Vestjyske - windpower.org · Industrien satte i 2008 endnu en gang en tårnhøj rekord i eksport, viser den helt dugfriske Branchestatistik 2009 fra Vindmølleindustrien. I 2008 eksporterede

2 | maj | 2009v i n d m ø l l e i n d u s t r i e n s n y h e d s m a g a s i n

Udgiveradresseret makinel magasinpost id-nr.: 46700al henvendelse til vindmølleindUstrien, e-mail: [email protected], tlf. 3373 0330

Vindkraften kan blive CO2’ens overmand

Globale markeder

Answers for energy.

Vinden er stærkest og mest jævn ude på havet, derfor leverer vindmølleparker på havet endnu mere ren energi.

I Øresund, ud for Sveriges kyst, er produktionen af ren energi for alvor kommet op i omdrejninger. Faktisk hundrede tusinde omdrejninger hver dag. Omdrejninger fra vindmøllevinger ude på havet, væk fra kysten, hvor vindforholdene er optimale. Lillgrund vindmøllepark – den største i Sverige og ejet af energiselskabet Vattenfall – leverer ren og vedvarende energi til 60.000 svenske hjem. Med 18 års erfaring inden for vindkraft på havet har Siemens den driftsikre teknologi, der skal til for at få det bedste ud af vinden på havet. www.siemens.com/energy

Hvordan kan vi udnytte vinden på havet i byerne på land?

E50

00

1-E

31

0-F

11

7-X

-62

00

Windanzeige_A4_danish_ex_1738.indd 1 13.05.2009 12:07:37 Uhr

Vestjyske borgmestre:

Vi har plads!

Turbulente vinde giver ideelle testpladser

Test & demonstration

Vindmøllebranchen eksporterer for 42 mia. kr.

Marked

GermanyWailandtstrasse 763741 AschaffenburgTel: +49 (0) 6021 15 09 0Fax: +49 (0) 6021 15 09 [email protected]

DenmarkVejlsøvej 518600 SilkeborgTel: +45 87 229205 / 9204Fax: +45 87 229201

FranceParc Mail - Bâtiment H6 Allée Irène Joliot Curie69791 Saint PriestTel: +33 472 79 47 09Fax: +33 478 90 05 41

Greece3, Pampouki Street154 51 Neo PsichikoAthensTel: +30 21 06753300Fax: +30 21 06753305

ItalyVia Pio Emanuelli,1Corpo B, 2° piano00143 RomeTel: +39 0651531036Fax: +39 0651530911

PortugalEdificio D. Joâo IIPARQUE DAS NAÇOESAv. D. Joâo II, lote 1.06.2.3–7º B1990-090 LisbonTel: +351 21 898 92 00Fax: +351 21 898 92 99

United KingdomRowan House Hazell DriveNEWPORT South Wales NP10 8FYTel: +44 1633 654 140Fax: +44 1633 654 147

United States1 Ben Fairless Drive - Ste. 2Fairless Hills, PA 19030Tel: +1 215 736 8165Fax: +1 215 736 3985

ChinaRoom 605,CBD International BuildingN.

o16, Yong An Dong Li,

Chaoyang DistricBeijing 100022Tel.: +86 10 6567 9888Fax: +86 10 6566 9666

Ciudad de la Innovación, 9-11 31621 Sarriguren, Navarra (Spain) Tel: +34 948 771000 Fax: +34 948 165039 [email protected] www.gamesacorp.com

POWERING THE FUTUREAt Gamesa, we have the knowledge, the expe-

rience and the means required for developing

wind turbines that can extract the maximum

amount of energy from the wind. That is how

we are delivering profits through our wind

farms to our customers on five continents.

We are committed to providing a complete

service. Beginning with the research and

development of our technology, we manufac-

ture the essential components and assemble

our wind turbines in 32 manufacturing cen-

tres, finally working alongside our customers

in the operation and maintenance of their

farms.

Our leading position in the market is evidenced

by the over 13,000 MW capacity we have

installed. We are committed to developing

technological solutions that ensure that the

products supplied by Gamesa are the most

efficient on the market.

15418 Anu Gene WPM abril 12/3/08 17:08 Página 1

Customized courses fitted to YOUR needs

www.falcknutec.dk

10251 FalckNu_Ann210x297_WindEnergi.indd 1 23/02/09 16:55:47

Indhold

Megawatt udgives fire

gange årligt af

Vindmølleindustrien

Rosenørns Allé 9, 5. sal

DK-1970 Frederiksberg C

Tel: +45 3373 0330

Fax: +45 3373 0333

[email protected]

www.windpower.org

Redaktion

Ansv. chefredaktør: Jan Hylleberg, [email protected]

Redaktør: Maj Held Sallingboe, [email protected]

Rune Birk Nielsen, [email protected]

Redaktionel bistand: Datagraf Client Publishing

Layout og tryk

Datagraf

Annoncesalg

DG Media A/S, [email protected]

Forsidefoto

Vestas Wind Systems A/S

Vindmølleindustrien i eksportrekord

1.400 MW vindkraft installeret i første kvartal 2008 i USA

Foto side 5

Jacob Nielsen

Fo

to: K

een

Pre

ss

Fo

to: B

ent

nie

lsen

TEMA: TEsT og dEMonsTrATion | TEMA: TEsT og dEMonsTrATion | TEMA: TEsT og dEMonsTrATion | TEMA: TEsT og dEMonsTrATion | TEMA: TEsT og dEMonsTrATion | TEMA: TEsT og dEMonsTrATion |

TEMA: TEsT og dEMonsTrATion | TEMA: TEsT og dEMonsTrATion | TEMA: TEsT og dEMonsTrATion | TEMA: TEsT og dEMonsTrATion | TEMA: TEsT og dEMonsTrATion | TEMA: TEsT og dEMonsTrATion |

Den nationale prøvestation for vindmøller ved Høvsøre

Leder 5 Mens vi venter på fremtiden…

nyheder 6 1.400 MW vindkraft installeret i første kvartal 2008 i USA

Red klimaet for 82 kr. pr. verdensborger om året

Mærk suset – fra 2020 8Fotoreportage fra vindmølleindustriens årsdag

Patent på talent 9Årets talent: ”Der skal lidt galskab til”

Testpladser efterlyses 10 Akut behov for flere testpladser i Danmark

Turbulens er et trækplaster 12Vindmøller skal have tæsk i tests

Testpladser haves 18Vestjyske borgmestre med ambitiøse planer for fremtiden

Mobilt lyntjek 22Testinglab Denmark tager på hjemmebesøg og lyntester

Vinden vækster til fordel for klimaet 24Birger T. Madsen om World Market Update 2008

En familie med vokseværk 28Portræt af Skykon A/S

Vindmølleindustrien sætter nye rekorder 31Vindmølleindustrien eksporterede for 42 mia. kr. i 2008

Forskning 32

Kalender 34

TEM

AT

EsT

og

dEM

on

sTr

AT

ion

Fo

to: B

ent

nie

lsen

6

12

31

VIndmølleIndustrIens nyhedsmagasIn4

Test Reg. no. 427

Blade Test Centre A/S

Landdybet 10

DK-9220 Aalborg, Denmark

Telephone: +45 8664 5600

Fax: +45 8664 5664

www.blaest.com

BLAEST is an accredited laboratory for test of Wind Turbine Blades.

BLAEST offers services to all blade manufacturers both at its own

premises and as external test at the manufacturer’s premises.

Keeping confidential the activities of BLAEST is imperative.

Special precautions are therefore set for admittance, filing,

photographing and personnel.

Accredited services:

� Determination of natural frequencies and damping

� Modal analysis

� Static test

� Fatigue test

� Static test till collapse

Other services:

� Thermo Graphic investigation

� Acoustic emission investigation

� Stiffness test

� Mass distribution measurements

BLAEST has two test facilities, one in Sparkær and one in Aalborg.

BLAEST has a total capacity of 7 test rigs and can test blades up to

85m length (100m at request).

LEDER

Den danske vindmølleindustri har aldrig tidligere solgt så

mange møller, komponenter og andre ydelser til udlandet.

Industrien satte i 2008 endnu en gang en tårnhøj rekord i

eksport, viser den helt dugfriske Branchestatistik 2009 fra

Vindmølleindustrien.

I 2008 eksporterede vindbranchen for 42 mia. kr., hvilket

svarer til 7,2 pct. af

den samlede dan-

ske eksport. Det er

en stigning på ca.

20 pct. i forhold til

2007.

Det har vi grund til at være stolte af. Vi har vist, at mens

efterspørgslen på vores viden og kunnen næsten syntes

umulig at matche, har vi løftet opgaven.

I Vindmølleindustrien har vi imidlertid også mærket

de udfordringer, der er fulgt i kølvandet på de seneste

måneders manglende likviditet. Den danske

vindmølleindustri er en global industri,

der består af en række producenter

og et langt større antal leverandører.

Leverandørerne spænder bredt og

afsætter meget forskellige ydelser i

forskellige sektorer. De har dog det

tilfælles, at de alle arbejder med

vindkraftteknologi i en eller anden

udstrækning.

Lige så forskellige virksomhedernes

ydelser inden for vindmølleindustrien er,

lige så stor spændvidde er der over,

hvor i fødekæden de befinder sig.

Derfor kan man ikke ”skære sek-

toren over en kam”, og derfor

vil det også vise sig, at vind-

mølleindustrien i Danmark

vil klare sig igennem den

økonomiske krise på for-

skellig vis – mens nogle

må tage et slag eller to, vil andre klare sig lettere igennem

de finansielle udfordringer.

Når det så er sagt, er der stadig al mulig grund til opti-

misme på sektorens vegne. De udfordringer, verden står

over for på energi- og klimaområdet, er meget større end

de nuværende finansielle udfordringer.

Elforbruget i Danmark alene forventes at blive fordoblet

inden 2030. Det kræver energi. Inden 2050 vil verdens

befolkning være fordoblet. Det kræver rigtig meget energi.

Vi står altså over for en energiudfordring, der er større, end

vi nogensinde har oplevet tidligere.

Samtidig står vi over for en klimakrise. Temperaturerne

stiger overalt i verden, polerne smelter, vandet stiger – selv

i Europa vil vi opleve klimaflygtninge pga. oversvømmelser

og orkaner. Og vi kommer ironisk nok til at mangle drikke-

vand; mens havene stiger, tager tørken nemlig til på land.

Men der er heldigvis en løsning. Hvis vi forstår i tide at

omlægge vores elforbrug til vedvarende energi og husker,

at denne udvikling også skal føres med over i transportsek-

toren og varmesektoren, så har vi en mulighed for at holde

temperaturstigningerne i nærheden af de 2 grader celsius,

der er den magiske grænse, hvad angår håndterbare kon-

sekvenser. Vindkraft, elbiler og varmepumper er en vigtig

del af løsningen på verdens klimaudfordringer, og det er et

væsentligt budskab, at vindkraft hurtigt kan være med til

at fortrænge store mængder CO2.

Hvis vi fortsat skal styrke og udvikle sektoren i Danmark

– og sætte et markant dansk fingeraftryk på fremtiden - er

det nødvendigt, at industrien får mulighed for at teste og

demonstrere teknologien herhjemme. I dag er kapaciteten

ikke tilstrækkelig, og der mangler et betydeligt antal test-

pladser. Adgangen til nye testpladser er altafgørende for,

at vi ikke havner i en situation, hvor industrien flytter tek-

nologi - og udviklingsafdelingerne til andre steder i verden.

