VI HILSER PARTNERSKAB VELKOMMEN - Boligsøgende · 2018. 9. 26. · Det er redaktionen, der vælger, hvem der bliver den heldige. KAB ndblik n eptembe 018 5. 6 KAB indblik n eptembe

SAMMEN OM BEDRE BOLIGER

N R . 3S E P T E M B E R 2 0 1 8

FOKUSBygge

partnerskab

ALT GIK GALT I BANEVÆNGET:

VI HILSER PARTNERSKAB VELKOMMEN

TITANPARKEN:Kaffemøder giver fald i hærværk

270 RAPPORTER:Hvad kom der ud af 360 ° analyserne?

3B OG KAB:Tips til kulturmødet

FOTO

: LA

RS

BER

TELS

EN

Min boligHvem:

Bestyrelsesformand Peder Kornum

Hvor:

Stationstorvet, Vallensbæk Bolig selskab

Hvor længe har du boet i seniorbofællesskabet Stationstorvet?Siden bebyggelsen stod færdig i maj 2015.

Hvad er det bedste ved Stationstorvet?Boligerne er helt nye og ligger centralt i Vallensbæk. Vi har alt indenfor gåafstand, fx dagligvarebutikker, transportforbindelser og stranden. Og så er her opstået et godt fællesskab beboerne imellem. Vi mødes om aktiviteter som gåture og bridge eller spontant

til et glas vin en varm eftermiddag. Vi holder også 34 fester om året, hvor næsten alle beboere deltager.

Hvilket rum i din bolig er du mest glad for?Køkken/stue er et virkelig skønt rum. Jeg har en fin arbejdsplads ved en vinkel af køkkenbordet, og her er et fantastisk udsyn over omgivelserne.

Hvad kan du se fra dit køkkenvindue?Til den ene side har jeg udsigten over Køge Bugt og Amager. I klart vejr kan

jeg se Øresundsbroen. Til anden side kan jeg se til Arken i Ishøj og mod Roskilde.

Hvilken genstand i din bolig betyder mest for dig?Jeg vil fremhæve et maleri, som jeg købte, da jeg arrangerede kunstudstillinger på min tidligere arbejdsplads i en bank. Det er et abstrakt maleri som minder om en installation. Jeg har haft det i 20 år, og jeg bliver ikke træt af at se på det.

4 DET SKER: KAB konference, på-vej-hjem-møder og nye boligafdelinger

5 SKULDERKLAPPET: Fair, positiv og lyttende

6 TITANPARKEN:Opgangsmøder får hærværkskonto til at styrtdykke

8 STRESS: Stress er tegn på, man har været for stærk for længe

10 MIT KAB:Genveje til hjælp 24/7

22 GODT INDEKLIMA:Erfaringer med to typer ventilationsanlæg

24 3B & KAB:Når to kulturer mødes

26 EFFEKTIVT: 360° og 270 rapporter med gode råd til besparelser

28 COPENHAGEN PHIL:Koncert fra altanen i NV

30 GODDAG: Nye medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer

31 KURSER: Oversigt og kommentarer fra deltagere

32 MIG OG MIN MAKKER: God kemi og tillid

Karise Permatopia: Kom indenfor hos Mette og Jonas – nybyggere i et bæredygtigt landbrugsfællesskab

>

KAB indblikSammen om bedre boliger

KAB indblik udkommer 4 gange årligt til bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere i KAB-fælles-skabet.

Nr. 3 – 2018Oplag: 3.500

KABVester Voldgade 171552 København V

Ansvarshavende redaktørFlemming Strøm, [email protected]

RedaktionAnders Tybjerg, Annette Sadolin, Marianne Svolgaard og Annemarie [email protected]

ForsideLars Bertelsen

DesignOTW A/S

11 Hvis fejl og konflikter er blevet normalen i byggebranchen, må vi skabe en ny normal

12 Eksperterne: Byggepartnerskab kan være en løsning

14Når renovering er et mareridt

16 Byggesager skal styrkes – tre formænd om byggepartnerskab

18

INDHOLD

› Hvis man har fået stress, er det er vigtigt at få den nødvendige hjælp, for det går ikke over ligesom forkølelse. ‹SØREN SILVING, arbejdsmiljøkonsulent

FOKUSBygge

partnerskab

INDFLYTNING I TRE NYE BOLIGAFDELINGERI løbet af efteråret er der forventet indflytning i tre nye boligafdelinger i KAB-fællesskabet. Den 1. november 2018 flytter 34 familier ind i Tegl-vangen i Ballerup, der er nybyggede lavenergiboliger efter Nordic Built bæredygtighedsprincipper. Det er Ballerup Ejendomsselskab, der står bag byggeriet.

I Roskilde flytter beboerne ind i den nybyggede afdeling Tunet, hvor der både er familieboliger, ungdoms-boliger og 20 særlige flygtningeboli-ger. Roskilde Nord Boligselskab har opført byggeriet ud fra en vision om at skabe et boligområde med fokus på natur og fællesskab.

Endelig er der også indflytning i det nyopførte Nørrevang i Herlev, hvor 61 nye rækkehuse forventes ind-flytningsklare i slutningen af novem-ber. Det er Herlev Boligselskab, der står bag byggeriet.

DET SKER

4 KAB indblik nr 3 september 2018

FORSTÅELSE FOR PSYKISK SÅRBARHEDI vores boligområder bor der også psykisk sårbare menne-sker. De kan indgå fint i naboskabet, men de kan også give anledning til skræmmende og vanskelige situationer. Den 22. novem ber er der kursus for medarbejdere i mødet med psykiske sygdomme, og den adfærd de kan medføre. Som en del af kurset vil en psykisk sårbar person komme og for-tælle om sin hverdag med psykisk sygdom. Målet er at opnå en bedre forståelse og mere hensigtsmæs-sige handlemåder i omgangen med vores psykisk sårbare beboere. Med arbejdere kan læse mere om kurset på Epos.

FORANDRINGSGLÆDE3B og KAB indbyder til en fælles, underholdende eftermiddag, hvor du kan opleve Torben Wieses fore-drag om at bryde vaner og forstå de mekanismer, forandringer sæt-ter i gang.

Arrangementet afholdes den 1. oktober kl. 16.00-18.00 i Billed-salen i KAB.

Du kan finde yderligere beskri-velse og tilmelde dig på Epos.

Det er gratis at deltage, og vi byder på kaffe/te og en sandwich.

BEBOERDEMOKRATI I BEVÆGELSEHvem sætter retningen? Og er kursen lagt? Det er nogle af de spørgsmål, der er på dagsordenen til årets KAB-konference, der afholdes på Konventum i Helsingør den 27. og 28. oktober. Kon-ferencen har fokus på beboerdemokrati og frivillighed. I år vil der blandt andet være oplæg fra tidligere generalsekre-tær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm. Der arrangeres også en række demokrativærksteder med spændende dilemmaer.

Konferencen er for bestyrelsesmed-lemmer fra både afdelinger og organisa-tioner. Invitationer udsendes i eftersom-meren; herefter er der mulighed for at tilmelde sig via www.kab-bolig.dk.

I de over 20 år, Martha Nielsen har været med i bestyrelsen, har hendes dør altid været åben dag og aften. Beboerne er aldrig gået forgæves, hvis de har

søgt et råd eller været i tvivl om noget. Martha har også været med til at star-tet en kaffeklub for de beboere, der er alene og kan være ensomme.

Martha er altid, fair, positiv og lyttende overfor både medarbej-derne og beboerne. Alligevel har hun sine egne holdninger og meninger og kan sige nej, når det er nødvendigt.

Nu trækker Martha sig – og det er vel også rimeligt, når man er over 80. Jeg vil sige tak for et utroligt godt samarbejde præget af gensidig respekt.

SKULDERKLAPPET

FAIR, POSITIV OG LYTTENDE

Driftsleder Lars Brixius giver et skulderklap til formand for Færgeparken II,

Martha Nielsen, med denne begrundelse:

HVEM OG HVORDAN?Hvis du vil indstille et bestyrelsesmedlem eller en kollega til skulder-klappet, kan du sende dit forslag sammen med en begrundelse til [email protected] Med klappet følger en Smartbox med luksusbrunch for to. Det er redaktionen, der vælger, hvem der bliver den heldige.

KAB indblik nr 3 september 2018 5


af Rie Jerichow / foto Thomas Brolyng Steen

Vi er midt på Nørrebro. Allige vel er her fuglesang, grønne legegårde med høje træer og nyttehaver

med krydderurter. Men også store udgifter til reparationer efter graf-fiti og andet hærværk. Det vil sige – nu med stærkt faldende udgifter efter to år med engagerende op-gangsmøder.

Mette Jo Leisner, der siden be-gyndelsen af 2017 har været social vicevært for beboerne i de 230 lejemål i Titanparken, udviklede konceptet ’opgangsmøder’ på sit

tidligere arbejde i Valby. De har vist sig at have god effekt.

”Jeg kom på idéen, fordi jeg oplevede opgivende beboere, som kom til mig og sagde: ’Se Mette, nu er døren igen sparket ind, eller nu ligger der igen skrald og flyder’. Derfor indså jeg, at der var behov for at arbejde med begrebet ’ejer-skab’ blandt beboerne, hvor hoved-budskabet er: ’Det er jer, der bor her. Det er jer, der betaler husleje. Det er jer, der er arbejdsgivere for rengøringsfirmaet. Det er jeres liv og jeres penge.’ Og det satte jeg så

på dagsordenen til en række op-gangsmøder,” fortæller Mette Jo Leisner.

Indsigt giver tryghedOg ja. Hun mener det helt bogsta-veligt. I løbet af en måned forud for det årlige afdelingsmøde kommer hun rundt i hver eneste opgang med et klapbord, kopper og kaffe på kanden, småkager og en dags-orden med aktuelle temaer, der kan sætte snakken i gang. Det hele natur ligvis aftalt og koordineret med driftslederen og bestyrelsen.

Et mere aktivt beboerdemokrati, meget mindre hærværk og bedre stemning blandt beboerne – det kan der komme ud af kaffe og småkager. Nåh ja, så dertil en ihærdig social vicevært, der insisterende hvert år holder 23 møder i alle 23 opgange i Titanparken

OPGANGSMØDER GIVER EJERSKAB

Driftsleder Peter Braae Andersen og social vicevært Mette Jo Leisner har et tæt samarbejde. Forud for opgangsmøderne laver Peter en hitliste med priser på de udbedringer, der er foretaget i det for-gange år, så beboerne kan få et indblik i, hvad de har fået for deres husleje, og hvor der er besparel-sesmuligheder, hvis de passer på bebyggelsen.


