Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af svineproduktion på Astrupvej 18 i Kjellerup Kommune

Bilag til: Tillæg nr. 29 til Regionplan 2005

2

Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3

2 BESKRIVELSE AF PRODUKTIONEN FØR UDVIDELSE 4

3 BESKRIVELSE AF PROJEKTET I ANSØGNINGEN 5

4 VURDERING AF PÅVIRKNING I FORHOLD TIL NABOER OG NÆROMGIVELSER 12

5 VURDERING AF KVÆLSTOF- OG FOSFORUDLEDNING TIL OMGIVELSERNE 15

6 PÅVIRKNING AF LANDBRUGSSTRUKTUREN 22

7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 22

8 ALTERNATIVER 23

9 MANGLER OG USIKKERHEDER I VURDERINGSGRUNDLAGET 23

10 BILAG 1-5 23

KJELLERUP KOMMUNES FORSLAG TIL MILJØGODKENDELSE

3

VVM-redegørelse

1 Indledning Anton Boilesen ønsker at udvide sin svineproduktion på Astrupvej 18, 8620 Kjellerup. Pro-duktionen består i dag af 8.683 producerede slagtesvin om året svarende til 248,1 dyreenheder. Produktionen ønskes udvidet til 630 søer, 18.270 smågrise og 8.683 slagtesvin, svarende til 499 dyreenheder.

Til udvidelsen ønskes opført et staldanlæg til søer og smågrise på ca. 4.980 m2 nordvest for eksisterende staldanlæg. De eksisterende slagtesvinestalde bibeholdes til slagtesvin. Der etab-leres en ny gyllebeholder på 5.000 m3 nord for ejendommen på åben mark.

Da det drejer sig om en udvidelse til mere end 250 dyreenheder på Astrupvej 18, kan det umiddelbart fastslås, at der er VVM-pligt på ejendommen.

Idefaseoplægget blev offentliggjort via annonce i Kjellerup Tidende den 13. september 2005 med en frist til den 26. oktober 2005 for at fremsætte forslag, ideer eller bemærkninger til de påtænkte projekt.

Amtet modtog fire indlæg til idefasen . Bemærkningerne drejer sig om følgende:

• Der kom bemærkninger fra to beboere på Astrupvej 10 og 16, Kjellerup: trafikken på grusvejen forbi deres ejendom med tunge køretøjer, slitage på vejen, støvgener, øgede udgifter til vedligeholdelse af vejen grundet udvidelsen af produktionen.

• Bemærkning fra Danmarks Naturfredningsforening, Kjellerup: øget belastning af Hin-ge Sø, ammoniakfordampning fra stald, lager og udbringningsarealerne, belastning af Kjellerup By.

• Bemærkning fra Viborg Stift, om at der er ringe risiko for væsentlige fortidsminder i området, hvorfor museet frigiver området til fremtidig anlægsarbejde.

Der er taget stilling til ovenstående bemærkninger i VVM-redegørelsen.

På baggrund af idefasen har Amtsrådet udarbejdet en nærmere vurdering af den ansøgte pro-duktion i form af en VVM-redegørelse, og der er udarbejdet et forslag til Regionplantillæg for produktionen.

VVM-redegørelsens hovedafsnit 2 og 3 er på vegne af ansøger udarbejdet af Skovgaard Agro Consult ApS, Slipvej 4, 8000 Århus C, som også har udarbejdet udkast til de øvrige afsnit. Al-le vurderinger i hovedafsnit 4-9 er Amtets vurderinger.

VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af produktionens virkning på miljøet og de nære omgivelser og danner baggrund for Forslag til Regionplantillæg. Forslaget indgår i den offent-lige debat.

VVM-redegørelsen og Forslag til Regionplantillæg har været i 8 ugers offentlighedsfase i au-gust-oktober 2006. der er ikke fremkommet bemærkninger i denne offentlighedsfase.

4

2 Beskrivelse af produktionen før udvidelse 2.1 Generelt om området - regionplanens målsætninger - anden regulering

Ejendommen er beliggende i område, der er udpeget som primært jordbrugsområde i Region-plan 2005.

Ejendommen ligger nordvest fra Haurbæk, der er omgivet af mose og fersk eng. Afstanden fra ejendommens bygninger til de nærmeste naturarealer (mose) omkring bækken er ca. 300 me-ter. Der forefindes ikke andre beskyttede naturområder mindre end 1 km fra bygningerne. Om-rådet omkring Haurbæk er i Amtets Regionplan udpeget som Særligt beskyttelsesområde, og ejendommens bygninger ligger inden for beskyttelsesområdet. Størstedelen af udbringnings-arealerne er beliggende indenfor Område med drikkevandsinteresser. En mindre del af area-lerne er beliggende i Område med begrænsede drikkevandsinteresser. Arealer er fordelt i op-landene til Tange og Hinge Sø. Fra søerne føres vandet videre til Randers Fjord via Gudenåen. Den yderste del af Randers Fjord er udpeget som Internationalt beskyttelsesområde.

Syd for ejendommen er der beskyttede § 3 naturtyper bestående af mose og fersk eng samt Hinge Sø. Alle naturtyperne er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Udbringningsarealerne er ikke beliggende i beskyttede eller fredede områder.

Den nærmeste beliggende by er Kjellerup By som ligger ca. 1.000 meter fra det nuværende anlæg. Den nærmeste nabo er beliggende ca. 538 meter nordøst fra ejendommen i forhold til det påtænkte anlæg.

2.2 Bygninger

De eksisterende slagtesvinestalde er opført i røde mursten med rødt tag, således at de passer til stuehuset. Øvrige bygninger er også opført i materialer, der passer til stuehuset, så hele gård-anlægget udgør en helhed.

De eksisterende slagtesvinestalde er indrettet med fuldspaltegulv og diffus ventilation. Der er overbrusning af gødearealet. Der vil ikke foretages ændringer i disse bygninger ved udvidel-sen af produktionen. I umiddelbar tilknytning til slagtesvinestaldene er der en foderlade, hvor alt foderet blandes. Blanding af foder i foderladen vil ligeledes foregå i forbindelse med udvi-delsen af produktionen. Det påtænkte anlæg vil blive etableret med delvis spaltegulv til både søer og smågrise.

2.3 Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning

På ejendommen produceres der 8.683 slagtesvin i alt 248,1 DE (dyreenheder). Fra denne pro-duktion produceres der 4.254 m3 gylle. Opbevaringskapaciteten er 5.466 m3, hvilket svarer til ca. 15,4 måneders opbevaringskapacitet. Bilag 4. Gyllen udlægges med slæbeslanger i vækst-perioden. Gylle udlagt med slæbeslanger giver en ammoniakfordampningen på 7-10 % ved slangeudlægning på sort jord og indarbejdning i jorden indenfor 12 timer, og 2-6 % ved slan-geudlægning i voksende afgrøde. Miljøbelastningen på den omkringliggende natur er begræn-set til ca. 1 dag om året. På de skrånende arealer rundt om ejendommen køres gyllen ud af to omgange for at undgå, at der sker en afstrømning af gylle fra arealerne.

5

Tabel 1: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal – før udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning

Adresser Dyreenheder Samlet areal (ha)

Harmoniareal (ha)

Ejendomme:

Astrupvej 18, 8620 Kjellerup

212,0

115,40

151,9

Forpagtninger:

Hængeballevej 6, 8620 Kjellerup

Gl. Dalgårdsvej 6, 8620 Kjellerup

Gl. Dalgårdsvej 1, 8620 Kjellerup

Ansvej 29, 8620 Kjellerup

4,9

3,9

2,7

24,6

9,75

7,74

5,40

49,06

9,8

7,7

5,4

49,1

I alt 248,1 187,35 223,9

Der er braklagt 20,70 ha, som ikke er medregnet i det angivne harmoniareal i tabel 1.

Der er desuden 5,38 ha med juletræer, der kan anvendes som harmoniareal, men som heller ikke er medregnet i tabel 1 før udvidelsen.

Ligeledes er der ingen aftaler om overførsel af husdyrgødning før udvidelsen.

2.4 Beskæftigelse

Ved nudriften er der beskæftiget en mand, som er ejeren selv. Antal timer, der anvendes til slagtesvinene, er ca. 1.385 timer om året. Derudover vil der være et vist antal timer til mark-bruget. Ved udvidelsen opnås en arbejdsplads der giver udfordringer til medarbejderne samt at det sociale opretholdes i og med, der er flere medarbejdere, der er beskæftiget på ejendom-men. Et af formålene med udvidelsen af produktionen er, at etablere en rentabel produktion, som dermed også har attraktive arbejdspladser.

3 Beskrivelse af projektet 3.1 Ansøgningen

Produktionen på Astrupvej 18 bliver efter udvidelsen på 630 søer, 18.270 smågrise og 8.683 slagtesvin fra 30-102 kg, svarende til 499 dyreenheder.

6

3.2 Beskrivelse af det planlagte byggeri

Der er foretaget en del overvejelser med hensyn til udformning og farvevalg af det påtænkte anlæg. Der bliver bestræbt på, at anlægget ikke kommer til at skæmme stuehuset eller den omkringliggende natur. Driftsbygningerne til det påtænkte anlæg vil blive opført i et farve-valg, som passer til de eksisterende slagtesvinestalde og det nye maskinhus samt ikke skæmme det renoverede stuehus.

Eftersom produktionen udvides ønsket der opført et soanlæg med plads til smågrise. Anlægget ønskes placeret vest for stuehuset på bar mark. Der skal ligeledes opføres en ny gyllebeholder, som skal placeres på bar mark nord for ejendommen. Denne placering bevirker, at antallet af gylletransporter falder. Placering af ny gyllebeholder ses i bilag 2.

Indretning af soanlægget bliver i tre bygninger, hvor der vil være en løbe-/kontrolafdeling, en farestald og en smågrisestald. Farestalden vil være den midterste bygning, hvor der ligeledes vil være en velfærdsafdeling og plads til opbevaring af sækkevare og lign. I dette rum vil der være placeret buffertanke til vådfoder, da vådfoderet blandes i eksisterende blanderum ved slagtesvinestaldene og pumpes op til buffertankene i det nye anlæg. Der etableres forbindel-sesgange mellem de tre bygninger, så det er muligt at flytte søer og smågrise rundt. Gulvtypen i alle afdelinger vil være delvist spaltegulv, hvor der i smågrisestierne etableres overdækning af lejearealet. Løbe-kontrolafdelingen er indrettet med en boks pr. so, og stier til polte/gylte. Drægtighedsstalden er indrettet som L-stier med plads til 26 søer i hver sti. Smågrisestalden er indrettet med 14 stier i hver sektion med 8 sektioner i alt. Der er plads til 21 grise pr. sti.

3.3 Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning

Efter den påtænkte udvidelse vil der årligt blive produceret ca. 10.000 m3 gylle inkluderet vand til vask af stalde. Der etableres en ny gyllebeholder på 5.000 m3, så der vil i alt være en opbevaringskapacitet svarende til ca. 12,8 mdrs gylleproduktion. Produktionen af gylle for nudriften er på 5.466 m3, hvor opbevaringskapacitet er ca. 15,4 måneder . Fra Staldanlægget og op til den nye gyllebeholder, der er placeret ude på marken, vil gyllen blive pumpet ud. Fra beholderen og ud til arealerne, hvor gylle skal spredes ud på, transporteres gyllen med gylle-vogn. Husdyrgødningen udbringes med slæbeslanger på sort jord og i voksende afgrøder. På sort jord nedpløjes gyllen straks for at minimere ammoniakfordampningen.

3.4 Arealforhold

Den påtænkte udvidelse fra 249 dyreenheder til 499 dyreenheder kræver et ejerkrav på 254,8 ha og et harmoniareal på 356,3 ha til udspredning af husdyrgødning.

Bedriftens areal til udbringning af husdyrgødning i ansøgt drift fremgår af nedenstående tabel 2.. De tre forpagtningsaftaler er alle 5-årig tinglyste aftaler.

7

Tabel 2: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal – efter udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning.

Adresser Dyreenheder Samlet areal (ha)

Harmoniareal (ha)

Ejendomme:

Astrupvej 18

Ansvej 29

Gl. Dalgårdsvej 1

229,6

68,6

121,8

47,01

51,24

164,0

49,0

Forpagtninger:

Hængeballevej 6, 8620 Kjellerup

Gl. Dalgårdsvej 6, 8620 Kjellerup

Gl. Dalgårdsvej 1, 8620 Kjellerup

20,8

13,2

7,6

14,8

9,3

3,2

14,9

9,5

5,4

I alt 339,8 247,35 242,8

Der er braklagt 19,0 ha, som ikke er medregnet i det angivne harmoniareal i tabel 2. Enkelte af disse arealer kan inddrages til harmoniareal, da arealerne pr. definition er omdriftsarealer. Heraf er der udlagt 8,5 ha brak tilhørende ejendommen Astrupvej 18. Potentielt udbringnings-areal på Astrupvej 18 er derfor 173,04 ha. Til Astrupvej 18 er der 121,8 ha ifølge markplan og 51,24 ha til Gl. Dalgårdsvej 1. Derudover ejes Ansvej 29 på 47,01 ha.

I tabel 3 fremgår de gylleaftaler, der er indgået til brug i det ansøgte projekt. Gylleaftale på Il-lervej 19b, 21 og Gl. Dalgårdsvej 2 er 5-årige tinglyste aftaler.

Tabel 3: Oversigt over bedriftens aftaler om overførsel af husdyrgødning – efter udvidelse.

Navn og adresse Ha Dyreenheder

Niels Hansen, Illervej 14, 8620 Kjellerup 16,3 19,5

Elis Nielsen, Illervej 8, 8620 Kjellerup 33,6 40,1

Jens Overby, Hingeballevej 1, 8620 Kjellerup 16,1 19,1

Anders Peter Levring, Illervej 11, 8620 Kjellerup 21,3 25,4

Agner Lauersen Johansen, Ansvej 33, 8620 Kjellerup 19,6 23,4

Svend Erik Lauersen, Illervej 21, 8620 Kjellerup 9,0 10,6

Esben Møller, Illervej 19b, 8620 Kjellerup 11,4 13,6

Jens Jørgen Kylling, Gl. Dalsgårdsvej 2, 8620 Kjellerup 6,4 7,5

8

I alt 133,7 159,2

Ifølge landbrugsloven skal der ejes en vis del af udbringningsarealet til husdyrproduktionen. Den del, der skal ejes til den ansøgte produktion, fremgår af næste tabel 4.

Tabel 4: Beregning af Landbrugslovens ejerkrav for ejendommen før udvidelse (248,1 DE) og efter udvidelse (499,0 DE) Beregningen er foretaget under forudsætning af en harmonigrænse på 1,4 DE/ha.