I årets anden udgave af Megawatt har vi derfor valgt at

sætte fokus på test og demonstration af vindteknologi.

Rigtig god fornøjelse

MEns Vi VEnTEr På FrEMTidEn …

Elforbruget i Danmark alene forventes at blive fordoblet inden 2030”

Jan Hylleberg

Adm. direktør

Vindmølleindustrien


I 1997 blev EU’s medlemslande enige om

at fordoble andelen af vedvarende energi

i EU inden 2012. Nu har EU-Kommissio-

nen netop offentliggjort en status over,

hvor langt landene er nået, og hvor de

kommende års udfordringer ligger, hvis

målene skal indfries.

På trods af, at EU-Kommissionen i

2006 kunne se en stigning i andelen af

grøn strøm i elsektoren fra 14,5 pct. i

2004 til 15,7 pct. i 2006, var der stadig

lang vej til 2010-målet på 21 pct. EU-

Kommissionen konkluderede, at det mål

ikke kunne nås, medmindre drastiske

tiltag blev iværksat.

Den nye rapport fra EU-Kommissionen

viser, at Tyskland og Ungarn som de ene-

ste medlemslande allerede har indfriet

deres mål. Danmark derimod mangler

ikke bare at indfri sit mål, men er faktisk

kommet længere væk fra målet, end da

den sidste analyse blev foretaget i 2006.

Den dårlige danske præstation har ind-

kasseret en sur smiley fra EU-Kommissi-

onen for perioden 2004-2006.

Første kvartal i 2008 blev der installeret

1.400 MW vindkraft i USA. AWEA’s mar-

kedsrapport fra første kvartal i 2009

viser imidlertid, at USA har været i stand

til at fordoble mængden af installeret

vindkraft i årets tre første måneder. Re-

sultatet er 2.836 MW ny vindkraft.

De 2.836 MW er opstillet i 15 stater

og genererer strøm svarende til forbrug-

et i 816.000 amerikanske hjem. Den

totale vindkapacitet i USA er dermed nu

på 28.206 MW. Det kan dække strøm-

forbruget i over 8 mio. amerikanske

hjem og fortrænge 52 mio. tons CO2

årligt. CO2-fortrængningen har samme

effekt, som det ville give, hvis man fjer-

nede 8,8 mio. biler fra vejene.

Udbygningen med vind i første kvartal

i 2009 betyder, at USA kan byde New

York og Kansas velkommen i klubben af

stater med en installeret vindkapacitet

i gigawatt-klassen. Ni stater er nu med

i vindenergiens superliga, men Texas er

dog stadig i en klasse for sig med næ-

sten 8 GW vindkraft.

To skridt frem og et tilbage

UsA installerede dobbelt så meget vindkraft i første kvartal

MArKEdEr

Det lyder næsten for godt til at være

sandt, men en ny rapport fra McKinsey

& Co konkluderer, at det bliver langt bil-

ligere end forventet at bekæmpe klima-

forandringerne. Faktisk vil det kun koste

82 kr. pr. verdensborger om året at redde

klimaet, hvis man gennemfører en global

omstilling til en grøn økonomi nu.

Det handler til gengæld også om at

reagere nu. Tiden er en kritisk faktor.

Hvis ikke vi rykker aggressivt med kli-

mainvesteringerne, vil det være for sent

at forhindre større klimakatastrofer, og

omkostningerne vil komme op i en helt

anden størrelsesorden.

McKinsey & Co har gennemført de

hidtil mest detaljerede og omfattende

beregninger af, hvad prisen vil være for at

omstille den globale økonomi til en grøn

økonomi. Resultatet viser, at det kun vil

koste en årlig merudgift på 0,2 promille

af det globale bruttonationalprodukt – ca.

75 milliarder euro – frem til 2030. Og så

kan vi holde temperaturstigningerne un-

der de kritiske to grader celsius.

McKinsey & Co har medregnet de store

positive sidegevinster, der er ved klimain-

vesteringerne, og fastslår, at det er en god

forretning at satse på renere teknologier.

Her betoner de erfaringerne fra den dan-

ske udbygning af vindkraft, der har vist,

at jo flere møller der efterspørges og pro-

duceres, jo billigere bliver den strøm, de

leverer. Jo større skala for investeringerne,

jo lavere omkostninger.

McKinsey & Co: red klimaet for 82 kr. om året

Fo

to: K

een

Pre

ss

Fo

to: K

een

Pre

ss

rAPPorT

EU sTATUs

nyhEdEr

af maj held sallingboe og mette rye andersen

Klimaudfordringer, demokratisk kultur, deltagelse, dialog

på tværs af sektorer, læring for livet, drømme om fremti-

den, konkrete løsninger, innovation, energi (r)evolution...

Tolv danske folkehøjskoler sætter klima, verdensborger-

skab og bæredygtig udvikling på dagsordenen forud for FN’s

klimakonference (COP15) i København i december 2009.

1000 mennesker fra hele verden kommer til landet i

august for at deltage i en uges Klima Camp.

Projektet skal danne platform for offentlige events både

lokalt og i København. Hver Klima Camp samler mennesker

og organisationer, som ikke umiddelbart er enige om hver-

ken mål eller midler, når klimaudfordringerne skal imøde-

gås. Internationalt samarbejde, engagerede menneskers

drømme om fremtiden og videnskabelig viden skal danne

grundlag for de løsningsforslag, som højskoleopholdet ka-

ster af sig.

Du har også mulighed for at deltage i en inspirerende

Klima Camp og få en unik mulighed for at tænke nyt sam-

men med mennesker og organisationer, som du ellers ikke

møder.

Find mere information på: www.come2gether.com

Energistyrelsen har offentlig-

gjort udbuddet af den 400

MW store havvindmøllepark i

Kattegat mellem Djursland og

Anholt.

Offshore-parken forventes at

være tilsluttet det danske elnet

senest ved udgangen af 2012.

Parken bliver Danmarks hidtil

største, og den vil producere

tilstrækkelig energi til at dække

400.000 husstandes årlige el-

forbrug med miljørigtig strøm.

Djursland-Anholt havvind-

møllepark er en del af den ener-

gipolitiske aftale fra februar

2008 mellem regeringen og

alle partier i Folketinget, med

undtagelse af Enhedslisten.

Alle relevante virksomheder

opfordres til at byde på det 400

MW store kraftværk. For at

nedsætte risikoen for de byden-

de parter har Energistyrelsen

justeret den tidligere udbuds-

model således, at Energinet.

dk laver forundersøgelserne

til projektet – herunder V VM-

undersøgelsen. Den offentlige

høring og resultaterne offent-

liggøres, inden bud skal afgives.

Fristen for udbuddet er 7. april

2010.

Come2gether –klimadialog på tværs af grænser

djursland-Anholt i udbud

oFFshorE

Fo

to: V

ind

mø

llein

du

stri

en

KLiMAdiALog

8 VIndmølleIndustrIens nyhedsmagasIn

Mærk suset – fra 2020Stemningen var positiv og opstemt, da vindmølleindustrien for en (års)dag befandt sig i 2020, hvor de havde realiseret ”en grønnere verden præget af vindkraftens succes” – titlen for dagens program.

Flere end 220 deltagere

fandt i år vej til Vind-

mølleindustriens årsdag,

der blev afholdt den 25.

marts. Mere information

fra dagen kan findes på:

www.windpower.org/

da/aarsdag2009.htm

af maj held sallingboe | Foto: Jacob nielsen

Mærk suset – fra 2020

På Vindmølleindustriens årsdag den 25. marts blev årets talent kåret. Vin-

deren af Talentprisen 2009 blev Per Ege-dal fra Siemens Wind Power A/S, 33-årig teamleder af den 12 mand store afdeling EN 433, Wind Turbine Controls. Per Egedal har en diplomuddannelse inden for svagstrøm og har været ansat ved Siemens Wind Power i fire år. Han arbejder pri-mært med at udvikle mølleregulerings- og overvågningssystemer.

Det var en glad og stolt Per Egedal, der modtog prisen, og med karakteristisk be-skedenhed rettede han sin tak til Siemens

Wind Power, som han mener har givet ham de muligheder og rammer, som har betydet, at han kunne stå på podiet som årets talent. ”Jeg har haft det som blommen i et æg – tusind tak for det,” lød det fra en meget tilfreds Per Egedal.

Ved overrækkelsen af Talentprisen og lederkurset Den ny Leder, sponsoreret af Center for Ledelse, gav Charlotte Pontop-pidan Vest, programleder hos Center for Ledelse, følgende begrundelse for juryens valg:

”Per Egedal har potentialet til en mar-

kant karriere, og med sin vilje og stræb-somhed vil han være en god rollemodel for kollegaer i branchen – både når det handler om menneskelige, faglige og le-delsesmæssige egenskaber.

Derudover formår han at kombinere faglig indsigt og lederkompetencer. Der er ikke tvivl om, at Per Egedal med sit store drive ønsker at rykke udviklingen og har visioner for vindmølleindustriens fremtid. Han er team- og samarbejdsorienteret og ser en styrke i at se tingene på mere utraditionelle måder. Som han selv siger, så skal der gerne lidt galskab til. Derfor er de faglige diskussioner vigtige. De er grundlaget for et konstruktivt og innova-tivt samspil i teamet. At Per Egedal er inde på noget af det rigtige, er også den lange række af patenter, som han har bag sig, et tydeligt bevis på.” n

Per Egedal fra Siemens Wind Power A/S blev kåret som vinder af Talentprisen 2009. Med en række patenter bag sig er han allerede godt på vej i en succesfuld karriere.

Talentprisen 2009:

Patent på talent

VIndmølleIndustrIens nyhedsmagasIn

Juryen for Vindmølleindustriens Talentpris 2009 bestod af:

n Anders Quitzau, innovationschef

hos IBM Danmark

n Charlotte Pontoppidan Vest,

Programleder hos Center for Ledelse

n Henrik Carlsen, institutdirektør

på DTU

n Linda Overgaard, Erhvervsredaktør

på Berlingske Tidende

Finalister til Vindmølleindustriens Talentpris 2009 var:

n Birgitte Brix Andersen,

Vestas Wind Systems A/S

n Hans-Christian Schimmelmann,

ABB

n Kim Ganshorn, Vattenfall

n Søren Bomholt Rasmussen,

Deugro Danmark

af anders mika dalegaard | Foto: Jacob nielsen

Per Egedal modtog talentprisen af Charlotte Pontoppidan Vest, programleder hos Center for Ledelse,

og Peter Brun, formand for Vindmølleindustrien.


Foto: Keen Press

d en danske vindmølleindustri har i Høvsøre

nationale prøvestation for vindmøller

et unikt test site. Men der er akut behov for

flere testpladser. Både vindmølleindustrien og

forskningsverdenen kalder på større kapacitet.

Og flere jyske kommuner er ellers særdeles villige

til at levere områder til test og demonstration af

vindmøller.

