Westerland 2014

Flensborg Avis og Dansk Skoleforening i Sydslesvig præsenterer

Avisen i undervisningen Westerland—Kejtum Danske Skole 28. januar 2014

Nr. 16 I serien Grydeklar Undervisning. 6. årgang

Indføring i bladfremstilling Kære elever i 7. og 8. klasse på Vesterland - Kejtum

Danske Skole. Når I er nået gennem dette lille hæfte, kan

I genkende og vurdere en journalistisk tekst.

● Afspejlende journalistik

Langebro

● Genre

Nyhed eller reportage

● To historier

Hvad er forskellen

● Hv-ordene

Det skal den indeholde

● En historie har en vinkel

Historien i historien

● Nyhedstrekanten

Konklusionen først

● Nyhedskriterierne

A-V-I-S-K

● Avis-Layout og Redigering

Typografi

● Interview og telefonaftale

Sådan

Journalistik. Det

nærmeste du kom-

mer den absolutte

sandhed.

2

Velkommen til Skoleforeningens og Flensborg Avis’ dagsaktuelle undervisning. Alle opgaverne i dette hæfte skal du løse sammen med din sidemand.

Kim Larsens sang ”Langebro” skal give jer den første fornemmelse af

at skrive journalistisk.

Efter denne opgave er I på vej ind i journalistikken.

Langebro Af: Kim Larsen

Da jeg gik ud over Langebro

en tidlig mandag morgen

da så jeg en, der stod og græd

Hvis du tør - så kom med mig

Jeg gik forbi dæmonernes port

ud for Kofoeds Skole

der stod en hel flok og drak sig ihjel


Jeg mødte en der gik rundt med Vågn Op

hun var Jehovas vidne

Hun råbte: Jorden går under i dag


Jeg så en kvinde, der løb efter sin mand.

Hun havde så skønne øjne

Hun råbte: Hey, du har stjålet mit liv


1 Opgave ___ minutter

Lyt til sangen

Følg med i teksten.

Bemærk, at det meste af teksten er billed-

skabende sprog,


● Find citater. Sæt streg under

● Find holdninger. Sæt streg under

Noter eksemplerne her

● Et ctat

________________________________

_________________________________

● Et citat, hvis du mener, der er to

_________________________________

_________________________________

● Et stikort til det/de steder du mener er

en holdning

_________________________________

_________________________________

_________________________________

3

En forklaring ser dagens lys Sandheden. En avis er et blad

med historier om alle mulige ting,

som folk ikke ved i forvejen.

Det, der skrives om i avisen, skal

være sket i virkeligheden.

FLENSBORG. En typisk ting ved en avis

er, at den handler om mange forskellige

ting.

Nyhed

De ting folk ikke ved i forvejen, kalder vi

for nyheder. Også selv om det er noget,

der ikke lige er slet.

For de fleste aviser gælder det, at for-

matet er større end blade og magasiner.

Afspejlende journalistik

Journalister skelner mellem afspejlende

journalistik og opsøgende journalistik.

Afspejlende journalistik er altid døgn-

aktuel. Journalisten var til stede.

Opsøgende journalistik kan være

døgnaktuel eller tidsaktuel

Genre

Den døgnaktuelle afspejlende journa-

listik omfatter 2 genrer, nemlig

nyhedsartiklen og referatet.

Den opsøgende døgnaktuelle journali-

stik omfatter nyheds-reportagen og inter-

viewet, medens den tidsaktuelle journali-

stik kommer til udtryk i sags– og person-

portrætter, features og dybdeborende

reportage. FlA


I skal forestille jer, at der i dag i avisen er

en historie om en ansat på rådhuset i Ve-

sterland, der for fire år siden har taget

penge til sig selv af pengekassen.

● Er det en nyhed?

ja - Nej

Hvorfor

_________________________________

_________________________________

_________________________________


Nævn et eksempel på, hvor I synes, det er

nødvendigt, at journalisten er til stede, for

at skrive en god historie

_________________________________

_________________________________


Nævn et eksempel, hvor I synes, det ikke

er nødvendigt, at journalisten er til stede,

for at skrive en historie.

