)ANSK

RINGSTED

JERNSTØBERI

& MASKINFABRIK

AKTIESELSKAB

TLF. 1848

VEJTIDSSKRIFT

1957

ARGANG 34

RIMAS

Vibrationstromle

type VT-14

:

A/ TAGPAPFABRIKKEN

PHØNIXVEJEN

Fabrikation af Vejmaferialer — Macadamarbejder

Asfaltudlægning — Service

Fabrikker i: Herlev, Telf. 942022

Frederikssund, Telf. 303

Odense, Telf. 683

Vejen, Telf. i

Kolding, Telf. 2755

Hobro, Telf. 588

Vejle, Telf. 3106

Brejning, pr. Spjald, Telf. Spjald 127

Vorbasse, Telf. 123

Vildsund, Telf. Sundby Mors 75

Oddesund, Telf. Uglev 76

Hjallerup, Telf. 222

Københavns Vejmaterialefabrik A/S Dansk Vejmalerialelabrlk AIS

Herlev Frederikssund

Fyns Vejmaferialefabrik AIS

Odense

DANALITHKØBENHAVN

Al‘s

AALBO R G AARHUS

Al

Betonvej, Sceb’.

t’3

z Lfl

-I,

I -I

DANSK VEJTIDSSKR1FTUDGIVET AF AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK

REDAKTION: 34. ÅRGANG

Professor, olvilingenier AUG U ST 1957H. H. RAVN,

Øster Voldgade 10,

København K.

Telefon PAlæ 6670INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Referat af Amtsvejinspektorforeninnens årsmøde iEKSPEDITION: -

Åbenra amt den 9—11. maj 19o7 (sluttes) 137

Teknisk Forlag, . . .

Hvide harpiksmasser til trafikmarkeringer 1/6V. Farimagsgade 31,

København V. Fra domstolene 178

Telefon BYen 9288 Kursus 180

NIELS HANSENS SØNNER, VIG

BETONVARE- OG SKÆRVEFABRIKER

VIG 19 VIG 250

RØR OG ANDRE BETONVARER EFTER DS 400

VASKEDE STØBEMATERJALER

VEJMATERIALER TIL ALLE FORMAAL

ÅKI a4My,AKTIESELSKABET FOR KEMISK INDUSTRIYFJ AJERIA[ER AKTIESELSKABET DANSK DAMMANN ASFALT,

Ig

A3

RASMUSSEN & SCHIØTZCivilingeniører & Entreprenører

*

Fabriker er:

Asfaltemulsion ,,DAN BIT”

Pulverasfalt

Asfa I fbeton

Udfører:

Entreprenørarbejder og

Vejarbejder af enhver Art

KØBENHAVN V. HJØRRINGMyntersvj 19 Sct Knudsby

C, 11431 H)erHng 876

A4

Referat af Amfsvejinspektørforeningens årsmøde i

Åbenrå amt den 9. -11. maj 1957(Udarbejdet på grundlag af manuskripter og referat ved civilingeniørA. Kølle Hansen, Tønder).

(Første del af referatet fandtes i juli-nummeret).

V. Meddelelser fravejlaboratoriet

Ved professor H. H. Ravn.

Idet jeg takker for, at foreningenigen har givet mig lov til ved årsmødetat fremkomme med nogle udtalelser,vil jeg gerne gå over til at behandle enrække emner ganske kort og et enkeltemne lidt mere indgående.

Rekrirerede undersøgelser tager afog til for lang tid. Det skyldes aldrigsmoleri; men kan skyldes, at der erindsendt en usædvanlig stor mængdeprøver til undersøgelse. Arbejdet i toaf vore afdelinger er stærkt sæsonpræget, og derfor kniber det med spidsbelastningen. Det er alle tilhørerne vistnok klar over. Derimod er jeg ikkesikker på, at De er opmærksom på vorstørste vanskelighed. Vi har flere gangeværet ude for, at private firmaer harkunnet sikre sig en af vore ingeniører,efter at vedkommende har fået eneller anden speciel uddannelse ved vej-laboratoriet suppleret med studierejsereller kursusdeltagelse i udlandet. 11956har vi 3 gange været i den situation.Der er så ikke andet at gøre end at fåfat i en ny ingeniør og begynde oplæringen af vedkommende og håbe, atvi kan få lov til at beholde ham bareet år eller to efter at han har opnåeterfaring og rutine. Jeg behøver ikkegøre opmærksom på, at det i dag ervanskeligt at få fat i en ingeniør. I eetaf de tre tilfælde i 1956 varede det 5-6måneder.

Det er indlysende, at det ikke altidkan være muligt for vejlaboratoriet atekspedere sagerne så hurtigt som ønskeligt.

Jordstabilisering arbejder vi stadigmeget med. Af vore nyeste erfaringerkan nævnes, at vi nu er klar over, at destyrker (op til 35 at), som vi for et årsiden i overensstemmelse med udenlandske opgivelser anbefalede, var rigelig store. Man skal holde sig i den nederste ende af styrkeintervallet (20 at)eller måske endnu lavere.

Vi har også erfaret, at trykstyrkenfor visse jordarter vokser svagt de første8—14 dage for derefter pludselig atvokse meget stærkt. For disse jordarterer det altså ikke tilstrækkeligt at fremstille provelegemer og finde disses 7-døgns trykstyrke og på grundlag afdenne at bestemme additivtilsætningen.Provelegemerne må lagres dobbelt sålænge, inden de trykprøves; undersøgelserne bliver dermed mere langvarige.

2-sporet fransk vej med midterrabat påbakketop.

157

Jordstabiisering udføres nu ogsåmed bitumen her i landet. Overfor cementstabilisering har denne metodebåde fordele og ulemper.

Friktionsin1inger udfører vi i stortantal. Af nye iagttagelser skal nævnesto. Vi kommer nu af og til ud for, atgammelkendte fabrikater af vejbelægninger er for glatte lige fra udlægningen, til trods for at belægningen fremstilles på nøjagtig samme måde som itidligere år.

Den anden iagttagelse går ud på, atbelægninger, der har ligget upåldageligt i en årrække, nu begynder at fåglatte pletter eller glatte striber pålangs ad vejen.

Begge disse ulemper skyldes måskefærdselens store vækst og de høje hjultryks store relative hyppighed.

Belastningspro’er på vejbelægningerer vi endnu ikke begyndt at udføremed vor nye vogn, da det har trukketi langdrag med indretningen. Vi haren ingeniør, der udelukkende beskæftiger sig med disse ting, som jeg iøvrigtikke skal komme nærmere ind på, daafdelingsingeniør Ludvigsen muligvisvil beskæftige sig dermed i sit foredrag.

En ny afgiftsiov for niotorkøretojerer som bekendt på trapperne. Ifølgedagspressen og enkelte tidsskrifter harDansk Ingeniørforening rettet en henvendelse til det folketingsudvalg, derbeskæftiger sig med lovforslaget. Såvidtman kan forstå, har DIF på rent vej-teknisk grundlag søgt at bevise, at deforeslåede afgiftsskalaer er forkerte.Det har vist sig, at henvendelsen erudarbejdet af lutter automobilteknikere. Foreningens vejgruppe eller andrevejteknikere som f. eks. Amtsvejinspektorforeningen har intet kendt til DIF’shenvendelse. Der er al mulig grund tilat tro, at de vejtekniske overvejelser ihenvendelsen er forkerte, hvorfor det

må beklages, at DIF ikke har taget vej-teknikere med på råd.

Af rejseindtrvk fra en tur til Belgienog Frankrig afsluttet for få timer sidenkan nævnes: I Belgien bruger man næsten aldrig afretning, inden tæpperlægges. Blandeanlæg passes ofte af folkældre end 60 år og udlægning skerogså med håndkraft ved ældre, alt afsociale grunde. Der er mange vejpatruljer fra kl. 7-22. Mellem kl. 7 og 8gerinemkores vejene, glatheden meldestil automobilklubben, og efter kl. 8 kanenhver ringe og få besked om foret. IFrankrig var man mange steder ved atindlægge smalle midterrabatter på toppe i længdeprofilet; derved undg.s farlige overhalinger. Der er tilsyneladendemere færdselspoliti på vejene end iDanmark. En stor Motopaver måtteligge stille hele mandag formiddag(incl. 10 mand), fordi asfalten skulleopvarmes; midt i ugen kunne asfaltenholde sig flydende fra dag til dag. Jord-

arbejder blev ofte afdækket med emulsion efter arbejdets afslutning for atbeskytte mod regn. I Tyskland vejedeman lastbilerne med mobile vægte selvnu i maj måned.

Til slut lidt om J47et Sand-Processen.Denne har været anvendt herhjemme iet par år, medens der i England, Belgien og Frankrig er lagt ,,Wet Sand”på hundredetusinder af m’. Belægningan kan bruges på kørebaner, fortove,cykelstier, rullebaner og til fundamenter for mange andre belægninger.

Processen består i kold omhylningaf vådt sand med en speciel cutbackasfalt, der dog skal have en temperaturpå 60 à 80°, under tilsætning af enaktivator. Den typiske sammensætninger: 100 dele sand + 2 à 4 dele hvdratkalk + 5 dele cutbackasfalt. Sandetmå højest indeholde 1 à 2 % ler oghøjest 6 % filler; det skal indeholde

158

mindst 4 à 5 Ç vand, dog ikke mereend 10 %. Grus kan også anvendes,eller man kan sætte småsten til (hojst35 % ) ; i begge tilfælde omhvlles destorre Sten ikke med hindemiddel.hvorfor asfaltprocenten i disse belægninger bliver ca. 4.

Asfaltindholdet skal være stort noktil at give kohæsion og slidstyrke, menikke så stort, at stabiliteten kommer ifare. Under arbejdets gang udtagesprover af belægningsmassen, der undersoges for kohæsion, permabilitet ogstabilitet.

Når belægningen har ligget hojestet år, kan den overfladebehandles med0,75 à I kg/m2 cutbackasfalt (RC-4);der afdækkes med sand og tromles. Erder stor færdsel, bor der afdækkes mcci1/3, 2/5, 2)10 eller 5/10 mm materiale,og meget stærkt befærdede veje skalhave 30 à 60 kg/m2 belægning ovenpå\Tet Sand-laget.

Den normale tykkelse af \Vet Sandlaget, anvendt som belægning, er 5 cm.Der må aldrig lægges mindre end 2,5cm og ved de små tykkelser skal derklæbes. Anvendes laget som fundament, kan tykkelsen være 10 å 15 cm.Hærdningen er i almindelighed afsluttet i lohet af nogle uger.

Man ser folgende fordele anfort for\Tet Sand-belægninger. 1. Den er stabil. 2. Vedhængningen sten-bindemiddel er god på grund af den kemiskereaktion, aktivatoren deltager i. 3. Derkræves ikke særligt uddannet personaletil fremstilling og udlægning. 4. Kanudlægges i alt slags vejr, undtagenstærk frost. 5. Der kan straks åbnes forfærdselen. 6. Reparationer er lette atudfore.

Inden der er gået et år, er der sikkert en hel del firmaer, der er i sandtil at udfore WTet Sand-belægninge:. Vi

må så se, om belægningen er egnet fordanske forhold; der er meget, som tyder derpå.

