Upload
others
View
12
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Lægers tværsektorielle samarbejde om og med
patienter med kræft
Tine Laurine Rosenthal Johansen Ph.d. i Dialogisk Kommunikation og postdoc
I samarbejde med:
Det Nære Sundhedsvæsen, Region Sjælland
Forskningsgruppen Dialogisk Kommunikation, Roskilde Universitet
Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet
Litteratur
Axelsson & Axelsson, 2006
Petersen, Nielsen, Jensen, Hvidbjerg, 2017 (Undersøgelse)
Castro, Regenmortel, Vanhaecht, Sermeus, 2016
Langberg, Dyhr & Davidsen, 2019
Phillips, 2011
Høgsgaard, 2016
Renedo, Komporozos-Athanasiou and Marston 2018
Patient- og pårørendes fortællinger om patientinddragelse i et tværsektorielt sundhedsvæsen
Et kompleksitets- og kontekstsensitivt perspektiv på patientinddragelse i tværsektorielle
behandlingsforløb på kræftområdet
Patient- og pårørendes fortællinger om patientinddragelse i et tværsektorielt sundhedsvæsen
Et kompleksitets- og kontekstsensitivt perspektiv på patientinddragelse i tværsektorielle
behandlingsforløb på kræftområdet
Med afsæt i 60 narrative interview med
læger (20), praksispersonale (7), patienter med kræft (26)
og pårørende (7)
(Næste skridt: Observation i praksis/sygehus + dialogworkshops)
Analysespørgsmål
• Hvordan samskabes viden på tværs af forskelle mellem læger og patienter med kræft og
forskelle mellem almen praksis patient perspektiv og sygehus perspektiv på patienter?
• Hvordan er inklusion såvel som eksklusion i spil, således at nogen stemmer dominerer mens
andre marginaliseres?
• Hvilke betydninger tilskrives kontekster?
Taler vi om det samme?
Ja – MEN
”vi” (læger, forsker og patienter) tilskriver forskellig betydning til kræft og behandling i tværsektorielle forløb
fordi vi taler med forskellige personlige, faglige og erfaringsbaserede stemmer
Litteratur
Axelsson, R. and Axelsson, S. B. (2006) ‘Integration and collaboration in public health—a
conceptual framework’, The International Journal of Health Planning and Management. John
Wiley & Sons, Ltd., 21(1), pp. 75–88. doi: 10.1002/hpm.826.
Cameron, A. et al. (2014) ‘Factors that promote and hinder joint and integrated working between
health and social care services: a review of research literature’, Health & Social Care in the
Community, 22(3), pp. 225–233.
Castro, Regenmortel, Vanhaecht, Sermeus, 2016. Patient empowerment, patient participation and patient-centeredness in hospital care: a concept analysis based on a literature review. Patient Education and Counseling, Volume 99, Issue 12, December 2016, Pages 1923-1939
Danske Regioner (2017) Hvidbog om den patientansvarlige læge
Franco, M. and Haase, H. (2015) ‘Inter-organizational cooperation in community health
organizations A competence-based perspective’, International Journal of Health Care Quality
Assurance, 28(2), pp. 193–210.
Hed, A., Elgán, T. H. and Källmén, H. (2017) ‘Collaboration between community social services
and healthcare institutions: The use of a collaborative individual plan’, Nordic Studies on Alcohol
and Drugs, 34(2), pp. 119–130.
Hilden, J. (2015) ”Almen medicin – alment praktiserende lægers speciale”, Månedsskrift for almen praksis,
2: 161-171.
Høgsgaard, D. (2016). Det muliges kunst. Om betingelser for det tværsektorielle
samabrejde i et NPM orienteret sundhedsvæsen. Tidsskrift for Arbejdsliv.
Kræftens Bekæmpelse og CAP (2017) Kræftens Bekæmpelse barometerundersøgelse
Langberg, Dyhr & Davidsen, 2019. Development of the concept of patient-centredness–A systematic review. Patient Education and Counseling
Litteratur
Lindqvist, R. (2009) ‘Vocational rehabilitation between work and welfare ‐ the Swedish
experience’, Scandinavian Journal of Disability Research, 5(1), pp. 68–92.
Nielsen, S. Beck (2007). Udskrevet men ikke afskrevet. PhD thesis. Department of Nordic
Studies and Linguistics. University of Copenhagen..
Oborn, E. and Dawson, S. (2010) ‘Knowledge and practice in multidisciplinary teams: Struggle,
accommodation and privilege’, Human Relations. SAGE PublicationsSage UK: London,
England, 63(12), pp. 1835–1857.
