VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF 08/09 2009.pdf · himmerlands Gymnasium og HF. Kirsten Holmgaard Installationskunst på VHG Når ting bliver til kunst B-niveau holdet i billedkunst

VE

STH

IMM

ER

LA

ND

SG

YM

NA

SIU

M O

G H

F 08

/09

VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF2008-2009

2 Årsskrift 2008-2009 – Vesthimmerlands Gymnasium

20

08

-20

09

IndholdForord/Velkommen til de nye elever ............................................................side 3

Når ting bliver til kunst .................................................................................side 4

Livøturen 2008 .............................................................................................side 6

Om AT-rejser (3g) .........................................................................................side 8

2q i Budapest ............................................................................................side 16

London Calling (2p) ...................................................................................side 20

Aktivitetsdag ..............................................................................................side 22

Studieværksted .........................................................................................side 23

Vi bringer sporten ......................................................................................side 24

Yes We Could (amerikansk valgaften) .......................................................side 26

Filosofi på tur .............................................................................................side 27

Fællestime om sundhed ............................................................................side 28

Redningens mange ansigter ......................................................................side 30

Den store skolefest ....................................................................................side 31

Gymnasiekoret i København .....................................................................side 32

2g-klasserejser ..........................................................................................side 33

1s i interkulturelt samarbejde ....................................................................side 42

Kan matematik opklare forbrydelser? .......................................................side 44

Fællestime med Jens Rohde .....................................................................side 45

1q: Sport og fi lm indtager to af Danmarks storbyer ..................................side 46

Interview med elevambassadører .............................................................side 48

Forårskoncert ............................................................................................side 50

Udvekslingsstudent på VHG .....................................................................side 53

Sel - Salt - Salz - Sale ...............................................................................side 54

Personaleoplysninger ................................................................................side 55

Mindeord ...................................................................................................side 60

Redaktion: Jørgen Jørgensen og Jonna Fransgård i samarbejde med Informations- og profi ludval-get: Morten Severin, Pernille Olesen, Jesper Lambert-Jen-sen, Marie Antonsen, Birgitte Buus, Bente Nielsen, Louise Andersen, 3k, Poul Lyby Han sen, 1t, og Mathias LauNielsen, 1x.

Fotos: Johan Nitschke, Peter Stenild, Kirsten Svejstrup, Trine Madsbøll, Carsten Poulsen, Morten Severin, Mads Ilsøe, Sisse Haldrup, Ege Johan Jespersen, Jesper Sørensen, Stine Dinesen, Jonna Fransgård, m.fl .

Omslag: Billedkunstelever fra holdet på b-niveau med deres døre. Design: Jonna Fransgård og Sanne Kvist Nielsen.

Vesthimmerlands Gymnasium og HFJyllandsgade 529600 AarsTlf. 98 62 25 77Fax 98 62 50 77

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.vhim-gym.dk

Tryk & repro:Aars Bogtryk & Offset

20

07

-20

08

Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2008-2009 3

20

08

– 20

09

Til de nye elever

Skoleåret 08-09 har – som sædvanligt fristes man til at sige – været præget af travlhed. Bl.a. har vi været optaget af at fi nde ud af, hvad omverdenen mener om os og vor virksomhed. Tidligere har der måske været en tendens til, at vi har lukket os for meget om os selv, men i efteråret besluttede vi – i samarbejde med et konsulentfi rma fra Kø-benhavn, Aftryk – at gennemføre en storstilet undersøgelse af, hvilket billede eleverne i omegnens 9. og 10. klasser har af os. Vi sendte dels et stort antal spørgeskemaer ud, dels tog konsulenterne fra Aftryk ud og lavede fokusgruppein-terviews på forskellige skoler i vores naturlige opland. Re-sultatet blev en diger rapport med nogle tankevækkende konklusioner. Den sammenhæng mellem social arv og valg af ungdoms-uddannelse, som rapporten konstaterer, kom ikke bag på os. Derimod undrede det os, at eleverne opfattede det fag-lige niveau på VHG som meget højt i forhold til vore nabo-gymnasier. Aftryk kunne – på baggrund af fokusgruppein-terviewene - fortælle os, at 9.-10.kl.-eleverne ikke var i tvivl om, at det var et ”fedt sted” at gå sådan rent socialt, men de var i tvivl om, hvorvidt de rent fagligt kunne klare en ud-dannelse hos os. Og det gjaldt vel at mærke elever, som konsulenterne opfattede som ret kvikke.Selvfølgelig er alle gymnasielærere ambitiøse på deres fags vegne, så der er i sig selv ikke noget i vejen med at få prædikatet ”høj faglighed” for en skole. Men det bliver et problem, hvis nogle elever, der har evnerne til at tage en stx- eller hf-eksamen, på forhånd fravælger os ud fra nog-le overdrevne forestillinger om, hvor svært det er. Vores mål som institution må være at bidrage til, at alle får den uddannelse, deres evner berettiger til, og at uddannelses-niveauet generelt hæves i Vesthimmerland.Rapportens konklusioner gav således anledning til et par ændringer i den måde, vi informerer om os selv og mar-kedsfører os på. Først og fremmest uddannede vi nogle elever til at være ”ambassadører” for vor skole. Det be ty-der i praksis, at vi sender elever ud for at orientere, når omegnens skoler sender bud efter os til et eller andet ar-rangement. Vi tror på, at den information, der gives fra elev

Døre lukkes i – nye døre åbnesSådan er livet!For jer, der snart skal forlade skolen med en rød eller blå hue på hovedet som synligt bevis på to eller tre års mere eller mindre koncentreret slid med lektierne, kan dette års-skrift bruges til at mindes og fastholde nogle af de sociale oplevelser, som gymnasietiden også bød på. F.eks. aktivi-tetsdagen i september, hvor klasserne dystede på livet løs mod hinanden. Eller klasserejsen, som måske åbnede for et møde med en anden kultur.For jer nye elever, som snart skal træde ind ad skolens automatiske indgangsdør for første gang – og måske med lidt sommerfugle i maven – kan årsskriftet bruges til at ori-entere jer lidt i den verden, som I nu bliver en del af, og få et indtryk af de aktiviteter, der præger skoleåret: ’hyttetur’ til Livø, fællestimer, ekskursioner, forårskoncert, skolefest. Temaet for nogle fællestimer og aktiviteter var sundhed og sport, men I kan også læse om et fi losofi holds og et mate-matikholds besøg på Aalborg Universitet, om amerikansk valgaften på skolen, om vores nye elevambassadører og om studieværkstedet, hvor man kan få hjælp til lektierne. De åbne døre ud til den vide verden har i øvrigt ført til, at enkelte indlæg er på engelsk og dermed understreger det internationale. De døre, der pryder forsiden, kan I læse mere om inde i bladet, hvor billedkunst-elever fortæller om deres ideer og tanker i forbindelse med deres projekt med at udsmykke døre. Held og lykke med at åbne døre til nye verdener – og rigtig god læselyst!

Jørgen Jørgensen og Jonna Fransgård


20

08

-20

09

til elev, er mere autentisk, end hvad en lærer fortæller. Ele-ver fokuserer såvel på det sociale liv på skolen som på det faglige arbejde, der skal præsteres for at få et rimeligt ud-bytte af gymnasietiden.Vi benytter os også af vore ”elevambassadører”, når vi har besøg på skolen af elever udefra. Efter at den nye vejled-ningslov er trådt i kraft, har vi jævnligt sådanne skolebesøg. Det gælder især brobygningsforløb af en uges varighed for 10.kl.-elever og 1½ dags præsentationsbesøg af 8.kl.-ele-ver samt i mindre grad besøg af 9.kl.-elever. Til disse elever laver vi særligt tilrettelagte faglige forløb, men vi kan se af gæsternes evalueringer, at et element, der betyder meget for dem, er mødet med skolens egne elever, hvor de får et reelt indtryk af, hvordan det er at gå på skolen.Disse besøg gør endvidere, at vore lærere får større indblik i, hvad der rent fagligt kan være et problem, når man fra folkeskolen starter i gymnasiet. På baggrund af denne er-faring har vi i dette skoleår etableret et studieværksted to gange om ugen, hvor man kan komme og få hjælp med skolearbejdet af ældre elever og lærere.

I det nye skoleår vil vi også udvikle et nyt brobygnings- og vejledningstilbud, som vi har fået tilskud til fra Regionsrå-dets Uddannelsespulje. Det er tanken at anskaffe en bus, indrette den som et mobilt undervisningslokale og udvikle undervisningstilbud, der kan afvikles som workshops for områdets folke- og efterskoler. Filosofi en bag projektet er: ”Hvis de ikke kommer til os, må vi komme ud til dem”. Her vil vore egne elever igen få en rolle som formidlere.Den ovenfor nævnte rapport indeholder endelig et afsnit med en intern evaluering af skolen, og her er vi i den hel-dige situation, at vore elever er meget glade for at gå her. Vi kan således ikke forestille os bedre ambassadører for vor skole i forbindelse med information og markedsføring. Det viser sig også på andre måder: I 2. og 3.g samt 2.hf er eleverne ofte på rejser til udlandet. Også fordi vi er en sko-le, der tager den globale udfordring alvorligt (vi har siden 2000 været Unesco-skole og derigennem været med i fl ere

internationale netværk). Og tilbagemeldingerne fra disse rejser er, at vore elever godt kan begå sig, når de møder elever fra andre kulturer og sprogområder.Jeg vil opfordre jer til at læse dette årsskrift for at få et indtryk af, hvad der venter jer på jeres nye arbejdsplads, og hvilke oplevelser I kan se frem til, når I nu bliver ”ambassadører” på Vest-himmerlands Gymnasium og HF.

Kirsten Holmgaard

Installationskunst på VHG

Når ting bliver til kunstB-niveau holdet i billedkunst har i foråret arbejdet med in-stallationer. Installationer er en kunstform, hvor almindelige genstande bliver omdannet til et kunstværk, hvor beskue-rens fortolkning og deltagelse bliver til en del af værket.

Overskriften på det samlede værk er ”dør vi når”, et ord-spil, der er blevet fortolket på forskellige måder. Eleverne har med deres værker givet deres bud på, hvordan en dør kan fortælle en historie.

Karen Christensen, 3a: ”En dør er ofte grænsen imellem frihed og fængsel, altså en dør, som vi når på et tidspunkt. Selvom frihed er en rettighed, er det ikke alle, der opnår denne frihed. Katten er sin egen, og den har adgang til den frihed, som den ønsker. For den er friheden et valg i form af en kattelem. Barnet kan ikke tage vare på sig selv og derfor heller ikke selv administrere friheden. Friheden er derfor også et ansvar, som barnet først kan tage, når det kan nå nøglen.”

Marianne Jakobsen, 2p: ”Min dør skal markere en over-gang fra et stadie til et andet. Her er det overgangen fra barn til voksen. På den ene side ses barndommens drøm-meverden med eventyrslottet og barbiedukken. Regnbuen er symbol på overgangen fra barn til voksen, hvor man ikke ved, hvad der venter for enden. På den anden side af døren ses voksenverdenen og nogle af de genstande, der hører voksenverdenen til.”

Kamilla Ullits, 2p: ”Med min dør vil jeg gerne vise, at man-ge mennesker viser forskellige ansigter og ikke altid viser deres virkelige ansigt, men i stedet sætter en facade op som beskyttelse mod omverdenen. Hvilket ansigt viser vi? I samvær med andre mennesker kan vi gå rundt og virke som om, at vi har styr på det hele – der er intet der kan slå os ud i det senmoderne samfund, men når vi ikke er sam-men med andre – når vi er alene, så bryder alle tankerne og frustrationerne frem. Vi er magtesløse. Vores facade krake-lerer.”

20

07

-20

08


20

08

-20

09

Iben R. Jensen, 3k: ”Dørens to sider repræsenterer hen-holdsvis krig og fred og viser, hvor lidt der skal til, før over-gangen fra fred til krig fi nder sted. Karmens billeder af krigsbomber og sønderbombede byer understreger min holdning til især brugen af bomber under krig, der alt for let også rammer uskyldige mennesker.”

Stinne Winde, 2p: ”De fortabte sjæle svæver mod genfød-selskarret for at blive genfødt til et nyt og bedre liv.Den ene side af døren: De døde sjæle eller mennesker går mod genfødselskarret.”

Jannie Silkeborg, 3a: ”Min dør er egentlig blot et simpelt billede på, hvor nemt vi kommer til at blive en smule egoi-stiske. Jeg står selv lige nu midt i uddannelsesræset, hvor alt kommer til at handle om OS selv og VORES karriere. Vi får rettet rigtig meget opmærksomhed mod os selv, og det kan komme til at resultere i, at vi glemmer at tænke på alle de andre her i vores verden, som ikke engang har mulighe-den for en uddannelse. Manges liv handler så meget om os selv, at et af de største dilemmaer er, hvornår vi skal vælge at få en hund! Så døren er egentlig en dør til en mere opmærksom verden, som jeg håber vi en dag vil nå.”

Lise Larsen, 3a: ”Døren symboliserer det sammenstød, vi oplever lige nu og her i Danmark. Det er et sammenstød mellem kristendommen og islam. Det er et sammenstød, der har skabt had og misforståelser. Men der er mulighed for at åbne døren, bygge en bro og skabe forståelse mel-lem de to religioner.”

Dørene er doneret af JELD-WEN.

Kirsten Svejstrup Sørensen


Septem

ber 2

00

8

20

07

-20

08


Septem

ber 2

00

8Livøturen 200820 min. tager det at sejle fra Rønbjerg til den lille perle midt i Limfjorden. Biler og hunde må ikke medbringes på fær-gen, som ellers transporterer alt lige fra studerende på hyt-tetur til passionerede naturelskere og levnedsmidler, ikke at forglemme, til øens lokale, eneste og meget besøgte købmandsforretning.

Fra vi, dvs. alle 1hf’ere og 1g’ere samt 14 lærere, ramte færgelejet på Livø, mærkede vi, at vi nu var trådt ind i en anden og mere primitiv verden. Mens traktorens anhænger fyldtes til bristepunktet med sportstasker og soveposer, havde lærerne nok at se til, da de var nødsaget til at skub-be den store udlejningstrailer fyldt med musikinstrumenter og sportsremedier fra færgen og op til øens kirke. En lille detalje var nemlig, at der på daværende tidspunkt var tale om et mindre skybrud, så vi og vore medbragte ejendele blev gennemblødt på vandringen mod vores kommende bopæl for de næste to dage. Efter indkvarteringen skin-nede solen dog fra en skyfri himmel, og snart blev den noget kaotiske ankomst glemt. Efter madpakkespisning skulle eleverne agere prøvekani-ner for musiklærernes ambitiøse planer. De havde nemlig

og y , g

bestemt, at samtlige elever skulle indgå i et 1. årgangskor ved den efterfølgende forældreaften på skolen en uges tid senere. Eleverne skulle i løbet af to eftermiddage lære intet mindre end et gospel- og et TV-2nummer. Naturfag var selvfølgelig også på programmet. Livø er trods sine kun 300 ha berømt for en meget varieret natur, så med to biologi- og geografi entusiaster i front tog hele fl okken en tur til én af Livøs mange strande. Herefter blev der afholdt Ø-ralley med indlagte poster, der kredsede om-kring gruppernes samarbejdsevne. Denne blev også altaf-gørende i klasseturneringerne i rundbold, ultimate, fodbold og volley, hvor der blev kæmpet med næb og kløer om ”håneretten”…for det meste i al venskabelighed. Endvi-dere diskuterede de enkelte klasser spilleregler for en kommende klasserumskultur. Hvordan er og bliver man en god elev og studerende på VHG? Og endelig det meget vigtige punkt, nemlig planlægning af klassens underhold-ning den sidste aften. Her var det tydeligt at se, at kun fantasien satte grænser. Kreativiteten var helt i top, og vi blev præsenteret for både teatersport, stomp, musik og nye variationer af den gamle ballon- og stoledans. Med et brag af en koncert i musikhuset i anledning af den omtalte forældreaften, hvor man som imponeret tilskuer mærkede første spadestik til et godt sammenhold på 1. årgang, fi k Livøturen en rigtig fi n afslutning.

