SummaryIn December 1990 the Society for the Study of Labour History celebra-ted its 20th aniversary and we now publish the 20th issue of the Year-book for Labour History. The Society was founded in a period character-ized by intensely growing interest in labour history which, until then,had scarcely found its way to the traditional historical ioumals, let alonelarger history books. Thus, there was a great demand for journals inwhich students might read about labour history and, eventually, publishtheir own works. The Society filled up a vacuum for professional and layhistorians alike. During the 19703 other historical and social scienceioumals adopted labour history, but, in the cold 19805, the theme yieldedto new fashions on the adademic firmament. By now, the Society is thesole publisher of journals and books about labour history, and it seems

more important than ever to continue this activity.A closer look at the articles published in the yearbooks during the last

20 years clearly reveals the changes which labour history has undergonesince 1970. The original approach was limited to the ideological and pol-itical development of the labour movement. Gradually, the interestmoved towards the study of the working class, its social conditions andcultural expressions. In this proces the studies tended to become more

and more inspired by theories and methodologies developed in the socialsciences and cultural studies.

In the early years, the chronological interest had been concentratedabout the formative period of the labour movement. A few years ago,however, the various boards of the Society agreed upon a collective effortto give high priority to labour history after 1945, the immediate result ofwhich were two seminars about »Consciousness and Politics after 1945«and »Class,Gender, Everyday Life, and Politics in the l960s«. Further-more, in the yearbook of 1989 we asked the question: »What Happenedto the Working Class?« We made an attempt at explaining the politicalright-wing tendencies in the 1980s by examining the changes in classstructure and social life. This years theme follows up by focussing upon»The Trade Union Movement after 1945«, describing the imminentbreak-up of the movement.

The aim of the editors has been to point to some of the directions atwhich the labour movement seem to heading in the 1990s. Like most

European trade union movements the Danish trade unions find them-selves caught between tradions that are being outdated at an increasineg

345

rapid speed and the demand for reconsideration of both politico-econ-

omic targets and internal structures. New wage-owner groups have been

knocking on the doors for many years, and the attitudes towards the

State power (not to mention supra-national institutions).In accordance with the decision last year we publish in this yearbook

articles about a theme apart from the main theme. They are concentrated

on various aspects of political exile and anti-fascist struggle in Denmark

in the 19303. The contributions represent some of the papers presentedat the conference Hitler-Exiles in Scandinavia which in October 1989

was arranged in Copenhagen by the Labour Movement Archives in

Scandinavia in collaboration with the Institute for Contemporary His-

tory, University of Copenhagen, the Institute for Danish and Foreign

Languages, University-Center in Roskilde and the Royal Library in Co-

penhagen.The aim of the conference was to present and discuss common and

different tendencies the exile-policy, everyday life of the immigrants, and

political and cultural aspects of exiles” situation. Moreover, the source-

material and archive-situation was debated. The aim of comparison was

only partly met, but the conference became a starting point for a future

inter-Nordic research-project. A comprehensive report in German from

the conference is in press. Nevertheless, we have decided to make the pa-

pers concerning Denmark accessible to a wider public in order to pro-

mote further research into the history of political immigration.

The section about the trade-union movement opens with a compre-

hensive survey by Steen Scheuer treating the questions of structure,

membership, and the system of collective agreements in the labour mar-

ket. Based upon the analysis of the trade-union structure since 1945, he

askes what will happen in the future, and how can the structure be adap-

ted to the main tasks of the trade unions, especially in connection with

the negociations about collective agreements? For decades the LO

(TUC) have debated the structure of the trade union movement without

visible results. Nevertheless, the average size of the national unions has

increased considerably, at the same time as a great number of smaller un-

ions, especially white-collar unions have emerged as a challenge to the

monopoly of the LO in representing the interests of the labour force.

This decentralization on the level of organizations during the 1950s and

605 seems to have furtheer centralization at the levellof collective agree-

ments, placing the power of decision at the toplevel of the LO-hierarchy.

This situation has changed in the 19805 where most of the biannual

346

rounds of negociations have characterized by decentralization, placing great

power in the hands of very few large national unions, fi. the Metal Workers.

»White-collar Employees between Rank and Class« is the title of Ken

Schoop*s article about one of the most rapidly growing groups on the

post-war labour market, taking the Teknisk Landsforbund as an exam-

ple. He sets out to describe the technological, economic, and social al-

most revolutionary changes as part of the historical background for the

problem that have confronted the technicians. Schoop points to the fact

that the working and wage condition of these groups to an ever greater

degree have come to resemble those of the traditional working class. The

Teknisk Landsforbund now act as an ordinary trade union, but have, as

yet, not joined the LO. Frictions between the various national unions

have found a provisional solution through special agreements with f.i.

the Metalworkers' union, The National Union of Commercial and Cleri-

cal Employees, and the Electricians' union.

Marianne Rostgaard in her article »The Trade Union Movement and

the Technological Development« examines the debates and attitudes to-

wards rationalization in the after-war period, taking as an example the

shoe-industry in the 19503. Generally, the trade unions did not oppose

rationalization, but they introduced a sharp distinction between »good«and »bad« way to carry them out. Also, they tried to connect rationaliza-tion with the demand for industrial democracy. With no great success.

