XXXXXXXXXX XXårsrapportX XXXXX2009XX …...XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX PÅtegninger ..... GD 153,5 125,0 mediehøjskolen mPl 103,0 99,5 mediehøjskolen TVm 99,0 60,5 ressourceudløsende

JOURNALISTHØJSKOLENXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXDANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXMEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXOGXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXJOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXXXXXXXXX

DANISH SCHOOL OFMEDIA AND JOURNALISM

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

JOURNALISTHØJSKOLENDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

MEDIEHØJSKOLENDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

UPDATEDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

DANISH SCHOOL OFMEDIA AND JOURNALISM

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

JOURNALISTHØJSKOLENDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

MEDIEHØJSKOLENDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

UPDATEDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

DANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX MEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXX OGXXXXXXXXXXXXXXXXXXX JOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

DANISHXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX SCHOOLXOFXXXXXXXXXXX MEDIAXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX ANDXJOURNALISMXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

UPDATEXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXDANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXMEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXOGXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXJOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXXXXXXXXXXX

MEDIEHØJSKOLENXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXDANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXMEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXOGXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXJOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXXXXXXXX

XXXXXXXXXX XXårsrapportX XXXXX2009XX XXXXXXXX

XXXDanmarks meDie- og JournalisthøJskoleXXXaDr OlOf Palmes allé 11, 8200 Århus NXXXinstitutionsnr. 751468XXXtlF +45 89 440 440XXXWEB WWW.DmJX.DK

2XXX2XXX

inDholDXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

PÅtegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4ledelsens regnskabspåtegning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4Den uafhængige revisors påtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

leDelsesBeretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Oplysninger om institutionen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8

hoveD- og nøgletal. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9

Beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

ÅrsregnskaB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21anvendt regnskabspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21resultatopgørelse 1. januar – 31. december 2009. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26Balance pr. 31. december 2009. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27Pengestrømsanalyse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29Noter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30Særlige specifikationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38

XXXX3XXXX3

PÅtegningerXXXXXXXXXXXXXXXleDelsens regnskaBsPÅtegningBestyrelsen og ledelsen har aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2009 for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 1491 af 12. december 2007 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Årsrapporten giver efter vores opfattelse et retvisende billede af institutionens aktiver og passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af institutionens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2009.

undertegnede bestyrelse erklærer samtidig på tro og love at opfylde habilitetskravene, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1491 af 12. december 2007 om regnskab for professions-højskoler for videregående uddannelser. Desuden er det vores opfattelse, at vi har taget skyldige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning.

københavn, den 22. marts 2010ledelsen: Jens otto kjær hansen anne-marie Dohm anne-marie WivelDirektør rektor rektor

svend lawaetzressourcedirektør

københavn, den 22. marts 2010Bestyrelsen:

lisbeth knudsen Jesper Jungersenformand Næstformand

ebbe Dal Peter orry Jensen mogens Blicher Bjerregård

Didde elnif Christian kierkegaard inger Bach

henrik Bo matthiesen Bjørn karsholt karen-margrethe Österlin

ole rode Jensen tim ashton

4XXX4XXX

Den uaFhængige revisors PÅtegning

til bestyrelsen for Danmarks medie- og Journalisthøjskole Vi har revideret årsregnskabet og ledelsesberetningen for Danmarks Medie- og Journalist-højskole for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2009. Årsregnskabet omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige speci fikationer. Årsregnskabet og ledelsesberetningen udarbejdes efter årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 1491 af 12. december 2007 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.

ledelsens ansvar for årsregnskabet og ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 1491 af 12. december 2007 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uan-set om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hen-sigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstem-melse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 1491 af 12. december 2007 om regn-skab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.

revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik, jf. Undervisningsministeriets bekendt gørelse nr. 1294 af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved professions højskoler for videregående uddannelser. Disse standarder og denne revisionsbekendtgørelse kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

en revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risiko-vurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for skolens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol.

XXXX5XXXX5

en revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabs-praksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet og ledelsesberetningen. revi-sionen omfatter desuden en vurdering af, om de dispositioner, der er omfattet af årsregn-skabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisi-onsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af skolens aktiver, pas-siver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af skolens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2009 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 1491 af 12. december 2007 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser, samt at ledelsesberetningen indehol der en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 1491 af 12. december 2007 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser. Det er endvidere vores opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af skolens årsrapport for 1. januar - 31. december 2009 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af skolen, og at oplysningerne i rapporteringen om resultater er dokumenterede og dækkende i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 1491 af 12. december 2007 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.

ledelsens ansvar Institutionens ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning, og at op-lysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater er dokumenterede og i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1491 af 12. december 2007 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.

6XXX

revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. bekendtgørelse nr. 1294 af 12. december 2008 har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om skolen har etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået skolens rapportering i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at for-valtningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater er dokumenterede og i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen.

konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i regnskabsåret 1. januar - 31. december 2009 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater ikke er doku-men terede eller i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 1491 af 12. december 2007 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Århus, den. 22. marts 2010

PricewaterhouseCoopersstatsautoriseret revisionsaktieselskab

Claus lindholm Jacobsen lars østergaardstatsautoriseret revisor statsautoriseret revisor

XXXX7

leDelsesBeretningXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

oPlysninger om institutionenDanmarks Medie- og JournalisthøjskoleOlof Palmes allé 118200 Århus NCVR-nr. [email protected]: +45 89 440 440Telefax: +45 86 168 910

Bestyrelsenlisbeth Knudsen, formandJesper Jungersen, næstformandebbe DalPeter Orry Jensenmogens Blicher BjerregårdDidde elnif Christian KierkegaardInger BachOle rode Jensenhenrik Bo matthiesenBjørn KarsholtKaren-Magrethe ÖsterlinTim ashton

ledelsenJens Otto Kjær hansen, direktørAnne-Marie Dohm, rektorAnne-Marie Wivel, rektorsvend lawaetz, ressourcedirektør

revisionPricewaterhouseCoopers (PwC)statsautoriseret. revisionsaktieselskabJens Chr. skous Vej 18000 Århus C

BankforbindelseDanske Bank, finanscenter Jylland ØstÅboulevarden 69Postboks 5488100 Århus C

8XXX

2009 2008

Finansielle nøgletal

mio. kr. mio. kr.

