Vejen til gældssanering - jjh.dkjjh.dk/sider/Vejen_til_gaeldssanering.pdf · 7 Forord Denne bog er tilegnet mennesker med bundløs gæld, der ønsker sig ”en ny start på tilværelsen”

1

Vejen til gældssanering

- undgå faldgruber

2

3

Jørgen Juel Hansen

Vejen til gældssanering

- undgå faldgruber

JJH Forlag 2001

4

Vejen til gældssanering – undgå faldgruber

1. udgave 1. oplag 2001

Copyright 2001 by JJH Forlag

Omslag: Anette Heshe Nielsen Repro og tryk: Olesen Offset, Viborg

ISBN 87-988196-0-7

Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf er uden forlagets skriftlige samtykke ikke tilladt

ifølge dansk lov om ophavsret.

JJH Forlag Hørsholm Kongevej 5 2970 Hørsholm Telefon 45 76 99 50 Fax 45 76 99 51

e-mail-adresse [email protected]

5

Indholdsfortegnelse

Side

Forord ................................................................................................................................7

Indledning..........................................................................................................................9

Normalforløb i en gældssaneringssag ...............................................................................13

Top 13 listen ....................................................................................................................16

1. Alder (ansøgerens)..................................................................................................17

2. Anparter..................................................................................................................22

3. Arv .........................................................................................................................26

4. Beskæftigelsesforhold.............................................................................................28

5. Bil...........................................................................................................................38

6. Boligforhold .........................................................................................................43

7. Bopæl ...................................................................................................................52

8. Gældens afdrag, alder, art, pådragelse, størrelse .....................................................55

9. Kaution og gæld sammen med andre .....................................................................61

10. Lønindeholdelse......................................................................................................65

11. Pantsikret gæld (husgæld, udlæg) ...........................................................................68

12. Pensionsopsparing (livsforsikringer m.v.) ..............................................................71

13. Registrering (RIK, Statstidende) ............................................................................76

14. Retshjælp ..............................................................................................................82

15. Rådighedsbeløb .....................................................................................................84

16. Skatter m.v. ............................................................................................................87

17. Skemaudfyldelse (ansøgningsskema m/eksempel) ..................................................97

18. Strafbare forhold, svig...........................................................................................112

19. Ægtefælle, samlevende .......................................................................................117

20. Økonomisk uansvarlighed ...................................................................................123

Bilag

1. Ansøgningsskema om gældssanering med bilag ...................................................125

2. Uddrag af konkursloven (Gældssanering) .............................................................140

3. Adresser på retskredse ..........................................................................................152

4. Forkortelser og svære ord .....................................................................................154

5. Litteratur ..............................................................................................................156

6. Nyttige adresser ...................................................................................................157

7. Lignelsen om den gældsbundne tjener ..................................................................158

8. Hvad siger retten? ................................................................................................159

9. Gældssanering 1984 – 2000 .................................................................................214 10. Procent gældssanering i retskredse 1995 – 2000....................................................215

6

7

Forord

Denne bog er tilegnet mennesker med bundløs gæld, der ønsker sig ”en ny start på tilværelsen”. Du kan være ramt af:

Tvangsauktion

Skilsmisse

Stort tab på debitorer

Dårlig økonomisk vejledning

m.v. Det er mit håb, at du med denne bog i hånden vil få det lettere og undgå alle de faldgruber, der er på området, når du søger gældssanering. Min indfaldsvinkel til denne bog er, at jeg som revisor i 22 år har medvirket til stiltiende kreditor-ordninger samt gældssaneringssager. Jeg har gennemlæst alt væsentlig stof på området, deltaget i kurser om gældssanering og sidst, men ikke mindst selv fået gældssanering. Min elskede samlever Hanne kan jeg ikke takke nok for hendes hjælp med denne bog. Hanne har mange nætter måtte undvære mit selskab og været henvist til vor kat Zeus’. Når vi fik lidt for meget ”gæld” på hjernen, sagde vi følgende remse: ”Snip snap snude, nu er gælden ude” – og så grinede vi og tog fat på ny. En stor tak skal også rettes til dommer Lilian Hindborg, advokat Peter Bøgelund og især retsasses-sor Hans Engberg, som har givet mig megen konstruktiv og positiv kritik i gennemgangen af bogen. Også tak til grafiker Anette Heshe Nielsen for idé og illustration af bogens forside. Hvis du har spørgsmål til din sag eller bogen, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Hørsholm, d. 20. april 2001

JJH Forlag

Hørsholm Kongevej 5, 2970 Hørsholm,

Telefon 45 76 99 50, Fax 45 76 99 51

E-mail-adresse: [email protected]

8

9

Indledning

En gældssanering kan ændre dit liv, så du føler dig som et nyt og frit menneske med håb om en ny start på livet. Må denne bog hjælpe dig med dette. Det kan tænkes, at en person, hvis økonomi bliver saneret, kommer til at tjene godt og efterfølgende får en lille formue. Men det må også være hensigten med en gældssanering at få en person væk fra det sociale system og fogedretterne og over til at kunne svare enhver sit til gavn for vort samfund. Denne bog henvender sig til ”almindelige mennesker”. Den kendsgerning, at den gældsplagede per-son ikke kan få retshjælp før indledning af en gældssanering, gør denne bog ekstra nødvendig. Der findes meget få § tegn og henvisninger m.v. De behandlede emner er opstillet alfabetisk. Studie-gæld er ikke behandlet særskilt. Bogen beskriver især den gældsplagede persons problemer, før skifteretten evt. indleder gældssanering og udpeger en medhjælper (normalt en advokat), som heref-ter vejleder om sagens videre forløb. Sidst i bogen findes en oversigt over mine kilder, og som det ses, har jeg gennemlæst det meste, der findes om emnet. For at underbygge mine påstande i bogen vil jeg citere andre personer, som har stor erfaring på området: Højesteretssagfører Peter Bøgelund, mangeårig skifteretsmedhjælper ved Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling i København har udtalt: "Det må konstateres, at det ikke er muligt entydigt at drage en klar linie af den righoldige praksis, der findes på området. Efterhånden som årene er gået, har problemerne tårnet sig op, i stedet for at udviklingen, som man måske skulle have troet, var gået i retning af, at der nu efter 11 år kunne op-stilles enkle og klare regler for opnåelse af gældssanering.” "Det siger sig selv, at med de mange forskellige sagsbehandlere, der er landet over, og med den vaklende praksis Landsretterne har, og den manglende indbringelse af sager for Højesteret, er der stor forskel på, hvorledes sagerne bliver bedømt landet over.” "I virkeligheden egner Gældssaneringsinstituttet sig slet ikke til den form for domstolspraksis, som loven lægger op til. Området burde i højere grad være reguleret ved bekendtgørelser, så skifteretter-ne vidste, hvad de havde at holde sig til." Advokat Peter Bøgelund kan få min underskrift til ovennævnte. Lad mig anføre et positivt citat fra kontorchef, lic. jur. H.H.H. Andrup, Ribe:

"Det er positivt forkert at afskære en falleret håndværker fra gældssanering med den begrundelse, at han fortsat udøver virksomhed i det samme fag, som svend eller selvstændig i et andet selskab. Under hidtil retstilstand har sådanne erhvervsdrivende måtte klare sig med fup og fiduser: arbejde for ægtefællen, for selskaber med hustruen og en "puddelhund" i bestyrelsen og lignede. Med gældssaneringsbestemmelserne - i eller uden for konkurs - kan man nu få disse luskede tiltag ud af historien. Det ville i sig selv være en væsentlig "sanering" af erhvervslivet." Disse positive betragtninger blev sagt i 1986; men som bogen fortæller, er år 2000 desværre ikke som Andrup beskrev. Mine bemærkninger er følgende: Som beskrevet i materialet fra Danmarks Statistisk er det ikke ligegyldigt, hvor man bor i Danmark for at få gældssanering. Vil du søge gældssanering, er det måske en god ide at flytte til Fåborg for en tid, da 8 ud af 10 får gældssanering her, men flyt ikke til Åbenrå, for her får kun 1 ud af 10 gældssanering. Det kan man ikke være bekendt.

10

Siden september 2000, da jeg fremlagde min analyse af talmaterialet fra Danmarks Statistik og Domstolsstyrelsen, har mit materiale været præsenteret i pressen, herunder Ekstra Bladet, Fyns Stiftstidende, Penge & Privatøkonomi. Sidst har DR Pengemagasinet 21/2 – 2001 sendt en udsen-delse om gældssanering baseret på mit idegrundlag. Desværre var udsendelsen ikke særlig oplysen-de, og flere fejl forekom. Derfor vil jeg gerne fremsætte følgende kommentarer: Da landsdommer Lars Lindencrone Petersen besøgte Pengemagasinet onsdag den 21. februar 2001, hvor gældssanering var på programmet Dommer Lars Lindencrone Petersen, som var leder af Sø- og Handelsretten fra 1994-98 og nu er landsdommer i Østre Landsret, fik lov til sidst i programmet ubestridt at lægge parforholdet for had. Man må sige, det var noget af et kunststykke. Dommer Lars Lindencrone Petersen mente, at hvis en Joakim von And flytter sammen med en gældsplaget person, skal Joakim von And totalforsørge personen, så den gældsplagedes indtægter 100% kan gå til hans sultende kreditorer. Normalt i 5 år. Det er ikke første gang, dommer Lars Lindencrone Petersens stenalderagtige betragtninger kommer i fokus. Det er i modstrid med de forslag, der fremsættes i redegørelsen af 31. maj 1999 fra Dommerfuld-mægtigforeningen og Advokatrådet. Spørgsmålet er, hvor justitsminister Frank Jensen står i denne sag. Dommer Lars Lindencrone Petersen har den 23/6-1999 i Erhvervsbladet bl.a. udtalt: ”Konkurslovens regler om gældssanering fra 1984 er klare på det punkt. Synspunktet er, at hvis en overgældsat person ønsker at blive fri for sin gæld, kan han ikke på dette punkt påberåbe sig be-skyttelsesregler, der i øvrigt gælder. Praksis er, at hvis en overgældsat person ønsker den begunsti-gelse fra samfundets side, som en gældssanering er, må man finde sig i at blive ringere stillet.” Må jeg venligst spørge dommer Lars Lindencrone Petersen:

Skal ægtefæller eller samlevere, som ikke har pådraget sig gældsforpligtigelsen og ikke kendt noget til den, også lide under dette?

Han svarede selv, da han blev interviewet i Pengemagasinet: ” Ja det skal de”.

Men som omtalt er dommer Lars Lindencrone Petersen i modstrid med de forslag, der fremsættes i redegørelsen af 31. maj 1999 fra Dommerfuldmægtigforeningen og Advokatrådet: ”Kun den gældsplagede persons egen indtægt og formue skal regnes med til betaling af gælden. Børnecheck, voksne børns indtægt samt ægtefællens eller samleverens indkomst skal ikke gå til at betale gælden.” Men hvad mener justitsminister Frank Jensen? Han har til Berlingske Tidende den 14/6-1999 i en artikel ”Hjælp er på vej til skyldnere” udtalt: ”Justitsministeriet har ikke været inddraget i arbejdet med at kikke på reglerne. Derfor vil jeg nu gennemgå rapporten, og så afgøre, om den giver anledning til at ændre på loven”

11

Vi har efterfølgende kun hørt om sagen, at Justitsministeriet i september 2000 har etableret et kon-kursråd (FM nr. 8 2000 side 111). Med udgangspunkt i omtalte rapport vil man fokusere på at for-enkle og effektivisere behandlingen af gældssaneringssager, herunder disse reglers samspil med anden lovgivning, bl.a. skatte- og sociallovgivningen. Men hvornår sker der noget, som kan hjælpe gældsplagede familier? Må jeg venligst spørge justitsminister Frank Jensen, om han deler dommer Lars Lindencrone Peter-sens synspunkter eller Dommerfuldmægtigforeningens og Advokatrådets forslag. Dommer Lars Lindencrone Petersen nåede også i udsendelsen at fortælle os, at det har vist sig fra praksis, at en undergrænse for gældseftergivelse for pensionister og førtidspensionister er ca. 100.000 kr. Det er nu ikke helt rigtigt Når vi taler om førtidspensionist, enke-, folke- eller invalidepensionist, viser kendelse nr. Ø 900/1993 at: En førtidspensionist med en gæld på 58.000 fik bortsaneret gælden. Indtægt 4.793 kr. udgift 1.925 kr. rådighedsbeløb 2.868 kr. Denne kendelse og flere positive kendelser er refereret i Lilian Hindborgs bog ”Gældssanering i praksis” (Jurist- og Økonomforbundets Forlag) s. 29 -30. Dommer Lilian Hindborg er efter min opfattelse en af de største kapaciteter på området og er en af de mest citerede i gældssaneringssager. Hun skriver nederst på side 29 i sin bog følgende: ”En gæld på under 50.000 kr. er efter praksis ikke tilstrækkelig for at anse den økonomiske betin-gelse for opfyldt, idet landsretterne i disse tilfælde som begrundelse for afgørelsen alene henviser til gældens størrelse. Efter min opfattelse kan man godt overveje at gå under de 50.000 kr., når det drejer sig om folk, der alene har deres folkepension eller andre med tilsvarende helt besked-ne indtægter, der ikke er udsigt til at kunne forøges.” Så det er ikke korrekt, at grænsen er 100.000 kr. ”Vi mangler Højesteret på banen og politikerne i arbejdstøjet?” Vi må heller ikke glemme landsdommer Lars Lindencrone Petersens baggrund, nemlig som leder af Sø- og Handelsretten fra 1994-98. Nedenstående opstilling viser, at Sø- og Handelsretten fra 1995-99 var strengere end andre storbyer.: Procent gældssaneringer i større retskredse 1995 - 1999(+ Fåborg og Åbenrå, bedst/dårligst)

Placering Placering PlaceringBy Begæringer Kendelser Gældssanering % 1995-99 1995-98 1995-97

København 5610 1190 21,21 3 5 4Århus 1899 910 47,92 51 58 64Ålborg 1429 575 40,24 39 31 31Odense 1431 604 42,21 43 38 43Roskilde 1250 432 34,56 25 25 25Herning 594 235 39,56 37 44 46Esbjerg 597 215 36,01 27 32 41

Fåborg 200 158 79,00 74 73 73Åbenrå 180 24 13,33 1 1 1

I ALT 13190 4343 32,93

12

Så vidt jeg kan se, finder der en magtkamp sted mellem konservative og liberale synspunkter på ovennævnte område. Dommerfuldmægtigforeningens og Advokatrådets forslag på den liberale fløj og landsdommer Lars Lindencrone Petersen på den stokkonservative. Pudsigt nok var det mig, der startede hele bopælsproblematikken. Jeg glemmer ikke retsassessor Hans Engbergs og advokat Peter Bøgelunds bemærkninger, da de i september sidste år så statistik-ken: ”Det var satans!” Jeg har netop modtaget tallene fra år 2000, og blot for at bevise, at det må være et helvede at søge gældssanering i Storkøbenhavn i stedet for i resten er landet, ses det, at ca. 20 % får gældssanering i Storkøbenhavn, mens resten af landet siger ca. 40%. Det er hamrende uretfærdigt! Gældssaneringsstatisk inddelt på retskredse

år 2000 år 2000 % GS 1999 1999 % GS 1.998 1998 % GS 1.997 1997 % GS

Retskreds Beg. GS Kendel-ser

af beg. Beg. GS Kendel-ser



af beg.

Sø- og Handelsretten 977 181 18,5 981 230 23,5 1.050 259 24,7 1.233 186 15,1

Resten af landet 4553 1469 32,3 4137 1583 38,3 4816 1929 40,1 5179 2056 39,7

Gældssaneringsstatisk inddelt på retskredse

1999/95 1999/95 % GS 2000/95 2000/95 % GS

Retskreds Beg. GS Kendel-ser


af beg.

Sø- og Handelsretten 5.610 1190 21,2 6.587 1371 20,8

Resten af landet 26251 10784 41,1 30.804 12253 39,8

13

Et normalforløb i en gældssaneringssag

trin 1-7: normalt trin 8-10: unormalt

Trin 1: Din ansøgning om gældssanering. Du ringer eller henvender dig til skifteretten for at få et ansøgningsskema. Du finder adresse og telefonnummer på skifteretten – dvs. den retskreds, hvori du bor (se bilag 3). Du udfylder ansøgningsskemaet. Du finder eksempler på udfyldelsen i Kapitel 17 og et tomt ansøg-ningsskema i bilag 1. Hvis du er i tvivl, sæt et ? eller spørg skifteretten. Dit ansøgningsskema sendes eller afleveres til skifteretten sammen med kopi af din og evt. ægte-fælle/reg. partner/samlevers:

� forskudsopgørelse for de sidste 2 år � årsopgørelser fra skattevæsenet for de sidste 3 år � dokumentation for indtægten for de sidste 3 måneder

Hvis du mangler dine forskudsopgørelser eller årsopgørelser, kan du ringe til din kommune, og du vil straks få tilsendt disse. Du skal besvare alle spørgsmålene i ansøgningsskemaet så ærligt du kan. Det er meget vigtigt, idet du i værste fald nægtes gældssanering. Senere, når du har fået gældssanering, og det viser sig, at du har fortiet vigtige oplysninger, kan din sag genoptages - måske kan din gældssanering blive slettet. Husk alle oplysninger, idet skifteretten ellers kan afvise din ansøgning. Hvis du får gældssanering, vil den dag, hvor skifteretten modtager din ansøgning, blive kaldt frist-dag. Det betyder, at der ikke kan gøres udlæg eller arrest i dine aktiver, dog kun den gæld, som er omfattet af gældssanering. Pantfordringer i det omfang pantet strækker til, er ikke omfattet. Fristdagen gælder også for omstødelse, d.v.s. mærkelige dispositioner foretaget f.eks. 3 måneder før fristdagen. Dog skal fordringen være omfattet af gældssaneringskendelsen. Lønindeholdelse kan foretages indtil gældssaneringskendelsen. Trin 2: Dit 1. møde i skifteretten. Efter ca. 2-3 uger indkalder skifteretten dig til møde, hvor du skal møde personligt. Måske bliver du bedt om at medbringe yderligere dokumentation til mødet. Der er kun dig, evt. din advokat eller rådgiver og en dommerfuldmægtig (retsassessor) til stede. Udebliver du uden ”lovlig grund”, kan dette medføre, at skifteretten nægter dig at indlede gældssa-nering. Under mødet vil skifteretten anmode dig om at give yderligere oplysninger om dig og din husstands økonomiske forhold. Mødet kan tage fra ca. 1-3 timer, måske mere, afhængigt af, hvor kompliceret sagen er. Hvis skifte-retten godtager din ansøgning, forklarer dommerfuldmægtigen dig det videre forløb. Det bliver også gjort klart for dig, at der kun er indledt gældssanering for dig. Du kan ikke allerede være sikker på gældssanering, da det under sagen kan vise sig, at du alligevel ikke opfylder betin-gelserne for gældssanering. Skifteretten udpeger én af skifterettens medhjælpere (en advokat) til at ordne det praktiske arbejde med kontakt til kreditorer. Du skal sammen med medhjælperen udarbejde et budget og en oversigt over det du ejer, og det du skylder.