Det overordnede formål med op-gangsmøderne er at give beboerne ejerskab til deres boligområde.

”Jeg har hørt kommentarer om, at folk ikke kan lide at invitere gæster hjem, fordi de er pinligt be-rørt over, hvordan her ser ud. Men for at etablere et ejerskab og et an-svar er det vigtigt at skabe forstå-else for økonomien. Rigtig mange ved ikke, at huslejen også går til betaling af personale eller renhold, vedligeholdelse, hærværk, renova-tion, forbrug af vand og elektrici-tet. Og samtidig kan de ikke forstå, at huslejen nogen gange stiger. Den nye indsigt er med til at give dem tryghed, at give området et bedre image, og styrke ejerskabet. De får en forståelse for, at vi kan betale os fra alt, men at det vil få store kon-sekvenser for huslejen. Og at der ellers kun sker dét, der er råd til, der kan ske, eller det, vi sammen kan få til at ske,” fortæller hun.

På møderne bliver der sat kroner og ører på en masse budgetposter.

”Hvis en postkasse bliver smad-ret, koster den 3.000 kr., og alle skal være med til at betale for en ny. Det er 300 kr. til hvert lejemål hver gang, der skal skiftes en post-

kasse. Det er til at tage at føle på. Og spørgsmålet er: Er det det, vi vil bruge pengene på, eller vil vi for eksempel hellere have en ny gynge på legepladsen?,” spørger hun.

Det kommer også bag på de fle-ste, at det koster 30.000 kr. af få malet en opgang, og at der skal gå 10-15 år, før der igen er penge på vedligeholdelseskontoen til en ny omgang maling.

”Så hvis væggene i løbet af kort tid bliver beskidte, ridsede og overmalede med graffiti, er alle reparationer i den mellemliggende periode ekstraudgifter, der kun kan betales over huslejen, så det er en god forretning at passe på op-gangen,” fortæller Mette.

Mindre hærværk og lavere huslejeDe årlige opgangsmøder giver bonus på andre områder.

”Jeg har registreret, at der kom-mer en anden stemning i opgangen. Folk begynder at komme hinan-den mere ved – alene ved at de får set hinanden i øjnene,” fortæller Mette.

Opgangsmøderne har haft andre, mere målbare resultater. Det årlige afdelingsmøde har de sidste to år haft rekordhøjt delta-gerantal, og samtidig er udgifterne til reparationer efter hærværk fal-det drastisk.

”Tidligere brugte man mellem 125.000 og 145.000 kr. om året på hærværk eller hærværksrelateret graffiti. I 2016 brugte vi 25.000 og i 2017 brugte vi under 15.000 kr. Faktisk har vi for første gang i mange, mange år kunnet sætte huslejen ned,” fortæller driftsleder Peter Braae Andersen, der ligesom Mette har været ansat i Titan-parken i to år.

ERIK JAKOBSEN, formand for TitanparkenI bestyrelsen arbejder vi for at skabe mere åbenhed og medan-svar, og her er opgangsmøderne rigtig vigtige. Hvis man ikke føler ansvar over for sine omgivelser, bliver man ligeglad og sløset. Vi skal tværtimod værne om vores bebyggelse. Så bliver den pæn, det bliver rart at bo her, og vi kommer til at føle glæde ved at være her og omgås de menne-sker, vi bor sammen med.

ANDREAS BERG MELSON, beboerOpgangsmøderne er med til at styrke fællesskabsfølelsen og identitetsfølelsen ved at bo her, og på den måde er de med til at ansvarliggøre beboerne. For man har mere lyst til at passe på om-givelserne, hvis man føler, at det er vores sted, og man er glad for at bo her. Samtidig er det rigtig godt, at møderne er så uformelle og ikke varer mere end en halv time.

HELLE, beboerOpgangsmøderne er et godt ini-tiativ, men jeg kunne godt ønske mig, at endnu flere bakkede op om det. I min opgang har vi ikke de store problemer, og vi har allesammen boet her i mange år. Men vi kunne måske udvide opgangsbegrebet, så vi også mødte naboopgangene, hvor man kunne samle op på nogle fællers temaer – for eksempel hensynet til naboerne.

BEATRIZ HANSEN, beboerJeg synes, vi kender hinanden for lidt i min opgang. Det kan et opgangsmøde hjælpe på, men ét møde om året er ikke tilstrække-ligt. Jeg så gerne, at vi havde flere opgangs møder.

Elever af kunstneren Poul Gernes har stået for den koloristiske udsmykning af opgangene i Titanparken – helt i tråd med hans farveteorier og metoder. Det gælder også det farverige tårn i midten af én af gårdene, som efterhånden trænger til ny maling. Det er der ikke penge til i budgettet, men efter et opgangsmøde har to per-soner nu påtaget sig at være fundraisere for at søge fondsmidler til at få det renoveret.


Når man får halsbetændelse, er det den naturligste ting i verden at sygemelde sig, gå til lægen, spise penicil-

lin og tage det med ro, til feberen er væk. Men selv om stress også er en sygdom, har mange svært ved at håndtere det og tale om det, og der-for får de ikke den rigtige hjælp.

”Især blandt mænd ser vi en tendens til, at nogle går meget stille med dørene, hvis de må melde sig syge på grund af stress. De søger ikke professionel hjælp, men kom-mer med en sang om, at de har sid-det forkert på stolen eller har ondt i ryggen, selv om det i virkeligheden er galt et helt andet sted,” fortæller Søren Silving, der er arbejdsmiljø-konsulent i KAB.

Og hvor ved han så det fra?”Ja, hvis man kigger i KAB’s

statistikker, kan vi ikke spore ret mange sygemeldinger på grund af stress, men vi har overraskende mange langvarige sygemeldinger, der er registreret som ’almindelig sygdom’. Når jeg så kommer rundt i afdelingerne for eksempel i forbin-delse med udarbejdelse af arbejds-pladsvurderinger og snakker om arbejdsmiljøproblemer, er det en helt anden historie, jeg hører. Så bliver der talt om sygdom på grund af en stresset hverdag og for mange

udfordringer. Og det harmonerer slet ikke med statistikkerne, så er der noget, der ikke rimer,” siger han.

Hjælp i tideNu kunne man hævde, at det kunne være ligegyldigt, om man er syge-meldt af den ene eller af den anden grund, men så enkelt er det ikke.

”Hvis man har fået stress, er det er vigtigt at få den nødvendige hjælp, for det går ikke over ligesom forkølelse. Så risikerer man at være sygemeldt i halve år, og det er lang tid at undvære en mand. Nogle gange ender det med, at arbejds-pladsen ikke kan vente på, at ved-kommende bliver rask, og så må ve-jene skilles. Det vil vi gerne undgå, men det kræver, at vedkommende får professionel hjælp,” siger Søren Silving.

Stress er ikke et svaghedstegnMange mænd er bange for, at stress er et tegn på svaghed. Faktisk er det omvendt. Stress er snarere et tegn på, at man har været for stærk alt for længe.

”Den stressramte medarbejder er typisk et pligtopfyldende men-neske, der sætter en ære i at passe sine opgaver til tiden. Og når der så sker store forandringer i hver-

dagen, kan det opleves som ube-hageligt. Man kan føle sig presset af nye it-systemer, nye regler for affaldshåndtering eller beboere med psykiske udfordringer. Det kan blive for meget på en gang, og så føler man sig utilstrækkelig. Det kan vælte læsset for nogen, fortæl-ler han.

Der er ikke noget galt i at have travlt og være travl, når man når det, man skal, inden for tidsram-men.

”Men når belastningen bliver så stor, at man ikke kan nå sit arbejde inden for den tid, der er til rådig-hed, og man måske begynder at arbejde over hver dag og alligevel føler, at man ikke kommer til bunds

Når arbejdsopgaver forandrer sig og kravene gennem længere tid overstiger det, man magter, risikerer den nok så pligtopfyldende medarbejder at måtte sygemelde sig på grund af længerevarende stress. Mange går stille med dørene, og dækker sig ind under andre sygdomme, men den strategi er usmart

UNDGÅ AT STRESS BLIVER ET TABU

af Rie Jerichow / foto Thomas Brolyng Steen

› Især blandt mænd ser vi en tendens til, at nogle går meget stille med dørene, hvis de må melde sig syge på grund af stress. ‹SØREN SILVING, arbejdsmiljøkonsulent


i noget som helst, så ligger man lige på grænsen til den længerevarende stress,” fortæller Martin Peter Mikkelsen, der er cand.psych.aut. og direktør i Dansk Krisekorps.

Længerevarende stress er fysiologisk betingetNår man er travl, kan man opleve akutte stressreaktioner, hvor krop-pen udskiller hormoner som adre-nalin, noradrenalin og kortisol. Dem har kroppen glæde af, for så kan man lige yde lidt mere.

”Men hvis de enkeltstående stressreaktioner ikke kan nå at brænde ud, før der opstår en ny, vil der være en permanent udskilning af hormoner, hvor kortison bliver

den store synder. Når hormonet bliver ophobet i kroppen og hjer-nen, bliver det skadeligt, og i stedet for at styrke immunforsvaret er det med til at nedbryde immunforsva-ret og kan være en medvirkende faktor til depressioner,” siger han.

Ny trivselspolitik Men medarbejderen er ikke ene om at tage affære, hvis vedkommende er på vej til at bukke under. I KAB’s nye trivselspolitik bliver det slået fast, at både ledere og medarbej-dere har ansvar for arbejdsmiljøet og trivslen – og for en åben og til-lidsfuld samtalekultur. Og det er ifølge Martin Peter Mikkelsen en rigtig prioritering.

”Det er en generel ledelses-opgave at påtage sig et ansvar for, hvordan ens medarbejdere har det. Hvis lederen er i tvivl, giver det god mening at tage en dialog. Det er ikke nødvendigvis let, for det er ikke lige så simpelt, som hvis det for eksempel drejede sig om en forkert arbejdsstilling. Men det er vigtigt at tage dialogen for at finde ud af, hvordan man sammen kan reducere risikoen for en lang stress-periode, som hverken med-arbejderen eller arbejdspladsen er interesseret i,” siger Martin Peter Mikkelsen.

Du kan se KAB’s trivselspolitik på Intra.

HVAD KAN DU GØRE? Hvis du oplever tegn på stress, kan du gennem KAB få anonym hjælp uden beregning. KAB har indgået aftale med forskellige professionelle aktører, som kan hjælpe dig – alt efter om der er tale om arbejdsrelaterede eller privatrelaterede forhold.