resultatopgørelse

statstilskud 105,9 96,5

Øvrige indtægter 57,7 58,5

omsætning i alt 163,6 155,0

Driftsomkostninger i alt -156,3 -158,1

Resultat før finansielle poster 7,3 -3,1

finansielle poster i alt -1,2 -2,0

Årets resultat 6,1 -5,1

Balance

anlægsaktiver i alt 50,6 49,5

Omsætningsaktiver i alt 43,9 46,0

aktiver i alt 94,5 95,5

egenkapital ultimo 2,5 -3,7

langfristet gæld i alt 37,6 37,6

Kortfristet gæld i alt 54,4 61,6

Passiver i alt 94,5 95,5

Pengestrømsopgørelse

Driftsaktivitet 10,8 -5,0

Investeringsaktivitet -7,1 -5,2

Pengestrøm, netto 3,7 -10,2

regnskabsmæssige nøgletal % %

Overskudsgrad 4,5 -2,0

likviditetsgrad 80,7 74,7

soliditetsgrad 2,6 -3,9

finansieringsgrad 80,0 81,8

hoveD- og nøgletalXXXXXXXXXXXXXXX

XXXX9

nøgletal for aktivitet vedrørende ordinære heltidsuddan-nelser og åben uddannelse

antal stÅ(Årselever)

antal stÅ(Årselever)

ressourceudløsende grunduddannelse teori

Journalistuddannelsen 658,8 633,4

mediehøjskolen GK: ID, KK, GD 138,1 109,2

mediehøjskolen mPl 88,2 83,3

mediehøjskolen TVm 59,0 49,5

ressourceudløsende grunduddannelse teori i alt 944,1 875,4

ressourceudløsende grunduddannelse praktik





ressourceudløsende grunduddannelse praktik i alt 388,7 391,5

ressourceudløsende ordinære heltidsuddannelser i alt





ressourceudløsende ordinære heltidsuddannelser i alt 1.332,8 1.266,9

ressourceudløsende årselever for åben uddannelse

uPDaTe 148,1 148,7


mediehøjskolen 65,3 55,7

ressourceudløsende årselever for åben uddannelse i alt 243,8 241,0

2009 2008

10XXX

antal ressourceudløsende dimittender i alt 278,0 264,0

antal ressourceudløsende udvekslingsstuderende (ind- og udgående) i alt 214,0 173,0

Ikke ressourceudløsende sTÅ for ordinære heltidsuddannelser i alt (merit m.v.) 15,4 9,5

nøgletal vedrørende medarbejdere antal Årsværk

antal Årsværk

medarbejder antal fordelt på

undervisningens gennemførelse 122,2 127,4

ledelse og øvrig administration 60,6 66,0

medarbejdere antal i alt 182,8 193,4

heraf antal medarbejdere på særlige vilkår:

fleksjob 7,0 6,7

skånejob 0,3 0,3

medarbejdere ansat på særlige vilkår i alt 7,3 7,0

andel af medarbejdere ansat på særlige vilkår 4,0% 3,6%

antal årsværk pr. 100 elev stÅ 11,6 12,8

mio. kr. mio. kr.

medarbejder lønomkostning fordelt på

undervisningens gennemførelse 58,0 58,1

ledelse og øvrig administration 31,8 33,4

medarbejdere lønomkostning i alt 89,8 91,5

2009 2008

XXXX11

XXXXXXXXXXXXXBeretningXXXXXXXXXBestyrelsen Bestyrelsen har holdt fem møder i løbet af året. Ved et af dem havde bestyrelsen inviteret fire studerende til at give deres perspektiver på uddannelserne og uddannelsesstederne. Dette gav bestyrelsen input til videre drøftelser med bl.a. forslag om større tværfaglighed, bedre integration af akademiseringen i uddannelserne og ønske om at få fysiske rammer som tydeligere viser, at man befinder sig på de førende medieuddannelser i Danmark.

rammevilkår og økonomisk udvikling Ved årets start midt i en accelererende finanskrise var der stor usikkerhed omkring hvad denne kunne medføre specielt omkring efterspørgselen på vores efter- og videreuddannelses aktiviteter, som har stor betydning for den samlede økonomi. Derfor blev der i starten af året gennemført en budgettilpasning omfattende bl.a. reduktion i løn-omkostningerne med opsigelser i begrænset omfang og stram udgiftsstyring.

I løbet af året viste det sig, at der på efter- og videreuddannelse samt indtægtsdækket virk-somhed skete en forskydning mellem de forskelle typer udbud, men samlet set var det en stabil situation for de prisbelagte ydelser uden større negative recessionspåvirkninger. Da vi heller ikke oplevede uventede tilskudsbesparelser, som er set med mellemrum de tid-ligere år, og yderligere fik positiv respons på ansøgning fra puljen af globaliseringsmidler, må de samlede rammebetingelser siges at have været tilfredsstillende.

Årets overordnede perspektiv mens fokus i 2008 som første fusionerede år rettede sig mod at få en funktionsdygtig hver-dag som én formel enhed med flere adskilte dele til at fungere, har bestræbelserne i 2009 været rettet mod en helhedstænkning og udvikling frem mod én institution med maksimal tværgående udnyttelse af alle udviklingsmæssige og faglige kompetencer.

Dette er bl.a. sket gennem strategiarbejdet, som omtales længere fremme i denne beret-ning, men har også generelt præget arbejdet i både direktionen og organisationen som helhed.

Der blev således etableret et tættere samarbejde mellem uddannelsesenhederne gennem et rektorudvalg. Det blev besluttet at afholde Åbent hus for alle professionsbachelorud-dannelser i både Århus og København, og udpegning af et nyt, fælles censorkorps for hele Danmarks Medie- og Journalisthøjskole blev igangsat. Konkrete tværgående projekter blev også igangsat, herunder et udviklingsprojekt omkring eyetracking med sigte mod både forskning, undervisning og konsulentprojekter i mediebranchen.

Der blev udarbejdet fælles personalepolitiske retningslinjer og et kodeks for god adfærd blandt studerende og andre, som er tilknyttet Danmarks Medie- og Journalisthøjskolen, herunder en vejledning for undervisere og studerende eller andre medarbejdere, der ud-sættes for trusler. Også en ny, fælles journaliseringsplan blev udarbejdet og godkendt af rigsarkivet.

samarbejdet med undervisningsministeriet har været godt og konstruktivt. flere af direk-tionens medlemmer har haft lejlighed til at forstærke relationerne mellem ministeriet og

12XXX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole gennem møder med embedsmænd på chefniveau. Vi blev i 2009 bedt om at deltage i en referencegruppe, der i en flerårig proces skal forestå revision af diplomuddannelserne, samt i ministeriets ressourcegruppe for udvikling af inter-nationaliseringsstrategi for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse På medarbejdernes forslag blev hovedsamarbejdsudvalget (hsu) udvidet til fem medarbejder repræsentanter, således at alle valgte tillidsrepræsentanter kan deltage, og der blev efterfølgende udarbejdet en forretningsorden for hsu.

Der har været stor mødeaktivitet med otte HSU-møder og større emner som budgettilpas-ningen i årets start, omstillingsprojektet og udarbejdelse af en ny samlet personalehåndbog med regelfastsættelse på en lang række områder. Ved siden af HSU-møderne er der holdt samarbejdsudvalgsmøder og personalemøder i alle fire afdelinger.

strategi- og omstillingsprojektDer var planlagt indsatser inden for 26 af de i alt 49 delområder, der indgår i den over-ordnede 2009-2011 strategiplan. I alt 11 delområder blev afsluttet, herunder bl.a. udbud af dele af uddannelsen i udlandet for alle uddannelser, større udbud af fremmedsprogede uddannelser, fuld udbygning af eksisterende uddannelser, udvikling af nye profession s-bacheloruddannelser sammen med universiteter, igangsætning af planer for egne nye bacheloruddannelser, klargøring til akkreditering, indførelse af kvalitetssikringssystem, klargøring til fælles udbud af efter- og videreuddannelse og IV-aktiviteter i øvrigt og fast-læggelse af intern kommunikationsstrategi.

