2010Radikale Venstres udspil til fi nanslov for 2010 – folketingsgruppen, sept. 2009

gennemVelfærd

reformer

1

RADIKALE VENSTRES FORSLAG TIL FINANSLOV 2010 INDHOLD FORORD ............................................................................................................................................3 Kapitel 1. Vækstpakke for et grønt videnssamfund. ......................................................................5

1.1. Investeringer i vores skole ...............................................................................................5 1.2. Øgede investeringer i laboratorier og forskningsfaciliteter .............................................6 1.3. Tilgængelighed på uddannelsesstederne..........................................................................6 1.4. Moderne teknologi til sundhed og miljø ..........................................................................6 1.5. Investeringer i en bedre trafik ..........................................................................................7 1.6. Investeringer i bedre energiudnyttelse i offentlige bygninger .........................................8 1.7. Mere vedvarende energi...................................................................................................8 1.8. Innovation ..........................................................................................................................8

Kapitel 2. Reformer der kan bringe økonomi og velfærd på ret køl...........................................10 2.1. De hårde kendsgerninger ....................................................................................................10 2.2. Der er heldigvis løsninger – Radikale Venstres reformforslag...........................................11 2.4. Fremrykning af forhøjelsen af efterløns- og folkepensionsalderen ....................................12 2.4. Dagpengereform..................................................................................................................12 2.5. En håndholdt beskæftigelsesindsats....................................................................................12 2.6. Effekten af ”Skat der virker” .............................................................................................13 2.7. Reform af fleksjob og førtidspension..................................................................................13 2.7.1. Målret fleksjobordningen til de svageste .........................................................................13 2.7.2. Førtidspension: en chance til............................................................................................14 2.8. Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft .............................................................................14

Kapitel 3. De konkrete initiativer. ..................................................................................................16 3.1. Vores skole..........................................................................................................................16 3.1.1. Rammerne skal være i orden............................................................................................16 3.1.2. Tillid til lærerne ...............................................................................................................16 3.1.3. Skolen skal ta’ hånd om alle børn....................................................................................16 3.2. Mere forskning og bedre uddannelser (Globaliseringspulje)..............................................17 3.2.1 Uddannelsestaxametre ......................................................................................................17 3.2.2. Professionshøjskolernes virksomhed ...............................................................................17 3.2.3. Basismidler og fri forskning ............................................................................................17 3.2.4. Strategisk Forskning ........................................................................................................17 3.2.5. Internationalisering – en korps af danske vidensagenter .................................................18 3.3. Ægte Grøn Vækst................................................................................................................18 3.3.1. Et økologisk landbrug ......................................................................................................18 3.3.2. Mere og bedre natur .........................................................................................................19 3.3.3. Et rent miljø .....................................................................................................................19 3.4. Trafik...................................................................................................................................19 3.5. Sundhed – vi kan få langt mere for pengene.......................................................................20 3.5.1. Prioritere at de mest syge kommer hurtigt til...................................................................20 3.5.2. Tandlidelser er også alvorlige sygdomme .......................................................................20 3.5.3. Forebyggelse så vi kan leve længere................................................................................20 3.6. Den sociale 2015-plan og bedre vilkår for de dårligst stillede ...........................................21 3.7. Afskaffelse af fattigdomsydelser og andre uretfærdigheder ...............................................22 3.8. Styrkelse af Danmarks internationale engagement .............................................................23 3.9. Uafhængige kommissioner mm. ........................................................................................24

2

3.9.1. Videnscenter for ligestilling.............................................................................................25 3.9.2. Undersøgelseskommission af Irak-krigen........................................................................25 3.9.3. Styrkelse af forbrugerrådgivningen .................................................................................25 3.9.4. Flere midler til uafhængige rådgivere..............................................................................25 3.10. Udlændingeservice............................................................................................................26 3.11. Nej til besparelser på danskundervisningen for udlændinge ..........................................26 3.12. Mere gang i kulturlivet......................................................................................................26 3.15. Afskaffe den centrale styring af folkeskolen ....................................................................27 3.16. Fjerne tilskuddet for at passe eget barn.............................................................................27 3.17. Reducere støtteordninger i erhvervslivet ..........................................................................28 3.18. Mere og bedre ligning i Skat.............................................................................................28 3.19. Hospitalsapoteker og parallelimporteret medicin .............................................................28 3.20. Effektiviseringer på finansloven .......................................................................................28 3.21. Anvende reserverne på finansloven ..................................................................................29 3.22. Omprioritering af bevillinger på finansloven....................................................................30 3.23. Flere fartkontroller, større gebyr på pas, kørekort mm. ....................................................30 3.24. Reform af taksterne til privathospitalerne.........................................................................30

Radikale Venstres forslag til nye initiativer og omprioriteringer ...............................................32

3

FORORD Der er mørke skyer over dansk økonomi. Krisen har på kort tid vendt et overskud på de offentlige budgetter til et underskud på svimlende 86 mia.kr. Staten er i gang med at låne til de månedlige udgifter og den offentlige gæld stiger for første gang i mange år. Den økonomiske krise er ikke kun skidt for de mange mennesker, der i øjeblikket mister job og forsørgelsesgrundlag, fordi virksomheder lukker. Også vores børn rammes, fordi de som voksne skal overtage ansvaret for en gæld og et underskud, som ser ud til at bide sig fast i den offentlige økonomi. Radikale Venstre vil ikke låne af børnene. Vi vil investere i dem. Derfor er vi et økonomisk ansvarligt parti, der vil mere end have en ny regering. Vi vil skabe den stærke økonomi, som giver forbedringer til alle og gør det relevant at tale om muligheder for investeringer i skoler, forskning og i en bedre velfærd. Der skal fokuseres på fremtiden - det kræver håndtering af underskud og gældsætning. Det kræver to målrettede indsatser: 1) krisen skal imødegås med virkningsfulde initiativer, og 2) der skal ryddes op i økonomien, så det varige offentlige underskud vendes til et overskud, som kan investeres i fremtiden. Radikale Venstre foreslår en vækstpakke med målrettede og midlertidige investeringer på 25 mia. kr. i forskning, uddannelse og en forbedret klimaindsats. Det ruster Danmark til tiden efter krisen og skaber ca. 25.000 af de mange jobs, som mangler lige nu. En sådan vækstpakke kræver finansiering. Radikale Venstre vil finansiere vækstpakken gennem reformer af efterløn, dagpenge og skat. Reformerne giver et større økonomisk råderum i fremtiden. Og det lukker det varige hul i den offentlige økonomi på mindst 10 mia. kr., som regeringen har skabt med sin reformløse økonomiske politik. Radikale Venstres reformer vil også skaffe den arbejdskraft, som mangler i de institutioner, der er ansvarlige for velfærdsydelserne. Børnehaver, skoler og hospitaler har trods krisen stadig ubesatte stillinger. Mangelen på kvalificeret arbejdskraft vil blive et endnu større problem - også for private virksomheder, når krisen er overstået og mange medarbejdere går på efterløn og pension. Det viser alle prognoser. *** Regeringen har fra begyndelsen undervurderet krisens omfang. Den har taget fejl, når den har hævdet, at recessionen ikke ville blive en realitet. Den tager fejl, når den hævder, at flere penge til privatforbrug løser krisen. Og den tog fejl, da den i januar 2009 med sine støttepartier vedtog at ”…at der er et solidt fundament for en fortsat sund udvikling i dansk økonomi med høj og stabil beskæftigelse, gode rammevilkår for vækst samt en holdbar udvikling i de offentlige finanser" Regeringen tager også fejl, når den hævder, at der ikke er brug for Arbejdsmarkedskommissionens forslag til reformer, der styrker de offentlige finanser. Det er underskuddet på de 86 mia. kr. næste år et klart bevis for.

4

Radikale Venstre ønsker, at fejltagelserne stoppes og at der tages hånd om økonomien. Her fremlægger vi vores forslag til, hvordan det skal gøres.

5

Kapitel 1. Vækstpakke for et grønt videnssamfund. Danmark har brug for en vækstpakke. En pakke med investeringer, der skaber flere jobs i krisetiden og som samtidig gør Danmark til et grønt videnssamfund. Radikale Venstre vil anvende 25 mia. kr. over 2 år til samfundsnyttige investeringer. RADIKALE VENSTRES VÆKSPLAN FOR ET GRØNT VIDENSSAMFUND

Mia. kr. 2010 2011

Investeringer i vores skole 2 ½ 1

Investeringer i forskningsfaciliteter, laboratorier mm 2 4

Tilgængelighed på uddannelsesstederne ½ ½

Investeringer i moderne teknologi, samt miljø og sundhed

2 1 ½

Trafikinvesteringer ½ ½

Energiinvesteringer i offentlige bygninger 2 0

Investeringer i vedvarende energi 0 3

Innovation ½ ½

Reserve 4

Samfundsnyttige investeringer i alt 10 15 Investeringsniveauet svarer til anbefalingerne fra de økonomiske vismænd. Radikale Venstre skønner, at investeringerne vil medføre skabelsen af midlertidige 25.000 jobs i de sektorer, hvor der i de kommende år vil være stor kapacitet og ledighed. Radikale Venstre vil dog justere initiativerne, så de matcher det aktuelle konjunkturbillede. Det betyder, at hvis krisetegnene forstærkes kan det blive aktuelt med flere investeringer. Og såfremt krisen aftager, kan investeringerne doseres i mindre mængder.