Fornsanden takkede professoren for deninteressante redegorelse og kom derefter indpå nogle problemer i forbindelse med de rejste sporgsmål.

Angående rubedsbestemmelserne bor detovervejes at lade dem indgå i vejreglerne, såkravene kommer automatisk.

Angående afdækning af jordarbejde spurgtes om et veludfort og velkomprimeret jord-arbejde i det hele taget er modtageligt forvandindtrængning.

Angående Wet-sand spurgtes, om man ikkelige så godt kan stabilisere med tort materinle, da dette kan gores med mindre materiel.

Endelig fremhævedes mekanisk stabiliseringsom noget der må arbejdes videre med.

Grimstrup nævnte, at man på en studierejsei England med tjæreforskningsudvnlget i 1946var blevet præsenteret for Wet-sand. Detbrugtes under krigen, men har vist ikke sidenhaft fremgang.

P. V. Pedersen anforte, at som kobere afpulvermaterialer måtte amtsvejvæsenerne væreinteresseret i en garanti, men mente, at en5-årig garanti for ruhed var for lidt.

Rejste sporgsmålet om indforelse af ruhedskrav kunne blive brugt som grundlag for sagsanlæg mod vejbestyrelserne i tilfælde afuheld, der kunne skyldes glatte belægninger.

Dam mente, at det af hensyn til de nævnteeventuelle juridiske konsekvenser var bedremed en 5-årig ruhedsgaranti fra fabrikanterneend at få ruhedsbestemmelser i vejreglerne.

Mente med hensyn til Ingeniorforeningenshenvendelse til folketinget angående hjul

159

Der udlægges Wet Sand i Belgien.

tryks indvirkning på vejbelægningerne, atdenne burde imødegås og kommenteres iDansk Vejtidsskrift. Spurgte hvor Ingeniør-foreningens henvendelse havde været offentliggjort og om den var tilgængelig.

Holm anforte, at der på turen til Tysklandformentlig ville blive lejlighed til at se forskellige stabiliseringer, eementstabilisering,bitumenstabilisering og mekanisk stabilisering.

Angående belægninger, der bliver glatte,anfortes, at det fortrinsvis viser sig, hvor derer udført afretninger, idet disse er ret fede ogslår igennem.

Hvis entreprenorerne bliver stillet over forkrav om ruhed, ville de muligvis tage forbehold mod afretning på samme måde som modunderlaget. Spurgte om der er erfaring angående en pasta, der forhindrer at afretningslår igennem, idet en sådan var blevet tilbudttil arbejdet ved Kruså.

Vejdirekøren meddelte, at Ingeniorforeningens henvendelse ang. akseltrykkene og vej-skaderne i alle tilfælde måtte være offentliggjort i Folketingstidende.

Angående det ansvar der eventuelt kunnepålægges vejbestyrelserne for glatte belægninger, anførte vejdirektoren ,at der var en udvikling i gang bort fra det standpunkt, at vejadministrationen er uden ansvar. Hvis en sagherom kommer for retten, vil der formentligblive indhentet sagkyndig erklæring, og vej-bestyrelsen vil kunne dømmes.

Bochwald Christensen spurgte, om der ikkeburde fastsættes ruheder ved forskellige hastigheder.

K. A. Jorgensen spurgte, om man ikke ogsåkunne bruge en dosis asfaltemulsion til atholde på vandet i et jordarbejde.

Kirkegoørd anforte, at efter vejdirektorensoplysninger om vejbestyrelsernes ansvar måtteman periodevis undersoge vejbelægningernesruhed, hvilket ville medfore et stort arbejde.

Vejdirektoren svarede herpå, at hvis detkonstateredes steder, hvor belægningen varsærlig glat, måtte man i første omgang op-sætte skilte og derefter søge at få belægningen udbedret.

Professor Rovn svarede herpå på de stilledespørgsmål.

Til formanden kan jeg svare ,at et veludfort jordarbejde godt kan opsuge vand. Moræneler med et optimalt vandindhold på ea.10 % kan opsuge yderligere 1 å 2 9k vand,hvorved bæreevnen bliver en anden..kndrejordarter kan opsuge endnu mere vand udover det optimale. Det er derfor en god skikat afdække færdige jordarbejder med emulsion eller tjære, hvis belægning ikke strakskan anbringes.

Man kan godt bruge tørt sand til ,.WetSand”-proeessen, som i så fald måtte have etandet navn men så skal sandet være helttørt, d. v. s. tørret i torretromle. I vort fugtigeklima er det en fordel at undgå torringen ogarbejde med vådt sand. Forsøg har vist, atman i så fald skal have mindst de nævnte4 å 5 9k vand for at få tilfredsstillende omhylning.

Den af amtsvejinspektør Holm omtalte pasta til forhindring af gennemsvedning kenderjeg ikke.

Amtsvej inspektør Buehwald Christensen erjeg enig med. Man burde arbejde med enkurve med hastigheden som abseisse og friktionskoeffieienten som ordinat. Vi gør detaltid på vejlaboratoriet; men kan man blot fåindført en enkelt værdi i norrnerne, må nsanvist for øjeblikket være tilfreds.

Til amtsvejinspektor K. A. Jørgensen kanjeg svare, at bitumenhinden også hindrervandfordampning fra det færdige jordarbejde.

VI. Åbenrå amts vejvæsen

Ved amtsvejinspektor P. Holm.

I. Indledning.

Sønderjyllandslandbroen mellemMellemeuropa har

beliggenhed somSkandinavien og

medført, at det ertransitfærdselen, der gennem tidernehar sat sit præg på de langsgåendefærdselsårer i landsdelen. På turen herned har De set hovedvej 10 med strømmen af eksportbiler, turistbusser ogpersonbiler med fjerne mål.

160

FABRI KEN

PANKASAKTIESELSKAB

ANKA ASFALTSTEN

EMU LSION

VEJTJÆRE

ASFALTPU LVER

IPAN- BETON

Kastrupfabriken: Nordhavnsfabrik.n

Honn Nlsnennvej 12 Sfubbelebgade 20. ø

Telefon: 501228 Telefon: Ryvong 6227

Hovedkontor:

HANS NISSENSVEJ - KASTRUP

TELEFON 501228

A5

epoke-fipMEKANISERING AF GLATFOREGRUSNING

beskæftiger os helårligt og vi

har godt nyt på dette felt for efterårssæsonen

Aktuelt prospekt

over

forbedringer

og nye modeller

vil

snarest foreligge

A. THOMSEN

VEJEN — TELEFON ASKOV 47

ASKOV

HELGE LØNHART AIS — KØBENHAVN K

H 0 L B Æ KTELEFON *1213

ROSKILDETELEFON 2523

GAMMELRANDTLF.VISKINGE 207

A6

Under besigtigelsesturen i morgenvil De få lejlighed til at se noget til fortidens hovedveje gennem Åbenrå amt— det er vejene med de klingendenavne: ,,Hærvejen”/,,Oksevejen” —

,,Pottervejen”, der jo hører hjemme itider, da færdselen udgjordes af rtterskarer, vandrende handelsmænd ogdrifter af brølende okser.

De, der deltager i vejbesigtigelsen iSydslesvig i overmorgen, vil — forudenden moderne vejbygning, som Regierungsoberbaurat Dr. Jahn, Strassenbauamt, Flensburg, fremviser — få lejlighed til, syd for Dannevirke, — under Søren Tellings førerskab at opleve en stemningsfuld strækning af dengamle hærvej, der dernede ligger langtbedre bevaret, end man har den andresteder i Jylland, og De vil desudenkomme til at køre ad vikingernes,,Transithandelsvej”, der førte fra Hollingsted ved Trenefloden til Hedebysgamle bymur ved Noret.

II. Historisk.

Trafikårernes historie i Sønderjylland synes passende at kunne opdelesi fem tidsafsnit, således:

1) Hærvejens tidsafsnit (tiden for Val—demarerne).

2) Okseoejens tidsa/snit (tiden fraValdemarerne til Ca. 1840).

3) Kunstuejbygningens periode (tidenfra Kristian den Vill’s vejforordning 1842 til tabet af Sønderjyllandi 1864).

4) Jernbanebygningens periode, derhovedsageligt falder i den tyske periode, og endeligt

5) Automobilvejenes tid, d. v. s. tidensiden genforeningen.

,,Hærvejen” og ,.Oksevejen” erindenfor Åbenrå amt — samme færdselsåre. Navnet ,,Hærvejen” gled i baggrunden, efter Valdemarernes tid, til

fordel for navnet ,Oksenejen’, og under navn af Oksevejen vedblev dengamle Hærvej at være hovedfærdselsåre, på strækningen mellem Immervadog Itzehoe, helt indtil 1850’erne, dakunstvejbvgningen slog denne gamlenaturvej ud.

Det, der skete på Valdemarernes tid,da vejen skiftede navn, var, at færd-selen forlod Hærvejen nord for Immer‘ad (fra Immervad til Jellinge), idetden bojede ud til kysten ved Haderslevog fulgte ostkysten nord på til Vejle,hvorfra den over Jellinge atter bøjedeind i Hærvejens gamle trace efter Viborg. Herved uddode altså Hærvejenstort set på strækningen fra Immervadtil Jellinge.

I kongeriget begyndte Kunstoejbygnin gen (bortset fra .,Kongevejcne”),da Frederik den V i 1763 indkaldteoveringeniør Jean Marmillod til at forestå vejudbygningen.

I Hcrtugdonimernc derimod begvndte kunstvejbygningen først Ca. 60

dr senere, nemlig i 1820’erne.Medens kongeriget fik sin Vejfor

ordning i 1793, fik Hertugdommerne

Gæster ved modet i Kollund, Amtsvejassi

stentforeningens formand mellem amtsråds-

medlemmerne Chr. Fynsk og Søren LindingNielsen.

161

først deresI7ejforordning Ca. 50 drsenere, i 1842 (Kristian VIII).

Her i Hertugdømmerne var det —

ligesom i kongeriget — det danske ingeniorcorps, der forestod Kunstvejenesudbygning.

Veiforordningen for Hertugdommerne af 1842 forudså netop det hovedvejsnet, vi har i dag, nemlig: hovedvejene 8, 10 og 11, idet dog hovedvej8 skulle gå til Fyns/tav, og ikke som idag til Morn mark. Endeligt hørte landevejen Aarosund-Assens dengang medtil planen for hovedvejsnettet, menman nåede ikke at udbygge den, forinden nederlaget i 1864 standsede dendanske udbygning.

Dette kompleks af hovedlandeveje iSønderjylland blev altså i store trækgennemført forinden 1864, til trods for,at man samtidigt hermed byggede påjernbanenettet.

Således udleveredes det sonderjydskevejnet til tyskerne i 1864, og næstensåledes fik vi det igen i 1920. I Åbenråamt var der i de 56 tyske år bygget 12km ,,Pro vinsvej”, nemlig: Kruså-Rodebæk og Hellevad-Oksgård. Interessenfor landevejene var ikke stor i tysk tid.Det var jo Jernbanebygningens tid, ogder blev anlagt et udstrakt net af smalsporede, ålebugtede amtsbaner (Lille-baner).

Vejene var ved overtagelsen i 1920 istærkt forfald efter krigsperiodensmanglende vedligeholdelse.