Pernille Olesen


Om AT-rejserI det forløbne skoleår har vi indført et nyt begreb på VHG: AT-rejser. Bag dette udtryk gemmer der sig, at 3.g-klasser-ne, samtidig med at de er på studierejse en uges tid, gen-nemfører et forløb i ”faget” almen studieforberedelse. Forud for rejsen er der gået forberedelse af emnet, og som opfølgning på rejsen udarbejdes der typisk et eller andet produkt ved hjemkomsten.Almen studieforberedelse er en timeramme til samarbejde mellem fagene, og 10% af undervisningstiden bruges på dette. De behandlede emner skal belyses af mindst 2 fag, og gerne af meget forskellige fag, så eleverne lærer at tænke over ligheder og forskelle mellem de enkelte fag og metoder. På den måde får de større bevidsthed om, hvad et fag er, og de får en metodisk bevidsthed. Det skulle også give dem evne til at kombinere indsigt fra forskellige fag og dermed bedre forstå den løbende diskussion inden for videnskabsteori.3k var i Sydtyrol, 3a i London, 3t og 3x i Berlin, og endelig var 3s i København, og af de følgende beskrivelser kan I få et indtryk af, hvilke fag der var i spil på de forskellige rejser, og hvad det faglige indhold var. Den valgte genre for be-skrivelsen afspejler i et par tilfælde studieretningen bag AT-rejsen. Jørgen Jørgensen

Septem

ber 2

00

8

3k i Sydtyrol Fra den 12. til den 19. september var vi på studietur til Sydtyrol. Med tunge kufferter og store madpakker mødtes vi på Hobro banegård, hvorfra vi først skulle med tog til Odense for derefter at skifte til et nattog, som skulle fragte os til München. Efter en meget bumlende og trang nat i de små kupeer, blev det til endnu et togskift mod Bolzano/Bozen. Byen har to navne, fordi det område, den ligger i, indtil 1. Verdenskrig var tysk. Herefter kom området til at høre til Italien, men da der blev ved med at være en stor tysk majoritet i byen, indførte man altså både det tyske og italienske navn. Derfor ser man også alle vejskilte i områ-det skrevet både på tysk og italiensk. Vores togtur var dog ikke forbi, da vi ankom til Bolzano. Vi skulle nemlig til den lille by Merano/Meran det første døgn. Her ankom vi endelig efter et lille døgns rejse i øsregnvejr til ”Die Jugendherberge”, hvor vi skulle bo. Efter en kort pause var vi klar til en gåtur rundt i Merano, som er en vir-kelig smuk by med dens mange blomsterbede, gamle huse og maleriske baggrund bestående af høje bjerge. Langs med fl oden var der et gelænder, hvorpå der hang en masse hængelåse. Historien bag dem var, at når et par var blevet gift, hængte de en hængelås på gelænderet. Heref-ter skulle de smide nøglen i fl oden, og hvis de senere hen ville skilles, måtte de altså først fi nde nøglen igen.Inden turen den næste dag gik tilbage til Bolzano, var vi på besøg i en botanisk have fyldt med alverdens planter. Om eftermiddagen tog vi så toget tilbage til Bolzano, hvor vi gik en ordentlig tur rundt i byen og op på ”Der Oswald-Promenade”, hvorfra man kunne se ud over hele Bolzano. Da vi kom tilbage til vores nye hostel, var vi alle ved at være godt sultne. Nogle af os var med Ole på tysk restau-rant, hvor vi smagte Knödel, som er en typisk tysk spise i Sydtyrol. Knödel er en form for kødbolle bestående af mel, kartoffel, kød og grøntsager – et specielt og meget tungt måltid.Om mandagen tog vi bussen til Unterinn, hvor vi besøgte en æbleplantage. Vejen derop bestod stort set af ene hår-nålesving. Der var meget langt ned, men der var også en helt fantastisk udsigt. På æbleplantagen fortalte bonden en masse om sin æbleproduktion, som kom op omkring 250 tons om året. Resten af dagen var vi på en ordentlig vandretur i bjergene. Det højeste punkt, vi nåede, var 1380 meter, så det gik stejlt opad engang imellem. På turen så vi de imponerende jordpyramider. En jordpyramide er en 10-15 meter høj jordsøjle, på hvis top der ligger en stor sten. Når vandet langsomt skyller ned ad skrænterne, fungerer stenene som en hat, der holder jorden nedenunder tør og

Trine fra 3k viser jordpyra-mider frem.

20

07

-20

08


Septem

ber 2

00

8

hård, og på den måde bliver jordsøjlerne skabt. På et tids-punkt bliver de dog så tynde, at de braser sammen. Langs vejen groede der mange vilde brombærbuske, og indimellem stødte vi på en æble- eller vindrueplantage, så der var ingen fare for at gå sukkerkold. På turen nedad var vi dog nogle stykker, der kom bagud, men efter lidt tid mødte vi en italiensk bonde, der var på vej til Bolzano med sin gamle traktor og vogn. Bonden kunne kun snakke itali-ensk, men vha. tegnesprog og et par få tyske gloser lyk-kedes det os at få et lift. Vi sprang på ladvognen, og så skal jeg ellers love for, at det gik stærkt nedad på den smalle vej gennem skoven bestående af hårnålesving og stejle skrænter ved siden. Lidt længere nede mødte vi fl ere fra klassen, som også sprang på. Vi endte derfor med at være en hel fl ok, der med rystende ben og beskidte bag-ender blev sat af i Bolzano.Turen var en rigtig motionstur. Onsdag var vi nemlig igen på vandretur i bjergene. Her startede vi dagen med at gå op ad en vej med 25% stigning, hvorefter vi skulle måle vores puls. Lidt senere tog vi en svævebane længere op ad

bjerget. Den gik rigtig stejlt opad, men igen var der en helt fantastisk udsigt ud over hele Bolzano. Da vi kom helt op, var der kun 9° varmt. Til sammenligning var der 20°, da vi om eftermiddagen kom tilbage til Bolzano. I Bolzano var der et kæmpemarked på torvet, hvor man i massevis kunne købe alverdens lækkerier – frugt, ost, kød, brød, blomster og noget helt fantastisk chokolade. Det var rigtig godt og billigt i modsætning til Laubengasse, som var Bolzanos dyre indkøbsgade. Her var eksklusive butik-ker fyldt med mærkevarer, og havde man pengepungen i orden, ville det helt sikkert være paradis.Onsdag aften var den sidste i Bolzano, inden turen gik hjemad igen. Pernille fyldte 18 dagen efter, så vi fejrede hende på en af byens restauranter. Her kunne de danske bartendere godt lære lidt, hvad angår kreative drinks. Plud-selig blev det altså torsdag, og vi måtte vende snuden hjemad mod Danmark. Alt i alt var det en helt fantastisk tur, hvor de fl este nok særligt vil mindes solen, æblerne og de laaange vandreture i bjergene.

Trine Lund Krogh

3k på toppen.


Septem

ber 2

00

8

storbyer har altid været en favorit –

duften, smagen, følelsen... det hele,

men i london er det mere end det.

london var vores city of dreams i en uge.

Tiden går og tiden står stille – om det at være på studietur med 3a.

tiden går og tiden står stille.

enkelte museer hænger os ud af halsen (ikke bogstaveligt),

men det gør ikke noget,

for her i londongår tiden og står stille samtidig.

shakespeares fortryllende verden i the globe gjorde mig lykkelig.

en gåtur gennem det halve af london for at høre om anden verdenskrig gjorde mig træt, gav mig rygsmerter,

damen var mærkelig og dog ret fascinerende (men det var meget lærerigt!).

jeg ligner ikke churchill, men jeg vinder også nobelprisen i litteratur en dag.

big ben er 315,9 fod høj, det er min big ben ikke.

nogle gange kunne jeg godt tænke mig, at du var ligesom mumierne på british museum – stille.

at vågne til en snorkende kammerat, lugten af mandesved og de lette tømmermænd

fi k mig til at føle mig som poul reichardt.

med udtørret hud og dårlige sko og hullede bukser

vandrede, slentrede, løb og levede jeg mig vej gennem denne by,

hvor hver gade er ens hjem,

og folk er venlige og rare,

ligesom fulderikkerne på ens eget værtshus.

i london er larmen stille,

og stilheden er larmende,

og folk er smukke,

du er smukog jeg er smuk.

Johannes Jacobsen, 3a

20

07

-20

08


Matematikere i BerlinI 3x lavede hver gruppe deres egen hjemmeside om AT-turen til Berlin for at give inspiration til andre, der skal på studietur til Berlin. Emnet for turen var ”Fortidsbearbejdel-se, arkitektur og byplanlægning i Berlin i dag”, hvor fakul-teterne naturvidenskab og humaniora var repræsenteret af fagene matematik og tysk.Inden for humaniora-delen arbejdede klassen med novel-len ”Omskæringen” af Bernhard Schlink, Den handler om Andi, der er tysker, og Sarah, der er jøde; de to rejser sam-men til Tyskland. Gennem novellen ses fl ere forskellige grundholdninger til ”Vergangenheitsbewältigung”, dvs. fortidsbearbejdelse. Derudover analyserede 3x specielle bygningsværker og seværdigheder i Tyskland, hvorigen-nem man kan se fortidsbearbejdelsen.Emnet set fra det naturvidenskabelige perspektiv tog ud-gangspunkt i, at man matematisk kan beskrive arkitektu-ren og gennem matematiske refl eksioner beskrive fortids-bearbejdelsen i Berlin. Arkitekturen, der var valgt, var to ”kasser” ved Holocaust Denkmal, der leder tanken hen på sarkofager/kister som symbol på alle de dræbte jøder un-der anden verdenskrig.

Nedenfor følger dele af en gruppes besvarelse (se også http://www.freewebs.com/6iberlin/):

”I vores opgavebeskrivelse lød den matematiske del som følger: Hjemmesiden skal indeholde billeder af de valgte ”sarko-fager”, samt 3D-tegninger med koordinater af samme. Hertil kommer refl eksioner over vinkler og fl ader. Desuden skal der være billeder af øvrige valgte bygninger og/eller monumenter med refl eksioner over de anvendte matema-tiske kurver og deres matematiske og kulturelle bag-grund.På denne side, fi nder du 3D grafer af Holocaust Denkmal sarkofager samt refl eksion over Hauptbahnhof og Jüdi-sche museum.

Septem

ber 2

00

8

Holocaust Denkmal Formålet med vores besøg på Holocaust Denkmal var at måle to sarkofager. Hvorefter vi skulle indsætte dem i 3D koordinatsystem.


Septem

ber 2

00

8

Berlin Hauptbahnhof Billedet herover viser facaden af Haupbahnhof i Berlin. Berlin Hauptbahnhof er et utroligt bygningsværk, med mange matematiske former. Oven over indgangspartiet kan man se et stykke af en parabelbue. Denne parabelbue er optegnet med rødt; det er den, vi vil lave beregning på. Vi har til at starte med antaget, at buen over hver indgang på hovedbanegården i Berlin har samme form som en pa-rabelbue. For at understøtte vores antagelse lagde vi et (nogenlunde frontalt) billede ind i ”paint” og afl æste koor-dinater hen over hele buen. Derefter lagde vi disse in

i ”Excel” og tegnede en graf over det ved brug af XXX. Vores r-værdi blev 0,9989, og vi kan derfor betragte vores graf som værende ganske god; samtidig bekræfter det vo-res antagelse.Berlins hovedbanegård blev bygget for at afl aste Berlin Zoologischer Garten, da den efter murens fald blev mere og mere trafi keret. Man valgte derfor at bygge hovedbane-gården på et forholdsvist øde sted, for at den ikke skulle ligge i vejen.Den er et imponerende syn med sin enorme parabelbue, der er formet over de to indgange. De store glasfacader får den til at virke meget fl ot og moderne.Hitler havde også en vis forkærlighed for imponerende og store bygninger, dog uden de moderne træk. Dette er mu-ligvis årsagen til den store parabelbue og de store glasfa-cader, nemlig at de ikke vil have det til at minde om Hitler. I modsætning til Hauptbahnhof var mange af de bygninger, Hitler opførte, meget fi rkantede, med tydelig inspiration fra det græske. Hauptbahnhof rummer på ingen måde nogle af disse træk, antageligt er dette en måde, hvorpå de ikke vil hylde fortiden med Hitlers regime, men dermed ikke sagt, at det er led i at glemme fortiden.Til venstre ses den indtegnede graf for parabelbuen.

20

07

-20

08


Septem

ber 2

00

8

3t i Berlin Som en del af et AT-forløb i oldtidskundskab og samfundsfag var klas-sen 3t af sted til Berlin. Grundlaget for ugen var, at vi to og to skulle fremføre et oplæg, som handlede om sport og politik, her særligt med fokus på Hitlers Olympiade i 1936. Af samme årsag var vi ude at se Olympia Stadion, hvilket var en utrolig stor oplevelse – særligt for dem, som også var fodboldinteresserede. Hanne Irene Sørensen og Mette B.O. var de heldige lærere, som skulle akkompagnere 3t i Berlin, og sammen med dem var 3t ude at opleve et beskyttelseskammer, Bran-denburger Tor, Berlinermuren, Pergamon Museet og mange andre se-værdigheder, som er i Berlin. Endvidere var den samfundsfaglige klasse så heldig at komme ind i der Bundestag, hvor de tyske politi-kere dagligt arbejder. Om aftenen tog alle ud at spise, og mange af aftenerne blev brugt på at udforske Berlins helt unikke grønne og røde øl. Berlin er en fantastisk by og huser så mange seværdigheder, butik-ker og værtshuse, at 3t med glæde tog af sted en gang til.

Nanna Knudsen


Septem

ber 2

00

8

3s i KøbenhavnDen 15. til den 19. september var 3s på studietur i Dan-marks fi ne hovedstad København. Vi tog toget fra Hobro mandag middag og endte i København efter godt 5 timers kompakt selskab i kupeen. Da vi kom derover, blev vi ind-logeret centralt på vandrehjemmet Vandkunsten.Det var en tur, som bød på mange spændende oplevelser, alle relateret til emnet demokrati. Bl.a. var vi på rundtur på Christiansborg, hvor Marianne Jelved agerede guide og viste os rundt i alt lige fra folketingssalen til Jelveds per-sonlige kontor. På turen var der også plads til underhold-ning i form af Nørrebro Teaters opsætning af Junglebogen, hvor fl ere prominente, danske skuespillere var med. Blandt andre Preben Kristensen, Charlotte Fich og Søren Malling, for slet, slet ikke at glemme Sebastian Aagaard-Williams, som nok er mest kendt for sit medlemskab af gruppen B-Boys.Turen bød også på mange udendørs aktiviteter, så ud over masser af shopping, var vi på vandretur rundt på Nørrebro

20

07

-20

08


Septem

ber 2

00

8for at se nærmere på velfærdsstatens spæde begyndelse.Og museer var i høj kurs. Vi var således både på bymuse-et, hvor vi så, hvordan København har udviklet sig fra mid-delalderen op til i dag, og på Nationalmuseet, hvor vi så nær mere på antikken og demokratiets begyndelse i At hen.Vi fi k også tid til at se gobelinerne i riddersalen på Christi-ansborg, hvor danmarkshistorien er blevet fortolket af den kontroversielle kunstner Bjørn Nørgaard. Vi sluttede turen i København af med en tur på kanalrund-farten efter et fi nt besøg hos Henrik Qvortrup, hvor vi fi k lejlighed til at stille spørgsmål og måske også få en lidt større forståelse for hans arbejde, så den sidste dag blev brugt på at se, hvordan velfærdsstaten og demokratiet ser ud i dag. Så gik turen ellers endnu en gang mod Hobro, hvor togturen blev brugt på at spille poker og læse i de Se&Hør blade, Qvortrup havde givet os.

