visp.dk · Web viewlyttetræning bl.a. ved brug af musik, da det ligger på forskellige frekvenser, samt lyttetræning i støj indholdstræning høretaktik hjælpemidler i forbindelse

Delrapport 2

Side 1 af 27

Oversigt over ydelser som ViSP leverer under abonnementet

I denne delrapport 2 indgår en samlet oversigt over alle ViSPs ydelser.

Formål med delrapport 2Oversigten har til formål at skabe overblik over alle ydelser, som ViSP leverer og samarbejder om med vores abonnementskommuner. ViSP har en mindre del af virksomheden som er indtægtsdækket – herunder ansættelse af audiologopæder på sygehusene i Næstved og Slagelse.

StrukturOversigten er inddelt i:

Kort beskrivelse af funktionsnedsættelsen, som er årsag til at borgeren henvender sig Angivelse af specialiseringsniveau på hvilket opgaven løses – jævnfør definition fra Danske Regioner Beskrivelse af nødvendige samarbejdspartnere Opgørelse af antal borgere i forhold til den enkelte ydelse

Tidsestimat er i forhold til forbrug af medarbejderressourcer på de enkelte ydelser.Oversigten følger ViSP´s interne organisering. Det betyder, at den følger tilbuddene i de enkelte afdelinger og fremstår således som en gennemgang af ydelserne:

Høreafdelingen Afdelingen for Læsning, Læring og IT Afdelingen for Hjerneskade og Kommunikation

CI-opererede APD Tinnitus Skelnetræning Meniere Hyperacusis Tegnstøttet kommunikation Tegn Til Tale Justering af høreapparater Pædagogisk justering af

høreapparater Afprøvning af høretekniske

hjælpemidler Kommunikationskurser Døvblinde Job og hørelse Rådgivning/

vejledning/undervisning i forhold til hørevanskeligheder

Høreomsorg Tinnitusinformationsmøder Undervisning af andre

faggrupper

APD ADHD Autismespektrum-forstyrrelser Eksekutive vanskeligheder Specifikke

indlæringsvanskeligheder Generelle

indlæringsvanskeligheder Generelle

indlæringsvanskeligheder i svær grad

Sammensatte funktionsvanskeligheder

Stationære kommunikations-vanskeligheder

Kommunikationsvanskeligheder, børn

Ordblindhed Jobbevarende hjælpemidler

Afasi Dysartri Taleapraksi Kognitive kommunikations-

vanskeligheder Parkinson, kommunikation ALS Løbsk tale Læbe/ganeopererede Mundhuleopererede Sclerose Læsp Snøvl Tracheostomi Stemmevanskeligheder Stammen Laryngectomerede Arbejdsafklarende indsats for

borgere med erhvervet hjerneskade

Neuropædagogisk indsats/Logopædisk indsats

Logopædisk indsats til patienter indlagt på sygehus

Side 2 af 27

Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014

Høreafdelingen

Konsulenterne i Høreafdelingen har som udgangspunkt kandidateksamen i Audiopædi / audiologopædi. Nogle konsulenter er uddannede i tiden før universitetsuddannelserne på disse områder. De har en grunduddannelse og stor erfaring som lærer suppleret med Speciallærer-uddannelsen med speciale i hørenedsættelser og tale- sprogvanskeligheder / læsevanskeligheder.

Nye medarbejdere kvalificeres til at varetage opgaver ved sidemands-oplæring og deltagelse i relevante kurser og faglige netværk. Nye medarbejdere er under oplæring, inden de kan varetage området selvstændigt. Hver enkel ny medarbejder har brug for oplæring på flere områder, så oplæring foregår over en længere periode.

Alle konsulenter deltager i relevante kurser og konferencer, hvor de til stadighed udvikler deres viden sammen med andre hørekonsulenter både nationalt og internationalt.

CI - Cochlear Implant er et avanceret indopereret høreapparat, der giver svært hørehæmmede og døve mulighed for at opfatte lyd.

Undervisningen bygger på - viden om fonemer, sprogets

prosodi, artikulationsmåder og steder og ørets funktionalitet

- lyttetræning bl.a. ved brug af musik, da det ligger på forskellige frekvenser, samt lyttetræning i støj

- indholdstræning- høretaktik- hjælpemidler i forbindelse med CI- den psykologiske side af at have

fået CI

CI-netværkOdense og Gentofte sygehuseHøreklinikker i Regionen

20 borgere0,3 årsværk

APD - Auditory Processing Disorder: Ørerne hører fint, men hjernen ikke forstår, hvad der bliver sagt.(Helt ny diagnose, hvor vi venter antallet af diagnosticerede vil øges)

- Undervisning ud fra en vidensbaseret tilgang med auditiv træning, sproglige ressourcer og metakognitiv træning, hjernens plasticitet.

- høretaktik – særlig med fokus på akustiske forhold og viden

- hjælpemidler i forhold til APD, særligt FM-anlæg

APD-netværk Høreklinikken i Slagelse

1 borger0,05 årsværk

Side 3 af 27


Tinnitus – øresusen, lyd inde i øret, selvom der ikke kommer nogen lyd

- Udredning af den enkeltes specifikke problematikker

Gennemgang af høreprøve, ørets anatomi og nervebaner

Undervisning vha. - den kognitive model- mindfulness- Der gives forståelse og indsigt ved

brug af:det limbiske system og den

neurofysiologiske model- ny forskning inddrages- optimerer viden om sygdommen,

med det mål bedre af kunne forstå og bearbejde den psykosociale side.

- give indblik i sammenhængen mellem stress – søvn – motion – kost – hørelse og tinnitus

- defokuseringsteknikker

Tinnitus-netværkØrelægerHøreklinikkerHøreforeningenPrivate butikker

171 borgere med Tinnitus alene0,5 årsværk

Skelnetræning

- uddybe forståelse for egen funktionsnedsættelse, ved information om denne, samt ørets funktionalitet

- ved lyttetræning i både ro og støj – kan skelneevne optimeres

- kommunikationsstrategier trænes og fokuseret på, ofte sammen med nærmeste pårørende

- høretaktik

Privatpraktiserende ørelægerHøreklinikker i Regionen 3 borgere

0,05 årsværk

Meniere - Svimmelhed, støjoverfølsomhed og nedsat (svingende) hørelse(fortsættes næste side)

(fortsat)

Undervisning i strategier til at håndtere sygdommen, f.eks. ved

- kognitiv arbejdsmetode,- neurofysiologiske

forklaringsmodel,

- elementer fra mindfulness

Privatpraktiserende ørelægerHøreklinikker i Regionen 38 borgere

0,1 årsværk

Side 4 af 27


Meniere - Svimmelhed, støjoverfølsomhed og nedsat (svingende) hørelse

- der arbejdes for at optimere tolerancen for lyd, der opfattes generende. Der er stor risiko for isolation pga. støjoverfølsomheden.