Petersen, G., Nielsen, L., Jensen, H., Hvidbjerg, L. (2017). Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet under udredning og behandling. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017. Kræftens Bekæmpelse. København.
Phillips, L. (2011). The promise of dialogue: The dialogic turn in the production and communication of
knowledge. John Benjamins Publishing.
Phillips, L., Kristiansen, M., Vehviläinen, M., & Gunnarsson, E. (2013). Knowledge and power in collaborative
research: A reflexive approach.
Philips, Olesen og Johansen (2018). Dialog og samskabelse – metoder til en refleksiv praksis.
Akademisk Forlag (under udgivelse)
Quinlan, E. (2009) ‘The “actualities” of knowledge work: an institutional
ethnography of multi-disciplinary primary health care teams.’, Sociology of health & illness,
31(5), pp. 625–41.
Litteratur
Regeringen, KL og Danske Regioner (2017). Udmøntningsaftale om kræftplan iv (2017-2020)
Renedo, Komporozos-Athanasiou and Marston 2018. Experience as Evidence: The Dialogic Construction of Health Professional Knowledge through Patient Involvement. Sociologigy. Vol 52(4) 778-795
Risør, T. & Olesen F. (2004) "Den praktiserende læge", Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 1(1): 59-84.
Sundhedsstyrelsen (2000). National Kræftplan 1. Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen (2008a.) Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb. Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen (2008b). Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter. Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen (2008c). Notat Generelle indsatser vedrørende psykosocial omsorg,
pleje og symptomlindring, rehabilitering og palliation i relation til sundhedsfaglige elementer i
pakkeforløb for kræft. 21. April 2008.
Sundhedsstyrelsen, (2009). NOTAT Forløbstid i pakkeforløb. 28. april 2009
Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, KL, Indenrigs- og sundhedsministeriet (2011). Udmøntningsplan kræftplan iii
Sundhedsstyrelsen (2016a). Information. Opfølgningsprogrammer for kræftsygdomme. Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen (2016b). Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter. Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen, (2017). Kræftområdet – Monitorering af pakkeforløb. Lokaliseret 4. Marts
2018
Uhre, J. (2018). Samskabelse på tværs af sektorer – dialog som genstand og metode. I Philips,
Olesen og Johansen (red.) Dialog og samskabelse – metoder til en refleksiv praksis. Akademisk
www.defactum.dk │ 22
DEFACTUMKompetenceudvikling af
frontpersonale i almen praksis
Evaluering af kurset:
”Patienter med mulige tegn på kræft – tidlig opsporing og rettidig visitation”
V. Pernille Bjørnholt, [email protected]
DEFACTUM - Resultater
www.defactum.dk │ 23
Evalueringen af Region Sjællands kursusdag: ”Patienter med mulige tegn på kræft – tidlig opsporing og rettidig visitation”
www.defactum.dk │ 26
Formål med evalueringen
Delformålene omhandler:
1. Fordele/ulemper ved at både sekretærer og sygeplejersker deltager
2. Vurdering af kursusformen
3. Vurdering af det faglige indhold
4. Undersøge om kursisterne mener at viden fra kurset kan anvendes i en travl arbejdsdag
5. Anvender deltagerne faktisk deres nye viden
6. Vurdering af den praktiske tilrettelæggelse af kurserne
7. Fremtidige behov for kurser med lign. indhold
8. Ændringer og målretning af kursusindholdet
www.defactum.dk │ 30
2) Vurdering af kursusformen
Hvilken model foretrækker du?
"Man kunne mærke, at alle turde sige noget,
alle turde spørge.
Der var ingen, der følte sig dum. Det var bare
legalt."
2) Vurdering af kursusformen
www.defactum.dk │ 32
”Og det var rigtig godt, synes jeg, at se hvad det så gør ved den, der sidder overfor en. Eller sidder i den anden ende af røret. Fordi, jeg kunne godt få sådan en "aaaah, sådan gør vi ikke". Men måske gør man det lidt alligevel, når det er man har travlt og er presset, og der står flere ude i skranken, og man sidder i telefonen[…]. ”
Fokusgruppedeltager
3) Vurdering af det faglige indhold 4) Anvendelse af det lærte
www.defactum.dk │ 33
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
www.defactum.dk │ 34
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
3) Vurdering af det faglige indhold 4) Anvendelse af det lærte
www.defactum.dk │ 35
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
3) Vurdering af det faglige indhold 4) Anvendelse af det lærte
www.defactum.dk │ 36
"Jeg oplevede i hvert fald kort tid efter at have en patient som lige præcis...det der mellem linjerne. Han skulle bare influenzavaccineres og så siger han: "Min skjorte er egentlig lidt stram." "Nå, nå hvordan kan det være?". "Jo fordi jeg har fundet noget af mit tøj frem, jeg ikke har kunnet passe længe". "Nå siger jeg, har du tabt dig?" "Ja det har jeg nok". "Hvad har du gjort for det?". "Ja, jeg har faktisk ikke gjort noget. Jeg har faktisk tabt syv kilo […]. ”
Fokusgruppedeltager
3) Vurdering af det faglige indhold 4) Anvendelse af det lærte
5) Anvender deltagerne faktisk deres nye viden?