Krav før (ha) Krav efter (ha)

25 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet 0-120 DE 21,4 21,4

60 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet 120-250 DE

54,9 55,7

100 % af harmoniarealet for den del af husdyrholdet, der over-stiger 250 DE

0 177,9

Arealkrav i alt 255,0

Reduceret ejerkrav (67% af ejerkravet) 170,9

Ejerkravet kan ikke opfyldes på Astrupvej 18 alene. 33 pct. af ejerkravet kan dog opfyldes på anden ejendom eller ved 5-årige tinglyste forpagtningsaftaler eller husdyrgødningsaftaler. Det reducerede arealkrav opfyldes med et totalt potentielt harmoniareal på i alt 173,0 ha. På ejen-dommen Ansvej 29 ejes der 47,01 ha til udbringning af husdyrgødning. Derudover vil der væ-re 5-årige tinglyste forpagtningsaftaler- eller hudsyrgødningsaftaler på min. 35 ha. Harmoni-kravet er ligeledes opfyldt, da der er gylleaftaler på 133,65 ha ifølge markplanen. Der tilføres 1,3 ha dyreenheder pr. ha.

Tabel 5: Beregning af kravet til harmoniareal for bedriften før og efter udvidelse.

Før Efter

1: Samlet antal dyreenheder på bedriften 248,1 DE 499,0 DE

2: Aftaler om overførsel af husdyrgødning 0 DE 160,9 DE

3: Husdyrgødning til udbringning på bedriften (1 minus 2) 248,1 DE 338,1 DE

4: Max. Antal DE pr. ha, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen 1,4 DE/ha 1,4 DE/ha

5: Krav til harmoniareal efter korrektion for overførselsaftaler (3 divideret med 4)

177,2 ha 241,5 ha

9

Før udvidelse er der 223,6 ha og efter udvidelse er der 380,93 ha ejet og forpagtet are-al/gylleaftaler til bedriften, således at kravet til harmoniareal er opfyldt.

3.5 Beskæftigelse

I nudriften er det ejeren selv, Anton Boilesen, der passer slagtesvinene. Efter udvidelsen er det meningen, at der skal ansættes en driftsleder og 2 til 3 ansatte til pasning af søer og smågrise. Ved at etablere en produktion af denne størrelse opnås der en arbejdsplads, der er attraktiv for medarbejdere, da der er ansat flere medarbejdere. Det vil ca. komme op på 5.770 arbejdstimer om året til selve soholdet, og der vil fortsat være 1.385 arbejdstimer om året til slagtesvinene. Derudover vil der være et vist antal timer til markbruget.

3.6 Naboafstande

Der er ikke nogen nabobeboelser uden landbrugspligt i nærheden af ejendommen på Astrupvej 18, Kjellerup. Afstanden til nærmeste nabo for nudriften er ca. 538 meter nordøst og ca. 507 meter for udvidelsen. Afstanden til byzone vil være 900 m for nudriften og 850 m for udvidel-sen af produktionen. De faktiske afstandskrav til nudriften og udvidelsen fremgår af tabel 6.

Tabel 6: Afstandsforhold for nudriften og fremtidige forhold samt de lovmæssige afstandskrav.

Nuværende forhold Afstande til ny-anlæg

Lovkrav min. af-stand

Enkelt vandindvindingsanlæg 970 m 970 m 25 m

Vandløb, dræn, søer 300 m 300 m 15 m

Offentlig vej, privat fælles vej 20 m 20 m 15 m

Naboskel 257 m 250 m 30 m

Egen beboelse 20 m 20 m 15 m

Nabobeboelse

Øst

Vest

Syd

nordøst

630 m

995 m

835 m

538 m

790 m

885 m

910 m

507 m

100 m

Ejendom i samlet bebyggelse i landzone(by)

900 m 850 m 300 m

Byzone eller sommerhusområde (by)

900 m 850 m 300 m

10

De lovmæssige afstande til henholdsvis nærmeste nabo, samlet bebyggelse samt byzone er overholdt i det ansøgte projekt.

3.7 Transport og transportveje

Der er indgivet indsigelser mod det påtænkte projekt, grundet den øgede mængde tunge trafik, der kan forekomme på den fælles private vej. Set i forhold til beboerne på Astrupvej 10, Kjel-lerup, så er fællesvejen med gammel asfalt den tidligere Vinderslevvej, som er blevet nedlagt som kommunevej. Efter nedlæggelsen overtog beboerne vejen og dermed også vedligeholdel-sen af den. Allerede på dette tidspunkt var vejen slidt. I vejen er der kørespor, hvilket skyldes den færdsel, der har været på vejen gennem tidens løb, samt det akseltryk der er på nutidens lastbiler. Vejkassens bæreevne er ikke god nok, så det foreslås, at vejen etableres til grusvej, som den resterende vej. Derved kan der blive en vej med det rigtige fald, så vandet vil kunne løbe fra.

Ejendommene Astrupvej 16, der er beliggende i svinget, har ligeledes indgivet indsigelser. Det er muligt at reducere generne fra trafik ved at udbedre svinget ved huset, så tung trafik ikke kommer så tæt på huset og haven.

Antallet af transporter vil blive reduceret i forbindelse med det påtænkte projekt, da gyllen vil blive pumpet ud til eksterne gyllebeholdere. Herved vil der ikke forekomme transport af gylle på den fælles/private vej. Derudover er der etableret et nyt maskinhus på Astrupvej 18, Kjelle-rup, hvor der i nudriften blev anvendt maskinhuset på Ansvej 29, Kjellerup, til opbevaring af maskiner. Efter etablering af det nye maskinhus vil trafikken i forbindelse med maskinhuset på Ansvej 29 bortfalde. Antallet af transporter fremgår af nedenstående tabel 7.

Tabel 7: Det årlige antal transporter til og fra ejendommen, opgjort før og efter udvidelse.

Antal før udvidelse Antal efter udvidelse

Lastbil Traktor Lastbil Traktor

Afhentning af slagtesvin 52 52

Levering af smågrise 26

Afhentning af smågrise 26

Afhentning af slagtesøer 52

Afhentning af døde dyr 52 52

Foder 55 55*

Husdyrgødning 35 0**

Handelsgødning 3 3

Fyringsolie/brændstof 10 10

Kørsel mellem Astrupvej 18 og Ansvej 9

20 0

11

Transport i alt om året 253 250

*I nudriften sælges byggen, hvilket bortfalder i fremtiden.

** Gyllen pumpes ud til to eksterne beholdere, hvor gyllen så køres ud på markerne.

Der vil være en øget trafik i forbindelse med byggeriet, men det vil forekomme over en kort-varig periode. Antallet af gylletransporter vil ikke belaste grusvejen, da gylle pumpes ud til gyllebeholder.

3.8 Forbrug

Ressourceforbruget indenfor foder, vand og energi på ejendommen er opgjort i nedenstående tabel 8.

Tabel 8: Ejendommens årlige forbrug af vand og energi før og efter udvidelse

Mængde før udvidelse Mængde efter udvidelse

Vand:

Drikkevand og vaskevand

Markvanding

4.948 m3

0 m3

11.074 m3

0 m3

Energi:

El

Fyringsolie / brændstof

104.196 kWh

25.000 liter

444.396 kWh

25.000 liter

I nudriften anvendes der ca. 1.615 tons foder til slagtesvinene, hvor der i udvidelsen skal an-vendes ca. 3.184 tons foder til søer, smågrise og slagtesvin. Der anvendes hjemmeblandet fo-der til slagtesvinene, hvilket der også skal anvendes til den fremtidige slagtesvineproduktion og til soholdet i det påtænkte projekt.

Energien anvendes primært til ventilation og hjemmeblanding af foder, herudover er medreg-net elforbrug til lys og gyllepumpe.

3.9 Anvendelse af renere teknologi

I det påtænkte anlæg, vil der blive anvendt staldsystemer, der både tilgodeser dyrenes komfort samt miljøet. Både til søer og smågrise bliver der etableret delvis spaltegulv i stierne. Ved etablering af delvis spaltegulv opnås en lavere ammoniakfordampning og lugtemission fra staldanlægget set i forhold til fuldspaltegulv.

I stierne til smågrisene etableres der ligeledes overdækning af lejearealet. Herved opnår man, at temperaturen i sektionerne kan sænkes. Ved at sænke temperaturen i sektionerne mindskes

12

ammoniakfordampningen og lugtemissionen ligeledes fra staldanlægget. Derudover etableres der overbrusning af gødearealet, så det holdes rent. Herved mindskes lugtemissionen og am-moniakfordampningen. I staldanlægget til søer etableres der ligeledes overbrusning af gødea-realet for at renholde dette.

Fodringsmæssigt anvendes der fytase i foderet efter gældende normer for Landsudvalget for Svin. Herved opnås en bedre foderudnyttelse, og fosfor i gyllen bliver derved reduceret. Lige-ledes anvendes der fasefodring, hvilket betyder, at der fodres tæt på dyrenes behov, og derved udskilles der mindre fosfor i gyllen.

3.10 Affald m.v.

Opbevaring af dieselolie og fyringsolie vil være på fast bund så eventuelt spild kan opsamles ved hjælp af sand eller andet sugende materiale.

Husholdning er tilmeldt almindelig dagrenovation. Medicin opbevares i aflåst rum/skab, rester opbevares i godkendt emballage og bortskaffes via kommunal ordning.

Døde dyr opbevares i lukket container. Dyrene bortskaffes til destruktionsanstalt.

3.11 Spildevand m.v.

Spildevand fra husholdningen vil føres til trixtank. Spildevand fra vask af stalde vil blive ført til gyllebeholderen. Der er indrettes påfyldningsplads, hvorfra eventuelt overløb i forbindelse med påfyldning af sprøjte bliver opsamlet i gyllebeholderen.

4 Vurdering af påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser Astrupvej 18 er beliggende i et område udpeget som primært jordbrugsområde. Hverken ejen-dommen eller arealerne tilhørende ejendommen er beliggende i et område, der er udpeget som særlig følsom natur eller til internationalt beskyttelsesområde. Ejendommen ligger ikke tæt på naboer eller byzone. Den nærmeste by er Kjellerup, hvor der er ca. 900 meter til byzonen.

4.1 Landskab

Det vurderes, at anlægget ikke vil påvirke landskabet i negativ retning, da der tages højde for farvevalg til driftsbygningerne, så det danner en helhed med de eksisterende bygninger og stuehuset. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der er tale om et landbrugsområde uden sær-lige udpegninger af hensyn til landskabet. Det skal ligeledes bemærkes, at der beplantes rundt anlægget, så det ikke vil syne så meget i landskabet for de omkringboende.

4.2 Transport og transportveje

Antallet af transporter til og fra ejendommen vil ikke øges, da gyllen pumpes ud til to eksterne gyllebeholdere, der er placeret ude i marken. Herfra vil gylle så blive kørt ud på de omkring-liggende marker. Et antal transporter med maskiner mellem maskinhus på Ansvej 29 og

13

Astrupvej 18 ophører, da der er etableret et maskinhus på Astrupvej 18. En mere detaljeret be-skrivelse fremgår af afsnit 3.7 tabel 7. Det gennemsnitlige antal transporter er ca. 250 om året for det påtænkte projekt.

Transporter vil, så vidt det er muligt, foregå indenfor normal arbejdstid.

4.3 Forbrug og affald

Den påtænkte produktion vil medføre et øget forbrug af el samt af vand. Affald fra ejendom-men bortskaffes efter gældende regler. Det vurderes, at det ændrede forbrug ikke giver øgede påvirkninger af nævneværdig betydning.

4.4 Lugt/ammoniakfordampning

Lugtemission vil hovedsageligt forekomme fra selve staldanlægget og i noget mindre omfang fra gyllebeholderen. Derudover vil der forekomme lugt i forbindelse med udbringning af hus-dyrgødningen, hvilket vil begrænse sig til få dage om året.

Der kan forekomme lugtemission fra følgende kilder:

Staldene via ventilationsafkastene

Gylleudbringning på markerne

Gyllebeholder ved omrøring i forbindelse med udbringning af gylle 1 til 2 gange om året

Lugtgener i forbindelse med udbringning af gylle vil være begrænset til få dage om året. Lugt-gener fra anlægget. Ingen af naboerne er beliggende indenfor geneafstanden. Ligeledes er by-zonen ikke indenfor genafstand til byzone. De faktiske afstande til nærmeste nabo er ca. 507 meter nordøst og til nærmeste byzone er det ca. 900 meter. Lugtemission er beregnet med FMK-modellen, som tager udgangspunkt i antal kg dyr på stald og deres lugtbidrag. Lugtbi-draget fra det nuværende anlæg er beregnet til 21.483 LE/s. Beregning af genegrænser til hhv. nabo i landzone, samlet bebyggelse og byzone giver følgende resultat:

Nudrift:

Nabo i landzone 146 meter

Samlet bebyggelse 261 meter

Byzone 463 meter

Lugtbidraget for den ansøgte produktion er beregnet til 40.736 LE/s, og beregning af ge-negrænser i forhold til dette giver følgende resultat:

14

Udvidelse:

Nabo i landzone 202 meter

Samlet bebyggelse 359 meter

Byzone 638 meter

Det vurderes ud fra de beregnede genegrænser og de faktiske afstande til naboer, at ingen i området vil blive berørt af lugtgener fra det påtænkte projekt

4.5 Støv

Der vil lokalt på ejendommen udledes støv i forbindelse med aflæsning af foderstoffer og i forbindelse med driften af produktionen. Støvet vil primært komme fra ventilationsafkastene. Det forventes, at støvmængden er minimal og ikke være til gene for omgivelserne. Støvet vil for det meste blive afsat lokalt tæt på staldbygningerne. En del af støvet vil afsættes i staldene. Der vil blive rengjort mellem hvert hold grise, og overbrusning vil binde en del af støvet.

4.6 Støj

Støj fra anlægget kan deles i permanent støj og periodevis støj. Der vil være en permanent støjbelastning fra ventilationsanlægget. Periodevis støj forekommer fra foderanlæg samt af- og pålæsning af dyr samt aflæsning af foder. Støj fra stalden sammenlagt med støj fra øvrige ak-tiviteter på ejendommen vil på intet tidspunkt overskride værdierne angivet i tabel 9. Værdi-erne er målt udendørs til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) ved skel samt ved nabobeboelse.

Tabel 9: Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støjbelastning ved naboskel.

Dagtimer

Mandag-fredag 7.00-18.00 55 dB(A)

Lørdag 7.00-14.00 55 dB(A)

Lørdag 14.00-18.00 45 dB(A)

Søn- og helligdage 7.00-18.00 45 dB(A)

Aftentimer

Alle dage 18.00-22.00 45 dB(A)

Nattetimer

Alle dage 22.00-7.00 40 dB(A)

15

Med den ønskede placering vil støjbelastningen fra produktionen overholde genegrænserne samt Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støjbelastning ved naboskel. Med den store afstand til naboer vurderes det, at støj fra anlægget ikke vil påvirke de omkringboende. Maski-ner til markarbejde vil medføre støj i perioder, hvor der er aktivitet i marken. Støjen vil ikke være højere, end hvad der normalt er for øvrige landbrug i området.

