I flere byggerier har utilstrækkelig beskyt-telse af vindspærrer under opførelsen medført fugtproblemer og skimmelvækst.Hvis en vindspærre gennem længere tid udsættes for fugtbelastning, skal den kunne modstå nedbør indtil facadebe-klædningen er monteret.I modsat fald kan fugten trænge gen-nem vindspærren eller samlinger i vindspærren, vindueshuller og andre udsatte facadedele – og videre ind i den bagvedliggende konstruktion. Her kan opfugtning af organiske materialer, fx et træskelet, medføre skimmelvækst. I erfaringsbladet beskrives, hvor der kræ-ves opmærksomhed ved projektering og valg af vindspærremateriale.Billedet viser en klimaeksponeret vind-spærre inden montering af regnskærm.

IndledningEn vindspærres primære funktion er at beskytte bagvedliggende varmeisole-ringsmateriale mod luftindtrængning, som kan medføre et betydeligt varmetab i den færdige bygning. Vindspærren yder kun begrænset be- skyttelse af konstruktionen imod klima-påvirkninger i byggeprocessen inden montering af facadebeklædning (regn-skærm). Det er derfor vigtigt at overholde producentens oplysninger om tilladelig tid inden montering af regnskærm. Det er damp-/luftspærren [1] på inder-siden af ydervæggen, der skal sikre væggens lufttæthed. Mens de fleste vind-spærrematerialer kan beskytte varmeiso-leringsmaterialet i den færdige bygning, medfører forkert valg af vindspærremate-riale og uhensigtsmæssig montering erfa-ringsmæssigt alvorlige fugtproblemer.Bemærk, at en vindspærre uden regn-skærm yder meget ringere fugtbeskyttel-se af den bagvedliggende væg end kom-binationen af vindspærre og regnskærm.

Lette facadeelementerLette facadeelementer af træ er normalt opbygget efter „to-trins princippet“ – dvs., at der mellem vindspærre og regnskærm er 20–25 mm hulrum, som ventileres til det fri gennem spalter i beklædningen. Herved skabes trykudligning over regn-skærmen, så risiko for vandindtrængning til vindspærren minimeres. Samtidig kan fugt – som indefra diffunderer gennem vindspærren – ledes til det fri. I [2] forklares „to-trins princippet“ (tryk-udligning) og angives spaltedimensioner i facadebeklædningens fuger samt eksempler på detailudformning.

Vindspærrer i facader– materialevalg og afdækning i byggeperioden (21) 131227

FACADEBEKLÆDNINGVINDSPÆRRERMATERIALERFUGTOPSUGNINGBYGGEPROCESSEN

ERFARINGSBLAD

KlimapåvirkningNår vindspærren (ubeskyttet) udsættes for vejr og vind i byggeperioden, skal der anvendes robuste materialer og samlin-ger, som kan modstå påvirkningerne.En vindspærre kan normalt ikke modstå længere tids klimapåvirkninger. Slagregn kan eventuelt trænge direkte gennem vindspærremateriale eller samlinger. Samlinger ved vinduer og døre i facaden er særligt udsatte. Bemærk, at opfugtning af en bagvedlig-gende trækonstruktion kan medføre skjult skimmelvækst (figur 1), som sene-re er bekostelig at udbedre.

MaterialerVindspærrer kan være udført af fx:• fiberarmeret gipsplade med overflade

af fugtimprægneret karton eller overfla-debehandlet glasfibermåtte,

• cementbaseret plademateriale,• magnesiumbaseret plademateriale,• let, bitumenimprægneret pap,• plastbaserede mikrofibermaterialer.

ProjekteringI boksen angives eksempler på diffusions-åbne vindspærrematerialer. I hvert enkelt tilfælde anbefales, at valg af vindspærre suppleres med overvejelser af, om bygge-teknik, konstruktioner og beliggenhed [3] stiller særlige krav til vindspærren, fx:• skivevirkning,• fugtbeskyttelse inden facadebeklæd-

ning (regnskærm) monteres, dvs. sikring af vindspærrens vandtæthed og kapillarsugende egenskaber.