www.defactum.dk │ 37
Drøftet kursusindholdet med andre i klinikken
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
www.defactum.dk │ 38
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
5) Anvender deltagerne faktisk deres nye viden?
Deltagerne er spurgt 3 måneder efter kursusdagen, om hvorvidt de anvender noget af det lærte fra kurset
6) Vurdering af den praktiske tilrettelæggelse af kurserne
www.defactum.dk │ 39
Næsten alle vurderer, at det har fungeret godt med til- og framelding
3 ud af 4 vurderer, at det har betydning at de er af sted med deres kolleger
"Vi får et velmotiveret personale, som er positive og
glade for at have været af sted, og som virkelig føler, de
har fået noget med hjem, som de kan bruge til noget.
Så derfor er jeg da sikker på, at det giver noget i den anden
ende også."
Klinikejer
7) Fremtidige behov for kurser med lignende fagligt indhold
www.defactum.dk │ 40
De først faresignaler Tovholderfunktion for kræftpatienter Flere symptomer på cancer, tegn og typer af kræft Gennemgang af cancerpakker Kommunikation, kropsbevidsthed og mentale aspekter Kræft hos børn, mænd og kvinder
80 % mener det i høj grad eller nogen grad er relevant med tilsvarende kurser
8) Ændringer og målretning af kursusindholdet
www.defactum.dk │ 41
Det nuværende kursus vil 96 % af kursisterne anbefale til andre
Hvad kan så forbedres Mix af gruppesammensætning således at det er muligt noget af tiden at sidde sammen med andre med egen profession
Tænkte processen efter kurset mere ind i forhold til at forberede praksis på at udnytte det lærte og hjælpe kursisterne med strategier for, at det kan lykkes
”Hvor en af lægerne så siger; "nå men det skal du jo heller ikke tage dig af". Og jeg blev simpelthen egentlig så sindssyg vred. I har jo liiigesendt mig på kursus i opsporing, og så sidder jeg med en patient, og jeg bruger jo selvfølgelig længere tid”
Fokusgruppedeltager
Dialogisk evaluering af borger-involverende arrangementeri boligsociale områder i Region Sjælland.
Gennemført af Iben Charlotte Aamann & Birgitte Ravn Olesen (RUC)
EVALUERING AF DE BORGERRETTEDE INDSATSER ”GÅ TIL LÆGEN I TIDE” OG ”FÅ DET BEDSTE UD AF DIT LÆGEBESØG”
Ingen spidse sko eller bedrevidende sundhedsbudskaber
Problematikker i Få det bedste ud af dit lægebesøg”Sidste gang var det ligesom lægen, der ikke lyttede til patienten og der var det lægens skyld, og den her gang så var det sådan patienten, der var meget urolig og urimelig.”
Viden
Kontinuum –valg medfører muligheder & begrænsninger
Arrangører
formidler viden
Borgere udveksler
erfaring
Involvering
Udvikling
Professionelle
aktører Borgere er aktører
Justering Udvikling på ny
Viden
MÅL: borgerne skal kende relevante
sygdomssymptomer
MIDDEL: formidling fx ved oplæg, tegninger, quiz
og fortællinger
FOKUS: evidensbaseret vidensformidling.
MÅL: borgerne skal understøttes i at være opmærksomme
på – og kunne støtte – hinanden
MIDDEL: skabe rum for erfaringsudveksling
FOKUS: borgernes videndeling.
Arrangører
formidler videnBorgere udveksler
erfaring
Involvering
MÅL: formidling og involvering af borgere gennem
forumspil og dilemma-refleksioner
MIDDEL: professionelle formidler på måder, som
engagerer deltagerne
FOKUS: borgerne indgår i en allerede fastlagt ramme.
