejligheder er moderniseret.

Mere fokus på miljøFrederiksberg Boligfond lægger vægt på, at den løbende

vedligeholdelse af ejendomsporteføljen bliver gjort an-

svarsbevidst og med respekt for naturens ressourcer.

Alle byggesager tilrettelægges i forhold til den gældende

energimærkning for ejendommen, og ejendommenes

vedligeholdelse og forbedring sker med markante ener-

gibesparelser fx som følge af bedre isolering.

Samtidig arbejdes der på at forbedre forholdene for kilde-

sortering af affald, og mobilsug bliver installeret i forbin-

delse med større byggesager.


Ledelsesb

eretnin

g

Forventninger til 2007

2007 tegner til at blive endnu et spændende år. Strategi-

projektet bliver afsluttet med, at bestyrelsen fastlægger

langsigtede strategiske mål for fondens virksomhed. En

rapport fra SBS byfornyelse om udviklingen på Frederiks-

berg Kommunes boligmarked vil foreligge medio året

som et delresultat af strategiprojektet.

Bestyrelsen vil evaluere og træffe beslutning om fortsæt-

telsen af de kommunikationsinitiativer, der er blevet

implementeret i løbet af 2006 og 2007. Herudover vil

hjemmesiden www.frederiksbergboligfond.dk blive

etableret med en række informationer til beboerrepræ-

sentanter, bestyrelsesmedlemmer og andre interessen-

ter.

I 2007 vil arbejdet for at få en større indsigt i

beboerne og deres holdninger til den service,

de modtager, blive iværksat med indkøbet af

et målingsværktøj, som i første omgang skal

bruges til en frafl ytningsanalyse og en hold-

ningsmåling. Målingsværktøjet vil også blive

stillet til rådighed for beboerrepræsentanter

og bestyrelser i det omfang, de ønsker at

gøre bruge af et sådant.

Der vil igen i 2007 være høj byggeaktivitet. Moderni-

sering af ejendommene Mønsterbo og Tvillingegården

forventes igangsat i løbet af året, og derudover bliver de

allerede igangsatte projekter i Trekanten og Roskildegår-

den afsluttet. Bestyrelsen forventer også at træffe be-

slutning om byfornyelse af Wilkenbo samt renoveringen

af Rolfshus.

Den verserende retssag mellem Frederiksberg Boligfond

og FrederiksbergNet forventes afsluttet i 2007. Dialo-

gen med JM Danmark om afhjælpningen af en række

mangler ved byggeriet af Nimbusparken fortsætter, og

Frederiksberg Boligfond har tilbageholdt en tilstrækkelig

del af købesummen til sikkerhed for, at alle mangler af-

hjælpes.

Nye myndighedskrav til el-installationer (HPFI) og post-

kasseanlæg kan medføre øgede vedligeholdelsesudgifter

for Frederiksberg Boligfond i perioden 2007-09, hvilket

der som udgangspunkt ikke overfor lejerne kan varsles

huslejeforhøjelser for som følge af forbedringer.

Markedet for investering i større udlejningsejendomme

på Frederiksberg oplever en stor aktivitet. Med salget

af Hostrups Haves over 600 lejemål som den mest

markante har en række pensionskasser afhændet ejen-

domme. Frederiksberg Boligfond vil løbende vurdere de

muligheder, som følger af den store aktivitet.


Lindehuset – bygget på erfaringer

Fra start til slut

En byggesag som Lindehuset er

en stor og langsommelig affære,

hvor der løbende skal koordineres

og laves aftaler med mange men-

nesker.

2002

De første overvejelser omkring

Lindehuset bliver igangsat, og

et antal arkitektbureauer bliver

inviteret til at komme med deres

bud på, hvordan arbejdet skal

løses, og hvilke opgaver projektet

skal indeholde.

2003

Abildhauge A/S bliver valgt som

rådgiver, hvorefter den vigtige

dialog imellem arkitekt, bygherre

beboere og beboerrepræsentan-

ter kan starte. Hver enkelt op-

gang bliver inviteret til møde om

lige deres opgang og Abildhauge

A/S skaber langsomt et bygge-

projekt i tekst og tegninger.

Året største byggesag har været den aftalte boligforbed-

ring af ejendommen Lindehuset. Som den fjerde af seks

ejendomme i Lindevangskvarteret er ejendommen ble-

vet fuldstændig renoveret og udbygget og fremstår som

en appellerende og fremtidssikret ejendom til glæde for

alle beboere. Med baggrund i den erfaring, som Frede-

riksberg Boligfond har oparbejdet fra arbejdet med de tre

tidligere ejendomme i kvarteret, er byfornyelsesproces-

sen forløbet meget tilfredsstillende.