4.7 Fluebekæmpelse

I den nuværende produktion reduceres antallet af fluer ved at anvende gyllefluer (rovfluer) til at regulere fluemængden således, at de ikke er til gene på ejendommen eller til gene for naboer og omkringboende. Denne praksis vil videreføres i det påtænkte projekt, og der vil derfor ikke være yderlige fluegener for omgivelserne i den forbindelse.

4.8 Økologiske forbindelseslinier

Økologiske forbindelseslinier skal forbedre dyrs og planters ”vandring” fra et naturområde til et andet. De økologiske forbindelseslinier i området vil ikke blive påvirket af det påtænkte projekt. Der vil ikke i forbindelse med anlægget blive etableret veje eller andre tekniske an-læg, der vil forringe spredningen af dyr og planter i området.

5 Vurdering af kvælstof- og fosforudledning til omgivelserne 5.1 Generelle data fra området

Arealerne til den påtænkte produktion er fordelt i oplandene til Hinge Sø og Tange Sø. Fra sø-erne føres vandet via Gudenåen til Randers Fjord. Den yderste del af Randers Fjord er udpeget som internationalt beskyttelsesområde.

I nærheden af anlægget findes følgende nattyper: mose, overdrev og fersk eng, der er udpeget som § 3 område.

De aftalearealer, der er indgået i forbindelse med projektet tilhører for hovedpartens vedkom-mende husdyrproduktioner, der er ophørt.

5.2 Kvælstoftab ved ammoniakfordampning (ammoniakemission)

Ammoniakfordampning fra stald og lager vil foregå kontinuerligt. Ammoniakfordampningen fra udbringningsarealerne vil være begrænset til få dage om året umiddelbar lige efter gylle-udbringning. Fordampning fra den eksisterende gyllebeholder er minimeret ved, at der er etab-leret et flydelag ved hjælp af hexacover flydebrikker samt naturligt flydelag. På de nye gylle-beholder, vil der lige ledes blive etableret et flydelag. Ved gylleudbringning vil der ligeledes forekomme ammoniakfordampning, men det vil være en kortvarig periode.

Udbringning af gylle foregår med slæbeslanger, som medfører, at fordampningen er beskeden (2-6 procent).

16

Ammoniakfordampningen fra det påtænkte produktionsanlæg vil være lav, da der etableres delvis spaltegulv i alle staldafsnit. Fordampningen fra staldene afhænger af størrelsen på gyl-leoverfladen. I stalde med delvis spaltegulv vil ammoniakfordampningen være lavere, end hvis der er fuldspaltegulv, da kanalerne i fuldspaltestalde har en stor overflade. Dertil skal det bemærkes, at det er vigtig med en god hygiejne i stalde med delvis spaltegulv. Er der gød-ningsrester på det faste gulv, vil det kunne give en højere ammoniakfordampning, så derfor er management meget vigtig i disse staldsystemer. Der vil ligeledes være overbrusning af gødea-realet, så gødningsrester undgås. Beregningerne er vist i nedenstående tabel 10, og er foretaget i det Tværamtslige Regneark version 2.2 (2005/2006).

Tabel 10: Årlig emission af ammoniak fra stald, lager og mark – før og efter udvidelse.

Før udvidelse Efter udvidelse Ændring (afrundet)

Emission fra stald 4.432 kg N 7.296 kg N 2.864 kg N

Emission fra lager 465 kg N 982 kg N 517 kg N

Emission ved udbringning 1.938 kg N 4.092 kg N 2.154 kg N

Samlet emission 6.835 kg N 12.370 kg N 5.535 kg N

Emission af ammoniak ved udbringning af gylle er under indflydelse af klima og jordforhold. Ammoniakemissionen er høj under blæsende og varme jordforhold, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt, at gyllen kommer i jorden hurtigt. Af hensyn til jordkomprimeringen og kø-refastheden kan det være problematisk, så man kan være nødsaget til at vente med udbring-ningen til sent på foråret. Sent på foråret vil temperaturen som regel være stigende, og gyllen må nødvendigvis nedfældes i en afgrøde, hvorefter det er risikabelt at nedharve eller pløje gyl-len ned med den eksisterende teknologi. Udbringning af husdyrgødning på arealerne rundt om ejendommen bliver udbragt af to omgange for at undgå, at der sker en afstrømning fra de skrånende arealer. Dvs. at arealerne kun får tildelt halvdelen af gyllen pr. gang.

5.3 Kvælstofnedfald (ammoniakdeposition)

Beregning af N-deposition fra stald og lager til forskellige naturtyper er beregnet i det Tvær-amtslige Regneark version 2.2 (2005/2006). Der er ikke foretaget beregninger af ammoniak-fordampning fra udbringningsarealerne, da det vurderes, at den vil være begrænset. Husdyr-gødningen udbringes på store arealer, hvor kun en lille del af arealerne grænser op til naturom-råder.

17

Tabel 11: Årlig ammoniakdeposition til nærmeste mose, eng og sø målt fra produktionen på Astrupvej 18.

Mose (gammel eng), ca. 375 meter syd for anlægget

Eng, (Vesterkær), ca. 800 meter sydøst for anlægget

Hinge Sø, ca. 1.625 meter sydøst for an-lægget

Nuværende situation, kg N/ha pr. år

1,2 0,3 0,1

Fremtidige situation, kg N/ha pr. år

2,0 0,5 0,2

Forskel, kg N/ha pr. år 0,8 0,2 0,1

Mosen og Vesterkær er gamle engområder, som ikke har været vedligeholdt. Det vurderes der-for, at det ikke er særlige følsomme områder overfor ammoniakfordampning fra staldene. Are-alerne har været anvendt og nogle arealer anvendes stadigvæk til afgræsning. Arealerne er drænede, men drænene har ikke været vedligeholdt.

5.4 Vurdering af kvælstofdepositionens effekt på beskyttede naturtyper

Ingen af naturområderne er særlige sårbare overfor kvælstof, hvorved det vurderes, at det på-tænkte projekt ikke vil påvirke naturområderne i negativ retning. Set i forhold til baggrundsbe-lastningen på 17,4 kg N pr. ha pr. år, er der ingen af naturområderne, der får tildelt væsentlig mere kvælstof, og merdepositionen vil være uden betydning for områdernes biologiske værdi.

Der er ikke Natura 2000-områder så tæt på Astrupvej 18, at de kan blive påvirket med ammo-niakdeposition fra produktionen. Nærmeste Natura 2000-område er Nipgård Sø, som ligger ca. 8 km mod nordvest.

Der findes uden tvivl flere arter flagermus ved bevoksningerne og moseområderne syd for ejendommen. Den ansøgte udvidelse vurderes dog ikke at påvirke disse arter.

Vandhullet syd for ejendommen er renset op for relativt få år siden og kan udmærket ske at huse både stor vandsalamander og spidssnudet frø. Den ansøgte udvidelse vurderes dog ikke at kunne få nogen betydning for arterne. Det ansøgte vurderes således samlet set ikke at kunne få nogen form for betydning for evt. bilag IV-arter (jf. habitatdirektivets artikel 12 og 13) i nær-heden af den ansøgte ejendom

5.5 Kvælstofudvaskning til grundvand

Ved afgrødeproduktion vil der altid blive et kvælstofoverskud, som potentielt kan udvaskes til grundvandet. I nedenstående tabel 12 er vist udvaskning fra de forskellige arealer.

18

Tabel 12: Oversigt over udvaskning af kvælstof til grundvand. Opgørelsen er foretaget områ-devis, opdelingen er foretaget efter fx beskyttelsesstatus.

Område-

betegnelse

Arealstatus efter

udvidelse

(fx ejet)

Udvaskning af kvælstof fra rod-zonen (kg N/ha)

Nitratkonc., ny-dannet grund-vand efter 33% reduktion (mg/l)

Beskyt-telsessta-tus

(fx

OSD)

Harmo-ni-areal (ha)

Jordtype

(JB nr.)

Før Efter Før Efter

Astrupvej 18

Ejet Ingen 121,8 JB 5-6 59 58 40 40

Ansvej 29 Ejet Ingen 47,01 JB 5-6 55 58 38 40

Forpagt-ninger v. Astrupvej 18

Forpagtet Ingen 27,23 JB 5-6 55 58 38 40

Aftalearea-ler

Gylleafta-ler

Ingen 133,7 JB 5-6 54 57 37 39

Udbringningsarealerne ligger generelt i Område med Drikkevandsinteresser. Dog ligger nogle aftalearealer syd for Hindbjerg inden for beskyttelseszonen omkring en boring tilhørende Nørskovlund Vandværk, og et aftaleareal syd for Almtoft ligger inden for fremtidigt vand-værksopland og beskyttelseszonen for Almtoft-Kjellerup Vandværk.

Beregninger af udvaskning er foretaget i Simmelsgård IIIb. Overskudsnedbøren er sat til 432 mm til for det aktuelle dyrkningsområde.

Sædskifte på både ejet og forpagtet areal er 12 % vinterbyg, 12 % vinterraps, 37 % vinterhve-de, 32% vårbyg og 7% Rajgræsfrø.

Indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) tages udgangspunkt i et krav til indhold af nitrat i det nydannede grundvand på højst 40 mg nitrat pr. liter. Samme krav gælder inden for indvindingsoplande til fælles vandværker og inden for 300 m bufferzoner omkring vandboringer. I Områder med Drikkevandsinteresser (OD) er kravet højst 50 mg pr. liter.

Beregningerne vise, at Amtets krav er overholdt.

5.6 Kvælstofudvaskning til vandløb, søer og fjorde

Alle udbringningsarealerne afvandes via Gudenå-systemet til Randers Fjord, som er beliggen-de inden for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15, Ramsarområde nr. 150 og EF-habitatområde nr. 14.

Udbringningsarealerne afvandes til to søoplande:

1. Søoplandet til Hinge sø med efterfølgende Alling sø, Allinggård sø og Tange sø.

19

2. Søoplandet direkte til den nordlige ende af Tange sø.

Udpegningen af den yderste del af Randers Fjord som EF-fuglebeskyttelsesområde og Ram-sar-område skyldes, at området er et vigtigt yngle- og rasteområde for en lang række vandfug-le. Yderfjordens udpegning som habitatområde bygger på forekomsten af naturtyperne Flod-munding og potentiel forekomst af habitatarterne stavsild, majsild og havlampret.

Miljøtilstanden i Randers Fjord er kraftigt påvirket af meget høje tilførsler af næringssalte og organisk stof fra Gudenåens afstrømning. Fjorden tilføres årligt 3.000-7.000 tons kvælstof og 100-200 tons fosfor fra det ca. 3200 km2 store opland. Dette betyder, at målsætningen for Randers Fjord langt fra er opfyldt.

Randers Fjord er følsom overfor yderligere tilførsel af kvælstof og fosfor. Udpegningsgrund-laget for de internationale beskyttelsesområder påvirkes negativt af øgede tilførsler af næ-ringsstoffer. Tilførslen af næringsstoffer til fjorden bør derfor ikke øges

Vandløbene og søerne vurderes ikke at blive berørt af projektet ved overholdelse af gældende regler for udbringning af husdyrgødning for så vidt angår kvælstofbelastning.. I nedenstående tabel 13 ses fordelingen før og efter af udbringningsarealerne inden for de to søoplande:

Tabel 13. Antal ha indenfor de to søoplande.

Søopland Før, antal ha Efter, antal ha

Hinge sø 140,0 203,8

Tange sø direkte 83,8 170,9

Udvaskningen fra rodzonen er, som beskrevet i afsnit 5.4, ca. 58 mg nitrat pr. l svarende til ca. 57 kg N/ha/år.

En del af det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, genfindes i vandløbene. I Landovervåg-ningsoplande 2004 (Faglig Rapport fra DMU, nr. 552, 2005) viser gennemsnitsberegninger for perioden 1999 til 2003/04 for to sandjordsoplande, at ca. 14 % af den udvaskede kvælstof-mængde nåede frem til vandløbene. For tre lerjordsoplande var tallet ca. 38 %. For Astrupvej 18 er der tale om lerjord, og det skønnes derfor, at 38 % af det kvælstof, der forlader rodzonen, kan genfindes i vandløbene, svarende til ca. 22 kg N/ha/år. Regnes der med 20 % reduktion for den del af afstrømningen, som alene passerer Tange Sø og 75 % af den del af afstrømnin-gen, som passerer Hinge sø samt efterfølgende Alling Sø, Allinggård Sø og Tange Sø fås en gennemsnitlig tilførsel til Randers Fjord på ca. 11 kg N/ha/år.

Merbelastningen med kvælstof til Randers Fjord fra projektet kan opgøres således.

Ud fra beregningerne i afsnit 5.4 kan tages udgangspunkt i, at udvaskningen fra udbringnings-arealerne stiger med ca. 1,3 mg nitrat pr. l i gennemsnit svarende til ca. 1,3 kg N/ha/år. 38 %

20

af merbelastningen vil nå vandløbene svarende til ca. 0,5 kg N/ha/år. Ved reduktion i gennem søer bliver merbelastningen halveret svarende til en merbelastning på Randers Fjord på ca. 0,25 kg N/ha/år. Udbringningsarealet er i alt ca. 374,7 ha. Der bliver således en merbelastning på Randers Fjord på ca. 100 kg N/år uden særlige tiltag. For at eliminere denne merbelastning indgår det i projektet, at der udover det lovpligtige areal med efterafgrøder etableres yderligere 20 ha med efterafgrøder. Eventuelt kan det med tiden dokumenteres, at andre tiltag/optimering kan have same effekt som efterafgrøderne.

I Kjellerup Kommunes udkast til miljøgodkendelse er der stillet vilkår om maksimal kvælstof-udvaskning fra ejendommens udbringningsarealer.

.

5.7 Fosfortab til vandløb, søer og fjorde

Der kan ske store tab af fosfor ved erosion. Regnvand eller smeltevand transporterer jordpar-tikler, der indeholder fosfor, fra højereliggende marker til vandløbene. Desuden sker der tab ved nedvaskning af jordpartikler gennem drænene, og endelig kan jordfygning flytte fosfor til vandmiljøet. Et direkte tab til vandløbene af fosfor sker ved vandløbenes nedbrydning af åbrinkerne. Erosion fra markerne kan bl.a. forebygges med hensigtsmæssigt sædskifte og hen-sigtsmæssig jordbehandling. Aftaler med Amtet om miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ) eller braklægning via hektarstøtteordningen kan være med til at gøre det økonomisk rentabelt at etablere flerårige græsbræmmer langs med vandløb.

Størrelsen af den direkte udvaskning af fosfor opløst i jordvæsken kan imidlertid også være en betydelig tabspost, bl.a. fra de marker, hvor der igennem en årrække er tilført et årligt fosfor-overskud, eller hvor der med mellemrum sker store engangstilførsler.

Størrelsen af tabet for den enkelte faktor er i størrelsesordenen 0-2 kg pr. ha årligt. For at kun-ne foretage en risikovurdering af forholdene vil der i det følgende blive beskrevet erosionsrisi-ko ud fra bl.a. hældning, jordtype, sædskifte, beskyttelsesbræmmer og afstand til vandløb. Ri-sikoen for udvaskning af opløst fosfor vil blive foretaget ud fra nedenstående oplysninger om fosforbalance og fosfortal (Pt).