I starten af året vedtog bestyrelsen et omstillingsprojekt, der skal skaffe økonomisk frirum til at kunne realisere en stærk og proaktiv faglig udvikling, en fornyelse af de bygnings-mæssige faciliteter og sikring af en økonomisk reserve til imødegåelse af kortsigtede konjunktursvingninger.

Der er gennemført både eksterne og interne analyser med assistance fra eksterne eksperter, og udarbejdet en samlet handlingsplan, der som mål har at skabe et frirum på 26 mio. kr. i løbet af 2010-12 opnået gennem produktivitetsforbedringer og øgede indtægter.

BygningerVed udgangen af 2009 måtte vi ophøre med brug af Pressens uddannelses Center i Århus, da centerets ejere, Danske Dagblades forening og Dansk Journalistforbund, afhændede ejendommen til Århus universitet, der selv ønskede at bruge den. Der blev iværksat fysiske ombygninger og anden omdisponering på både Olof Palmes allé og emdrupvej samt lejet lokaler hos DR i Århus for at skabe plads til fremtidig afvikling af efter- og videreuddannelse.

Der blev i eftersommeren gennemført en længe tiltrængt rensning af facaden på Olof Palmes allé. På emdrupvej satte udlejer nye vinduer i ejendommen, og der er foretaget en energigennemgang og udarbejdet en energispareplan.

med hjælp fra rambøll blev der iværksat en analyse af fordelene ved en fornyelse af bygninger og faciliteter på Olof Palmes allé contra nyetablering et andet sted. Bestyrelsen besluttede at gå videre med tanken om en større renovering og modernisering af Olof Palmes allé.

XXXX13

ProFessionsBaCheloruDDannelserneflere vækst – og indholdssatsninger inden for vore bacheloruddannelser blev i løbet af året ført til ende og nye udviklingsinitiativer sat i gang.

grafisk kommunikation og tvm på fuld styrkeLinjespecialiseringen under Grafisk Kommunikation, som blev lanceret i 2007, fik fuld effekt, så i alt 180 studerende er i gang med professionsbacheloruddannelsen Grafisk Kommunikation. Der er 60 studerende på hver af linjerne Grafisk Design, Interaktivt Design og Kreativ Kommunikation, fordelt med 20 studerende på hver årgang.

Den 4-årige professionsbacheloruddannelse i TV- og Medietilrettelæggelse nåede også op i fulde omdrejninger med studerende på alle fire årgange – i alt ca. 160 studerende. Uddan-nelsen startede i 2006, og det første hold dimitterer i sommeren 2010.

entreprenørskab og innovation på skemaetDe to sidste semestre i en samlet reform for professionsbacheloruddannelserne i journa-listik blev rullet fuldt ud. entreprenørskab og innovation, som får stigende vægt inden for alle uddannelser både i Danmark og internationalt, kom således på skemaet med et otte-ugers forløb for journaliststuderende.

De studerende får redskaber til i højere grad selv at kunne udvikle nye journalistiske kon-cepter og nyskabende medieprodukter. Det giver mening i en fremtidig mediebranche domineret af de medievirksomheder, som kan matche en teknologisk udvikling, som giver brugerne uanede muligheder for at tilgå det journalistiske indhold.

Webforløb på alle journalistsemestreWeb-platformen er kommet til at stå endnu stærkere i de journalistiske uddannelser takket være et stærkt fokus på både uddannelse, vejledning og produktion af hjælpematerialer til både undervisere og studerende. Det har været en udfordring for Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles teknologiske faciliteter, at både studerende og undervisere i så høj grad har implementeret de digitale medier i undervisningen, og det har sat fokus på behovet for udviklingen af disse faciliteter på tværs af institutionen.

tværfagligt ProjektforløbDet årlige tværfaglige forløb, hvor i alt ca. 250 studerende på mediehøjskolen i ca. to uger sættes sammen om at løse en opgave, blev gennemført for fjerde gang. Det har vist sig at være en god måde at træne samarbejdsevnerne på og at give en indsigt i udfordringerne ved at skulle samarbejde på tværs af faggrænser. I år skulle de studerende løse en opgave for World Outgames 2009.

intern kvalitetssikring som led i den interne kvalitetssikring på uddannelserne blev de studerende på både Olof Palmes Allé og Emdrupvej bedt om at evaluere de samlede semestre - herunder studie-miljøet. Dette skal gøre os i stand til at øge studietilfredsheden med henblik på at fastholde de studerende – og skabe gode resultater for dem. som led i at undgå frafald blev der gen-nemført en analyse af frafaldet på uddannelserne, herunder udviklet forslag til handlinger, som skal fastholde studerende i deres uddannelse.

14XXX

De første journalistkandidater Før første gang dimitterede et hold Cand. public-studerende som resultat af samarbejdet med aarhus universitet. På baggrund af erfaringerne med de første studieforløb blev ud-dannelsen justeret, og der er nu også udviklet nye forløb og en tilhørende ny studieordning. Der var igen så stor søgning til uddannelsen, at der var basis for at oprette tre hold – et for bachelorer fra Journalisthøjskolen og to for bachelorer fra universitetet.

Praktik til alle I en årrække har vi ved journalistuddannelsernes praktikordning oplevet flere praktik-pladser i mediebranchen end praktiksøgende studerende. Men på grund af finanskrise og generel afmatning blandt mange medievirksomheder, blev det forud for praktiksøgningen besluttet, at iværksætte en praktikkampagne. Det resulterede i kontakter til 15-20 nye praktiksteder, som har vist interesse i at tage lønnede journalistpraktikanter i kortere eller længere perioder. Alle praktiksøgende journaliststuderende, som ønskede en plads, fik der-med også dette år i løbet af ganske kort tid en praktikplads. Det er vores forventning, at vi i årene fremover også skal gøre en aktiv indsats for at etablere samarbejder med nye praktik-steder for fortsat at kunne tilbyde de studerende praktik af høj kvalitet uden forsinkelse i uddannelsen.

for studerende fra henholdsvis medieproduktion og ledelse og specialelinjerne under Gra-fisk Kommunikation blev det også praktik for alle, og vel at mærke for største gang, idet den nye ordning med et obligatorisk praktikforløb på et halvt år blev sat i gang. Praktikpladserne har primært været webbureauer, reklamebureauer og trykkerier - og de efterfølgende eva-lueringer har været positive fra både praktiksteder og de studerende. 2009 blev således det år, hvor en længerevarende obligatorisk praktik nu er del af enhver professionsuddan-nelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og den så vigtige professionsparathed og praksis nærhed er dermed fast forankret i vores grundlag.

Fart på internationaliseringen Der blev sat ny rekord, da 70 journalist- eller fotojournaliststuderende valgte at tage et udlandsophold i udlandet. langt størstedelen skete via en af de 40 udvekslingsaftaler, som Journalisthøjskolen har med udenlandske universiteter.

Den store interesse har medført et intenst strategiarbejde med forløbene på journalist-uddannelsens internationale semestre med henblik på at tilbyde de studerende dobbelt-grader i journalistik. Blandt andet undervises de danske fotojournalister nu sammen med internationale studerende på 8. semester på et nyt forløb, som bygger oven på et grundlæg-gende internationalt fotokursus. Derved fortsætter også fotojournalistuddannelsen med at markere sig som en international uddannelse.