Thus the role of the trade unions in this matter remained limited to se-

curing the largest possible share and the productionsurplus. For the

workers rationalization became associated with monotonous work anddestruction of their health. Welfare became a compensation for the dam-

ages inflicted by the technological developmentFrom the mid-sixties the number of public employees exploded, and

the public sector is now the largest area of employment in the Danish la-bour market. Therefore negociations for collective agreements in thisfield have become of major importance. Simultaneously, the organiza-tions have changed from being purely professional into proper trade un-

ions, and their membership have gone through a remarkable radicaliza-

tion. Jesper Due and Jørgen Steen Madsen in their article with the para-doxical titel »Centralised Decentralisation« examine the development of

the system of collective agreements in the public sphere during the last

25 years. As a whole, the system has been characterized by centralisation.

Recently, however, the center of gravity has moved towards local agree-ments and flexible wage-systems.

347

The significance of local wage-agreements in the private labour mar-

ket is stressed by Flemming Ibsen. He argues convincingly that among

the skilled workers more than 40% of the total wage-increases have been

obtained by local negociations. This runs contrary to the general opinionof a very centralised system of wage-agreements. It leaves the trade un-

ions with some advantages in periods with massive state intervention in

the wage-formation, but, on the other hand, it tends to leave the weaker

groups, the women and the unskilled workers behind. No doubt, the sys-

tem stresses the demands for more internal solidarity within the trade

union movement.

Poul Jensen is a former Chairman of the local branch of the National

Union of the General Workers in the small town of Holmegaard. In his

article he, very vividly, discribes the many facets of trade unions activi-

ties in the local community. Holmegaard used to a distinctly rural com-

munity, with one big exception, the Glass Works of Holmegaard, where

the major portion of the union's membership found their occupation.Poul Jensen describes the need for an gradual professionalisation of the

trade union leadership and the growing influence of the union in local

matters. The union have obtained a great say in local school politics and

organised the pensionists. At the same time the union have been very ac-

tive in educating their own people as shopstewards and safety-representa-thCS.

»Foreign and Worker« is the title of Malene Friis' article in which she

treat the policy towards labour immigrant from third world countries

(i.e. countn'es outside the EEC, Scandinavia, and the USA). When, in

the late 60s, the immigration began both state authorities, employers,and trade unions acted with scant ad hoc measures dictated by the oppo-

site attitudes taken by the parties. When the international crisis began to

be felt in Denmark, there was put an end to immigration, but not until

1983 did Parliament adopt measures which secure equal rights for the

immigrants and their families. Almost all parties have shown ambivalens

in the question of assimilation versus respect for the various national

cultures to which the immigrants belong. In 1988 the LO set up a com-

mittee, the task of which was to secure the position of the immigrants on

the labour market and their integration into the trade union activities. In

the future, immigration-policy will certainly become a matter of increas-

ing concem for the EEC-authorities.

Anette Borchorst has brought together the presidents of the National

Union of Women Workers, Lillian Knudsen, and the Danish Women,s

348

Association, Lene Pind in order to discuss the questions of trade union,working hours and women*s alliances. One crucial problem and a ques-tion of constant disagreement among women has been part-time work. It

appears as if a consensus is emerging thus clearing the road to future

cross-party alliances on specific women's issues. Until now, male trade

unionist have tended to give the highest priority to wage increase where-

as women favor specific issues concerning working hours and family pol-icy.

In the ñnal article Jens Lind focus upon the future of the trade union

movement. The long term external pressure have been immensely stron-

ger during the hey-day of liberalistic and right wing politicoideologicaltendencies in the 19803. Both the demands of the »free« markets forces

for flexibility and the rapid technological changes constitute serious

challenges to the labour movement. Some trades will become superflu-ous; others will only survive in case they accept new structures of organi-zation and forms of policy-making. Jens Lind argues that, despite the

liberalistic government politics the trade unions have by and large main-

tained their traditional political influence. Maybe, the role of the tradeunion movement has not changed so much as a superflcial look mightindicate.

In the 1990s the trade union movement will probably have to realizethat the most formidable challenges lie in the restructured international

community. We intend to dedicate our next yearbook to these problems.

The Editors

349

IondextilArbog for arbeiderbevægelsenshistorie 1-20

Ved Hannah Linden

Temaer

Arbejderen og boligen. 14.

Arbeiderkultur. l l .

Arbeiderliv: kneipe-kirke-kino. 15.

Arbeidskampe. 9.

Brug arbeiderhistorien - arbejderhistoriens brug. 18.

Demokrati - magt - socialisme. 13.

Fagbevægelsen.8.

Fagbevægelsenefter 1945 - signalement af et opbrud. 20.

Hvad blev der af arbejderklassen? 19.

Landarbeidere. 12.

Lokalhistorie. 10.

Skolen og arbeideme. 17.

Socialdemokratiet og venstrefløjen.7.

Udvikling og fremskridt. 16.

Artikler, dokumentation

Adrian, Henrik: En levende historieundervisning. Gymnasieundervisnin-gen og arbeiderhistorien. 18/33-45.

Andersen, Linda/Pia Ravn/Margit Thomsen: Et kvarter i familiens skød.Om mødre og døtre på broerne. 15/133-169.

Andersen, Svend Aage: Arbejderklassens kulturhistorie. Problemer ogindfaldsvinkler i studiet af »arbeiderkultum 11/7-41.

