MARTS 2016

ADFÆRD

ADFÆRD er Dansk Nudging Netværks nye magasin til alle de fantastiske medlemmer som vil vide mere. ADFÆRD sætter fokus på adfærdsarkitektur i almindelighed og nudging i særdeleshed. Her vil vi vise jer, hvordan nudging bliver brugt af andre og udruste jer med ny viden til jeres daglige arbejde.

I denne første udgave af ADFÆRD sætter vi fokus på, hvad et nudge er og ikke er. Nudging er nemlig ramt af en børnesygdom - udbredte misforståelser og en pludselig opblomstring af ”eksperter” fra højre og venstre. Derfor har vi samlet en række artikler og indlæg der kommer ind på, hvordan man kan og bør bruge nudging. Vi har også kigget lidt ud over verden og fundet de mest interessante Nudge-nyheder til jer.

Vi håber, at I vil tage ADFÆRD som et lille nudge til udforske alle de mange muligheder, som nudging åbner for og som endnu ikke er udnyttet til fulde.

God læselyst fra DNN!

DNN KURSUS 2016:NUDGE – I TEORI OG PRAKSIS

Arbejder du med målrettede adfærdsforandringerindenfor den offentlige eller private sektor? Så skylderdu dig selv at tage en ordentlig efteruddannelse inudging. Over 7 formiddage bliver du undervist afDanmarks førende eksperter i nudging og adfærd.Kurset er koncentreret, og derfor har vi et begrænsetantal pladser til rådighed.

Deltagerne opnår anvendelsesorienteret viden omdet teoretiske fundament under nudging. Herlærer du definitionen, de psykologiske principperog etikken bag nudging. Som praktiker får duhåndgribelige værktøjer til at udvikle og evaluerenudges.

Pris: 17.500,- ex momsKontakt Daniel Johnny Lord på djl@ruc.dk for at tilmelde dig.

DU BLIVER UNDERVIST AF:

Pelle Guldborg Hansen, Adfærdsforsker på RUC

Andreas Maaløe Jespersen, Ph.d.-studerende på RUC

Karsten Schmidt, Ph.d.-studerende på RUC

KURSUSDATOERNE ER:d. 13. apr. Kl. 09.30-12.00d. 20. apr. Kl. 09.30-12.00d. 27. apr. Kl. 09.30-12.00d. 04. maj Kl. 09.30-12.00d. 11. maj Kl. 09.30-12.00d. 18. maj Kl. 09.30-12.00d. 25. maj Kl. 09.30-12.00

EN BLOG DU SKAL FØLGE..

Som medlem af Dansk Nudging Netværk er vi ret sikre på, at du har en svaghed for adfærdsvidenskab og nudging. Derfor vil vi gerne dele et lille guldkorn med dig. I forbindelse med at den ene forfatter til Nudge bogen Richard Thaler udgav sin nyeste bog (Misbehaving: The Making of Behavioural Economics), er der blevet oprettet en blog, hvor det vrimler med gode eksempler på nudging. Her finder du et tilbagevendende tema ved navn ”Nudgespotting”, hvor bloggens forfattere indsamler nudges fra forskellige steder i verden. Senest var det samlet en række miljønudges fra New Zealand. Ind imellem er der også indlæg der handler om irrationelle mennesker generelt, så den er på alle måder ret underholdende. Nyd den og del den med dine kollegaer!.

Du finder bloggen her.

ADVARSEL: VIDEN ER IKKE EN FORUDSÆTNING FOR AT UDTALE SIG OM NUDGING... HELLER IKKE FOR PROFESSORERLinkedIn-indlæg af Pelle Guldborg Hansen, 28. januar 2016.

Er der en ting, der ikke er mangel på i Danmark, så er det personer der ønsker at profilere sig på nudging. I noget der kan ligne et Deja Vu fra den engelske erfaring er det sidste skud på stammen professorer fra udefrakommende felter, der prøver at skabe opmærksomhed om deres egen forskning ved at bruge nudging som en stråmand - og, advarsel, viden om nudging er ikke en forudsætning for at råbe højt eller blive hørt.

