Embed Size (px)
DESCRIPTION
Citation preview
Husrum
Nr. 1 • marts 2007 •
4 En sømand vender hjemNiels Peter Petersen fra ejen-dommen Wilkenbo kan næste år fejre 65 års jubilæum som beboer i samme lejlighed.
18 Forår i luftenForåret er over os, og ejendoms-mestrene er ved at gøre klar til sommeren.
20 VentelistenHvert år kommer der nye lejere i 350 af Frederiksberg Boligfonds lejligheder. Vi ser nærmere på reglerne for ventelisten.
TEMA Husrum sætter i første nummer fokus på boligforbedringer. Se den moderne tagbolig, der engang var tørreloft, eller læs om hvordan man løfter et helt bykvarter.
Indhold
Frederiksberg BoligfondC/O PrivatBoDahlerupsgade 5, 4 tv1603 København V
RedaktionenAnsvarshavende redaktør: Mikkel Toft-OlsenRedaktion: Ella Elbæk Sørensen, Bo Blaaberg, Hanne Nørgaard
FotograferKlaus Sletting og Bjarne Vang
Grafisk designproduktion og prepressBoje & Mobeck as
SkrifttypeFedra Serif
Oplag3000 stk.
Husrum er et lejerblad til Frederiksberg Bolig-fonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiks-berg. Alle 2400 lejligheder administreres af administrationsselskabet PrivatBo A.M.B.A, som også varetager blandt andet byggesager og informationsopgaver for Boligfonden.
Grib ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Sømand med
65 års jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Godt repræsenterede beboere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Varmeregnskaber i den kolde tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
TEMA Boligforbedringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
At spise ude – hjemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10
At løfte et helt kvarter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
At bygge opad med
benene plantet på jorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
At bo på toppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15
Husrum – et nyt blad med plads til alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16
Foråret er på vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18
Bredbånd langt ud i fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18
Lidt om ventelisten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20
Året der gak i Den Sønderjyske By. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22
Hvem kan jeg spørge? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23
10
12
18
Grib Ordet er Husrums lederplads. Pladsen er afsat til
en ny skribent hver gang, bladet udkommer. Det
kan være en beboer, en beboerrepræsentant,
en ejendomsfunktionær, en politiker,
en administrationsmedarbejder,
en fondsbestyrelsesformand, en
leder eller noget helt tredje. Det
eneste krav er, at personen har
noget på hjerte og har grebet
ordet.
Af Randi Eliasson – beboer i Lineagården
På workshoppen udstillede jeg min forvirring omkring Fre-deriksberg Boligfond / PrivatBo – en forvirring, der gjorde, at jeg straks blev opfordret til at skrive ’Grib ordet’.
Og det er så, hvad jeg nu har kastet mig ud i!
Jeg har ”boet” i Frederiksberg Boligfond i snart 20 år. Så jeg har set mangt og meget i mit kvarter ændre sig – tit til det bedre – fra dørtelefoner til nye vinduer, altaner og flotte rundkørsler. Og det er blevet et fint sted for mig at bo.
Grib ordet
Nyt blad fra … hvem?
Jeg støder indimellem på navnet Frederiksberg Boligfond, men ved ikke så meget om, hvad de gør for mig/os. Det samme gælder egentlig også PrivatBos aktiviteter, udover udlejning, administration og huslejeindbetalingskort. Fre-deriksberg Boligfond og PrivatBo har efter min mening ikke været særligt synlige, og derfor håber jeg meget, at dette nye magasin kan give mig og sikkert også andre en større indsigt i deres aktiviteter.
Med fare for at virke noget naiv vover jeg at spørge ind til el-ler ’kaste bolden’ videre omkring ”Hvad er det, Frederiksberg Boligfond står for”. ”Hvad gør de for mig?”, ”For os alle?” (ved du det?)... dette spørgsmål er hermed givet videre til Husrum, og jeg vil spændt vente på et svar.
Jeg håber også, at I – når I ser dette første nummer af Hus-rum – får lyst til at deltage aktivt i bladets indhold og gribe ordet, som jeg her er blevet kastet ud i. Og at vi sammen disse to gange om året på den måde kan give hinanden nye idéer, gode råd, kritik og ros, lokale historier og aktiviteter.
Hermed er ordet og opfordringen givet videre.
For snart 3 måneder siden blev jeg inviteret til at deltage i en workshop for Frederiksberg Boligfonds nye blad ”Husrum”. Min første tanke var: Frederiksberg Boligfond, hvad er det nu lige, de står for?
Læs mere om Husrum, Frederiksberg Boligfond og PrivatBo side 16
3
Niels Peter har boet i ejendommen Wilkenbo siden
1943, da han flyttede ind med sine forældre og søster.
”Dengang var det jo en herskabslejlighed med et lille
rum til stuepigen”, mindes Niels Peter.
Af Mikkel Toft-Olsen
I døren bliver jeg mødt af Nils Peter og bliver vist ind i en lejlighed fuld af minder fra et langt liv med store oplevelser.
”Vi flyttede hertil i 1943, da jeg var 11 år. Jeg kan stadig huske turen ind til Frederiksberg med min far i flyttebilen. Spørg mig ikke, hvordan min far fik fat i den her lejlighed, men mon ikke han har haft nogle gode kontakter”, fortæller Niels Peter og smiler, mens han kigger rundt i lejligheden. Lejligheden er på 124 m² og 4½ rum og var da også især den-gang en meget stor lejlighed.
”Da vi flyttede ind var det jo en herskabslejlighed med et lille rum til stuepigen. Sådan en har vi dog ikke haft, siden vi flyttede fra Charlottenlund, men det var da en stor lejlig-hed til fire personer – min mor, far, søster og jeg”.
En mand af søenNiels Peter er vokset op og har gået i skole på Frederiksberg, men det var nu havet, der trak i ham. ”Ja, jeg startede jo med at gå på Lindevangsskolen, indtil tyskerne tog den og brugte den til flygtninge. Så kom jeg på Søndermarks-skolen, men ikke så længe for jeg ville hellere ud og sejle end gå i skole. Jeg har set hele verden og rejst til både USA,
Australien og Asien. Jeg kom med skoleskibet Georg Stage og Danmark, og derefter sejlede jeg med forskellige skibe i handelsflåden. Senere tog jeg skippereksamen. Desværre blev jeg nødt til at forlade søen efter 14 år, fordi jeg blev nærsynet. Dengang måtte du nemlig kun bruge briller, hvis du var over fyrre år”.
