Camilla b. dyssegaard

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET

Evidens og læring – og vejen til at implementere en

evidensbaseret og forskningsinformeret praksis

Camilla B. Dyssegaard

Lektor, Leder af DCU

Dansk Clearinghouse for

Uddannelsesforskning

http://edu.au.dk/forskning/omraader/danskclearinghouseforuddannelsesforskning/

http://edu.au.dk/forskning/omraader/danskclearinghouseforuddannelsesforskning/

:


*

Hvad er viden?

:


*

Den klassiske forestilling om viden

Aristoteles

To grundformer for viden:

Viden om verden(epistémé)

Viden om hvad der kan gøres med verden (techne)

:


*

Hvad vil det egentlig sige at vide noget?

• Hvad skal være opfyldt for, at en person, S, ved x?

• X skal være sand – noget usandt kan ikke være viden

• S tror på, at x er sand – viden forudsætter mindst én, der ved

• S har gode grunde til at tro, at x er sand

:


*

Viden er også et fænomen

1. Transparent viden: kan beskrives og

formidles i fx en professionsuddannelse.

2. Tavs viden: kan ikke uden videre beskrives

og formidles.

:


*

I professionstilgangen til viden indgår…..

Viden som et fænomen båret af og lært af en enkelt

professionsudøver, den enkelte lærer eller pædagog,

samt

Viden som kollaborativt fænomen båret af og skabt i

arbejdsfællesskaber.

:


*

Pædagogisk handling er kompleks…

Der er mange forhold, ier i

spil, når en lærer

handler…

:


*

Grundlag for læreres og pædagogers handlinger

› Erfaring. Den erfaring som aktører i det pædagogiske rum (børn og elever, forældre,

institutions- og skoleledere, pædagoger og lærere) har med handlinger i selvsamme

rum.

› Tradition, dvs. den sædvanlige måde at forholde sig på til det pædagogiske.

› Dannelse, dvs. de særlige forestillinger, der måtte være om sigte og proces i det

pædagogiske rum.

› Frihed, selvbestemmelse og metodefrihed. Dvs. den frihed, en lærer måtte have til at

agere som lærer

› Værdier, politik og normer, dvs. at den pædagogiske forholden sig er baseret på visse

forestillinger, som anses for gode

› Love og regler, dvs. forskrifter om at praksis skal have en bestemt karakter

› Beslutninger, fx fra byråd eller skoleledelse om pædagogiske sagforhold

› Økonomiske bevillinger. Dvs. de økonomiske ressourcer, der er til rådighed i det

pædagogiske rum.

:


*

Om professionel praksis og viden

› Både læreren og lægen er grundlæggende i

menneskecentrerede professioner.

› ”Ingen af dem tror, at dette at hjælpe mennesker kun

handler om enkle og tekniske tilgange, men snarere om en

proces med høj kunnen, hvori en avanceret vurderingsevne

indgår i en professionel beslutning om hver klients unikke

behov. ” Hargreaves, D.H (1996). Teacher Training

Annual Lecture, London

:


*

Evidens

Evidens betyder vished, klarhed, tydelighed og bevis. Ordet

har fra sin latinske oprindelse flere betydninger, og når det

anvendes i dag inden for de pædagogiske, sociale og

sundhedsfaglige områder er der tilsvarende forskellige

opfattelser af, hvad der tæller som evidens.

:


*

Evidens er

”den aktuelt bedste viden”

på et område.

:


*

Evidens – den bedste aktuelle viden

Almen betydning:

At en konklusion, en praksis eller en politik i

uddannelse er baseret på eller informeret af

evidens, vil sige, at den understøttes af den

bedste, mest pålidelige, relevante og

tilgængelige viden.

:


*


Lærerens og pædagogens indsatser og

praksis evalueres – virker det jeg gør?

Løbende evaluering kan mindske stress

og frustrationer.

:


*


Snæver betydning:

Anden ordens viden, der tilbydes i form

af forskningskortlægninger eller

systematiske reviews med syntese af,

hvad der fra forskningen vides om et

spørgsmål om uddannelse.

:


*

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet (2006)

et center, der

Indsamler

Sorterer

Analyserer

Vurderer

Syntetiserer, og

Distribuerer

Empirisk forskning

:


*

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Udgiver systematiske reviews og

forskningskortlægninger med svar på de spørgsmål,

politikere og praktikere stiller. Det kunne for eksempel

være:

Hvilke lærerkvalifikationer fremmer elevlæring?

Hvordan kan testdata anvendes pædagogisk?

Hvilken forskning er der gennemført om 0-6 årige?

:


*


Spørgsmålene vil ofte dreje sig om virkningen af

specifikke metoder, der allerede anvendes på det

pædagogiske område, men hvor vi ikke kender

virkningen med sikkerhed. Svarene vil hvile på den

bedst underbyggede indsigt fra forskning og

udviklingsarbejde. Målet er at bidrage til god

undervisning og pædagogik.

:


*


Ved lærere og pædagoger i folkeskolen da ikke

allerede, hvad der er god undervisning?

Ved uddannelsespolitikere i Folketinget og de

ansvarlige i kommunerne ikke, hvad der er god

uddannelsespolitik?

:


*


Et langt stykke hen ad vejen gør de, men vores viden udvikler sig. Nye

pædagogiske metoder kommer til, og nye forskningsresultater sætter

spørgsmålstegn ved etableret viden.

De sidste 40 år er mængden af tilgængelig uddannelsesforskning vokset konstant.

I slutningen af 1960'erne indeholdt den største internationale base ERIC i USA knap

55.000 offentliggjorte undersøgelser og videnskabelige artikler om uddannelse.

I dag er det tal vokset til knap 1,3 mio. poster.

Forskning i dag finder også sted med rigtig mange forskellige designs.

