Download pdf - STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ......31 Oversigt over prøver i valgfag 32 Omprøve KAPITEL 5 ANDRE BESTEMMELSER 33 Dispensation 34 Uddybende information 35 Ikrafttrædelse

1

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I LÆREPROCESSER

MED SPECIALISERINGER

DET HUMANISTISKE FAKULTET

AALBORG UNIVERSITET

SEPTEMBER 2016

2

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER

§1 Bekendtgørelsesgrundlag §2 Fakultetstilhørsforhold §3 Studienævnstilhørsforhold

KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR M.V.

§4 Uddannelsens formål §5 Målgrupper §6 Varighed, struktur m.v. §7 Adgangsbetingelser og forudsætninger

KAPITEL 3 PRØVEBESTEMMELSER

§8 Generelle prøvebestemmelser KAPITEL 4 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE, INDHOLD OG PRØVER

§9 Uddannelsens tilrettelæggelse §10 Modulet Læringsteori, Videnskabsteori og metode I §11 Modulet Organisatorisk læring §12 Modulet Læring i praksis §13 Modulet Evaluering af læreprocesser §14 Modulet Læring og forandring §15 Specialiseringsmodulet Evaluering og kvalitetsudvikling §16 Specialiseringsmodulet Forandringsledelse og arbejdsmiljø §17 Specialiseringsmodulet Didaktik og professionsudvikling §18 Specialiseringsmodulet Matematik, naturvidenskab og teknologi i

videnssamfundet §19 Specialiseringsmodulet Udvikling af virksomheders sociale

ansvarlighed §20 Specialiseringsmodulet Ledelses- og organisationspsykologi §21 Specialiseringsmodulet Pædagogisk ledelse §22 Specialiseringsmodulet Socialpsykologi og Læring §23 Specialiseringsmodulet innovation og kreativt læringsdesign §25 Specialiseringsmodulet Læring og terapeutisk procesfacilitering §26 Specialiseringsmodulet Neuropædagogik og læreprocesser §27 Specialiseringsmodulet Offentlig Kapacitetsopbygning &

Samskabelse §28 Modulet Videnskabsteori og metode II §29 Modulet Masterprojekt §30 Oversigt over obligatoriske prøver §31 Oversigt over prøver i valgfag §32 Omprøve

KAPITEL 5 ANDRE BESTEMMELSER

§33 Dispensation §34 Uddybende information §35 Ikrafttrædelse

3

Studieordning for uddannelsen i Master i Læreprocesser, herunder specialiseringerne i:

Evaluering og kvalitetsudvikling Forandringsledelse og arbejdsmiljø

Didaktik og professionsudvikling Matematik, naturvidenskab og teknologi i videnssamfundet

Udvikling af virksomheders sociale ansvarlighed Ledelses- og organisationspsykologi

Pædagogisk ledelse Socialpsykologi og læring

Innovation og kreativt læringsdesign Læring og terapeutisk procesfacilitering

Neuropædagogik og læreprocesser Offentlig Kapacitetsopbygning & Samskabelse

ved

Aalborg Universitet Efter- og Videreuddannelse

(med korrektioner)

I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for Masteruddannelsen i Læreprocesser.

KAPITEL 1

INDLEDENDE BESTEMMELSER

§ 1 Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen i Læreprocesser med specialiseringer er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser, bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelser og bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 med senere ændringer om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen. § 2 Fakultetstilhørsforhold

Masteruddannelsen i Læreprocesser hører under Det Humanistiske Fakultet. Undtaget herfra er specialiseringerne i Pædagogisk Ledelse,Socialpsykologi og Læring og Offentlig Kapacitetsopbygning og Samskabelse som henhører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet § 3 Studienævnstilhørsforhold

Masteruddannelsen i Læreprocesser hører under Studienævnet for Uddannelse, Læring og Forandring.

KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV.

§ 4 Uddannelsens formål Masteruddannelsen tilbyder studerende med praktisk erhvervserfaring en forskningsbaseret

4

videregående uddannelse inden for læring og læreprocesser. Uddannelsens overordnede formål er at give den studerende kompetence til at iværksætte, udvikle og vurdere læreprocesser i erhverv, uddannelse og samfund. Dette overordnede formål uddybes i nedenstående delmål.

Stk. 2 Målet for tilegnelsen af viden og forståelse er, at den studerende efter endt masteruddannelse skal have:

Viden om teorier om læring og læreprocesser, herunder læring i erhvervs- og arbejdssammenhæng.

Forståelse af og evne til teoretisk refleksion over udvalgte emner og problemstillinger inden for studiet af læreprocesser.

Stk. 3 Målet for tilegnelsen af færdigheder er, at den studerende efter endt masteruddannelse skal have opnået:

Færdigheder i at anvende fagområdets videnskabelige teorier og metoder til at planlægge, organisere og evaluere, læreprocesser.

Færdigheder i at identificere læringsmæssige problemstillinger samt opstille relevante løsnings- og analysemodeller til vurdering heraf.

Færdigheder i at diskutere fagområdets problemstillinger og løsningsmodeller samt færdigheder i at formidle egen faglig viden til både fagfæller og ikke-fagfæller.

Stk. 4 Målet for tilegnelsen af kompetencer er, at den studerende efter endt

masteruddannelse skal have opnået:

Kompetencer til selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde inden for læring og læreprocesser samt at påtage sig et professionelt ansvar.

Kompetencer til at styre og udvikle komplekse og uforudsigelige arbejdssituationer og udvikle nye løsningsmodeller til de aktuelle problemstillinger.

Kompetencer til selvstændigt at varetage egen faglig udvikling.

Stk. 5 Den studerende kan på uddannelsens 3. semester vælge at følge projektmodulet ’Læring og forandring’ eller vælge at følge et af følgende specialiseringsmoduler:

Evaluering og kvalitetsudvikling (Evaluation, Assessment and Quality Development)

Forandringsledelse og arbejdsmiljø (Change Management and Work Environment)

Didaktik og Professionsudvikling (Didactics and Professionalisation)

Matematik, Naturvidenskab og Teknologi i Videnssamfundet (Mathematics, Science and Technology in the Knowledge Society)

Virksomheders sociale ansvarlighed (Development of Corporate Social Responsibility)

5

Nedenstående er specialiseringsområder, der indgår i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, som følges fra 1.-4. semester. Se endvidere §9 stk. 4.:

Specialisering i Ledelses- og Organisations Psykologi (Leadership and Organizational Psychology)

Specialisering i Pædagogisk Ledelse (Educational Leadership)

Specialisering i Socialpsykologi og Læring (Social Psychology and Learning)

Innovation og kreativt læringsdesign (Innovative and Creative Learning Design

Læring og terapeutisk procesfacilitering (Learning and Therapeutic Facilitation of Processes)

Neuropædagogik og læreprocesser (Neuropedagogy and Learning Processes) Det afsluttende masterprojekt på uddannelsens 4. semester udarbejdes inden for det valgte specialiseringsområde. Stk. 6 De specifikke læringsmål og prøvebestemmelser for uddannelsens moduler, herunder specialiseringsmodulerne, fremgår under modulbeskrivelserne kap. 4 §§10-25. Stk. 7 Gennemført Masteruddannelse i Læreprocesser giver ret til betegnelsen Master i

Læreprocesser (MLP). Hvis der er valgt specialisering, tilføjes specialiseringsområdet til titlen. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Learning Processes (MLP) med efterfølgende specialiseringsbetegnelse jf. specialiseringsoversigten i §4 stk. 5. På engelsk Master in Learning Processes Specializing in (den valgte specialisering angives). § 5 Målgrupper

Masteruddannelsen i Læreprocesser er overordnet rettet mod følgende målgrupper:

Undervisere og medarbejdere med overordnede og/eller tværgående funktioner inden for forskellige typer uddannelsesinstitutioner

Ledere og konsulenter med ansvar for medarbejderuddannelse i private og offentlige organisationer og virksomheder.

Konsulenter, rådgivere mm. inden for områder som læring og kompetenceudvikling i offentlig

og privat servicevirksomhed. § 6 Varighed, struktur mv.

Masteruddannelsen i Læreprocesser er normeret til 1 årsværk, svarende til 60 ECTS-point. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie.

