Rasmussen, Bente

Fra: Brøndum, Jette

Sendt: 17. oktober 2009 15:33

Til: 'signeogole@os.dk'

Emne: VS: Testcenter til vindmøller Kvittering mm Signe M. Ingvardsen. kommentarer og uddybende kortmateriale

Vedhæftede filer: Testcenter til vindmøller.pdf

Side 1 af 1

20-10-2009

Hermed kvitteres for modtagelse af indlægget

Med venlig hilsen Jette Brøndum Teknisk Designer Plankontoret Dir tlf.: (+45) 72 54 8288 jebro@aar.mim.dk

Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 DK - 8270 Højbjerg Tlf.: (+45) 72 54 05 00 www.aar.mim.dk

Fra: Signe og Ole [mailto:signeogole@os.dk] Sendt: torsdag 15. oktober 2009 19:24 Til: AAR - Aarhus hovedpostkasse Cc: åå Thisted Kommune Emne: Testcenter til vindmøller Hermed mit indlæg til ideoplægget. Send venligst bekræftelse på modtagelse.   Med venlig hilsen   Signe M. Ingvardsen Gl. Feggesundvej 103 Amtoft 7742 Vesløs   Tlf. 97 99 32 96 Mobil: 31 70 32 96   

1

Til

Miljøcenter Århus Att. Testområde til vindmøller Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg

Sendt med mail: post@aar.mim.dk med ’Testcenter til vindmøller’ i emnefeltet

Kommentarer, forslag og ideer til Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage

Første del af brevet vil bestå af kommentarer og spørgsmål til idéoplægget. Herefter forslag og idéer til hvad der skal undersøges i en VVM-redegørelse. Tekst der er fremhævet med kursiv er tekst der er direkte taget fra jeres ideoplæg eller fra den kilde der står sidst i teksten.

Kommentarer og spørgsmål med udgangspunkt i idéoplægget:

1. Baggrund

”Baggrund Regeringen ønsker mere vedvarende energi i Danmark, herunder mere energi fra vindmøller. Regeringen finder det vigtigt, at Danmark fortsat kan fastholde udviklingen og førerpositionen for vindmøller. Derfor skal man kunne tilbyde Vindmølleindustrien de bedste test-faciliteter. Regeringen har derfor besluttet, at Danmark skal have et nyt nationalt testcenter for hav- og landvindmøller, hvor vindmølleindustrien kan afprøve prototyper af nye, meget store vindmøller, helt op til 250 meter høje.

Det er af national betydning, at Danmark kan tilbyde et sted, hvor vindmølleindustrien kan afprøve deres prototyper, dvs. de vindmøller, der endnu ikke er sat i produktion. Risø DTU, der forsker i vindenergi og afprøver vindmøller, kommer til at eje centret. Danmark har allerede en prøvestation ved Høvsøre, men den rummer ikke de samme muligheder for test af store møller.”

I skriver at I (Regeringen) vil ”kunne tilbyde Vindmølleindustrien de bedste test-faciliteter”. Efter Borgermødet i Østerild den 8. oktober 2009 er jeg ikke overbevist om at det I tilbyder, i Østerild, er de bedste test-faciliteter. Hvorfor gøre noget halvt når det er muligt at gøre helt? Jeg tror ikke DTU-Risø og MEGAVIND tør sige nej til Østerild løsningen, da de er bange for, at de ikke får et vindmølletestcenter hvis de bliver ved med at stille krav.

Jeg forstår godt, at man skal sætte møllerne NORD-SYD. Hvad jeg ikke forstår, er at vindmøllerne placeres over 20 km inde i land. Hvor de faktorer der er vigtige bliver mere betydende, her tænkes på ruheden og den nedsatte vindhastighed, se bilag 1 samt turbulensen. Jeg har forstået, at MEGAVIND er et strategisk partnerskab mellem industrien, forskningsverdenen og de offentlige myndigheder. Megavind ledes af en styregruppe bestående af repræsentanter fra:

2

Aalborg Universitet, Balluff ApS, DONG Energy A/S , DTU Mekanik , Energinet.dk, Grontmij | Carl Bro, Risø DTU, Siemens Wind Power A/S, Vestas Wind Systems A/S og Energistyrelsen.

