OM NATURENS DAG Naturens Dag er Danmarks Naturfrednings-forenings og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser.  Formålet er at åbne naturen for børn og voksne. Hvert år har et tema – i år er det ”Vild med naturen”.

Dette undervisningsmateriale er sendt ud til de skoler og institutioner, som har tilmeldt sig Naturens Dag, og henvender sig til undervisere og elever på folkeskolens mellemtrin.

Kom ud med klassen

I ugen op til den 8. september 2013 vil skoler landet over arbejde med Vild med naturen som tema. Målet med inspirationshæftet er, at det kan inspirere til nye, spændende aktiviteter og give undervisere og elever muligheden for at komme tættere på naturen – ved at opleve og udforske den! Find masser af inspiration til gode naturoplevelser med udfordringer på www.naturkatapulten.dk

Naturens Dag – hver dag

Hvis I vil gøre hver dag til naturens dag, er der masser af inspiration og gode tips at hente til ting, man kan gøre, prøve, eksperimentere med og opleve i naturen – både i bøger og på nettet.

Vild med naturen

Naturens Dags inspirationsmateriale for skoler og institutioner

Hent mere inspiration Find mange flere naturoplevelser på www.naturkatapulten.dk

Titel: Vild med naturen Naturens Dags inspirationsmateriale for skoler og institutioner

Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2013

Tekst: Majken Sundahl, Susie Langebæk.

Illustrationer: Knud Andersen, Theis Andersen.

Fotos: Marianne Krag Petersen, Naturkatapulten, Carsten Snejbjerg, Colourbox, Istockphoto

Layout:

Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s

Udgivet med støtte fra tips- og lottomidler til friluftslivet. Bogen kan hentes som en pdf eller bestilles hos skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening på www.dn.dk/skoletjenesten

Lav en naturdagbog

I kan lave en naturdagbog om naturen, hvor I bor. Besøg det samme sted på forskellige tid-spunkter og årstider, og skriv op, hvad I ser og oplever. Sæt gerne billeder, tegninger eller ting I finder ind i bogen. Skriv også, når I har lavet noget for at forbedre forholdene for naturen: hvis I har sat en fuglekasse op, hvis I har plantet buske og træer, eller hvis I har lavet et vandhul. Læg mærke til, om det ændrer på antal-let af dyr, der besøger jeres have eller skolegård.

Vild jagt rundt om huset Kryds af, hvilke dyr I har set, og lav et ”jagttegn”, når I har set dem alle sammen.

Bænkebider

Myre

Mariehøne

Skolopender

Løbebille

Regnorm

Korsedderkop

Mus

De mest almindelige flagermus er den brune flager-mus, dværgflagermusen og sydflagermusen.En flagermusedetektor finder lyde i luften

Tag på flagermusetur

Skal I på lejrskole, er der rig mulighed for at få en masse naturoplevelser, som ligger lige uden for hytten eller tel-tet. I skumringen dukker flagermusene op for at jage. De er meget almindelige, men mange lægger ikke mærke til dem, fordi de først kommer frem om aftenen. Flagermus orienterer sig ved at sende korte skrig ud i luften og lytte efter de ekkoer, der kommer tilbage fra omgivelser og fra insekter. Deres skrig har så høje toner, at mennesker ikke kan høre dem. Er I så heldige at have en flagermusedetek-tor, kan I høre de klik-lyde, som flagermusene laver for at lokalisere de insekter, som de æder. Prøv at smide et lille stykke brød op, når der er flagermus over hovedet på jer. Dykker de efter det?

Unge af dværgflagermus

2

VILD MED AT LÆRE 1

NATURBAROMETERET 2

VILD MED AT FINDE VEJ 4

VILD MED VAND 6

VILD MED ILD 8

VILD MED EVENTYR 10

VILD MED DYR 12

VILD MED JORD 14

VILD MED FART 16

VILD MED AT SPISE NATUREN 18

VILD MED DEN NÆRE NATUR 20

OM NATURENS DAG 22

Vild med at læreTak fordi I er med til at arrangere Naturens Dag på jeres skole eller institution.

I hjælper både børnene og naturen ved at invitere flere børn mere ud i naturen. Årets tema er ”Vild med naturen”, og i hæftet her har vi samlet en række gode ideer og forslag til at arbejde med temaet.

Børn og natur hænger sammen En undersøgelse, Danmarks Naturfredningsforening gennemførte sammen med Gallup i 2012, viste, at børn nu tilbringer mindre end halvt så meget tid i naturen, som deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn.

8 procent af danske børn i alderen 8-12 år har ikke prøvet at bade i havet. Omkring 80 procent har ikke set en vibe, og mindre end 50 procent af de danske børn har set et stjerneskud.

Det bekymrer, når vi samtidig ved, at børn, der oplever naturen, bliver sunde, glade, kloge og fantasifulde. Desuden vokser de med stor sandsynlighed op som ansvar-lige voksne, der benytter og beskytter naturen. 

Børn skal altså have naturoplevelser – både for deres egen og for naturens skyld. Ved at bruge naturen i hverdag og undervisning – til leg og læring – er vi med til at klæde børnene på, så de i fremtiden kan træffe gode, kloge og rigtige beslutninger omkring samfundet og naturgrundlaget.

Velkommen til verdens bedste klasseværelse og legeplads Naturen er verdens bedste klasseværelse. Læringen knyttes sammen med brug af muskler og alle sanser. Undervisningen bliver meget konkret og bygger på ele-vernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter. Og så leverer naturen konstant lærerige overraskelser, der skaber minder, som bør-nene kan hænge læring op på. Hent naturen ind i skolen og tag børnene med ud for at opleve og undersøge naturen på første hånd.

Naturen er også verdens bedste legeplads – fuld af mange timers leg og positivt samvær mellem børn. Ophold i naturen er sjovt og styrker børns sundhed, motorik, koncentrationsevne og opfindsomhed. Børnenes samvær er langt mindre konflikt-fyldt i naturen. Vi ved, at I gør en stor indsats, men vi vil gerne have endnu mere natur omkring institutionerne og endnu flere institutioner ud i naturen.