14

Straks efter gældssaneringssagens indledning indrykker skifteretten via dens medhjælper en be-kendtgørelse i Statstidende med opfordring til enhver, der har fordring eller andet krav mod skyld-neren, til at anmelde deres krav inden 4 uger efter bekendtgørelsen. Skifteretten kan bestemme, at bekendtgørelsen desuden skal indrykkes i et almindeligt læst blad, når særlige forhold taler derfor (næsten aldrig). Du vil også blive registreret hos RKI Kredit Information A/S, at der er indledt gældssanering for dig. Registreringen kan stå i 5 år. Se kapitel 13. Registrering. (Se også, hvordan du bliver slettet efter din gældssanering). Trin 3: Dit 1. møde med skifterettens medhjælper. Du vil få brev fra skifterettens medhjælper om at aftale et møde. Du skal sammen med medhjælperen gennemgå og evt. rette det du ejer, og det du skylder væk. Det er vigtigt for dig at være ærlig overfor medhjælperen. Et godt råd til dig er, at det er medhjælperen, som juridisk ved, om din gæld er forældet eller skal bestrides. Hvis du er i tvivl, så lad være at be-stride en gældspost. Det koster tid og kræfter. Du skal også sammen med medhjælperen komme med et forslag til, hvor meget du kan betale pr. måned, og derfor må et ”holdbart” budget udarbejdes. Sammen med medhjælperen udarbejdes et budget, som omfatter de nødvendige faste omkostninger samt et beskedent, realistisk rådighedsbe-løb til husholdning, tøj m.v. Se kapitel 15. Rådighedsbeløb. Ifølge loven skal socialforvaltningen spørges, om de har oplysninger, som kan have betydning for din sag. Når medhjælperen har modtaget alle relevante oplysninger, udarbejder han en status og en redegø-relse, samt hjælper dig med dit forslag til gældssanering, som sendes til skifteretten. Trin 4: Dit forslag til din gældssanering. Når skifteretten har modtaget dit forslag, vurderer skifteretten på ny, om du kan få gældssanering. I givet fald indkaldes du og dine kreditorer til et møde i skifteretten. Inden skifteretten tager stilling til begæringen, skal den have indhentet er erklæring fra det sociale udvalg i din hjemstedskommune vedrørende hele din sociale situation. Med et varsel på mindst 2 uger indkaldes du og samtlige kendte kreditorer og indehavere af særlig sikrede krav til møde til behandling af dit forslag. Når forholdene taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant fra det sociale udvalg til mødet. Indkaldelsen skal ske ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde og vedlægges dit forslag samt medhjælperens status og redegørelse. Også kreditorer ifølge betingede fordringer, f. eks. kautionister skal indkaldes. Indkaldelsen bekendtgøres med samme varsel i Statstidende med oplysning om, hvor de nævnte bilag ligger til eftersyn . Indkaldelsen skal indeholde oplysning om følgerne af udeblivelse fra mødet. Udeblivelse medfører alene, at den pågældende kreditor - herunder også en kautionist - ikke får indflydelse på skifterettens afgørelse. Trin 5: Dit 2. møde med skifteretten og dit 1. møde med dine kreditorer. Du skal komme til mødet med dine kreditorer, og du får brev fra din medhjælper. Udebliver du fra mødet uden lovligt forfald, anses begæringen om gældssanering for bortfaldet. Du skal svare på det, du bliver spurgt om. Kreditorerne kan fremsætte deres mening, men det er ikke kreditorerne, der bestemmer, om du kan få gældssanering. Det bestemmer skifteretten. På mødet gennemgår skifteretten dit forslag og de tilvejebragte oplysninger. Skifteretten opfordrer de fremmødte til at udtale sig om forslaget og grundlaget for dette samt til at fremkomme med an-dre oplysninger af betydning for sagen. Du bør have lejlighed til at ændre dit forslag, såfremt der ikke er rimelig udsigt til, at det kan tages til følge. Skifteretten kan ikke ændre forslaget eller tage det delvis til følge uden din accept.

15

Trin 6: Din gældssanering. 14 dage efter at skifteretten har truffet afgørelse i din sag, er den som udgangspunkt slut. Dog får de kreditorer, der ikke er mødt til ovennævnte møde, fristen forlænget til afgørelsen offentliggøres i Statstidende. Det er dog en betingelse, at ingen af kreditorerne har klaget over skifterettens afgørelse til landsret-ten. Statskassen betaler normalt alle advokatomkostninger. I særlige tilfælde kan du dog komme til at betale, f. eks. hvis du har givet skifteretten urigtige oplysninger. Såvel kendte som ukendte kreditorer kan påkære skifterettens afgørelse senere. Gældssaneringssagen anses for afsluttet, når fristen for kære af skifterettens afgørelse vedrørende gældssanering eller sagens afvisning er udløbet, uden at kære er sket, eller når kæreinstansens ken-delse er afsagt, eller når din begæring er tilbagekaldt eller bortfaldet, eller når konkurs er indtrådt. Vær opmærksom på, at uforfaldne fordringer kan kræves betalt samtidig med andre fordringer. Tages skyldnerens forslag helt eller delvist til følge, bekendtgør skifteretten straks sagens udfald i Statstidende. Genpart af bekendtgørelsen bør samtidig sendes til samtlige kendte fordringshavere. Trin 7: Efter din gældssanering. Du er et frit menneske. Du må nu godt vinde i Lotto og få din gevinst udbetalt til dig selv. Din sag kan genoptages, hvis du har skjult væsentlige oplysninger eller talt usandt (skal være væ-sentligt). Men der skal meget til, viser kendelserne. Hvis dine forhold forværres meget, kan du få genoptaget din sag. Hvis det er tilfældet, skal du hen-vende dig til skifteretten. At holde op med at betale er det værste, du kan gøre. Fogeden står igen og banker på din dør. Trin 8: Din ansøgning om gældssanering afvises. Det kan ske, at din ansøgning om gældssanering afvises enten uden et møde i skifteretten, under mødet eller efter mødet. Inden afvisning besluttes, bør du have lejlighed til at modificere dit forslag. Det skal bemærkes, at skifteretten ikke er afskåret fra at afsige en gældssaneringskendelse, som tager dit forslag delvist til følge, forudsat du kan tiltræde kendelsen. Denne kendelse kan du appellere (kære), men du har kun 14 dage. Det koster 400 kr., og i skifteret-ten kan du finde en liste over advokater, der yder retshjælp. Du har store chancer for fri proces, men spørg din advokat. Se også kapitel 14. Retshjælp. Endnu engang spørg skifteretten, hvorfor den nægter dig gældssanering, og hvad du kan gøre for at fremme din sag. Få rettet årsagen og søg igen. Trin 9: Dit forslag til gældssanering afvises. Du kan appellere skifterettens kendelse, hvis den afviser dit forslag. Din medhjælper vil normalt give dig en verbal generel kærevejledning. Men normalt ikke mere, da han ikke kun er ”din mand”. Så søg derfor advokathjælp. Men husk, du har kun 14 dage. Trin 10: Dit forslag til gældssanering afvises af landsretten. Du kan få procesbevillingsnævnets tilladelse til at appellere landsrettens kendelse til Højesteret, hvis din sag vedrører spørgsmål af principiel karakter. Men her har du også kun 14 dage, undtagel-sesvis inden 6 måneder efter landsrettens afgørelse.

16

Top 13 listen

1. Vær ærlig overfor skifteretten

2. Hvis du får nej til gældssanering i skifteretten, spørg om årsagen. Få årsagen væk og søg igen

3. Vent med at flytte sammen med nogen til efter gældssanering - men du må ikke have planlagt det

4. Hvis I er gift eller samlevende, kan en skilsmisse desværre være en mulighed for at få gældssanering

5. Pas på restskat og B-skat, der ikke indgår i gældssaneringen

6. Hav eller få et afklaret og afsluttet forhold på dit gældssammenbrud

7. Få en stabil indtjening og bolig

8. Prøv så godt du kan at udarbejde dit eget budget, så du står bedre rustet i skifte-retten

9. Dine anparter skal sælges og skattebyrden konstateres. Hvis usælgelige, se Kapitel 2. Anparter

10. Er du syg, få en lægeerklæring før dit møde med skifteretten

11. Hvis skifteretten mener, at din bolig er for dyr, henvises du til kendelse No. 73 Ø 1722/96

12. Hvis du har bil, forbered dig på oplysninger om offentlige transportmuligheder og transporttid til arbejdspladsen

13. Hvis din retskreds er umulig, flyt til en anden retskreds

17

1. Alder (ansøgerens)

Generelt Din alder bør ikke have indflydelse på din mulighed for at få gældssanering; men hvis du både er yngre og måske endda har din fulde erhvervsevne, da vil det være sværere at bevise og godtgøre at: du ikke er i stand til, og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til, at kunne opfylde dine gælds-forpligtelser. Nærmer du dig, eller har du nået pensionsalderen, kan du næppe forvente et væsentligt bedre ind-tægtsforhold. Derfor kan dit aktuelle budget normalt lægges til grund for vurderingen af, om din gældsforpligtelse er håbløs. Som ung må du kunne dokumentere på trods af ubegrænsede erhvervsmuligheder, at du ikke har mulighed for at opfylde dine gældsforpligtelser. Nedenstående kendelser viser dog, at 26 år og 39 år ikke er til hinder for at opnå en gældssanering. Din alder kombineret med sygdom har også indflydelse på gældssanering samt gældens størrelse. Derfor vedlæg altid dine lægeerklæringer, det kan gøre forskellen mellem gældssanering eller ej.

Hvad siger loven?

Betænkningen om gældssanering nr. 957 samt loven

Alle Det påhviler skyldneren at godtgøre, at den økonomiske betingelse er opfyldt. Kravet om godtgø-relse pålægger skyldneren en aktiv oplysningspligt og indebærer, at der må stilles forholdsvis stren-ge bevismæssige krav. Spørgsmålet om, hvorvidt en skyldner bør kunne opnå gældssanering, angår derimod skyldnerens fremtidige mulighed for personligt at betale sin gæld fuldt ud og forudsætter således en vurdering af skyldnerens fremtidige økonomiske formåen set i lyset af hans alder, beskæftigelse, uddannelse, familiemæssige og øvrige forhold. Er skyldneren endnu erhvervsaktiv, må der på grund af misbrugsrisikoen som regel stilles strengere krav. I almindelighed må det kræves, at gældssanering vil fremme skyldnerens reelle muligheder for og genskabe hans motivation til at forbedre sin økonomiske situation. Må det antages, at gælds-sanering ikke vil have denne effekt i det konkrete tilfælde, vil en erhvervsaktiv skyldner som regel ikke have nogen anerkendelsesværdig interesse i gældssanering. Også i tilfælde, hvor den håbløse insolvenstilstand i hovedsagen skyldes, at skyldneren vedblivende hæfter for gæld i henhold til pantehæftelser, der er blevet slettet som helt eller delvis udækkede på tvangsauktion over skyldnerens faste ejendom, kan den nugældende retstilstand undertiden føre til resultater, som virker urimelige, således i særlig grad, når tvangsauktionen er forårsaget af økono-miske forhold, som skyldneren er uden indflydelse på. Også selvom skyldneren (og hans familie) ikke har været udsat for de belastninger, som uundgåeligt er forbundet med konkurs eller tvangsauktion, finder udvalget, at en rigoristisk fastholden af håbløst forgældede skyldneres hæftelse efter omstændighederne kan føre til urimelige resultater. Af de faktorer, som spiller en væsentlig rolle herved, fremhæves navnlig, at en håbløs insolvenstilstand på grund af dens varighed kan udgøre en lige så stor belastning for skyldneren og hans familie som en konkurs eller tvangsauktion.

18

Erhvervsaktiv Når skyldneren har lønnet beskæftigelse eller definitivt har forladt arbejdsmarkedet, vil der som regel næppe være nævneværdig bevismæssig tvivl. I tilfælde, hvor en skyldner, som tidligere har haft lønnet beskæftigelse, p.t. er arbejdsløs og i givet fald må forventes på ny at blive ansat som lønmodtager, må det i almindelighed lægges til grund, at han i bedste fald kan opnå beskæftigelse, der i lønmæssig henseende svarer til den tidligere beskæf-tigelse. I de tilfælde, hvor en yngre tidligere erhvervsdrivende (endnu) ikke har fået anden beskæftigelse, hans nye beskæftigelse må anses for midlertidig, eller han har startet en ny virksomhed, vil skyldne-ren formentlig kun være i stand til at godtgøre, at den første betingelse i (§ 1) er opfyldt, når gælden er helt eksorbitant stor. Under den nuværende retstilstand kan der foreligge tilfælde, hvor det forekommer klart urimeligt, at en skyldner vedblivende skal hæfte for gæld, som det er åbenbart, han aldrig vil blive i stand til at betale. Dette kan efter omstændighederne være tilfældet, når den håbløse insolvens skyldes, at en tidligere erhvervsdrivende skyldner efter en konkurs fortsat hæfter for betydelig forretningsmæssig gæld, som er helt ude af proportion med hans indtjeningsmuligheder. Navnlig når skyldnerens konkurs i det væsentlige skyldes dårlige konjunkturer, kan gældsforpligtelsernes fortsatte beståen virke urimelig. Dette må også ses i lyset af, at skyldneren ikke uden videre ville have hæftet for forretningsmæssig gæld, hvis han (i tide) havde valgt at drive sin virksomhed i selskabsform. Sel-skabets konkurs og den hermed forbundne opløsning af selskabet ville indebære, at fordringshavere, som ikke opnåede dækning under konkursen, herefter ikke ville have nogen skyldner at rette deres krav mod. Ej erhvervsaktiv Når skyldneren ikke (længere) er eller kan forventes at blive erhvervsaktiv, kan der dog i alminde-lighed ikke stilles særligt strenge krav om, at gældssanering skal være forbundet med konkrete nyt-tevirkninger. Er skyldneren enke-, folke- eller førtidspensionist vil betænkelighederne ved gælds-sanering som regel være forsvindende, og skyldnerens interesse i at slippe for retsforfølgning vil i almindelighed udgøre en anerkendelsesværdig interesse i gældssanering, navnlig når skyldneren har pådraget sig gælden, mens han endnu var erhvervsaktiv. Gældsnedsættelse/afdragstid Det afgørende må være, at skyldnerens usikrede gæld nedsættes til en størrelsesorden, der svarer til størrelsen af den "løse" gæld, som i almindelighed påhviler personer, der i alders-, familie-, uddan-nelses- og beskæftigelsesmæssig henseende er stillet som skyldneren. Mere direkte vil regnestykket se sådan ud:

Indtægt – anerkendte faste udgifter – rådighedsbeløb = betalingsevnen x 60 måneder (normalt)

Procenten, som skyldneren skal betale, regnes ud fra denne formel. Betænkningsudvalget anser det ikke for muligt at opstille nogen skarp regel herom, men finder dog, at der i almindelighed bør tages udgangspunkt i, at skyldnerens gæld skal nedsættes så meget, at han vil være i stand til at betale den resterende del af den usikrede gæld i løbet af 5 år. Det må imidlertid understreges, at det som nævnt er afgørende, at der sker en normalisering af skyldnerens gæld, og at det derfor afhænger af skyldnerens alders-, familie-, uddannelses- og be-skæftigelsesmæssige forhold, om der bør gås ud fra en længere eller kortere periode end de 5 år, som følger af det opstillede, almindelige udgangspunkt. Prognosen må angå spørgsmålet om, hvorvidt skyldneren under hensyn til gældens størrelse og hans alders-, beskæftigelses, uddannelses- og familiemæssige samt øvrige forhold har nogen som helst udsigt til at blive i stand til at betale sin gæld.

19

Hvad siger retten? Nedenstående oversigt på kendelser med ung alder samt korte kendelsesreferater kommenteres un-der konklusion. Du kan se kendelserne i bilag 8 og finde den, der kommer nærmest på din sag: Positivt: No. 3 U.1998.1549H Højesteret gav en 55-årig, som tidligere var gået konkurs og som i dag lever af overgangsydelse, og hvis hustru modtog arbejdsunderstøttelse, gældssanering og medhold i, at hans selvpension ikke skulle indgå i hans gældssanering. No. 7 U.1985.912H Højesteret gav en 36-årig lønmodtager (murer, tidligere erhvervsdrivende gift med 32-årig forretningsmedhjælper, 2 børn og med gæld på kr. 256.000) medhold i, at hans gæld var håbløs. No. 15 V 1679/1998 Vestre Landsret godkendte gældssanering for M, (en 31-årig, overkonstabel, og H, en 30-årig) trods anpartseventyr og afdragsperiode på 5 år og ikke kærendes forslag på 7 år. No. 22 U.1997.9V Vestre Landsret godkendte gældssanering for en 47-årig cand.mag., som aldrig havde brugt sin uddannelse, sædvanlig afdragsperiode på 5 år. No. 71 Ø 2236/1996 Østre Landsret mente modsat skifteretten, at der kunne indledes gældssane-ring for M, en 32-årig ekspedient, tidligere erhvervsdrivende, samlevende med K, en 26-årig pæda-gogstuderende, 1 barn, gæld 1,1 mill. trods skattegæld m.v. Gældssaneringen blev opnået med bort-fald af al gæld. No. 36 2504/1990Ø Vestre Landsret mente, at en 28-årig ufaglært med fast arbejde kunne få gældssanering med gæld på 285.000 kr., som hidrørte bl.a. fra en tvangsauktion. No. 87 1042/1990Ø Østre Landsret godkendte gældssanering til en 26-årig gift mand med en tvangsauktionsgæld på 461.000 kr. og med en dividende på 34,50%.

Nr År K. Nr Ret Kendelse Alder Gæld i alt Gæld størst Art/årsag Dom RådighedAntal Job i dag15 1998 1679 v V 1679/1998 31_30 1,4 mill. Anpart ja 7.000 2_2 Overkonstabel

3 1998 1549 h U.1998.1549H 55 1,7 mill Konkurs ja 2 Overgangsydelse/arb. løs

22 1997 9 v U.1997.9V 47 410.500 381.789 Studiegæld ja 1 HK-området(cand.mag.)

71 1996 2236 ø Ø 2236/1996 32_26 1,1 mill. Konkurs/tvangsauk. ja 7.643 2_1 Ekspedient/pædagogstud.

77 1996 460 ø U.1996.460 29_29 607.276 607.276 Tvangsauktion nej 5.247 2 Arb. Løs/fast arbejde

87 1990 1042 ø Ø 1042/1990 26_? 461.000 Næten alt Tvangsauktion ja 2_1 Karetmager/damefrisør

36 1990 2504 v V 2504/1990 28 285.000 160.000 Tvangsauktion ja 1_1 Ufaglært

38 1989 166 v U.1989.166V 31 325.000 325.000 Tvangsauktion ja 1_1 Arbejdsløs ville ikke søge

88 1987 590 ø Ø 590/1987 39 407.000 407.000 Skyldig skat/moms m.v.ja 4.300 1_2 Langvargt arbejdløs

6 1987 681 h U.1987.681H 37 245.000 204.116 Studielån nej 1.945 2_4 Arb.løs/lærer

46 1986 207 v U.1986.207V 39 406.649 232.156 Konkurs ja 2.360 1 Fisker i lejet kutter

95 1985 982/2 ø Ø 982/2/1985 56_53 645.000 Konkurs ja 2_2 Arbejdsløs/H uden løn

93 1985 1112 ø U.1985.1112Ø 51_? 1,3 mill 800.000 A-skatter ja/nej 2_2 Erhvervsdrivende/?

94 1985 983 ø U.1985.983Ø 45 900.000 . 646.421 Konkurs ja/nej 1 Bistand i 3år (1000 mdr.)

47 1985 2471 v V 2471/1985 27_29 550.000 Konkurs ja 2.800 2_2 Ufaglært/arbejdsløs

48 1985 1703 v V 1703/1985 35_32 3,1 mill Tvangsauktion ja 1.933 2_2 Landmand/apotekass.

49 1985 1492 v V 1492/1985 44_? 2 mill Konkurs nej 2_3 Arbejdsløs i 3 år/?

7 1985 912 h U.1985.912H 36 256.000 196.000 Bankgæld/konkurs ja 1.946 2_2 Murer/fast arbejde

20

No. 38 U.1989.166V Vestre Landsret mente 31/10-88 modsat skifteretten 12/09-88, at der var muligheder for gældssanering og pålagde skifteretten at indlede gældssanering for en 31-årig ar-bejdsløs mand, som boede alene med 4-årig søn. Hans gæld på ca. 325.000 kr. stammer væsentlig fra driften af en landbrugsejendom i 1977-78. No. 88 Ø 590/1987 Østre Landsret gav en 39-årig tidligere selvstændig, nu langvarigt arbejdsløs, medhold i, at en gæld på kr. 407.000 kunne bortfalde fuldstændigt. No. 46 U.1986.207V Vestre Landsret godkendte, at en 39-årig fisker med lejet kutter (tidligere egen kutter) med gæld på 406.648 kr. ikke var henvist til tvangsakkord, men fik gældssanering. No. 47 V 2471/1985 Vestre Landsret godkendte, at et ægtepar på 27 og 29 år fik bortsaneret en konkursgæld på 550.000 kr. No. 48 V 1703/1985 Vestre Landsret fulgte Skifterettens kendelse om gældssanering med fuld-stændigt bortfald af gælden. Ægtefællerne M, 35 år, og H, 32 år, havde i fællesskab ejet en land-brugsejendom, solgt på tvangsauktion i februar 1984. Hustruen havde nu arbejde som assistent og manden ved et landbrug, hvortil der var knyttet fribolig. No. 93 U.1985.1112Ø Østre Landsret gav en 51-årig erhvervsdrivende med lav erhvervsindkomst medhold med en gæld på 1,3 mill. kr. til offentlige kasser. Gælden hidrørte fra tidligere erhvervs-indkomst. No. 94 U.1985.983Ø Østre Landsret mente, at en 45-årig arbejdsløs mand, tidligere erhvervsdri-vende, kun kunne få en erhvervsgæld på 900.000 kr. nedskrevet til 60.000 kr. No. 95 U.1985. 982/2Ø Østre Landsret mente modsat skifteretten, at der kunne indledes gældssa-nering for et arbejdsløst ægtepar på M 56 år og H 53 år. M’s erhvervsgæld 385.000 kr. H’s gæld 260.000 kr. kun få måneder gammel. Negativt: No. 6 U.1987.681H Højesteret nægtede 37-årig gift mand med 4 børn, uden fast arbejde med af-brudt læreruddannelse gældssanering pga. alder og gældens størrelse, som var studielån 204.116 kr. og resten uddannelseslån, børnepenge, el-restance samt tilbagebetalingskrav for boligsikring. No. 77 U.1996.460Ø Østre Landsret nægtede et færøsk par på 29 år gældssanering pga. rimelig nettoindkomst og ikke usædvanlig gæld efter færøske forhold samt deres unge alder og fulde er-hvervsevne. Fagfolk mener, at det er en streng dom. Og måske spiller kaution og tinglyst skadesløs-brev også ind. No. 49 V 1492/1985 Vestre Landsret fulgte Skifterettes kendelse om nægtelse af gældssanering med fuldstændigt bortfald af gælden. Skyldneren, 44 år, gift, 3 børn og arbejdsløs siden 1983, hvor selvstændig virksomhed, oprindelig i interessentskabsform, siden i et anpartsselskab, ophørte. Kærendes alder og tidligere beskæftigelse samt det relativt korte tidsrum, der er gået, siden kærende sidst drev selvstændig virksomhed, blev vurderet til at være af en sådan usikkerhed om kærendes fremtidige erhvervsmuligheder, at der ikke for tiden er grundlag for at indlede gældssaneringssag

21

Konklusion Top 8 listen

1. Find kendelser, som kan sammenlignes med din sag 2. Find det rette tidspunkt at søge gældssanering på. Se 3-4 3. Dine forhold, som udløste dit økonomiske sammenbrud, skal være afklarede, således at der kan

skabes klarhed over dine gældsforpligtelser, og at du kan opgøre dine kreditorer på en rimelig sikker måde. Hvis denne klarhed er tilvejebragt, fortæller No. 95 U.1985.982/2Ø, at indledning til gældssanering kan lykkes blot med en 2 måneders lukket forretning.

