euINsightAPRIL 2012No.1
side 10
Med Danmark for bordenden side 6
Hvor går EU's grænse? side 12
’De krumme agurker’ er en myte side 14
Hvad laver en europaminister?
NYT aktuelt
EU-magasin
2A P R I L 2 0 1 2 N o . 1
EU – Sådan tages beslutningerne
Indhold
7
Forside©Fotograf: Bjarke Ørsted
Udgivet afEuropabevægelsen i samarbejdemed Europa-Nævnet
Redaktion Charlotte Jørgensen, (redaktør)Andreas KellerKasper Juul-DamMark Kjær BenfeldtDitte Andreasen
Layout og produktionHJ-Grafisk - 48221444
34
6
8
Gymnasieelevermener
Med Danmark for bordenden
Fra modvind til medvind
Hvor går EU’s grænse? 12’De krumme agurker’ er en myte 14
Med Danmark for bordenden
10 Hvad laver en europaminister?
I seks måneder har Danmark formandskabetfor EU, men hvad indebærer det for Danmark, og kan vi egentlig opnå indflydelse?
Nicolai Wammen blev Danmarks europaministerefter Folketingsvalget i september 2011. Kun fem andre lande har også en permanent europaminister.
3 N o . 1 A P R I L 2 0 1 2
EU– Sådan tages beslutningerne
Kedeligt, svært, abstrakt. Deord bliver ofte knyttet til EU. Det er en skam, for EU har enenorm betydning for danskeresdagligdag i Danmark, og faktiskbehøver det ikke være såkringlet at forstå, hvad derforegår. Groft sagt tager tre instanser beslutningerne: Kommissionen stiller et lov-forslag, som Ministerrådet og Parlamentet gennemgår.Forslaget bliver sendt frem ogtilbage med rettelser, indtil alleer enige. Derefter kan loven endelig vedtages, eller forkastes,af Ministerrådet og Parlamentet.
Af Charlotte Jørgensen
FA K TA
FA K TA
FA K TA
FA K TA
Europa-Parlamentet
Består af 754 folkevalgte politikere fra de 27 medlemslande. 13 af dem
kommer fra Danmark.
Der er parlamentsvalg i alle medlemslande hvert 5. år. En person, der
er medlem af Parlamentet, bliver ofte kaldt ’MEP’er’.
Parlamentet er sammen med Rådet den vigtigste lovgivende institution.
Parlamentet og Rådet vedtager EU’s budget, og derudover kontrollerer
Parlamentet, at de andre EU-institutioner, særligt Kommissionen, er
demokratiske.
Europa-Parlamentet arbejder mest fra Bruxelles, men ca. en uge om
måneden er MEP’erne til Plenarsamling i Strasbourg.
Det Europæiske Råd
Består af EU’s faste formand, alle stats- og
regeringschefer i EU samt Kommissionens
formand.
Lige nu er EU’s faste formand belgiske
Herman Van Rompuy. Det Europæiske
Råds møder kaldes Topmøder, de afholdes
som regel fire gange årligt. Det Eu-
ropæiske Råd udstikker EU’s overordnede
politiske linje.
Ministerrådet
Rådet for Den Europæiske Union kaldes i daglig tale enten for Minister-
rådet eller bare ’Rådet’.
I Rådet repræsenteres hvert medlemsland af dets ministre – så hvis
emnet er miljø, vil hvert medlemsland være repræsenteret af dets
miljøminister.
Rådet er sammen med Europa-Parlamentet en lovgivende institution –
ligesom Folketinget er i Danmark.
EU-landene skiftes til at være formand for Rådet.
Danmark er i øjeblikket formand for Ministerrådet
Europa-Kommissionen
Har initiativ-retten til at fremsætte lovforslag i EU. Kommissionen har
derfor en meget central rolle. Kommissionens formand er portugisiske
José Manuel Barroso. Kommissionen består af 27 kommissærer
– én fra hvert medlemsland - der har ansvar for hvert sit politikområde.