- optimerer viden om sygdommen, med det mål bedre af kunne forstå og bearbejde den psykosociale side.

- følge op på om høreapparatbehandlingen er optimal ved sygdommen, f.eks. programmuligheder og volumenkontrol.

- ofte er der behov for Tekniske hjælpemidler, der fungerer sammen med høreapparatbehandlingen.

- stress, kost, motion og søvn er i fokus og informeres om, da det kan have en forøgelses af sygdommens symptomer.

- informationsaftener

Hyperacisus / støjoverfølsomhednedsat tolerance over for almindelige dagligdagslyde.

- Der arbejdes med strategier, bl.a. den kognitive og den neurofysiologiske model for at mindske de fysiologiske og ofte komplicerede psykosociale følger, og derved modarbejde en negativ spiral.

- undervisning i ørets funktion og forståelse for akustiske forhold

- der arbejdes med lydtilvænningsøvelser og afslapningsøvelser, f.eks. inddrages elementer fra Mindfulness.

Privatpraktiserende øre-LægerHøreklinikker i Regionen


Tegnstøttet

Til borgere der enten venter på at få CI eller grundet alder / medicinske årsager ikke kan få det.

Side 5 af 27


kommunikation (TSK)- ikke det samme som døves tegnsprog.Talesproget ændres ikke.

Udbydes på mange niveauer. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med borger og dennes opgivelserTSK fyldte en del mere i undervisningssammenhæng tidligere, men nu hvor CI operationer er blevet mere almindelige er behovet dalet.


Tegn til tale (TTT)

Primært en kommunikationsmetode i forhold til kommunikationsbesværede psykisk udviklingshæmmede og småbørn med tale-vanskeligheder. Kurser for personale – talepædagoger i kommunerne tilbydes ad hoc.

2 kurser for personale0,05 årsværk

Justering af høreapparaterHerunder pæd. sager,(høreprøve og tilpasning af høreapparater på svage borgere, oftest plejehjemsbeboere.)

Ved hjælp af software til computeren til diverse forskellige høreapparater, efterjusteres høreapparaterne, så lydbilledet passer bedre til borgeren. - Der kræves løbende efteruddannelse af personale og opdatering af høresoftwaret på computerne, da udviklingen inden for teknologien går hurtigt. - Der foretages altid otoskopi før en justering. - Et høreapparat forventes at kunne fungere minimum 4 år, hvorfor efterjustering oftest bliver nødvendigt.

Høreklinikker i Regionen Høreomsorg i kommunerne/plejepersonale


På baggrund af uddybende samtale om borgers hørevanskeligheder i dagligdagen gennemgås høreapparatets øvrige muligheder, f.eks. ændring af programmer.

Side 6 af 27


Pædagogisk justering af høreapparater

Samtalen fører ofte til undervisning i basal høretaktik, kendskab til eget høretab/skelnetabs betydning. Tilvænningsproblematikker med høreapparaterne og gennemgang af vedligeholdelse og rengøring er implicit.Ved hjælp af software til computeren, efterjusteres høreapparaterne, så lydbilledet passer bedre til borgeren. Der kræves løbende efteruddannelse af personale og opdatering af høresoftwaret på computerne, da udviklingen inden for teknologien går hurtigt. Der undervises undervejs i høreapparatets funktioner.


Afprøvning af høretekniske hjælpemidler

Udredning for at afdække behovet- ICF inspireret, hvorefter der

foretages afprøvning af de relevante hjælpemidler, efter §112.

- afprøvningen sker ofte ved tilkobling til høreapparater via software i computeren.

- på baggrund af udredning og afprøvning kan der sendes en ansøgning på borgerens vegne til kommunen.

- undervisning i brug af hjælpemidlet.

- give øvrige gode råd til kommunikation i det daglige liv, høretaktik.

Landsdækkende netværkTeknikere – med faglig indsigt. 640 borgere

0,8 årsværk

Kommunikations-

Undervisningens mål er at øge indsigten i høretabet og de øvrige forhold, som påvirker hørehæmmedes og pårørendes kommunikation og mestring, herunder:- gennemgang af eget høretab og

Side 7 af 27


undervisning (på hold og individuelt)

skelnetab samt betydningen af dette

- almindelige psykiske reaktioner på høretab og håndtering af disse

- betydningen af lydforhold og bevidstgørelse af korrekt placering

- undervisning i personlige strategier for både den hørehæmmede og den pårørende


Døvblinde

Der ydes rådgivning og vejledning til døvblindblevne i tæt samarbejde med Synscentralen.

- tæt opfølgning på om høreapparaterne er optimale, borgers situation taget i betragtning

- der ydes undervisning og supervision til kontaktpersoner til døvblinde.

- der informeres om relevante høretekniske hjælpemidler – med mulighed for afprøvning.

Synscentralen - netværkHøreklinikker i regionenPrivate butikkerPuljeørelæger


Job og hørelse hvor høreproblemerne relaterer sig til / påvirker erhvervsevnen eller giver egentlige problemer med at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet.(fortsættes næste side) (fortsat)Job og hørelse

Koordinerende instans, samle viden om og til sagen, have støttende og afklarende samtaler med borgeren – samt at lave oplæg til sagsbehandler på Jobcentret, audiologisk afdeling mv. Ofte ret komplekse sager, hvor der ofte optræder en psykisk overbygning. Langvarige sager, hvor Høre- og specialkonsulenten ofte er eneste ”gennemgående figur”.