"Ny professor i sundhedspædagogik: Drop nudging"Således lød pressemeddelelsen som DPU udsendte i anledning af Karen Wistoft tiltrædelsesforelæsning der fandt sted fredag d. 22. januar på DPU i Emdrup, København. Det var naturligvis noget af en "Breaking News Headline", der fangede min opmærksomhed, men efter nærmere læsning stod det dog klart at det ikke var et arrangement man behøvede at tage tid ud til.

Selvom der naturligvis ikke kan forventes argumentation i en pressemeddelelse vil jeg opfordre interesserede læsere i at læse denne på følgende link før vi går videre.

Jamen, ok.

Så nudging giver altså "ikke [børn] en kritisk bevidsthed om mad, men skubber dem i en retning, uden at de forstår hvorfor", udtaler Karen Wistoft.

Dem der kender lidt til logik og retorik husker nok at "men" logisk er et "og", som ofte benyttes til at smugle en påstand uset ind ad bagdøren. Og det er netop hvad Karen Wistoft får gjort her.

Jeg tror de fleste nudge-interesserede umiddelbart kan medgive, at nudges ikke sigter på at uddanne målgruppen med kritisk argumentation. Men at kritisere nudging for være et dårligt redskab når det kommer til dette ville være som at kritisere en ringeklokke på en cykel for ikke at lære børn om trafikreglerne.

Minus forståelse?Men er det så sandt, som Karen Wistoft forsøger at udlægge det, at det samtidig betyder at nudging skubber folk i en retning "uden at de forstår hvorfor"?

Rent logisk er der ingen sammenhæng mellem denne påstand og så påstanden om at nudging er et dårligt redskab til at uddanne folk i en kritisk bevidsthed. Det ville være som at påstå, at da ringeklokker, blinklys, skilte osv. ikke lærer børn om trafikreglerne så påvirker de børnenes trafikadfærd uden at de forstår disse regler. Det ene følger ikke rent logisk af det andet. Med andre ord, så er det en påstand, der er kontingent (dvs. empirisk, a posteriori eller hvilket akademisk begreb man nu foretrækker for erfaringen).

Og hvad er så erfaringen, der kunne give anledning til denne påstand?

Uhahahadada: ubevidste påvirkningerJa, det fremgår ikke tydeligt af pressemeddelelsen (om end det antydes i formuleringen af friskskårne gulerødder som "en klassisk metode at snyde noget sundt i barnet"). Til gengæld bliver det tydeligt, hvis man finder et sæt slides frem som Karen Wistofts har brugt til et oplæg med titlen "Nudging" i 'etisk råd' d. 12. november 2015. Slides som du kan finde her.

Her viser det sig hurtigt, at den nye professor i sundhedspædagogik mener at det empiriske belæg for påstanden om at nudging skubber folk i en retning "uden at de forstår hvorfor" er at nudging fungerer (eller minimum er kendetegnet ved at fungere) via mere eller mindre ubevidste adfærdsforandringer (slide 6), samt gennem "information der ikke i større omfang kræver bevidst bearbejdning" (slides 6) og er et godt redskab, "hvis man vel at mærke ønsker at styre befolkningens sundhed i en bestemt retning uden bevidst refleksion" (sidste slide).

Hvis dette var tilfældet, så ville det selvfølgelig være sandt at nudging ikke giver "en kritisk bevidsthed om mad, men skubber dem [børn] i en retning, uden at de forstår hvorfor".

Fluer i urinalen, fodspor til skraldespanden og sms'er fra tandlægenLad os starte med at bemærke, at - hvis sand - så betyder dette selvfølgelig ikke at nudging udelukker eller modarbejder en kritisk bevidsthed. Nudging og kritisk bevidsthed ville kunne sameksistere uden konflikt. Dette vender vi tilbage til.