LindevangskvarteretOmrådet mellem metrostationen Lindevang og Linde-

vangsparken betegnes Lindevangskvarteret. Frederiks-

berg Boligfond er den dominerende udlejer i området

med cirka 750 lejemål fordelt på 6 ejendomme.

Frederiksberg Kommune har udpeget Lindevangskvarte-

ret som et særligt indsatsområde for helhedsorienteret

byfornyelse, og Frederiksberg Boligfond har støttet op

om denne prioritering og gennemført en markant og

meget rost byfornyelse i kvarteret. I samarbejde med

Frederiksberg Kommune har Frederiksberg Boligfond

bidraget til at skabe et atraktivt kvarter med fremtids-

sikrede boliger.

Før i tiden var Lindevangskvarteret et område med

sociale problemer, få kulturelle tilbud og nedslidte ejen-

domme. Frederiksberg Kommunes aktiviteter i området

har nu medført, at legepladsen er blevet bemandet,

Wilkensvej har fået ny belysning og trafi kdæmpning, for-

tove er blevet renoveret, der er kommet fl ere grønne om-

råder og parkeringen er blevet forbedret. Samtidig har

Frederiksberg Boligfond med afslutningen af Lindehuset

moderniseret fi re ud af sine seks ejendomme i kvarteret.

Endnu mangler ejendommen Mønsterbo, som bliver

Foku

s på

Lind

ehu

set


påbegyndt i 2007, mens der for ejendommen Wilkenbo

er søgt Frederiksberg Kommune om tilskud til moder-

nisering i 2007. Alt i alt er Lindevangskvarteret blevet

et mere harmonisk, appellerende og grønt område med

mange kvalitetsboliger.

LindehusetLindehuset er opført i 1921 og tegnet af Arkitekt A.S.K.

Lauritzen. Lindehuset modtog anerkendende omtale fra

Frederiksberg Kommunalbestyrelse i 1928 og er regi-

streret som en bevaringsværdig bebyggelse.

Ejendommen består af 156 lejligheder, som hovedsage-

ligt er 2 og 3 værelses lejligheder. Før moderniseringen

var ejendommen nedslidt, badefaciliteterne lå i kælde-

ren, og nogle køkkener kunne dateres helt tilbage til

dengang, ejendommen blev bygget. Helle Frey Jensen fra

Abildhauge A/S, der var rådgivende arkitekter og ingeni-

ører på byggesagen, beskriver det således: ”Ejendommen

i sig selv er et sundt og godt hus med venlige beboere,

der holder af deres ejendom og ønsker medindfl ydelse.

Nu om dage kan du bare vanskeligt udleje boliger uden

bad eller med kun ét stik i køkkenet”. Lindehuset havde

altså et udtrykt behov for at få skabt nogle tidssvarende

og attraktive boliger, som kan gøre ejendommen nuti-

dig.

Bygger på erfaringerBeslutningen om at modernisere Lindehuset var en

logisk fortsættelse af de tre tidligere projekter i Linde-

vangskvarteret.

Moderniseringen af Lindevangskvarteret startede med

ejendommene Lauritz Sørensens Gård og Barfoeds Gård,

hvor byggesagerne blev gennemført næsten samtidig.

Lauritz Sørensens Gård var det første projekt, og satte på

mange måder retningslinjerne for aftalt boligforbedring i

hele Frederiksberg Boligfond. Udover bad og nyt køkken

2004

Projektet er nået så langt, at det

sendes i EU-udbud. Entreprenø-

ren Einar Kornerup A/S vinder

udbuddet. Byggesagen starter

fysisk op.

2005

Byggesagen forløber planmæs-

sigt, og beboerne genhuses ca.

4 måneder pr. opgang, inden de

vender tilbage.

2006

Lindehusets byggesag er fær-

dig i efteråret, og arbejdet med

gårdanlægget går i gang. Gårdan-

lægget afsluttes i april 2007.

Foku

s på

Lind

ehu

set


fi k mange lejemål altaner, og de gamle loftsrum blev om-

bygget til nye lyse tagboliger med vinduer til begge sider.

Derudover blev der bygget elevatortårne i gården til de

opgange, hvor det byggeteknisk kunne lade sig gøre, og

gården blev lavet helt om. Resultatet var positivt og viste

tydeligt, at en ejendom med et moderniseringsbehov

kan vokse sig til et fremtidsorienteret hus, hvor hvert

enkelt lejemål kan måle sig med de krav, der sættes til

udlejningsboliger både nu og i fremtiden. Samtidig blev

moderniseringen af Barfoeds Gård gennemført mere

afventende, mens resultater og konsekvenser af den

markante modernisering af Lauritz Sørensens Gård blev

bearbejdet. Moderniseringen af Barfoeds Gård indeholdt

derfor udelukkende nyt bad og køkken.