Rådgivning og undervisning vedr. hørevanskeligheder til

Høreafdelingen har telefontid/træffetid og indkald dagligt, hvor hørekonsulenter 1,55 årsværk

Side 8 af 27


borgere, pårørende og samarbejdspartnere

svarer på spørgsmål/aftale det videre/klarer lettere hørerelaterede opgaver.

Høreomsorg et tilbud til borgere, der ikke selv kan klare den daglige vedligeholdelse og betjening af høreapparatetTilkøb Vordingborg og Næstved Kommune

Undervisning af personale i ældre plejen. Skift af slange og filtre. Betjening og vedligeholdelse af høreapparater. Henvisning til anden hjælp efter behov.

481 borgere1.5 årsværk

Tinnitus-informationsmøder

4 gange årligt inviterer ViSP borgere til informationsmøder

Ca 100 borgere0,1 årsværk

Undervisning og rådgivning af andre faggrupper

Give en grundig forståelse og sikre kendskab til:

- ørets anatomi, - livet som hørehæmmet – baseret

på faktuelle under-søgelser/forskningsresultater

- høresystemet- f.eks. hvor man skal henvende sig.

- give øget kendskab til god kommunikation

- de fagspecifikke områder uddybes.

0,1 årsværk

Afdelingen for Læsning, Læring og IT

Specialundervisningskonsulenterne i Afdelingen for læsning, læring og IT har som udgangspunkt en læreruddannelse og PD i specialpædagogik/en speciallæreruddannelse - evt. suppleret med en kandidatuddannelse eller masteruddannelse inden for relevant faglighed. I Uddannelsesteamet har alle konsulenter en uddannelse i at undervises voksne ordblinde.

Nyansatte introduceres ved sidemandsoplæring og kollegial supervision samt eventuelt efteruddannelse. Generelt er vidensdeling, kollegial supervision og interne kurser er en væsentlig faktor i den løbende kompetenceudvikling og tværgående faglighed. I IKT-teamet er tværfaglig viden på et moderat specialiseret niveau om de enkelte funktionsnedsættelser en

Side 9 af 27


forudsætning for IKT-opgaveløsning på højt specialiseret niveau

Alle konsulenter deltager i relevante netværk, kurser og konferencer, hvor de til stadighed udvikler deres viden sammen med andre konsulenter både nationalt og internationalt.

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder)

ADHD er en opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse. Hos voksne ændrer hyperaktiviteten sig ofte til indre uro og rastløshed.

For en voksne med ADHD vil opgaver, der kræver overblik, let blive uoverskuelige

- Specialpædagogisk udredning/kognitiv screening

- psykoedukation- individuelt tilrettelagt

undervisning i kognitive gruppeforløb med fokus kompensering /redskaber til struktur og øget opmærksomhed, hukommelses- og kommunikationsstrategier

- specialpædagogisk rådgivning og vejledning

- kompenserende hjælpemidler (kognitive hjælpemidler)

- supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning

- deltagelse i netværkssamtaler

- brobygning til uddannelser og job

- kognitiv coaching

Kognitiv coaching har afsæt i indlæringspsykologi og kognitiv terapi. Kognitiv Coaching er en veldokumenteret metode til at bevidstgøre og udvikle mennesker mentalt. En metode der tilsikrer, at tanker, følelser og adfærd arbejde for, og ikke imod, personen i forhold til personens mål.

- Mentorer og § 85-ansatte støttepersoner- uddannelsesinstitutioner- produktionsskoler- jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning- distriktpsykiatrien- (Neuro)psykologerinteresseorganisationer - borgerens netværk- visitatorer- arbejdsgivere


(0,4 årsværk)

ASF (autismespektrum-forstyrrelser)(fortsættes næste side)

(fortsat)

ASF (autismespektrum-forstyrrelser)

Hovedsymptomet er vanskeligheder med socialt samvær og kontakt med omgivelserne.

Ved Aspergers syndrom eller ASF, hvor der ikke er tale om mental retardering:- Specialpædagogisk udredning/kognitiv screening - psykoedukation- individuelt tilrettelagt undervisning i kognitive gruppeforløb med fokus kompensering /redskaber til struktur og øget opmærksomhed, hukommelses- og kommunikationsstrategier- specialpædagogisk rådgivning og vejledning- Supervision af undervisere på

- Mentorer, § 85-ansatte og andre støttepersoner- Uddannelsesinstitutioner- Produktionsskoler- Jobcentre - Ungdommens uddannelsesvejledning- Distriktspsykiatrien- (Neuro)psykologer- Interesseorganisationer - Borgerens netværk- Visitatorer- Arbejdsgivere, mentorer, §85-ansatte og andre støttepersoner


Side 10 af 27


Ved Aspergers syndrom optræder der ikke generel forsinkelse i den sproglige eller kognitive udvikling. Mennesker medAspergers syndrom udvikler ofte ledsagende psykiatriske komplikationer, herunder ADHD, OCD og depression.

uddannelsesstederne medudgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning- Deltagelse i netværkssamtaler

- Generelt: Kompenserende hjælpemidler (kognitive hjælpemidler)

- Uddannelsesinstitutioner- Produktionsskoler- Jobcentre - Ungdommens uddannelsesvejledning- Distriktspsykiatrien- (Neuro)psykologer- Interesseorganisationer - Borgerens netværk- Visitatorer- Arbejdsgivere

Eksekutive vanskelighederDe eksekutive funktioner er hjernens overordnede kontrollerende og styrende funktioner. De eksekutive funktioner medvirker til at skabe sammenhæng i de samlede aktiviteter, og de bruges i forbindelse med aktiv og ny problemløsning.De eksekutive funktioner indebærer evnen til planlægning og kontrol af adfærd og handlinger, dømmekraft, fleksibilitet i tankegang, at ændre strategier samt løbende at justere egen adfærd.