Interessen for øget international udveksling imellem Journalisthøjskolen og de inter-nationale partnere har skabt et behov for øget synlighed af de mange muligheder, og der-for blev den internationale hjemmeside etableret og tilhørende markedsføringsmateriale fornyet.

Den planlagte internationalisering på mediehøjskolen kom et stort skridt længere gen-nem nye aftaler med universiteter i australien, england, Tyskland og sverige. alle uddan-nelser på mediehøjskolen udbyder nu 2 moduler = 1 semester på engelsk, og de første udvekslings studerende forventes at starte i september 2010. arbejdet med en øget interna-tionalisering fortsætter i 2010.

XXXX15

ny strategi for internationale projekterVi har i mange år haft tradition for at deltage i udviklingen af journalistik og journalist-uddannelse i udlandet – primært i ikke-vestlige lande med et efterslæb i uddannelse af journalister og opbygning af medier til styrkelse af ytrings- og informationsfrihed. I de senere år har Journalisthøjskolen således været engageret i en række projekter under udenrigs ministeriets arabiske Initiativ.

I år blev der lagt en ny strategi for området, så vi fremover samarbejder som underleve-randør med en mindre håndfuld større partnere om at bidrage til denne udvikling i verden omkring os. Den nye strategi er blevet vel modtaget og vi forventer, at der i de kommende år vil blive iværksat nye projekter.

Forskningsaktiviteterantallet af forskere ved Journalisthøjskolen blev fordoblet, så der i dag er syv medarbej-dere i forskningsstillinger samt en ph.d.-stipendiat, der kombinerer et fagligt område med journalistik. fire af de forskerstillinger, som blev besat i årets løb, er nye og dækker over forskning i journalistisk sprog, journalistisk etik og filosofi, journalistik og økonomi samt digitale medier.

med denne satsning har vi fået etableret et solidt hold af forskere, som både på tværs af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og i centersamarbejdet, Center for Journa-listiske universitetsuddannelser, kan bidrage til at øge forskningen i journalistik i Danmark betydeligt.

forskerne har ud over undervisning og forskning inden for de forskellige områder i årets løb været markant til stede i den offentlige debat og dækning af en lang række mediesager. I 2009 var det ikke mindst i forbindelse med kommunalvalget, og samtidig afsluttedes Offentlighedskommissionens arbejde efter syv års indsats med meget aktiv deltagelse af en forsker fra Journalisthøjskolen.

fra mediehøjskolen deltager en lektor, der snart er ph.d., som ”Overseas expert” i projektet Ranking based spectral recovery. Deltagelsen er bl.a. afledt af hans arbejde med ph.d.-afhandlingen, som blandt andet handler om at udvikle computerbaserede matematiske algoritmer til præcis bestemmelse af spektral sensitivitet af digitale kameraer og det indi-viduelle menneskelige farvesyn.

lektorer fra mediehøjskolen startede i årets løb et praktisk orienteret forskningsprojekt for kortlægning af web-tv genrer og fortælleformer, præsentationsrammer, interaktive poten-tialer og aktuel brugeradfærd, kvalitativt som kvantitativt, i samarbejde med virksomheder, institutioner og mediehuse, som i dag satser på levende billeder, og som udbyder web-tv. Projektet bærer titlen – ”Web-tv, når den gode historie går online”.

16XXX

eFter- og viDereuDDannelseuPDaTe havde 2.960 kursister på i alt 190 gennemførte kurser og efteruddannelsesforløb – med næsten 15.000 kursusdage i alt. De fordeler sig med 60 % på de branchetilpassede DjE-kurser, som gennemføres for Pressens Uddannelsesfond, 13% på åbne uddannelser og 27% på Diplomuddannelserne i journalistisk arbejde.

samling af al efter- og videreuddannelseSamlingen af alle efter- og videreuddannelses aktiviteter på Danmarks Medie- og Journa-listhøjskole under uPDaTe gik i gang i efteråret med henblik på at sikre optimal koordine-ring og markedsføring af vores totale udbud.

I september blev Kreativ Basis startet i Århus. Dette grundforløb i reklame med to aftener om ugen over 10 måneder har været udbudt i København i mange år. at der var basis for at give de unge vest for storebælt en mulighed for at udvikle deres kreative kræfter blev demonstreret, da et hold fra dette første forløb vandt konkurrencen aurora Youngsters 2009.

konferenceren lang række konferencer for professionens udøvere blev gennemført: Konferencer om konstruktiv journalistik i København og Århus i samarbejde med Dr, sDu og ruC. et forløb om levende TV sammen med TV2 Øst. en konference om ’Journalistik tæt på borgerne’. Community Conference 2009 i samarbejde med seismonaut. en workshop ’50 ways to write’ med Poynter Institute. endelig fandt konferencen ’Nyheder i nuet’ sted på udgivelsesdagen for bogen ’Nyheder i nutid’ udgivet af forlaget ajour.

studierejserDer er fortsat stor interesse for deltagelse af studierejser med vores faste eller freelance-til-knyttede fagmedarbejdere som fagligt kyndige guider. Der blev gennemført en studierejse for journalister og redaktionelle chefer om mobilmedier til stockholm og helsingfors, et hold sportsjournalister var med i Coventry til Play the Game-konferencen, og et hold redak-tionelle ledere så på mobilmediernes udvikling i Tokyo.

omlægning af Den Journalistiske efteruddannelse Der blev i løbet af året udarbejdet en stor omlægning af DjE-kurserne med mere fleksible kursus- og læringsformer og differentieret prissætning, og i forlængelse heraf indgået en ny kontrakt med Pressens uddannelsesfond. hen over eftersommeren opsøgte vores fagmed-arbejdere mere end 20 medievirksomheder over hele landet, dels for at drøfte efteruddan-nelsesbehov i almindelighed, dels for at orientere om de nye modeller for DjE-kurser.

sommerskolersom led i et samarbejde med syddansk universitet om uddannelsen master i redaktionel ledelse, forestod uPDaTe årets sommeruniversitet i esbjerg på sydjyske medier med 15 medieledere som deltagere i at analysere, fortolke og videreudvikle den redaktionelle stra-tegi. Der blev endnu en gang gennemført en Poynter sommerskole i København som led i det strategiske samarbejde mellem uPDaTe og The Poynter Institute i florida. Årets tema var Cross media storytelling.

mediehøjskolen gennemførte i august en sommerskole om design af bogomslag, som en form for litterær scenografi.

XXXX17

samarbejde om e-læring og digitale eksperimenterUPDATE vandt sammen med Grontmij | Carl Bro en opgave med udvikling af e-læringskurser til Personalestyrelsen, som vil udbyde dem til 300.000 statsansatte. I forskningsprojektet Digital urban living, gennemført sammen med Journalisthøjskolen og aarhus universitet, iværksattes i efteråret en serie eksperimenter om nye typer af digitale fortællinger med nye redskaber på Jyllands-Posten.

Vi gennemførte desuden særlige forløb for Vejle Amts Folkeblad, Ritzaus Bureau, samt flere skoler, daginstitutioner og kommuner. endelig publicerede vi en rapport baseret på eye-track 3F, den første større eyetrack-undersøgelse af danske internetbrugeres læsemønstre på nettet, gennemført i samarbejde med kommunikationsafdelingen i 3f.