I de følgende artikler belyses behovet for flere

test- og demonstrationspladser. Fabrikanterne

og forskningsverdenen efterlyser bl.a. bestemte

vindforhold og rummelighed. Samtidig stiller

tre midt- og vestjyske kommuner sig positive

over for at kunne finde de nødvendige test- og

demonstrationspladser, men de oplever, at de

mangler fleksibilitet og manøvrerum, når de skal

udføre deres planer.

Billedet er fra USA, som er et af de lande,

hvor danske fabrikanter har måttet teste deres

prototyper i mangel på kapacitet i Danmark. Det

viser vindmøller tæt ved en landevej, hvilket er en

løsning, som de danske borgmestre muligvis må

kigge langt efter, da det nye vindmøllecirkulære

kan komme til at indeholde restriktioner for,

hvor tæt vindmøller må placeres i nærheden af

eksisterende anlæg.

TEMA TEsT og dEMonsTrATion

Testpladser efterlyses


h vordan ser den ideelle testplads ud? Hvad er det, fabrikanter og forsk-

ningsinstitutioner ønsker at kunne teste? Og hvorfor er der behov for flere testplad-ser? Megawatt har undersøgt sagen ved at tage en snak med de aktører, der står med et akut behov for flere testpladser.

Det blev hurtigt klart, at der er en sam-menhæng mellem svarene på ovennævnte

spørgsmål. Der er ikke kun én ideel test-plads, da prototypemøllerne skal kunne testes under forskellige vindforhold, afhæn-gig af hvilke markeder og vejrlig møllen er målrettet, når den er klar til salg.

høvsøre er unik, men ikke nokVestas Wind Systems A/S, Siemens Wind Power A/S og Risø DTU er alle enige om,

at det er en kæmpe fordel, at den nationale prøvestation ved Høvsøre eksisterer.

Peter Hauge Madsen, der er leder af Afdelingen for Vindenergi på Risø DTU, forklarer:

”Når man udvikler vindmøller, skal man have de bedste afprøvningsmuligheder, så man kan lave de bedste møller. Gode afprøvningsfaciliteter betyder, at vi også

Den nationale prøvestation for vind-møller ved Høvsøre er unik. Her blæser de stærkeste vinde i Danmark. Men fabrikanter og forskningsinstitutioner er enige: Der er behov for flere test-pladser, end en enkelt prøvestation eller to kan dække – bl.a. på lokationer med mere turbulente vindforhold.

Turbulens er et trækplaster

Fo

to: B

ent

nie

lsen

Den nationale prøvestation for vindmøller ved Høvsøre.

af maj held sallingboe

Spanien, Polen og USA. Det er blot nogle

af de steder i verden, hvor Vestas Wind

Systems A/S har testet prototypemøller

eller betydelige modifikationer af ek-

sisterende modeller. Når man spørger,

hvorfor Vestas har testet i disse lande,

er det korte svar: Fordi det ikke var mu-

ligt i Danmark.

”Det er simpelthen lettere at få ad-

gang til test sites i andre lande som Spa-

nien eller de baltiske lande,” forklarer

Jan Kristiansen, Senior Vice President,

Global Research, Technology R&D i

Vestas Wind Systems. ”Det gælder ikke

nødvendigvis prøvestationerne i de

lande, men det er lettere at få lov til at

opstille prototypemøller på lokationer

uden for prøvestationerne. I Danmark

er det for besværligt og tidskrævende at

få godkendelse til at opstille testmøller

uden for den nationale prøvestation ved

Høvsøre. Her er for mange restriktioner

på f.eks. højde og afstand til nabobe-

byggelse, og ansøgningsprocessen er

langsommelig.”

I Vestas er man allerede begyndt at

placere vigtige udviklingsafdelinger

uden for Danmark.

”Vi har etableret et vingetestcenter i

Storbritannien, da det var langt hurti-

gere at få op at stå derovre. Der var både

opbakning fra lokalsamfundet og den

rigtige offentlige støtte,” fortæller Jan

Kristiansen og fortsætter:

”Den store udfordring for Danmark og

de danske vindmøllefabrikanter er, at

man i andre lande fra politisk side går

massivt ind med høje investeringer og

satser kraftigt på vindenergien. Det gi-

ver ulige vilkår for danske producenter.”

”Jo bedre man fra politisk side er til at

sikre vindmølleproducenterne prøve-

pladser i Danmark nu og her, jo større er

sandsynligheden for, at man ikke skub-

ber test og dermed udviklingsafdelinger

ud af landet. Vi har brug for prøveplad-

ser på forskellige lokationer til at dække

vores testbehov, og formaliteterne

omkring test sites skal udformes mere

smidigt og effektivt. Det er nu, man skal

skabe grundlaget for at beholde vind-

mølleindustrien i Danmark,” understre-

ger Jan Kristiansen.

Vestas Wind Systems

Technology R&D Centre

i Århus, hvor bl.a. en

nacelle med 3D-tekno-

logi er med til at give

udviklingen af møllerne

helt nye udfoldelses-

muligheder.

Vestas Wind systems:

Lettere adgang til test sites i udlandet

Foto: Vestas Wind systems a/s

kan tiltrække fabrikanter, arbejdskraft og forskning udefra. Høvsøre er derfor af stor værdi, men der mangler kapacitet. Flere fabrikanter har ikke mulighed for at teste deres møller i Danmark – selv de to fabrikanter, der har prototypemøl-ler stående på Høvsøre nu, tester også i udlandet.”

Denne konstatering uddyber Jan Kri-stiansen, Senior Vice President, Global Research, Technology R&D i Vestas Wind Systems A/S.

”Det er et problem, at vi mangler testpladser i Danmark. Vi har skullet lave ubehagelige prioriteringer af, hvilke møller der skal tages ned, når vi gerne vil sætte en ny op på Høvsøre. Høvsøre er et unikt site, og det er en stor fordel, at vi har testpladser forholdsvis tæt på vores egen lokation, da vi dermed bedre kan udnytte vores danske R&D-kompeten-cer.”

”Høvsøre har også den fordel, at Lem-vig Kommune har sat gode rammebetin-gelser for brugen af testpladserne. Hvis man holder sig inden for rammebetingel-serne, er det ligetil at nedtage og opstille møller på prøvestationen,” siger Per Hes-sellund Lauritsen, udviklingskoordinator i Siemens Wind Power A/S.

Behovet for flere testpladser er imidler-tid ikke udelukkende drevet af manglen på kapacitet på Høvsøre, hvor der kun er fem testpladser i alt.

”Vi har ikke kun brug for flere testplad-ser, det skal også være de rigtige testplad-ser. Høvsøre er det sted, hvor det blæser mest i Danmark ifølge vindatlas, og det betyder, at vi kan gennemføre interes-sante lastmålinger. Men da der er én type vind fra navet og nedefter og en anden type vind fra navet og opefter, bliver det svært at lave effektkurver. Vi mangler testpladser med mere turbulens, så vind-møllerne kan få nogle tæsk og gøre det



lettere for os at finde fejl,” forklarer Per Hessellund Lauritsen.

de ideelle testpladser – hvad rummer de?Der er en række overordnede fysiske for-hold, der skal være opfyldt, for at en test-plads kan kaldes ideel.

”Det skal blæse. Der skal være en vis turbulens. Og der skal være lette adgangs-

forhold – derfor er det helt afgørende at finde gode testpladser på land. Derudover er det vigtigt, at placeringerne udvælges, så der ikke skabes støjproblemer eller vi-suelle gener for naboer,” siger Per Hessel-lund Lauritsen.

Per Hessellund Lauritsen og Jan Kri-stiansen har samme ønsker til målinger og tests: Laster, støj, effektkurver, udskiftning af komponenter, integration af underleve-

randørers komponenter, elkvalitetstests og nettilslutning.

”Vindmøllerne skal kunne leve op til (el)netkravene i alle lande, og kravene på dette område er større end tidligere. Derfor er det vigtigt, at vi på testpladserne også får mulighed for at håndtere og teste møllernes præstation i nettet,” pointerer Jan Kristiansen.

”Vi skal helst kunne teste med flere møl-ler ad gangen, så der løber en del MW ind i elsystemet, når vi tester, dvs. vi har brug for at have et vist antal testpladser på samme site,” supplerer Per Hessellund Lauritsen.

Fra Esbjerg Havn udskibes havvindmøller til Horns Rev 2 i øjeblikket.

” Den vigtigste grund til, at vi gerne ser flere testpladser i Danmark til prototypemøller og 0-seriemøller, er, at vores virksomhed fungerer som en trebenet skammel”

Fo

to: B

ent

nie

lsen

Det er ingen hemmelighed, at Siemens

Wind Power A/S har testet og tester

prototypemøller i udlandet. I Holland

er der på Energy Research Centre of

the Netherlands (ECN) et komponent-

testcenter med et tilhørende test site for

prototyper. Her tester Siemens Wind Po-

wer i øjeblikket. Derudover har Siemens

Wind Power benyttet det amerikanske

energiministeriums nationale VE-labo-

ratorium, National Renewable Energy

Laboratory (NREL), der ligeledes har en

prøvestation for prototyper.

Per Hessellund Lauritsen, udvik-

lingskoordinator i Siemens Wind Power,

forklarer, at det primært er et spørgs-

mål om kapacitet, når man sætter pro-

totypemøller op i udlandet.

”Vores eneste alternativ til at teste på

den nationale prøvestation ved Høvsøre

i Danmark er prøvestationer i udlandet

– medmindre vi kan sælge prototyper,

som vi derefter kan teste på. Men det er

ofte også en lettere proces i udlandet.”

Siemens Wind Power mener, at der

er et stort behov for fabrikantdrevne

testpladser i Danmark, hvor Siemens

Wind Power og Vestas Wind Systems

har mulighed for at holde kortene tæt

ved kroppen, når de tester og udvikler

nye ting.

”Det vil give os mulighed for at lade

møllerne køre i længere perioder, end

det er muligt på den nationale prø-

vestation. Dermed vil vi også kunne

måle på slid og opdage fejl, vi ellers kan

overse,” siger Per Hessellund Lauritsen

og fortsætter:

”Den vigtigste grund til, at vi gerne

ser flere testpladser i Danmark til proto-

typemøller og 0-seriemøller, er, at vores

virksomhed fungerer som en trebenet

skammel. Hvis vi skal finde hovedpar-

ten af vores testpladser i udlandet, vil

udviklingsafdelingerne efter kort tid

følge med, da afstanden mellem test-

områder og udviklingskapaciteten helst

skal være så kort som mulig. Samtidig

svækker det grunden til at producere de

nye møller langt væk fra markederne.

Der er mange arbejdspladser i spil, men

Danmark har historisk været viden-

centrum for vindkraften, så der er håb

forude, hvis vi kan fastholde test- og

udviklingskompetencerne under hjem-

lige himmelstrøg.”

Luftfoto af det amerikanske energiministeriums nationale VE-laboratorium, NREL,

hvor Siemens Wind Power har testet møller.

Fo

to: d

oe

/nr

el

siemens Wind PoWer

Tester i bl.a. holland og UsA

”Det skal være muligt at undersøge, hvor-dan møllen opfører sig, hvis der er fejl på nettet, og vi skulle gerne have et system, hvor vi kan få certificeret, at møllerne overholder de netkrav, vi kan blive mødt med rundt omkring i verden,” konkluderer Jan Kristiansen.