_________________________________

_________________________________

4

Tekst 1

36-årig kvinde stod tidligt op i morges Uheld. Efter at have givet sine børn morgenmad cyklede Diana Han-

sen på arbejde. På vejen blev hun involveret i et færdselsuheld.

FLENSBORG. Straks da vækkeuret ringede klokken seks i morges, stod den 36-

årige Diana Hansen, Flensborg op og gik i bad. Det var et dejligt fint sommervejr.

Morgenmad

Efter badet spiste hun morgenmad sammen med sin mand og parrets to børn. Da

manden og børnene var taget af sted til arbejde og skole, ryddede hun op i køkkenet

og gik ud og tog sin cykel for at køre til sit arbejde i Mürwik.

Diana Hansen cyklede først ned ad Neue Str. hvor hun drejede til højre hen ad

Norderhofenden. Da hun var nået hen til krydset ved Rathausstr. og Hafendamm,

drejede hun til venstre ned ad Hafendamm.

Uheldet

Midt i krydset blev hun strejfet af en bil, ført af den 19-årige Markus Petersen fra

Husum, der skulle lige over krydset.

I et forgæves forsøg på at undgå at ramme cyklisten drejede Markus Petersen

bilen skarpt til den modsatte side. Derved kom han så langt over i den anden side, at

han kørte ind i en modkørende bil, ført af den 53-årige Monika Meyer, der kom fra

Rathausstraße.

På sygehuset

Ved sammenstødet blev både Markus Petersen og Monika Meyer lettere kvæstet.

Diana Hansen slog hovedet voldsomt, da hendes cykel væltede.

Alle tre blev kørt på sygehuset Diako i Flensborg. Herfra blev det senere med-

delt, at Diana Hansen var død af sine kvæstelser.

Georg Buhl

[email protected]

Hovedrubrik

Brødtekst

Ledeord

Underrubrik

Mellemrubrik

Byline

Mine notater

5

Tekst 2

Cyklist dræbt ved trafikulykke

FLENSBORG. En 36-årig kvinde fra

Flensborg blev i morges dræbt ved en

trafikulykke i vejkrydset Rathausstraße–

Norderhofenden.

Da hun cyklede over krydset for at

komme ned ad Hafendamm, blev hun

ramt af en højresvingende bil og vælte-

de med sin cykel.

I faldet slog hun hovedet så vold-

somt, at hun kort efter indlæggelse på

sygehuset Diako i Flensborg dødede af

sine kvæstelser.

To til observation

I et forgæves forsøg på at undgå at ram-

me cyklisten kom bilisten over i vejens

venstre side, at han ramte en modkøren-

de bil.

Begge bilister blev også indlagt på

sygehuset Diako i Flensborg med lettere

kvæstelser.

Sent i aftes oplyste vagthavende på

Station 2 i Neustadt, at begge bilister er

udskrevet.

FlA

6 Opgave ____ Minutter

De to artikler fortæller den samme histo-

rie. Hvilken historie kan I bedst lide. I

behøver ikke have samme mening.

1 - 2

Hvorfor

_________________________________

_________________________________

_________________________________

_________________________________


De to historier er fortalt på to forskellige

måder.

Nævn nogle forskelle

_________________________________

_________________________________

_________________________________

_________________________________

_________________________________

_________________________________

_________________________________

_________________________________

Ny hovedrubrik:

Ny mellemrubrik:

6

Hvad en historie indeholder Der er ikke brug for mange ord og sætninger for at fortælle en historie.

Det skal du nu få en fornemmelse af. Dette er en historie fra dagens

avis.

En nyhed svarer på hv-ordene

en historie skal du svare på hv-ordene

4 Hvem 5 Hvad 6 Hvor 7 Hvornår 8 Hvorfor 9 Hvordan

Eine meldung beantwortet die W-Fragen: Wer? Was? Wann? Wo? Wie? Warum.