Den danske kommissær er Connie Hedegaard, som har ansvaret for
klimaområdet. Kommissionen sidder i fem år af gangen, og kommissær-
erne vælges af medlemslandenes regering, efter de er blevet godkendt
af Parlamentet. Kommissærerne repræsenterer ikke deres land, men
hele EU.
4A P R I L 2 0 1 2 N o . 1
“Jeg tænker på et fællesskab mellem en masse
lande, som har både fordele og ulemper. Dog synes jeg
mest, det er positivt, fordi det er en god ting at have et
fælles samarbejde mellem Europas lande, hvor vi kan ved-
tage fælles retningslinjer, som gælder for os alle. Herved
arbejder vi sammen om at skabe fælles resultater i stedet
for at blive til nogle små isolerede samfund.“
“Hvis jeg var formand, så ville jeg fokusere på
dyrevelfærd. Det er et af de områder, som jeg ikke synes
fylder nok. Her tænker jeg især på produktionsdyrenes
forhold, som jeg synes skal forbedres.“
“For at være helt ærlig, så kan jeg ikke se, at det
danske formandskab skulle kunne gøre en forskel. Jeg tror
ikke, at Danmark vil have nok autoritet til at gennemføre
noget, uden at alle lande i forvejen støtter op om det.“
“Jeg er sikker på, at der vil være en fremgang
inden for EU, idet de europæiske lande bliver mere og
mere ens. Derfor tror jeg, at det europæiske samarbejde
vil fortsætte med at udvikle sig, ligesom jeg tror, at
Danmark også vil blive et fuldbyrdet medlem af EU inden
for en nær fremtid.“
Voxpop
II
II
III
IIII
Navn: Emilie Claudius
Alder: 18 år
By: København
Gymnasium: 3.x,
Christianhavns
Gymnasium
Hvad tænker du på,når jeg siger EU?
Hvis du var formand for EU, hvad ville du så
sætte på dagsordenen?
Hvilken indflydelse fårDanmark på EU's arbejde dette halve år?
Hvordan vil du spå EU's fremtid?
Vi har stillet 3 unge europæere 4 spørgsmål
II
III
IIII
Af Andreas Keller
5 N o . 1 A P R I L 2 0 1 2
“Jeg tænker Europa – jeg tænker en sam-
menslutning af en masse lande. Jeg tænker land-
brugsstøtte og dårlig økonomi. Når jeg tænker på EU,
tænker jeg på den økonomiske krise og de sydeu-
ropæiske lande, som Italien og Grækenland. Det er en
kompleks størrelse, og jeg synes, at de to bogstaver E
og U symboliserer rigtig mange ting.“
“Jeg ville fjerne landsbrugsstøtten, fordi jeg
synes, den er uretfærdig og påvirker resten af verden
negativt. Derudover ville jeg fokusere på et bredt og fre-
deligt samarbejde på tværs af landegrænser, fordi jeg
synes, det er langt ude, at verden bruger så mange
penge på krig og militær midt i en økonomisk krise.“
“Jeg synes, det er svært at vurdere, hvorvidt
Danmark får indflydelse, fordi vi er et lille land.
Dog tror jeg, at Danmark vil kunne påvirke klima- og
miljødebatten, da vi er meget fremme i skoene på dette
område, ligesom jeg håber, at vores politiske kultur vil
kunne smitte af på resten af Europa, så vi kunne få et
mere åbent Europa.“
“Jeg tror, at EU's fremtid enten vil være et
‘Europas Forenede Stater’ eller det fuldstændig mod-
satte, hvor vi ser et Europa med et smalt samarbejde.