Risø DTU, der bl.a. foretager meteo-rologiske undersøgelser og vindstudier, er også interesseret i at udføre tests med netfejl.

”Dette kunne sagtens være et område, hvor det er attraktivt at koble forsknings-aktiviteter med fabrikanttests – af og til er det rart at have assistance fra forsknings-



verdenen,” betoner Peter Hauge Madsen.

Et både-ogFabrikanterne og Risø DTU er enige om, at der er et udtalt behov for flere testplad-ser. Umiddelbart synes der også at være

enighed om, at der skal findes områder til både en ny national prøvestation for vind og fabrikantdrevne testpladser til Vestas Wind Systems og Siemens Wind Power.

Peter Hauge Madsen fra Risø DTU ta-ger bolden op:

”Afprøvning af vindmøller er utrolig vigtig for industrien og forskningsverde-nen. Lige fra ren forskning og test over demonstration af teknologien og til pro-totyper på industriens kommende møller til produktion. Prototyper vil både kunne

Det er ikke kun vindmøllefabrikan-

terne, der efterspørger testpladser

til prototyper og 0-seriemøller.

DONG Energy er også begyndt at

undersøge mulighederne for test-

pladser i udlandet.

”Vi ser på, hvor vi vil kunne finde

egnede testpladser til 0-seriemøller

som supplement til eventuelle

pladser i Danmark. I den forbin-

delse fokuserer vi bl.a. på vores na-

bolande, hvor vi i forvejen har akti-

viteter, f.eks. Storbritannien, Norge

og Polen. Vi forsøger også at flette

muligheden for enkelte demonstra-

tionsmøller ind i vores godkendelse

for forskellige projekter. Det er til-

fældet for vores Midtfjellet-projekt

i Norge, hvor vi har mulighed for at

opstille tre store demonstrations-

møller,” forklarer Claus Bøjle Møl-

ler, Project Manager, DONG Energy.

Claus Bøjle Møller pointerer,

at DONG Energy meget gerne vil

placere demonstrationsprojekter

i Danmark, f.eks. ved Avedøre Hol-

me. Han håber, at det lykkes at få

godkendt projekter ved Kappel og

Frederikshavn, men DONG Energy

vælger ikke danske placeringer for

enhver pris.

”Det handler for os om at finde

egnede testpladser, uden at det

medfører for store udfordringer

på planlægningssiden. Det er let-

test de steder, vi søger i forvejen,

og der hvor der er politisk opbak-

ning lokalt og nationalt,” siger han.

DONG Energy overvejer bl.a. Polen, når de skal vælge test

sites til deres 0-seriemøller. På billedet ses DONG Energys

møller ved Lake Ostrovo i Polen.

donG enerGy

ser sig omkring

Fo

to: K

een

Pre

ss

Vingetest på det amerikanske energiministeriums nationale VE-laboratorium, National Renewable Energy Laboratory (NREL).

Fo

to: d

oe

/nr

el

Sauer Roldskov er et specialiseret advokatfirma, der yder rådgivning til danske og udenlandske virksomheder, der opererer på forskellige niveauer inden for vedvarende energi, herunder vindmøllekøbere, investorer, projekt-udviklere, underleverandører, servicevirksomheder, konsulenter og udviklere af nye teknologier.

Vi rådgiver bl.a. om følgende forhold:

Generelle kontraktforhold- herunder salgs- og leverings-betingelser, agent- og forhandler-aftaler, claims handling og contract management

Projektkontrakter- herunder entreprisekontrakter samt transport-, installations- og kranaftaler

Service- og ved lige holdelsesaftaler- herunder forhandling og ud -arbejdelse af OMS-aftaler samt overvågningsaftaler

Salg og køb af vindmøller– herunder forhandling og udarbejdel-se af overdragelsesaftaler, samt koor-dinering af eventuel udbuds proces.

Virksomhedsoverdragelser- herunder due diligence, over-dragelsesdokumenter og kontrakt-forhand linger

Selskabsforhold- herunder valg af selskabsform, joint ventures, aktionærforhold samt forhold vedrørende bestyrelse og direktion

Herudover ønsker vi sauer roldskov ændret til stort ”Sauer Roldskov” de to steder dog ikke i logo. Af mail nedenfor og vedhæftet fil kan du se format.

A D V O K A T E R M E D P R O F E S S I O N E L B A G G R U N D I N D E N F O R V I N D E N E R G I

Sauer RoldskovSønder Allé 48000 Århus Ctel. 7070 [email protected]

www.sauerroldskov.com

afprøves på fabrikantdrevne testpladser og en national prøvestation.”

”Den nationale prøvestation skal være åben for alle. Det medfører, at der sker en udvælgelse af, hvem der får pladserne, og der vil være tidsbegrænsninger på benyt-telsen af testpladserne. Fordelen er, at man kan dele forsøgsfaciliteter, drift og viden-dele,” siger Peter Hauge Madsen.

Jan Kristiansen fra Vestas Wind Systems er enig i, at det er fordelagtigt at dele viden på tværs, og siger: ”På en national prøvestation skal der laves generiske tests og den certificerende del. Her kan man optimere den delte videnbase.”

”Men vi har akut behov for fabrikant-drevne testpladser, hvor vi har fuld råderet

og tid til at teste i længere perioder, end der er mulighed for på den nationale prøvestation. Murphys lov siger bl.a., at alting tager længere tid, end du tror. Sådan forholder det sig også med afprøvningen af prototypemøller. Med mere tid til rå-

dighed kan vi udvikle bedre vindmøller,” fastslår han.

Per Hessellund Lauritsen fra Siemens Wind Power påpeger, at Vestas Wind Sy-stems og Siemens Wind Power har brug for minimum et fabrikantdrevet test site hver med plads til fem møller pr. site, men gerne flere.

”Vi har begge nogle kort, vi gerne vil holde tæt til kroppen, og det er nu, at vi skal bruge pladserne. Det er vigtigt at pointere, at tildelte prototypepladser ikke reducerer behovet for 0-seriemølleplace-ringer, da det er to forskellige ting, der testes.” n

Vi mangler testpladser med mere turbulens, så vindmøllerne kan få nogle tæsk og gøre det lettere for os at finde fejl”

”



d et globale vindkraftcentrum be-finder sig i det jyske, hvor førende

virksomheder som Vestas Wind Systems A/S, Siemens Wind Power A/S, Gamesa Wind Engineering ApS og Suzlon Energy A/S har slået sig ned. Megawatt har besøgt tre kommuner, der alle har vindkraften inde på livet og en stor aktie i udfordrin-gen med at finde test- og demonstrations-pladser i Danmark.

Vindkraft betyder velfærdI Ikast-Brande Kommune hedder den stør-ste virksomhed Siemens Wind Power. En virksomhed, der med sin stadige vækst er til stor gavn for kommunen.

Borgmester Carsten Kissmeyer er ikke i tvivl om, at Siemens Wind Power er en vigtig faktor for Ikast-Brandes ve og vel, ikke mindst på baggrund af de arbejdsplad-ser, som Siemens Wind Power genererer.

”Man kan roligt sige, at Siemens Wind Power er med til at hæve kommunen op på et højere niveau,” siger Carsten Kissmeyer og fortsætter:

”Sammenlignet med resten af landet har Ikast-Brande Kommune et af de laveste uddannelsesniveauer, men Siemens Wind Power er med til at tiltrække videnmed-arbejdere såvel fra de store byer i Region Midtjylland som fra udlandet.”

Mere end tusind medarbejdere pendler hver dag til Siemens Wind Power fra År-hus og Trekantsområdet. ”Arbejdsmarkedet er jo ikke kommuneopdelt, så Siemens Wind Powers betydning rækker langt ud over vores kommunegrænse. Hele regionen er begunstiget af de arbejdspladser, som vindmølleindustrien skaber – også Vestas og Suzlon beskæftiger mange mennesker i området,” pointerer Carsten Kissmeyer.

”I vores kommune er det desuden over-ordentlig væsentligt, at Siemens Wind Power har aktiviteter, som både kræver

ufaglærte medarbejdere – f.eks. på vinge-fabrikken i Engesvang – og videnmedar-bejdere.”

Vindmølleindustrien er således en be-tydelig del af fundamentet i den midt- og vestjyske velfærd.

Kommunen er medspillerIkast-Brande Kommune indtager i øje-blikket en tredjeplads blandt Danmarks

bedste erhvervskommuner, en placering der især baserer sig på en velovervejet beslutning om, at man politisk priorite-rer at være virksomhedernes medspiller. Derfor arbejder kommunen for at finde test- og demonstrationspladser til vind-møllefabrikanterne i Danmark. Hvis ikke vindmøllerne kan testes herhjemme, bliver konsekvensen, at virksomhederne flytter deres udviklingsafdelinger og dermed ar-bejdspladser ud af landet.

”For at undgå dette startede vi sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune – via Vækstforums partnerskabsaftale med er-hvervs- og økonomiministeren – en dialog med de statslige myndigheder allerede for to år siden, da vi gerne ville bidrage til en hurtigere proces. Vi er nok blevet mødt med forståelse, men desværre mangler konkrete statslige handlinger. Derfor er

tingene trukket i langdrag,” siger borgme-ster Carsten Kissmeyer.

Ikast-Brande har ikke det store vindpo-tentiale til opstilling af vindmøller, men Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Esbjerg er alle gode til at finde plads til vindmøllerne – specielt ude ved vestkysten.

”Det eneste, der mangler, er grønt lys fra de statslige myndigheder, og jeg har vir-kelig svært ved at forklare Siemens Wind

Det kniber med den statslige vilje til at finde test- og demonstrationspladser til vindmølleindustrien. Men i det vestjyske står borgmestrene og tripper for at åbne de forblæste vidder for testmøller.

Testpladser haves

” Jeg har virkelig svært ved at forklare Siemens Wind Powers tyske direktør, at vi ikke kan finde testpladser til dem i Danmark, når man kan i f.eks. Holland”

>>>

af maj held sallingboe | Foto: Bent nielsen

Lemvigs borgmester,

Erik Flyvholm, er på en

regnvejrsdag ude at se

til testmøllerne på den

nationale prøvestation

ved Høvsøre.

På parkeringspladsen ved Siemens Wind Powers hovedkvarter i Brande ses

borgmester i Ikast-Brande Kommune, Carsten Kissmeyer, (forrest på billedet) i selskab

med Andreas Nauen, adm. direktør, Siemens Wind Power (bagved til højre) og

Poul Hansen, Director of Finance and Administration (bagved til venstre).



Powers tyske direktør, at vi ikke kan finde testpladser til dem i Danmark, når man kan i f.eks. Holland,” siger Carsten Kissmeyer.

Mulighed for testpladser i EsbjergEsbjerg Kommune er en af de kommuner, som kan blive udvalgt til at lægge jord til forsøgsmøller. Borgmester Johnny Søtrup satser stærkt på, at både fabrikanter og

underleverandører vil etablere afdelinger i kommunen, og derfor er der også gjort en kraftig indsats for at finde test- og demon-strationspladser til vindmøller.