4. Du har stabiliseret dine økonomiske forhold, herunder din bolig. Forbigående arbejdsløshed,

uddannelse, midlertidig bolig m.v. er ikke god latin hos skifteretten. 5. Du står stærkere i skifteretten, hvis du har et stabilt budget at fremvise. 6. Hvis du får nej i skifteretten til din gældssanering, er det absolut en mulighed at anke til lands-

retten og senere evt. til Højesteret, såfremt du kan få procesbevillingsnævnets tilladelse. Kravet vil være, at din sag er af principiel karakter.

7. Vær opmærksom på, at skifteretten stiller strenge bevismæssige krav til dig samt konkrete nyt-

tevirkninger for dig. 8. Du kan måske tilbyde som sidste alternativ en længere afdragsordning for at få en gældssane-

ring igennem. Det er dog i praksis rimeligt uafklaret, om du kan ”købe dig fri” af omstændig-heder, der ellers ville tale mod din gældssanering.

Som omtalt angiver Betænkning om gældssanering ingen alder; men det påhviler dig at godtgøre din håbløse gæld, og der stilles forholdsvis strenge bevismæssige krav. Men kendelserne fortæller, at en alder på 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 36, 39 år ikke var en hindring for gældssanering. Du skal være opmærksom på kendelserne No. 3 U.1998.1549H og No. 7 U.1985.912H fra Højeste-ret. Så lad Højesteret komme på banen. Du kan få procesbevillingsnævnets tilladelse. Kravet vil være, at din sag er af principiel karakter. Såfremt du har haft lønnet beskæftigelse og p.t. er arbejdsløs, må det i almindelighed lægges til grund, at du i bedste fald opnår beskæftigelse som tidligere. Hvis du er yngre, tidligere erhvervsdrivende og endnu ikke har fået anden beskæftigelse, må du formentlig vente, til din situation er afklaret. Gældssanering skal være forbundet med konkrete nyttevirkninger; hvis du ikke længere forventes at være erhvervsaktiv, stilles der ikke særlige strenge krav om nyttevirkninger. Er du enke-, folke- eller invalidepensionist vil betænkelighederne ved gældssanering som regel være forsvindende, og din interesse i at slippe for retsforfølgning vil i almindelighed udgøre en anerkendelsesværdig inte-resse i gældssanering, navnlig når du har pådraget dig gælden, mens du endnu var erhvervsaktiv. Er du erhvervsaktiv, må der på grund af misbrugsrisikoen som regel stilles strengere krav. Alminde-ligvis må der kræves, at gældssanering fremmer dine reelle muligheder for at genskabe din motiva-tion til at forbedre din økonomiske situation. Ikke alene skal du have mod på at ”starte på en frisk”, men også interesse i, at du får en realistisk mulighed for at opfylde dine fremtidige forpligtigelser. Hvis oplysninger om dine forhold vidner om uansvarlighed i økonomiske anliggender, er din bevis-byrde større.

22

2. Anparter (Skibsanparter)

Generelt

Ejer du skibsanparter (evt. i større omfang) risikerer du at blive stemplet som spekulant eller for at have handlet økonomisk uansvarligt, hvilket kan udelukke gældssanering. Skifteretten kan måske godt forstå, at du ikke har været i stand til at gennemskue de økonomiske risici ved anpartsprojektet, og at du kanske har købt anparterne efter rådgivning fra banker, reviso-rer, advokater m.v. Men hvis du har brugt den sparede skat til unødvendigt ekstra forbrug, har du et problem. Er pengene gået til almindeligt forbrug pga. sygdom, arbejdsløshed eller nedbringelse af anden gæld (ikke kautionsgæld), kan Skifteretten se mildere på din gældssanering. Ejer du skibsanparter, bør du før en gældssaneringssag foretage en økonomisk analyse over hen-holdsvis salg af anparten eller fortsat ejerskab. Et salg, evt. ved betaling til køberen, kan give en efterfølgende skattegæld, som ikke er omfattet af gældssaneringen, og som vil forringe dit budget til skade for dine kreditorer. Skifteretten ser ikke med milde øjne på skattegæld opstået p.g.a. skibsanparter. Det kan tænkes, at anparten er usælgelig, og at du skal betale en evt. køber et betydeligt beløb for at aftage anparten, hvilket du, der er håbløst forgældet, ikke er i stand til, og du befinder dig i en helt håbløs situation. Din gældssanering kan være udelukket for tiden. Se konklusion. Rederikommanditselskabet kan p.g.a. misligholdelse af kontraktmæssig forpligtelse (ved at du f. eks. ikke betaler likviditetstilskud) tvangsindløse din anpart og udregne en annulleringspris som skattemæssigt sidestilles med et salgsprovenu, såfremt du ikke har anlagt civilretlig sag mod sel-skabet. Dette bør du undersøge, før du søger gældssanering. I øvrigt er skifteretten ofte utilfreds over at det netop er det pengeinstitut m.v., som måske har lok-ket dig en i anpartseventyret, som stiller sig på bagbenene, når din gældssanering skal gennemfø-res. Husk det.

Hvad siger loven?

Betænkningen om gældssanering nr. 957: I de tilfælde, hvor der efter det ovenfor anførte må tages hensyn til skyldnerens mulighed for at rej-se beløb gennem realisation af aktiver, vil det ofte være usikkert, hvorvidt skyldneren kan opnå gældssanering. Først når realisation har fundet sted, vil skifteretten som regel have et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at afgøre, i hvilket omfang skyldneren opfylder den økonomiske betingelse. ” Kendelse om gældssanering bør i alle tilfælde være udelukket, indtil et eventuelt realisations-spørgsmål har fundet sted. Dette gælder, uanset at realisationsspørgsmålet i det konkrete tilfælde måtte være uden nævneværdig betydning for afgørelsen af, i hvilket omfang de økonomiske betin-gelser er opfyldt, f.eks. fordi provenuet ved en fremtidig realisation kan anslås med en ret høj grad af sikkerhed. Kendelser viser dog, at du godt kan få gældssanering, hvis du har få anparter”.

23

Loven: Hvordan skattevæsenet beregner avancen ved afståelse af anparter beskrives kort: Eksempel på avanceopgørelse: Kommanditisten sælger ultimo år 2 sin anpart for 15.000 kr. kontant. Hans anpart i den i komman-ditselskabets regnskab opgjorte kapitalkonto andrager 10.000 kr. Anparten er anskaffet i år 1 for 100.000 kr. (hæftelse 50.000 kr.). Anparten i afskrivningsberettige-de aktiver udgør ligeledes 100.000 kr. Kommanditistens fradrag for driftsunderskud og afskrivninger forudsættes at have været som følger:

År 1: KronerFradrag:Anpart i driftsunderskud 2.000 Saldoafskrivning 30.000 Fradrag 32.000

Saldoværdikonto:Anpart i anskaffelsessum 100.000 Afskrivning, 30 pct. (30.000) Saldoværdi 70.000

Fradragskonto:Hæftelse 50.000 Fratrukket driftsunderskud (2.000) Fratrukket afskrivning (30.000) Saldoværdi 18.000

År 2:

Fradrag:Anpart i driftsunderskud 11.000

Fradragskonto:Saldo primo: 18.000 Fratrukket driftsunderskud (11.000) Saldo herefter: 7.000

Herefter opgøres avancen som forskellen mellem salgssummen og saldoværdien ved årets begyndelse, jf. begyndelse, jf. AL § 13 og AL §6.Salgssummen for anparten i afskrivningsberettigede aktiver findes således:

Kontant salgspris 15.000 Anpart i kapitalkonto (10.000) Salgspris overstiger anpart i kapitalkonto med (merværdi) 5.000

Anpart i bogført værdi afskrivningsberettigede aktiver 100.000 Salgssum for anpart i afskrivningsberettigede aktiver 105.000

Skattemæssig avance bliver herefter:Salgssum 105.000 Saldoværdi se år 1 (70.000)

Avance 35.000

24

Overdragelse af en anpart kan ske på alle tidspunkter i kommanditselskabets regnskabsperiode. I sådanne tilfælde kan køberen ved sin indkomstopgørelse ikke medregne andel i driftsresultat forud for overtagelsesdagen. Dette beløb skal derimod medregnes ved sælgerens indkomstopgørelse. Er det i forbindelse med handelen bestemt, at køberen overtager det omhandlede driftsresultat, skal dette indgå ved opgørelsen af overdragelsesprisen.

Hvad siger retten? Der henvises til nedenstående kendelser i bilag 8:

No. År K. No. Ret Kendelse

9 1999 1476 v V 1476/1999

15 1998 1679 v V 1679/1998

17 1998 979 v U.1998.979V

67 1997 2000 ø Ø 2000/1997

74 1996 1577 ø Ø 1577/1996

78 1996 70 ø Ø 0070/1996

89 1987 213/2 ø U.1987.213/2Ø

Hindborgs bog ”Gældssanering i praksis” har på side 47-52 flere kendelser om anparter. Essensen af disse kendelser er: Årsag til kendelse om gældssanering: � Solgt anpart og skattemæssige konsekvenser kendt � Lille anpartsbeløb � Godt overblik over anpartsværdi og skattebyrde Årsag til nægtelse: � Ejer stadig anparter � Kan ikke sælge anparterne � Skattetænkning � Skattebyrden er ikke konstateret � For kort tid fra anpartseventyret

25

Konklusion

Top 4 listen 1. Sælg dine anparter, især hvis de udgør et større beløb (Se salgsadresser sidst i afsnittet) 2. Få din skattebyrde ved salget konstateret 3. Ved mindre anpartsbeløb, prøv at få gældssanering 4. Hvis skifteretten nægter dig gældssanering, kan du anke sagen. Måske skulle Højesteret på ba-

nen, såfremt du kan få procesbevillingsnævnets tilladelse. Kravet vil være, at din sag er af prin-cipiel karakter

Skifteretten ser med alvorlige øjne på anparter, og du kan ikke forvente gældssanering før ca. 7 år efter anpartseventyret. Normalt skal du se at komme af med dine anparter straks og få klarlagt de skattemæssige konse-kvenser ved salget af anparterne, så din situation er afklaret. Hvis du beholder anparten (lille), kan henvises til landsretten, som stadfæstede skifterettens kendel-se om gældssanering trods skattevæsenets påstand om, at skattebyrden på 20.000 kr. ikke skulle bedømmes, hvilket derefter ville umuliggøre gældssanering. Salget af anparterne ville kun indbrin-ge 12.000,- kr.. Anparterne var ikke medtaget i gældssaneringsforslaget. Salget vil i bedste fald give et beløb, der kan komme kreditorerne til gode, men oftest udløser salget det følgende år en skattegæld, som ikke er omfattet af gældssanering og derved kan umuliggøre din gældssanering. Derfor bør din gældssaneringssag først startes på det tidspunkt, hvor skattebyrdernes genvundne afskrivninger er udløst, således at denne omfattes af din gældssanering (dvs. året efter du har solgt anparterne, idet skatten først fremkommer der). Anparter solgt i år 1999 ses på årsopgørelsen maj eller august år 2000 og er normalt i 3 rater 1/9 – 1/10 – 1/11 2000 og måske ca. kr. 14.000 indregnet i næste års skat (Forskudsskat 2001). Så vær varsom, således at gælden indgår i din gældssanerings-sag. ”Brugte” anparter kan du handle gennem: DAI anparter Høegh Guldbergsgade 3, 8700 Horsens telefon 76282828 fax 78282800 hjemmeside www.dai-as.dk Difko Administration A/S, Nyhavn 31G 1051 Kbh K telefon 33691414 fax 33691417 hjemmeside www.difko.dk I visse dagblade, bl.a. Jyllandsposten offentliggøres de aktuelle handelspriser for ”brugte” anparter. Hvis der skal optages nye låneforpligtelser for at bibeholde anparter, nægter landsretten gældssane-ring. Er anparten usælgelig, er gældssanering udelukket for tiden, idet du befinder dig i en håbløs situati-on. Men du kan prøve at henvende dig til kommanditselskabet og forklare dem din håbløse situation. Måske vil de modtage anparterne, og den gæld, du skylder dem, kan de gøre gældende ved en gældssanering.

26

3. Arv

Generelt Hvis du i de nærmeste år har udsigt til arv, skal der tages hensyn hertil. Skifteretten kan bede dig oplyse om dine forældres alder og antallet af søskende. Skifteretten kan rent undtagelsesvis indkalde dine forældre for at forklare deres økonomiske for-hold, herunder deres selvangivelser. Men hvis du efter bedste evne forklarer, at du ikke har udsigt til arv inden for de nærmeste år, må dette lægges til grund. Mig bekendt findes der ingen kendelser på dette område. I Ø 519.88 bad Østre Landsret om at se bort fra oplysningerne om skyldnerens fars selvangivelse, som en kreditor (offentlig myndighed) var i besiddelse af. Flere fagfolk mener, at en anmodning om oplysninger om forældrenes forhold, som måtte komme fra en kreditor, bør fra Skifterettens medhjælper eller Skifteretten selv alt andet lige give en ”irette-sættelse”. Dit manglende kendskab til dine forældres økonomiske og testamentariske forhold bør ikke hindre gældssanering, og bevisbyrden bør være skifterettens. Hvis du giver afkald på arv, hvilket i sig selv taler mod gældssanering, senere end 2 år før fristda-gen, kan afkaldet på arven omstødes, såfremt du ikke kan godtgøre, du var solvent på afkaldstids-punktet.

Hvad siger loven? Betænkningen om gældssanering No. 957: Har skyldneren udsigt til arv, herunder nærliggende muligheder for arveforskud taler dette imod gældssanering. Gældssanering skal være forbundet med konkrete nyttevirkninger og bør f.eks. ikke kunne bruges alene med det formål at sikre, at skyldneren selv eller hans arvinger skal nyde kommende arv i fred for skyldnerens kreditorer. § 240 retsplejeloven: Skifteretten kan indkalde enhver til at afgive forklaring efter retsplejelovens regler om vidner. Det skal dog bemærkes, at offentlige kreditorer og pengeinstitutter er bundet af tavshedspligt. Sidder en af forældrene i uskiftet bo, har barnet krav på at se fællesboopgørelsen. Nægter du dette, forringer det din mulighed for gældssanering. Arvekrav skal kun medtages, når arvelader er død, og kun nettoarven d. v. s. efter betaling af boafgift. Sidder den gældsplagede person selv i uskiftet bo, er det er det den samlede bomasse, som indgår i gældssaneringssagen. Flere fagfolk mener: � Der bør ikke indhentes oplysninger, som ikke kan videregives til den gældsplagede person � Forældrene bør heller ikke pålægges at afgive forklaring herom i skifteretten. � Kendelser støtter disse argumenter, og mig bekendt findes der ikke én kendelse, hvor forældrene

har fået et påkrav. Heller ikke i en kendelse fra Østre Landsret fra 1988. � Er arveafkald givet, da den gældsplagede person var insolvent (mere gæld end aktiver), taler det

for nægtelse af gældssanering, især ved større beløb. Og det er den gældsplagede person, der bør dokumentere beløbets størrelse samt solvent.

Se dog No. 43 U.1987.579V nedenfor

27

Hvad siger retten? Der henvises til nedenstående kendelser i bilag 8:

No. År K. No. Ret Kendelse

72 1996 2123 ø Ø 2123/1996

41 1987 1158 v V 1158/1987

42 1987 579 v U.1987.579V

43 1987 578 v U.1987.578v

Konklusion

Top 4 listen

1. Vær ærlig omkring din eventuelle arv 2. Normalt kan man ikke vide, om der arves. Og slet ikke hvornår og hvor meget 3. Hvis du fortæller skifteretten så godt du kan, om din eventuelle arv, må skifteretten tage dine

ord for gode varer 4. Hvis skifteretten er aggressiv, vil det være en god ide, at du søger advokat Men hvis det efterfølgende viser sig, at du har talt mod bedre vidende, vil din gældssanering blive ophævet. Hvis du har udsigt til arv, men bobehandlingen ikke er afsluttet, må du give oplysning om nettoar-ven d. v. s. arv – arveafgift og andel i boomkostninger. Et rimeligt skøn bør ikke hindre gældssane-ring. Landsretten har nægtet gældssanering, fordi forældrene døde under kæresagen, og der ikke i sagen forelå oplysninger om skyldneren eventuelt ville modtage arv. Et arveafkald før 1/7-84 vil ofte blive respekteret, men også efter 1/7-84 vil du kunne få gældssane-ring, hvis det må antages, at du ikke havde kendskab til arvens størrelse og ikke havde kendskab til en snarlig arv (sygdom).

28

4. Beskæftigelsesforhold

(arbejdsløs, lønmodtager, overførselsindkomst, pensionist, selvstændig og sygdom)

Generelt Alle ovennævnte grupper kan få gældssanering, som kendelserne nedenfor viser. Det er vigtigt, at dit økonomiske sammenbrud er konstateret og afklaret. Og det er af stor betydning for din gældssanering, at du har et stabilt beskæftigelsesforhold. Har du tidligere haft lønnet beskæftigelse, men er arbejdsløs p.t., må det i almindelighed lægges til grund, at du i bedste fald kan opnå beskæftigelse, der i lønmæssig henseende svarer til den tidligere beskæftigelse. Er du en yngre tidligere erhvervsdrivende, som endnu ikke har fået anden beskæftigelse, er du må-ske i stand til at godtgøre, at den første betingelse: ”Skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser” er opfyldt, når gælden er helt eksorbitant stor. Hvis du ikke er erhvervsaktiv og ikke kan forvente at blive dette, kan der dog i almindelighed ikke stilles særligt strenge krav om, at gældssanering skal være forbundet med konkrete nyttevirkninger. Er du enke-, folke- eller invalidepensionist vil betænkelighederne ved gældssanering som regel væ-re forsvindende.

Hvad siger loven? Erhvervsaktive/ ikke erhvervsaktive § 197. Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering, såfremt: 1) skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og 2) skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor. Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på skyldnerens interesse i gældssanering, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under gældssaneringssagen. Ved afgørelsen om gældssanering skal det ikke tages i betragtning, hvorvidt skyldneren har mulighed for at opnå eftergivelse efter anden lovgiv-ning. Stk. 3. Kendelse om gældssanering kan kun afsiges for så vidt angår skyldnere, som er fysiske per-soner. § 198. Kendelse om gældssanering kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den del af gælden, som fortsat skal bestå.