Rikke Jakobsen


Septem

ber 2

00

8

2q i BudapestDe kom dalende ned fra oven med intentionen om at ero-bre Ungarns hovedstad.De gebærdede sig i en em af stjernedrømme, men måtte alligevel i sidste ende sande, at der kun er plads til en dan-sker på ungarernes piedestal, og det er den tidligere FN-diplomat, Povl Bang-Jensen, som døde under mystiske omstændigheder på en amerikansk bænk i 1959. Folkehelt i Ungarn, men glemt herhjemme i en sådan grad, at man ligefrem måtte genopfi nde en fi ktiv grav, da den ungarske præsident kom anstigende med en krans for nogle år si-den.Offi ciel modtagelse var der nu ikke tale om i den ungarske metropol, og der var hverken grund til, at machoerne kækt skulle løfte på kasketterne eller divaerne vinke overbæ-rende til den måbende folkemængde. Og der ventede ikke noget femstjernet luksushotel for stjerner i svøb, men der-imod en mere ydmyg, men udmærket indkvartering på en af Pests brogede gader, hvor hjemløse, lommetyve og plattenslagere indtager en central plads i det daglige ga-debillede. Og helt formasteligt blev det, da de to selvbe-

staltede stifi ndere ikke havde tænkt sig at fremskaffe limousiner til standsmæssig transport, men i stedet

uddelte transportkort til offentlig transport i sel-skab med menigmand og endvidere insisterede på god brug af gåben.Fra guidet tur til centrum og besøg i den impone-rende markedshal med alt godt fra markerne og

staldene til gruppevis skattejagt på egen hånd i den store millionby. Helt i klassens ånd med lidt

skærpet konkurrence, tænkte stifi nderne, da de delte op-gaverne ud og proklamerede, at der var præmier på spil til

lim

sden

de bedste. Her tog de imidlertid fejl, idet kun en gruppe syntes at have været hele vejen rundt til alle poster. Særligt kreativ syntes en gruppe at have været med en stærk mis-tanke om, at de havde gjort brug af mental træning og vi-sualisering frem for fysisk tilstedeværelse på skattejagtens forskellige poster. For hvordan kan man ellers forklare, at de kunne tælle sig frem til 302 trappetrin op til toppen af kuplen på Budapests største kirke, Skt. Stefans Bazilika, og samtidig, i samme besvarelse, nå frem til, at kuplen måt te være 5 meter høj? Der var vist noget, som ikke stem-te!Senere, i ly af mørket, kunne en syngende håndboldspiller fra Gedsted fejre fødselsdag i venners lag på et diskotek. Det tegnede ganske godt, indtil nogle ungarske hooligans ønskede at provokere med trunede næver. Måske havde skuffelsen over ikke at kunne slå et svagt spillende dansk fodboldlandshold få dag forinden endnu ikke lagt sig? Må-ske var det blot et udtryk for den misundelse, som folke-domstolen til enhver tid kan fremmane, når unge, med kik-kerten rettet mod tinderne, træder ind på scenen? Hvem ved? Under alle omstændigheder formåede den syngende håndboldspiller og følget at tackle situationen med knu-sende ro og professionalisme; – således, at alle de unge senere kunne forlade diskoteket med oprejste pander og samtlige glimtende tænder i behold.

I tåleligt vejr førte stifi nderne hele gruppen mod Budabjer-genes top. Først med tandhjulsbane op gennem Buda-pests velhaverkvarterer; – dernæst med bjergtoget, som er bestyret af børn, og endelig en af de påskønnede vandre-ture igennem fredfyldt skov op til det højeste punkt, János-højen. Den storslåede udsigt ned over Budapest syntes at være det rette element for de unge fra 2q. Alligevel var det som om, at det ikke var denne form for nærhed med stjer-nerne, de unge higede efter. Efter at have stået der og skuet ud over den by, der skulle besejres, foregik nedstig-ningen med stolelift. En fredfyldt rejse med fantastisk ud-sigt, der bl.a. gav indblik i, hvordan de rige ungarere har indrettet deres haver. Inspiration er jo ikke at foragte!Normalt var det sporvognene og renovationen, som væk-kede en fra lykkelige drømme, men denne morgen forholdt det sig ganske anderledes. Et kuldechok rev brat legemer ud af herlige palmesus. Et hurtigt blik ud af vinduet gav ikke optimismen tilbage. For temperaturen var faldet med over 15 grader, og kaskader af koldt vand væltede ned fra oven som et varsel om destruktion mod enhver planlagt aktivitet.Den planlagte løbetur på Margretheøen måtte vige for et

20

07

-20

08


Septem

ber 2

00

8besøg i Budapests største indkøbscenter med over 500 butikker. Forfjamskede drenge tumlede rundt mellem mær-kevarer, og en stak piger i det rette element. En gigantisk forbrugsfest med anskaffelse af kærlige gaver til dem der-hjemme, som til daglig støtter op om den gyldne vej mod tinderne.Livet som stjerne ”in spe” er nødvendigvis ikke en dans på roser, og netop derfor var det en lise og naturlig gestus, at vi var velkomne på den danske ambassade. Populært var det ikke just at skulle sjaske op ad de stejle gader i Buda

på gåben i øsende kold regn. Men anstrengelserne var det hele værd, idet stedfortrædende ambassadør, Jens Chr. Andersen, holdt et fantastisk oplæg omkring Ungarns hi-storie og nuværende paradoksale hverdag. Og spørgely-sten var glimrende!Skolebesøg på Madách Imre Gimnázium, som på mange måder er blevet hf’ernes (fra VHG) andet hjem. Agnes (en-gelsk/historie og reformivrig lærerinde i et lidt konformt skolesystem) tog – som sædvanligt – kærligt imod os. Og så skete det: Talenterne blev til sande stjerner. Først i en

Glade q’ere og medielærer tager et hvil i centrum.


Septem

ber 2

00

8

engelsktime, hvor Agnes nærmest dånede bagover i ren begejstring over de danske unges talelidenskab. Og se-nere, da vi udstillede de lokale drenge i fodbold med tek-nisk elegance og samtidig udraderede det ungarske gym-nasium i volley.Den fåmælte lokale idrætslærer stampede arrigt i asfalten, men det kunne nu ikke ryste stjernerne fra 2q. Tværtimod ville de ikke forlade banen efter kampen, men blev for at demonstrere tekniske detaljer i verdensklasse. Intet kunne lokke dem til omklædningsrummet, og specielt ikke, da 2q’s drenge og piger registrerede, at ungarske gym-

nasiaster af begge køn så til med stor begejstring fra vin-duerne i den fi re-etagers bygning, som udgør gymnasiet.Fra sportslig triumf til en ganske anderledes rystende op-levelse på Budapests fornemste gade i en pompøs byg-ning, som – til enhver tid – vil være synonym med en ond-skab og smerte, der aldrig nogensinde kan forstås.House of terror hedder dette museum, hvor først det nazi-stiske pilekorsparti og senere den kommunistiske efterret-ningstjeneste slog deres folder med et grusomt blodigt fodspor som konsekvens. En gengivelse af oplevelsen er ikke mulig, men faktum er, at vi forlod en bygning med bø-jede hoveder og en fundering over, hvor sølle mennesker kan blive.Sådan en misantropisk og sørgmodig erkendelse kunne absolut ikke være den sidste erindring fra Budapest, og derfor var det eftertragtet, at stifi nderne gelejdede klassen til restauranten Paprika, som – med tiden – er blevet et in-sted for VHG’s hf’ere. Stor glæde over portions størrelserne, men også en jubel, som delvist forstummede, da stifi n-derne proklamerede, at maden skulle fordøjes med en lang gåtur hjem til hotelletProppede kufferter og hjemtur. 23 unge ankom med en in-tention om at erobre, men blev i stedet selv erobret og gjort til sande kosmopolitter. Bus, fl y og tog og så var de pludselig tilbage i trygge rammer, hvor forældre, kærester og venner tog kærligt imod. Morten Severin

2q venter på at få paprika-retter.

2q kører med klatten.

20

07

-20

08


20

08

-20

09

Septem

ber 2

00


Den 15. september rejste 2p til London for at udforske storbyens pulserende liv. Det blev en begivenhedsrig uge, hvor der var masser af oplevelser, som kan bringe selv en sindig himmerlænding i affekt.

En af de første udfordringer som klassen stødte på var at begå sig i undergrundens labyrint. I starten voldte det visse problemer, men som ugen skred frem lærte de at gebærde sig som en indfødt londoner.På hotellet i Queensgate mødte 2p mange spøjse menne-sker, ikke mindst 3a, som vi stødte på gentagne gange i ugens løb. Noget af det som 2p nok vil huske på med den største fornøjelse, var hotellets velorganiserede aftenar-rangementer, hvilket betød, at de ikke altid var lige friske den følgende morgen. Dette betød dog ikke noget, da læ-rerne havde sørget for et vidtfavnende og varieret program, som holdt 2p på tæerne. For at lægge linien for ugen afl agde vi besøg i kulturens højborg ”The Globe”, hvor såvel elevernes sprogkundska-ber som deres benmuskler blev sat på en hård prøve. Klassens første kommentar efter oplevelsen var: ”Hvordan kunne I fi nde på at lade os stå op i 3 stive timer?” Men hvad betyder det i det store regnskab? Nu kan de kalde sig ægte ”Groundlings”.Elevernes fysik fejlede dog ikke noget, da de skulle følge i Jack The Rippers fodspor en mørk og dyster aften, der bød på besøg i de mest uhyggelige afkroge af London. Vores guides passionerede og malende beskrivelse af de bestialske mord, der blev begået i 1880ernes London, var en oplevelse, som gik lige ind.

Som en modpol til den verden, som eleverne kender så godt hjemmefra, afl agde vi besøg i ”London Mosque”. In-den besøget blev pigerne udstyret med slør, hvilket de tog så bogstaveligt, at vi næsten ikke kunne genkende dem. På trods af en vis skepsis på forhånd, gik besøget over al forventning. Eleverne underholdt de muslimske børn i mo-skeens børnehave med ”Lille Peter Edderkop” og nu kan alle huske Islams fem søjler, hvilket de forhåbentlig har draget nytte af til eksamen. Til gengæld havde nogle af eleverne svært ved at holde sig vågen under ”The Evensong” i St. Paul’s Cathedral.

London Calling!

20

07

-20

08


Septem

ber 2

00

8Turen indeholdt også diverse museumsbesøg fx National Gallery, hvor der var ”ægte” kunst på væggene, hvilket gjorde stort indtryk.Eleverne fi k afprøvet det londonske køkken, hvor menuen blandt andet stod på fi sh and chips, sushi, verdens mind-ste portion lasagne til overpris, dejlige kolde øl på diverse pubber og diverse butikker. For mange var kufferterne der-for noget tungere, da vi rejste hjem.

Som klassens medrejsende historie- og engelsklærere var det en fornøjelse at opleve, at 2p deltog i alle ar rangementer med et åbent sind og selv havde lyst og energi til udforske Londons musicalscene på egen hånd, hvor de bl.a. så Mamma Mia, Spamalot. Vi er ikke i tvivl om ”they will be back”.

Kirsten Svejstrup Sørensen og Sussi Brøndum Kærsgaard

Septem

ber 2

00

8

Det er en fast tradition på VHG, at der hvert år rives en dag ud af kalen-deren for at sætte fokus på fysiske aktiviteter i form af sport og forskel-lige kreative opgaver. Der dystes klasserne imellem i sportsdiscipliner som maratonløb, hockey, fodbold, volleyball og andet, og pointsyste-met er skruet således sammen, at det giver ekstra point at få lærerne med på holdet. I billedkunst skulle hver klasse ud-smykke en totempæl inspireret af motiver fra ’primitiv kunst’ som man f.eks. fi nder hos de australske abori-ginals. Som det fremgår af billederne var aktivitetsniveauet højt og resul-taterne fl otte. Nogle af eleverne nå-ede desuden at koreografere nogle halv-vilde danse, som de opførte for de andre. Også i år var vejret med os, og vi nød en dejlig dag i frisk luft. I middagspausen var der som sæd-vanligt herlige grillpølser, så ingen behøvede at løbe tør for energi.

Jonna Fransgård

Aktivitetsdag Fredag d. 26. september 2008


20

07

-20

08


StudieværkstedHvad gør man hvis matematikafl everingen driller, eller der er lidt for mange røde streger i den engelske stil? Man ta-ger selvfølgelig i VHGs Studieværksted og får hjælp.Den 9. september 2008 åbnede Studieværkstedet dørene for første gang og siden har rigtig mange elever været in-denfor og fået en hjælpende hånd med skolearbejdet.Forud for åbningen var gået et længere planlægningsfor-løb udført af en arbejdsgruppe bestående af Finn S. Norre, Dorthe Nielsen, Lene Bisgaard, Lone Hindsgaul og under-tegnede. Gruppen skulle indsamle erfaringer med lignende tiltag på andre gymnasier, læse rapporter om social arv og frafald på ungdomsuddannelser og bearbejde dette mate-riale til et forslag passende til vores gymnasium.I foråret 2008 fremlagde gruppen sit forslag og dette blev rost, godkendt og sat i værk.Så kort inde i skoleåret 08/09 kunne vi gå i gang.Studieværkstedet er åbent to gange om ugen fra 14 til 16 og det er muligt at få hjælp til næsten alle fag. 2 lærere er til stede hver af dagene, en sproglærer og en naturviden-skabslærer. De to sprogeksperter er Susanne Kærsgaard (Sussi) og Jørgen Jørgensen, og naturvidenskaben tager Trine Madsbøll og undertegnede sig af. Til at hjælpe os har vi en fl ok dygtige og rare 3.g-elever der jo om nogen har forstand på at lave lektier.Elevmedhjælperne har i dette skoleår været: Kitten Eng-strøm (3x), Cecilie Lapirtis Madsen (3x), Anne-Mette Jør-gensen (3a), Jannie Silkeborg (3a), Sarah Louisa Moore (3a), Christian Ørtoft Leegaard (3s), Rasmus Overgaard Møller (3t), Mia Ilsø Mahneke (3t) og de har alle sammen ydet en god indsats. Hjælperne skal have en stor tak for indsatsen.Når eleverne ankommer i værkstedet er der en forfriskning parat idet kantinepersonalet har forberedt et indbydende frugtfad og nogle kander med isvand. Det er altid meget populært og fadet tømmes hurtigt.I løbet af skoleåret har vi hjulpet elever med stort set alle fag, men den suveræne topscorer er dog matematik. Det kan give mange elever sved på panden når man endnu engang går i stå i en afl everingsopgave. Så er det jo ideelt at sidde i Studieværkstedet hvor man hurtigt kan få et tip til at komme videre, og tit bliver hjælpen modtaget med et ”Nå ja, det vidste jeg egentlig godt”. Det er også populært at en gruppe af elever aftaler at ar-bejde sammen i værkstedet. På den måde får man socialt samvær oveni når man alligevel skal lave lektier, og Studie-

20

08

-20

09

værkstedet danner så en god ramme om arbejdet, før man skilles og tager bussen hjem til sit eget hjørne af Vesthim-merland.De elever som har været i Studieværkstedet har været glade for den hjælp de har fået og vi lærere synes også vi har et tilbud som vi kan være stolte af. Det er svært at spå, men at dømme ud fra erfaringerne fra det første år tror vi på at Studieværkstedet bliver en popu-lær del af VHGs tilbud til eleverne. Et tilbud som kan hjæl-pe alle der tager imod det, til at få lidt mere ud af deres uddannelse. Thomas Asaa


nævnte blev grundlagt ved en sand fod-boldopvisning på meget højt niveau.Desværre magede vores videre færd det således, at modstanderne i den efterføl-gende vind eller forsvind kamp var frygt-indgydende Horsens; – et hold spækket med spillere fra Vejles klubhold i kvinder-nes pendant til mændenes danske super-liga. Det blev en moralsk fi nale, der gan-ske passende blev spillet på samme opvisningsbane, hvor VHG’s halvbistre træner tryllede i ungdomsårene.Sensationelt kom VHG’s piger ret hurtigt foran med 1-0, hvilket udløste vild jubel-dans fra den unge teammanager, og med et forekom solen at skinne ekstra varmt denne novemberdag.

Teammanagerens kåde badutspring var imidlertid kun i opstartsfasen, da det ulykkelige skete. Et par minutters gummiben hos pigerne – måske foranlediget af pludselig nervøsitet ved at have sejren inden for rækkevidde - førte til to dumme og hurtige Horsens-scoringer. Pludselig var vi bagud, og trods chancer til begge hold i den intense fi ght endte kampen med en 2-1-sejr til pigerne fra Horsens og en efterfølgende DM-titel.