Lad os dernæst bemærke, at påstanden om at nudging er kendetegnet ved ubevidste påvirkninger er noget vås.

At Karen Wistoft nok ikke er helt skarp på nudging afsløres allerede i og med de eksempler hun tilsyneladende benytter til at karakterisere nudging ved: Ny Nordisk Hverdagsmad og syngende Grønlandske skraldespande (!!??).

Her tænker jeg at det måske havde været en god ide at orientere sig om, at der er en hel klasse af nudges der virker i kraft af at arbejde med udgangspunkt i den begrænsede menneskelige opmærksomhed, de såkaldte "opmærksomhedsnudges". Jeg nævner i flæng fra listen af de mest kendte: fluen i urinalen, de lysegrønne skraldespande med fodspor i København og udbedt stillingtagen til organdonation. Dertil kommer hukommelseskategorien når den krydser med opmærksomhed, der blandt andet omfatter klassiske sms-reminders fra tandlægen. Så er der selvfølgelig også de forskellige motivationsnudges som implementeringsintentioner, "don't break the chainmekanismer" og planlægningsstrategier.

Det sagt, så er der masser af nudges der virker mere eller mindre automatisk (hvilket, for dem der kender til dual processteori, ikke er det samme som at sige ubevidst og uden mulighed for at ignorere dem).

Mindre tallerkenstørrelse for at undgå madspild og overspisning, udskårne gulerødder eller æbler for at få folk til at spise mere, at spise i fællesskab på plejehjem for at øge appetitten. Men at karakterisere nudging som væsensbestemt ved ubevidste adfærdspåvirkninger er noget... vås.

At indikere at det i sidste ende kan føre til angst for mad og spiseforstyrrelser... det gider jeg egentlig ikke at kommentere på.

KommentarDet jeg gider at kommentere på er, at jeg finder det ærgerligt, at en professor ser det nødvendigt at markedsføre sit ellers beundringsværdige og værdifulde arbejde med at slå plat på nudging.

Som sagt så kan nudging og kritisk bevidsthed sameksistere uden konflikt og flere og flere studier indikerer tilmed at de kan understøtte hinanden positivt (Prof. Dr. Denise de Ridder fra Utrecht Universitet leder en række eksperimenter på dette område p.t.). Friskskårne gulerødder i sofaen kan gøre det lettere at gøre det til en fast vane, samt at nyde at spise grønt.

Gode implementeringsintentioner som at planlægge sin motion på forhånd kan gøre det lettere at dyrke motion. Mindre tallerkner i kantinen kan forhindre at man ufrivilligt kommer til at overspise til sin egen oprigtige fortrydelse.

Der hvor Kant tog fejl var ved at tro at det skal være en sur pligt at gøre det rigtige, herunder at leve sundt.

Der hvor Kant havde ret var i at oplysning er en god ting. Så derfor vil jeg opfordre den nyudklækkede professor til at foruden forsat at forske i hvordan vi kan lære vores børn en kritisk bevidsthed om mad, så samtidig at gøre det til sin særlige opgave at orientere sig med en kritisk bevidsthed i forskningen på området for nudging.

Gode steder at starte er fx:HANSEN, P.G. Skov, KL; Skov, LR (2016). Making Healthy Choices Easier: Regulation vs. Nudging. The Annual Review of Public Health, Vol. 37, March 17.

HANSEN, P.G. (2016). The Definition of Nudge and Libertarian Paternalism: Does The Hand fit the Glove? The European Journal of Risk Regulation.

HANSEN, P.G.; Skov, KL; Skov, LR; Jespersen, AM; Schmidt, K (2016) Apples vs. Brownies : A Field Experiment in Rearranging Conference Snacking Buffets to Reduce Short-Term Energy Intake. Journal of Foodservice Business Research, Vol. 19, Nr. 1, 2016.