Meist erwähnt sie auch, woher die neue Information stammt. Zum Beispiel: In der Læk Dan-

ske Skole ist gertern eingebrochen worden, teilt die Polizei mit.

8 Opgave _- min

Brug skemaet på den modsatte side. Udfyld til og med nr 7, gerne til nr. 9, hvis det

kan lade sig gøre.

Flensborg Avis den 12. november 2013

Med kniv på dansegulvet

BREDSTED. To unge blev hurtigt anholdt efter at have truet en 19-årig til at udleve-

re 20 euro.

Røveriet fandt sted på dansegulvet på diskotek Quickhorn, og her holdt en af de

unge en kniv mod den 19-åriges bryst.

Offeret og de to overfaldsmænd kender hinanden, og derfor var det ingen sag for

politiet i Bredsted at få anholdt de to røvere, der tidligere har været i konflikt med

loven.

Politiet hører gerne fra flere vidner til overfaldet i diskoteket, der skete kl. 05.00

søndag morgen.

Känguru hüpft durch Leck LECK. Ein Känguru (wer) ist gestern (wann) aus der Dänische Schule (wo) ver-

schwunden. (Was ist passiert?)

Passanten entdecken das Tier, als es durch die Einfarth….(wie) ...Das Gehege war

nicht geschlossen. Warum)

7

1 Avisens navn og

dato

2 Hovedrubrikken (Overskriften)

3 Antal sætninger 3 Antal ord:

4 Hvem /wer

5 Hvad / was

6 Hvor / wo

7 Hvornår /wann

8 Hvorfor—warum

9 Hvordan / wie

10 Og hvad så

11 Postulater

12 Jeg- problema-

tikken

13 Fremstil en ny

rubrik

14 Historien i en

sætning

15 Hvad kan und-

væres

Analyse af oplysningerne i en historie Navn(e): ___________________________________________

___________________________ Dato: __________________

8

Arbejde med at vinkle en historie En historie kan indehold flere historier. Det skal du gerne have fået en fornemmelse

af, når du er færdig med at arbejde med historien om englen Gabriel.

Uden navn

Gabriel var en engel, og han arbejdede

for Gud. Det skete, at han bragte nogle

ganske særlige nyheder fra Gud til folk

på Jorden.

En dag sendte Gud englen Gabriel til en

ung pige, der hed Maria. Han sagde.

- Tillykke, du velsignede. Gud er med

dig.

Maria blev bange. Hun undrede sig over,

hvad han mente med det..

Englen sagde:

- Du skal ikke være bange. Gud elsker

dig. Han vil give dig en søn. Den søn skal

du kalde Jesus. Han skal være Guds søn.

Maria blev meget overrasket. Hun tænk-

te, hvordan det da skulle kunne lade sig

gøre.

Gabriel sagde.

- Intet er umuligt for Gud.

Maria sagde:

- Jeg tror dig, og jeg vil gøre alt, hvad du

vil have, jeg skal gøre.

Vinkle en historie

Hvis jeg nu bad et barn i børnehaven om

at tegne tre forskellige tegninger til denne

historie, ville barnet gøre det.

Jeg påstår så, at der er tre historier i en

historie. Jeg har materiale til tre historier.

Nu vælger jeg så en af tegningerne og

skriver ud fra den. Dermed har jeg vinklet

min historie.

En journalist siger, at han fundet hi-

storien i historien.

Han siger, han har vinklet historien.

I skal nu øve jer i at vinkle historien om

englen Gabriel

9 Opgave ___minutter

Skriv sætningerne færdige. På den måde

får du vinklet din historie.

1 Jeg vil fortælle, at

_________________________________

_________________________________


_________________________________

_________________________________


_________________________________

_________________________________

Tre historier bliver til en

Jeg håber, at du nu kan se, at du har fun-

det tre historier i historien om englen

Gabriel.

En journalist ville sige, at han har fundet

tre vinkler på historien.

10 Opgave

Sæt kryds ven den vinkel, du bedst kan

lide. Skriv historien i fire eller fem sæt-

ninger på næste side.