Hvis du er udfordret på grund af arbejdsrelaterede problemer, kan du kontakte Dansk Krisekorps. Skyldes det private hændelser, kan du kontakte din sundhedsforsikring Mølholm.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din fællestillidsmand eller Søren Silving, der er arbejdsmiljøkonsulent i KAB.


KORT OM MIT KAB

Mit KAB er en fælles selvbetjenings-løsning for både boligsøgende, beboere og bestyrelses medlemmer

Når du logger på Mit KAB, kan systemet se, hvis du fx både er beboer og medlem af afdelings bestyrelsen og måske også har en intern vente liste. Du kan altså se alle dine informationer på samme log-in.

I alt kan du have op til fire roller i Mit KAB:• Ansøger (venteliste)• Beboer• Bestyrelse (for afdelinger)• Selskab (for organisationer)

LoginEr du bestyrelsesmedlem og ikke på Mit KAB endnu, kan du nemt få et login ved at gå ind på www.kab-bolig.dk, vælge ’Mit KAB’ i højre hjørne og herefter klikke på ’Send mig et midlertidigt brugernavn og kodeord’.

Andre digitale værktøjerDer er også andre digitale værktøjer til bestyrelses medlemmer. Nogle organisationer bruger Prepare (tidligere First Agenda) til håndtering af mødemateriale i forbindelse med organisationsbestyrelsesmøder. Og flere vil også have stiftet bekendtskab med Acubiz, hvor man kan ind-melde de udlæg, man har haft i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. Læs mere på www.kab-bolig.dk under bestyrelser.

AnsøgerwebI Ansøgerweb kan du fx vælge afdelinger til og fra og købe fleksible kriterier.

Beboerweb I Beboerweb kan du blandt andet se dit husleje regnskab og hente husordenen eller vedligeholdelses reglementet.

BestyrelseswebEr du medlem af en afdelingsbestyrelse har du ad-gang til Bestyrelsesweb. Her kan du hente detalje-rede budgetter og regnskaber over afdelingen, der altid er opdateret med de nyeste tal.

Du kan ligeledes hente en adresseoversigt til brug, når der skal registreres fremmøde til afde-lingsmødet. Det er også i Bestyrelses web, du finder kontakt oplysninger til fx den økonomimedarbejder, der laver regnskaberne for din afdeling.

SelskabswebI Selskabsweb kan du nøj-agtigt det samme som i Bestyrelsesweb. Men er du medlem af organisations-bestyrelsen, har du adgang til regnskaber mv. for alle afdelinger i organisationen, ligesom du altid kan finde kontakt oplysninger til de enkelte afdelingsbestyrelses-medlemmer eller nøglemed-arbejdere i administrationen.

af Annemarie Martensen


af John Olsen og Rolf Andersson

Beboere, bestyrelser og medarbejdere er dybt fru-strerede over den måde, byggesagerne kører på.

Specielt renoveringsprojekterne. Kvaliteten er for dårlig, aftaler overholdes ikke, og vi modtager ofte store ekstraregninger fra entre prenørerne. Det er kommet så vidt, at mange byggesager ender i konflikt, hvor vi må inddrage advo kater.

På den baggrund bad vi et eks-ternt firma om at gå tæt på tre store renoveringsprojekter i KAB-fællesskabet.

Konklusionen i deres rapport lød nogenlunde sådan her: Det er, hvad man kan forvente i dansk byggeri i dag – det ligger indenfor normalen.

KAB’s reaktion er, at så må vi arbejde for at skabe en ny normal. Det er her, det nye byggepartner-skab kommer ind i billedet.

Et byggepartnerskab betyder, at vi gennem et rammeudbud finder

en fast byggepartner i form af et team bestående af ingeniør, arki-tekt, og entreprenør. Teamet skal udføre en række byggeopgaver i KAB-fællesskabet. Naturligvis kun for de kunder, som ønsker at gøre brug af den nye samarbejds-form.

Partnerskabet er baseret på til-lid og konsekvens. Hvis samarbej-det kører godt, så fortsætter vi det i næste projekt. Det giver teamet en motivation. De skal ikke bruge mange kræfter på konkurrencer om sager, de ikke får, men kan i stedet bruge kræfterne på at gøre arbejdet ordentligt. Samtidig kræver det en gensidig tillid, fordi aftalerne forhandles fra projekt til projekt – og ikke som i dag ud fra konkurrencer.

Det er en ny måde at organisere byggeprojekter på, som kan være med til at sikre bedre processer og højere kundetilfredshed. Vi har med andre ord alt at vinde!

VI STILER MOD EN NY NORMAL I BYGGESAMARBEJDET

KAB MENERHvis fejl og konflikter er blevet normalen i byggebranchen, må vi skabe en ny normal.

John Olsen, formand for KAB og medlem af bestyrelsen i Ballerup Ejendomsselskab

Rolf Andersson, byggedirektør i KAB

FOKUSBygge

partnerskab


af Marianne Svolgaard & Annette Sadolin

EKSPERTERNE TROR PÅ BYGGEPARTNERSKAB Vi har spurgt en række interessenter og eksperter om deres erfaring med strategiske partnerskaber i byggebranchen

VI HAR ET HØJT ØNSKE OM FÆRRE FEJLHele den måde byggeriet er organiseret på har altid indeholdt en vis accept af fejl og mangler, men vi oplever, at det er steget markant. En del af forklaringen er, at der ikke er incitament og kultur for fejlfrihed. Set fra entreprenørens vin-kel leverer de det aftalte arbejde – fx et nyt tag – at der så undervejs har været vandskade, og selve processen har generet beboerne helt vildt – det er en anden side af sagen. Set fra vores vinkel har vi et højt ønske om fejlfrihed, fordi fejlene rammer nogle mennesker, der bor hos os. Byggepartnerskabet kan skabe en gensidig for-ståelse af hinandens behov og fælles succesmål. Og der er en belønning til entreprenøren, når et projekt forløber godt – nemlig at vi fortsætter samarbejdet.

En faldgrube er, at der kan opstå lidt for tætte bånd mellem parterne, når hvert enkelt projekt ikke bliver konkurrenceudsat. Det skal være et fokus punkt for os at sikre ordentlighed og ret-færdighed. Vi skal have en god revisionskontrol, og her er der erfaringer og modeller at trække på fra bl.a. Københavns Kommune. Det er den pri-mære faldgrube, og egentlig ser jeg ikke andre, fordi vi ligesom i enhver anden byggesag kan forlade samarbejdet, hvis det ikke fungerer.

DE RUNDE BORDES TIDByggepartnerskabet bliver baseret på en fælles opgaveløsning. Et fælles projektteam, bestående af bygherre, KAB’s projektledere, rådgivere og entreprenører, stiller i fællesskab rammerne fra start.

Det bliver noget af en kulturændring, for byg-gebranchen er meget præget af en ’os’ og ’dem’ tilgang. Entreprenør og rådgiver sidder på den ene side af mødebordet, bygherre og projekt-leder på den anden. Nu skal vi have fat i nogle runde borde, hvor vi kan sidde sammen.

Et af de krav, vi vil stille til en kommende byggepartner, er helt klart forståelse for de sær-lige forhold i den almene branche. Bl.a. at alle beslutninger træffes i samarbejde med de be-boervalgte i følgegruppen. Det bliver så KAB’s rolle, at klæde de beboervalgte på til at være bygherre i en helt ny byggekultur.

Det er vigtigt at understrege, at det her ikke er billetten til den sorgløse tilværelse som byg-herre. I en byggesag vil der opstå konflikter. Men vi vil rigtigt gerne prøve at løse dem selv internt, så resultatet bliver bedre byggeri for de samme penge og en bedre oplevelse for både bygherrer og beboere.

Ulrik Steen Jensen,ekstern konsulent ansat af KAB til at tilrettelægge processen omkring byggepartnerskab

Rolf Andersson,byggedirektør i KAB og igangsætter af byggepartnerskabet i KAB-fællesskabet

FOKUSBygge

partnerskab


FORHÅBENTLIG BLIVER DER MINDRE BRUG FOR MIGByggesager er ofte komplicerede, fordi de gennem-føres over en længere periode. Der vil næsten altid være ændringer undervejs. Der er typisk større summer involveret, og selv ret enkle tvivlsspørgs-mål kan derfor betyde meget økonomisk; ofte flere millioner. Samtidigt er der stort pres på prisen i et udbud, så der skal ikke så meget til, før en byggesag kan blive en underskudsforretning for de tekniske rådgivere eller entreprenørerne. Det gælder ikke

mindst i almene byggesager, der ofte gennemføres under et ret stramt budget pga. rammebeløbet. I øjeblikket er der også stort pres på kapaciteten. Både entreprenører og leverandører har travlt, og mangel på eksempelvis betonelementer kan både forsinke og fordyre et byggeri. Når projektet ikke kører efter en snor, opstår der derfor lettere kon-flikter.

Derfor tror jeg på, at partnerskaberne kan være en rigtig god idé. Det er normalt rigtig godt at have et længerevarende samarbejde, hvor alle parter sid-der ved samme bord og er gensidigt afhængige af hinanden. Også i partnerskaber kræves den rette kemi mv., og der kan sagtens opstå konflikter alli-gevel, men der vil være et større incitament til at få det til at fungere. Forhåbentligt bliver der lidt min-dre brug for mig til håndtering af konflikter.

BRANCHEN ER PARAT TIL NYTÆNKNINGTRUST er stadig i den indledende fase, og det er for tidligt at trække forskningsmæssige erfarin-ger fra det, men jeg er spændt på, hvordan det udvikler sig.

Generelt kan man sige, at byggeprojekter i Danmark er meget komplekse. Vi har gennem mange år udviklet et system, hvor hele set-up’et er baseret på udbud af projekter i opdelte ydel-ser og entrepriser. Så kan det være problematisk at udvikle nye samarbejdsformer. Men siden 1990’erne har man forsøgt. Også i den almene sektor hvor fx renoveringen af Urbanplanen (2007-2012) blev udført i en særlig samarbejds-form. Og det gik rigtigt godt, selvom det var en meget stor byggesag, hvor beboerne kunne træffe individuelle valg langt hen i processen.

Jeg tror, der er en parathed i hele branchen til at prøve noget nyt, og der er masser af muligheder for at prøve nye samarbejdsformer.

Strategiske partnerskaber har den fordel, at de giver mulighed for at lære af fejl undervejs og tage erfaringerne med videre til de følgende projekter. Men det kræver, at der er en vilje til fleksibilitet hos alle parter.