29

Betænkningen om gældssanering nr. 957: Gældssaneringstanken sigter ikke mod at afværge skyldnerens økonomiske sammenbrud, men at gøre det muligt at mildne følgerne af allerede indtrådte økonomiske sammenbrud for fysiske perso-ner, det kan være tidligere erhvervsdrivende eller lønmodtagere, som ellers måtte se en fremtid i møde som håbløst forgældede med deraf følgende skadevirkninger. Når skyldneren har lønnet beskæftigelse eller definitivt har forladt arbejdsmarkedet, vil der som regel næppe være nævneværdig bevismæssig tvivl. I tilfælde, hvor en skyldner, som tidligere har haft lønnet beskæftigelse, p.t. er arbejdsløs og i givet fald må forventes på ny at blive ansat som lønmodtager, må det i almindelighed lægges til grund, at han i bedste fald kan opnå beskæftigelse, der i lønmæssig henseende svarer til den tidligere beskæf-tigelse. I de tilfælde, hvor en yngre tidligere erhvervsdrivende (endnu) ikke har fået anden beskæftigelse, må anses for midlertidig arbejdsløs, eller han har startet en ny virksomhed, vil skyldneren forment-lig kun være i stand til at godtgøre, at den første betingelse Skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser er opfyldt, når gælden er helt eksorbitant stor. Foreligger der utilbørligt forhold af mere systematisk art, må gældssanering som altovervejende hovedregel anses for udelukket, således f.eks. i tilfælde, hvor skyldneren gennem særlige arrange-menter har forstået at indrette sig således, at han og hans husstand har kunnet opretholde en i for-hold til gælden urimelig høj levestandard, men samtidig har vist sig at være immun over for retsfor-følgning. Når skyldneren ikke (længere) er eller kan forventes at blive erhvervsaktiv, kan der dog i alminde-lighed ikke stilles særligt strenge krav om, at gældssanering skal være forbundet med konkrete nyt-tevirkninger. Er skyldneren enke-, folke- eller invalidepensionist vil betænkelighederne ved gælds-sanering som regel være forsvindende, og skyldnerens interesse i at slippe for retsforfølgning vil i almindelighed udgøre en anerkendelsesværdig interesse i gældssanering, navnlig når skyldneren har pådraget sig gælden, mens han endnu var erhvervsaktiv, jfr. Toldvæsenets nuværende eftergivelses-praksis. Samme forhold vil som regel gøre sig gældende i tilfælde, hvor skyldneren f.eks. sidder i uskiftet bo og herved eller som arving i et gældsvedgåelsesbo har overtaget uventet stor gæld, eller hvor skyldnerens gæld i hovedsagen består af aktualiserede kautionsforpligtelser for et familiemed-lems gæld, etc. Er skyldneren endnu erhvervsaktiv, må der på grund af misbrugsrisikoen som regel stilles strengere krav. I almindelighed må det kræves, at gældssanering vil fremme skyldnerens reelle muligheder for at genskabe hans motivation til at forbedre sin økonomiske situation. Må det antages, at gælds-sanering ikke vil have denne effekt i det konkrete tilfælde, vil en erhvervsaktiv skyldner som regel ikke have nogen anerkendelsesværdig interesse i gældssanering. De konkrete nyttevirkninger, som i almindelighed bør være forbundet med gældssanering, kan ikke alene bestå i, at skyldneren får mod på at ”starte på en frisk”, men også i, at skyldneren får en reali-stisk mulighed for at afvikle den realistiske del af gælden og for at opfylde fremtidige forpligtelser, herunder eventuelle underholdsforpligtelser. Må det antages, at skyldneren ikke vil være i stand til eller ikke er motiveret til at udnytte de mulig-heder, gældssaneringsinstituttet kan tilbyde, f.eks. fordi oplysningerne om skyldnerens forhold vid-ner om uansvarlighed i økonomiske anliggender, og han således må forventes igen at befinde sig i en håbløs situation i løbet af kort tid, må gældssanering i almindelighed anses for udelukket.

30

Hvad siger retten? Selvstændige erhvervsdrivende vil blive opdelt i: 1. Gælden opstået fra virksomhed, som den gældsplagede person stadig driver, eller han er ansat i

ægtefælles/samlevers virksomhed (samme branche)

2. Den gældsplagede person ansat i et selskab ejet af familien, som driver virksomhed i samme branche

3. Gælden ikke opstået fra virksomhed, som den gældsplagede person stadig driver 1. Gælden opstået fra virksomhed, som den gældsplagede person stadig driver, eller han er ansat i ægtefælles/samlevers virksomhed (samme branche) Hvis din gæld eller en væsentlig del er opstået fra en virksomhed, du forsat driver, nægter landsret-terne dig gældssanering. Årsagen er, at du har mulighed for at opnå en tvangsakkord, og selv om der ikke er mulighed for dette, nægter landsretterne dig gældssanering. Se No. 51 U.1985.784V nedenfor. Hvis du er ansat i din ægtefælles/samlevers virksomhed i samme branche, som din gæld stammer fra, taler vi om kreditorly. Her taler betænkningen klart: ”Foreligger der utilbørligt forhold af mere systematisk art, må gældssanering som altovervejende hovedregel anses for udelukket, således f.eks. i tilfælde, hvor skyldneren gennem særlige arrange-menter har forstået at indrette sig således, at han og hans husstand har kunnet opretholde en i for-hold til gælden urimelig høj levestandard, men samtidig har vist sig at være immun over for retsfor-følgning.” Landsretterne vil oftest nægte dig gældssanering. Men kan du bevise, at der ikke findes et kreditor-ly. Kan dine regnskaber f.eks. vise, at driftsresultatet viser en stabil indtjening, som ikke muliggør et kreditorly, har du en chance. Kan du få alle dine kreditorer til at tiltræde gældssaneringsforslaget, har du en chance. Se No. 44 U.1986.672V, og modsat No. 50 U.1985.787V. Nedenstående kendelser viser, hvor svært det er. I øvrigt henvises til Lilian Hindborgs bog s. 111 – 120, hvor mange flere kendelser findes.

No. År K No. R Kendelse

39 1987 2414 v V2414/1987

91 1986 505 ø ø505/1986

44 1986 672 v U.1986/672v

50 1985 787 v U.1985.787v

51 1985 784 v U.1985.784v

31

2. Den gældsplagede person ansat i et selskab ejet af familien, som driver virksomhed i samme branche Er du ansat i et selskab ejet af din familie, stiller skifteretten større krav til, at dit ansættelsesforhold er normalt. Og det er dig, som skal bevise dette.


13 1998 1952 v v1952/1998

64 1998 524 ø U.1998.524ø

85 1991 230 ø ø230/1991

40 1987 1368 v v1368/1987

45 1986 399 v u:1986.399v

46 1986 207 v U.1986.207V

3. Gælden ikke opstået fra virksomhed, som den gældsplagede person stadig driver


40 1987 1368 v v1368/1987

46 1986 207 v U.1986.207V

93 1985 1112 ø U.1985.1112Ø

Ikke - Erhvervsdrivende vil blive opdelt i: 1. Lønmodtager

2. Arbejdsløse

3. Kontanthjælpsmodtager

4. Førtidspensionist

5. Enke-, folke- eller invalidepensionist/overgangsydelse

6. Syg

32

1. Lønmodtager


7 1985 912 h U.1985.912H

52 2000 269/1 ø U.2000.269/1Ø

60 1998 2205 ø Ø 2205/1998

22 1997 9 v U.1997.9V

73 1996 1722 ø Ø 1722/1996

71 1996 2236 ø Ø 2236/1996

26 1996 17 v U.1996.17V


84 1992 542 ø U.1992.542Ø

87 1990 1042 ø Ø 1042/1990

36 1990 2504 v V 2504/1990

35 1990 2603 v V 2603/1990

48 1985 1703 v V 1703/1985

47 1985 2471 v V 2471/1985

Se Kapitel 1. alder (ansøgerens) Positivt: No. 71 Ø 2236/1996 Østre Landsret mente modsat skifteretten, at der kunne indledes gældssane-ring for M, en 32-årig ekspedient tidligere erhvervsdrivende, samlevende med K, en 26-årig pæda-gogstuderende, 1 barn, gæld 1,1 mill. trods skattegæld m.v. Gældssaneringen blev opnået med bort-fald af al gæld. No. 48 V 1703/1985 Vestre Landsret fulgte Skifterettens kendelse om gældssanering med fuld-stændigt bortfald af gælden. Ægtefællerne M, 35 år, og H, 32 år, havde i fællesskab ejet en land-brugsejendom, solgt på tvangsauktion i februar 1984. Hustruen havde nu arbejde som assistent og manden ved et landbrug, hvortil der var knyttet fribolig.

33

2. Arbejdsløs Se nedenstående kendelser i bilag 8


56 2000 1457 ø U.2000.1457Ø

83 1992 2349 ø Ø 2349/1992

86 1991 101 ø Ø 101/1991

38 1989 166 v U.1989.166V

88 1987 590 ø U.1987.590/1Ø

95 1985 982/2 ø U.1985.982/2Ø

94 1985 983 ø U.1985.983Ø

49 1985 1492 v V 1492/1985

Se Kapitel 1. alder (ansøgerens) 3. Kontanthjælpsmodtager Se nedenstående kendelser i bilag 8


62 1998 1245 ø U.1998/1245Ø

43 1987 578 v U.1987/578V

4. Førtidspensionist Se nedenstående kendelser i bilag 8


2 1998 45/2 h U.1998.45/2H

3 1998 1549 h U1998.1549H

57 2000 1456 ø U.2000.1456Ø

69 1997 647 ø U.1997/647Ø

70 1996 70 ø Ø 70/1996

34

Positivt: Når vi taler om førtidspensionist, viser kendelse No. Ø 900/1993 at: En førtidspensionist med en gæld på 58.000 fik bortsaneret gælden. Indtægt 4.793 kr. udgift 1.925 kr. rådighedsbeløb 2.868 kr. 5. Enke-, folke- eller invalidepensionist/overgangsydelse Se under Kapitel 1. alder (ansøgerens) Positivt: Nr. 3 U.1998.1549H Højesteret gav en 55-årig, som tidligere var gået konkurs, og som i dag lever af overgangsydelse, og hvis hustru modtog arbejdsunderstøttelse, gældssanering og medhold i, at hans selvpension ikke skulle indgå i hans gældssanering. 6. Syg Se nedenstående kendelser i bilag 8


3 1998 1549 h U1998.1549H

55 2000 2111 ø U.2000.1456Ø

20 1997 1101 v U.1101.1997

29 1995 97 v V 97/1995

34 1991 60 v V 60/1991

90 1987 412 ø Ø 412/1987

Konklusion Er du ansat i et selskab ejet af din familie, stiller skifteretten større krav til, at dit ansættelsesforhold er normalt. Og det er dig, som skal bevise dette. Selvstændige erhvervsdrivende vil blive opdelt i: Gælden opstået fra virksomhed, som den gældsplagede person stadig driver, eller han er ansat i ægtefælles/samlevers virksomhed (samme branche) Dine muligheder for at få gældssanering er begrænsede. Det forudsætter: 1. at alle dine kreditorer er med på ideen No. 5 U.1985.787V 2. at du kan bevise, at der ikke findes et kreditorly 3. at dine regnskaber f.eks. viser en stabil indtjening, som ikke muliggør et kreditorly.

35

Den gældsplagede person ansat i et selskab ejet af familien, som driver virksomhed i samme branche Din muligheder for at få gældssanering er her bedre f.eks.: � Hvis hustruen ejer et anpartsselskab, som driver virksomhed i en anden branche end den, hvor

din gæld er opstået fra � Når det kan lægges til grund, at der ikke ses foretaget dispositioner, hvorved dine kreditorer er

blevet unddraget fyldestgørelse � Din datter viderefører dit fallerede firma i et anpartsselskab med ringe indtjening, hvor du og din

hustru er direktør og bestyrelsesmedlem � Du er syg, og at din eneste alternative indtægtsmulighed vil være invalidepension � En lægeerklæring samt din tidligere virksomhed er ophørt ved din konkurs, og overskuddet ved

driften af anpartsselskabet har været og også fremover - bl.a. på grund af kærende M's sygdom - må forventes at blive af beskeden størrelse

� Din største kreditor har tilsluttet sig dit forslag til gældssanering � Du har overholdt dine gældsforpligtelser blandt andet overfor det offentlige � Du ikke længere driver selvstændig erhvervsvirksomhed med fiskeri fra egen kutter, men alene

fiskeri fra lejet kutter (må også gælde andre erhverv), og at du ikke kan antages at have nogen mulighed for at få en tvangsakkord

Gælden ikke opstået fra virksomhed, som den gældsplagede person stadig driver Du vil kunne hente nyttige oplysninger fra ovennævnte 2 sidste områder. Men dine muligheder for at få gældssanering er her væsentlig bedre f.eks.: � Hvis du er ansat i et af hustruen ejet anpartsselskab, der driver virksomhed i en anden branche

end den, hvorfra gælden stammer � Hvis der ikke i hustruens virksomhed ses at være foretaget dispositioner, hvorved dine kreditorer

er blevet unddraget fyldestgørelse � Hvis din forskudsregistrering er i orden, og hvis ikke, at du straks ville få det ændret � Hvis du nu driver en mindre detailforretning, hvis indtægter må antages at ville være så små

sammenholdt med gældens størrelse, at det er klart, at skyldneren ikke er i stand til og ingen ud-sigt har til at betale tidligere stiftet gæld

� Hvis du løbende berigtiger dine nye forpligtelser i din nye virksomhed og ikke oparbejder nye restancer af samme art som tidligere

� Hvis resultatet af din nye virksomheds drift er stabil Ikke-erhvervsdrivende vil blive opdelt i: Lønmodtager Det er vigtigt for din gældssanering., at dit økonomiske sammenbrud er konstateret og afklaret helt, og at du har et stabilt beskæftigelsesforhold. Når du er lønmodtager, er det lettere at få gældssanering end det er for selvstændige erhvervsdri-vende. Vær opmærksom på: Skifteretten vurderer, om dit og din ægtefælle/samlevers indtægtsforhold kan forbedres væsentligt i en overskuelig fremtid Du og din ægtefælle/samlevers alder ( se alder) Din ægtefælle/samlever skal udnytte sin erhvervsevne fuldt ud samt arbejde på fuld tid. I hvert fald mere end 25 timer om ugen, selv om din familie til gengæld havde lavere leveomkostninger, bl.a. ingen udgifter til pasning af en 10-årig datter. Østre Landsret mente, at det var en forudsætning for gældssanering, at ægtefællen udnyttede sin erhvervsevne fuldt ud. Se også No. 35 V 2663/1990, No. 71 Ø 2236/1996, No. 48 V 1703/1985

36

Arbejdsløs Har du tidligere haft lønnet beskæftigelse, men er arbejdsløs p.t., må det i almindelighed lægges til grund, at du i bedste fald kan opnå beskæftigelse, der i lønmæssig henseende svarer til den tidligere beskæftigelse. Jeg har tit hørt, at arbejdsløse ikke kan få gældssanering, men det passer ikke. Hvis du ser på ken-delserne er det bevis nok: Positivt: No. 56 U.2000.1457Ø Østre Landsret gav 9/3-00 skifteretten 25/1-00 gældssanering til 56-årig S, arbejdsløs under uddannelse til datamatiker, der havde været arbejdsløs siden 1992. No. 83 Ø 2349/1992 Vestre Landsret mente 6/01-93 modsat skifteretten , at der var muligheder for gældssanering til ægtefæller på henholdsvis 44 år (hustru) og 50 år (mand). Manden var arbejds-løs, og hustruen havde ikke arbejdet i længere tid p. g. a. helbredsproblemer. Hendes læge frarådede beskæftigelse uden for hjemmet. De levede af understøttelse og supplerende bistandshjælp. No. 38 U.1989.166V Vestre Landsret mente 31/10-88 modsat skifteretten 12/09-88, at der var muligheder for gældssanering og pålagde skifteretten at indlede gældssanering for en 31-årig mand, som boede alene med 4-årig søn. No. 88 U.1987.590Ø Østre Landsret gav en 39-årig tidligere selvstændig, nu langvarigt arbejds-løs, medhold i, at en gæld på kr. 407.000 kunne bortfalde fuldstændigt. No. 44 V 2471/1985 Vestre Landsret godkendte, at et ægtepar på 27 og 29 år, begge arbejdsløse, fik bortsaneret en konkursgæld på 550.000 kr. (se alder). No. 94 U. 1985.983Ø Østre Landsret mente, at en 45-årig arbejdsløs mand, tidligere erhvervsdri-vende, kun kunne få en erhvervsgæld på 900.000 kr. nedskrevet til 60.000 kr. (se alder) No. 95 U.1985. 982/2Ø Østre Landsret mente modsat skifteretten, at der kunne indledes gældssa-nering for et arbejdsløst ægtepar på M 56 år og H 53 år. M’s erhvervsgæld 385.000 kr. H’s gæld 260.000 kr. kun få måneder gammel. Negativt: Nr. 49 V 1492/1985 Vestre Landsret fulgte Skifterettens kendelse om nægtelse af gældssanering med fuldstændigt bortfald af gælden. Skyldneren, 44 år, gift, 3 børn og arbejdsløs siden 1983, hvor selvstændig virksomhed, oprindelig i interessentskabsform, siden i et anpartsselskab, ophørte. Kærendes alder og tidligere beskæftigelse samt det relativt korte tidsrum, der var gået siden kæren-de sidst drev selvstændig virksomhed, skønnedes at være af en sådan usikkerhed om kærendes fremtidige erhvervsmuligheder, at der ikke for tiden er grundlag for at indlede gældssaneringssag. Kontanthjælpsmodtager Jeg har tit hørt, at kontanthjælpsmodtagere ikke kan få gældssanering, men det passer ikke. Hvis du ser på kendelserne er det bevis nok. Se også arbejdsløs. No. 62 U.1998/1245Ø Østre Landsret mente 18/05-98 modsat skifteretten 14/04-98, at der var muligheder for gældssanering og pålagde skifteretten at indlede gældssanering. Førtidspensionist Hvis du ikke er erhvervsaktiv og ikke kan forvente at blive dette, kan der dog i almindelighed ikke stilles særligt strenge krav om, at gældssanering skal være forbundet med konkrete nyttevirkninger. Er du enke-, folke- eller invalidepensionist, vil betænkelighederne ved gældssanering som regel være forsvindende.

37

No. 69 U.1997.647Ø Østre Landsret mente 7/02-97 modsat skifteretten 11/10-96, at førtidsbeløbet 865,- kr. pr. måned skattefrit skulle medtages i gældssaneringsbudgettet. Han skulle under gældssa-nering betale dividende til kreditorerne. No. 2 U.1998.45/2H Højesteret mente 17/11-97 det modsatte af No. 69 U.1997.647Ø. ”Det tiltrædes endvidere, at et invaliditetstillæg, der ydes til dækning af skyldnerens særlige behov, kan udelades ved beregningen af dividenden.” Invaliditetstillægget var på 1.860 kr. Så hold dit invaliditetstillæg uden for de indtægter, du opgiver i ansøgningsskemaet. I øvrigt kan en lille gæld bortsaneres. Ø 900/1993 viser at en førtidspensionist med en gæld på 58.000 fik bortsaneret gælden. Indtægt 9.300 kr. udgift 1.925 kr. rådighedsbeløb 2.868 kr. Flere positive kendelser er refereret i Lilian Hindborgs bog ”Gældssanering i praksis” side 29 og 30. Dommer Lilian Hindborg som efter min opfattelse en af de største kapaciteter på området, er en af de mest citerede i gældssaneringssager. Hun skriver nederst på side 29 i sin bog følgende: ” En gæld på under 50.000 kr. er efter praksis ikke tilstrækkelig for at anse den økonomiske betin-gelse for opfyldt, idet landsretterne i disse tilfælde som begrundelse for afgørelsen alene henviser til gældens størrelse. Efter min opfattelse kan man godt overveje at gå under de 50.000 kr., når det drejer sig om folk, der alene har deres folkepension eller andre med tilsvarende helt beskedne ind-tægter, der ikke er udsigt til at kunne forøges.” Enke-, folke- eller invalidepensionist/overgangsydelse Hvis du ikke er erhvervsaktiv og ikke kan forvente at blive dette, kan der dog i almindelighed ikke stilles særligt strenge krav om, at gældssanering skal være forbundet med konkrete nyttevirkninger. Er din enke-, folke- eller invalidepensionist vil betænkelighederne ved gældssanering som regel være forsvindende. Positivt: Nr. 3 U.1998.1549H Højesteret gav en 55-årig, som tidligere var gået konkurs og som i dag lever af overgangsydelse, og hvis hustru modtog arbejdsunderstøttelse, gældssanering og medhold i, at hans selvpension ikke skulle indgå i hans gældssanering. Lilian Hindborg mener personligt at man kunne overveje, at undergrænsen på 50.000 kr. sættes yderligere ned. Syg Hvis du ikke er erhvervsaktiv og ikke kan forvente at blive dette, kan der dog i almindelighed ikke stilles særligt strenge krav om, at gældssanering skal være forbundet med konkrete nyttevirkninger. Nr. 20 U.1101.1997 Vestre Landsret godkendte 28/05-97 skifterettens kendelse 24/7-97 om ikke at ophæve gældssaneringskendelsen over en mand, der havde en cancerlidelse, selv om det viste sig, at manden havde haft væsentlig højere indtægter end forudsat. Nr. 29 V 0097.1995 Vestre Landsret godkendte 25/01-95 skifterettens kendelse om gældssane-ring til en 42-årig journalist. Men da han ikke mente fortsat at kunne oppebære skifterettens skøn-nede årsindkomst på 240.000 kr., som tog sit udgangspunkt i hans indtjening før 1991, og før han var kommet alvorligt til skade, fandtes hans fremtidige indtægtsforhold ikke på nuværende tids-punkt sandsynliggjort med den fornødne sikkerhed. Nr. 90 Ø 412/1987 Østre Landsret mente 22/01-88 modsat skifteretten, at der kunne indledes gældssanering for syg mand med tragisk baggrund, for at han kunne opnå en menneskelig accepta-bel tilværelse.