III. Genforeningens problemer.

Ved Genforeningen i 1920 komÅbenrå amts landevejsnet (det heddengang ,,Provinsvejnet”) til at beståaf Ca. 67 km, nemlig:

Hovedvej 10 37Hovedvej 8 28Hellevad-Oksgård — 2

Ialt km Ca. 67

Genforeningen faldt jo netop i enovergangstid i trafikmæssig henseende,det var automobilets gennembrudstiddengang. Fremtidens trafikforhold tegnede sig på dette tidspunkt uklart af.Sønderjyllands trafik var i udprægetgrad blevet baseret på jernbaner.

For at klare jernbanernes forholdnedsatte ministeriet ,,den SonderjydskeJernbanekommission” (betænkning inov. 1922), medens Landevejenes forhold straks og umiddelbart klarlagdesved en overenskomst mellem ministeriet for off, arbejder og de fire sønder-jydske amtsråd om ,,Den sønderjydskevejplan”.

IV. Den søn derjydske vejplan.

Forsåvidt angår Åbenrå amt omfattede den sonderjydske vejplan:

1) Istandsættelse af det overtagne provinsvejnet (67 km) med statstilskud på 5/8 af udgiften, samt

2) Udbygning af Ca. 100 km nye landeveje med statstilskud på 1/3 afudgiften.

Denne sonderjydske vejplan gennemførtes på 11 år fra 1921 til 1932,og suppleredes af en samtidig udbygning af biveje med landevejskarakter.

Det landevejsnet, der skabtes underden sonderjydske vejplan, var på Ca.180 km (herunder tilkomne suppieringer). Planens vejnet kan vel bedst karakteriseres som et sstem af adialvcjefra Åbenrå ud til nabobyerne.

V. Udbygningen efter fuldførelsen afvejplan en.

Den supplering af landeve.isnettet,der har fundet sted siden 1932 (Ca. 80km) er i store træk karakteriseret delsved:

I ) Amtskom;nunens udbygning af:a) Diagonalvejen: Åbenrå efter

Esbjerg, og

162

Adnun-maskinen læggerpulver ved Eliselund.

b) Gråsten-Tinglev-vejen, og delsved

2) Sognekomniunernes udbygning afnn gfo rb indelsern e:

c) Flensborg Fjordvejd) Hellevad-Bov vejene) Oksevejsstrækningen (fra Dia

gonalvejen over Rodekro, Bolderslev og herfra videre til Ting-1ev), samt

f) Bodum-Rødekro,Amtsrådet har overtaget henholdsvis vil senere overtage desidstnævnte udbyggede biveje.

Sognekommunernes øvrige vejudbygning siden genforeningen er ogsåforegået under amtsrådets medvirken,og består af Ca. 180 km veje, der nuer forsynet med asfaltbelægninger.

VI. Asfalteringen af vejnettet.

Vejene blev i de forste ti år — underden forcerede gennemførelse af densønderjydske vejplan — kun forsynetmed Makadambelægninger.

Ved en koncentreret kraftanstrengelse i løbet af 1930’erne nåede manimidlertid at få hele det daværendelandevejsnet forsynet med permanentebelægninger i mindst 6,0 m bredde.

Nogle af de vigtigere udbyggede bivejsstrækninger blev ligeledes forsynetmed asfalt i 1930’erne (navnlig detre ,.Fjordveje” ved: Flensborgfjord,Åbenrå Fjord og Genner Fjord). Fordiman begyndte så sent på asfalteringerne, kom Åbenrå amt næsten ikke medi den ,,Overfladebehandlingsepoke”,der har behersket det øvrige landsovergang fra Makadam til tæppebelægningerne. Traditionerne deroppevar o blevet skabt allerede i 1920’erne(,,Overfladebehandlingstiden”), daÅbenrå amt endnu ikke beskæftigedesig med automobildæklags udførelse inævneværdig grad.

I vor asfalteringsperiodes forste årCa. fra 1930 til 1934 — forsøgte

man i Åbenrå amt forskellige belægii ingstyper, nemlig Topekaasfalt betonog desværre i ret betydelig udstrækningtjærebeton.

Topekaen og tjærebetonen krakelerer, og disse krakeleringer slår igennemde slidlag, man påforer.

Efter at Åbenrå amts vejvæsen i1932 havde anskaffet et blandeanlæg,gik man heldigvis i løbet af et par århelt bort fra at anvende tjære som hindemiddel og gik øver til cutbackasfalt,samt til den sammensætning af sten-

163

materialet og den opbygningsmåde,som man endnu — stort set — anvender (opbygget på en del af traditionerne fra tjærebetonen). Siden 1934 harman her i amtet udelukkende udført2-lags-b elægninger af cutbackasfaltbeton, udlagt direkte ovenpå Singelsmakadam. På samme måde er de sognekommunale asfalteringer udført,indtil man i den seneste tid er gået overtil hyppigt at anvende .,Maribolag”.

Det store fremstod med hensyn tilasfalteringen af det udbyggede bivejsnet skete i årene fra 1949 til 1955.Amtsrådet opstillede i 1949 et programfor bivejsasfalteringerne og for financieringen. Det var kun de udbyggedeveje, der korn i betragtning, og mmdstebredden for asfalteringerne er 5,0m, men de fleste veje er asfalteret i 6,0m bredde.

Hidtil har sognerådene regnet asfalt-belægningen udelukkende som slutstenen på en regulær udbygning af vejen

og været meget sparsom med at drysseasfalten ud på veje, der ikke er regulært udbyggede.

Dette har medført, at vi kun har Ca.20 % af vort 900 km store bivejsnetasfalteret. Jeg regner det for en megetheldig udvikling, at vi har fået dennekerne i bivejsnettet regulært udbygget,forinden der ofredes en kostbar asfaltbelægning.

Der er endnu en del bivejsstrækninger, der skal udbygges regulært, forinden de asfalteres, men det er kommunerne selv klar over og indstillet på.

Den resterende del af bivejsnettet vilkommunerne formentlig efterhåndenistandsætte nødtørftigt og forsyne medMaribobelægning. En del kommunerøver nu deres egne folk op til at ud-lægge materialet.

Man har også forsøgsvis anvendtcementstabilisering på nogle af de

gamle bivejskorebaner, efter at manførst med motorgrader har udvidet ogreguleret vejprofilet.

VII. Den fremtidige udbygning.

Formanden udtalte i sin tale tilamtsrådet for lidt siden, at amtsrådet

efter den skete udbygning nu hardet forholdsvis let.

Dertil vil jeg blot sige, at de udhygningsopgaver vedrørende hovedvejene10 og 8, med deres omkorsler og ud-fletninger, som nu trænger sig stærktpå, og som jeg har anført i det udleverede skrift, vil koste Ca. 40-45 mill. kr.,dersom hovedvej 10 skal udbygges til4-sporet vej med midterrabat. Med 85

% tilskud vil programmet medføre, atamtsrådet må udskrive 6 mill. kr. iskat til dette program. Da vi ikke mener at kunne belaste amtets skatteudskrivning med mere end Ca. 200.000kr. årligt til disse udbygningsopgaver,vil det altså tage amtsrådet 30 år atfuldføre dette program, og det forekommer jo uoverskueligt længe.

I det uddelte skrift om vejproblemeri Åbenrå amt har jeg redegjort for deprogrammer af forskellig art, der i desenere år har optaget amtsrådet, og jeghar også skitseret det forestående betydelige udbygningsprogram for landevejene, samt iøvrigt givet de normaleoplysninger om amtsvejvæsenets forhold, og skal derfor ikke trætte medyderligere materiale ovenpå denne anstrengende modedag.

I morgen skal vi jo på en besigtigelsestur i Åbenrå amt. Vi håber, at kritikken vil blive velvillig og overbærende.

Et uddrag af det uddelte skrift omhandlende Vejproblemer m.v. i Åbenråamt skal optrykkes her:

164

— — — — —

GÆLDER DET

wCDzzCD

-lw

I

I—

I

>1

VEJ — sÅ TAL MED VILLADSEN

ønsker de belægninger med

* hej Iriktionskeefficient

* stor slidstyrke

* behagelig iys farve

Kan vi tilbyde en af vore kvartsifbelægninger

KvarisH-Siahlas 014 mm — Grov Kvartsilasfalt 6112 mmGrov Kvartltasfall 8116 mm

Kvartsit lader sig ikke polere. Derfor er Kvartsif-belægninger ru gennem hele deres lange levetid

I

II

AKTS. JENS VILLADSENS FABRIKERISLANDS BRYGGE 41 — KØBENHAVN S — TELEFON ASTA 2800

— — — — —

A7

Udlejes ah

VI B RAT ION STR OM LE

Byggeriefs Maskinsfationer AIS, København — Randers — KoldingA/S J.Johnsen & Søn, KøbenhavnEntreprenør Hartmann-Petersen, AarhusEntreprenør H.Vildrik-Sørensen, Odense

950 kg

CIVILINGENIØRA• P. 1—IJ0RTSø GOTHERSGADE 158. KBHVN.K C. 11392

A8

A. Areal, indbyggertal, karnmuner.

Amtsrådskredsens areal: Ca. 780 km5.Indbyggertal (excl, købstaden) : ca. 35.000Antal sognekommuner: 20.

Sognerådene benytter ikke rådgivende inge

niører, men får den tekniske assistance fea

amtsvejvæsenet, dog har Gråsten og Rise nu

selv antaget kommuneingeniorer.

B. Landevejsnettet.

Længden af nmtsrådskredsens landevejsnet

er nu 227 km, hvoraf de 24 km blev optaget

på landevejsfortegnelsen så sent som 1. april

1951.Udover ovenstående landevejslængde på

227 km administrerer og bekoster amtsrådet

helt vedligeholdelsen af 34 km biveje, der

senere agtes optaget på landevejsfortegnel

sen. Amtsrådet administrerer og bekoster altså

for tiden ialt en vejlængde på 261 km.

Den forannævnte optagelse af biveje som

landeveje er et led i en videregående plan

for forøgelse af landevejsnettet. Ifølge planen

agter amtsrådet foruden de foranstående 24

+ 34 km bivej at lade optage yderligere ea.

47 km af hivejsnettet på landevejsfortegnelsen

efterhånden som de pågældende strækninger

færdigbygges af sognekommunerne med 6 m

bred kørebane med tæppebelægning.

cl. Kørebanebelægningerne.

Åbenrå amt er tæppebelægnings amt, idet

næsten 100 9k af landevejsnettet er forsynet

med tæpper.Åbenrå amt har meget tidligt totalt helliget

sig tæppebelægningerne, idet man i 1932 an

skaffede eget asfaltværk.

Da de fleste korebanebelægninger var ud

ført før krigsudbruddet i 1939, øg da der in

gen slidlagsfornyelse blev foretaget under kri

gen og kun meget få strækninger af slid-

lagene blev fornyet i de første år efter kri

gens afslutning, måtte man i 1950 før fuld

kraft sætte ind på at fuldføre en fuld ,,Tur

nus” af slidlagsfornyelse på landevejene (med

25 kg/m2), samt med udgravning af usund

undergrund og dræning.

Man har i løbet af årenee 1950—1954 fuldført fornyelsen, og man vil herefter før fremtiden stile efter at overholde en 10-årig førnyelsesturnus for slidlagene.