I nedenstående tabel er beregnet fosforbalancer på arealerne før og efter udvidelsen. Tilførslen i husdyrgødning er beregnet i det Tværamtslige Regneark. Der er regnet med fodring med fy-tase-beriget foder. Bortførsel af fosfor er beregnet i Simmelsgård IIIb. Sædskiftet er som be-skrevet tidligere: 12% vinterbyg, 12% vinterraps, 37% vinterhvede, 32% vårbyg og 7% raj-græsfrø. For aftalearealernes vedkommende er vurderet, at disse har et meget lignende sæd-skifte som de ejede og forpagtede arealer.

Tabel 15: Beregning af fosforbalance for bedriften

Før udvidelse Efter udvidelse

Samlet udbringningsareal, ha 223,8 380,93

21

P-tilførsel i husdyrgødning, kg 4071 9596

P-tilførsel i handelsgødning. kg 965 0

P-tilførsel i alt i gødning, kg 5036 9596

P-bortførsel med afgrøder, kg 5036 8472

P-balance (tilførsel–bortførsel), kg 0 1124

P-balance opgjort pr. ha 0 3,0

Detailmæssigt vil billedet ændres lidt, da producentarealer modtager 1,4 DE/ha og gylleaftaler modtager 1,21 DE/ha. I nedenstående tabel er vist fosforbalancer på ejede, forpagtede og afta-learealer:

Tabel 16. Fosforbalance opdelt ejede, forpagtede og aftalearealer.

Før udvidelse Efter udvidelse

Ejede og forpagtede arealer 0 4,5

Aftalearealer 0 0,8

Fordelingen er foretaget i det Tværamtslige Regneark, hvor der også er foretaget en fordeling mellem søoplandene. Forøget fosforoverskud er udelukkende vurderet på baggrund af tilførs-len af fosfor med husdyrgødning:

Tabel 17. Fosforoverskud til søoplande.

Opland Fosforoverskud kg P/år Forøget Fosforoverskud kg P/år

Hinge sø 739 680

Tange sø 426 412

Randers Fjord total 1165 1092

Det fremgår, at Simmelsgaard IIIb og Amtsregnearket ikke giver nøjagtigt samme resultater, men der er tale om små forskelle.

Fosfortal på ejede og forpagtede arealer:

Der er analyseret jordprøver for fosfor i 2005 på alle ejede og forpagtede arealer (Bilag 15). Heraf fremgår ved simpel gennemsnitsberegning, at arealerne omkring Astrupvej 18 har et gennemsnitligt fosfortal på 2,5 med en variation mellem 1,5 og 4,2. Tilsvarende har arealerne omkring Ansvej 29 et gennemsnitligt fosfortal på 3,0 med en variation mellem 2,1 og 4,2. De ejede og forpagtede arealer har derfor en lav til mellem fosforstatus i forhold til det optimale

22

for planteavl. Alle arealer er desuden sandblandet lerjord, hvor der kan forventes en høj bin-dingskapacitet af fosfor inden mætningsgraden nærmes. På de aktuelle jorder forventes, at der over en årrække skal tilføres et samlet fosforoverskud på 150 kg fosfor/ha for at hæve fosfor-tallet med 1 enhed. Med de aktuelt beregnede fosforoverskud fra den projekterede produktion vil jorderne kunne tilføres 1,4 DE/ha gennem 33 år inden fosfortallene er steget til gennem-snitligt 3,5 og 4,0.

Af Kjellerup Kommunes udkast til miljøgodkendelse fremgår det, at ejendommens drift skal tilrettelægges således, at der højst er et fosforoverskud på 3 kg P/ha/år. Senest i 2011/12 skal der være fosforbalance på ejendommen.

5.8 Aftalearealer

Aftalearealerne ligner på mange måder de ejede og forpagtede arealer. Der er også her tale om JB 5-6 jord, og arealerne ligger i nærområdet ved produktionsstedet Astrupvej 18. Aftalearea-lerne adskiller sig dog ved, at disse kun modtager 1,21 DE/ha i ansøgt drift.

6 Påvirkning af landbrugsstrukturen Det ansøgte ligger inden for Landbrugslovens rammer, der bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig ejendoms- og bedriftsstruktur.

Generelt betyder udvidelser af de store husdyrbedrifter, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Det svarer til tendensen på landsplan; der bliver flere landbrugsbedrifter over 100 ha, og der bliver færre i mellemgruppen mellem 10 ha og 100 ha. Regionplanen indeholder ikke retnings-linier, som regulerer disse forhold.

7 Afværgeforanstaltninger Udover overholdelse af Miljøgodkendelsens vilkår foretages ingen specielle foranstaltninger udover god landmandspraksis.

Vilkår:

Vedligeholdelse af flydelag på gyllebeholdere, samt egen kontrolordning.

Gyllebeholder opbygget efter principper i Gyllebeholderkontrollen.

Tilstrækkelig opbevaringskapacitet.

Korrekt håndtering af kemikalier og affald.

Som supplement til ovenstående vil følgende påtænkte tiltag resultere i en reduceret ammoni-akemission. (kilde: Godkendelse af husdyrbrug – 2. udgave, vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, 1997 samt Landsudvalget for Svins anbefalinger ”Anbefalinger vedr. anvendelse af fytase” Notat nr. 0243 af 21.10.2002):

- Der etableres overbrusning i spaltegulvsarealet.

23

- Fasefodring sikrer, at der tildeles den mængde kvælstof i foderet, der er. Dette giver en øget udnyttelse af kvælstof og dermed en mindre andel i gyllen.

- Tilsætning af fytase i foderet efter normer fra Landsudvalget for Svin. Grisene vil herved kunne udnytte fosfor i foderet bedre, og derved udskilles der mindre.

8 Alternativer 8.1 Alternativ

Efter mange overvejelser er der ikke fundet andre alternativer til placering af det påtænkte pro-jekt. Ejendommens placering i forhold til landskab gør det attraktiv at placere en udvidelse væk fra det eksisterende anlæg. Syd for det eksisterende anlæg er der meget skrånende arealer, hvor det ikke vil være muligt at etablere et staldanlæg. Ligeledes vil det ikke være hensigts-mæssigt at etablere det nye anlæg i forbindelse med eksisterende på grund af smittefare.

Placering af anlægget vest for stuehuset vil være mest hensigtsmæssigt set i forhold til tilkør-selsforhold til produktionsanlægget. Der er i valg af placering taget hensyn til det landskab ejendommen er placeret i, så de nye bygninger falder naturligt ind sammen med det eksiste-rende anlæg. Placering af de forskellige staldafsnit er foretaget på baggrund af den interne lo-gistik i staldafsnittene og transport til og fra ejendommen.

8.2 Fortsat produktion uden Regionplantillæg (0-alternativ)

Såfremt projektet ikke gennemføres er 0-alternativet fortsat slagtesvineproduktion i det eksi-sterende anlæg så længe det måtte være rentabelt. På sigt vil anlægget ikke svare til en fuld-tidsstilling, og ejendommen vil derfor miste potentiale som fuldtidslandbrug. Fortsættes pro-duktionen som hidtil, vil det ikke være muligt at kunne stille yderlige krav til produktionen, da den nuværende produktion ikke er omfattet af vvm-reglerne.

9 Mangler og usikkerheder i vurderingsgrundlaget Kvælstofudvaskning er vurderet på grundlag af modelberegninger under gennemsnitlige kli-maforhold og som et gennemsnit for forskellige afgrøder. Der vil i praksis være store udsving fra år til år og fra mark til mark.

Også vurderingen af kvælstofemission og fosfortab samt vurderingen af lugt- og støjgener kan være behæftet med usikkerhed, da der er anvendt normtal til beregningerne.

10 Bilag 1-5

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

U D K A S T

Tillæg til

Miljøgodkendelse af svineproduktion

Astrupvej 18, 8620 Kjellerup

Tilhørende Anton Boilesen

Godkendelsesdato:

34

Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Anton Boilesen ønsker at udvide sin svineproduktion på Astrupvej 18, 8620 Kjellerup. Produktion skal omfatte 630 søer, 18.270 smågrise og 8.683 slagtesvin fra 30 til 102 kg, svarende til en produktion på 499 dyreenheder. Der etableres et nyt soanlæg til soproduktionen. De nye stalde placeres som særskil-te staldbygninger som udgør knap 5.000 m2. Desuden opføres ny gyllebeholder. Den nuværende produktion består af 8.683 slagtesvin svarende til 248,1 dyreenhe-der. Da projektet omfatter en udvidelse til mere end 250 dyreenheder, har Viborg amt sideløbende med dette tillæg til miljøgodkendelse udarbejdet VVM-redegørelse, hvor-til dette tillæg er vedlagt som bilag. VVM-redegørelsen med miljøgodkendelse udgør tillæg nr. 29 til Regionplan 2005 for Viborg Amt. Godkendelse udarbejdet af: Kjellerup Kommune Agertoften 2 8620 Kjellerup Sagsbehandler: Margrethe Skovbjerg Sagsnummer: 05/3064

29-11-2006 kl. 14:22

W:\M8\RP tillæg til Regionplan 2005\Till. 29Udvidelse af svineproduktion Astrupvej 18\Endelig tillæg\VVM-redegørelse Astrupvej 23.10.06.doc

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

GODKENDELSE ………………….……………………………

5

2. VILKÅR OG VURDERINGER FOR GODKENDELSEN

7

2.1 Generelle vilkår …………………………………………………………….

7

2.2 Indretning og drift …………………………………………………………

7

2.3 Støj ………………………………………………………………………….

8

2.4 Dyrehold og husdyrgødning ………………………………………………

8

2.5 Transport ……………………………………………………………………

8

2.6 Affald ………………………………………………………………………...

9

2.7 Spildevand ………………………………………………………………….

9

2.8 Tilsyn og egenkontrol ………………………………………………. ….

9

3. LOVGRUNDLAGET ……………………………………………………….

9

4.

REVISION………………………………………………………………….. 9

5. FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNING ………………………………

10

6. OFFENTLIGGØRELSE OG KLAGEVEJLEDNING …………………

10

7.

UNDERRETNING OM GODKENDELSEN……………………………….. 11

36

36

8. MILJØTEKNISK BESKRIVELSE ………………………….……………...

12

8.1 Oplysning om ansøger og ejerforhold………………… ………………….

12

8.2 Oplysning om virksomheden……………………....…………………...…..

12

8.3 Oplysning om virksomhedens beliggenhed……………………………….

14

8.4 Oplysninger om virksomhedens indretning og drift…..…………………..

14

8.5 Oplysninger om gødningsproduktion- og håndtering…………………….

18

8.6 Oplysninger om virksomhedens valg af bedste tilgængelige tek-nik……..

21

8.7 Oplysninger om virksomhedens gene- og forureningsbegrænsende foranstaltninger……………………………………………………………….

22

8.8 Oplysninger om virksomhedens affald……………...……………………..

24

9. MILJØTEKNISK VURDERING …………………………………………..

26

9.1 Lokalisering af husdyrbruget ……………………………………………..

26

9.2

Dyrehold og husdyrgødning ……………………………………………… 26

37

37

9.3 Støj …………………………………………………………….…………….

27

9.4 Transport ……………………………………………………………………

28

9.5 Lugt ………………………………………………………………………….

29

9.6 Støv ………………………………………………………………………….

30

9.7 Fluer og tilhold af skadedyr(rotter m.v.) …………………………………

30

9.8

Forebyggelse af risiko for forurening……………………………………. 31

9.9 Miljø- og ressourcestyring og renere teknologi …………………………

31

9.10 Samlet vurdering …………………………………………………………..

33

38

38

1. GODKENDELSE Kjellerup kommune har d. 20/6 2006 modtaget ansøgning og beskrivelse er udarbej-det af Skovgaard Agro Consult ApS på vegne af Anton Boilesen, Astrupvej 18, 8660 Kjellerup. Der ansøges om tillæg til eksisterende miljøgodkendelse af 20/12 2004 i forbindelse med ansøgning om udvidelse af svineproduktionen på Astrupvej 18, 8620 Kjellerup. Produktionen på Astrupvej 18 består i dag af slagtesvineproduktion på 8.683 slagte-svin svarende til 248,1 dyreenheder. Produktionen blev sidst screenet 14 maj 2004 og der blev givet miljøgodkendelse 20. december 2004. Det ansøgte projekt består af 630 søer og 18.270 smågrise i nyetablerede staldbygninger. Ansøgningen bygger på oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af husdyr-brug jævnfør bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 943 af 16. sep-tember 2004. Baseret på de givne oplysninger i ansøgningen suppleret med Kjellerup kommunes vilkår og vurderinger meddeles godkendelse af den ansøgte husdyrproduktion på matr.nr. 4a ny Vinderslevgård, Vinderslev, Astrupvej 18, 8620 Kjellerup. Landbrugsejendommen er omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af listevirk-somhed nr. 943 af 16. september 2004, punkt I101, der vedrører anlæg til landbrugs-produktion for mere end 250 dyreenheder. Punktet er "i"-mærket ("IPPC-virksomhed"). Godkendelsen meddeles i medfør af kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven samt bekendt-gørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed.

39

39

De hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen, er sikring af omgivel-serne mod luftforurening samt støj- og lugtgener, sikring af korrekt affaldshåndtering samt sikre, at arbejdsprocesserne sker ved anvendelse af den renest mulige teknolo-gi. Der er ikke med denne godkendelse taget stilling til eventuel godkendelse efter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven m.v. Et tillæg beskriver som udgangspunkt kun forhold vedr. udvidelsen samt eksisterende forhold, der direkte eller indirekte påvirkes af de nye tiltag. Ansøgningsmaterialet sammenholdt med udkast til VVM-redegørelsen er blevet vur-deret. Dette har betydet, at dette tillæg er blevet udvidet med enkelte nye vilkår - bl.a. vilkår vedr. maksimal kvælstofudvaskning og nyt vilkår om fosforbalance som pga. sammenhørende tilknytning til eksisterende forhold gælder hele produktionen. Vilkårene i dette tillæg sammenholdt med vilkårene i miljøgodkendelsen af december 2004 er nu gældende for virksomheden. Kjellerup Kommune d………………….. Jens Peder Jensen / Margrethe Skovbjerg

40

40

afdelingsingeniør landbrugstekniker

41

41

2. VILKÅR OG VURDERINGER FOR GODKENDELSEN Generelt er vilkårene i den eksisterende godkendelse af 20. december 2004 (MGK december 2004) også gældende for dette tillæg. 2.1 Generelle vilkår Vilkår: 1. På ejendommen tillades følgende årlige svineproduktion: 630 søer / 4,3 søer pr. DE = 146,5 DE 18.270 smågrise / 175 grise pr. DE= 104,4 DE 8.683 slagtesvin / 35 grise pr. DE = 248,0 DE I alt = 499 DE

(erstatter vilkår 1 i MGK december 2004) Vurdering: Vilkår 1 i MGK december 2004 er suppleret med 630 søer og 18.270 smågrise sva-rende til 251 DE. Vedr. generelle vilkår giver udvidelsen af dyreholdet derudover ikke anledning til andre vilkår endt dem, der er nævnt under pkt. 1.1 generelle vilkår i MGK decem-ber 2004. 2.2 Indretning og drift

42

42

Vilkår: 2. Virksomheden skal inden etablering af de nye stalde fremvise en redegørelse, der

viser, at stalden vil blive indrettet efter principperne om renere teknologi og bedst anvendelige teknik(BAT). Redegørelsen skal godkendes af tilsynsmyndighe-den(nyt vilkår i forhold til MGK december 2004)

3. Ved virksomhedens ophør, skal der udføres følgende forureningsbegrænsende

foranstaltninger: - Gyllebeholder, fortank med rørsystemer, gyllekanaler m.v. skal tømmes og

rengøres - Alle staldafsnit skal tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter regler om

udbringning af husdyrgødning - Alle olietanke skal tømmes - Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til Kjel-

lerup kommunes affaldsregulativer (nyt vilkår i forhold til MGK december 2004) Vurdering: Vilkår 2 og 3 er nye vilkår i forhold til MGK december 2004. Vilkår 2 er en nærmere præcision for indførelse af renere teknologi i forbindelse med det nye byggeri. Med vilkår 3 stilles der krav om udførelse af forureningsbegrænsende foranstaltninger i forbindelse med ophør af virksomheden, hvilket ikke var medtaget i MGK december 2004. Vedr. indretning og drift giver udvidelsen af dyreholdet derudover ikke anledning til andre vilkår endt dem, der er nævnt under pkt. 1.2 indretning og drift i MGK de-cember 2004. 2.3 Støj Vedr. støj giver udvidelsen af dyreholdet ikke anledning til andre vilkår endt dem, der er nævnt under pkt. 1.3 støj i MGK december 2004.