38

5. Bil

Generelt Når det skal vurderes, om skyldneren ikke har udsigt til at betale gælden, må der tages hensyn til rimelige udgifter til bolig, nødvendig bil, andre rimelige faste udgifter, leveomkostninger og under-holdsforpligtelser. Du skal overbevise Skifteretten om, at din bil er absolut nødvendig for, at du kan fastholde din ind-tjening på arbejdsmarkedet. Hvis du kan det, har du mulighed for at medtage et beløb til senere ud-skiftning af bilen. Hvis skifteretten nægter din gældssanering, kan du anke til landsretten og senere Højesteret. Fag-folk mener Højesteret skal på banen. Det er altså dig, der skal overbevise Skifteretten om dit behov for bilen, og i den forbindelse kan retten udbede sig data på bilen, herunder bilens alder, mærke, købspris, købsår, antal kørte kilome-ter m.v. Og vær forberedt på, at Skifteretten spørger dig om muligheden for at benytte offentlige transportmidler til din arbejdsplads. Det vil være en god ide for dig til dit møde i skifteretten, at du udregner dine benzinudgifter til ar-bejdspladsen. Du kan gøre det på denne måde:

Antal km pr. dag x antal arbejdsdage x liter benzinpris Antal km pr. liter

2 x 50 km x 20 dage x 8 kr. = 1.333 pr. mdr. 12 km/l

Hvad siger loven? Betænkningen om gældssanering nr. 957: Det må fastslås, om og i hvilket omfang skyldneren har mulighed for at rejse nævneværdige beløb gennem realisation eller belåning af aktiver, som ikke er omfattet af retsplejelovens trangsbenefici-um, eller for gennem realisation af sådanne aktiver at nedbringe sine faste udgifter (f.eks. til en bil uden friværdi) uden samtidig at forringe sine indtjeningsmuligheder. Betænkningen medtager ikke biludgifter til rimelige leveomkostninger for den gældsplagede per-son, så her medtages kun, hvad der er normal praksis på området, som desværre er meget svingen-de. Men udgangspunktet er, at biludgifterne er rimelige, og at bilen er nødvendig til transport mellem hjem og arbejdsplads. Tiden med offentlige transportmuligheder kan være så lille, at skifteretten mener, du skal bruge den mulighed. Der er kendelser, hvor tiden var i alt 2 timer med offentlige transportmidler, hvor Vestre Landsret mente, at transportmulighederne var OK. At bilen virkelig skal medføre en forøget indtægt, viser en kendelse fra Vestre Landsret i 1999, hvor en buschauffør lejlighedsvise brug af privatbil i forbindelse med sit tillidsmandsjob ikke kunne lægges til grund. Det gav ikke flere kroner i kassen. Et andet behov for en bil kunne være invaliditet, men også her er det dig, der må overbevise skifte-retten om nødvendigheden bl.a. ved lægeerklæringer m.v.

39

Hvad siger retten? Nedenstående tabel viser i de to første opstillinger kendelser hvor landsretten har givet den gælds-plagede person lov til bil. Biludgifterne sat i forhold til indkomsten ligger på 11-24%. Sidste opstilling er med afslag, og her ligger procenterne på 26-65% Oversigt over kendelser vedrørende bil godkendtKendelser U.1985.912H V3070/98 V3032/98 V1708/98 V1699/98Indkomst efter skat Kroner % Kroner % Kroner % Kroner % Kroner %

Indtægt efter skat 12.375 100,0 24.957 100,0 20.010 100,0 24.906 100,0 19.082 100,0Indtægt 2 efter skat 0,0 9.502 38,1 11.807 59,0 11.294 45,3 8.406 44,1

Udgifter

Boligudgifter i alt 5.300 42,8 7.242 29,0 7.738 38,7 - 0,0 5.402 28,3Biludgifter i alt 2.350 19,0 3.425 13,7 2.038 10,2 3.224 12,9 2.158 11,3Andre udgifter 2.779 22,5 5.607 22,5 5.607 28,0 12.674 50,9 3.558 18,6Udgifter i alt 10.429 84,3 16.274 65,2 13.514 67,5 15.898 63,8 11.118 58,3Til kreditorerne 0,0 2.683 10,8 1.500 7,5 800 3,2 900 4,7Rådighedsbeløb 1.946 15,7 6.000 24,0 4.996 25,0 8.208 33,0 7.064 37,0Antal personer V 2 2 2 2 2 Antal personer Børn 2 2 1 3 2

Oversigt over kendelser vedrørende bil godkendtKendelser V1968/96 Ø247/95 V118/95 V728/94 Fm 1994.69Indkomst efter skat Kroner % Kroner % Kroner % Kroner % Kroner %

Indtægt efter skat 8.500 100,0 20.356 100,0 9.259 100,0 19.606 100,0 20.000 100,0Indtægt 2 efter skat 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

UdgifterBoligudgifter i alt - 0,0 6.917 34,0 - 0,0 - 0,0 - 0,0Biludgifter i alt 1.673 13,5 4.285 21,1 - 0,0 1.500 7,7 4.600 24,1Andre udgifter 3.077 24,9 981 4,8 5.863 63,3 11.140 56,8 6.800 35,6Udgifter i alt 4.750 38,4 12.183 59,8 5.863 63,3 12.640 64,5 11.400 59,7Til kreditorerne 1.100 8,9 3.000 14,7 ? ? 3.315 16,9 1.600 8,4Rådighedsbeløb 2.650 21,4 5.173 25,4 3.396 36,7 5.151 26,3 7.000 36,7Antal personer V 1 2 1 2 2 Antal personer Børn 1 1 Arv, overskydenskat - 115.616 20.000 - 130.000

Arv engangsbet. Oversk. Skat

Oversigt over kendelser vedrørende bil ej godkendtKendelser V1708/98 V78/98 V66/98 V1195/96 Fm1994.70Indkomst efter skat Kroner % Kroner % Kroner % Kroner % Kroner %

Indtægt efter skat 24.906 100,0 22.871 100,0 18.185 100,0 12.543 100,0 19.000 100,0Indtægt 2 efter skat 11.294 91,3 0,0 0,0 0,0 0,0

UdgifterBoligudgifter i alt - 0,0 - 0,0 - 0,0 - 0,0 4.800 25,2Biludgifter i alt 3.224 26,1 5.824 28,6 6.000 64,8 3.498 17,8 5.500 28,8Andre udgifter 12.674 102,4 0,0 6.500 70,2 ? ? 2.700 14,1Udgifter i alt 15.898 128,5 ? ? 12.500 135,0 ? ? 13.000 68,1Til kreditorerne 800 6,5 ? ? - 0,0 ? ? 3.000 15,7Rådighedsbeløb 8.208 66,3 ? ? 5.685 61,4 ? ? 3.000 15,7Antal personer V 2 2 2 1 2 Antal personer Børn 3 1

40

Det skal bemærkes til de ovennævnte kendelser i skemaet Ø247/95 (se nr. 81) og FM 1994.69 har henholdsvis 21,1% og 24,1% biludgifter af indkomsten. Det kan synes ret højt til en gældssanering, og derfor kommenteres de kort. FM 199.79 Retsassessor Jens Carl Jørgensen har i en interessant artikel (også på andre områder) beskrevet denne kendelse. Skifterettens kendelse om gældssanering blev af en kreditor anket til Østre Landsret, da denne mente, at biludgifterne skulle nedbringes væsentligt. Østre Landsret fulgte skifterettens kendelse: ”Det tiltrædes, at betingelserne for gældssanering skønnes at være opfyldt for begge skyldnere. På baggrund af det oplyste om husstandens størrelse samt om de månedlige indtægter og udgifter fin-des de fremsatte gældssaneringsforslag at stå i et rimeligt forhold til husstandens økonomiske for-hold.” Følgende kendelser angående bilen kan ses i bilag 8:

No. År K No. R Kendelse No. År K No. R Kendelse

7 1985 912 h U.1985.912H 35 1990 2603 v V 2603/1990

25 1996 1286 v U.1996.1286V 46 1986 207 v U.1986.207V

75 1996 976 ø U.1996.976Ø 48 1985 1703 v V 1703/1985

80 1995 247 ø Ø 247/1995

82 1994 840 ø Ø 840/1994

Konklusion Top 5 listen 1. Hav alle dine argumenter klar for hvor nødvendig bilen er for din indtjening (arbejdsplads m.v.) 2. Undersøg de offentlige transportmuligheder til dit arbejde, så du står rustet i skifteretten 3. Udregn dit benzinforbrug (se formel først i afsnittet) 4. Læs kendelserne, der ligner din situation 5. Hvis skifteretten nægter dig gældssanering, kan du anke helt til Højesteret - den mangler, at

komme på banen! Som omtalt er der stor forskel på kendelserne fra Vestre Landsret og Østre Landsret. Du må havde flere og større overbevisningsargumenter ved Østre Landsret. I øvrigt er der ikke mange kendelser fra Østre Landsret. Fagfolk vurderer, at Storkøbenhavn har et veludbygget transportnet, som ikke kendes i provinsen. Da jeg ved, at Sø- og Handelsretten er strengere end andre skifteretter, vil det være en ide, at du anker din sag, såfremt du føler dig urimeligt behandlet.

41

Årsager til kendelse om gældssanering En firmaordning, der som led i ansættelsesforholdet betaler et beløb til arbejdsgiveren og medtager 1500 kr. pr. måned i sit budget, er OK. Optagelsen af et firmalån på 50.000 kr. til køb af bil er ikke en økonomisk disposition, som taler imod en gældssanering, når arbejds-, bolig- og transportmæssige situationer tages i betragtning. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at udgifterne til vedligeholdelse af de 2 biler opvejes af det særdeles lave rådighedsbeløb. En kreditor fik ikke ret i, at et månedlig bilafdrag på kr. 800 skulle tilkomme kreditorerne, når lånet var indfriet. Ægtefællen findes at have et sådant behov for en bil, at udgiften hertil kan medtages i budgettet. Herefter, og da biludgifterne ikke overstiger, hvad der efter en samlet vurdering er rimeligt, er hus-standens biludgift ikke til hinder for gældssanering. Mandens bil vurderet til 40.000 kr., pantsat for ca. 26.000 kr. og månedlige biludgifter på kr. 2.000 kr. blev ikke accepteret. Bilen ikke nødvendig for manden eller dennes samlever. Årsager til kendelse om gældssanering eller ikke Den omstændighed, at ægtefællen under gældssaneringssagen har optaget et betydeligt lån i forbin-delse med udskiftningen af bil, taler imod en gældssanering, men hindrer ikke i sig selv, at der kan afsiges kendelse om gældssanering. Dette må bero på en konkret vurdering af husstandens budget og øvrige forhold. Ved denne vurdering skal der bl.a. indgå, at der i budgettet er afsat 800 kr. om måneden til reparationer m.v. af personbilerne. Landsretten udtalte: ”Det lægges til grund, at bilen er nødvendig i forbindelse med M's arbejde. Rimelige biludgifter kan derfor medtages i budgettet. I den forbindelse bemærkes, at landsretten ikke ved det oplyste, herunder om størrelsen af benzinudgiften, finder grundlag for at tillægge bo-pælens placering i forhold til arbejdsstederne betydning til skade for M og K”. Herefter og under hensyn til, at billånet forventes indfriet pr. 31. december år 2000 og derefter ikke belaster budgettet, og til M og K's økonomiske forhold i øvrigt findes udgifterne til billån, bilforsik-ring, vægtafgift og benzin ikke at overstige det rimelige. Der er derimod ikke grundlag for at afsæt-te et beløb i budgettet til vedligeholdelse af bilen. Det beror på en konkret vurdering, om friværdien i en bil, der er nødvendig for en gældssanerings-søgende, bør frigøres til fordel for kreditorerne som betingelse for gældssanering. l denne vurdering indgår blandt andet størrelsen af friværdien i forhold til M og K's situation, og hvilken betydning realisation af friværdien vil have for forslaget. Det fremgår ikke, at der er tilvejebragt en vurdering af bilens handelsværdi. En sådan vurdering bør indhentes, forinden der tages stilling til, om en eventuel friværdi bør frigøres for fordel for kreditorerne. (Der var tale om en bil af mærket Toyota Carina, årgang 1992.) Efter en samlet vurdering af M og K's økonomiske og personlige forhold er der ikke grundlag for at anse størrelsen af deres faste udgifter eller det forudsatte rådighedsbeløb for at være til hinder for gældssanering, og sagen hjemvistes særligt med henblik på tilvejebringelse af oplysninger om bi-lens eventuelle friværdi og med henblik på at give M og K mulighed for at fremsatte et nyt forslag til gældssanering. Årsag til nægtelse Udgifter til bil er medtaget med for store beløb. Der lægges herved især vægt på, at bilen ikke er nødvendig for ægtefælles skolegang, at mandens helbredsforhold eller familiens forhold i øvrigt ej heller kan begrunde så store biludgifter (4.044 kr. om måneden). Familiens samlede kørselsbehov må nærmere analyseres. Biludgifterne 4.645 kr. om måneden eller 29% af bruttoindkomst stod ikke i rimeligt forhold til budgettet for VVS-installatør, som var nød til at lægge bil til ifølge ansættelseskontrakten. Erhvervelsen af bil var for dyr. Pris 230.000 kr.

42

Leasingafgift til bil var for høj. Udregnet efter en pris på 170.000 kr. Biludgifter 5.824 kr. om må-neden eller 28,6% af indkomsten. En kreditor (pengeinstitut) fremkom med et avisudklip, hvoraf det fremgik, at man kunne lease også større biler til en lavere pris. Begge biler var nødvendige for at sikre husstandens indtjening, men det månedlige afdrag på man-dens bil 3.000 kr., som stopper om 48 måneder, skulle tilfalde kreditorerne det sidste år af afdrags-perioden. Endvidere er der navnlig lagt vægt på, at der i husstandens budget er afsat et beløb på 300 kr. til vedligeholdelse af bilerne, at mandens bil af nyere dato (1994), hvorfor det ikke er godtgjort, at det vil være nødvendigt at udskifte den, når restgælden i bilen bliver indfriet. Udgifter til bilreparation på 900 kr. om måneden til samlevers bil oversteg, hvad der normalt kunne accepteres under gældssanering. Derfor større beløb til kreditorerne. Bil er ikke nødvendig for at opretholde husstandens indtægter. Under hensyn hertil finder landsret-ten, uanset de personlige og sociale forhold (lægeerklæring), at i hvert fald en del af biludgifterne, som ifølge forslaget indtil udgangen af 2000 udgør i alt 1.972 kr. om måneden, bør afholdes af rå-dighedsbeløbet. Selv om der efter lægeerklæring var angivet et konkret behov for bil, fandt Østre Landsret, at det aktiv, der indeholdes i bilen (Ford Fiesta årgang 1991) skulle inddrages til fordel for kreditorerne. Udgifterne til ægtefælles bil oversteg indtægterne ved den erhvervsvirksomhed, der var begrundel-sen for anskaffelsen. Bilen må sælges før gældssanering. Bilen blev kun anvendt til privat befordring. Udgifterne kunne ikke indgå, selv om udgifterne til offentlige befordringsmidler var større.

43

6. Boligforhold

Generelt Din boligudgift, leje eller terminsydelse skal være rimelig, for at du kan få gældssanering. Hvis du ejer en bolig tages udgangspunkt i nettohuslejen, d. v. s. skattefordelen er indregnet i huslejen. Den-ne husleje vil blive sammenlignet med, hvad du og din familie ville kunne få af lejeboliger. Det er også meget tænkeligt, at din ejerbolig vil blive vurderet af en sagkyndig betalt af skifteretten for at undersøge, om der er en friværdi, som skal komme kreditorerne til gode. Men normalt er din eller din families ejendom overbehæftet, og pantefordringer indgår ikke i en gældssaneringskendel-se, så længe pantet strækker til. Meget kompliceret, som jeg omtaler under pantsikrede fordringer. Såfremt du eller din ægtefælle/samlever ejer en bolig, kan det derfor være en god ide, at du før du søger gældssanering, får ejendommen vurderet, så du nogenlunde ved størrelsen af en friværdi, som skal komme dine kreditorer til gode. Og det kan være, at Skifteretten forlanger en låneomlægning før en gældssanering. Under konklu-sion vil du få hjælp om dette punkt. Skifteretten kan i visse tilfælde acceptere en ret høj boligudgift p.g.a. sociale årsager (skolesøgende børn, børnehave m.v.) samt økonomiske årsager, f.eks. at du vil få mange omkostninger til flytning eller stort tab ved afhændelse af din bolig samt ekstraordinære omkostninger til indskud i ny lejlig-hed. Hvor høj din månedlige boligudgift må være, kan ikke siges. Men under ”Hvad siger retten”, kan du se kendelser på accept og ikke accept af gældssanering. Boligudgiften er sat i forhold til indtjenin-gen.

Hvad siger loven? Betænkningen om gældssanering nr. 957: I første række må det fastslås, hvor stor en del af skyldnerens aktuelle indtægt der bliver til overs, når hans rimelige udgifter til bolig, rimelige leveomkostninger (mad, tøj, el, varme m.v.) og til op-fyldelse af (andre) underholdsforpligtelser er betalt. Ved opgørelsen heraf må der ligesom ved ad-ministrationen af trangsbeneficiet i retsplejelovens § 5o9 ”§ 509. Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til oprethol-delse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand. Stk. 2. Udlæg kan ikke foretages i aktiver af indtil 3.000 kroners værdi, som er nødvendige til skyldnerens eller hans husstands erhverv eller uddannelse. Stk. 3. Skyldneren kan ikke gyldigt give samtykke til udlæg i de i stk. 1 og 2 nævnte aktiver.” tages hensyn til ikke alene skyldnerens egne forhold, men hele husstandens. Det drejer sig om at fastslå, i hvilket omfang det er nødvendigt, at skyldneren bidrager til husstandens rimelige leveom-kostninger. Det bør også tages i betragtning, om skyldneren har mulighed for at nedbringe boligudgiften ved at flytte til en anden bolig, som imødekommer husstandens rimelige behov, se herved bemærkninger-ne til (§ 18, stk. 3). Dette sikres ved (§ 18, stk. 3), som tillige kan være af betydning, når der er spørgsmål om, at skyld-neren nedbringer sin boligudgift, idet det sociale udvalg i givet fald bør fremkomme med oplysnin-

44

ger om skyldnerens muligheder for at flytte til en anden bolig, som imødekommer husstandens ri-melige behov. Herudover bør underretningen, når skyldneren ikke tidligere har været i forbindelse med det sociale udvalg, som regel føre til, at skyldneren tilbydes vejledning og rådgivning efter bistandslovens ka-pitel 7. Vurderingen af, hvilken betydning der skal tillægges skyldnerens formue, ligger herved på linie med den, der foretages ved afgørelsen af, om der skal ydes forbigående hjælp efter bistandslovens kapitel 9, jfr. lovens § 39, hvorefter der herved undtagelsesvis kan ses bort fra besiddelsen af en mindre formue, som bør bevares af hensyn til boligmæssige forhold eller den pågældendes er-hvervs- og uddannelsesmuligheder. De anførte retningslinier finder også anvendelse, når skyldneren ejer fast ejendom. Det er således ikke nogen nødvendig forudsætning for gældssanering, at skyldneren realiserer en fast ejendom, der tjener som bolig for skyldneren og hans husstand. Tværtimod vil gældssanering efter omstændig-hederne kunne sikre, at skyldneren får mulighed for at beholde ejendommen. Er skyldnerens boligudgift urimeligt høj, må gældssanering dog i almindelighed forudsætte, at skyldneren for at nedbringe sin fremtidige boligudgift realiserer ejendommen, og at et eventuelt provenu anvendes til fordel for fordringshaverne. Under alle omstændigheder må kræves, at skyld-neren udnytter en eventuel friværdi i ejendommen til fordel for fordringshaverne. Panthavernes stilling ved gældssanering se under pantsikret gæld.

Hvad siger retten? Du bør læse afsnittet om ægtefælle, samlevende for gode råd. Nedenstående tabel viser boligudgifter m.v. set i forhold indtægten for godkendt og ikke godkendt gældssanering. De fleste kendelser kommer fra Lilian Hindborgs bog ”Gældssanering i praksis” side 147-153.