9

Hovedrubrik (overskrift)

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

Brødtekst

10

Nyhedstrekanten Når journalister skriver en nyhed, skriver de det vigtigste først. Det mange andre

historier slutter med. Det man kalder konklusionen, moralen, hovedbudskabet.

En nyhed

I en avis står det vigtigste i en historie først. Det historien handler om. Det der er

sket.

Først derefter fortæller man om baggrunden for, det der er sket.

Herefter bliver oplysningerne i historien mindre og mindre betydningsfylde, for at

forstå den. Til sidst kan der stå noget ligegyldigt.

Klip væk

Die Meldung

1 Das Wichtigste zuerst Was ist passiert

2. Erläuternde Informationen Interessantes

3 Weniger wichtige

Einzelheiten

11

11 Opgave __ minutter

Når I har løst denne opgave, har I en for-

ståelse af, hvordan en journalist bygger en

historie op.

1. Læs a for din sidekammerat

Synes du, at den kan stå alene?

Ja —Nej

2. Læs a og b for din sidekammerat

Synes du nu, at historien kan stå i en avis?

Ja —Nej

3. Læs a, b og c for din sidekammerat

Synes du nu, at historien kan stå i en avis?

Ja —Nej

4. Læs a, b, c og d for din sidekammerat

Er det en god historie til en avis?

Ja —Nej

5. Læs a, b, c, d og e for din sidekamme-

rat

Kan historien stoppe her?

Ja —Nej

6. A, b, c, d, e og f udgør jo hele historien.

Synes du, at man kan klippe i historien

bagfra?

Ja —Nej

(a)FLENSBORG. En 36-årige kvinde fra

Flensborg, blev i morges dræbt ved en

trafikulykke i vejkrydset Rathausstraße–

Norderhofenden.

(b)Da hun cyklede over krydset for at

komme ned ad Hafendamm, blev hun

strejfet af en højresvingende bil og væl-

tede med sin cykel.

(c)I faldet slog hun hovedet så vold-

somt, at hun kort efter indlæggelse på

sygehuset Diako i Flensborg døde af sine

kvæstelser.

To til observation

(d) I et forgæves forsøg på at undgå

at ramme cyklisten kom bilisten så langt

over i vejens venstre side, at han ramte

en modkørende bil.

(e) Begge bilister blev også indlagt

på sygehuset Diako i Flensborg med

lettere kvæstelser.

(f)Sent i aftes oplyste vagthavende på

Station 2 i Neustadt, at begge bilister er

udskrevet.

FlA

Cyklist dræbt ved trafikulykke

Den måde at fortælle nyheder på kom først for alvor ind i verden, da telegrafen blev opfun-det i Amerika. Kan du gætte hvorfor.

12

Nyhedskriterier

Aktualitet, det vil sige noget i radio og fjernsyn. Ofte stof, som cirkulerer i andre

medier.

Væsentlighed, det vil sige noget, der betyder noget for mange mennesker.

Identifikation, det vil sige noget som du kan finde sig selv i. For eksempel

"Bare det var mig" eller "Godt, det ikke er mig".

Sensation, det vil sige noget, er fantastisk eller chokerer.

Konflikt, det er når der er forskellige meninger om den samme sag.

13


Skriv en aktuel historie i en sætning.


Skriv en væsentlig historie i en sætning.


Skriv en identifikations historie i en sætning.


Skriv en sensations historie i en sætning.


Skriv en konflikt historie i en sætning.

14

Elever lærer

”Om fotos– og en mandlig stripper

Her er en historie fra den virkelige verden. Det er en

historie om noget, der har fundet sted . 15.2.2011

Det er en nyhed, der er skrevet som en reportage

Ud fra den historie skal I nu høre om, hvad de

forskellige typografier i en avisartikel hedder.

I en avisartikel er der ikke noget, der hedder in

overskrift. Det hedder rubrikker.

FlA

Brødtekst

Det er i typografien brødtekst du fortæller din histo-

rie. Når du laver en avis, skal du beslutte dig for en

type bogstaver, du godt kan lide, og den skal du bru-

ge i alle dine journalistiske historier.

