lDiziHAlise^ af / lDiziUisec! b/

vxi kik^ioix^

XsbenIiAvii / dopenliAZen

l^c»' op I/s ni UZE!' om opIiAVZ^ oz bi'UZe^ettjZliecjes', se venIiZS^

infol'MA^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'iZlilis, pleAse consul^ vwvw.l<b.cjl<

('I. sVIg-dLcn. i ^

Dai'eviile,

Dydwl og Als i !5M. ! !

^

ZW?

' ^ 'V« ^ — f V6 «59.^.

?mu'virl!>', ?,M>sl og Ms

i i 864.

«

Et >^ar lin ^ri^c»

Af

iiapiwin Claudius Madsen.

Kspilsill L. C. Suane

En af de mest nforfardede Osfieerer,

man tan tanke fig, var i vor sidste nlrkte-

lige tilig, <,'» Zliand, bvis Navn ftaaer

o v e r d i s s e d i n i e r . H a n v a r C b e f f o > Z . j e

^nsanteri-Uegim^nls 5ie t^ompugni^ D.?

jeg ^t jl^e Dczg og N^t troede sum­

men med bam l>ed D^nevjrke og L^bbcii

havde jeg ojte (.^iti^ked tit tz-undre

bans ZN^>d c»g -?nar>aadigl>> d^ og jeg tan

lilfole: ,t>g lcerte a, k.üi! .'ili-nc

^^'net a> kam undi r d,'..t.»oi li^e ,f'i

I^ni jia I ste ,jvt>i li6r in. t>l den jl^fte

Vaabenbvile bl^v stutt.t I6ö4. uar op.

muntrende og liltidv.?kf. nde for enhver

af hans Undergivne. Da jeg den Iste

December 1S65 blev indkaldt efter ikke at

have g,ort attiv Tjeneste i L-Z Aar. var

det ikke med den bedste Cro, da Regj.

mentschefen befalede mig at melde mig til

Regimentets 5'e kompagni skaptt. Svane)»

hvor jeg skulde gjore Tjeneste som pre-

mierlteutenant. yvorfor havde jeg da ikke

den bedsie ? ro ? ja det var ikke min, men

Andres Skyld, thi det var ikke fri for,

at man havde puttet mig Ord i Oret om,

at min kompagnichef blev anfet for en

Smule forret! ,^eg fkionnede dog fnart,

at ingensinde har Sladderen taget

gravere feil end i dette Tilfalde.

twpitain Svane kunde til sine Cider va>re

noget heftig, men kan greb sig hurtig jelv

deri og lod det rderst li^ldem komme til,

at vreden lob af med ham; han var Sol­

dat med kele sin Sjtrl. og ban var si rir

> sin Dom, naar han hos sine llnderglvne

seller Overordnede) fporede !Nangel paa

Iver i Cjenesten. Den enesie Gang. jeg

jaa ham forlobe sig overfor en Under­

given, var en Dag forst i Mans l vistnok

6te); under et kort yvil paa Dvbbol sved

i.'andeveien mellem brohovedet og Drbbol

Molle». <5t Par Regimenter havde fat

Gevirerne „i pyramide", og man fogte

at trampe sig varme i Sneen, der dcekkede

den kaardt frosne ^ord. paa engang

stimlede en Mcrngde Soldater sammen paa

det Sted. hvor kapitain Svane og leg

stode; lidt foran os kom General Gerlach

ridende med sin Stal?. Der blev raabt

Hurra for Generalen, og da Soldaterne

tramgte paa for at fe ham, var der iblandt

dem en, som de Ord faldt ud af Munden:

„Aa st..., det er ikke Andet end Generalen!"

Kapitain S., der var kommen lidt bort

fra mig, horte disse Drd, og, hnriig som

han var, dreiede han sig om og gav Soldaten

et alvorligt ørefigen. Det var en Under­

korporal laltsaa en Lefalingsmand) af et

andet Regiment, som fik denne Salve, for

sine uden Omtanke og uden Hensigt frem-

fsrte Udbrud, og da Kapitainen saa' til

mig. forstod han jo nok, at ha» havde for-

lobet sig. Underkorporalen, der ikke kjendte

Kapitain Svane, truede strax med tilage

til sin Foresatte, og det er ikke godt at

vide, hvad en krigsret med en lovsorlol-

kende Auditor kunde have bragt ud as

den Sag. kapitain Svane, det vidste

jeg godt, var for stolt til at gjore Mine

til Afbigt, d«n tværtimod, at han

davde havt Ziet t-I at revse en saa let-

tindia !ldtalel>e om peerens Overaeneral.

