Doktorleg i børnehaven

Min baggrund

• Søren Gundelach

• 61 år – far til 6-8 piger og drenge mellem 13-38 år. Fem børnebørn 1-6 år (tre drenge – to piger)

• Uddannet børnehavepædagog, institutionsleder, pædagogisk sekretær i LFS, cand.pæd.pæd., underviser, kontorchef i Århus Kommune. Beskikket som censor ved pædagoguddannelsen.

• Siden 2001: Chefkonsulent og partner i UdviklingsForum

• Se også www.udviklingsforum.dk

Indhold i oplæg

• Lidt historie

• Samarbejde mellem forældre, ledelse og medarbejdere

• Regler for medarbejdere i daginstitutioner

• Hvad skal børn vide hvornår

• Undersøgelse i 400 børnehaver – hvad siger medarbejderne om doktorleg?

• Hvad gør børn – helt konkret

• Det normale og det unormale

• Forskel mellem leg og overgreb

• Hvad gør de voksne – hvordan gribe ind? Hvordan spørge?

• Spørgsmål, kommentarer

Børns seksualitet – historisk rids • For 100 år siden: Man troede t onani kunne gøre børn

sindssyge, døve, blinde, få dem til at vokse forkert mv.

• 1970’erne – 1980’erne: Ungdomsoprør, kvindefrigørelse, p-piller, fri abort, ællebællebollebøger, seksualundervisning i skolen, bare bryster på legepladsen.

• 1990’erne: AIDS og seksuelle overgreb mod børn.

• 2010’erne: Porno på pc´en og forbud mod at fotografere børn i Lalandia. Både blufærdighed og semi-porno i det offentlige rum

Samarbejde mellem forældre og personale

• Samarbejdet er baseret på TILLID til at både forældre og ansatte varetager

deres ANSVAR

• Det vigtigste er ikke, at forældre og personale har samme holdninger • Det vigtige er, at personalet sørger for at emnet seksualitet og seksuelle

lege bliver på den faglige bane i respekt for at det også handler om forældrenes private bane.

• Det er pædagogen, der deler ud af sin professionelle viden om børn. Det giver tryghed og autoritet.

• Forudsætningen for dette er, at man har en fælles pædagogisk praksis i institutionen. Den fælles pædagogisk praksis skabes bedst ved at have et fælles mål som fx nyt afsnit til virksomhedsplan/læreplaner

Fagbladet børn og unge 10. januar 2013 44. årgang www.bupl.dk

Vi ved

• At alle bittesmå babyer er født med deres seksualitet.

• Den må aldrig forveksles med den voksne seksualitet.

• Børns seksualitet består af drifter og nysgerrighed

• Det kildrer i maven og i kroppen og er lystfuldt

• Barnet tænker ikke på det som noget seksuelt

• Erkendelsen kommer normalt først i løbet af præpuberteten.

Forskel på børn og voksne

Den vigtigste forskel på barnlig og voksen seksualitet er, at

den barnlige seksualitet er ubevidst. Den består af følelser og

fornemmelser, som ikke ”hænger sammen” for barnet.

Barnets seksualitet er primært er rettet mod barnet selv

– ikke mod et andet objekt, som det begærer.

Voksen-briller

• Vi kan komme som voksne til at se udforskning og eksperimenter gennem voksen-briller – og dermed tolke lege som ’seksuel’.

• For børn er det naturligt at undersøge kropslige fornemmelser, kropsdele og forbudte ting, lige som de undersøger og udforsker alt andet.

• Det er en forberedelse på og en øvelse til voksenlivet.

Hvad skal børn vide – og hvornår?

• Mindre børn skal ikke stopfodres med seksualundervisning – men introducer fx emnet via gode højtlæsningsbøger – når de spørger.

• Prøv at have samme tilgang til spørgsmål og snak om seksualitet, som I har til alt muligt andet – det behøver ikke være mere alvorligt eller højtideligt end alle mulige andre emner.

Ja og nej følelser

• Kender man sine grænser kan man sige ja og nej. Man kan meget bedre mærke, hvad man har lyst til og ikke lyst til.

• Man kan lære børn grænser på en god måde ved fx at forbyde alle de ”frække” lege.

• Støt børnene ved at respektere deres grænser for berøring og privathed.

• Vær gode rollemodeller ved at forholde jer til jeres egne grænser.

Grænser

• Grænser er en fin ting. Man må gerne sætte grænser og lave regler: For eksempel

• ”Her i institutionen beholder vi underbukserne på” eller • ”For øjeblikket gider vi ikke flere numse-tissemandslege.”