MÅL: kvalificering af borgere i forhold til at
forstå og formidle sundhedsproblematikker
MIDDEL: involvering af borgere i udvikling og
gennemførsel af arrangementerne
FOKUS: borgerne er samskabende i forhold til at
udvikle spil om relevante problemstillinger i
forhold til sundhed og sygdom.
Professionelle
aktører
Borgere er
aktører
5240 ACT NOW – Teatergruppe med beboere i Vollsmose, har siden 2009 lavet forumteater om problemstillinger som;
Social kontrolKulturmøder
Radikalisering, Diskrimination
Skole- hjem samtale
Udvikling
MÅL: effektivitet
MIDDEL: gode erfaringer høstet i en kontekst
kan overføres til andre kontekster
FOKUS: spare ressourcer ift. udvikling
MÅL: sikre relevans
MIDDEL: opsøgende arbejde for at forstå
målgruppens særlige livsvilkår og erfaringer
i forhold til problemstillingen
FOKUS: målgruppens udbytte
Justering Udvikling
på ny
Maya Flensborg JensenPh.d. i offentlig organisation og ledelse
Forsker på VIVE
26.03.2019
Konferencen: ”Taler vi om det samme?”
Fokus på sundhed i socialpsykiatrien:
Evaluering af indsatsen Gå til lægen i tide
Dagsorden
58
• Indsatsens formål, baggrund og karakter
• Evalueringens hovedformål og metode
• Resultaterne af indsatsen
• De faktorer der har påvirket resultaterne
• Evalueringens konklusioner
Gå til lægen i tide: Formål og baggrund
59
− Reducere overdødelighed og ulighed i sundhed i blandt borgere i
Region Sjælland, der er tilknyttet socialpsykiatrien
− Overdødelighed: Mennesker med svær psykisk sygdom har en
forventet levetid der er 15-20 år kortere (Wahlbeck et al., 2011;
Sundhedsstyrelsen, 2011; Laursen et al., 2014)
− Primære årsag: Fysisk sygdom, der er underdiagnosticeret eller
underbehandlet (Wahlbeck et al., 2011)
Ny og anderledes indsats
61
• Medarbejdere i socialpsykiatrien som ”ambassadører” for et somatisk eller
sundheds-orienteret blik
• 3 timer langt arrangement
• Indsatsteam: Én facilitator, en sundhedsfaglig formidler og to skuespillere
(dilemmaspil)
Evalueringens hovedformål og metode
63
Hovedformål:
• Skabe indblik indsatsens virkning (ny viden og praksis
ændring)
Metode:
• 3 casekommuner (1 kommune 6 mdr efter arrangementet, 2
andre kommuner 1 mdr. efter arrangementet):
− 17 medarbejdere fra socialpsykiatrien
▪ Forskellige funktioner og faglig baggrund
− 4 afdelingsledere fra socialpsykiatrien (den ene konstitueret)
− 2 læger (fra én af casekommunerne)
• Observationer
− 3 arrangementer
Resultaterne af indsatsen
64
• Resultaterne af delindsatserne (oplæg, folder, dilemmaspil)
• Overordnede resultater
Sundhedsfagligt oplæg
65
• Den aktivitet færrest kan huske
• Medarbejderne ”står af”
• Primære udbytte: Indsigt i
hvor grel, situationen er
i regionen. Indhold: - Fakta og statisk om udbredelse af kræft i Region SJ.- Viden om menneskelige faktorer der påvirker
diagnoseforsinkelser - 7 symptomer der kan være tegn på kræft eller
anden fysisk sygdom
Folder
66
• Hovedparten kan huske folderen
• Opleves som et anvendeligt dialogredskab til at sætte fokus på somatik pga. dens
visuelle udtryk og overskuelighed (dog ikke til udviklingshæmmede og unge
borgere)
• Lidt under halvdelen havde gjort folderen tilgængelig (på væresteder) eller taget den
i brug ved dialog i hjemmet.
Dilemmaspillene
68
• Den aktivitet som medarbejderne husker og oplever som mest meningsfuld:
Botilbud (Assistent 1): ” Jeg synes, det var så sjovt og så indlevende. Det med skuespillet var det bedste af det
hele. Altså det er, det jeg husker”.
”Botilbud (Assistent 1): Og så er det visuelt, ikke. Det ikke kun tavleundervisning. (…)
”Hjemmevejleder (assistent 2): (..) Altså kropssproget, mimik og sådan nogle ting, som bliver mere tydeligt (..) Man
sidder og ser på sig selv på en måde. Gennem en anden. Sådan lidt hvordan sidder jeg egentlig, når jeg er ude
hos borgeren. (…)”
”Hjemmevejleder (assistent 1): Det gav det der helikoptersyn”
Hovedresultat 1: Fokus på sundhed
69
• Hovedparten af medarbejderne oplever, at de fik øget
opmærksomhed på fysiske problemstillinger hos borgerne
umiddelbart efter arrangementerne
− Arrangementerne synliggjorde at der er et problem: manglende
blik for kropsforandringer blandt medarbejderne (dog uenighed
om omfanget..)