Imidlertid lvkkedes det Andre at faa

^agen jævnet, og vi talte liden ikie mere deroin.

.'lien tilbage i'l ^egrndelsen. Z?a ,eg

Ii'Nime Oag s?den Deeember 65), som jeg

fik Regimentets befaling i Najtellet, meldte

niig til ka^itain Ävane i hans Lolig i

^ing>»ardsirade, modtog han mig ven

ligt. men asmaalt og „tilknappet", som

det nok kaldes. Jeg sik „rar Ordre til

al tage Ophold paa Uvalihn-^adens ka­

jerne. hvor del indkaldte Mandikab skulde

inelde sig, men om Eftermiddagen ftulde

leg med den De!, der var modt, rrkke ud

t'l to limer? Geva-rarel' og ^^jonnetfagt-

ning r < othersgades Erercerhris. Under

disse Ovelsrr kom kompagnichefen, og da

han havde set min ^nddelma > Trups.

I)vl.> Dorere tn^'lig indkaldte Officersaspi»

ranter og dieser vekorporaler) jeg forud

havde ii>>uuercl, erklarede han sig tilfreds;

8

da Svelserne vare endte, udtalte han det

samme for kompagniets Front. Svelserne

de folgende Dage gik godt, kompagni­

chefen flaanede sig ikke selv, let og bevæge­

lig, som han var, kom jeg ofte til at tcenke

paa de Sk^ttebatailloner (Bersaglierer),

som jeg en halv Snes Aar forud havde

set i Sardinien, hvor jeg vidste, kapitain

Svane havde tjent under krigen 1859

smen dette kommer jeg senere til at om­

tale, her er det ncermest min brave kom­

pagnichef under krigen 1864, jeg agter

at dvcele ved), vi havde ikke vceret lcenge

sammen i December 65, for vi sluttede os

narmere til hinanden. Han var tilfreds

med, at han ingensinde korte Indvendinger

fra min Side over, at Tjenesten var for

streng, ved sin Iver i Tjenesten vandt

han snart sin lille Afdelings Tillid og

Agtelse, og dog var der i de Dage nappe

noget kompagni i hele kjobenhavns Gar-

nison, der blev „trukket saaledes igjennem"

med Ovelser, som Zdie Regiments 5te

kompagni. Jeg saa' nok, at andre Af­

delingers unge Dfsicerer trak paa Smile-

9

baandet, naar de saa' >Znanes kompagni

stille i kas^rnegaarden til Udrykning, hvor­

dan Vlnterveiret end var, men der var

Ingen i Kompagniet, der bavde Noget at

skulle bave sagt. Kompagnichefens .frei-

digked var smitsom, den virkede opmun­

trende paa Alle. Da omtrent mi(>t i De­

cember befalingen kom til Ndrvkning til

den sydlige Del af Semder^lland, var der

i 5te Kompagni et >aa vpperligt ^?am-

menbold og Kammeratssab melleu, Vesa-

lingsmeend og Nlentge, jom Nogen kunde

snsse stg. vi jaa' Alle op til den lille

Mand. der var vor Kompagnichef. .fra

Korsor blev Regimentet med et Par Re-

geringsd^mpere overfort til Cgernforde,

lom vi dog rar forlode for at gaa i

liantonnement i Cgnen omkrmg 'lrnas og

Kappel; men det varede ikke l^nge, for vi

droge tilbage mod svdvest og fik kvarter

paa davarende yertng Carls Gods „Noest'

hvis forstjellige .^orpagtergaarde haode

store ^.'ader. t^er fortfattes «t^velferne gien-

nem Nesten af December og hele ,^a-

nuar 64. Naturligvis maatte der as og

10

ti! holdes Rast, thi Frost og isår Sne

kindrede Udrykning. Da krigen erklæredes

den Zlte januar, vare vi slupne ret vel

over Frosten uden mange Ä^'ge, uagtet

de Allerfleste ikke havde vceret af klcederne,

siden vi sorlode Kjobenhavn. Kort for ^Af­

marchen havde hver af de Officerer, foin vare

indkvarterede paa Forpagtergaard? ne, mod­

taget en forseglet Ordre, foin forst maatie

aabnes den Dag, Krigen erklaredes. Da

jeg fik Melding om Krigserklæringen, aad-

nede jeg Ordren og >aa' da, at jeg skulde

medtage alle de heste og vogne, som

fandtes paa Gaarden. Zeg gik strax ud

for at samle, hvad der var, men til min

Overrasselse, var man allerede ifard »ned

at hortfore hestene. Heg vil her ikke sige,

hvordan den hemmelige Ordre kan vceie

sivet ud. men her var Vevis for. at den

var det (fra narliggende Gaarde vare alle

heste bortfsrte et par Dage forud!); ieg

fik dog stoppet nogle, men den Tid „Zagten"