1.1. Investeringer i vores skole Folkeskolen er en af de største investeringer i vores fælles fremtid. Hver en krone, der puttes i folkeskolen, kommer rigt tilbage i form af en klogere fremtid. Radikale Venstre har en vision om en folkeskole, hvor IT'en kan måle sig med den højeste standard på markedet, og hvor bygninger og rammer opfordrer til leg, læring og hensynsfuld færden. Med den investering kan vi skabe en moderne folkeskole. Først og fremmest skal faglokalerne gennemrenoveres og udstyres med mobile undervisningsmaterialer, så man fx kan rykke natur- og teknikundervisningen ud i den lokale mose og undersøge vandforholdene. I klasselokalerne skal de gamle grønne tavler erstattes med elektroniske whiteboards, som giver mulighed for hele tiden at bruge updaterede undervisningsmaterialer og for at inddrage internettet i undervisningen. Det giver ikke alene større kvalitet i undervisningen, men kan også være med til at skabe interesse for faget hos de bogligt svage elever. Af samme grund har Radikale Venstre afsat penge til at installere trådløse netværk på alle skoler, så eleverne kan bruge bærbare computere. Endelig kræver de nedslidte skolebiblioteker en økonomisk indsprøjtning så bøgerne fra Søren og Mettes tid kan erstattes med film, spil og moderne undervisningsmaterialer.

6

Investeringerne i folkeskolens ydre rammer, matches af investeringer i efteruddannelse af lærerne og i større bedre vilkår for eleverne også for dem, der har brug for et ekstra kærligt puf. Du kan læse mere om vores folkeskolereform i kapitel 3.

1.2. Øgede investeringer i laboratorier og forskningsfaciliteter Ny viden kræver ikke blot kloge hjerner, det kræver også faciliteter, apparaturer og applikationer til at udføre forskningsprojekter og tests. Trods et stort løft i forskningen er der stadig projekter, der ikke kan gennemføres, fordi der mangler penge til den såkaldte forskningsinfrastruktur. Desuden er der et alarmerende behov for at modernisere og renovere universiteternes laboratorier. Dansk forskning kommer ikke i front, så længe den bedrives i laboratorier anno 1959. Der mangler ventilation, udsugning, rengøringsvenlige materialer og moderne udstyr. Radikale Venstre mener ikke, at pengene til laboratorier og faciliteter skal tages fra den forskning og vidensproduktion, som Danmark skal leve af i fremtiden. Derfor vil vi i modsætning til regeringen ikke finansiere forskningsinfrastruktur via Globaliseringspuljen. Vi foreslår i stedet, at der som en del af en samlet vækstpakke for Danmark afsættes en investeringspulje på i alt 6 mia. kr., der over de næste par år dels skal gå til renovering og modernisering af laboratorier, dels skal finansiere konkrete forskningsinfrastrukturprojekter på baggrund af opslag og ansøgninger via forskningsrådssystemet. Man kan fx forestille sig en vindtunnel, der inden for vindenergiforskningen kan give svar på fundamentale spørgsmål i forbindelse med turbulente vindstrømninger og dermed skabe højteknologiske løsninger, hvad angår designværktøjer, komponenter, afprøvning, styring mm. Et andet eksempel på et forskningsinfrastrukturprojekt indenfor sundhed er et partikelterapianlæg til kræftforskning, som vil kunne forbedre mulighederne for strålebehandling af kræft, fordi kræftsvulsterne kan bestråles med millimeters præcision.

1.3. Tilgængelighed på uddannelsesstederne En studenterhue og et gennemsnit på 10 åbner normalt døren på vid gab til alle uddannelser. Sådan er det bare ikke for mennesker med et handicap. Nogle kan ganske simpelt ikke komme ind af hoveddøren, fordi de sidder i kørestol, og andre kan ikke høre, hvad underviseren siger, fordi der ikke er installeret teleslyngeanlæg i undervisningslokalerne. Radikale Venstres vil sikre handicappede fuld ligestilling i uddannelsessystemet. Og vi er parate til at sætte 1 mia. kr. af til at realisere det mål. Pengene skal bl.a. bruges til at indrette handicaptoiletter, installere teleslyngeanlæg og lave handicaptilgængelige hjemmesider. Alle konkrete byggeprojekter skal udvikles i samarbejde med universiteterne, uddannelsesstederne og de relevante handicaporganisationer. Med en investering i den størrelsesorden vil samtlige danske universiteter fra og med studiestart år 2012 være fuldt tilgængelige for alle handicappede. Og rigtig mange professionshøjskoler og erhvervsuddannelser vil kunne optage studerende uanset om de mangler ben, syn eller hørelse.

1.4. Moderne teknologi til sundhed og miljø Akkurat som industrisamfundet havde brug for veje og jernbaner for at sikre vækst og velstand, har videnssamfundet brug for moderne teknologi til at møde de udfordringer, vi nu står over for. Investeringer i moderne infrastruktur vil styrke vækstmiljøer og give nye teknologivirksomheder gode muligheder for at udvikle sig. Radikale Venstre foreslår derfor, at der investeres 3 mia. kr. i højteknologi – primært indenfor sundhed, trafik samt energi og miljø.

7

Teknologi i sundhedsvæsenet I dag bruger lægerne alt for mange ressourcer på løbende rutinetjek af kronisk syge patienter. Med ny teknologi kan kronisk syge i stedet tjekke deres blodtryk, blodsukker eller ekg-tal hjemmefra. Resultaterne sendes via bredbåndsforbindelse til lægen, der kun skal reagere, hvis testresultaterne er kritiske. Presset på sundhedssektoren kan også lettes, hvis vi udbygger mulighederne for at sende testresultater og røntgenbilleder elektronisk til eksperter rundt om i verden. Det frigør værdifuld lægetid, sikrer præcis diagnosticering og gør livet for de kronisk syge patienter lettere. Smarte løsninger i trafikken Der er et stort uudnyttet potentiale i at integrere ny teknologi i transporten som fx et roadpricing-system. Med Intelligente Transport Systemer (ITS) udnyttes det nyeste teknologisk udstyr til at øge trafiksikkerheden og mindske trafikkens miljøbelastning og trængsel. Fx kan tele- og GPS-teknologi muliggøre automatisk nødopkald ved ulykker eller elektronisk opkrævning af kørselsafgifter. I den kollektive trafik kan ITS fx sikre dynamisk information til passagerer. Radikale Venstre vil fremrykke ITS-investeringerne i den transportpolitiske aftale fra 2009. Energi og miljø Radikale Venstre vil indføre intelligente elmålere i alle husstande, så det bliver muligt at bruge vindmøllestrøm, når vinden blæser mest og strømmen er billigst. Intelligente elmålere baner vejen for et nyt intelligent energisystem, der integrerer vind-, vand- og solenergi og hvor fx elbiler oplades om natten, når der er overskud af strøm. Danmark skal være verdens førende leverandør af miljøteknologi ved at udnytte den synergieffekt, der kan være i samspillet mellem energi-, miljø-, forsknings- og erhvervsområderne. Derfor skal der investeres i et Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, der mindsker afstanden mellem forskning og marked for nye miljøteknologiske produkter. Danmark er fx langt fremme i udviklingen af enzymer i vaskepulver, der gør det muligt at vaske ved lavere temperaturer, hvilket medfører betydelige el-besparelser.

1.5. Investeringer i en bedre trafik Transportsektorens udledning af CO2 og sundhedsskadelige partikler stiger drastisk i disse år. Samtidig spilder vi millioner af timer og milliarder af kroner i køer på vejene. Der er behov for en revolution i transporten. Den skal være effektiv og det skal kunne betale sig at køre grønt.

Bilens bidrag til trængsel samt belastning af miljø, klima og sundhed er næsten udelukkende en konsekvens af anvendelsen af bilen. Radikale Venstre hylder ”forureneren betaler-princippet” og vil indføre roadpricing, hvor man som bilejer betaler for antallet af kørte kilometer i stedet for ejerskabet. Afgiften kan sættes højt i områder med stærk trængsel.

Halvdelen af provenuet anvendes til at sænke registreringsafgiften på energieffektive biler, så det kan betale sig at købe en klimavenlig bil. Den anden halvdel af provenuet skal anvendes til at investere massivt i den kollektive trafik, så den bliver et attraktivt alternativ til bilen.

Radikale Venstres omlægning betyder, at energieffektive biler stort set fritages for registreringsafgift. Modsat øges registreringsafgiften for stærkt forurenende biler svarende til de omkostninger, de påfører samfundet. I dag har en Toyota Prius, der er den mest energieffektive bil på det danske marked, en registreringsafgift 210.000 kr. og en salgspris på 387.000 kr. Vores mål er en salgspris på omkring 200.000 kr.

8

Med vækstpakken foreslår Radikale Venstre at reformen indledes med tiltag der, hvor problemerne er størst. Der skal afsættes investeringsmidler til finansiering af betalingsanlæg i de kommuner, hvor der er et behov for at regulere trafikken gennem en trængselsafgift. Særligt Hovedstadsområdet er plaget af trængsel i byen og i indfaldsvejene. Radikale Venstre vil sammen med flere investeringsmidler foreslå, at der tilvejebringes det nødvendige lovgrundlag for at skabe mulighed for trængselsafgifterne.

1.6. Investeringer i bedre energiudnyttelse i offentlige bygninger Både kommuner og stat skal i en periode have økonomisk gulerod til at iværksætte renoveringsinvesteringer, hvis de vælger at renovere til højeste energistandard. Der skal udarbejdes en plan for, hvordan kommunerne kan kombinere renovering af diverse kommunale bygninger med lavenergistandarder. De penge, der investeres kommer igen i form af lavere el-regning.

1.7. Mere vedvarende energi Radikale Venstre vil vende klimakrisen til Danmarks fordel. Målet er et Danmark, der er helt uafhængigt af energi produceret med kul, olie og gas i 2050. Danmark har udsigt til en stor regning på importeret fossil energi, hvis vi ikke sætter fart i omstillingen til vedvarende energi. Omstillingen gavner derfor ikke kun klimaet, men også den danske økonomi.

For at sætte skub i omstillingen vil Radikale Venstre fremrykke investeringerne i vedvarende energi de næste tre år. Frem mod 2020 vil der under alle omstændigheder skulle foretages omfattende nyinvesteringer i vedvarende energi for at nå de politiske målsætninger. Ved at investere 3 mia. kr., fx i nye havvindmølleparker, øges den økonomiske aktivitet på kort sigt. Vores langsigtede mål er, at 50 pct. af vores strøm skal komme fra vindmøller i 2020. Det kræver, at vi opfører 100 landvindmøller om året og tre nye havvindmølleparker inden 2020.