Dog tror jeg stadig, at vi vil have en fælles valuta, og at
Danmark også får euro, fordi vi stadig har en lang række
værdier tilfælles med de andre europæiske lande.“
“Umiddelbart tænker jeg på noget stort og
uoverskueligt. Det første billede, der falder mig ind, er en
kæmpe bygning, hvor der løber en masse folk rundt i
jakkesæt, som har travlt. Derudover tænker jeg også på
et tungt politisk system, hvor beslutninger skal igennem
en masse hænder og procedurer, før der sker
resultater.“
“Som formand ville jeg fokusere på at overvinde
den økonomiske krise ved at skabe vækst. Jeg ville
arbejde for at udrydde arbejdsløsheden og skabe et
bredt samarbejde inden for EU. Herved ville jeg skabe et
Europa, hvor alle vores ressourcer bliver udnyttet effek-
tivt, så ingen behøver at gå uden arbejde, eller vente på
at en masse papirarbejde skal afklare ens situation.“
“For mig at se ville dagsordenen være den
samme, uanset om det er Danmark eller f.eks. Spanien,
som havde formandskabet, fordi jeg tror, at alle medlems-
landene vil arbejde for de samme resultater.“
“Jeg tror, at EU's samarbejde vil blive bredere og
udbygget i forbindelse med overvindelsen af den
økonomiske krise. På lang sigt håber jeg, at vi kan blive
ved med at opretholde vores egen suverænitet, så Dan-
mark stadig har sine egne regler og love, men jeg tror, at
der i højere grad vil blive et fælles regelsæt, som kommer
fra Bruxelles på tværs af de europæiske lande.“
I I
Navn: Loa Rossing
Alder: 18 år
By: København
Gymnasium: 3.e,
Christianhavns
Gymnasium
Navn: Laura Jo Madsen
Alder: 19 år
By: København
Gymnasium: 3.e,
Christianhavns
Gymnasium
II II
III III
IIII IIII
6A P R I L 2 0 1 2 N o . 1
Gul-stjernede flag på busserne mark-
erede 2. januar i år, at Danmark over-
tog EU-formandskabet, og i medierne
fylder EU mere end sædvanligt. Dan-
mark har nemlig formandskasketten
og mulighed for at sætte dagsorde-
nen for EU’s ca. 500 millioner borg-
ere.
”We have an agreement,” sagde en
storsmilende statsminister Anders
Fogh Rasmussen, som afslutning på
Danmarks sidste formandskab i
2002. Sådan skal vi ikke forvente at
se nuværende statsminister Helle
Thorning-Schmidt. Med Lissabon-trak-
taten overtog EU's faste formand
Herman Van Rompuy rollen som
officiel vært, så eventuelle aftaler vil
blive præsenteret af ham.
I 2002 stod Danmark i spidsen for at
udvide EU med 10 nye lande efter
lange intense forhandlinger, og den
aftale har sat Danmark i et godt lys:
”Formandskabet i 2002 har givet
Danmark et godt ry i EU, hvilket vi
kan drage fordel af ved dette for-
mandskab,” siger EU-forsker ved
Københavns Universitet Rebecca
Adler-Nissen.
Et succesfuldt værtskab er nemlig
noget, der huskes i EU, og derfor har
Danmark stor opbakning under dette
formandskab. Det hjælper yderligere
til at sikre dansk indflydelse på
forhand lingerne, og forhåbentlig
resulterer det i EU-lovgivning med
dansk islæt.
De danske prioriteter
Som formand kan man ikke fastlægge
programmet på egen hånd, fordi
store dele af programmet ’arves’ fra
tidligere formandskaber. Ligeledes har
der i tiden op til formandskabet
foregået forhandlinger på kryds og
tværs i EU om dagsordenen. Som
tommelfingerregel er 85 procent af
formandskabsprogrammet fastlagt på
forhånd, men som formand kan man
forme og påvirke dagsordenen inden
for de forskellige områder.
Danmarks fire overordnede priori-
teter, for de seks måneder formand-
skabet varer, er et mere ”ansvarligt,
dynamisk, grønt og sikkert Europa”.
Det skal ske gennem en ansvarlig eu-
ropæisk økonomi, videreudvikling af
Det Indre Marked, fokus på grøn og
bæredygtig vækst samt en større ind-
sats mod international kriminalitet.
Men den nuværende økonomiske
krise gør, at det er svært at holde
fokus på de danske prioriteter.
”Den helt store udfordring under
det danske formandskab bliver at
holde sammen på EU under den
økonomiske krise, som vil fylde
meget,” vurderer Rebecca Adler-Nis-
sen.
Danmark går efter grøn vækst
Derfor vil den økonomiske del af EU-
samarbejdet optage en stor del af
programmet, men et punkt på dag-
sordenen, hvor Danmark satser på et
klart aftryk, er på klima- og energiom-
rådet.