• Det skal bare formuleres og formidles som alle andre regler

og forbud • Støt børnene ved at respektere deres grænser for berøring og

privathed. • Det er også ok at lære dem om samfundets grænser – fx i

forhold til frække ord og onani.

Rapport marts 2011

Om undersøgelsen

• Spørgeskemaundersøgelsen

• 382 børnehaver over hele landet

• Lederne har svaret

• Mange uddybende bemærkninger

• Undersøgelsens indhold • Pædagogik og forældresamarbejde

• Hvad gør børnene helt konkret – og hvad siger børnehaven til det?

Professionel tvivl

• Pædagogerne usikre, når børnene leger lege, hvor kønsorganer mv. er involveret.

• Børnehavelederne har bekymring for ’overgreb’ og grænseoverskridelser børnene imellem

• Tvivl om grænsen mellem ’overgreb’ og sund, almindelig leg og adfærd.

• To tredjedele af børnehavelederne: regler for børnenes adfærd. For eksempel ikke tage underbukser af, ikke kysse på mund, ikke lege doktorlege/numselege etc.

• Formål med regler at beskytte børnene mod hinanden.

Skriftlighed

Kun et fåtal af børnehaverne har arbejdet med emnet i læreplaner, virksomhedsplaner m.v.,

De færreste har informationsmateriale til forældrene.

Kun et lille mindretal har modtaget retningslinjer, pjecer, arbejdspapirer eller lignende om emnet fra deres kommune.

Børnehaverne bruger til deres kommune, når de bliver bekymrede for et barns adfærd.

Børns adfærd: normal, i tvivl eller bekymrende?

1. Onanere

2. Undersøge egne kønsorganer og/eller numse med fingre

3. Vise egne kønsorganer og/eller numse frem for andre

4. Kigge på andres kønsorganer/eller numse

5. Undersøge andres kønsorganer/eller numse med fingre

6. Tage alt tøjet af og lege nøgne med andre

7. Indføre genstande i egen numse eller skede (fx temperaturleg)

8. Indføre genstande i andres numse eller skede (fx temperaturleg)

9. Have direkte mundkontakt med andres kønsorganer (slikke eller sutte på tissemand eller tissekone)

10. Forsøge at føre penis ind i en andens numse eller tissekone

11. Lege samleje ved at imitere samlejebevægelser med kroppen

12. Fortælle at de har set porno på film, tv, internet

13. Fortælle at de har set forældre eller andre nære voksne nøgne

14. Fortælle at de har set forældre eller andre nære voksne i seksuelle situationer

Gruppe 1 Den hyppige og ’normale’ adfærd.

Børnehavelederne ser det ofte. De er sjældent i tvivl eller bekymrede: • Vise egne kønsorganer og/eller numse frem for andre

• Undersøge egne kønsorganer og/eller numse med fingre

• Kigge på andres kønsorganer/eller numse

• Tage alt tøjet af og lege nøgne med andre

• Lege samleje ved at imitere samlejebevægelser med kroppen

• Fortælle at de har set forældre eller andre nære voksne nøgne

Gruppe 2 Børnehavelederne observerer det jævnligt.

De er i tvivl og bekymrede • Onanere

• Undersøge andres kønsorganer/eller numse med fingre

• Indføre genstande i egen numse eller skede (fx temperaturleg)

• Indføre genstande i andres numse eller skede (fx temperaturleg)

• Fortælle at de har set forældre eller andre nære voksne i seksuelle situationer

Gruppe 3 Børnehavelederne observerer det sjældent.

De er ofte tvivl og bekymrede

• Have direkte mundkontakt med andres kønsorganer (slikke eller sutte på tissemand eller tissekone)

• Forsøge at føre penis ind i en andens numse eller tissekone

• Fortælle at de har set porno på film, tv, internet

Hvad gør børn – helt konkret? Den normale seksuelle udvikling hos børn

”Normalt” – ca. 0 – 3 år

• Begrænset (seksuel) leg med jævnaldrende

• Undersøger sig selv

• Stimulerer sig selv (rører ved kønsorganer/gnider sig mod møbler mv. –

uplanlagt og ret ubevidst)

• Kigger på og piller ved andres kroppe

• Kan prøve at putte ting ind i hinanden (fingre, tusser, glaskugler, bær …)

”Normalt” 3-7 år

Stimulerer sig selv/onanerer Undersøger, kigger på og piller ved andres kroppe Viser sig frem for hinanden