6

Stk. 2

Første semester: Læringsteori (5 ECTS) Videnskabsteori og metode I (5 ECTS) Organisatorisk læring (5 ECTS)

Andet semester: Læring i praksis (10 ECTS) Evaluering af læreprocesser (5 ECTS)

Tredje semester: Videnskabsteori og metode II (5 ECTS) Der vælges enten Projektmodulet ’Læring og forandring’ (10 ECTS) Eller der vælges ét af flg. specialiseringsmoduler (10 ECTS):

Masteruddannelsen i Læreprocesser med specialisering i evaluering og kvalitetsudvikling

Masteruddannelsen i Læreprocesser med specialisering i

forandringsledelse og arbejdsmiljø

Masteruddannelsen i Læreprocesser med specialisering i Didaktik og

Professionsudvikling Masteruddannelsen i Læreprocesser med specialisering i matematik,

naturvidenskab og teknologi i videnssamfundet

Masteruddannelsen i Læreprocesser med specialisering i Udvikling af

Virksomheders sociale ansvarlighed

Masteruddannelsen i Læreprocesser med specialisering i ledelses- og organisations psykologi

Masteruddannelsen i Læreprocesser med specialisering i pædagogisk ledelse

Masteruddannelsen i Læreprocesser med specialisering i Socialpsykologi og Læring

Masteruddannelsen i Innovation og kreativt læringsdesign

Masteruddannelsen i Læreprocesser med specialisering i læring og terapeutisk procesfacilitering

Masteruddannelsen i Læreprocesser med specialisering i neuropædagogik og læreprocesser

Masteruddannelsen i Læreprocesser med specialisering i offentlig kapacitetsopbygning og samskabelse

Fjerde semester: Masterprojekt (15 ECTS) Studerende, der har valgt specialiseringsområde på 3. semester, skriver projektet inden for pågældende område. Studerende, der på 3. semester har fulgt projektmodulet ‘Læring og forandring’ kan frit vælge en problemstilling inden for uddannelsens fagområder.

Stk. 3

7

De med fed fremhævede moduler indgår i særligt tilrettelagte masterforløb, som man optages på fra

første semester. Se endvidere §9 stk. 4.

§ 7 Adgangsbetingelser og forudsætninger

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren mindst har gennemført en akademisk bacheloruddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en mellemlang videregående uddannelse eller en diplomuddannelse inden for områder, som er relevante i forhold til studiet af læring og læreprocesser. Følgende videregående uddannelser giver direkte adgang til optagelse på uddannelsen:

Kandidatuddannelser og bacheloruddannelser, som er relevante for studiet af læring og læreprocesser. Det gælder fx uddannelser inden for psykologi, kommunikation, sociologi, organisation, pædagogik.

Professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen, professionsbacheloruddannelsen som pædagog, professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed.

Professionsbacheloruddannelsen som sygeplejerske, forudsat at ansøgeren har gennemført relevant, teoretisk efter-/videreuddannelse på diplomniveau (reguleret forløb) inden for det pædagogiske område svarende til 10 ECTS (9 ECTS på gammel diplomordning)

Uddannelsen til folkeskolelærer

Uddannelsen til pædagog, forudsat at ansøgeren, ud over bestået pædagogeksamen, har gennemført relevant, teoretisk efter-/videreuddannelse på diplomniveau (reguleret forløb) svarende til 10 ECTS (9 ECTS på gammel diplomordning)

Mellemlange, videregående uddannelser (fx uddannelser inden for sundhedsområdet)

forudsat at ansøgeren har gennemført relevant efter-/videreuddannelse på diplomniveau (reguleret forløb) inden for det pædagogiske område svarende til 30 ECTS (27 ECTS på gammel diplomordning)

Diplomuddannelser, hvis indhold er relevant for studiet af læring og læreprocesser

Stk. 2 Adgangen til Masteruddannelsen i Læreprocesser forudsætter endvidere, at ansøgeren, efter endt, adgangsgivende uddannelse, har mindst to års relevant erhvervserfaring, eksempelvis pædagogisk og/eller ledelsesmæssig erfaring på forskellige niveauer i det formelle skole- og uddannelsessystem og på førskoleområdet; erfaring med udvikling af menneskelige ressourcer og videnledelse i organisationer og virksomheder; erfaring med uddannelsesdesign og –udvikling mm. Stk. 3 Studienævnet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, eventuelt efter nærmere fastsat supplering. Universitetet kan beslutte, at ansøger skal aflægge supplerende prøve som led i studienævnets vurdering af den enkelte ansøgers forudsætninger.

KAPITEL 3

PRØVEBESTEMMELSER

§ 8 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller

8

bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Projekter, emnestudier mv. kan, hvor intet andet er bestemt, udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Masterspecialet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder, hvor intet andet er bestemt, følgende prøveform: En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig projektprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse. Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i projektrapporten. Prøvetiden er, hvor intet andet er bestemt normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højest i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusive tid til votering og karaktergivning. Stk. 4 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Opgaver som ikke holder sig inden for det angivne sidetal i studieordningen er ikke afleveringsberettigede. Opgaven vil blive registreret som ”ikke afleveret”, og den studerende har brugt et eksamensforsøg. Den studerende har i sådanne tilfælde ikke ret til reeksamen, men kan først eksamineres ved næste ordinære eksamen. Stk. 5 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 6 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 7 Uddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, at den er påbegyndt. Der kan ikke holdes orlov fra uddannelser under Lov om Åben Uddannelse.

9

Stk. 8 Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i masterprojektet, at samtlige forudgående prøver inkl. prøver i valgfag i det foreskrevne omfang er bestået. Stk. 9 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk.10 For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. Stk. 11

Prøvebestemmelserne skal læses sammen med den til enhver tid gældende eksamensordning ved fakultetet.

KAPITEL 4 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE, INDHOLD OG PRØVER

§ 9 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen bygger på en tværfaglig, problemorienteret tilgang og vil i sin tilrettelæggelse inddrage deltagernes erfaring og praksis. Uddannelsen involverer en betydelig grad af samarbejde blandt de studerende. Uddannelsen vil være tilrettelagt som en kombination af forskellige undervisnings-, arbejds- og samarbejdsformer: • Seminarer bestående af blandt andet foredrag, workshops, gruppearbejde mm. • Fjernundervisning i form af elektroniske forelæsninger, læsning med opgaver, fremlæggelse af opgaver, diskussion mm. • Forskellige former for skriftlige opgaver og projektarbejde med tilknyttet faglig vejledning.

Obligatoriske moduler

Læringsteori 1. sem. 5 ECTS-point

Organisatorisk læring 1. sem. 5 ECTS-point

Videnskabsteori og metode I 1. sem. 5 ECTS-point

Læring i praksis 2. sem. 10 ECTS-point

Evaluering af læreprocesser 2. sem. 5 ECTS-point

Videnskabsteori og metode II 3. sem. 5 ECTS-point

Masterprojekt 4. sem. 15 ECTS-point

Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge ét

Læring og forandring (projektmodul) 3. sem. 10 ECTS-point

Evaluering og kvalitetsudvikling (specialiseringmodul) 3. sem. 10 ECTS-point

10

Forandringsledelse og arbejdsmiljø (specialiseringsmodul) 3. sem. 10 ECTS-point

Didaktik og professionsudvikling (specialiseringsmodul) 3. sem. 10 ECTS-point

Matematik, naturvidenskab og teknologi i videnssamfundet (specialiseringsmodul)

3. sem. 10 ECTS-point

Udvikling af virksomheders sociale ansvarlighed

(specialiseringsmodul)


Ledelses- og organisationspsykologi (specialiseringsmodul – del af særligt tilrettelagt forløb)


Pædagogisk ledelse (specialiseringsmodul – del af særligt tilrettelagt forløb)


Socialpsykologi og Læring (specialiseringsmodul – del af særligt tilrettelagt forløb)

3. sem 10 ECTS-point

Innovation og kreativt læringsdesign (specialiseringsmodul – del af særligt tilrettelagt forløb)

3. sem 10 ECTS-point

Læring og terapeutisk procesfacilitering (specialiseringsmodul – del af særligt tilrettelagt forløb)

3. sem 10 ECTS point

Neuropædagogik og læreprocesser (specialiseringsmodul – del af særligt tilrettelagt forløb)

3. sem 10 ECTS point

Offentlig Kapacitetsopbygning & Samskabelse ((specialiseringsmodul – del af særligt tilrettelagt forløb)

3. sem. 10 ECTS point

Stk. 2 De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang, studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilslutning til dem. Stk. 3 Studerende kan vælge at erstatte det valgfri modul fra ovenstående liste med valgfag af tilsvarende omfang fra Masteruddannelsen i it, specialiseringen i organisation, som udbydes som led i it-Vest samarbejdet. Vælger man dette, opnår man titlen Master i Læreprocesser med Specialisering i It, Organisation. Den studerende kan desuden ansøge studienævnet om lov til at erstatte et valgfag fra ovenstående liste med et relevant fag af tilsvarende omfang og niveau, som udbydes ved Aalborg Universitet eller af andre universiteter. Valgfag/valgfrie moduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point Stk. 4 Fag, som i valgfagsoversigten oven for er fremhævet med fed, indgår i særligt tilrettelagte masterforløb over 4 semestre. Fagene kan dermed ikke gennemføres som enkeltfag men udelukkende følges af studerende, der fra studiestart følger masteruddannelsen tilrettelagt i form af et af disse særligt tilrettelagte forløb.