45

Oversigt over kendelser vedrørende boligudgifter godkendt

Kendelser V3090/98 Ø2772/98 V2075/98 V1699/98 v42/98

Indkomst efter skat Kroner % Kroner % Kroner % Kroner % Kroner %

Indtægt efter skat 9.771 100,0 20.651 100,0 25.000 100,0 19.082 100,0 17.300 100,0

Indtægt 2 efter skat 0,0 0,0 12.000 48,0 8.406 44,1 0,0

Heraf kørseltillæg 4.400 17,6

Udgifter

Boligleje 3.000 30,7 2.728 13,2 0,0 0,0 0,0

Terminsydelse 0,0 0,0 6.873 27,5 3.852 20,2 4.772 27,6

Boliglån 0,0 0,0 0,0 0,0 1.500 8,7

Husforsikring 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Ejendomsskat/vand 280 2,9 0,0 314 1,3 350 1,8 1.235 7,1

Varme 1.000 10,2 0,0 1.430 5,7 1.200 6,3 0,0

Boligudgifter i alt 4.280 43,8 2.728 13,2 8.617 34,5 5.402 28,3 7.507 43,4

Biludgifter i alt - 0,0 - 0,0 - 0,0 2.624 13,8 2.038 11,8

Andre udgifter 2.561 26,2 6.482 31,4 10.383 41,5 3.092 16,2 1.637 9,5

Udgifter i alt 6.841 70,0 9.210 44,6 19.000 76,0 11.118 58,3 11.182 64,6

Til kreditorerne 300 3,1 3.741 18,1 ? ? 900 4,7 - 0,0

Rådighedsbeløb/kredit. 2.630 26,9 7.700 37,3 6.000 24,0 7.064 37,0 6.118 35,4

Antal personer V 1 2 2 2 2

Antal personer Børn 2 2

Gæld M 710.645 377.792 3.000.000 1.384.814 4.942.602

Gæld H 274.064 3.443.144

Gæld i alt 710.645 651.856 3.000.000 1.384.814 8.385.746

Nettohusleje 5.763

Arv/familie 7 år lånomlæg. 20 år 78.000

Kapitalpension

I alt - - - 78.000


Kendelser Ø1456/97 Ø1722/96 V1468/96 Ø344/96 V1753/95



Indtægt 2 efter skat 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Udgifter

Boligleje/pant skat 1.741 8,4 5.203 38,6 0,0 0,0 0,0

Terminsydelse 4.703 22,6 0,0 6.140 25,4 2.800 16,2 8.350 39,5

Boliglån 1.200 5,8 0,0 0,0 0,0 0,0

Husforsikring 309 1,5 0,0 0,0 150 0,9 0,0

Ejendomsskat 440 2,1 0,0 619 2,6 395 2,3 0,0

Varme 2.237 10,7 0,0 1.083 4,5 0,0 0,0


Biludgifter i alt - 0,0 - 0,0 - 0,0 2.150 12,4 - 0,0

Andre udgifter 2.953 14,2 3.540 26,3 6.322 26,2 4.678 27,1 3.924 18,6

Udgifter i alt 13.583 65,3 8.743 64,9 14.164 58,6 10.173 58,8 12.274 58,0

Til kreditorerne 2.100 10,1 ? ? 4.993 20,7 2.200 12,7 ? ?



Antal personer Børn 2 2 2

Gæld M 870.000 900.000 1.258.000 477.261

Gæld H 607.000

Gæld i alt 870.000 900.000 1.865.000 477.261 -

Til kreditorene

Kapitalpension 24.000

I alt - - 24.000 -

46


Kendelser Ø247/95 Ø877/94

Indkomst efter skat Kroner % Kroner %

Indtægt efter skat 20.356 100,0 15.944 100,0

Indtægt 2 efter skat 0,0 0,0

Udgifter

Boligleje/pant skat 6.917 34,0 0,0

Terminsydelse 0,0 7.350 46,1

Boliglån 0,0 0,0

Husforsikring 0,0 0,0

Ejendomsskat 0,0 0,0

Varme 0,0 0,0

Boligudgifter i alt 6.917 34,0 7.350 46,1

Biludgifter i alt 4.285 21,1 - 0,0

Andre udgifter 981 4,8 1.818 11,4

Udgifter i alt 12.183 59,8 9.168 57,5

Til kreditorerne 3.000 14,7 300 1,9

Rådighedsbeløb/kredit. 5.173 25,4 6.476 40,6

Antal personer V 2 2

Antal personer Børn 2

Gæld M 2.330.000 2.300.000

Gæld H 265.000

Gæld i alt 2.595.000 2.300.000 -

Andet 115.616

Kapitalpension

I alt 115.616 - -

Oversigt over kendelser vedrørende boligudgifter ej godkendt

Kendelser Ø2453/98 Ø1954/98 Ø742/98 V624/98 V610/98



Indtægt 2 efter skat 0,0 0,0 0,0 35.225 124,0 0,0

Udgifter

Boligleje 4.718 52,0 5.420 61,8 5.930 59,3 0,0 0,0

Terminsydelse 0,0 0,0 0,0 8.238 29,0 5.300 31,7

Boliglån 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Husforsikring 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Ejendomsskat 0,0 0,0 0,0 509 1,8 0,0

Varme 0,0 0,0 0,0 849 3,0 930 5,6


Biludgifter i alt - 0,0 - 0,0 - 0,0 - 0,0 1.790 10,7

Andre udgifter 2.282 25,1 915 10,4 1.470 14,7 6.601 23,2 3.960 23,7

Udgifter i alt 7.000 77,1 6.335 72,2 7.400 74,0 16.197 57,0 11.980 71,7

Til kreditorerne ? ? ? ? ? ? 5.000 17,6 484 2,9


Antal personer V 1 1 2 2


Gæld M 1.800.000 500.000 752.300

Gæld H

Gæld i alt - 1.800.000 500.000 - 752.300

Andet 7.500


I alt - - - 42.104 -

47


Kendelser V217/98 V2522/97 V1587/97 Ø2161/96 V1689/96




Udgifter

Boligleje 0,0 0,0 4.250 34,3 0,0 0,0

Terminsydelse 6.045 21,9 8.492 38,6 0,0 3.562 18,7 6.300 25,3

Boliglån 3.715 13,5 0,0 0,0 2.000 10,5 0,0

Husforsikring 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Ejendomsskat 600 2,2 470 2,1 0,0 0,0 600 2,4Varme 990 3,6 1.000 4,5 1.000 8,1 2.609 13,7 2.000 8,0


Biludgifter i alt - 0,0 4.965 22,6 - 0,0 - 0,0 - 0,0

Andre udgifter 5.716 20,7 4.073 18,5 3.869 31,2 2.629 13,8 6.858 27,5

Udgifter i alt 17.066 61,9 19.000 86,4 9.119 73,5 10.800 56,8 15.758 63,2

Til kreditorerne 1.395 5,1 ? ? ? ? ? ? 2.170 8,7




Gæld M 998.283 2.000.000 1.080.000 5.000.000

Gæld H

Gæld i alt 998.283 2.000.000 - 1.080.000 5.000.000

Til kreditorene

Andet 3.000


I alt - - - - 215.000


Kendelser Ø351/96 Ø1209/95 V640/95 V2328/94 Ø840/94




Udgifter

Boligleje 6.000 43,2 6.900 41,4 4.800 26,6 0,0 6.650 34,0

Terminsydelse 0,0 0,0 0,0 9.414 31,6 0,0

Boliglån/golfhytte 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Husforsikring 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Ejendomsskat 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Varme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


Biludgifter i alt - 0,0 - 0,0 - 0,0 - 0,0 3.200 16,4

Andre udgifter 2.841 20,4 3.183 19,1 8.207 45,5 11.739 39,4 2.205 11,3

Udgifter i alt 8.841 63,6 10.083 60,5 13.007 72,1 21.153 71,0 12.055 61,7

Til kreditorerne ? ? 1.500 9,0 222 1,2 ? ? 689 3,5



Antal personer Børn 2 3 2

Gæld M 4.200.000 558.613 1.000.000 2.304.000

Gæld H 2.900.000 300.000

Gæld i alt - 7.100.000 558.613 1.300.000 2.304.000

48

De specielle kendelser fra skemaet på de forgående sider, se også bilag 8: Positivt No. 11 V 3090/98 Vestre Landsret udtalelse: ”Det kan ikke lægges til grund, at M kunne skaffe sig en rimelig bolig til en lavere pris, og idet det under hensyn til det nu fremsatte forslag må lægges til grund, at M fuldt ud har kompenseret kreditorerne for, at han har truffet beslutning om at blive i det nærmiljø, han altid har færdedes i, findes forslaget rimeligt.” No. 59 Ø 2772/98 Østre Landsret mente modsat skifteretten, at der kunne opnås gældssanering. På kreditormødet oplyste den gældsplagede person, at familien kunne få en 4 værelsers lejlighed, men den kostede 1.800 mere pr. måned. Han ville tage merudgiften over rådighedsbeløbet eller ved en ekstra forlængelse på 2 år af afviklingsperioden. Indskuddet ville de få som gave fra familien. Fami-lien kunne flytte fra deres lejlighed uden udgifter. Skifterettens begrundelse for nægtelse af gældssanering: ”risikoen for at M og K vil stifte ny gæld i forbindelse med den påtænkte fraflytning af den nuvæ-rende bolig”. Østre Landsrets begrundelse for gældssanering var: ”Efter en samlet vurdering findes den skete stigning ikke at udelukke M og K fra at opnå gældssa-nering.” No. 12 V 2075/98 K ejede et hus, ejendomsværdi 1.050.000 kr. Restgæld ca. 1.040.000 kr. K har boet i huset siden 1989, og huset er på ca. 130 kvm. Skifteretten nægtede gældssanering p.g.a. husstandens samlede boligudgifter på 8.617 kr. M oplyste for Vestre Landsret, at nettoboligudgifterne var 5.763 kr. pr. måned. Vestre Landsrets begrundelse for at ændre skifterettens kendelse og give gældssanering var: ” Det oplyste om størrelsen af boligudgiften bevirker ikke, at det på forhånd kan udelukkes, at der kan afsiges kendelse om gældssanering.” No. 68 Ø1456/97 skifterettens medhjælper udtalte: ”Selv om ejendommen i dag muligvis kunne realiseres med et større provenu, vil dette skulle an-vendes til at indfri gælden til sparekassen og kommunen, som har foretaget uomstødeligt udlæg i ejendommen. Et salg af ejendommen vil derfor ikke udløse provenu til gavn for de gældssanerings-søgendes usikrede kreditorer. Boligen kan ikke anses for luksuspræget. En flytning med henblik på at opnå lavere boligudgifter kan ikke anses formålstjenligt, idet det vil påføre M og K yderligere gæld.” Østre Landsret fulgte skifteretten: ”At M og K i deres forslag i øvrigt har moderat faste udgifter og forbeholder sig et rådighedsbeløb, der er relativt lille.” No. 73 Ø1722/96 skifteretten nægtede gældssanering p.g.a. bl.a. høje månedlige boligudgifter. K’s begrundelse for at anke sagen til Østre Landsret : ” Jeg kan ikke finde en billig bolig, da jeg ikke har de rette forbindelser, som det kræver. Den gamle boligmasse på Østerbro bebos jo af landets politikere, andre med højere uddannelse og forbindel-serne i orden og andre rige folk, der i forvejen sidder godt og lunt i det. Skifteforvalteren sidder der for at lede efter noget, der kan diskvalificere gældsplagede ansøger. Næsten ingen passer ned i deres små kasser.” K’s lejlighed var på 52 kvm, og det økonomiske pres truede med at vælte hende, så hun ikke var i stand til at passe sit job. Østre Landsrets kommentarer: ”Oplysningerne om K’s økonomiske og personlige forhold gør, at der bør indledes gældssanering” Du kan se, at det hjælper, at du fortæller, hvor svært det er at sidde i bundløs gæld.

49

No. 80 Ø 247/95 Lilian Hindborg har i ”Gældssanering i praksis” s. 149 øverst kommenteret ken-delsen. Tilbud til kreditorerne var 3.000 kr. i 12 måneder samt en arv på 115.616 kr. De rimelige høje biludgifter kr. 4285 kr. pr. mdr. 21,1% var begrundet med: ”M lider af angstanfald, og det har stor indflydelse på ham at bo i nærhed af skov og strand. Bilen er nødvendig af hensyn til M’s sygdom, idet han, når han får sine angstanfald, kan anvende bilen for at få hjælp. Bilens værdi ca. 60.000 kr. restgæld 87.900 kr. Østre Landsrets kendelse for gældssanering: ”Der må anses for lidet sandsynlig, at en nægtelse af gældssanering vil medføre et gunstigere resul-tat for kreditorerne, samt at en realisation af bilen alene vil medføre yderligere gæld.” No. 81 Ø 877/94 Østre Landsrets udtalelse: ”Boligudgiften skønnes ikke at stå i misforhold til M’s økonomiske forhold”. Negativt: No. 18 V 624/98 Tilbuddet til kreditorerne var 5.000 kr. pr. måned samt en kapitalpension på 34.604 kr. og et opsparet beløb på 7.500 kr. Vestre Landsrets begrundelse for nægtelse: ” Efter det oplyste om størrelsen af husstandens udgif-ter til bolig.” No. 19 V610/98 Vestre Landsrets årsag til nægtelse af gældssanering: Da K’s udgifter til bil og bolig sammenholdt med de øvrige faste udgifter ikke findes rimelige i forhold til den tilbudte divi-dende, nægtes gældssanering.” No. 23 V1689/96 Tilbud til kreditorerne 2.170 kr. månedlig samt 212.000 kr. fra pensionsopsparin-ger og overskydende skat 3.000 kr. Vestre Landsrets begrundelse for nægtelse: ”Under henvisning til oplysningerne om familiens bolig findes den at belaste familiens økonomi med så stort et beløb, så at gældssanering allerede af denne grund er udelukket. At K får en del af sin løn udbetalt som huslejetilskud, da hun udøver sit arbejde på familiens bolig, kan ikke føre til andet resultat.” No. 28 V 640/95 Vestre Landsret nægtede modsat skifteretten gældssanering med følgende begrun-delse: ”en samlet vurdering af K’s budget, herunder betydelige udgifter til bolig, hvorved K bør tilbyde kreditorerne et større beløb.” No. 82 Ø 840/94 Vestre Landsret nægtede modsat skifteretten gældssanering med følgende be-grundelse: ”Efter budgettet har M’s husstand ikke ubetydelige indtægter, medens bolig- og transportudgifterne samlet andrager et betydeligt beløb. Under hensyn til at ejerboligen er anskaffet på et tidspunkt, hvor en gældssaneringssag måtte påregnes, findes gældssanering på denne baggrund at måtte forud-sætte, at der afses væsentligt større beløb til kreditorerne end sket.”


7 1985 912 h U.1985.912H

25 1996 1286 v U.1996.1286V

85 1991 230 ø Ø 230/1991

35 1990 2603 v V 2603/1990

48 1985 1703 v V 1703/1985

50

Konklusion Top 6 listen 1. Få en varig bolig til en rimelig husleje, før du søger gældssanering 2. Undersøg før skifteretten og dine kreditorer alternativ bolig, så du kan svare for dig. 3. Hvis du og din familie har ejerbolig, skal du altid regne ud, hvad din nettoboligudgift er d.v.s.

efter skattefordel, så du står rustet overfor skifteretten ved dit første møde. Se No. 12 V 2075/98 4. Prøv at gennemgå kendelserne på området og find den, der ligger nærmest dig som udgangs-

punkt 5. Se No. 73 Ø 1722/96 om, hvordan du kan lægge din sag frem 6. Hvis skifteretten nægter dig gældssanering, er det på tide, at Højesteret kommer med nogle af-

gørelser Positive kendelser, lejerbolig Der kan ikke lægges til grund, at den gældsplagede person kunne skaffe sig en rimelig bolig til en lavere husleje. Kompenserer kreditorerne for at blive i et nærmiljø. Se No. 73 Ø 1722/96 om, hvordan du kan lægge din sag frem. Indforstået med, at beløbet til kreditorerne ikke forringes som følge af hans boligudgift. At dæmpe angstanfald ved at bo nær skov og strand. Positive kendelser, ejerbolig Værdi af andelsbolig 23.000 kr. ok. Sammenhold mellem boligudgift og beløb til kreditorerne afgørende. Nettoboligudgiften 5.763 kr. oplyst til Vestre Landsret afgørende. Bruttoboligudgift 8.617 kr. Måske usælgelig andelsbolig købt for 170.000 kr. ikke inddraget i gældssanering. Negative kendelser, lejerbolig Størrelsen af huslejeudgifterne ikke rimelige. Boligudgiften sammenholdt med husstandsindkomsten for stor. Høj boligudgift hindrer rimeligt afdrag til kreditorerne. Negative kendelser, ejerbolig Boligudgiften sammenholdt med husstandsindkomsten for stor. Høj boligudgift hindrer rimeligt afdrag til kreditorerne. Andelsboligen ønskes ikke afhændet. Værdi 183.000 – 208.000 kr. Men du må ikke glemme at kendelserne angående dine boligudgifter ofte er som Bob Dylans “The answer my friend is blowin’ in the wind.” Ser du på nedenstående afgørelser, vil du sikkert give mig ret.

51

Oversigt over boligudgifter opdelt på antal personer

Godkendte boligudgifter Ej godkendte boligudgifter Forskel

Kendelse Antal Bolig kr. lej./hus Kendelse Antal Bolig kr. lej./hus God/Ejgod

V3090/98 1 4280 lej Ø2453/98 1 4178 lej -102

Ø1722/96 1 5203 lej V1587/97 1 5250 lej 47

Ø1954/98 1 5420 lej

Ø742/98 1+1 5930 lej

Ø247/95 2 6917 lej Ø351/96 2 6000 lej -917

Ø1209/95 2 6900 lej

v42/98 2 7507 hus Ø2161/96 2 8171 hus 664

V2075/98 2 8617/5763 hus V624/98 2 9596 hus -979

Ø1456/97 2 10630 hus V2522/97 2 9962 hus -668

Ø2772/98 2+2 2728 lej V640/95 2+2 4800 lej 2072

Ø344/96 2+2 3345 hus V610/98 2+2 6230 hus 2885

V1699/98 2+2 5402 hus Ø840/94 2+2 6650 lej

Ø877/94 2+2 7350 hus V1689/96 2+2 8900 hus 1550

V1468/96 2+2 7842 hus

V1753/95 2+2 8350 hus

V2328/94 2+3 9414 hus

V217/98 2+5 11350 hus

52

7. Bopæl

Generelt I forbindelse med at journalist John Mynderup Ekstra Bladet interviewede mig 2. oktober 2000 an-gående bopæl udarbejdede jeg nedenstående baggrundsmateriale samt bilag 9 og 10:

Flyt din adresse og få gældssanering ?

Bopæl afgør gældsanering Vil du søge gældssanering, er det måske en god ide at flytte til Fåborg for en tid, da 8 ud af 10 får gældssanering her, men flyt ikke til Aabenraa, for her får kun 1 ud af 10 gældssanering. Det må være meget provokerende for den gældsplagede person bosat i Aabenraa at se, at han helle-re skulle bo i Fåborg. Jeg har en udtalelse fra Fåborg Kommune, at de ofte kan se en lidt for hyppig til- og fraflytning fra kommunen. Tallene kommer fra Danmarks Statistik over en 5-årig periode 1995-99, som jeg har bearbejdet i bilag 10. Som det fremgår i skemaet i bilag 10 ”Procent gældssanering i retskredse 1995-1999” er der meget store forskelle på, hvor mange der får gældssanering i de 74 retskredse. Sagt på en anden måde kan den gældsplagede person se, hvor der er ”bedst at bo” i landet for at få gældssanering.

Artikler/udtalelser 1994/95 Er retssikkerheden truet? Når ca. 6.000 hvert år søger gældssanering, som det ses i bilag 9 ”Gældssaneringer i 1984 –1999” Når bopælen ifølge statistikken i bilag 10 er meget afgørende for en gældssanering Når fagfolk i 1994 og 1995 har udtalt som anført ovenover Når de samme retskredse i de sidste 3 - 4 – 5 år ikke har ændret rækkefølge væsentligt f.eks. Aa-benraa nummer sjok i alle årene og Fåborg bedst eller næstbedst for gældsplagede danskere Så er spørgsmålet er derfor yderst relevant: Er retssikkerheden truet? Statistik større byer Sø- og Handelsretten, som alle gældsplagede personer i Stor-København skal henvende sig til, be-handler ca. 1.000 gældssaneringer om året. I 1999 behandledes 981 sager eller 19,1%, knap en fem-tedel af alle gældssaneringer i Danmark og ligger i statistikken 3. værst for en gældsansøger. Nedenstående tabel viser også et stort udsving mellem de større byer, samt den bedste og dårligste (mindste tal): Omkring hver anden får gældssanering i Århus; men kun hver femte i Stor-København. Oversigten over de bedste og de værste retskredse (de lave tal) viser f.eks., at København ligger stabilt værst for en gældsplaget person set over en 3-4 og 5-årig periode. Det må give stof til eftertanke.