- specialpædagogisk udredning/kognitiv screening (evt. teorihenvisning)

-psykoedukation- individuelt tilrettelagt kognitive

gruppeforløb, sammensat ud fra den enkeltes muligheder for at profitere af undervisning i gruppen




- deltagelse i netværkssamtaler

Kognitiv Coaching


- Mentorer og § 85-ansatteog andre støttepersoner

- uddannelsesinstitutioner- produktionsskoler- jobcentre - ungdommens

uddannelsesvejledning- distriktpsykiatrien- (Neuro)psykologerinteresseorganisationer - borgerens netværk- visitatorer- arbejdsgivere

78 borgere 0,3 årsværk

(0,8 årsværk)

Specifikke indlæringsvanskelighederSpecifikke indlærings-vanskeligheder kan eksempelvis være ordblindhed og sproglige vanskeligheder som Specific

- Specialpædagogisk udredning/udredning for sproglige

vanskeligheder (impressive og ekspressive)

- Undervisning i:-fonologi (sprogets lydsystem) -morfologi/syntaks (de grammatiske

regler for bøjninger og ordstilling) -semantik (sprogets betydning)-pragmatik (sprogets anvendelse

i sociale kontekster)

Ordblindescreening og – udredning efter FVU-loven

OrdblindeundervisningHensyntagende undervisning i matematik og/eller engelsk

Hensyntagende danskundervisning

- Mentorer, § 85-ansatte og andre støttepersoner


uddannelsesvejledning- (Neuro)psykologerinteresseorganisationer - borgerens netværk

23 borgere

Ordblindeundervisningen er efter statstakst og medregnet under ”Ordblindhed” 0,2 årsværk

Side 11 af 27


Language Impairment (SLI)/dysfasi (vanskeligheder der ofte optræder komorbidt). Det kan også være følge af en hjerneskade, medfødt eller erhvervet.

Undervisningen tilbydes eventuelt indledningsvis som afdækkende eneundervisning og derefter på små hold.

- Supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning

- Deltagelse i netværkssamtaler

- visitatorer- arbejdsgivere

(0,21 årsværk)

Generelle indlærings-vanskeligheder, det inferiøre område (IQ fra 70-85)

(fortsættes næste side)

(fortsat)

Generelle indlærings-vanskeligheder

Specialpædagogiks udredning (kognitiv screening, Raven, udredning for sproglige vanskeligheder)

Afdækkende eneundervisning

Kompenserende undervisning som eneundervisning og holdundervisning.

Afprøvning og undervisning i kompenserende hjælpemidler

- Supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning


Hensyntagende dansk og matematik

Kognitiv Coaching


- Mentorer, § 85-ansatte og andre støttepersoner

- sociale virksomheder og STU-uddannelser


uddannelsesvejledning- (Neuro)psykologerinteresseorganisationer - borgerens netværk- visitatorer- arbejdsgivere


(0,25 årsværk)

Generelle indlæringsvanskeligheder i svær grad

IKT-hjælpemidler PAS-screening (pædagogisk analysesystem) med henblik på pædagogiske anvisninger og supervision

Understøttelse af læring

Mentorer og § 85-ansatte støttepersonersociale virksomheder og STU-uddannelserproduktionsskolerjobcentre ungdommens uddannelsesvejledning

18 borgere 0,22 årsværk

(0,11 årsværk)

Side 12 af 27


samt kompenserende undervisning i praktisk fællesskab (situeret læring)

(Neuro)psykologerinteresseorganisationer borgerens netværkvisitatorerarbejdsgivere

Sammensatte funktions-vanskeligheder: - Vanskeligheder der optræder komorbidt, eksempelvis ADHD og ordblindhed, ordblindhed og talevanskeligheder- Der er tale om to eller flere funktions-vanskeligheder, der optræder hos samme borger, for eksempel svære læsevanskeligheder i sammenhæng med sociale, psykiske og/eller kognitive vanskeligheder

- Specialpædagogisk udredning/kognitiv screening

- afdækkende eneundervisning- psykoedukation- individuelt tilrettelagt

undervisning i kognitive gruppeforløb med fokus kompensering /redskaber til struktur og øget opmærksomhed, hukommelses- og kommunikationsstrategier





- Hensyntagende undervisning på små hold

- Kognitiv Coaching


- Mentorer, § 85-ansatte og andre støttepersoner- uddannelsesinstitutioner- produktionsskoler- jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning- distriktspsykiatrien- (Neuro)psykologerinteresseorganisationer - borgerens netværk- visitatorer- misbrugskonsulenter- arbejdsgivere


(0,9 årsværk)

Stationære kommunikations-vanskeligheder, voksne,(Hjælpemidler efter Servicelovens § 112 og 113) som er forårsaget af eksempelvis:- afasi/dysartri- svær ordblindhed eller andre svære læse- og skrivevanskeligheder- CP (Cerebral parese/spastisk lammelse)- ALS (Amyotrofisk Lateralsclerose)- Andre bevægelseshandicap

- Udredning af hvilket hjælpemiddel, der kompenserer borgeren i forhold til kommunikationsvanskelig-hederne – der anvendes både høj- og lavteknologiske hjælpemidler.

- afprøvning af og instruktion i hjælpemidlet

- instruktion og undervisning af pårørende og relevant fagpersoner.

- anbefaling af hjælpemidler til bevilling (Billigst og bedst egnet)

Teknisk support Tværfagligt samarbejde internt og eksternt

- opholdssteder/døgntilbud- borgerens netværk- visitatorer- regionale og nationale

netværk- jobcentre- folkeskoler- STU-uddannelsessteder


(2,75 årsværk)

Side 13 af 27


Kommunikations-vanskeligheder, børn(primært folkeskoleloven)

- Rådgivning og vejledning i børnehaver og folkeskolen (fra barnet er 2 år og 9 måneder) i forhold til høj- og lavteknologiske kommunikationshjælpemidler.

- kort afdækning af hvilke hjælpemidler, det er relevant, skolen indkøber til et bestemt barn. Evt. kortere udlån af hjælpemidlet.

- generel rådgivning og vejledning i forhold til teknologiske hjælpemidler på folkeskoler.