Brug gerne meget tid på at vælge en type, du sy-

nes passer til dig og dine læsere.

Mellemrubrik For at læseren kan overskue en længere artikel, skal

du dele den op i korte afsnit.

Hvert afsnit skal så have en rubrik. Den kalder

man for en mellemrubrik.

Den gør din artikel læsevenlig, og det gør den

lettere at skrive. Du ved hele tiden hvad du skriver

om.

Man kan sige at mellemrubrikkerne tager læseren

ved hånden og fører ham gennem historien

Ledeordet Det er for hurtigt at give læseren en

viden om, hvad historien handler

om.

Stedbestemmelsen Det er for at fortælle læreren hvor historien er fra.

15

Underrubrik

I underrubrikken skal du give læseren en fornemmelse af, hvad han kan forvente at få

noget at vide om, hvis han læser historien. Du må ikke fortælle det hele..

To sætninger. Resume af det vigtigste. Mindre end hovedrubrik og større end brød-

tekst. Gerne et andet snit

Billedtekst

Ingen billeder uden billedtekst. Teksten skal

pege ind i historien. Her er det ikke vigtigt, hvad

pigerne hedder. Teksten skal vække lysten til at

læse historien.

Billetekstens snit skal være anderledes end

brødtekstens

F.eks. Mindre og kursiv. Den må aldrig kunne

forveksles med brødteksten. Det forvirrer læse-

ren.

Byline fotos og byline tekst I den linje kan du læse, hvem der har taget bille-

det eller hvem der har skrevet historien.

Hovedrubrik

Med hovedrubrikken skal du lokke din læser til at

læse historien. Hovedrubrikken er, sammen med

billedet, en hovedindgang til historien.

Du må bruge op til otte ord. Sætningen må ger-

ne mangle et udsagnsled og grundled. ”Nyt indbrud

i dokkerbanken”.

Du må ikke lyve eller overdrive i en rubrik. Den

har de største bogstaver. Der må ikke være tegn—

punktum, udråbstegn, spørgsmålstegn og så vide-

re—i en rubrik.

Ledeordet Det er for hurtigt at give læseren en

viden om, hvad historien handler

om.

16

Navn Beskrivelse

Brødtekst

Det er i typografien, brødtekst, du fortæller din historie. Når du laver en avis, skal du beslutte dig for en type bogstaver, du godt kan li-

de, og den skal du bruge i alle dine journalistiske historier i din avis.

Brug gerne meget tid på at vælge en type, du synes passer til dig og dine læsere.

Hovedrubrik

Med hovedrubrikken skal du lokke din læser til at læse historien. Hovedrubrikken er sammen med billedet en hovedindgang til historien.

De er de første, læseren ser på.

Du må bruge op til otte ord. Hovedrubrikken må gerne mangle et udsagnsled og grundled. ”Indbrud i dokkerbanken”.Du må ikke lyve

eller overdrive i en rubrik.

Hovedrubrikken har de største bogstaver. Der må ikke være tegn—punktum, udråbstegn, spørgsmålstegn og så videre i en hovedrubrik.

Underrubrik I underrubrikken skal du give læseren en fornemmelse af, hvad han kan forvente at få noget at vide om, hvis han læser historien. Du må

ikke fortælle hele pointen. Maks to sætninger. Giv et resume af det vigtigste. Bogstaverne skal være mindre end i hovedrubrikken og

større end brødtekstens. Gerne et andet snit.

Mellemrubrik

For at læseren kan overskue en længere artikel, skal du dele den op i kor-te passager. Hver passage skal så ha-ve en rubrik. En mellem-

rubrik.

Mellemrubrikken gør din artikel læsevenlig. Den gør det også lettere at skrive artiklen. Du ved hele tiden, hvad du skriver om. Man si-

ger, at mellemrubrikkerne tager læserne ved hånden og fører dem gennem historien

Billedtekst

Ingen billeder uden billedtekst. Billedteksten skal pege ind i historien. Her er det ikke sikkert, at det er vigtigt hvad personerne hedder,

men det er vigtigt, at billedteksten supplerer artiklen. Teksten skal vække lysten til at læse historien.