Da amtskommunen i øjeblikket har 261 kmlandeveje (henholdsvis fremtidige landeveje)under sin administration, vil amtskommunensårlige slidlagsprogram omfatte ea. 26 km vej(eller ea. 400.000 kr.).

For bivejenes vedkommende vil den årligeslidlagsførnyelse kunne antages at omfatte en.13 km (200.000 kr.).

D. Udbygningen af landevejsnettet.

De opgaver, Åbenrå amtsråd står overforpå landevejsudbygningens område er prægetaf:1) at Åbenrå amt gennemskæres af to hoved

veje nr. 8 og nr. 10, der stiller særligekrav, samt

2) at Åbenrå amt er et grænseamt, hvorigennem næsten hele den svære trafik mellemSkandinavien og det øvrige Europa måpassere til grænseøvergangsstederne, Krusåog Padbørg.

Åbenrå amtsråd har opstillet et programfør udbygningen på landevejene.

Programmet består i høvødtrækkene i:

I. Udvidelse og cyklestianlæg far:

a) Hovedvej 10b) Hovedvej 8, Adsbøl-Rinkenæse) Sønderborgvejen, samtd) Flensborgfjørdvej.

II. Onskørselsveje:

a) ved Åbenråb) ved Gråsten, herunder forlægning

af hovedvej 8 øver Broagerland.

Amtmand Vagn-Hansen (th.) talerstadsingeniør Grum-Sehwensen.

165

III. Viaduktanlæg:

For hovedvej 8 ved Vejbæk.For hovdvej 2 ved Gråsteo.For hovedvej 8 ved Adsbol.

VI. Byiodkorsler ni. v.

a) Åbenrå bygrænse-Fladsten.b) ,,Sildekulevejen” ved Grksten.c) regulering af Slotsgade m. v. ved

Gråsten.

V. Kruså grænseouergøngssted incl. ,,Trensitgården”.

VI. Kruså korsvej (hovedvejskrydset 10 &8, niveaufri) samt

VII. Egerosundbroen.

Disse opgavers fuldførelse vil tilsammenkoste 40 å 45 mill. kr., dersom hovedvej10 skal udføres med 4-spor.

E. Skatteudskrivningen til arotsvejvæsenet.Man har i Åbenrå amt siden 1951)52 haft

for øje, at man ville tilstræbe at udskrive etbeløb pr. km landevej, der er lig med dengennemsnitlige årlige skatteudskrivning forhele landet (excl. Københavns amt). Menman har dog i de senere år — under hensyntil konjunkturerne — sat skatteudskrivningenpr. km landevej noget lavere.

For øjeblikket er den årlige gennemsnitligeskatteudskrivning for alle amtsrådskredscne(excl. København) på ea. 3.130 kr/km, menman udskriver her i amtet kun ea. 2.500 kr./km.

Åmtsrådet har i en årrække hvert år måttetoptage betydelige lån til det forannævnte foreerede slidlagsfornyelsesprogram, samt til denigangværende udbygning på landevejene. I1957/58 medgår der 180.000 kr. til afdrag påvejgælden og 36.000 kr. til renteudgifter.

F. Vejudgifter.

De regnskabsmæssige vej udgifter, hvorafamtskommunens motorafgiftsandele beregnes,har i de senere år varieret således:

1949/50 1.198.000 kr.1950/51 1.423.000 kr.1951/52 2.540.000 kr.1952/53 1.581.000 kr.1953/54 1.004.000 kr.1954/55 1.724.000 kr.1955/56 1.717.000 kr.1956/57 1.700.000 kr.1957/58 1.880.000 kr.

G. Udstyknings- og jordfordeliagsveje.Det bør endvidere i forbindelse med omtalen

af de sønderjydske særforhold og særopgaverpåpeges, at den sønderjydske jordfordeling ogbeliggenheden af de sonderjydske gårde i forhold til deres marker er væsentlig anderledesog ugunstigere end i det øvrige Danmark,fordi udskiftningen i sin tid, i 1780’erne, blevgennemført langt grundigere og bedre i køngeriget, end den var gennemført i hertug-dommerne. Dette forhold præger ikke blot detsønderjydske landbrug i dag, men det vilogså komme til at sætte sit præg på de vejudbygningsopgaver, som de sønderjydske kommuner vil gå ind i.

Det sonderjydske landbrugs særproblemervil altså medføre jordfordeling, udstykningsamt udflytning af gårde fra landsbyerne tilmarkerne.

Denne jordfordelings- og udstykningsbevægelse i det snnderjydske landbrug må under-støttes ved anlæg at nye vejlinier. Ved modeti sin tid i Tønder amt har amtvejinspektørBirkegård redegjort for disse problemer (udstyknings- og jordfordelingsveje).

H. Værkstedet.

Åbenrå amtsvejvæsen har værksted i ,,Styrtom” umiddelbart syd for Åbenrå bygrænseved hovedvej 10.

I. Anstsvejvæsenets administration.Amtsvejvæsenets administrationsordning af

viger fra landets øvrige amtsvejvæsener ved,at der ikke findes nogen distriktsinddeling.Årbej det er opdelt efter speciale.

ea.ea.

Ved toldstedet ses køretøjer af alle årgangeog fabrikater.

166

IKAKi

Asfaltemulsion

Pulverasfaltfra varmeisoleret silo

*

Støbeasfalt

*

KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGN Als

FrederIkeholma Havnevej Kebenhavn SV Telefon Central 1383 q 11383

A9

VEMMELEV MASKINFABRIK’PR. FORLEV . TELEFON VEMMELEV 3

vc1v$1weIdi,

ENTRE PRENØRVOG N

• Den fuldkomneentreprenørvogn

• Helt at jern og stål

• Med 3-vejs tip

• Og betjening fra traktoren

-.—

I

BAR B E R-G R E E N E 848 transportabelt blandeanlægEneforhandler:

L.NGREUTERSGL. KONGEVEJ 3 - KØBENHAVN V - TELF. HILDA *1090

A 10

J. Kontorer.Amtsvejvæsenet har kontorer, arkiver og

vejlaboratorium på amtshuset i Åbenrå, hvorogså amtsrådets øvrige administration er sam

let.Vejlaboratoriet er indrettet i 1956 og ud

styret til jordbundsundersogelser, undersøgelser vedrørende cementstabilisering og vedrorende asfaitmaterialer.

VII. Vejbesigligelse Åbenrå amtBesigtigelsen foretoges den 10.maj 1956.

Formiddagens tur gik først til Bovsogns campingplads et par hundredemeter nord for Kruså korsvej og derfratil Kruså grænseovergangssted.

Derefter kortes ad den smukkc..Fjordvej” til Egernsund. og videreover Gråsten og Sogård til Åbenrå amtsasfaltværk i Bjergskov. Efter en besigtigelse af asfaltværket kortes til Eliselundvej ved Åbenrå fjords svdside,hvor Åbenrå amts asfaltudlægsmaskinevar i virksomhed.

På turen var der lejlighed til at seafstribning blive udført såvel med pulvermaterialer som maling og endvideresprøjtning med ukrudtsdræbende oggræsvæksthænmende kemikalier.

Eftermiddagsturen gik ad hovedvej10 nordpå forbi Fennelvst bakke tildiagonalvejen Åbenrå-Esbjerg, hvordet igangværende stabiliseringsarbejdeblev studeret.

Tilbageturen gik ad Oksevejen, derfølger den historiske hærvej, til Kollund.

Turen var udmærkeet tilrettelagt afarntsvejinspektør Holm. Til nærmerebelysning af de forskellige anlæg og arbejder bringes nedenfor et uddrag afdet meget fyldige program for turen.

Bov sogns campingplads.

Campingpladsen er under udbvgning, etapevis efterhånden som benyttelsen af denne grænselejrplads stiger.

De cementstabiliserede veje på campingpladsen er udført i 1956. Det stabiliserede sand er endnu ikke forsynetmed asfaltbelægning. Der ses ret voldsomme svindrevner i det cernentstabiliscrcdc lag.

Kruså grænseovergangssted

er under udbygning siden 1953.Kruså deles i to bydele: ..Korsvejsbïen”og ,,Toldstedsbyeii’ (eller ,,Grænseovergangssiedet”).

a) Grænseovergangsstedet.

Fra grænsedragningen i 1920 ogindtil 9. juni 1956 foregik grænse-kontrollen på det gamle landevejsareal udfor den tidligere landevejskro, der efter 1920 tjente som toldkontrolbvgning.

Landevejen er efter 1953 blevetforlagt mod ost og de to ca. 70 m

Henrik”, som under middagen gav en interessant og underholdende beretning om Bjerg-

skov-værkets udvikling i 25 år.

167

Ruten for besigtigelsen den 10. maj.

brede Toldarealer er i forbindelsehermed bygget hver på sin side aflandegrænsen forbundet med hinanden ved en Ca. 25 m bred og 160m lang ,,Toldvej”. De nyopførtetoidbygninger ligger på heller midtpå toldpladserne (,,ø .-toldsteder”).På dansk side er der nord for told-stedet anlagt en rutebilstation påden udvidede midterrabat (28 m

168

bred). Der findes holdebane forpersonvogne samt cyklesti og gangsti langs hver af de to adskilte korebaner. Yderst mod ost skal anlægges ,,den østlige onilæssevej”.

På vestsiden er benzinstationernesamlet langs ,,Den fælles benzinvej”.Endvidere ventes bankkontorer ogmotorklubber samlet langs den,Fælles vekselvej”. Bag om bebyg

Ko “

tnd’J y l//n1191 .9o9j

4czbenracL 4mLrrac2s.k?’ed/- j/yd1 19+2

.d.*t Ulf AU5flMW7/I .1,.fll- ffl3 %-—----i,

—

—

Ty5IUnd

gelsen langs grænseovergangsstedetsvestside er anlagt ,,Den vestlige omlæssevej”. Ved den sidstnævnte omlæssevej anlægges i øjeblikket den1,8 ha store Transitgård (vognmandspiads). Omtrent halvdelenaf Transitgården udbygges som offentlig plads med vejfondstilskud.På pladsen skal omlægning fra alm.lastbiler til eksportbiler finde stedunder kontrol. Der bygges bvgninger for fiskerikontrollen og for stats-kontrollen med æg, mejeriprodukter, ost rn. v. samt senere en toldkontrolbygning. Endvidere udbygges på privat initiativ servicestationer, vognrnandskontorer, lagerbygninger, motel for erhvervschauffører ni. v.

Der har nu vist sig et stort behovfor langtidsparkering for personbiler, hvis ejere ønsker at foretagerejsen videre sydpå med andre trafikmidler. Arealer til denne ,,langtidsparkering” agtes derfor nu anlagt på grænseovergangsstedets øst-side.

Den stærke vækst af Kruså harsom baggrund det stigende behovved grænsen for service med hensyn til: Benzin, olier, reparationer,spedition, hotel, bankforretninger,motororganisationsservice og kolonialvarer (Flensborgs befolkningkøber i stigende grad deres kolonialvarer nord for grænsen).

b) Korsvejsbyen.

For korsvejsbyen foreligger ligeledes en ret betydelig dispositionsplan, der går ud på en forlægningaf dette hovedvejskryds (hovedvejene 8 og 10), idet hovedvej 8 tilsin tid føres under hovedvej 10 ca.300 m nord for den nuværendekorsvej. Der udformes dernæst et

lukket boligvejssystem i den nuværende korsvejs 4 hjornefelter.