Andersen, Svend Aage: Victorianisme, småborgerlighed og arbeiderkultur.Kultursammenstød og borgerligt kulturelt hegemoni i et arbejder-kvarteri Århus i 1890*eme. 14/57-82.

351

Askholm Madsen, Per/Jens Otto Madsen: VS,s historie - et uudforsket om-

råde. 7/176-193.

Aubry, Bruce: Socialdemokratiet og kristendommen. Stauning og Keir

Hardie 1913. 4/111-127.

Avlund Frandsen, Hans Erik: Socialdemokratiets politik. Borgerlig eller

socialistisk reformisme? 7/46-53.

Bak, Maren se Ravn, Anna-Birte

Bangsmark, Ove: Den revolutionære fagopposition i Danmark 1931-35.

6/ 1 17-182.

Behrendt Jørgensen,Bent: Det danske socialdemokratis syn på forsvaret

1929-35. 3⁄5-56.

Bentzen, Lone/Lisbeth Pedersen/Nielsine Poulsen/ Vibeke Thorshøj/Margit

Wang/Gurli Rasmussen: Kolonihavebevægelsens blomstrende ud-

vikling i mellemkrigstiden. 11/91 -125.

Biering, Karsten: »Det en arbejdsmand kan fortælle kan godt være af vær-

di!«. 18/47-57.

Bild, Tage: En samarbejdsmodel under forandring. Nogle træk af forhol-

det mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen i efterkrigstiden. 19/

97-1 12.

Bille Larsen, Steen: Mellem partihistorie og socialhistorie. Nogle sider af

historieskrivningen om dansk arbeiderbevægelse efter 1945. 7/194-

207.

Bjerregaard,Ritt se Caspersen, Hanne.

Bonde, Hans: Frem med bolden! Utopi og fremskridtsideologi i den tid-

lige danske arbeidersport (1880-1920). 16/147-166.

Borchorst, Anette: Fagbevægelse,arbejdstid og kvindealliancer. 20/239-255.

Borg, Karin: Nye tider. 19/131-150.

Boyhus, Else Marie: Nakskov 1900-1940. Registrering, forskning og for-

midling. 18⁄119-129.

Brønden Poulsen, Carsten og Knud Knudsen: Lejerkamp - leierorganise-

ring. Et rids af dansk leierbevægelseshistorie i det 20. århundrede.

14/131-170.

Bønløkke,jens: Danmarks kommunistiske Parti 1920-32. 5/113-166.

Baadsgaard, Kelvin/Leif Emerik/j'ann Hansen/Hans Henrik Hansen/UffePetersen/Per Alex Sørensen: Hører arbeidersport fortiden til? Et forsøg

på at afdække nogle af sportens udviklingstendenser for forskellige so-

ciale lag. 11⁄176-202.

Callesen, Gerd: Om revolutionær taktik. Korrespondancen mellem Frie-

drich Engels, og Gerson Trier og Nikolaj Petersen, 1885-1893. 3/109-141.

352

Callesen, Gerd: Rosa Luxemburg om den polske partisplittelse i 1911-

1913. To breve til Th. Stauning. 1/94-112.

Caspersen, Hanne: Arbejderkvinders oplysningsforening 1925-34. 8/97-152.

Caspersen, Hanne og Lars Torpe: Udvikling og fremskridt. Interview med

Ritt Bjerregaard. 16/167-181.

Christensen, Erik: Arbeidemes Fællesorganisation i Aalborg i 1970,erne -

et studie i partipolitisk samarbejde og konflikt i arbejderbevægelsen.13/201-235.

Christensen, Erik: SF og fremtidens arbejderbevægelse.Fra arbejderllertaltil det Rød-Grønne reformflertal. 19/63-95.

Christensen, jens: Danmarks Socialistiske Arbejderparti 1918-19. 5/59-1 12.

Coninck-Smith, Ning de: Haderslevgadesagen. En historie om forholdet

mellem hjem og skole i København 1880-ca. 1920. 17/ 53-80.

Dahl, Per: Mellem liberalisme og socialisme. Georg Brandes og Arbej-dernes Læseselskab. 17/9-51.

Dalsgaard Larsen, Keld: Gør din pligt og kræv din ret. Erfaringer med 10-

kal arbejderhistorie. 18/71 -91 .

Damsholt, Hanne: Landarbejderforbundet og landarbejderstreiken 1921.

12/63-109.

Daugaard, Morten: Socialdemokratiet og boligpolitikken - en slags status

over resultatet af 25 års socialdemokratisk domineret boligpolitik. 14/171-204.

Dehn, Erik: Socialdemokratiet og historieundervisningen i 30'erne. l7⁄

175-200.

Deppe, Ralf: Socialdemokratisk eksil i Danmark og den indre tyskemodstand: SOPADEs grænsesekretariat i København - støtte til

modstandsarbejdet i Tyskland. 20/295-303.

Due, Jesper og jørgen Steen Madsen: Centraliseret decentralisering. Over-

enskomsd'orhandlinger på det offentlige område i 1970'erne og

1980'erne. 20/ 135-167.

Eklund Hansen, Anette: Landarbejderkvindemes arbejdsforhold ca.

1870-1900. 12/145-151.