Bemærk, at for CE-mærkede produkter [4] skal de deklarerede egenskaber sva-re til kravene i det aktuelle byggeri. Der

VindspærrematerialerGipsbaserede plader Pladerne tildannes med kniv. Til sam-linger anvendes enten fugebånd [2], Z-profiler eller H-profiler. Papoverfladen er fugtimprægneret, men der kan erfaringsmæssigt forekom- me skimmelvækst, hvis forkert udform-ning af samlingsdetaljer i regnskær-men leder vand ind til pladen (figur 2). Korrekt monteret bidrager vindgips-plader ved skivevirkning til ydervægs-elementets stabilitet.

Uorganiske pladematerialer Pladerne bearbejdes med håndværk-tøj og samles med profiler eller fuge-bånd efter producentens anvisninger.Korrekt monteret kan pladerne ved skivevirkning bidrage til ydervæg-gens stabilitet. Hvor der kan forudses særligt kraftige klimapåvirkninger, er cementbaserede pladematerialer erfa-ringsmæssigt mest modstandsdygtige.

BanevarematerialerBanevarer af plastbaseret mikrofiber-materiale eller bitumenimprægneret pap kan tildannes med kniv, og sam-linger udføres ved overlapning. Banevarer medvirker ikke til opta-gelse af vindkræfter – og derfor heller ikke til bygningens stabilitet. Baneva-rer må af brandtekniske årsager kun anvendes i bygninger med en etage.

skal fx anvendes produkter, som beskre-vet i [5] – blandt andet med dokumenta-tion af vejrbestandighed, vandtæthed og kapillarsugende egenskaber.

Blad131227_Vindspaerrer.indd 1 31/01/14 00.43

© 2

013

- BY

G-E

RFA

sek

reta

riate

t. E

ftertr

yk i

uddr

ag ti

lladt

med

tyde

lig k

ildea

ngiv

else

. BY

G-E

RFA

bla

d (2

1) 1

3122

7

Retningslinjer udstukket af: Byggecentrum Byggeskadefonden Byggeskadefonden vedrø-rende Bygningsfornyelse (BvB) Erhvervs- ogByggestyrelsen Forsikring & Pension Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut

Erfaringsblad udarbejdet af:Bygningsingeniør B.Sc. Peter Thompsonpt@byggeteknik.comBygningskonstruktør Jonas Kolbe jok@byggeteknik.comCivilingeniør Georg Christensengc@byggeteknik.comBygge- og Miljøteknik A/Swww.byggeteknik.com

Henvisninger:1. Dampspærrer i bygninger. byg-erfa

tema [byg-erfa.dk/dampspaerre].2. Vindgips i lette ydervægge – risiko for

fugtskader. byg-erfa (21) 050928.3. Bygninger med udsat beliggenhed – kli-

maskærmens tæthed mod vind, slag-regn og fygesne. byg-erfa (99) 091106.

4. www.byggevareinfo.dk5. Plane plader af fibercement – produkt-

specifikationer og prøvningsmetoder. DS/EN 12467. Dansk Standard, 2012.

6. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012. Energistyrelsen, 2012.

7. Bygningsreglement BR2010. Energistyrelsen, 2010.

8. Fugt i bygninger. SBi-anvisning 224. Statens Byggeforskningsinstitut, 2013.

9. Let byggeri – husk afdækning i bygge-perioden. byg-erfa (99) 021129.

10. Fugtkriterier og risikovurdering – ved nybyggeri og renovering. byg-erfa (99) 121228.

11. Vejledning om håndtering af fugt i byg-geriet. Statens Byggeforskningsinstitut, 2010.

12. Brandklassifikation – det europæiske system og hidtidige danske betegnel-ser. byg-erfa (99) 121231.

13. Vindspærrer og brandteknik.DBI-notat 2014 [byg-erfa.dk/wiki].

Derfor anbefales det, at få relevante oplysninger fra producent/leverandør, fx for hvor lang tid vindspærren kan stå uden facadebeklædning (regnskærm). Herved kan vindspærrens egenskaber sammenholdes med byggeproces og forventet periode mellem montering af vindspærre og regnskærm.Hvis producentens oplysninger om den periode en vindspærre må stå uden regnskærm ikke kan overholdes, skal der etableres midlertidig afdækning.

Bemærk, at der skal foreligge detailteg-ninger, inden montage begyndes.