Rasmus Holm Hansen,advokat med speciale i bl.a. alment byggeri og entrepriser, Kammeradvokaten

Stefan Christoffer Gottlieb,ph.d, seniorforsker, SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut) er en del af et team, der skal følge og evaluere TRUST (strategisk partnerskab for udvalgt byggerier i Københavns Kommune)

VI HAR ALLE SAMMEN HÅNDEN PÅ KOGEPLADENFor os som entreprenør betyder et strategisk partnerskab, at vi allerede i de indledende faser kan komme med vores input. Så kan vi – med løbende kalkulationer af pris, indflydelse på planlægningen, faglige input og de rigtige for-undersøgelser understøtte og kvalitetssikre pro-jekterne. For vores projektfolk betyder det også, at de er bedre klædt på i forhold til planlægning af byggeprojektet, end vi ellers ser i traditionelle udbud. Men det er vigtigt at understrege, at et strategisk partnerskab kræver stærk forankring i topledelsen hos både bygherre og leverance-team.

Det er for tidligt at trække generelle erfa-ringer fra vores partnerskab med Københavns Kommune, men jeg ser en tendens til, at poten-tialet bliver forløst. Vi er fælles om ansvaret og har alle en interesse i at få løst de problemer, der opstår. Vi har så at sige alle sammen hånden på kogepladen.

Det er en langt bedre måde at arbejde på for både bygherre og entreprenør. Aldrig har vi været så tæt på bygherren og haft så stor indsigt i deres situation.

Lars Jess Hansen,forretningsdirektør i Enemærke & Petersen og med i styregruppen for TRUST (strategisk partnerskab for udvalgte byggerier i Københavns Kommune)


EN HELVEDES HÅRD

Resultatet af renoveringen i Banevænget i Herlev er i det store og hele i orden, men vejen dertil har været brolagt med fejl i arbejdet, forkerte varslinger, ubehøvlede håndværkere og forståeligt nok – frustrerede og vrede beboere.

RENOVERING

Udmattende. Renoveringen af Banevænget har tæret på kræfterne hos bestyrelsen og

de ansatte, fortæller Anders Schou Pleidrup (tv), Bent Andrup og Erik B. Nielsen.

En beboer vågner til lyden af fremmede skridt i sin lejlig-hed. Det er en håndværker, som har låst sig ind uden at

give varsel. En anden beboer kom-mer fra arbejde og finder sit hjem vidt åbent – hoveddøren er taget af hængslerne, fordi det var praktisk, da byggematerialerne skulle bæres ind. En tredje beboer forsøger at

skubbe sit komfur på plads efter rørarbejde i køkkenet, men opda-ger, at rørføringen gør det umuligt.

Beboerne i Banevænget i Herlev har været igennem 2½ års renove-ring, der bedst kan karakteriseres som et mareridt. Hvad var det, som gik så galt? Projektleder Anders Schou Pleidrup, formand for bolig-afdelingen Bent Andrup og for-

BANEVÆNGETBanevænget i Herlev Bolig selskab består af 412 boliger opført 1950-54.

Renoveringen forløb fra medio 2015 til ultimo 2017 og omfattede tag, afløbs- og vandinstallationer samt badeværelser.


af Annette Sadolin / foto Lars Bertelsen

mand for Herlev Boligselskab Erik B. Nielsen har været tæt på forløbet og sætter ord på oplevelsen.

En mere til skraldespandenEt altoverskyggende emne er håndteringen af henvendelser fra beboerne.

”Problemet var, at når folk gik ned og gjorde opmærksom på et problem i deres lejlighed, så blev det noteret, men der skete ikke en dyt. De henvendte sig igen, og der skete stadig ikke noget. Man havde en fornemmelse af, at entreprenø-ren var ligeglad og henvendelserne bare endte i skraldespanden,” for-klarer Bent Andrup.

Henvendelser fra beboerne er forudsigeligt i så stor en sag, og det var der taget højde for.

”Der var afsat ressourcer til en beboerkoordinator, men opgaven blev placeret hos entreprenøren, og det var galt. Det skal vi ikke en anden gang,” konstaterer Erik B. Nielsen.

Projektleder uden tid til at ledeOmfanget af henvendelser var mere overraskende.

”Noget gik galt i en stor del af boligerne. Tilsynet kasserede arbej det gang på gang. Fx måtte flisearbejdet på badeværelserne nogle steder laves om flere gange. Hvis en byggesag kører godt, så er der ikke nogen beboere, som hen-

vender sig direkte til mig. I denne her sag tror jeg, at jeg har talt med dem alle. Sådan føles det,” forkla-rer Anders Schou Pleidrup, som vurderer, at han i perioder brugte 80-90 % af sin tid på henvendelser fra beboerne i stedet for projekt-ledelse af byggesagen.

Fejl i selve arbejdet var kun en del af forklaringen på de mange henvendelser.

Dårlig takt og tone”Det gik helt galt med varslin-gerne. Så kom de ikke den dag, de havde varslet, men tre dage efter. Det er simpelthen ikke godt nok,” lyder det fra Erik B. Nielsen.

Også håndværkernes måde at gå til opgaverne og beboerne gav an-ledning til konflikter.

”Vi brugte så meget tid på at ud-danne håndværkerne i at opføre sig ordentligt. Alt sådan noget med færdsel i afdelingen var de dårlige til. Blande cement lige foran en opgang, oplagring af materialer til gene for beboerne, ubehøvlet opførsel. Beboerne blev jo vrede og frustrerede,” siger Anders Schou Pleidrup.

Sådan er standardenTil trods for oplevelsen af mas-sive problemer i renoveringssagen i Bane vænget, konkluderer en ekstern undersøgelse, at fejl og mangler i denne sag ikke ligger

over standarden i byggesager i Danmark.

”I bestyrelsen var vi jo oppe i det røde felt. Vi synes, det er helt vildt, at man skal acceptere 7 fejl pr. bolig. Men det er jo korrekt, at det endelige resultat fungerer. Det har været processen, der var proble-met,” understreger Erik B. Nielsen.

Kvaliteten af arbejdet bekræftes af den netop overståede 1 års gen-nemgang, hvor der ikke var store problemer, fortæller Anders Schou Pleidrup. Der er dog stadig en liste af mangler, som skal udbedres, og som for en del af beboerne fortsat trækker processen i langdrag.

Genhusning og akut beredskabEn sag som Banevænget gør alle parter rig på erfaringer. I dag ville Erik, Bent og Anders gribe nogle ting anderledes an.

”Vi burde i højere grad overveje at genhuse, selvom det er dyrt. Det koster, men kan spare beboerne for en bunke problemer,” konstaterer Erik B. Nielsen, og Bent Andrup bakker op:

”Vi burde som minimum have valgt at genhuse beboerne fra 1-værel sesboligerne i nogle skur-vogne. Det er svært at leve i så lille en bolig, mens badeværelset reno-veres.”

Undervejs i processen har en særlig type skader udgjort en tids-røver for projektlederen.

› Problemet var, at når folk gik ned og gjorde opmærksom på et problem i deres lejlighed, så blev det noteret, men der skete ikke en dyt. ‹BENT ANDRUP, formand for boligafdelingen

FOKUSBygge

partnerskab

VALGFRIHEDBoligorganisationerne i KAB-fællesskabet kan frit vælge om de ønsker at deltage i bygge-partnerskabet eller fortsætte som hidtil med at udbyde bygge-opgaverne separat.

KAB regner med at tegne kontrakt med et byggepartnerskab i begyndelsen af 2019 og forventer, at de første mindre byggesager i regi af partnerskabet kan sættes i gang i slut-ningen af 2019.


Ideen om et byggepartnerskab falder umiddelbart i god jord hos tre bygherrer, der ser muligheder i et tættere samarbejde om byggeprojekterne

”Vandskader har været en stor belastning. Vi oplevede situationer med rør, der blev samlet forkert og hvor overdækning på tagene blæste af, så det regnede ind. Nogle beboere havde ikke indboforsikring og skulle genhuses. Det gav perioder, hvor jeg ikke havde tid til andet end at håndtere vandskader,” siger Anders Schou Pleidrup, der i sådanne situa-tioner efterlyser en procedure eller et akutberedskab, som kan hjælpe.

Et team – et målSagen i Banevænget – og flere af samme skuffe – danner afsæt for,

at KAB nu satser på at gennemføre et større antal byggesager i et langt tættere samarbejde mellem bygge-sagens parter via et byggepartner-skab.

Erik B. Nielsen har som medlem af KAB’s Byggeri- og teknikudvalg haft lejlighed til at besøge fælles-kontoret i et lignende byggepart-nerskab i regi af Københavns Kom-mune (Trust-samarbejdet).

”Alle sagens parter sidder sam-men på et kontor på Nørrebro. Jeg bed mærke i, at medarbejderne var så glade for det. Som om de var i samme firma. De har et fælles

Hvad tænker du om oplægget til en ny type samarbejde om bygge projekter i et byggepartnerskab? Som udgangspunkt synes jeg, det er en udmærket idé. I dag begynder vi forfra hver gang, vi starter en ny byggesag op. Hvis man kan opbygge et godt samarbejde og indbyrdes tillid i et partnerskab, så giver det god mening. Det giver også mulig-hed for at pulje flere byggesager sammen, fx udskiftning af vin-duer i flere boligafdelinger, og dermed opnå besparelser.

Jeg kan være bekymret for, at det ufrivilligt kan skabe en fast-låst samarbejdsform. Hvis man ikke er påpasselig, kan der opstå kartellignende forhold. Det skal vi være opmærksomme på.

Forestiller du dig, at I som boligorganisation skal takle nogle ting anderledes, hvis I vælger at benytte det nye samarbejde?Vi skal først drøfte det i selska-bet her i efteråret. Personligt er jeg som udgangspunkt positiv, men beslutningen ligger i OB (organisationsbestyrelsen, red.). Vi har planlagt en temadag, hvor vi skal evaluere byggepro-cesserne i FFB, og det vil være logisk at træffe beslutning om byggepartnerskabet samtidig. I FFB er vi omstillingsparate, men ikke for enhver pris.

Laurits Roikumformand for Frederiksberg Forenede Bolig-selskaber (FFB)

HÅB OM BEDRE BYGGEPROCESSER

› Vi burde i højere grad overveje at genhuse, selvom det er dyrt. Det koster, men kan spare beboerne for en bunke problemer. ‹ERIK B. NIELSEN, formand for Herlev Boligselskab


mål – at lave et godt projekt. Hvis der opstår et problem undervejs, så er alle med til at diskutere og løse det. Det er en rigtig god idé,” siger han og tænder håb om en bedre oplevelse for beboerne i fremtidige renoveringer.