Nordisk ministerråd besluttede at fortsætte Nordisk Journalistcenter, NJC, som et projekt varetaget af uPDaTe i endnu to år. NJC gennemførte ud over det store nordiske kursus en Nordisk master Class for yngre fotografer, Nordiske fotograftalenter, hvilket førte til både en udstilling ved Århus festuge og bogen sort of safe. NJC gennemførte desuden Nordisk Net-værksmøde i stockholm, det samlende nordiske forum for journalistisk efteruddannelse.

18XXX

Årets økonomiske DriFtsresultatDer var høje forventninger da budgettet for 2009 blev lagt midt i en international finanskri-se, og 2009 blev et særdeles begivenhedsrigt og udfordrende år på det økonomiske område for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Der blev forventet en vækst i omsætningen med 6,0 % samtidig med at der blev indregnet betydelige omkostningsbesparelser via synergieffekter og outsourcing af funktionsområder i forlængelse af fusionen af de 3 skoler. således blev der budgetteret med et overskud i 2009 på 6,0 mio. kr. mod et underskud i 2008 på 5,1 mio. kr.

Det er derfor med tilfredshed, at vi kan konstatere at det er lykkedes at indfri de høje for-ventninger med en omsætningsfremgang på 5,5 %, et overskud i 2009 på 6,1 mio. kr. og positivt cash flow fra driften på 10,8 mio. kr., mod et negativt cash flow på 4,9 mio. kr. i 2008. Derved har institutionen kunnet finansiere alle årets investeringer på 7,1 mio. kr. over driften, og endda forøge likviditetsberedskabet med 3,6 mio. kr., således at det samlede likviditetsbeholdning udgør 23,6 mio. kr. ved årets udgang.

for 2010 budgetteres der med en yderligere omsætningsforøgelse på 2,0 % og en fortsat forøgelse af driftsresultatet før afskrivninger og finansielle poster (EBITDA). Skolen forventer et væsentligt forøget investeringsniveau på 10,5 mio. kr., hvilket forøger afskrivninger og finansielle udgifter, således at der for 2010 sker en mindre resultattilbagegang, med et for-ventet resultat på ca. 4 mio. kr. For 2010 forventes der et positivt cash flow på 1,4 mio. kr.

Forventninger til 2010Overordnet forventer vi en fortsat stabil udvikling på både bachelorområdet, overbygnings-uddannelserne i samarbejde med Århus Universitet og efter- og videreuddannelsesområdet, mens andet salg af videnydelser i form af konsulentopgaver og rekvirerede udviklings opgaver kan blive præget af fortsat stagnation i samfundsøkonomien. Vi forventer ikke, at de bebudede stramninger i offentlige finanser giver ændringer i de statslige bevillinger i 2010.

Der skal medio 2010 indgås en ny udviklingskontrakt mellem ministeriet og DmJX for 2010-12 til afløsning af en tidligere kontrakt dækkende 2008-09. Kontrakten for 2010-12 bliver betydeligt mere omfattende og vil kræve fuld implementering af et detaljeret res-sourceregnskab, som bliver obligatorisk fra 2011. Den nye udviklingskontrakt forudsætter bl.a. omfattende årlige tilfredshedsundersøgelser blandt studerende, aftagere af kandidater og kunder til videnydelser samt nøje kortlægning af de enkelte underviseres og andre an-sattes tidsforbrug brugt til de forskellige indsatsområder.

andre krævende interne udviklingsopgaver vil præge året. I marts 2010 indleveres forslag til nye bacheloruddannelser til ministeriet, og såfremt skolen opnår accept heraf, skal de efterfølgende udvikles fuldt ud med hensyn til indhold og forløb samt akkrediteres med henblik på udbud fra 2011. efter centralisering af studieadministration og markedsføring i forbindelse med sammenlægningen af alle DMJXs efter- og videreuddannelsesaktiviteter skal der udvikles tidssvarende IT-løsninger til hjemmesider og kundekontakt. Endvidere skal tre forskellige studieadministrative systemer afløses af ét, nemlig standardsystemet SIS, som er udviklet til professionshøjskoler af UNI-C, en organisatorisk enhed under Undervis-ningsministeriet. Desuden indføres ét fælles telefonsystem dækkende hele DmJX. endelig forventes det, at renovering og ombygning af Olofs Palmes allé sættes i gang i et faseopdelt forløb, der strækker sig over en årrække.

XXXX19

sociale klausuler Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har adskillige medarbejdere ansat i fleksjob og skånejob. herudover har vi en tilknytning til Katrinebjergcenteret i Århus, som er en døgn-institution for personer med psykiske handicap. Tilknytningen indebærer, at en gruppe personer kommer på Olof Palmes allé og udfører forefaldende arbejde, som en del af ind-slusningen tilbage til at kunne have omgang med andre mennesker og have sin gang på en arbejdsplads. Katrinebjergcenteret har stillet såvel computer som lokale til rådighed. Vi har tillige gentagne gange haft praktikanter, som en del af deres indslusning tilbage til arbejds-markedet efter længere tids sygdom.

20XXX

ÅrsregnskaBXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

anvenDt regnskaBsPraksisÅrsrapporten for 2009 er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1491 af 12. december 2007 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser, herunder dele af årsregnskabslovens bestemmelser for virksomheder i regnskabsklasse C.

Ved aflæggelse af årsrapporten for 2009 er der anvendt samme regnskabspraksis som blev anvendt i 2008. Såfremt der er sket ændring i klassificeringen af enkelte regnskabsposter er sammenligningstallene for 2008 tilpasset i overensstemmelse hermed.

Årsrapporten for 2009 er aflagt i danske kroner

generelt om indregning og målingregnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip med de fravigelser, der fremgår nedenfor. aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele heraf vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomi-ske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. For ind-regning af anlægsaktiver anskaffet før 1. januar 2007 gælder særlige forhold efter aftale med undervisningsministeriet. Der henvises til efterfølgende beskrivelse heraf under balancen.

Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der ind-regnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprinde-lig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af for-skellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. herved fordeles kurstab og – gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter for-hold, der eksisterer på balancedagen.

leasingalle de indgåede leasingkontrakter er operationel leasing, idet finansministeriets generelle regler ikke tillader aftaler om finansiel leasing. Betalte leasingydelser i forbindelse med operationel leasing indregnes løbende i resultatopgørelsen og den samlede leasingforplig-telse i hele leasingperioden oplyses i en note.

omregning af fremmed valutaTransaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultat opgørelsen som en finansiel post.

XXXX21

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel indtægt eller omkostning.

resultatopgørelsensom udgangspunkt skal alle indtægter og udgifter henføres til det regnskabsår, som de vedrører uanset betalingstidspunktet. For indtægtsførte statstilskud udbetalt efter taxa-meterprincippet gælder dog særlige forhold idet undervisningsministeriet generelt ikke tillader periodisering af disse indtægter. Der henvises til efterfølgende beskrivelse heraf under statstilskud.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris. Alle driftsomkostninger der er afholdt for at opnå årets indtjening indregnes i resultat-opgørelsen, herunder afskrivninger, nedskrivninger samt tilbageførsler som følge af ændre-de regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen.

statstilskudTaxametertilskud vedrørende undervisning periodiseres som hovedregel ikke, men ind-tægtsføres på udbetalingstidspunktet. Taxametertilskud vedrørende undervisning perio-diseres dog i enkeltstående tilfælde – og efter forudgående tilladelse fra undervisnings-ministeriet – i forbindelse med opstart af nye uddannelser eller markante udvidelser af eksisterende uddannelser.