Emerik, Lerfse Baadsgaard, Kelvin

Engberg, jens: Socialdemokratiet i Århus 1882-83. Begyndelse, rekrutte-

ringsgrundlag, program og avis. 4/5-53.

Federspiel,Søren: Fagforeningsintemationalen og DsF til 1914. 8/6-54.

Federspiel, Søren: Socialdemokratiet og de tyske partistridigheder. Det

353

nordslesvigske spørgsmål og det danske socialdemokrati i 1870'emes

begyndelse, på baggrund af striden i den tyske arbeiderbevægelse.4/147-163.

Fluger;Norbert: Arbeideropstanden i Østrig 1934. 4/165-169.

Fluger; Norben: Austromarxisteme 1904-34. 3/85-107.

Foged, Brita: HK*s kvindeopfattelse efter 1960. 8/153-204.

Friis, Malene: Fremmed og arbejder, fagbevægelseog stat. 20 års indvan-

drerpolitik. 20/207-238.Friis Pedersen, Ejner: Socialistisk Ungdoms Forum 1961-71. Med hoved-

vægten på en behandling af organisationens interne politiske og orga-nisatoriske brydninger 1968-71. 7/135-175.

Gemzøe,Anker: Historiske billeder. Pelle Erobreren som film og som

bog. 18⁄187-196.Grass, Martin: Arbetarskandinavism 1912-1920: Komittén för skandina-

viska arbetarrörelsens samarbete, några aspekter. 4/ 55-88.

Grelle, Henning: Tag parti - Landarbejderforbundet og arbejderbevægel-sen 1906-1917. 12/7-61.

Groth, Margit/Herman Knudsen/Kun Leihardt: Om studiet af arbejds-kampe - en diskussion. 9/184-206.

Hansen, Hans Henrik se Baadsgaard, Kelvin

Hansen, Jann se Baadsgaard, Kelvin

Hansen, John se Hansen, Sanne

Hansen, Karin og Lars Tome: Demokratiet i Danmark - Socialdemokra-

tisk set. 13/121-162.

Hansen, Sanne og john Hansen: Arbeidsmandens historie kan og skal for-

midles til børn. 18/21 -31.

Ham'ts, Kirsten Folke og Ditte Scharnberg: Om arbeideres livshistorie -

indsamling og formidling. 18/93-118.

Haupt, Georges:Hvorfor en arbeiderbevægelsenshistorie? 9/7-27.

Helin, Martti: Amuris arbeidermuseumskvarter i Tampere. 14/249-260.

Hobsba'wm, EJ.: I enhver arbejder er der en syndikalist, der forsøger at

kæmpe sig ud. 9⁄207-214.

Hon Jens: Arbeiderklassen i efterkrigstiden: struktur og politik. 19⁄11-61.

Hawkins, Alun: »Ingen verden uden ham« : Den engelske landarbejdershistorie og historiograñ gennem de sidste 150 år. 12/187-199.

Hvidberg, Ena: Arbeiderkultur - lønarbejderlivsform - middelklasselivs-

stil. Kulturel forandring i et livsløbsperspektiv.19/151-170.Hviid Nielsen, Torben: Udviklingens eller moralens realisme. Om frem-

skridtet i Edward Bellamys og William Morris' socialtopier. 16/57-82.

354

Hviid Nielsen, Torben: »Magt« versus »demokrati«. Et uløst problem i

dansk socialistisk teori. 13/163-190.

Højgaard, Lis: Familieformer i et københavnsk arbejderkvarter. 14/83-

105.

Haastrup, Lisbeth: Skolekøkken og arbejderfamilie. 17/119- 156.

Ibsen, Flemming: Lokale lønforhandlinger, omfang, muligheder og pro-

blemer. 20/167-184.

Ibsen, Flemming og Henning jørgensen: Temaer og problemer i nyere dan-

ske fagforeningsundersøgelser.8/224-251.

Ipsen, Merete ogjette Sundahl: Du kan se dem, mens de ser det, du har la-

vet. 18/131-147.

Iversen, Mette: 1950,emes arbeiderkultur mellem drøm og virkelighed.Aspekter omkring forholdet mellem arbeiderklassen og massekultur-

en i Danmark i 1950'erne. 15/97-132.

jensen, jacob B.: Provinsens arbeiderboliger. Eksemplet Horsens. 14/9-34.

jensen, jens E: Arbeiderhøiskolen -

og »det socialdemokratiske dannel-

ses-paradoks«. Delstudie i arbejderbevægelsens kultur-politik og

-praksis. 1 1/42-90.

jensen, Poul: Fagbevægelseni lokalsamfundet. 20/185-205.

johansen, Bent L.: Socialdemokratiets taktik under regeringskrisen 1913.

Nogle breve fra Th. Stauning. 2/124-132.

juul Pedersen, Asger: Socialdemokratiet og kommunalvalget den 5. maj1943. 7/54-83.

jørgensen,Anker: Tale ved symposium 0m Hitlerñygtninge i Danmark.

20/277-284.

jørgensen,Henning se Ibsen, FlemmingKirchhojiçHans: Strejkeme i Middelfart og Nyborg august 1943. En

komparation. 3/57-83.

Knudsen, Herman: På jagt efter den nye arbeiderklasse. l9⁄ 113-129.

Knudsen, Herman se ogsåGroth, MargitKnudsen, Knud: Arbeidskampe i Danmark under verdenskrisen, 1931-

34: skotøislockouten 1931 og søfolkenes strejke 1934. 6⁄5-84.