Formanden fremhæver også, at sagen i Banevænget trods alt rum-mer et enkelt lyspunkt i mørket:

”Økonomien holdt, og husleje-stigningen blev lavere end budget-teret. Man skal også huske at rose. Men vi kan først glæde os over det nu, hvor renoveringen er lidt på af-stand,” siger Erik B. Nielsen.

Berit Breinerformand for Høje-Taastrup Boligselskab

Bjørn Petersenformand for Boligselskabet AKB, København

Hvad tænker du om oplægget til en ny type samarbejde om bygge projekter i et byggepartnerskab? ”Det lyder som en rigtig god idé at få styrket byggesagerne via et

partnerskab. Undgå nogle af de faldgruber, som vi gang på gang falder i. Det er vigtigt, at der er stor åbenhed omkring årsagerne til, at vi vælger at indgå et part-nerskab. Her tænker jeg på det store antal fejl og mangler. Vi skal også være opmærksomme på at vurdere samarbejdet med jævne mellemrum. Mit håb er, at fordelene ved et partnerskab kan mærkes helt ud i afdelingerne og ikke bare for projektlederen.”

Forestiller du dig, at I som boligorganisation skal takle nogle ting anderledes, hvis I vælger at benytte det nye samarbejde?”Ja, møderne vil nok blive lidt anderledes. Jeg tror, det bliver vigtigt med en løbende tilbage-melding om effekten ude i afde-lingerne, og i den forbindelse kan boligorganisationerne blive gode sparringspartnere.”

Hvad tænker du om oplægget til en ny type samarbejde om bygge projekter i et byggepartnerskab? ”Stabilitet er et succesmål for os. Vi har mange, dårlige erfaringer med ekstra krav fra entreprenører,

som påvirker økonomien, og tids-planer der ikke holder. Jeg håber, at det nye byggepartnerskab vil betyde, at både økonomi og pro-cesforløb i byggesagerne i højere grad vil følge budgetter og planer. Vi oplever også, at processen om udbedring af mangler er et gene-relt problem. Det er ualmindelig svært at få entreprenøren trukket til truget, når byggeriet er meldt færdigt. Der kan man håbe, at gu-leroden – udsigten til flere sager – kan gøre den proces smidigere.”

Forestiller du dig, at I som boligorganisation skal takle nogle ting anderledes, hvis I vælger at benytte det nye samarbejde?”Vi har allerede i dag drifts-chefer, som er virkelig gode til at håndtere processen om udbed-ring af mangler. De holder fast og har erfaring i den del af op gaven. Måske er der muligheder i at trække på driftsmedarbejdernes erfaringer og inddrage dem i pro-cessen.”

FOKUSBygge

partnerskab

Med renoveringen på afstand kan de tre aktive deltagere glæde sig over resultatet.


af Marianne Svolgaard / foto Lars Bertelsen

FRA STENBRO TIL LANDBRUGSFÆLLESSKAB:

LYKKELIG PÅ LANDET

KARISE PERMATOPIABiodynamisk landbrugsfællesskab med 90 bæredygtige rækkehuse opført omkring en landejendom. Bofællesskabet bliver næsten selvforsynende med fødevarer via landbruget og energi via jordvarme og egen vindmølle. Gråt og sort spildevand håndteres af et pilerensningsanlæg.

44 af boligerne er almene (Sydkystens Boligselskab), resten er andels og ejerboliger. Der bor ca. 140 voksne og 60 børn.

Se mere på www.permatopia.dk

19KAB indblik nr 3 september 2018

LYKKELIG PÅ LANDETDa Jonas Holm og Mette Mikkelsen flyttede til Karise Permatopia var det af ideologiske grunde: De ville det bæredygtige. Men det er blevet det varme fællesskab, der har fået dem til at føle sig hjemme

Solen bager. Jonas smiler og kniber øjnene let sam-men. Han sidder på hug i hoveddøren med sine to

døtre, Mathilde på tre og Alberte på halvandet, i armene. Mellem cykler, løbe hjul og store potter med tomater og hindbær. Pigerne giver tydeligt udtryk for, de ikke er helt tilfredse med tilværelsen. Det er den tid på dagen, alle småbørnsfor-ældre frygter mere end både selv-angivelse og myldretid: ulvetimen. Og pigernes mor, Mette, er blevet forsinket på grund af en nedfalden køreledning. Men en makron og en cykeltur med Carlo på fire, der bor overfor, redder situationen. Og sådan er det ifølge Jonas at bo i Karise Permatopia.


”Der er lige noget, vi skal snakke om””Opbygningen her er jo genial for børn. Vejen ligger langt væk, så selv de små kan løbe ud til vennerne og lege. Og de har hurtigt fået mange venner – her bor rigtigt mange børnefamilier,” konstaterer Jonas.

Mette, der nu har sluttet sig til resten af fami lien, nikker og siger:

”Vores netværk er godt nok blevet udvidet med sindssygt mange mennesker.”

Indtil 1. maj var familien inkarnerede by-mennesker og boede på fjerde sal på Vesterbro. Det er lidt af et tilfælde, de er endt i Karise Permatopia – og faktisk vidste Jonas slet ikke, de var skrevet op. Mette var nogle år tidligere faldet over foreningens hjemmeside, fundet de bæredygtige idéer spændende og havde skrevet familien op til en af de almene boliger.

”Da telefonen ringede en dag i januar, og en venlig stemme fortalte, at vi kunne få en bolig, kunne jeg først ikke huske, hvad det var. Men så dæmrede det,” erindrer Mette. Da hun lagde røret på, vendte hun sig og kiggede på Jonas:

”Der er lige noget, vi skal snakke om.”

To måneders helleEfter et informationsmøde og et besøg på ste-det, var de begge solgt. De blev fascineret af de bæredygtige idéer, og sambygprincippet – de skal selv være med til både at starte et nyt fæl-lesskab og bogstavelig talt bygge det. Boligerne er til at flytte ind i, men den oprindelige gård med staldbygninger og en stor lo skal bygges om til fælles spisesal, køkken, værksteder mm.

Hver voksen skal bidrage til fællesskabet med to timers arbejde hver uge – gerne mere. Det ser Mette og Jonas overhovedet ikke som et pro-blem.

”Som nyindflyttede har vi haft to måneders helle til lige at falde på plads med børnene. Men vi glæder os til at komme i gang med at arbejde på stedet, så vi kan få de fælles områder fær-dige,” siger Jonas begejstret.

Mette nikker.”Jeg nærer den vildeste respekt for det grå

guld. Det er jo dem, der bærer det her projekt lige nu. Alle os småbørnsforældre render jo bare rundt og har travlt. Men vi kommer på banen nu. Og børnene skal være med, så de kan lære om ’fra jord til bord-princippet’,” siger hun og tilføjer, at hun selv har fået stor respekt for hele den produktion, der ligger bag maden og er ble-vet meget mere bevidst om at undgå madspild.

Det fælles arbejde organiseres via et fælles intranet og udviklingsmøder.

Begejstring trods benspændPå en solrig sommerdag, hvor den gigantiske jordbærkage (alt er større på landet!) på bordet er næsten fortæret, og glade børneråb lyder mellem husene, virker livet problemfrit i det nye landbrugsfællesskab. Men bag sommeridyllen ligger flere års hårdt arbejde og betydelige pro-blemer.

”Det har været en usædvanlig byggesag. KAB kom først ind over, da projektet var skabt,” for-klarer projektleder i KAB, Nicolaj Kann Mohr. Han fortsætter:

Det bedste ved Karise Permatopia er fællesskabet. Men i følge Mette er det også en sindssygt lækker og lys bolig. Her er familien samlet i det store køkken-alrum.

”Jeg var med til at plante jordbær. Jeg har glædet mig til, de jordbær bliver klar helt ned i maven. Jonas spurgte, om ikke jeg ville have have handsker på… det ville jeg absolut ikke! Jeg ville kunne gå ind på arbejdet og sige: Se jeg har været i marken”


› Den anden dag gik jeg med Alberte i barnevognen, og Mathilde fik lov til at cykle ned til Fakta, og vejret var rigtigt godt. Jeg var fuldstændig lykkelig. Det kunne jeg aldrig have gjort inde i København. ‹METTE, Permatopia

Byggeriet har langt fra været problemfrit. Bl.a. har der været store forsinkelser. Men Mette og Jonas har været ekstremt heldige – de fik en bolig tilbudt i januar og flyttede ind i maj.

”Der har været mange fejl og mangler i byg-geriet og store budgetoverskridelser. Der har været udfordringer med genhusning, fordi byg-geriet er blevet forsinket. Vi har desværre måtte udsætte beboerne for meget, men de har beva-ret gejsten. Det er imponerende. De vil virkelig Karise Permatopia. Det bliver rigtigt, rigtigt godt for dem, når de kan slippe byggesagen og komme videre.”

Fuldstændig lykkeligMen Mette og Jonas har været heldige – de kom med på et afbud i januar og flyttede ind i maj sammen med sommervejret. Flytningen har betydet at Mette nu må pendle nogle timer hver dag til sit job i Afdelingen for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune, men hel-digvis er Jonas selvstændig og kan til dels selv planlægge sin tid. Så selvom den lille familie har været inkarnerede bymennesker, er de glade for deres beslutning om at lægge stenbroen bag sig.

”Den anden dag gik jeg med Alberte i barne-vognen, og Mathilde fik lov til at cykle ned til Fakta, og vejret var rigtigt godt. Jeg var fuld-

stændig lykkelig. Det kunne jeg aldrig have gjort inde i København. Bare det at komme ned fra fjerde og ind i gården og hente barnevognen og ud på Enghavevej, som er så trafikeret, at jeg hele tiden skulle råbe efter Mathilde… hun er jo hurtig. Jeg ville have en hvilepuls på 300,” smiler Mette, mens Mathilde springer ned fra stolen og forsvinder ud af døren. Kort efter ses hun spænende hen over de sommertørre mar-ker, under en brændende sol, med en lille støv-sky efter sig. På vej til den fælles trampolin, den store have bag gården eller bare efter Carlo. Ud i fællesskabet.


af Annette Sadolin / foto Lars Bertelsen

Boligselskabet Friheden i Hvidovre valgte et decentralt ventilations-anlæg i forbindelse med en større helhedsplan i Friheden I, som bl.a. omfattede facaderenovering og isolering.