Rosende omtale af Lauritz Sørensens GårdByfornyelsen af LSG modtog i 2004 rosende omtale fra

Frederiksberg kommune, som betegnede det som ”by-

fornyelse på et forbilledligt højt niveau”.

De to moderniseringsprojekter viste, at de fl este af de

initiativer, der var indeholdt i moderniseringen af Lauritz

Sørensens Gård, kunne fortsættes ved fremtidige pro-

jekter. Den næste ejendom i Lindevangskvarteret, der

skulle byfornys, var Malthe Bruuns Gård, hvor projektet

tog udgangspunkt i de erfaringer, der var opnået på de

to første byggesager. Det blev en stor succes, og den

samme model kunne Frederiksberg Boligfond tage ud-

gangspunkt i, da Lindehusets byggesag startede i 2002.

Frederiksberg Boligfonds repræsentanter i byggesagerne

har været de samme fra det første byggeri. Der har derfor

været mulighed for at trække på og udvikle erfaringer fra

tidligere sager og på den måde løbende skabe konceptet

for, hvordan Frederiksberg Boligfond mest hensigtsmæs-

sigt moderniserer sine ejendomme. Lindehuset er altså

moderniseret på baggrund af erfaringer fra tre store byg-

gesager og kunne derfor gennemføres uden de begyn-

derfejl, som andre nye initiativer vil opleve.

Med beboerne på sidelinjenEn af de største opgaver i en byggesag som Lindehuset

er samarbejdet med beboerne, fordi store mængder

information løbende skal videresendes til mange men-

nesker, som alle står i en situation, hvor de er nødsaget

til at fl ytte ud af deres hjem. Bo Neergaard, som har re-

præsenteret Frederiksberg Boligfond i alle byggesagerne

i Lindevangskvarteret, fortæller om de mange møder

med beboerne: ”Lejerne har modtaget byggesagen rigtig

godt, men en sag af denne størrelse forløber selvfølgelig

ikke uden problemer. Vi har virkelig lagt en stor indsats i

at få så meget information ud som overhovedet muligt.

Både PrivatBo, arkitekten, entreprenøren, beboerrepræ-

sentanterne og lejeorganisationen Bosam har hjulpet

til, men så sandelig også ejendomskontoret, som tager

det daglige slæb. Det er jo dem, lejerne er vant til at kon-

takte med problemer, hvilket de også har gjort i denne

byggesag. Vi skal jo hjælpe lejerne med rigtig mange

ting i sådan et bygge- og genhusningsforløb. Kontakt til

hjemmepleje, sygepasser og sagsbehandler og hensyn

til allergikere, betydningsfuldt indbo, husdyr og meget

mere. På den måde er der også et socialt aspekt af en

byggesag af den her størrelse, og det er virkelig spæn-

dende, men også enormt arbejdskrævende”.

Udover den daglige kontakt bliver alle beboere inviteret

med til opgangsmøder, hvor de kan få indfl ydelse på,

hvordan deres egen lejlighed skal se ud. De har mulighed

for at tage beslutninger omkring køkken, vægge og lino-

leum til gulvene. ”Frederiksberg Boligfond er af princip

meget åbne overfor, at beboerne får indfl ydelse på deres

eget lejemål”, siger Bo Neergaard og tilføjer: ”Normalt

har vi et antal valgmuligheder med til byggeudvalgsmø-

derne. Hvis det viser sig, at en stor del af beboerne har et

ønske, som ikke er en del af valgmulighederne, så arbej-

der vi videre med det og vurderer, om det er noget, der

Foku

s på

Lind

ehu

set


kan lade sig gøre. Udfordringen er hele tiden at kunne

tilbyde noget, som lejerne bliver glade for, men som også

er muligt at vedligeholde og udskifte og tilpas tidløst til,

at det kan se pænt ud i mange år fremover”.

Byggesagen giver alle lejere nyt køkken og bad, men har

derudover et antal positive eftervirkninger for ejendom-

men og beboerne. Ejendomsmester Lars Larsen beskri-

ver det således: ”Da beboerne kom tilbage fra at være

genhuset og så deres fi ne nye køkken, bad og entre, gik

de til den med resten af lejligheden. De fl este lejligheder

har derfor fået slebet gulve og er blevet malet, og på

den måde giver beboerne hele ejendommen et ekstra

løft. Og erfaringerne fra de tidligere byggesager siger

os, at de fortsætter med at vedligeholde lejlighedernes

høje standard. Derudover vælger mange beboere jo at

blive permanent genhuset, og nye lejere kommer til. Det

rører ligesom rundt i gryden, og det giver også et løft i

beboersammensætningen. Alt i alt bliver ejendommens

helhedskvalitet højnet, og det er utrolig positivt”.