§ 10 Modulet Læringsteori, Videnskabsteori og Metode 1

Modulets placering: 1. semester.

Modulets omfang: 10 ECTS-point.

11

Læringsmål:

Den studerende skal gennem modulet opnå:

Viden om og forståelse af

læreprocesser og opfattelser af læring i historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv.

de væsentligste humanistiske, samfundsvidenskabelige og tværfaglige teorier om læring og læreprocesser, herunder viden om teoriernes videnskabsteoretiske grundlag

færdigheder i

at anvende teorier om læring og læreprocesser til diskussion og analyse af udvalgte områder og problemfelter

at kunne formidle og diskutere viden og problemstillinger inden for fagområdet til forskellige målgrupper, herunder fagfæller og ikke-fagfæller

kompetencer til

at analysere, sammenligne og kritisk vurdere læringsteoriers menneskesyn, vidensopfattelse og læringsopfattelse

at analysere og vurdere en given praksisrelateret problematik ud fra et læringsteoretisk perspektiv gennem anvendelse af modulets teorier

Modulet Læringsteori, Videnskabsteori og Metode 1 (Learning Theory, Philosophy of Science and Methodology 1) afsluttes med prøve 1 med en af de to følgende prøveformer a eller b: Prøve 1 a) Udarbejdelse af to skriftlige stillede afløsningsopgaver i forbindelse med undervisningen på modulerne Læringsteori, Videnskabsteori og Metode 1. Opgaverne udarbejdes i grupper. Omfang: - opgave 1: min. 3 og maks. 4 sider - opgave 2: min. 4 og maks. 6 sider Som bilag til hver opgave udarbejder gruppen en procesbeskrivelse, der rummer en beskrivelse af gruppens arbejdsproces i forbindelse med besvarelsen samt de enkelte gruppemedlemmers deltagelse i udarbejdelsen, omfang min. ½ og maks. 1 side. I forbindelse med den sidste af de to opgaver udarbejder hvert medlem i gruppen desuden et individuelt refleksionsark med teoribaseret analyse af egen læring samt refleksioner over egne interesser og mulige emnevalg i forhold til projektet på 2. semester, omfang: min. 1 og maks. 2 sider. Dette vedlægges opgaven. Bilag tæller ikke med i omfanget af de skriftlige opgaver. Prøveform: Skriftlig. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Opgaver som bedømmes til ikke at være bestået, bedømmes tillige af en censor. Omfang: 10 ECTS-point Prøven skal demonstrere, at den studerende lever op til læringsmålene for de to involverede moduler, Læringsteori samt Videnskabsteori og metode I.

12

b) Ved modulets afslutning indleveres en skriftlig opgave indenfor modulerne Læringsteori, Videnskabsteori og Metode 1 Omfang: Mindst 4 og højst 6 sider pr. studerende ved gruppeopgaver. Højst 10 sider pr. studerende ved individuelt udarbejdede opgaver. Opgaven kan skrives individuelt eller i grupper på op til 5 studerende. Som bilag udarbejdes og vedlægges desuden et individuelt refleksionsark med teoribaseret analyse af egen læring samt refleksioner over egne interesser og mulige emnevalg i forhold til projektet på 2. semester, omfang: min. 1 og maks. 2 sider. Bilaget tælles ikke med i omfanget af den skriftlige opgave. Prøveform: Skriftlig. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Opgaver som bedømmes til ikke at være bestået, bedømmes tillige af en censor. Omfang: 10 ECTS-point Prøven skal demonstrere, at den studerende lever op til læringsmålene for de to involverede moduler, Læringsteori samt Videnskabsteori og metode I.

§ 11 Modulet Organisatorisk læring

Modulets placering: 1. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point.

Formålet med modulet er, at den studerende skal opnå kendskab til teorier og tilgange der belyser læring i en organisatorisk kontekst. Læring i organisationer forekommer i en række situationer, designede og tilsigtede såvel som spontane og uformelle, individuelle såvel som kollektive. Organisatorisk læring fokuserer særligt på samspillet mellem arbejde og uddannelse, forandringsprojekter som organisatorisk læring samt formel og uformel læring i organisationen. Læringsmål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af

forskellige tilgange og analysemodeller til forståelsen af organisatorisk læring forskellige forståelser af samspillet mellem uddannelse og arbejde samt begreber om

kvalificering og kompetenceudvikling væsentlige teorier om læreprocesser i forskellige typer af organisationer, herunder

læreprocessernes dynamik Færdigheder i

at analysere og kritisk reflektere over organisationers læringsbehov i en samfundsmæssig kontekst

at reflektere over forskellige tilgange til organisatorisk læring og betydningen af dette for organisationers læring og udvikling


Kompetencer til

at analysere og designe læring i organisationer kritisk og reflekteret at forholde sig til samspillet mellem individuelle og kollektive lærings- og

13

forandringsprocesser i organisationer

at igangsætte og gennemføre et videnskabeligt undersøgelsesarbejde inden for området Stk. 2 Modulet afsluttes på 1. semester med: Prøve 2 En intern, skriftlig prøve i ”Organisatorisk læring” (Organizational Learning). Opgaven kan skrives individuelt eller i grupper på op til 5 studerende. Omfang: 5 ECTS-point. Sidetal: Mindst 5 og højst 8 sider pr. studerende ved gruppeopgaver. Højst 10 sider pr. studerende ved individuelt udarbejdede opgaver. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor.

Det skriftlige produkt skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler § 12 Modulet Læring i praksis

Modulets placering: 2. semester Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet handler om, hvordan teorier og begreber om læring kan anvendes til at undersøge, analysere og udvikle læring af forskellig karakter og i forskellige kontekster. Modulet bygger videre på 1. semesters modul Læringsteori. Den centrale aktivitet inden for modulet er gennemførelse og afrapportering af et projektarbejde. Egne eller andres empiriske undersøgelser af læring skal indgå som del af projektarbejdet. Læringsmål

Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af

anvendelse af centrale humanistiske, samfundsvidenskabelige og tværfaglige teorier om læring og læreprocesser i relation til bestemte kontekster.

relevante metodologiske overvejelser og diskussioner i forbindelse med undersøgelse og analyse af læring og læreprocesser.

læreprocessers kompleksitet og deres sammenhæng med de kontekster, de udspiller sig i. Færdigheder i

at udvælge, anvende og kritisk reflektere over læringsteorier og metoder i relation til læringsteoretiske problemstillinger i en bestemt kontekst

at kunne arbejde med egne eller andres empiriske undersøgelser af læring at kunne formidle og diskutere viden og problemstillinger inden for fagområdet til

forskellige målgrupper, herunder fagfæller og ikke-fagfæller Kompetencer til

14

at designe og gennemføre valide studier af læring og læreprocesser i en bestemt kontekst ved at anvende relevante teorier og forskningsmetoder

selvstændigt, systematisk og kritisk at kunne reflektere teoretisk over læring og læreprocesser relateret til bestemte kontekster og i forhold til egen læring

selvstændigt, systematisk og kritisk at kunne formulere og analysere videnskabelige problemstillinger i relation til læring og læreprocesser

Stk. 2 Modulet afsluttes på 2. semester med: Prøve 3 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i ”Læring i praksis” (Learning in Practice). Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet projektrapport. I

I rapporten skal som bilag indgå en procesbeskrivelse for den/de studerendes arbejde. Procesbeskrivelsens omfang er højst 2 sider pr. studerende – for grupper højst 5 sider i alt. Endvidere indgår for den enkelte studerende et refleksionsark med teoribaseret analyse og refleksion over egen læring. Refleksionsarkets omfang er min. 1 og max. 2 sider. Omfang: 10 ECTS-point. Prøvetid Jf. §8 stk. 3. Sidetal: Projektrapporten skal være på min. 15 og max. 20 sider pr. studerende, højst 25 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. §13 Modulet Evaluering af læreprocesser