Megavind’s hovedanbefalinger er:

•En ny national prøvestation med 5-10 prøvepladser etableres inden 2010 i terræn med komplekse og veldefinerede vindforhold.

•Statslig og regional indsats i samarbejde med industrien for at finde placeringer til mindst 2 individuelle, fabrikantdrevne afprøvningsområder til prototyper.

•Højdegrænsen for prototype-møller på såvel prøvestationen ved Høvsøre som de kommende områder skal være 250 m.

Der tilkommer de krav der er opstillet af MEGAVIND i 2008.

Krav fra vindmølleindustrien:

”Antal og højde Ved etablering af 1-2 nye nationale prøvestationer bør der stiles mod at finde så store områder som muligt – som minimum med plads til 5 fundamenter til afprøvning pr. område. Hvis det skal være muligt også at anvende en ny national prøvestation til fuldskalademonstration af møllernes samspil med energisystemet, vil det være en fordel, at der planlægges for 1 prøvestation med 10 pladser – frem for 2 områder med hver 5 pladser. For de fabrikantdrevne områder ser industrien gerne plads til 5 møller på hver plads. Der bør kunne sættes møller op med maksimalhøjder på mindst 250 m for så vidt muligt at fremtidssikre prøveområderne og tage højde for den forventede teknologiudvikling frem mod 2015. Fremtidens prototyper vil være over 150 m. Der findes allerede i dag kommercielle møller over 150 m. Tyske Repowers 5 MW mølle har fx en totalhøjde på 170 m.” Kilde: Afprøvning og demonstration af vindmøller, Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft, MEGAVIND juni 2008. Konklusion: Et af MEGAVINDS krav er: komplekse og veldefinerede vindforhold. Så vidt jeg forstår er der ikke dette i Østerild plantage, man skal først til at måle hvilke forhold der er. Det er derfor uforstående at man ikke fremsætter flere forslag og så gå ud og måler eller at man havde foretaget målingen inden man melder ud at det er her test centeret skal være. Det er kun nødvendigt med 10 pladser hvis der skal afprøves møllernes samspil med energisystemet. Forslag til ændringer er at der opstilles 5 møller kystnært, således at man ikke skal fælde træer og samtidig sætter møllerne tæt på en eksisterende vindmøllepark således at, man kan afprøve møllernes samspil med energisystemet. Denne idé blev også fremsat af miljøministeriet på mødet den 8. oktober 2009 i Østerild. Vindmøllerne kan ligeledes forbindes vha. elkabler. Man kan vel godt stille en gruppe vindmøller et sted og så have en anden gruppe et andet sted i nærheden og så forbinde /tilkoble strømmen samme sted? Man trækker vel blot et kabel?

3

Vind-, terræn- og adgangsforhold For at en vindmølle skal kunne afprøves tilfredsstillende, er der en række fysiske krav til områderne:

� Vindforhold og andre klimabetingelser skal være kendte, komplekse og veldefinerede � Der skal være relativt gode vindforhold, for at et afprøvningsprogram kan gennemføres

inden for et acceptabelt tidsrum � Samtidigt bør de udvalgte pladser give mulighed for, at der i visse vindretninger er

komplicerede vindforhold med højere turbulens, så de kraftigere påvirkninger kan bidrage til at påvise eventuelle svagheder i dimensioneringen

� Der skal være gode adgangsforhold for personer, kraner og transport af hensyn til forsøg, service, udskiftning af komponenter og andre ændringer på prototypen

Kilde: Afprøvning og demonstration af vindmøller, Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft, MEGAVIND juni 2008. Konklusion: Her kunne det være rart med lidt uddybning. Især hvis man skal foreslå alternativer eller vurdere om det er det man får i Østerild Plantage er det vindmølle industrien vil have. Som det fremgik på mødet den 8. oktober 2009 i Østerild skal der både være turbulens og ikke turbulens. Hvis jeg har forstået det korrekt så vil høj turbulens medføre en kraftig påvirkning. Jeg vil derfor foreslå at en del af møllerne opstilles hvor disse krav gør sig gældende. Under alternative forslag vil dette blive uddybet. Hertil kommer, at vindressourcekortet som Energistyrelsen, Risø og EMD (Energi- og miljødata) har udarbejdet i 1999 viser, at vinden i det forslåede område er meget lavere end langs den jyske vestkyst. Det undre at man argumentere med at det skal blæse meget og så vælger et område der kræver fældning af træer samt at tidligere undersøgelser viser at vindenergien er halv eller to tredjedele af den vind man finder langs den Jyske Vestkyst. På figur 1 ses et lille udsnit af kortet fra bilag 1.