1.8. Innovation Radikale Venstre finder det vigtigt, at vækstlaget i dansk erhvervsliv ikke går tabt under finanskrisen, og Danmark dermed havner i en innovationsklemme. Små virksomheder og iværksættere, der udvikler nye ideer og som anvender forskningsresultater til innovation, har i høj grad bidraget til væksten i Danmark. Derfor ønsker vi, at innovationsmiljøerne styrkes og tilføres flere penge. Målet er ikke at holde alle nystartede virksomheder kunstigt i live – men at sikre, at der under krisen er risikovillig kapital til innovative iværksættere med sunde projekter. Mange små virksomheder og iværksættere, som nu er i en opstartsfase, risikerer at lide en krank skæbne, fordi krisen på kapitalmarkedet får venturefonde og banker til at være mere tilbageholdende med lån og investeringer. Der er alvorlig risiko for, at de selskaber, som kan være morgendagens vækstvirksomheder, aldrig bliver etableret, fordi der mangler risikovillig kapital. Radikale Venstre foreslår fem initiativer: 1) En forøgelse af innovationsmiljøernes årlige bevilling. 2) Give innovationsmiljøerne mulighed for at investere et større beløb pr. investering. EU har i lyset af finanskrisen hævet loftet for, hvor meget staten kan investere i de enkelte projekter. Danmark bør udnytte de nye regler, da der særligt i den tidlige opstartsfase er behov for ekstra midler. 3) Give ekstra støtte til ”proof of concept”, der hjælper forskningsmiljøerne med at videreudvikle og dokumenterer deres opfindelser, så de kan omsættes til innovative og kommercielle produkter. 4)

9

Sikre større kaution fra Vækstfonden, så bankerne får incitamenter til at bevilge flere lån til iværksættere. 5) Finansiere nye venturefonde, så der skabes vækstkapital til forskningsbaseret iværksætteri.

10

Kapitel 2. Reformer der kan bringe økonomi og velfærd på ret køl. Det er ikke kun den aktuelle krise, der har sendt dansk økonomi til tælling. Mange års reformforsømmelser begynder nu at vise sig i form af store og langvarige underskud på de offentlige budgetter. Derudover mangler der personale i sygehusene, i børnehaverne og i andre institutioner, der leverer en service de fleste, men særligt de sårbare grupper, er afhængige af. Reformkrisen udvikler sig til en velfærdskrise, når der mangler penge og personale i den offentlige sektor. Vi kan ikke tilbyde vores børn en ordentlig skolegang, når der mangler lærere. Vi kan ikke gøre os håb om at hjælpe selvmordstruede unge, hvis der ikke er psykologer til rådighed. Omvendt vil reformer af arbejdsmarkedet kunne skaffe ressourcer, som udvikler og styrker velfærden.

2.1. De hårde kendsgerninger Figur 1 viser underskuddene i den offentlige økonomi de næste mange år. Figuren viser, at det øjeblikkelige underskud vil fortsætte med at vokse frem til 2015. Det skyldes både den økonomiske krise og de manglende reformer. Gældsætningen er i fuld gang. Og det er fremtidens generationer, der kommer til at hænge på den, hvis ikke der gøres noget nu.

Figur 1. Udviklingen i de offentlige underskud - med og uden reformer

-4

-3

-2

-1

0

1

2

3

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Pct. af BNP

Kilde: Regeringens økonomiske 2015-plan, ØR august 2009 og egne beregninger

Udvikling, hvis der ikke gennemføres reformer

Udvikling med Radikale Venstres forslag til reformer

I figuren er udviklingen korrigeret for særlige midlertidige forhold som konjunkturer og engangsindtægter, som f.eks. indtægter fra Nordsøolien.

11

Regeringen har selv opgjort reformkravet til forbedringer på ca. 10 mia. kr. om året1. Det betyder kort sagt, at vi får problemer med at finansiere velfærdssamfundet, hvis ikke der skabes sammenhæng mellem indtægter. Enten skal skatterne hæves. Eller også skal der gennemføres besparelser, som ingen endnu har været villige til at anvise. Et beløb på 10 mia. kr. svarer til at lukke hver anden daginstitution, at nedlægge politiet eller at fjerne den statslige finansiering af de fire største universiteter i Danmark. . Radikale Venstre ønsker ikke at gennemføre sådanne besparelser. Derfor vælger vi reformvejen.

2.2. Der er heldigvis løsninger – Radikale Venstres reformforslag Radikale Venstre foreslår, at der gennemføres reformer, der skaffer staten ekstra indtægter og skaffer den arbejdskraft, som vil mangle i fremtiden. Som figur 2 viser, kan Radikale Venstres reformforslag løse problemerne med de varige underskud. Figur 2 viser virkningen af de konkrete reformforslag, som Radikale Venstre har fremlagt, bl.a. med inspiration fra Arbejdsmarkedskommissionen.

Figur 2. Virkninger af Radikal Venstres reformforslag

5

3,53

2

10,5

0

5

10

Efterløns- ogfolkepensionsalder

forhøjelser fremrykkes fra2019 til 2011

En håndholdtbeskæftigelsesindsats

Kortere dagpengeperiodemm

Radikale Venstres "SkatDer Virker"

Reform af fleksjobordningog førtidspension

Radikale Venstresrekrutteringsreform af

udenlandsk arbejdskraft

Årlig forbedring, mia.kr.

Kilde: Arbejdsmarkedskommissionen, egne beregninger

10.mia.kr

Reformkrav

Figuren viser, at ingen af de fremlagte reformforslag alene kan opfylde kravet om forbedringer på 10 mia. kr. årligt. Men hvis alle Radikale Venstres forslag gennemføres, så vil de offentlige budgetter blive styrket med 15 mia. kr. årligt. Det er 5 mia. kr. mere end det, der skal til for at skabe balance mellem offentlige indtægter og udgifter. Radikale Venstres reformforslag vil øge arbejdsudbuddet med omkring 40.000 personer.

1 Holdbarhedsproblemet, som opgjort i regeringens Konvergensprogram 2008, korrigeret for den positive effekt af Forårspakke 2.0.

12

En fuld afskaffelse af efterlønsordningen vil give alene 18 mia. kr. ekstra om året i forbedringer af økonomien. Radikale Venstre ønsker ikke at afskaffe ordningen, da personer, som er nedslidte på arbejdsmarkedet kan have brug for den. Men den nuværende ordning er dyr, fordi mange uden egentlige helbredsmæssige behov anvender den. Radikale Venstre ønsker derfor at ændre ordningen og supplere den med andre reforminitiativer, så der fortsat vil være mulighed for en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

2.4. Fremrykning af forhøjelsen af efterløns- og folkepensionsalderen Radikale Venstre er med i Velfærdsaftalen fra 2006 og står naturligvis ved denne aftale, der forlænger alderen for efterløn og folkepension med ½ år om året fra 2019. Men Radikale Venstre opfordrer de øvrige partier bag aftalen til allerede nu at påbegynde den gradvise forlængelse af tilbagetrækningsalderen med ½ år om året. Beskæftigelsen øges midlertidigt med op til 80.000 personer over de næste ti år. Effekten på de offentlige finanser vurderes til en varig forbedring med ca. 5 mia. kr. årligt.

2.4. Dagpengereform En dagpengereform bør sikre, at flere kommer i arbejde, at det er attraktivt at forsikre sig mod ledighed og at der fortsat er fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Radikale Venstre anbefaler Arbejdsmarkedskommissionens forslag om at nedsætte perioden, hvor man kan modtage dagpenge fra 4 år til 2 år. Perioden skal kunne forlænges med ekstra ½ år afhængigt af konjunkturerne. Men vi ønsker at spænde et sikkerhedsnet ud under den ledige, hvis det mod forventning ikke er lykkedes at komme i arbejde efter 2 år og dermed overgår til kontanthjælp. Derfor foreslår vi, at satsen for gifte kontanthjælpsmodtagere i 2 år efter de har mistet dagpengeretten mindst skal svare til satsen for enlige ikke-forsørger – uafhængigt af ægtefællens indtægt. Dvs. at vi garanterer dem en indkomst på lidt mere end 9.500 kr. om måneden. Med det nye dagpengesystem ønsker Radikale Venstre at stå som garant for, at alle ledige borgere får et rimeligt forsørgelsesgrundlag. Derfor vil vi lempe ægtefælleafhængigheden for de kontanthjælpsmodtagere, der er tættest på arbejdsmarkedet. Ligesom vi vil afskaffe starthjælpen og loftet over kontanthjælpen, som er urimeligt lave ydelser. Vores forslag til en skattereform, der forhøjer beskæftigelsesfradraget sikrer, at det altid kan betale sig at arbejde frem for at gå ledig. En kortere dagpengeperiode (samt stramninger på optjeningskravet) vil på lang sigt sikre, at flere kommer i arbejde. Forslaget om en forbedret sikkerhed i kontanthjælpssystemet tæller dog den anden retning. Den samlede effekt afhænger af konjunkturerne, men forventes at reducere den strukturelle ledighed med ca. 10.000 personer. Det betyder, at reformen vil styrke de offentlige finanser varigt med 3 mia. kr.