”Vi vil meget gerne fremme vedvarende energi i vores kommune. Jeg ser det også som en national interesse, at Danmark får det nødvendige antal test- og demonstrati-onspladser til vindmølleindustrien – både

fordi vi har brug for den rene og CO2-frie energi, men også på grund af de økonomi-ske gevinster ved en blomstrende vindin-dustri,” siger Johnny Søtrup.

Måde, et område nær Esbjerg Havn, er et af de områder, der blev peget på, sidste gang de statslige myndigheder skulle finde mulige områder til testpladser. Esbjerg Kommune satser stærkt på, at Måde bliver klar til opstilling af forsøgsmøller snarest muligt.

”Generelt er vi langt i planlægningen af, hvor det er muligt at opstille møller til test og demonstration, og det er en sag, vi prioriterer højt,” siger Esbjergs borg-mester.

havnen er gulerodenEsbjerg Havn er den havn i Danmark, hvorfra der udskibes flest vindmøller, og det skal nu lokke flere vindkraftafdelinger til byen. I takt med at komponenterne til vind-møllerne bliver større og større og dermed sværere at transportere over land, er det oplagt at udnytte fordelen ved at placere dele af produktionen ved udskibningssteder som Esbjerg Havn. Kommunen samarbej-der derfor med Esbjerg Havn om at skabe de bedst mulige forhold for vindmøllefabri-kanter og underleverandører, der gerne vil

Johnny Søtrup, borgmester i Esbjerg, står

blandt de store vinger, der er klar til at blive

udskibet fra Esbjerg Havn til Horns Rev 2,

hvor DONG Energy installerer 91 havvind-

møller fra Siemens Wind Power.

Vingetransport nær Esbjerg.

Det er et større arbejde at fragte

vindmøllekomponenter til deres

destinationssted, og det kan

måske lokke fabrikanter og leve-

randører til at etablere afdelinger

nær udskibningshavne.

etablere afdelinger i Esbjerg med let eller endda direkte adgang til havnen.

”Det er klart, at vores dagsorden også er præget af, at vi forventer en meget positiv effekt på økonomien og antallet af arbejds-pladser i kommunen, hvis vi kan tiltrække vindmølleindustrien,” siger Johnny Søtrup og uddyber:

”Vi har masser af kvalificeret arbejds-kraft, og vi håber, at der kan opstå et re-gulært forskningsmiljø rundt om vindmøl-leindustrien, hvis forsøgsmøllerne bliver placeret i Esbjerg Kommune. Aktiviteten vil også give uddannelsesmiljøet et vigtigt spark fremad.”

Erfarne Lemvig”Vi har mange vindmøller, og vi vil få mange vindmøller.” Ordene er Erik Flyvholms, borgmester i Lemvig Kommune. Han er indtil videre den eneste danske borgmester, som kan kalde sig vært for en national prøvestation med prototypemøller.

I Lemvig Kommune har man kortlagt hele kommunen og udarbejdet en totalplan-lægning for, hvor der kan stå vindmøller. Man har medtaget et område ved Nissum Bredning, hvor der allerede står otte møller (red. Rønland-projektet ved Cheminova) til

et muligt testområde med plads til cirka ti forsøgsmøller. Et område, som også staten har peget på til langtidsafprøvning.

”På vindkraft er vi med i det forreste felt. Vi er også interesserede i at deltage i brintprojekter, når man skal til at lagre vindenergien. Vi har en god havn i Thybo-røn og med prøvestation, forsøgsmøller og evt. brinttestanlæg, så bør der være mulig-hed for at trække arbejdskraft til kommu-nen,” siger Erik Flyvholm.

Lokal forankring er vigtigEt godt råd fra Lemvigs borgmester til

kommende værtskommuner for test- og demonstrationspladser er at sikre lokal forankring i kommunen. Borgerne skal føle ejerskab, og det kræver, at de bliver inddraget.

”Der er en klar sammenhæng mellem opbakningen til projekterne, og det at bor-gerne får noget ud af det,” pointerer Erik Flyvholm og fortsætter:

”Et godt eksempel er, at over 2000 borgere i Lemvig Kommune har ønsket at deltage i møllerne i 0-serie-projektet i Nissum Bredning i samarbejde med pro-ducenter og forskningsmiljøet.” n

En solskinsdag ved hovedkvarteret

for Siemens Wind Power i Brande.

Her skyder nye bygninger op for at

kunne huse de mange medarbej-

dere fra nær og fjern.


VIndmølleIndustrIens nyhedsmagasIn22 VIndmølleIndustrIens nyhedsmagasIn22

M oderne vindmøller, der konstant øges i størrelse og kompleksitet, er følsomme over for påvirkninger fra

lyn. Møllens ekstreme struktur gør den til et naturligt mål for lynnedslag, og da møller ofte opstilles i egne med hyp-pige lynnedslag, er det ikke længere et spørgsmål om, hvor-vidt møllen rammes af lyn, men mere hvor mange gange dette sker i løbet af møllens levetid. I nogle egne af verden vil lynnedslag være sjældne, hvorimod der andre steder i verden vil ske flere hundrede nedslag på den samme mølle.

Kravene til driftssikkerhed er steget væsentligt – også når det gælder modstandsdygtighed over for lyn. Det tolereres ikke længere, at møllevinger, mekaniske hovedkomponenter og elektronik ødelægges af lynnedslag.

Mobilt lyn-laboratoriumI februar 2009 åbnede Testinglab Denmark ApS dørene til verdens første mobile lyn-laboratorium til fuldskalatest med kunstige lyn. Testfaciliteten gør det muligt for vindmøl-leproducenter, vingeproducenter og underleverandører at teste komponenters og systemers modstandsdygtighed over for lyn.

I nye internationale standarder udgivet af IEC (Interna-tional Electrotechnical Commission) stilles der nu krav om verifikation og dokumentation af vindmøllekomponenters modstandsdygtighed over for lyn-påvirkninger. Verifikatio-nen gælder samtlige komponenter, der er udsat for direkte eller indirekte påvirkninger, og test med stødstrøm er nød-vendig for at opfylde disse nye standarder.

Det er målet, at testcenteret skal være med til at positio-nere Danmark som foregangsland, når det gælder om at have de højeste standarder for lynbeskyttelse af vindmøller. Testcenterets test og verifikation af lynbeskyttelse af vind-møller vil helt sikkert medvirke til mere pålidelige vindmøl-ler. Flere års erfaring med test og verifikation af både store og mindre vindmøllekomponenter med avancerede sensorer har vist, at man ofte i testforløbet finder design- og kon-struktionsfejl, som ikke ville blive opdaget på anden måde.

Testinglab Denmark ApS er først på vejene med ny mobil testfacilitet, der kan udføre allround-tjek på vindmøllens

lynbeskyttelse. Danmark skal være

foregangsland, når det gælder pålide-lige vindmøller.

Mobilt lyntjek

af Kim Bertelsen og søren Find madsen, testinglab denmark | Foto: testinglab denmark

optimer møllens levetid Det nye testsystem anvendes f.eks. ved udførelse af EMC (Elektromagnetisk Kompatibilitet) immunitets-test i den sto-re skala, hvor elektronik og styresystemer ønskes testet imod forstyrrelser og skade fra direkte eller indirekte lynnedslag. Dette er specielt relevant for udstyr på møllen, der placeres på udsatte steder – enten uden på nacellen eller i navet og i vingerne.

Det udviklede mobile testsystem består af to 20 fods containere, som tilsammen indeholder en impulsgenerator, jævn-strømsgenerator, kontrolrum og måleud-rustning. Tests, der tidligere har krævet, at producenten har skullet transportere testemnet til et laboratorium et sted i ud-landet, kan nu foregå ved producentens produktionssted. Her kan man i fred og ro få testet sine nye ideer og systemer. Dette medfører store besparelser på transport af testemner og omkostninger til rejse og ophold for producentens ingeniører og testpersonale. Efterhånden som testem-nerne (vingedele, styringer, nav, naceller etc.) bliver større, vil test også kræve store lokaliteter og krankapacitet, som kun de færreste teststeder kan præstere, men som for producenten ikke er en udfordring.

Mange tests kræver desuden komplekse testopstillinger, hvor f.eks. styringer og sensorsystemer skal være operationelle

under testen. Derfor vil det altid være en fordel at teste hos producenten med delta-gelse af producentens egne testteknikere - og gerne tæt på reservedelslageret i til-fælde af, at udstyret fejler under testen.

Levetiden på møllekomponenter er også blevet et varmt emne. Med dette testudstyr er det muligt ikke kun at teste effekten af et kraftigt lynnedslag, men også at verificere slidtageeffekten af det store antal større og mindre lynnedslag, der forventes at ramme en vindmølle i en 20 års driftsperiode. Sådanne tests kan være med til at bestemme serviceintervaller, der afstemmes efter det forventede antal af lynnedslag til konkrete møller. n

samarbejde med dTU om F&U

Testinglab Denmark ApS har indgået

en aftale med Danmarks Tekniske

Universitet (DTU-Elektro), der nu har

mulighed for at anvende testfacilite-

terne i forbindelse med forskning og

undervisning. Det er håbet, at tilste-

deværelsen på DTU kan skabe inte-

resse blandt nye ingeniørstuderende,

der ønsker at arbejde med dette

spændende fagområde.

Testinglab Denmark ApS ejes og drives i

et samarbejde mellem virksomhederne

Highvoltage.dk ApS, der ejes af Søren

Find Madsen, og Electricon A/S, der ejes

af Kim Bertelsen. Begge virksomheder

er rådgivende ingeniørvirksomheder

med speciale i lynbeskyttelse.

Testinglab Denmark ApS har sin base på

DTU i Lyngby, hvor også HighVoltage.dk

ApS residerer. Electricon har kontorer i

Innovatorium i Herning og i NoviPark i

Aalborg.

Du kan finde yderligere informationer

på www.testinglab.dk

Et kig ind i kontrolrummet i det mobile

lyn-laboratorium.

Lyn-test er et smukt syn, men også et vigtigt

redskab til at sikre pålidelige vindmøller.

Virksomhedsinformation

Testinglab Denmarks mobile lyn-laboratorium

kører ud til producenter og leverandører, så der

kan testes ved produktionsstedet.



I 2008 blev der installeret godt 42 pct. mere vindkraft end i 2007, hvilket øgede den globale vindkapacitet til 122.000 MW. Det er godt nyt for klimaet: Vindenergi fortrænger i dag, hvad der svarer til CO2-udledningen fra 53 mio. mennesker.Vindmølleeventyret har fået et nyt kapitel. Og det er en fortælling om klima og vind.

til fordel for klimaet

Vinden vækster

World marKet uPdate

af maj held sallingboe

s åledes er der for første gang i BTM Consults World Market Update

2008 sat fokus på, hvordan vindkraft er et vigtigt redskab til at løse den globale kli-makrise. Vindkraft kan blive en afgørende faktor for klimaet af flere årsager.

”Det er først og fremmest en veludvik-let, ren teknologi, der hurtigt kan opstilles og dermed hurtigt kan bidrage til væsent-lige CO2-reduktioner,” forklarer Birger T. Madsen, direktør i BTM Consult. Selvom det i dag ofte er store parker, der stilles op, sker det stadig med en betyde-ligt højere fart end konventionelle kraft-værker baseret på kul- eller atomkraft. Birger T. Madsen understreger, at fart er nøgleordet.