Figur 1. Udsnit af vindressourcekort fra 1999, se kildehenvisning i bilag 1.

Jeg har forstået at forsøgsmøllerne ikke kan stå i havstokken pga. en forkert type turbulens. Men hvorfor er det bedre over ujævn landjord? Ville det ikke være lettere at beskrive forhold omkring kystlinjen hvor man går fra en jævnoverflade til en strand eller klit, end en meget kompleks overflade som den der er vest for Østerild? Her er bakker og dale, træer og skove, industri og høje

4

skorstene osv. Derfor mener jeg, at hvis de kan stå 1 km ud fra kysten på høfder eller hvor langt nu Vindmølleindustrien mener, er tilstrækkeligt. Hvis høfderne på den centrale del af Vestkysten forlænges til 1 km eller længere vil man undgå den umiddelbare turbulens som følge af mødet mellem vand og land. Dermed undgår man de negative, land møder vand effekt.

2. Placering

”Placering Der er behov for nem adgang, når man skal teste prototypemøller. Man skal løbende kunne tilpasse og udskifte forskellige dele af vindmøllen under afprøvningen, og derfor er det nødvendigt at etablere testcenteret på land.

Regeringen har undersøgt hele landet for at få den bedste placering ud fra de kriterier, som er defineret af Risø/DTU og Vindmølleindustrien: Det skal blæse meget. Der skal være god afstand til naboer. Og området skal ikke være underlagt internationale bestemmelser om f.eks. fuglebeskyttelse. Østerild Klitplantage i Thisted Kommune er det eneste sted, som er fundet egnet. Desuden ejer staten en stor del af arealet, hvilket mindsker behovet for at opkøbe private arealer.

5

Området omkring testcentret berører et areal på i alt ca. 3000 ha. Testcentret vil på længere sigt kunne rumme 5-7 af verdens største vindmøller på op til 250 meter. For at sikre de rigtige betingelser for afprøvning af møllerne, skal de opstilles på en nord/sydgående række. Samtidig skal der være få hindringer omkring testmøllerne, især mod vest, og det er derfor nødvendigt at rydde dele af klitplantagerne. Dette giver mulighed for at genskabe de klitheder, som blev tilplantet for 70-120 år siden. Omfanget af skovrydning vil blive afklaret i løbet af det næste halve år, da det skal baseres på avancerede målinger af Risø DTU.

En stor del af det foreslåede område er ejet af staten, men det vil også blive nødvendigt at inddrage private endomme.”

I skriver at testcentret skal have ” nem adgang”. Det kan til fulde opfyldes ved flere af de alternative områder, se disse. Vejnettet til området er ikke det bedste, men en opgradering kan selvfølge hjælpe på det. Men har I nu overvejet, at der er flaskehalse over Limfjorden? Det er ikke alt der kan køres over de tre små broer eller gennem Limfjordstunnellen.

I skriver ”Regeringen har undersøgt hele landet” hvor er dokumentationen for dette. Det er en billig måde at overbevise borgere på. Jeg vil gerne se dokumentationen for at Østerild nu også er den eneste løsning. Jeg har fundet en internetside der hedder http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-vindmoeller. her kan man se hvor man kan opsætte møller. Er det den I har benyttet eller hvordan er I nået frem til at Østerild løsningen er den eneste?

I skriver ”…ud fra de kriterier, som er defineret af Risø/DTU og Vindmølleindustrien: Det skal blæse meget.” Men her blæser jo ikke så meget se bilag 1 og figur 1.

I skriver ”…Der skal være god afstand til naboer”.

