Narkotika på byggepladsenVejledning i håndtering af narkotika i bygge- og anlægsbranchen

Baggrund for vejledningen ..........................................................................................3

Fem typiske tegn på misbrug .......................................................................................4

Det handler om ændret adfærd ...............................................................................4

Kend forskel på de almindeligste stoffer ........................................................................5

Gode råd, når du skal tale med den ansatte om misbrug ...................................................6

Sådan kan du som arbejdsgiver og dine ansatte få råd og hjælp ved misbrug og afhængighed ..8

Kontrol på arbejdspladsen ..........................................................................................9

Konkret mistanke om narkotikaindtag ......................................................................9

Indførelse af kontrolforanstaltninger ...................................................................... 10

Databeskyttelse i forbindelse med kontrol for narkotika ................................................. 11

Helbredsoplysningsloven .......................................................................................... 11

Indhold

Narkotika på byggepladsen - Vejledning i håndtering af narkotika i bygge- og anlægsbranchen

Redaktion: Dansk Byggeri/Anders Svendsen

Layout: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum

Foto: Ricky John Molloy, Colorbox

Illustration: Jørgen Stamp

November 2018.

3

Baggrund for vejledningen

Sundhedsstyrelsens rapport "Narkotikasitua-

tionen i Danmark 2017" viser, at 1 ud af 10 dan-

skere mellem 16-44 år har røget hash den se-

neste måned. 1 ud af 25 danskere mellem 16-44

Narkotikasituationen i Danmark 2017, Sundhedsstyrelsen, 2017

Det må forventes, at den generelle stigning i stof-

misbrug også betyder, at der er et større antal an-

satte i bygge- og anlægsbranchen end tidligere, der

ryger hash eller tager narkotika.

Et misbrug kan ændre den ansattes adfærd. Det kan

føre til, at den ansatte løber flere risici og dermed

udsætter sig selv eller andre for fare. Misbrugeren vil

eksempelvis ikke være i stand til forsvarligt at be-

tjene maskiner eller arbejde med farligt værktøj.

1994 2000 2005 2008 2010 2013 2017

Andel i procent

Narko

Hash

0

1

2

3

4

5

Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at den ansatte

kan udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæs-

sigt fuldt forsvarligt. Ifølge §41 stk. 2 i Arbejds-

miljøloven skal arbejdsgiver være opmærksom på

personer med legemlige eller åndelige mangler eller

lidelser, der kan indebære øget fare for ulykker eller

sygdom ved visse arbejder.

år har indtaget andet narkotika end hash den

seneste måned. Som tabellen viser, er anven-

delsen af narkotika steget siden 90’erne.

ANDEL AF DE 16-44 ÅRIGE, DER HAR BRUGT HASH ELLER NARKOTIKA DEN SENESTE MÅNED

4

Fem typiske tegn på misbrug

1. Sjusk eller fejlEn ansat bliver typisk ikke mærkbart dårligere til sit

arbejde inden for et kort tidsperiode, uden at der er

en årsag til det. Hvis den ansatte begynder at sjuske

med et stykke arbejde eller laver mærkbart flere fejl,

så skal ændringen tages alvorligt.

2. Mange sygedageLængerevarende sygdomsperioder, men også hyppigt

fravær kan være tegn på et misbrug. Hvis du eksem-

pelvis oplever, at en ansat ofte er væk på mandage

og fredage, kan det skyldes misbrug i weekenderne.

3. Svingende humørAt være misbruger kan give humørsvingninger, da

man kan kvikkes op af et fix, mens mangel på sam-

me kan medføre stresssymptomer eller abstinenser.

Det er forskelligt fra stof til stof, hvor pludseligt den

ansatte skifter fra passiv til energisk. Hvis en ansat

begynder at få mange humørsvingninger, bør det

styrke din mistanke om, at noget kan være galt.

Hvis du som arbejdsgiver får mistanke om, at

en ansat har et misbrug, kan der ofte også

være noget om det. Erfaringen viser, at når et

misbrug først bliver kendt på arbejdspladsen,

har det været et problem i længere tid. Ar-

bejdspladsen er normalt det sidste sted, den

ansattes misbrug bliver kendt. Ofte kommer et

misbrug til udtryk ved, at den ansatte ændrer

adfærd.