Modulets placering: 2. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet handler om evaluering af læreprocesser på to niveauer. Dels evaluering af læring på individniveau, som led i uddannelses- og kompetenceforløb, og dels evaluering af institutioner og organisationer, som varetager læring, uddannelse og kompetenceudvikling. I forhold til begge niveauer studeres centrale begreber og metoder samt tilrettelæggelse af evalueringer. Læringsmål


centrale begreber om og teoretiske tilgange til evaluering af læring som led i uddannelses- og kompetenceforløb

centrale begreber om og teoretiske tilgange til evaluering af institutioner og organisationer, som varetager læring, uddannelse og kompetenceudvikling

metoder til evaluering af læreprocesser på individniveau og organisationsniveau Færdigheder i

at udvælge og anvende metoder til evaluering af læreprocesser på individniveau og

15

organisationsniveau at vurdere forskellige evalueringstypers forudsætninger og at vurdere og anvende deres

resultater at kunne formidle og diskutere viden og problemstillinger inden for fagområdet til

forskellige målgrupper, herunder fagfæller og ikke-fagfæller

Kompetencer til

at tilrettelægge og gennemføre evaluering af læreprocesser på individniveau og organisationsniveau under hensyntagen til formål, rammer, aktører, etiske aspekter mm.

at arbejde med og udvikle evaluering af læreprocesser på individniveau og organisationsniveau i et samfund præget af hastig forandring

Stk. 2 Modulet afsluttes på 2. semester med: Prøve 4 En intern, skriftlig prøve i ”Evaluering af læreprocesser” (Evaluation and Assessment of Learning Processes)”. Prøven består af enten 2 mindre, individuelt udarbejdede opgaver i løbet af semesteret eller deltagelse i en stillet ugeopgave ved semesterets afslutning. Omfang: 5 ECTS-point. Sidetal: Mindre opgaver: mindst 10 og højst 15 sider tilsammen. Ugeopgave: Mindst 8 og højst 12 sider. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Opgaver som bedømmes til ikke at være bestået, bedømmes tillige af en censor.

§ 14 Modulet Læring og forandring

Modulets placering: 3. semester.

Modulets omfang: 10 ECTS-point.

I modulet Læring og forandring skal den studerende videreudvikle sine færdigheder til at forstå og analysere, hvordan læreprocesser indgår i og bidrager til forandringsprocesser på forskellige niveauer, for eksempel hos individer og grupper, i organisationer og i samfundet. Gennem et projektarbejde, der inddrager egen eller andres empiri, skal den studerende lære at udvikle sine akademiskfaglige kompetencer i et samspil med en given kontekst for læring og forandring. Læringsmål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af

uddannelsens teorier, herunder for eksempel teorier og begreber om læring, organisatorisk læring og evaluering, set i relation til en bestemt kontekst for læring og forandring

forskellige aktører og roller i læringsbaserede innovations- og forandringsprocesser Færdigheder i

at analysere lærings- og forandringsforløb i bestemte kontekster med inddragelse af relevant teori og anvendelse af relevante metoder

16


Kompetencer til

selvstændigt, systematisk og kritisk at kunne formulere og analysere videnskabelige problemstillinger i relation til læring og forandring på forskellige niveauer

at støtte lære- og forandringsprocesser i en bestemt kontekst relevante metoder selvstændigt, systematisk og kritisk at kunne reflektere over egne roller og

handlemuligheder i lærings- og forandringsforløb Stk. 2 Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 5 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i ”Læring og forandring” (Learning and innovative change). Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet

projektrapport. Projektrapporten skal være på min. 15 og max. 20 sider pr. studerende, højst 25 sider ved individuelt udarbejdede rapporter.

I rapporten skal som bilag indgå en procesbeskrivelse for den/de studerendes arbejde. Procesbeskrivelsens omfang er højst 2 sider pr. studerende – for grupper højst 5 sider i alt. Endvidere indgår for den enkelte studerende et refleksionsark med teoribaseret analyse og refleksion over egen læring. Refleksionsarkets omfang er min. 1 og max. 2 sider. Omfang: 10 ECTS-point. Prøvetid Jf. §8 stk. 3. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 15 Specialiseringsmodul: Evaluering og kvalitetsudvikling

Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Evaluering og kvalitetsudvikling er væsentlige opgaver inden for uddannelse og læring. Det gælder både inden for skole- og uddannelsessystemet og andre typer organisationer, hvor der foregår systematisk uddannelse og kompetenceudvikling. Specialiseringen omfatter tre faglige hovedelementer: (1) Pædagogisk evaluering, forstået som evaluering af læring inden for uddannelsesforløb, herunder denne evaluerings forudsætninger og konsekvenser; (2) Programevaluering af uddannelse og kompetenceudvikling, samt (3) Kvalitetsovervågning og kvalitetsudvikling af uddannelse og kompetenceudvikling. Specialiseringen sigter mod, at de studerende tilegner sig i relevante teorier, redskaber og vidensbanker inden for feltet. Der vil blive afholdt kurser inden for de tre hovedelementer, og der vil blive inddraget viden og erfaringer fra forskellige uddannelser og organisationer.

Læringsmål

17


pædagogisk evaluering, herunder forskellige evaluerings- og prøveformer, samspillet mellem evaluering og læring samt personlige og sociale konsekvenser af evaluering

programevaluering af uddannelse og kompetenceudvikling, herunder samfundsvidenskabelige evalueringsmodeller samt evaluerings- og kvalitetssystemer inden for uddannelses- og læringsområdet

kvalitetsbegreber og deres videnskabsteoretiske og kulturelle forudsætninger, lærings- og forandringsorienteret evaluering, samt modeller for kvalitetsudvikling

Færdigheder i

at analysere og vurdere forskellige typer af pædagogisk evaluering, programevaluering, kvalitetsovervågning og kvalitetsudvikling

at vurdere behov for og muligheder for pædagogisk evaluering, programevaluering, kvalitetsovervågning og kvalitetsudvikling i forskellige kontekster

at udvikle, konstruere og bidrage til at implementere relevante typer af pædagogisk evaluering, programevaluering, kvalitetsovervågning og kvalitetsudvikling


Kompetencer til

at kunne indgå i samarbejde med beslutningstagere, undervisere, andre professionsudøvere, uddannelsessøgende, andre brugere samt øvrige parter i forbindelse med evaluering og kvalitetsudvikling

selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre evaluerings- og kvalitetsarbejde, herunder at kunne vurdere og inddrage etiske spørgsmål i arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Stk. 2 Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 6 En intern, skriftlig prøve i ”Evaluering og kvalitetsudvikling” (Evaluation, Assessment and Quality Development). Omfang: 10 ECTS-point.

Prøven er individuel.

Produktkrav/sidetal: mindst 12 og højst 15 sider. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor.

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

§ 16 Specialiseringsmodul: Forandringsledelse og arbejdsmiljø

Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point.

18

Specialiseringen fokuserer på hvordan medarbejdere og ledere påvirker og påvirkes af forandringer i organisationer og hvordan bæredygtige forandringsprocesser kan understøttes af forandringsledelse og proceskonsultation (ved interne forandringsagenter eller eksterne konsulenter). Der fokuseres særligt på samspillet mellem forandringsledelse, medarbejderdeltagelse og det psykiske arbejdsmiljø. Denne linje giver bl.a. kompetencer til at varetage planlægning og ledelse af forandringer og til at arbejde som proceskonsulent i forbindelse med organisatoriske forandrings- og læreprocesser. Læringsmål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af

forandringsledelse og organisatoriske forandringskoncepter samt personlige, sociale og organisatoriske konsekvenser af organisatoriske forandringer

proceskonsulentens rolle og bidrag i organisatoriske forandrings- og læreprocesser samt de læringsteoretiske implikationer af forskellige typer af konsultation

forskellige modeller for medarbejderdeltagelse og for deltagelsens betydning for motivation, læring og implementering af forandringsprocesser

begreber om psykisk arbejdsmiljø og deres videnskabsteoretiske forudsætninger samt viden om samspillet mellem psykisk arbejdsmiljø og trivsel og læring i organisationen

Færdigheder i

at kunne vurdere og på et videnskabeligt grundlag reflektere over forandringsledelse og ændringsprocessers betydning for det psykiske arbejdsmiljø

at kunne vurdere og på et videnskabeligt grundlag reflektere over organisationens politiske

proces herunder kultur- og interesseforskelle blandt forskellige grupper af ansatte og

betydningen af denne for ledelse og gennemførelse af forandringsprocesser at kunne formidle og diskutere viden og problemstillinger inden for fagområdet til


at gennemføre planlægning og implementering samt analyse af bæredygtige forandringer i organisationer med fokus på de menneskelige ressourcer

at anvende teorier og metoder om proceskonsultation i praksis

Stk. 2 Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 7

En intern, skriftlig prøve i ” Forandringsledelse og arbejdsmiljø ” (Change Management and Work Environment). Omfang: 10 ECTS-point. Prøven er individuel. Produktkrav/sidetal: mindst 12 og højst 15 sider. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver, som bedømmes til ikke at være bestået, bedømmes tillige af en censor. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller

19

få uvæsentlige mangler.