Opgaverne ved dette på mange måder særprægede vejanlæg ved rigetsport, der jo endnu langt fra er afsluttet,har været usædvanlig mangeartede, oghar bl. a. medført en overordentligmængde forhandlinger med både danske og tyske myndigheder. Det kan vistsiges, at man ved arbejdets gennemførelse har været ude for omtrent alt,hvad der i tekniske og juridiske henseender herhjemme forekommer afvanskeligheder ved et vejanlægs gennemførelse.

,,Fjordvejen” er udbygget i årene1934-1938. For vejen blev udbyggetmåtte bebyggelserne langs fjorden klaresig med indbyrdes soværts forbindelseformidlet gennem hyppig dampskibsforbindelse på ruten fra Flensborg tilSønderborg og omvendt. Landværtshavde man kun de slette stikveje frahovedvej 2 ned til fjorden. Vejen erudbygget som bivej og i 1950 optagetsom landevej. Vejen byder på mangestemningsfulde udsigter over fjordenog landskabet.

Til afløsning af den gamle kæde-trukne færge er der udarbejdet projekttil bro over Egernsund. Projektet tagerhovedsagelig sigte på at etablere enomkorsel om Gråsten by’s smalle krogede gader, idet broprojektet er et ledi en forlægning af hovedvej 8 over Broagerland. Desuden opnås en forkortelseaf hovedvejen (der i øjeblikket tageromvejen nord om Nvbol Nor). Forden ved Nybol Nor hjemmehørendebetydelige teglværksindustri betyderbroen endvidere en særlig fordel vedvejforkortelse for produkternes transport til markederne. I forbindelse medbroprojektet forudses en betydelig vejudbygning (,,Sildekulevej” og hovedvejsforlægning).

169

Hovcdve 10 er udbygget i l85Oerneaf de danske ingeniortropper. Hovedvejen er på en strækning ved Sogårdudvidet til godt 7 m korebanebredde,og i 1932 forsynet med en meget sværbelægning af tjærebeton, der krakelererpå grund af, at tjæren forsproder. Vejen derfor også her forsynet med enoverfladebehandling for at forhindre etsammenbrud af belægningen forindentidspunktet for dens udbygning til firesporet korebane er kommet.

Her på egnen mellen) Sogård ogBjergskov stod i de tidlige morgentimerden 9. april 1940 de forste spredtetræfninger mellem de små danske afdelinger fra Sogård kaserne og denfremrykkende tyske fjende. Der er langsvejen rejst mindesten for vore faldnesoldater. Ved Bjergskov korer man indtil asfaltværket.

Bjergskov asfaltværk.Asfaltværket er oprettet i 1932 og

har altså 25 års jubilæum i år. Det blevprovekort den 9. maj 1932.

Værket drives af Åbenrå amtsvejvæsen.

Gennemsnitsproduktionen i Bjerg-skov har ligget omkring 16.000 tonsårligt (maximum 26.000 tons og minimum 14.000 tons).

Værket består af to blandeanlægmed hver ‘/2 tons kapacitet. Til hverblander hører et dozeringsapparat, entorretromle et fluksanlæg. Drivkraftener elektricitet, medens op varrnningenaf asfalten sker ved damp.

Stovet fra torretromlerne opsamlcs iet stovkammer og anvendes som filler.

Alle indgående og udgående materialer vejes på brovægten, der findesudenfor den centralt beliggende kontorbygning.

Stenmaterialerne lagres i høje stakke, idet lastbilerne besorger stakningenved at kore op ad de stejle stakke. Frastakkene tilføres materialerne blande-anlæggene på tipvogne, der læsses medlæssetraktor ved stakkene.

De fremstillede pulvermaterialer føres normalt til to stk. 75 tons siloan—læg, hvorfra materialerne udleveres.Man kan dog også afhente materialerne direkte ved blandemaskinerne, derer forsynet med små siloer på hver ca.7 tons.

I det nordøstlige hjørne af værketsgrund findes et fluksanlæg med tilhørende dampvarmningsanlæg, der anvendes til fluksning af asfalt bitumen tiloverfladebehandlinger samt til fremstilling af den brandfarlige ,,Asfaltol”.

Kærnen i værkets maskineri er nunoget gammelt. Maskinerne ventes fornyet i løbet af vinteren 1958/59. Detgamle maskineri er afskrevet, og kapital er henlagt til fornyelsen.

VI.Hovedvej 10 nord på. Ud for

Hostrup so (vest for hovedvejen) sesen i 1956 anlagt rasteplads. Belægningen er udført af mekanisk stabilt materiale. Den bestående beplantning påterrænet er delvis bevaret som beplantning for rastepladsen. Borde, bænke og affaldskasser er tegnet af arkitektJunggreen Have, Åbenrå. Omtrent een

På Wien til Sydslesvig den 11. maj studeredeman vibratorer.

170

Cementstabilisering med moderne materiel

OVE ARK] LA/s

CIV1L1NGE?XIØ! - ENTREPIENØR

HADERSLEV

Vejmaferialefabrikker:

L ø G U M G AA R D

SLESVIG TIl. Løgumkloster 43525

Tlf. Jagel 29 VOJENS

Tlf. 41200

AGGERSUND

Tlf. 25

SKIVE

Tlf. 1272

Ali

Me+a Iski Itefa bri ken

,ARM E FA RISSKOV

Telefon Århus 77117

COtCHUTE

Gade-, vej- og enfreprenørskilte

saml officielle skilte at enhver art med tilhørende galger og standere

Eneste fabrik i Danmark

der fremstiller såvel stob+e aluminiumsskilte

som reflekterende ,,Sco+chlite’

pladeskilte

Leverandør til vejdirektoratet

DANSK

Vest for Storebælt:

Silkeborg

Tlf. 637

AUTO-VÆRN

øst for Storebælt:

Enhøjvej 9, Allerød

Tlf. Vassingerod 132

A 12

kilometer nordligere ses en tilsvarenderaste.plads på vejens østside.

På en strækning af to kilometer nordfor rastepladsen ved Hostrup sø erhovedvejen under udbygning til 3-sporet korebane med cyklestier. Planumsbredden er 24,5 m, hvilket er tilstrækkeligt til en senere udvidelse til 4-spormed midterrabat ifølge nugældendevejregler, men desværre utilstrækkeligtefter de nye vejregler, der nu er underovervejelse. De nye vejregler ventes atkræve en planumsbredde for 4-sporetvej på 30 à 32 m, altså Ca. 7,0 m størrebredde end den udførte.

På strækningen fra Sdr. Hostrup tilStvrtom (3,5 km) ses hovedvejen udbygget til det ovennævnte 24,5 m brede3-sporede profil med c klestier. Reservearealet til den senere udvidelse til.,gammeldags 4-spor” findes i de to4,0 m brede skillerabatter mellem køre-bane og cyklesti.

Cyklestierne på strækningen fra Sdr.Hostrup til Stvrtom er udført i 1946med dæklag ej cutbackasfaltbeton, daman på dette tidspunkt ikke kunne fåtildelt cement til vejbelægninger. Denvestlige cyklesti, på strækningen mellem Sdr. Hostrup og Sonderborgvcjensindmunding ved Lundsbjerg, er i1947 udført som forsagsstrækning, idetunderlaget for asfaltbelægningen delser ,,cenientmakadarn” med vekslendecementmængder for hver sektion på100 lb. m, og dels er udført som singelsmakadan-i behandlet med de forskellige ukrudtsbekæmpende midler,man dengang mente at have til rådighed. Bekæmpelsen af ukrudtets væksti cyklestibelægningen har ved de her-omhandlede forsøg ikke vist sig særligeffektiv. Cyklestierne måtte i 1955forsynes med nye slidlag.

Efter at sprojtemetoderne med denye kemikalier (Herbatox, Antergon

og C.M.LL) i 1956 forsøgsvis er tageti brug, synes det som om asfaltbetoncyklestierne langs landevejene kan sikres effektivt mod ødelæggelse på grundej ukrudtets vækst.

Ved Sdr. Hostrup ses en flade af denvestlige planum for de fremtidige cyklestier sprøjtet i 1956 med den vækst-dræbende vædske: ,,C.M. U.”. Kanterne langs cyklestierne fra Sdr. Hostruptil Lundsbjerg ses ligeledes sprøjtet påen smal kantbræmme med den vækst-dræbende C.M.U.

Iøvrigt må det fremhæves, at planum for de fremtidige cyklestier i 1956er sprøjtet med en blanding af denvæksthæmmende ,,Antergon” og den.ukrudtsdræb ende ,,Herbatox”. Ligeledes er de store skråninger på jordarbejdet for den fremtidige omkorselsveejved Åbenrå i 1956 forsøgsvis sprøjtetmed ovennævnte blanding af Antergonog Herbatox og ikke siden slået. Managter efter de foretagne forsøg at udvide omfanget af den årlige sprøjtning.

A mtsvejvæsen ets udlægn ingsmaskineer den. amerikanske ,,Adnun”, som an-skaffedes i 1950.

Hovedvejsstrækningen fra Styrtomtil Åbenrå kobstadsgrænse (ca. 1,1km) er udvidet i 1935-37 til 3-spor(dog kun 9 m kørebane) med betoncyklestier, samt gangstier med belægning af cutbackasfaltbeton.

På hovedvej 10 nord for Åbenrå vedVennelyst bakke ser man — vest forvejen — det igangværende jordarbejdetil reguleringen af Åbenrå by’s fremtidige indkørsel. Dette arbejde er at betragte som et led i udbygningen af omfartsvejen vest om Åbenrå, idet købstadens indkorselsforhold bør forbedressamtidigt med, at man bygger omfartfor den gennemgående færdsel. Herdrejer det sig om at udrette de berygtede Vennelvst sving, der har forårsa

171

get talrige dødsulykker. Arbejdet, derudføres som beskæftigelsesforanstaltning, omfatter Ca. 120.000 m3 jord-arbejde, hvoraf en stor del er i renteglværksler.

Længere ude mod vest skimter mande store dæmninger på omfartsvejenvest om Åbenrå. Af denne omfartsvejligger een strækning af 1,6 km længdepå amtets grund, hvor jordarbej det erfuldført (Ca. 180.000 m3 jord indbygget i dæmninger på indtil 17 m højde). Man venter nu å, at købstadenudfører den resterende nordlige del afsin omfartsvej, og dette er årsagen til,at det store, færdige jordarbejde henligger på 5te år uden belægning (vejenender blindt ved kobstadgrænsen).

Den strækning, som købstaden tøvermed at udføre, bliver en meget kostbarstrækning på grund af omfattende bro-anlæg og jordarbejder.

Længere mod nord ved ,,Fladsten”henligger jordarbejdet for den fremtidige vejudfietning for omfartsvejenomtrent færdigt (synker stærkt pågrund af mose).

På hovedvejsstrækningen mellem,,Fladsten” og Bodum (Ca. 1,0 km) ervejen udbygget til det foran beskrevne3-sporede profil med 24,5 m planumsbredde, dog er cyklestierne endnu ikkeudført.