”Klimaområdet er en dansk
mærkesag og et område, hvor Dan-
mark er meget ambitiøs i forhold
til resten af EU,” siger Rebecca
Adler-Nissen.
Hun påpeger ligeledes, at man som
formand jo sidder for bordenden. Her
er det landets evne til at styre
forhand lingerne i den rigtige retning,
samt nå til enighed, der er
Med Danmark for bordenden
I seks måneder har
Danmark formandskabet
for EU, men hvad inde-
bærer det for Danmark,
og kan vi egentlig opnå
indflydelse?
Af Andreas Keller
EU-forsker ved Københavns Universitet,Rebecca Adler-Nissen
Foto
: D
IIS
Foto
: H
asse
Fer
rold
FA K TA
7 N o . 1 A P R I L 2 0 1 2
altafgørende for, hvorvidt et lands
formandskab bliver vurderet som en
succes eller ej. Samtidig er det også
herigennem, at Danmark som for-
mand kan opnå indflydelse, da man
som mødeleder kan påvirke forhan-
dlinger i en bestemt retning. Dan-
marks ønske om en øget indsats
inden for klima- og energiområdet
afhænger derfor af Danmarks evne til
at indgå kompromisser og styre
forhandlingerne.
Lissabon-traktaten
Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009
Den har tre overordnede formål:
• At gøre EU mere åbent og demokratisk
• At gøre det lettere at træffe beslutninger i et EU med mange lande
• At gøre EU bedre til at tackle globale udfordringer
Lissabon-traktaten indførte også EU’s faste formand (som i dag hedder
Herman Van Rompuy). Han sidder i spidsen for forhandlinger ved Topmøder.
Det var tidligere formandslandet, der alene styrede slagets gang.
Helle Thorning-Schmidt og resten af regeringen er icentrum for EU i løbet af det danske formandskab.Her har den danske statsminister besøg af EU’sfaste formand Herman Van Rompuy.
Trioformandskabet:
Danmark er en del af et trioformandskab sammen med Polen og
Cypern. Trioformandskabets strategi for de 18 måneder er især, hvor-
dan EU skal komme ud af gældskrisen og skabe en mere solid økonomi
i Europa. Danmark overtog formandskabet fra Polen, mens Cypern
overtager formandskabet den 30. juni.
1.halvår 2012 er syvende gang,
Danmark kan sætte sig for bordend -
en som formand for Ministerrådet.
Danmark har tidligere varetaget for-
mandskabet i 1973, 1978, 1982,
1987, 1993 og 2002.
Møderne i Danmark vil foregå i Hor-
sens og i København.
Klima- og miljøområdet er en særlig dansk mærkesag,
hvor fokus vil være på skabelsen af grøn og bæredygtig
vækst – altså hvordan man kan få gang i økonomien
uden at forurene naturen.
Danmark og
EU-formandskabet
Klima- og energiområdet
FA K TA
FA K TA
8A P R I L 2 0 1 2 N o . 1
Grøn Vækst
Fra modvind til medvind
Grøn vækst står højt på formandskabs-
programmet, og Danmark har som
foregangsland inden for vedvarende
energi en vigtig rolle at spille
i forhandlingerne.
Af Kasper Juul-Dam og Charlotte Jørgensen
9 N o . 1 A P R I L 2 0 1 2
På Samsø kommer elektri-
citeten fra vindmøller, halm-
fjernvarme og solfangere. Den
lille ø i Kattegat har på otte år skiftet
olie og kul ud med vedvarende energi
og producerer mere ren energi, end
den kan forbruge.
Solstrålehistorien skulle gerne foldes
ud i stort format og gøre Danmark og
Europa til førende inden for ved-
varende energi og grøn vækst.
”Hvis det kan lade sig gøre i Danmark
at have det gode liv, samtidig med at
vi faktisk får stillet om til 100 procent
fossilfri energi, ville det være noget,
der kunne vises til resten af verden,”
siger direktør for den grønne tænke-
tank Concito, Thomas Færgeman.