2.5. En håndholdt beskæftigelsesindsats Det nye dagpengesystem skal understøttes af initiativer, der kan få de ledige i arbejde. Derfor foreslår Radikale Venstre en håndholdt beskæftigelsesindsats, der én gang for alle skal gøre op med lange, opslidende ledighedsperioder. Vi foreslår, at de ledige tilbydes en håndholdt beskæftigelsesindsats, hvor jobkonsulenten i samarbejde med den ledige får frihed til at tilrettelægge indsatsen. Kravet er bare, at indsatsen skal

13

sættes i gang hurtigst muligt, og at den ledige skal have relevante aktiveringstilbud langt tidligere end i dag. Forslaget baserer sig på resultaterne af det forsøg, som Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemførte i 2005 og 2006: Projekt ”Hurtigt i gang”. Forsøget viste, at de ledige kommer langt hurtigere i arbejde, hvis de får tilbud om ugentlige vejledningssamtaler og et aktiveringstilbud allerede efter 4 måneders ledighed. De økonomiske vismænd vurderer, at effekten er så god, at indsatsen alene ville kunne få 10.000- 15.000 flere i beskæftigelse om året. Det er gode nyheder både for de ledige og for samfundet som helhed. Derfor foreslår Radikale Venstre, at denne indsats udbredes til at gælde alle grupper af ledige.

2.6. Effekten af ”Skat der virker” Radikale Venstre har med ”Skat Der Virker” fremlagt et udspil til ændringer i skatten, som øger arbejdsudbuddet med op til 10.000 personer. Det øgede arbejdsudbud opnås bl.a. ved at forhøje grænsen for, hvornår man betaler topskat med 50.000 kr. Hermed vil næsten hver femte lærer og hver tiende sygeplejerske slippe for at betale topskat. I alt 355.000 personer vil få incitament til at arbejde lidt mere eller forblive på arbejdsmarkedet. Radikale Venstre foreslår endvidere, at beskæftigelsesfradraget øges. Dermed får alle, også personer med lave indkomster, noget ud af at være i arbejde. Vi foreslår beskæftigelsesfradraget øges fra de nuværende 4,25 pct. til 6,25 pct. og at loftet forhøjes med ca. 7.000 kr. til ca. 23.900 kr. Herudover vil Radikale Venstre forbedre vilkårene for personer, som er på kanten af arbejdsmarkedet, med målrettede bonusinitiativer, der kan bringe dem i beskæftigelse. Læs det komplette radikale skatteudspil på: www.radikale.dk.

2.7. Reform af fleksjob og førtidspension Radikale Venstre ønsker, at der bliver gennemført en reform af førtidspension og fleksjobordningen. Da reglerne blev vedtaget i 2001 aftalte forligspartierne nemlig at mødes igen, hvis reformen ikke levede op til forudsætningerne. Og det har den langt fra gjort. Faktisk er antallet af personer, der enten er i fleksjob eller modtager førtidspension steget med ca. 20 pct. siden 2000. Formålet med reformen var ellers at fastholde udsatte borgere på arbejdsmarkedet

2.7.1. Målret fleksjobordningen til de svageste Fleksjob er et tilbud om løntilskud til mennesker, der har mistet en del af deres arbejdsevne. Ordningen blev indført for at fastholde flere på arbejdsmarkedet, og kommunen betaler derfor halvdelen eller 2/3 af fleksjobberens løn. Desværre er ordningen blevet så populær, at den trækker mennesker ud af det ordinære arbejdsmarked, mens de svageste borgere omvendt ikke kommer i fleksjob. Derfor foreslår Radikale Venstre, at tilskuddet til fleksjobordningen omlægges efter den model, som Arbejdsmarkedskommissionen har foreslået. Idéen er, at ydelsen trappes ned efterhånden som lønnen stiger. Modellen sikrer, at det altid kan betale sig at øge sin arbejdstid og at de mest udsatte

14

fleksjobbere får det største løntilskud. Modellen vil medføre besparelser på de offentlige finanser på ca. 200 mio. kr. årligt og få 1.500 flere i arbejde.

2.7.2. Førtidspension: en chance til Førtidspensionen er en endestation. Ud af de 240.000 danskere, der modtager førtidspension, vendte kun 12 personer tilbage til arbejdsmarkedet i 2008. Derfor er det dybt bekymrende, at hver tiende nye førtidspensionist er under 30 år, og at hver anden nye førtidspensionist får pension på baggrund af en psykisk lidelse, selvom mange psykiske lidelser faktisk kan behandles. Radikale Venstre ønsker ikke at borgere dømmes ude af arbejdsmarkedet på livstid, før alle behandlingsmuligheder udtømt. Derfor foreslår vi, at der indføres en ny ydelse - rehabiliteringsydelsen - der ydes i en midlertidig periode. . Personer på rehabiliteringsydelse skal være i behandling med henblik på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Er der ved ydelsens udløb stadig et arbejdsmarkedsperspektiv, forlænges perioden. Ellers tilkendes en permanent førtidspension. I særligt oplagte tilfælde skal der fortsat kunne tilkendes permanent førtidspension med det samme. Det forventes, at forslaget vil få 2.000 flere i ordinær beskæftigelse.

2.8. Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft En del af løsningen på problemet med mangel på kvalificeret personale i virksomhederne er at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft. Øget tilgang af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft kan desuden give et bidrag til at styrke den finanspolitiske holdbarhed og medvirke til at mindske arbejdskraftmangel på særlige job. Vi skønner, at den radikale rekrutteringsreform kan tiltrække 5.000 flere internationale medarbejdere til Danmark. Den radikale rekrutteringsreform rummer bl.a. en ny model for forskerskat, samt en lang række elementer, hvoraf de vigtigste er de to døre til det danske arbejdsmarked – en blå og en grøn: Den blå dør Radikale Venstre vil indføre et Bluecard hvor arbejdstilladelsen følger et konkret job. Adgangen afgrænses af et indtægtskrav, som justeres efter konjunkturerne. Ingen stillingsbeskrivelser. Ingen høringer i Regionale Arbejdsmarkedsråd. Ansøgeren skal bare kunne dokumentere mindst 30 timers ugentlig beskæftigelse på normale vilkår. Vi foreslår, at indtægtsgrænsen aktuelt fastsættes til 250.000, og at grænsen reguleres i dialog med arbejdsmarkedets parter. Opholdstilladelsen udløber 6 måneder efter, at ansættelsesforholdet er ophørt, med mindre arbejdstageren i mellemtiden har fået et nyt job, som kan udløse en ny opholdstilladelse. Den grønne dør Radikale Venstre vil have et Greencard – hvor arbejdstilladelsen følger arbejdstageren. Personer mellem 18 og 59 år kan med en anerkendt bachelorgrad eller tilsvarende kvalifikationer (pointsystem) frit bosætte sig og arbejde i Danmark. Udenlandske studerende

15

I dag har udenlandske studerende mulighed for at søge om tilladelse til at arbejde sideløbende med studierne, men de har ikke automatisk ret til at arbejde. Det betyder, at alt for få udenlandske studerende knytter bånd til det danske arbejdsmarked, mens de opholder sig i Danmark. Det medvirker til, at langt de fleste rejser hjem igen efter endte studier. Vi ønsker, at så mange som muligt af de udenlandske studerende vælger at bruge deres danske uddannelse i Danmark. Derfor skal internationale studerende have arbejdstilladelse, og der er behov flere stipendier til udenlandske studerende. Ægtefælles skal med Udenlandske studerende og udenlandske arbejdere kan søge om lov til at medbringe deres ægtefælle, men det er langt fra alle, der slipper igennem nåleøjet. Der er ingen grund til, at udlændinge, som studerer eller arbejder i Danmark, ikke kan have et velfungerende familieliv, mens de er her. Særligt ikke når også den udenlandske ægtefælle kunne bidrage på det danske arbejdsmarked. Derfor skal ægtefællen kunne komme med, uden dog at få ret til offentlig forsørgelse.

16

Kapitel 3. De konkrete initiativer.

3.1. Vores skole Folkeskolen er vores største og vigtigste kulturinstitution for vores fælles fremtid og det afspejler sig på Radikale Venstres finanslovsforslag for 2010. Samlet set sætter vi 1 mia. kr. årligt til løn, efteruddannelse og drift og 3,5 mia. kr. til investeringer i en bedre og mere moderne folkeskole.

3.1.1. Rammerne skal være i orden Folkeskolerne har tilsammen et vedligeholdelsesefterslæb på 3,7 mia. kr. Det er uacceptabelt og skal bringes i orden så både elever og lærere kan gå i skole uden at komme hjem med hovedpine og ømme skuldre. Men vi skal videre end det, vi skal modernisere folkeskolen, så det bliver en attraktiv arbejdsplads. Derfor sætter Radikale Venstre også penge af til at skabe moderne faglokaler, til at skabe ude og inde arealer, der lægger op til leg, læring og bevægelse og til at få skiftet den udtjente grønne tavle ud med elektroniske whiteboards.

3.1.2. Tillid til lærerne Radikale Venstre tror mere på efteruddannelse end på kontrol og dokumentationskrav. Vores folkeskolepolitik bygger på tillid til, at lærere selv kan tilrettelægge undervisningen i samarbejde med elever og forældre. Vi sætter penge af til at sikre, at alle lærere i løbet af 5 år bliver uddannede i de fag, de underviser i og til at lærerne kan få efteruddannelse i klasserumsledelse og i dansk som andetsprog. Desuden vil vi sikre, at skolelederne kan få en diplomuddannelse i ledelse. Endelig vil Radikale Venstre afskaffe de obligatoriske elevplaner, tests, kvalitetsrapporter og andet bureaukratisk bøvl.