Brug naturbarometerplakaten og dette hæfte som et redskab til at give børnene endnu flere naturoplevelser. På Naturens Dags hjemmeside finder I desuden links og henvisninger:

Naturensdag.dk -> skoler og institutioner -> ’’Materialer og links’’

Så smøg ærmerne op, og gør børnene (og de voksne) endnu mere vilde med naturen på Naturens Dag 2013.

Rigtig god fornøjelse!Ole Laursen – leder af skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening

NaturbarometeretNaturbarometer – hvad er det?Naturbarometeret er en række spørgsmål om 25 ret almindelige ting, man kan se, prøve, fange og opleve i naturen. Til Naturens Dag har vi sammensat et naturbarometer, som I kan bruge til at teste jer selv.

Hvor grøn er klassen?Når I har taget testen, kan I vurdere, hvor grønne I er i klassen. Ligger de fleste i den mørkegrønne ende? Eller den lysegrønne? I kan tilrettelægge jeres aktiviteter efter, hvor meget I vil udfordres i naturen. I forslagene i dette hæfte, vil der helt sikkert være udfordringer for alle!

Du kan svare ja til 20-25 spørgsmål:

Du er mørkegrønFantastisk! Du har jo masser af naturoplevelser i bagagen! Husk at dele dem med dine venner!

Du kan svare ja til 15-19 spørgsmål:

Du er lysegrønDu er godt på vej, men kan stadig opleve meget i naturen.

Du kan svare ja til mindre end 15 af spørgsmålene:

Du er lidt blegDu får for få naturoplevelser. Skynd dig ud i naturen!

Hent ekstra eksemplarer

af Naturbarometeret på

naturensdag.dk.

2

Brug naturbarometeret i klassenTest med klassen Test klassen med ’’Dit Naturbarometer’’. Gør det gerne i god tid inden Naturens Dag. Tag en snak om barometeret, og lav en optælling af, hvad børnene op-levet. Brug den store plakat til at hænge op i klassen eller et fællesrum, og noter hvor mange, der har haft hvilke naturoplevelser. Lad også alle tage deres eget barometer med hjem og holde øje med, om de kan nå at få endnu flere naturoplevelser i forbindelse med Naturens Dag. Udfyld plakaten igen efter en aftalt periode, så I kan holde øje med, om I tilsam-men kan blive endnu ”grønnere”, end I er i dag.

Aktiviteterne i hæftetBrug aktiviteterne i dette hæfte til at komme i gang med at få flere naturoplevelser. Nogle af aktiviteterne er at finde i naturbarometeret, andre er med, fordi de kan give nye, overraskende naturoplevelser som kan begejstre både børn og voksne. Hvis I bruger hæftet til at lave aktivi-teter omkring Naturens Dag, er det helt sikkert, at I vil kunne se resultater på klassens samlede Naturbarometer!På de følgende sider giver vi nogle forslag til naturoplevelser, som I kan prøve at kaste jer ud i – alt efter hvor friske eller ”garvede”, I er. Vi har delt forslagene op i tre kategorier:

VildStørstedelen af klassen er måske ikke er så vant til at være ude i naturen. Disse oplevelser/eksperimenter er nemme og lige til at gå til. Det kræver ikke de store forkundskaber, og det er ikke fysisk udfordrende.

VildereHer er lidt mere udfordring til klassen. I har før været ude i naturen og har en del oplevelser i ”rygsækken”. Disse forslag kræver en indsats og måske også lidt fingersnilde eller kræfter.

VildestDisse oplevelser er for klassen, som er vant til at færdes i naturen og har prøvet lidt af hvert. Altså de seje og dem, der godt kan lide udfordringer. Kom an, hvis I tør!

3

Vild med at finde vej Lav jeres eget kort

Prøv at lave jeres eget kort. Det kan for eksempel være et kort over et naturområde i nærheden af jeres skole. Kortet behøver ikke at være så nøjagtigt, men husk altid at tegne det, så nord er op på jeres kort. I kan finde nord ved at bruge et kompas – den vej, nålen peger er altid mod nord. Det vig-tigste, når I tegner kortet, er, at I får nogle gode kendetegn med, såsom et stort gammelt egetræ, et vejkryds, en gruppe træer eller et åbent stykke. I skal også tænke over, hvad I gerne vil fortælle på jeres kort. Skal det være et kort, som man kan finde vej efter, er det vigtigt, at I får alle vejkryds og stier med. Hvis I gerne vil vise, hvor nogle forskellige naturlegepladser, lejr- og bålpladser, jeres egne huler, en bunke væltede træer eller andre kendemærker er, skal I finde på nogle signaturer, der sym-boliserer disse.Find også kort, som I kan bruge som inspiration til jeres egne, hjemmeproducerede kort. Signaturerne behøver ikke være de samme, men oftest er standardsignaturerne, der bliver brugt i vandrekort og turfoldere, meget let forståelige for de fleste.Tænk over, hvem der skal bruge kortet. Måske skal I ikke bruge så meget tekst, men flere symboler.Opgave: Prøv at bytte og finde vej med hinandens kort.

Brug et kompas

Vend kortet rigtigtI skal bruge: Et kort og et kompasNoget af det nemmeste, men også vigtigste, et kompas kan bruges til, er som hjælp til at vende et kort rigtigt. Dette gøres ved, at kortet holdes fladt, mens kompasset lægges ovenpå. Derefter drejes kortet, til de lodrette linjer i kortet, også kaldet meridianer, er parallelle med kompasnålen. Den røde ende af kompasnålen skal vende opad på kortet. Det kan være en hjælp også at dreje selve kompasset, så meridianerne i kompashuset er parallelle med kompasnålen og kortets meridianer.

Udtagning af kompaskurs på kortet Det kan tænkes, at stederne A og B er indtegnet på kortet, men at man har brug for at kende retningen fra A til B.Hvis I står ved A ude i naturen og skal finde ud af hvilken retning, I skal gå for at finde B, kan I bruge kort og kompas til at finde kompaskursen fra A til B:

1. Vend kortet mod nord.

2. Læg kompasset, så dets ene side følger linjen fra A til B med marchpilen i retning af B.

3. Drej kompashuset, så meridianerne flugter kortets meridianer, og den faste nordpil peger mod nord.

4. Aflæs gradtallet på kompasset ud for marchpilen.

Ældgamle kortDen vestlige verdens ældste kort blev fremstillet omkring år 500 før Kristi fødsel. Det er blevet fundetnær byen Soleto i Italiens støvlehæl. Kortet, der viser placeringen af 13 byer og havet omkring støvlehælen, er indgraveret på et lille brudstykke af sortglaseret keramik.