Havet har dog aldrig sluppet sit tag i Niels Peter, der efter sin landgang fik en stilling på Frederiksberg Rådhus som teknisk tegner. Hjemmet bærer præg af de mange år på van-det, hvor der er bøger om skibsfart og minder fra de mange rejser på alle vægge. Hans eget værelse kalder han “Kahyt-ten”, og store dele af pensionisttilværelsen bliver brugt på at læse bøger om skibsfart og gå til foredrag på folkeuniversite-tet for at høre om andre folkeslags historie.
Gift med pennevenEn anden ting, hjemmet bærer præg af, er Niels Peters kones baggrund. Teh Fah er fra Mauritius og var oprindeligt Niels Peters penneven i tre år, inden hun kom til Danmark, hvor de blev gift i 1968. Hun arbejdede som sygehjælper på Frederiksberg Hospital, indtil hun blev folkepensionist sidste år. Efter at de begge er stoppet med at arbejde, bruger parret – der lige er blevet bedsteforældre – næsten halvdelen af året i sommerhuset i Munkerup.
Sømand med 65 års jubilæum Niels Peter Petersen fra Wilkenbo har boet næsten 65 år i den samme lejlighed. En livstid for nogen, men da Niels Peter flyttede med sin familie til Frederiksberg i 1943, var han allerede 11 år gammel. Nu – som 75-årig – har Niels Peter inviteret mig hjem til ham og hans kone for at snakke om hans opvækst i og uden for kvarteret omkring Wilkenbo.
5
LindevangskvarteretNår Niels Peter ikke var på søen, havde han et værelse hos sine forældre på Finsensvej, og han har derfor set kvarteret udvikle sig over 65 år. ”Jeg kan huske, da vi flyttede hertil, at der slet ikke var så tætbygget, som der er nu. Ovre på den anden side af Finsensvej var der små barakbygninger med erhverv, og hele grunden fra Lauritz SørensensVej og til gasværket var en stor græsplæne. Jeg har faktisk spillet fodbold der i Fodboldklubben Dalgas. Der ligger et plejehjem i dag. Jeg kan også huske, at der lå et stort isværk længere ned af Finsensvej og en autoforhandler. Men faktisk er noget af det, jeg husker bedst, viceværtens kontor og værksted nede i kælderen. Hvad han brugte det til, ved jeg ikke, for der skete aldrig rigtig noget, når man henvendte sig. Sådan er det ikke i dag, hvor ejendomskontoret er blevet flot og fungerer upåklageligt”.
Modernisering”Fordi jeg altid har haft min adresse i den her lejlighed, kunne jeg overtage den, da min mor døde i 1968 og flytte ind sammen med Teh Fah”, fortæller Niels Peter. Det er tydeligt, at han bekymrer sig om lejligheden og ligger en ære i at sørge for, at alt er i orden. Han har bl.a. blændet en dør til den ene stue, lagt kakler i vindueskarmene og bygget trævæg over køkkenskabene for at undgå støv.
”Ja, vi overvejede engang at bytte lejligheden, men ham in-spektøren, der var forbi, mente, at det hele skulle genetable-res, når vi flyttede, selvom jeg havde lavet en aftale omkring den dør, jeg har blændet. Nu kommer moderniseringen, og så bliver det meste nok revet ned. Det eneste, jeg holder fast i, er, at de ikke skal fjerne min kamin. Den blev brugt til op-varmning, da vi flyttede ind, hvor vi hentede koks til at fyre med i kælderen. De har da også lovet mig, at den kan blive.”
I øjeblikket går Niels Peter og Teh Fah og venter på, at Wil-kenbo skal gennem en modernisering. Som planen ser ud i øjeblikket skal de have elevator, nyt køkken og bad, og de glæder sig begge. ”Vi er da lidt bekymrede med hensyn til at blive genhuset midlertidig, og vi har da snakket om at finde et hyggeligt rækkehus med have i stedet for, men min kone er så glad for området og tætheden til butikkerne, så vi har besluttet at blive boende. Det ser også ud til at blive en flot lejlighed til en husleje, som er til at betale”.
Heldigvis ser det ud til, at Wilkenbo fortsat kan have glæde af Niels Peter og Tah Fah. De ligner i hvert fald ikke nogen, der overvejer at flytte, så mon ikke der også bliver mulighed for at fejre 75 år i den samme lejlighed om 10 år. Pudsigt at en mand, der har været jorden rundt et par gange, og hans kone fra en ø i Det Indiske Ocean, har fundet deres otium her på Frederiksberg.
Niels Peters yndlingsrum
”Kahytten,” hvor tiden
går med at fordybe sig i
de mange bøger.
6
Af beboerrepræsentant Ella Elbæk Sørensen
Omkring halvdelen af landets store private udlejningsejen-domme har en beboerrepræsentation, men i Frederiksberg Boligfond er det samtlige ejendomme, der har en beboer-repræsentation. Siden 1989 har der også været en fællesre-præsentation, som er en sammenslutning af Boligfondens beboerrepræsentanter. Fællesrepræsentationen udveksler erfaringer, tager fælles stilling til relevante spørgsmål og er repræsenteret i Frederiksberg Boligfonds bestyrelse. Bebo-erne i Boligfondens ejendomme er altså godt repræsenteret.
Din sikkerhedSom beboer er beboerrepræsentationen din sikkerhed for, at huslejeforhøjelser, varmeregnskaber og den daglige vare- tagelse af ejendommen bliver udført hensigtsmæssigt og korrekt af Frederiksberg Boligfond. Vi kan også være be-hjælpelige omkring indflytnings- og fraflytningssyn og er ansvarlige for den husorden og gårdorden, ejendommen har. Beboerrepræsentationen kan endvidere opsætte meddelelser og opfordringer omkring ejendommene og beboernes benyt-telse af fællesarealer mv.
Vi er altså din repræsentant på ejendommen, og du kan kontakte os, når du oplever uoverensstemmelser omkring varetagelsen af dit lejemål. Beboerrepræsentationen kan afklare uenighederne eller sende klagen videre på alle bebo-eres vegne. Husk dog at de daglige udfordringer stadig skal løses af PrivatBos administration og ejendomskontorer.
Godt repræsenterede beboereAlle Frederiksberg Boligfonds ejendomme har tilknyttet en beboerrepræsentation. Men hvad er det lige, vi laver, og hvilken funktion har vi i forhold til andre lejere?
Brug os rigtigt …Beboerrepræsentanterne er lejernes repræsentanter
i forholdet til PrivatBo og Frederiksberg Boligfond.