Aktive beboere og professionel bygherreSom altid i denne type sager er beboerne repræsenteret

i byggeudvalget, og i Lindehuset var det med deres be-

boerrepræsentanter, som aktivt fulgte hele byggesagen.

Helle Frey Jensen fra Abildhauge A/S, som har arbejdet

med mange lignende sager, beskriver moderniseringen

af Lindehuset som vellykket. ”Jeg syntes, det har været en

virkelig positiv proces med nogle aktive beboere og især

beboerrepræsentanter. I starten tænkte jeg, at beboer-

repræsentanterne umuligt kunne holde den gejst, de

lagde ud med hele vejen igennem forløbet, men det har

de gjort og har ligesom talt de svages sag. Samtidig har

Frederiksberg Boligfond været virkelig large med at lave

moderniseringer på beboernes vilkår. De har en faglig

kompetence og ved, hvad det drejer sig om, og hvad det

koster. Det er et fåtal af bygherrer, som fx vil ofre eleva-

torer og så gode gedigne løsninger, som vi har lavet i den

her byggesag. Så det har været meget imponerende og

prisværdigt og et spændende forum at arbejde i. Når jeg

møder beboere her, efter sagen er overstået, så virker de

alle virkelig glade”.

Økonomi i LindehusetByggesagen Lindehuset kostede 140 millioner at gennemføre, og 115,7 millioner af den udgift er til

håndværkere. De rådgivende arkitekter og ingeniører får cirka 12 millioner, mens 6,4 millioner bruges til at

fi nansiere byggesagen. PrivatBo får 2,3 millioner for deres indsats, mens det resterende beløb kan tilskrives

lejerorganisationen Bosam, genhusningen af alle beboerne, advokat, revision og øvrige udgifter.

Udgiften bliver først og fremmest afholdt af Frederiksberg Boligfond, men samtlige beboere får også en på

forhånd aftalt forbedringsforhøjelse på deres husleje. Frederiksberg Kommune har ydet en indfasnings-

støtte på 10,6 millioner til lejerne, så huslejestigningen først er endelig indfaset efter 10 år. Herudover har

Frederiksberg Boligfond modtaget et direkte tilskud på 25 millioner.

Foku

s på

Lind

ehu

set


Årligt bliver 10-15 % af fondens lejligheder ledige ved

frafl ytning. Siden 2004 har udskiftningen i Frederiks-

berg Boligfonds ejendomme ligget højere end normalt.

Både fordi den nyindkøbte ejendom Nimbusparken

blev udlejet i løbet af 2005, men også fordi genhus-

ningen af beboere i forbindelse med byggesager altid

hæver aktivitetsniveauet. Det er tydeligst i Lindehuset,

hvor næsten 30 % af lejemålene har fået nye beboere

i 2006, men også i Lineagården, Trekanten og Fir-

kløveren, hvor der løbende bliver moderniseret ved

frafl ytninger. Det må forventes, at moderniseringen af

Roskildegården, Tvillingegården og Mønsterbo i 2007

igen vil betyde et relativt højt aktivitetsniveau.

Anvisning af boliger i 2006

Indfl ytninger 2002-2006

0

100

200

300

400

500

02 03 060504

Indfl ytningsandel i Frederiksberg Boligfonds ejendomme

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30% ■ Svalegården

■ Bjarkeshus

Peter Bangs Hus

Storkereden

■ Tvillingegården

Malthe Bruuns Gård

■ Den Sønderjyske By

■ Firkløveren

■ Nimbusparken

Trekanten

Barfoeds Gård

■ Møllehuset

Mønsterbo

■ Lineagården

■ Lindehuset

Gennemsnit for alle ejendomme

■ Sønderjyllandsgården

Wilkenbo

■ Solbjerggård

■ Rolfshus

■ Roskildegården

Lauritz Sørensens

Gård

En central opgave for Frederiksberg Boligfond er at sørge for, at de boliger, der bliver ledige i

løbet af året, bliver anvist på en gennemskuelig og hensigtsmæssig måde.

Foku

s på

an

visnin

ger


Frederiksberg Boligfond har vedtaget et sæt retnings-

linjer for udlejning af lejligheder. Lejlighederne bliver ge-

nerelt anvist i forhold til anciennitet; dels fra den interne

venteliste bestående af nuværende lejere, dels fra den

eksterne venteliste. Desuden bliver et antal lejligheder

udlejet ud fra andre hensyn end anciennitet.

Boligfonden har besluttet at arbejde for at modvirke

meget lange ventelister, og ansøgere kan derfor ikke

opsamle anciennitet uden at være aktivt boligsøgende.

Det betyder, at de ventende ikke kan stå passive på ven-

telisten, og at de højst får tre tilbud om en lejlighed. Hvis

de takker nej tre gange, bliver de udmeldt fra ventelisten

og mister deres anciennitet.