43

43

2.4 Dyrehold og husdyrgødning Vilkår: 4. Ejendommens drift skal tilrettelægges således, at merbelastningen af kvælstof til Randers Fjord reduceres med ca. 100 kg N pr. år.

5. Ejendommens drift skal tilrettelægge således, at det fra og med vækståret 2011/2012 løbende kan dokumenteres, at fosforbalancen er højst 0 kg/ha/år på ejendommens egne og forpagtede arealer.

Vurdering: Udbringningsarealerne afvandes via søer til Gudenåsystemet og til Randers Fjord. Tilførslen af næringsstoffer til fjorden bør ikke øges, og søerne er følsomme for yder-ligere tilførsel af fosfor. Det er i VVM-redegørelsen beregnet, at projektet giver en merbelastning på ca. 100 kg N/år til Randers Fjord. Fosforbalancen for ejendommen viser et overskud på 4,5 kg P/ha/år på ejende og forpagtede arealer, medens der på aftalearealerne er bereg-net et overskud på 0,8 kg P/ha/år. For at hindre øget belastning af søerne og Randers Fjord stilles der vilkår om højst til-ladelig kvælstofudvaskning, og vilkår om fosforbalance. Vedr. dyrehold og husdyrgødning giver udvidelsen af dyreholdet derudover ikke an-ledning til andre vilkår end dem, der er nævnt under pkt. 1.4 Dyrehold og husdyrgødning i MGK december 2004. 2.5 Transport

44

44

Vilkår: 4. Transport af husdyrgødning til udbringningsarealerne skal ske uden forurening af

fælles/private veje og offentlige veje og med et minimum af lugtgener(erstatter vil-kår 27 i MGK december 2004)

Vurdering: Vilkår 4 erstatter vilkår 27 i MGK december 2004. Ændringen af vilkåret er en præci-sion af, at vilkåret også omfatter forhold vedr. private fællesveje. Vedr. transport giver udvidelsen af dyreholdet derudover ikke anledning til andre vilkår endt dem, der er nævnt under pkt. 1.5 Transport i MGK december 2004. 2.6 Affald Vilkår: Samme vilkår som nævnt i afsnit 1.6 Affald i MGK december 2004. Vurdering: Vedr. affald giver udvidelsen af dyreholdet derudover ikke anledning til andre vilkår endt dem, der er nævnt under afsnit 1.6 Affald i MGK december 2004. 2.7 Spildevand

45

45

Vilkår: 5. Sanitært spildevand fra personalefaciliteter skal ledes til særskilt spildevandsan-

læg. Spildevandsanlægget skal inden etablering godkendes af Kjellerup kommu-ne(nyt vilkår i forhold til MGK december 2004)

Vurdering: Da der opføres nye personalefaciliteter, hvorfra der vil forekomme spildevand, stilles der vilkår om, at spildevandet skal ledes til et spildevandsanlæg, som forinden etable-ring er godkendt af kjellerup kommune. Vedr. spildevand giver udvidelsen af dyreholdet derudover ikke anledning til andre vilkår endt dem, der er nævnt under pkt. 1.7 Spildevand i MGK december 2004. 2.8 Tilsyn og egenkontrol Vilkår: Samme vilkår som nævnt i afsnit 1.8 tilsyn og egenkontrol i MGK december 2004. Vurdering: Vedr. tilsyn og egenkontrol giver udvidelsen af dyreholdet ikke anledning til andre vil-kår end dem, der er nævnt under afsnit 1.8 Tilsyn og egenkontrol i MGK december 2004.

46

46

3. LOVGRUNDLAGET Godkendelsen er meddelt i henhold til §33 i kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven og i henhold til bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed.

4. REVISION Virksomheden er omfattet af EU´s IPPC-direktiv og er i-mærket på listen over liste-virksomheder. Den samlede godkendelse skal derfor regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering og om nødvendigt ændre vilkårene ved påbud efter mil-jøbeskyttelsesloven. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år efter meddelelse af denne godkendelse.

5. FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNING Godkendelsen omfatter primært virksomhedens forhold til Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser og fritager ikke virksomheden for at indhente eventuel fornøden tilla-delse i medfør af anden lovgivning bl.a. byggeloven.

6. OFFENTLIGGØRRELSE OG KLAGEVEJLEDNING Afgørelsen kan påklages til Skov- og Naturstyrelsen af virksomheden selv og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage over godkendelsen skal inden 4 uger fra godkendelsens dato fremsendes til Kjellerup kommune, Agertoften 2 , 8620 Kjellerup. Eventuel klage skal således være Kjellerup kommune i hænde senest d………………, hvorefter Kjellerup kommune videresender klagen til Skov- og Naturstyrelsen.

47

47

Virksomheden vil modtage besked, hvis denne miljøgodkendelse påklages og ellers, når klagefristen er udløbet. Eventuelle klager har ikke opsættende virkning, hvilket bevirker at godkendelsen kan udnyttes uanset klage. Dette indebærer dog ingen begrænsninger i klagemyndighe-dens adgang til evt. at ændre eller ophæve godkendelsen, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 96. Udnyttelse af godkendelsen sker imidlertid på eget ansvar. Søgsmål ved domstolen til prøvelse af afgørelsens lovlighed skal være anlagt inden 6 måneder efter godkendelsen er meddelt jf. Miljøbeskyttelseslovens § 101.

7. UNDERRETNING OM GODKENDELSEN

Kopi af godkendelsen er sendt til: − Viborg Amt, ViborgAmt@vibamt.dk, Skottenborg 26, Postboks 21, 8800 Viborg.

− Embedslægerne i Viborg Amt, vib@vib.eli.dk. Ll. Sct. Mikkels Gade 4, 8800 Vi-borg.

− Arbejdstilsynet , at@at.dk

− Friluftsrådet - v/Ole Jensen, Hundborgvej 22a, 7700 Thisted.

− Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk, Masnedøgade 20, 2100 Køben-havn Ø.

48

48

8. MILJØTEKNISK BESKRIVELSE

8.1 Oplysning om ansøger og ejerforhold

Ansøgning: Kjellerup kommune har d. 20/6 2006 modtaget ansøgning og beskrivelse er udarbej-det af Skovgaard Agro Consult ApS på vegne af Anton Boilesen, Astrupvej 18, 8660 Kjellerup. Beskrivelsen danner grundlag for Kjellerup Kommunes miljøtekniske vurdering, samt udarbejdelse af tillæg til godkendelse af 20. december 2004. Ansøger : Skovgaard Agro Consult ApS Slipvej 4 8000 Århus C Virksomheden er: Marienlyst Astrupvej 18 8620 Kjellerup

Telefon: 8688 8668 Telefax: 8688 8638 Mobil: 2374 8868 e-mail: boilesen@c.dk

49

49

Matrikelnr: 4a m.fl. Ny Vinderslevgård, Vinderslev CE-nr.: 16825980

Ejer af ejendommen: Anton Boilesen, Astrupvej 18, 8620 Kjellerup.

8.2 Oplysning om virksomheden

Virksomhedens listebetegnelse: Virksomheden er opført på bekendtgørelsens bilag med følgende betegnelse:

- Bilag 1, punkt I 101(anlæg til husdyrproduktion)

Kort beskrivelse af det ansøgte projekt: Produktionen på Astrupvej 18 består i dag af slagtesvineproduktion på 8.683 slagte-svin svarende til 248,1 dyreenheder. Produktionen blev sidst screenet 14. maj 2004 og der blev givet miljøgodkendelse 20. december 2004. Det ansøgte projekt består af 630 søer og 18.270 smågrise i nyetablerede bygninger.

Oplysninger om bygningsmæssige forhold: De eksisterende slagtesvinestalde er opført i røde mursten med rødt tag, således at det passer til stuehuset.

50

50

De eksisterende slagtesvinestalde er indrettet med fuldspaltegulv og diffus ventilation. Der er overbrusning af gødearealet. Der vil ikke foretages ændringer i disse bygnin-ger ved udvidelsen af produktionen. I umiddelbar tilknytning til slagtesvinestaldene er der en foderlade, hvor alt foderet blandes. De nye stalde vil blive etableret med delvis spaltegulv til både søer og smågrise. Der er foretaget en del overvejelser med hensyn til udformning og farvevalg af det på-tænkte anlæg. Der bliver bestræbt på, at anlægget ikke kommer til at skæmme stue-huset eller den omkringliggende natur. Driftsbygningerne til det påtænkte anlæg vil blive opført i et farvevalg, som passer til de eksisterende slagtesvinestalde og det nye maskinhus samt ikke skæmme det renoverede stuehus. Eftersom produktionen udvides ønsket der opført et soanlæg med plads til smågrise. Anlægget ønskes placeret vest for stuehuset på bar mark. Bilag 1. Der skal ligeledes opføres en ny gyllebeholder, som skal placeres på bar mark (matr. nr. 3g Dalsgård, Hørup) ca. 1200 m nord for ejendommen. I forvejen er der opført en gyllebholder på åben mark ca. 700 m nord for ejendommen. Der er etableret pumpeledning mellem de eksisterende gyllebeholdere. Der forudsættes, at der meddeles landzonetilladelse til gyllebeholder, som ansøges opført i det åbne land. Indretning af soanlægget bliver i tre bygninger, hvor der vil være en løbe-/kontrolafdeling, en farestald og en smågrisestald. Farestalden vil være den midterste bygning, hvor der ligeledes vil være en velfærdsafdeling og plads til opbevaring af sækkevare og lign. I dette rum vil der være placeret buffertanke til vådfoder, da våd-foderet blandes i eksisterende blanderum ved slagtesvinestaldene og pumpes op til buffertankene i det nye anlæg. Der etableres forbindelsesgange mellem de tre byg-ninger, så det er muligt at flytte søer og smågrise rundt. Gulvtypen i alle afdelinger vil være delvist spaltegulv, hvor der i smågrisestierne etableres overdækning af lejearea-let. Løbe-kontrolafdelingen er indrettet med en boks pr. so, og stier til polte/gylte. Drægtighedsstalden er indrettet som L-stier med plads til 26 søer i hver sti. Smågri-sestalden er indrettet med 14 stier i hver sektion med 8 sektioner i alt. Der er plads til 21 grise pr. sti. Efter den påtænkte udvidelse vil der årligt blive produceret 9.976 m3 gylle inkluderet vand til vask af stalde. Der etableres en ny gyllebeholder på 5.000 m3, der vil i alt væ-

51

51

re en opbevaringskapacitet på ca. 12,8 mdr. Produktionen af gylle for nudriften er på 5.466 m3, hvor opbevaringskapacitet er ca. 15,4 måneder. Fra Staldanlægget og op til den nye gyllebeholder, der er placeret ude på marken, vil gyllen blive pumpet ud til beholderen. Fra beholderen og ud til arealerne, hvor gylle skal spredes ud på, trans-porteres gyllen med gyllevogn. Husdyrgødningen udbringes med slæbeslanger på sort jord og i voksende afgrøder. På sort jord nedpløjes gyllen straks for at minimere ammoniakfordampningen.

Produktionens start og afslutning. VVM-redegørelsens afgørelse er afgørende for, hvornår byggeriet påbegyndes. Det forventes, at byggeriet påbegyndes, så snart tilladelsen fra amt og kommune fore-lægger.

8.3 Oplysning om virksomhedens beliggenhed

Beskrivelse af omgivelserne. Ejendommen er beliggende i område udpeget med jordbrugsinteresser, hvilket vil si-ge, at det er disse interesser, der vil være de fremherskende i området. Ejendommen ligger nordvest fra Haurbæk, der er omgivet af mose og fersk eng. Af-standen fra ejendommens bygninger til de nærmeste naturarealer (mose) omkring bækken er ca. 300 meter. Der forefindes ikke andre beskyttede naturområder mindre end 1 km fra bygningerne. Området omkring Haurbæk er i Amtets Regionplan udpe-get som Særligt beskyttelsesområde, og ejendommens bygninger ligger inden for be-skyttelsesområdet. Størstedelen af udbringningsarealerne er beliggende indenfor Område med drikkevandsinteresser. En mindre del af arealerne er beliggende i Om-råde med begrænsede drikkevandsinteresser. Arealer er fordelt i oplandene til Tange og Hinge Sø. Fra søerne føres vandet videre til Randers Fjord via Gudenåen. Den yderste del af Randers Fjord er udpeget som Internationalt beskyttelsesområde.

52

52

Syd for ejendommen er der beskyttet § 3 naturtyper bestående af mose og fersk eng samt Hinge Sø. Alle naturtyperne er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Ud-bringningsarealerne er ikke beliggende i beskyttede eller fredede områder. Den nærmeste beliggende by er Kjellerup By som ligger ca. 1.000 meter fra det nu-værende anlæg. Nærmeste nabobeboelser fra det planlagte staldbyggeri er beliggende i følgende af-stande: Nord ca. 450 m Nord øst ca. 538 m Øst ca. 750 m Syd ca. 1100 m Vest ca. 800 m Nærmeste nabobeboelser er dog ejendommene Astrupvej 20(arbejderbolig) og Astrupvej 22(fodermesterbolig) beliggende i en afstand af ca. 100 m fra det planlagte staldbyggeri på Astrupvej 18. Begge ejendomme ejes af Anton Boilesen. Afstanden fra det planlagte staldbyggeri til nærmeste byzone i Kjellerup by(nord for ejendommen) er ca. 700 m. Området er jævnfør Kjellerup kommunes Kommuneplan 2004-2016 udlagt til erhvervsformål. Området er omfattet af byplanvedtægt nr. 23, hvori området er udlagt til blandet bolig og erhverv.