Afstands- og miljøkrav Det er klart, at alle miljø- og afstandskrav skal overholdes i forbindelse med etableringen af nye pladser til demonstration af prototyper. Der bør så vidt muligt arbejdes for at identificere områder med god afstand til nærmeste naboer for at opnå tilstrækkelig rummelighed i afprøvningsmulighederne og for at tage størst muligt hensyn til omgivelserne. Som ved alle større anlæg skal der i forbindelse med udpegningen af områderne udarbejdes en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), inden området kan godkendes. Kilde: Afprøvning og demonstration af vindmøller, Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft, MEGAVIND juni 2008. Konklusion: Her er det manipulation af borgerne, på mødet i Østerild blev det også påpeget at det var vigtig at finde område hvor der ikke boede mennesker og især områder der ikke skulle eksproprieres. Jeg tror at ministeren er blevet fejlinformeret. På figur 2 ses hvor meget af Østerild Plantage der er ejet af standen og hvor tæt beboerne bor på området. På figur 3 vises hvor meget beskyttet natur der er i området. Som dokumentation jeg vist et kort over området hvor alle nationale og internationale beskyttelsesområder er vist. Det er grov manipulation af borgerne, at man i ideoplægget, ikke viser dette og at man ikke viser hvordan man har fundet Østerild Plantage.

6

Figur 2 Kort fra http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-vindmoeller. Kortet viser at der ikke er plads til store møller i Østerild Plantage i øvrigt er der flere områder der ikke ejes af Staden.

Figur 3. Kort fra www.Arealinfo.dk. Kortet viser de områder der er underlagt nationale og internationale beskyttelseszoner. Endvidere har man i ideoplægget ikke vist hvor beboerne i området boer. Men der er mindst 10 beboelsesejendomme der skal flytte og ved at ”snyde” med 44 DB grænsen kommer det til at se ud som om, at det kun rammer disse 10 ejendomme. Det blæser altså en del fra nordvest, men også fra sydvest og det kan også blæse ret voldsom fra nordøst. Det blev dog også sagt på borgermødet, at der var talt om en grænse der ville blive flyttet / justeret. MEN her var det vindmølleindustriens krav der kom først, igen. Manipulationen i form af figurens form kan få flere mennesker til at afholde sig fra indsigelse af de ikke kan se det kommer til at berøre dem.

7

Hvad med de mennesker der bor så de også bliver berørt af lyd eller andet eller dem der i dag benytter området? Vil der blive skabt kompensation for dem? Der er på kortet tegnet 44 DB, men der burde også være tegnet 40, 38, 36 …., 0 DB på. Så kan de der bor i området jo se om de bliver berørt eller ej.

Endvidere burde man tegne skyggegrænser, når solen står lavt og rammer møllevingerne vil skyggen ramme meget langt væk. Det er en let beregning for vindmøllefolk så det burde have været vist. Endvidere burde der være lavet en 3D animation og fotos med hvordan møllerne og måle master se ud i landskabet omkring Østerild og omegn. Men dette skal medtages i VVM-redegørelsen.

I skriver ” Og området skal ikke være underlagt internationale bestemmelser om f.eks. fuglebeskyttelse.” Hvad med nationale bestemmelser, se figur 3, skal de ikke også med? Endvidere udlader I at vise internationale beskyttelsesområder i ideoplægget.

I skriver ”Desuden ejer staten en stor del af arealet, hvilket mindsker behovet for at opkøbe private arealer.” Her bør der skelnes mellem beboelse og anden ejendom. Hvis der er tale om beboelse er jeg til dels enig med ministeren, det er ikke morsomt at blive smidt ud af ens ejendom. Er der tale om landbrugsjord eller anden jord som privatskov er sagen anderledes. Her vil man lettere kunne finde erstatningsjord til de lodsejere der bliver berørt. Endvidere vil korn eller andre afgrøder ikke blive berørt i så stor udstrækning da genen primært er støj.

Under punktet alternativer er der opstillet 3 alternativer. De tre alternativer viser, at der er flere områder der lever bedre op til de kriterierne ministeren stiller medhensyn til at området skal være offentligt ejet, der skal være langt til naboer og der skal være masser af vind.

I skriver ”Samtidig skal der være få hindringer omkring testmøllerne, især mod vest, og det er derfor nødvendigt at rydde dele af klitplantagerne.” I dette afsnit skriver i dele af klitplantagerne. På mødet i Østerild den 8. oktober 2009 blev der ikke lagt skjul på at det ville blive alle træer i vindfeltsområdet og i det område i kalder testområdet. Det vil sige, at der skal fældes ca. 15 km2 skov. Endvidere kan der komme begrænsninger på hvad og hover man får lov til at bygge.