Ved Bodum svinger man mod vestad landevejen Bodum-Rødekro, der erudbygget under krigen. Dette vejanlægfølges på en strækning af Ca. 3,0 kmindtil den sønderjydske diagonalvej:Åbenrå-Esbjerg, der er anlagt i Åbenråamt i årene 1932-38.

Diagonalvejen frembyder mangeproblemer. Dens belægning er for svag.Dens dæmninger ligger på lange strækninger på mosebund og synker. Udgravningerne er stærkt frostfolsomme.På dens sydlige strækning (nord for

købstaden) ligger vejen i rent teglværksler, der har medført omfattendeskred, og som desuden udblødes såstærkt, at kørebanen giver efter forhjultrykkene og deformeres. Man søgerefter metoder til at frostsikre og samtidigt forstærke kørebanen.

Problemet vedrørende forstærkningaf kørebanen i udgravningerne drejersig om tilvejebringelse af tykkelser påCa. 40 cm, medens problemet vedrørende forstærkning af kørebanen pådæmningerne (fordi disse i mindregrad er følsomme for frost) formentligkan effektueres ved et ,,Maribolag” påkun Ca. cm tykkelse, hvilket jo for-øger bæreevnen væsentlig, men ikkesikrer mod opfrysning.

Man møder single-passstabiliseringsanlægget, der udfører en 15 cm tykcementstabilisering af et ca. 40 cm tyktsandlag, der er udkørt fra en nærliggende grusgrav og udlagt ovenpå denstærkt deformerede tæppebelagte køre-bane. Der stabiliseres med 4 % cementi sandet. Efter komprimeringen af detstabiliserede sand sprøjtes sandlagetover med i kg stabilt emulsion pr. m2og hærdner derefter i 7 døgn, hvorefterder påføres 40 kg pr. m2 af asfaltpulver0/6 mm.

Ved Øster Løgum ser man en udgravningsstrækning på ca. 300 m længde, der var yderst frostfolsom og derfori 1956 blev forsynet med et topstabiliseret, forstærkende og frostsikrendesandlag på Ca. 30 cm tykkelse.

VIII. Turen til Sydslesvig

I tilslutning til årsmødet foretognogle af deltagerne en tur til Sydslesvigden ii. maj 1957.

Man passerede grænsen ved Okse-vejen i Padborg og blev modtaget afRegierungsoberbaurat Dr. Jahn fra,,Strassenbauamt Flensburg” og Søren

172

LUXOFLEX[ L

det permanent 2v1cle J

asfaitmarkeringsin a teriale

L U X 0 F LE X - fodgngerovergangOdense

Næstved

Mogenstrup

Roskilde

Odense

LUXOL KEMISKE FABRIKKER AISRudkøbing

RANDERS ASFALT- OG TJÆREFABRIK A/SRanders

R.T.A. VEJMATERIALERTrige

Herning

A 13

LAIGAARDVIBBATIONSTROMLE

TEKNISKE DATA

Robust i konstruktion, handy i brug,med meget lille venderadius

Tromlen har 2 frekvensområder,og dens tyngdepunkt er lavt liggende,hvilket sikrer mod væltning

Tromlens vægt tom: 800 kgTromlens vægt m. vandbalast: 1100 kgVenderadius : 1500 mmKorehastighed frem og bak:1,6 og 3,2 km/fmFrekvens 1: 1300-1900Frekvens 2: 2500-3800Motor: Luftkolet SACHS2 takt motor 7,5 hk

Vi leverer specielbvggettransportvogn for tromlen, som lettertransportproblemet

Laigaard Vibralionstromle erdansk kvalitetsarbejde -— direkte fradansk fabrik til dansk forbruger

-

I

Mejigade 38, AA R II U S, tlf. 2 01 39

FABRIK FOR VEJMASKINER

VALD. HANDBERG’SStenhuggerier & Sten brud A/S

Indehaver af Hammerens og Moseløkkens Granitværker, Bornhohn

Stenmel etc.

Telefon C. 3059

Hovedkontor: DANTES PLADS 33 - KØBENHAVN V

Brosten - Kantsien

Telelon C. 3051

Skcrrver -

A 14

Telling, der er tilknyttet museet påGottorp slot og forer opsynet medDannevirke Volden.

Dr. Jahn omtalte de problemer, derknytter sig til spørgsmålet om omkorseisvej ved Flensborg, hvor den gennemgående færdsel nu er så stor, atfærdselen også tager boligvej ene i brugved gennemkorsel.

I forste omgang tager man fat påudbygningen af Oksevejen fra Padborgtil indmundingen i europavej nr. 3 sydfor Flensborg.

Der er imidlertid store vanskeligheder ved underforingen under jernbane-terrænet ved Flensborg sporskifte, idetden eksisterende viadukt er for lav(3.80 m) og ikke kan sænkes, fordider ligger en stor aflobsledning lige under vejbanen.

Man kørte denne strækning igennemog kom til strækningen syd for Flensborg, hvor udbygningen er i gang. Davejen ligger i et ret fladt terræn, harman for at modvirke blænding fra mod-gående færdsel lagt vejen i kurver pånæsten hele strækningen. Kurverne består af forholdsvis korte cirkelbuer medlange overgangskurver af form somklotoider (konstant vinkelhastighed afrattet ved kørsel gennem kurven).

Vejen udbygges som landevej meden kun 5 m bred asfalteret korebanemed ¼ ni brede indfatninger af beton.

Dr. Jahn fremhævede, at man ansådisse indfatninger for nødvendige forat hindre, at kørebanekanterne køres istykker, og en undersogelse viser, at deroptræder meget store spændinger i kmrebanekanterne ved tung færdsel. Iøvrigt var den ret smalle korebane valgt,fordi der ikke var råd til mere.

Bærelaget udføres ved mekanisk stabilisering. De forskellige gradueringeraf materialer afvejes på vognene ogtippes i en vold på langs i vejkassen,

således at de forskellige fraktioner ertilstede i volden i rigtigt forhold. Derefter foretages blandingen ved hjælpaf motorgrader, idet graderen kørerlangs ad volden med skråt stillet bladsåledes, at en del af bunken ved hverpassage flyttes over til den anden sideaf vejkassen. På denne måde fortsættesblandingen ved at flytte volden fra denene side af vejkassen til den anden,indtil blandingen er blevet homogen.Når blandingen er afsluttet jævnergraderen materialet udover vej kassen.Komprimeringen udføres derefter meden stor vibrator med indstillelig frekvens og amplitude. Vibratoren hævdedes, med passende indstilling, at kunnekomprimere stærkt i dybden.

Det stabiliserede lag forsynes meden skærvebelægning. Da dr. Jahn blevspurgt, om dette virkeligt var nødvendigt, svarede han, at det var efter ordrefra myndighederne i Kiel.

,

Regierungsoberbaurat dr. Jahn fra Flensborg.

173

Oksevejen udbygges sydfor Flensborg. Man serbetonindfatningen. Graderen blander det mekanisk stabile materiale.

Fra Oksevejen kom man ud på Europavej 3, hvor en strækning er udbygget med 7’/2 rn korebane og ensidigcyklesti på 1.9 m.

Man korte videre ad Europavcj 3 tilOverso, hvor selve vejarbejdet endnuikke var påbegyndt, men nær forestående.

Man er dog i gang med at bygge enny bro over Treeneflodens ovre Job.

174

Dette arbejde er dyrt, idet man harmåttet udfore såvel interimsbro forlandevejen som interimsiob for floden.

F —I.I •— •—- -

-

Terrænet ved Overso er bakket ogvejen slynger sig, hvorfor man har ud-fort projektet i rumlig afbildning.Også her anvendes klotoideformedeovergangskurver, hvorved man ved demeget korte cirkelbuer hævder udenvanskeligheder at kunne gå helt nedtil radius 150 m, hvilket nogle stederhar været nodvendigt af hensyn til deneksisterende bebyggelse.

Søren Telling var en fortrinlig fører underturen til Sydslesvig.

Oksevejen nord forRendsburg.

Dr. Jahn foreviste på foranledning af forespørgsel — nogle underudarbejdelse værende tyske vejreglerog regler for anbringelse af tankanlægog lovede at skaffe nogle eksemplarertil studiebrug for det danske vejregeludvalg.

Ved Oversø tog man afsked med Dr.Jahn og begav sig under Søren Tellingsledelse ud på studier af vejbygning ogfæstningsbygning helt fra bronzealderen.

Dannevirke.

Man så den gamle havneby Hyndingved Treenefloden, den gamle transithandelsvej fra Hedeby ved Slien tilHollingsted ved Treene, Dannevirkeog den gamle hærvej, der mange steder ligger, som den har gjort sidenSven Tveskægs tid.

Det var en overmåde interessant tur,hvor man fik lejlighed til at konstatere,at de gamle vikingers bedrifter ogsåomfattede bygning af veje, hvorpå derkan køres den dag i dag.

175

Hvide harpiksmasser til frafikmarkeringerAf civilingeniør Axel 0. Bohn.

I to tidligere artikler1) har forfatteren omtalt nogle udenlandske og danske erfaringer med moderne materialertil færdselsstriber til landeveje og tilzebrastriber til fodgængerovergange ibyer. Den sidste artikel omhandledenogle forsøg med harpiksrnasser, dervar foretaget ved samarbejde mellemKøbenhavns kommune og laboratorietfor vej- og jernbanebygning. Ved denlejlighed blev der gennemprøvet ialt26 blandinger, hovedsagelig efter engelsk mønster. Der blev dog også indskudt en forsøgsrække, hvor den anvendte naturharpiks efter et amerikansk forslag delvis blev erstattet afkunstharpiks af alkydtypen.

Stenmaterialet var til samtlige forsøgknust hvidbrændt flint fra fabrikenLuxol i Næstved. Som pigment anvendtes vekslende mængder af titandioksyd eller lithoponehvidt. Hvidheden af belægningen blev fulgt med enspecielt til formålet konstrueret fotoelektrisk hvidhedsmåler. Resultatet afhvidhedsmålingen var den overraskende, at den hvidbrændte flints farve gikså meget igennem, at en pigmenttilsætnings virkning næppe kunne spores nogen tid efter udlægningen. Derimod

‘) Dansk Vejtidsskrift 1953 nr. 2 s. 44 ognr. 9 s. 225.

Fig. 1. Transportabel, flaskegasfyret smelte-gryde til harpiksmasser.

pyntede en tilsætning af f. eks. 10 %titandioksyd en del på udseendet denførste tid efter udlægningen. Endvidereviste målingerne ,at prøverne tog stærktmod smuds i tørre, varme perioder,medens en regnvejrsperiode forbedredehvidheden.

Da artiklen blev skrevet, havde prøverne ligget i 10 måneder på forsøgsstedet på Ragnhildsgade. Det bedsteresultat viste på dette tidspunkt enprøve med en ikke tørrende alkydharpiks, men næsten lige så gode resultateropnåedes med de bedste recepter medren naturharpiks, som er billigere endalkydharpiks. Fortsatte iagttagelser viste imidlertid, at alkydharpiksreceptenvar klart overlegen med hensyn til hold-

På tilbageturen gennem Flensborgkorte man et stykke ud ad den nyanlagte betonvej til Kappel. Vejen harensidigt fald, der en gang imellem skifter fra side til side, hvilket ikke mærkes, når man kører på den.

Der er ensidige cvklestier, der ogsåskifter fra side til side. På vejen er endvidere anlagt meget velindrettede rutebilholdepladser.

