Deltagerinvolverende scenekunst

Ændr 2. linje i overskriften

til AU Passata Light

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU

DELTAGERINVOLVERENDE

SCENEKUNST

Kortlægning af Feltet

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU

For at få punktopstilling

på teksten

(flere niveauer findes),

brug ‘Forøg listeniveau’

For at få venstrestillet tekst

uden punktopstilling, brug

‘Formindsk listeniveau’



• Hvordan beskriver feltet af kunstnere, der laver deltagerinvolverende scenekunst i

Danmark deres egen praksis?

• Hvad siger det om hovedtendenserne i ”det samlede felt”?

• Er der opstået afgrænsede genrer i feltet?

• Hvilke udviklingsmuligheder peger det på i feltet?

SPØRGSMÅL:

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten








Praktisk:

1) Invitation og ”opvarmning” til seminaret.

2) Publikation: bog eller internetportal.

Forskningsmæssig:

1) Synliggørelse af feltets størrelse og bredde

2) Indholdsanalyse: hvilke kunstsyn, tendenser, genrer og udviklingsmuligheder præger

feltet? (Dramaturgisk spørgsmål).

3) Social netværks-analyse: hvordan er netværket organiseret (sociologisk spørgsmål), og

hvordan hænger det sammen med det ovenstående?

KORTLÆGNING - FORMÅL

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU

Overskrift én linje

Bold eller Regular LANDSKABET (FORDOMMEN)

Teater + deltagelse:

Deltagelsesgreb indgår i undersøgelsen af

fortællinger, temaer, fiktioner.

Deltagelsesteater:

Møde mellem deltagere i et

iscenesat rum.

Det udvidede (scene)kunstfelt:

Konceptkunst, installationskunst,

Live Art, interventionskunst osv.

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


Bold eller Regular SPØRGESKEMAET

1., 2.: Navn på kunstneren/kompagniet og ansatte kunstnere.

3. Anser du interaktivitet/deltagelse for at være hovedfokus i dit arbejde?

4. Hvilke betegnelser bruger du til at beskrive, det du laver?

5., 6., 7., 8., 9.: Netværk: inspireret af, beslægtet med, samarbejdspartnere nationalt og

internationalt, støtte.

10. Beskriv kort dit arbejde og hvorfor, du benytter det interaktive element.

11. Eksempel.

12. Kædebrevsfunktion: Nævn tre andre personer i DK.

(NETVÆRKET BESTEMMER, HVEM DER ER EN DEL AF NETVÆRKET)

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten








1. December/Januar 2014: uformel spørgerunde: Genererer 78 referencer til

kunstnere/kunstneriske organisationer.

2. Udsending af spørgeskemaer til referencerne.

3. Løbende udsending af spørgeskemaer til nye referencer i netværket: genererer 53 nye

referencer, i alt 131.

4. 1. August 2014: foreløbig afslutning af undersøgelsen: i alt 106 skemaer udsendt / 41

besvarelser modtaget (39%).

5. Analyse + Evaluering: seminar d. 13. november.

6. Fortsættelse?

UNDERSØGELSEN

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten








1. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2. KODNING

3. ANALYSE 4. PRÆSENTATION

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten








- Analysen beskriver ikke kunstnernes praksis, men deres selvbeskrivelser.

- Der er et væsentligt fortolkningskomponent i analytikerens kodning af selvbeskrivelserne.

- Beskrivelserne tager kun i begrænset omfang højde for underforståede markører.

- Vi kender ikke den faktuelle størrelse af ”det samlede felt”, vi ved at der er vigtige

referencer, der mangler.

- Hvad vi kan udlede af det her er ikke håndfaste resultater, men ANELSER og spørgsmål, som vi kan diskutere.

FORBEHOLD

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten








1. Første overblik: anelse om hovedstrømme (tendenser)

2. Andet overblik: anelse om understrømme (genrer)

3. Seminar: diskussion af udviklingsmuligheder

ANALYSE

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten








Mest anvendte ‘tags’: Multi-sensorisk (7/41), Sted-specifik (7/41), Det intime møde (6/41),

Kropslig respons (6/41), Interdisciplinær (5/41).

Anelse: uhomogent felt, men en udbredt samlet interesse omkring deltagerens sansninger og det konkrete rum/møde.

Kulturhistorisk perspektiv: påfaldende få referencer til nye teknologier, spørgsmålet om kunstens grænser, politisk engagement.

Underforstået eller uvæsentligt?

1. FØRSTE OVERBLIK: HOVEDSTRØMME?

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


Bold eller Regular LANDSKABET (FORDOMMEN)




Deltagelsesteater:


iscenesat rum.




13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten








Indholdskoderne grupperes tematisk mhp. følgende spørgsmål:

- Hvor vigtig er kunsten som referenceramme for feltet?

- Hvor centralt står deltagelse/interaktivitet for udøvernes praksis?

