12.5.2015 Weekendavisen

http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/2 1/4

FORSIDE AVISEN BØGER LIV OM OS ABONNEMENT  PRINT

Indland Udland Studerende Abonnement På E­Avisen Gaveabonnement Kundeunivers Udgivelseskalender Søgeord SØG

Danmarks Radio.Musikchefen for P3 og P6Beat, Lars Trillingsgaard,omtales af mange som denmest magtfulde mand idansk musik. Ene mandbestemmer han over denmusik, der spilles påkanalerne. Det har affødt enmarkant ensretning ogpopulisme imusikdækningen, mener enrække kritikere.

KULTUR UGE 19 | 2015 AF IBEN FOSS

Lytternes ekkorumForestil Dem, at De tænder deres radio, og der bliver sat et nummer på, De ikkekender. Hvor mange sekunder går der, før De skifter kanal? Fem, ti eller tyvesekunder? Eller lytter De gladeligt videre, fordi De elsker tonerne af ny musik?

Hvis De tilhører sidstnævnte gruppe, kan De prale af at være eventyrlysten, men tilgengæld er De i mindretal. De fleste radiolyttere vil nemlig gerne høre musik, dekender i forvejen, og deres tålmodighed er kort, især i en tid, hvor man som detnemmeste i verden kan høre musik på internettet og diverse streamingtjenestersom Wimp og Spotify. Dette forhold er et vilkår, som alle danske radiostationer påden ene eller anden måde er tvunget til at forholde sig til. Også Danmarkslicensbetalte radiokanaler.

En af dem er P3, som i årets første kvartal har haft gennemsnitligt 2,2 millionerlyttere om ugen, og er den mest hørte radiokanal i Danmark næst efter P4. P3sbetydning for den rytmiske musik herhjemme er svær at overvurdere. P3samarbejder med festivaler som Smukfest, transmitterer fra Roskilde Festival, stårfor det årlige prisuddelingsshow P3 Guld og sætter fokus på vækstlaget med tiltagsom ’Ugens Uundgåelige’ og Karrierekanonen. At slå igennem på P3 som musikerbetyder desuden Kodapenge på bankkontoen og oftere en kortere vej tilfestivaljobs og fyldte koncertsale.

For at holde på lytterne har P3 blandt andet valgt den strategi at spillemusiknumre, som lytterne kender og kan identificere sig med. Og hvis ikke lytternekender numrene, så gentager man i stedet de nye numre så mange gange, at manhurtigt kommer til det. Musikken, som spilles på P3, bliver med få undtagelserudvalgt af musikchefen Lars Trillingsgaard, der har været P3s musikchef gennem11 år. Han lytter hver uge til mellem 300 og 600 numre, hvoraf han håndplukker enrække numre, der sættes på såkaldte playlister. Det er i reglen disse playlister, sombestemmer, hvilke numre de forskellige værter kan spille i deres programmer – ogde kan således ikke frit vælge eller sammensætte musikken. Der er ganske vistblevet genintroduceret et playlisteudvalg for nylig, hvor musikchefen sammen medskiftende værter på programmerne diskuterer nye tendenser og potentielle numretil playlisterne. Men det er udelukkende et diskussionsforum. Lars Trillingsgaardtager beslutningerne.

Lars Trillingsgaard har således en så magtfuld position, at flere i branchenbeskriver ham som den mest magtfulde mand i dansk musik. At én mand har såmeget magt, over så lang tid, kan godt være et strukturelt problem, hvilket mangehar hvisket om i krogene igennem årene. Få har dog ytret direkte kritik afmusikchefen. Indtil for nylig. Man vejer sine ord på en guldvægt, for som en frapladebranchen fortæller, vil alle musikere gerne have chancen for at komme iradioen.