HANSEN, P.G. & Jespersen, A.M. (2013). Nudge and the Manipulation of Choice. The European Journal of Risk Regulation, Vol. 4, Issue 1, pp. 3-28, 2013

PUF ELLER PLATPå kommunikationsforum har der længe været fokus på nudging. Denne artikel er blandt de 10 mest læste i 2015, og hjælper læseren til at forstå hvad der egentlig menes når nogen siger nudging. Og hvad der ikke menes. For overhovedet at kunne begynde bliver Pelle Guldborg Hansen og Clara Zeller først nødt til at gøre op med nogle af den mange misforståelser der hersker om Nudging.

Artiklen ”Puf er plat” er værd at læse, fordi der endelig bliver sat ord på hvordan nudging adskiller sig fra andre former for adfærdspåvirkning. Hvis man arbejder med at ændre menneskers adfærd, så er nudging et vigtigt værktøj at kende til, fordi det åbner dørene for andre former for påvirkning end straf eller information. Som med alle andre hjælpemidler skal man vide, hvornår det skal bruges, og her hjælper artiklen med at give dig et tydeligt billede af hvornår et nudge kan være den bedste løsning i dit arbejde.

Læs hele artiklen på kommunikationsforum.dk ved at klike på linket her.

HVAD ER NUDGING EGENTLIG?

I denne artikel på Videnskab.dk ser Ph.d. studerende fra Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, Erik Gahner nærmere på videnskabeligheden i programmet Vanens Magt fra DR. Programmet blev sendt d. 12. November 2014, så her er ikke tale om helt ny viden, men Erik Gahner udviser en fantastisk evne til at sætte fingeren på det ømme punkt. Han kommer blandt andet rundt om eksperimentdesign, manglende referencer og ikke underbyggede antagelser.

Hvis man er interesseret i nudging, og overvejer om man skal bede nogen om hjælp til at udfører et eksperiment, så kan det være rigtig fornuftigt at tage sine ”Erik Gahner briller” på og gå lidt kritisk til værks. Danmark har nemlig rigeligt med ’halvstuderede røvere’ som Gahner kalder dem.

Læs hele artiklen på videnskab.dk ved at klikke her.

Foto: Anders Ågård/DR Presse

ADFÆRDSVIDENSKAB I DE AMERIKANSKE PRIMÆRVALG

Som i alle andre valg er en af de vigtigste ting at få befolkningen til at stemme. Uanset hvad man så ender med at stemme på, så er den (eneste) ting alle kandidaterne er enige om, at man skal op af sin sofa og ud for at stemme. Det gælder naturligvis også til de amerikanske primærvalg, der lige nu rydder forsiderne i de udenrigspolitiske nyheder. Her har kandidaterne valgt forskellige tilgange til at få deres vælgere ud af døren, og i denne artikel finder du en række eksempler på, hvordan Hillary Clinton og Ted Cruz hver især har brugt indsigter fra adfærdsvidenskab til at lokke folk til stemmeboksen.

Læs hele artiklen på The New York Times ved at klikke her.

BELØNNER DET FRIE MARKED MANIPULATION OG SVINDEL? DET PÅSTÅR TO PROFESSORER I ØKONOMIGeorge A. Akerlof er professor i økonomi ved Berkeley. Sammen med Robert Schiller, der er professor i økonomi ved Yale, har han skrevet en af de mest interessante bøger i 2015; Phishing fo Phools– The Economics of Manipulation and Deception. Ifølge de to forfattere så har det frie marked ikke bare skabt en motivation til at skabe og sælge stort set alt, hvad man kan lave profit på, det har også skabt grobund for nogle forretningsstrategier der, på en måde der minder om kræft, finder et levested i en ellers sund balance. De formulere det selv således:

”Insofar as we have any weakness in knowing what we really want, and also insofar as such a weakness can be profitably generated and primed, markets will seize the opportunity to take us in on those weaknesses. They will zoom in and take advantage of us. They will phish us for phools.”

Vi er glade for at kunne give medlemmerne af DNN et udsnit af bogen, som en forsmag. Vi er helt sikre på at i vil finde det mindst lige så spændende som vi gjorde. Link.