4

Find vej med naturen

Det lyder simpelt: Glem alt om kompas og GPS, og begiv jer så af sted på tur. Prøv om I kan finde vej uden for stierne uden at kende verdenshjørnerne. Der er en række måder, hvorpå I kan sikre jer, at I ikke går i ring. Men måske er det sværere, end I tror – måske er I ligefrem heldige at fare vild! I denne situation kan det anbefales, at der medbringes en GPS, telefon eller anden nødløsning. Bestem verdenshjørnerne uden at bruge kompas og GPS:På nordsiden af træer er der ofte mos og lav.Myretuer findes ofte i sydvendte lysninger.På grund af vestenvinden hælder mange træer i det åbne land mod øst.Solen står op i øst, ved middagstid er den midt på himmelen, og om aftenen går den ned i vest.Er det stjerneklart, så find Nordstjernen, den står i nord og findes tæt på Karlsvognen.

Far vild og find vejTag på tur i et område, hvor I må færdes uden for sti-erne. Medbring et kort, og markér jeres startsted. Læg kortet væk, og prøv at gå i et stykke tid uden kort, mens I holder øje med, hvad I passerer på vejen. Stop op og find ud af, om I kan vende kortet, så det vender mod nord. Hvor er I på kortet? Brug evt. kompas til at tjekke, om I har vendt kortet rigtigt – og en GPS, hvis I er i tvivl om, hvor I er. Vælg eventuelt en, der følger med på kortet, som så kan fortælle jer, hvor I er henne, når I stopper op. Husk at bytte roller indimellem, og lav øvel-sen flere gange.

Myretuer er oftest på sydsiden af træerne

Tegn selv et kort

Mange træer hælder mod øst i det åbne land

KOMPASNÅLNålens røde ende vender altid mod nord

KOMPASHUS– der kan dreje og med grade- inddeling

MARCHPIL

LINIAL

Find på nogle gode symboler og måske forskellige farver, som kan gælde for de forskellige ting

på jeres kort.

Stregerne her skal altid følge kortets meridianer

5

Vild med vandLangt over halvdelen af kloden er dækket af vand, men alligevel er kun en meget lille del af verdenshavene kendt og udforsket. Det vil sige, at der er meget at udforske endnu. Mange er fra de tidligste tider taget på togter, ekspeditioner og opdagelsesrejser for at finde andre lande, for at opdage nye folkeslag eller simpelthen bare for at udfordre deres egen eventyrlyst. Sådanne eventyrere er fx Thor Heyerdahl, som krydsede Stillehavet på sin tømmerflåde Kon-Tiki eller vores egen hjemlige Troels Kløvedal, som har sejlet verdenshavene tynde med Nordkaperen. Synes I også, at vand er fascinerende, kan I lave nogle sjove eksperimenter her. Selv om det ikke er helt så vildt som at tage på opdagelsesrejse.

Plyspind

Spillet er opfundet af Peter Plys fra den kendte børnebog af samme navn. Spillet spilles på en bro over en å af mindst to spillere, gerne flere. Alle står på broen med en pind, som de samtidigt lader falde i åen på den side, hvor vandet går ind under broen. Man må ikke kaste, kun lade falde. Den, hvis pind kommer først om på den anden side af broen, har vundet. Har I ikke lige en bro ved hånden, kan I lave et startsted og et slutsted ved åen eller bækken, fx ved en bestemt sten eller plante. Vinderen er den, hvis pind først passerer ’mål’.

Hvert år bliver der afholdt verdensme-sterskab i Plyspind ved floden Themsen i England. Oprindeligt for at skaffe penge til humanitære formål. Mester-skabet tiltrækker hvert år tusinder af mennesker – også fra andre lande. Lav selv jeres eget mesterskab, eventuelt med hold.

En minitømmerflåde er let at lave

6

Følg vandets vej

Vand flyder, hvis det vel at mærke er frit. Det vil sige, at vand i vandløb og åer søger mod lavere liggende områder. Og det vil altid prøve at finde den nemmeste vej, men det vil også sige, at det ind imellem må sno sig uden om forhindringer som sten, planter eller sandban-ker. Det er sjovt af følge vandets vej gennem landskabet. Alt, som flyder, kan vise, hvilken vej vandet løber. Lav nogle sjove eksperimenter, hvor I følger vandet. Lav for eksempel en mini-tømmerflåde af et let materiale som korkpropper, pinde, flamingo-plader, flade træ-stykker eller lignende. Eller flet en sivbåd, fold en avis-kutter eller lav en nøddeskals-flåde.

Byg en tømmerflåde

Vil I på de helt vilde vover, kan I bygge jer en tømmerflåde. Her er ideer til materialer.

I kan bruge:BrædderRundstokke/rafterFlamingo – plader eller kasserBambusstokkeTønderTrækasserMælkekartonerForskellige genbrugsmaterialer

Derudover skal I nok bruge reb eller tov, hammer, søm og skruer og måske et sejl. Det kommer helt an på, hvilke materialer I vælger at bygge af. Der er masser af inspiration at hente på net- tet. I skal selvfølgelig sørge for, at sikkerheden er i orden, både når I bygger flåden, og når I skal sejle på den.

Her har Friskolen i Hinnerup lavet en fl ot tømmerfl åde

7

Vild med ildDer er ikke noget, der kan fascinere som ild og bål. Prøv at tænde op med forskellige metoder og kon-kurrér på tid og kreativitet. Husk dog altid at have en spand vand og eventuelt et brandtæppe klar, når I eksperimenterer med ild.I mange skove er der indrettet bål-pladser, hvor I må tænde bål hele døg-net. I må også tænde bål på stranden. Husk at fjerne flintesten fra bålpladsen. De kan eksplodere i varmen.Undlad at tænde bål, hvis der har været tørke i læn-gere tid. Sluk altid ilden helt efter jer, når I er færdige. Find links til, hvor I kan finde bålpladser på www.naturensdag.dk.