Europa er ved at tage hul på en
kæmpe omstilling til vedvarende en-
ergi, og i programmet for det danske
formandskab i år er grøn vækst en af
hovedprioriteterne. Netop dette om-
råde er blevet vurderet af mange
eksperter til at være netop dér, hvor
Danmark virkelig kan få sat sit finger-
aftryk.
”For at få resten af EU med på den
grønne bølge, skal vi slå på, at Dan-
mark er et godt eksempel på, at det
kan lade sig gøre at have økonomisk
vækst uden at bruge tilsvarende mere
energi, men også slå på hardcore
økonomiske argumenter: Fra 2010
er EU’s olieregning steget med over
100 mia. euro. Det er tæt på det
samme beløb som den græske gæld.
Tænk, hvad vi kunne gøre med de
penge, hvis vi ikke skulle købe olie for
dem,” siger klima- og energiminister
Martin Lidegaard (R).
Europas omstilling er på høje tid.
Det Internationale Energiagenturs
rapport ’World Energy Outlook 2011’
vurderer, at hvis man ikke allerede fra
2017 er stoppet med at bygge f.eks
kulfyrede kraftværker og satser på
vedvarende energiformer som vind-
møller, solfangere og vandkraft, så
når man ikke klimamålsætningen fra
COP15 i København, hvor man satte
et to-graders mål for global opvarm-
ning. Det vil få katastrofale resultater
for klimaet.
Heldigvis har industrien og invester-
ingsvirksomheder også fået øjnene op
for, at vedvarende energi kan gøres til
en god forretning og er en potentiel
stor eksportmulighed for Europa.
Bloomberg New Energy Finance vur-
derede i en analyse sidste år, at der
frem til 2020 vil ske en fordobling i in-
vesteringer i vedvarende energi.
Samsø sender allerede sin overskyd-
ende energi til fastlandet, og nu skal
Danmark så få EU til for alvor at
hoppe med på den grønne strøm.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R)Direktør i den grønne tænketank Concito, Thomas Færgeman.
Foto
: M
ette
Dam
gaar
d-Sør
ense
n
Foto
: Syn
nøve
E. K
jærl
and
10A P R I L 2 0 1 2 N o . 1
Nicolai Wammen blev Danmarks europaminister
efter Folketingsvalget i september 2011. Kun fem
andre lande har også en permanent europamini-
ster. Sidste gang Danmark havde én var i forbindelse med
det danske formandskab i 2002, hvor Bertel Haarder fik
titlen. Men hvad laver en europaminister, og er han rele-
vant, når det danske formandskab er færdigt? euINsight
har spurgt den 41-årige minister.
?Hvorfor har Danmark brug for
en europaminister
Fordi EU-stoffet er en stor del af det politiske og lovgiv-
ningsmæssige arbejde i dag. Rigtig mange forslag kommer
faktisk fra EU, når de gennemføres som lovgivning i Dan-
mark. Her er det vigtigt, at Danmark har en minister med
ansvaret for europapolitikken, så danske synspunkter kan
blive hørt i EU-systemet og danske interesser varetaget
bedst muligt. På nuværende tidspunkt står vi midt i den
vigtigste danske udenrigspolitiske opgave, nemlig det
danske EU-formandskab, og her er det min opgave at
bidrage til, at dette formandskab gennemføres bedst
muligt og så professionelt som muligt.
?Hvilken rolle og hvilke arbejdsområder har en
europaminister under det danske formandskab
Jeg har rigtig mange opgaver! En væsentlig opgave er min
rolle som bindeled til Europa-Parlamentet, som har
væsentlig medindflydelse på en stor del af EU-lovgivningen i
dag. Jeg plejer at sige, at jeg har indløst sæsonkort til
Europa-Parlamentet, og de kommende måneder er jeg da
også i Bruxelles eller Strasbourg en stor del af tiden. Der -
udover sidder jeg for bordenden i forhandlingerne om EU’s
budget for 2014-2020. Det drejer sig om 7.500 mia. kr.,
der skal forhandles og fordeles – det er mange penge,
hvor vi regner med at have et resultat mod udgangen
af 2012.