176

Udfører komprimeringsarbejdet dels ved tromling, dels ved vibration. — Arbejder som almindelig fandemfromle, når vibraforener standset. — Vandingsanordning på begge valser. — Vægt Ca.1000 kg. — Valsernes diameter 700 mm, bredde 800 mm, trækog vibrator på bagvalsen. — Kørehastigheder i begge retninger

1,5 og 3 km/fime. — 7 hk luftkølet benzinmotor

FOR LANG TILBUD OG PROS PE KT

P.M. 2-VALSETVIBRATIONSTROMLE

TYPE i ATV

PEII[RSHAAA HASHINFABRIH A/

BRØNDERSLEV

AALBORG

AARHUS

KØBENHAVN K.

TELEFON 450 TELEGR.-ADR.: CEMENTINDUSTRI

NYHAVNSGADE 26 TELEFON *2 7455

PARK ALLÉ 15 TELEFON 3 1400

ROSENBORGGADE i TELEFON C. 14066

A 15

E. A. KJÆRCIVILINGENIØR & ENTREPRENØR

TAULOV, TLF. 79 & 119

Jord- & vejarbejder Slagger

Overfladebehandling m. varm asfalt

II. J. HENRIKSEN & 0. KÄHLER(Korsør Stenforretning)

VEJMATERIALER

Løsning Skærvefabrik - Trige Skærvefabrik

Mogenstrup Skærvefabrik

H. OTZEN Vejbygning

BrolægningEntreprenør

Asfaltarbej de

Klo akarbe jde

Lyngbyvej 267 A . Hellerup J e r n b e t o n

Telf. Gentofte 4385 B e t o n v e j e

AMTSMASKINENALLE N—T RAKO, engelsk-dansk, moderne Slaa

maskine for krævende Arbejder, forlang Oplysninger,ogsaa om Kommunemaskinen, største Salg I Danmarkal Motorsleamaskinen

FRIMODT KONNINGT RAKO ManufacturingPJEDSTED TLF. 60 . Eneforhandling

A 16

Fig. 2. Udlægning afn færdselsstribe. Hvorstriben skal brydes, lægger man på vejen enblikplade, som fjernes,efter at striben er udlagt.

barhed, og Københavns kommune erderfor gået stærkt ind for anvendelsenaf denne type harpiksmasse.

Recepten ser således ud:

Bindemiddel:33% Plexal C 34 (ikke torrende

alkyd fra A/S Polyplex)55 % Naturharpiks W W12 % Vitrea 27 (en mineralolic

fra Dansk Shell).

Harpiksmasse:22%20%48%

bindemiddelRollo kalkfiller0f2 mm knust kaicineretflint (Luxol, Næstved)

10 % Titandioksyd.

Massen leveres færdigblandet tilKøbenhavns kommune. Den smeltes ismå, transporttable flaskegasfyrede gryder, som er forsynet med hånddrevetomrorer, isolering og oliebad.

Udlægningen foretages af et hold på3 arbejdere, som kan udlægge Ca. 22m2 på en 8 timers arbejdsdag. De totale udgifter pr. m’ udlagt materialeeer 16-17 kr., som fordeler sig medhalvdelen til materiale og halvdelen tilIon, gas, smøring og kørsel.

Ialt blev der i 1956 udlagt Ca. 1000m’: for 1957 er der regnet med atskulle udlægges 7000 m’, svarende tilCa. 40 ts harpiksrnasse.

Grunden til, at man har forladt demalede striber til fordel for harpiksmasserne, er først og fremmest dissesstørre holdbarhed. Københavns kommune mener foreløbig at kunne regnemed, at på de stærkest befærdede gader er hoidbarheden ¾ år og på svagere trafikerede gader Ca. 2 år. Trafikanterne påskønner, at der kan kørespå striberne umiddelbart efter udlægningen, medens der ved malede stribermå afspærres i optørringstiden. Dissefordele opvejer langt ulempen: at deri tørre, varme perioder sker en nogetfor stor tilsmudsning af striberne.

For nylig har Winternitz2) omtaltnogle erfaringer fra Stuttgart. Man harher med harpiksmasser på asfaltbelægfinger kun opnået en levetid på 6 måneder, og omkostningerne har værethøje: 33 kr. pr. rn2. Levetiden bliver1,5 år for lignende masser, der anbrin

2) Winternitz: Strasse und Autobahn 1957nr. 1 s. 20-23 og nr. 2 s. 47-49.

177

ges i udfræsede huller i belægningen,men så stiger prisen til 55 kr. Endnudyrere er ,,hvid stobeasfalt”, der ogsåer på harpikshasis, men som udlæggespå samme måde som stobeasfalt. Ogsådenne kræver udsparede fordybninger.Prisen er 53 og 86 kr. pr. m2 for henholdsvis 8 og 20 mm tykkelse med enanslået levetid på henholdsvis 3 og 5 år.

Interessante resultater har man opnået med tokomponentmaling fortrinsvis på grundlag af polyestre og epikoteharpikser, hvor man får en levetid foren ¼—i mm stribe på 9 måneder.Prisen er 18 kr. pr. m2. Afbindingensker ikke ved fordampning, men veden kemisk proces mellem de to komponenter.

Endelig kan det nævnes, at vissetyper plasticfolie, der klæbes til korebanen, er holdbare og relativt billige,forudsat at klæbningen er tilfredsstillende. Det er imidlertid her, vanskeligheden ligger.

Voldg iffskendelserVoldgittskendelse i sag mellemDansk Arbejdsmandsforbundog Amtsrådsforeningen i Danmark.

Den 10. december 1956 sattes på nmtsvejvæsencts kontor i Århus en faglig voldgiftsrettil påkcndelse af en mellem ovennævnte organisationer opstået teist om betaling af befordringsgodtgorelse. Da der ikke mellem deaf parterne valgte medlemmer af voldgiftsretten kunne opnås enighed om afgorelsen, til-faldt denne opmanden.

Anledningen til sagens rejsning er folgende:I lobet af 1956 lod Århus Amts Vejvæsen foretage forskellige belægningsarbejder i forbindelse med omlægning og udvidelse af landevejen fra Århus til Randers. Jordarbejdet varudfort forinden ved forskellige private entreprenorer. Arbejdet omfattede iovrigt i 1956:

1. Cyklestibelægning i vejens vestside frakm 13,6 til km 13. 2. Cyklestibelægning ibegge vejsider fra km 13 til km 11, og 3.Korehanebelægning fra km 11 til km 7,7.

Under henvisning til, at de tre nævnte arbejder må anses som udfort på tre forskelligearbejdspladser, har Dansk Arbejdsmandsforbund under denne sag nedlagt påstand på, atamtet kendes pligtigt at betale de i § 13 iparternes overenskomst fastsatte tillæg, såsnart grænsen er overskredet for det afsnit afvejen, hvortil den afsnitsvise del af den samlede bevilling fra vejfonden er opbrugt, forudsat at der derefter er fortsat med de sammearbejdere.

Bestemmelsen i overenskomstens § 13, 1.punkt, er sålydende:

,,Til arbejdere, der af amtet sendes udenfor den arbejdsplads, hvortil de er antagne,betales et tillæg på 3 kr. daglig for afstandefra 10—20 km regnet fra bopælen og 6 kr.daglig for afstande over 20 km regnet frabopælen.”

Fig. 3. Aftapning af hnrpikssnasse.

178

Til støtte for sin påstand har forbundet anført, at der til udførelsen af de omhandledevejarbejder er ydet tilskud fra vejfonden vedtre forskellige skrivelser fra vejdirektoratet,nemlig af 13. april 1954, 2. april 1955 og27. marts 1956 for de tre ovennævnte strækninger. Dette må efter forbundets formeningindebære, at der må siges at foreligge tre forskellige arbejdspladser. Hvis ikke man fastslogdette, ville bestemmelsen om hefordringsgodtgørelse i overenskomstens § 13 blive af ringeværdi, idet man ville kunne forlange vejarbejder fra den ene amtsgrænse til den anden udført uden tillæg trods afstanden, hvilket villeindebære en åbenbar urimelighed.

Amtsrådsforeningen har nedlagt påstand påfrifindelse og har til støtte herfor anført, atdet for betaling af tillæg efter overenskomstens§ 13 kun kan være afgørende, om arbejderneoverflyttes til et nyt arbejdssted. I den henseende må det imidlertid efter sagens naturgælde, at arbejde på en fortsat vejstrækningmå betragtes som en enkelt arbejdsplads. Vedanvendelsen af bestemmelsen øm befordringsgodtgorelse, der ikke har noget sidestykke ientreprenøroverenskomsten, hvorefter der ellers betales, har man navnlig haft den situation for øje, at arbejdsstyrken ved reparationsarbejder flyttes omkring inden før et størreområde. I hvert fald savnes der grundlag forden antagelse, at arbejdspladsen skal bestemmes ved det bevillingsgrundlag, der foreligger.Bevillingerne gives af vejfonden under hensyntil de disponible midler for visse vejstrækninger i visse tempi, medens arbejdets udførelsetildels bestemmes af andre hensyn, vejrliget,hensyn til jordens sætning osv. Der kan derfor ikke være tale øm, at de for bevillingernestildeling fastsatte bestemmelser skal kunne øveindflydelse på bestemmelserne om betaling afbefordringstillæg, hvor der ikke foregår nogenoverflytning af folkene fra en stedsbestemt arbejdsplads til en anden.

Efter opmandens formening må der givesamtsrådsforeningen medhold i, at bestemmelsen øm befordringsgodtgorelse for sin anvendelse må have til forudsætning, at der sker enflytning af arbejderne fra et arbejdssted til etandet, i hvilken henseende en samlet vejstrækning i almindelighed må betragtes som en arbejdsplads. Selvom der måtte kunne antages,at dette ikke fuldt ud måtte kunne gælde udenbegrænsning for vejstrækninger af usædvanliglængde, findes der ikke grundlag for at findenogen begrænsning i de for vejarbejdet gældende bevillingsregler, hvis begrænsninger ihenseende til beløb, tid og sted kan have en

forskellig karakter alt efter de regler, hvorefterarbejdet udføres, uden at dette — i mangel afudtrykkelige holdepunkter for det modsatte ioverenskomstens bestemmelser — kan influerepå de regler, hvorefter arbejdet skal betales.

Herefter kendes:Amtsrådsforeningen vil være at frifinde for

den rejste påtale.Sagens omkostninger udredes med halvdelen

af hver af parterne.Århus, den 13. december 1956.

Kund 11juni.

Voldgiftssag Dansk Arbejdsmandsforbund

dr. Amtsrådsforeningen i Danmark.

Opmandskendelse.

I Ringkøbing amt er der mellem amtsvejvæsenet og dets arbejdsmænd opstået uenighed øm betøling før udlægning øf bundstenpå omkorselsvejen Herning—Lind.

Da der ikke blandt de af de respektive nrganisntioner valgte voldgiftsmænd kunne opnåsflertal for en kendelse i sagen, afgøres denneaf undertegnede som opmand.

Sagen drejer sig om følgende:Vejbelægningen består af et underlag nf

sand og derefter 1 bundlag, 1 afretningslagog I toplag. Bundlaget er 20 cm tykt, og afretningslag ± soplag er tilsammen 11,6 cm.

