2
Pressemeddelelse, Januar 2013 LOVE NEVER DIES runder 100.000 solgte billetter! LOVE NEVER DIES fik ved skandinavienspremieren på Det Ny Teater i oktober strålende anmeldelser, og der har været et solidt tryk på billetbestillingen lige siden. Mindre end tre måneder senere kan det Ny Teater fortælle, at billetsalget med rekordfart har passeret 100.000 solgte billetter. Dermed er LOVE NEVER DIES den mest sete musical herhjemme i flere år og den eneste teateropsætning i denne sæson, der sælger over 100.000 billetter. Global interesse for Det Ny Teater LOVE NEVER DIES på Det Ny Teater i København er i øjeblikket det eneste sted i verden, hvor Andrew Lloyd Webbers fortsættelse af The Phantom of the Opera kan opleves. Dette har genereret stor interesse for teatrets produktion over hele verden, og teatrets hjemmeside og facebook-side har de seneste måneder haft besøg af mere end 15.000 internationale Phantom-fans fra over 100 forskellige lande, ligesom der hver uge flyver fans ind fra hele verden for at se forestillingen, bl.a. fra USA, Japan og Philippinerne, og i nær fremtid så langt væk som fra New Zealand. I Det Ny Teaters produktion medvirker mere end et halvt hundrede sangere, skuespillere og musikere. På rollelisten står bl.a. Louise Fribo, Bo Kristian Jensen/Tomas Ambt Kofod, Christian Berg, Marianne Mortensen, Camille-Cathrine Rommedahl og Kirsten Norholt. Daniel Bohr har iscenesat, og Paul Farnsworth har til Det Ny Teater skabt en fabelagtig scenografi. LOVE NEVER DIES er den største og dyreste danske teaterproduktion siden The Phantom of the Opera.

 · Web viewLOVE NEVER DIES runder 100.000 solgte billetter! LOVE NEVER DIES fik ved skandinavienspremieren på Det Ny Teater i oktober strålende anmeldelser, og der har været et

  • Upload
    others

  • View
    7

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Pressemeddelelse,Januar 2013

LOVE NEVER DIES runder 100.000 solgte billetter!

LOVE NEVER DIES fik ved skandinavienspremieren på Det Ny Teater i oktober strålende anmeldelser, og der har været et solidt tryk på billetbestillingen lige siden. Mindre end tre måneder senere kan det Ny Teater fortælle, at billetsalget med rekordfart har passeret 100.000 solgte billetter. Dermed er LOVE NEVER DIES den mest sete musical herhjemme i flere år og den eneste teateropsætning i denne sæson, der sælger over 100.000 billetter.

Global interesse for Det Ny Teater LOVE NEVER DIES på Det Ny Teater i København er i øjeblikket det eneste sted i verden, hvor Andrew Lloyd Webbers fortsættelse af The Phantom of the Opera kan opleves. Dette har genereret stor interesse for teatrets produktion over hele verden, og teatrets hjemmeside og facebook-side har de seneste måneder haft besøg af mere end 15.000 internationale Phantom-fans fra over 100 forskellige lande, ligesom der hver uge flyver fans ind fra hele verden for at se forestillingen, bl.a. fra USA, Japan og Philippinerne, og i nær fremtid så langt væk som fra New Zealand.

I Det Ny Teaters produktion medvirker mere end et halvt hundrede sangere, skuespillere og musikere. På rollelisten står bl.a. Louise Fribo, Bo Kristian Jensen/Tomas Ambt Kofod, Christian Berg, Marianne Mortensen, Camille-Cathrine Rommedahl og Kirsten Norholt. Daniel Bohr har iscenesat, og Paul Farnsworth har til Det Ny Teater skabt en fabelagtig scenografi. LOVE NEVER DIES er den største og dyreste danske teaterproduktion siden The Phantom of the Opera.

For yderligere information, kontakt venligst undertegnede.

Med venlig hilsen

Have KommunikationTlf. 33 25 21 07

Kontakt:Michael FederMobil: 22 43 49 42Mail: [email protected]