Lise Roed er beboer i Friheden I og oplever, at ventilationsanlægget i den grad har forbedret indeklimaet i hendes bolig.

”Jeg kan mærke en mar-kant forskel i luften. Jeg er multiallergiker, og før fik jeg jævn-ligt anfald med udslæt omkring øjnene og vejrtrækningsproblemer. Det har jeg ikke haft siden ventila-

tionsanlægget blev installeret. Jeg kan trække vejret på en helt anden måde,” siger hun.

Ikke alle beboere har samme positive oplevelse som Lise. Nogle

har været generet af støj og træk fra anlægget, som

bl.a. søges løst gennem regulering af anlægget og retningsbestemt ind-blæsning af den friske

luft. Ventilationsanlægget

vurderes at give en samlet årlig besparelse på varmeudgifter på cirka 1,3 mio. kr., fordi energien udnyttes så meget bedre med var-megenvinding.

FRIHEDEN:

DECENTRALT ANLÆG

Ventilation er helt afgø-rende for at skabe et godt indeklima. Luften skal skiftes for at hjælpe os af

med al den fugt, som produceres, når søndagsgryden står og snur-rer på komfuret, hele familien har været i bad og den våde hund lig-ger til tørre i kurven efter en dejlig efterårstur.

I mange af de ældre boliger sker ventilationen stadig ved at åbne

et vindue. Selvom det ikke er den bedste metode, er ventilationen her hjulpet af revner og sprækker i de utætte boliger. Når de ældre ejen-domme efterisoleres, og når vi byg-ger nyt, er situationen en anden.

”Moderne byggeri er lige så tæt som en termoflaske. Hvis vi ikke sørger for luftskifte, vil vi meget hurtigt se skimmelsvamp,” kon-staterer Henrik Teglgaard Lund, klima- og ressourcechef i KAB,

der samtidig understreger, at med den rigtige løsning kan ventilation være vejen til såvel et bedre inde-klima som reduceret energifor-brug.

Ventilationsanlæggene er blevet bedre med tiden. De gamle anlæg trak varm luft ud og blæste kold luft ind – nu genanvendes varmen fra ud-luften til ind-luften.

”Omkring 80 % af den energi, som vi ellers bare ville smide ud til

TO VEJE TIL FRISK LUFT I TÆTTE BOLIGERNår vi isolerer og tætner for at holde på varmen, må vi ventilere for at skabe godt indeklima. Ventilationsanlæg kan opdeles i to hovedtyper – centrale og decentrale anlæg. Vi ser på erfaringerne i to boligejendomme, der har fået nyt ventilationsanlæg

Lise Roed betragtede boligen i Friheden som et midlertidigt stop på vejen. Ventilations-anlægget har forbedret indeklimaet i en grad, så hun nu har besluttet at blive boende.


Sjælør Boulevard i Valby, som er en afdeling i Boligselskabet AKB, København, har gennemgået en omfattende renovering med udven-dig isolering og ny facade. Her blev valgt et centralt ventilationsanlæg.

Søren Davidsen, ejendomsleder, forklarer om valget:

”Vi kunne genanvende udsug-ningsdelen i det gamle ventila tions-anlæg, derfor blev et centralt anlæg vurderet som økonomisk fordel-agtigt. Det var oplægget fra råd-giverne. I dag må jeg sige, at det fun-gerer fint i nogle af blokkene, men giver store udfordringer i de blokke,

hvor beboerne finder på at blokere kanalerne. Vi arbejder stadig med at indregulere det”.

Selvom anlægget har været ramt af driftsforstyrrelser, kan Hadi Hussaini, medlem af bestyrelsen i Sjælør Boulevard, også fortælle om forbedringer af indeklimaet:

”Det er selvfølgelig en kombi-nation af isolering og ventilation, men vi oplever en forbedring i

inde klimaet. Før var vi generet af træk.”

Den samlede renovering af Sjælør Boulevard har betydet en væsent lig reduktion i energiforbru-get, der forventes at give beboerne en årlig besparelse på ca. 900.000 kr. svarende til 40-50 % af varme-regningen. Afdelingsbestyrelsen i Sjælør Boulevard modtog i foråret KAB’s Bæredygtighedspris.

SJÆLØR BOULEVARD:

CENTRALT ANLÆG

pip-fuglene, genanvender vi i dag via en varmeveksler til at opvarme indblæsningsluften: ventilation med varmegenvinding,” forklarer John Kepny-Rasmussen, energi- og varmekonsulent i KAB og intern specialist i ventilation.

Filterskift og gaffatapeModerne ventilationsanlæg kan inddeles i to hovedtyper – decen-trale og centrale anlæg.

Centrale anlæg forsyner en hel opgang med ventilation fra samme enhed, som kan være placeret på taget eller i kælderen. Det er nemt at servicere for driftspersonalet, men der er også en væsentlig ulempe:

”Nogle beboere kan finde på at stoppe kanalerne til med gaffatape eller lignende, hvis de oplever støj eller træk fra anlægget. Når det sker, øger anlægget ventileringen i de øvrige boliger i opgangen, som så kan opleve gener,” forklarer John Kepny-Rasmussen.

Decentrale anlæg fungerer med en enhed pr. bolig. Det kræver en større serviceindsats, når der cirka en gang årligt skal skiftes filter, men der er en stor fordel:

”Det kan i højere grad styres efter behov. Og sker det, at fru Jen-sen slukker for anlægget, påvirker det ikke de andre boliger,” under-streger konsulenten.

Priserne på de forskellige typer anlæg varierer og afhænger også af lokale forhold såsom mulighederne for at trække kanaler til boligerne.

I KAB har holdningen til de to typer anlæg udviklet sig med årene:

”I starten var jeg fortaler for de centrale anlæg af hensyn til drif-tens service på anlæggene. I dag indstiller vi generelt til, at bolig-organisationerne vælger decentrale anlæg, fordi de ikke så let kommer i ubalance. Vurderingen må dog al-tid afhænge af lokale forhold,” for-klarer John Kepny-Rasmussen.

BALANCERET VENTILATION Både centrale og decentrale anlæg skifter generelt luften en halv gang i timen og er forsynet med behovsstyret ventilation. Dermed øges udsuget i styrke, når emhætten i køkkenet tændes eller en fugtstyret ventil på bade-værelset aktiveres. Indblæsning af luft sker i stue og værelser. Energien fra ud-luften benyttes til at opvarme ind-luften og holde en konstant temperatur i boligen.

Vil du vide mere? Videncenter for Energibesparelser i Bygninger har en fin guide, som kan hentes på www.byggeriogenergi.dk søg på ’Guide til ventilation med var-megenvinding’.

Hadi Hussaini fra Sjælør Boulevard glæder sig over, at det nye ventilationsanlæg har forbedret inde klimaet og halveret varme-regningen. Solceller på taget leverer strøm til ventilationsanlægget og sikrer en lavere regning til fælles elforbrug.


af Annette Sadolin / illustration Jesper Andkjær

Et af de varme emner i kanti-nen lige nu er spørgsmålet om, hvor kontorstolen skal stå de næste par år: Bliver

min afdeling placeret på Havnehol-men eller i Vester Voldgade? Planen ligger klar i midten af september, så vi må vente med svaret til da. Men selvom den fysiske fordeling af lokaler er spændende – og måske let at tale om – så udveksles der også andre spørgsmål over fro-kostbordene: Hvordan har du det med, at du skal have ny chef? Hvor mange nye medarbejdere kommer ind i jeres afdeling?

Dertil kommer de spørgsmål, man kun stiller til den nærmeste kollega eller sig selv: Mon jeg får lov at beholde mine nuværende opgaver? Gad vide hvad de nye kol-leger forstår ved godt samarbejde?

Vi er flokdyrLouise Dinesen er chefpsykolog i Hartmanns A/S og har erfaring med, hvordan vi reagerer som mennesker i sådan en integrations-proces, som 3B og KAB er i gang med. Hun siger om de typiske reak tionsmønstre:

”Menneskers hjerne reagerer stærkt på forandringer, fordi vi er designet til at være på vagt og år-vågne, når vores sociale liv ændrer

sig markant. Vi er flokdyr og hele tiden orienteret mod, om vi er inklu-deret, og om de sociale relationer og vores position i fællesskabet er intakt. I sammenlægninger ser vi ofte, at medarbejderne har langt mere skiftende følelser end ellers. Fx den ene dag være positiv og se mulig-heder og næste dag være trist, ked af det, vred eller ligefrem opgivende.”

Fælles sociale spillereglerMidt i en omstillingsproces bru-ger medarbejderne mere mental energi, fordi der er øget usikker-hed, og det betyder, at der kan op-stå flere konflikter, forklarer hun:

”Det er naturligt, fordi vi for-søger at finde vores plads på nye måder i organisationen. De impli-citte normer, regler og aftaler er i opløsning, og det gør, at vi skal for-handle nye sociale spilleregler.”

En særlig udfordring ligger i, at det er en mindre gruppe medarbejdere, som skal inte-greres med en større gruppe.

”Når der er tale om, at den ene af grupperne er en slags ’lille bror’, så er der også fare for, at det er ’store brors’ regler, som gælder. Der er en risiko for, at grupperne lukker sig om sig selv og definerer sig som en modsætning til den anden gruppe. Derfor er det så vigtigt, at grupperne formår at finde en fælles form, hvor der opstår nye fælles værdier, mål og nor-mer,” understreger psyko-logen.

Rustede til forandringKAB og 3B har et stort fortrin i, at vi har fundet hinanden, fordi vi har fælles mål og værdier. Selvom vi ganske givet vil finde forskelle i normer og måder at gøre tingene på, så kan vi også genkende omridset, når vi spejler os i hinanden. Begge selska-ber er i dag velfungerende arbejds-pladser, og det er en styrke, ifølge Louise Dinesen:

”Har vi det godt sammen på arbejdspladsen, og er der tillid og stærk sammenhængskraft, så er vi også ofte bedre rustede til at hånd-

TO KULTURER MØDES – HVORDAN BYGGE BRO?KAB og 3B står overfor en proces, hvor de to medarbejdergrupper skal integreres. Hvad sker der i sådan en situation i os som mennesker, og hvordan kan vi hjælpe processen på vej? Chefpsykolog Louise Dinesen har nogle gode bud

› Når der er tale om, at den ene af grupperne er en slags ’lille bror’, så er der også fare for, at det er ’store brors’ regler, som gælder. ‹LOUISE DINESEN, chefpsykolog, Hartmanns A/S


tere ændringer. Det samme gælder, hvis vi har en oplevelse af, at der er tale om en ordentlig proces.”