Tavst kunne den halvbistre træner konstatere uendelig skuffelse i ansigterne på VHG-pigerne, for alle vidste, at vi havde mulighederne for at have gået hele vejen. I stedet måtte vi for andet år nøjes med en fornem placering som Danmarks 5. bedste pigefodboldhold blandt alle landets gymnasier. En realitet, der især var svær at sluge for den unge teammanager, som efter slutfl øjtet demonstrerede skræmmende evner udi hidsig trampen og eder af den slags, der ikke indbyder til verbal ledsagelse. Imponerende som denne unge manager på overlegen vis formår at fl irte med sindsstemningernes modpoler i et splitsekund.

Drengene imponerede, men var direkte uheldigeI modsætning til forrige skoleår var det et anderledes tændt drengehold fra VHG, som mødte op til Danmarks vanske-ligste kvalifi kationsstævne til DM i fodbold, hvor kun de to bedste af 17 deltagende gymnasiehold (dækkende fra Horsens i Syd over Århus og Silkeborg til Hjørring i nord) ville få adgang til fi nalestævnet i Odense. I indledende pulje mødte VHG to stærke Århus-gymnasier (Risskov og Århus Statsgymnasium), men det lod VHG’s drenge sig

20

08

-20

09

VHG’s pigehold imponerede igen, og for andet år i træk lykkedes det dem at kvalifi cere sig til gymnasieskolernes DM-stævne i fodbold med det resultat, at skolen også i indeværende skoleår råder over Danmarks 5. bedste pige-hold.I år gik kvalifi kationen fra regionalstævnet let, da en række skoler, og til drengenes store fortrydelse, enten meldte af-bud eller blev fl yttet til andre regionalstævner, hvorfor vi kun skulle spille en afgørende kamp mod Fjerritslev om en adgangsbillet til DM-stævnet på Fyn. Denne snuppede vi let med en overbevisende sejr, og turen gik herefter til Køng Idrætshøjskole og fi nalestævnet i Glamsbjerg.Allerede ved indkvarteringen fornemmede skolens ud valg-te spillere den højspændte atmosfære, som altid præger

steder, hvor de dygtigste skal konkurrere. Ganske overraskende syntes den ellers så emotionelle unge teammanager ganske rolig, da hun sad som midtpunkt under trænernes sociale sushi-sammenkomst med rå fi sk ud af mundvigene; alt imens VHG-pigerne, hvoraf fl ere var debutanter, lå på deres madrasser med forventnin-gens sommerfugle i maverne.Næste morgen viste pigerne, at deres let-te kvalifi kation til DM ikke var udtryk for en fribillet, for den indledende DM-pulje blev vundet overbevisende foran Rødovre og Middelfart. Særlig 4-0 sejren over sidst -

Vi bringer sporten...Danmarks 5. bedste gymnasiehold.

20

07

-20

08


20

08

-20

09

ikke kue af. På baggrund af imponerende holdsamarbejde og fl ot spil vandt de for-holdsvis let puljen og skulle så møde Hor-sens om en adgangsbillet til DM-stævnet. En kamp, som VHG dominerede fra første fl øjt, men ikke formåede at score i, hvorfor resultatet 0-0 betød, at vinderen skulle fi n-des ved en straffesparkskonkurrence. Også her burde VHG-drengene have gjort arbejdet færdigt, da Horsens brændte et af deres første fem spark, mens vi havde scoret på de 4 første. Bolden skulle altså bare ind i 5. spark, men den blev overpla-ceret, og vi måtte ud i ekstra spark. Ved 8. spark kiksede drengene, og da Horsens samtidig scorede, måtte vi tage hjem uden kvalifi kation til det DM-stævne, som dren-gene så rigeligt havde fortjent efter en fan-tastisk indsats.

Nu til håndbold...Og så debuterede VHG i gymnasieskolernes håndboldtur-neringer.Ansporet af bl.a. fodboldsuccesen deltog VHG også i år med såvel et drenge- som pigehold i gymnasieskolernes håndboldturnering. Optakten hertil var lovende og omfat-tede bl.a. givende kampe mod Aars Håndboldklubs bed-ste hold.

Drengene var til kvalifi kationsstævne i Århus, hvor det hele startede med, at de fi k selvtilliden grueligt galt i halsen, da første modstanders spillere fra Risskov daskede ind på banen med adskillige ungdomslandsholdsspillere i øjen-højde. Alligevel lykkedes det VHG at skabe en overrasken-de føring midtvejs i kampen, og først i de sidste minutter formåede Risskov at trække fra og vinde en kneben sejr. Herefter ventede Hjørring; en kamp, som vi vandt klart og igen på fantastisk fi ght og fl otte mål. Risskovs førsteplads i puljen kunne vi ikke forhindre, hvorfor turen gik hjemad uden videre kvalifi kation, men med fornemmelsen af en absolut godkendt præstation.Pigerne var der på forhånd store forventninger til. Ikke mindst, da den unge teammanager havde skubbet den halvbistre træner ud som praktisk holdleder og i stedet sat sig selv tilrette i det varme trænersæde. Dette kongemord kunne dog ikke forhindre en nervøs premierekamp mod Hobro. Dommerkendelserne gik ikke vores vej, hvilket fi k den unge teammanager og nu selvpromoverede træner til

at fare i fl int mod dommerne, hvad der ikke skabte større retfærdighed i kendelserne; nærmest tværtimod. Pigerne tabte derfor til Hobro, men slog herefter Paderup uden rig-tig at imponere, og først i en vind eller forsvind kamp mod Bjerringbro, afspejlede spillet for første gang det store po-tentiale, som pigerne besidder. I det meste af kampen var VHG knebent foran, men modstanderne formåede allige-vel at vinde kampen med et enkelt mål. Lidt skuffet og med en fornemmelse af, at det kunne vi have gjort lidt bedre gik turen derfor hjemad til holdets base i Aars.

Idrætten sprudler på VHGFodboldpigerne og de andres fl otte indsats i indeværende skoleår kan det blive vanskeligt at leve op til i kommende skoleår, da fl ere af de nuværende stamspillere afslutter de-res uddannelse. Optimismen er imidlertid intakt. Niveauet er stadig højt og talentet udbredt, hvilket også afspejles af den imponerende idrætsinteresse blandt skolens elever og kursister. Hvilket jo ses i idrætstimerne, i frikvartererne og ved de mange idrætsarrangementer som f.eks. aktivitets-dag og klasseturneringer i en lang række sportsgrene samt i drabelige dyster mod lærerholdet. Og som dokumenteres tydeligt af, at skolen næste år faktisk har hele seks forskel-lige idrætshold på B-niveau, hvilket klart illustrerer, at VHG også er et idrætsgymnasium.Derfor kan den fantastiske og unge teammanager også se frem til at lå luftet hele følelsesregistreret langs sidelinjen i kommende sæson. Et fremtidsscenario og en tradition, som kan få selv den halvbistre træner til at klukke forvent-ningsfuldt. Morten Severin

Glade håndbolddrenge.


No

vem

ber 2

00

8

Kl. 5 morgen dansk tid kulminerede fl ere måneders intens valgkamp, da Barack Obama blev udråbt som ny ameri-kansk præsident. Og begejstrede, engagerede klapsalver viste at VHG havde været med hele vejen. Mange klasser havde i samfundsfags- og engelsktimerne fulgt det lange valg – fra primærvalgenes udskilningsløb, over duellen mellem McCain og Obama til Obamas sejrstale denne no-vembernat. Og akkurat så dramatisk som valgkampen havde været, akkurat så underholdende blev valgaftenen – i hvert fald på VHG. Lokket af udsigten til at tilbringe en tirsdag nat på gymnasiet troppede næsten halvdelen af skolens elever op til en fantastisk aften i demokratiets og USA’s tegn. Krigeren og prædikantenEt par dage forinden var vi i en fællestime blevet forberedt

til valget af historikeren Mads Fugledes blændende op-læg om Krigeren og prædikanten, den amerikanske

drøm og myte var blevet levendegjort, og en helt ny dimension af det amerikanske præsidentvalg kom frem. Fuglede formåede at lade os alle forstå valg-kampen som en spejling af den amerikanske myte og med fundament i uafhængighedserklæringen.

Således er de amerikanske præsidenter enten krigere, dvs. i forsvar for fædrelandet og den amerikanske drøm,

eller prædikanter, dvs. en der kan forny selvsamme drøm. Historiens bedste præsidenter, bl.a. Lincoln og Roosevelt, legemliggør begge fortællinger. Mads Fuglede koblede de to kandidater og deres person-lige historie til disse roller, McCain til krigeren og Obama til prædikanten, og forudså Obamas sejr, da man i krisetider altid vælger en prædikant. Han hævdede desuden at den amerikanske selvforståelse afviger afgørende fra andre

læ

Sdvs

YES We Could

Å k if 2008 2009 V hi l d G i

gan i krisetider suden at den de fra andre

20

07

-20

08


Decem

ber 2

00

8nationers, ved at fundere sig på en fi losofi (uafhængig-heds erklæringen) frem for en national historie, der kun fø-rer kri ge med sig. Oplægget var spændende, vi fi k en in-teressant vinkel på valget og fi k det funderet dybt i den ame ri kanske folkesjæl. Fuglede fortalte des uden med en indlevelse og stor viden der fi k alle til at lytte. Således godt klædt på gik vi til amerikansk valg på VHG.

Election NightValget og det amerikanske tema fi k altså nogle hundrede elever i ”aftenskole” d. 4. november til Election Night. Og mens en del fulgte valget mere eller mindre intenst på CNN i badekarret og på TV2 med samme Mads Fuglede på skærmen i auditoriet, gik andre til og fra. Der blev nemlig vist amerikanske fi lm og serier i de tilstødende lokaler, spist McDonald’s mad, ligesom fl ere klasser solgte snacks to turn a fast dollar til næste klassefest i den bedste ame-rikanske iværksætterånd. Og eleverne viste netop hvor entreprenante de er ved selv at komme med og udføre de forslag der skulle gøre aftenen amerikansk. De rastløse, der havde svært ved at sidde stille så længe, dyrkede sport i hallen til langt ud på natten, og gymnastik-salen blev stedet hvor de mindre standhaftige kunne få deres skønhedssøvn. Med andre ord var der også plads til dem der bare ville stemningen og fællesskabet denne af-ten. For de udholdende blev ventetiden da også ganske lang, for først midt på natten begyndte de mest interes-sante resultater fra bl.a. svingstaterne at tikke ind. Ohio, Florida, New Hampshire og selv Virginia – alle blev de vun-det af Obama. Så da valgstederne lukkede i Californien kl. 5, var sagen klar: Obama ville blive ny præsident. Og glæ-den var stor, for selv om der var plads til tilhængere af både Obama og McCain, var tendensen på VHG klar – Obama var manden de fl este ønskede som ny præsident. Og fordi valget var afgjort sidst på natten, nåede vi at få aftenens (morgenens) klimaks, nemlig Obamas sejrstale fra Chica-go. Dermed var det en fl ok særdeles trætte, men alligevel forunderligt opløftede elever der gik direkte fra Election Night til morgenmaden skolen serverede, inden onsda-gens strabadser skulle konfronteres fra kl. 8. Om mantraet Yes We Can overvandt trætheden denne onsdag, melder historien ingenting om, men de mange elever og lærere fi k en god fælles oplevelse på denne historiske aften som vi vist alle vil huske mange år fremover. Det var i hvert fald en særdeles vellykket amerikansk valgaften vi i fællesskab mellem lærere og elever fi k stablet på benene.

Peter Westergaard

I december deltog sko-lens fi losofi -hold i et fi lo-sofi sk symposium om eksistens på Aalborg Universitet. I symposiet deltog elever fra gymnasier i det meste af Nordjylland. Planen er, at der skal være et årligt tilbagevendende symposium med veks-lende tema.Vi hørte bl.a. fi losoffen Mogens Pahuus tale. Han fortalte fængende om K. E. Løgstrup, menneskelivet og ånd. I for-bindelse med Løgstrup talte han om at det oprindelige menneskelige er at vise hinanden tillid, og at man i ethvert møde med andre holder en del af deres liv i sine hænder. Han var også inde på forskellen mellem at mangle og sav-ne noget: Ens mor vil ikke blive glad, hvis man siger, at mangler hende, for så mangler man hendes serviceydelser (tøjvask, madlavning osv.), men hvis man siger, at man savner hende, så er det, fordi man savner det hele af hen-de (hele hendes person). Til sidst fortalte han kort om Jean-Paul Sartre og kærtegnet, og hvordan man forsøger at afgrænse andres frihed ved at kærtegne dem, da man ved at kærtegne tegner personen op.Som afslutning på symposiet var der en debat, hvor ele-verne kom til orde og fi k svar på en række forskellige fi lo-sofi ske spørgsmål fra Mogens Pahuus og Jörg Zeller. Der blev diskuteret, om begrebsafklaring er vigtig, om der er forskel på savn og mangel og på vrede og raseri. På VHGs fi losofi hold har vi diskuteret meget, om vi rent faktisk viser hinanden tillid, og om det er godt at vise alle tillid. Dette tog nogle af VHGs elever også op på symposiet.

Marie Anthonsen

Filosofi på tur


Janu

ar 20

09

Fællestime om SundhedI forbindelse med ”Operation Sundhed” ugen på VHG hav-de fællesudvalget sørget for, at der blev lavet en fællesti-me, hvor de havde fået Joachim B. Olsen til at komme og holde et foredrag om, hvad hans syn på sundhed er. Joa-chim, som jo er professionel sportsudøver, havde meget at fortælle derom og udviste stor viden om emnet. Han for-talte nærmere om, hvilke træningsteknikker og kostvaner man skulle bruge, hvis man ville op på det samme niveau som folk af hans kaliber er. Vi fi k også et indblik i, hvordan hans liv som atlet havde været, og hvilke udfordringer han havde været igennem, lige fra da han startede som lille, og

hele vejen op til hvor han nu befi nder sig. Dette gav også anledning til en stor bunke spørgsmål, deriblandt hvor-dan hans møde med Ole Henriksen var, og hvordan det havde været at være en deltager i programmet ”Vild med dans”. Der blev også stillet spørgsmål om, hvor-

dan han havde det med, at han var blevet mere kendt gennem netop dette program end gennem sin karriere som sportsudøver. Til dette svarede han, at han syntes det havde været en mærkelig følelse lige pludselig at se sig selv på fjernsynet, pga. noget så småt som et tv-program, mens han hele sit liv havde kæmpet for noget helt andet, nemlig sporten. Det gjorde ham også lidt frustreret, da han langt hellere ville anerkendes for sin profession, som han havde kæmpet længe og hårdt for, end fordi han var så heldig at deltage i et underholdningsprogram. Han fortalte også, hvad man skulle gøre for at komme op det samme plan som ham i sportens verden. Det krævede øvelse og repetition i massevis. Til dette lavede han også en sammenligning med at gå til eksamen på gymnasiet, hvor det handler om at øve og træne sig, for til sidst at komme op, hvor man så skal vise, man kan levere varen så at sige. Under foredraget kom Joachim også ind på emnet doping i sportens verden. Han havde selv haft erfaringer med det-te, da mange af hans venner havde følt sig presset til at tage det, da de på den måde kunne komme op og konkur-rere med toppen af toppen. Men som han pointerede, dette kunne sagtens lade sig gøre uden at dope sig, hvor han tog sig selv som eksempel. Han mente, at det i det lange løb bare ville skade en selv at tage det. Ud over dette skal man også vise en ordentlig sportsånd, dvs. at man også skal spille fair play, selvom det som me ti-

dge

haah

hah

20

07

-20

08


JAN

UA

RJan

uar 2

00

9

der betyder, man taber til andre. Og doping anså han ab-solut ikke for fair play. Men alligevel mente han, at moti-onsdoping, altså doping i små klubber og centre, er langt værre end elitedoping.Vi fi k også en kort fortælling om, hvordan forholdet er til sundhed i hans egen familie, og hvordan hans holdninger var til diverse ting. Man fi k det indtryk, at han i sin hverdag er et meget sympatisk menneske, der gør sig mange tan-ker om ting. Han serverer blandt andet ikke slik for sin 3-årige datter, da dette kan ende med at skade helbredet og han har også bedt resten af familien om at lade være. På den måde beskytter han sin familie mod ”usundhed”. Han fortalte også om sin mening om homoseksuelle, som han respekterede dybt, pga. at de går så meget igennem for at få lov til at leve det liv, de gerne vil. Ligesom han fortalte om sin mening om den fl ygtige berømmelse, som er blevet meget moderne i vores samfund, hvor han tog sig selv som eksempel, da han var blevet berømt hovedsage-ligt gennem Vild med Dans. Samtidig kom han ind på Oba-ma som et glimrende forbillede og udtrykte generelt begej-string for den nye præsident, da han virkede til at være en mand, der var opgaven værdig. Efter at have besvaret de sidste spørgsmål til fulde, fi k han så sin velfortjente klap-salve.Alt i alt var det en meget vellykket fællestime, som havde været interessant både for lærere og elever. Derfor faldt det også i god jord, at timen blev fulgt op af en ”bliv sund” uge, hvor der blev serveret sund mad i kantinen, og under Pernille Olesens ledelse blev der lavet morgengymnastik i frikvarteret.