Den interne ventelisteDen interne venteliste er ventelisten for Frederiksberg

Boligfonds nuværende lejere. Alle lejere, der har boet i en

af Frederiksberg Boligfonds lejligheder i mere end tre år,

kan skrive sig op på den interne venteliste til en anden

lejlighed. Herudover har Frederiksberg Boligfond ordnin-

gen ’Flyv-fra-reden’, som hjælper beboernes børn til at

få en 2 værelses lejlighed, når de fl ytter hjemmefra. Det

eneste, der kræves, er, at børnene stadig bor hjemme og

er mellem 18 og 25 år.

Den eksterne ventelisteStørstedelen af Frederiksberg Boligfonds lejemål bliver

udlejet til ansøgere fra den eksterne venteliste. Kravet

for at stå på listen er, at ansøgere enten skal bo, arbejde

eller heltidsstudere på Frederiksberg. Ventelisten har i

2006 haft en markant tilgang af ansøgere og blev derfor

lukket for tilgang i begyndelsen af 2007. Frederiksberg

Boligfond forventer delvist at genåbne ventelisten se-

nere i 2007.

Andre anvisningerAnvisninger, som ikke er anciennitetsbaserede, er blandt

andet genhusningen af beboere i forbindelse med mo-

derniseringer og ’sociale anvisninger’. ’Sociale anvisnin-

ger’ er anvisninger, der bliver godkendt af boligfondens

bestyrelse, hvis ansøgeren er boligløs, eller ikke kan blive

i sin bolig grundet sygdom. Samtidig skal der foreligge

anbefaling fra læge, behandlingsinstitution eller Frede-

riksberg Kommune. Frederiksberg Boligfond har i 2006

revideret retningslinjerne for sociale anvisninger for at

sikre gennemskuelighed og ensartethed.

En del lejemål bliver udlejet i forbindelse med, at le-

jere gør brug af lejelovens regler om bytte, og endeligt

udlejes en del lejligheder via annoncering primært på

fondens hjemmeside. Ifølge boligfondens formålsbe-

stemmelse har Frederiksberg Kommune mulighed for at

anvise et nærmere aftalt antal lejligheder. Kommunen

gør dog ikke brug af denne mulighed.

Antal rum i forhold til ventelisteprioritet

■ Andre■ Eksterne ■ Interne

>6

2

3

5

4

0% 100%75%50%25%

Foku

s på

an

visnin

ger

Anviste lejemål fordelt efter rum

■ >6 vœrelser■ 2 vœrelser

■ 3 vœrelser

■ 4 vœrelser

■ 5 vœrelser

53%

26%

13%

4%4%


Dal

gas

Bo

ule

vard

Peter Bangs Vej

Roskildevej

Nyeland

Tesdorpfsvej

Dalgas Have

Finsensvej

Sønderjyllan

ds Allé

Jen

s Je

ssen

s V

ej

Ejendomsoversigt Frederiksberg Boligfond har ejendomme

på hele Frederiksberg af forskellig størrelse

og pris. Lige fra 51 m2 i Roskildegården til

2.400 kr. om måneden til 172 m2 i to eta-

ger i Firkløveren til 19.000 kr. om måne-

den. Lejen i nedenstående oversigt er inkl.

varmebidrag, antenneordning og tilskud

til beboerrepræsentation.

Ejendomme Fakta om lejemål

62 67 70 92 95 98

62 63 75 97

87 98 99 117

105 93 114 113 132 98 149

83 83 12358 66

63 77 64 106 94 131 113 143 134 181

58 76 67 103 108 140 116 150 122 170

69 91 133 90 123 119 168 168 192

Foku

s på

ejend

om

me

7

6 14

13

15

16 1721

8 4

18

1920

9

11

12


Opførelses Lejemål Antal

Nr. Navn år i alt Vœrelser Antal Min./max areal m2

1 Rolfshus 1918 50 ■ ■ 20 2 vœr 3 vœr 4 vœr ■ ■ ■ 25 ■ ■ ■ ■ 5

2 Møllehuset 1918 40 ■ ■ 15 2 vœr 3 vœr ■ ■ ■ 25

3 Bjarkeshus 1918 20 ■ ■ ■ 6 3 vœr 4 vœr ■ ■ ■ ■ 14

4 Peter Bangs Hus 1919 41 ■ ■ ■ 1 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr ■ ■ ■ ■ 23 ■ ■ ■ ■ ■ 12

■ ■ ■ ■ ■ ■ 5

5 Storkereden 1920 19 ■ ■ 14 2 vœr 3 vœr 4 vœr ■ ■ ■ 4 ■ ■ ■ ■ 1

6 Malthe Bruuns Gård 1920 117 ■ ■ 41 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr ■ ■ ■ 45 ■ ■ ■ ■ 12

■ ■ ■ ■ ■ 13 ■ ■ ■ ■ ■ ■ 4 ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ 2