Uenigheden gælder kun bundlaget, medensafretningslag ± toplag er afregnet under etog med et tillæg på 5,6 øre pr. m2 for udførelse i 2 lag.

Bundlaget er udført således, at bundstenkøres ud på lastbiler, der rummer 15—20 ma,

og aflæsses i vejkassen i passende bunker.For at lette kørslen med de tunge lastbiler

blev bundstenene efter udlægningen tromleten enkelt gang for at s±ykke eller vælte bund-stenene lidt sammen for derved at opnå at fånogle af toppene udjævnet; men der blev ikkegruset eller vandet. Bundstenslaget har ikkeværet udsat for anden færdsel end ovennævnte,nemlig, at bringe bundstenene frem for allerede udlagte bundsten.

Når bundstenene således var lagt, foretogesudfyldning med singels samt tromling og grusning.

Uenigheden opstår nu derved, at arbejdernepå grund af den førstnævnte tromling menersig berettiget til at afregne bundlaget som udført i 2 lag. De nsotiverer det med, at dengrusmængde, der er enighed om er medgået,vil give et lag over bundlaget på ea. 4,5 cm.

De kræver derfor betaling efter p05. 148 af

179

14,3 ore pr. m2 for dette lag; subsidiært mener de sig ialtfald berettiget til en ekstrabetaling af 5,6 øre pr. m2 efter pos. 146, dader er foretaget tromling og bundlaget udførtsåledes, at det er trafikeret.

I henhold til partsforklaringen mener op-manden ikke, at det er sandsynligt, at det afarbejderne påståede lag på 4,5 cm er fremkommet, og den samlede tykkelse på bundlag+ afretningslag + toplag er da heller ikkestorre end de planlagte 20 + 11,6 = 31,6 cm,der er betalt for.

Opmanden mener endvidere, at den omstændighed, at der er foretaget en enkelt tromung for at skaffe en behageligere koreflade forlastbilerne, der bringer bundstenene frem, ikkepå nogen måde foroger det arbejde, som erindeholdt i pos. 144, og det kan tillige anføres,at hjælp ved nævnte tromling var betalt idaglon.

Opmanden mener herefter, at der ikke i detforeliggende tilfælde tilkommer arbejderne tillægsbetaling som krævet.

I henhold til ovenstående afsiges følgende

Kendelse:

Der tilkommer ikke arbejderne nogen tillægsbetaling.

Omkostningerne ved voldgiftsretten, heriopmandens honorar og rejseomkostninger, betales med halvdelen af hver af parterne.

København, den 10. december 1956.

Kursus

Ax. M. Knudsen.

Teknoligisk Instituts skoleafdeling har ligefremsendt undervisningsplaner for instituttetsdag- og aftenskole 1957/58.

Blandt de næsten 200 kursus kan nedennævnte måske have interesse for nogle afnærværende tidsskrifts læsere.

D ogku rsus.

Klookmestre. 17. februar—8. marts 1958.

For fagfolk, der agter at indstille sig tilTeknologisk Instituts klokamesterprove. Omfatter foredrag om aflobs- og klonkanlæg,kloaksystemer, miring og anden afsætning,jordarbejder, afstivning, rorarbejde, dræningog gennemgang af de for kloakmestre nodvendige bestemmelser i et aflobsregulativ.Desuden gennemgås areal- og rumfangsberegninger, opmåling efter tegning og udarbejdelse af prisoverslag samt udførelse af allobsplaner for mindre ejendomme. Det vil

være ønskeligt, at eleverne forud — f. eks. vedundervisning i nærmeste tekniske skole — harerhvervet sig nogen øvelse i tegning og fag-regning. Varighed ea. 133 timer. Pris 245 kr.

Klokamesterproven afholdes i samråd medStads- og Havneingeniorforeningen den 8.,10. og 11. marts. Provegebyret er 160 kr.

Vejmænd. 4—23. november 1957 og 6.—25.januar 1958.

Afholdes i samråd med Anstsvejinstsektorforeningen og Stods- og Hooneingeniorfor_euingen. Omfatter fagregning, opmåling ognivellement, nyanlæg og vedligeholdelse afveje, motorlære, betonlære m. m. Varighed 3uger med 132 timer. Pris 150 kr.

Veiformænd. 20 januar—IS. februar 1958.For tidligere deltagere på kursus samt for

kommunalt og privat ansatte formænd vedvejarbejder. Omfatter fagregning, nivellement,vejlære, kloakering, akkordprisberegning, motorlære m. m. Varighed 4 uger med 176 timer.Pris 210 kr. Deltagerne bor medbringe arbejdstoj til motor- og traktorovelser.

Aftenkursus.

Jord- og betonorbejdere (begyndere). Begynder 25. september 1957.

Omfatter gennemgang nf de almindeligeregneformler, areal- og rumfangsberegning,indovelse i forståelse og brugen af priskuranten, udfærdigelse af mindre arbejdstegningerog skitser i simple målestoksforhold. Varighedea. 60 timer, mandag og onsdag kl. 19—21.Pris 75 kr.

Hvis kursuset på grund af for stor tilgangmå deles, vil der blive taget hensyn til deltagernes regnefærdighed.

Jord- og betonorbejdere (fortsættelse). Begynder 26. september 1957.

For tidligere deltagere i foranstående kursus eller arbejdere med tilsvarende forkundskaber. Omfatter repetition af de 4 regningsarter, areal- og rumfangsberegning, teoretiskgennemgang af priskuranten, vanskeligere akkordopgorelser, gennemgang af arbejdstegning, overslagsberegning og akkordopgorelseaf simplere bygværker, kloak- og jordarbejdedirekte fra arbejdsteguing og brug af regnestok. Desuden undervises i brugen af nivelleringsinstrumentet og indoves almindeligt linie- og fladnivellement. Undervisningsaftenertirsdag og torsdag kl. 19—21 samt nivelleringsovelser sondag formiddag. Pris 85 kr.

180

Svingbar fejemaskineKosfebredde: 2,3 m Effektiv fejebredde: 1,8 m

• EVA 9770

€!JENSENBDLOWSVEJ 3 KØBENHAVN V

Maskinen kan indstilles til højre- ogvenstrefejning

2 arbejdsgear

På samme understel kan monteressneplov og planérskovi

Grussprederen “HEJSE PATENT”

Leveret til:

Vejle amts vejvæsen,

Sander Venstrup kommune,

Næsby —

Erritsø —

Oppe Sundby —

m. 11.

Maskinfabriken “H EJ SE”I. P. Jensen

Nyfofte, Middelfart, telefon 548Pris 650 kr.

A 17

ROSKILDE

MASKINFABRIK

Emil Andersen

Roskilde Tlf. 1429

Als fyns Vejniaferialefabrik(MEXAS)

ODENSE — Tlf. 12.882

Vejmaterialer, Vejtjære,

Asfaltemulsion, Tæppebelægninger

W. Ewald Madsen & 0. JensenIngeniør- og Enireprenerforrefning

M. at I. og

Telefon 411 56 - 41241 (045)Hojgade 13

VOJ ENS

Veibygning . Kloalcarbejde

Entreprenør- og ingeniørfirma

KAJ BUNDGAARD AIS

Aalborg 33018,

Rafn’s allé i — Hasseris

PåTjæreborg Cemenstøberi

vibreres alt

Viby betonrorspresse vibrerer og

presser rør i alle størrelser efter

Ingeniørforen. normer. 52.

Tlf. Tjæreborg 21

Kristrup MaskinværkstedClausholmvej 2 — Randers

Telf. 1553

Specialitet:

Rep. al EntreprenørmaterielVejbelægningsmaskiner

Grusspredere — TromlerSneplove mm.

FRITS HALVORSENentreprenør

BRØNDERSLEV — tlf. 425

A 18

ENTREPRENØR — VOGNMAND

TH. ERIKSENFarsø

Vejmaterialer — Vejarbejder — Kloakarbejder — Al Kørsel

Telefon 149

Chas. Findsen SchouEntreprenør

Louiselund, LundingTlf. Haderslev 23435

VærkstedTlf. Haderslev 23188

Sten og Grus

I(LJdS1(’fl

i’lisei’

J3cton-brosltn

Ku.rvesten m!re/leks

Kan Iafin (I’rkninqSpft’le

Cyklesti-/liser

Rensningsanlægget

RingtankeniPETERSVÆRI( BETONVABE-INDUSTRI

0. Duus Nielsen

Østergade 66 — Telefon 1035 — Norresundby

Fabrik: Cemenloej

Iøvrigt alt i

belonvw’er ef/er

D. S. 1,00 lflL’d 13

AAR HUS

Telefon 3 31 5933259

Giro 67446

Salg og Special-Reparation af Motortromler,Vej bygningsmaskiner, Traktorer og Diesel-Motorer

Værksted: Dollerupvej 11 Aarhus

A 19

MIDTJYDSKEFa. J. F. NielsenBETONVAREFABRIKKER

Entreprenør & Vognmandsforretning

Tlf.: Herning 464 — 465 . LindVorup pr. Randers

Lager af mrk. Telf. 2614Betonvarer

Levering alKontor: Ih. NielsensgadeVEJMATERIALER

HERNING

VILH. NIELSENEntreprenør og Brolæggermester

Stenbrud og SkærvefabrikSkovvej 99 - Ballerup - Telefon 244

Træffes Kl. 18—19.NØRRE SMEDEBY AIS

Vilsbæk pr. Kliplev Udfører:GlacisBrolægning

Tlf. Kliplev 8 77 16 JordarbejdeVejarbejdeMaskinstodning al fly og gammel Brolægning

BetonvarefabrikkenPAUL CHRISTIANSEN & SØN

LØVEN”Tlf. 23570- Haderslev

er fuldstændig moderniseret og rationaliseret.*Både stor VIHY Og junior

og alt i vibration.BefonvarerTrekanten nr. 20 erhvervet 1926.

VejafmærkningsstenTlf. 40 Svinget Tlf. 240 privat

Vardevej 9, Skjern.

POFYR iHUNO RASMUSSEN

___

Jagtvej 78Ingeniør & Entreprenør

_______

OdenseTelefon 2084

—Telefon Aalborg 2 77 73 GummikeglerAfspærrirsgslygter.

3 størrelser.

,,Nordmark” pr. Gug Batteri eller lysnet. Højde

Blink eller fast iys. 70 - 45 - 30 cm

A 20

Aktieselskabet

De Danske GranilbrudNr. Voldgade 54. Central 2620 . Minerva 2620

KØBENHAVN

Kantsen Brosten

Skærve. o Chans%ebrostenfabrikStenhuerier

Vang — Bornholm

4

HOLM & STRØYBERG

Nr. Voldgade 54 — København

P ULVE RAS FALT - STØ B EAS FALT - MACADAMAS FALT

R u b i f’mere skridsikkert

mere elastiskmere slidfast

A/ DANSK ASFALTFABRIKøstre Tegigade - KØBENHAVN SV. - Tlf. * Hilda 1648

NYSTED AARHUS ODENSETlf. 1188 Tlf. 33844 Tlf. 3681

I

ASFALT-PULVER — ASFALTERET STENMATERIALE

CO LAS VE)MATERIALE Af

KAMPMANNSGADE 2. KØBENHAVN V. . TLF. *MINERVA 4480