3.1.3. Skolen skal ta’ hånd om alle børn Folkeskolen skal give alle børn et godt fundament at komme videre på. Det betyder, at børnene ikke bare skal blive dygtige til at læse, skrive og regne, men også til alt det, der ikke kan måles og vejes. Radikale Venstre foreslår bl.a., at der indføres et nyt fag i folkeskolen, som vi kalder demokratisk medborgerskab. I det fag skal børnene fx lære at håndtere konflikter og interesseforskelle i skolegården såvel som ude i samfundet, og de skal lære om rettigheder og pligter i demokratiet. Vi har også sikret at der bliver afsat penge til at ansætte skolefeer, der kan tage sig af de udsatte børn og til at børn, der har behov for vidtgående specialundervisning, får tilbuddet efter bare 2 måneder. Læs det komplette skoleudspil på www.radikale.dk. Foruden 3,5 mia. kr. til nye investeringer i skolens rammer afsætter Radikale Venstre følgende penge til skolen: FLERE PENGE TIL VORES SKOLE

Mio. kr. 2010

Skolen skal tage hånd om alle børn 700

Tillid til lærerne 300

I alt til vores skole 1.000

17

3.2. Mere forskning og bedre uddannelser (Globaliseringspulje) Radikale Venstre skal sammen med de øvrige partier bag aftalen om Globaliseringspuljen udmønte godt 2 mia. kr. til forskning, innovation og uddannelse. Radikale Venstre prioriterer følgende:

3.2.1 Uddannelsestaxametre Uddannelsestaxametrene for de videregående uddannelser indenfor humaniora og samfundsvidenskab dækker ikke omkostningerne. Det betyder mere selvstudium og mindre forskningsbaseret undervisning. Det forringer med andre ord uddannelsernes kvalitet. Regeringens taxameterløft på 100 mio. kr. er nærmest symbolsk. Derfor ønsker Radikale Venstre at hæve taxametrene markant for humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser på universiteterne.

3.2.2. Professionshøjskolernes virksomhed Professionshøjskolerne uddanner velfærdssamfundets frontløbere: sygeplejerskerne, socialrådgivere, lærerne og pædagogerne. Dem er der mangel på i Danmark og derfor er der behov for et løft, der både kan gøre uddannelserne mere attraktive, sikre mindre frafald og sørge for høj kvalitet i undervisningen. Desuden skal der forskes i praksisfeltet, jf. afsnit 3.2.4.

3.2.3. Basismidler og fri forskning Radikale Venstre prioriterer den frie forskning, fordi det er mest givtigt at lade forskerne, der sidder med den rette viden og de nye ideer, drive forskningen fremad, frem for at lade politikerne øremærke midler og tænke i kasser. Derfor skal såvel universiteternes basismidler som Det Frie Forskningsråd prioriteres ved fordeling af Globaliseringspuljen. Radikale Venstre mener, at andelen af basismidler skal være på 70 pct. for at universiteterne kan planlægge deres forskningsaktiviteter i et langsigtet perspektiv.

3.2.4. Strategisk Forskning Inden for de strategiske forskningsmidler ønsker Radikale Venstre primært at prioritere 3 områder: Velfærdsuddannelser baseret på viden Der er behov for forskning i praksisfeltet på professionshøjskolerne, så arbejdet bliver evidens- og forskningsbaseret. Det skal bidrage til at undervisningen af fremtidens socialrådgivere, sygeplejerske, pædagoger og lærere hviler på et fundament af viden om, hvad der virker og hvad der ikke virker. Et eksempel kunne være forskning i håndtering af udsatte børn i den offentlige sektor.

Nye behandlingsmetoder ved hjælp af stamcelleforskning Cellebaseret terapi er en af de nye lovende behandlingsformer, som i fremtiden kan bidrage til at behandle livstruende sygdomme og kronisk medicinske tilstande som lammelser. Det kræver en dansk satsning i stamcelleforskning. En indsats som også kan være med til at fremme udviklingen af nye, sikre lægemidler og dermed bevare Danmarks position inden for medicobranchen. Satsningen skal fokusere på de områder, hvor Danmark allerede står stærkt med kvalificerede forskningsmiljøer. Satsningen skal ske under en samlet national ramme med klare prioriteter, koordinering samt finansiering af såvel faciliteter som forskningsprojekter. Forskning i økologisk jordbrug og fødevarer Der er fortsat behov for viden om økologisk produktion, hvis Danmark skal fastholde sin position på det voksende økologiske marked. Forskningsprogrammet FØJO III udløber i 2010 og det bør

18

følges op af et fjerde FØJO-program blandt andet med henblik på at skabe yderligere viden om det økologisk jordbrugs muligheder for at bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling.

3.2.5. Internationalisering – en korps af danske vidensagenter Danske forskere og virksomheder skal være helt i front, når det gælder det internationale videnkapløb. Det kræver information, kontakter og administrativ bistand, hvis vi skal øge den danske deltagelse i internationale forskningsprogrammer og projekter. Radikale Venstre vil arbejde for flere vidensagenter placeret rundt om i verdens videnbrændpunkter. Videnagenternes opgaver er at “sparke døren ind” hos de banebrydende forskningsmiljøer, knytte relationer mellem disse og danske forskningsmiljøer, hjælpe danske forskere til finansieringskilder i udlandet samt øge opmærksomheden på de muligheder, som Danmark rummer for internationale forskere. Endelig ønsker Radikale Venstre, at kaospilot-uddannelsen er sikret fremtidige bevillinger, så de studerende, der i dag er optaget på uddannelse, har et perspektiv for at kunne gennemføre deres uddannelse. GLOBALISERINGSPULJEN

Mio. kr. 2010

Globaliseringspuljens ufordelte reserve 2.184

3.3. Ægte Grøn Vækst I foråret indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om Grøn Vækst. Aftalen sikrer dog langt fra en grøn vækst i landbruget, herunder opfyldelse af mål om reduktion af pesticider og kvælstof i vandmiljøet. Derfor kunne Radikale Venstre ikke støtte aftalen.

Der er imidlertid brug for en radikal omlægning af landbrugsdriften, hvis landbruget skal fremtidssikres og samtidig gavne natur, miljø og klima. Derfor fremlægger Radikale Venstre en helhedsplan for, hvordan det økologiske landbrug bliver spydspids for en ægte grøn vækst, der sikrer Danmark en førerposition på det globale marked for økologi, et renere miljø og mere natur.

ÆGTE GRØN VÆKST

Mio. kr. 2010

Danmark som økologisk foregangsland 200

Naturgenopretning og flere nationalparker 200

Flere miljøinitiativer 200

I alt 600

3.3.1. Et økologisk landbrug Radikale Venstres målsætning er, at 20 pct. af Danmarks landbrugsareal dyrkes økologisk i 2020. I dag dyrkes kun 6 pct. af landbrugsarealet økologisk. Omlægningen kræver, at økologien støttes i alle led fra jord til bord. Der afsættes midler til forskning, markedsudvikling og omlægningsstøtte, og afsætningen stimuleres ved, at 75 pct. af alle offentlige indkøb er økologiske i 2015. Initiativerne

19

finansieres primært gennem EU-midler ved at overføre midler fra den traditionelle landbrugsstøtte til landdistriktsudvikling. Herudover afsættes 200 mio. kr. på finansloven 2010.

3.3.2. Mere og bedre natur Danmarks natur er under voldsomt pres fra landbruget. Mangfoldigheden er på retur og ensidigheden er ved at overtage. Kun 10 til 15 pct. kan i dag betegnes som egentlige naturområder. Regeringens aftale om Grøn Vækst sikrer ikke en tilstrækkelig beskyttelse og udvidelse af naturområder.

Radikale Venstres målsætning er, at 30 pct. af Danmarks areal i 2020 udgøres af ekstensiv natur, herunder enge, heder, moser og ekstensive skove mm. Det kan ske ved, at landbrugsproduktionen begrænses til de områder af Danmark, hvor det reelt kan betale sig at drive landbrug, og hvor jorden kan bære det. Herved sikres ikke kun smuk natur, stor mangfoldighed af dyr og planter, men også drikkevandsressourcer.

Vi afsætter 200 mio. kr. til opkøb af urentable og følsomme jorder til naturgenopretning, udtagning af områder, der friholdes for sprøjtning, gødskning og dræning samt udlægning af dyrkningsfrie randzoner langs alle vandløb og søer, som beskytter mod indtrængende nærings- og giftstoffer fra dyrkningsjorden. Desuden ønsker vi at fortsætte udviklingen af danske nationalparker, herunder at der snarest udpeges fem nye nationalparker.

3.3.3. Et rent miljø Et rent miljø er forudsætningen for vores sundhed og velfærd. Selvom Danmark har ry for at være en miljøduks, så er vi et af de lande, der forurener mest per indbygger. Radikale Venstre ønsker, at alle trygt skal kunne drikke vandet fra hanerne, indånde luften og færdes i naturen uden frygt for skadelige stoffer. Det kræver bedre kontrol med kemikalier, beskyttelse af drikkevand og en øget indsats mod jordforurening.

Desuden ønsker vi at undersøge mulighederne for at udvikle vugge-til-vugge-princippet, hvor alle varer designes, så de kan genbruges. Herved opnås bedre ressourceudnyttelse og mindre affald og forurening. Vi afsætter 200 mio. kr. til flere miljøinitiativer.

3.4. Trafik En effektiv og behagelig kollektiv trafik er forudsætningen for ren luft i byerne og et klima i balance. Radikale Venstre indgik i februar 2009 en trafikaftale med regeringen, Socialdemokraterne, SF, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der sikrer øgede midler til bl.a. kollektiv trafik. Der er dog behov for at afsætte yderligere midler, hvis den kollektive trafik skal gøres til et reelt alternativ til bilen. Radikale Venstre afsætter 100 mio. kr. til initiativer og forsøg, der styrker den kollektive trafik i hele landet, herunder den regionale bustrafik.

STYRKELSE AF KOLLEKTIV TRAFIK

Mio. kr. 2010

Styrkelse af regional busdrift mv. 100

20

3.5. Sundhed – vi kan få langt mere for pengene Sundhedsvæsenet står overfor store udfordringer i de kommende år. Dels fordi vi heldigvis har fået en lang række nye behandlingsformer, dels fordi der er en historisk mangel på personale. Mange praktiserende læger går på pension, og erstattes ikke af nye yngre læger. Mange patienter får for sent den rigtige diagnose. De medicinske patienter, de kritisk syge og de psykiatriske patienter lades alt for ofte i stikken i sundhedsvæsenet. Radikale Venstre ønsker at anvende flere penge på sundhed end regeringen. Men Radikale Venstre vil prioritere diagnosticeringen og de mest syge patienter først og vi vil styrke forebyggelsen af sygdomme. Regeringens iver efter at udstede garantier skygger for løsningen af grundlæggende problemer i sundhedsvæsenet, der endnu ligger uløste hen.