Billetekstens snit skal være anderledes en brødtekstens

For eksempel mindre og kursiv. Den må aldrig kunne forveksles med brødteksten.

Faktaboks

I en faktaboks kan du supplere emnet i en meget kort form. Fakta. Brug kun de allervigtigste oplysninger. Du kan skrive i punktform,

eller med et ord til hver oplysning.

Faktabokse vinder mere og mere indpas i aviser og magasiner til konkrete oplysninger, der giver et hurtigt overblik over det, man skriver

om.

Citatboks En citatboks består af et vigtigt citat fra teksten. Det skal forstørres. Du kan placere den midt i brødteksten på samme måde, som du kan

placere et billede. Den bruges for at lokke læseren til at læse artiklen. En appetitvækker.

Byline

I den linje kan du læse, hvem der har taget billedet eller, hvem der har skrevet historien. Der er mange måder at lave en byline på. Den

kan være lille og diskret. Ved større historier er den tit med billede og gedigen skrift. Vær diskret. Oplysningen er til læseren, for at stå

ved det du har lavet. Ikke for at promovere dig selv.

Typografi til de enkelte dele i en avis

17

Navn Beskrivelse

Brødtekst

Det er i typografien, brødtekst, du fortæller din historie. Når du laver en avis, skal du beslutte dig for en type bogstaver, du godt kan li-

de, og den skal du bruge i alle dine journalistiske historier i din avis.

Brug gerne meget tid på at vælge en type, du synes passer til dig og dine læsere.

Hovedrubrik

Med hovedrubrikken skal du lokke din læser til at læse historien. Hovedrubrikken er sammen med billedet en hovedindgang til historien.

De er de første, læseren ser på.

Du må bruge op til otte ord. Hovedrubrikken må gerne mangle et udsagnsled og grundled. ”Indbrud i dokkerbanken”.Du må ikke lyve

eller overdrive i en rubrik.

Hovedrubrikken har de største bogstaver. Der må ikke være tegn—punktum, udråbstegn, spørgsmålstegn og så videre i en hovedrubrik.

Underrubrik I underrubrikken skal du give læseren en fornemmelse af, hvad han kan forvente at få noget at vide om, hvis han læser historien. Du må

ikke fortælle hele pointen. Maks to sætninger. Giv et resume af det vigtigste. Bogstaverne skal være mindre end i hovedrubrikken og

større end brødtekstens. Gerne et andet snit.

Mellemrubrik

For at læseren kan overskue en længere artikel, skal du dele den op i kor-te passager. Hver passage skal så ha-ve en rubrik. En mellem-

rubrik.

Mellemrubrikken gør din artikel læsevenlig. Den gør det også lettere at skrive artiklen. Du ved hele tiden, hvad du skriver om. Man si-

ger, at mellemrubrikkerne tager læserne ved hånden og fører dem gennem historien

Billedtekst

Ingen billeder uden billedtekst. Billedteksten skal pege ind i historien. Her er det ikke sikkert, at det er vigtigt hvad personerne hedder,

men det er vigtigt, at billedteksten supplerer artiklen. Teksten skal vække lysten til at læse historien.

Billetekstens snit skal være anderledes en brødtekstens

For eksempel mindre og kursiv. Den må aldrig kunne forveksles med brødteksten.

Faktaboks

I en faktaboks kan du supplere emnet i en meget kort form. Fakta. Brug kun de allervigtigste oplysninger. Du kan skrive i punktform,

eller med et ord til hver oplysning.

Faktabokse vinder mere og mere indpas i aviser og magasiner til konkrete oplysninger, der giver et hurtigt overblik over det, man skriver

om.

Citatboks En citatboks består af et vigtigt citat fra teksten. Det skal forstørres. Du kan placere den midt i brødteksten på samme måde, som du kan

placere et billede. Den bruges for at lokke læseren til at læse artiklen. En appetitvækker.