8.4 Oplysninger om virksomhedens indretning og drift.

Dyreart og beregning af dyreenheder. Den ansøgte produktion vil være på 630 søer, 18.270 smågrise og 8.683 slagtesvin.

53

53

Beregning af dyreenheder er foretaget efter Bekendtgørelse nr. 604 af 15/07/2002, revideret september 2004. Nudrift: 8.683 slagtesvin / 35 grise pr. DE = 248,1 DE Efter udvidelsen: 630 søer / 4,3 søer pr. DE = 146,5 DE 18.270 smågrise / 175 grise pr. DE= 104,4 DE 8.683 slagtesvin / 35 grise pr. DE = 248,0 DE I alt = 499 DE Antallet af stipladser efter udvidelse udgør inden for de enkelte dyrekategorier føl-gende: Slagtesvin 2.417 stipladser

Smågrise: 2.688 stipladser

Løbeafdeling 192 stipladser til søer

20 stipladser til syge søer

6 stipladser til orner

96 stipladser til gylte

144 stipladser til polte

Drægtighedsstald 312 stipladser

Farestald 196 stipladser

54

54

Oplysninger om staldsystem og staldindretning. Søerne i sostalden er opdelt i nedenstående tre afdelinger, samt yderligere en afde-ling for fravænnede smågrise:

Løbeafdeling: I denne afdeling er søerne opstaldet i bokse. Der er mulighed for god kontakt til or-nerne, hvorved der sikres en god brunst, således at der kan gennemføres en succes-fuld løbning af soen. Gulvet er udformet med delvist betonspaltegulv, hvilket sikrer, at søernes gødning og urin forsvinder hurtigt i gyllekanalerne. Derved sikres, at søerne er rene. Drægtighedsafdeling: Søerne er opstaldet i stier med én æde-/hvileboks pr. so. Søerne går i stier af 26 søer pr. stier. Stierne er indrettet som L-stier, dvs. der er en boks pr. so, hvor der så er et friareal mellem de to rækker af bokse samt for enden af den ene række af bokse. Sti-erne er indrettet med delvis spaltegulv. Fareafdeling: Søerne i fareafdelingen opstaldes i stier med en boks. Denne sikrer at søerne ikke lægger sig på pattegrisene. For smågrisene er der tillige en smågrisehule, hvor der dels er etableret gulvvarme og dels en overdækning. Begge dele sikrer at pattegrise-ne tilbydes et godt klima. Stibunden er udformet med delvis spaltegulv. Smågriseafdeling: Smågrise flyttes efter fravænning i rengjorte og opvarmede sektioner. Ved denne procedure sikres, at smitte ikke overføres til de nyligt fravænnede smågrise. Stitypen er to-klimastier, hvor lejearealet er overdækket, så det er muligt at sænke temperatu-ren i stalden. Herved opnås en bedre staldluft. Stibunden er med delvis spaltegulv. Der er plads til ca. 21 smågrise pr. sti. Slagtesvinestalden:

55

55

Slagtesvinene er placeret i eksisterende anlæg til slagtesvin. Stalden består af otte sektioner. Stierne bliver rengjort efter hvert hold, inden der kommer nye grise. Der er plads til ca. 30-34 grise pr. sti. Stibunden er fuldspaltegulv. Gødningssystem: Overalt i dette produktionsanlæg håndteres gødning og urin som gylle. Under spalte-gulvet i de enkelte stier og afdelinger er der 60 cm dybe gyllekanaler, hvor gyllen op-bevares i en periode, inden det sluses ud i en forbeholder og derfra videre til gylletan-kene. Al udslusning af gylle foretages efter princippet ”træk og slip”, hvor en prop i hver gyllekanal i staldanlægget løftes – og gyllen forsvinder i et plastrør Ø315. Disse rør er VA godkendte. Derudover etableres der liniespilsanlæg i drægtighedsstalden.

Oplysninger om ventilationsanlæg. Ventilation i eksisterende slagtesvinestalde består af undertryksanlæg med diffust luftindtag gennem loftet. Ventilation i det nye anlæg bliver ligeledes undertryksventila-tion.

Fareafdelingen og smågrisestalden ventileres med undertryks ventilation, hvor frisk luft ledes ind over loftet i tagets udhæng og ledes gennem loftet (træbeton) diffust ind i staldrummet. Skorstene er placeret ca. en meter over tagfladen. Der vil ikke være et luftskifte på mere end 0,2 meter pr. sek.

Oplysninger om opbevaring af foder og forarbejdning af foder. Alt foder fremstilles i foderladen som er placeret ved den eksisterende slagtesvine-stald. Råvarerne formales, og sammen med mineraler og vitaminer blandes foderet med væske i vådfoder blandekar. Vådfoderet pumpes rundt til grisene, og pumpes li-geledes til det nye soanlæg, hvor der vil være placeret to buffertanke.

56

56

Oplysninger om bivirksomhed. Der er ikke anden virksomhed tilknyttet produktion på Astrupvej 18, Kjellerup.

Oplysninger om art og forbrug af andre hjælpestoffer. Der anvendes el, olie og vand til produktionen. Følgende mængder er angivet neden-for. Vandforbruget er herved beregnet i forhold til normtal for en svineproduktion.

Nudrift: Slagtesvin Drikkevand: 8.683 slagtesvin * 0,46 m3 vand = 3.994 m3 vand Drikkevandspild: 8.683 slagtesvin * 0,08 m3 vand = 674 m3 vand Vaskevand: 8.683 slagtesvin * 0,03 m3 vand = 260 m3 vand I alt = 4.948 m3 vand Efter udvidelsen: Søer Drikkevand: 630 søer * 4,89 m3 vand = 3.080 m3 vand Drikkevandspild: 0 m3 vand = 0 m3 vand

57

57

Vaskevand: 630 søer * 0,34 m3 vand = 214 m3 vand Smågrise Drikkevand: 18.270 smågrise * 0,12 m3 vand = 2.192 m3 vand Drikkevandspild: 18.270 smågrise * 0,015 m3 vand = 274 m3 vand Vaskevand: 18.270 smågrise * 0,02 m3 vand = 365 m3 vand Slagtesvin Drikkevand: 8.683 slagtesvin * 0,46 m3 vand = 3.994 m3 vand Drikkevandspild: 8.683 slagtesvin * 0,08 m3 vand = 694 m3 vand Vaskevand: 8.683 slagtesvin * 0,03 m3 vand = 260 m3 vand I alt = 11.073 m3 vand Vand til produktionen leveres fra Kjellerup Vandværk.

Energiforbruget er beregnet nedenfor: Nudrift 1 årsso: 250 kWh 1 smågris: 10 kWh 1 sl.svin: 12 kWh 8.683 slagtesvin * 12 kWh pr. årsso = 104.196 kWh/år

Efter udvidelsen 1 årsso: 250 kWh 1 smågris: 10 kWh 1 sl.svin: 12 kWh

58

58

630 søer * 250 kWh pr. årsso = 157.500 kWh/år 18.270 smågrise * 10 kWh pr. gris= 182.700 kWh/år 8.683 slagtesvin * 12 kWh pr gris = 104.196 kWh/år

I alt = 444.396 kWh/år

Tabel 1. Forbrug af dieselolie og sprøjtemidler på ejendommen.

Nudrift Udvidelse

Dieselolie 25.000 L 25.000 L

Sprøjtemidler 100 kg 160 kg mangansulfat

100 kg 160 kg mangansulfat

Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser. Driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift begrænses til gyllesystemet. Lagertanke er gravet ned, så de er ca. 2 meter over terræn. Der er ligeledes etableret læhegn omkring beholderne. Døde dyr opsamles nordvest for anlægget. De placeres i en kølecontainer, der køler de døde dyr, således de holdes ”friske” til destruktion. Derved undgås uhygiejniske forhold, herunder at der kan observeres døde dyr, samt at ræve, hunde og vilde katte kan komme til de døde dyr. Døde søer og slagtesvin placeres under kadaverkappe.

59

59

8.5 Oplysninger om gødningsproduktion og -håndtering.

Årsproduktion af husdyrgødning inkl. spildevand til opbevaring før og efter pro-jektet. Gødningsproduktionen er beregnet ud fra normtal fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret (Byggeblad arkivnr. 95.03-03, revideret 30.11.2004) Den nuværende produktion 8.683 slagtesvin x 0,49 t = 4.254 t I alt = 4.254 t= 4.254 m³ Den ansøgte produktion 630 søer x 5,4 t = 3.402 t 18.270 smågrise x 0,127 t = 2.320 t 8.683 * slagtesvin x 0,49 t = 4.254 t I alt = 9.976 t= 9.976 m³

Oplysninger om opbevaringskapacitet. Den nuværende produktion Opbevaringskapacitet: Gyllebeholder: 1.616 m³ 2.200 m³ 1.600 m³ Kanaler m.m.: 50 m³ I alt 5.466 m³

60

60

Dermed er den samlede opbevaringskapacitet 5.466 m³ svarende til 15,4 måneders produktion. Den ansøgte produktion Der etableres en ny gyllebeholder på 5.000 m³. Opbevaringskapacitet: Gyllebeholder: 1.616 m³ 2.200 m³ 1.600 m³ 5.000 m³ Kanaler m.m.: 250 m³ I alt 10.666 m³ Dermed er den samlede opbevaringskapacitet 10.666 m³ svarende til 12,8 måneders produktion. Der etableres flydelag med hexabrikker på beholdere på Ansvej 29 og beholder be-liggende i marken. Beholderen på Astrupvej 18 er der etableret naturligt flydelag.

Udbringningsarealer, størrelse og beliggenhed. I henhold til gældende lovgivning må der max udbringes gødning fra 1,4 DE pr. ha. Dette er fastsat i bekendtgørelsen om Erhvervsmæssigt dyrehold mv. Nedenstående er der redegjort for de samlede udbringningsarealer. Ejet og dyrket areal Astrupvej 18 121,8 ha Ansvej 29 47,01 ha

61

61

Gl. Dalgårdsvej 1 51,24 ha Forpagtede arealer 27,3 ha Gylleaftaler 133,7 ha Udbringningsareal i alt 381,05

I ovenstående er de enkelte gylleaftaler ikke specificeret. Disse oplysninger vil være tilgængelige i mappen for egenkontrol, idet dette er identisk med gødningsregnska-bet. Gylleaftalerne kan ligeledes ændres fra år til år. I henhold til ny landbrugslov som træder i kraft den 1. august 2006 er arealkravet op-fyldt, som det fremgår af nedenstående.

DE Harmonikrav Ejerkrav Red. ejerkrav -120 85,7 ha 21,4 ha 14,3 ha 120-499 270,7 ha 81,2 ha 54,1 ha I alt 356,4 ha 102,6 ha 68,4 ha

Supplerende oplysninger om husdyrgødning til og/eller fra andre ejendomme. Der modtages ikke husdyrgødning fra anden animalsk produktion eller fra anden ejendom. Der modtages ikke slam eller andre produkter for udbringning på de givne arealer.

Forventet balance for N og P, herunder ammoniakfordampning og udvaskning. Ammoniakfordampning fra stalde:

62

62

Der vil forekomme en kontinuerlig ammoniakfordampning fra staldene hele året. Am-moniakfordampningen fra arealerne vil være begrænset til få dage om året lige efter udbringning af gylle. Ammoniakfordampningen fra beholderne vil stort set være lig nul, da der etableres flydelag ved hjælp af hexacover flydebrikker, samt der ligeledes vil forekomme et naturligt flydelag. Udbringning af gylle foregår med slæbeslanger, hvor fordampningen vil ligge mellem 2-6 pct. I det påtænkte soanlæg etableres der delvis spaltegulv i alle stalde, hvor ammoniak-fordampningen er minimal set i forhold til stalde med fuldspaltegulv. Fordampningen fra stalde afhænger blandt andet af størrelsen på gylleoverfladen, dvs. at stalde med delvis spaltegulv har mindre gylleoverflade end stalde med fuldspaltegulv. Hertil skal det bemærkes, at hvis der er gødningsrester på det faste gulv vil ammoniakfordamp-ningen og lugten fra staldene være væsentlig højere end normtallene. Derfor er det utrolig vigtig, at der er en god hygiejne i staldene. Derudover etableres der overbrus-ning af gødearealet, så ammoniakemissionen fra stalden minimeres. Tabel 2. Årlig ammoniakemission fra stald, lager og udbringningsarealer – før og efter udvidelsen Før udvidelsen Efter udvidelsen Ændring (afrun-

det) Emission fra stald 4.432 kg N 7.296 kg N +2.864 kg N

Emission fra lager 465 kg N 982 kg N +517 kg N

Emission ved udbring-ning

1.938 kg N 4.092 kg N +2.154 kg N

Samlet emission 6.835 kg N 12.370 kg N +5.535 kg N

Udbring af gylle på arealerne rundt ejendommen udbringes i to omgange for at und-gå, der sker en afstrømning fra de skrånende arealer. Dette betyder, at arealerne får tildelt halvdelen af gyllen pr. gang. Kvælstof:

63

63

Arealer afvander alle til slutrecipienten til Randers Fjord gennem gudenåsystemet. Der er to søoplande involveret i udbringningsarealerne. Det er i VVM-redegørelsen beregnet, at projektet giver en merbelastning på ca. 100 kg N/år til Randers Fjord. For at eliminere merbelastningen af kvælstof til Randers fjord indgår der i projektet, at der udover det lovpligtige areal med efterafgrøder etab-leres yderligere 20 ha med efterafgrøder. Eventuelt kan det med tiden dokumenteres, at andre tiltag/optimering kan have samme effekt som efterafgrøderne. Fosfor: Fosforbalancen for ejendommen viser et overskud på 4,5 kg P/ha/år på ejende og forpagtede arealer, medens der på aftalearealerne er beregnet et overskud på 0,8 kg P/ha/år. Forøget fosforoverskud er udelukkende vurderet på baggrund af tilførslen af fosfor med husdyrgødning. Der er taget fosforprøver af jorden i 2005 på de ejede og forpagtede arealer. Arealer-ne rundt Astrupvej 18 har et gennemsnitsfosfortal på 2,5 med en variation mellem 1,5 og 4,2. Arealerne rundt ejendommen Ansvej 29 har et gennemsnitsfosfortal på 3,0 med en variation mellem 2,1 og 4,2. Arealerne har derfor en lav til mellem fosforsta-tus i forhold til det optimale for planteavl. Alle arealerne er desuden sandblandet ler-jord, hvor der kan forventes en høj bindingskapacitet af fosfor inden mætningsgraden nås. Over en årrække forventes det, at der skal tilføres et fosforoverskud på 150 kg P/ha for at hæve fosfortallet med 1 enhed. Med de aktuelle beregnede fosforoverskud fra den projekterede produktion vil jorderne kunne tilføres 1,4 DE/ha gennem 33 år inden fosfortallene er steget til gennemsnitligt 3,5 og 4,0. Der er analyseret jordprø-ver.