7 Lindehuset 1921 156 ■ ■ 37 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr ■ ■ ■ 91 ■ ■ ■ ■ 6 ■ ■ ■ ■ ■ 6 ■ ■ ■ ■ ■ ■ 16

8 Svalegården 1920 81 ■ ■ 1 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr ■ ■ ■ 9 ■ ■ ■ ■ 22 ■ ■ ■ ■ ■ 42 ■ ■ ■ ■ ■ ■ 6 ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ 1

Priser for lejemål

179 205

230

Foku

s på

ejend

om

me

Danasvej

Vodroffsvej

H. C

. Ørs

teds

Vej

Bü

low

svej

Pil

e A

llé

Søn

dre

Fas

anve

j

All

ega

de

Gammel Kongevej

Thorvaldsensvej

dsvej

j

Falk

oner

AlléN

ordr

e Fa

san

vej

Rolighedsvej

Frederiksberg Allé

Howitzvej

Smallegade

Falkoner Plads

FrederiksbergRådhus

Grundtvigsvej

12

3

5

10


Min./max bruttoleje i kr. pr. måned

2 vœr 3 vœr 4 vœr 3.100 3.400 4.300 4.000 4.700 4.500

2 vœr 3 vœr 3.300 4.600

4.600 6.000

3 vœr 4 vœr 4.100 4.400

5.300 5.600

3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr 4.900 4.500 5.000 4.500

9.000 11.500 13.000

2 vœr 3 vœr 4 vœr 3.400 4.400 8.000

5.900 6.400

8 vœr 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr 8 vœr 3.600 3.800 5.100 5.900 8.500 12.000

4.500 5.700 8.000 10.000 12.000 13.000

2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr 3.000 3.400 6.500 6.100 6.200

4.700 7.700 10.500 9.800 10.000

8 vœr 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr 8 vœr 4.800 3.300 3.200 4.000 6.000 8.200

11.700 5.100 15.200 6.900

48 69 59 103 76 115

Ejendomme Fakta om lejemål

59 75 71 81

56 71 70 111 97 129 114 14170

60 60 75 99 89 108 111 128 142 142

64 73 71 86

69 73 66 99 135

56 67 85 100 125 129 132 144 15446 46 102

63 68 80 82 172 112 128105

62 77 80 104 120 105104

51 59 61 74

46 66 62 11548 112

49 56 55 67 7575

82 82 109109

Foku

s på

ejend

om

me


Opførelses Lejemål Antal

Nr. Navn år i alt Vœrelser Antal Min./max areal m2

9 Den Sønderjyske By 1921 305 ■ ■ 74 2 vœr 3 vœr 4 vœr ■ ■ ■ 191 ■ ■ ■ ■ 40

10 Tvillingegården 1921 70 ■ ■ 36 2 vœr 3 vœr ■ ■ ■ 34

11 Lauritz Sørensens Gård 1922 180 ■ 1 1 vœr 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr ■ ■ 66 ■ ■ ■ 97

■ ■ ■ ■ 12 ■ ■ ■ ■ ■ 4

12 Wilkenbo 1923 156 ■ ■ 2 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr ■ ■ ■ 74 ■ ■ ■ ■ 56 ■ ■ ■ ■ ■ 19 ■ ■ ■ ■ ■ ■ 5