Lav ild med lup

På en solskinsdag kan I lave ild med en lup.I skal bruge: En lup, et stykke træ eller et bundt tørre grene, græs m.v., kraftigt solskin.

Sæt glasset over træstykket og prøv at fange solen med det. Når der kommer en plet af lys på træet, er I på rette vej. Prøv at arbejde med at få lyspletten så lille som mulig, så er der mest energi i den. En afstand på 15 cm er som regel bedst. Når pletten begynder at ryge, holdes glasset stille indtil man kan se et mærke. Prøv at blive ved med at holde glasset, mens det ryger – og se, hvor lang tid der går, før træstykket begynder at brænde.

Prøv også at samle en bunke kviste, lidt avis-papir mv. og se, om I kan sætte ild til det med forstørrelsesglasset. Hvis I får ild i de tørre sager, kan I bygge et bål ovenpå.

8

Tænd et bål

I skal bruge: Tændstikker, tørre småkviste og eventuelt lidt avispapir til optænding.

Tænd opPyramidebålet er et godt optændingsbål. De lette træsor-ter er lette at antænde og er derfor gode at bruge som optændingsbrænde. Bålet bygges gradvist op, efterhånden som ilden får fat. Start med nogle små tørre kviste og spåner og eventuelt lidt avispapir. Placér dem midt i bålstedet, så de danner en lille pyramide, og sæt ild til. Når flam-merne har fat i træet, lægger I nogle lidt større stykker træ på, og sådan fortsætter I, til I har den ønskede bålstørrelse. Når bålet brænder fint, kan I vælte det og bygge det om til for eksempel et pagodebål. Pagodebålet bygges rundt om det væltede pyramidebål. Det er lidt ligesom, hvis I leger ”klodsmajor” med træbrikker. Brændet stables oven på hinanden, skiftevis den ene og den anden vej, så der dannes en fir-kant. Hvis I skal bruge pagodebålet til madlavning, skal I passe på ikke at lave det for højt, da det vil blive ustabilt.

BålkonkurrenceOpsæt 2 snore i en højde på en halv meter over jorden. Snorene kan eventuelt bindes på et par pinde, som stikkes i jorden. Del jer i flere hold og tænd hver et bål. Det gæl-der om først at brænde jeres snor over ved hjælp af bålet.

Ild med tøndersvamp – lav en stenalderlighter

Lige siden stenalderen har man brugt tøndersvamp til at opfange gnister, når man slog på et stykke flint. I kan lave jeres egen stenalderlighter ved hjælp af lidt tøndersvamp.

I skal bruge:En tøndersvamp, en kniv eller nedstryger, et ildstål, flin-

testen, aske, vand, en gryde, et stykke af en hyldegren, et langt søm. Sav svampen i tynde skiver. Pas på fingrene. Den er

hård at skære i. I skal kun bruge det fløjlsagtige, brune lag, der ligger øverst på svampen. Skiverne koges en times tid i halvt vand og halvt aske.

Skyl stykkerne godt og tør dem. Så nulres eller bankes stykkerne, så de bliver bløde igen og får en flosset kant. De helt tørre stykker opbevares i en lille dåse, som I kan have klar, når der skal tændes op.Tag en cirka ti centimeter lang hyldegren og fjern marven med et langt søm eller en strikkepind. Grenen skal I bruge, når I puster til gløderne. Læg et stykke af svampen oven på flintestenen, og slå på flinten med ildstålet tæt på svampen. Det kræver lidt øvelse at få mange gnister. Når en glød lander på fyrsvampen, begynder det at ryge. I skal nu holde gløden i live ved at puste forsigtigt gennem pusterøret. Læg den glødende svamp tæt på små stykker af birke-bark, træspåner, tørt græs eller dun fra dunhammer. Pust videre for at få ilden til at fænge. Pust – og læg gradvist større og større stykker pinde på, indtil I har et bål.

9

Vild med eventyrVil I prøve noget vildt? Tag på opdagelsesrejse i naturen.Opdag dyrearter, I ikke har set før, tag på tur til øde steder, eller prøv at være ude i naturen mens det er mørkt.

Opdag noget nyt

Prøv om I kan finde frem til dyr, som I aldrig før har set. Det behøver ikke at være det samme dyr, men det kan være dyr, der har nogenlunde det samme levested. Prøv at bruge en bog, der tager udgangspunkt i levesteder, for eksempel ’’hvad finder jeg i…’’ - serien eller ’’På jagt efter små dyr i…’’- serien. Kig bøgerne igennem og find ud af hvilke dyr, som mange af jer ikke har set. Nu kan I så undersøge, hvornår dyrene er til at se – hvor I kan finde dem – og om der er noget specielt, I skal tage hensyn til. Kig både i bøgerne og på nettet. Lav en fælles liste, hvorpå der er mindst to dyr, som hver af jer ikke har set før. Til sidst kan I gå på jagt efter de forskellige dyr. Forbered jer med fælder eller fangstredskaber, som I kan bruge på jeres tur. Se henvisninger og links på naturensdag.dk.

Find et øde sted

Tag på tur til de øde steder. Ude i naturen er der nogle landskabstyper, som kan være mere øde og isole-rede end andre, da de tit er ubebyggede og fri for trafik og mennesker. Hvis I gerne vil være i nærheden af vandet, så skal I lede efter sø, vandløb, strand, strandeng, klit og marsk. Marsken findes på Sønderjyllands vestkyst ved vadehavet og er det område af kysten, som bliver oversvømmet ved højvande. Når I er ved områder med vand og måske har mulighed for at sejle rundt, så kan I komme ud til mindre øer, holme og sandbanker, som er øde og ubeboede. Her kan der ofte være fugle- og sælkolonier. I skal holde jer på god afstand af dyrene, så I ikke forstyrrer dem. Hede, eng, mose og skov er også steder, som kan være øde.Det er svært at bygge veje og huse i meget bakket og stærkt kuperet terræn eller i vådområder. Derfor kan et meget bakket landskab eller et engområde være steder, hvor der er øde.