▪ Symptom overses, udtryk for symptom negligeres/fejlfortolkes
▪ Fokus på psykiatrisk frem for somatisk problemstilling,
▪ Står overfor motivations udfordringer
▪ Bekymringer for at ulejlige lægen
▪ Manglende tid
Retrospektiv refleksion: Manglende blik for kropsforandringer
70
Botilbudsmedarbejder (assistent 1): Vi havde en gammel sygeplejerske. Hun var blevet psykisk
syg, og hun havde brystkræft. Og hun kommer i stadie fire og fortæller, at hun har faktisk lidt
ondt i sit bryst (..). Hun mente, at det var hendes Bh, der var noget galt med. Og så kommer vi
op til hende, og der har hun nærmest et misfarvet bryst, der er ligeså hårdt som en sten, og hun
var også hård under armen og ja... Hun kommer til lægen og får at vide, at der er ikke noget at
gøre. Og hun får lov at beholde sit bryst og alt det her, fordi ja, det havde jo sat metastaser over
det hele på hende. Og da vi kommer op og ser det bryst, der går der otte dage. Så er hun væk
[død]. Og der sagde de på den palliative enhed, at hun har haft rigtig mange smerter. Og hun har
ikke ytret noget som helst. Altså man har været oppe hos hende, og man spørger jo til "nå,
hvordan har du det i dag?". Hun havde det godt... Og hun klarede sig selv, og hun lavede sørme
også mad. […]. Vi havde en supervision om det bagefter, fordi vi var meget chokerede over det,
fordi man føler ligesom: Jamen hvor har vi været henne? Har vi slet ikke set noget? Nej, det har
vi ikke, fordi vi var jo slet ikke inde omkring hende.
Fremadrettet fokus på sundhed
71
− Flere har i højere grad taget borgernes udtalelser om smerter og symptomer mere
alvorligt (hypokonder).
− Flere næver de er blevet opmærksomme på de mangler viden om somatik
− Flere har arbejdet for at integrere fokus på fysiske symptomer og bisidderrollen i
handleplaner, samt involvere myndigheden
− Flere går på ”opdagelse” i borgerens somatiske problemstilling
▪ Herunder benyttet folderen i samtalen med borgeren
Proaktiv fokus på sundhed
72
• Hjemmevejleder (Pædagog): I starten der brugte jeg det [arrangementet] ikke så meget, men jeg havde faktisk
en episode, hvor jeg gjorde nogle ting anderledes med en borger. Jeg tænkte bare over det, kan man sige, fordi
jeg har en borger, der har sukkersyge, og jeg ved, at han har lidt svært ved at styre det og sådan nogle ting. Og
hver gang jeg spørger "hvordan går det med dét?", "Jamen det går fint", og så tænker jeg jo ikke videre over det,
hvor den her gang, der gik jeg sådan lidt mere på opdagelse, og kunne så faktisk også fornemme, at jo
det gik da okay, men det kunne godt blive bedre. Så der tog jeg da mig selv i at gå lidt mere på opdagelse.
Også fordi, at jeg var ikke klar over, med sukkersyge skal man holde øje med fødderne eller noget, at det
påvirker altså. Det havde jeg da ingen anelse om…
• Hjemmevejleder (Assistent): Nej, det er jo derfor, at man ofte får amputeret noget, fordi, at der går koldbrand i
skidtet.
Hovedresultat 2: Refleksion over dilemmaer og opprioritering af læge
besøg
73
• Flere medarbejdere beskriver, at dilemmaspillene har givet anledning til at reflektere over de barrierer og etiske
dilemmaer, der er forbundet med at sætte somatik på dagsorden i forhold til borgeren i borgerens hjem.
▪ Recovery – Fratager det borgerne initiativet, når vi går med?
▪ Økonomi – Må vi gå med?
• Hovedparten af medarbejdere oplever, at de har haft mulighed for at reflektere over borgerens oplevelse af at gå
til lægen og lægens adfærd. Samtidig har de fået bekræftet vigtigheden og legitimiteten af bisidderrollen.