Vi har beføjelser til at drøfte en lang række spørgsmål
med udlejeren omkring ejendommens drift som fx:
• Lejeforhøjelser, regnskaber og budgetter for
ejendommes daglige drift
• Orientering om ansættelser og afskedigelser af
ejendomsfunktionærer
• Forslag til forbedringer og brug af midler fra
vedligeholdelseskonto m.m.
• Forslag til brug af andre/billigere udbydere
• Orientering omkring alt større
arbejde i ejendommen
• Orientering om
beboerklager
• Årligt beløb til
fællesaktiviteter
7
PrivatBo modtager årligt mange for-skellige henvendelser omkring varme-regnskabet. Der er dog to typer af henvendelser, som går igen hvert år.
Den ene type er fra de lejere, der er flyttet ind midt i et varmeregnskabsår. De skal selvfølgelig ikke betale for hele varmeåret, og derfor opdeles varme-regningen i forhold til den periode, de har boet i lejligheden. Det betyder, at en lejer, der har boet i en lejlighed i fire af varmeårets måneder (34 %), har
et varmeregnskab udregnet i forhold til 1,7 værelseshaneandele, selvom der på opgørelsen står, at de har 5 værelses-haneandele. Ellers står der, at lejlig-heden er 24,4, m², selvom den i virke-ligheden er 73 m². Årsagen er i begge tilfælde, at de ikke har boet i lejlighe-den i hele perioden og derfor ikke skal betale det fulde forbrug.
En anden klassisk misforståelse opstår, fordi der aldrig er sammenhæng mel-lem den målingsudskrift, lejere får i hånden ved målingen, og det forbrug, der står på varmeregningen. Grunden til forskellen er, at hver måling bliver ganget med en faktor for den speci-fikke radiatortype og fratrukket en evt. reduktion pga. lejlighedens position i ejendommen. Udregningen fra måling til opkrævning står på side to i varme-regnskabet.
Stadig er der dog mange lejere, der mener, at deres varmeforbrug er for højt. Især efter en varm vinter, som
Varmeregnskaber i den kolde tid
Af ejendomsinspektør Bo Neergaard
Gode spareråd• Det er en god ide at bruge et termometer, så du kan holde øje med temperaturen. (20-22
grader i alle rum). En ekstra grad koster cirka 5 % på varmeudgiften.
• Brug alle radiatorer i lejligheden og indstil dem ens. En radiator på fuld kraft bruger mere
energi end fire på 25 %.
• Overdæk ikke radiatorer. Det påvirker radiatorens føler.
• Skru en eller to grader ned om natten
• Snak med din nabo om forbruget og brug af hinandens erfaringer. Tit kan små ændringer
i adfærd have stor betydning for varmeregningen.
Formodentlig har du i slutningen af sidste år eller her i det nye år haft en medarbejder fra Brunata på besøg for at aflæse dit forbrug af varme for 2005-2006. Det er startskuddet til det årlige varmeregnskab, som beregner, hvorvidt dine månedlige indbetalinger passer med det aktuelle forbrug.
den vi har haft i år. Det er dog vigtigt at huske på, at varmeperioden tit også omhandler en del af forrige års kol-dere vinter, og at kun cirka halvdelen af forbruget er dit personlige forbrug. Resten er for den fælles opvarmning af ejendommens varme vand, energitab og varmeabonnement. Derudover er der lejere, som ikke har givet Brunata adgang til at aflæse måleren, eller hvor måleren mangler eller er gået i styk-ker. I sådanne tilfælde skønner Brunata forbruget til seneste forbrug plus 20 %. Forhåbentlig bliver det problem dog snart løst, da PrivatBo i øjeblikket arbejder på at udskifte alle målere med en ny type, som kan fjernaflæses.
Hvis du mistænker, at der er proble-mer med radiatorerne, skal du straks kontakte dit ejendomskontor. De mest normale problemer er, at måleren ikke viser nogen tal, sidder løst eller er faldet af, og at radiatorventilen ikke lukker helt tæt (radiatoren skal blive kold over det hele, når den slukkes).
8
TEMA BoligforbedringerFrederiksberg Boligfonds ejendomme oplever i disse år et stort antal boligforbedringsinitiativer på opfordring fra Frederiksberg Kommune, beboere eller fonden selv. Kvartersbyfornyelse, tagboliger og nye altaner er gode eksempler på denne udvikling.
Tema
9
Vejen hertil har været lang, fuld af modstand og meget arbejde for beboer-repræsentationen.
Det hele startede på generalforsamlin-gen i år 2000, da en af beboerne kom med forslag om opsætning af altaner, og beboerrepræsentationen blev bemyn-diget til at arbejde videre med idéen. Vi kontaktede Frederiksberg Boligfond, som var positive over for idéen, men sagen kom dog ikke så hurtigt i gang, som vi havde håbet. Året efter invite-rede vi derfor selv Ringsted Bygningsen-treprise med til vores generalforsamling for at snakke om muligheder og priser.
Efter generalforsamlingen meldte 39 af lejerne positivt tilbage omkring at få en altan, og forhåbningen var på det tidspunkt, at kun de lejere, der ønskede det, ville få altaner. Samtidig fik vi en positiv tilkendegivelse fra Frederiks-berg Boligfond, og vi engagerede derfor ingeniørfirmaet Falcon til at se på opgaven.
De mange godkendelserDesværre viste det sig, at Frederiksberg Kommune ikke ville acceptere indivi-duelle opsætninger af altaner. Faktisk var de ikke udpræget begejstrede for ideen om at lave noget som helst ved ejendommen, fordi kommunen har øget fokus på at bevare Frederiksbergs
At spise ude – hjemme
Af beboerrepræsentant Benny Johansen
I ejendommen Trekanten ser vi frem til snart at kunne spise ude – hjemme hos os selv. Efter syv år med forespørgsler, byggemøder, beboermøder, ansøgninger og meget mere kan vi i slutningen af februar for første gang træde ud på vores nye altaner – noget, vi har set frem til meget længe.
mange smukke bygninger i deres op-rindelige stand. De gav os dog til sidst lov til at starte arbejdet, så længe det blev hele opgange, der fik altaner.
Det første projektforslag fra Falcon viste en lille altan med buet forkant. Næppe større end at den kunne rumme et lille bord og et par stole – Ikke det store salgsargument, når målet var at få så mange beboere med på initiativet som muligt. Vi blev derfor enige om at få lavet et forslag med større altaner – op til 10 m². Frederiksberg Boligfond var positiv omkring idéen og bekræf-tede i 2004, at de ville støtte projektet, og dermed var vi overbevist om, at projektet ville blive til noget.