13 Barfoeds Gård 1924 70 ■ ■ 45 2 vœr 3 vœr ■ ■ ■ 25

14 Mønsterbo 1925 67 ■ ■ 12 2 vœr 3 vœr 6 vœr ■ ■ ■ 54 ■ ■ ■ ■ ■ ■ 1

15 Lineagården 1927 151 ■ 4 1 vœr 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr ■ ■ 108 ■ ■ ■ 11

■ ■ ■ ■ 24 ■ ■ ■ ■ ■ 2 ■ ■ ■ ■ ■ ■ 2

16 Firkløveren 1928 159 ■ ■ 128 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr ■ ■ ■ 19 ■ ■ ■ ■ 10 ■ ■ ■ ■ ■ 2

17 Trekanten 1930 90 ■ ■ 68 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr ■ ■ ■ 12 ■ ■ ■ ■ 9

■ ■ ■ ■ ■ 1

18 Roskildegården 1935 209 ■ ■ 170 2 vœr 3 vœr ■ ■ ■ 39

19 Sønderjyllandsgården 1935 188 ■ 1 1 vœr 2 vœr 3 vœr 4 vœr ■ ■ 142 ■ ■ ■ 44 ■ ■ ■ ■ 1

20 Solbjerggård 1938 149 ■ ■ 97 2 vœr 3 vœr 4 vœr ■ ■ ■ 48 ■ ■ ■ ■ 4

21 Nimbusparken 2005 60 ■ ■ ■ 3 3 vœr 4 vœr ■ ■ ■ ■ 57

Priser for lejemål

Foku

s på

ejend

om

me


Min./max bruttoleje i kr. pr. måned

2 vœr 3 vœr 4 vœr 2.800 3.600 4.700 4.600 6.300 6.800

2 vœr 3 vœr 2.900 3.300

5.000 5.900


4.700 11.300 12.000 10.800


3.000 4.700 5.400 6.200 6.900

2 vœr 3 vœr 3.800 4.000

4.500 5.300

2 vœr 3 vœr 3.700 3.500 7.500

5.400 5.400

1 vœr 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr 2.300 2.700 3.900 5.400 10.300 13.700

2.500 5.700 6.800 14.000 13.800 16.500

2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 3.000 3.600 10.500 12.500 5.400 6.000 19.000 13.500

2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 3.200 4.200 5.600 10.900

6.000 6.400 10.800

2 vœr 3 vœr 2.400 3.000

4.300 4.500

1 vœr 2 vœr 3 vœr 4 vœr 2.400 2.500 2.900 5.500

3.800 4.200

2 vœr 3 vœr 4 vœr 2.700 3.100 3.900

3.900 4.000 4.300

3 vœr 4 vœr 8.400 11.000

8.400 11.000

Ledelsesb

eretnin

g

Årsregnskab 1. januar – 31. december

2006 2005 tkr.

Indtægter

Huslejeindtægter 110.582.699 102.686

Øvrige indtægter 6.388.804 3.710

116.971.503 106.396

Omkostninger

Driftsomkostninger -22.776.885 -20.090

Skatter og afgifter -15.604.932 -14.092

Renholdelse -4.559.176 -3.524

Vedligeholdelse -23.049.882 -20.556

Øvrige driftsomkostninger -1.997.129 -8.751

Personaleomkostninger -8.742.080 -8.320

Afskrivninger -193.878 -194

Resultat af primær drift 40.047.541 30.869

Finansielle indtægter 13.638.027 19.452

Finansielle omkostninger -41.918.942 -36.104

Ordinært resultat 11.766.626 14.217

Skat af ordinært resultat 0 0

Årets resultat 11.766.626 14.217

Resultatdisponiering som af bestyrelsen

foreslås fordelt således:

Overført overskud 11.766.626 14.217

Noter og regnskabspraksis kan ses i den fulde årsrapport på www.frederiksbergboligfond.dk

Resultatopgørelsen

Årsreg

nska

b


Årsreg

nska

b

2006 2005 tkr.

AKTIVER

Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger 3.827.500.000 1.661.142

Igangværende arbejder 350.586.917 391.228

Øvrigt driftsmateriel 385.956 580

4.178.472.873 2.052.950

Finansielle anlægsaktiver

Andelsbeviser i PrivatBo A.M.B.A. 40.000 40

Anlægsaktiver i alt 4.178.512.873 2.052.990

Tilgodehavender

Indestående i Grundejernes Investeringsfond 2.005.956 1.112

Mellemværende med lejere 0 300

Afsluttet/uafsluttet varme- og vandregnskaber 489.219 795

Øvrige tilgodehavender 478.210 264

Periodeafgrænsningsposter 394.097 438

3.367.482 2.909

Værdipapirer

Obligationsbeholdning 0 0

Likvide beholdninger

Mellemværende med PrivatBo 100.997 40

Bankkonti omlægning/låneoptagelse 0 5

BG Bank EUR-konto 2.341.714 2.451

BG Bank 2.905.165 4.829

5.347.876 7.325

Omsætningsaktiver i alt 8.715.358 10.234

AKTIVER I ALT 4.187.228.231 2.063.224

Balance


2006 2005 tkr.

PASSIVER

Egenkapital

Grundfond 300.000 300

Opskrivningshenlæggelser 3.153.609.611 1.154.244

Overført resultat -23.621.214 -58.436

3.130.288.397 1.096.108

Hensatte forpligtelser

Hensættelse til indvendig vedligeholdelse 30.047.506 29.074

30.047.506 29.074

Langfristede gældsforpligtelser

Prioritetsgæld i ejendommene 972.987.271 888.572

Deposita og forudbetalt leje 39.924.736 36.472

1.012.912.007 925.044

Kortfristede gældsforpligtelser

Prioritetsgæld i ejendommene 4.109.475 3.794

Mellemværende med lejere 297.060 0

Leverandører af varer og tjenesteydelser 2.820.107 1.666

Afsluttet/uafsluttet varme- og vandregnskaber 1.614.571 2.395

Periodeafgrænsningsposter 3.235.912 3.268

Skyldige omkostninger 1.903.196 1.875

13.980.321 12.998

Gældsforpligtelser i alt 1.026.892.328 938.042

PASSIVER I ALT 4.187.228.231 2.063.224

Garantiforpligtelser:

Ingen

Rente- og valutaswap:

Fonden har indgået rente- og valutaswaps løbende fra 2003 til 2036. Markedsværdien af valutaswaps udgør pr. statusdagen

kr. 82.263 og for renteswaps kr. -2.292.926.