HuskUndersøg, hvor I må bevæge jer i området. Hvis der er vej ud på området, må I gerne

gå på vejen, hvis der ikke er skilte, der siger andet. På privat jord må I gerne bevæ-ge jer rundt i kanten, altså det der også kaldes randzoner, hvis de ikke er dyrket. Find links til, hvor I må færdes, både i randzonerne og på offentlige arealer på www.naturensdag.dk.Når I tager ud på øde steder, skal I huske at forberede jer på, at der ikke er toilet-ter, skraldespande og rindende vand. Snak om, hvordan I vil klare jer i forskellige situationer, før I tager af sted.

10

Ude i mørket

Tag ud og besøg et sted, som I kender. Men gør det om natten eller en tidlig morgen før det bliver lyst. I kan også tage et helt nyt sted hen, hvis I har mod på eventyr. Sørg for at have en lille lygte med, så I kan se hvor I går, men brug den så lidt som overhovedet muligt. Rødt lys ødelægger ikke nattesynet, så brug even-tuelt en cykelbaglygte, eller sæt lidt rød film på lommelygten. I kan også vælge en nat tæt på fuldmåne, så er det næsten unødvendigt at tage lygter med.

Gåtur med stop Gå en tur og være musestille. Sæt jer indimellem ned og lyt til alle nattens lyde. Sluk alt lys, når I ikke skal se, hvor I går. Gå en rute og sæt en eller to i gruppen af for hver 50 m på ruten. Lad alle sidde helt stille uden at bruge lys. Lyt til alle lydene – og se, om I kan få øje på noget i mørket. Gå efter et lille stykke tid samme rute, hvor I samler alle op, går ud af området og snakker om, hvad I har oplevet.

Vildt mørkt og ødeFor virkelig at føle, at man er på et øde sted, er det vigtigt, at der ikke er for meget støj. Det samme gælder, når I skal ud om natten. På www.naturensdag.dk er der henvist til en side, hvor man kan se, hvor der er mindst lysforurening i Danmark. Dette vil typisk være på steder med meget lidt bebyggelse, så I kan være sikre på at være i nærheden af nogle øde og mørke steder, hvis I besø-ger en af lokaliteterne på listen.

11

Vild med dyrDyr er sjove, søde, spændende og spræl-ske. Nogle ser man tit, andre ret sjældent eller næsten ikke. Nogle er ligefrem farli-ge. Men dyr er under alle omstændigheder rigtig interessante at betragte. Og mange af de dyr, vi har i vores natur, kan I sagtens komme til at studere på nærmere hold.

Lok edderkoppen frem

I ved helt sikkert, hvor der er et edderkoppespind. Dem er der rigtig mange af om efteråret, og de sidder gerne i hjørner ved skure, brændestab-len eller mellem buskenes grene. Spindet kan I nemt få øje på, men edderkoppen gemmer sig og venter på, at der går et insekt i fælden. Med en stemmegaffel som den, der følger med Naturens Dags pakke, kan I lokke de skjulte edderkopper frem. Når man slår stemmegaflen mod noget hårdt, kommer den i svingninger. Og den efterligner de svingnin-ger, der kommer i spindet når der bliver fanget et insekt. Så hvis I ganske forsigtigt sætter den ”svingende” stemmegaffel mod edderkoppens spind, kan I være heldige at se edderkop-pen komme farende for at undersøge ”fangsten”.

Lav faldfælder og grøntsagsfælder

Der er cirka 20.000 forskellige arter af insekter i Danmark. De er ikke alle lige gode til at stå stille, hvis man gerne vil se lidt nærmere på dem og lære dem at kende. Løsningen kan være at fange insekterne og andre smådyr i en fælde. Der er mange forskellige slags fælder, men nogle af de nemmeste er faldfælder eller grøntsagsfælder. Faldfælde: Et eller flere glas graves ned i jorden, så kanten er lige under jordoverfladen. Skjul kanterne med lidt blade. Dyr, der bevæger sig på jordoverfladen, falder ned i glasset. Tjek glassene et par gange om dagen. Husk at dække hullerne til, når I fjerner glassene igen.

Grøntsagsfælde: Skær en kartoffel eller en gulerod over på langs. Udhul den lidt, og lav et indgangshul. Sæt en snor eller elastik om de to dele, så de bliver holdt sammen. Læg fælden i skovbunden eller i græsset under en busk og kig til den dagen efter. Det vil typisk være bænkebidere, biller, ørentviste, skolop- endere eller snegle, der går i denne fælde.

Insektvæddeløb. Med jeres indsamlede insekter kan I lave insektvæddeløb. Tag et stykke lyst stof eller et stort stykke papir og læg det ud på græsset. Lav et startsted og et mål. Sæt et par forskel-lige insekter på ved start, lav eventuelt væddemål om resultatet og se så, hvis dyr der kommer først i mål. Vær forsigtig med dyrene, og husk at sætte dem ud igen bagefter.

12

Fang selv mus

Mus hører til de smådyr, som forsvinder meget hurtigt, når man nærmer sig. Mange har måske aldrig set en mus ude i det fri. De kommer frem, når der er stille – gerne tidligt om morgenen eller i skumringstiden om aftenen. Få fat i en kassefælde, som ikke dræber musene. Gerne en af trådnet, så I kan se, når der er gået en mus i fælden. Spørg hos en isenkræmmer eller i et byggemarked. Stil den så op langs et stendige eller husmuren, eventuelt i nærheden af skraldespandene, hvor de måske kommer for at søge føde. Læg lidt lokkemad ind i fælden. Det kan være nødder, æble, korn, frø eller brød. Fælden skal tilses mindst to gange om dagen. Put frisk lokkemad i, hvis fælden er tom. Er der en mus i, så hæld den meget forsigtigt op i et stort glas eller et terrarium, så I kan se nærmere på den. Find ud af, hvad det er for en mus. Husk at sætte musen ud, hvor I fangede den, når I er færdige med at kigge på den.

