12
DANILOG Vordingborg Kaserne

Velkomstfolder værnepligtige hold aug 2013

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Vordingborg Kaserne

Citation preview

Page 1: Velkomstfolder værnepligtige hold aug 2013

DANILOG

Vordingborg Kaserne

Page 2: Velkomstfolder værnepligtige hold aug 2013

2

Velkommen til 2. Nationale Støttebataljon Kære kommende logistiksoldat! Jeg vil gerne byde dig velkommen til 2. Nationale Støttebataljon (2 NSBTN) ved Det Danske Internationale Logistik Center i Vordingborg (DANILOG). Du er blevet udvalgt til at aftjene din værnepligt i min bataljon. Værnepligten er en gammel tradition, som er bredt forankret i den danske befolkning. Den fornyede værnepligt er ni år gammel og benævnes Hærens Basisuddannelse. Uddannelsen medfører at du og de øvrige soldater efter de 4 måneders værnepligt bl.a. kan nyt-tiggøres ved større krisesituationer i det civile samfund. Herudover får du en række grundlæggende militære færdigheder, der er nødvendige, hvis du ønsker at fortsæt-te med at arbejde i forsvaret. Det er vigtigt, at du oplever et kompetenceløft og får en øget selvtillid når uddannelsen afsluttes. Hærens Basisuddannelse - forkortet HBU – gennemføres af mit kompagni, som be-står af ca. 75 mand. Kompagniet er organiseret i 2 delinger, som hver er organiseret i 3-4 grupper. Du vil således indgå i en gruppe med ca. 10-15 kammerater. HBU består af flere fagområder, primært:

Grundlæggende militærtjeneste, der bl.a. indeholder førstehjælp, idræt, signal-uddannelse m.m.

Feltuddannelse, der indeholder felttjeneste og våbenuddannelse.

Småstyrkers kamp, der indeholder kampopgaver i by, skov m.m.

Hjælp til det civile samfund, der indeholder brandbekæmpelse, redningsoperati-oner og miljøbekæmpelse.

Introduktion til internationale operationer, der indeholder en indføring i uddannel-se og deltagelse i internationale missioner

En del af tjenesten foregår uden for kasernen, bl.a. i skydelejre, i øvelsesterræn og i civilt terræn. Herunder vil du også skulle overnatte feltmæssigt i perioder. Jeg lægger vægt på, at uddannelsen gennemføres med et passende højt aktivitets-niveau. Jeg forventer, at du bidrager aktivt til at skabe et godt uddannelsesmiljø med en stadig stigende forståelse for forsvarets særlige opgaver. Respekt for hel-heden, f.eks. opnåelse af uddannelsens målsætninger og respekt for den enkelte, f.eks. en ordentlig tone, er ligeledes forhold, jeg lægger vægt på. Du vil lære mange nyttige ting, som du kan bruge efter din værnepligt. Jo mere du selv bidrager, des større bliver dit udbytte.