Men Lars Trillingsgaard beskrives også af sine kritikere som meget dygtig. Hankan høre, hvornår noget bliver et hit, ofte lang tid før andre. Han kan skaffe højelyttertal, og han har turdet satse på danske kunstnere som MØ og The Minds of 99ved at sætte dem i heftig rotation. Musikeren og tidligere vært på P6 Beat KristianLeth mener eksempelvis, at Trillingsgaard har forvaltet sin magt enestående godtpå P3 og taler ligefrem om »oplyst enevælde«.

Sådan er det imidlertid ikke alle i branchen, der har det. En række tidligere ognuværende medarbejdere taler blandt andet bekymret om en markant musikalskensretning både af P3 og lillesøsterkanalen P6 Beat, som Lars Trillingsgaardovertog musikstyringen af i 2012. DAB­kanalen P6 Beat var ellers tænkt som detskæve alternativ til P3 for musikelskere, der skulle spille og formidle de meresmalle genrer, der ikke var plads til på P3.

Men efter lave lyttertal, som i en periode lå helt nede omkring 14.000 om ugen, fikTrillingsgaard overdraget ansvaret for P6 Beat og kreerede nye playlister ud frasamme principper som på P3. Hvilket vil sige mere genkendelighed, merehomogenitet og flere gentagelser, populært sagt flere alternative hits someksempelvis Nirvanas ’Smells Like Teen Spirit’.

Det betød på den anden side, at der blev skåret i den grundige musikformidling afden smalle og alternative musik – og det virkede efter hensigten. I dag tre år efter

Cookie­ og privatlivspolitik

Brugernavn:

Adgangskode:

LOG IND

Registrér | Glemt adgangskode

Websitet anvender cookies for at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere  OK

12.5.2015 Weekendavisen

http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/2 2/4

omlægningen ligger P6 Beats ugentlige lyttertal i årets første kvartal på 89.000, oglyttetiden er mangedoblet fra 3­4 minutter til 20 minutter om dagen pr. lytter.Spørgsmålet er så bare, om det er gået ud over kvaliteten og den musikalskemangfoldighed.

En del af kritikken går nemlig på, at DRs licensbetalte radiokanaler er de eneste påradiomarkedet, der har penge til at sørge for, at den smalle musik og grundigemusikformidling bliver dækket. Også selvom man ikke kan mønstre høje lyttertal.

Det er man fra DRs side uenig i. Radiochefen, Tor Arnbjørn, mener, at der ergrænser for, hvor lille et publikum en statsfinansieret radiokanal kan være bekendt.P6 Beats redaktør, Gustav Lützhøft, udtrykker det således: »Vi er en radiokanal,ikke et podcast­ eller kunstprojekt.«

Inden for branchen – og fra medarbejdere på DR – lyder det imidlertid, at dermangler en vision for, hvad man vil med musikken på DR. Og vel at mærke envision, der ikke bare er at få flere lyttere. Som den tidligere radiovært på P6 BeatJan Sneum spørger: »Alle betaler licens, men spørgsmålet er, om musikken altidskal være foralle. Eller om ’alle’ også kan betyde, at den smalle eller alternativemusik har ret til spilletid. Hvor er for eksempel den arabiske musik ellerpunkmusikken?«

Sneums tidligere kollega på P6 Beat Anders Lundby Brixen, kendt som Tue Trackfra den danske rapgruppe Malk de Koijn, stiller sig også meget kritisk over for denretning, P6 Beat har taget siden 2012, hvor Lars Trillingsgaard blev musikchef. Idag er radioværten Casper Bach Hegstrup ved at blive kørt i stilling sommusikansvarlig for kanalen, men det overordnede ansvar ligger stadig hosTrillingsgaard. I Brixens øjne har omlægningen af kanalens profil medført, at P6Beat er begyndt at lyde som P3, og det er et problem, mener han – ikke fordi hanhar noget imod P3, men fordi DR skal kunne favne alsidigheden: »Lad P3 væredem med de mange lyttere, og lad P6 Beat være den eksperimenterende kanal.«

Le Gammeltoft, der har været vært på P3 og P6 Beat, retter en mere generel kritikaf musikstyringen på begge kanaler, fordi de topstyrede playlister fratagerradioværternes mulighed for selv at bestemme over den musik, de spiller. Detmedfører i hendes øjne både ensretning og dårligere musikformidling. Som hunformulerer det: »Når man har en passioneret begejstring for musik, er det svært atformidle playlister, når man hver dag skal fortælle de samme historier om detsamme nummer. I en periode spillede jeg hver dag det samme James Blake­nummer, fordi det var playlistet. Jeg var ved at blive sindssyg.« I dag har LeGammeltoft startet sin egen internetbaserede radiokanal, Heartbeats.