Knudsen, Knud: Dansk påske efter 1. verdenskrig. De faglige storkampe1920-1922. 9/28-89.

Knudsen, Knud: »Udvikling« og »fremskridt« - i den internationale arbei-derbevægelses ideologi, teori og strategi frem til 1. verdenskrig. 16/9-56.

Knudsen, Knud se også Brønden Poulsen, Carsten

355

Kupferberg, Feiwel: Myten om en »högredemokrati«. Om 30-talsdepressio-nen, de progressive intellektuella och Stalins sovjetsamhälle.13/99-120.

Kynsgaard, Tøgerse Nilsson, BiameLahme, Hans-Norben: Niels Lorents Petersen og den danske arbejderbe-vægelse 1871 -1 877. 4/89-110.

Larsen, Claus: Louis Pio. Baggrund og udvikling 1868-1871. 2⁄7-70.

Laursen, Erik: Skolen, - sorterende socialisering eller socialiserende sor-

tering? 15/171 -196.

Leihardt, Kurt: Strejkestatistik - metodisk set. 9/125-161.Leihardt, Kurt se ogsåGroth, MargitLind, jens: Fagbevægelsens nye rolle i samfundet. 20/257-275.

Logue, john: Socialistisk Folkeparti anno 1974. Beretning fra en med-

lemsundersøgelse.7/84-134.

Lorenz, Einhart: Den antiformistiske bevegelse i Norge på 30-tallet. 6/201-206.

Lund, Tone: Fagbevægelsens forhold til samarbejdspolitikken 1940-42. 2/71-123.

Løkke, Anne: Farlige arbeiderbøm!Børn og bømeforsorg i København

1906-1920. 19/171-206.

Madsen, Allan se Due, JesperMadsen, jens Otto se Askholm Madsen, Per

Marknad, Willy: Arbeiderforeninger i Danmark 1848-1871. 1/7-45.

Marknad, Willy: Louis Pios valgopstilling 1872. En korrespondance. 1/1 19-121.

Marknad, Willy:Mødet i Tømrerkroen den 15. oktober 1871. 1/113-118.

Mølgaard,john: Kampen for at blive synlig i historiens gang. 18/11-20.

Nilsson, Bjarne/Birgitte Roed Pedersen/TøgerKynsgaard: Arbejderbevægel-sen i Randers 1929-39. 10/51-127.

Nielsen, VagnOluf: Socialdemokratiets politik i 1960'erne. Teori og prak-sis. 7/7-45.

Nørgaard,Ellen: Fra Vanløse til Esbjerg. Om mødet med arbejderbevæ-

gelsen i dansk skolehistorie. 17/157-173.

Olsen, john Villy: Arbeiderkultur før arbejderbevægelsen.Fra syngepi-geknejpemes og knejpeteatrenes undergrund 1850-85. 15/9-51.

Olsson, Tom: Oppositionen mot socialdemokratin i svensk arbetarrörelse

under 30-talet. 6/239-250.

Pedersen, Lisbeth se Bentzen, Lone

Pedersen, Vibeke: Den Kommunistiske Filmintemationale i Danmark

1922-33. 11/126-175.

356

Petersen, Hans-Uwe: De vanskelige år. Tyske kommunister i eksilet i

Danmark 1939-1941/43. 20/321-344.

Petersen, Ujfe se Baadsgaard, Kelvin

Fossing, Birgitte: Arbejdsdeling, kvinder og patriarkalsk tradition på lan-

det i det 19. århundrede. 12/111-144.

Poulsen, Nielsine se Bentzen, Lone

Putensen, Dörte: Nordeuropas socialdemokratiske partier og kampenmod fascismen. 20/285-294.

Rasmussen, Børge: Statens forandrede rolle, Socialdemokratiets politik ogde forandrede betingelser for arbeiderklassens kamp og reproduktioni 30'erne. 6/85-116.

Rasmussen, Gurli se Bentzen, Lone

Rasmussen, Palle: Socialdemokratisk uddannelsespolitik i efterkrigstiden- med udviklingen i England som eksempel. 17/ 217-243.

Rasmussen, Stig Günther: Arbeiderklassen i lokalsamfundet. Et studie i

arbejderbevægelsens»underskov« i Ålborgmellem 1890 og 1930, til-sat nogle principielle overveielser. 10/7-50.

Ravn, Anna-Birte og Maren Bak: En kvinde og hendes næste. Kønsar-

beidsdeling og patriarkat i danske husmandsfamilier. 12/153-186.Ravn, Pia se Andersen, LindaRimmen Nielsen, Hanne: Arbeiderpiger og arbeiderdrenge i de århusian-

ske skoler. 17/81-117.Roed Pedersen, Birgitte se Nilsson, BiameRostgård,Marianne: Fagbevægelsen og teknologiudviklingen. Rationali-

sering og rationaliseringsdebat i Danmark i 1950,erne. 20/111-134.Rüdiger,Mogens: Udviklingsteorier i Socialdemokratiet før 1945. Fra s0-

cialisme til velfærdsstat. 16/83-107.Rømer Christensen, Hilda: Kammerat Tinka. Kvindeideologi i DSU

1920-1940 belyst ved Nina Andersens politiske agitation og Caia Ru-des »Kammerat Tinka«. 16/109-145.