Barnet bliver tiltagende bevidst om, at numselege er ”private” Leger rollelege med ”seksuelle” elementer med jævnaldrende

Undersøger kønsidentitet (Mor har en tissekone, det har jeg også…) Kan prøve at putte ting ind i hinanden (fingre, tusser, glaskugler, bær …)

Den naturlige adfærd

• Nysgerrighed

• Jævnbyrdighed – ofte venner

• Frivilligt og gensidigt

• Interessen i seksualitet er afbalanceret i forhold til andre aktiviteter

• Spontan legende adfærd – og ingen angst, vrede, skam

• Adfærden mindskes, når de voksne opdager det

Fra skolealderen

• Fra skolealderen bliver børnene mere tilbøjelige til at skjule de seksuelle aktiviteter

• Børn udlever de seksuelle lege med nogen, de typisk kender godt som nære venner, papsøskende eller fætre/kusiner

• Fylder ikke meget i barnets liv

Gule blink… men se helhedsorienteret på situationen

• At slikke/sutte på andre børns kønsorganer

• At lege med børn der ikke er jævnbyrdige på grund af alder, intellekt, status etc.

• At vide for meget om sex i forhold til alder/lege ikke alderssvarende lege

• At være fikseret på sex

Det er aldrig normalt, hvis et barn:

• At forsøge at gennemføre genitalt/analt ”samleje” før puberteten

• Er seksuelt indladende overfor voksne

• Får andre til at deltage i seksuelle aktiviteter ved at bruge fysisk tvang eller ved at true med det.

• Finder nemme ofre (andre børn der er svage på grund af alder, psyke eller lignende) og lokker, truer, presser eller tvinger dem til seksuelle aktiviteter.

• Hvis den seksuelle adfærd virker tvangsmæssig eller aggressiv.

Den onde leg?

Der kan i alle relationer mellem børn opstå magtanvendelse, tyrannisering og manipulation.

Det kan også ske, når det gælder seksuelle lege. Skal vurderes fra sag til sag – og tages alvorligt!

Overgreb eller leg

Hvad er et seksuelt adfærdsproblem:

• Når et barn ”gør noget” mod/med et andet barn, som involverer seksuel kontakt med kønsorganer, anus etc., og som er udviklingsmæssigt overraskende og potentielt skadeligt for barnet selv eller andre.

Må man spørge – og kan man tro på børn?

Må man spørge børn om seksualitet – fx hvor de har fået ideen til en bestemt aktivitet?

Ja – men man må ikke:

- Forhøre og gentage de samme spørgsmål gang på gang.

- Foreslå ting/personer.

Kan man tro på, hvad de siger?

Ja – men deres virkelighedsopfattelse, deres sprog og deres bearbejdning er anderledes, end den er hos voksne. Yngre børn kan derfor i sjældne tilfælde fx manipuleres til at tro, de har været udsat for overgreb.

Hvad skete der?

• Når børn fortæller om numselege – positivt eller negativt – er det

meget vigtigt at prøve at tage det roligt og spørge til legen, som man ellers ville have gjort. Ellers får man ikke den oplevede historie.

• Brug åbne undersøgende spørgsmål. Stil sjældent ja og nej spørgsmål.

• Husk, når barnet fortæller, at børns kropsfortællinger og –oplevelser kan være anderledes end vores. Det kan være, at der var tale om et kys på balden, når den fireårige fortæller, at hun er blevet kysset i numsen. Er du i tvivl, så bed fx barnet vise, hvor på kroppen det skete.

Sådan håndterer du mistanken

• Sådan gør man

I puderummet

Marie, som er pædagog, kommer ind i puderummet.

Her ser hun, at Tue, Christian, Sandra og Signe, som er 4 og 5 år, har taget alt tøjet af.

Sandra ligger fladt på ryggen på gulvet. Idet Marie åbner døren, flyver Tue tilbage, men Marie når at se, at han var i gang med at tage temperatur på Sandra med et legetøjstermometer. Alle børnene er røde i hovederne og fnisende.

Hvad siger Marie?

Emma

Da børnene fra Solsikkestuen sidder og spiser frugt, siger femårige Emma til pædagogen Lone:

”Phillip fra Mælkebøttestuen siger, han har set sin far putte tissemanden ind i munden på hans mor. Han lyver, gør han ikk´´!?!”

Tegnet af fem forskellige piger fra en 0-6 års institution, 2011