§ 17 Specialiseringsmodul: Didaktik og professionsudvikling

Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Specialiseringens område er professionel praksis og mulighederne for at udvikle og kvalificere den på didaktisk grundlag med særlig fokus på professionsuddannelse og undervisning. Der lægges vægt på udvikling af professionsundervisernes kreative og innovative kompetence og deres forudsætninger for at bidrage til eksperimenterende og reflekteret praksis i professionen. Blandt de centrale temaer er praktikken som læringsrum, udvikling af vejledningskompetence og redskaber til didaktisk innovation. Læringsmål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden og forståelse om

professionsviden og professionssociologi

centrale didaktiske retninger og positioner, metoder til organisering og udvikling af undervisnings- og læreprocesser samt forskellige undervisningsroller

innovationsteori og kreativitetsudvikling Færdigheder i

at anvende områdets teorier og metoder til at gennemføre didaktiske analyser af professionsrettede undervisningsforløb med henblik på at kunne begrunde planlægning og evaluering af undervisning i et helhedsorienteret perspektiv

at anvende didaktiske teorier til vurdering af innovative og kreativitetsfremmende undervisningsformer og læreprocesser i udvalgte professioner

at vejlede og udnytte praktikken som et særlig læringsrum


Kompetencer til

at begrunde, tilrettelægge og evaluere professionsrettet uddannelse og kompetenceudvikling

at udvikle innovations- og kreativitetsfremmende undervisning under hensyntagen til særlige professionsvilkår

Stk. 2 Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 8 En intern, skriftlig prøve i ”Didaktik og professionsudvikling” (Didactics and Professionalisation) Omfang: 10 ECTS-point. Prøven er individuel. Produktkrav/sidetal: mindst 12 og højst 15 sider. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor.

20

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 18 Specialiseringsmodul: Matematik, naturvidenskab og teknologi i videnssamfundet

Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Specialiseringen henvender sig til undervisere, uddannelsesplanlæggere og konsulenter i private og offentlige virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der arbejder med eller underviser i de matematiske, naturvidenskabelige og teknologiske fag. Specialiseringen rummer en teoretisk indføring i fagenes didaktik, fagenes samfundsmæssige og kulturelle relationer, samt de tværfaglige, problemorienterede og etiske felter fagene indgår i. Der arbejdes i tillæg hertil problemorienteret med en selvvalgt problemstilling. Læringsmål


didaktik relateret til undervisning i matematik, naturvidenskab og teknologi-fagfeltet baseret på højeste internationale forskning

samfundsteoretiske og etiske refleksioner over forholdet imellem matematik, naturvidenskab og teknologi på den ene side og kulturelle, sociale og politiske forhold på den anden

Færdigheder i

at kunne anvende et udvalg af fagområdets videnskabelige metoder og teorier samt mestre en problemorienteret tilgang til en given problemstilling


Kompetencer til

at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til matematik, naturvidenskab og teknologi-fagfeltet i undervisningssammenhæng eller andre typer af arbejdssituationer

at kunne skabe innovative tiltag omkring arbejdssituationer i undervisningssammenhæng eller i organisationer med relation til fagfeltet

Stk. 2 Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 9 En intern, skriftlig prøve i ”Matematik, naturvidenskab og teknologi i videnssamfundet” (Mathematics, Science and Technology in the Knowledge Society)

Omfang: 10 ECTS-point.


Produktkrav/sidetal: mindst 12 og højst 15 sider.

21

Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 19 Specialiseringsmodul: Udvikling af virksomheders sociale ansvarlighed

Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. På denne specialisering arbejdes der med at forberede, igangsætte, monitorere, evaluere og afrapportere virksomheders implementering af etiske retningslinjer (fx FNs Global Compact). Der arbejdes endvidere med organisatorisk udvikling heromkring, der bl.a. involverer ledelse, medarbejdere og eksterne stakeholders. Læringsmål Den studerende skal gennem modulet opnå:

Viden om og forståelse af

etiske principper for virksomheder

virksomheders CSR-strategier og -aktiviteter de samfundsmæssige og juridiske rammer for CSR-arbejdet

Færdigheder i

at foretage etiske vurderinger af organisationers CSR-aktiviteter

at identificere potentielle barrierer i forhold til implementeringen etiske regelsæt

at designe organisatoriske læreprocesser, der understøtter ledelse, medarbejdere og stakeholders’ refleksion over CSR-arbejde


Kompetencer til

at rådgive om planlægning, igangsætning, vedligeholdelse af implementering af etiske regelsæt i organisationer

at igangsætte og rådgive om monitorering, evaluering og formidling af CSR-arbejde til ledelse, medarbejdere, offentlige myndigheder, samarbejdspartnere m.v.

22

Stk. 2 Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 10 En intern, skriftlig prøve i ”Udvikling af virksomheders sociale ansvarlighed” (Development of Corporate Social Responsibility) Omfang: 10 ECTS-point.


Produktkrav/sidetal: mindst 12 og højst 15 sider. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 20 Specialiseringsmodul: Ledelses- og organisationspsykologi

Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Specialiseringen fokuserer på at de studerende opnår en teoretisk funderet forståelse af og handlekompetence indenfor trivsels- og kreativitetsprocesser i organisationer. Der bliver særligt fokuseret på ledelse af kreative medarbejdere, ledelse af kreative og innovative processer, samt ledelse af vilkår for motivation, engagement og trivsel. Fokus er desuden lederens og konsulentens særlige rolle i gennemførelse af kreativitetsprocesser, indsigt i forskellige interventionsmodeller samt i arbejdet med at etablere en balanceret sammenhæng mellem motivation, engagement, kreativitet og trivsel blandt medarbejdere. Læringsmål


forskellige tilgange til begreber og forståelser af motivation, trivsel og engagement samt viden om samspillet mellem faktorer i den organisatoriske kontekst og motivation, trivsel og engagement

psykologiske, sociologiske og organisationsteoretiske teorier om ledelse af kreativitet og innovation i individer og organisationer

forskellige konsulentroller og interventionsmodeller og deres anvendelse i forskellige organisatoriske kontekster

Færdigheder i

at vurdere de betingelser der konstituerer vilkår for motivation, trivsel og engagement i organisationer

at vurdere de betingelser der konstituerer vilkår for ledelse af kreative processer og kreative medarbejdere i organisationer

at kunne formidle og diskutere viden og problemstillinger inden for fagområdet til

23


at designe, gennemføre og evaluere udvikling i organisationer med fokus på kreativitet og trivsel

at igangsætte, gennemføre og evaluere ledelses- og/eller konsulentbaserede interventioner til styrkelse af trivsels- og kreativitetsprocesser i organisationer.

Stk. 2 Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 11 En intern, kombineret skriftlig og mundtlig prøve i ”Ledelses- og organisationspsykologi” (Leadership and Organizational Psychology). Prøven foregår ved, at den studerende holder et mundtligt oplæg på højst 15 minutter om et fagligt emne indenfor modulets tema. Oplægget skal knytte sig til en skriftlig hjemmeopgave over et emne, der på forhånd er aftalt mellem den studerende og en underviser. Omfang: 10 ECTS Prøvetid Jf. §8 stk. 3.

Produktkrav/sidetal: Omfanget af den skriftlige opgave er mindst 12 og højst 15 sider pr. studerende. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: Det skriftlige produkt og den mundtlige præstation vægtes ligeligt. Prøven skal samlet demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 21 Specialiseringsmodul: Pædagogisk ledelse Modulets placering: 3. semester.