Sundahl, jette se Ipsen, Merete

Sandvad, Karin: Den kvindelige fagbevægelsei København 1870-1900.

1/46-93.

Schamberg,Ditte se Harrits, Kirsten Folke

Scheuer; Steen: Struktur og forhandling. Aspekter af fagbevægelsensstrukturudvikling i efterkrigstiden. Ekstern struktur, medlemstalsamt strukturen i de kollektive overenskomstforhandlinger. 20/17-77.

Schoop, Kenn: Funktionærer mellem stand og klasse. Teknikeme og fag-bevægelsen.20/79-109.

357

Scott, joan Wallach: Kvindekøn og arbeiderhistorie. Kvinder i “The ma-

king of the english working class”. 19/207-235.

Sidem'us, Niels Christian: Komintem: Demokratiet, magten og partide-mokratiet. l 3⁄39-66.

Steffen Petersen, Minna: Matteotti-komiteen og Hitler-flygtningene. 20/

305-319.

Stender-Petersen, Ole: »Danmarks Socialistiske Parti« - et forsøg.4/129-146.

Stigel, Lars: Lager- og Pakhusarbeidemes Fagforening i Århus 1956-

1979. En socialdemokratisk fagforenings lønpolitik. 10/ 128-184.

Stoltze Madsen, John: Kolindsundkonflikten 1923-26. En kamp for orga-

niseringen af landarbeideme. 9/90-124.

Strange Petersen, Erik: Maurice Dobb i Danmark. En episode fra midten

af 30'erne. 6⁄183-200.

Stræde, Therkel: Syndikalismen blandt lager- og pakhusarbeideme i Kø-

benhavn. 8/55-96.

Soerrild, Poul: Hvidovre skole og overgangen fra land til by. 17/201 -21 6.

Sørensen, Curt: Demokrati og socialisme i II. Internationales tradition.

En sammenligning af grundopfattelser hos Kautsky, Lenin og Rosa

Luxemburg. 13/7-38.

Sørensen,Gert: En fange krydser sine spor- eller træk af en politisk kul-

turs historie med Antonio Gramsci som knudepunkt. 13/67-98.

Sørensen,Per Alex se Baadsgaard, Kelvin

Sørensen,Rita: Fra landlig idyl til arbeiderkvarter. Et eksempel på hvor-

dan industrialiseringen forvandlede et lokalområde. 14/35-55.

Iëtzschner,Helge: 70”emes strejkeopsving i Danmark. 9/162-183.

Thing, Morten: Marie Nielsen. En politisk biografi. 5/5-57.

Thomsen, Margit se Andersen, Linda

Thorshøj,Vibeke se Bentzen, Lone

Thorsvang, Margit se Bentzen, Lone

Ibftj'ensen, Hannelene: Arbeidermuseum i København. 11/203-212.

Toft jensen, Hannelene: Det københavnske spekulationsbyggeri 1860-

1908. Økonomiske strukturer og bygningsreglementer. 14/107-129.

Torpe,Lars se Caspersen, Hanne

Torpe,Lars se ogsåHansen Karin

Vadmand, Finn: Lille dreng på Rundetårn. 18/59-70.

Vasström,Anette: Arbejderhverdag i museal fortolkning. Noget om arbei-dermuseets formidlingspraksis. 18/149-171.

Wærzba, Bogdan: De ideologiske stridigheder omkring Rosa Luxem-

burg. 6⁄207-238.

358

Winkler, Helle: Indre mission og arbeideme i København i tiden 1870-

1910. 15/53-88.

Wilhjelm, Preben: Diskussionen i VS om demokrati og socialisme. 13/191 -200.

Vitus Nielsen, Poul: Fra kulisserne. Om TV-sen'en »Snart dages det...«.18/173-186.

Ørum,Thorkild: Jord, brød og arbejde. Agrare bevægelser i Italien 1880-

1950. 12/201-210.

Bibliografier; litteratur- og forskningsoversigter

Andersen, Dorrit: Sønderjylland.10/195-200.

Andersen, Svend Åge:Arbeiderhverdag og arbejdersubiektivitet: Heni-

mod en arbeiderhistorie »fra neden«. Nye tendenser i arbeiderforsk-ningen. 15/197-269.

Andersson, Bjarne og Niels Senius Clausen: Arbejderkampstudier - en vej-ledende oversigt. 9/217-227.

Andresen, Carl Erik: Lolland. 10/200-203.Bank Jensen, Viggo: Oversigt over forskning i italienske arbejdskampe ef-

ter 2. verdenskrig. 9/257-274.

Broch, Birte: Slagelse. 10/206-212.

Burchardt,]ørgen:Køge. 10/203-206.

Christiansen, Niels Finn: Social- og fagforeningshistorie-forskning i1930'erne. 8/212-223.

Dragst, Peter: Esbjerg. 10/192.

Eksemplerpå lokalhistorisk forskning. Mors-Kolding-Esbierg- Sønderjyl-land-Lolland-Køge-Slagelse-Frederiksberg.10/187-225.

Ekstrand, Lars: Lokal facklig verksamhet och studiet av den svenska

fackföreningsrörelsen.10/226-234.

Fasn'up,]ørgen:Kolding. 10/191-192.