Det handler om ændret adfærd Der er altid en årsag til ændret adfærd, og derfor er det nærliggende at tro, at noget i den ansattes liv er

forandret, fx skilsmisse, sygdom eller misbrug. Nedenfor er fem overordnede tegn på adfærdsændring ved

misbrug:

4. Ændrede eller brudte aftaler Typisk vil et misbrug medføre, at den ansatte har

svært ved at strukturere sit liv. Det medfører

ændrede eller brudte aftaler. Den ansatte kan give

underlige eller direkte undskyldninger for at bryde

eller ændre aftaler.

5. Klager fra kollegaer eller kunderDu skal som arbejdsgiver tage det alvorligt, hvis kol-

legaer eller kunder begynder at klage over en ansat.

Årsagen kan dog være andet end et misbrug. Som

arbejdsgiver bør du overveje, om et misbrug har

skylden for de problemer, som eventuelt opstår.

Hvis du observerer, at en ansat har ændret adfærd,

er det altid en god ide at have en samtale med ved-

kommende. Du viser ved samtalen med den ansatte

omsorg og bekymring.

5

Kend forskel på de almindeligste stoffer

Narkotika kan grundlæggende inddeles i tre

stofgrupper: De sløvende stoffer, de stimule-

rende stoffer og de hallucinerende stoffer. Her

er tre eksempler hentet fra Sundhedsstyrelsens

udgivelse "STOFFER".

Narkotika er ikke bare narkotika. Stofferne

er forskellige, og det er deres virkning også.

Som arbejdsgiver skal du derfor være opmærk-

som på, at den ansatte opfører sig forskelligt

alt efter typen af misbrug.

Stimulerende stoffer er eksempelvis kokain, amfetamin og ecstasy. Stofferne virker opkvik-

kende, fordi de stimulerer centralnervesystemet til at

arbejde på fuld tryk.

Et misbrug af kokain giver en følelse af energi, op-

stemthed og selvsikkerhed. Sult, tørst og træthed

mærkes til gengæld ikke. En kokainpåvirket person

virker selvcentreret og hyperaktiv, pupillerne er sto-

re, og musklerne er spændte. Rusen er kort, og alle-

rede i løbet af en time kommer en nedtur. I nedturen

føler misbrugeren sig udmattet, irritabel, nervøs,

rastløs, indadvendt og nedtrykt. Det kan medføre, at

en kokainpåvirket person let bliver ophidset og vred,

og der er en øget risiko for vold. Desuden medfører

nedturen en stærk stoftrang, som ofte fører til, at

kokain indtages flere gange hurtigt efter hinanden.

Sløvende stoffer er eksempelvis cannabis, heroin eller morfin. Hash, marihuana, pot, skunk

er navne, der alle dækker over et stof fra canabis-

planten, og som indeholder det aktive stof THC. De

sløvende stoffer har en afslappende effekt, fordi de

får centralnervesystemet til at arbejde i slowmotion.

En person med cannabismisbrug bliver sløv, men kan

også få hallucinationer. Misbrugeren får en følelse

af, at tiden går langsommere. Lys og lyd opleves an-

derledes, ofte mere intenst. Man kan se og mærke

påvirkningen ved røde øjne, snøvlende tale, sløvhed

i bevægelserne. Misbrugeren er fnisende og udad-

vendt eller indadvendt. Efter rusen opleves træthed,

koncentrationsbesvær og initiativløshed. I 24 timer

nedsætter cannabis evnen til at koordinere bevægel-

ser, løse komplekse opgaver og tilegne sig ny viden.

Indtagelsen af cannabis kan måles i urinprøver i 4-8

uger efter.

Hallucinerende stoffer er eksempelvis svampe eller LSD. Stofferne kaldes hallucine-

rende, fordi de giver sanseindtryk i centralnervesy-

stemet, som ikke eksisterer. Misbrugeren kan se ting

eller høre lyde, som ikke findes i virkeligheden.