En rødmus er gået i fælden

Et såkaldt hjulspind

Spiselig insektfælde. To-i-en, så at sige

Kig på musen fra siden, så bliver den ikke så bange

13

Vild med jord”Det er ikke et forsøg på at komme tilbage til stenalderen. Overhovedet ikke. Det er kun et forsøg på at gøre det lidt mere enkelt.” Sådan indleder Frank Erichsen sine udsendelser ”Bonderøven”, som følges af tusindvis af see-re. Interessen for at dyrke sine egne grønt-sager er stærkt stigende. Måske på grund af krisen, men måske også fordi, det er blevet vigtigt for os at se tingene gro, at vide hvor de grøntsager, vi spiser, kommer fra og ikke mindst – hvordan de er dyrket.

En have er også natur. Her er det bare haveejeren, de bestemmer, hvad der skal gro – sådan da. For den vilde natur kan jo ikke holde sig væk, og det skal den heller ikke. Vi har brug for bier og andre insekter til at bestøve blomsterne og omsætte gamle plantedele til god kompost. Vi har dyrket vores jord i mange tusind år og har således høstet rigtig mange erfaringer med dyrkning. I kan selv prøve at gøre jeres egne erfaringer med disse eksperimenter.

Spireforsøg

Prøv at så nogle frø i forskellige potter med muldjord. Stil potterne forskellige steder, og lad planterne få forskelligt lys, næring (gødning) og vand. Hvad sker der? Kan frøene spire uden vand? Kan planterne vokse uden lys? Kan man give planterne for meget gødning?

Prøv at lægge en spiret kartoffel i den ene ende af en skoæske med et lille ”vindue” i den anden ende. Luk æsken, så kartoflen ligger i mørke. Hvor lang tid tager det for spiren at nå frem?

Prøv at lave forhindringer i æsken i form af skillerum, som ikke spærrer hele vejen af.Eksperimentér med størrelsen af skillerummene. Hvad sker der med spiren efter nogen dage? Og efter en uge eller længere?

Egernet har glemt en

hasselnød, som nu er

blevet et lille minitræ

14

Dyrk jeres egen salat og krydderurter

I kan lære meget om natur ved at opholde jer i en have og være med til at passe på den. Det kan I gøre ved at lave jeres egen skolehave. Skolehaver er et sted, I har – enten på skolens område eller et andet sted, hvor de har sat jord af til formålet. Lav gerne nogle højbede at dyrke jeres grønt- sager i, så er det meget lettere at plante og luge. Start med noget nemt som salat, gulerødder, ærter eller bønner. Eller lav et ”indianerbed”: Her bliver bedet udnyttet fuldt ud. Majs, som vokser i højden – bønner, som støtter sig til de høje majs- planter – og squash, som slynger sig i bunden af bedet. Ellers kan bunden fyldes ud med krydderurter, hvis der ikke er plads til de ret store squash-planter.

Lav et renseanlæg

Vi udleder en masse spildevand hver dag fra vores husholdning – fra madlavning, vask og toiletskyl. Det skal renses, før det kan ledes ud i naturen. De fleste rensningsanlæg renser både mekanisk (fjerner de større partikler gennem riste, hvorefter sand og slam bundfældes), biologisk (mikroorganismer på filtre) og kemisk (tilsætning af kemikalier). I kan selv lave et mini-renseanlæg med helt simple midler.

I skal bruge:En stor urtepotte med hul i bundenVatKaffefilterSmåsten i forskellige størrelserGrus og sandEt glas

Læg et lag vat i bunden af urtepotten. Læg så lag af småsten, grus og sand og et stykke kaffefilter, der er klippet til, så det passer ned i urtepotten. Hæld forskel-lige slags vand ned i potten. Prøv for eksempel med mudder-vand, saftevand, vand med blæk i, vand med peber i eller hvad, I nu ellers kan finde på. Hvordan ser vandet ud, når det ender i glasset? Tør I drikke det?

Snorlige rækker i skolehavenPlanter – verdens stærkeste? Der er næsten intet, der kan stoppe en spirende plante. Selv ikke asfalt.

Egernet har glemt en

hasselnød, som nu er

blevet et lille minitræ

15

Vild med fartKom i gang med lege og aktiviteter der udfordrer motorikken og sæt-ter flere sanser i spil på en gang.

Bærbar gynge til turen

I skal bruge: Reb: Et tykt hampereb eller et klatrereb i en god kva-litet. En stor stålring, sjækkel eller karabin i god kvalitet. Et tyndere reb. Prøv i byggemarkeder – de har som regel det meste. Vær opmærksomme på, hvad rebet kan holde til. Der står som regel en brudstyrke på rebet, når man køber det.

Udse jer en gren med en tykkelse på mindst 10 cm. Grenen skal være sund – og have bark på overfladen. Sørg for at finde et sted på grenen, der ikke er for langt fra stammen i forhold til, hvor meget grenen giver sig, når I gynger. Det ideelle træ er et overhængende træ eller et træ med store grene, så man kan sætte gyn-gen lagt ude og ikke ramme stammen, når man gynger.

Bind den ene ende af rebet til en modvægt, for eksempel en solid pind. Kast den ende af rebet med pinden henover den gren, der skal bære gyngen. Sørg for at fire rebet ned, så det kommer ned til jer på den anden side. Når I har fat i begge ender af rebet, kan I fjerne modvægten. Nu sætter I ringen fast i rebets ene ende med en solid knude. Kør den anden ende af rebet gennem ringen, så I får en løkke, der kan strammes til oppe om grenen. Husk at sætte et stykke tyndt, men solidt reb i ringen, så I kan løsne løkken igen ved at hive i det tynde reb. Nu kan I lave en knude til at sidde på eller sætte pinden fast i rebet som sæde. I kan også bruge rebet som en ’’lian’’, så man holder fast ved at klemme benene godt sammen om rebet, mens man gynger.

SikkerhedTænk altid over sikkerheden. Hvis I er i tvivl, om en gren kan holde, skal I ikke bruge den – det samme gælder reb og andet, I bruger til gyngen. Fjern rebet igen, når I er færdige med at gynge, hvis I vil være sikre på, at rebet holder til en anden gang, og at træet ikke tager skade. Det samme gælder, når I klatrer, kravler og cykler: Husk for eksempel altid hjelm, når I cykler.