Tema
10
Halv pris til de nuværende lejereMed driftsstøtten fra Boligfonden endte det med, at nuværende lejere vil få altan til ca. halv pris, mens nye lejere skal betale fuld pris.
Beboerne blev skriftligt opfordret til at tilkendegive, hvorvidt de ønskede en urafstemning, og det ønskede kun et mindretal, hvorfor projektet kunne detailprojekteres og udbudsmateriale udarbejdes. PrivatBo indbød tre entre-prenører, og licitation blev afholdt i december 2005 med et meget tilfreds-stillende resultat. Byggeriet gik i gang den 22. august 2006, og vi forventer, at vi kan tage altanerne i brug start marts
2007, selvom byggearbejdet nok først er helt færdigt i april. Det har været en vanskelig opgave af mange årsager, men der er ingen tvivl om, at vi får et flot og brugbart produkt til sidst.
Endelig altanerProcessen fra idé til virkelighed har været lang og snirklet, og som bebo-erformand har det da også givet mig nogle søvnløse nætter. Ikke alle har været enige i alle valg, der er foretaget, og forholdet til PrivatBo har da fra tid til anden været besværligt. Jeg er dog overbevist om, at alle nok skal blive glade for løsningen i sidste ende.
Altanerne er lige så stille ved at blive færdiggjort, og min kone og jeg glæder os utrolig meget. Vi har købt have-møbler og en terrassevarmer, og vi planlægger en markise. Vi kalder det vores terrasse og ikke vores altan, og vi glæder os til at spise alle vores målti-der derude, drikke kaffe, læse bøger og spille skak. Vi bliver ikke til at trække væk fra den. Og jeg ved, at de andre beboere også bliver glade for denne forbedring af livskvaliteten. Tænkt at få en 10 % forøgelse af sit boligareal og samtidig få muligheden for at kunne spise ude hver aften.
Altaner i Boligfondens ejendommeEjendomme hvor få lejligheder har altan:
• Peter Bangs Hus
• Svalegården
Ejendomme, hvor de fleste
lejligheder har altan:
• Malthe Bruuns Gård
• Lauritz Sørensens Gård
• Lindehuset
• Trekanten
Ejendomme, hvor alle
lejligheder har altan:
• Roskildegården
• Sønderjyllandsgården
• Solbjerggården
• Nimbusparken
Hvad er Trekanten?Ejendommen Trekanten er opført
1928-30 og består af 90 lejlig-
heder – overvejende 2 rums, men
ejendommen har også lejligheder
med 3 og 4 værelser. Trekanten
ligger på Jul. Valentiners Vej,
P.G. Ramms Alle og Philip Schous
Vej tæt ved Peter Bangs Vej St.
Ejendommen hedder Trekanten,
fordi den kun består af to langsider
med en 90 graders vinkel og derfor
fremstår som en trekant.
11
At løfte et helt kvarterEfter at være blevet et fokusområde for Frederiksberg Kommune har Lindevangskvarteret oplevet en forandring af de helt store. Hele kvarteret og deriblandt Frederiksberg Boligfonds ejendomme er nemlig blevet beriget med ’helhedsorienteret byfornyelse’. Siden 1999 er der blevet arbejdet aktivt med at skabe et dejligt, grønt og velholdt kvarter med glade og velfungerende beboere.
Lindevangskvarteret har oplevet byfornyelse af høj kvalitet,
og resultatet er blevet fantastisk. Derfor har Frederiksberg
Boligfond bedt den lokale fotograf Klaus Sletting om at tage et
væld af billeder af ejendomme, gårde og grønne områder i kvar-
teret. Billeder, der tydeligt dokumenterer, at Lindevangskvar-
teret er blevet et smukt og velholdt kvarter med flotte grønne
områder. Udover at fungere som billeder i dette magasin blev
billederne også brugt til en plakat fra Lindevangskvarteret, der er
omdelt til erhvervsdrivende i området, og som lejerne kan hente
på Lindevangskvarterets ejendomskontor, Wilkensvej 42.
Tema
12
Belastet område Lindevangskvarteret ligger mellem Lindevangsparken og Metrostationen Lindevang. Begrundelsen for at byforny kvar-teret var, at det blev vurderet som belastet af problemer med høj arbejdsløshed og en del dårligt vedligeholdte bygninger. Området har derfor gennemgået et tiltrængt løft i et byfor-nyelsesprojekt, der blev igangsat af Frederiksberg Kommune. Projektet indeholdt blandt andet en bemanding af Linde-vangsparkens legeplads, ny belysning, åbning af Lindebu-tikken og trafikdæmpning på Wilkensvej, udbygning og renovering af fortove, udvidelse af de grønne områder og en forbedring af parkeringsforholdene. Alt sammen tiltag, der har skabt et mere harmonisk og grønt indtryk af kvarteret.Både ved hjælp af kommunens midler til aftalt boligfor-
bedring, men også ved hjælp af egenfinansiering, er Frede-riksberg Boligfond i gang med at byforny kvarterets seks ejendomme. Forløbet er startet med Lauritz Sørensens Gård, der efterfølgende modtog rosende omtale fra kommunen og erhvervsministeriet, som fremhævede en vellykket udnyttel-se af loftarealer til nye lejligheder. Herefter er også Barfoeds Gård, Malthe Bruuns Gård, og Lindehuset blevet moderni-serede. Projekter i Mønsterbo og Wilkenbo er planlagt. Alle sagerne har som hovedformål at sørge for, at alle lejligheder har tidssvarende køkkener og bad. Samtidig har facader og tage fået en tiltrængt renovation, og alle gårdene er blevet moderniseret med grønne områder og nye legepladser. Nogle af projekterne har også inkluderet elevatorer og altaner, og mange steder er tørrelofterne blevet omdannet til pent-houselejligheder med en mere familievenlig størrelse.
Efter boligforbedringen er det blevet væsentligt lettere at udleje boligerne. Førhen skulle administrationen igennem 10-15 eksterne ansøgere for at finde én interesseret til en lejlighed uden bad. Nu er de ledige lejemål meget eftertrag-tede, når de tilbydes. Det er også administrationens indtryk, at antallet af fraflyttere falder. Boligerne er altså ikke alene blevet mere eftertragtede, men folk, der flytter ind, bliver simpelthen boende.
Af Mikkel Toft-Olsen
13
At bygge opad med benene plantet på jorden
Af Mikkel Toft-Olsen
På en måde er det en smule ironisk, at det firma, der står bag en stor del af de tagboliger, som er opført i Frederiksberg Boligfonds ejendomme, bor i stuen. Men sådan er det hos det lille Arkitektfirma Halldor Gunnløgsson & Jørn Nielsen, hvor jeg møder ejeren Kjeld Krarup. Det er dem, der står for den arkitektmæssige del af moderniseringerne i blandt andet ejendommene Lineagården, Firkløveren, Trekanten, Peter Bangs Hus og Svalegården. Altså alle de enkeltsager, der opstår, når lejere flytter fra nedslidte lejligheder, der mangler bad eller tidssvarende køkkener.