Federspiel, Søren: Forskningsoveisigt - den internationale fagbevægelseshistorie til 1914 med hovedvægtpå fagforeningsintemationalen. 16/183-199.

Grelle, Henning: Utrykt materiale om arbejdskampe i Arbejderbevægel-sens Bibliotek og Arkiv. 9/228-232.

Gutsche, Willibald: DDR. Om det regionalhistoriske arbejdes stade i

DDR og de opgaver, der påhvilerHistoriker-Gesellschañ på dette om-

råde. 10/244-250.

Hersoug, Halvor: DNA's kulturpolitik. 11/220-227.

359

Hyldtoft, Ole: Litteratur om arbeiderboliger. 14/205-248.

Hyman, Richard: Strejker i Storbritannien: 1970,emes litteratur. 9/242-

256.

Haahr Carlsen, Done: Esbjerg. 10/193-195.Index til Årbogfor arbeiderbevægelsensHistorie 1-10. 11/268-275.

jacobeit, Wolfgang: Forskning over arbeiderklassens kultur og levevis i

den Tyske demokratiske Republik. 11/246-249.

Kjeldstadli, Knut: Fagbevegelsens historie i Norge - en litteraturveiled-

ning. 8/252-258.

Klein, Ulrich: BRD. Fra »arbeiderbevægelsenshistorie« til arbejderhisto-rien«. 10/251-255.

Knudsen, Herman: Resignation og oprør i arbeidertilværelsen. 8/259-273.

Koch, Lene: Moderne amerikansk fagbevægelse.En bibliografi. 8/286-

295.

Kramer, Dieter: Forskning om arbeiderkultur fra Forbundsrepublikken

Tyskland. En oversigt over de nyere tendenser. 11/250-263.

Linden, Hannah: Index til Årbogfor arbeiderbevægelsensHistorie 1-20.

20/351-62.

Lindqvist, Mats/Omar Lbfgren/Magnus lekdahl: Arbetarkultur - eet emo-

logiskt perspektiv. 11⁄228-237.

Logue, john: Oprørskhed og naivitet. Ny litteratur om arbeidskampe i

USA. 9/275-287.

Lorenz, Einhart: Tidsskriftoversikt Norge. 4/265-267.

Láfgren,Oraar se Lindqvist, Mats

Olafsson, Gunnar: Arbetsmarknad och strejker i Sverige - en kommente-

rad litteraturlista. 9⁄233-241.

Pedersen, Henning E.: Mors. 10/187-191.

Seidelin Hansen, Michael: Fransk fagbevægelseshistorie frem til 1914 i

lyset af den nyeste forskning. 8/274-285.

Seidelin Hansen, Michael: Den franske folkefront 1936-1938 i den nyere

historieskrivning. 6/251-264.

Senius Clausen, Niels se Andersson, Bjarne

Ibftjensen, Hannelene: Frederiksberg. 10/222-225.

Wzkdahl, Magnus se Lindqvist, Mats

Winkel, Udo: Rosa Luxemburg. En litteraturoversigt. 5/167-183.

Warpole,Ken: Forskningen i arbejderklassens historie i England og Wa-

les i dag. 10/235-243.

360

TW

Anmeldelser

Anmeldelser i årgang 1-10 se Index til Årbogfor arbejderbevægelsensHistorie 1-10. 11/268-275.

Bondebjerg, Ib 0g Olav Harsløf Arbeiderkultur 1924-48. En antologi.Medusa 1979. (Morten Thing). 11/214-219.

Bondebjerg, Ib: Proletarisk oñentlighed 1. Om Brecht og den socialistiske

kulturpolitik. Medusa 1976. (Morten Thing). 11/214-219.

Bondebjerg, Ib: Proletarisk olfentlighed 2. Arbeideroñ'entlighedog arbei-derlitteratur i Danmark 1924-1939. Medusa 1979. (Morten Thing).l 1/214-219.

Finnemann, Niels Ole: I Broderskabets Aand. Gyldendal, 1985. (TorbenHviid Nielsen). 15/271 -279.

Harsløf,Olav se Bondebierg, Ib

Hviid Nielsen, Torben: Fremskridtets pris se Finnemann, Niels Ole

Knudsen, Holger: De Hellige. Erindringer om de gudelige forsamlingerog Indre Mission socialhistorisk set. Aalborg Universitetsforlag, 1984.

(Knud Knudsen). 15/89-95.

Knudsen, Knud: Om »De Hellige« og Indre Mission som folkelig masse-

organisation se Knudsen, HolgerKaarsholm, Preben: Teorier om arbeiderklassens kultur se Working-Class

culture

Lahme, Hans-Norbert: Sozialdemokratie und Landarbeiter in Dänemark

(1871-1900). (Per Boje). Odense University Press, 1982. 12/219-234.Lahme, Hans-Norben: Sozialdemokratie und Landarbeiter in Dänemark

(1871-1900). (Bernt Schiller). Odense University Press, 1982. 12/211-218.

Thing,Morten: Arbejderkultur se Bondebierg, Ib

Working-Classculture. Studies in history and theory / John Clarke, ChasCn'tcher og Richard Johnson (red.). Hutchinson, London 1979. (Pre-ben Kaarsholm). 11/238-245.

361

'I'idsskriftoversigter

Tidsskriftoversigt 1968-1971 (Gerd Callesen). 2/155-160.