Modulets omfang: 10 ECTS-point. Specialiseringens emne er pædagogisk ledelse med henblik på institutions- og professionsudvikling på skoler og dagtilbud. Specialiseringen omfatter samspillet mellem læringsanalyse og pædagogisk praksis i et ledelsesperspektiv samt ledelsens rolle i forbindelse med at identificere lærings- og udviklingsmål og skabe de bedst mulige lærings- og udviklingsresultater i et samspil med børn/elever, medarbejdere, forældre og forvaltning. Deltagerne kan inden for modulet vælge temaer som klasseledelse, undervisningssupervision, inklusion, teamledelse, forholdet mellem skoler og skoleforvaltning med videre, og arbejdet med specialiseringsemnet må gerne tage udgangspunkt i egen praksis. Læringsmål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af

skole- og dagtilbudsudvikling og professionsudvikling i en samfundsmæssig kontekst

centrale retninger og positioner vedrørende ledelse og udvikling af pædagogiske institutioner og medarbejdere på skole- og dagtilbudsområdet

24

teorier om organisationsudvikling og ledelse på klasse-, team-, institutions- og forvaltningsniveau inden for det pædagogiske felt

Færdigheder i

At formulere, identificere og iværksætte relevante og perspektivrige ledelsestiltag

at formulere klare lærings- og udviklingsmål

at formulere klare undervisnings- og/eller udviklingsstrategier med et analytisk og metodisk fokus

at sætte høje ledelsesmæssige standarder og forventninger Kompetencer til

at begrunde, tilrettelægge og evaluere skole- og institutionsudvikling på baggrund af analyser af læringsmål og læringsforudsætninger

at skabe klare mål og forventninger

at skabe en velordnet og understøttende organisatorisk kontekst for alle medarbejdere

at formidle mellem generelle ledelsesstrategier og lokale kontekster, herunder at kunne kommunikere skolens eller institutionens mål til kolleger, forældre og forvaltning

Stk. 2 Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 12 En intern, skriftlig prøve i ”Pædagogisk ledelse” (Leadership of Pedagogical Institutions). Omfang: 10 ECTS-point. Prøven er individuel. Produktkrav/sidetal: mindst 12 og højst 15 sider. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver, som bedømmes til ikke at være bestået, bedømmes tillige af en censor. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

§ 22 Specialiseringsmodul: Socialpsykologi og Læring (Social Psychology and Learning) Modulets placering: 3. semester Modulets omfang: 10 ECTS-point Specialiseringens emne er socialpsykologi og læring med henblik på de menneskerettede professioner, typisk sundheds- og socialområdet. Specialiseringen omfatter samspillet mellem fagprofessionelle og borgere, samt interventioner og rammeskabelse i forbindelse med professionelles egen faglige udvikling. I relationen til borgeren vil der blive lagt særligt vægt på et samlende perspektiv for indsatsen, hvor borgerens bestræbelser på at skabe en meningsfuld, sammenhængende tilværelse er styrende. Der er særlig opmærksomhed på samspillet mellem læringsanalyser og planlægning af faglige udviklingsforløb, identificering af lærings- og udviklingsmål samt efterfølgende at vurdere resultaterne af de iværksatte forløb. Deltagerne vil inden for modulet komme til at arbejde med centrale socialpsykologiske temaer så som identitet, livskvalitet, mestring, trivsel, mening, relationsudvikling, kommunikation, kognition, læring, vidensudvikling og evaluering. Den studerende skal gennem modulet opnå:

25

Viden om og forståelse af:

Centrale socialpsykologiske tilgange til forståelsen og udviklingen af det professionelle arbejde med relevante målgrupper. Det vil sige teorier og undersøgelser om temaer så som trivsel, mestring, identitet, kognition og meningsskabelse.

Socialpsykologiske tilgange af særlig betydning for forståelsen af relationen mellem fagprofessionelle og borgere så som tillid, empati, kontakt og social kognition.

Særlige teorier, metoder og tilgange til kompetenceudvikling, planlægning og udvikling af lærings- og udviklingsforløb, som fremmer kvaliteten af borgerens tilværelse og relationen mellem fagprofessionel og borger.

Særlige teorier, metoder og tilgange til selvevaluering, evaluering og aktions forskning, der i den konkrete praksis kan bidrage til at fremme og dokumentere kvaliteten af borgerens tilværelse og relationen mellem fagprofessionel og borger.

Færdigheder i:

gennem anvendelse af centrale socialpsykologiske tilgange at kunne analysere centrale temaer så som trivsel, mestring, identitet, kognition og meningsskabelse. på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.

gennem anvendelse af centrale socialpsykologiske tilgange at kunne analysere individuelle, organisatoriske, kulturelle og samfundsmæssige forhold af betydning for kvaliteten af relationen mellem professionelle og borgere.

at anvende særlige teorier, metoder og tilgange i forståelsen af og arbejdet med at formulere klare lærings- og udviklingsmål af betydning for kvaliteten af brugerens tilværelse og relationen mellem fagprofessionel og borger.

at vurdere behovet for samt udvikle relevante former for evaluering og kvalitetsudvikling med sigte på at fremme kvaliteten af borgerens tilværelse og relationen mellem

Kompetencer til:

at begrunde, designe, igangsætte, gennemføre og evaluere interventionsinitiativer vedrørende centrale socialpsykologiske temaer så som trivsel, mestring, identitet, kognition og meningsskabelse på individ-, gruppe-, organisations- eller samfundsniveau.

abegrunde, designe, igangsætte, gennemføre og evaluere interventionsinitiativer vedrørende forholdet mellem professionelle og brugere/borgere.

at skabe klare mål for samt kunne planlægge og gennemføre relevante faglige udviklings- og læringsforløb, der sigter mod at fremme kvaliteten af borgerens tilværelse og relationen mellem fagprofessionel og borger.

at kunne planlægge, designe og gennemføre evaluering og kvalitetsudvikling af relevante aspekter af arbejdet med udvalgte brugergrupper med sigte på at fremme kvaliteten af borgerens tilværelse og forholdet mellem fagprofessionel og borger.

Stk. 2 Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 13: En intern, kombineret skriftlig og mundtlig prøve i ”Socialpsykologi og Læring” (Social Psychology and Learning). Prøven tager udgangspunkt i en udarbejdet skriftlig opgave, skrevet individuelt eller i grupper på op til 3 studerende. Opgavens emne aftales med vejlederen. Omfang: 10 ECTS-point. Prøvetid Jf. §8 stk. 3.

26

Produktkrav/sidetal: Omfanget af den skriftlige opgave er mindst 12 og højst 15 sider pr. studerende. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: Det skriftlige produkt og den mundtlige præstation vægtes ligeligt. Prøven skal samlet demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 23 Modulet innovation og kreativt læringsdesign Modulets placering: 3. semester Modulets omfang: 10 ECTS-point Specialiseringen har fokus på innovative, kreative og entreprenørielle læringsdesign og læringsmiljøer i uddannelses- og professionskontekster. Undervisningen rummer en teoretisk indføring i læringsteoretiske og pædagogiske problemstillinger relateret til innovation, udvikling af kreativitet og entreprenørskab med inddragelse af uddannelsespolitiske, undervisningsmæssige og etiske udfordringer.. Der arbejdes eksperimenterende og problemorienteret med en selvvalgt problemstilling i en praksis/i egen praksis. Læringsmål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om:

forholdet mellem kreativitet og læring med inddragelse af teori fra forskningsområder som didaktik, art based learning og læringsteori med henblik på erhvervelse af viden om design af kreativitetsfremmende læringsmiljøer.

relevante metoder til udforskning af designs for kreative og innovative læreprocesser og disse metoders videnskabsteoretiske forudsætninger

Færdigheder i:

at kunne anvende modulets viden og teorier til at undersøge, designe og iværksætte innovative og kreative læreprocesser i praksis på læringsteoretisk og didaktisk grundlag

at kunne formulere, analysere og vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger relateret til innovation og kreativitet i uddannelsesinstitutioner og andre uddannelseskontekster i et uddannelsespolitisk, pædagogisk, undervisningsmæssigt og etisk perspektiv.

at kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller relateret til innovation og kreativitet i uddannelseskontekster til både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer til:

på videnskabeligt niveau at kunne udvikle og/eller implementere innovative og kreative læringsdesigns målrettet en specifik praksis

planlægge og gennemføre relevante faglige udviklings- og læringsforløb, der sigter mod at fremme innovation og kreative og entreprenørielle læreprocesser i på et didaktisk grundlag.

Selvstændigt at kunne forestå egen faglig udvikling i forbindelse med udvikling af kreative

27

læreprocesser. Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 14 En intern, skriftlig prøve i ”Innovation og kreativt læringsdesign” (Innovation and Creative Learning Design) Omfang: 10 ECTS-point. Prøven er individuel. Produktkrav/sidetal: mindst 12 og højst 15 sider. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver, som bedømmes til ikke at være bestået, bedømmes tillige af en censor. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

§ 25 Specialiseringsmodul: Læring og Terapeutisk ProcesFacilitering (Learning and Therapeutic Facilitation of Processes) Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Specialiseringen har fokus på udvidet teoretisk forståelse vedrørende identifikation og analyse af læringstrin specifikt i terapeutisk procesfacilitering, både hvad angår egen og andres praksis. Der bliver særligt fokuseret på terapeutisk procesfacilitering indenfor transformative og resonante læreprocesser, hvor implicit viden, kropserfaret viden og følelsesmæssig intelligens er inkluderet i den personlige samtale og forståelse af denne, og hvor personlige relationer i kontekst er i fokus. Der arbejdes eksperimenterende og problemorienteret med en selvvalgt problemstilling i egen praksis. Læringsmål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af

Forskellige psykoterapitraditioners tilgange til begreber og forståelser af læreprocesser/-trin i kontaktetablering nonverbalt og gennem personlig samtale i den terapeutiske procesfacilitering.