En person med misbrug af et hallucinerende stof

kommer i en psykoselignende tilstand. Der sker en

forvrængning af sanseindtryk, tankegang og stem-

ning. Misbrugerens tankerækker bliver brudte, og

både angst og lykke kan opleves samtidigt. Rusen

kan give kvalme og træthed. Pupillerne udvides,

og temperatur, puls og blodtryk stiger. Risikoen for

ulykker, herunder dødelige faldulykker og selvmord,

er stor, fordi virkelighedsopfattelsen forvrænges.

Både angst, panik og aggression kan være udslag af

misbrugerens fantasi.Kilde: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016

Nerotransmitteren dopamin

6

Gode råd, når du skal tale med den ansatte om misbrug

BLIV PÅ DIN EGEN BANEHALVDEL

Når man skal undgå at optrappe en

konflikt, gælder det om at holde sig på

sin egen banehalvdel.

Ved at bruge jeg-sprog ("jeg synes…")

og fokusere på egne behov ("det gør mig

irriteret, når…"), undgår man beskyldning-

er ("du gør heller aldrig…" eller "du er så

irriterende, når…").

I modsætning til jeg-sprog fører

du-sproget nemt til, at man peger

fingre ad hinanden og kritiserer. Man

får ikke givet udtryk for sin egen

oplevelse af situationen og glemmer

at lytte.

Det er aldrig en let opgave at tage en samtale

med en ansat om mulige misbrugsproblemer.

Det kan være svært at tale om personlige pro-

blemer med en, du ikke har et nært forhold til,

men du behøver ikke en særlig uddannelse for

at gøre det. Du skal først og fremmest kunne

bruge din egen medmenneskelighed og ikke

være bange for at blive konfronteret med andre

menneskers følelser.

Følgende vejledning om samtalen er hentet fra

Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlægs

faktablad om den svære samtale. På BFA-BA.dk

finder du yderligere vejledninger i håndtering-

en af det psykiske arbejdsmiljø i bygge- og

anlægsbranchen.

Forbered dig godtDet er vigtigt, at du er godt forberedt, før du tager

den svære samtale om misbrug. Overvej hvad du ved

på forhånd, og hvad du ønsker at vide mere om. Det

kan være en god ide at skrive det ned, du mener er

vigtigt at få sagt i løbet af samtalen. Desuden bør du

overveje, hvad der er det værste, der kan ske i løbet

af samtalen, og hvordan du i givet fald skal forholde

dig til det.

Afsæt god tidNår I holder samtalen, er det vigtigt at afsætte til-

strækkelig tid, så hverken du eller den ansatte bliver

presset af tiden. Hold samtalen et roligt sted, hvor I

kan lukke døren, og hvor døren ikke er lavet af glas.

Sluk mobilerne, så I ikke bliver forstyrret undervejs.

Sig at samtalen er fortroligGør den ansatte opmærksom på, at samtalen er for-

trolig. Det vil sige, at ingen andre end dem, der er til

stede ved samtalen, får kendskab til det, der bliver

talt om. Hvis informationer om samtalen skal gives

videre, skal det aftales ved samtalen.

7

Under samtalenLæg en plan for samtalens forløb, og inddel samtalen

i tre faser:

1. BegyndelsenForklar hvorfor du gerne vil have samtalen, så du er

sikker på, at den anden er klar over, hvad formålet

er. Pas på ikke at anklage, men fortæl om, hvad du

selv har set, fx

2 "Jeg synes, at du virker stresset".

2 "Du har haft mere sygefravær end ellers, hvad er

der sket for dig?"

2 "Du virker anderledes, mere træt/trist/du holder

dig for dig selv."

Fortæl, hvad målet med samtalen er: At du gerne vil

hjælpe, og at I sammen skal finde en løsning. Det

er også vigtigt at fortælle, at vedkommende er en

værdifuld ansat, og hvad virksomheden kan tilbyde.

Fortæl at samtalen er fortrolig. Sørg for at gøre ind-

ledningen af samtalen positiv og fremadrettet, så du

skaber en god stemning og den nødvendige tryghed.