Den ordentlige proces er bl.a. kendetegnet ved at være så åben, fair og retfærdig som muligt, og at ledelsen går forrest i at sikre en god dialog.

Tolerance – også når det er sværtSom kollega har det stor betydning, at man er åben og tolerant overfor forskellige reaktioner og måder at arbejde på.

”Også selvom kollegaen gør noget, vi ikke er vant til, eller som ligefrem bryder med vante møn-stre,” siger psykologen, som også understreger, at det er vigtigt at holde løbende dialog om, hvordan det går med integrationen. Des-uden er det vigtigt at lave noget sjovt sammen:

”Har man været sammen som kollegaer, mens der ikke var meget på spil, så er det ofte også langt nemmere at være tolerant, hjælp-som og tillidsfuld, når hverdagen

bliver krævende og nye processer og arbejdsgange skal opbygges. Ganske enkelt fordi man kender hinanden bedre,” konstaterer Louise Dinesen.

Der er planlagt flere ’lære-hin-anden-at-kende arrangementer’ i efteråret bl.a. et fælles på-vej-hjem-møde den 1. oktober 2018.


af Annette Sadolin / foto Lars Bertelsen & Thomas Brolyng Steen

Cirklen er sluttet. Den sidste 360° analyse er skrevet og afleveret. Og samtidig er vi kun lige begyndt. 360° projektet har krævet hver en arbejds time af fire medarbejdere i to år. Til-

sammen har de udført 270 analyser med anbefalinger, som kan spare driftsudgifter for i alt 31 mio. kr. – der-til kommer afledte effekter og forventede besparelser på indkøb på ca. 60 mio. kr.

Lone Skriver, vicedirektør, har haft det overord-nede ansvar:

”Vi vidste ikke, at det blev så omfattende, da vi gik i gang Det har været et enormt projekt, og sideløbende har vi arbejdet med at udvikle digitale redskaber, som fremover vil understøtte driften – bl.a. en indkøbs-portal.”

Historien om 360° analyserne begynder i 2016, hvor der opstår et behov for en dybdegående gennemgang af driften, fordi staten stiller krav om, at den almene sektor skal spare 1,5 mia. kr. inden 2020 – heraf skal KAB-fællesskabet spare 112 mio. kr. Et stort tal, men vicedirektøren forventer, at målet kan indfries. Bl.a. som resultat af 360° analyserne og digitalisering.

Svarene lå derude360° analyserne er baseret på nøgletal og sammen-ligning med lignende afdelinger, men kernen i analy-

serne er interview med de lokale driftsmedarbejdere. Det understreger Anna Jepsen Isholdt, konsulent og en af de vedholdende medarbejdere, som har udført de mange analyser:

”Meget af indholdet i analyserne bunder i det kend-skab, driftsmedarbejderne har til afdelingerne. Vores opgave har været at skabe det helikopterblik, som de ikke har tid til i hverdagen og sætte perspektiv på deres viden ved at sammenligne med andre afdelinger. Men mange af svarene lå allerede derude i driften,” siger hun.

Inhouse og lokaltBlandt de mange anbefalinger er der nogle, som virke-lig kan batte i regnskabet. En af dem er servicecentre.

”Vi kan se, at der er meget at hente på at samle flere driftskontorer i servicecentre. Det handler bl.a. om at tage opgaver ind og bruge egne medarbejderes kom-petencer i stedet for eksterne håndværkere,” forkla-rer Anna Jepsen Isholdt. Mange boligorganisationer arbej der i dag med at sammenlægge driftskontorer og udnytte de interne kompetencer bedre.

Andre anbefalinger har afdækket helt lokale pro-blematikker. Der ligger fx tre små seniorbofællesska-ber dør om dør i Smørum:

”De har hver deres afdelingsbestyrelse, hver deres budget og regnskaber, hver deres store fælleslokale.

JORDEN RUNDT OM DRIFTEN I KAB-LANDKAB har gransket driften i boligorganisationer og afdelinger i 360° analyser og har leveret ikke mindre end 270 rapporter, som bestyrelser og medarbejdere nu arbejder videre med. Både projektets omfang og processen har overrasket undervejs


Og en høj husleje. De kan spare udgifter på at slå sig sammen til en boligafdeling og evt. om-bygge et eller to af de store fælleslokaler til en ekstra bolig med dertilhørende lejeindtægt,” forklarer Lone Skriver, som samtidig fremhæver, at beslutningen lig-ger hos de tre boligafdelinger.

Det dyre affaldDer er forskel på, hvor let det er at føre anbefalingerne ud i livet.

”Måden, vi håndterer affald på, kan være et svært spørgsmål, fordi det også handler om brugeradfærd,” siger Anna Jepsen Isholdt.

I flere boligorganisationer er det på tale at ned-lægge skakte, fordi de medfører et usundt arbejds-miljø, men det stiller nye krav til beboerne. Det samme gælder affaldssortering og håndtering af stor-skrald.

Lone Skriver uddyber:”Nogle steder er det servicemedarbejderne, som

henter beboernes storskrald. Det er meget dyrt. Vi har i en del afdelinger haft serviceniveauet til diskussion i forbindelse med 360° analyserne. Det gælder også de grønne områder; hvor mange blomster skal der være, og må der være områder, der ikke kræver intensiv pleje?”

Fra produkt til procesGenerelt er 360° analyserne blevet modtaget godt i bolig afdelingerne, men er også stødt på udfordringer.

”Vi opdagede, at vi var nødt til at have fokus på processen i et omfang, som vi ikke havde forudset. Det var den første hårde læring,” siger Lone Skriver, og Anna Jepsen Isholdt supplerer:

”Det startede ud som et produkt og endte ud med i lige så høj grad at være et procesredskab. Det var ikke nok med en rapport. Når du skal have folk med – både bestyrelser og medarbejdere – så er arbejdet før og efter rapporten lige så vigtigt”.

Som en hjælp til arbejdet efter rapporten, har KAB valgt at introducere systemet ’iOpgave’

til at holde styr på driftsopgaverne. Et system som også kan bruges til en videre undersøgelse af driften:

”iOpgave er et opgaveplanlægningssystem, men det er samtidig et statistisk værktøj, som viser, hvad det er for en type opgaver, der kommer ind, og hvor mange opgaver vi sender ud af huset. Er der fx en idé i, at vi ansætter en vvs’er eller opgraderer en medarbejder? Nu er det ikke bare fornemmelser men hardcore fakta, som vi kan arbejde strategisk med,” siger Anna Jepsen Isholdt.

iOpgave testes i øjeblikket og er klar til at blive taget i brug på driftskontorerne i efteråret 2018.

TOP 10 FOR 360°-ANBEFALINGER 1. Sammenlægning af boligafdelinger2. Servicecentre og bedre brug af interne

kompetencer 3. Bedre affaldsløsninger 4. Tilpasning af åbningstider på ejendomskontorer5. Mere effektiv pleje af de grønne arealer6. Mere effektiv håndtering af flyttelejligheder

(udbud af istandsættelse, regulering af indskud)7. Anvendelse af fælleslokaler og vaskerier til andre

formål 8. Vurdering af henlæggelser og vedligehold 9. Energibesparelser

10. Digitale løsninger (indkøbsportal, iOpgave, opmåling af boliger mv.)

28

af Marianne Svolgaard / foto Lars Bertelsen


Koncerterne var arrangeret af Metropolis (Københavns Internationale Teater) i samarbejde med Pierre Sauvegeot.

EN SYMFONI FOR BOLIGBLOK OG ORKESTER

29

En kvinde slår en harpe an på en 4. sals altan. På tagterrassen stemmer en mand sin trækbasun. Andre musikere gør sig klar ved gulvbas, violiner og pauker. I alt er 65 musikere fordelt på altanerne i Emaljehaven. Og selvom skyerne trækker sig

truende sammen over Københavns Nordvest kvarter, og en stor del af befolkningen sidder klistret til skærmen, hvor Danmark tørner sammen med Peru i VM, bliver plænen i Emaljehaven hurtigt fyldt med picnictæpper og musikelskende mennesker. Det er en lun lør-dag i juni, og koncerten går i gang. Copenhagen Phil opfører ’Grand Ensemble’, et værk af den franske komponist, Pierre Sauvegeot.

Symfonien er skabt over lydoptagelser fra boligafdelingen. Hunde gøen, barnegråd, ringende telefoner og samtaler er med til at sætte rytmen i værket, og gør det til noget helt unikt og samtidig meget lokalt. En boligafdeling som musisk værk. Og ifølge avisernes anmeldelser et meget smukt og helstøbt værk.

KAB indblik nr 3 september 2018

Se en kort videooptagelse fra koncerten


Velkommen til de nyeBESTYRELSES-MEDLEMMER

TIDLIGEREKaarde Leonhardt, Thyges Gaard Daniel Andersen, Thyges Gaard

MAJAnette Nielsen, Frederiksholm. Karré 18Anne Kathrine Eriksen, GrøndalsvængeAnne-Kristine Brønnum, Grøndals ÆldreboligerBernadette Cliford, TagensvejBirthe Kofoed, Avedøre Stationsby NordBodil M. Nielsen, BellahøjDitte S. Nielsen, RolandsgårdenFränze Svarre-Lindner, GrøndalsvængeFrederik Nygaard, GrøndalsvængeGert Philipsen, HimmerlandshuseGunilla Bender, GrøndalsvængeHelle Bregnhøj, GlumsøparkenIngrid Rasmussen, LangelandshusIvo Santos, SallinghusJan H. Krogh, GrøndalsvængeJan Lenander, Avedøre Stationsby NordJan Pedersen, LollikhuseJannick N. Pedersen, TagensvejJohnny Hald, FalsterboJonas K. Hansen, GlumsøparkenLouise Aistrup, FalsterboMajbritt Sonne, Falsterbo

Mia Andersen, WittenberghusNedal Hijazi, Bellahøj INikolaj Koch-Hansen, GrøndalsvængeNina B. Andersen, KlyngenRandi Wilson, GrøndalsvængeRene C. Grube, ToftenRicco Jensen, RolandsgårdenSteen Østerby, StjernenSusanne R. Kristiansen, Rolandsgården