Deltagerbetalinger og andre indtægterDeltagerbetalinger og andre indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at de ind-tjenes/faktureres. I det omfang indtægterne vedrører fremtidige regnskabsperioder, bliver disse optaget i balancen som periodeafgrænsningsposter under gæld.

afgørelsen af hvornår en indtægt anses som indtjent, baseres på følgende kriterier:

• Der foreligger en forpligtende salgsaftale,• Salgsprisen er fastlagt,• Levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og• Indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget.

Driftsomkostningeralle driftsomkostningerne i resultatopgørelsen; personalelønninger, afskrivninger, samt øvrige udgifter er opdelt på omkostningsfunktioner således:

• Undervisningens gennemførelse og forskning• Markedsføring• Ledelse og administration• Bygningsdrift inkl. leje• Aktiviteter med særlige tilskud

22XXX

Balancen

materielle anlægsaktiverMaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. for egne fremstillede akti-ver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, kom-ponenter og underleverandører.

afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi. afskriv-ningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således:

Bygninger, ekskl. grundværdi 50 årIndretning af lejede lokaler 2-5 årUndervisningsudstyr 3-5 årAndet udstyr og inventar 3-5 år

Aktiver med en anskaffelsessum på under 25.000 kr. ekskl. moms føres som omkostning i anskaffelsesåret. Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper.

materielle anlægsaktiver anskaffet af Danmarks Journalisthøjskole før 1. januar 2007Ifølge aftale med Undervisningsministeriet er materielle anlægsaktiver anskaffet af Dan-marks Journalisthøjskole før 1. januar 2007 fortsat indregnet i balancen efter de omkost-ningsbaserede principper for statsinstitutioner. Disse anlægsaktiver er således indregnet til de bogførte værdier i henhold til Danmarks Journalisthøjskoles åbningsbalance pr. 1. januar 2005 ved overgangen til omkostningsbaseret regnskabsaflæggelse, med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi. afskriv-ningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således:

IT-udstyr 2-3 årInventar og andet udstyr 2-5 år

Aktiver med en anskaffelsessum på under 50.000 kr. ekskl. moms er omkostningsført i an-skaffelsesåret. Dog er aktiver med en værdi under 50.000 kr. ekskl. moms for så vidtangår kontoradministrativt it-udstyr omfattet af reglerne om obligatorisk bunkning ogderfor aktiveret og værdiansat med udgangspunkt i Økonomistyrelsens Procesvejledning 4 og saldoafskrives med 50 % pr. år.

nedskrivning af anlægsaktiverDen regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normal afskrivning. hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi.

XXXX23

Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien.

Finansielle anlægsaktiver Deposita måles til nominelle beløb, hvorpå der ikke afskrives.Offentlige noterede værdipapirer måles til statusdagens noterede kursværdi.

varebeholdningerVarebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden eller til nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere. Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres til det beløb, som forventes at kunne indbringes ved salg i normal drift med fradrag af salgs- og færdig-gørelsesomkostninger. Nettorealisationsværdien opgøres under hensyntagen til omsætte-lighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.

tilgodehavenderTilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisations-værdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år.

igangværende tilskudsfinansierede projekterIgangværende projekter måles til salgs-/tilskudsværdien af det udførte arbejde opgjort på grundlag af færdiggørelsesgraden. færdiggørelsesgraden opgøres som andelen af de afholdte omkostninger i forhold til forventede samlede omkostninger på projektet. Når det er sandsynligt, at de samlede omkostninger på projektet vil overstige de samlede indtægter på et projekt, indregnes det forventede tab i resultatopgørelsen.

Når salgs-/tilskudsværdien ikke kan opgøres pålideligt, måles salgs-/tilskudsværdien til medgåede omkostninger eller en lavere nettorealisationsværdi.

Acontotilskud fragår i salgs-/tilskudsværdien. De enkelte projekter klassificeres som til-godehavender, når nettoværdien er positiv, og som forpligtelser, når a’contotilskud over-stiger salgs-/tilskudsværdien.

Omkostninger i forbindelse med opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at de afholdes.

Periodeafgrænsningsposter - aktiverPeriodeafgrænsningsposter opført som aktiver omfatter forudbetalte omkostninger vedrø-rende efterfølgende regnskabsår. forudbetalte omkostninger udgør løn og pensionsbidrag til forudlønnede medarbejdere, husleje, abonnementer mv.

24XXX

Finansielle gældsforpligtelserfastforrentede lån som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved lånop-tagelsen til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen som en renteomkostning over låneperioden.

Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter - passiverPeriodeafgrænsningsposter opført som forpligtelser udgøres af forudbetalte indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. forudbetalte indtægter udgør taxameterstilskud, renoveringsmidler, kursusgebyrer mv.

regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad = Driftsresultat før finansielle poster/Omsætning i alt * 100Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver i alt/Kortfristet gæld i alt * 100Soliditetsgrad = Egenkapital i alt/Aktiver i alt * 100Finansieringsgrad = Langfristet gæld i alt/Materielle anlægsaktiver i alt * 100

PengestrømsopgørelsePengestrømsopgørelsen viser institutionens pengestrømme for året opdelt på drifts-, inve-sterings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og afslutning.

Pengestrøm fra driftsaktivitetPengestrøm fra driftsaktiviteten opgøres som årets resultat reguleret for ændring i drifts-kapitalen og ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklu-sive de poster, der indgår i likvider.

Pengestrøm fra investeringsaktivitetPengestrøm fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materi-elle og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitetPengestrøm fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbage-betaling af langfristede gældsforpligtelser.

likviderLikvide midler består af ”Likvide beholdninger” og ”Værdipapirer” under omsætnings-aktiver samt ”kassekredit” under kortfristet gæld. ”Værdipapirer” består af kortfristede værdi papirer med ubetydelig risiko for værdiændringer, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger.

XXXX25

note 2009 2008

kr. t.kr.

statstilskud 1 105.890.410 96.522

Deltagerbetalinger og andre indtægter 2 57.732.724 58.518

omsætning i alt 163.623.134 155.040

undervisningens gennemførelse og forskning 3 85.133.355 83.063

markedsføring 4 7.342.489 7.905

ledelse og administration 5 42.384.207 42.515

Bygningsdrift inkl. leje 6 15.431.526 17.091

aktiviteter med særlige tilskud 7 5.993.068 7.513

Driftsomkostninger i alt 156.284.645 158.087

Driftsresultat før finansielle poster 7.338.489 -3.047

Finansielle poster

finansielle indtægter 10 817.622 1.202

finansielle omkostninger 11 2.062.650 3.257

Finansielle poster i alt -1.245.028 -2.055

Årets resultat 6.093.461 -5.101

resultatdisponering:

Overført resultat 6.093.461 -5.101

6.093.461 -5.101

resultatoPgørelse 1. Januar – 31. DeCemBer 2009

26XXX

note 2009 2008

kr. t.kr.