- Hvad er omdrejningspunktet for udøverens ‘refleksionsteori’: publikum / performeren/ ”det fælles tredje” / konteksten?

2. OVERBLIK:

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten








1. Spørgsmål: Hvor vigtig er kunsten som referenceramme?

Svar:

Det bliver kun i ringe grad tematiseret (uvæsentligt eller underforstået?).

Det optræder ikke som et drivende problem for feltet som helhed.

Men anvendt interaktiv scenekunst kan evt. forstås som endnu en genre.

DELTAGERINVOLVERENDE SCENEKUNST?

Gruppe ‘Tags’ Forekomster Procent

Kunst 2/50 2/119 1,68%

Ikke-kunst 5/50 10/119 8,40%

In-between 3/50 5/119 4,20%

LANDSKABET (FORDOMMEN)




Deltagelsesteater:


iscenesat rum.




Det anvendte scenekunstfelt:

Deltagerinvolverende teater i ikke-

kunstneriske sammenhænge.

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten








2. Hvor centralt står deltagelse/interaktivitet for udøvernes praksis?

INTERAKTIVITET/DELTAGELSE?

Hovedfokus? JA (22) NEJ (9) DELVIST (10)

Procent 54% 22% 24%


Præmis 9/50 27/119 22,7%

Greb 11/50 25/119 21,0%





Deltagelsesteater:


iscenesat rum.







13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten








SVAR:

Fordelingen indikerer, at teater+deltagelse / deltagelsesteater faktisk er en meningsfuld

forskel i forhold til feltets selvbeskrivelse.

Svargruppen fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem siderne, men med tyngde på

deltagelsesteater-siden.

De to ”genrer” er internt heterogene, og der er et relativt stort overlap.

NYT SPØRGSMÅL:

Hvilke udfordringer og udviklingsmuligheder ligger der i de forskellige ‘genrer’?

INTERAKTIVITET/DELTAGELSE?

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten








3. Hvor ligger tyngden i udøverens ‘refleksionsteori’?

OMDREJNINGSPUNKTET?

PERFORMER PUBLIKUM ‘DET TREDJE ELEMENT’

KONTEKST

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten









Performeren 5/50 13/119 10,9%

Publikum 19/50 49/119 41,2%

Det tredje element 17/50 32/119 26,9%

Kontekst 13/50 52/119 43,7%

OMDREJNINGSPUNKTET?

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten









SVAR (performer/publikum):

Næppe overraskende skriver svargruppen mere om, hvad de tænker om publikums

oplevelser og handlinger i situationerne, end om performeren.

NYT SPØRGSMÅL:

Har vi her et potentiale for at udvikle en sammenhængende publikums-dramaturgi?

Hvordan forholder det sig med performerens teknik i det her felt?

OMDREJNINGSPUNKTET?

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten









Performeren 5/50 13/119 10,9%

Publikum 19/50 49/119 41,2%


Kontekst 13/50 52/119 43,7%

OMDREJNINGSPUNKTET?

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten









SVAR (Det tredje element):

Den relativt lave og meget differentierede tyngde på ”Det tredje element” underbygger,

hvad vi har observeret tidligere: Deltagelsesteater som hovedstrømning ift. svargruppen.

NYT SPØRGSMÅL:

Hvilke udviklingspotentialerne ligger der i forskellige materialer, teknologier, medier, former, osv.?

OMDREJNINGSPUNKTET?

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten









Performeren 5/50 13/119 10,9%

Publikum 19/50 49/119 41,2%


Kontekst 13/50 52/119 43,7%

OMDREJNINGSPUNKTET?

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten









SVAR (Konteksten):

Det samfundsmæssige og politiske engagement træder tydeligere frem end ved første

overblik, men fremstår mere forskelligartet og mere ‘indbygget i formen’, end de almindeligt

kendte avantgarde dagsordner (aktivering, medejerskab, nye fællesskaber).

NYT SPØRGSMÅL:

Hvilke værdier og agendaer er der på spil? Er værdierne ‘kritiske’ eller ‘affirmative’? Er der

tale om forskellige retninger? Hvordan kan de videreudvikles?

OMDREJNINGSPUNKTET?

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten







til AU Passata Light HVAD SKAL BARNET HEDDE?

13. NOVEMBER 2014

SEMINAR

AARHUS

UNIVERSITET AU


på teksten








Hvilke værdier og agendaer er der på

spil, og hvordan kan de videreudvikles?

Hvad skal barnet hedde?

SPØRGSMÅL?

INDVENDINGER?

DISKUSSION

Hvilke udfordringer og

udviklingsmuligheder ligger der i de

forskellige ‘genrer’?

Har vi her et potentiale for at udvikle

en sammenhængende publikums-dramaturgi?

Hvordan forholder det sig med

performerens teknik i det her felt?





Deltagelsesteater:


iscenesat rum.







AARHUS

UNIVERSITET AU

Education

Deltagerinvolverende scenekunst