JUNIBirgit Mogensen, RødkløverenBirgitte V. Akerø, Ved Classens HaveBjarne Hansen, SchweizervængetCharlotte H.G. Petersen, Jagtvej, karré 1Emma L. Pedersen, Jagtvej, karré 1Henriette Nielsen, SundbyvangJens Sestoft, Ved Classens HaveJona H. Petersen, SundbyvangKarin Rasmussen, SundbyvangKim Berg, SøndermarkenKristina E. Olsen, Jagtvej, karré 1Kristine M. Hansen, TaastrupgaardMette Sestoft, Ved Classens HaveMikkel Olsen, SchweizervængetPeter Dam, Frederiksholm, karré 7Pia Bagge, SundbyvangRie Schultz, RødkløverenStephen R. Lüdeking, Frederiksholm, karré 7Thomas Søndergaard, Hækmosen IITomas Hugger, Horsevænget

Tina Hornbæk, Bellahøj I-II

MEDARBEJDERE

TIDLIGERELasse Georgsen, servicemedarb., Ørestadens PlejecenterSejad Mulalic, servicemedarb., Bispebjerg TerrasserVagn E. Jensen, servicemedarb., Glumsøparken

JUNIChristian Fischer, social vicevært, Arresø BoligselskabJeanet Andersen, servicemedarb., Farum MidtpunktJesper L. Villumsen, servicemedarb., Farum MidtpunktKasper R. Andersen, servicemedarb., Friheden IKenneth Larsen, servicemedarb., OldermandsgårdenKenneth Larsen, servicemedarb., RKEKristian Jørgensen, servicemedarb. Eskemosepark IILars Holm, servicemedarb., Friheden ILasse D. Karstenberg, servicemedarb., Farum MidtpunktMorten Krautwald, servicemedarb., KilometergårdenOmar M. Al-Ahmad, servicemedarb., Farum MidtpunktPatrick N. Jensen, elev, HR og Jura

Theresa L. Andersen, kontorass., Driftssupport og -udviklingRené Jakobsen, servicemedarb., Bøgehegnet ISøren K. Snarberg, driftschef, Kundecenter DUlf N. Rohde, servicemedarb., Afd. 5 Boelholm IVagn S. Nielsen, servicemedarb., Frederiksholm, Karré15

JULIAnni T. Eskekilde, servicemedarb., Nybrogård KollegietBenjamin Holtz, servicemedarb., Glost. Vestergrd. IVBettina T. Bjørnberg, udl. medarb, Center for kundeservice og komm.Brian Andersen, driftslederass., Smørum GårdhuseCarsten Lund, servicemedarb., MosehuseneDennis Rasmussen, it-forretningsudvikler, ItEmil Kjær-Larsen, servicemedarb., MosehuseneHenning Nielsen, servicemedarb., FortunenJens F. Kjærbo, servicemedarb., JydeholmenJesper Jensen, driftslederassistent, FortunenJulie Pedersen, Jurist, HR og JuraJørgen Svendsen, servicemedarb., Bellahøj I-II

MEDARBEJDER:

Navn: Julie PedersenStilling: Jurist i HR & JuraAlder: 30 årTidligere jobs: Jurist i DEAS ejendomsadministration og senest advokat hos Accura.Glæder sig til: Jeg vil gerne være en del af en stor spiller på ejendomsmarkedet. Her kan jeg være genera-list indenfor et specialiseret område. Jeg synes, det er spændene at kunne følge en sag – fx en beboer – gennem lang tid. Alt med beboer-demokrati er nyt for mig, men det skal jeg nok få lært, for jeg har jo supererfarne kollegaer.

BESTYRELSESMEDLEM:

Navn: Peter Dam, formand for Frederiksholm Karré 7, KøbenhavnAlder: 58 årValgt ind: Maj 2018Jeg skal ikke være politibetjent og holde øje med beboerne. Jeg tænker meget mere overordnet. Jeg har erfaring fra mit arbejde i Københavns Kommune, hvor jeg arbejder med trafik, har i 30 år været med til at arrangere Roskilde Festival og siddet i flere bestyrelser, bl.a. Frederiksholm Net og FDA. Jeg mener, det er vigtigt, at Sydhavnen bliver klar til fremtiden. Lige om lidt er metroen her, og det skal vi udnytte. Vi skal have visioner for de mange almene boliger i Sydhavnen. KAB må også gerne komme lidt mere på banen og have en stemme i den boligpolitiske debat.

Her nævner vi de nye bestyrelsesmedlemmer, vi får meldt ind fra kundecentrene, og medarbejdere, der er registreret i systemet ved redaktionens deadline.


Michael Idarus Madsen, servicemedarbejder i Hedemarken, deltog i kurset ’Psykisk arbejdsmiljø’.

› Jeg blev positivt overrasket. Kurset gav mig nogle gode redskaber bl.a. i forhold til at læse tegn på, at en kollega er ramt af stress. Det vil jeg tage til mig. Jeg er arbejdsmiljørepræsentant, men kurset er for alle, og jeg kan virkelig anbefale det. Underviserne er super dygtige. ‹

Elisabeth Abel, formand for afdelingsbestyrelsen i Thorsgård, deltog i kurset ’Udfordringer i beboerdemokratiet’.

› Det var det bedste kursus, jeg har oplevet i KAB. Underviseren brændte for emnet og formåede at få alle med. Han gav os nogle gode redskaber og stillede opgaver om problemløsning undervejs. Det var lærerigt at se, hvor forskelligt folk ser på tingene, og det bekræftede mig i, hvor vigtig kommunikationen er. Jeg kan bestemt anbefale kurset til andre. ‹

BEBOERVALGTE

Acubiz Torsdag den 13. september

Acubiz Torsdag den 11. oktober

Nye regler og praksis på boligområdet Torsdag 8. november

Forstå økonomien – budget og regnskab Tirsdag den 20. november

Acubiz Torsdag den 22. november

Afdelingsbestyrelsens rolle og ansvar og den almene sektors organisering Tirsdag den 27. november

Acubiz Torsdag den 13. december

MEDARBEJDERE

Introduktion for nyansatte administrative medarbejdere Mandag den 24. september

Slet og ret - grammatik- og retskrivningsregler Torsdag den 27. september

Syn af boligen (3 dage) Tirsdag den 2. oktober

Drift og vedligehold Torsdag den 4. oktober

Løfteteknik og arbejdsbevægelser Mandag den 8. oktober

Introduktion til brugen af it i KAB Tirsdag den 9. oktober

Klager, husordenssager og konfliktmægling Onsdag den 10. oktober

Træning i konflikttackling Tirsdag den 23. oktober

Førstehjælp, hjertestarter og brandslukning Torsdag den 25. oktober

Løfteteknik og arbejdsbevægelser Mandag den 29. oktober

Grundlæggende varmeteknik Onsdag den 31. oktober

Introduktionen til brugen af it i KAB Tirsdag den 6. november

Et værktøj til positiv beboerkontakt (2 dage) Onsdag den 7. og 12. november

Min boligjura Torsdag den 8. november

Introduktion for nyansatte servicemedarbejdere Onsdag den 14. november

Forståelse for psykisk sårbarhed Torsdag den 22. november

Introduktion for nyansatte administrative medarbejdere Mandag den 26. november

Varmeproduktion i praksis og forbrugsmåling Tirsdag den 27. november

Udlejningsregler (1/2 dag) Onsdag den 28. november

Som beboervalgt kan du se flere kurser og tilmelde dig på KAB’s hjemmeside.Som medarbejder finder du en samlet kursusoversigt i Kursuskataloget i HR-Epos, hvor du også tilmelder dig.

UDVALGTE KURSERJørgen Trust, servicemedarb., LundtoftegadeLaura Mikkelsen, studentermedhj., ØkonomiOle Søndergaard, driftsleder, Taastrup ValhøjRasmus W. Christensen, ejendomselev, Kagsgårdens BoligerRasmus Ø. Olsson, servicemedarb., KanslergårdenSedat S. Özbayir, boligsocial medarb., Boligsociahelhedsplan TåstrupgårdSøren V. Jensen, driftslederassistent, SkårupvejVivian Borggreen, kontorass., Tingbjerg I

AUGUSTAli Laroub, driftschef, Kundecenter A og CAndreas Røpke, chefkons., Kundecenter AFrans Clemmensen, cheføkonom, SekretariatMichael Lund, driftschef, Kundecenter AMaiken Sejer Christensen, øko. medarb., Kundecenter CPernille Berg, regnskabs. medarb, ØkonomiTrine Petersen, sekretær, Kundecenter C

I samme periode har vi sagt farvel til 36 medarbejdere i KAB-Fællesskabet.

GOD KEMI OG TILLID

mig og min MAKKER

Lars og jeg er meget forskellige, derfor sup-plerer vi hinanden godt. Lars er enormt god til at løse problemer og nye opgaver. Nogen gange er han også lidt vel hurtig, hvor jeg mere er typen, der vil forstå, hvordan det virker. Så kan vi godt have lidt diskussioner frem og tilbage. De andre driller os af og til med, at vi lyder som et gammelt ægtepar, der vrisser af hinanden. Heldigvis bærer ingen af os nag, og den gode stemning er hurtigt tilbage.

Det er enormt værdifuldt, at jeg ved, jeg altid kan regne med Lars. Hvis jeg har brug for hjælp, smi-der han, hvad han har i hænderne, og kommer. Det samme gælder med vinterberedskabet, hvor han lige tjekker i mine afdelinger, hvis jeg ikke er der. Jeg be-høver ikke spørge. Den slags er guld værd.

af Marianne Svolgaard / foto Thomas Brolyng Steen

Majbritt og jeg har arbej-det sammen i fire et halvt år, og hun er i bund og grund bare en supergod

makker. Jeg har arbejdet sammen med andre i både 10 og 15 år, så fire år er ikke så lang tid, men kemien er bare god.

Jeg kan regne med Majbritt, og vi er gode til at få tingene gjort. Vi kender hinandens stærke og min-dre stærke sider og supplerer hinanden godt.

Vi kan selvfølgelig også godt tage vores ture, men vi får det altid løst. Majbritt er både en god kollega og en rigtig god kammerat, som jeg bare ved, jeg kan regne med.

HAR DU EN GOD MAKKER– så kontakt os på [email protected]

Majbritt Liebmann, servicemedarbejder,

Frederiksborg Boligselskab

Lars Jensen, servicemedarbejder, Frederiksborg Boligselskab

I ’Mig & min makker’ kan du fast møde to medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer, der har et godt samarbejde.

Documents

VI HILSER PARTNERSKAB VELKOMMEN - Boligsøgende · 2018. 9. 26. · Det er redaktionen, der vælger, hvem der bliver den heldige. KAB ndblik n eptembe 018 5. 6 KAB indblik n eptembe