Som jeg påpegede på mødet, er det ikke fordi det er hyggeligt med alle de træer, klitplantagen har et formål. Det kan godt være at klimaet p.t. medfører, at vinden er lidt anderledes i dag og at det store næringsindhold i luften medfører at bevoksningen gro hurtigere end den gjorde for 100 år siden. Men hvis træerne i vindfeltet fjernes, vil beskyttelsen mod nord og nordvest for mange mennesker og for flora og fauna forsvinde. I dag er der ikke kun skov i vindfeltet der er også læbælter. Læbælter giver læ for vinden således, at landmanden ikke behøver at frygte en hårdvind når han har sået sin afgrøde om efteråret eller om foråret. Hvis der ikke er læbælter vil alt humus på overjorden blæse væk og nye spirer af afgrøder kan skades. Endvidere vil storme gøre mere skade på eksisterende beplantning og bygninger. Om sommeren vil befolkningen omkring vindfeltet opleve havgus i nogen flere dage end det er tilfældet i dag.

8

Ved fældning af træer skal lokalklimaet undersøges og det skal dokumenters at der ikke sker en væsentlig ændring til skade for områdets befolkning, flora og fauna.

I skriver at, ” Omfanget af skovrydning vil blive afklaret i løbet af det næste halve år”. I skriver også i jeres tidsplan at VVM og lovforslag skal fremsættes 11. december 2009. Omfanget af skovrydningen vil derfor ikke være til ende bragt inden der skal tages stilling til projektet. Dette er helt uanstændigt.

Naturkanon

Danmarks naturkanon Nu har vi fået en dansk naturkanon. Den er lavet af miljøministerens naturkanonudvalg, som både omfatter 12 eksperter og en borger fra hver af de 5 regioner i Danmark. Udvalget har arbejdet sig frem til den første danske naturkanon på baggrund af befolkningens forslag. Naturkanonen skal bl.a. bruges til formidling om naturen i landets skoler. Hvad kom med? Naturkanonen omfatter 17 kategorier med 216 udvalgte eksempler på dansk natur, som på én eller anden måde er noget særligt. Enten fordi det har en god fortælleværdi, fordi det er sjældent, og vi skal passe på det, eller fordi det bare er noget, vi alle sammen kender og synes er typisk dansk. Kilde: http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/657DDD7C-0263-479D-ADD7-1707317EDBE3/0/Kanonfolder.pdf

Østerild Klitplantage Thy

Udgivet: 2008

Østerild Plantage blev anlagt i årene 1889-1940, primært for at standse sandflugten.

I vest er plantagen præget af det barske klima og den sandede jordbund, mens man får et helt anderledes indtryk i plantagens østlige del, hvor der er mere løvskov. Her ligger kun et tyndt sandlag over den frodige jordbund.

Længst mod øst grænser plantagen op til Tømmerby Fjord, som hører til naturreservatet Vejlerne.

I Østerild Klitplantage finder du både de store vidder og den stille idyl.

Plantagen er karakteriseret ved sin store variation, men også ved de

9

mange tilbud til skovgæsten. Kilde: http://www.skovognatur.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/atilaa/Oesterild.htm

Som der står skrevet på hjemmeside: I Østerild Klitplantage finder du både de store vidder og den stille idyl. Men det gælder vist ikke mere. Det er virkelig grotesk at man den ene dag foreslår området udlagt til test af megamøller og den næste dag udgiver området som en del af den danske naturkanon.

Forslag og idéer

3. Hvad fokuserer VVM-redegørelsen på?

”Hvad fokuserer VVM-redegørelsen på? Miljøministeriet vil i samarbejde med Vindmølleindustrien, Risø/DTU og Thisted Kommune belyse anlægget, så projektet får så få miljømæssige konsekvenser som muligt.

Miljørapporten vil bl.a. belyse de miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboer, natur og landskab.

VVM-redegørelsen vil primært fokusere på > Landskabelig påvirkning > Støj- og skyggeproblemer > Sikkerhedsafstande til øvrige tekniske anlæg > Konsekvenserne for de trækkende fugle > Konsekvenserne af ændring af klitplantagerne til klithede > Påvirkningen af flytrafikken > Konsekvenserne for beboerne i området > Lovgivnings- og planmæssige bindinger” VVM-redegørelsen skal endvidere fokusere på alternativer. På konsekvensen for Fuglebeskyttelsesområderne: Vestlige Vejler, Arup Holm og Hovsør Røn samt Østlige Vejler samt habitatområdet: Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Men også på Ramsar området: Vejlerne og Løgstør Bredning. Konsekvenserne for de trækkende fugle bør ændres til alt fauna. Herudover bør spørgsmålet til fortidsminder, egnens kirker og fredskov medtages.