Page 3: Velkomstfolder værnepligtige hold aug 2013

3

Dette gælder også på det fysiske område. Jeg vil derfor opfordre dig til at være i en rimelig fysisk form, når du møder. De træningsprogrammer, du har fået tilsendt af Forsvarets Rekruttering vil være en hjælp for dig, hvis du ikke er vant til fysiske be-lastninger. Under din værnepligt vil du blive belastet under løb, muskeltræning, marchtræning, eksercits og feltophold. Hvis ikke din fysiske form er på et rimeligt niveau ved mødet, kan overgangen fra dit civile liv til værnepligten blive meget an-strengende og der vil være risiko for skader. Du bliver indkvarteret på en 6- eller 8-mands stue. Indkvarteringsformen er en tradi-tion, der bidrager til at udvikle og styrke samarbejde og sammenhold i din gruppe. Du vil blive orienteret om dine fremtidige muligheder i forsvaret under værnepligten. Du kan bl.a. søge kontrakt med forsvaret med henblik på at gennemføre 8 måne-ders tjeneste i Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse for senere at bidrage til dansk forsvars løsning af sikkerhedspolitiske opgaver ude i verden. Du kan ligeledes an-søge om at blive optaget på sergentskole for at lære at undervise og lede andre mennesker. I forsvaret er der således mange muligheder for at få spændende stil-linger, som du kommer til at høre nærmere om. Indledningsvis bør du dog fokusere på de 4 måneders basisuddannelse. I denne folder fremgår forskellige praktiske bemærkninger. Efter mødet vil du lø-bende modtage detaljerede øvelseslister, som uge for uge viser, hvad du skal lave samt hvor og hvornår de enkelte aktiviteter foregår. Du skal være forberedt på, at du ikke kan komme hjem de første dage efter mødet. Men derefter vil der normalt være frihed til at forlade kasernen efter tjenestetidens ophør. Som noget helt særligt for dit hold vil jeg fremhæve Vordingborg Garnisons 100 års jubilæum, der bliver fejret den 5. september og hvor du sammen med dine pårøren-de er med på første række når Hendes Majestæt Dronningen forventeligt besøger kasernen. Jubilæet foregår i dagtimerne, hvor kasernen vil være åben for alle pårø-rende såvel som interesserede, så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Jeg ser frem til at møde dig ved 2. Nationale Støttebataljon i Vordingborg.

Med venlig hilsen

Susanne Kiholm Lund oberstløjtnant Bataljonschef

Page 4: Velkomstfolder værnepligtige hold aug 2013

4

Vordingborg Garnisons 100 års jubilæum

Torsdag den 5. september 2013

Det Danske Internationale Logistik Center markerer den 5. september Garnisonens 100-års-jubilæum. Arrangementet foregår i samarbejde med Vordingborg Kommune og det forventes at Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prins-gemalen vil overvære dele af de planlagte aktiviteter på Vordingborg Kaserne. Du vil som værnepligtig være med på første række på denne helt særlige dag og samtidig indbydes din familie til at deltage i

Pårørendearrangement for værnepligtige

samme dag klokken 1200 – 1600

Kort efter at du er mødt til værnepligt vil du modtage invitation og velkomstfolder, der vil fortælle dig og dine pårørende om dagens planlagte forløb, hvor man ser, hvordan den værnepligtige anno 2013 bor og gør tjeneste. I bliver også orienteret om mulighederne for uddannelse i Forsvaret og udsendelse i international tjeneste.

Page 5: Velkomstfolder værnepligtige hold aug 2013

5

Socialrådgiveren Vordingborg Kaserne Tlf.: 72 16 33 14 Råd inden du møder Supplerende kontanthjælp Ifølge reglerne om supplerende kontant- hjælp til værnepligtige er der for unge under 25 år kun mulighed for hjælp, såfremt du har hjemmeboende barn/ børn. Du kan kontakte socialforvaltningen i din hjemkommune. Din sagsbehandler vil, ud fra dine oplysninger om indtægts- og udgiftsforhold før og under værnepligten, kunne beregne, om du er berettiget til hjælp efter lov om Aktiv Socialpolitik. Boligsikring Er du udeboende i lejelejlighed, kan du ved henvendelse til din hjemkommunes boligsikrings- eller boligstøttekontor få afklaret, om du er berettiget. Pengeinstitut Har du ikke allerede en budgetkontoaftale med dit pengeinstitut, siger erfaringerne at mange får glæde af en sådan aftale. Fagforening/A-kasse Er du medlem af en A-kasse, kan du søge nedsat kontingentbetaling mod forevisning af indkaldelsesordren. Værnepligtstjenesten betragtes som løn- arbejde på fuld tid. Du vil også få mulig- hed for at melde dig ind i en af Forsvarets faglige organisationer, når du er mødt. Befordring Alle værnepligtige tilbydes frirejsekort til rejser mellem nærmeste jernbanestation og kasernen. Frirejsekortet beskattes ikke, og giver ikke adgang til skattefradrag. Hvis du ikke ønsker at benytte frirejse- kortet, kan du fravælge det. Fravælger du kortet, skal du selv betale for dine rejseud- gifter. Du er herefter omfattet af det almin- delige befordringsfradrag for lønmodtagere. Kommunens skatteforvaltning kan rådgive dig.