”Alle rapporter fra FN og andre inter-nationale organisationer viser, at tiden er knap. Vi skal reagere nu og i gang med at reducere CO2 fra dag ét.”

Men der er flere gode grunde til, at

vinden blæser til fordel for klimaet. ”Vindmøller har den gode egenskab, at der ikke bruges meget CO2 til at produ-cere dem: Vindmøllen tjener sin CO2-udgift ind på fire-seks måneder. Sådan en CO2-balance er der ikke andre moderne teknologier, der kan leve op til. Solceller baseret på silicium er til sammenligning to-tre år om at udligne deres CO2-udgift,” siger Birger T. Madsen.

Der kommer sandsynligvis andre ved-varende energiløsninger, der vil kunne gøre en forskel for klimaet om ti-tyve år, men lige nu er vind den eneste teknologi, der reelt kan flytte noget.

BTM Consult vurderer i sin rapport, at der vil være mere end 800 GW instal-leret vindkraft i 2018. Det vil medføre, at vind fortrænger ca. 11 pct. af den globale CO2-udledning forbundet med el-produktion. I dag fortrænger vind 16 pct. af CO2-udledningen fra el-sektoren i Europa – på globalt plan er det 1,93 pct.

Verdens store CO2-syndere er USA og Kina, men da der allerede er etablerede markeder for vind i disse lande, kan vind-kraften hurtigt blive en del af løsningen på CO2-udfordringerne her. Vind bli-ver uhyre vigtig, da udbygningen med

vindkraft kan sættes i gang på de fleste markeder, eftersom markederne allerede eksisterer i en eller anden form. ”Med vind kan man hurtigt opskalere mængden – bare se på de 30 pct. vækst-rater, vi har oplevet i de seneste år,” poin-terer Birger T. Madsen.

Finanskrise stopper ikke vækstVindmølleindustrien har haft et rekordår i 2008 med en vækst på 42,4 pct. i instal-

Vindmøller i idylliske omgivelser. Spanien er et af de etablerede

markeder i Europa, der også vil vokse meget i fremtiden.

Fo

to: K

een

Pre

ss.

Pas på vandet!

Energisektoren bruger ikke

kun ressourcer som kul, olie og

biomasse til fremstilling af energi

til forbrugerne, men også vand.

Derfor kan vand blive en knap

ressource i fremtiden. Vindkraft

er den energiform, der anvender

mindst vand i produktionen af

energi fra vugge til grav, dvs. fra

vindmøllerne produceres over deres

funktion som energikilde til de

genbruges/skrottes.

>>>


leret kapacitet. 28,190 MW ny vindkraft blev opstillet i 2008 – 20.000 nye vindmøl-ler fordelt i 46 lande. Men finanskrisen mere end bare truer i horisonten, og den

forudsiges at overgå 1930’ernes økonomi-ske nedtur.

Imidlertid tegner der sig et lyst billede for vindmølleindustrien. Prognoserne fra BTM Consult viser en gennemsnitlig vækst på 15,7 pct. de næste fem år.

”Vi forventer et for vindkraftbranchen re-lativt lavt vækstniveau i 2009 med en vækst på 8,6 pct.,” fortæller Birger T. Madsen.

Men der er vækst, og allerede i 2010 og 2011 vil væksten igen tage fart og være lige under de 20 pct. ”Selvom det er lavere vækstrater, end vi har set de seneste år, er det væsentligt at holde sig for øje, at vi vækster fra et højere niveau,” siger Birger T. Madsen. De politiske udmeldinger, blandt andet fra G20-landene, lover også godt for vindmøl-leindustrien. Branchen ses som løsningen på grøn vækst og dermed en vej ud af både klima- og finanskrise.

Markeder: Bliver sverige en joker? USA blev igen i 2008 det største marked, da der blev installeret nye 8,358 MW efterfulgt af henholdsvis Kina og Indien. Tyskland mistede dermed sin førerposition i samlet installeret kapacitet, da USA over-halede og nu har 25,237 MW, mens Tysk-land må ”nøjes” med 23,933 MW.

Birger T. Madsen vurderer, at det ame-rikanske og kinesiske marked for vindkraft fortsat vil vokse kraftigt. I USA har man store politiske planer for andelen af vedva-rende energi i energiforsyningen, og hvis man skal realisere målet om 15-20 pct. vedvarende energi i 2020, vil det kræve

Supplied

MW 2006 Share 2006 %

Supplied

MW 2007 Share 2007 %

Supplied

MW 2008 Share 2008 %

Vestas (DK) 4,239 28,2 % 4.503 22,8 5.581 19,8 %

GE Wind (US) 2.326 15,5 % 3.283 16,6 % 5.239 18,6 %

Gamesa (ES) 2,346 15,6 % 3.047 15,4 % 3.373 12,0 %

Enercon (GE) 2.316 15,4 % 2.769 14,0 % 2.806 10,0 %

Suzlon (ind) 1.157 7,7 % 2.082 10,5 % 2.526 9,0 %

Siemens (DK) 1.103 7,3 % 1.397 7,1 % 1.947 6,9 %

Sionvel (PRC) 75 0,5 % 671 3,4 % 1.403 5,0 %

Acciona (ES) 426 2,8 % 873 4,4 % 1.290 4,6 %

Goldwind (PRC) 416 2,8 % 830 4,2 % 1.132 4,0 %

Nordex (GE) 505 3,4 % 676 3,4 % 1.075 3,8 %

Others 1.094 7,3 % 2.076 10,5 % 4.955 17,6 %

Total 16.003 107 % 22.207 112 % 31.326 111%

Fig. 2. Vestas Wind Systems A/S er stadig verdens største vindmølleproducent, men flere aktører begynder at trænge sig på.

Kilde: BTM Consult ApS – Marts 2009.

22 %

49,6 %

24,4 %

3,5 %0,6 %

Americas

EU

S&E Asia

OEDC-Pacific

Rest of world

CO2 reduction in 2009(total: 228.7 Mt.)

Fig. 1. CO2-reduktion fra vindkraft ved

udgangen af 2008 fordelt efter verdensdel.

Kilde: BTM Consult ApS – Marts 2009.

Figur 1 viser fordelingen af den

globale CO2-fortrængning fra

vindkraft, som den vil fordele sig i

2009 (dog uden medregning af ny

installeret kapacitet i 2009). Europa

er på nuværende tidspunkt den

verdensdel, der reducerer mest CO2

ved hjælp af vindkraft. Af de 228,7

millioner tons CO2, som vindkraften

årligt fortrænger fra verdens luftlag,

oprinder de 49,6 pct. fra Europa.

Den totale CO2-udledning fra den

samlede globale el-produktion er på

11.400 millioner tons, så der er stadig

behov for vækst i vindkraften, hvis

virkningen skal være mærkbar for

klimaet.

World marKet uPdate

400.000-500.000 MW vindkraft. Kina forbruger utrolig meget energi. Faktisk er den årlige stig-ning i landets elforbrug så stort, at det kun netop vil kunne dækkes af al den vindkraft, der er installeret i dag. Kina har sat som mål, at 15 pct. af energiforbruget skal dæk-kes af vedvarende energi i 2020.

I Europa vil de etablerede markeder Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Spa-nien og Portugal vokse meget, hvis BTM Consults forudsigelser holder stik. Europa som verdensdel vurderes at holde sig på en tredjedel af verdensmarkedet fremover.

”Af kommende markeder med stort vækstpotentiale vil jeg fremhæve Polen, Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet. Generelt er mange af østlandene interessante. Men Sverige og Norge er jokere i spillet om vækstmarkeder i Europa, idet der er gode vindressourcer i begge lande. Sverige har politisk skabt grundlag for, at der vil blive stillet meget vindkraft op, mens Norge halter bagefter, så umiddelbart ligner sven-skerne den bedste investering på nuværen-de tidspunkt,” siger Birger T. Madsen.

standhaftige danske producenterVestas Wind Systems A/S er stadig ver-dens største vindmølleproducent, men

i 2008 er markedsandelen faldet med 3 pct. til 19,8 pct. GE Wind (US) er den eneste producent i top seks, der har øget sin markedsandel, takket være et kæmpe hjemmemarked, og lægger sig nu tæt op ad Vestas med 18,6 pct. af verdensmarkedet. Siemens Wind Power A/S er verdens sjet-testørste producent med 6,9 pct.

”Markedslederne er under pres fra nye aktører – først og fremmest fra kinesiske virksomheder. Men efter min vurdering vil de to store danske aktører, Vestas og Siemens Wind Power, kunne stoppe faldet i markedsandele og samlet set holde sig på omkring 30 pct. af verdensmarkedet over tid. F.eks. kunne Siemens Wind Powers

markedsandel godt tænkes at vokse i frem-tiden jf. deres rammeaftale med DONG Energy,” estimerer Birger T. Madsen. Han mener, at kineserne nok først vil være synlige på markederne om cirka fem år, når de er blevet mere modne producenter. Indtil da er det kendte konkurrenter, der præger billedet. Konkurrenter som Suzlon vil snige sig ind på de typisk dansk-domi-nerede markeder i Europa.

De danske vindmølleproducenter har imidlertid deres udfordringer, specielt for-anlediget af et manglende hjemmemarked i Danmark.

”Det er et betydeligt problem, at Vestas og Siemens Wind Power ikke kan afprøve prototyper i Danmark, og det er en svag-hed, at man ikke kan teste og fremvise nye møller tæt ved udviklingsafdelingerne. Samtidig afføder det kritiske spørgsmål fra udlandet, at der ikke sker noget i Dan-mark. Det får også en politisk betydning, da man undrer sig og spørger, om man ikke kan indpasse mere vind nu? Det er derfor vigtigt at vise verden, at vi ikke tek-nologisk har ramt en mur. Men det kræver politiske beslutninger at komme videre,” konkluderer Birger T. Madsen. n

Det er ikke kun CO2, men også forbruget af vand, der er problemet ved energiproduktion. Faktisk bliver tørke en alment kendt udfordring i Europa med

verdens nuværende klimakurs.

” Sverige og Norge er jokere i spillet om vækstmarkeder i Europa, idet der er gode vindres-sourcer i begge lande”


M ellem Give og Brande i Midtjyl-land ligger Welcon A/S, som

blandt andet producerer vindmølletårne. Fabrikkens store produktionshaller, hvor omfangsrige stålplader valses og svejses, er et godt udgangspunkt, hvis man vil have indblik i, hvilken størrelse Skykon-koncernen er.

Welcon er en af fem virksomheder, som Skykon A/S har i porteføljen, og selvom koncernhovedsædet ligger i Århus, er tårnfabrikken i Give et godt sted at be-gynde. For nok har slægtskabet mellem virksomhederne i Skykon kun et par år eller mindre på bagen, men fælles for dem er, at de hver især har flere årtiers erfaring som underleverandører inden for vind-kraftindustrien. Det er folk, som kender branchen ud og ind, og i Skykon ser man muligheder for at blive endnu bedre.