- Folkeskoler- kommunale ergoterapeuter

mv.- PPR- forældre


Stationære kognitive funktionsnedsættelserSom eksempelvis ved:- Udviklingshæmning- hukommelsesvanskelig-heder- udviklingsforstyrrelser

- Udredning af hvilket kognitivt hjælpemiddel, der kompenserer borgeren i hverdagen

- undervisning i brugen af det kognitive hjælpemiddel

- Kommunale visitatorer- jobcentre- mentorer, § 85-ansatte og

andre støttepersoner- arbejdsgivere- sociale virksomheder


Ordblindhed(Statsligt finansieret)

- screening og udredning for ordblindhed

- ordblindeundervisning efter FVU-loven, herunder undervisning i brug af læse- og skrivekompenserende hjælpemidler

- hensyntagende ordblindeundervisning i matematik og engelsk

- VUC (driftsherre på den statsligt finansierede ordblindeundervisning)

- produktionsskoler- erhvervsskoler- jobcentre- UU-vejledere- øvrige tilbud på ViSP

106 borgere4 årsværk

Jobbevarende hjælpemidler

- Udredning for hvilke hjælpemidler, der kan kompenserer borgere i job, så jobbet kan bevares (Lov om aktiv beskæftigelse)

- Teknisk support JobcentreArbejdsgivere


Side 14 af 27


(0,05 årsværk)

Tilkøb af en halv stilling til Næstved Kommunes særligt tilrettelagte uddannelser til unge med særlige behov USB/STU

- høre- og talepædagogisk bistand- IKT-udredning og -undervisning- PAS-udredninger- deltagelse i STU-netværk og –

nævn- vejledning og rådgivning samt

kurser i forhold til tale- og hørevanskeligheder

- hensyntagende undervisning

- vejledning og rådgivning i forhold til andre uddannelser

- Handicap og -psykiatriforvaltningen- Børn og ungeforvaltningen- UU-specialvejledere- Næstved Sociale virksomhed og andre udbydere af USB/STU- Distrikspsykiatrien

0,5 årsværk

Andre tilkøb - IKT-pgaver efter servicelovens § 112 eller LAB i forhold til udenkommunale borgere

- kurser

- IT-rygsækundervisning- Undervisning af anbragte

børn0,5 årsværk


Afdelingen for Hjerneskade og Kommunikation

Konsulenterne i Afdelingen for Hjerneskade og Kommunikation har som udgangspunkt bachelor-/kandidateksamen ilogopædi/audiologopædi eller PD-uddannelse i specialpædagogik med speciale i tale- sprogvanskeligheder eller neuropædagogik, speciallæreruddannelsen med speciale i tale- sprogvanskeligheder. To konsulenter er hhv. master i specialpædagogik og rehabilitering. Ligeledes er ansat ergoterapeut, fysioterapeut og neuropsykolog.

Nye medarbejdere kvalificeres til at varetage opgaver ved sidemands-oplæring og deltagelse i relevante kurser og faglige netværk. Nye medarbejdere er under oplæring, inden de varetager et område selvstændigt, som del af de specialiserede faglige miljøer.Alle nye medarbejder deltager i oplæring på flere områder, så oplæring foregår over en længere periode.

Alle konsulenter deltager i relevante efteruddannelsesforløb, udviklingsprojekter, kurser og konferencer, nationalt og internationalt.

Afdelingen er organiseret i fagteams, således at hvert team repræsenter et primært speciale og med beslægtede subspecialer.

Formålet med et specialpædagogisk tilbud er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af en borgers funktionsnedsættelse. Alle tilbud tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens forudsætninger og behov. Tilbuddet kan fx tilrettelægges som ene-undervisning og/eller hold-undervisning samt rådgivning og vejledning. I både ene- og gruppeundervisningsforløb arbejdes der med individuelle mål.

Side 15 af 27


Afasi Vanskelighederne er afsproglig karakter og kan omfatte problemer med- sprogproduktion - sprogforståelse- læsning og læseforståelse- skrivning og stavning- regning og talforståelse

Årsag til vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser- apopleksi

(blødninger eller blodpropper i hjernen)

- traumer (trafikuheld, fald, vold)

- sygdomme i hjernen(fortsættes næste side)

Afasi (fortsat)

- iltmangel

Sproglig udredning af borgeren vedbl.a. en eller flere af følgende testsi henhold til nationale retningslinjer i ”Vejledninger i udredning” udarbejdet af Danske Tale-Høre-Synsinstitutioner, 2007:- WAB (Western Aphasia Battery)- MAST (Mississippi Aphasia Screening Test)- PALPA (Psycholinguistic Assessments of

Language)- CETI (The Communicative Effectiveness

Index)- MAVS (Mobilisering af verber og

substantiver)- HAST (Haukeland-afasi-screeningtest)- A91 (Dansk Afasiundersøgelse 1991)

Undervisningen kan omhandle eteller flere af følgende områder:- psykoedukation (information om

hjerneskaden og følgerne heraf)- forbedring af den kommunikative - evne ved hjælp af kompenserende

strategier- forbedring af de sproglige

funktioner ved hjælp af: - MODAK (Modalitetsaktivering) - MIT (Melodic-Intonation-Therapy) - CILT-inspireret Undervisning (Constraint-induced- Language-Therapy)- kommunikation ved hjælp af SCA-

metoden (Supported Conversation for Adults with Aphasia)

Sygehuse

Genoptræningen

Hjerneskadegenoptrænings-centre (fx Kildebo)

Privatpraktiserende læger

Plejecentre/plejepersonale

Hjerneskadekoordinator

Hjerneskadefora

§85 neuroteam

Jobcenter

Synscentralen

Arbejdsgiver

Uddannelsesinstitutioner

Mentorer


DysartriVanskelighederne viser sig ved nedsat motorisk kontrol af taleorganerne og kan omhandle- upræcis/utydelig udtale- problemer med at regulere

Sproglig udredning af borgeren vedbl.a. en eller flere af følgende tests i henhold til nationale retningslinjeri ”Vejledninger i udredning” udarbejdet af Danske Tale-HøreSynsinstitutioner, 2007:- TDU (Talepædagogisk dysartri udredning)

Sygehuse

Genoptræningen



Side 16 af 27


stemmestyrke- ændret stemmeklang- problemer med at

koordinere vejrtrækning og tale

- snøvlende tale- ændret taletempo- monoton stemmeføring- urytmisk tale


(blødninger ellerblodpropper i hjernen)


- sygdomme i hjernen- iltmangel

Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder:- psykoedukation (at lære at forstå

hjerneskaden og dens følger for talefunktionen)

- råd og vejledning i forhold til den forandrede taleevne med henblik på at optimere kommunikationen

- målrettet undervisning i forhold til at forbedre:

- artikulation- vejrtrækning- stemmeføring- taletempo- talemelodi og betoning- regulering af lydstyrke og

tonehøjde


Bosteder


Hjerneskadefora

§85 neuroteam

Jobcenter

Synscentralen

Arbejdsgiver


Mentorer


TaleapraksiEr karakteriseret ved nedsat evne til at programmere taleorganerne til at producerede ønskede sproglyde. Problemet viser sig ved manglende evne til at igangsætte ord eller til atforetage et ”villet” skift mellem sproglydene i et ord. Der ses ofte flere ”tilløb” til ordmobiliseringen, og evnen til at fremkalde et ord kan være meget svingende.