16

Adgang til naturenHusk at undersøge, hvordan I må færdes i skoven. Der gælder forskellige regler for Naturstyrelsens skove og privatejede skove: 

I Naturstyrelsens skove må man færdes til fods hele døgnet, også uden for veje og stier. Det er tilladt at cykle på veje og stier hele døgnet. I de privatejede skove må man færdes fra kl. 6

til solnedgang, men kun på veje og stier.

Find links til, hvor og hvordan I må færdes i skoven på www.naturensdag.dk

Forhindringsbane med snor

I skal bruge: En lang snor på minimum 20 m. Kan gøres længere efter ønske.

Lav en rute med snoren – sæt den løst rundt om træer, læg det ud i skovbunden over og under træstammer. Rebet skal følges af dem, der løber forhindringsbanen – og sværhedsgraden kan nemt justeres: Sno rebet en ekstra gang rundt om en stamme, igennem snævre pas-sager eller lignende. Sæt også gerne en nøglering rundt om snoren, denne må så ikke slippes undervejs.

Der kan konkurreres på mange ting: Det er en smal sag at tage tid, mens balance og teknisk snilde kan måles ved for eksempel at give hver forhindringsløber en plastikkop med vand. Koppen skal holdes i hånden hele vejen fra start til slut, hvorefter det måles, hvor meget vand den enkelte har haft med igennem banen. Skal holdånden styrkes lidt, kan man vælge at dele for- hindringsløberne op i to hold, der hver skal fylde en spand. Til sidst er det let at måle hvilket hold, der tilsammen fik mest vand igennem banen.

På cykel i naturen

Har I mountainbikes eller nogle solide cykler, som kan tåle at køre i skoven, kan I køre på markerede mountainbikeruter eller på skovstier, der er lidt bumpede. Husk at kigge på skiltene, når I kører ind i skoven, eller undersøg hjemmefra, om I må cykle på alle stier, eller om der gælder specielle regler. I må aldrig køre, hvor der ikke er stier. Når I kører på en bumpet sti og op og ned ad bakker, er det vigtigt med lidt teknik:

Kryds altid rødder og grene på tværs. Man gli-der let, hvis man kører på langs, især hvis det er fugtigt i vejret. Hvis der er stødforgaffel på cyk-len, kan man komme lettere over grene og små forhindringer ved at trykke med god vægt nedad på styret lige før, man kører over dem. Bremserne er vigtige, men skal bruges rigtigt. Hvis I husker at flytte vægten bagud, ved at rykke numsen lidt bagud, bliver cyklen mest stabil. Når vægten er rykket bagud, er det muligt at bruge forbremsen uden at få overbalance. Øv jer i starten på nogle små bakker. Brug ikke bremserne lige før eller i et sving, så undgår I at skride ud til siden.

17

Vild med at spise naturenNaturen bugner af gode, spiselige sager om efteråret: svampe, bær, fugter og urter i et stort tag-selv-marked. Gå på jagt i skov og krat efter for eksempel bær – de er lidt mindre end dem, I har i haven, men de smager af så meget mere! Prøv selv.

Pluk bær og lav rårørt marmelade

Brombær har højsæson i september og er rigtig gode at rårøre – så hold udkig efter dem omkring Naturens Dag!

Husk at kigge efter planterne i en florabog og undersøg voksesteder og forvekslings- muligheder.

Kig for eksempel efter: Hindbær BrombærSolbærBlåbærMosebølleRevling i mindre mængderTyttebær

Rårørte bær fra haven og naturenI skal bruge sukker og bær i mængden ca. én til to, altså dobbelt så mange bær som sukker.

Skyl bærrene og lad dem dryppe grundigt af i en sigte. Nip bærrene fri for grønne plantedele og stilke. Kom alle bærrene i en skål og rør sukkeret i lidt efter lidt. Mos gerne en smule med bagsiden af skeen. Der går langsomt hul på bærrene, mens der røres, og sukkeret opløser sig i saften. Hæld de råsyltede bær på rene, skoldede glas.

HoldbarhedRårørt syltetøj er ikke konserveret, men hvis man kun stikker rene skeer i glasset og undgår at få skidt med ned i syltetøjet, kan det holde sig i køleskab i op til en uge. Syltetøjet kan også fryses og på den måde få en meget længere holdbarhed.

18

Find skovens spisekammer

Prøv at gå en tur i skoven. Del jer ind i mindre hold og pluk alt, hvad I tror der er spiseligt. Lad være med at spise noget – men sammenlign, hvad I har fundet. Kan I være helt sikre på, at svampen er spiselig? Hvordan? Hvilke planter ligner dem, der kan spises? Vokser de samme sted – og er der andre forvekslingsmuligheder?

Udvælg et antal sikre planter og evt. svampe – og gå turen igen – denne gang samler I nok til, at I kan tilberede jeres fangst. Slut turen med at tilberede nogle enkle ting med skovens urter og svampe. I kan lave brændenældesuppe, urtete, stuvede svampe eller hvad, I nu har lyst og fantasi til. Husk at I skal være helt sikre på, at svampe og planter er spiselige, inden I sætter tænderne i dem. Læs mere og få opskrifter på www.naturensdag.dk.

Fang fisk og tilbered dem

Børn under 18 år skal ikke have fisketegn – uanset, hvor de vil fiske. For læreren er det nødvendigt med et landsdækkende fisketegn, hvad end der skal fiskes i salt- eller ferskvand. I ferskvand kan der gælde specielle regler, og her skal ejeren af fiskevandet ofte give tilladelse.

Det er altid lækkert og sjovt at spise de fisk, I selv har fanget. Prøv at tilberede dem som plankefisk – følg opskriften:

Filetér fisken, så I har to sider fisk med skind på. Find nogle flækkede kævler eller rå brædder. Snit nogle små træpløkke eller sørg for at have en stegesnor ved hånden. Fisken sæt- tes nu fast på træstykket ved at banke træpløkkene igennem fisken. I kan også snøre fisken fast med stegesnoren, som I har ladet ligge i vand lige inden I bruger den. Skindsiden skal vende ind mod træet. Det kan være nødvendigt at lave huller til pløkkene i forvejen, hvis planken er hård. Drys med salt, peber og eventuelt andre krydderier, inden plankefisken placeres helt tæt på bålet. Se, hvordan fisken reagerer på varmen, og reguler afstanden, så den bliver gennemstegt.

