Click here to load reader

Web viewDet er tidlig morgen på børnehjemmet Emmanuel, og klokken er ikke mere end 6.30. Min første opgave er at hjælpe 3-4-årige piger i bad og i tøjet

  • Upload
    vanthu

  • View
    220

  • Download
    7

Embed Size (px)

Citation preview

Helle i Honduras forret 2011Den 4. februar rejste jeg til Honduras, eller nrmere bestemt brnehjemmet Emmanuel. Jeg rejste ud for at gre en forskel for brnene. Det er brn, der enten er forldrelse eller er blevet fjernet fra hjemmet, det kan vre fordi de har vret udsat for mishandling af forskellig art.

En rejsebeskrivelse der blev bragt i Voerladegrd kirkeblad:

En hjlpende hnd til Honduras

Det er tidlig morgen p brnehjemmet Emmanuel, og klokken er ikke mere end 6.30. Min frste opgave er at hjlpe 3-4-rige piger i bad og i tjet. P min vej nyder jeg udsigten til et bjerg, som solen netop er begyndt at varme op efter en kold nat.

Da jeg bner dren, er et Hola tia! det frste, jeg bliver mdt af. Det kommer fra en flok smilende honduranske piger med mrkt hr og mrke jne, der kommer mig i mde og giver mig et kram. Hvis nogen skulle vre i tvivl, s betyder tia tante p spansk, som er det sprog, man taler i Honduras og i flere andre lande i Mellem- og Sydamerika. Der er nsten 500 brn p det brnehjem, hvor jeg bor, s jeg har pludselig fet en stor flok dejlige niecer og never. Det vil sige, de opfrer sig langt fra altid pnt, men man lrer hurtigt at sige de mest ndvendige kommandoer. Venga!, der betyder Kom her!, er for eksempel meget praktisk at kunne sige, nr man har en flok brn der pludselig er spredt for alle vinde.

Det meste af dagen hjlper jeg med at passe de mindste brn, der er helt ned til et par mneder og op til 2 r. P trods af utallige bleskift og en del skrigeri, s nyder jeg min tid med brnene. De har allerede efter 3 uger en stor plads i mit hjerte, s jeg er taknemmelig for min mulighed for i 4 mneder at give dem den krlighed, tryghed og opmrksomhed, som de hungrer efter.

Denne artikel har jeg skrevet og den er bragt i bladet Udfordringen uge 21/2011:

Det begynder med bleskift!

Nej ikke igen! Hvem mon det er?!, tnker jeg, idet jeg netop har spottet en klat affring p gulvet Mens jeg skynder mig at trre det op, inden de 9 brn i rummet nr at trde i det, kigger jeg efter synderen.

Lille Fanando har netop lavet i sin ble, og det er lbet ned ad benet p ham. Vdservietter er ikke nok i dette tilflde. Jeg er ndt til at give ham et bad og finde nyt tj til ham. Han er den anden i dag, og klokken er kun 9 om formiddagen. Ikke just den mde man helst starter sin dag p. Da jeg kom til brnehjemmet, havde jeg ikke engang prvet at skrifte en ble. Det ville vre lettere, hvis jeg bare kunne give ham videre til hans mor, men nu er sagen den, at Fanandos mor ikke er der. Faktisk s ved jeg ikke, om han overhovedet har en mor, og hvorfor han er her.

Et nrliggende sprgsml er: Har jeg virkelig betalt en masse penge for at komme til Honduras og skifte bleer uden at f en krone for det? Svaret m vre ja, men situationer som denne fr mig til at huske p, hvorfor jeg er her. Det er for at hjlpe mennesker, der ikke har vret s heldige som jeg selv. Med heldig mener jeg det, at jeg har haft en opvkst med begge mine forldre, der har givet mig krlighed og tryghed. Det danske samfund giver mig mulighed for at blive, hvad jeg har lyst til, hvis jeg bare arbejder nok for det.

Her er brnenes strste nske at f nogle forldre og en uddannelse. Mange har vret udsat for misbrug, og nogle piger har brn med deres far eller stedfar. Heldigvis giver brnehjemmet mulighed for en tryg opvkst og en uddannelse. Men alt starter et sted, og en del af en god opvkst m ogs vre bleskift. Jeg kunne have valgt at give Fanando videre til en af de andre, der hjlper her, men de har andre ting at se til, s hvorfor ikke hjlpe med det, der er brug for nemlig bleskift.

Vil du hjlpe, s gr det med hele dit hjerte. De trlse opgaver skal ogs laves, og mske er der ikke andre end dig til at gre det. Tro mig, du vokser med opgaven!

Her passer jeg en datter af en af pigerne p stedet.

Lidt om at g p sprogskole i Guatemala:

Spansk bla.krydret med Salsa

No comprende!? Me frustrado!, p dansk ca.: Ikke forst!? Mig frustreret!. Ja sdan sagde en ret forvirret og yderst frustreret spanskstuderende allerede i lbet af de frste par dage af sine tre ugers sprogkursus.

Sammen med de andre volontrer har jeg haft en enkelt salsatime, hvilket man ikke lrer vildt meget salsa af, men det var rigtig sjovt at prve. At lre spansk kan sammenlignes lidt med at lre, at danse salsa. Man starter helt fra bunden af, du kan ikke et eneste trin og ved ikke helt prcis hvad det er du gr ind til. Mske er det en fordel at have danset en anden dans fr, mske ikke. Mske lrer du det lynhurtigt, fordi du bare er et naturtalent eller ogs er du kloset og langsom til at finde dig til rette i de nye trin. I hvert fald s er det hrdt og krver trning fr du tr vise hvad du kan.