Landskabelig påvirkning

Under landskabelig påvirkning er det vigtig at der undersøges hvordan terrænforholdene er i området. Husk at det ikke er et fladt terræn, men at der er høje bakker også der hvor møllerne skal stå. Se figur 4

10

Figur 4. Højdeforhold i grov målestok.

Der skal udarbejdes animationer der kan vise hvordan møllerne vil ses i landskabet. Endvidere skal der fremstilles kort og billeder så man kan se hvordan landskabet ser ud efter den store træfældning.

Man bør også undersøge hvordan det nye landskab udvikler sig. Hvordan ser det ud dag 1 og hvordan ser det ud om 50 år.

Støj- og skyggeproblemer

I dette afsnit skal der ikke blot angives 44 db grænsen, man bør vise hvordan støjen aftager pr. 2 db således at man får 44 db, 42, 40 osv. ned til 0 db. Der bør angives hvordan man vil sikre at støjgrænsen overholdes og støjens indvirkning på mennesker og dyr. Herunder husdyr.

Endvidere skal der angives hvordan skygger vil ses både ved sollys, men også ved fuldmåne. Her på egnen kan månen især i vinterhalvåret lyse ret meget. Når der er sne og frost kan man se langt i måneskin. I disse tilfælde vil der også være lys/skygge om natten. Der skal vises den maksimale skygge påvirkning, således, at man ser på solen når den stiger op længst mod nordøst og ned i nordvest. Men ikke kun i disse situationer, da solen vil skabe andre skygger ved vintersolhverv end ved midsommer.

Sikkerhedsafstande til øvrige tekniske anlæg

Skal de vindmøller der står i området fjernes hvad med højspændingsledningen der går gennem området?

11

Konsekvenserne for de trækkende fugle

Konsekvensen for Fuglebeskyttelsesområde: Vestlige Vejler, Arup Holm og Hovsør Røn samt Østlige Vejler samt habitatområdet: Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Men også på Ramsar området: Vejlerne og Løgstør Bredning. Her bør overvejes hvad man gør med rovfuglene – det bør undersøges hvordan hele floraen og fauna i området vil reagere på møllerne og at man ændre landskabet. Den flora og fauna der bor i natur2000 området skal have samme vilkår efter at landskabet er ændret og møllerne er opsat, hvis disse påvirkes skal der laves erstatningsnatur.

Konsekvenserne for de vilde dyr og husdyr

Hvordan vil man takle kronvildtet samt andet vildt i området der bor i skoven? Endvidere kan støjen og lys/skygge fra vindmøllerne muligvis forstyrre både vilde dyr og husdyr i området.

Konsekvenserne af ændring af klitplantagerne til klithede

Her skal ses på konsekvensen på floraen og faunaen, men også på landmandens marker og deres begrænsede dyrkningsmuligheder i fremtiden. Hvilke restrektioner kommer der på privat ejendom? Er det muligt at undgå sandflugt i starten? Hvordan vil man ændre fra klit til klithede? Hvor lang tid til det tage før vegetationen er tæt og bindende? Det bør undersøge om der i stedet kan plantes bjergfyr så ruheden i området bliver mere jævn uden at det medføre at befolkningen, flora og fauna påvirkes uden for vindfeltet.

Der bør opstilles CO2 regnskab og ilt - regnskab. Den skov der fældes vil binde ca. 15.000 ton CO2 om året dette bliver mindre ved at ændre til klithede da mindre planter binder mindre CO2. Med hensyn til ilt vil 1 km2 producere 1130 ton ilt om året. Dette medfører at der ske et tab på over 10.000 ton ilt.

Påvirkningen af flytrafikken

Vil Thisted lufthavn få problemer i fremtiden? Vil vi slippe for NATO øvelser med lavt flyvende fly?