64

64

8.6 Oplysninger om virksomhedens valg af bedste tilgængelig teknik.

Redegørelse og dokumentation for mindst forurenende og ressourceforbru-gende teknik. I soanlægget etableres der det sidst nye ventilationsanlæg, som har et lavt energifor-brug. Ligeledes er bygningerne så tætte, at ventilationen ikke vil skulle køre unødigt grundet falsk luftindtag. Derudover vil pumper og lign. være de sidste nye, som lige-ledes har et lavt energiforbrug.

Bedst tilgængelig teknik for reduktion af ammoniakfordampning og andre ud-ledninger. Proteinindholdet i foderet søges hele tiden reduceret og optimeret. Når proteinindhol-det reduceres vil mængden af overskudsprotein i fæces reduceres – og dermed vil der være mindre kvælstof, der kan fordampe. Reduktion af protein i foderet sker dels løbende gennem avlsarbejde (bedre genetik for grisene og bedre fordøjelighed af fo-deret), og dels ved at syntetiske aminosyrer tilsættes i stedet for råvarer med højt pro-teinindhold, hvorved proteinindholdet generelt sænkes. Gyllen pumpes ud til gyllebeholder beliggende ude i marken. Derudover er der en be-holder beliggende på ejendommen Ansvej 29. Fra beholderne placeret på markerne udbringes gyllen med traktor og slæbeslanger, hvor ammoniakfordampningen kun ca. er 2 pct. Gennem forskning og forsøg er kendskabet til fosfor øget – dels fosforkildernes fordø-jelighed og grisenes behov. Et af de nyere tiltag er tilsætning af enzymet fytase, som er et enzym der findes i byg og hvede og som normalt åbner for det ”naturlige” fosfor i foderet. Til søer, smågrise og slagtesvinene på Astrupvej 18 anvendes der fytase i foderet efter Landsudvalget for Svins normtal. Der udtages hvert år fosforanalyser. Disse har gennem flere sæsoner været noget lavere i forhold til standardtal. I det påtænkte anlæg etableres der delvis spaltegulv i stedet for fuldspaltegulv. Delvis spaltegulv har en lavere ammoniakfordampning end fuldspaltegulv. Det forudsætter, at der opretholdes en god stihygiejne i staldene, da tilsmudsede overfalder giver en

65

65

høj ammoniakfordampning og lugtemission fra stalden. Derudover vil der være flyde-lag på gyllebeholderne, så ammoniakfordampningen vil være lig nul.

8.7 Oplysninger om virksomhedens gene- og forureningsbegrænsende foran-staltninger.

Angivelse og placering af støjkilder, der kan give væsentlig gene for omgivel-serne. Ventilationsanlæg: Alle staldafsnit ventileres mekanisk. Eftersom der er ventilatorer i ventilationsafkast, kan der observeres støj fra disse i nærheden af staldene. Støjniveauet vil dog være minimalt, da motorerne i ventilatorerne er placeret i den nederste del af afkastene. Nærmeste nabo er placeret ca. 538 meter fra staldanlægget, hvor det vurderes, at der ikke kan opserveres støj. Ventilationsanlægget vil kører hver dag året rundt. An-lægget vil kunne overholde de generelle støjgrænser, målt ved nærmest nabo. Der vil være 19 ventilationsafkast fra det nye staldanlæg.

Oplysninger om forureningskilder, der kan indebære væsentlige gener. Staldluft: Ventilationsluften fra staldene medbringer en given mængde lugt. I staldene mind-skes lugten ved, at jævnligt rengøres, samt at der kører overbrusning en gang i timen. Derudover vil samtlige ventilationsafkast rengøres jævnligt. Lugten fra stalden mind-skes ved at ventilationsafkastene er placeret minimum 1 meter over tagfladen, herved bliver luften opblandet og fortyndet inden den falder ned omkring staldanlægget. Der vil forekomme lugt i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Udbringningen vil være begrænset til få dage om året, derudover vil gyllen blive udbragt med slæbe-slanger

66

66

Støv: Der vil forekomme støv fra produktionsanlægget primært fra dyrene og i mindre om-fang fra foderfremstillingen. Støvet fra dyrene vil i nogen grad afsættes inde i stalde-ne, og en mindre del af støvet vil komme med ventilationsluften ud af bygningen. Stø-vet vil falde ned rundt staldbygningerne, og resten af støvet vil blive opfanget i læ-hegn, som der skal etableres rundt det påtænkte byggeri.

Oplysninger om mængden af rengøringsvand og spildevand, herunder bort-skaffelse. Rengøringsvand fra rengøring af stalden ledes til gyllebeholder. Rengøring af udven-dige pladser ledes rengøringsvandet ligeledes til gyllebeholdere. Sanitært spildevand vil blive ledt til spildevandsanlæg, som er dimensioneret efter gældende normer.

Oplysninger om påfyldning og rengøring af sprøjteudstyr. Der er etableret vaske- og påfyldningsplads, hvor vaskevand og evt. overløb i forbin-delse med påfyldning af sprøjte bliver opsamlet i gyllebeholder.

Oplysninger om fluebekæmpelse. Der benyttes rovfluer i bekæmpelse af staldfluer. Rovfluerne forbliver i staldene, idet rovfluerne ikke kan flyve. Rovfluerne lever i gyllekanalerne og rovfluernes larver æder staldfluens larver. Herved bekæmpes antallet af staldfluer biologisk.

Oplysninger om skadedyrsbekæmpelse. Der er opsat giftkasser ved staldbygningerne. Området omkring bygningerne er ren-holdt, så skjulested for bl.a. rotter er minimeret. Rundt om bygninger er der etableret et ca. 1 meter bredt område med sten, samt at der er sået plænegræs derfra og ud til adgangsveje og pladser. Derved er mange gemmesteder for rotter ikke eksisterende ved det påtænkte anlæg.

67

67

Oplysninger omtransport til og fra ejendommen. Antallet af transporter fremgår af nedenstående tabel 5. Tabel 3: Det årlige antal transporter til og fra ejendommen, opgjort før og efter udvidelse.

Antal før udvidelse Antal efter udvidelse

Lastbil Traktor Lastbil Traktor

Afhentning af slagtesvin 52 52

Levering af smågrise 26

Afhentning af smågrise 26

Afhentning af slagtesøer 52

Afhentning af døde dyr 52 52

Foder 55 55*

Husdyrgødning 35 0**

Handelsgødning 3 3

Fyringsolie/brændstof 10 10

Kørsel mellem Astrupvej 18 og Ansvej 9

20 0

Transport i alt om året 253 250

*I nudriften sælges byggen, hvilket bortfalder i fremtiden. ** Gyllen pumpes ud til to eksterne beholdere, hvor gyllen så køres ud på markerne. Der vil være en øget trafik i forbindelse med byggeriet, men det vil forekomme over en kortvarig periode. Antallet af gylletransporter vil ikke belaste grusvejen, da gylle pumpes ud til gyllebeholder.

68

68

8.8 Oplysninger om virksomhedens affald.

Oplysninger om opbevaring og bortskaffelse af døde dyr. Døde eller dødfødte pattegrise fra farestald og døde smågrise fra smågrisestald op-samles og opbevares i kølecontainer og afhentes af DAKA. Døde søer og døde slag-tesvin opbevares under kadaverkappe placeret nordvest. Der afhentes døde dyr en gang om ugen. Under meget varme forhold afhentes der oftere.

Oplysninger om opbevaring og olie og kemikalier. Olie- og kemikalieprodukter opbevares på fast gulv. Ved spild vil der være mulighed for opsamling ved hjælp af sand eller andet opsugende materiale. Kemikalier vil lige-ledes være i et aflåst rum. Medicinrester bortskaffes via dyrlæge.

Oplysninger om bortskaffelse af olie, kemikalieaffald og emballage. Opbevaring og bortskaffelse foregår efter gældende lovgivning.

Oplysninger om art, mængde, opbevaring og bortskaffelse af andet affald.

Tabel 4. Forskellige affaldstyper på ejendommen

Affaldstype EAK-kode kg/år Opbevaring Bortskaffelse

Døde dyr

020102 2 døde gri-se af 50 kg pr. uge + 300 liter container

om ugen +evt.

en so

På køl i container (smågrise)

Under kadaverkappe på afhent-ningsplads nordvest for ejen-dommen

Afhentes af DAKA

69

69

Medicinrester/-emballage (tomme me-dicinflasker, brugte kan-lyer)

020109 Ca. 30 kg/år

Særskilt container. Brugte kany-ler i lukket beholder Afhentes af Speciel Af-

hentningsordning gennem Løgstør Apotek

Pesticidemballage 020108 Ca. 50 kg/år

Aflåst pesticidrum Afleveres på den kommu-nale genbrugsplads

Malingsrester/-emballage

020108 Ca. 10 kg/år

værksted Afleveres på den kommu-nale genbrugsplads

Farligt affald, herunder spildolie, oliefiltre, ak-kumulatorer m.v.

020108

220 kg

Spildolie i lukket beholder 200 l tromler. Afleveres til modtagestati-

onen i Viborg

Papir fra sækkevare o.lign.

020199 700 kg/år

container Afleveres på den kommu-nale genbrugsplads

Dagrenovation 020199

25 kg/år Container

Er tilmeldt den kommuna-le indsamlingsordning

Elektronikaffald

020199

Afleveres direkte til elek-triker eller IT-konsulent der er for at udskifte det. Ellers afleveres det til genbrugspladsen.

70

70

9. MILJØTEKNISK VURDERING 9.1 Lokalisering af husdyrbruget

Ejendommen ligger i det åbne land i landzone. Afstanden til fra det planlagte staldbyggeri til nærmeste nabobeboelse er ca. 450 m.

Udvidelsen sker i nye stalde som opføres umiddelbart vest for ejendommens nuværende byg-ningsmasse.

Afstande til nærmeste nabobeboelse og byzone til Kjellerup by ændres ved at det planlagte byggeri kommer lidt tættere på. Dog opfylder det planlagte staldbyggeri de nuværende af-standskrav, der er gældende for lokalisering af husdyrbrug.

Der planlægges opførelse af ny gyllebeholder på ca. 5.000 m3 på åben mark. Forinden gylle-beholderen kan etableres skal der indhentes zonetilladelse hertil.

9.2 Dyrehold og husdyrgødning

Der foretages en udvidelse af det nuværende dyrehold med 630 søer og 18.270 smågrise sva-rende til 251 DE. Hermed forøges gylleproduktionen med ca. 5700 m3 gylle pr. år. Beholder-volumen øges med ca. 5.200 m3 således at opbevaringskapaciteten for husdyrgødning efter udvidelsen være på ca. 12,8 måneders kapacitet. De nuværende opbevaringskapacitet er på 15,4 måneders kapacitet. Kravet til den tilstrækkelige kapacitet vurderes hermed også at være opfyldt efter udvidelse.

Opbevaringskapaciteten gør det muligt at udbringe husdyrgødningen på tidspunkter, som er optimal for udnyttelse af næringsstofferne. Udbring af gylle vil ske med gyllevogn ved slan-geudlægning.

71

71

Nogle af ejendommens udbringningsarealer er meget skrånende. For at undgå, at der sker en afstrømning af gylle til dræn/vandløb fra disse arealer, udbringes gyllen på arealerne ved ejendommen ad to omgange. .Dvs. at arealerne får tildelt halvdelen af gyllen pr. gang.

Med en husdyrproduktion på 499 DE i svin og et samlet udspredningsareal på 381,05 ha sva-rer udbringning af husdyrgødningsmængden til 1,3 DE pr. ha pr. planperiode.

Arealkravet for udspredning af husdyrgødning på svinebrug må højst udgøre 1,4 dyreenheder pr. ha. pr. planperiode. Kravet til harmoniareal er hermed opfyldt. Det skal tilføjes, at det er Plantedirektoratet som administrerer og fører tilsyn med reglerne vedrørende kravet til harmo-niareal.

Udbringningsarealerne afvandes via søer til Gudenåsystemet og til Randers Fjord. Tilførslen af næringsstoffer til fjorden bør ikke øges, og søerne er følsomme for yder-ligere tilførsel af fosfor. Det er i VVM-redegørelsen beregnet, at projektet giver en merbelastning på ca. 100 kg N/år til Randers Fjord. Fosforbalancen for ejendommen viser et overskud på 4,5 kg P/ha/år på ejende og forpagtede arealer, medens der på aftalearealerne er bereg-net et overskud på 0,8 kg P/ha/år. For at hindre øget belastning af søerne og Randers Fjord stilles der vilkår om maksi-mal tilladelig kvælstofudvaskning, og vilkår om fosforbalance. For at eliminere merbelastningen af kvælstof til Randers fjord indgår der i projektet, at der udover det lovpligtige areal med efterafgrøder etableres yderligere 20 ha med ef-terafgrøder. Eventuelt kan det med tiden dokumenteres, at andre tiltag/optimering kan have samme effekt som efterafgrøderne. Med baggrund i den ansøgte produktion sammenholdt med VVM-redegørelsen vur-derer Kjellerup kommune, at der ikke er belæg for at stille yderligere skærpede vilkår

72

72

for produktionen - udover vilkår for maksimal tilladelig kvælstofudvaskning og fosfor-balance - med hensyn til yderligere beskyttelse af naturarealer, overfladevand og grundvand udover de nuværende lovgivningsmæssige krav indenfor området. Gen-nem udarbejdelse af årlige mark- og gødningsplaner vurderes det. at den gældende lovgivning omkring udbringning og fordeling af husdyrgødning varetages på en hen-sigtsmæssig måde.

9.3 Støj

Støj fra produktionen kan bl.a. stamme fra transport, fremstilling af foder og fra ventilations-anlæg.

Transport:

Støj fra transport kan forekomme fra lastbiler med foder, råvarer såsom korn og soja-skrå, samt mineraler og vitaminblanding. Der vil afhentes slagtesvin og søer hver uge til slagteriet. Derudover vil der blive afhentet smågrise hver anden uge. Transport af gylle vil være minimal, da gyllen pumpes ud til de eksterne gyllebeholdere, så trans-port på vejene mindskes omkring ejendommen. Fremstilling af foder: Fremstilling af foder foregår i foderlade ved den eksisterende slagtesvinestald, hvor foderet så pumpes op til det ny soanlæg. Foderfremstilling foregår i lukket bygning. Støj vil primært komme fra møllen, samt fra kompressorer, som anvendes i forbindel-se med fodringen. Foderfremstilling sker dagligt med typisk samlet varighed på 3 til 4 timer.

Ventilationsanlæg: Alle staldafsnit ventileres mekanisk. Eftersom der er ventilatorer i ventilationsafkast, kan der observeres støj fra disse i nærheden af staldene. Støjniveauet vil dog være minimalt, da motorerne i ventilatorerne er placeret i den nederste del af afkastene. Nærmeste nabo er placeret ca. 538 meter fra staldanlægget, hvor det vurderes, at der ikke kan opserveres støj. Ventilationsanlægget vil køre hver dag året rundt. An-

73

73

lægget vurderes at kunne overholde de generelle støjgrænser, målt ved nærmest na-bo. Der vil være 19 ventilationsafkast fra det nye staldanlæg.