Derfor har både praktikere og politikere (og forskere) brug for hjælp til at følge med

i udviklingen af ny viden.

:


*

John Hattie. Hvad af nedenstående er mest effektivt?

› Oversidning

› Aldersintegreret undervisning

› Opdeling efter evner

› Gruppeinddeling i klassen

› Lille klassestørrelse

› IT-støttet læring

› Cooperative learning

› Elevformidling

› Stærkt lærerstyret undervisning

› Acceleration for de dygtigste

› Feedback

› Selvrapporterede karakterer/elevforventninger.

Effektstørrelserne er: • Oversidning - 0,13

• Aldersintegreret undervisning 0,04

• Opdeling efter evner 0,12

• Gruppeinddeling i klassen 0,18

• Lille klassestørrelse 0,21

• IT-støttet læring 0,37

• Cooperative learning 0,42

• Elevformidling 0,55

• Stærkt lærerstyret undervisning 0,59

• Acceleration for de dygtigste 0,68

• Feedback 0,75

• Selvrapporterede karakterer/elevforventninger 1,44

:


*

Evidensbaseret og evidensinformeret praksis

:


*

Hvorfor gør vi det så ikke bare?

Fordi det kræver mere end viden at

omsætte evidens til praksis!

:


*

Evidensinformeret pædagogisk praksis

:


*

:


*

Et eksempel på, hvordan

viden kan omsættes i praksis

:


*

27

Forandringselementer

Resultat

MANGLER

Strategier

Praksis Operationelle

første skridt.

Evaluering.

En hurtig start som

ebber ud.

Fælles værdier

MANGLER Praksis Operationelle

første skridt.

Evaluering.

Nervøsitet,

frustrationer.

Fælles værdier

Strategier

MANGLER Operationelle

første skridt.

Evaluering.

Lav prioritet.

Fælles værdier Strategier Praksis MANGLER Tilfældige forsøg,

falsk start.

Fælles værdier Strategier Praksis Operationelle

første skridt.

Evaluering.

Godt på vej!

:


*

Hvor finder vi evidensinformeret

viden?

:


*

Fx Clearinghouse

›Skoleparathed

›Inklusion

›Dagtilbudsforskning

›Ungdomsuddannelser

›Skolereform

›Multilingualism…

:


*

Skolereformen: 6 forskningskortlægninger

30

1. Trivsel &

undervisningsmiljø

2. Pædagogisk ledelse

3. Læsning

4. Matematik

5. Varieret læring mv.

6. Alsidig udvikling

:


*

Resultater og hovedpointer - HVILKE TEMAER HAR VI FUNDET?

MATEMATIK (MATHEMATHICAL LITERACY)

1.Systematisk

problemløsning

2.Modellering

3.Konkrete materialer

4.It-understøttet læring

5.Bevidsthed om egen

læring

VARIERET LÆRING (MV.)

1. Anvendelsesorienteret

undervisning

2. Teknologi i undervisningen

3. Fysisk aktivitet og læring

4. Udendørs undervisning

5. En udvidet (skole)dag (bl.a.

lektiehjælp)

:


*

Et eksempel fra en praksispublikation

fra inklusionsreview’et

:


*

Syv forskellige inklusionsstrategier

1. Undervisning for alle

2. Fælles værdigrundlag

3. Pædagogiske tilgange til inklusion

4. Collaborative teaching (tolærerordning)

5. Lærerassistenter

6. Elevformidling (peer tutoring)

7. Interventionstiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD

lignende adfærd/social-emotionelle vanskeligheder

:


*

› Strategi: definition af strategien

› Pædagogisk idé: fundament for strategien

› Praksis: hvordan omsættes strategien i praksis

› Evidens: hvad siger forskningen

http://www.google.dk/imgres?q=ugle+og+bog&start=55&um=1&hl=da&tbo=d&biw=1680&bih=955&tbm=isch&tbnid=-CulBNCvij0GvM:&imgrefurl=http://www.colourbox.dk/vektor/illustration-af-en-tegneserie-kloge-ugle-med-eksamen-haette-og-vektor-1675867&docid=rzh7gE9XN1qttM&imgurl=http://images.colourbox.com/thumb_COLOURBOX2358360.jpg&w=320&h=304&ei=ukXkUMObM8mp4ATA1oGoCA&zoom=1&iact=hc&vpx=810&vpy=209&dur=3869&hovh=219&hovw=230&tx=120&ty=117&sig=114521213550286582882&page=2&tbnh=145&tbnw=152&ndsp=72&ved=1t:429,r:2,s:100,i:10

http://www.google.dk/imgres?q=v%C3%A6gt&num=10&hl=da&tbo=d&biw=1680&bih=955&tbm=isch&tbnid=erhu3j1POFkQcM:&imgrefurl=http://www.bogstavmusikanterne.dk/at-argumentere&docid=_Kxulde_40GnxM&imgurl=http://www.bogstavmusikanterne.dk/wp-content/uploads/2012/08/v%C3%A6gt-295x300.jpg&w=295&h=300&ei=anzlUPTlE_T44QSin4HYCw&zoom=1&iact=hc&vpx=1241&vpy=456&dur=4077&hovh=226&hovw=223&tx=114&ty=158&sig=114521213550286582882&page=1&tbnh=139&tbnw=137&start=0&ndsp=51&ved=1t:429,r:49,s:0,i:266

:


*

En kollaborativ undervisningsmodel

:


*

David Mitchel, 2014

Hvad der virker i inkluderende undervisning –

evidensbaserede undervisningsstrategier. 27 evidensbaserede undervisningsstrategier.

:


*

Der er masser at gå i gang med….

God arbejdslyst og

tak for opmærksomheden!

Education

Camilla b. dyssegaard