Årsag til vanskelighedernedækker bl.a. over følgende diagnoser- apopleksi

(blødninger ellerblodpropper i hjernen)

- traumer (trafikuheld, fald,

Udredning af talevanskelighederne ved hjælp af - hierarkiske ordlister - SpAT (Sprechapraxietherapie)

afdækning af artikulationsrelevant mundmotorik og lydsyntese-evne

Da taleapraksi oftest ses i forbindelse med afasi, vil undervisningen tit være en del af afasiundervisningen (se ovenstående). Der vil ligeledes blive arbejdet med:- psykoedukation - med henblik på

bedre at kunne forstå og håndtere den nye livssituation efter hjerneskaden.

- råd og vejledning i forhold til at forbedre kommunikationen, samt at inddrage kompenserende strategier.

Sygehuse

Genoptræningen





Hjerneskadefora

§85 neuroteam

Jobcenter

Synscentralen

Arbejdsgiver


Optræder ofte sammen med afasi

Side 17 af 27


vold)- sygdomme i hjernen- iltmangel

I det målrettede arbejde medtaleapraksien inddrages ofte:- MIT (Melodic-Intonation-Therapy)- mundmotoriske øvelser med

henblik på at forbedre evnen til sikker placering af læber og tunge til artikulationen

- SpAT-metoden (Sprechapraxietherapie), som inddrager mundbilleder, håndtegn og verbale instruktioner til at opnå en automatisering af sproglyds-produktionen

- Artikulationsøvelser


Mentorer

Kognitive kommunikations-vanskelighederVanskelighederne ses oftest som nedsat- opmærksom- indlærings- og

hukommelsesfunktion- overblik og planlægningDerudover- følelsesmæssige ændringer

(fx øget angst, irritation, temperament)

- personlighedsmæssige ændringer (fx øget temperament)

- sociale vanskeligheder- manglende indsigt og

erkendelse af egen situation- øget træthed

Specialpædagogisk udredning med fokus på ressourcer og begrænsninger.

Der undervises i psykoedukation, for at opnå indsigt i og forståelse af egen situation, samt hvilken betydning følgerne kan have i hverdagen og på arbejdsmarkedet.

I gruppeundervisning, hvor den ramte møder andre i lignende situation arbejdes der med:Erkendelse af egne situation.Opmærksomhed og hukommelseTræthed/energiÆndret personlighed og livskvalitet

I både ene- og gruppeundervisningsforløb arbejdes der med egne mål.

Træning og kompensation af de kognitive vanskeligheder er centralt,

Sygehuse

Genoptræningen





Hjerneskadefora

§85 neuroteam

Jobcenter

Synscentralen

Arbejdsgiver



Side 18 af 27



(blødninger eller blodpropper i hjernen)


- sygdomme i hjernen - iltmangel

så både dagligliv og arbejdsliv klares med hensigtsmæssige strategier.

Mentorer

Parkinsons sygdom,KommunikationsvanskelighederVanskelighederne ses oftest som - utydelig udtale- svag, monoton stemmekraft- aftagende stemme- monotont stemmeleje- hæs, luftfyldt eller

skurrende stemme- korte, hurtige talefremstød - tøven eller besvær med at

sætte stemmen i gang

Parkinsons sygdom skyldes tab af dopaminproducerende nerveceller i nervesystemet – hjernestammen.

Parkinsons sygdom er en progredierende lidelse.

Udrednings- og testmateriale- LPU (Logopædisk Parkinson Udredning)

Undervisningen omhandler- indføring i talens og stemmens

funktioner samt sygdommens indvirkning på samme

- målrettet tale- og stemmeundervisning, herunder kompenserende strategier med henblik på optimal taletydelighed

- på sigt alternative kommunikationsmidler

Sygehuse

Genoptræningen



Hjemmehjælp

§85 neuroteam

Jobcenter

Synscentralen

Arbejdsgiver


Side 19 af 27


ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose),tale – og kommunikations-vanskelighederSygdommen kan begynde med tale, tygge- og synkebesvær (bulbær ALS) eller med svind af muskulatur og spastiske lammelser i arme og/eller ben (spinal ALS)

(fortsættes næste side)

ALS (fortsat)ALS er en sygdom der angriber nerveceller og nervebaner i centralnervesystemet.

ALS er en progredierende lidelse.

Tilbuddet afvikles oftest i borgerenseget hjem.

Undervisningen mål er at sikre kommunikationsevnen, først ogfremmest ved at- vedligeholde talen gennem

vejrtræknings- artikulations- mimiske- og mundmotoriske øvelser

- senere ved hjælp af lav- som højteknologiske hjælpemidler

- Introduktion til et af de føromtalte hjælpemidler finder oftest sted før de faktiske funktionsnedsættelser indfinder sig, for at sikre kommunikationen gennem hele sygdomsforløbet

I undervisningen inddrages de pårørende og evt. hjælpere for bl.a. at støtte og opfordre borgerentil at kommunikere bedst muligt på trods af sygdommen.

ALS-team, Neurologisk afdeling i Roskilde

Rehabiliteringscenteret for Muskelsvind

Kommunerne – herunder bl.a. Hjælpemiddelcentralen, plejepersonale

Pårørende



Løbsk tale,UdtalevanskelighederVanskelighederne ses oftest som- hurtig, stødvis og utydelig

tale- gentagelser af stavelser,

ord og lyde (stammen)- sætninger er uforståelige- sammentrækning af ord- afbrudte sætninger

Ved svære former for løbsk tale kan der være tale om nedsat - opmærksomhed- overblik og struktur

Undervisningen kan omhandle eteller flere af følgende områder:

- regulering af talehastighed- arbejde med bevidsthed og

selvindsigt vha. optagelser i forhold til tempo, taletydelighed og prosodi

- DAF-træning (Delayed auditory feedback)

- evt. mundmotoriske øvelser

Løbsk tale er en kronisk tilstand, hvor borgeren skal lære at forholdesig til den løbske tale, så kommunikationen bliver bedre.