”På et tidspunkt fandt nogen på, at vi lige så godt kunne gøre brug af de gamle tørrelofter, der lå oven på fjerdesals-lejlighederne. Det var klassiske 2-værelseslejligheder med et lignende rum ovenpå, og det kunne blive til spændende toetagers boliger. Nogen gange kan vi bygge helt op til kip, så vi også kan lave en lille hems oppe under taget” siger Kjeld Krarup begejstret og fortsætter: ”Det virkelig lækre ved tagboligerne er, at man får en gennemlyst stue, fordi der er vinduer eller franske altaner til begge sider. Det er en fanta-stisk kvalitet. Det er jo også enormt gode ejendomme med velproportionerede rum og et flot lys. De er solidt bygget og
generelt velholdte med store gårde, og arkitekten har fundet overskud til at arbejde med de små detaljer omkring vinduer og døre – den oprindelige arkitekt vidste såmænd godt, hvad han havde med at gøre”.
Innovative løsninger skaber bedre boliger”Når en lejlighed bliver tom, starter vi en dialog med Pri-vatBo om forskellige muligheder. Vi kan blandt andet ind-drage en del af nabolejlighedernes tagetager, lave to bade-værelser eller flytte køkken og bad op på femte sal. Når vi er blevet enige, og godkendelser og økonomi hænger sammen, tager det 3-4 måneder, før boligen er klar til indflytning. Vi er nu blevet så rutinerede omkring de her ejendomme, at vi kender de udfordringer og muligheder, der ligger og venter, og vi møder derfor sjældent problemer. Vi skal selvfølgelig også tage hensyn til økonomien. Store ændringer og luksus-materialer betyder jo også en dyrere husleje til slut, så det er hele tiden en afvejning, vi skal foretage. Jeg syntes dog, vi kommer frem til rigtige gode resultater hver gang”.
At bygge i højden er altså ikke ligetil, og de mange hensyn kræver, at fødderne er godt plantet på jorden. Så det er må-ske ikke helt så spøjst, at tegnestuen holder sig jordbunden på stueetagen.
Tema
Arkitekt Kjeld Krarup, Arkitektfirmaet Halldor Gunnløgsson & Jørn Nielsen
14
Tina og Thomas er nogle af dem, der bor i en tag-bolig. De flyttede ind i 2006 og bor nu på 171 m² i Firkløveren.
De har begge to børn fra tidligere forhold. Tinas børn bor i lejligheden, og Thomas’ kommer på besøg, så der kan let være mange i lejligheden.
”For os var det vigtigt at bo tæt på drengens skole på Frede-riksberg og med tilstrækkelig plads til, at vi kunne have alle fire børn boende”, fortæller Tina og fortsætter: ”Jeg fandt den her lejlighed på PrivatBos hjemmeside og var forbi og se, mens den forrige lejer stadig boede her. Det var bare en rigtig fed lejlighed – både størrelsen og rummene, så jeg sagde straks ja tak”.
Lejligheden har tre værelser på fjerde-salen. Det er her, hele familien sover. De vågne timer bruges på femte-salen, som er et stort køkken-alrum på næsten 100 m² med fritliggende spær, vinduer med udsigt over et af Frederiksbergs villakvar-terer og franske altaner vendt mod gården. Rummet funge-rer som køkken, spisestue, kontor, fjernsynsstue og legeplads for de to drenge, så der er aktivitet og bevægelse hele dagen.
”Vi er rigtig glade for at bo her. Antallet af værelser passer fint, selvom vi vel altid kunne bruge et ekstra rum og et større bad. Vi kan ikke finde noget, der passer lige så godt på Frederiksberg, som vi har råd til. Og at det er på femte sal, er ikke noget problem. Det er dejligt at kunne komme op til lyset, og så er det jo også lidt motion. Her er fantastisk stille, selvom vi bor i byens hjerte. Vi bruger også kvarteret rigtig meget. Både sport, skole og indkøb. Samtidig er tog og metro lige ved siden af, så tit lader vi bilen stå og tager metroen ind til byen. Det er ret fantastisk”.
At bo på toppen
Få mere plads til dig og din familieSom beboer har du mulighed for at skrive dig på
venteliste til en tagbolig. Tagboligerne er på mellem
100-180 m² og koster mellem 10.000-17.000 kr. om
måneden. De tagboliger, der ikke lejes ud via vente-
listen, bliver annonceret på www.privatbo.dk
Tema
15
Husrum – et nyt blad med plads til alle
Husrum er Frederiksberg Boligfonds nye lejerblad. Vi håber, I vil synes om det. Jeg vil bruge disse sider til at svare på de spørgsmål, som Randi Eliasson stillede i sin leder – og derved fortælle lidt om, hvad det er for et blad, du sidder med i hånden, og hvem Frederiksberg Boligfond og PrivatBo egentlig er.
Frederiksberg Boligfond ejer den ejen-dom, du bor i, og 20 andre på Frede-riksberg. Ejendommene er oprindeligt bygget af Frederiksberg Kommune som en løsning på boligkrisen omkring 1918 og er solgt til Boligfonden i 1930 i det, der betegnes som en af Danmarks største bolighandler.
Boligfondens ønske er at tilbyde gode og tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiksberg. Boligfonden er ikke profitsøgende, men arbejder for, at alle ejendomme er velholdte, og at lejerne er tilfredse samtidig med, at Boligfon-dens økonomi også på langt sigt er bæredygtig.
Arbejdet med at skabe tidssvarende kvalitetsboliger har gjort, at Boligfon-den løbende arbejder med at moder-nisere alle lejligheder, så de fremstår med tidssvarende køkken og bad. Gode eksempler på den indsats er den aftalte boligforbedring i Lindevangskvarteret, altanprojektet i Trekanten og etab-lering af tagboliger i Lineagården og Firkløveren. Alt sammen tiltag du kan læse om i dette nummer af Husrum. Derudover har Boligfonden sørget for, at alle lejligheder har kabling til bredbåndsforbindelser, hvilket vi også behandler i bladet.