3.5.1. Prioritere at de mest syge kommer hurtigt til Radikale Venstre mener, at det danske sundhedsvæsen trænger til meget mere end nye mursten og konkurrence fra private hospitaler. Der skal investeres i et sygehusvæsen, der med både ny teknologi og menneskelig omsorg formår at tage sig af dem, der i dag lades i stikken. Og vi skal frem for alt sikre, at alle så hurtigt, som det er muligt, får en diagnose og en plan for behandling. Radikale Venstre vil lancere konkrete forslag til, hvordan pengene og de knappe personale ressourcer kan prioriteres, så vi får et langt bedre sundhedsvæsen, der hjælper de virkeligt syge.

3.5.2. Tandlidelser er også alvorlige sygdomme Der er alene historiske årsager til, at patienter med alvorlige tandlidelser selv skal betale for behandling. Det ønsker Radikale Venstre som en begyndelse at prioritere, så patienter med alvorlige tandlidelser økonomisk sidestilles med patienter med andre alvorlige sygdomme.

3.5.3. Forebyggelse så vi kan leve længere Radikale Venstre vil ikke acceptere, at godt halvdelen af sundhedsbudgettet går til at behandle sygdomme, som kan forebygges. Derfor har vi fremlagt et forebyggelsesudspil, som vil revolutionerer den danske forebyggelsesindsats gennem et opgør med tabuer og vanetænkning samt en lang række fremadrettede initiativer, der særligt fokuserer på fremtidens patienter – børnene. Radikale vil for det første sætte fokus på motion og ernæring i skolerne gennem sunde madordninger, mindst en times daglig motion for børn via et samarbejde mellem skoler og fritidsordningerne, obligatorisk cykelprøve for 3.klasses elever, fripladser i idrætsforeninger for socialt udsatte børn samt vandposter på alle skoler. Derudover ønsker vi at indføre fem obligatoriske sundhedstjek gennem barndommen, der følges op af særlig indsats ved mistanke om dårlig trivsel og for lavt/højt BMI-tal. Læs forebyggelsesudspillet på: www.radikale.dk FLERE PENGE TIL SUNDHED

Mio. kr. 2010

Prioritere de mest syge patienter først 1.200

Reducere egenbetalingen for alvorlige tandlidelser 200

Forebyggelse så vi kan leve længere 300

21

3.6. Den sociale 2015-plan og bedre vilkår for de dårligst stillede Radikale Venstre satser i 2010 ca. 1,5 mia. kr. på de mest udsatte borgere. Og vi går til årets satspuljeforhandlinger med et mål om at forbedre vilkårene for tre forskellige udsatte grupper: etniske minoriteter, borgere med psykiske lidelser og flygtninge, der har været udsat for tortur. Herudover afsætter vi penge til at realisere vores sociale 2015-plan, der bl.a. sikrer, at kommunerne kan skabe bedre rammer for udsatte børn og unge, og en indsats for de kriminelle og mod kriminalitet. Bedre integration og mindre isolation Radikale Venstre vil bruge årets satspuljeforhandlinger til bedre integration. Det betyder, at vi vil knokle for at:

• Der afsættes penge til den frivillige integrationsindsats, hvor danskere og indvandrere mødes i lektiecaféer og til kulturelle aktiviteter, så projekterne ikke må lukke næste år.

• Alle får ret til hjælp i jobcenteret, også selvom de ikke modtager overførselsindkomster, og at der iværksættes en opsøgende indsats, der skal informere borgerne om mulighederne.

• Udsatte borgere får tilknyttet en social lods. Den sociale lods skal bl.a. være med til at sikre, at borgerne forstår de breve, de modtager fra kommunen, selvom dansk ikke er deres modersmål.

• Der afsættes en pulje til foreninger, der varetager indsatsen for isolerede etniske kvinder, der ellers ikke har nogen kontakt til det danske samfund og som kommunerne derfor ofte overser.

• Boligområderne skal kunne fungere, selvom der bor mennesker med forskellige kulturelle baggrunde. Derfor etableres der en pulje til at videreføre hotspot indsatsen, som har haft stor succes i Valby.

• Der oprettes en gratis SU-berettiget tolkeuddannelse, så indvandrere, der taler dårligt dansk, kan kommunikere med kommunen og med sundhedsvæsenet uden misforståelser.

• Der afsættes penge til at afskaffe tolkegebyret i Sundhedsvæsenet, der bliver indført fra 2011. Pengene skal forhindre en eksplosion i antallet af fejl på grund af sprogvanskeligheder (I 2006 skete der 29 fejl i sundhedsvæsenet på den baggrund).

Bedre forhold for borgere med psykiske lidelser Mennesker med psykiske lidelser kommer stadig bag i køen hos lægen og skal stadig selv betale store dele af deres behandling. Radikale Venstre ønsker at gøre op med denne forskelsbehandling, og foreslår derfor at:

• Alle der er ramt af angst eller depression kan henvises til psykolog – uanset om de har fejret 37 års fødselsdag eller ej.

• Der afsættes penge til at nedsætte brugerbetalingen på psykologbehandling. • Der etableres opsøgende teams rettet mod ikke-psykotiske patienter, fx patienter der lider af

angst, spiseforstyrrelser eller depression. De opsøgende teams skal sikre, at patienterne får den nødvendige behandling og kan være med til at forebygge indlæggelser.

• En indsats rettet mod landets folkeskoler skal sikre, at tabuer om psykiske lidelser, bliver erstattet med viden og redskaber til at håndtere egne og andres lidelser.

22

Torturofre skal i behandling Ofre for tortur står ofte på venteliste til behandling i mere end 1½ år. I den tid forværres lidelserne, og vigtige år går tabt. Ikke bare for torturofret selv, men også for hans eller hendes eventuelle børn. Som Sundhedsminister lovede Lars Løkke Rasmussen, at de skulle have en behandlingsgaranti. Den er ikke kommet. Derfor vil Radikale Venstre nu sætte penge af i satspuljen, så torturofre kan få den behandling, de har behov for. Implementering af den sociale 2015-plan Radikale Venstre har med den sociale 2015-plan sat nye ambitiøse mål for sårbare og udsatte mennesker i Danmark. Det er kommunerne, der skal sætte mange af initiativerne i gang, og dermed spænde et net ud under de sårbare og udsatte borgere. Derfor sætter vi penge af til forsøg med nye sociale initiativer i kommunerne. Forslagene skal bl.a. sikre, at daginstitutionerne bliver endnu bedre til at tage hånd om børn, der svigtes af deres forældre, fx ved bedre normering i udvalgte daginstitutioner. Derudover ønsker vi også at prioritere indsatser for udsatte unge, fx ved at støtte et samarbejde mellem skolerne og sportsklubber, så de stille ensomme unge bliver samlet op. Vi har desuden en række forslag, der skal sikre, at udviklingshæmmede bliver langt mere selvhjulpne. Forslagene kan ses på: www.radikale.dk Tilsammen sætter vi ca. 1,5 mia. kr. af til at gennemføre forslagene, heraf finansieres 936 mio. kr. over satspuljen. IMPLMENTERING AF SOCIAL 2015-PLAN OG INITIATIVER FOR UDSATTE

Mio. kr. 2010

Satspulje 936

Øvrige initiativer for sårbare borgere 500

3.7. Afskaffelse af fattigdomsydelser og andre uretfærdigheder Både starthjælp, kontanthjælpsloft og 450-timersreglen betyder, at mennesker i Danmark bliver fattige. Så fattige, at deres levevilkår ikke kan sammenlignes med resten af befolkningens. Det skaffer kun ganske få i arbejde at svinge denne økonomiske pisk, som fattigdomsydelserne er et udtryk for. Det skaffer derimod fattige. Det er uværdigt, og der er mange børn, der lider under denne økonomiske fattigdom. Afskaffelse af starthjælpen Personer, der inden for de seneste 8 år, har opholdt sig uden for Danmark i mere end et år, har ikke ret til kontanthjælp, hvis de bliver ledige eller bliver for syge til at arbejde. De modtager i stedet starthjælp, der er en ydelse på ca. 5.000 kr. om måneden eller ca. halvdelen af kontanthjælpen. Det mener Radikale Venstre er helt urimeligt. Afskaffelse af kontanthjælpsloftet

23

Når en kontanthjælpsmodtager har været på kontanthjælp i mere end seks måneder, nedsættes hjælpen for at motivere den ledige til at komme i arbejde. Adskillige undersøgelser har påvist, at de lave ydelser ikke motiverer – men kun skaber fattigdom. Afskaffelse af 450-timersreglen 450-timersreglen betyder, at ægtepar på kontanthjælp, der ikke begge arbejder 450 timer i løbet af to år, skal have frataget den enes kontanthjælp. Med mindre de tilhører den svageste gruppe af kontanthjælpsmodtagere - matchgruppe fem. Radikale Venstre er imod reglen. Afskaffelse af varighedsbegrænsningen for sygedagpenge Radikale Venstre ønsker at afskaffe varighedsbegrænsningen for sygedagpenge. I dag mistes retten til sygedagpenge, når man har været sygemeldt i 52 uger. Med mindre man falder ind under reglerne for forlængelser. Det betyder, at mange mennesker med længerevarende sygdomsforløb henvises til et liv alene på kontanthjælp. Radikale Venstre vil desuden genindføre selvvalgt enlige mødres ret til særligt børnetilskud. AFSKAF FATTIGDOMSYDELSERNE OG ANDRE URETFÆRDIGHEDER