2. Samtalens hovedindholdVis respekt for den ansattes egne holdninger og for-

klaringer. Undgå at diskutere, men forsøg i stedet

at hjælpe vedkommende med at få klarhed over sin

egen forståelse af situationen, og hvilke løsningsmu-

ligheder, han eller hun selv kan se. Spørg, hvordan

den ansatte selv ønsker problemet løst, og definer

sammen, hvordan I kan nå frem til en løsning.

Undgå at fortolke det, der bliver sagt, men spørg ind

til uklare formuleringer. Spørg åbent, så du signa-

lerer, at der ikke er nogen tabuer. Gør det klart, at

det fx er ok at kritisere en leder eller fortælle om en

konflikt.

Brug mange spørgeord, som får den ansatte til at

beskrive relevante begivenheder og egne reaktioner

på dem. Og vær ikke bange for pauserne. Aktiv lyt-

ning indebærer bl.a., at man kan tie stille, mens den

anden tænker sig om.

3. Samtalens afslutningNår I er enige om, at samtalen har afdækket det, den

skulle, skal du samle op og konkludere. Bed even-

tuelt den ansatte om at konkludere eller bed om en

bekræftelse på, at I er enige i din konklusion.

Lav en aftale om, hvad der nu skal ske, så der er et

fremadrettet og løsningsorienteret perspektiv. Lav en

aftale om en afsluttende samtale, hvor I får snakket

om, hvordan det går med de ting, I har aftalt. Det er

vigtigt at få afsluttet samtalen på en god måde, fx at

få sagt ordentligt farvel eller følge den ansatte pænt

ud.

HÅRDT SPROG KAN ØDELÆGGE SAMTALEN

Undgå hårdt sprog i en personlig samtale.

Forsøg at tale imødekommende og undgå

en hård tone eller et anklagende sprog.

Den svære samtale kan udvikle sig til en

konflikt, hvis parterne misforstår hin-

anden, og derfor gælder det om at være

opmærksom på både ordvalg, kropssprog,

tone, rytme og fremtoning.

8

Sådan kan du som arbejdsgiver og dine ansatte få råd og hjælp ved misbrug og afhængighed

PensionDanmark SundhedsordningEr din virksomhed er dækket af PensionDanmarks

Sundhedsordning, har du som arbejdsgiver eller an-

sat mulighed for at få råd og vejledning telefonisk

af en misbrugsrådgiver. Dette varetages af Falck He-

althcare. Du finder telefonnummeret under Vigtige

telefonnumre.

Der kan ringes døgnet rundt, men hvis du eller din

ansatte ringer uden for normal åbningstid, kan det

være en sygeplejerske, der svarer telefonen. En mis-

brugsuddannet rådgiver vil så ringe retur næste dag.

Der vil blive informeret om regler, rettigheder samt

telefonnumre og adresser til offentlige behandlings-

steder. Der kan også blive tilbudt psykologsamtaler

ved en specialiseret psykolog.

Det er også muligt at kontakte PensionDanmarks

sundhedsteam Her vil du også som arbejdsgiver el-

ler ansat kunne få råd og vejledning om behand-

lingsmuligheder i det offentlige samt rettigheder og

regler. Teamet har ikke misbrugsrådgiver ansat, men

sygeplejersker og socialrådgivere med viden om mis-

brug. Teamet er tilgængeligt på hverdage 8.00-21.00.

Kommunal hjælp til stofafvænningAlle kommuner har gratis tilbud om rådgivning og

behandling af misbrug. Du kan som arbejdsgiver eller

ansat derfor kontakte bopælskommunen for råd og

vejledning. Der kan være ambulant behandling eller

døgnbehandling.

Privat hjælp til stofafvænningFlere forskellige private behandlingscentre tilbyder

rådgivning og behandling af misbrug. På nuværende

tidpunkt yder PensionDanmarks Sundhedsordning

ikke tilskud til denne behandlingsform. Der kan være

ambulant eller døgnbehandling.