I øjeblikket er Boligfonden i gang med et strategiprojekt, som skal være med til at udstikke retningen for økonomi og byggeri fremover. Samtidig ønsker Boligfonden at være mere tilgængelig over for sine lejere og borgere i almin-delighed på Frederiksberg og samtidig arbejde for en øget lejertilfredshed. Det er blandt andet derfor, du sidder med dette blad i hånden.
Hvad er Frederiksberg Boligfond?
Af redaktør Mikkel Toft-Olsen
Lejernes bladHusrum er et lejerblad betalt og udgivet af Frederiksberg Boligfond. Det er dog ikke kun et blad fra Frederiksberg Boligfond til lejerne. Bladet skal fungere som et forum, hvor mange forskellige personer får indflydelse på indholdet. Det er også derfor, det hedder Husrum. Der er plads til alle med noget på hjerte.
Husrum bliver udgivet to gange om året. Et forårs- og et efterårsnummer. Intentionen er, at bladet skal fyldes med
16
Husrum – et nyt blad med plads til alle
relevant lejerinformation, temaartikler, debat og hvad vi kan forestille os er relevant for Boligfondens lejere.
Grib pennenHvad bladet helt præcist skal bruges til, og hvad der skal skrives om, er åbent for debat, og jeg vil gerne opfordre dig til at deltage.
I dette nummer skriver tre forskellige beboerrepræsentanter, en ejendomsinspektør, en sekretariatschef, en beboer og jeg selv, og næste gang er det måske anderledes. Du er derfor velkommen til at kontakte redaktionen med idéer og forslag til artikler eller emner. Reagér på hvad du ikke er enige i, og stil spørgsmål til det du ikke forstår.
Så grib pennen og skriv en mail med dine spørgsmål, tanker og ønsker til bladets indhold. Så skal vi prøve at inddrage det, så meget vi kan fremover.
Skriv til [email protected]
Når Frederiksberg Boligfond er ejerne, hvem er PrivatBo så? PrivatBo er et administrationsselskab, der admi-nistrerer blandt andet Frederiksberg Boligfonds ejendomme. PrivatBo blev etableret i 1993 og var før den tid en del af KAB. Som noget særligt vareta-ger PrivatBo også fondsadministration og iværksætter de arbejdsopgaver, som fondene ønsker udført. Det er derfor PrivatBo, der står for den løbende mo-dernisering og udbygning af Frederiks-berg Boligfonds ejendomme.
PrivatBo er altså mellemmanden mellem ejer og lejer og ansvarlig for varetagelsen af både erhvervs- og bolig-
lejemål. Det er derfor også PrivatBo, som du kontakter med alle de spørgs-mål og henvendelser, du har. Både med henvendelser omkring husleje, repa-rationer, venteliste, syn af lejlighed, udendørsarealer, fremleje og meget mere. Se oversigten over, hvem du kan kontakte med forskellige problemer senere i bladet.
Hvad er PrivatBo?
17
Snart kommer foråret, og alting begynder igen at spire. Det betyder, at alle ejendomsmestrene i den næste tid går i gang med forårsforberedelser.
John, der på elvte år er ejendomsmester i Roskildegården, og hans gårdmand Morten har mange opgaver liggende foran sig.
”Der er ikke noget bedre end den tid, vi går i møde nu. Hvert år glæder jeg mig til at tage hul på en ny periode med udendørs aktiviteter – også selvom det betyder meget arbejde med maskiner, veje og de udendørs arealer. Vinter-maskinerne til fx snerydning og saltspredning skal smøres og sættes til side, og vi skal have græsslåmaskinen efterset og smurt. Jeg skal jo også gå veje og fliser efter for at se, om der er gået noget i stykker. Og så er der jo beplantningen. De ting, der er gået ud i løbet af vinteren, skal genbeplantes, og vi skal beskære træer, rosenbed og hække. Vi skal have nyt sand i sandkassen til børnene, og krukker, borde og bænke skal tages frem. Kort sagt skal vi gøre klar til, at beboerne igen kan nyde livet udenfor”.
Foråret er på vej
Bredbånd langt ud i fremtiden
Højhastigheds bredbåndsforbindelser er fremtidens internet, men får også betydning for vores brug af TV, telefoni og anden informationssøgning.
I 2001 besluttede Frederiksberg Boligfond at fremtidssikre alle sine ejendomme med lyslederkabler, der kan understøtte bredbåndsforbindel-ser med hastigheder på 25 Mbit. Til sammenligning har en almindelig ADSL-linie en hastighed på 2 Mbit, og en gennemsnitlig dansk netbruger
Danmark er det land i verden, der har den tætteste dækningsgrad af bredbåndsforbindelser. For hver 100 indbyggere i Danmark har 29,3 af dem en bredbåndsforbindelse, og tallet stiger år for år.
har en netforbindelse på 1,6 Mbit. Fra 2002-2004 blev kablerne installeret, og dermed tog alle ejendomme et langt skridt ind i den digitale fremtid.
Kablerne understøtter muligheder for at få internet, IP-telefoni og bredbånds-TV. IP-telefoni er et billigt alternativ til et almindeligt telefonabonnement, hvor forbindelsen er gennem netfor-bindelsen, men hvor du stadig kan bruge din almindelige telefon. Du kan også få bredbånds-TV gennem kablerne
med programmer, som dem du får via kabel-tv på nuværende tidspunkt.
Flere udbydereSamtidig med installationen af kabler i ejendommen blev andelsselskabet FrederiksbergNet stiftet som udbyder. FrederiksbergNet har efterfølgende out-sourcet sin forretning til DanskNet A/S.
Blandt andet på opfordring fra beboere besluttede Boligfonden i 2006, at andre udbydere end DanskNet skulle have
18
John er glad for, at beboerne kommer med forslag til de grønne områder.
”Jeg opfordrer da folk til at komme med de idéer, de har. Hvis det kan lade sig gøre på en fornuftig måde, har jeg intet problem med, at de er med til at bestemme, hvad der skal ske. Det er fx vores beboerrepræsentation, der vælger og betaler dele af beplantningen herude.”
Hvis du som beboer i en af Boligfondens ejendomme har lyst til at komme med forslag til beplantningen af jeres grønne områder, kan du gøre det gennem din beboerrepræsentation.
Roskildegården gennemgår en renovering i øjeblikket, så igen i år skal John tage særligt hensyn til de mange skurvog-ne, materialer og maskiner, der er på ejendommens område.
”Jeg skal jo sætte borde, bænke og krukker frem, og jeg forsøger at rette det til, så alle har adgang til vores dejlige pergola og kan sidde derude og nyde vejret, selvom byggesa-gen er i gang.”
KablingsafgiftFor at få dækket udgiften til at instal-
lere bredbåndskablerne har Bolig-
fonden oprettet en kablingsafgift.