medforte, blev Sk^ld i. at jeg var nar-

ved at komme for sent til Samlingsstedet.

De t^fle Forpagtere, som havde faaet vink

11

om at sende deres Heste og vogne svd

paa i god Tid, grmede lt'mft ad „die

dumme Dänen", men derve.'. var jo Zntet

at gjore. Den 5,1 te januar og I sie ,fe-

bruar malcherede vi mod nord'est ad Mid-

sunde til. Fjenden var ncer paa os. Un-

oerveis kom vi soiki et liors ved l?ande-

veien, det var et Gravminde over en i

IS50 falden Soldat, der var danst jor-

det paa Stedet, hvor kan var falde ,,

t'iapttain ^ vane lod kon,pagniet forinere

Hane om !<orfet, og niedens tiompagni«

fanerne janledes, holdt tiapitainen en kort

Cale til ^C>e for den faldne kammerat.

De hjertelige. ,avne Ord giorde et godt

paa ?IIie, og da vi havde funaet

et j.^ar !.>rs af „i.'andjoldatrnfortsatte

vi ?ange>i paa NIarchen. ^.mt om

Aftenen den I ste februar n.-.aede vi!!!id-

lunde, ,nen de» t'lev ikke Cale om k)vil-,

thi ved l l-^iden o>n Natten maatte kom­

pagniet r^kt'e u> paa Sliens Hs for at

ise! frost. ,, var streng, oa det var nod-

vend>gl at de> l?l<v aakiiet en !nnde, >om

kunde hindre fjenden i at omgaa os ncrste

12

ülorgen. Angrebet udeblev hellerikke, og

Tirsdag Morgen den Zden Februar 1864

fik vi „Ilddaaben". Af Zdie Regiments

Iste Bataillon fik Zdet, 5te og 6te kom­

pagni Ordre til at rvkke frem ^mod Fjen­

den, der ad Ornum- og kofelveien rakkede

frem med store kolonner Fodfolk og Ar

tilleri. Det var preussere under Fried­

rich Carl, som vare Avantgarde. Da vi

rakkede frem, var kapitain Svane i Spidsen

for sin Afdeling, Fcegtningslinien formere-

des som paa en Cxercerplads, og stjondt

der var Tider, .hvor Fjenden sendte os hele

Salver med sine hurtigtydende Gevarer,

saa lykkedes det dog de tre kompagnier

at drive ham tilbage og saa vished for,

hvilke Afdelinger vi havde imod os. Det

Hele var nemlig en Rekognoscering. Fjen­

dens kugler gik for hoit. kapitainen gik

opmuntrende fra den ene til den anden

F^loi, og de Menige, jom sogte Dakning

bag Jorddigerne, kunde nok hore og se,

at deres Officerer ikke dakkede sig, og fra

den Dag gik den Mythe i kompagniet, at

vor kapitain var ufaarlig. Sikkert er det,

13

at han mest var der, hvor Faren var storst.

Da der blev blcest „Tilbage", var kom-

pagnichesen en af de Sidste. Paa Skandse-

voldene fortsattes Kampen, som varede til

henimod Aften, vi mistede den Dag af

Zdie Regiment Premierlieutenant Serssart

og Lieutenant vlubme, som faldt, medens

Kapitain Moltke (Chef for ?det Komp.)

og 5te kompagnis raske Lieutenant Lau-

rids Lassen saaredes. Fem Menige faldt,

tre Underofficerer, fem Underkorporaler oa

ZZ Menige saaredes. Desuden savnedes

to Underkorporaler og atten Menige, som

rimeligvis ere faldne under den heftige

Kamp. H Rapporten ncrvnedes folgende

Afficerer og Underofficerer, som scrrligt

havde udmcrrket sig under kampen, nem-

lig kapitain Arntz skSmmandor for Zdie

Regiments l ste vataillon). kapitain Svane.