Fonden har indgået valutaterminsforretninger til 7. juni 2007. Markedsværdien udgør pr. statusdagen kr. -5.229.600.

Årsreg

nska

b


2006 2005 tkr.

Driftsindtægter 116.971.503 106.396

Driftsomkostninger excl. afskrivninger -76.730.084 -75.333

40.241.419 31.063

Ændring i arbejdskapital og hensatte forpligtelser 4.643.159 7.923

44.884.578 38.986

Finansielle poster -28.280.915 -16.652

Kursregulering af prioritetsgæld 23.039.544 -533

Pengestrøm fra driften 39.643.207 21.801

Tilgang til ejendommene -126.351.012 -169.452

Køb/salg af værdipapirer 0 44.234

Pengestrøm fra investeringer -126.351.012 -125.218

Optagelse af obligationslån 84.730.756 101.969

Pengestrøm fra fi nansiering 84.730.756 101.969

Årets pengestrøm fra drift, investering og fi nansiering -1.977.049 -1.448

Likvider primo 7.324.925 8.773

Likvider ultimo 5.347.876 7.325

Pengestrømsopgørelse

Årsreg

nska

b


Ledelsespåtegning

Bestyrelse har dags dato behandlet og godkendt årsrap-

porten for 2006 for Frederiksberg Boligfond.

Årsrapporten er afl agt i overensstemmelse med be-

stemmelserne i årsregnskabsloven. Vi anser den valgte

regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrap-

Påtegninger

porten giver et ret vi sende billede af fondens aktiver, pas-

siver og fi nansielle stilling pr. 31. december 2006 samt

af re sultatet af fondens aktiviteter og pengestrømme for

regnskabsåret 1. januar - 31. december 2006.

København, den 8.5.2007

Bestyrelse:

Martin Nissen Dahl Flemming Brank Carl Jørgen Giertz Christiansen

formand

Erling Oxdam Ali Maktabi Michael Christensen

Bent Christensen Carl Verner Obel Lene Paludan Hastrup

Årsreg

nska

b


Den uafhængige revisors påtegning

Til bestyrelsen i Frederiksberg BoligfondVi har revideret årsrapporten for Frederiksberg Boligfond

for regnskabsåret 1. januar 31. december 2006, omfat-

tende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt

regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, penge-

strømsopgørelse og noter. Årsrapporten afl ægges efter

årsregnskabsloven.

Ledelsens ansvar for årsrapportenLedelsen har ansvaret for at udarbejde og afl ægge en

årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstem-

melse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter

udformning, implementering og opretholdelse af interne

kontroller, der er relevante for at udarbejde og afl ægge

en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væ-

sentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen

skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse

af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af

regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstæn-

dighederne.

Revisors ansvar og den udførte revisionVores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrap-

porten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores

revision i overensstemmelse med danske revisionsstan-

darder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske

krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik

på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke

indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisions-

bevis for de beløb og oplysninger, der er anført i års-

rapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors

vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig

fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformatio-

nen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen

overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for

virksomhedens udarbejdelse og afl æggelse af en årsrap-

port, der giver et retvisende billede, med henblik på at

udforme revisionshandlinger, der er passende efter om-

stændighederne, men ikke med det formål at udtrykke

en konklusion om effektiviteten af virksomhedens in-

terne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingta-

gen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er

passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige

skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præ-

sentation af årsrapporten.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er

tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklu-

sion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

KonklusionDet er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvi-

sende billede af fondens aktiver, passiver og fi nansielle

stilling pr. 31. december 2006 samt af resultatet af

fondens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret

1. januar - 31. december 2006 i overensstemmelse med

årsregnskabsloven.

København den 8.5.2007

Revisionsfi rmaet Ib Østlund A/S Ib Østlund

Statsautoriserede Revisorer Statsautoriseret revisor

Årsreg

nska

b


Ledelsesb

eretnin

g

Fotograf Klaus Sletting Grafi sk design og produktion Boje Mobeck as Projektleder Mikkel Toft-Olsen

Frederiksberg Boligfond

c/o PrivatBo

Dahlerupsgade 5, 4

1603 København V


Real Estate

Frederiksberg Boligfond Aarsberetning 2006