Hvis man præsenterer denne kritik, rettet primært fra tidligere radioværter, formusikchefen Lars Trillingsgaard, afviser han den prompte som musiksnobberi afværste skuffe: »Jeg har generelt svært ved at forstå værter, som har mere travltmed, hvad de selv synes er vigtigt, i stedet for at forstå lytterne,« siger han.

– Det er vel, fordi værterne opfatter sig selv som nogle, der ved mere om musikend mange lyttere? Er der noget i vejen med at opdrage lytterne musikalsk?

»Nej, men det skal være på en måde, hvor lytterne ikke har sat sig hen til radioenfor at blive belært af en professor i musik,« siger han. »Vi har prøvet at få meremusik ind, som er umiddelbart lettere at afkode.« Det er med andre ord lytterne,der har magten.

Men har lytterne nu også magten? Er det ikke snarere Lars Trillingsgaard, der harmagten til at påvirke lytterne og lytternes smag? For ikke at nævne den danskemusikbranche? Disse spørgsmål rejser blandt andre musikeren Henrik Marstal ogLe Gammeltoft i to særskilte kronikker i Politiken.

De mener, at ansættelser af DRs musikchefer burde være tidsbegrænsede, netopfor at undgå, at chefens musikalske præferencer skal dominere radiomarkedet.Over for Weekendavisen uddyber Le Gammeltoft, at ingen kan være objektive ideres musikvalg. Denne holdning bakkes op af flere tidligere værter på kanalerne,heriblandt musikredaktør og anmelder på Information Ralf Christensen, der varvært på det nu nedlagte P6 Beat­program ’Album’ sammen med Kristian Leth. Hansiger: »Efter at have siddet som musikchef i mere end ti år, må det være svært atundgå, at der bliver dannet nære – og dermed også uheldige – forbindelser tilbestemte mennesker i musikbranchen, som kan påvirke ens dømmekraft.«

Denne indstilling har Lars Trillingsgaard svært ved at forstå. Han kan ikke gå ind påden præmis, der hedder, »at musikchefer som udgangspunkt er småkorrupte oguprofessionelle«, og at de derfor kun skal kunne bestride posten en afgrænsettidsperiode.

At musikchefstillinger på DR ikke er tidsbegrænsede, ser medieforsker og lektor påKøbenhavns Universitet Henrik Søndergaard heller ikke noget underligt i. Det bliverifølge medieforskeren først problematisk, hvis en musikchefs personlige

12.5.2015 Weekendavisen

http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/2 3/4

Forside AvisenOverblik

Lydavis

E­Avis

Arkiv

Penkowa­sagen

Per Brandt­sagen

Koldkrigssagen

Sass Larsen­sagen

Artikelserie fra Fyn

BøgerAktuelle

Søg bog

Oversigt

Anmeldere

Litteraturpris

LivOm LIV

Læserrejser

Læsernes vinklub

Læsernes filmklub

VidensUniverset

Weekendavisens

Madklub

Om osHistorien

Medarbejdere

Bogudgivelser

Kontakt os

Annoncer

AbonnementIndland

Udland

Studerende

Abonnement på E­avisen

Gaveabonnement

Kundeunivers

Udgivelseskalender

præferencer har betydning for musikvalget og på de råd, han giver til musikere, dergerne vil i rotation på radiokanalernes playlister. DR skal ifølge loven, forklarer han,»afspejle« og »reflektere« det eksisterende musikalske landskab, ikke forme det.Derfor bør DRs musikchefer kun give overordnede beskrivelser af, hvilken slagsmusik de vil prioritere og ikke konkrete anvisninger.