Plemicrlieutenant Duus, premierlieutenant

^l. Madfen, Sekondlieutenanterne !IIo-

genfen, Gerlach. Lluhme og Laurids Las.

sen, kommandirsergcnt Peter Nloller, Ser-

gent Husen, korporal Rordam, Underfor-

poralerne Jens Nielsen og Lars Poulsen

14

samt Menig Nr. ZO6 Ole Olsen af5te kom­

pagni. Det var en lang og trang Forpost-

tjeneste, som sulgte ovenpaa kanden den?den

Februar. kapitain Svanes lio-npagni var

en as de Afdelinger, der tog denne „Torn",

der varede sra (i irsdag 2den Febrnar til

Natten mellem Fredag 5te og kordag 6te

.februar, det var godt og vel fire Dogn

i aarvaagen Stilling i Frost og Sne uden

synderligt Lce > nisten alle l)egn og jorddiger

vare sioisede). Men liapitaiu Svane var

Mand for at holde yumoret oppe i fin

Afdeling, som var en as de sidste, der i

Lobet af Natten soilod Danevi,schillingen

for at drage paa den tunge March mod

Nord. Han var under Marchen utrættelig

i at opimmtte demedtague Soldater, som

nu paa öte Dogn vare uden Sovn! Hvilen

i Flensborg varede kun en Timestid, saa

stode vi igjen paa Samlingspladsen og

Regimentet blev under Marchen s- a.siens-

borg til D^bbol Arrieregarde (den Del af

hceren, dee ftnlde sikre det yele mod Over­

fald). Undervejs fik dog Uapitain Sva-

nes liompagni den scerlige Opgave at ode-

15

lcegge Slcrbefcrrgen ved Cgerfund simel-

lem Nybbol-Noer og Flensbora-,fjords et

Hverv, som k^apitain >?vane var stolt af

og som blev udfort baade burtiat og noi->

agtigt. idet Fa'rgen blev opbnaget og kijcr-

den medtaget, yans Afdeling blev derved

stillet selvstændigt, idet den alene mar-

cberede over broagerland ad

Smol og Dybbol til Sonderborg. paa

kele Marclien og under Dybbols bileirina

var Napitain ^?vane utrættelig i at sorge

for sine Undergivnes Velvcrre. Forpleinina

ofv. men faa ofte t.'eiliabed gaves, boldt

ban Ovelser og fremfor ?llt: Gev^refterfvn

Napitain ^.'auri^ <^bri^ian "?uane var

fodt 21 de ?lugust 1927. og kom i sit 12te

Aar paa t.'andkadetakademiet l« samme

vygning. bvor nn Rigsdagen er), bvorsra

han fem Aar efter afgik som Bekond-

lieutenant (med Anciennitet fra I ste )1ovbr.

1943). Da i IS4S Urigen udbrod, stod

han ved öte Bataillon og blev IZde^ep-

tember f. A. udnævnt til Ziidder af Dane-

broge. han modtog Uorset af Non g Frede-

16

rik den 7des Haand. At han. som en af

Harens yngste Officerer, modtog denne

Udmarkelje, vakte nogen Misundelse, men

hans ,foresatte fremhævede hans Tapper­

hed t Fægtningerne ved Dybbsl den 28de

Mai og 5te Juni s. A. Den 22de Ja­

nuar 1849 blev han Prcmierlieutenant.

men kort Tid efter standsedes forelobtg

hans krigerbane. Hans Afdeling laa t

vinteren 1843- 49 t Kantonnement paa

Grandsen mellem Norre- og Semderjylland,

hvor en af Oprorernes Embedsmand en

Dag brugte Ukremsord om kong Frederik

den 7de og om Danmark. Herover blev

den unge, varmblodige Lieutenant knusende

vred og tugtede Fornarineren i en Tve­

kamp, vistnok uden Sekundanier. Han

sendte dog kuu Oproreren en Kugle gjen-

nem Armen, mcn der blev saaledes „lam­

pet" ved den derom opstaaede Sag, at

det blev nodvendigt for Svane at udtråde

af Haren: han fogte og fik sm Afsked den

20de April 1850 i Naade og med pen-

sion, medens Slesvigholsteineren af Op-

rorsregeringen blev forfat til et federe Tm-

17

bede sydpaa. De derpaa folgende Aar

foretog han lange Reiser i Europa (fra

Nusland til Spanien!), men i I359traadte

han igjen ind paa den militare Lane,

idet han da var den eneste danske Frivillige,

der indtraadte i Sardiniens Har, som

sammen med den franske Har rakkede ind

i Lombardi og Denezia til kamp imod

»østerrigerne. Tjenesten var streng og He­

den trykkende, men han var udholdende,

han tjente som menig Lersaglier (Skarp-

skytte) og deltog dl. a. med Heeder i Sla­

gene ved Palestro og Solferino (24de Huni

1859), og det var for mig en Fornoielse,

som nogle Aar forinden (i lS5?) havde'