?Hvorfor er det vigtigt, at danskerne interesserer
sig for resten af Europa, og hvad gør europa-
ministeren for at skabe og fastholde denne interesse
Hvad enten man er for eller imod EU, så er EU en del af
vores hverdag og de politiske beslutninger, som vi alle er
underlagt. Jeg håber virkelig, at alle danskere under det
igangværende danske EU-formandskab vil opleve, at EU-
stoffet ikke bare handler om noget ”nede i Bruxelles”.
EU er os og vores hverdag. Hvad enten man er positivt
eller skeptisk indstillet over for EU, så håber jeg, at folk
vil engagere sig i debatten.
Jeg forsøger selvfølgelig at være i dialog med så mange
danskere som muligt om EU, være en aktiv del af debatten
og møde danskerne til arrangementer om EU så mange
Hvad laver en europaminister?
Af Kasper Juul-Dam
Foto
: H
asse
Fer
rold
steder i landet som muligt. Det, synes jeg, er en meget
vigtig opgave for en europaminister.
?Hvilke arbejdsopgaver skal europaministeren tage
sig af, efter Danmark har overdraget formand-
skabet til Cypern
Jeg kan se, at min kalender stadig er fyldt med arrange-
menter efter det danske EU-formandskab, så jeg vil have
rigeligt at se til. En af de største opgaver bliver at have
ansvaret for de folkeafstemninger, der i løbet af denne
regeringsperiode skal være om to af de danske EU-forbe-
hold. Det er sådan, at Danmark i dag har et retsforbehold
og et forsvarsforbehold, som vi fik indført for snart mange
år siden. Vi mener, at tiden er løbet fra de forbehold, fordi
de afskærer Danmark fra at deltage i en række vigtige
opgaver.
På det retlige område betyder forbeholdet f.eks., at Dan-
mark vil stå udenfor samarbejdet om bekæmpelse af men-
neskehandel, seksuelt misbrug af børn og terrorisme. På
forsvarsområdet betyder forbeholdet bl.a., at Danmark
ikke kan deltage i militære EU-operationer, hvis formål vi
har stor interesse i f.eks. inden for antipirateri-bekæmp-
else. Det er snart tyve år siden, at Danmark fik disse
forbehold, og regeringen mener, at det er på høje tid, at
vi får mulighed for at deltage i samarbejdet.
11 N o . 1 A P R I L 2 0 1 2
Europaminister Nicolai Wammen (S) har travlt under det danske formandskab
12A P R I L 2 0 1 2 N o . 1
Ingen frygter heldigvis i dag, at
Sverige eller Tyskland invaderer Dan-
mark, men sådan har det ikke altid
været. Efter de to Verdenskrige i
første halvdel af det 20. århundrede
havde kostet omkring 70 mio. men-
nesker livet, dannede seks lande i
1952 Kul- og Stålunionen for at
undgå endnu en krig i Europa.
Frankrig, Tyskland, Italien og Benelux-
landene tog dermed første skridt mod
det, vi i dag kender som EU.
I dag er der 27 lande i EU, og endnu
et er på vej. Den største udvidelse
kom i 2004 med 10 østeuropæiske
lande. Da det blev forhandlet på
plads, udtalte daværende statsmini-
ster og EU-formand, Anders Fogh
Rasmussen, at man endegyldigt fik
lukket ”et af de mørkeste og blodig-
ste kapitler i Europas historie.” I
januar i år sagde kroaterne ja tak til
at blive indlemmet i den voksende
familie. Dermed bliver landet i juli
2013 det 28. medlem.
Hvem bliver den næste?
Medlemskabet af EU indebærer ikke
kun sikkerhedsmæssige, men også
store økonomiske fordele for både
kommende og eksisterende medlem-
mer. Derfor er det et samarbejde,
der ofte er attraktivt for både an-
søgerlande og EU. Men det betyder
ikke, at alle lande kan komme med.
Ansøgerlandet skal nemlig have en
geografisk, kulturel og historisk tilknyt-
ning til Europa og skal desuden leve
op til vestlige idealer om demokratisk
styring. Derfor var det heller ikke
svært i 1995 at indlemme Sverige,
Finland og Østrig:
Hvor går EU’sgrænse? To nye lande er kommet til siden den store udvidelse
mod øst. Kroatien bliver snart det næste land i flokken,
men der er en grænse for, hvor stort EU kan blive.