SU-Lån Du kan ved at rette henvendelse til SU-

styrelsen anmode om henstand eller nedsat afdrag på SU-lån.

Page 6: Velkomstfolder værnepligtige hold aug 2013

6

Før mødedagen

Hvis du forud for mødedagen har spørgsmål om udsættelse af værnepligt, hvad enten det skyldes optagelse på uddannelse, tilskadekomst og sygdom eller andre forhold, skal du kontakte Forsvarets Rekruttering, telefon 44 89 50 00 eller mail [email protected] På Forsvarets Rekrutterings hjemmeside www.forsvaretsuddannelser.dk kan du finde træningsprogram, oplysninger om løn m.v. og se, hvilke interessante uddan-nelser du har mulighed for at få som professionel soldat.

På mødedagen

Mandag den 5. august 2013 fra klokken 10.00 – senest klokken 12.00

Indkaldelsesordren til DANILOG giver dig ret til fri rejse fra hjemmet med offentlige transportmidler til Vordingborg Station på mødedagen eller dagen før.

Er rejsetiden så lang, at det er nødvendigt at rejse dagen før, kan der arran-geres overnatning. Kontakt 2 NSBTN administrationskontor, tlf. 41 96 29 39

Hvis du kører i egen bil, skal du parkere på den store parkeringsplads i den østlige ende af kasernen med indkørsel ved Østre Låge. Se kort sidst i denne folder. Hvis du bliver forsinket på mødedagen, eksempelvis grundet forstyrrelser i den of-fentlige transport, skal du hurtigst muligt kontakte 2 NSBTN på tlf. 41 96 29 39. Samlingsstedet er kasernens gymnastiksal. Der vil være opsat skilte på kasernen, der viser, hvor du skal møde. Ved mødet er det vigtigt, at du medbringer følgende: - Denne folder - Indkaldelsesordren - Helbredsspørgeskema i udfyldt stand - Spørgeskema til værnepligtige - Sygesikringsbevis - Vaccinationskort eller anden dokumentation for dine børnevaccinationer - Dokumentation for stivkrampe (tetanus) - Evt. kørekort - Toiletsager - Egne løbesko og idrætstøj - DSB-stamkort med navn og fødselsdato og uden zoneangivelse DSB-stamkort skal medbringes, hvis du ønsker at anvende frirejseordningen. Det er vigtigt, at du har det med på mødedagen, da der generelt ikke er tid til at lave stam-kort i den første uge. Din postadresse under tjenesten: (MG er den militære forkortelse for menig) MG fødselsdato og navn 1 HBUKMP/2 NSBTN/DANILOG Vordingborg Kaserne 4760 Vordingborg

Page 7: Velkomstfolder værnepligtige hold aug 2013

7

Den første uge

Der er normalt ikke muligt at forlade kasernen den første uge til private ærinder medmindre der er blevet givet tilladelse fra chefen eller en dertil udpeget befalings-mand.

Løn/skat/bank m.v.

Lønkonto Inden mødet skal du have oprettet en lønkonto, og den skal være din NEM- konto. Vi anbefaler, at din NEM-konto er klar senest den 16. juli. Skattekort Forsvaret modtager skatteoplysninger direkte fra SKAT. Hvis du havde lønindkomst i 2012, har SKAT dit skattekort automatisk. Hvis du ikke tidligere har været lønmodta-ger eller hvis der sker anden væsentlig ændring i din indkomst, bør du ændre dit skat-tekort inden mødet. Vi anbefaler, at du har dit skattekort på plads senest den 16. juli for at det kan få effekt fra første lønudbetaling.