Kablingsafgiften er en afgift, lejere,
der ønsker at bruge kablerne, betaler
til Frederiksberg Boligfond. Afgif-
ten svarer til lejlighedens del af den
samlede udgift til at installere kabler i
ejendommen.
Før du kontakter en udbyder, skal du
altså betale (eller starte en afbetaling)
af kablingsafgiften. Når kablingsafgif-
ten er tilmeldt hos PrivatBo, oplyser
PrivatBo den ønskede udbyder om
tilmelding, hvorefter du kan kontakte
udbyderen omkring abonnement etc.
Alle relevante papirer og kontrakter
omkring kablingsafgiften kan hentes
på ejendomskontorerne.
mulighed for at være udbyder via kab-lingen. I oktober blev der derfor ind-gået en samarbejdsaftale med Dansk Bredbånd, som muliggør, at beboerne nu kan vælge mellem enten DanskNet eller Dansk Bredbånd som leverandør af de bredbåndsydelser, som kablerne understøtter.
Beslutningen skabte kontroverser, fordi DanskNet havde den opfat-telse, at de havde eneret til at levere bredbåndsydelser frem til 2013, og de anlagde derfor en fogedsag mod Bo-ligfonden. Sagen blev afgjort i februar
Ejendomsmester John Hansen er uddannet kok og har ar-
bejdet i branchen i 15 år, hvor han blandt andet har været
med til at starte catering-virksomhed i Kuwait. Mentalite-
ten i branchen blev dog for meget, og John besluttede sig
for at blive gårdmand i stedet. Imens han tog de relevante
kurser, blev han i 1993 ansat i KAB, som siden er blevet til
PrivatBo. I 1997 blev John opfordret til at søge stillingen
som ejendomsmester i Roskildegården – et job, han har
haft lige siden.
2007, og retten fandt ikke anledning til at nedlægge fogedforbud. Afgørelsen betyder, at Frederiksberg Boligfond har fået medhold i, at der ikke foreligger en eksklusivaftale, og alternative ud-bydere kan derfor også levere bredbånd til fondens ejendomme.
DanskNet har dog anket afgørelsen til Østre Landsret, og vi forventer en afgørelse senest i maj måned.
Du kan læse mere om dine bred-båndsmuligheder på www.dansknet.dk og www.dbnet.dk.
” De ting, der er gået ud i løbet af vinteren, skal genbeplantes, og vi skal beskære træer, rosenbed og hække. Vi skal have nyt sand i sandkassen til børnene, og krukker, borde og bænke skal tages frem. Kort sagt skal vi gøre klar til, at beboerne igen kan nyde livet udenfor”
19
Lidt om ventelisten
Af sekretariatschef Brit El Moutamid
Hvert år kommer der nye beboere i omkring 350 af Frederiksberg Boligfonds 2400 boliger, og det vigtigste redskab for PrivatBo i arbejdet med at genudleje boligerne er ventelisten. Anvisning af lejligheder sker efter retningslinjer udarbejdet af Frederiksberg Boligfonds bestyrelse. Retningslinjerne angiver, i hvilken rækkefølge lejlighederne bliver tilbudt til ansøgere og hvilke betingelser, den boligsøgende skal opfylde for at blive lejer i Frederiksberg Boligfond.
GenhusningFørst og fremmest bliver ledige lejligheder brugt til genhus- ning af beboere i ejendomme, hvor der er større byggesager. Ved modernisering og byfornyelse af ejendommene har PrivatBo behov for hurtigt at kunne genhuse lejere til andre lejligheder, og de lejere har derfor førsteprioritet.
Sociale anvisningerFrederiksberg Boligfonds bestyrelse anviser årligt lejligheder til et mindre antal ansøgere, som står i en særlig trængt situation. Den type anvisninger er altid begrundet med en anbefaling fra læge, behandlings-institution eller Frederiksberg Kommune.
Langt den overvejende del af lejlighederne bliver dog tilbudt ansøgere på henholdsvis den interne og den eksterne venteliste.
Udlejede lejemål i 2006 fordelt efter rum
2 værelser 4 værelser
3 værelser 5 værelser
53%26%
13%
8%
20
Ekstern ventelisteSidst på prioriteringsstigen er ansøgere fra den eksterne venteliste. For at stå på den eksterne venteliste skal ansøgere have en tilknytning til Frederiksberg. De skal enten bo, stu-dere, arbejde eller have børn i institution på Frederiksberg. Dette tilknytningskrav skal være opfyldt, både mens ansøgeren venter på en bolig og på anvisningstidspunktet. Ansøgere uden tilknytning kan også blive skrevet på ventelisten, men kun til lejligheder, der koster over 10.000 om måneden, som fx de 2-etagers tagboliger, du kan læse om i dette blad, eller til de nyopførte boliger i Nimbusparken.
Den eksterne venteliste er i øjeblikket lukket for ny tilgang til alle lejligheder, bortset fra de dyreste. Når den åbner igen, annoncerer PrivatBo det på hjemmesiden.
Vi ser frem til at åbne debatsiden i næste nummer af Husrum.
Debatsiden er din mulighed for at komme med idéer til emner, du mener, vi bør tage op her i bladet. Vi belyser dine spørgsmål omkring en konkret sag, sæt-ter to parter med modstridende synspunkter op over for hinan-den, besvarer dit læserbrev eller undersøger forhold, du ønsker uddybet.
Så tøv ikke med at sende dit forslag, ønske om indlæg, din uforbeholdne mening eller dit spørgsmål til os. Du kan sende et brev eller e-mail til:
PrivatBoDahlerupsgade 5, 4. sal1603 København V
Mrk. Beboerbladet Husrum
E-mail: [email protected]
Vi kontakter dig, hvis vi vælger at bringe dit indlæg, eller hvis vi ønsker yderligere informationer fra dig.
Debatsiden
”Flyv fra reden”Beboernes børn kan blive skrevet op til 2-værelses lejligheder un-der den ordning, der hedder ’flyv-fra-reden’. Det er en betingelse, at børnene stadig bor hjemme og ikke har været flyttet hjem-mefra (dog undtaget militærtjeneste og uddannelsesrelaterede kortvarige ophold udenfor hjemmet), er under 25 år, og at deres forældre har boet mindst tre år i deres nuværende lejlighed.
Intern ventelisteDen interne venteliste er forbeholdt de nuværende beboere. Alle lejere, der har boet i en af Frederiksberg Boligfonds lejligheder i mere end tre år, kan skrive sig op på den interne venteliste til en anden lejlighed – ikke alene i den ejendom, hvor lejeren allerede bor, men i alle Frederiksberg Boligfonds ejendomme. Ved anvisning af en bolig til en boligsøgende fra den interne venteliste forudsættes det, at ansøgeren afgiver sin nuværende lejlighed.