Konsekvenserne for beboerne i området

Her bør hvert område undersøges for sig, så hver enkelt beboer i området kan se hvad det har af konsekvens for ham eller hende. Det betyder at området hvor der er over 0 DB bør angives. Det samme skal gøres med lys/skygge påvirkninger. Herudover bør de restriktioner der kommer til at gælde for de enkelte beboere i vindfeltet belyses og angives.

For beboere lidt længere væk kan den nedsatte ruhed skabe mere bæst og dermed gene i form af ændret klima. Det bør undersøges hvor langt væk fra området dette sker og hvilke ændringer det har. Herunder hvordan havgus og øget vind påvirker ind i land. Endvidere bør det belyses hvordan projektet påvirker området som turistområde. Herunder hvordan opstilling af møllerne påvirker

12

Nationalparken, samt brugere af området. Det være sig mennesker der går tur, hundeskov, jagt mm.

Lovgivnings- og planmæssige bindinger

De ændrede forhold for lokalbefolkningen bør undersøges. Hvilke begrænsninger er der på privat ejendom i fremtiden? Hvor må man plante træer, bygge til huse og opføre lader, stalde og siloer osv?

Der bør være et krav, at gældende lov holdes altså at der plantes 2 træer for hver træ der fældes i fredskov.

Alternative forslag:

Der gives her en række alternative forslag som skal medtages i VVM-redegørelsen. VVM-redegørelsen skal kikke på om disse områder kan leve op til de krav som vindmølle industrien stiller. Da miljøministeren stiller krav om at så få arealer som muligt skal eksproprieres, må det fremgå tydeligt hvad der er tale om. Er der tale om ekspropriation af jord eller beboelsesejendomme. Jeg kan forstå ministerens begrundelse for beboelsesejendomme altså at en familie eller person må forlade hus og hjem. Men hvis der blot er tale om privat skov eller landbrugsjord hvor man i princippet kan finde erstatningsarealer så kan jeg ikke forstå argumentet.

Alternative placeringer

1. Klosterheden og ud for Ferring Sø

Der opstilles 5 møller, ud for Ferring Sø, der har vandoverfalden som nærmeste nabo. Vindmøllerne bliver udsat for høj vindpåvirkning og salt og havvand. Møllerne kan evt. flyttes ud på høfderne og adgangen kan lettes ved at der bygges/opføres arbejdspontoner når der skal skiftes vinger og foretages detaljeopmåling af møllerne. Der opstilles 5 møller i Klosterheden. Ingen personer skal flytte, men der er muligvis tale om ekspropriation af jord men ikke af beboelsesejendomme. Adgangen er intet problem, da der er større veje tæt på Kosterheden og der kan anlægges veje til Ferring Sø ligesom man vel regner med at skal anlægge veje til Østerild. Man skal ikke over Limfjorden.

13

Figur 5: Kort fra http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-vindmoeller.

Figur 6: Kort fra www.Arealinfo.dk.

2. Ved Ringkøbing Fjord og tæt på dansk vindmølle industri’s vugge. 9 til 10 vindmøller opstilles ved Ringkøbing Fjord. Her er primært sommerhuse og ingen beboere i feltet mod øst. Nogle af møllerne kan evt. opstilles så de står på stranden (høfder eller bølgebrydere). Det har været et ønske fra region midt at være førende på dette felt og der er i de sidste dage fremkommet oplysninger om at Vestas udvider deres udviklingsafdelingen, men det kan jo være at der er planer om et nyt forsøgsstation her. Adgangen er let og ubesværet da der allerede er veje i nærheden.

14

Figur 7: Kort fra www.Arealinfo.dk.

Figur 8: Kort fra http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-vindmoeller.

3. Blåbjerg klitplantage. Bedre end Østerild. Da området ejes af staten, der er ingen natura 2000. Møllerne kan stå nord syd og der skal ikke ske ekspropriation af private hjem. Området bør undersøges på linje med Østerild plantage og ministeriet bør undersøge hvorfor denne løsning ikke er valgt. Der er endvidere meget mere vind her end i Østerild.

15

Figur 9: Kort fra http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-vindmoeller.

Med venlig hilsen

Signe M. Ingvardsen

Gl. Feggesundvej 103

Amtoft

7742 Vesløs

16

Bilag 1:

Kilde: http://www.emd.dk/Documentation/DK%20Wind%20Resource%20Map/