Aflønning Værnepligtige menige aflønnes som nedenfor (APR 2013): Kostpenge DKK 205,- pr. kalenderdag, (ej skattepligtig) Fast løn DKK 7.421,95 pr. md. (skattepligtig) Løn og kostpenge bliver indbetalt på NEM-konto den sidste hverdag hver måned. Lønseddel Du får lønsedlen i www.e-boks.dk. Du er automatisk oprettet i e-boks, men du skal selv oprette dig som bruger. Følg vejledningen på e-boks’ hjemmeside. Du skal kon-trollere din lønseddel hver måned, så eventuelle spørgsmål hurtigt kan afklares. e-boks Forsvaret sender i stigende grad forvaltningsmæssige meddelelser til sine medar-bejdere via e-boks. Derfor er det vigtigt, at du inden mødet har oprettet dig som bruger og løbende kontrollerer din e-boks. Forplejning Der er kantine på kasernen. Du skal selv betale for den forplejning, du indtager. Kantinen modtager kun kontanter og DANKORT, men ikke VISA Electron og lig-nende. Under normale omstændigheder kan du købe dagens tre hovedmåltider for dine kostpenge. DANKORT Der kan betales med DANKORT på kasernen, men der er ingen hævekortautoma-ter. Nærmeste automat finder du ved et af pengeinstitutterne i Algade i Vordingborg by, omkring 600 meter fra kasernen. BESØGSDAG Der afholdes besøgsdag torsdag den 5. september 2013. FRIHEDSPERIODER Der er normalt fri lørdag – søndag.

Page 8: Velkomstfolder værnepligtige hold aug 2013

8

Uddannelse i Forsvaret Som nævnt i indledningen kan du blive tilbudt mulighed for uddannelse i Forsvaret. Hvis du tænker på at søge, så begynd allerede nu at samle diverse dokumentation sammen, som skal anvendes ved ansøgninger: Ved ansøgning til sergentuddannelse skal vi have: Fotokopi af dåbs- eller navneattest Fotokopi af bevis for folkeskoleuddannelse Fotokopi af øvrige eksamensbeviser Fotokopi af evt. svende-/lærebrev eller uddannelsesbevis Ansøgning til sergent- og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse: Hvis du har været i konflikt med love og politivedtægter, skal du fremskaffe og ved-lægge fotokopi af domsudskrift. Der kan være op til et par ugers ekspeditionstid. Ved en ikke afsluttet sag kan kopi af anklageskrift vedlægges.

Kontakt til kasernen

Såfremt dine pårørende i nødstilfælde skal i kontakt med dig i tidsrummet 1600-0700 kan de ringe til vagthavende (VH) på telefonnummer 55 35 73 20.

Page 9: Velkomstfolder værnepligtige hold aug 2013

9

Der er skiltet fra stationen til kasernen, der er godt og vel 800 meter at gå.

Hvis du kommer i privat bil, er det lettest at komme til kasernen ad rute 151, som har direkte forbindelse til motorvejen ved Udby, nord for Vordingborg. Du skal deref-ter svinge ved Østre låge.

Page 10: Velkomstfolder værnepligtige hold aug 2013

10

Vordingborg Kaserne

Indtil hjemsendelsen vil kasernen blive dit ”andet” hjem. Kasernen indeholder blandt andet et stort og moderne cafeteria, idrætsfaciliteter og andre nye fritidsområder.

Page 11: Velkomstfolder værnepligtige hold aug 2013

11

Page 12: Velkomstfolder værnepligtige hold aug 2013

12

Yderligere informationer

Det Danske Internationale Logistik Center Sankelmarksvej 26

Vordingborg Kaserne 4760 Vordingborg

på:

www.danilog.dk

eller

Bataljonens administrationskontor Telefon 41 96 29 39