• Flere prioriterer af at gå med til lægen og insisteren på, at borgerens somatiske problemstilling blev taget alvorligt og
udredt af lægen
Dilemma vedr. prioritering i arbejdet
74
Botilbudsmedarbejder (assistent): Jeg synes, i forhold til det her med, at man nogle
gange tænker, om det er okay at gå med til alle de der [lægebesøg] har det været
godt. Fordi så skal vi altid spare…., og der blev jeg da bekræftet i, at selvfølgelig skal
jeg det [tage med til lægen]. Det skal jeg overhovedet ikke overveje. Og det synes jeg
var rigtig rart. Det HAR også en stor betydning [at vi tager med til lægen]. Det kan
nogle gange betyde alt eller intet, om man går med eller ej, og om man får dem til
lægen.
Primære faktorer der har påvirket virkningen
75
• Den oplevede genkendelighed og relevans af dilemmaspillene
− Udfordringerne ved at lave kompetenceforløb på tværs af funktioner og fagligheder i
socialpsykiatrien
• Flow og dynamik
− Graden af refleksion (fingerpegning eller selvrefleksion)
• Forankring af indsatsen (3 timers arrangement)
− Udfordringerne ved at få integreret fokus på sundhed i arbejdsgangene lokalt (opfølgning
efterspørges)
Evalueringens konklusioner
76
• Indsatsens opleves som ny og anderledes (på den gode
måde!)
• Delaktiviteterne i indsatsen har haft forskellige virkninger,
overordnet større fokus på og refleksion om sundhed og
dilemmaer, oplevelsen af at være vigtige ambassadører
• Forskellige faktorer såsom særligt (manglende) forankring har
præget indsatsens virkning -> kortsigtet virkning…
• Reducere overdødelighed og ulighed i sundhed??
• Indsatserne har skabt indsigt i de barrier der kan skabe
diagnoseforsinkelser før, under og efter lægen. Læger og
medarbejdere i socialpsykiatrien er i høj grad enige om at alle
kan drage fordel af et bedre samarbejde.
Sundhedsdansk.dkEt sprogundervisningsmateriale om krop, sundhed og sygdom.Til voksne, som skal lære det danske sprog.
Sundhedsdansk.dkEt sprogundervisningsmateriale om krop, sundhed og sygdom.Til voksne, som skal lære det danske sprog.
Sundhedsdansk.dk - UDFORDRINGER
• Bivirkninger og komplikationer sker oftere hos patienter med sprogproblemer.
(Sodemann, 2017)
• 65 % af patienter henvist til Indvandrermedicinsk klinik i 2015-2016 oplevede et problem i
diagnose eller behandling, som kan tilskrives en sprogbarriere.
(Sodemann, 2017)
• Sprogbarrierer fører til uhensigtsmæssige medicinpauser og unødvendige
indlæggelser/genindlæggelser. (Zolnierek et DiMatteo, 2009)
Sundhedsdansk.dk - UDFORDRINGER
• Hvor går man hen, når man bliver syg?
• Forventninger til en konsultation?
• Anden krops- og sygdomsforståelse
(Sundhedsstyrelsen, 2010)
Sundhedsdansk.dk - METODE
OVERVEJELSER:
• Hvor kan vi møde målgruppen?
• Hvor kan vi møde mange på en gang?
• Hvordan får vi skabt en indsats, som ikke kun kører i en begrænset periode?
• Hvordan får vi skabt ejerskab for indsatsen?
METODE: At møde borgerne, hvor de er
Co
lou
rb
ox
Sundhedsdansk.dk - TILBAGEBLIK
De kommunale praksis-konsulenter melder om bekymringer fra både sygehusvæsenet, vagtlægen og almen praksis:
Mangler sprog og fundamental viden om krop, sygdom og sundhed
Mangler viden om det danske sundhedsvæsens opbygning
No
rd
vestn
yt
Sundhedsdansk.dk - TILBAGEBLIK
Hvordan når vi målgruppen?
Boligområder
Frivilligorganisationer
Sprogskoler
No
rd
vestn
yt
Sundhedsdansk.dk - TILBAGEBLIK
Aftale med sprogcenteret:
Pilot: Seks fredage
Et emne pr dag:
Infektionssygdomme
Mad og motion
Tandsundhed
Rygning/Alkohol
Seksuel sundhed
Mental sundhed
No
rd
vestn
yt
Sundhedsdansk.dk - TILBAGEBLIK
• Udvikling af materiale til kursister med et begrænset dansk ordforråd
• Kursisterne fandt materialets emner vedkomne og relevanteN
ord
vestn
yt
Sundhedsdansk.dk - SAMARBEJDE
Samarbejde mellem Region Sjælland og Holbæk Kommune i partnerskab med AOF Sprogcenter Nordvest.