Mio. kr. 2010

Afskaf 450-timersreglen 95

Afskaf kontanthjælpsloftet 75

Afskaf starthjælpen 355

Afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge 320

I alt 845

3.8. Styrkelse af Danmarks internationale engagement Regeringen anvender alt for få midler til ulandsbistand til verdens fattigste. Regeringen har i flere år skåret i bistanden og ligger med 0,83 pct. af BNI langt under, hvad der tidligere har været brugt. Radikale Venstre vil hæve bistanden, så den igen udgør 1 pct. af BNI. Fx afviser vi nedsæringer som regeringens forslag om at skære 25 mio. kr. i det generelle bidrag til FN’s børnefond UNICEF. Den økonomiske krise har ramt udviklingslandende hårdt, og disse lande har ekstra svært ved at komme igennem krisen. Radikale Venstre begynder med at hæve bistanden med ½ mia. kr. i 2010. MERE UDVIKLINGSBISTAND TIL VERDENS FATTIGSTE LANDE

Mio. kr. 2010

Øget udviklingsbistand 500 Desuden udhuler regeringen Danmarks fattigdomsbekæmpende indsats i verden. Det sker, fordi regeringen bruger udviklingsbistanden til andre ting end fattigdomsbekæmpelse. Det drejer sig bl.a. om modtagelse af flygtninge, gældseftergivelse til udviklingslandene og indsats imod terror. Ikke-fattigdomsbekæmpende tiltag finansieret via udviklingsbistanden udgør omkring 2 mia. kr. Det vil Radikale Venstre gøre op med. Ikke fattigdomsbekæmpende projekter skal ikke længere finansieres via udviklingsbistanden. Sammen med hævelsen af dansk udviklingsbistand fra 0,83 til 1 pct. BNI, giver det flere penge til verdens fattigste.

24

Den globale ramme Med Forsvarsforliget fra juni 2009 fik Radikale Venstre gennemført sit forslag om en global ramme til at styrke og udbygge statens samlede evne til stabilisering, genopbygning og kapacitetsopbygning i konfliktområder. Det vil sige en samtænkning af den danske indsats på det militære og det diplomatiske område samt udviklingsbistanden. Radikale Venstre ønsker at udvide den globale ramme med flere midler og flere aktiviteter, så rammen kan bidrage til at løse en række globale udfordringer. Det drejer sig bl.a. om klima og miljø, fred og stabilitet og fremme af demokrati og retssamfund. Målet er, at der årligt skal være 0,5 pct. af BNI til rådighed inden for rammen. Radikale Venstre vil indfase den Globale Ramme med 400 mio. kroner årligt. Radikale Venstre ønsker fx at nedsætte en terrorkommission, der skal frembringe viden om terrortrusler og veje til at bekæmpe terror. Desuden ønsker vi at oprette en demokratifond for lande, der er i færd med en demokratiseringsproces. Fonden skal blandt andet støtte politiske, sociale og faglige bevægelser, der arbejder for demokrati og deres internationale engagement. Endelig ønsker Radikale Venstre at styrke Danmarks diplomatiske indsats i løsningen af globale udfordringer ved at afsætte flere midler til Udenrigsministeriet. Der afsættes i alt 100 mio. kr. til aktiviteter i den globale ramme.

UDVIDELSE AF DEN GLOBAL RAMME TIL AT LØSE GLOBALE UDFORDRINGER

Mio. kr. 2010

Global ramme til klima initiativer 300

Global ramme i øvrigt 100

I alt 400

Radikale Venstre ønsker desuden at afsætte 300 mio. kr. af den Globale Ramme til klima-initiativer i 2010. Det er vigtigt, at verden handler nu, inden klimaproblemerne bliver så enorme, at vi ikke længere kan afhjælpe dem. Derfor mener Radikale Venstre, at Danmark skal indgå klima-partnerskaber med ét eller flere udviklingslande. Her skal Danmark i dialog med udviklingslandet investere i projekter som bl.a. solceller, vindmøller og andre alternative energikilder. Der er ingen grund til, at udviklingslandene skal begå de samme fejltagelser som vi, før de begynder at anvende bæredygtige energikilder. Det skal vi hjælpe med – til glæde for verdens klima og dermed os alle sammen.

3.9. Uafhængige kommissioner mm. Radikale Venstre vil styrke den uafhængige viden og de gode råd med flere ekstra bevillinger. VIDENSCENTER FOR LIGESTILLING

Mio. kr. 2010

Videnscenter for ligestilling 2

Undersøgelseskommission af Irak-krigen 4

25

Forbrugerrådgivningen 4

Flere penge til uafhængige rådgivere i økonomi og teknologi 4

3.9.1. Videnscenter for ligestilling Regeringen lever ikke op til EU’s direktiv for ligebehandling, idet regering ikke vil nedsætte et uafhængigt organ for ligebehandling. Radikale Venstre tror ikke på, at ligestilling kommer af sig selv og mener i øvrigt, at Danmark skal leve op til den lovgivning, vi selv har været med til at vedtage i EU. Derfor vil vi etablere et videnscenter, der skal fremme ligestilling og indsamle viden.

3.9.2. Undersøgelseskommission af Irak-krigen Regeringen valgte i 2003 at gå i krig i Irak uden at have et bredt flertal i Folketinget bag sig. Og uden et enigt Sikkerhedsråd i FN. Det var en stor beslutning med store konsekvenser. Vi ved nu, at der i Irak ikke fandtes de masseødelæggelsesvåben, som var begrundelsen for krigen. Vi gik altså i krig på en løgn. Det har ført til undersøgelser og høringer i flere af de lande, vi var i koalition med. Men ikke i Danmark. Radikale Venstre ønsker at nedsætte en uafhængig undersøgelseskommission, der kan klarlægge processen bag beslutningen om krigsdeltagelsen. Vi vil vide, hvad der gik galt. Så vi kan lære af fejlen.

3.9.3. Styrkelse af forbrugerrådgivningen Radikale Venstre vil styrke forbrugerrådgivningen bl.a. gennem følgende konkrete initiativer: Standardisering: Industrien skal ikke have lov til at sætte dagsordenen helt alene, når det gælder de produkter, vi køber. Vi vil sikre dansk forbrugerindflydelse på reglerne i EU’s indre marked. Forbrugerrådet skal have tilført flere ressourcer til arbejdet med standardisering, dvs. til arbejdet med at lave retningslinier for produkters sikkerhed, funktion og miljøpåvirkning. NGO-Kemiwatch: Det er virksomhedernes ansvar at dokumentere, at deres produkter ikke indeholder skadelige kemiske stoffer, men der mangler nogen til at kigge industrien i kortene. Derfor er der behov for at supplere det Europæiske kemikalieagentur med et NGO-drevet Kemiwatch. Prisdatabaser: På en række områder har Forbrugerrådet prisdatabaser – forsikringsguiden, pengepriser, elpristavlen, telepriser mv. Men der er brug for metodeudvikling, en fælles systematik og udbredelse af redskabet til flere områder.

3.9.4. Flere midler til uafhængige rådgivere Det er blevet sværere for mange borgere at følge debatterne om økonomi, velfærd, miljø osv. Det er ofte vanskeligt at få styr på fakta i de hede politiske debatter. Regeringen har centraliseret alt økonomisk analysearbejde i Finansministeriet. Vi mener, der er brug for et modspil. Derfor ønsker Radikale Venstre at styrke de uafhængige instanser, som Vismændene og Teknologirådet, der giver uafhængige anbefalinger om emner inden for økonomi, velfærd og viden.

26

3.10. Udlændingeservice Udlændingeservice er mange udlændinges første møde med Danmark. Og det er Udlændingeservice som sikrer at de rettigheder, danske statsborgere har - både i følge de danske love og ifølge EU-reglerne - respekteres. Derfor er det vigtigt, at Udlændingeservice både sagsbehandler og vejleder effektivt, korrekt og venligt. Udlændingeservice er imidlertid med jævne mellemrum genstand for stor kritik for sin sagsbehandling og Udlændingeservice lever ikke op til egne servicemål, når det gælder sagsbehandlingstid. Radikale Venstre vil sikre penge nok til forbedringer i styrelsen. UDLÆNDINGESERVICE

Mio. kr. 2010

Bedre rådgivning og sagsbehandling 20

3.11. Nej til besparelser på danskundervisningen for udlændinge Regeringen foreslår, at der spares på danskundervisningen til voksne udlændinge. Det er Radikale Venstre imod. NEJ TIL BESPARELSER

Mio. kr. 2010

Afvise regeringens forslag om besparelser på danskundervisningen for voksne udlændinge

17

3.12. Mere gang i kulturlivet Regeringen skærer i kulturlivets pulsåre med udhuling af økonomien på teaterområdet og de rytmiske spillesteder. Radikale Venstre er imod nedskæringerne og vil i stedet styrke oplevelsesøkonomien med nye vækstinitiativer. Vi vil afsætte penge til nye kulturinitiativer i hele landet og foreslår, at der oprettes en national scene for den rytmiske musik. Der er desuden brug for at understøtte det nyskabende og eksperimenterende kunstliv med politisk armslængde. Der sker gennem styrkelse af de frie midler til fordeling fra Kunstrådet og Kunstfonden. GANG I KULTURLIVET

Mio. kr. 2010

Kultur i hele landet 100

Frie midler 50 3.13. Folkeoplysning Radikale Venstre ønsker at styrke folkeoplysningen i Danmark. Vi afsætter 20 mio. kr. til formålet. FOLKEOPLYSNING

27

Mio. kr. 2010

Styrket folkeoplysning 20 3.14. Styrke talenterne I Danmark Uddannelse og viden er Danmarks råstof. Det radikale forslag til en talentstrategi skal både sikre udvikling af danske talenter samt rekruttering af udenlandske. Den globale konkurrence skærpes dag for dag, og derfor kræver det handling at fastholde og forbedre Danmarks position. STYRKE TALENTERNE I DANMARK