Da der er en stor afstand til de omkringboende forventes udvidelsen ikke at give an-ledning til yderligere støj fra ventilationsanlæg og foderfremstilling, der kan være til gene for omkringboende. Ud fra de forudsætninger, der ligge til grund for ansøgningen, vil antallet af transpor-ter på grund af omlægninger i produktionen stort set ikke øges i forbindelse med ud-videlsen. Udvidelsen forventes derfor ikke at ville give anledning til en øget støjbe-lastning fra transport. Med ejendommens placering forventes det dog ikke at medføre større støjgener for omgivelserne.

Kjellerup kommune bekendt har der ikke været klaget over støj fra ejendommen. Men det er efter Kjellerup kommunes vurdering rimeligt, at sikre de omkringboende mod væsentlige støjgener ved at stille vilkår til den maksimalt tilladte støjemission. Med overholdelse af de i miljøgodkendelsen fastsatte grænser for støj vurderes det, at udvidelsen ikke vil medføre støjgener for omkringboende.

9.4 Transport I forbindelse med den miljøtekniske redegørelse er der lavet en opgørelse af trans-porter til og fra ejendommen. Af opgørelsen fremgår, at transporter reduceres fra 253 til 250 transporter årligt. Baggrunden for at der ikke sker en stigning i antallet af transporter skyldes, at gyllen vil blive pumpet ud til eksterne gyllebeholdere. Herved vil der ikke forekomme trans-port af gylle på den fælles/private vej. Derudover er der opført et nyt maskinhus på Astrupvej 18, hvor man i nudriften anvender maskinhuset på Ansvej 29 til opbevaring

74

74

af maskiner. Efter opførelse af det nye maskinhus vil trafikken i forbindelse med ma-skinhuse på Ansvej 29 bortfalde. Der er fremkommet indsigelser i idé fasen mod det påtænkte projekt. Af 2 indsigelser fremgår, at der er bekymring om en øget belastning af den fælles/private vej. Set i forhold til beboerne på Astrupvej10, vurderer ansøger, at den fælles/private vej med gammel asfalt den gamle Vinderslevvej, som er blevet nedlagt. Efter nedlæggel-sen overtog beboerne vejen af kommunen og dermed også vedligeholdelsen af den. Allerede på dette tidspunkt var vejen slidt. I vejen er der kørespor, hvilket skyldes den færdsel, der har været på vejen gennem tidens løb, samt det akseltryk der er på nuti-dens lastbiler. Vejkassens bæreevne vurderes ikke at være god nok, så ejer foreslår, at vejen etableres til grusvej, som den resterende vej er. Derved kan der blive en vej med det rigtige fald, så vandet vil kunne løbe fra. Ejendommen Astrupvej 16, der er beliggende i svinget, har ligeledes indgivet indsi-gelser. Her foreslår ansøger, at svinget rundt huset udbedres, så tung trafik ikke kommer så tæt på huset og haven. Da antallet af transporter ikke vurderes at øges i forbindelse med projektet, vurderer Kjellerup kommune, at forhold vedr. transport til og fra ejendommen ikke vil give an-ledning til øgede væsentlige miljømæssige gener for de omkringboende. For at mind-ske eventuelle gener er der i miljøgodkendelsen fastsat vilkår for transport. Vurderin-gen er under forudsætning af, at anden lovgivning (færdselslovgivningen, Lov om of-fentlige og private veje m.v.) overholdes, herunder at der forinden evt. vejforlægning skal indhentes tilladelse hos vejmyndigheden, og at der er opnået enighed blandt de vejberettigede mht. til vedligeholdelsen. 9.5 Lugt

75

75

Forhold som kan have betydning for lugtemissionen kan være arten, antallet, størrel-sen af dyr, staldindretning, ventilationsanlæggets udformning, belægningsgrad, strø-else, gødningshåndtering, fodring, foder, drikkevandssystem samt hygiejne i stalden. Lugtemission vil hovedsageligt forekomme fra selve staldanlægget og i noget mindre omfang fra gyllebeholderen. Derudover vil der forekomme lugt i forbindelse med ud-bringning af husdyrgødningen, hvilket vil begrænse sig til få dage om året. Der kan således forekomme lugtemission fra følgende kilder: - Staldene via ventilationsafkastene - Gylleudbringning på markerne - Gyllebeholder ved omrøring i forbindelse med udbringning af gylle1 til 2 gange om året Staldanlæg: Der er med udgangspunkt i vejledende retningslinier udarbejdet af Foreningen af Miljømedarbejderne i Kommunerne (FMK, 2. udgave, 2002) foretaget en vur-dering af lugtpåvirkningen. Beregnet geneafstand ved nudrift og ansøgt produktion

Område Beskrivelse af område Genekriterium Geneafstand nudrift (antal meter)

Geneafstand Ansøgt produktion(antal me-ter)

I Boligområde i byzone samt sommerhusområde

1LE/m3 463 m 638 m

II Byzoneområde i øvrigt samt landsby i landzoneområde med ”samlet bebyggelse”

3 LE/m3 261 m 359 m

III Boliger i landzone uden for landsby og uden for ”samlet be-byggelse”

10 LE/m3 147 m 202 m

Lugtemissionen er beregnet som maks. lugtemmission om sommeren med en ude temperatur på 20 grader C. Det er desuden forudsat, at staldlugt emmissionen er mi-

76

76

nimeret ved god hygiejne i form af rene produktionsforhold, og at arbejdsgange tilret-telægges, så dannelse af lugtende stoffer begrænses. Ventilationsluften fra staldene medbringer en given mængde lugt. I staldene mind-skes lugten ved, at jævnligt rengøres, samt at der kører overbrusning en gang i timen. Derudover vil samtlige ventilationsafkast rengøres jævnligt. Lugten fra stalden mind-skes ved at ventilationsafkastene er placeret minimum 1 meter over tagfladen, herved bliver luften opblandet og fortyndet inden den falder ned omkring staldanlægget. Det vurderes ud fra de beregnede genegrænser og faktiske afstande til naboer og byzone, at ingen i området vil blive berørt af lugt fra selve staldanlægget. Det skal dog påpeges, at beregningen er meget teoretisk, og der kan forekomme fak-torer, der kan påvirke genegrænserne i begge retninger, som f.eks. hedebølge eller kraftig vind. Gyllehåndtering: I forbindelse med pumpning af gylle fra stalde til lagertank og omrøring kan der fore-komme lugtgener af forbigående karakter. Udbringning af gylle vil være en lugtkilde. Gyllen vil blive udbragt ved slangeudlæg-ning. Gyllen udbringes 1 til 2 gange om året. Lugtgener i forbindelse med udbringning af gylle vil være begrænset til få dage om året. Eventuelle lugtgener fra opbevaring af gylle i gyllebeholder begrænses ved, at der er flydelag på gyllen. Der etableres flydelag ved hjælp af hexacover flydebrikker, som består af sekskantede plast flydebrikker, der fordeler sig systematisk og dækker gyl-leoverfladen. På gyllen vil der ligeledes forekomme et naturligt flydelag.

77

77

Kjellerup kommune vurderer, at tiltagene for begrænsning af lugtgener og overholdel-se af gældende lovgivning sammenholdt med de vilkår for begrænsning af lugt fra ejendommens produktion minimerer lugtbidraget, således at produktionen kan ske uden at være til væsentlig gene for de omkringboende.

9.6 Støv

Der vil lokalt på ejendommen udledes støv i forbindelse med aflæsning af foderstoffer og i forbindelse med driften af produktionen. Støvet vil primært komme fra ventilationsafkastene. I forbindelse med rengøring mellem hvert hold grise samt ved overbrusning af grisene vil en del af støvet blive bundet. Det forventes, at støvmængden er minimal.

Produktionen vurderes ikke at give anledning til uacceptable støvgener for de omkringboende.

9.7 Fluer og tilhold af skadedyr(rotter m.v.)

Fluer lægger især deres æg i frisk gødning og foderrester. Eventuelle fluegener vurderes at kunne minimeres ved effektiv bekæmpelse og ved renholdelse af stald og bygninger. Generelt gælder det for fluebekæmpelse at god staldhygiejne og effektiv fluebekæmpelse kan mindske eventuelle flueplager fra svineholdet.

På ejendommen bekæmpes fluerne biologisk ved anvendelse af rovfluer.

Der stilles vilkår om, at der på ejendommen skal foretages en effektiv fluebekæmpel-se samt at der skal foretages bekæmpelse af mus og rotter i det omfang, det er nød-vendigt. 9.8 Forebyggelse af risiko for forurening

78

78

Eventuelle uheld i forbindelse med produktionen som f.eks. lækage på gyllebeholder eller opbevaring af sprøjtemidler, olie m.v. kan medføre forurening af grund- og over-fladevand.

Der er i miljøgodkendelsen stillet en række vilkår som tilsammen skal sikre, at forure-ning afværges eller begrænses ved uheld i forbindelse med opbevaring af bl.a. gylle, olie og kemikalier. Blandt andet er der i den eksisterende miljøgodkendelse af de-cember 2004 stillet vilkår om, at olie- og kemikalier skal opbevares inden døre i tætte beholder på fast underlag uden afløb, at der på baggrund af den ene gyllebeholders beliggenhed ned til lavning til Haurbækken med udløb til Hinge Sø stillet vilkår om, at der skal forefindes en detaljeret indsatsplan, der beskriver hvorledes et evt. gylleud-slip kan mindskes. Pumpning af gylle foregår i lukkede rørsystemer. Ved pumpning af gylle anvendes traktorpumpe i stedet for el-pumper, der ikke kan igangsættes ved uheld. Gyllebehol-dere er endvidere underlagt den lovpligtige 10 års beholderkontrol. 9.9 Miljø- og ressourcestyring og renere teknologi

Miljø- og ressourcestyring bygger på en helhedsvurdering ud fra et princip om at stræbe mod renere teknologi i landbrugsproduktionen. Renere teknologi sigter blandt andet på:

• At minimere forbrug af energi, vand og andre råvarer pr. produceret enhed. • At udskifte miljøfarlige stoffer med mere miljøvenlige. • At gøre arbejdsgange og processer mindre belastende for miljøet. Renere teknologi er et bærende element i miljøbeskyttelsesloven. Loven pålægger al-le et ansvar, og som landmand kan man både selv indføre renere teknologi og påvir-ke andre til at indføre renere teknologi ved at stille krav, når der købes ind.

79

79

For at sikre at bedriften udvikler sig i takt med de stigende krav til ressourcebevidst-hed og miljøforhold, er det væsentligt, at foretage en analyse af anvendelsen af res-sourcer i landbrugsproduktionen.

Ressourcestyring: Den påtænkte produktion vil medføre et øget forbrug af el samt af vand. Forbrug af dieselolie og sprøjtemidler forøges ikke i forbindelse med udvidelsen. I soanlægget etableres der det sidst nye ventilationsanlæg, som har et lavt energifor-brug. Ligeledes er bygningerne så tætte, at ventilationen ikke vil skulle køre unødigt grundet falsk luftindtag. Derudover vil pumper og lign. være de sidste nye, som lige-ledes har et lavt energiforbrug. Affald fra ejendommen bortskaffes i henhold til gældende regler. Generelt bør virksomheder registrere forbrug af råstoffer og være opmærksom på mulighed for reduktion af mængderne. I det omfang det er muligt forsøges ressource-forbruget og mænge af affald nedbragt. Der stilles i miljøgodkendelsen vilkår om at føre driftsjournal vedr. forbrug af diverse råvarer for hermed at skabe opmærksomhed på nedsættelse af forbrug og affaldsmængden.

Oplysninger om virksomhedens valg af renere teknologi (bedste tilgængelig teknik):

Der vil forekomme en kontinuerlig ammoniakfordampning fra staldene hele året. Am-moniakfordampningen fra arealerne vil være begrænset til få dage om året lige efter udbringning af gylle. Der vil blive indført følgende tiltag for begrænsning af ammoniakfordampningen samt udskillelsen af fosfor:

80

80

i det påtænkte anlæg etableres der delvis spaltegulv i stedet for fuldspaltegulv. Delvis spaltegulv har en lavere ammoniakfordampning end fuldspaltegulv. Det forudsætter, at der opretholdes en god stihygiejne i staldene, da tilsmudsede over-falder giver en høj ammoniakfordampning og lugtemission fra stalden

der etableres overbrusning i spaltegulvsarealet, så ammoniakfordampning fra

staldene minimeres proteinindholdet i foderet søges hele tiden reduceret og optimeret. Når proteinind-

holdet reduceres vil mængden af overskudsprotein i fæces reduceres – og der-med vil der være mindre kvælstof, der kan fordampe. Reduktion af protein i fode-ret sker dels løbende gennem avlsarbejde (bedre genetik for grisene og bedre fordøjelighed af foderet), og dels ved at syntetiske aminosyrer tilsættes i stedet for råvarer med højt proteinindhold, hvorved proteinindholdet generelt sænkes.

tilsætning af fytase i foderet efter normer fra Landsudvalget for Svin. Grisene vil

herved kunne udnytte fosfor i foderet bedre, og derved udskilles mindre. der etableres flydelag ved hjælp af hexacover flydebrikker samtidig med der vil

være et naturligt flydelag. udbringning af gylle foregår med slæbeslanger

Der er i miljøgodkendelsen af december 2004 fastsat vilkår, om at virksomheden en gang om året skal undersøge mulighederne for at indføre renere teknologi i form af ændrede råvarer, nye metoder eller besparelser på materialer og ressourcer, således at miljøbelastningen nedsættes. Der skal udarbejdes en redegørelse herom. Redegø-relsen skal opbevares på virksomheden i minimum 5 år og skal fremvises til tilsyns-myndigheden, såfremt der anmodes herom.

Endvidere er der i dette tillæg til miljøgodkendelse stillet vilkår om, at virksomheden inden etablering af de nye stalde skal fremvise en redegørelse, der viser, at stalden vil blive indrettet efter principperne om renere teknologi og bedst anvendelige tek-nik(BAT). Redegørelsen skal godkendes af tilsynsmyndigheden.

81

81

10 Samlet vurdering

De hovedhensyn, der har været bestemmende for dette tillæg til miljøgodkendelse, er sikring af omgivelserne mod luftforurening samt støj- og lugtgener, sikring af korrekt affaldshåndtering samt sikre, at arbejdsprocesserne sker ved anvendelse af den re-nest mulige teknologi. Kjellerup kommune vurderer, at der med de stillede vilkår i dette tillæg til miljøgod-kendelse kan foretages en udvidelse af svinebruget som ansøgt og som beskrevet uden at det vil give anledning til væsentlige miljømæssige påvirkninger af det om-kringliggende samfund, herunder omkringboende, drikkevandsbeskyttelsen og na-turarealer.