En fælles Regional/kommunal forebyggelsesopgave
Region Sjælland kan løfte og udbrede
Co
lou
rb
ox
Sundhedsdansk.dk - METODE
DE MANGE TIDSRØVERE
”Jeg oplever ofte, at der er mange, som gerne vil igennem til vores kursister med et budskab. Men vi har ikke plads til emner, der ikke direkte er sprogundervisning.”
(Forstander på AOF-sprogcenter Nordvest Martin Krabbe Trolle)
METODE: At tilpasse indsatsen til konteksten
Co
lou
rb
ox
Sundhedsdansk.dk - METODE
TO FLUER MED ET SMÆK
”Det er rigtig godt, at Region Sjælland og Holbæk Kommune har tænkt de relevante sundheds- og sygdomsemner ind i en sproglæringskontekst. På den måde bliver materialet ikke en tidsrøver, men kan indgå i vores almindelige sprogundervisning og forberede kursisterne til modultestene”.
(Forstander på AOF-sprogcenter Nordvest Martin Krabbe Trolle)
METODE: At tilpasse indsatsen til konteksten
Co
lou
rb
ox
Sundhedsdansk.dk – UDVIKLINGEN - METODE
INDHOLD
UDVIKLING 1
FORM
PRETEST
UDVIKLING 2
TEST
UDVIKLING 3: SUNDHEDSDANSK
METODE: At inddrage relevante aktører i udviklingsprocessen
Sundhedsdansk.dk – UDVIKLINGEN - METODE
”Som testlærer vil jeg bare sige, at det er imponerende at se hvor meget af vores feedback, der er blevet lyttet til og indarbejdet efterfølgende. Materialet er jo blevet udvidet med mere end en tredjedel efter sidste test. Vi er jo ikke vant til at blive taget med på råd. Det er stor ros til processen og materialet.”
Ellen Bertelsen, Sproglærer på AOF Sprogcenter Nordvest.
Sundhedsdansk.dk - METODE
Værktøj
•REGION SJÆLLAND UDVIKLER SUNDHEDSDANSK
Proces
•SPROGLÆRERNE GENNEMFØRER ET UNDERVISNINGS-FORLØB
Resultat
•KURSISTERNE:
•Tilegner sig viden, ord og begreber, som de kan bruge i det danske sundhedssystem.
•Tilegner sig sproglige kompetencer som forbereder dem til modultestene på de tre danskuddannelser.
Virkning
•KURSISTERNE:
•Kan tolke symptomer og ved, hvad de skal gå til læge med og hvornår.
•Kan fortælle deres sygehistorie til et sundhedspersonale
•Kan forstå sundheds-personalet og følge behandlingen
METODE: Sproglærerne som ambassadører.
Sundhedsdansk.dk
ALT TILGÅS GRATIS FRA Sundhedsdansk.dk
Lærervejledning og 8 hæfter (printbare + lydfil) med øvelser og opgaver til kursisterne
8 film á 8 minutter, som understøtter hæfternes emner
E-læringsmateriale med sprogtræningsøvelser
FØR- OG EFTERTEST
Sundhedsdansk.dk - POTENTIALE
HVOR MANGE BORGERE KAN VI NÅ?
VIA SPROGSKOLER:
8.800 kursister i Region Sjælland
69.800 kursister på landsplan
Hvem?: Flygtninge og familiesammenførte
Udenlandske arbejdstagere og internationale studerende
VIA SOCIALE BOLIGOMRÅDER, FRIVILLIGORGANISATIONER, LÆGER OG TANDLÆGER:
? – men mange.
(2018 Analysekontoret, Udlændinge- og Integrationsministeriet)
Co
lou
rb
ox
Sundhedsdansk.dk - UDBREDELSE
ROAD – SHOW: Præsentation på lærermøder
POSTKORT: Læger, tandlæger og apoteker
PRESSE, FACEBOOK mm
Sundhedsdansk.dk – UDVIKLINGEN - METODE
”Det er godt tænkt. Som praktiserende læge ser jeg klart et behov for, at nytilkomne borgere, som endnu ikke mestrer det danske sprog, bliver klædt på til mødet med sundhedsvæsenet – både når det gælder sprog og viden.”
Henrik Heerwagen, læge, Næstved Lægehus
Sundhedsdansk.dkEt sprogundervisningsmateriale om krop, sundhed og sygdom.Til voksne, som skal lære det danske sprog.
www.sundhedsdansk.dk
Sundhedsdansk.dkEt sprogundervisningsmateriale om krop, sundhed og sygdomTil voksne, som skal lære det danske sprog
LITTERATUR
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2017.