Grunde og bygninger 36.632.000 37.088

Indretning lejede lokaler 320.775 471

undervisningsudstyr 5.258.663 5.807

andet udstyr og inventar 3.759.871 2.629

materielle anlægsaktiver under opførelse 1.071.712 0

materielle anlægsaktiver i alt 12 47.043.022 45.995

Finansielle anlægsaktiver

Deposita 3.575.311 3.516

Finansielle anlægsaktiver i alt 3.575.311 3.516

anlægsaktiver i alt 50.618.332 49.511

varebeholdninger 1.290.671 1.178

Tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser 6.017.642 8.165

andre tilgodehavender 13 12.158.774 11.290

Periodeafgrænsningsposter 706.301 448

tilgodehavender i alt 18.882.717 19.903

værdipapirbeholdning 8.728.090 8.081

likvide beholdninger 14.958.409 16.850

omsætningsaktiver i alt 43.859.887 46.012

aktiver i alt 94.478.219 95.523

BalanCe Pr. 31. DeCemBer 2009

XXXX27

note 2009 2008

kr. t.kr.

særlig indskudskapital 4.502.432 4.502

Dagsværdiregulering af finansielle instrumenter -743.366 -826

Overført resultat -1.278.734 -7.372

egenkapital i alt 14 2.480.332 -3.696

realkreditgæld 15 37.634.270 37.623

langfristet gæld i alt 37.634.270 37.623

Kassekredit 16 64.964 4.967

skyldig løn og lønrelaterede gældsposter 2.395.405 2.985

feriepengeforpligtelser 12.620.629 12.356

Gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser 5.894.421 4.149

Igangværende tilskudsfinansierede projekter 17 4.671.848 6.469

mellemregning med undervisningsministeriet 3.557.843 3.516

anden gæld 2.057.294 3.634

Periodeafgrænsningsposter 18 23.101.213 23.520

kortfristet gæld i alt 54.363.617 61.596

gælD i alt 91.997.887 99.219

Passiver i alt 94.478.219 95.523

sikkerhedsstillelser 19

andre forpligtelser 20

BalanCe Pr. 31. DeCemBer 2009

28XXX

2009 2008

kr. t.kr.

Driftens likviditetsvirkning

Årets resultat 6.093.461 -5.102

afskrivninger og andre ikke kontante driftsposter 6.128.285 5.883

Ændring i varebeholdninger -112.200 -424

Ændringer i tilgodehavender 1.020.783 -7.488

Ændringer i leverandører og tjenesteydelser og anden kortfristet gæld

-2.330.343 2.182

Driftens likviditetsvirkning i alt 10.799.986 -4.949

investeringers likviditetsvirkning

Betaling for materielle og finansielle anlægsaktiver -7.082.266 -5.356

Modtaget fra salg af materielle og finansielle anlægsaktiver 0 180

Betalt depositum -59.468 -60

investeringers likviditetsvirkning -7.141.734 -5.236

Årets likviditetsvirkning 3.658.252 -10.185

likvider/værdipapirer og kassekredit pr. 1. januar i alt 19.963.283 30.148

Årets likviditetsvirkning fra driften og investeringer 3.658.252 -10.185

likvider/værdipapirer og kassekredit pr. 31. december i alt 23.621.535 19.963

Likvider/værdipapirer og kassekredit pr. 31. december 2009 specificeres således:

Værdipapirbeholdning 8.728.090 8.080

likvide beholdninger 14.958.409 16.850

Kassekredit -64.964 -4.967

i alt 23.621.535 19.963

Pengestrømsanalyse

XXXX29

2009 2008

kr. t.kr.

1. statstilskud

undervisningstaxameter, teori/praktik 53.313.724 48.031

fællesudgiftstaxameter 9.213.465 7.983

færdiggørelsestaxameter 4.119.300 3.390

Bygningstaxameter 6.020.488 5.734

faglig basisbevilling 10.843.000 9.654

Åben uddannelse/diplomuddannelse 5.129.119 4.793

Kapital- og grundbevilling 16.096.547 15.786

104.735.644 95.371

Periodisering undervisningstaxameter 1.154.766 1.151

statstilskud i alt 105.890.410 96.522

antal årselever (sTÅ) 1.332,7 1.266,9

Åben uddannelse 243,8 241,0

antal stÅ i alt 1.576,5 1.507,9

2. Deltagerbetaling og andre indtægter

Deltagerbetaling uddannelse 35.930.759 34.641

Diverse tilskud 8.897.922 5.351

Nettoindtægter fra projekter 5.244.785 8.008

andre indtægter 7.659.258 10.518

Deltagerbetaling og andre indtægter i alt 57.732.724 58.518

3. undervisningens gennemførelse og forskning

Personaleudgifter, (note 8) 57.963.848 58.071

Øvrige udgifter 23.571.333 22.502

afskrivninger m.v. (note 9) 3.598.174 2.490

undervisningens gennemførelse og forskning i alt 85.133.355 83.063

NotEr

30XXX

2009 2008

kr. t.kr.

4. markedsføring



markedsføring i alt 7.342.489 7.905

5. ledelse og administration



afskrivninger (note 9) 1.663.462 2.685

ledelse og administration i alt 42.384.207 42.515

6. Bygningsdrift, inkl. leje



afskrivninger (note 9) 772.837 661

Bygningsdrift, inkl. leje i alt 15.431.526 17.091

7. aktiviteter med særlig tilskud



aktiviteter med særlige tilskud i alt 5.993.068 7.513

8. Personaleudgifter

Institutionens samlede lønudgifter fordeler sig således:

lønninger m.v. 79.099.004 81.800

Pensioner 10.617.349 9.675

Personaleudgifter i alt 89.716.353 91.475

antal ansatte (årsværk) 182,8 193,4

NotEr

XXXX31

2009 2008

kr. t.kr.

9. afskrivninger

afskrivninger, (note 12) 6.034.473 5.836

Små anskaffelser under 25.000 kr. pr. aktiv 1.388.596 2.339

afskrivninger i alt 7.423.069 8.175

10. Finansielle indtægter

renteindtægter, obligationer og likvide beholdninger 680.826 1.202

Kursgevinster på obligationer 136.796 0

Finansielle indtægter i alt 817.622 1.202

11. Finansielle udgifter

renteudgifter, obligationer og likvide beholdninger 226.118 1.736

Prioritetsrenter 1.567.896 1.293

Præmie for renteswap 257.062 193

amortisering af låneomkostninger 11.574 0

Kurstab på obligationer 0 35

Finansielle udgifter i alt 2.062.650 3.257

NotEr

32XXX

12. materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger

Indretning af lejede

lokaler

undervis-ningsudstyr

andet udstyr og

inventar

anlæg under

opførelse

i alt

Anskaffelses-sum primo 38.000.000 1.829.161 17.883.367 14.235.327 0 71.947.855

Årets tilgange til kostpris 0 166.659 3.049.313 2.794.582 1.071.712 7.082.266

Årets afgange til kostpris 0 -48.987 -2.134.510 -4.001.820 0 -6.185.317

Anskaffelses-sum ultimo 38.000.000 1.946.833 18.798.170 13.028.089 1.071.712 72.844.804

akkumulerede af-skrivninger primo 912.000 1.358.208 12.075.843 11.606.576 0 25.952.627

Årets afskrivninger 456.000 316.837 3.598.174 1.663.462 0 6.034.473

afskrivninger på afhændet udstyr 0 -48.987 -2.134.510 -4.001.820 0 -6.185.317

akkumulerede af-skrivninger ultimo 1.368.000 1.626.058 13.539.507 9.268.218 0 25.801.783

Bogført værdi pr. 31.12.2009 36.632.000 320.775 5.258.663 3.759.871 1.071.712 47.043.021

Værdien af grunde og bygninger beliggende Olof Palmes alle 11, 8200 Århus N, udgør ifølge den seneste offentlige ejendomsvurdering pr. 31. december 2008 78.000 t.kr., hvoraf grundværdien udgør 24.000 t.kr.