Mathias Lau Nielsen


Janu

ar 20

09

I 3k har vi igennem gymnasietiden beskæftiget os med bl.a. folkedrab, menneskerettigheder og dødsstraf i histo-rie og AT.I denne forbindelse tog vi, sammen med 2x, på en ekskur-sion d. 16. januar 2009 til Aalborg Universitet, hvor der blev afholdt Auschwitz-dag (arrangeret af Afdeling for holo-caust- og folkedrabsstudier under Danmarks Institut for Internationale Studier) for elever på ungdomsuddannel-serne. Her deltog vi i workshops, der handlede om folke-drab og redning. Vi blev stillet overfor problematikker og dilemmaer, som blev diskuteret og vurderet ud fra forskel-lige synspunkter, hvilket gav en bred belysning af emnet. Årets tema for dagen var ‘Redningens mange ansigter’, hvilket omhandlede problemstillinger om redning, såvel fy-sisk som psykisk.Dagen startede med en samlet velkomst for alle elever, hvor også årets tema blev introduceret af gæstetaleren Jens Wiindahl Pedersen. Han er sygeplejerske og har fl ere gange været udsendt af Læger Uden Grænser til krigs-ramte lande. I første halvdel af 2008 arbejdede Jens W. Pedersen på en sundhedsklinik i Darfur. Han fortalte bl.a. om egne oplevelser dér, arbejdet, hverdagen, hvilke spor der sætter sig pga. disse oplevelser, ønsket om at redde så mange som muligt, men samtidig med en bevidsthed om, at dette ikke er realistisk. På trods af vold som me op levelser

brænder Jens W. Pedersen stadig for sit arbejde, for som han selv sagde: »Jeg ved godt, at jeg ikke kan redde hele verden, men så længe der er brug for min hjælp, vil jeg fortsætte«.Efter dette oplæg var alle elever på én af de 14 forskellige workshops. Heriblandt var bl.a. én kaldet »Jeg måtte lade min familie tilbage…« – en overlevers dilemma. Denne workshop omhandlede krigen i Bosnien, dens ofre og de overlevende. Der var blandt andet fokus på en ung mus-limsk mand Hasan Nuhanović , som overlevede massakren i Srebrenica, fordi han havde arbejdet som tolk for FN og derved blev beskyttet. På trods af dette var han ikke i stand til at få beskyttelse til sin familie. Selv 14 år efter at Hasan Nuhanović mistede sin familie, spekulerer han sta-dig på, om han kunne have handlet anderledes.Efter frokostpausen startede næste seance med work-shops, hvor man blandt andet kunne høre om »overlevelse i en koncentrationslejr – RED DIG SELV«. På denne work-shop var der fokus på Auschwitz, og hvordan fangerne levede, oplevede livet i kz-lejren og de overlevendes efter-følgende liv. Der blev bl.a. fortalt om, hvordan nogle fanger organiserede en form for modstand for derved at mulig-gøre chancen for overlevelse. Overlevende fanger har for-talt om nogle af deres egne oplevelser fra kz-lejren og om, hvordan disse stadig påvirker deres hverdag.Dagen gav os ny viden, og man kunne ikke undgå at være påvirket af de fremlagte synsvinkler på historiens mange folkedrab.

Iben Bagger, 3k

Iben og to klassekammerater sidder eftertænksomt og venter på, at folkedrabsdagens program begynder

Redningens mange ansigter

20

07

-20

08


Marts 2

00

9

Den store skolefest


Marts 2

00

9

I weekenden fra d. 20.-22. marts drog gymnasiekoret øst-på for at besøge Frederiksberg Gymnasiums kor. Det blev en vellykket weekend af de helt særlige! 53 vesthimmerlandske korsangere ankom fredag aften til hovedstaden og blev modtaget af 25 københavnske vær-ter, og så var weekenden i gang. Lørdag og søndag var dagene fyldt af workshops – aftenerne var ren hygge og kultur – og så mundede det hele ud i en forrygende, velop-lagt, funky og velklingende fælles koncert søn dag efter-

Gymnasiekoret i Københavnmiddag på Frederiksberg Gymnasium. Mange smilende koncertgængere var mødt op, og de så ikke mindre glade ud, da de sidste toner til »Kom lad os gå« (Martin Bryg-mann) havde lydt…Det blev en fantastisk weekend. Både musikalsk og so-cialt! Eleverne hyggede sig sammen fra vi kom, til vi drog hjemad igen søndag aften. Det var to helt forskellige kultu-rer, der blev ført sammen – og sammensmeltningen lyk-kedes til fulde :-) Anne Verdelin

Lærerne bag weekenden.

20

07

-20

08


2k i WienEfter et vellykket besøg fra Wien i november var det den 7. marts tid til at genopleve succesen. Det var nogle sluk-ørede 2k-elever, der tidligt samme dag mødtes på Hobro station, men inden længe var humøret helt i top hos de mange forventningsfulde elever. Med fl y fra Kastrup havde vi en hurtig mellemlanding i Zürich, inden vi efter en lang, men hyggelig rejse blev modtaget af vores venskabsklasse fra Vienna Business School.I Wien oplevede vi mange spændende ting - alt fra royale haver og huse til udsigtsområder og lokale begivenheder som en Heuriger. En Heuriger er en østrigsk vinsmagning, som faldt i god jord hos danske såvel som østrigske elever.

Selv ikke det, til tider, våde vejr kunne slå os ud, da vi se-ne re på ugen besøgte Der Hofburg, hvis porcelænssam-ling nær havde kostet os en klassekammerat, der i iver blev ledt på afveje… herefter fi k vi en guide.De fl este aftner var vi på egen hånd og fi k dermed rig mu-lighed for at opleve, hvordan østrigske studerende slapper af og har socialt samvær med hinanden. Der blev lystigt arrangeret fi lm, fester og koncerter på tværs af og uden for klasserne… Den 13. marts klokken meget tidligt skulle vi så desværre allerede hjemad. Efter en god uge og en masse gode op-levelser vendte vi næsen hjemad med fl y til Kastrup og tog til Hobro. Her var igen ikke mange øjne åbne. Alle så ud, som om de måtte hvile ud oven på alle de mange nye ind-tryk og gode oplevelser.

Martin, 2k

Marts 2

00

9

2k foran Schönbrunn.


Marts 2

00

9

Endelig oprandt dagen! 2a skulle til sydens sol og væl-te sig i pizza, mingle sig blandt gyldenbrune italianoer og grande MAMA’er. En glad, frisk og optimistisk grup-pe af unge mennesker stod på toget i Hobro kl. 6.55 mandag den 23. marts og gjorde sig klar til en længere rejse. Efter adskillige timers rejse med tog og fl y stod vi i Milanos lufthavn klar til at stige på vores endelige fl y til Palermo. Dette viste sig dog at blive en kende pro-blematisk. Flyet var afl yst!! Dette fandt den danske guldgruppe bestemt ikke optimalt - og humøret dale-de. Det blev der dog efter længere tids uvished rettet op på, da vi på fl yselskabets regning kunne lade os indlogere på hotel ”HILTON-garden”, hvor nogle ople-vede deres første kultursammenstød: bidetet! Tirsdag

2a tur/retur SICILIA

blev samtlige elever vækket af telefonservice kl. 7.00 og gik derefter turens bedste morgenbord i møde! Vi kom på farten igen og ankom til Trapani med bus ved middagstid, med en forsinkelse på ca. 12 timer. Dette lod den afslappede italiener sig dog ikke slå ud af, men beroligede blot den stressede dansker med ordene: Don’t worry! (turens mest benyttede ord). Derefter ven-tede en nervepirrende eftermiddag os: Vores første kvalitetstid med de fremmede sicilianere i deres hjem, der var 20 grader koldere end de danske. Gulvtæppet var skiftet ud med varmeafvisende marmorgulve, mens hjemmebiografen var erstattet med en mørkbelagt pyntestue. Resten af dagen stod på gåtur i Trapanis bymidte. Dette blev dog ikke punktummet for dagen, da vi efter aftensmaden igen blev inviteret ud. Denne gang på de lokale fodboldbaner.Onsdagen startede vi udfl ugten kl. 7.10 til storbyen Palermo, stadig med søvn i øjnene. Her stiftede vi be-kendtskab med Normanner-Paladset og Capella Pa la-

20

07

-20

08


ti na. Om efter mid dagen blev der pusterum og tid at shoppe, hvilket faldt i god jord både hos sicilia-nerne og danskerne. Byen Monreale blev også be-søgt, og vi var efter andendagen på Sicilien så småt ved at falde til. Ved mørkets frembrud fi k vi lejlighed til et slag bowling, som eleverne havde arrangeret, og vi kunne endelig drikke vores første øl. Torsdag startede med et mundtligt oplæg fra de italienske elever omkring Siciliens historie og kultur. Efter oplægget blev der tid til en gåtur rundt i byen i strålende solskin, hvor nogle af os kom i kontakt med en skør lokal kunstner. Om eftermiddagen skulle vi igen lege turister og startede derefter ud med et besøg på et saltmuseum, da saltet fra Trapani engang har været en vigtig bestanddel i Siciliens eksport. Derefter gik turen til byen Marsala, som er meget kendt for deres vin. Her blev vi vist rundt på en vinfabrik og introduceret til de-res specialiteter. Om aftenen tog vi alle sammen på et ægte italiensk pizzeria, hvor vi fi k pizzaer med et ubegribe-ligt tykt lag ost! Til de rebelske var en nutellapizza(!) også en valgmulighed! Fredagen blev beriget med specielle kir-kebesøg og et offi cielt møde med Trapanis borgmester. Her fi k de mest opmærksomme elever velment stukket et kamera op i hovedet af den lokale tv-station. Derefter skul-le vi med lift op til toppen af et stort bjerg, hvor byen Erice lå. I Erice så vi en borgruin og blev også her offi cielt mod-taget af byens borgmester med lækker kakao, som dog mindede én lidt for meget om dansk sovs, når det er bedst!

Om aftenen blev der holdt fest for os på skolen, hvor forældrene havde disket op med diverse itali-enske specialiteter! Dette blev bestemt ikke værre af, at der efterfølgende blev arrangeret underhold-

ning med livsglade mennesker. Blandt disse stor-smilende tamburinspillende mennesker kunne selv

den mest fraværende dansker fornemme nærværet. Ef-ter denne hyggelige fest blev vi hevet videre i byen til en italiensk reception, hvor vi blev tilbudt fri bar, hvilket vi dan-skere selvfølgelig ikke sagde nej til. Dagen efter stod den så igen på museumsbesøg og endnu et offi cielt besøg, denne gang hos regionalrådet i Trapani. Vi afsluttede ud-vekslingen med et brag, da vi sluttede lørdag af med itali-ensk diskotek og hoftevridende latinodrenge. Kl. 03.00 kunne vi i feststemning tage vores afsked med vores itali-enske værter, som endte med at løbe grædende efter bus-sen, da vi kørte! Trætte var vi, men vi fi k rig mulighed for søvn på hjemturen søndag. Efter denne meget specielle tur glæder vi os til at få besøg af italienerne til oktober, da vi opbyggede et venskab på tværs af kulturer og grænser. Alt i alt en rigtig dejlig tur, hvor vi så en teenagers liv fra et helt andet perspektiv.

Af: Ronnie og Marianne, 2a

PS. Stol aldrig på en italiensk bilist! – De kører som død og djævel.

g sm

Marts 2

00

9

2a på havnen i Trapani.


Marts 2

00

9

St. PetersburgExtracts from Essays on the St. Petersburg exchange written by students from 2s.

Mathilde Myrup:It is trendy for school classes to go on exchange trips to different places. At my gymnasium many classes before me have gone to St. Petersburg on an exchange trip. Other classes have been in Italy, Austria, France, Germany or Great Britain. But in St. Petersburg, there is an exciting history and many things to see, so that is why our gymna-sium has decided to send some of their classes to St. Pe-tersburg – mostly the social studies-classes. Our seniors went to Saint Petersburg last year and they told us horror-stories about it, so we were very excited and a bit nervous to visit Saint Petersburg, because we had so many preju-dices…The mornings started very early, but I always slept an hour longer because the family was going to their jobs/school. It started with a bath and the breakfast normally consisted of a sandwich or yoghurt with tea or coffee. Afterwards we took the bus or the underground train. My Russian friend paid for everything, especially the transport. The Russian people are very polite and positive, and they will do every-thing for their guests. Every day was timetabled. We visited a gymnasium, the brewery “Baltica”, the educational program “The conquest of outer space”, The Hermitage, the Cathedral of Resur-rection (Our Savior on the Blood), the Russian Museum, Kazan Cathedral and the ballet – which was the best of all.

David GregersenI‘m a part of the younger generation. So the one I lived with was nearly my age, and perhaps the most interesting thing in meeting Boris was that when I entered his fl at I soon discovered that we had a lot in common. In his room I saw that he had a laptop, I believe that it was a new one. And on his shelf I saw the same video games that I played at home in my little room. Besides the videogames I saw the DVDs and there were also some of them I could recognize. For an example there was STAR WARS, The Return of The Sith and it went on and on. I even discovered that we had the same taste in music. This was astonishing to me, because I have never thought in my wildest dreams that one day I would be standing in the middle of a room, many

David i centrum.

Matilde med sin russiske veninde.

20

07

-20

08


Marts 2

00

9

hundred miles away from my safe circle and think that two persons with different backgrounds could be so much ali-ke. Astonishing! What more is, when we arrived at the air-port, we got our luggage, a minute after a totally strange boy was giving you a hug. And of course I hugged him, too. But the most incredible thing was, that after the hugs and talking, we went to the bus, and we were sitting liste-ning to my music, and he liked it very much. Then he gave me a present and I gave him mine. And in that moment, we were friends. In his fl at his mom was awake. His father was asleep. But after fi ve minutes we were in the kitchen eating my fi rst meal in a stranger’s house, and I was pleased because the food was good like the company. So you can imagine that it was diffi cult to have the time to process all

these new impressions. But it was nice for a change to let go of your usual life. Just be a part of something new and exciting, and you were not supposed to do anything you were used to do. As I said in the beginning, I believe that we all have to cross our personal borders, we will have to do this so we can grow mentally. To live in a new environment between people you hardly know to begin with is different and exci-ting. But to end up with a friendship because you have the guts to take the risk to cross a new border, that is so-mething of great value. “There is something about trains. It doesn’t matter where they are going. It matters if you dare to go onboard.”

Danskere og russere på café sammen.


Marts 2

00

9

Af og til læser man i aviserne, at danske skoleelever har klaret sig dårligt i en eller anden Pisa-undersøgel-se. Det kan f.eks. dreje sig om regnestykker eller læse-færdigheder. Derfor var vi fi re lærere, der med bange anelser tog med 2x på et internationalt lejrskoleophold i Sydfrankrig, hvor vi inden for rammerne af et Comeni-usprojekt om salt skulle mødes med klasser fra Wien, Besançon i Frankrig og Trapani på Sicilien. Skulle vore elevers manglende færdigheder nu udstilles for om-kring hundrede fremmede elever og lærere?På forhånd havde de deltagende lærere aftalt, at hver klasse havde ansvaret for en dags faglige program samt underholdningsprogrammet for samme dags af-ten. Vi skulle således stå for den sidste dags rundvis-ning i den provençalske by Arles + en ekskursion til det nærliggende naturområde i Camarguen.