UU-vejledere

PPR

Bosteder

Efterskoler

Uddannelsesinstitutioner4 borgere0,05 årsværk

Side 20 af 27


- koncentration- springende tankegang- evne til at lytte

Læbe-/ganeopererede,UdtalevanskelighederVanskelighederne ses oftestsom - upræcise bevægelser

tunge, læber, gane, - kæbe, kinder eller i en

kombination.

Der arbejdes med taleundervisning/mundmotorik.

Vanskelighederne opstår af medfødte misdannelser af- læben- gummen- ganen

Undervisningen kan omhandle eteller flere af følgende områder:- ”metafonundervisning” i forhold til

brug af fonologiske kontraster

På baggrund af talepædagogens viden om anatomi, fysiologi og artikulation og med udgangspunkt iudredningen af borgerens formåen trænes - mundmotorik- artikulation- lyttefærdighed (med henblik på

selvkorrektion af talen)- kompenserende strategier- formidling af viden om læbe-

ganespalte- rådgivning og vejledning om læbe-

ganespalte

UU-vejledere

PPR

Bosteder

Efterskoler

Uddannelsesinstitutioner3 borgere0,04 årsværk

Mundhule-opererede,udtalevanskelighederTale- og udtalebesvær efterbehandling og fjernelse afcancer i fx - tunge- læber- kind

Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder:- formidle viden om talefunktionen

og om artikulationssteder- bevidsthed/opmærksomhed på

egen udtale- instruktion, funktionstræning,

artikulationstræning, lære

Sygehuse

Genoptræningen


Plejecentre/plejepersonale 10 borgere0,11 årsværk

Side 21 af 27


- gane

Herved kan opstå store vanskeligheder med at kommunikere forståeligt pga.de ændrede forhold i tunge, gane, læber og kinder.

kompensationsstrategier - prosoditræning (talenaturlighed

og forståelighed)- evt. også stemmetræning, hvis

stemmen er påvirket

Arbejdsgiver

Jobcenter

Sclerose, udtalevanskelighederVanskelighederne ses oftest som upræcise bevægelser af tunge, læber, gane, kæbe, kinder eller i en kombination.

Der arbejdes med taleundervisning/motorik

Sclerose er en sygdom i centralnervesystemet, karakteriseret ved inflammation, demyelinisering og degeneration af nervetråde

Sygdommen er kronisk og oftest progredierende

Udredning af udtalevanskeligheder:- TDU (Talepædagogisk dysartri udredning)

Ved sproglige vanskeligheder: - primært WAB (Western Aphasia Battery)

Ved stemmevanskeligheder:- STUAD (Skema til udredning af dysfoni)

Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder:

- opmærksomhedstræning- formidle viden om tale- og

stemmefunktionen- rådgivning og vejledning- instruktion i specifikke øvelser alt

efter begrænsning- funktionsmæssigt, prosodisk- kompensatoriske strategier- hjælpemidler

Neurologisk ambulatorium

Slagelse sygehus

Sclerosehospitalet i Haslev

Privatpraktiserende læge

Arbejdsgiver

Jobcenter 14 borgere0,14 årsværk

Læsp,UdtalevanskelighedVanskelighederne ses oftest som upræcise bevægelser af tunge, læber, gane, kæbe, kinder eller i en kombination.

Der arbejdes medtaleundervisning/mund-

På baggrund af talepædagogens viden om anatomi og fysiologi og elevens formåen trænes tungefunktion med - tungemotoriske øvelser (inspireret

af Daniel Garliner’s MFT, myofunktionel terapi)

- artikulationsøvelser- kompenserende strategier og

UU-vejledere

PPR

Bosteder

Efterskoler

Uddannelsesinstitutioner 4 borgereSide 22 af 27


motorik.

Årsagen er en artikulationsforstyrrelse, derrammer s-lyde og s-lignende lyde. Kan kategoriseres i følgende kategorier

(fortsat)Læsp, Udtalevanskelighed- læsp, der skyldes en perifer

organisk defekt- funktionelt betinget- hørenedsættelse- hypoton muskulatur i

taleorganerne- tandstillingsfejl

lyttetræning med henblik på, at eleven kan korrigere egen tale

- formidling af viden om læsp

0,05 årsværk

Snøvl,UdtalevanskelighederUpræcise bevægelser af tunge, læber, gane, kæbe, kinder eller i en kombination.

Der arbejdes med taleundervisning/mund-motorik

Årsagen er en obstruktion i næsen eller i indgangen til næsen ved polypper. Andre årsager kan være en skæv næseskillevæg eller dårlige pladsforhold i næsehulen

Udredning af ganesejlets funktion(anatomi og fysiologi) og udtalemønster foretages.

På baggrund af talepædagogens viden om anatomi og fysiologi og elevens formåen trænes - ganesejlsfunktion med motoriske

øvelser- artikulationsøvelser- kompenserende strategier - lyttetræning med henblik på, at

eleven kan korrigere egen tale- formidling af viden om snøvl

UU-vejledere

PPR

Bosteder

Efterskoler



Tracheostomi, påvirket talefunktion

Vanskeligt ved at tale og skalevt. lære at tale med en taleventil.

Udredning af artikulationsvanskeligheder og tracheostomiens påvirkning af talefunktion.