Opnotering på den interne venteliste kan ske ved at udfylde den blanket, der ligger på PrivatBos hjemmeside.
21
Den Sønderjyske By er beliggende tæt ved KB Hallen og er i modsætning til alle Frederiksberg Boligfonds andre ejendomme kun på to etager og bygget i engelsk havebystil med buede gader. Hvert år har vi et antal spændende og hyggelige arrangementer for beboerne og i denne artikel har vi samlet nogle aktiviteter fra 2006.
Fastelavn er mit navnDen årlige fastelavnsfest, hvor også børn fra Sønderjyllandsgården delta-ger, blev afholdt med deltagelse af ca. 100 børn udklædt i festlige gevandter, der kæmpede mod tønderne og de eftertragtede titler. Efter endt tønde-slagning gik turen over til Værestedet, hvor der var uddeling af godteposer, fastelavnsris og varme pølser.
Loppemarkedet med alt godt fra gemmerneFørst på sommeren afholdt vi loppe-marked, hvor alle antikvi-
Af beboerrepræsentant Bo Blaaberg teterne kom frem fra gemmerne, og der var god omsætning ved bordene. Mange af beboerne benyttede anled-ningen til at få ryddet op i kældre og på loftrum.
Årets gårdfestDen Sønderjyske By omkranses af små haver, der primært lejes af beboere i stuelejlighederne. I nogle af gårdene er der ligeledes haver, beboerne kan leje, og disse haver bliver for de flestes vedkommende passet og plejet efter alle kunstens regler. Ved den årlige gårdfest blev der uddelt præmier til de flotteste haver samt de haver, der har gennemgået den største positive forvandling. Der blev tændt op under den store udendørs grill, og forman-den, som er cand.jur. i pølser, leverede det ene mesterværk efter det andet til de forventningsfulde beboere. Desværre mente vejrguderne, at vi trængte til noget vand, for pludselig væltede det bare ned, og vi måtte søge ly i Være-
stedet, indtil det var drevet over, og vi kunne forsætte de næste par timer udendørs i al gemytlighed.
Tur til Gavnø SlotÆldreturen gik i år til Gavnø Slot ved Næstved, og beboerne var klar til afgang kl. 9, hvor bussen stod parat til at sætte kurs mod det sjællandske landskab. Undervejs blev der serveret lidt til ganen, der blev afholdt lotteri og sunget lystige viser.
Ved ankomsten stod en guide parat til at vise det smukke slot frem. Efter rundvisningen var der frokost i Karet-magerens Hus, der serverede en anret-ning til alles tilfredshed.På hjemturen blev der gjort ophold på ”Villa Galina”, hvor kaffen og lagka-gen blev indtaget, inden bussen i en fornøjelig stemning begav sig mod Frederiksberg efter en dejlig oplevelses-rig tur.
Året der gak i Den Sønderjyske By
22
Hvem kan jeg spørge?
Jeg har spørgsmål omkring:
Ejendomskontoret
• Ind- og fraflytningssyn
samt førsyn
• Indvendig
vedligeholdelseskonto og
syn af det færdige arbejde
• Vedligeholdelse og repara-
tion af fællesområder
• Vaskeri: fejl, mangler,
vaskekort, vaskelåse og
adgangsnøgler
• Fejl, mangler, mislighol-
delse, skader, etc.
• Vedligeholdelse af terræn
• Forsikringssager
• Koordination med
håndværkere og varme-
aflæsning
• Udlevering af nøgler
• Navneskilte
Administrationen
• Udlejning og ventelisten
• Kontrakter
• Husleje og varslinger
• Opkrævning, rykkere,
fogedsager
• Fremleje
• Flytteafregning
• Bytte
• Varmeregnskaber og
vandregnskaber
• Indestående på vedligehol-
delseskonto
• Husdyrhold og husorden
• Erhvervslejemål
• Beboerklager og henven-
delser fra sociale instanser
• Bredbåndskabling
• Status på fremtidige byg-
gesager
Frederiksberg Forsyning
• Spørgsmål til el, gas og
vand (vand dog ikke i
Nimbusparken)
• Tilmelding og framelding
• Spørgsmål til måler
Brunata
• Udregning af varme-
forbrug
• Udregning af vandforbrug
i Nimbusparken
Serviceudbyderen
• Priser på bredbånd
• Manglende bredbånds-
signal
23
Ejendomskontorer
• Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden og Tvillingegården
Leon Reingard: Tlf.: 38 86 58 91, [email protected] Telefontid: Mandag-fredag kl. 9.00-10.00
Personlig henvendelse kl. 8.00-9.00
• Peter Bangs Hus, Svalegården Flemming Lindgren: Tlf.: 38 86 34 78, [email protected]
Træffetid: Mandag-fredag kl. 8.30-9.00
• Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensens Gård, Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo, Nimbusparken
Lars Larsen: Tlf.: 38 86 09 41, [email protected] Telefontid: Mandag til fredag kl. 8.00-8.30. Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag, fredag kl. 8.30-9.30 og tirsdag kl. 7.00-8.00. Torsdag åben for alle henvendelser mellem kl. 16.00-18.30
• Den Sønderjyske By Ernst Günther: Tlf.: 38 71 44 49, [email protected] Træffetid: Mandag-fredag kl. 9.00-10.00.
• Lineagården, Firkløveren, Trekanten Stig Gorm Petersen: Tlf.: 38 19 49 55, [email protected]
Telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag kl. 10.00-11.00 samt torsdag kl. 16.00-18.00.
Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag, onsdag kl. 9.00-10.00 og torsdag kl.16.00-18.00.
• Roskildegården John Hansen: Tlf.: 38 71 31 73, [email protected] Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag, fredag kl. 9.00-10.00 Personlig henvendelse: Onsdag kl. 15.30-17.00.
• Sønderjyllandsgården, Solbjerggård Bjarne Skovboel: Tlf.: 38 71 30 59, [email protected]
Telefontid: Mandag-fredag kl. 11.00-11.30 samt onsdag kl. 16.00-16.30.
Personlig henvendelse: Mandag-fredag kl. 11.30-12.00 samt onsdag kl. 16.30-17.00
Telefon og e-mail
PrivatBos AdministrationTlf.: 33 11 20 80 Mandag til onsdag kl. 10-12 og 13-15.Torsdag kl. 13-17 og fredag kl. 10-13.