To kerneområderSkykon satser på to kernegrupper af un-derleverandører til vindenergibranchen. ”Vi koncentrerer os om at udvikle løsnin-ger inden for tårne og vindteknologikom-ponenter,” fortæller Jesper Øhlenschlæger, adm. direktør i Skykon A/S, og uddyber: ”Ved at fokusere på virksomheder inden for netop de to områder kan vi finde og

udnytte synergier på tværs og favne bre-dere, end underleverandører traditionelt set gør i branchen.”

Idéen bag Skykon er at give portefølje-selskaberne mulighed for at trække på hin-andens kompetencer, når kundernes behov skal imødekommes. ”Vi oplever, at producenterne efterspørger løsninger og ikke enkeltkomponenter. Deres behov går i retning af færre under-leverandører,” siger Jesper Øhlenschlæger og fortsætter:

”Ved at samle en række selvstændige virk-somheder i Skykon kan vi som koncern gribe bolden inden for design og teknolo-gisk udvikling og give producenterne løs-ningsforslag. Den opgave kan være svær at løfte for den enkelte virksomhed. Samtidig har vi en unik mulighed for at standardi-sere samhandelsbetingelserne og tilbyde producenterne ’Single Point of Contact’.”

nyeste medlem af familienSkykon købte i marts i år tårnfabrikken WTowers Ltd. i skotske Campbeltown. Ved siden af de eksisterende produkti-onsfaciliteter, som hidtil har været ejet af Vestas Wind Systems A/S, opføres endnu en fabrik, og samtidig etablerer Skykon et center til udvikling af både onshore- og offshore-løsninger. ”Det britiske marked er i rivende udvik-ling, og med fabriksfaciliteterne i Skotland har vi betydelig kapacitet til at imødegå efterspørgslen,” siger Niels Brix, Vice Pre-sident i Skykon A/S.

Med købet af den skotske tårnfabrik har Skykon ikke blot adgang til de rette faciliteter, men også til en kvalificeret arbejdsstyrke. Her sættes medarbejdernes evner og muligheder for videreuddannelse i centrum. Derfor iværksætter Skykon

Skykons indtræden i vindkraftbranchen varsler nye tider. Ved at fokusere på to kerneområder kan organisationen udnytte

fælles kompetencer og målrette produkter. Producenter ønsker løsninger, ikke enkeltkomponenter, siger Skykon-direktør.

En familie med

vokseværk

>>>Jesper Øhlenschlæger

Fo

to: s

kyko

n

VIrKsomhedsPortræt

Niels Brix og Jesper Uhre Larsen kan stå

inde for vindmølletårnenes kvalitet.

af mette rye andersen | Foto: Bent nielsen


udviklings- og udvekslingsprogrammer for de virksomheder i porteføljen, som har samme produktområder. ”Vi har arrangeret uddannelsesforløb mel-lem Welcon i Give og WTowers i Camp-beltown. Ansatte fra de to virksomheder udveksles, så vi kan implementere samme produktionsmetoder og kvalitetsstandar-der,” siger Welcons adm. direktør, Jesper Uhre Larsen.

Men også mellem virksomhederne Marx-en A/S og Dencam A/S er der et integreret samarbejde inden for udvikling og talent-pleje, fortæller Jesper Øhlenschlæger. ”Vi kan hjælpe hinanden med at identifi-cere talenterne i organisationen og sørge for, at de får lov til at udnytte deres evner optimalt i den af virksomhederne, hvor de kommer bedst til udtryk.”

Big is beautifulI vindmølleindustrien har virksomhederne de seneste år oplevet høje vækstrater og en stigende interesse for vindkraftteknologi. Men i Skykon hersker der ingen tvivl om, at det kræver en målrettet strategi, hvis virksomhederne fortsat skal forstå at ud-nytte væksten og ikke blive spillet af banen af nye udefrakommende konkurrenter på markederne.

”Hvis vi skal følge med væksten på de globale markeder, har vi behov for at blive

internationaliseret,” siger Jesper Uhre Larsen. Nøgleordet er fleksibilitet og evnen til at reagere på ændringer, uden at det medfører ekstraomkostninger.

”Det kræver gode produktionsfaciliteter af en vis størrelse, strategisk placeret rundt om på de større markeder,” siger han.

I Skykon kunne den fremtidige pro-duktion organiseres omkring en primær-fabrik. Tårnfabrikken i Give kunne være centrum for uddannelse af talenter og udvikling af de teknologier, design og produktionsmetoder, som skal hjælpe ny-etablerede selskaber i gang og sikre den rette kvalitet.

Netop skudsikker kvalitet spiller en af-gørende rolle. Derfor er implementering af kvalitetsstyringssystemer et højt priori-teret område, som koncernen koordinerer. For at garantere kunden sikkerhed for det produkt, der aftages, arbejder virksomhe-derne i Skykon-koncernen både med Six Sigma og Lean-principper.

Udvikling og innovation står ligeledes højt på koncernens dagsorden.

”Vi ønsker at fastholde entreprenør- og pionerånden i denne branche ved at sætte kapital bag virksomheder inden for vores fokusområder,” fortæller Niels Brix.

Han pointerer, at det netop er i en ramme, som den Skykon danner, at der er mulighed for at fastholde Danmark som teknologisk knudepunkt: ”I Skykon-familien prioriterer vi at tilføre tilstrækkelige ressourcer og kapital til pro-duktudvikling og forædling af eksisterende teknologi. Kun på den måde kan vi bidrage til at udvikle netop de produkter, som ef-terspørges.”

Skykon ønsker således gennem vækst og tilkøb af nye virksomheder inden for koncernens fokusområder at realisere det fulde forretningspotentiale. n

Fakta

Skykon A/S består af fem

porteføljeselskaber

Tårne:

Welcon A/S, som ligger i Give,

Danmark

WTowers Ltd., som ligger i

Campbeltown i det nordlige Skotland

Komponenter til vindmøller:

Dencam A/S, som ligger i Faaborg,

Danmark

Marxen A/S, Nr. Aaby, Danmark

WKT Nordic A/S, som er et associeret

selskab til Marxen A/S

I 2008 havde Skykon A/S en

omsætning på 851,4 mio. kr., hvilket

var en vækst på 33 pct. ift. 2007.

I 2008 lå EBIT på godt 10 pct.

I 2009 forventes omsætningen at

runde en mia. kr.

six sigma

Six Sigma er både et statistisk kvali-

tetsmål og navnet på en kvalitets-

styringsmetodik.

Metoden er med succes brugt til for-

bedringsprojekter i såvel administra-

tionsprocesser, transaktionsproces-

ser og logistiknetværk som i relation

til produktion, produktudvikling,

produktkvalitet og produktionspro-

cesser.

Six Sigma blev oprindelig implemen-

teret hos Motorola i 1980’erne, men

i dag har den vundet bred tilslutning

i mange sektorer og industrier.

Boeing, SKF og GlaxoSmithKline er

blandt de virksomheder, der arbejder

med Six Sigma.

Der svejses på fuldt

tryk i Welcons

produktionshaller.

BranchestatIstIK

af sune strøm | Foto: Bent nielsen

V indmølleindustriens

samlede eksport blev i

alt 42 mia. kr., og dermed steg

eksporten 20 pct. i forhold til

2007. I 2008 udgjorde vindmøl-

leindustriens eksport mere end

70 pct. af den samlede danske

energiteknologieksport, hvor-

med vindmølleindustrien fortsat

er rygraden i den danske clean

tech-klynge. Samlet set bidrager

vindmølleindustrien med 7,2 pct.

af den totale danske eksport på

586 mia. kr., og det svarer til ni-

veauet for den danske eksport af

medicinalvarer (kilde: Danmarks

Statistik).

Figuren viser den kraftige udvik-

ling, som vindmølleindustriens

eksport har været igennem i pe-

rioden fra 2000 til 2008. Udvik-

lingen har betydet, at vindmøl-

leindustriens eksport er vokset

med mere end 300 pct., mens

den samlede danske eksport er

steget med ca. 50 pct. i samme

periode. Specielt fra 2005 og

frem er vindmølleeksporten ste-

get kraftigt hvert år.

2008 var globalt set et godt år

for vindmøllebranchen som hel-

hed, hvor der blev stillet hele 42

pct. flere MW op end i 2007 (kil-

de: BTM). Den danske vindmøl-

lebranches globale omsætning

steg med knap 30 pct. til mere

end 80 mia. kr. Den danske vind-

mølleindustri bliver generelt set

mere og mere globalt orienteret,

hvilket samstemmer med den

globale markedsudvikling, hvor

de store vækstmarkeder primært

er Kina og USA i de kommende

år. Knap 40 pct. af vindmøllein-

dustriens omsætning bliver i dag

produceret uden for Danmarks

grænser.

Vindmøllebranchen beskæfti-

gede 28.400 medarbejdere i

Danmark ved udgangen af 2008,

hvilket er knap 5.000 flere end i

2007. Desværre har den nuvæ-

rende finanskrise og lavere mar-

kedsvækst end forventet med-

ført, at beskæftigelsen i vind-

mølleindustrien er faldet med

ca. 2.500 beskæftigede siden

ultimo 2008, således at der ved

udgangen af andet kvartal 2009

forventes at være ca. 26.000

medarbejdere i industrien. n

Den danske vindmølleindustri leverede igen i 2008 et rigtigt godt år med øget omsætning, større eks-port og flere medarbejdere. Vindmølleindustrien i Danmark havde i 2008 en bruttoomsætning på 53 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 25 pct. i forhold til 2007.

Vindmølleindustrien sætter nye rekorder

100

150

200

250

300

350

400

450

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Eksport i alt Vindmølleindustriens eksport

Indeks 2000 = 100

Solen skinnede på vindmølleindustrien, der havde rekordvækst i 2008. Billedet er fra Esbjerg Havn, hvor havmøller til Horns Rev 2 udskibes.


Vindmølleindustrien står i dag i en situation, hvor fabrikanter og energiselskaber

møder forskellige nettilslutningskrav til vindmøller, alt efter hvilket land de stilles

op i.

Mange systemansvarlige selskaber kræver en valideret model for vindkraftan-

læg, når der skal udarbejdes en nettilslutningsaftale, men der findes hverken stan-

dardmodeller for simulering af vindkraftanlæg eller for validering af modellerne.

Hver fabrikant opererer derfor med sine egne simuleringsmodeller og validerings-

processer. Derudover udarbejder offentlige myndigheder og systemansvarlige

deres egne validerings- og simuleringsprocesser.

Megavind-netværket har diskuteret problemstillingen og tog sidste år initiativ

til, gennem Dansk Standard, at fremsende et forslag til IEC (International Electro-

technical Commission) om international standardisering på området. Forslaget er

netop godkendt af IEC. Nu begynder arbejdet med at udarbejde en international

standard, som skal sikre, at der fremover vil være fælles retningslinjer for simule-

ringsmodeller og valideringsprocesser.

I første omgang udarbejdes simuleringsmodeller for vindmøller. Næste skridt

er simuleringsmodeller for vindmølleparker og anlæg. Første del af standarden

forventes færdig omkring 2011, mens anden del vedrørende vindmølleparker

formodentlig er klar 2013. Poul Sørensen fra Risø DTU er projektleder på det in-

ternationale standardiseringsarbejde sammen med Björn Andresen fra Siemens

Wind Power A/S.

