18
MATERIALELÆRE GRUNDFORLØB Lars Henrik Petersen KTS, Nørrebro.

Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

MATERIALELÆREGRUNDFORLØBLars Henrik PetersenKTS, Nørrebro.

Page 2: Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

1. HVORFOR MALER VI?

Page 3: Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

2. HVORFOR MALER VI?

Page 4: Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

3. HVORFOR MALER VI?

Page 5: Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

Hvorfor maler vi?

Page 6: Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

I MATERIALELÆRE SKAL VI VIDE NOGET OM FØLGENDE BEGREBER:Malematerialernes sammensætning

Page 7: Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

EN MALING BESTÅR TYPISK AF FØLGENDE DELE:

• Viskositet = ændres ved forskellige temperaturer og ved fortynding (viskositeten er et udtryk for, hvor tynd hhv. tyk en lak er. Viskositeten har betydning for, hvordan lakken flyder, hvordan sprøjtedyser skal indstilles, hvor tykt et lag der kan påføres osv.)

• Texotropisk = Utrolig let at påføre uden løbere (texotropisk)

• Flydeevne = glykol/additiver som gør det muligt at male en flot overflade, uden strøg fejl

Page 8: Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

FORTYNDING OG OPLØSNINGSMIDLER

Vand er det eneste uorganiske fortyndings – og opløsningsmiddel, der findes.I maling virker vand som et fortyndingsmiddel og i eks. tørklister virker det som et opløsningsmiddel.

Glykol kan være indbygget i et bindemiddel som blødgøringsmiddel og forhindre endvidere vandet i malingen at fordampe for hurtigt.

Sprit anvendes i enkelte malerprodukter som fx i shellak

Mineralsk terpentin anvendes primært som opløsnings- og fortyndingsmiddel i alkydmalinger.

Cellulosefortynder bruges i specielle malervare. Til tros for navnet indeholder materialet ikke cellulose, men en kombination af opløsningsmidler som fx toluen og acetone.

Page 9: Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

LIM som bindemiddel

Lim har gennem århundrede været anvendt som bindemiddel i maling

Celluloselim og klister fremstilles af træstof fra bøgetræ, fyrretræ og halm. Tilligere blev det brugt som bindemiddel i limfarve der anvendtes på lofter og vægge. I dag bruger vi det stort set kun til tapetopsætning.

Stivelsesklister bliver lavet af rugmel eller kartoffelmel med alkali, ” alkalisk, ældre kemisk betegnelse for basisk. Ordet bruges stadigvæk, idet alkalier(hydroxider af alkalimetaller) opløst i vand hører til de mest

anvendte stærke baser.” hvorved der frigives stivelsesholdligt limstof. Anvendes til tapetopsætning.

Læderlim har været kendt siden oldtiden, og middelalderens kunstmalere anvendte den i stor udstrækning som bindemiddel.

Page 10: Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

• Bindemidler i malerfaget er fx PVA-plast, acrylplast, syren, epoxy, polyuretan. Afhængig af bindemidlernes forskellige egenskaber kan de fortyndes med vand eller specialfortynder.

• I de fleste materialer vi arbejder med, kaldes bindemidlet en dispersion og fælles for dem alle er, at de kan fortyndes med vand.

• Tre forskellige monomere, kædes sammen og danner molekyleklumper. Alle plast-dispersioner er opbygget af lignende plastkugler , der er fordelt i vand.

BINDEMIDLER:

Page 11: Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

10 MIN. PAUSE

Page 12: Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

INDTRÆNGNING OG BINDEMIDLER

Page 13: Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

BINDEMIDLER OG TØRRING: DISPERSION

Page 14: Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

KEMISK TØRRING: EMULSION

Page 15: Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

KVÆLDNING / VANDBESTANDIGHED:

Page 16: Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

DIFFUSIONSÅBEN:

Page 17: Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

VANDBESTANDIGHED:

Page 18: Materialelærer 1 Grundforløb 2 for bygningsmalere

SLUT