Årsrapport 2017. Analysekontoret, Udlændinge- og Integrationsministeriet 2018
Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen – en antologi, Sundhedsstyrelsen, 2010
Jervelund S S, Maltesen T, Wimmelmann C L et al. Ignorance is not bliss: The effect of systematic information on immigrants’ knowledge of and satisfaction with the Danish healthcare system. Institut for Folkesundhed, 2017
Slot, L V. Lige adgang til sundhed – en analyse af praktiserende lægers møde med patienter med etnisk minoritetsbaggrund. Institut for Menneskerettigheder, Ligebehandlingsafdelingen, 2014.
Sodemann M, Kristensen, T R, Sångren H et al. Barrierer i lægesamtalen med indvandrerpatienten. Ugeskriftet for Læger 2015; 177: C=2150105
Sodemann M. Misforståede symptomer, alvorlige fejlopfattelser og utilsigtede hændelser involverende etniske minoritetspatienter med sprogbarrierer. Indvandrermedicinsk Klinik, Infektionsmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital ,2017
Zolnierek K B , DiMatteo M R. Physician communication and patient adherence to treatment: a meta-analysis. Medical care. 2009; 47: 826
Crane J A. Patient comprehension of doctor-patient communication on discharge from the emergency department. J Emerg Med 1997;15:1-7
Når tal forstås forskelligt:
En antropologisk analyse af hvordan åben adgang til sundhedsdata giver nye udfordringer i almen praksis
Benedikte Møller Kristensen, Ph.d. og antropologPost.doc. Forskningsprojekt om ”Lægers mistanke om kræft”
Det Nære Sundhedsvæsen, Region Sjælland
Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet (Lektor, Rikke Sand Andersen)
Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet (Professor, John Brodersen)
Illusionen om målinger og tal som klare
kriterier på sygdom og sundhed
Patienter:
Normal måling/værdi = jeg er rask
vs.
”Abnormal” måling/værdi (skæve tal) = jeg er syg
Praktiserende læger:
Normal måling/værdi = patienten er
måske rask
vs.
Abnormal blodprøve = patienten er
måske syg (evt. er syg)
Den (bio)teknologiske udvikling skaber
nye muligheder og udfordringer
• Fra det kliniske blik til det molekylære blik (Rose 2007), flere parakliniske undersøgelser i almen praksis,
nye muligheder for at diagnosticere sygdom tidligt, men også nye usikkerheder.
• Fremkomsten af ”det bioteknologiske favntag” (Good 2007), skaber nye håb og forestillinger om det
mulige
• Fra usikkerhed til risiko (Meyer 2015; Hvas, 2008; Desrosiéres 2011)
• For stor tiltro til tests kan give kvalitetsforringelser i kræftudredningen (Jensen 2015)
• Borgerne får åben adgang til sundhedsdata (sundhedsjournalen på www.sundhed.dk)
”patientempowerment?”
• Hvordan opfattelsen af værdier og tal er kontekstuel og hvordan viden om værdier og tal former
individets oplevelse af den muligt syge og raske krop
Patienter opfattelse af værdier og tal formes af:
• Sygdomstænkning
• Sundhedssystemet
• Patientrollen.
Nye udfordringer i almen praksis
Målingernes sandhedsværdi
Fokus rettet mod sygdomspotentialet i det normale og
helbredspotentialet i det anormale
Tallet bliver i højere grad den prisme kroppen opleves igennem
Patientempowerment? Individets kontrol eller tallenes kontrol over
individet?
Et spørgsmål om bedre
kommunikation, eller
Fra usikkerhed til risiko: risiko kan ikke trækkes tilbage (Meyer 2005)
“Nonkommunikation af forskellig slags er nødvendig, hvis vi skal opretholde det “hellige”. Kommunikation er uønskelig ikke
pga. frygt, men fordi kommunikation på en eller anden måde ville ændre forestillingens karakter” (Bateson & Bateson 1987)
For Bateson refererer ”det hellige” ikke alene til det religiøse, men generelt til ”viden om helheden” i komplekse systemer
(Bateson & Bateson 1987)
Øget fokus på målinger og tal kan gør det sværere at se og/eller mærke ”helheden”
Fra det kropsligt sanselige til det numeriske
Tallet bliver i højere grad den prisme kroppen opleves eller fortolkes igennem
Hvad er oplysning? Hvad er patientempowerment?