Med Megavind-netværket som initiativtager er der desuden etableret et dansk

projekt, som skal give de bedste betingelser for at sikre, at danske interesser va-

retages i det internationale standardiseringsarbejde. Dette projekt har deltagelse

af DTU (Risø og CET), fabrikanter (Vestas Wind Systems, Siemens Wind Power,

Gamesa Wind Engineering og Suzlon Energy), energiselskaber (DONG Energy og

Vattenfall) og den danske systemansvarlige, Energinet.dk. Projektet finansieres af

Energinet.dk, de deltagende fabrikanter og energiselskaber.

Vindmølleindustrien sætter i forlængelse af Off-

shorekonferencen d. 28. april yderligere fokus på

udviklingen inden for offshore vind gennem ar-

rangementer og møder. Arrangementerne tager

udgangspunkt i aktuelle udfordringer og i interes-

setilkendegivelser fra medlemmerne. Hvis du er

interesseret i at deltage i fremtidige arrangementer

og gerne vil styrke dit netværk inden for offshore-

vind, kan du tilmelde dig på vores mailingliste på

www.windpower.org/offshore.

Skriv samtidig, hvilket område du er interesseret

i at høre mere om.

Talent Factory inviterer i anledning af Global Wind Day

d. 15. juni ingeniørstuderende og undervisere på tur til

Lillgrunden havvindmøllepark. Studerende og undervi-

sere får på turen mulighed for at komme tæt på de 48

2,3 MW vindmøller, som blev installeret og nettilslut-

tet i efteråret 2007. Turen arrangeres af Talent Factory

og virksomhederne bag projektet. Arrangementet gi-

ver studerende mulighed for at møde virksomheder og

få mere viden om industrien samt hvilke muligheder,

den tilbyder. Læs mere på www.talentfactory.dk

standarder for vindkraftanlæg på vej

ingeniørstuderende tager på tur til Lillgrunden

Er du interessereti offshore-vind?

sTAndArdisEring

nETVærK

TALEnT FACTory

Fo

to: K

een

Pre

ssF

oto

: sie

men

s W

ind

Po

wer

a/s

af Karina lindvig

ForsKning

Rådet for Teknologi og Innovation (RTI)

skal de kommende tre år udmønte knap

900 mio. kr. gennem de ni danske, god-

kendte teknologiske serviceinstitutter

(GTS). De ni GTS-institutter har fremlagt

ca. 200 forslag til nye innovationskom-

petencer, der skal opbygges og dermed

fremadrettet styrke dansk erhvervsliv.

Forslagene er fordelt under fem temaer og

femten indsatsområder. Energisystemer,

Offshore og Pålidelige vindmøller er ek-

sempler på temaer, der kan være relevante

for vindmølleindustrien.

RTI inviterer virksomheder til at kom-

mentere på, hvilke forslag der har særligt

stort potentiale i forhold til erhvervslivets

innovation. Virksomheder kan stille nye

forslag til aktiviteter inden for alle indsats-

områder. Læs om, hvordan din virksom-

hed kan give sin mening til kende på

www.bedreinnovation.dk.

GTS-institutterne vil færdiggøre resul-

tatkontrakter med RTI på baggrund af

forslag, kritik og ideer fra virksomhederne.

Virksomhedernes input vil samtidig indgå

i rådets prioriteringer og drøftelser af,

hvilke aktiviteter der skal indgå i GTS-insti-

tutternes resultatkontrakter. Indholdet af

de nye resultatkontrakter vil blive offent-

liggjort i begyndelsen af 2010.

Vindmølleindustrien har fået et nyt medlem i

forsknings- og uddannelsesinstitutionen Risø

DTU. Risø DTU beskæftiger ca. 125 personer i

Afdelingen for Vindenergi, som arbejder med

grundforskning og anvendt forskning og tilbyder

konsulentydelser. Arbejdsområderne dækker

over emner fra meteorologi og aeroelastisk

design, offshore og mølleteknologi til vindener-

gisystemer og test og målinger i en afdeling, der

har været med siden vindmølleindustriens start

i Danmark. Uddannelse er blevet en væsentlig

aktivitet efter fusionen mellem Risø og DTU, og

Afdelingen for Vindenergi har i dag omkring 25

ph.d.-studerende.

”Det er naturligt for os at være medlem af Vind-

mølleindustrien, da foreningen repræsenterer

alle inden for branchen, og vi netop ser os selv

som en integreret del af branchen,” siger Peter

Hauge Madsen, chef for vindenergiafdelingen på

Risø DTU og fortsætter:

”Vindmølleindustrien er det førende dialogforum

i denne branche, så for os betyder medlem-

skabet, at vi kan styrke den tætte dialog med

virksomhederne ved at deltage i foreningens

arrangementer, konferencer og gennem interne

møder i industrien.”

Risø DTU arbejder allerede i dag sammen med

Vindmølleindustrien i partnerskabet Megavind

og netværket Vindkraftnet. Risø DTU forventer

fremover at deltage i flere af Vindmølleindustri-

ens udvalg.

900 mio. kr. til nye ideer

risø dTU medlem af Vind-mølleindustrien

BEdrE innoVATion

MEdLEMMEr

Fo

to: K

een

Pre

ss

Peter Hauge

Madsen,

Risø DTU.


Kalender

VindEns dØgn 2009Tid & sted: 15. juni 2009 www.globalwindday.org

inTEgrATionsCAMP 2009 Tid & sted: 15.–16. juni 2009, Fredericia www.windpower.org/da/integration.htm

rEnEwABLE EnErgy FinAnCE ForUM – wALL sTrEET Tid & sted: 23.–24. juni 2009, New York, USAwww.reffwallstreet.com

windPowEr MonThLy’s onE dAy dEBATE & nETworKing ForUMTid & sted: 30. juni 2009, Hamborg, Tysklandwww.windpowermonthlyevent.com

nordiC CLiMATE soLUTions Tid & sted: 8.-9. september 2009, Bella Center, København

EUroPEAn oFFshorE wind 09 Tid & sted: 14.-16. september 2009, Stockholm, Sverige www.eow2009.info

ChinA wind PowEr 2009 Tid & sted: 20.-22. oktober 2009, Beijing, Kina

KLiMAToPMØdE CoP15Tid & sted: 7.-18. december 2009, København

EUroPEAn wind EnErgy ConFErEnCE 2010 Tid & sted: 20.–23. april 2010, Warszawa, Polen

hUsUM wind EnErgy 2010Tid & sted: 21.-25. september 2010, Husum, Tyskland

LEVERANDØR AFFIBEROPTISK DATAKOMMUNIKATION

TIL VINDMØLLEPROJEKTER IALLE STØRRELSER

✔ Projektering og projektstyring af

kommunikationsdelen – også turn-key

projekter

✔ Levering af materialer og komponenter

over hele verden

✔ Rådgivning vedr. valg af materialer og

komponenter

✔ Installation på site

✔ Kommisionering og test

✔ Slutdokumentation

Telefon +45 86 65 43 02 www.mb-automation.dk

MB-Automation – medlem af vindmølleindustrien

creative factory 20 51 60 77 - Faqtum consult 61 13 00 17

GermanyWailandtstrasse 763741 AschaffenburgTel: +49 (0) 6021 15 09 0Fax: +49 (0) 6021 15 09 [email protected]

DenmarkVejlsøvej 518600 SilkeborgTel: +45 87 229205 / 9204Fax: +45 87 229201

FranceParc Mail - Bâtiment H6 Allée Irène Joliot Curie69791 Saint PriestTel: +33 472 79 47 09Fax: +33 478 90 05 41

Greece3, Pampouki Street154 51 Neo PsichikoAthensTel: +30 21 06753300Fax: +30 21 06753305

ItalyVia Pio Emanuelli,1Corpo B, 2° piano00143 RomeTel: +39 0651531036Fax: +39 0651530911

PortugalEdificio D. Joâo IIPARQUE DAS NAÇOESAv. D. Joâo II, lote 1.06.2.3–7º B1990-090 LisbonTel: +351 21 898 92 00Fax: +351 21 898 92 99

United KingdomRowan House Hazell DriveNEWPORT South Wales NP10 8FYTel: +44 1633 654 140Fax: +44 1633 654 147

United States1 Ben Fairless Drive - Ste. 2Fairless Hills, PA 19030Tel: +1 215 736 8165Fax: +1 215 736 3985

ChinaRoom 605,CBD International BuildingN.

o16, Yong An Dong Li,

Chaoyang DistricBeijing 100022Tel.: +86 10 6567 9888Fax: +86 10 6566 9666

Ciudad de la Innovación, 9-11 31621 Sarriguren, Navarra (Spain) Tel: +34 948 771000 Fax: +34 948 165039 [email protected] www.gamesacorp.com

POWERING THE FUTUREAt Gamesa, we have the knowledge, the expe-

rience and the means required for developing

wind turbines that can extract the maximum

amount of energy from the wind. That is how

we are delivering profits through our wind

farms to our customers on five continents.

We are committed to providing a complete

service. Beginning with the research and

development of our technology, we manufac-

ture the essential components and assemble

our wind turbines in 32 manufacturing cen-

tres, finally working alongside our customers

in the operation and maintenance of their

farms.

Our leading position in the market is evidenced

by the over 13,000 MW capacity we have

installed. We are committed to developing

technological solutions that ensure that the

products supplied by Gamesa are the most

efficient on the market.

15418 Anu Gene WPM abril 12/3/08 17:08 Página 1

Customized courses fitted to YOUR needs

www.falcknutec.dk

10251 FalckNu_Ann210x297_WindEnergi.indd 1 23/02/09 16:55:47

2 | maj | 2009v i n d m ø l l e i n d u s t r i e n s n y h e d s m a g a s i n

Udgiveradresseret makinel magasinpost id-nr.: 46700al henvendelse til vindmølleindUstrien, e-mail: [email protected], tlf. 3373 0330

Vindkraften kan blive CO2’ens overmand

Globale markeder

Answers for energy.

Vinden er stærkest og mest jævn ude på havet, derfor leverer vindmølleparker på havet endnu mere ren energi.

I Øresund, ud for Sveriges kyst, er produktionen af ren energi for alvor kommet op i omdrejninger. Faktisk hundrede tusinde omdrejninger hver dag. Omdrejninger fra vindmøllevinger ude på havet, væk fra kysten, hvor vindforholdene er optimale. Lillgrund vindmøllepark – den største i Sverige og ejet af energiselskabet Vattenfall – leverer ren og vedvarende energi til 60.000 svenske hjem. Med 18 års erfaring inden for vindkraft på havet har Siemens den driftsikre teknologi, der skal til for at få det bedste ud af vinden på havet. www.siemens.com/energy

Hvordan kan vi udnytte vinden på havet i byerne på land?

E50

00

1-E

31

0-F

11

7-X

-62

00

Windanzeige_A4_danish_ex_1738.indd 1 13.05.2009 12:07:37 Uhr

Vestjyske borgmestre:

Vi har plads!

Turbulente vinde giver ideelle testpladser

Test & demonstration

Vindmøllebranchen eksporterer for 42 mia. kr.

Marked

Documents

Vestjyske - windpower.org · Industrien satte i 2008 endnu en gang en tårnhøj rekord i eksport, viser den helt dugfriske Branchestatistik 2009 fra Vindmølleindustrien. I 2008 eksporterede