Sygehuse

Genoptræningen

Privatpraktiserende læger5 borgere0,06 årsværk

Side 23 af 27


Vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser- irriterede slimhinder i

halsen efter cancer-operation eller strålebehandling

- ulykkestilfælde- andre sygdomme

På baggrund af talepædagogens viden om anatomi og fysiologi samttracheostomi og talekanyle og elevens formåen, trænes den bedstmulige - artikulation og brug af taleventil- kompenserende strategier og

lyttetræning kan anvendes- formidling af viden om artikulation


Arbejdsgiver

Jobcenter

StemmevanskelighederVanskeligheder opleves oftest som- hæshed- stemmetræthed- rømmetrang og hoste- smerter og ømhed i halsen- nedsat stemmestyrke - ændringer i stemmelejet- stemmesvigt- manglende kontrol over

stemmen

Vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser- Afoni- Dysfoni- Persisterende falcet- Noduli- Ødemer- Polyp- Granulomer- Papillomer- Recurrensparese- Spastisk dysfoni- Fonasteni- Cyste og Vocal Cord

Dysfunktion

Udredning af Dysfoni - STUAD (Skema til udredning af dysfoni)

Udarbejdet af arbejdsgruppe nedsat af ATHS’ (Amternes Tale Høre Syn) forankringssted for stemmefagområdet, CSU Roskilde, 3. udgave, juni 2007.

Der arbejdes med fokus på flg. områder:- stemmehygiejne- afspænding/udstrækning- kropsholdning- talerespiration- stemmeøvelser- resonans- artikulation

Foniatrisk Klinik, Køge sygehus

Privatpraktiserende Øre-næse-hals læger

Jobcenter

Arbejdsgiver


Stammen,Udtalevanskeligheder

Undervisningen består af elementer af fluency shaping og modifikation

Regionale stammenetværkUU-vejledere

Side 24 af 27


Forstyrrelse i talerytmen, med ufrivillige gentagelser, forlængelse eller blokering af lyde. Det kan være svært at få ordene frem og talen kan gå helt i stå.

Stammen kan udvikle sig til taleangst og lavt selvværd samt usikkerhed i sociale situationer.

Årsagen til stammen er ikke kendt

(van Riper) elementer fra Mc Guire (specielt vejrtrækningsøvelserne).Der er yderligere fokus på taletempo bløde udtrækninger, fonation med blød ansats, optagelser og spejløvelser, afspænding, mindfulnessinspirede øvelser, DAF-træning (delayed auditory feedback),arbejde med den psykologiske overbygning, samt gradueret eksponering

PPR

Bosteder

Efterskoler



Laryngectomerede(Strubeløse),ingen taleBortopereret strube pga. cancer eller i sjældne tilfælde ulykkestilfælde.

Operationen gør, at borgeren skal trække vejret gennem et åbningshul på halsens forside. En følge heraf er, at borgeren ikke vil være i stand til at tale

ViSP samarbejder med Kommunikationscentret i Roskilde, der løser opgaven omkring de

strubeopererede i hele Region Sjælland.

Tilbuddet kræver høj faglig ekspertise, målgruppen er lille.

For sikring af kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse har ViSP, CSR Roskilde og CSU Slagelse indgået en samarbejdsaftale om varetagelse af tilbuddet.

CSR Roskilde

Jobcentrene kan udover den indsats der hører under abonnementet tilkøbe

Arbejdsafklarende indsats for borgere med en erhvervet hjerneskade

Den arbejdsafklarende indsats er fleksibelt og individuelt tilrettelagt og ViSP tilbyder- et sammenhængende forløb fra

den kompenserende voksenspecialundervisning til det arbejdsafklarende forløb

- iværksættelse af arbejdspraktikforløb i samarbejde med jobcentre og virksomheder

Pårørende

Privatpraktiserende læge

Arbejdsgiver

Jobcenter

Rehabiliteringsteams


(0,25 årsværk)

Side 25 af 27


- rådgivning/vejledning til samarbejdspartnere

- dokumentation af borgerens arbejdsmarkedskompetencer til brug for videre sagsbehandling

- kvalitetssikring af indsatsen ved løbende opfølgning efter endt arbejdsafklaring herunder mulighed for deltagelse i mødet med rehabiliteringsteam

Virksomhedskonsulenter

Mentorer

Kildebo tilkøber

Neuropædagogisk indsatssamtLogopædisk indsats

Varetagelse af den neuropædagogiske og logopædiske indsats til kursister på Kildebo.

Indsatsen indgår i det tværfaglige genoptræningstilbud.

Ligeledes indgår faglig supervision til personale på Kildebo

0,48 årsværk

Region Sjælland tilkøber: Logopædisk indsats til patienter indlagt på sygehus

Indsatsen udføres på hhv.

- Næstved Sygehus, Geriatrisk afdeling

- HAV (Hjerneskadeafsnittet, Vordingborg) Pr. 1. februar 2015 er HAV flyttet til Næstved,

Formålet med aftalen er - at varetage den logopædiske

indsats som led i den tværfaglige behandling på sygehuset

- at afhjælpe eller begrænse virkningerne af den opståede kommunikative funktionsnedsættelse ved at støtte patienten til at opnå den bedst mulige sprog- / tale- og

kommunikationsevne- at igangsætte logopædisk

vurdering og rådgivning i alle relevante sager inden udskrivning og derved medvirke til kontinuitet i det samlede rehabiliteringsforløb

3,5 årsværk

Side 26 af 27


og nye navn er CNN (fortsættes næste side)(fortsat)

(Center for neurorehabilitering Næstved)

- Slagelse Sygehus,Neurologisk afdeling

- Nykøbing Sygehus,Geriatrisk afdeling

- at stille oplysninger om logopædiske vurdering til rådighed for det tværfaglige samarbejde

Indhold og opgaver- at udrede og beskrive patientens

sproglige og talemæssige funktion og funktionsnedsættelse med henblik på at bidrage til en samlet genoptræningsplan.

- at afprøve kommunikationsstrategier og etablere kommunikation med mobilisering af kommunikative ressourcer hos omgivelserne

- at afprøve og etablere kommunikation via IKT- og andet hjælpemidler, hvor det skønnes relevant

- at planlægge og gennemføre undervisning, rådgivning og vejledning på baggrund af ovenstående

- at rådgive og vejlede pårørende- at udarbejde oplæg til visitation til

evt. fortsat logopædisk indsats fra ViSP efter udskrivning

Side 27 af 27

Documents

visp.dk · Web viewlyttetræning bl.a. ved brug af musik, da det ligger på forskellige frekvenser, samt lyttetræning i støj indholdstræning høretaktik hjælpemidler i forbindelse