53

Procent gældssaneringer i større retskredse 1995 - 1999(+ Fåborg og Åbenrå, bedst/dårligst)Placering Placering Placering

By Begæringer Kendelser Gældssanering % 1995-99 1995-98 1995-97København 5610 1190 21,21 3 5 4Århus 1899 910 47,92 51 58 64Ålborg 1429 575 40,24 39 31 31Odense 1431 604 42,21 43 38 43Roskilde 1250 432 34,56 25 25 25Herning 594 235 39,56 37 44 46Esbjerg 597 215 36,01 27 32 41

Fåborg 200 158 79,00 74 73 73Åbenrå 180 24 13,33 1 1 1

I ALT 13190 4343 32,93

Konklusion Det mest skræmmende er, at en redegørelse fra Dommerfuldmægtigforeningen og Advokatrådet fra 31. maj 1999 ikke behandler ovennævnte urimeligheder. Denne rapport har ligget på justitsminister Frank Jensens kontor i ca. 1½ år. Der er mange andre gode forslag fra redegørelsen; men bopælsproblematikken mangler. Justitsminister Frank Jensen har dog september 2000 udfærdiget kommissoriet for et konkursråd. Formanden er retspræsident Jens Feilberg, Sø- og Handelsretten. Måtte Konkursrådet også medtage dette forslag, som advokat Peter Bøgelund allerede i sin artikel fra 1995 fremkom med: ”I virkeligheden egner gældssaneringsinstituttet sig slet ikke til den form for domstolspraksis, som loven lægger op til. Området burde i højere grad være reguleret ved be-kendtgørelser, så skifteretterne vidste, hvad de have at holde sig til.” Det kunne være en ide at få gode råd til denne problematik fra erfarne dommere, retsassessorer og dommerfuldmægtige på området, så der opnås en mere ensartet domsafsigelse for de enkelte rets-kredse. Når man kan finde eksempler på, at Østre og Vestre Landsret har forskellige holdninger, og der endda også er eksempler på forskellige holdninger inden for den enkelte landsret, og meget få sager bliver indbragt til Højesteret, så justitsminister Frank Jensen må komme med et forslag til forbed-ring til den gældsplagede person. I forbindelse med at journalist John Mynderup Ekstra Bladet interviewede mig 2. oktober 2000, blev retsassessor Gitte Nymand Nielsen fra Aabenraa Ret også interviewet og udtalte bl.a.: ” Vi har så få sager om året, at det alene kan åbne for store udsving i procenterne. Det er derimod min opfattelse, at vi i Aabenraa er meget service-orienteret og hjælpsomme, når folk ringer for at spørge os, hvordan de kommer ud af en håbløs økonomisk situation.” En sidste bemærkning til retsassessor Gitte Nymand Nielsen fra Aabenraa Ret.

54

Det kan godt være, men nedenstående tal fra Aabenraa viser en anden virkelighed: Tekst 1999 1998 1997 1996 1995 1999-1995

Begæringer 50 26 26 30 48 180

Kendelser 3 12 0 2 7 24

Godkendt 6% 46% 0% 7% 15% 13%

Aabenraa Ret har kun 2 kendelser om gældssanering i år 2000 nemlig 16/3-2000 og 30/11-2000.

55

8. Gældens afdrag, alder, art, pådragelse og størrelse

(almindelig gæld, forbrugsgæld, forældet gæld, pantsikret gæld, konkursgæld, offentlig gæld)

Generelt Gældens afdrag, alder, art, pådragelse og størrelse er meget væsentlig og afgørende for din gælds-sanering. Såfremt du har økonomisk mulighed for at afdrage på din gæld, er det vigtigt du har gjort dette samt ikke forfordeler nogle af dine kreditorer, det være sig højest råbende eller familiemedlemmer. Dog er du ikke udelukket for en gældssanering. Hvis du betaler dine kreditorer rimelige afdrag, ser skif-teretten mildere på din gældssaneringsansøgning. Men hvis du prøver at leve i ”kreditorly” eller har et privat overforbrug, er det et negativt tegn til skifteretten. Jo ældre din gæld er, des større er dine chancer for gældssanering. En længere håbløs insolvent-stilstand er også et positivt tegn. Er gælden opstået p. g. a. konkurs eller tvangsauktion men du i dag lever et helt andet liv, er det er positivt for skifteretten. Du kan også få en tidligere skæringsdato end gældssaneringssagens indledning. Bl.a. navnlig når dit økonomiske sammenbrud skyldes den ældre del af gælden, og hvor der er en sådan forskel mellem arten og/ eller omstændighederne ved pådragelsen af henholdsvis den ældre og den nyere del af gælden, at en forskelsbehandling er rimelig. F. eks. hvis du er en tidligere erhvervsdrivende, hvis gældsproblemer klart skyldes gammel forret-ningsmæssig gæld, og hvor det ofte ville være urimeligt, om en kendelse om gældssanering i lige høj grad skulle ramme den ældre betydelige forretningsmæssige gæld og privat gæld af nyere dato. Eller du er stillet over for en tvangsauktion eller erstatningskrav. Arten og omstændighederne ved din gælds pådragelse kan også være afgørende. Stammer gælden fra tvangsauktion, virksomhedsophør og senere konkurs eller skilsmisse, ser skif-teretten mere positivt på din ansøgning. Men stammer din gæld fra strafbare forhold, uansvarlige økonomiske transaktioner og letsindighed, skal der gå en årrække før gældssanering. Har du offentlig gæld og oparbejdet gælden over en længere periode, måske endda systematisk le-vet på din gæld til det offentlige, er det et meget negativ tegn. Så prøv at undgå offentlig gæld. Har du stiftet forbrugsgæld og fortsætter det i længere tid, er det meget svært for dig at få gældssa-nering. Størrelsen af din gæld kan også være af betydning. Lilian Hindborg mener, at pensionister og ikke erhvervsaktive med beskedne indtægter vil størrelsen af gælden for at få gældssanering være ca. 100.000 kroner, måske lidt under, men mener personligt, at hvis du kun har folkepensionen kunne grænsen være 50.000 kroner. Du kan også henvise til Ø 900/1993 og til andre kendelser i Lilian Hindborgs bog ”Gældssanering i praksis” side 29–30. Hvis du er erhvervsaktiv med almindelige indtægts- og udgiftsforhold, og din familie består af 4 personer, vil grænsen være ca. 250.000 kroner nettogæld for, at din økonomiske betingelse for gældssanering er opfyldt. Men det kan ikke siges tydeligt nok, at din og din evt. ægtefælles/samlevers alder, uddannelse samt antal børn vil blive sammenholdt med gældens størrelse. Pantefordringer bl.a. gæld i dit hus omfattes ikke af gældssanering, hvis pantet strækker til. Resten er en personlig fordring og omfattes af din gældssanering. Dette er meget kompliceret. Lad din medhjælper vejlede dig, hvis der indledes gældssanering. Men se også Kapitel 11. Pantsikret gæld og en løsning.

56

Forældede fordringer vil jeg senere komme ind på under gældens art. Ved starten på din gældssane-ring skal du blot angive, at der måske er et krav. Derfor skal jeg anbefale dig at overlade forældede fordringer til skifteretten, og så vidt muligt acceptere dine kreditorers krav, idet der i værste fald kan komme en retssag, som vil udskyde din gældssanering. Skifteretten vil undersøge om kravene er forældede. Hvis den skønner, at der ikke bliver penge til dine kreditorer, har det ikke den store interesse. Såfremt der er forældelse, og din gæld derfor bliver mindre, da kan skifteretten nægte dig gældssanering p.g.a. din gæld ikke er stor nok. Om der er et krav og en egentlig prøvelse af, om kravet er forældet, kan ikke ske under gældssane-ringssagen.

Hvad siger loven? Betænkningen om gældssanering nr. 957 samt loven Gældens afdrag, alder, art(almindelig, forbrugsgæld, konkursgæld) pådragelse, størrelsen Ved anvendelsen af § 197 stk 1, nr 2, skal der navnlig lægges vægt på skyldnerens interesse i gældssanering, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under gældssaneringssagen. Ved afgørelsen om gældssanering skal det ikke tages i betragtning, hvorvidt skyldneren har mulighed for at opnå eftergivelse efter anden lovgiv-ning. Efter udvalgets opfattelse er gældens alder således i sig selv en faktor, som kan tale for gældssane-ring, - jo ældre gælden er, og jo længere den håbløse insolvenstilstand har varet, des mindre er be-tænkelighederne ved gældssanering. Navnlig på grund af vanskelighederne ved at fastslå, hvornår insolvenstilstanden blev håbløs, og for at undgå de konkret urimelige resultater, som let kan blive følgen af en skarp regel, kan der ikke sættes nogen bestemt tidsgrænse. Består størstedelen af gældsmassen af fordringer, som ikke har opnået dækning under konkurs, kan der ofte stilles forholdsvis mindre krav til gældens alder end ellers. Dette gælder ikke alene ved gældssanering i konkurs, jfr. (§ 38), men også i andre tilfælde, hvor der i de særligt betryggende konkursformer er foretaget en gennemgang af skyldnerens økonomiske forhold. Det anførte om gældens alder må ses i nær sammenhæng med spørgsmålet om betydningen af skyldnerens forhold i forbindelse med gældens pådragelse. Har skyldneren f.eks. uden at kunne angive en rimelig begrundelse herfor stiftet gæld så kort tid før begæringens indgivelse, at det ligner spekulation, vil det som regel være betænkeligt at imødekomme skyldnerens begæring, medmindre der foreligger omstændigheder, som kan begrunde, at en kendelse om gældssanering begrænses til den ældre del af gælden, og bemærkningerne hertil. Det samme må gælde, når skyldneren har på-draget sig en ikke ubetydelig del af gælden ved svigagtigt forhold eller på anden utilbørlig måde. Herved må man dog være opmærksom på, at det tidligere nævnte om mulighederne for at begrænse gældssanering til at angå den ældre del af gælden efter omstændighederne kan fjerne betænkelighe-derne ved gældssanering, når skyldnerens utilbørlige forhold kun har relation til den nye del af gæl-den, og der består den fornødne klare forskel mellem de nye og de gamle gældsposter. Foreligger der utilbørligt forhold af mere systematisk art, må gældssanering som altovervejende hovedregel anses for udelukket, således f.eks. i tilfælde, hvor skyldneren gennem særlige arrangementer har forstået at indrette sig således, at han og hans husstand har kunnet opretholde en i forhold til gælden urimelig høj levestandard, men samtidig har vist sig at være immun over for retsforfølgning. Sam-menhold herved bemærkningerne ovenfor under 1) om betydningen af husstandens forhold i relati-on til den økonomiske betingelse. Gældssanering foretages som udgangspunkt i form af ligelig nedsættelse, eventuelt bortfald af den del af skyldnerens personlige gæld, der er stiftet inden gældssaneringssagens indledning. Efter om-stændighederne kan en tilsvarende lettelse af skyldnerens samlede gældsbyrde ske ved nedsættelse eller bortfald af den del af gælden, som er stiftet inden en tidligere skæringsdato, således at gæld stiftet efter denne dato ikke berøres af gældssaneringskendelsen.

57

Gældssanering i form af bortfald af al gæld stiftet inden gældssaneringens indledning kan navnlig komme på tale, når skyldneren er en uformuende folke-, invalide- eller enkepensionist, som efter en erhvervsvirksomheds ophør hæfter for forretningsmæssig gæld, og hvis eneste indtægt er pensio-nen. I andre tilfælde vil det som oftest være udelukket at lade al gæld falde bort. Derimod vil det i al-mindelighed være ubetænkeligt, om den gamle del af gælden falder bort, når en forskelsbehandling af den gamle og den nye del af gælden er rimeligt begrundet, og der i henhold til en tidligere skæ-ringsdato end gældssaneringssagens indledning. Muligheden for i andre tilfælde vil det som oftest være udelukket at lade al gæld falde bort. Der-imod vil det i almindelighed være ubetænkeligt, om den gamle del af gælden falder bort, når en forskelsbehandling af den gamle og den nye del af gælden er rimeligt begrundet, og der i henhold til en tidligere skæringsdato end gældssaneringssagens indledning. At fastsætte en tidligere skæringsdato end gældssaneringssagens indledning tager sigte på tilfælde, hvor skyldnerens håbløse insolvenstilstand i alt væsentligt må tilskrives den ældre del af gælden, og hvor der er en sådan forskel mellem arten og/ eller omstændighederne ved pådragelsen af henholds-vis den ældre og den nyere del af gælden, at en forskelsbehandling er rimelig. Dette vil navnlig kunne forekomme, når skyldneren er en tidligere erhvervsdrivende, hvis gældsproblemer klart skyl-des gammel forretningsmæssig gæld, og hvor det ofte ville være urimeligt, om en kendelse om gældssanering i lige høj grad skulle ramme den ældre betydelige forretningsmæssige gæld og privat gæld af nyere dato. Samme forhold vil også kunne gøre sig gældende, når den samlede gældsmasse dels består af et eller enkelte ældre krav af ganske betydelig størrelse, f.eks. et erstatningskrav, kon-fiskationskrav, etc., dels af en flerhed af nyere "normale" gældsposter, som hver for sig er af beske-den størrelse. I skattemæssig henseende vil en gældssaneringskendelse tjene som tilstrækkeligt bevis for uerhol-deligheden af den nedskrevne del af gælden og således konstatere et eventuelt skattemæssigt fra-dragsberettiget tab. Ved skifterettens afgørelse skal skifteretten særligt tage hensyn til skyldnerens og hans husstands sociale situation og til mulighederne for at afvikle den ikke bortfaldende del af gælden. Undlader skyldneren at medvirke ved sagens oplysning, herunder ved fremskaffelse af kreditorfor-tegnelse og oversigt over boets aktiver og skyldnerens muligheder for at afvikle gælden, bliver be-gæringen om gældssanering ved kendelse at afvise fra skifteretten.

Gældens art (forældet gæld) Dette område er alt for kompliceret for dig. Så jeg kan anbefale dig, at skifteretten hjælper dig på dette område. Dog skal jeg oplyse dig om, at hvis der efter din gældssaneringskendelse kommer nye krav, som du ikke havde regnet med, kan du få din gældssaneringssag genoptaget for at få ændret afviklingsvilkå-rene, men med samme dividende. I sjældne tilfælde kan du få en helt ny gældssanering. Men har du fået gældssanering, og et realkreditinstituttet lang tid efter en tvangsauktion (evt. 19 år) kommer med et krav, som du har glemt alt om, også i forbindelse med din gældssanering. Du har måske aldrig har fået opgjort et krav efter tvangsauktionen fra dit realkreditinstituttet. Da vil jeg anbefale dig følgende: 1. Læs Lilian Hindborgs bog ”Gældssanering i Praksis” side 199 2. Hvis din klage til realkreditinstituttet er afvist henvend dig til Realkreditankenævnet. Det koster kun 100 kr., evt. 0 kr., hvis klagen afvises, eller du får medhold. Du skal blot udfylde nedenstående skema:

58

REALKREDITANKENÆVNET KLAGEFORMULAR Inden De klager til Realkreditankenævnet, skal De have klaget til realkreditinstituttet, og instituttet skal have afvist Deres klage. Formularen bedes udfyldt med blokbogstaver eller på maskine. _______________________________________________________________________________________ Klagerens navn Tlf.nr., arbejde Tlf.nr., privat _______________________________________________________________________________________ Klagerens bopæl _______________________________________________________________________________________ Den omhandlede ejendoms adresse _______________________________________________________________________________________ Den omhandlede ejendoms matr.nr. Ejerlav _______________________________________________________________________________________ Det indklagede instituts navn _______________________________________________________________________________________ Eventuelt ejendomsnummer eller pantnummer i instituttet VEND! NYBROGADE 12, parterre-1203 KØBENHAVN K-TLF. 33 12 82 00-FAX 33 12 36 01-GIRO NR. 81-1937 TELEFONTID: 10 - 14

59

Hvori består klagen? (Kort beskrivelse af sagsforløb vedlagt eventuelle bilag - kan eventuelt fortsættes på løse ark.)

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

Undertegnede erklærer sig herved indforstået med, at realkreditinstituttet uanset tavshedspligt kan afgive oplysninger til Ankenævnet til brug for sagens behandling. _____________________________, den 2000 ____________________________________________ (underskrift) Klageformularen bedes sendt til Realkreditankenævnet, og klagegebyr på 100 kr. bedes vedlagt ved fremsendelse af klagen. Gebyret modtager De retur, hvis klagen afvises, eller De før medhold i denne. I vedlagte klagevejledning kan De læse mere om klagesagsbehandlingen ved Realkreditankenævnet. Hvis det er dit pengeinstitut, som du har problemer med, er fremgangsmåden næsten den samme. Adres-sen er: Pengeinstitutankenævnet Østerbrogade 62, 4.sal 2100 København Ø Tlf. 35 43 63 33 Fax 35 43 71 04 Jeg ved, at de arbejder tæt sammen med Realkreditankenævnet. Desværre retter realkreditinstitutterne og pengeinstitutterne sig ikke altid efter disse afgørelser, men dog ofte. Så forsøg alligevel. Se 12. Pension.

Gældens art (pantsikret gæld) Se under Kapitel 11. Pantsikret gæld

Gældens art (offentlig gæld) Se under Kapitel 16. Skatter

60

Hvad siger retten?

No. År K No. R Kendelse No. År K No. R Kendelse

6 1987 681 h U.1987.681h 14 1998 1708 v V 1708/1998

55 2000 2111 ø ø2111/2000 85 1991 230 ø Ø 230/1991

52 2000 269 ø u.2000.269/1ø 34 1991 60 v V 60/1991

63 1998 1076 ø u.1998.1076ø 9 1990 2603 v V 2603/1990

59 1998 2772 ø Ø 2772/1998 48 1985 1703 v V 1703/1985

Konklusion Angående gældens art og størrelse henvises til generelt. Det vil se pænere ud, når du søger gældssanering, såfremt du ikke forfordeler dine kreditorer, men ikke udelukke gældssanering for dig. Du anbefales dog at betale din skattegæld, såfremt den er forfalden, idet skattemyndighederne ofte møder op til ”kreditormødet” og kan være meget besværlige at danse med. Såfremt du har strafbar gæld, skal du også se at få den betalt. Det tæller positivt i skifteretten. Lad skifteretten afgøre om din gæld er forældet eller skal bestrides, idet det ikke er så afgørende for dig, hvis du har et ”lille budget”. Hvad du skal betale til dine kreditorer, afgøres af dit budget og ikke af gældens størrelse. Så lad dine kreditorer slås om kagen. Der findes afgørelser om nægtelse af gældssanering p.g.a. forældede eller bestridte fordringer. Jo større gælden er, jo større chance for gældssanering. Og igen: Om der er et krav, og en egentlig prøvelse af, om kravet er forældet, kan ikke ske under gældssane-ringssagen.

61

9. Kaution og gæld sammen med andre

Generelt Kaution kan opdeles som følger: 1. Du har kautioneret for andre 2. Andre har kautioneret for dig Du har kautioneret for andre: Din kautionsforpligtelse starter fra det tidspunkt, du påtager dig forpligtelsen, altså ved din under-skrift. Hvis du har kautioneret, og denne kautionsforpligtigelse ikke er blevet aktuel, talte det tidligere ikke så meget, når du søgte gældssanering, men med en ny afgørelse fra Højesteret No. 1 U.2000/2216H er dette ændret. Din eller dine kautionister skal indkaldes sammen med dine kreditorer til ”kreditormødet” d. v. s. efter at skifteretten under dit første møde har besluttet at indlede gældssanering. Hæfter du sammen med andre kautionister, kan jeres kreditorer gå direkte til dine medkautionister. Kreditorerne kræver ofte straks dine medkautionister, når du søger gældssanering. Men du kan altid tilbagekalde din gældssaneringssag, hvis du vil undgå dette. Hvis din kautionsforpligtigelse først senere efter din gældssanering bliver aktuel, skal du ikke miste modet. Kendelser viser, at du såfremt din økonomi bliver væsentlig forringet, skal indgive en ny gældssaneringsansøgning. Det er kun den nedsatte gæld, du skal betale, f. eks. gæld 100.000 kr. – 95 % nedsættelse = 5 % = 5.000 kr. Hvis du har kautioneret for familien m.v. og måske uforskyldt har pådraget dig en uoverskuelig kautionsforpligtelse, taler dette for din gældssanering. Men husk, at hvis du før gældssaneringssagen indledes, har pådraget dig en kautionsforpligtelse og denne først gøres gældende på et senere tidspunkt, vil kravet være omfattet af gældssaneringsken-delsen. Men du skal også være opmærksom på, at dine medkautionister ifølge fagfolk kan anke en kendelse fra skifteretten. Andre har kautioneret for dig: Vi taler her om uvisse krav. Kravet vil, hvis du får gældssanering, blive medtaget i beregningen, og der deponeres dividende på spærret konto. Hvis ham du har kautioneret for betaler sin gæld, frigives beløbet til de andre kreditorer i gældssanering som ekstra dividende. Hvis ham du har kautioneret for ikke betaler, frigives det deponerede beløb til kreditor. Kautionen aktualiseres, når du søger gældssanering. Så du må advare ”din gamle far”. Det kan væ-re, du må lade være at søge gældssanering for at bevare freden i familien. Det er dit valg. Et ubehagelig valg.