Tag Pisa-undersøgelserne med et gran salt

De foregående dage havde vi set, hvordan vore østrig-ske, italienske og franske kolleger sled i det, f.eks. un-der byrundvisningerne, men også med at øve under-holdningsprogrammet med deres elever. Hvad det sidste angik, havde vore elever allerede hjemmefra meldt ud, at de havde en idé. Og det viste sig at holde stik. Det har en af klassens elever, Bjørn, skildret i den følgende artikel, som er på engelsk, af hensyn til at lejr-skoledeltagerne fra de andre lande også skal have lej-lighed til at læse den. Hvad Bjørn derimod gør mindre ud af er, at 2x faktisk fungerede som rundvisere i Arles om dagen. Ganske vist havde vi lærere forsynet dem med diverse oplysninger om byen og dens seværdig-heder fra romertiden (amfi teater, græsk teater, begra-velsesplads og badeanstalt) og om van Goghs ophold i byen, men det var elevernes egen fortjeneste, at de formåede at formidle oplysningerne så godt på en-gelsk, at byen straks burde havde ansat dem som pro-fessionelle guider. Så vores konklusion er, at Pisa-undersøgelser bør ta-ges med et gran salt. Vore elever kan godt klare sig internationalt, hvad angår selvstændig initiativtagen, modenhed og kommunikationsfærdigheder på en-gelsk.

Jørgen Jørgensen

20

07

-20

08


As some of you may know, 2x spent a good 7 days in Southern France. We took off late Sunday night, at 8:40 pm from Hobro train station, to return at 10:20 pm a week later.The trip there was absolutely delightful. After arriving at Copenhagen airport at around 2 am, we had to fi nd a place to rest, the obvious choice was the softest piece of granite fl oor we could fi nd. Some of us got some sleep, some of us did not. Nevertheless, it was a night to remember, as was the rest of our trip.About 5 from our class joined us in the airport, they had slept with friends and family from the area, their loss really, but at least they did not have to ”shower” in an airport sink like the rest of us ;-).It became boarding time. Some of us shopped in the tax-free before boarding. Sleepy, but excited we got on the airplane and soon after, we were in Nice (which, contrary to common belief is pronounced Nis).When we got out of the airplane there was a joined chorus of “wow” because compared to Denmark, it was actually warm enough for shorts and a t-shirt.The joy about the weather and climate rose to astrono-mical levels, when on our way to the bus, we saw palm-trees! It was also here, outside the airport, that we got our fi rst impression of how the French drive ;-). I’m going to jump straight to our arrival at the hostel in Aix-en-Provence now.

When we arrived in Aix, we quickly got to our rooms and found our way to the nearest store shortly after. About the time we returned, the French had arrived. They were younger than us, most of them only 15-16 years of age.We had dinner with the French that night, and to be honest, the food at our hostel was not the sort of cuisi-ne we had hoped for, far from it. Then again, it was a cheap hostel, so what you pay for is what you get, same as in Denmark.When we got out of bed the fi rst day, everyone had arrived, the Italians and the Austrians were all there, and we went into downtown Aix by bus. When we got out of the buses and waited to be split into cross-country groups, we quickly realized how different they were from us. At least when it came to the weather! Some of us were wearing shorts, but most of us were wearing t-shirt and jeans. They wore the same clothes as we wear in winter; warm jackets, skiing hats and gloves. The Danes really are Vikings - that became clear at this point ;-).In Aix we were divided into groups, and we spent most of the day wandering around and answering a ques-

Le tour de France

s

Marts 2

00

9

Fra vores tur i Aigues-Mortes.


Marts 2

00

9

tionnaire. Some of us got left by some of our group members, which of course was too bad, but we had a pretty fun day nonetheless.This day, it was also Mikkel’s 18th birthday, and when we sang him a birthday song in the evening, at dinner, everyone joined in and sang “Happy Birthday to You”.Living at the hostel was a lot of fun, at night we went out to various pubs and discos in Aix.However, the trip was about salt, so naturally, we went to see how the French make salt using sea-water. What they did was to gather sea-water in large basins, and when the sun eventually vaporized the water, there would be enormous quantities of salt left in the basins. They used large machines to harvest the salt, and then distributed it to customers.All of this was elementary to us; however, it was quite amusing to see exactly how large the basins etc really were.The evenings at the hostel were arranged by the diffe-rent countries, and here it really became apparent how different we were. Back in Denmark, we had already planned our evening; we were going to have a sort of mini-Olympics, with different games such as shoe-throwing, paper cut and other classics!The fi rst of these evenings were planned by the Ita-lians. They had a number of short presentations of Sicily through the sentences “I am proud of being

Sicilian because …” and “I am ashamed of being Sici-lian because …” They spent a lot of time talking about the mafi a and how Sicily is a country with lots of crime, and in the end they had a singing session, where they played Italian songs. It was an alright evening, defi ni-tely not the worst one.The second evening was arranged by the French; it was a karaoke-night, and it was quite a lot of fun, even if the planning of the evening was quite poor, and many of the songs were in French :).It was a long evening; about 3 hours time, which was also way too long, but we won the competition in the end! Greatly helped by Mads’ opera solo of “O Sole Mio”, not to mention Sisse’s amazing version of the song “Man, I Feel Like A Woman”, we swept away the competition and pulled out as the winners! The prize was a basket with some red wine and some sweets.The Austrian evening was a lot shorter than the two previous evenings; they had a short PowerPoint-pre-sentation of their school and Vienna. There was a lot about the music and classic parts of Austrian culture, which was a bit odd, seeing as it wasn’t really how we perceived the Austrian pupils.After the presentation, they taught us how to dance the classic Vienna-waltz. It was a lot of fun, and this was arguably the best of the evenings so far.Our evening started with a short introduction to what

20

07

-20

08


was about to happen, and we then split the countries into teams, after which we took them to the different posts and started the games. We were told by the other students that our evening was the most entertai-ning, and who are we to disagree :).Early next morning we said goodbye to the other coun-tries and took the speed-train to Nice. Here we were checked into a local youth-hostel, and compared to the one we stayed at earlier, it was a lot nicer with bet-ter rooms, not to mention private showers :).Most of us went out that night, and it was a lot better than going out in Aix. We went to a disco placed right at the beach in Nice; the view at night, overlooking the Mediterranean, was beautiful and it was a pretty great night. The next day it was raining cats and dogs in Nice, which didn’t scare us though, so we took a long

walk in Nice. We went to the old graveyard in the middle of the city, and we walked up in the hills over-looking Nice. Later that evening, all went out to a re-staurant and had a French dinner together. After the dinner most of us, including the teachers, went to an Irish pub to have a drink before we went home to pack for the trip home next day.The trip home is not worth mentioning; we took the plane to Copenhagen and took a train to Hobro, where we were picked up by our parents.We all had a lot of fun on the trip, and it brought us closer as a group, so here in the end, we would all like to thank our teachers for arranging it, and for giving us the opportunity to see different cultures and experi-ence new things.

Bjørn RasmussenX 2007-2010.

Marts 2

00

9

Piger fra 2x på hesteryg i Camarguen.


20

08

-20

09

1s deltager i dette forår i et internationalt projekt om kultu-relle værdier som led i engelskundervisningen. Projektet styres fra Wien gennem The EuroMed School Forum (Euro-pæiske og Middelhavslandenes Skole Forum), som for-

Ozan Birses

søger at skabe interkulturel dialog mellem ældre skoleele-ver i forskellige lande, og som har til formål at:

opbygge gensidig respekt og forståelse• udveksle pædagogiske indfaldsvinkler og frem-• gangsmåder mht politik, menneskerettigheder og kulturel uddannelseat fremme indlæring og udvikling af kompetencer • og teknikker, som giver mulighed for aktivt at tage del i en dialog mellem forskellige kulturer.

De lande, der deltager i projektet, er:Østrig• Ungarn• Jordan• Libanon• Holland• Tyrkiet• Israel• Danmark•

1s i interkulturelt samarbejde på tværs af landegrænser

20

07

-20

08


At Vesthimmerlands Gymnasium og HF deltager i projektet skyldes gymnasiets status som UNESCO-skole, idet Euro-Med har et tæt samarbejde med netop UNESCO.

Projektet om kulturelle værdier består af fl ere øvelser og opgaver, som fra skolerne sendes til - og samles i Wien. 1s har lige skrevet personlige digte på engelsk og er nu i færd med at skrive forskellige tekster på dansk og engelsk ud fra et billede, de hver især har valgt. Billederne, de kunne vælge imellem, er en del af ”resultatet” fra den første op-gave, hvor eleverne – individuelt og i grupper – skulle prio-ritere tre værdier ud fra en given liste og efterfølgende fi nde billeder, der matchede disse værdier. (Et lille udpluk af dis-se billeder ses øverst på side 42).Yderligere skulle de på engelsk skrive, hvorfor netop disse tre værdier betød no-get i deres liv.Resultaterne er af EuroMed blevet sat op i diagrammer, så det er lettere at sammenligne de enkelte skoler. I alt 17 skoler har deltaget i projektet, så svarene kan naturligvis ikke betragtes som værende repræsentative for de enkelte lande. Men alligevel kan visse tendenser måske alligevel spores. Man kan i hvert fald konkludere, at værdier som ægte ven-skab og frihed er topscorere i det samlede resultat for alle skolerne. (Se nedenstående værdiskema).Derudover er et spændende liv, et meningsfyldt arbejde, fred i verden, familie og sikkerhed og lighed også værdier, der rangerer højt. Men prioriterings-fordelingen på de en-kelte skoler varierer. Som illustration har jeg indsat værdi-prioriteringen for 1s (Vesthimmerland) og for et par andre skoler.

Values in general

Table with number of votes for particular valueChosen value Number of mentions Earning as much money as possible 24 An exiting life 80 Religious harmony 17 Having a meaningful job 68 Clean environment 46 True friendship (close companionship) 165 A world at peace 87 Finding a partner for my life 50 Social recognition 6 Family unity and security 88 Freedom 121 A comfortable life 17 Changing the society 12 Falling in love 25 Equality 63 National security 9 Responsibility 23 Total votes 902

Diagram of the top values in this school

DK Vesthimmerland Gymnasium

2%

3%

2%

2%2%

25%

8%7% 7%

17%5%

22%

Earning as much money as possibleAn exciting lifeReligious harmonyHaving a meaningfuf jobClean EnvironmentTrue frienshipA world at peaceFinding a partner for my lifeSocial recognitionFamily unity and securityFreedomA comfortable lifeChanging the societyFalling in loveEqualityNational securityResponsibility

Israel

MackifChet Rishon Le Zion12 students and their two teachers Michal Ben Haim and Tammy Cohen from the Mackifchet Rishon Le Zion school took part in this project. They indicate family, freedom and equality as their prime values. These students assume that similarly to them freedom and equality would be the main value within their society.


MackifChet Rishon Le Zion

8%8%

8%

25%25%

25%

Earning as much money as possibleAn exciting lifeReligious harmonyHaving a meaningfuf jobClean EnvironmentTrue frienshipA world at peaceFinding a partner for my lifeSocial recognitionFamily unity and securityFreedomA comfortable lifeChanging the societyFalling in loveEqualityNational security

The Netherlands

Porta Mosana Collage 25 students from the Dutch Porta Mosana College were assisted by Guido Amkreutz when debating on their values. The most important points for these students were having a clean environment, a meaningful job and a world at peace. Freedom would be another vital value in their society.


Porta Mosana Collage Porta Havo

3%

1%

1%

3%

5%12%

11%

7%

7%

15% 20%

16%

Earning as m uch m oney as poss ibleAn exciting lifeRe ligious harm onyHaving a m eaningfuf jobClean Environm entTrue frienshipA w orld at peaceFinding a partner for m y lifeSocial recognitionFam ily unity and securityFreedomA com fortable lifeChanging the socie tyFalling in loveEqualityNational security

Vesthimmerland Gymnasium 20 students supported by the teacher Margit Hansen from the Vesthimmerland Gymnasium took part in the activity. They stated their top values to be freedom, true friendship and having an exciting life. Very likely freedom and peace would be values shared in their society. The students believe, to a great extent, that their values are influenced by their social and cultural background.

Jeg vil lade det være helt op til læseren at drage eventu-elle konklusioner af diagrammerne.

Margit Hansen

20

08

-20

09


Marts 2

00

9

Dette spørgsmål skulle 3gMA forsøge at fi nde ud af ved deres besøg på Ålborg Universitet d. 5/3. Forelæser Lis-beth Fajstrup skitserede nemlig, hvorledes matematikeren Charlie i tv-serien Numb3rs bidrager til opklaringen af van-skelige forbrydelser ved brug af ret avanceret matematik. Charlie kan på ganske kort tid og under hårdt pres opfi nde store matematiske sætninger, som kan bruges af hans bror, FBI-agenten Don, til opklaring af diverse forbrydelser. Måske ikke særlig realistisk – men bestemt underholden-de!Blandt disse kan nævnes, hvordan viden om beregninger i retvinklede trekanter kan føre til bestemmelse af gernings-stedet for en blodig forbrydelse. Det bliver således muligt at sammenholde vidneudsagn med tekniske undersøgel-ser og matematiske beregninger, og dermed afgøre, hvor-vidt vidneudsagnene er korrekte.

Kan matematik opklare forbrydelser?Lidt mere avanceret er anvendelsen af sandsynlighedsreg-ning til bestemmelse af den mest sandsynlige bopæl for en gerningsmand, forudsat at gerningsstederne for forbrydel-serne er kendte.

Havespreder Lisbeth Fajstrup sammenlignede metoden med en vand-spreders spredning af vanddråber. Man kan ikke forudsige vanddråbernes faldsted, men kender man vanddråbernes faldsted, kan man slutte sig til, hvor vandsprederen med størst sandsynlighed har stået.Ved således at indkredse bopælen for gerningsmanden, kan politiet begynde at undersøge personer i området, som matcher deres øvrige viden. En teknik, som i øvrigt anvendes i Sverige til at fange indbrudstyve med!Også i forbindelse med udarbejdelse af fantom-billeder af gerningsmanden anvendes matematik.Ved at kombinere brøkdele af forskellige »egenfjæser« (standardbilleder af forskellige ansigtstyper) kan man fi nde frem til et muligt billede af ansigtet på gerningsmanden.Kender man f.eks lidt af ansigtet fra en videooptagelse, kan disse sammenlignes med fantom-billedet/»egenfjæs« ved brug af matematik. Charlie kan ligeledes systematisere store mængder af billedmateriale og andre typer af mate-rialer.Ikke lige gymnasiematematik – men dog matematik.Så svaret på spørgsmålet er: Man kan anvende matematik i opklaringen af forbrydelser, men matematik alene kan ikke opklare forbrydelser.Har I lyst til at se og høre mere om Numb3ers, kan I læse Lisbeth Fajstrups blog på: http://numb3rs.math.aau.dk/

Dorthe Nielsen

Charlie fra tv-serien Numb3ers.

20

07

-20

08


Marts 2

00

9

Den 12. marts var Jens Rohde på visit til en fællestime for os elever, der har samfundsfag på enten A- eller B-niveau. Det var en meget spændende og anderledes fællestime, som gav os et godt indblik i, hvordan det politiske spil er, hvordan det er at være politiker, og hvordan det er at skul-le gå fra kedelig politiker til folkelig rockstjerne i DR’s sang-show ”Showtime”.Jeg var egentlig meget overrasket over, hvordan fællesti-men forløb, for i vores klasse havde vi forberedt os på at skulle høre om EU i almindelighed og Europaparlamentet, som Jens Rohde stiller op til, i særdeleshed. Jeg må ærligt

indrømme, at det ikke interesserede mig så meget, men det var Jens Rohde forberedt på. Han spurgte os ganske ærligt, om vi over-hovedet interesse-rede os for EU. Der kom ikke så meget respons andet end

lidt mumlen i forsamlingen, og han tog det som et svar.Derefter forklarede han om EU og om sine holdninger til det. Det vi-ste sig, noget overraskende for undertegnede, at han havde ar-bejdet på en radiostation i Viborg, og at han, da han var i vores alder, ikke havde den fjerneste lyst til at være politiker. Men ved et tilfæl-de, efter at han havde arbejdet for handelsstandsforeningen i Viborg, havde han stillet op til folketingsvalget og var blevet valgt. Jens Rohde har altid haft ry for at være en kontroversiel og meget ærlig politiker, så det glædede jeg mig faktisk til at opleve. Anders Foghs dengang potentielle formandskab i Nato var meget oppe dengang, så det blev der selvfølgelig spurgt meget ind til. Jeg havde håbet på, at han ville svare på spørgsmål om det, for alle var jo meget nysgerrige og vidste ikke helt, hvad der ville ske. Dog havde jeg ikke reg-net med så åbenlyse svar, som han kom med. Han er selvfølgelig en del af Venstres inderkreds, så han

Fællestime med Jens Rohde

har jo godt vidst, hvad der var i gang. Han fortalte os, hvordan han kunne forestille sig, at Lars Løkke ville ændre den politik, der blev ført, sammenlignet med Anders Fogh, og han tog det i det hele taget som en selvfølge, at der var en statsministerro-kade på vej. Det var meget overraskende for mig, at han valgte at dele sådan nogle ting med os; men hele vejen igennem vir-kede han ærlig og jovial, så det virkede ganske naturligt.