Læringsteoretiske, psykologiske, pædagogiske, sundhedsfaglige, æstetiske og filosofiske videnskabelige traditioner og teorier relevante for bestemte terapeutiske procesfaciliteringsmetoder, der inkluderer implicit og kropserfaret viden samt følelsesmæssig intelligens.

Viden om sammenhængen mellem læring i form af terapeutisk procesfacilitering og: Bestemte målgrupper, Terapeutisk kontekst (f.eks. individ-, gruppe-, institutionel forankring), Terapeutiske behov, Terapeutens muligheder og begrænsninger,

28

Opnåelse af terapeutiske mål ud fra opstillede succeskriterier samt beskrivelse af læringstrin i terapeutisk procesfacilitering.

Færdigheder i

At kunne navigere i og reflektere over læreprocesser i terapeutiske procesfaciliteringsmetoder ud fra forskellige terapeutiske og videnskabelige traditioner

At kunne integrere etiske refleksioner i arbejdet med terapeutisk procesfacilitering

Systematisk og kritisk at kunne formulere og analysere videnskabelige problemstillinger i relation til læreprocesser i terapeutisk procesfacilitering

At mestre forskningsmetoder og forskningsredskaber til at dokumentere og effektevaluere forskellige tilgange til terapeutisk procesfacilitering ift. den terapeutiske kontekst

Kompetencer til

At udforme, implementere og evaluere læreprocesser i form af terapeutiske procesfaciliteringsforløb med anvendelse af relevante interventionsmetoder i forhold til klientens læringsbehov på et forskningsbaseret grundlag

At praktisere reflekteret terapeutisk procesfacilitering der matcher det enkelte menneskes særlige læringsbehov under hensyntagen til rollerelationen mellem det terapeutiske samarbejdes parter (klient/terapeut/pårørende/institutioner etc.)

Struktureret at kunne formidle og kommunikere med relevante faggrupper og lægfolk om terapeutiske problemstillinger og terapeutisk procesfacilitering som læringsmetode

At kunne handle som reflekteret praktiker gennem bevidsthed om transformative og resonante læreprocesser, være i stand til at begrunde egen praksis samt kende egne muligheder og begrænsninger i forbindelse med praksis og opstillede succeskriterier.

Stk. 2 Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 15 En intern, kombineret skriftlig og mundtlig prøve i ”Læring og Terapeutisk Procesfacilitering” (Learning and Therapeutic Facilitation of Processes). Omfang: 10 ECTS-point. Prøvetid Jf. §8 stk. 3. Produktkrav/sidetal: Omfanget af den skriftlige opgave er mindst 12 og højst 15 sider pr. studerende. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: Det skriftlige produkt og den mundtlige præstation vægtes ligeligt. Prøven skal samlet demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

§ 26 Modulet ”Neuropædagik og læreprocesser” (valgmodul) Modulets placering: 3. semester Modulets omfang: 10 ECTS-point

29

Specialiseringen beskæftiger sig med teorier om neuropædagogik og giver redskaber til, gennem hypotesedannelse, analyse og refleksion, at afdække neuropædagogiske perspektiver på det udvidet kognitionsbegreb. Specialiseringen sigter blandt andet mod udvikling af evnen til metarefleksion i forhold til neuropædagogiske tiltag, samt metodisk, organisatorisk og forskningsmæssig overblik over det neurovidenskabelige felt. Der er samtidig fokus på evidensbaseret viden i det neuropædagogiske og læringsteoretiske arbejde. Der arbejdes i specialiseringen problemorienteret med en selvvalgt problemstilling. Læringsmål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om:

teorier om neuropædagogik og læreprocesser med særligt henblik på uddannelses- og organisationskontekster

relevante metoder til udforskning og design af neuropædagogik og læreprocesser og disse metoders videnskabsteoretiske forudsætninger

Færdigheder i

at kunne anvende modulets viden og teorier til at tilrettelægge undersøgelser inden for området neuropædagogik og læreprocesser

at kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger relateret til neuropædagogik og læreprocesser i uddannelses- og organisationskontekster samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller

at kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller relateret til neuropædagogik og læreprocesser i uddannelses- og organisationskontekster til både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer til

at kunne styre og udvikle neuropædaogiske læreprocesser i arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller

selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre udviklingstiltag med fokus på neuropædagogik og læreprocesser, baseret på modulets faglige viden og teorier

selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling i forbindelse med neuropædagogik og læreprocesser

Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 16 En intern, skriftlig prøve i ” Neuropædagogik og læreprocesser” (Neuropedagogy and learning processes) Omfang: 10 ECTS-point. Prøven er individuel. Produktkrav/sidetal: mindst 12 og højst 15 sider. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

30

§ 27 Offentlig kapacitetsopbygning & samskabelse Modulets placering: 3. Semester. Modulets omfang: 10 ECTS Specialiseringen går i dybden med de teoretiske begreber, der er introduceret på 1. og 2. semester og har særligt fokus på koblingen mellem på den ene side samskabelse, brugerdreven innovation, organisatorisk samarbejde (1. semester) og på den anden viden om implementering og evaluering (2 semester). Desuden kobles specialiseringen tættere til de studerendes praksis. Specialiseringen sigter mod, at de studerende tilegner sig relevante teorier og redskaber til at igangsætte, gennemføre, evaluere og justere netværks- og brugerinddragelsesaktiviteter i en konkret helhedsorienteret organisationsudviklingsproces. Formålet er at øge de studerende og dermed deres organisationers kapacitet til - via samskabelse - at opnå højere grad af effekt af den offentlige sektors indsats og effektivitet i levering af indsatsen. Hensigten er, at den studerende med udgangspunkt i en selvvalgt opgave (gerne fra egen praksis) arbejder med at designe og gennemføre en samskabelsesaktivitet og en evaluering af denne. Læringsmål De studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af:

netværk, borgere og brugeres rolle og ansvar i en organisatorisk udviklingssammenhæng forskellige tilgange til brugerinddragelse, brugerindflydelse, og brugerdrevet innovation centrale tilgange til implementerings- og evalueringsmodeller organisatoriske platforme for etablering af brugerinvolvering

Færdigheder i:

at designe og igangsætte netværks- borger- og brugerinddragelsesaktiviteter på baggrund af en given situation med udgangspunkt i en give problemløsning

at definere relevante platforme og implementeringsstrategier i forhold til deltagelsesorienteret opgaveløsning.

at evaluere og justere opgaveløsningen med henblik på udvikling. Kompetencer til:

at fungere som projektleder i forhold til deltagelsesorienteret innovation udvælge og skabe relevante organisatoriske platforme for involvering af brugere, borgere og

netværk i opgaveløsningen. at designe, planlægge og gennemføre en proces- og effektevaluering og bidrage med

efterfølgende justering af opgaveløsningen Modulet afsluttes på 3. Semester med: Prøve 17 En intern, skriftlig og mundtlig prøve i ’Offentlig kapacitetsopbygning & samskabelse’ (Public Capacity Building and Co-creation). Gennem forløbet gennemfører de studerende et netværks/borger/brugerinvolverings- og evalueringsaktivitet i egen praksis med tilknyttet vejledning. Med udgangspunkt i dette arbejde udarbejdes den skriftlige opgave, som har et omfang på 10-12 normalsider. Opgaven er at redegøre for det valgte involverings/evalueringsdesign i forhold til det samarbejde man har igangsat, både i forhold til den organisatoriske platform og i forhold til den kontekst som samskabelsen finder sted. Endvidere er det vigtigt, at de(n) studerende argumenterer for de videnskabsteoretiske tanker og metodemæssige valg, der ligger til grund for opgaven. De(n)

31

studerende skal formidle resultaterne af samskabelsesaktiviteten, implementeringen og evaluering af denne, ligesom det forventes, at de(n) studerende er i stand til kritisk at reflektere over den gennemførte evaluering og præsentere implikationer for justering af den praksis man har igangsat. Endeligt lægges der høj vægt på, at de(n) studerende formår at perspektivere opgavens resultater og implikationer til bredere praksis. Prøven gennemføres i grupper med op til tre medlemmer, eller individuelt. Omfang: 10 ECTS Produktkrav/sidetal: Omfanget af den skriftlige opgave er mindst 10 og højst 12 normalsider (15 sider ved 1 studerende). Bedømmelsesform: Karakterer efter 7 trins skalaen. Det skriftlige og det mundtlige produkt vægtes ligeligt. Prøven skal samlet demonstrere, at de studerende opfylder læringsmålbeskrivelserne for specialiseringsmodulet. Ved bedømmelse af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 28 Modulet Videnskabsteori og metode II