ByggeperiodenHelt overordnet skal tilstræbes kortest mulig periode, hvor vindspærren er uden en beskyttende regnskærm. Totaloverdækning i byggeperioden yder bedst beskyttelse. Hvis ydervægselementer leveres før montering, anbefales midlertidig afdæk-ning, som angivet i [9]. I [10, 11] gennemgås forholdsregler mod fugtskader i byggeprocessen, fx mod skimmel.Vindspærren skal monteres omhyggeligt med egnet tilbehør til samlingerne. Udsatte konstruktioner – fx tagkanter uden udhæng – kræver midlertidig afdækning under udførelse, og omhyg-gelig fastholdt afdækning, så slagregn ikke trænger ind i vægkonstruktionen. Ved større byggerier er der ofte lang tid mellem montering af ydervægsele-menter og afsluttende regnskærm. Her anbefales, at fx facadeåbninger til døre

Lodret eller vandret byggeprocesDen mest hensigtsmæssige midler-tidige klimaafdækning af facadeele-menter i etagebyggeri udføres ved „lodret“ – ikke etagevis – montage.

Brandtekniske forholdI en ventileret facade må en brand ikke kunne brede sig – i og gennem hulrummet mellem vindspærre og regnskærm – til andre dele af facaden eller op i et tagrum. I bygninger med en etage kan vindspærren være en klasse 2-beklædning [12] med regn-skærm af „klasse A-materiale“. Desuden kan der i fx enfamiliehuse [6] – uden på en vindspærre af „klasse 1-beklædning“ – anvendes en regn-skærm af et „klasse B-materiale“. Hvis det anvendte isoleringsmateriale - fx celluloseisolering – ikke er et „klasse A-materiale“, skal vindspærren være en „klasse 1-beklædning“.

Bygninger i mere end en etage Vindspærren skal udføres som klasse 1-beklædning [12].Regnskærmens brandtekniske egen-skaber afhænger blandt andet af gulvhøjde over terræn i øverste etage. Kravene til brandtekniske egenskaber skærpes med bygningens højde.I [6, 7, 8] findes brandtekniske detailbestemmelser vedrørende regnskærmens brandtekniske klassifikation, fx afhængighed af bygningshøjde, vindpåvirkning, facademateriale, opdeling af facade, ventilationsspaltens passage ved en etageadskillelse samt muligheder for automatisk sprinkling.Bemærk, at ved anvendelse af iso-leringsmateriale som ikke kan klas-sificeres som „klasse A-materiale“ – fx celluloseisolering – skal vindspærren uanset bygningshøjde kunne klassifi-ceres som „klasse 1-beklædning“ [12].Ud over disse generelle oplysninger henvises til „Eksempelsamling om brandsikring af byggeri“ [6] og DBI notat [13].

Vindspærrepladers fugtopsugning– orienterende undersøgelsePladeformede vindspærrer kan enten være homogene eller bestå af et ker-nemateriale med beklædning på en eller begge sider. Til sammenligning af disse vindspærrers fugtopsugende egenskaber (kapillarsugning) kan fx anvendes „kaffeprøven“.Undersøgelsen udføres ved at et stykke vindspærreplade med afskåret bundkant stilles lodret i en lille behol-der med et par cm kaffe i bunden. Efter en time deles pladematerialet om en lodret akse, og den kapillære stighøjde kan nu måles ud fra kaffe-farvens højde over den skårne kant. De kapillarsugende egenskaber i en vindspærre med beklædning bedøm-mes også på højden af beklædnin-gens farvning over „kaffeoverfladen“.På vindspærrematerialer med ringe kapillarsugende egenskaber konsta-teres ikke farvning af materialet.

Figur 2. Vindgipsplade i et byggeri, hvor uhensigtsmæssig detaljering har medført om-fattende fugtskader og skimmelvækst [2].

Figur 1. Opfugtning og skimmelvækst på træ-skelet som følge af længere tids vandbelast-ning af vindspærren.

Figur 3. „Poseafløb“, som er blæst i stykker, så vand har opfugtet vindspærren og den bagvedliggende trækonstruktion.

og vinduer afdækkes, indtil disse monte-res, så vindspærre og åbne kanter ikke belastes af regnvand.Midlertidige nedløb anbefales udført med faste rør. „Poseafløb“ (figur 3) har begrænset holdbarhed – og øget risiko for at store vandmængder ledes til et begrænset område af ydervæggen.

Blad131227_Vindspaerrer.indd 2 31/01/14 00.43