I kan også grille fisken hel, efter I har renset den. Læg fisken på en grillrist over et glødende bål, og lad den stege, indtil kødet selv slipper benene. Det gør ikke noget, at skindet bliver lidt vel stegt, men hold øje med kødet, og vend fisken, før den steger for længe og bliver tør. På naturensdag.dk kan I finde links til god information om at fiske.

Fisken kan både grilles hel og plankes

19

Vild med den nære naturNaturen lige uden for døren Naturen er ikke bare skoven, stranden eller de langstrakte jyske heder. Naturen findes også lige uden for jeres egen dør. Prøv at løfte dørmåtten og se, om der ikke har gemt sig en bænkebider eller to under den. Eller et par myrer. Gå på jagt efter planter, der har slået rod imellem fliserne. Det er også natur.

Naturen i skolegården I kan helt sikkert finde natur i skolegården – også selv om den er belagt med fliser eller asfalt. Prøv at kigge bag bænken, under en sten, i flisegangen, på væggen i cykelskuret eller i gruset. Det myldrer af liv, bare man har øje for det. Hvad er der af natur i og omkring jeres skole? Er der træer eller buske? Er fugle, insekter og andre dyr? Er der marker eller en stor græsplæne? Er I glade for naturen i jeres skoleområde, eller kunne det være bedre? Er der noget, I selv kan gøre?

Byg et insekthotel

Noget, I kan gøre for jeres skolegård eller haven der- hjemme, er at sætte et bo op til insekter eller fugle. Et insekthotel kan huse flere forskellige insekter, så de har et sted at krybe i ly eller overvintre. Brug gerne noget genbrugstræ fra en palle eller en kasse. Lav rum i og fyld op med muslinger, urtepotter med mos, træstykker med borede huller i, en masse grenstykker og andre ting, der kan skabe de små huller, som insek- terne kan gemme sig i. Hæng insekthotellet op et sted uden for meget sol, hvor I kan se det og følge med i dyrelivet.

Vidste I det? Nogle skolopendre laver et slimet spor, der lyser i mørke.En regnorm kan blive 25 cm lang. Og over 5 år gammel.

Her kan mange forskellige dyr søge ly og måske overvintre

20

Titel: Vild med naturen Naturens Dags inspirationsmateriale for skoler og institutioner

Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2013

Tekst: Majken Sundahl, Susie Langebæk.

Illustrationer: Knud Andersen, Theis Andersen.

Fotos: Marianne Krag Petersen, Naturkatapulten, Carsten Snejbjerg, Colourbox, Istockphoto

Layout:

Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s

Udgivet med støtte fra tips- og lottomidler til friluftslivet. Bogen kan hentes som en pdf eller bestilles hos skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening på www.dn.dk/skoletjenesten

Lav en naturdagbog

I kan lave en naturdagbog om naturen, hvor I bor. Besøg det samme sted på forskellige tid-spunkter og årstider, og skriv op, hvad I ser og oplever. Sæt gerne billeder, tegninger eller ting I finder ind i bogen. Skriv også, når I har lavet noget for at forbedre forholdene for naturen: hvis I har sat en fuglekasse op, hvis I har plantet buske og træer, eller hvis I har lavet et vandhul. Læg mærke til, om det ændrer på antal-let af dyr, der besøger jeres have eller skolegård.

Vild jagt rundt om huset Kryds af, hvilke dyr I har set, og lav et ”jagttegn”, når I har set dem alle sammen.

Bænkebider

Myre

Mariehøne

Skolopender

Løbebille

Regnorm

Korsedderkop

Mus

De mest almindelige flagermus er den brune flager-mus, dværgflagermusen og sydflagermusen.En flagermusedetektor finder lyde i luften

Tag på flagermusetur

Skal I på lejrskole, er der rig mulighed for at få en masse naturoplevelser, som ligger lige uden for hytten eller tel-tet. I skumringen dukker flagermusene op for at jage. De er meget almindelige, men mange lægger ikke mærke til dem, fordi de først kommer frem om aftenen. Flagermus orienterer sig ved at sende korte skrig ud i luften og lytte efter de ekkoer, der kommer tilbage fra omgivelser og fra insekter. Deres skrig har så høje toner, at mennesker ikke kan høre dem. Er I så heldige at have en flagermusedetek-tor, kan I høre de klik-lyde, som flagermusene laver for at lokalisere de insekter, som de æder. Prøv at smide et lille stykke brød op, når der er flagermus over hovedet på jer. Dykker de efter det?

Unge af dværgflagermus

2

VILD MED AT LÆRE 1

NATURBAROMETERET 2

VILD MED AT FINDE VEJ 4

VILD MED VAND 6

VILD MED ILD 8

VILD MED EVENTYR 10

VILD MED DYR 12

VILD MED JORD 14

VILD MED FART 16

VILD MED AT SPISE NATUREN 18

VILD MED DEN NÆRE NATUR 20

OM NATURENS DAG 22

OM NATURENS DAG Naturens Dag er Danmarks Naturfrednings-forenings og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser.  Formålet er at åbne naturen for børn og voksne. Hvert år har et tema – i år er det ”Vild med naturen”.

Dette undervisningsmateriale er sendt ud til de skoler og institutioner, som har tilmeldt sig Naturens Dag, og henvender sig til undervisere og elever på folkeskolens mellemtrin.

Kom ud med klassen

I ugen op til den 8. september 2013 vil skoler landet over arbejde med Vild med naturen som tema. Målet med inspirationshæftet er, at det kan inspirere til nye, spændende aktiviteter og give undervisere og elever muligheden for at komme tættere på naturen – ved at opleve og udforske den! Find masser af inspiration til gode naturoplevelser med udfordringer på www.naturkatapulten.dk

Naturens Dag – hver dag

Hvis I vil gøre hver dag til naturens dag, er der masser af inspiration og gode tips at hente til ting, man kan gøre, prøve, eksperimentere med og opleve i naturen – både i bøger og på nettet.

Vild med naturen

Naturens Dags inspirationsmateriale for skoler og institutioner

Hent mere inspiration Find mange flere naturoplevelser på www.naturkatapulten.dk