Efter at han havde fortalt lidt om sig selv, kunne man stille spørgsmål, og det blev udnyttet ganske fl ittigt. F.eks. blev der spurgt, hvad han syntes om at legalisere hash, hvilket han noget overraskende gik ind for. Der blev også stillet spørgsmål om hans optræden i DR’s Showstars, hvor han sang Carpark North, og til det svarede han, at det var det sjoveste, han nogensinde havde prøvet. Alt i alt blev vi både underholdt og belært af den karisma-tiske politiker.

Poul Lyby Hansen, 1t


Ap

ril 20

09

1q: Sport og film indtager to af Danmarks storbyerHF-linjen Sport & Film var i begyndelsen af skoleåret på en 3-dages tur til København, hvor vi, vanen tro, besøgte institutioner, som passer til linjens faglige indhold.Vi var i Parken, hvor vi blev vist rundt af en ældre herre, som var fanatisk FCK-supporter, og hvis største forbillede helt tydeligt var selveste Don Ø, som, i parentes bemærket, formentlig var hans chef. Enhver form for kritiske spørgsmål blev klaret med en kvik københavnerbemærkning, og da eleverne ved et uheld kom til at nævne Brøndby IF, spyttede han arrigt efter os. Den gode økonomi og de store udviklingsdrømme for Par-ken hørte vi på med stor entusiasme; – 3 uger senere kom fi nanskrisen brasende, og værdien af Parken blev reduceret til 1/10. Vores søde rundviser havde masser af anek-doter både fra Superligaen og landsholdet, og fl ere af pigerne fi k taget billede foran Martin Jørgensen og Laudrups skabe. Turen var reddet!

Om aftenen var vi på en 4 timers workshop på Det Danske Filminstitut, hvor vi lavede små kortfi lm i et professionelt studie. Eleverne, som selv var skuespil-lere, havde skrevet et mindre manuskript og kunne, med hjælp fra teknikerne, på stedet lægge animatio-ner og effektlyd hen over billederne. Filmene er senere blevet vist på skolens morgensamling til stor begej-string og latter for resten af elevkorpset på skolen.Senere havde vi planlagt en tur på Comedy Zoo for at møde de nye stand-up talenter. Flere var rigtig sjove, selvom det var første gang, de stod på en sce-nen, og alle – uden undtagelse – havde valgt emner, der befandt sig et godt stykke syd for navlen.Næste dag var vi et par timer på Eksperimentariet, hvor der, ud over en masse interessante naturviden-skabelige eksperimenter, var en vandreudstilling om DNA og politiefterforskning. Vi lærte faktisk, hvordan man skal opføre sig for ikke at blive snuppet af lo-vens lange arm, hvis det engang skulle blive nødven-digt. Jo; man lærer en del af at gå i gymnasiet!Filmstudierne Zentropa, hvor hele dogmekonceptet blev udviklet, mødtes også af en fl ok glade himmer-landske unge med hovedet fuld af spørgsmål om, hvordan man bliver fi lmskuespiller eller bare kommer til en casting for statister. Ålen og Lars von Trier skræ vede ud, og vi var forbi for at se, hvordan klip-ningen af dette års Klovn skred fremad.Om aftenen var der en kæmpe popkoncert på Råd-huspladsen med et par brune fyre, der gjorde den kvindelige del af 1q helt bløde i knæene. Dejligt med gratis underholdning; også for læreren. Kalle lufter biceps.

20

07

-20

08


Næste dag var vi på Københavns Universitet, hvor elever-ne lavede mange forskellige idrætsfysiologiske forsøg for at fi nde ud af, hvordan kroppen fungerer under stor fysisk aktivitet. Der blev målt og opsamlet data, som kunne bru-ges til de næste måneders undervisning hjemme på VHG. Vi fi k en interessant rundvisning på instituttet og hørte, hvordan det er at læse idræt.Marts 2009, og vi var på farten igen. Denne gang til den fynske hovedstad, Odense, hvor indkvarteringen foregik på Humlehaveskolen midt i turbulente Vollsmose. Som al-tid var det et varmt gensyn med den landskendte skolein-spektør Olav Nielsen og hans skræppende papegøje, Hr. Larsen; ja, rent faktisk som at komme hjem i trygge omgi-velser.Fra vores base fulgte tre dage med omlagt undervisning på højeste plan. Fra Olavs altid enestående foredrag om egen karriere, Vollsmoses lokale historie som malerisk eksempel på et stykke dansk historie, til markante, men ikke fastlåste holdninger til den etnocentrisme, som synes i vækst.Og via fodbold og idræt med de ældste klasser på skolen til ekspedition i H.C. Andersens fødeby. En tur ud til Syd-danske Universitet og et besøg på Institut for Idræt, hvor Calle og Tulle måtte slide for føden i en række hidsige idrætsforsøg. Og herefter til TV 2, hvor mundlamme lærere pludseligt blev førstehåndsvidner til et overraskelsesan-greb fra Jes Dorph-Petersen, da han kom snigende og i et slangehug prikkede drengene i siden, mens han hæm-ningsløst skreg: Bøh. Drengenes påståede frygtløshed krakelerede øjeblikkeligt, og der sporedes angst i febrilske øjne. Fra popularitetens høvding på TV-stationen til Dan-marks mediemuseum med bl.a. årets fotos; - heriblandt en rystende billedserie af kræftsyge, men viljestærke børn. Og blandt meget andet også et besøg af souschefen fra nærpolitiet i Vollsmose, der kunne fortælle, at bydelen fak-tisk er ret sikker at gebærde sig i. Indimellem var der også plads til uformel hygge, indkøb samt en tur med gourmet-guiden, alias medielæreren, til en asiatisk tag-selv-buffet, hvor selvsamme demonstrere-de, hvad manglende køkultur og overdådig appetit inde-bærer i praksis.

Med 1q på rundtur til Danmarks holdepunkter. Et overfl ø-dighedshorn og en sammensmeltning af faglige input, be-rømtheder, kultur og garneret med godt humør og sociale krydderier. Ganske enkelt en imponerende oplevelse og tak for det! Jesper

Gourmet-guide og medielærer

Ap

ril 20

09


20

08

-20

09

Hvilke opgaver har du haft som elevambassadør?

Tulle, 1q: ”Som elevambassadør har jeg haft til opgave at tage ud på forskellige skoler og fortælle om de sociale forhold på gymnasiet. Desuden har jeg stået for at lave en Power-

Point samt en billedpræsentation, som de andre ambas-sadører har kunnet bruge.”

Christina, 2s: ”Jeg har talt med både 9. og 10. klasser og også

brobyggere på skolen.”

Thomas, 1q: ”Jeg har været med på forskellige folkeskoler og også lavet foredrag til en forældreaften på Farsø skole og

Åbent Hus her på gymnasiet.”

Hvordan er I blevet modtaget af folkeskoleeleverne?

Poul, 1t: ”Generelt er vi blevet modtaget godt, og eleverne har

med interesse lyttet til os. De har været lidt generte mht. spørgsmål, men vi er "gået lidt til dem" og har prøvet at få gjort op med nogle af de fordomme, de har om gymnasiet

og HF.”

Hvilke fordele ser du ved at skolen er begyndt at udsende elevambassadører for at fortælle om at gå i gymnasiet og på hf?

Christina, 2s: ”Det giver en anden oplevelse for eleverne. Vi fortæller om skolen på en anden måde, end studievejledere ville

gøre det; hvilket vel også er hele pointen med dette "projekt". Vi kan bedre svare på spørgsmål om det

sociale på skolen, og vi virker nok mere troværdige (hvis man kan bruge det ord) end en voksen gymnasielærer/studievejleder. Vi er mere på lige fod med eleverne, vi

snakker samme sprog, hvilket måske også gør det nemmere for dem at få nogle ting forklaret.”

Har du personligt kunnet bruge din uddannelse som ambassadør i andre

sammenhænge?

Mathias, 1x: ”Ja, det vil jeg da afgjort mene. Eftersom vi både har fået

et kursus i kunsten at holde oplæg og samtidig en hel masse erfaring i det at holde oplæg, har vi en stor fordel,

når vi i skolen og især til eksamen kommer til at skulle snakke foran andre.”

Tulle, 1q: ”Det er blevet noget nemmere at snakke for en forsam-ling, og jeg er sikker på, at det også vil hjælpe til eksa-

men.”

Interview med elevambassadører Ved Pernille Olesen

20

07

-20

08


Vil du gerne fortsætte dit arbejde som elevambassadør næste skoleår?

Mathias, 1x: ”Helt sikkert. Jeg har nydt at komme ud og prøve at holde

denne form for oplæg. Det er også rart at vide, man har været ude og gøre noget aktivt for gymnasiet.”

Thomas, 1q: ”Ja, jeg vil gerne forsætte mit arbejde som elevambassa-dør, fordi jeg ser det som en god sag at komme ud og få lov til at snakke på vores skoles vegne. Samtidig er jeg

god til det!”

20

08

-20

09


Ap

ril 20

09

”Nye tider – nye skikke – nye rammer” kunne udmærket være overskriften på denne anmeldelse/beskrivelse af VHG’s forårskoncert anno 2009, som i øvrigt foregik på en dejlig, forholdsvis lun aprilaften – en april, som vist har

Forårskoncert på VHG

Onsdag d. 22. april 2009

overgået sig selv med hensyn til solskinstimer og varme-grader.

”Nye rammer” – ja, som også rektor Kirsten Holmgaard sagde i sin velkomst, så var det første gang, at forårskon-certen blev holdt i det nye musikhus ALFA. Bedre rammer er vist svært at forestille sig. Som tilhører sad man i en behagelig, polstret stol omgivet af fl otte gule og røde far-ver. Både hvad angår det visuelle og det auditive, så var musikhusets koncertsal noget nær en perfekt arena til fremførelse af musik og sang. Kun teknikken drillede lidt.

20

07

-20

08


Der er ingen tvivl om, at koncerten generelt fi k et kvalitets-mæssigt løft ved at blive holdt i en rigtig koncertsal.”Nye tider – nye skikke”. Hvordan hænger det sammen, når det i velkomsten blev pointeret, at forårskoncerten ef-terhånden er en årelang tradition? Forklaringen er den, at anmelderen selv har været elev på VHG fra 1973 – 1976. I disse år var der – så vidt jeg mindes – ingen tradition for at holde forårskoncert. Hvis der var, så har det i hvert fald gået en ellers musikinteresserets næse forbi. Som far til fi re børn, hvoraf foreløbigt tre har været elever på VHG, har det været en stor glæde at opleve, at denne årelange tra-dition er kommet for at blive! Det er dejligt at erfare, at det almene gymnasium har udviklet sig på en måde, så musik-undervisning/musikudøvelse i dag spiller en langt større rolle end tidligere i den almene dannelsesproces for de unge mennesker.Koncerten var i sin helhed alsidig og bød på musiknumre fra forskellige stilarter som klassisk, pop, rock, funk m.fl . Koncertens 1. afdeling blev indledt med to numre fra wie-nerklassikken. Først var det Vibe (2x), som spillede 2. sat-sen fra Haydn’s trompetkoncert til klaverakkompagnement af Margit Hansen. Et meget fi nt trompetnummer, som hø-stede fortjent bifald. Johan fra 1k fortsatte i samme genre, idet han spillede Mozarts ”Turkish March” på klaver. En fl ot og svær solopræstation!Derefter var det 1. g’ernes tur. 1 akt mu skulle spille Joan Osbournes ”One uf us”. Der opstod dog visse tekniske problemer, da ikke alle havde lyd på. Efter at dette blev løst, måtte gruppen starte forfra, men så lød det også godt. Denne situation fi k mig til at tænke på, at i musikud-øvelse er man i den grad afhængige af hinanden. I en mu-sikgruppe arbejder man sammen om det samme mål – nemlig at få det til at svinge og lyde godt. Alle har en rolle at spille, og det fungerer kun, når alle bidrager, så godt man kan. Det vil sige, at i musikken er der både plads til forskellige individuelle niveauer og præstationer, men alt skal virke, og alle skal bidrage til fællesskabet, for at det hele kan lykkes. Jo, der er noget unikt ved musikfaget! Og teknikken kan enten bremse eller befordre processen.2 mu leverede et lokalt arrangement af nummeret ”Kun et kys herfra”. Sangen blev sunget fl erstemmigt af tre piger. Musikledsagelsen udgjordes af klaver, trommer og bas. Der blev vist fi ne detaljer fra både pianistens og bassistens side.Næste nummer var 1p’s fremførelse af Tina Dick ows ”No-body’s Man”. Der var god klang på den fl erstemmige sang, og musikken var tilpas enkel.1k fremførte et nummer af det efterhånden legendariske,

a me ri kan ske band Toto. I det for de fl este velkendte num-mer ”Hold the line” blev der skruet op og sat forvrængerlyd på guitaren. Holdet formåede at få salen til at klappe takt-fast med, og melodien blev afrundet med en fed og lar-mende slutning! Undervejs tabte trommeslageren den ene trommestik – jo, det var live-musik! Efter omrokering og udskiftning blev der spillet endnu et nummer. Igen lidt vrøvl med teknikken, men mest bemærkelsesværdig var en gui-tarist – ikke med høj cigarføring – men med høj guitarfø-ring!Senere lyttede publikum til 3 mu’s ”Lady Madonna”. Og det svingede godt. Glæ-den ved The Beatles lever i bedste velgående! Cen-sor kan glæ de sig, hvis nummeret ender med at skulle indgå i en kommen-de eksamensbedømmel-se.The Magic Babes – et til lejligheden opfundet navn – brillerede med et Com-mitments-nummer: ”Chain of fools”. Publikum var godt med. Der var bl.a. en fremragende klaversolo, og igen blev den hvide Fen der Telecaster-guitar ført højt! Man bemærkede også en sangerinde med en rigtig god sangstem-me.I det sidste nummer før pausen blev vi med kon-ferencierens ord ført tilba-ge til ”det glade, mørke Amerika i tresserne”. Der var tale om et dramatisk udstyrsnummer, som blev introduceret på fl ydende amerikansk. En god histo-rie, drama og god musik gik op i en højere enhed, da Kirstine and the Swin-gers spillede ”Hit the Road Jack”. Koncertens før ste afdeling sluttede med stort bifald.