For mig var det en fordel at kunne bde engelsk og tysk. Nogle spanske ord ligger nemlig tt p de engelske og s kan man forspanske dem lidt og alligevel gre sig forstelig. I spansk har man ogs mange bjningsregler og derfor minder det mig lidt om det tyske sprog. Det svre ved at skulle

lre spansk p kun tre uger er, at det er begrnset hvor mange ord og ting du kan f ind i hovedet p en dag.

Jeg har lovet min spansklrer, at jeg vil sende hende en mail p spansk nr jeg kommer hjem. S jeg m se hvor meget spansk jeg har lrt til den tid. Ligesom at Rom heller ikke blev bygget p en dag, har jeg mttet erfare at det krver meget arbejde og energi at lre bare de mest grundlggende ting i et nyt sprog. Men coda cosa en su tiempo (= hver ting til sin tid) og man siger jo at velse gr mester

Alt i alt er mine tre frste uger i Latin Amerika fljet vk og jeg befinder mig p brnehjemmet Emmanuel..! Nu glder det bare om at f snakket noget spansk med brnene, s jeg kan blive bedre.

Om min frste tid p brnehjemmet Emmanuel:

Al begyndelse er svr

Det er tidlig morgen, klokken er ikke mere end 6.30 og jeg er p vej hen til toddlerhuset. P vejen nyder jeg udsigten til et bjerg, som solen netop er begyndt at varme op efter en kold nat. Da jeg ankommer til toddlerhuset er Hola tia!, det frste jeg bliver mdt af. Det kommer fra en flok smilene honduranske piger med sort hr og mrke jne, der kommer mig i mde og giver mig et kram.

Hvis nogen skulle vre i tvivl, s betyder tia, tante, s jeg har pludselig fet en stor flok dejlige niecer og never. Det vil sige de opfrer sig langt fra altid pnt, men man lrer hurtigt at sige de mest ndvendige kommandoer. Sintese y mirar! betyder noget i retning afSt dig og se der! oger god nr man skal fiksere en gruppe brn foran et fjernsyn.En gruppe brn kan meget hurtigtvre spredt for alle vinde og s er det godt at kunne sige:Venga!, der betyder Kom her!.

Da vi frst ankom til Emmanuel, gik der nogle dage fr vi fik besked om hvad vores faste opgaver skulle vre. S de frste dage gik med at hjlpe til ved toddlerne, hvor der altid er meget pres p og derfor har de altid brug for ekstra hnder. Og det med at der mangler hnder skal forsts bogstaveligt, for med det samme jeg kom ind p legepladsen havde jeg et barn i hver hnd, der ville have min opmrksomhed.

Jeg er fast tilknyttet toddlerhuset, s det meste af min tid bruger jeg sammen med sm energibomber med snotnser. Og efter at have skiftet mine frste fem bleer, er jeg holdt op med at tlle, s jeg har slet ikke styr p hvor stort et antal bleer jeg allerede nu har skiftet and more to come. Der er meget at se til med bleskift og madning af de mindste, og badning af piger i aldersgruppen 3-4 r bde morgen og aften. P trods af det s nyder jeg at vre sammen med dem, for brnene er ligeglade med hvor meget spansk jeg kan, de har bare brug for at man er der. De strre brn er derimod svrere for mig at kommunikere med, for det er mine spanskkompetencer desvrre slet ikke gode nok til endnu.

Det gr i vrigt ikke s godt nr man i lbet af dagen skal skifte mellem at snakke engelsk, dansk og spansk, alt efter hvem man lige arbejder sammen med. De amerikanske volontrer ligner et sprgsmlstegn nr jeg indimellem kommer til at tiltale dem p dansk og det er jo ikke s underligt! Nogle aftener tnker jeg p engelsk, s p den mde kan jeg fastsl om jeg har brugt mest tid sammen med amerikanere eller danskere i lbet af dagen.

Jeg passer dog ikke brn hele tiden, nogle formiddage hjlper jeg til med at passe og ride de fire heste Emmanuel er indehaver af. En af hestene er stadig hingst og ogs for ung til at blive hndteret af brn, men ellers bliver de andre heste brugt som motivation for specialneedsbrnene til at lre matematik og engelsk. Andre brn kommer ogs ned og lrer om hvordan man passer, rider og omgs heste, hvilket forhbentlig bevirker at de i fremtiden kan hjlpe med at forbedre forholdene for resten af hestene i Honduras. Heste bliver nemlig ikke behandlet srlig godt hernede og de fleste ligner skind og ben i sammenligning med dem jeg arbejder med p Emmanuel. Hestene bliver redet p westernmaner og heldigvis var der i min frste uge besg af et amerikansk gtepar, der havde deres sn og nogle piger med. En gang om ret forlader de nemlig deres ranch i staterne for at holde gang i nogle hesteprojekter i Honduras. S at jeg lige kom tidsnok til at mde dem, m siges at vre god timing, og nu kan jeg prale af at have lrt at ride western af en gte cowboy.

En pige er oppe at f en tur p en af hesten.

En tekst om det par der startede brnehjemmet:

Grundlggerne af paradiset i fattigdommen

Ville du slge alt hvad du ejer og vie resten af dit liv til at srge for at brn i Honduras fr en god og tryg opvkst vk fra gaden? Jeg tror de frreste ville, men jeg er taknemlig for at nogen gr det

Hvis det ikke havde vret for Dave og Lydia Martinez ville mange af brnene der opholder sig p Emmanuel stadig leve p gaden eller ved deres fattige og mske voldelige forldre. Da de kom hertil for mere end 20 r siden var der ikke andet end et stort stykke tilvokset skov og