Modulets placering: 3. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point Modulet har som sit sigte at give indsigt i og erfaring med design af empiriske studier af læring og læreproces og problematikker forbundet hermed. Idet der bygges videre på 1. semesters modul Videnskabsteori og metode I, arbejdes der med at kunne foretage begrundede og reflekterede valg i forhold til design af studier indenfor området, at kunne vurdere og kritisk reflektere over implikationer (ell. Konsekvenser, betydning, rolle) af valg og design, samt kunne forholde sig til og diskutere videnskabsteoretiske spørgsmål i forbindelse hermed. Læringsmål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af

metoder og videnskabsteoretiske problemstillinger i studiet af læreprocesser med særlig fokus på kobling af forskellige metoder til undersøgelse af lærings- og uddannelsesfaglige problemstillinger

faglig argumentation som vidensgrundlag og som analytisk og metodisk tilgang til systematisering og formidling af læringsrelaterede undersøgelser

Færdigheder i

at kunne diskutere og kritisk reflektere over videnskabsteoretiske spørgsmål og problemer i relation til lærings- og uddannelsesforskning

at kunne anvende videnskabsteori, undersøgelses- og analysemetoder samt indsigt i logisk argumentation til undersøgelse af fagligt relevante problemstillinger indenfor den

valgte specialisering at kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt opstille relevante

undersøgelses- og analysemodeller at kunne vurdere og kritisk reflektere over design og resultater af empiriske studier

32

indenfor udvalgte undersøgelsesområder at kunne formidle og diskutere viden og problemstillinger inden for fagområdet til


at kunne designe, styre og gennemføre teoretiske og empiriske studier af problemstillinger med relevans for læring og læreprocesser indenfor den valgte specialisering

Stk. 2 Modulet afsluttes på 3. semester med:

Prøve 18

En intern, skriftlig prøve i ”Videnskabsteori og metode II” (Philosophy of Science and Methodology II) der består af et skriftligt udarbejdet oplæg til 4. semesters masterprojekt, som bl.a. indeholder beskrivelse af problemfelt, en foreløbig problemformulering samt faglige overvejelser vedr. teori, metoder og evt. empiri, der skal indgå i specialet for at undersøge problemformuleringen. Oplægget kan udarbejdes i grupper på op til 3 studerende eller individuelt. Omfang: 5 ECTS-point Produktkrav/sidetal: mindst 3 og højst 5 sider pr. studerende. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Opgaven bedømmes af eksaminator. Hvis en opgave vurderes som ikke bestået, bedømmes den tillige af en censor.

§ 29 Modulet Masterprojekt

Modulets placering: 4. semester Modulets omfang: 15 ECTS-point På uddannelsens fjerde semester skriver den studerende et afsluttende masterprojekt. Emnet kan frit vælges inden for det specialiseringsområde, som den studerende har valgt på 3. semester. Studerende, der på 3. semester har fulgt projektmodulet ’Læring og forandring’ kan frit vælge emne inden for uddannelsens faglige områder. Emnet godkendes af uddannelsen på baggrund af en kort emnebeskrivelse og problemformulering. Læringsmål Den studerende skal efter gennemførelse af modulet demonstrere at have: Viden om og forståelse af

dybtgående teoretisk viden om specialiseringsområdets teorier og metoder

nuanceret forståelse af masterprojektets specifikke problemstilling forståelse af forskningsetik og indsigt i implikationerne af forskningsarbejde i den aktuelle

sammenhæng Færdigheder i

selvstændigt og på grundlag af videnskabelig teori og metode at kunne søge, analysere og diskutere viden og metoder inden for uddannelsens område og inden for masterprojektets særlige område og problemstilling

33

at kunne mestre og videreudvikle relevante teorier og videnskabelige metoder til at tilrettelægge undersøgelsesdesigns og analysemodeller i relation til masterprojektets specifikke genstandsfelt

at kunne formidle og diskutere viden og problemstillinger inden for masterprojektets specifikke området til forskellige målgrupper, herunder fagfæller og ikke-fagfæller

Kompetencer til

at kunne begrunde faglige valg og prioriteringer nuanceret og præcist selvstændigt at kunne styre og designe komplekse løsningsmodeller til undersøgelse af den

valgte problemstilling selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre undersøgelser af den valgte

problemstilling selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling

Stk. 2 Masterprojektmodulet afsluttes på 4. semester med følgende prøve: Prøve 19 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i ”Masterprojekt” (Master Thesis). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet masterprojekt. Omfang:15 ECTS point

Produktkrav/sidetal: Masterprojektet skal være på mindst 25 og må højst være på 50 sider pr.

studerende, højst 60 sider ved individuelt udarbejdede masterprojekter.

Resume: Der udarbejdes et resume på engelsk på mindst 1 og højst 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. Normeret prøvetid: v. 1 studerende 40 minutter incl votering, v. 2 studerende 65 minutter incl. votering, v. 3 studerende 90 minutter incl. votering. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Masterprojektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 30 Oversigt over obligatoriske prøver

Nr. Navn Intern B/ib Intern 7-trins- Skala

Ekstern B/ib

Ekstern 7-trins- skala

1 Læringsteori, Videnskabsteori og Metode I 10 ECTS

2 Organisatorisk læring 5 ECTS

3 Læring i praksis 10 ECTS

34

4 Evaluering af læreprocesser 5 ECTS

17 Videnskabsteori og metode II 5 ECTS

19 Masterprojekt 15 ECTS

§ 31 Oversigt over prøver i valgfag Nr. Navn Intern

B/ib Intern 7-trins- Skala

Ekstern B/ib

Ekstern 7-trins skala

5 Læring og forandring 10 ECTS

6 Evaluering og kvalitetsudvikling 10 ECTS

7 Forandringsledelse og arbejdsmiljø 10 ECTS

8 Didaktik og professionsudvikling 10 ECTS

9 Matematik, naturvidenskab og teknologi i videnssamfundet

10 ECTS

10 Udvikling af virksomheders sociale ansvarlighed

10 ECTS

11 Ledelses- og organisationspsykologi 10 ECTS

12 Pædagogisk ledelse 10 ECTS

13 Socialpsykologi og Læring 10 ECTS

14 Innovation og kreativt læringsdesign 10 ECTS

16 Læring og terapeutisk procesfacilitering 10 ECTS

17 Neuropædagogik og læreprocesser 10 ECTS

18 Offentlig Kapacitetsopbygning & Samskabelse 10 ECTS

§ 32 Omprøve

Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning på Det Humanistiske Fakultets hjemmeside.

KAPITEL 5

ANDRE BESTEMMELSER

§ 33 Dispensation

Studienævnet for Uddannelse, Læring og Forandring kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. § 34 Uddybende information Studienævnet offentliggør og vedligeholder løbende mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen, via uddannelsens e-læring platform. § 35 Ikrafttrædelse

Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Uddannelse, Læring og Forandring og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2016 og gælder for alle studerende, der påbegynder masteruddannelsen på denne dato eller senere.

35

Der er pr. 1. juli 2016 foretaget korrektioner på baggrund af ændringer i den del af studieordningen, som vedrører specialiseringsmodulet i ’innovation og kreativt læringsdesign’. Specialiseringsmodulet erstatter specialiseringsmodulet ’kreativitet og entreprenørskab i uddannelseskontekster’, som udgår. Ændringerne vedrører studieordningens §23.

Der er pr. 1. februar 2017 foretaget korrektioner på baggrund af ændringer i den del af studieordningen, som vedrører modulet ’Læringsteori, videnskabsteori og metode 1’. Der er foretaget ændringer vedr. kravet til omfanget af den skriftlige opgave. Der er endvidere foretaget tekstmæssige ændringer, som vedrører modulet ’Ledelses- og organisationspsykologi’.

Der er pr. 1. juli 2017 tilføjet et specialiseringsmodul i ’Offentlig Kapacitetsopbygning & Samskabelse’. Ændringen vedrører studieordningens §27. Specialiseringsmodulet udbydes fra februar 2018. Det besluttes af Studienævnet for Uddannelse, Læring og Forandring og/eller Det Humanistiske Fakultet hhv. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter nærværende studieordning.