Ap

ril 20

09


Ap

ril 20

09

I pausen var der lejlighed til at se forskellige ar bej der fra gym na siets bil led kunstundervisning. Der var udstilling både i gymnasiets kantineområde og i musikhusets foyer. Særligt iøjnefaldende var de dekorerede døre, som var op-stillet i foyeren. På én af dem stod der: All I want is to make a difference – how?” Ja, ingen dårlig ambition. Stof til ef-tertanke!Koncertens 2. afdeling blev indledt af gymnasiekoret, som man fornemmer har udviklet sig positivt. I hvert fald lød de fi re sange virkelig godt. Koret var et tydeligt bevis på, at kvantitet nogle gange spiller en rolle. De valgte kormelo-dier var meget varierede og gav anledning til bl.a. dynamik, vekselvirkning mellem kor og solister, acapella-sang m.m. Det var en fornøjelse at lytte til – og der blev også plads til, at Steen Hjerrild kunne brillere på saxofon. Et godt musi-kalsk supplement!Herefter fremførte Ida Marie (2a) sin selvkomponerede me-lodi ”One, Two, Three”. Et utraditionelt nummer med en utraditionel sammensætning: Kvindelig sang og klaverspil, dyb mandsstemme og trommer.Men så til noget helt andet! En musikalsk rejse til søs, som viste sig at være et meget underholdende rap-nummer.Fem unge mænd under gruppenavnet ”Dorthes Disciple” havde dedikeret deres nummer ”All these things that I’ve

done” til matematiklærer Dorthe Nielsen. I øvrigt en ud-mærket musikalsk præstation.Koncerten fortsatte herefter med funk-musik. Det var an-derledes rytmer med indlagte soloer på sax, guitar, klaver og bas.Så blev lyset slukket, og uhyggen bredte sig måske lidt…. I et inferno af synthesizerlyd og lys blev scenen indtaget af fi re elever fra 3k. Disse lavede en parodi på Lady Gaga’s ”Pokerface”. Alle var i passende kostumer – bl.a. var gui-taristen i stramtsiddende latex-bukser, alle bar solbriller etc. Et forrygende show!Koncerten blev stemningsfuldt afsluttet af pigekoret med Lis Sørensens ”Lyngen er lilla”.Alt i alt må jeg konkludere, at koncerten var en god ople-velse. Jeg er vidende om, at mange fl ere havde lagt billet ind på at få en plads i koncertprogrammet. Dette vidner blot om, at musiklivet lever i og omkring VHG. Koncerten havde en tilpas varighed – så ros til planlæggerne. Det kan nogle gange være svært at begrænse sig, men det lykke-des her. Jeg glæder mig over, at jeg stadigvæk har en dat-ter, som vil være en potentiel elev på VHG om 2-3 år. Der-med kan jeg se frem til mange gode forårskoncerter i de kommende år. Niels Erik Jensen

20

07

-20

08


VHG er en internationalt orienteret skole, og dermed er vi så heldige, at vi har forbindelser med en hel del lande; det gør, at vi modtager udvekslingsstudenter fra rundt omkring i hele verden. Bl.a. i samarbejde med organisationen Ro-tary, der i mange år har arrangeret udvekslingsophold i en stor del af verdens lande. I år har vi f.eks. på VHG en ud-vekslingsstudent fra Australien. Hun kom hertil i slutningen af januar 2009 og har siden da deltaget i undervisningen sammen med alle de andre elever. Hun fortæller selv, at hun er faldet godt til i studiemiljøet, og at hun virkelig nyder at være her, med det gode sociale sammenhold. Hun fortæller også om, hvor stor en oplevelse det er at komme til et helt fremmed land, hvor man aldrig har hørt sproget før. Det er dog også hårdt at skulle sidde inde til en hel masse timer, hvor man overhovedet ikke ved, hvad der foregår, udtaler hun.Det er meningen, at Caitlyn (som er vores nuværende ud-vekslingsstudent) skal være her i 10 måneder, hvor hun så skal få et indblik i, hvordan skolegangen på et dansk gym-nasium er, og hvordan den danske kultur er. Hun har derfor også været rundt omkring og besøge andre steder, bl.a. 10. Klassecenteret, hvor de så har været på udfl ugter.I de seneste par år har skolen valgt at placere deres ud-vekslingsstudenter i x-klassen, altså den naturvidenskabe-lige. Dette skyldes, at naturvidenskab meget ofte foregår på et internationalt sprog og med mange fællesbetegnel-ser, og derfor kan det være lettere at forstå for udefrakom-mende. På den måde kan man få involveret studenten så meget som muligt, og derved får denne person også mest ud af sit ophold her i Danmark. Det er også meget spændende for både de andre elever og lærerne at have en fra udlandet til at gå i klassen. Flere af klassekammeraterne har allerede stiftet et nært venskab med Caitlyn. Det kan også ses som en god anledning for os danskere til at lære noget mere om et andet sprog og en anden kultur.Samarbejdet med Rotary giver også eleverne på VHG mu-ligheden for selv at blive sendt af sted på en tur som ud-vekslingsstudent. Dette foregår ved, at man kan blive skre-vet op, hvorefter der bliver trukket lod om, hvem der er så heldig at blive sendt af sted. Alt i alt er det en meget fordelagtig ordning at have ud-vekslingsstudenter på skolen.

Mathias Lau Nielsen

Udvekslingsstudenter på VHG2

00

8-2

00

8


20

08

-20

09

Sel - Salt - Salz - SaleNæh, overskriften hentyder ikke til en pizza med 4 forskel-lige slags oste. Det er ordet salt på de 4 sprog fransk-dansk-tysk-italiensk og er en fællesnævner for det samar-bejde mellem 4 skoler, der nu har stået på gennem et par år. VHG deltager i samarbejdet sammen med elever og læ-rere fra skoler i Østrig (Wien), Frankrig (Besançon) og Itali-en (Trapani). I dette skoleår var det 2x, som skulle repræ-sentere VHG, og arbejdet med temaet SALT fandt sted i fagene biologi, engelsk, tysk og kemi. Selv om salt kemisk set er det samme stof, er der stor forskel på, hvorledes saltet udvindes tæt på de 4 skoler i det internationale samarbejde. Herhjemme har vi ved Ma-riager fabrikken Dansk Salt A/S, som udvinder mellem ½ og 1 million tons salt om året fra en underjordisk salthorst lidt vest for Hobro. Denne metode til udvinding begyndte først sidst i 1950’erne, og derfor var man i Danmark hen-vist til traditionel saltsydning.Dette, og den historiske udvikling bag, fi k eleverne et ud-mærket indtryk af ved besøg på Danmarks Saltcenter i Mariager. Det krævede enorme mængder af træ for at for-syne datidens saltsydningsindustri, og af samme grund er der i dag ingen store skove at fi nde på Læsø. Og længere sydpå er Lüneburger Heide også et bevis på de enorme områder af tidligere skove, der måtte lade livet i saltsyd-ningens tjeneste.Tæt ved det franske gymnasium i Besançon fi nder vi en anden mulighed for udvinding af salt. Her fi ndes forekom-ster af underjordiske saltsøer, hvorfra man siden middelal-deren pumpede saltvand op for dernæst at fordampe van-det. Men efter nogle hundrede års skovhugst, blev der mangel på brændsel, og udvindingen blev fl yttet ca. 20 km til området Saline Royale. Saltopløsningen skulle så trans-porteres over 20 km til det nye anlæg, og hvor vi i dag ville

benytte pipelines af stål, brugte man dengang udhulede træstammer til transporten. Fælles for den franske og danske me-tode er, at opløsningerne ikke fra star-ten er helt mættet med salt. I ca. 400 år har man kendt en simpel metode, hvorved man kan opkoncentrere op-løsningens saltindhold uden at skulle bruge dyrebart brændsel. I et såkaldt gradérværk lader man vandet strøm-me på en sådan måde, at det lang-

somt dryp per ned over store mængder af grene fra tjørn. Den store overfl ade og de spidse torne medvirker til en øget fordampning af vand ved ganske almindelige tempe-raturer, og ved gentagen cirkulation øges saltkoncentratio-nen til mellem 15% og 20%. Sådanne gradérværker var meget store, helt op til 1000 m og 7-8 m høje.Jo længere sydpå man kommer, jo mere naturligt er det at benytte solen som energikilde. Og uden for gymnasiet i Trapani fi ndes store lavvandede områder, hvor man leder saltvand fra Middelhavet ind i små laguner, hvorefter solen over et par måneder fordamper vandet. På 2x’s tur til Syd-frankrig i marts besøgte vi et tilsvarende anlæg for udvin-ding af salt ved Aigues-Mortes. Endelig kan salt udvindes direkte ved minedrift, og dette er metoden, der f.eks. bruges i Østrig. Under hårdt pres i geologiske formationer gennem millioner af år kan salt være dannet som krystaller (stensalt), og dette udvindes ved traditionel minedrift. Næste år skal en ny klasse fra VHG føre salt-depechen videre til Østrig, hvor Salzburg er målet. Så hold øje med næste nummer af årsskriftet, hvor dette besøg omtales. Carsten Poulsen

Over Vibes hoved anes en udhulet træstamme som del af en rørledning.

20

07

-20

08


Perso

naleo

ply

snin

ger 2

00

8-2

00

9

FastansættelserAnne Becher (biologi, kemi)Mette Ahlmann Boyles (oldtidskundskab, tysk)Søren Kjær Jensen (historie, naturgeografi )Jonas Plejdrup (biologi)Hanne Irene Sørensen (samfundsfag, psykologi)

ÅrsvikarerJakob Vium Dyrman (samfundsfag, historie)Britta Vandet Gundtoft (dansk, engelsk)Anne Verdelin (musik, dansk)

Kortere vikariaterLisbeth Ruby Vedel-Smith (oldtidskundskab)

UddannelsesstillingerMarie Antonsen, uddannelsesstilling i matematik og fi lo-sofi (2. år)Henrik Dalsgaard, uddannelsesstilling i fysik og matematik (1. år)Rikke Louise Petersen, 1-årig uddannelsesstilling i biologi

Lærer på pensionSøren Collstrup går på pension med udgangen af dette skoleår. Søren Collstrup har været ansat på VHG siden 1973 og har undervist i fysik, matematik og naturfag

OrlovLene Bisgaard, barselsorlov april 2008 - marts 2009Mette Ahlmann Boyles, barselsorlov januar 2009 - juni 2009Kim Krog Larsen, barselsorlov januar 2009 - februar 2009Søren Schmidt, barselsorlov oktober 2008 - februar 2009

FratrædelserFølgende lærere fratræder ved skoleårets slutning: Kim Krog Larsen (samfundsfag, naturgeografi ), Søren Kjær Jensen (historie, naturgeografi ), Jesper Lambert-Jensen (biologi, mediefag) og Peter Møller Westergaard (dansk, engelsk)

Pedel- og rengøringsområdetJette Buchholz Andersen, Inge Holm Nielsen og Amy Pe-dersen er ansat som rengøringsassistenter. Dorthe Henrik-sen er fratrådtPedelmedhjælper Peder Sørensen er gået på efterløn

DødsfaldPensioneret lektor i idræt, Kirsten Freil, døde december 2008Pensioneret lektor i historie og samfundsfag, Arne Bæk-gaard Nielsen, døde marts 2009

Udvekslingselev Caitlin McDonald (Australien), 1x

Personaleoplysninger skoleåret 2008/09

KL

Ledelse

KL

Administration


Birthe SørensenRegnskabschef

Birgitte Lentz BuusSekretær

Inge Marie NielsenSekretær

Mette Lumholtz BramsSekretær

Kirsten HolmgaardMatematik/rektor

Ralf Michael LeimbeckBiologi/vicerektor

Jørgen Jørgensen InspektorDansk/fransk

Carsten Poulsen InspektorKemi/fysik

Søren SchmidtInspektorDansk/musik

KH RL JJ CP Sm

BS BB IN MB

Led

else og

adm

inistratio

n 2

00

8-2

00

9

Lærere


Britta Vandet Gund toftDansk/engelsk

Margit Anette HansenMusik/engelsk

Pia HaugeTysk/psykologi

Lone HindsgaulDansk/religion/studievejleder

Steen HjerrildMatematik/musik

Mads IIlsøeFransk/engelsk

BG MH PH LH SH Ml

Ole CaspersenDansk/samfundsfag

Karen Holm ChristensenTysk/dansk/filosofi

Søren CollstrupMatematik/fysik/datavejleder

Henrik DalsgaardMatematik/fysik/pædagogikum

Jakob Vium Dyrman Historie/samfundsfag

Jonna FransgårdEngelsk/billed kunst

OC HC SC HD JD JF

Søren Kjær JensenHistorie/naturgeografi

Maja JørgensenEngelsk/fransk

Karen Marie Klem mensen Dansk/italiensk

Jeff KlintøHistorie/samfunds-fag/studievejleder

Susanne Brøndum KærsgaardEngelsk/italiensk

Jesper Lambert-JensenFilm-tv/biologi

SJ MJ KK JK SK JL

Læ

rere 20

08

-20

09

Eva Auken Historie/idræt

Anne BecherBiologi/kemi

Au AB

Marie AntonsenMatematik/filosofi

Thomas AsaaFysik/kemi

MA TA

Lene BisgaardEngelse/dansk

Mette AhlmannBoylesOldtidskundskab

LB Bo

Lærere

Læ

rere 20

08

-20

09


Henrik ThomsenDansk/religion

Lisbeth Ruby Vedel-SmithOldtidskundskab

Anne-Lise VerdelinMusik/dansk

Peter M. Wester gaardEngelsk/dansk

Morten SeverinHostorie/idræt

Carsten Svejstrup Sørensen Fysik/matematik

Hanne Irene Søren sen Sam-fundsfag/psykologi

Kirsten Svejstrup SørensenBilledkunst/historie

Wiktor NowakowskiIdræt

Pernille Sønder-gaard OlesenTysk/idræt

Ole Riis OlsenTysk/idræt

WN PO OR

Jørn Skoven PedersenMatematik/fysik

Rikke Louise Petersen Biologi/pædagogikum

Jonas Kjær PlejdrupBiologi

JP RP Pl

MS KL HS KS

HT LV AV PW

Kim Krog LarsenNaturgeografi/samfundsfag

Trine Mariann MadsbøllMusik/matematik

Bente NielsenEngelsk/studievejleder

Dorthe NielsenMatematik/historie

Hans Peder NielsenReligion/engelsk

Finn Steenberg Norre Kemi/bio-logi/datavejleder

KL TM BN DN PN FS

Tek

nisk

perso

nale 2

00

8-2

00

9


Else Marie HøjslethBibliotekar

Helene Kathrine WighMedhjælper

Yvonne SørensenMedhjælper

Pia Nikolajsen Mette T. V. Jensen

Katrine Hauthorner

Inge Holm Nielsen

Selma Nielsen Renuka Theivendiran

Amy Pedersen Jette Buchholz Andersen

Bibliotek Kantine

EH

Teknisk personale

Rengøring

Peter StenildPedel

Brian DanielsenPedelmedhjælper

Niels Bjerregaard NielsenPedelmedhjælper

Nicolai WahlgreenPedelmedhjælper

St BD Ps


20

08

-20

09

MindeordDet er uvirkeligt – kan det passe, at livet skal stoppe efter kun 19 år? Det var uendeligt svært at fatte den mørke mor-gen i november 2008, da budskabet nåede frem til VHG: Sarah fra 3s var død. Sarah havde en uhelbredelig lungesygdom, som langsomt, men sikkert fi k et hårdere og hårdere tag i hende.Sarah var en livsglad pige, kvik i hovedet og med et livs-mod og et gå-på-mod, der bragte hende og hendes omgi-velser glæde og engagement. I 2g havde klassen en studierejse til Firenze – Sarah ville med. Hun deltog i fulde drag og trodsede, at det tog hårdt på kræfterne; hun sugede viden og indtryk til sig.I 3g lod Sarah sig ikke mærke med, at sygdommen ubarm-hjertigt havde tæret på hendes ressourcer. Sarah var – som en selvfølge – med i årets musical. Hun nød at være med

og lod ikke glæden overskygges af, at hun imellem sce-nerne lige skulle have fat i iltfl asken. Sarah var også med på 3g studieturen til København. Hun ville med, på trods af at hun skulle investere uanede kræf-ter i at gennemføre.

Den mørke og sorgfulde morgen i november samledes vi i skolens fællesareal for – i respekt for Sarah – at være stille og mindes hende. Den dag sang vi Jakob Knudsens mor-gensalme: ”Se nu stiger solen af havets skød”.

En linje herfra lyder: ”at mig livet fryder trods synd og død”. Det passer på Sarah.

Derfor kan vi, i sorgen, ikke blot bære på et kært minde. Sarahs minde er også et forbillede for os – et modigt og positivt forbillede. Prøv engang at mærke efter. Alt for ofte er vi tilbøjelige til at gå op i små ting – kævl og bævl. I det korte liv, Sarah fi k, beviste hun for os alle på Vesthim-merlands Gymnasium og HF, at på trods af alle dårlige odds kan man have en positiv tilgang til livet, som bevirker at livet leves fuldt ud – og smitter andre med livsglæde og engagement.

Ære være hendes minde.

Kirsten Holmgaard

Documents

VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF 08/09 2009.pdf · himmerlands Gymnasium og HF. Kirsten Holmgaard Installationskunst på VHG Når ting bliver til kunst B-niveau holdet i billedkunst