Hvad angår de personlige præferencer afviser Lars Trillingsgaard, at hansmusiksmag spiller ind på, hvilke numre han vælger til playlisterne. Han har faktiskikke nogen musiksmag, siger han. »Jeg får musik nok på arbejdet. Bageren spiserheller ikke særlig mange stykker wienerbrød.«

– Men du må da have nogle musikalske præferencer?

»Ja, men jeg tror, de er sådan ret brede.«

– Det er måske farligt at røbe dem, fordi musikere så kan anklage dig for at væregenrepartisk?

»Præcis. Så vil de sige ’han hader bare hiphop’. Der er mange, der tror, at dethandler om min musiksmag. Det gør det ikke. Vi udvælger musik på baggrund af,hvad vi tror, der interesserer lytterne. Det er mere på laboratorie­niveau, at jeghører en sang. Jeg kan godt høre energien i en sang, og om den har et ekkorumhos lytterne.«

I forhold til den hårfine balance, der skal eksistere for en musikchef mellemoverordnet kritik og konkrete ændringsforslag, udtaler Lars Trillingsgaard, at »viafholder os i 999 millioner af tilfældene fra at sige ’hvis der var et ekstra omkvædher’ eller ’det er da sjovt, som den saxofon ikke lige passer ind’«. Netop dét medsaxofonen er ikke grebet ud af luften.

I 2008 kunne Nyhedsavisen fortælle, at den danske popsanger Rasmus Nøhr oghans pladeselskab Playground havde droppet deres originale version afsinglenAlderspræsident, fordi der var en saxofonsolo på, som ikke var faldet i godjord hos P3. Det ville hjælpe på chancerne, hvis de lavede en radioudgave udensaxofon. Efter den besked fjernede Nøhr og pladeselskabet soloen, og nummeretkom i radioen.

Playgrounds radioansvarlige både dengang og i dag, Lewis Colston, fortæller, atPlayground aldrig direkte er blevet bedt om at ændre noget i sangene i løbet af deti år, han har været pladeselskabets kontaktperson til Danmarks Radio. »Men detbliver sagt, at ’et nummer passer ret godt til os, men lige dét her stykke er vi måskeikke så glade for’.« Men det gør DR ikke længere.

Lars Trillingsgaard forklarer, at han efter episoder som omtalte Rasmus Nøhrssaxofonsolo opdagede, at det er meget svært at have en diskussion med nogenom et nummer, når de taler med P3: »Hvis vi siger ’kunne man gøre sådan her?’,så gør de det, og får lavet nummeret om. Og vi skal jo principielt bare sige ja ellernej til et nummer. Det blev opfattet som et krav, vi fremsatte, så derfor afholdt vi osfra det. Det var en fejltagelse.«

Ikke desto mindre synes han, det er ærgerligt, at det altid skal handle om hans ogP3s magt. »Jeg synes, det handler om, at vi tager et kæmpe ansvar for ny danskmusik og nye artister,« siger han og fortsætter: »Det nemmeste ville være at læggesig ned på maven og sige, at alle skal have et play.«

– Men grunden til, at der stilles spørgsmål ved jeres magt, er jo, at I laver publicservice­radio, der finansieres af skatteborgerne?

»Ja, men jo mere I bliver ved med at fokusere på magt, indflydelse, korruption og’illuminati’, og jeg ved ikke hvad, så lad os lige prøve at se på, hvad vi udretter fordansk musik i løbet af et år. Desuden er det ikke en magt, vi har raget til os. Voresindflydelse skyldes dels, at vi gør det godt, dels at vi er de eneste, der gør det.«

Ophavsret Privatlivspolitik Generellehandelsbetingelser

Weekendavisen Pilestræde 34 DK­1147 København K. CVR: 25337654

12.5.2015 Weekendavisen

http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/2 4/4