Københavnerkriterierne er de
kriterier, ansøgerlande skal leve
op til for at blive medlem af EU.
De kan deles op i tre kategorier:
1. Det politiske kriterium: Landet
skal have stabile institutioner,
der sikrer demokrati, rets-
stat, menneskerettigheder og
respekt for og beskyttelse af
mindretal.
2. Det økonomiske kriterium:
Landet skal have en fun-
gerende markedsøkonomi
samt kunne klare konkurren-
cepresset og marked-
skræfterne inden for EU.
3. Kriteriet om overtagelse af
EU's samlede regelværk :
Landet må være i stand til at
påtage sig de forpligtelser,
der følger af et medlemskab,
herunder acceptere målet om
en politisk, økonomisk og
monetær union.
Kilde: Folketingets EU-Oplysning
FA K TA
”
”
Af Mark Benfeldt Kjær
13 N o . 1 A P R I L 2 0 1 2
”Det var den letteste udvidelse at
gennemføre, fordi disse landes
samfundsstrukturer allerede var
europæiske, lang tid før forhan-
dlingerne startede,” fortæller se-
niorforsker i EU-studier Hans
Mouritzen, Dansk Institut for Interna-
tionale Studier (DIIS).
Der er da også kun eventuelle nega-
tive folkeafstemninger til hinder for, at
f.eks. Norge, Schweiz og Island kan
blive medlem af EU. Dog peger Hans
Mouritzen på Serbien, som bedste
bud på det næste medlemsland, fordi
EU gerne vil bygge bro til hele Balkan,
og fordi Serbien er langt i processen.
Er der plads til Tyrkiet rundt
om bordet?
Tyrkiet, landet med de ca. 79 mil-
lioner mennesker, har en strategisk
god placering og ville forbinde Europa,
Asien og Mellemøsten, hvis landet var
medlem af EU.
”Optagelsen af Tyrkiet betyder
sandsynligvis også forøget uden-
rigspolitisk rækkevidde, og EU vil
få større legitimitet overfor den
muslimske verden,” siger Julie Her-
schend Christoffersen, der er tidligere
forskningsassistent hos DIIS.
Tyrkiet har da også i årtier forsøgt at
komme med i det europæiske fæl-
lesskab. Men sandsynligheden for,
at det sker, er ikke stor. Ethvert
medlemsland kan nedlægge veto mod
nye optagelser. Flere lande har
udtrykt stor skepsis over for tyrkisk
EU-medlemskab, og optagelsesfor-
handlingerne mellem EU og Tyrkiet
har længe stået i stampe. Det
skyldes, ifølge Julie Herschend
Christoffersen, at Tyrkiet stadig
mangler at gennemføre mange re-
former og har problemer med at
garantere grundlæggende ret-
tigheder.
Da en udvidelse er en kompliceret
politisk proces, der i sidste ende
besluttes enstemmigt af medlems-
landene, betyder det, at jo flere
medlemslande EU får, jo sværere
bliver det at få flere til, og derfor kan
EU, ifølge DIIS-eksperterne, ikke blive
væsentligt større, end det er nu.
Optagelse
Sådan forløber en optagelsesproces:
1. Indledende associeringsaftale mellem ansøgerland og EU
2. Det Europæiske Råd beder Kommissionen lave en udtalelse om
landets opfyldelse af kriterierne for optagelse
3. Rådet godtager eller forkaster udtalelsen
4. Kommissionen vurderer overensstemmelse mellem EU-lovgivning
og ansøgerland
5. Det Europæiske Råd forhandler med landet om optagelseskri-
terier, og om eventuelle undtagelser, indtil begge parter godkender
medlemskabet
FA K TA
EU-udvidelser – Siden
grundlæggelsen af Kul- og
Stålunionen i 1952
1973: Storbritannien, Danmark
og Irland
1981: Grækenland
1986: Spanien og Portugal
1995: Sverige, Finland og Østrig
2004: Estland, Letland, Litauen,
Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn,
Slovenien, Malta og Cypern
2007: Bulgarien og Rumænien
2013: Kroatien
Ansøgerlande:
1987: Tyrkiet
2004: Makedonien
2008: Montenegro
2009: Albanien
2009: Island
2009: Serbien
FA K TA
14A P R I L 2 0 1 2 N o . 1
’De krummeagurker’ er en myte
Gratis viagra til EU’s embedsmænd.