tilfods gjennemvandret Overitalta, at tale

med ham om Forholdene, f. Cr. Nace-

hadet mellem Romaner og Germaner.

Han folte ikke dette Had, fom begejstrede

kammeraterne, men han gjorde stn Pligt

og kunde vare bleven «Officer i den italiske

Har, dersom ikke hans L.'angsel efter igjen

at trade ind i Haren herhjemme havde

varet saa lebende hos ham. Fra krigs-

ftuepladsen dernede ftrev han en Rakke

18

Breve til „Verl Tid.", men det kneb med

at saa Tid og Lejlighed dertil, af o > til

maatte han bruge Nodvin og Urndt til

at skrive med, liggende paa aaben Nlark

med sin Tornyster sou« Skrivebord.

Da in igen var endt, udtraadte han

as den italiste Hcer, og modtog en

ital sk og en sraiijk Solvmedaille, >om

han bar ved ?iden as sit Uidderkors.

Aaret ester süeil 17de Marts l36i)) ind-

traadte han atter i den danske l)a'r som

Premierlientenaiit i ^nsanteri'ts ttrigs-

reserve og paa sam>ne vilkaar som de ov-

rige hjemsoi lovede Aeserveossieerer ihalv

Sold udeil Pe>!sioil ved Asjieden). ^ De-

ceinber IS«>? indkaldtes han til Tjeneste,

blev charal'ieliseret Uapitain «'g Thes for

Zdie Regiments 5te Uompagni. lu igen

udinarkede hail sig saa osle, at «Opniaik-

soniheden hendroges p «a ham^ Det er

foran omtalt, at ba» ftemhavedes i Nap.

porten over Slaget ved Midsunde D^bbols

Forsvar var en Kja'de af l»ampe, Dag og

Nat, og da Forposikoinmandoren (Oberst

Tastenskjold) onskede et dygtigt kompagni

19

til Rekognosceringer foran .forpostlinien,

blev kapilain Svanes A^mpagni udset til

benne Tjeneste, linder et af de Sammen­

stod, jom derved foiesaldt sdet var 2den

!llarts6-l i ̂'lanbeden as Sandbjerg Slot) fik

tiapitain Svane et let Skudjaar i venstre

l)aand; lian kunde naturligvis str^r va're

aftraadt, men lian omtalte ikke sit Saar

for Andre end for mig. Uuglen bavde

strejfet .fingrene. og del blodte stärkt; men

da vi fik Saaret forbundet, var han til­

freds. Han vilde nodig have. ak Noaen

i kompagniet stulde ophore at tro pa>?

bans lljaarligbed! Ilvirkfontbeden i Skand-

ferne var ham baardt iinod. oa ban sogte

ofte at faa Artilleriet til at lade bore fr.r

sig. ligesom han gjerne vilde gjore ^rug

as de eitkelte Doldrisler, der sandtes i bans

Standse. Under Stormen, den l9de April,

var der ikke mange Afdelinger, som det

lakkedes at holde saa sanilet nnder li.»in->

pen jom .^dic Regiments 5te Nompaani.

og det var godt saa. tbi de forreste vigende

^lsdelinger fik derved god Dakning. saa de

kunde naa Lrohovedet. hvorfra Alle stulde

20

over. Zdie Regiments lste Bataillon,

deriblandt 5te Komp., var vistnok de sidste

Afdelinger, som kom over.