Byline

I den linje kan du læse, hvem der har taget billedet eller, hvem der har skrevet historien. Der er mange måder at lave en byline på. Den

kan være lille og diskret. Ved større historier er den tit med billede og gedigen skrift. Vær diskret. Oplysningen er til læseren, for at stå

ved det du har lavet. Ikke for at promovere dig selv.

18

Kain og Abel Adam og Eva fik to sønner. Først Kain,

som blev agerbruger; dernæst Abel, der

blev fåreavler.

Engang bragte Kain en offergave af jor-

dens afgrøde til Herren. Også Abel bragte

en offergave. Det var fedtstykkerne af sit

småkvægs førstefødte.

Herren tog imod Abels offergave, men

Kains offergave tog han ikke imod. Så

blev Kain meget vred og gik med sænket

hoved.

Herren sagde til Kain:

-Hvorfor er du vred, og hvorfor går du

med sænket hoved?

-Hvis du gør det gode, kan du se frit op,

men hvis du ikke gør det gode, lurer syn-

den ved døren..

-Den vil bære dig, men du skal herske

over den.

Siden talte Kain til sin bror Abel, og da

de en dag var ude i det fri, overfaldt Kain

sin bror Abel og slog ham ihjel.

Da spurgte Herren Kain:

-Hvor er din bror Abel?

Kain svarede:

-Det ved jeg ikke. Skal jeg vogte min

bror?

-Din brors blod råber til mig fra jorden.

Nu skal du være bandlyst fra den jord,

som har spærret sit gab op og drukket din

brors blod, som du udgød.

-Når du dyrker jorden, skal den ikke mere

give dig sin grøde.

-Fredløs og flygtning skal du være på

jorden!

Kain sagde til Herren:

-Min straf er for stor at bære.

-Nu jager du mig bort fra agerjorden, og

jeg må skjule mig for dig og være fredløs

og flygtning på jorden. Så kan alle, der

møder mig, kan slå min ihjel.

Men Herren sagde til ham:

-Nej, hvis nogen slår Kain ihjel, skal det

hævnes syv gange..

Og han satte et mærke på Kain, for at

ingen, der mødte ham, skulle slå ham

ihjel.

Så forlod Kain Herren og slog sig ned i

landet Nordøst for Eden.

Opgave: Du skal nu prøve at skrive en

journalistisk historie

Skriv først historien i en sætning

Jeg vil fortælle, at

_________________________________

_________________________________

Lav en hovedrubrik:

______________________________________________________ Lav en underrubrik, en til to sætninger:

______________________________________________________________________________________________________________________________ Lav en mellemrubrik. Et ord

_________________________________

Skriv historien. (Brødtekst) fire sætninger

19

Hovedrubrik

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

____________________

Underrubrik / Brødtekst

20

Dette materiale er blevet til i et samarbejde

mellem

Dansk Skoleforening for Sydslesvig og

Flensborg Avis.

Wittenberger Weg 19

D 24941 Flensburg

Deutschland

Telefon: +49 461 50 45 117

Fax: + 49 461 50 45 117

E-mail: [email protected]

Hæftet er udarbejdet af

Georg Buhl

Fil: Westerland 2014

Dette hæfte tilhører

___________________________________

Navn

Dansk Skoleforening

Kilder ideer og illustrationer er fra Skriv så det fænger ●

Fem trin til artiklen ● Andreas Hansen ● Avisen i Undervisningen

Avis-Layout og Redigering ● Ole Munk & Maj Ribergård ● Avisen i Indervisningen

AVIS NATURLIGVIS ● Gitte M Poulsen ● Avisen i Undervisningen

Mere Avis Naturligvis ● Gitte M. Poulsen ● & Aslak Gottlieb ● Dansklærerforeningen

Denne publikation, filnavn: Læk Danske Skole 2014

Som e-paper:

http://issuu.com/georgb2/docs/l__k_danske_skole_2014

Documents

Westerland 2014