Vigtige telefonnumre2 Falck Healthcare: 70 10 08 06

2 PensionDanmarks Sundhedsordning: 70 12 13 35

9

Kontrol på arbejdspladsen

En arbejdsgiver skal sikre, at arbejdet kan udføres

sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Det er en god ide med en klart formuleret politik om

virksomhedens holdning, regler og anvisning om,

hvordan virksomheden håndterer narkotika på

arbejdspladsen.

Dansk Byggeri anbefaler derfor, at I indfører regler

om emnet og skriver dem ind i eksempelvis en per-

sonalehåndbog. Der kan eksempelvis tages udgangs-

punkt i teksten nedenfor.

ALKOHOL OG EUFORISERENDE STOFFER

2 Det er ikke foreneligt med arbejdet i virksom-

heden, at du er påvirket af alkohol eller andre

euforiserende stoffer. Det skyldes hensynet til dig

og dine kollegaers sikkerhed, kvaliteten i

arbejdets udførelse og trivslen på arbejdspladsen.

2 Al indtagelse af alkohol og euforiserende stoffer

er derfor forbudt i arbejdstiden.

2 Det forudsættes, at du er ædru og upåvirket, når

du møder på arbejdet.

2 Ved mistanke om, at du er påvirket, kan der blive

iværksat test heraf.

2 Ved specielle lejligheder, som fx jubilæer, fødsels-

dage eller lignede, kan der efter ledelsens beslut-

ning blive serveret alkohol.

2 Overtrædelse af disse regler kan medføre advarsel

og i særlige tilfælde eller ved gentagen overtræd-

else tillige opsigelse eller bortvisning."

Konkret mistanke om narkotikaindtag

Hvis du som arbejdsgiver har en mistanke om, at en

ansat er påvirket af narkotika, kan vedkommende

efter omstændighederne underkastes en test via

urin eller spyt. En test kan købes på nettet eller

på et apotek. Kontrol af indtagelse af narkotika er

imidlertid en indgribende foranstaltning, hvorfor en

arbejdsgiver ikke generelt kan kræve, at virksomhe-

dens ansatte underkaster sig vilkårlig kontrol.

Kontrollen forudsætter således en konkret begrun-

det og underbygget mistanke om indtagelse eller

misbrug. Opstår en sådan mistanke om en konkret

ansat, skal kontrollen og testmetoden endvidere

opfylde nogle betingelser. Betingelserne er udledt af

retspraksis på området1.

1. Testen skal først og fremmest gennemføres på en

professionel måde, det vil sige testmetoden skal

være fri for fejlkilder. Eksempelvis må testmiljøet

ikke være urent.

2. Derudover må testen ikke foregå på måde, der

virker krænkende for den ansatte. Eksempelvis

bør testen ikke foregå i andre kollegers påhør.

1 Arbejdsrettens dom, ARD.2010.051

10

Gennemfører du som arbejdsgiver en test uden at

iagttage de ovenstående betingelser, kan det udgøre

et misbrug af din ledelsesret. Det kan i yderste kon-

sekvens medføre idømmelse af bod i Arbejdsretten.

Testen kan efter Dansk Byggeris opfattelse eksem-

pelvis foregå på et rengjort toilet i skurvognen på

byggepladsen. Medarbejderen gennemfører den

udleverede test på toilettet, mens virksomhedens

repræsentant venter udenfor.

Selvom du som arbejdsgiver måtte have et ansættel-

sesretligt krav på, at en medarbejder lader sig teste,

så vil arbejdsgiveren aldrig kunne gennemtvinge en

test mod medarbejderens vilje.

Det at en arbejdsgiver har et ansættelsesretligt krav

betyder kun, at arbejdsgiveren kan anvende ansæt-

telsesretlige sanktioner over for den ansatte, hvis

kravet om test ikke efterleves eller imødekommes. I

de tilfælde kan medarbejderes afvisning af testen i

stedet bruges som bevis, og komme medarbejderen

til skade i en eventuel efterfølgende sag.