Efter Stormen fulgte en lang Hviletid,

fom den 12te Mai gik over til vaaben-

hvile; Regimentet blev paa Als, og Kapi-

tain Svane forsomte ikke nogen l>ag at

holde Ovelser. preusserne havde paa

snedig vis nattet Vaabenhvilen til at for­

berede Overgangen til Als. vaaben-

hvilen udlob 25de Juni, men allerede Natten

imellem 28de og 29de Zum stele Over-

gangen, og 2den Brigade under den kjcekie

Oberst üaussmann st)s. Crcell^ boer nu paa

Gremmerhus) sik forst sent om Nlorgemn

Ordre til hurtig Fremrykning, ved üjar vi?

kom det til blodig Uamp, idet Brigadens

to Regimenter i^die og 16de) med stor

Cnergi sogte at drive Fjenden ud af de

Bsndergaarde, hvor han havde sat sig fast.

Brigaden havde staaet i Reserve, og det

var aabenbart, at Fjenden overraskedes

ved paa dette Tidspunkt at saa n^' og

nventet Modstand. En flink og brav menig Soldat i kapit.

21

Svanes Kompagni sGaardeier ^sens An­

dersen i kongstrup paa Aefsmrs) har nv-

lig i „Kalundb. Av." i en Z^rkke Artikler

omtalt sine Oplevelser under krigen, og

ssriver om Kampen den 2^^ hl. ^ .

„Kampen rasede voldsomt, i og om kjcer

blev det til et belt Mvrderi. 7de

Nompagni nnder ^reniierlieutenant Gra­

strup blev nisten belt oprevet; det var

med et sandt heltemod Dia sirup forte sine

.lolk j .'siden lunder kampen j kjt?r saldt

as >^die beginn in sorud.n Drasirup, Pre-

mi» ilirutenant l^aitber, ^ieulenauterneScbte-

9e>> .sa-ick, ^uchbave og ^erzelius, ?l,pj-

ranterue ^acob»?us, I^audivsin, Jacobsen

og mange br^ve Underofficerer og ?I,e-

nige). „5te Komp.s Forer, kapit. Svane

var den Dag i ,f^r og .flamme; men

^he,en fc>r lste kompagni, d»r, fom

ældste kapitain den Dag forte Bataillonen

og koldt i Kompagniets umiddelbare Ncer-

ked, bvor man horte ham sige til Svane

om ikke at foretage sig Noget paa egen

t?aand, men kun gaa efter kommando" (til­

bage). „Det var et stivt Stakke for Svane",

22

tilsoier Hr. Zens Andersen, „da han ube-

tindet var den Dygtigste af de To; han

samlede Salilen for Dagens Nataillions-

kommandor, da det ille er tilladt mider

flige .jorlwld at svaie sine foresatte; men

man kunde fe. at han lied hannen i sig"

^fordi han ikke turde gaa freni til nyt

Angreb). Da krigen var endt i 1964 modtog

5?vane en ior ha>n saare ^l^delig ll^>

incerlelsV, idet lnindgjoreise sor!.^>en as 5te

^uli IS64 indeholdt folgende : „Ys. )Naj.

Kongen har under 4de d )il. .esolveret

ioin jolgei: Charalterijeret tiapitain i,jiif.

Krigsreserm- s'auritz Christian Svane, R.

üs Din., ved ^die Regiment, g>enos)tages

som ^eionning for lians nnder inrrvarende

Krig forstjellige Gange udviste Zllod og

Konduite, med sin lmvende ^ineiennitct i

Insanleriets l.'inie, som kapitam as lste

kl. C. Reich/' — Ester Krigen sil imn

konip^gni l !?()de Bataillon ^Aarhus), og

her stod han, indtil han i I87S faldt >or

Aldersgrandfen. Da han udtraadte as

hceren, sogle han Adspredelse paa Reiser

23

i Udlandet, hvor han scrrlig interesserede

sig for franst og tvsk Nu»si Cl Sted i

sine eslerladte Erindringer omtaler lian, at

han har va?ret i niere end I.iXX^ europaiske

15^?r. Paa sin 24de Udenland^reiie dode

han i Düsseldorf ^xn Ide ^juni IS89.

Der var i de > dste af hans veaar no-

gen Trathed over ha»', so,» han gjerne

vilde stinle, inen da jeg sidste Gang tal-e

med t> »in. lagde lian dog ikke ^>jul paa, at

kan solle sig gaii'inel. Zllen >aa osle, vi

opsristede Crindringerne s»a det Aar, vi

levede sanliuen, kom der <.'iv i hans L'ine,

og det var ikke >ri sor, at han knnde blive

bitter over Urinen...sorgelige Udjaid. l>an,

den ra si lose, tapie soldat, liavde ZZebr^l-

^elscr til flere ^ider.

Middelfart, den 2Ide August lS97.