Tidsskriftoversigt 1972 (Gerd Callesen). 3/182-185.

Tidsskriftoversigt 1973 (Gerd Callesen). 4/260-264.

Tidsskriftoversigt 1974 (Gerd Callesen). 5/223-231.

Tidsskriftoversigt 1975 (Gerd Callesen). 6/287-291.

Tidsskriftoversigt 1976/77 (Gerd Callesen). 7/228-234.

Tidsskriftoversigt 1977/78 (Gerd Callesen). 8/296-308.

Tidsskriftoversigt 1978/79 (Gerd Callesen). 9/288-296.

Tidsskriftoversigt 1979/80 (Gerd Callesen). 10/256-263.

Tidsskriftoversigt 1980/81 (Niels Senius Clausen). 11/264-267

Tidsskriftoversigt 1981/82 (Niels Senius Clausen). 12/235-239

Tidsskriftoversigt 1982/83 (Niels Senius Clausen). 13/236-240

Tidsskriftoversigt 1983/84 (Niels Senius Clausen). 14/261 -264

Tidsskriftoversigt 1984/85 (Niels Senius Clausen). 15/281 -284

362

ForfatterfortegnelseAnette Borchorst, lektor, lic.phil. Institut for Statskundskab, Århus Uni-

versitet, 8000 ÅrhusC.

Marlene Charlotte Friis, cand.mag. i historie og spansk ved KøbenhavnsUniversitet i 1989. Ansat som adjunkt på prøve på Avedøre Gymnasium.Sekskanten I. 7, 2630 Tåstrup. 42 52 97 05.

Ralf Deppe, forlagslektør,Magister i historie, Prechtsweg 17, 2000 Ham-

burg 60.

jesper Due, seniorforsker, mag.art. Institut for Kultursociologi. Linnésga-de 22, 1361 København K.

Flemming Ibsen, cand.polit. Lektor ved Institut for økonomi, politik ogforvaltning (Institut 2), Aalborg Universitetscenter, tlf. 98 15 85 22. Ar-

bejder for tiden på forskningsprojektet DELFA (decentral lønfastsættel-se).

Poul jensen, arbejdsmand, ansat på Holmegaards Glasværk i perioden1955-1973. Afdelingsformand i DASE Fensmark afdeling, nuværendeSiD, 24/4 1970 - 25/4 1982. Fortsatte som kontorbestyrer for A-kassen til1⁄6 1984, hvor han gik på efterløn. Havde forinden startet SiD,s Efter-løns- og Pensionistklub som efterhånden blev tværfagligfor LO forbun-dene i kommunen, og for hvilken han stadig er formand. Sad, mens hanvar afdelingsformand, en periode som socialdemokratisk medlem af

kommunalbestyrelsen, og har i en 7-årigperiode været redaktør af det 10-kale partiblad »Kontakt«.

jens Lind, lektor i arbejdsmarkedsforhold ved AUC. Lic.scient.soc. Enrække bøger og artikler om arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitik.For tiden arbejdes på et projekt om Danmark og EF: den sociale dimen-

sion, relationer mellem stat og organisationer.

Hannah Linden, bibliotekar ved Arbejderbevægelsensbibliotek og arkiv,Rejsbygade 1, 1759 København, tlf. 31 24 15 22.

363

jørgen Steen Madsen, seniorforsker, mag.art. Institut for Kultursociologi,

Linnésgade 22, 1361 København K.

Minna Stefen Petersen, indvandrerlærer, cand.phil. i historie, Enebærha-

ven 95, 2620 Albertslund, tlf. 42 26 16 95.

Hans Uwe Petersen, arkivar, cand.phil. i historie, ArbejderbevægelsensBibliotek og Arkiv, Reisbygade l, 1759 København V., tlf. 31 24 15 22.

Dörte Putensen, docent, Dr.sc. i historie, Historisches Institut, Ernst-Mo-

ritz-Amdt-Universität Greifswald, Domstrasse 9 A, 2200 Greifswald.

Marianne Rostgård,cand.mag. Adjunkt i teknologihistorie ved Institut

for Samfundsudvikling og Planlægning (Institut 4), Aalborg Universi-

tetscenter, tlf. 98 15 85 22.

Kenn Schoop, cand.mag. i historie og samfundsfag. Adjunkt på Ishøj

Amtsgymnasium, Vejledalen 7, 2635 Ishøj. Tlf. 42 54 60 44. »Modsæt-

ninger mellem SiD og Metal«, 1985 (speciale), »Teknikere i bevægelse«,

1990 (Om teknikemes og Teknisk Landsforbunds historie gennem 70

år).

Steen Scheuer, magart. i kultursociologi 1977 og lic.merc. i organisations-teori 1985. Lektor i arbeissociologi på Institut for Organisation og Ar-

beidssociologi, Handelshøjskolen i København. I foråret 1991 gæstepro-

fessor på Industrial Relations Research Unit, University of Warwick, Co-

ventry, England.Har skrevet bøger og artikler om fagbevægelsensstrategi- og medlems-

forhold, herunder licentiatafhandlingen Fagforeningermellem kollektiv og

profession,København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne 1986.

Kontaktes på Institut for Organisation og Arbeidssociologi, Blågårds-

gade 23 B, 2200 København N, tlf. 31 37 05 55.

364