Indførelse af kontrolforanstaltninger

Det kan i nogle tilfælde være velbegrundet at indføre

en egentlig kontrolforanstaltning om test af narko-

tika i virksomheden. Indførelse af en kontrolforan-

staltning er en skærpelse i forhold til kun at teste

ved mistanke. En kontrolforanstaltning indebærer

bl.a., at der kan gennemføres vilkårlig stikprøvevis

kontrol af alle virksomhedens overenskomstansatte

medarbejdere.

Indførelse forudsætter dog, at der foreligger en helt

særlig driftsmæssig begrundelse. Eksempelvis betje-

ning af farlige maskiner, eller arbejder, der indebæ-

rer et ansvar for andres liv og sikkerhed mv. Det er

en konkret vurdering.

Iværksættelse af påtænkte kontrolforanstaltninger

kræver endvidere at en række betingelser er opfyldt.

Betingelserne er fastsat i Aftale om kontrolforan-

staltninger mellem arbejdsmarkedets parter, men er

oprindeligt udledt af retspraksis2.

Det gælder følgende grundlæggende betingelser:

2 Kontrolforanstaltningen skal være driftsmæssigt

begrundet

2 Den må ikke virke krænkende for de ansatte

2 Den må ikke forvolde de ansatte tab eller nævne-

værdig ulempe

2 Kontrollens berettigelse skal kunne efterprøves

juridisk i henhold til overenskomstens processuelle

regler.

2 De ansatte skal orienteres mindst 6 uger inden

kontrolforanstaltningen træder i kraft.

Kontakt Dansk Byggeri for konkret rådgivning, hvis

du påtænker at indføre kontrolforanstaltninger i

virksomheden.

2 Den Faste Voldgiftsret 23. oktober 1913 (K106)

11

Databeskyttelse i forbindelse med kontrol for narkotika

Iværksættelse af en kontrol af en ansat indebærer

behandling af personoplysninger. De grundlæggende

principper for virksomhedens behandling af person-

oplysninger i henhold til databeskyttelseslovgivnin-

gen skal dermed overholdes.

Opfyldelsen af de grundlæggende principper vil sige,

at indsamlingen af personoplysninger skal være ri-

melig og lovlig. At indsamlingen sker til udtrykkeligt

angivne og saglige formål, og at en eventuel efter-

følgende behandling af personoplysningerne ikke er

uforenelig med de formål. Endelig betyder det, at

omfanget af personoplysningerne skal afgrænses til

kun at omfatte de oplysninger, der er påkrævede.

Ud over de grundlæggende principper i databeskyt-

telseslovgivningen, skal der være en egentlig be-

handlingshjemmel, der berettiger behandlingen af

personoplysningerne.

Det er Dansk Byggeris opfattelse, at behandling af

oplysninger om alkohol- eller narkotikaindtag udgør

en følsom personoplysning. Behandlingen skal derfor

respektere de skærpede krav i databeskyttelsesfor-

ordningens art. 9.

Idet en test om indtagelse af narkotika bl.a. sker

med henblik at sanktionere den ansatte i ansættel-

sesforholdet, kan oplysningen behandles i medfør af

databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra B.

Det følger af bestemmelsen, at eksempelvis en

oplysning om brug af narkotika kan behandles,

hvis behandlingen er nødvendig for, at den data-

ansvarlige kan fastslå og eventuelt gøre et retskrav

gældende overfor personen3.

Redegørelsen for de grundlæggende principper og

for behandlingshjemlen skal fremgå af en skriftlig

oplysningsmeddelelse til den ansatte, der skal

testes. Oplysningen skal være skrevet i et klart og

enkelt sprog.

HelbredsoplysningslovenDet bemærkes for god ordens skyld, at oplysninger

om misbrug af eller mistanke om misbrug af narko-

tika ikke er omfattet af helbredsoplysningsloven4.

3 Databeskyttelsesforordning, præambelbetragtning 52, sidste punktum

4 Højesterets dom af 27. maj 2011 (Sag 286/2009)

Nørre Voldgade 106 2 1358 København K 2 Telefon 72 16 00 00 2 www.danskbyggeri.dk

November 2018

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisa-

tionen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med

omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen

bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byg-

geprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspo-

litisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde

rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne

kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn

for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.