Mio. kr. 2010

Initiativer i Radikale Venstres talentstrategi 200 Indtægter

3.15. Afskaffe den centrale styring af folkeskolen Regeringen har oprettet en styrelse, der skal føre tilsyn med skolerne på baggrund af de kvalitetsrapporter, som alle skoler er blevet pålagt at udarbejde og sende til Undervisningsministeren. Rapporterne skal danne baggrund for, at ministeriet kan blande sig i skolernes arbejde. Radikale Venstre mener, at den danske folkeskole bliver bedre, hvis ansvaret overlades til skoler, kommuner og forældre. Derfor afskaffer vi styrelsen. Herudover vil Radikale Venstre afskaffe de centrale tests i folkeskolen. EN BEDRE SKOLE

Mio. kr. 2010

Nedlægge Styrelsen for Grundskolen 44

Afskaffe centrale tests i folkeskolen 50

3.16. Fjerne tilskuddet for at passe eget barn Radikale Venstre ønsker ikke at betale forældre for at passe egne børn i hjemmet. Den nuværende ordning med tilskuddet afskaffes. TILSKUDSSANERING

Mio. kr. 2010

Afskaffe tilskuddet for at passe eget barn 50

28

3.17. Reducere støtteordninger i erhvervslivet Fundamentet for et konkurrencedygtigt erhvervsliv i Danmark er uddannelse og viden og ikke selektive støtteordninger, som favoriserer udvalgte brancher. Erhvervsstøtte svækker og forvrider konkurrenceforholdene og kan medvirke til at fastholde dele af den danske arbejdsstyrke i virksomheder og brancher, hvor værdiskabelsen er lav. Derfor ønsker vi, at starte en oprydning i de forskellige støtteordninger til erhvervslivet. TILSKUDSSANERING

Mio. kr. 2010

Reducere støtten til erhvervslivet 600

3.18. Mere og bedre ligning i Skat Regeringen skærer i medarbejderstaben i Told og Skat med ca. 1.500 medarbejdere over 4 år. Det kommer til at koste statskassen indtægter i form af mindre kontrol og ligning. En skattemedarbejder tjener 4-5 gange sin løn ifølge svenske undersøgelser. Radikale Venstre foreslår, at genoprette fagligheden i Skat med 150 mio. kr. til flere medarbejdere. Det skaber en mere effektiv ligning og giver samtidig mulighed for bedre inddrivelse af skattegæld. Det samlede nettoprovenu skønnes til 500 mio. kr. Herudover foreslår Radikale Venstre igen at droppe afrundingerne i skattebetalingerne. EFFEKTIV SKAT

Mio. kr. 2010

Flere ressourcer til Skat - 150

Mere effektiv ligning og inddrivelse af skattegæld 650

Droppe afrundinger i skattebetalinger 75

3.19. Hospitalsapoteker og parallelimporteret medicin Radikale Venstre foreslår, at borgerne i op til 3 måneder efter en hospitalsudskrivning får mulighed for at købe medicin direkte hos hospitalerne gennem hospitalsapotekerne. Hospitalerne kan købe billigere ind, og dermed bliver borgernes udgifter og medicintilskuddet mindre. Samtidig skal parallelimport fra andre EU-lande forbedres således, at medicinudgifterne og udgifter til tilskud falder. BILLIGERE MEDICIN

Mio. kr. 2010

Anvendelse af hospitalsapoteker og parallelimporteret medicin 200

3.20. Effektiviseringer på finansloven Radikale Venstre har en række forslag til besparelser og effektiviseringer:

29

Konsulentbistanden i ministeriet og styrelser Rigsrevisionen har konstateret, at ministeriernes forbrug af konsulenter er for højt. De årlige udgifter til konsulenter udgør ifølge analyser ca. 3,7 mia. kr. Radikale Venstre foreslår en besparelse på 0,5 mia. kr. ved, at ministerier i stedet ansætter medarbejdere til projekterne. Nedlæggelse af overflødige kommissioner og projekter:

• Centret for koldkrigsforskning – ingen politisk øremærkning af forskningsmidler uden om forskningsrådssystemet

• Copenhagen Consensus Center – ingen skattekroner til politiske tænketanke • Burka-udvalget – ikke rimeligt at bruge ressourcer på et ikke-problem • Statistik vedr. 3. generationsindvandrere - Radikale Venstre vil gøre op med

stigmatiseringen og afskaffe den type statistik. • Forældrepålægget - Radikale Venstre vil afskaffe kommunernes pligt til at give forældre,

hvis børn fx har for meget fravær, pålæg om forskellige handlinger. Følges pålægget ikke bliver forældrene trukket i børnefamilieydelsen.

• Rådgivning og service skal erstatte kontrol - på sidste års finanslov blev der afsat 14 mio. kr. til kontrol af borgere, der bruger deres EU-ret til familiesammenføring. Radikale Venstre foreslår at bruge bevillingen på at styrke rådgivningen i udlændingeservice.

EFFEKTIVISERINGER I STATEN

Mio. kr. 2010

Besparelser på konsulenter 500

Nedlæggelse af kommissioner 25

3.21. Anvende reserverne på finansloven Regeringen har i sit finanslovsudspil afsat 1,5 mia. kr. til nye bevillingsforslag. Radikale Venstre ønsker at anvende reserven til de Radikale Venstres forslag og initiativer. Desuden rummer finansloven en lang række andre reserver og skjulte bevillinger, som oftest ser dagens lys, når regeringen ønsker nye initiativer finansieret. Radikale Venstre ønsker et kasseeftersyn i ministerierne, så alle reserver er på bordet fra begyndelsen af udarbejdelsen af finansloven. Vi forventer et sådant eftersyn kan give ekstra 100 mio. kr. Endelig vil radikale Venstre spare på regeringens uforbrugte reserve til den såkaldte kvalitetsreform. RESERVER PÅ FINANSLOVEN

Mio. kr. 2010

Regeringens reserve til nye initiativer 1.500

Regeringens reserve til Kvalitetsreformen 95

Kasseeftersyn i ministerierne 100

30

3.22. Omprioritering af bevillinger på finansloven Radikale Venstre vil omprioritere ekstrabevillingerne til sygehusene, så de anvendes til de mest syge patienter. Radikale Venstre vil endvidere omprioritere de midler, regeringen har sat af til sin såkaldte grønne vækst vision, så de medfinansierer Radikale Venstres forslag om Ægte Grøn Vækst. OMPRIORITERINGER

Mio. kr. 2010

Nye penge til sygehusene 1.237

Regeringens finansiering af Grøn Vækst Vision 550

3.23. Flere fartkontroller, større gebyr på pas, kørekort mm. Radikale Venstre foreslår, at antallet og hyppigheden af fartkontroller på vejene øges, særligt på steder, hvor der sker mange ulykker. Endvidere foreslår vi, at betalingen for udstedelse af pas, kørekort og andet forhøjes. Vi synes, det er en rimelig prioritering, at borgere betaler for udstedelse af kort og for at bryde de lovgivne fartgrænser. FLERE INDTÆGTER

Mio. kr. 2010

Fartkontroller, pas, gebyrer 350

3.24. Reform af taksterne til privathospitalerne Radikale Venstre foreslår, at der gennemføres en reform af de offentlige sygehuses brug af privathospitaler. Det er dokumenteret, at de private hospitaler modtager alt for høje takster for behandlinger, der sker efter behandlingsgarantien. Konkurrencestyrelsen har for længst anbefalet, at markedet afprøves. Det har regeringen afvist af ideologiske årsager. Radikale Venstre foreslår, at regionerne får mulighed for at sende opgaver i udbud og dermed høste en gevinst ved billigere priser. TAKSTREFORM

Mio. kr. 2010

Besparelser på private takster til sygehusene 200

31

32

Radikale Venstres forslag til nye initiativer og omprioriteringer RADIKALE VENSTRES FORSLAGS TIL NYE INITIATIVER

Mio. kr. 2010

Ekstra penge til Vores Skole 1.000

Bedre taxametre, penge til professionshøjskolerne og mere fri forskning

2.184

Danmark som økologisk foregangsland, mere natur og flere miljøinitiativer

600

Styrke den regionale busdrift 100

Prioritering af de mest syge patienter og øget forebyggelse 1.700

Initiativer for de mest udsatte i samfundet og gennemførelse af den radikale 2015-plan for de sårbare

1.436

Afskaffelse af fattigdomsydelserne i Danmark – 450-timers regel, kontanthjælpsloft, starthælp og begrænsningen af sygedagpenge

845

Forøgelse af udviklingsbistanden 500

Global ramme til klimainitiativer og styrkelse af diplomatiet 400

Styrke den uafhængige rådgivning inden for økonomi, ligestilling og forbrug

14

Bedre rådgivning og service i Udlændingestyrelsen 20

Afvise regeringens besparelser på danskundervisningen 18

Mere gang i Kulturlivet 150

Styrke folkeoplysningen 20

Radikale Venstres talentstrategi 200

I alt 9.187 RADIKALE VESNTRES FORSLAG TIL OMPRIORITERINGER OG INDTÆGTER

Mio. kr. 2010

Nedlægge grundstyrelsen for folkeskolen og afskaffe de centrale tests

94

Anvendelse af Globaliseringspuljens midler 2.184

Fjerne tilskuddet for at passe eget barn 50

Reducere støtten til erhvervslivet 600

Bedre ligning og mere effektiv inddrivelse af skat 575

Anvendelse af hospitalsapoteker og parallelimporteret medicin 200

Besparelse på konsulenter i det offentlige 500

Nedlæggelse af overflødige kommissioner mm 25

Anvende regeringens reserve til nye initiativer, reserve til Kvalitetsreformen og andre kasser i ministerierne

1.695

Anvende regeringens ekstra penge til sygehusene 1.237

Anvende regeringens penge til såkaldt Grøn Vækst Vision 550

Anvende pengene i SATS-puljen 936

Flere fartkontroller, øge gebyr for pas kørekort mm 350

Reform af takstbetalingerne til de private hospitaler 200

I alt 9.196

33

/