EU forbyder tykke mennesker at fiske,
og EU forbyder salg af krumme
agurker. Alle disse historier er
humoristiske og næsten for sjove til
at være sande. Og det er de også.
Røverhistorierne er mange, og
læserne samt journalisterne har det
med at sluge dem uden at stille
spørgsmålstegn ved myterne.
For mange journalister er EU et
tungt emne.
Derfor er der en tendens til, at de
gengiver stort set alt, hvad politikerne
siger, fordi de ofte er uvidende
omkring EU, lyder det fra politisk kom-
mentator og Europa-ekspert, Lars
Hovbakke Sørensen, der er ekstern
lektor ved Københavns Universitet.
Han mener, at der kan være mange
grunde til at
myterne
om EU opstår.
”Én af de væsent-
ligste årsager er, at
mange mennesker
synes, at EU-stof er
meget kompliceret stof,
og at det
derfor for mange mennesker er let-
tere og enklere at forholde sig til
myterne end til de reelle politiske
diskussioner,” udtaler Lars Hovbakke
Sørensen.
Lektor ved Aalborg universitet og EU-
ekspert Søren Dosenrode mener, at
politikerne er tilbøjelige til at fralægge
sig ansvaret, når de kommer i na-
tional modvind og i stedet klandrer de
EU. Søren Dosenrode udtaler, at der
er en klar tendens til, at politikerne i
Selv om der skrives mange
morsomme historier om
EU, er der flere af dem,
som ikke er sande.
Historierne opstår, ved
at politikerne udnytter
folks manglende indsigt
i EU.
Af Ditte Andreasen
15 N o . 1 A P R I L 2 0 1 2
• At EU forbyder salg afkrumme agurker, passerikke. Den sejlivede historiekom til i 1991, efter et EUdirektiv om frugt og grøntblev vedtaget, som fast-slog, at agurker skulle ind-deles og sælges efterklasser. Historien er enklassiker blandt EU-myter,hvor sandheden forsvandt imediestormen.
• Historien, om at embeds-mænd i EU får bevilgetgratis Viagra, blev skrevet iJyllands-Posten den 10/8-2002. Den er ikke sand.Historien kommer af, at deansatte, der er alvorligtsyge, kan få dækketudgifterne til deres medicinaf deres sygeforsikring.
• Myten, om at EU forbydertykke mennesker at fiske,udspringer af et direktivom arbejdstidsbestem-melser for de søfarende. Historien blev bragt i TV-Avisen den 11/6-2002. Reglerne skulle sikre sø-folkenes forhold og hand-lede om en attest om desøfarende egnethed til arbejdet.
• At EU vil tvinge EU-flag pålandsholdstrøjer, kunneman læse i sommeren2011. Historien blev blandtandet bragt i Ekstra Bladetog på tv2.dk. Historien erendnu en myte.
Myterne kort fortalt
høj grad udnytter den almindelige
borgers manglende viden om EU.
”Der er en tendens til, at politik-
erne ved træls lovgivning, sender
skylden videre til Bruxelles og ned
til EU. Hvorimod at de selv tager
æren, hvis det går godt, og der er
tale om et vellykket forslag fra
EU,” lyder det fra Søren Dosenrode.
Han mener derfor, at der er tale om
en sammenhæng, mellem de myter
der opstår omkring EU, samt politik-
ernes håndtering og udtalelser
omkring EU-stof.
FA K TA
Den Danske Europabevægelse - Rosenørns Allé 35 1. th - 1970 Frederiksberg C [email protected] - +45 33 141 141
Ønsker du at modtage euINsight fremover,
så kontakt Europabevægelsen på
[email protected] eller på 33141141.