2009 2008

kr. t.kr.

13. andre tilgodehavender

Kompensationsmoms undervisningsministeriet 1.602.087 1.701

Taxametertilskud nye medieuddannelser 9.344.944 8.190

andre tilgodehavender 1.211.743 1.399

andre tilgodehavender i alt 12.158.774 11.290

NotEr

XXXX33

34XXX

14. egenkapital

særlig ind-skudskapital *)

Dagsværdi-regulering af

finansielle instrumenter

Overført resultat

egenkapital i alt

saldo pr. 1.1.2009 4.502.432 -825.607 -7.372.195 -3.695.370

Årets regulering af finansielle instrumenter i 2009 0 82.241 0 82.241

Årets resultat i 2009 0 0 6.093.461 6.093.461

saldo pr 31.12.2009 4.502.432 -743.366 -1.278.734 2.480.332

*) Særlig indskudskapital omfatter nettoformue pr. 31. december 1990 vedrørende den tidligere selvejende

institution Den Grafiske Højskole i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af 19/11 1990. Egenkapitalen er båndlagt

og skal jf. institutionens vedtægter § 21 anvendes til undervisning/uddannelsesformål i tilfælde af at

institutionen indstiller sin drift.

NotEr

2009 2008

kr. t.kr.

15. langfristet gæld

realkreditgæld i ejendom 37.842.000 37.842

låneomkostninger til amortisering -207.729 -219

langfristet gæld i alt 37.634.270 37.623

Realkreditlånet i ejendommen er et 30-årigt lån optaget i maj 2008 med variabel halvårlig rentetilpasning.

Til sikring mod eventuelle renteforhøjelser er der indgået en 30-årig renteswap med et renteloft på maksimalt

5,5 % p.a. Værdien af renteswappen udgør pr. 31. december 2009 et urealiseret tab på 743.366 kr.

realkreditlånet er afdragsfrit indtil 31. maj 2018.

2009 2008

kr. t. kr.

16. kassekredit

udnyttet kreditfacilitet 64.964 4.967

kassekredit i alt 64.964 4.967

Den maksimale kreditfacilitet i pengeinstitut udgør 10.000.000 kr.

XXXX35

17. igangværende tilskudsfinansierede projekter

udbetalte tilskud 16.199.680 22.295

afholdte omkostninger -11.527.832 -15.826

igangværende tilskudsfinansierede projekter i alt 4.671.848 6.469

18. Periodeafgrænsningsposter - gæld

Taxametertilskud, uVm 14.367.682 13.469

forudbetalt deltagegebyr kurser 1.603.634 1.602

fusionsmidler, uVm 808.012 1.488

renoveringstilskud bygninger, uVm 4.685.534 3.413

rente sWaP 743.366 826

andre periodeafgrænsningsposter 892.985 2.722

Periodeafgrænsningsposter gæld i alt 23.101.213 23.520

19. sikkerhedsstillelser

Til sikkerhed for realkreditlån på 37.842.000 kr. er der tinglyst pantebrev i ejendommen Olof Palmes allé 11,

8200 Århus N. Den bogførte værdi af ejendommen udgør pr. 31. december 2009 36.632.000 kr. Til sikkerhed

forkreditfacilitet i pengeinstitut på maksimalt 10.000.000 kr., er der afgivet håndpant i værdipapirdepot samt

depotafkastkonto med en samlet værdi pr. 31. december 2009 på 8.940.233 kr.

NotEr

36XXX

2009 2008

kr. t.kr.

20. andre forpligtelser

leasingkontrakter (operationel leasing)

De fremtidige leasingydelser forfalder således:

Inden for 1 år 236.584 235.320

mellem 1 og 5 år 150.496 341.180

efter 5 år 0 0

samlede fremtidige leasingydelser i alt 387.080 576.500

De indgåede leasingaftaler udløber senest den 30. april 2012

lejekontrakter

skolen har indgået 1 lejemål med et opsigelsesvarsel på 3 måneder.

Den samlede forpligtelse i opsigelsesperioden udgør maksimalt 24.238 kr.

NotEr

XXXX37

2009 2008

kr. t.kr.

honorar til revisor (PWC)

honorar for lovpligtig revision 250.000 250

andre ydelser end revision 640.044 750

honorar til revisor i alt 890.044 1.000

moms kompensation

Den samlede indberettede købsmoms specificeres således:

undervisningsområdet, drift 2.246.051 654

Bygningsområdet, drift 5.012.254 1.631

fællesudgiftsområdet, drift 919.404 5.517

Indberettet købsmoms, drift i alt *) 8.177.709 7.802

anlægsinvesteringer, anlæg 1.410.908 1.205

indberettet købsmoms i alt 9.588.617 9.007

*) Opdelingen på driftsområder er ændret fra 2008 til 2009

opgørelse statens selvforsikring

afholdte selvforsikringsudgifter, løsøre 165.036 96

Beløb for ikke genanskaffede genstande 0 0

samlede selvforsikringsomkostninger i regnskabsåret 165.036 96

institutionens selvrisiko i regnskabsåret 165.036 96

resultatopgørelse over anden tilskudsfinansieret aktivitet

Indtægter 6.031.409 8.246

Direkte og indirekte lønomkostninger 2.279.730 3.845

andre direkte og indirekte omkostninger 3.856.385 5.803

resultat anden tilskudsfinansieret aktivitet i alt -104.706 -1.402

særlige sPeCiFikationer

38XXX

2009 2008

kr. t.kr.

opgørelse af institutionens indtægtsdækkede virksomhed iDv

Indtægter 27.667.598 28.278

Direkte og indirekte lønomkostninger 11.486.040 10.081

andre direkte og indirekte omkostninger 8.816.004 15.298

uPDaTe, refusion andel af fællesomkostninger 4.985.764 0

mediehøjskolen, refusion IDV lønandel 807.319 989

resultat indtægtsdækket virksomhed i alt 1.572.471 1.910

akkumuleret egenkapital iDv 3.482.494 1.910

særlige sPeCiFikationer

XXXX39

Documents

XXXXXXXXXX XXårsrapportX XXXXX2009XX …...XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX PÅtegninger ..... GD 153,5 125,0 mediehøjskolen mPl 103,0 99,5 mediehøjskolen TVm 99,0 60,5 ressourceudløsende