62

Hvad siger loven? Kautionsforpligtelsen stiftes på det tidspunkt, hvor forpligtelsen påtages. Også kreditorer ifølge betingede fordringer, f eks kautionister, skal indkaldes. Udeblivelse medfører alene, at den pågældende kreditor - herunder også en kautionist - ikke får indflydelse på skifteret-tens afgørelse. Såvel kendte som ukendte kreditorer kan påkære skifterettens afgørelse inden for tidsfristen. Betænkningen om gældssanering No. 957: Gældssaneringskendelsen har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautionister og andre, som hæfter tillige med skyldneren. Lån til anpartsselskaber med en eller få stiftere betinges ofte af, at denne/disse påtager sig kaution for selskabets gæld. Kendelse om gældssanering omfatter dog ikke pantefordringer i det omfang, pantet strækker til. Panthaverne bindes derimod af kendelsen, for så vidt angår den del af deres personlige fordring mod skyldneren, som ikke til sin tid måtte blive dækket af pantet. Ved kendelse om gældssanering bortfalder gaveløfter, krav på renter af de af kendelsen omfattede fordringer for tiden efter indledning af gældssaneringssag og krav på konventionalbod i det omfang, boden ikke er erstatning for lidt tab. I øvrigt skal fordringshaverne behandles lige, medmindre de samtykker i en mindre gunstig behand-ling. Fordringer, der er bestridt, behandles foreløbig, som om de ikke var bestridt. Uforfaldne fordringer kan kræves betalt samtidig med andre fordringer. Loven § 207. Fra gældssaneringssagens indledning og indtil dens slutning kan arrest eller udlæg ikke fore-tages i skyldnerens aktiver, og skyldnerens ejendom kan ikke tages til brugeligt pant. Dette gælder dog ikke for fordringer, som ikke berøres af en kendelse om gældssanering. Stk. 2. Der kan ikke ske rådighedsberøvelse på grundlag af arrest, og der kan ikke ske rådig-hedsberøvelse eller søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg, som efter § 221 vil tabe sin retsvirk-ning ved kendelse om gældssanering. Ved udlæg i fordringer finder retsplejelovens § 523, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse. Udlagte fordringer kan indkræves, når de forfalder. Betales udlagte fordrin-ger, forbliver det indkomne beløb i fogedrettens besiddelse. § 226. Gældssaneringskendelsen har mellem skyldneren og de pågældende fordringshavere samme virkning som et retsforlig. Heraf følger, at skyldneren kun hæfter for de ved gældssaneringen evt nedsatte fordringer, men i dette omfang er der ved ordningens godkendelse skabt grundlag for udlægs foretagelse, idet dette følger af, at kendelsen har virkning som retsforlig, jf rpl § 478, stk 1, nr 2. Kendelsen kan anfægtes ved appel, jf § 248, stk 2, jf også § 229 om ophævelse af gældssaneringen. Den hindrer heller ikke konkurs efter alm regler. Ved gældssaneringen bortfalder også krav på ren-ter af de af ordningen omfattede fordringer for tiden efter gældssaneringens indledning, men der påløber morarenter ved betaling af afdrag senere end fastsat ved gældssaneringen, GS bet 161. Stk. 2. Gældssaneringskendelsen er bindende også for fordringshavere, der ikke har meldt sig. Kendelsen befrier skyldneren for den del af en før gældssaneringssagens indledning, jf. dog § 199, stk. 1, 2. pkt., stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen, såvel over for fordringshaveren selv som over for kautionister og andre, der hæfter for gælden. Stk. 3. Gældssaneringskendelsen har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kau-tionister og andre, som hæfter tillige med skyldneren.

63

§ 229. Gældssaneringskendelsen kan på begæring af en fordringshaver ophæves af skifteretten: 1) hvis det oplyses, at skyldneren under gældssaneringssagen har gjort sig skyldig i svigagtigt for-

hold, eller 2) hvis skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge gældssaneringskendelsen. Stk. 2. Forinden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, indkaldes skyldneren og fordringsha-verne til et møde i skifteretten. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet. Det skal være utvivlsomt, at kautionisten er god for beløbet. Således vil en bankgaranti normalt være tilstrækkelig, hvorimod skyldneren i andre tilfælde på begæring må tilvejebringe nærmere oplysning om kautionistens formueforhold. Ved bedømmelsen af kaution for uforfalden gæld må det tages i betragtning, at kautionistens forhold kan undergå ændringer i tiden, indtil kautionsfor-pligtelsen bliver aktuel. U 1979 513 H (bankgaranti). Stk. 3. Ophæves en kendelse om gældssanering, bortfalder en for denne af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution, medmindre tredjemand vidste eller burde vide, at de i stk. 1, nr. 1, beskrev-ne omstændigheder forelå, eller den pågældende har medvirket til, at skyldneren har tilsidesat sine pligter som anført i stk. 1, nr. 2. § 80. Er en af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution for skyldnerens gæld blevet frigivet som følge af en betaling eller retsforfølgning, der kan omstødes, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i §§ 75 og 76, jf. § 78, hvis tredjemand ved frigivelsen kendte eller burde kende de om-stændigheder, som begrunder krav om omstødelse. Boet kan da forlange, at tredjemand på ny stiller et frigivet pant som sikkerhed, hvis dette er muligt. § 67. Betaling af gæld, der er foretaget senere end tre måneder før fristdagen, kan fordres om-stødt, hvis betalingen er sket med usædvanlige betalingsmidler, før normal betalingstid eller med beløb, som afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne, forudsat at betalingen ikke under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær. Stk. 2. Er sådan betaling sket til fordel for skyldnerens nærstående, kan den fordres omstødt, hvis den er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hver-ken var eller ved betalingen blev insolvent. Er tredjemand en af skyldnerens nærstående kautionist i god tro, må man kunne gå ud fra, at han har fornødent kendskab til forholdene, og krav kan derfor efter stk 2 rejses, uden at der tages hensyn til de subjektive forhold. § 74. Dispositioner, der på utilbørlig måde begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekost-ning, eller hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse, eller hans gæld forøges til skade for disse, kan fordres omstødt, såfremt skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent og den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig. Kreditorbegunstigelser er den vigtigste af de dispositionstyper, § 74 omfatter. En kreditorbegunsti-gelse foreligger, hvor en fordringshaver, hvis krav ellers skulle have været dækket som et konkurs-krav, er blevet fyldestgjort, eller hvor et sådant krav er blevet sikret ved pant eller anden sikkerhed stillet af skyldneren. Også betaling af forfalden gæld kan tænkes omstødt, men kravet om utilbør-lighed indeholder dog et vist forbehold. Bestemmelsen vil kunne anvendes over for en kautionist, der helt eller delvis er blevet frigjort ved betaling fra skyldneren.

64

Hvad siger retten?


1 2000 2216 h u.2000.2216h

77 1996 460 ø U. 1996.460Ø

24 1996 1422 v v1422/1996

30 1995 77 v u.1995.77v

32 1994 126 v u.1994.126v

85 1991 230 ø Ø 230/1991

Konklusion Vær opmærksom på, at dine medkautionister ikke får gældssanering, men at du stadig hæfter over for dine kautionister. Ofte vil din bank eller andre kreditorer, bede dine kreditorer betale ved kasse et. Men dine kautionister vil normalt få en fair behandling,. Hvis det er din familie, kan du senere, når du er færdig med at betale din gældssaneringssag, måske betale til dem. Du kan også klage til Pengeinstitutankenævnet, som er beskrevet under gæld. Flere sager har vist, at kautionisterne ikke er korrekt informeret og derfor ikke hæfter. Angående Højesterets kendelse No. 1 U.2000.2216H, er der en hel ny praksis, men hvis du er i den vægtklasse, vil advokathjælp være at anbefale.

65

10. Lønindeholdelse

Generelt Lønindeholdelse betyder, at skattevæsenet lovmæssigt kan forlange af din arbejdsgiver, at der bliver trukket op til 20 % af din nettoløn til betaling af diverse offentlig gæld. Vidste du, at mange gældssaneringskendelser lyder på næsten samme afdragsbeløb som lønindehol-delsesbeløbet. På den måde får du en ordning med alle dine kreditorer og bliver ”en fri mand”. Lønindeholdelse kan fortsætte efter indledning af gældssanering indtil din kendelse om gældssane-ring og kan derfor ikke omstødes. Højesteret har allerede 14/8-87 afsagt dom om dette. D.v.s. skat-tevæsenet får fordele frem for de øvrige kreditorer. Hvis du har en ”frivillig ordning” med skattevæsenet, vil denne ligeledes normalt forsætte til din kendelse om gældssanering. Så længe lønindeholdelse ikke kan omstødes, vil skifteretten normalt acceptere ”frivillige indbeta-linger” til Told- og Skattestyrelsen. Hvis din arbejdsgiver opfatter lønindeholdelse som fyrings-grundlag, er ideen med gældssanering gået fløjten. Hvis dette er tilfældet, bør du fortælle skifteretten om årsagen, så misforståelser ikke opstår. I en sag fra 1995, hvor skifteretten prøvede at stoppe de frivillige ordninger, og kommunen efterføl-gende gav arbejdsgiveren meddelelse om lønindeholdelse, pålagde Told- og Skattestyrelsen kom-munen at ophæve lønindeholdelsen og indbetale eventuelt modtagne beløb til skifteretten . Angående restskat og restanceskat indeholdt i forskudsopgørelsen se under Kapitel 16. Skatter.

Hvad siger loven? Betænkningen om gældssanering nr. 957: Efter gældende ret står lønindeholdelse kun til rådighed ved tvangsfuldbyrdelse af krav på under-holdsbidrag, personlige skatter og visse andre offentligretlige krav. (§ 14, stk. 1) udelukker arrest og udlæg for fordringer, som vil kunne omfattes af, dvs. nedsættes eller bortfalde ved, kendelse om gældssanering, jfr. (§§ 3-4). Udlæg og arrest er således ikke ude-lukket for fordringer stiftet efter gældssaneringssagens indledning eller for pantsikrede fordringer, jfr. (§ 3, stk. 2) med bemærkninger. (§ 14, stk. 1) omfatter derimod alle fordringer stiftet inden ind-ledning af gældssaneringssag. 14, stk. 1) udelukker individualforfølgning i form af arrest og udlæg, herunder udlæg for fordringer med udpantningsret. Bestemmelsen udelukker derimod ikke lønin-deholdelse i overensstemmelse med almindelige regler. (§ 14, stk. 2) er en konsekvens af udkastets (§ 26), hvorefter de omstødelsesregler, der gælder ved konkurs og tvangsakkord, også finder anvendelse ved gældssanering. Dette indebærer bl.a., at ud-læg foretaget senere end 3 måneder (efter omstændighederne 2 år). Loven Konkurslovens § 207: ”Fra gældssaneringssagens indledning og indtil dens slutning kan arrest eller udlæg ikke foretages i skyldnerens aktiver, og skyldnerens ejendom kan ikke tages til brugeligt pant. Dette gælder dog ikke for fordringer, som ikke berøres af en kendelse om gældssanering.” Derimod kan skyldnerens bo tages under konkursbehandling, ligesom der kan ske lønindeholdelse efter alm. regler. En sådan lønindeholdelse er ikke omstødelig. Højesteret har ved kendelse, jf. No. 5 UfR 1987.755/2, fastslået, at skattemyndighedernes pålæg om lønindeholdelse under behandlingen af en gældssaneringssag ikke kunne omstødes efter KL. §§ 72 og 74, da lønindeholdelse ikke er omfattet af disse regler.

66

Højesterets kendelse betyder, at lønindeholdelse begæret inden gældssaneringssagens indledning kan fortsættes, ligesom der kan iværksættes indeholdelse efter sagens indledning. Den anmeldte restance skal reduceres med de beløb, som inddrives ved lønindeholdelse. Efter gældssaneringskendelsens afsigelse, kan der kun foretages lønindeholdelse for krav, som ikke er omfattet af kendelsen og for forfaldne, men ikke betalte afdrag i følge kendelsen. Konkurslovens § 72. Betaling af gæld foretaget efter fristdagen kan fordres omstødt medmindre gæld er dækket efter reglerne om konkursordenen, eller betaling var nødvendig for at afværge tab, eller den, til fordel for hvem betaling skete, hverken vidste eller burde vide, at betalingsstandsning var indtrådt, eller at begæring om konkurs, akkordforhandling eller gældssanering var indgivet. Stk 2. Andre dispositioner, der er foretaget efter fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre dispo-sitionen var nødvendig af hensyn til bevarelse af skyldnerens virksomhed, rimelig varetagelse af fordringshavernes fælles interesser eller erhvervelse af dagliglivets fornødenheder. Omstødelse kan dog ikke ske over for den, som med føje antog, at dispositionen var nødvendig som anført, eller som hverken vidste eller burde vide, at betalingsstandsning var indtrådt, eller at begæring om konkurs, akkordforhandling eller gældssanering var indgivet. Stk 3. Har et af skifteretten beskikket tilsyn godkendt betalingen eller dispositionen, kan omstødelse kun ske, hvis tilsynet åbenbart har overskredet sine beføjelser. Bestemmelsen angår betaling af gæld og andre dispositioner foretaget efter fristdagen - dvs. under betalingsstandsning. Lønindeholdelse er ikke omfattet af § 72 (eller af andre omstødelsesregler). Kildeskattelovens § 73. Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt den indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der påhviler den pågældende, kan ved-kommende skattemyndighed træffe afgørelse om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens løn-ning, provision eller andet arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med på-løbne renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligten omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn mv. Skattemyndighedens afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindehol-delsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at indbetaling fra den indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i overensstemmelse med afgørelsen om lønin-deholdelse, jf. § 2, nr 3, i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Såfremt skatteyderens ar-bejdsvederlag udredes direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, skal der foretages de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om løninde-holdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk 1, 1. pkt. Er en indkomst, hvori der er begæret indeholdelse efter kildeskattelovens § 73, ikke A-indkomst (men f eks løn til privat hushjælp), kan der uanset, at der ikke er indeholdt A-skat, højst indeholdes med 20 pct. af bruttolønnen. Skattevæsenets krav opstået ved lønindeholdelse efter kildeskattelovens § 73, er privilegeret på samme måde som lønkrav. Det antages, at lønindeholdelse kan finde sted, selv om den ansatte ikke var skattepligtig i Danmark af den udbetalte løn. Ved L 1996 1203 er det bestemt, at indeholdelse skal ske med en procentdel af nettolønnen, hvilket må ses på baggrund af, at Det Fælles Lønindeholdelsesregister ikke kunne administrere pålæg om lønindeholdelse med faste beløb. Ved L 1991 391 er indeholdelsesprocenten ændret fra 15 til 20. I § 73, stk 3, er der indsat en ny bestemmelse, der skal sikre, at man ved pålæg til en arbejdsgiver eller lignende om lønindeholdelse respekterer trangsbeneficiet. I forbindelse med lønindeholdelse i henhold til § 73 skal det lønindeholdte beløb være afregnet, før godskrivning for lønmodtagerægtefællen kan finde sted. Indeholdelsen sker med en procentdel af nettolønnen. Indeholdelsen kan højst udgøre 20 pct. af lønudbetalingen efter fradrag af den efter §§ 46 og 49 indeholdte skat.

67

Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen det nødvendige til eget og familiens underhold. Ved indeholdelse med mere end 15 pct. skal skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler. Stk 4. Reglerne i stk 1-3 finder, for så vidt ikke særlige hensyn efter skattemyndighedens skøn taler derimod, tilsvarende anvendelse med hensyn til ventepenge, pensioner og lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser. Praksis: Lønindeholdelse er ikke betinget af, at der forgæves har været søgt udlæg. Tilsvarende er det ikke nogen hindring for lønindeholdelse, at skatteyderen eller de indeholdelsespligtige, der ikke har ind-betalt A-skat m.v., er erklæret konkurs, eller der er anmeldt betalingsstandsning, åbnet tvangsak-kordforhandlinger eller er indledt gældssanering. Indeholdelse kan ske i ethvert krav på løn m.v., der endnu ikke er udbetalt på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren pålægges indeholdelsespligt. Denne omfatter tillige enhver forskudsvis udbetaling, jf. kildeskattelovens § 73, stk. 1, 2. pkt. Lønindeholdelsen kan højst udgøre 20 pct. af lønudbetalingen. Efter praksis skal denne bestemmelse fortolkes i overensstemmelse med trangsbeneficiet i retspleje-lovens § 509. Herefter skal der overlades det nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og beskeden levefod. Udover lønninger m.v. kan der efter skattemyndighedernes skøn også foretages indeholdelse i ven-tepenge, pensioner eller andre lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kas-ser, andre offentlige kasser eller private kasser. Tilsvarende gælder A-indkomst for partsfiskeri samt lønninger til statslige og kommunale tjenestemænd uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning. Enhver, der har hjemting her i landet, kan pålægges at foretage indeholdelse i de ovennævnte udbe-talinger uanset, om der i øvrigt ikke er indeholdelsespligt, f.eks. hvis der er tale om løn til en i ud-landet bosiddende person for arbejde udført i udlandet. Pålæg om indeholdelse efter kildeskattelovens § 73 skal meddeles skriftligt.

Hvad siger retten?

No. År K. No. R Kendelse

5 1987 755/2 h u.1987.755/2h

52 2000 269/1 ø U.2000.269/1Ø

31 1994 378v v u.1994.378v

37 1990 402 v u.1990.402v

Konklusion Du skal være opmærksom på, at beløbet på lønindeholdelse ofte er det samme, som du skal betale alle dine kreditorer. Det er igen dit budget, som afgør, hvad du skal betale dine kreditorer. For en gældsplaget person vil det ofte være et lille beløb, du skal betale dine kreditorer. Så få din gældssanering startet, så skattevæsenet ikke alene får afdrag. Vær opmærksom på, at hvis du har en frivillig ordning med skattevæsenet, bør skifteretten lade ordningen fortsætte. Check dette ved dit første møde med skifteretten, så denne evt. misforståelse bliver rettet.

68

11. Pantsikret gæld (husgæld, udlæg)

Generelt Du skal være opmærksom på, at panterettigheder i din ejendom kan give dig særlige problemer. Det skal straks slås fast, at afhændelse af din ejendom, der tjener til bolig for dig, ikke er nogen nødvendig betingelse for gældssanering. En sanering vil tværtimod efter omstændighederne kunne sikre, at du får mulighed for at beholde ejendommen. Det kræver dog, at din boligudgift er normal. Er din boligudgift urimeligt høj, vil skifteretten bede dig nedbringe din boligudgift. Et eventuelt provenu kommer dine kreditorer til gode. Når du er gældsplaget, er det ikke unormalt, at din ejendom er overbehæftet. Derfor kan du ikke sælge din ejendom i fri handel, medmindre dine pantkreditorer (usikkert pant) giver dig de nødven-dige panteretsafkald. . Der skal ofte forhandles med dine panthavere, og det er en advokats arbejde. Det skal være din advokat - skifterettens medhjælper er ikke din advokat, men skifterettens. Der kan dog beskikkes en advokat efter KL § 219, men første når gældssanering er indledt. Mange skifteretter kræver, at panthaveraftaler er på plads, inden gældssaneringssagen indledes. Det er selv ifølge fagfolk en meget restriktiv holdning. Henvis til det, hvis skifteretten er på tværs. Læs i konklusionen en ikke autoriseret løsning på dette problem. Det kan dog ikke skjules, at hvis du ejer en overbehæftet fast ejendom, som du bor i, har du store problemer. En pantsat ejendom frembyder så store spørgsmål ved behandlingen af en gældssaneringssag, så jeg vil anbefale dig før indsendelsen af gældssaneringsansøgningen at rådføre dig med en advokat.

Hvad siger loven? Betænkningen om gældssanering No. 957: Også i tilfælde, hvor den håbløse insolvenstilstand i hovedsagen skyldes, at skyldneren vedblivende hæfter for gæld i henhold til pantehæftelser, der er blevet slettet som helt eller delvis udækkede på tvangsauktion over skyldnerens faste ejendom, kan den gældende retstilstand undertiden føre til resultater, som virker urimelige, således i særlig grad, når tvangsauktionen er forårsaget af økono-miske forhold, som skyldneren er uden indflydelse på. Også selvom skyldneren (og hans familie) ikke har været udsat for de belastninger, som uundgåeligt er forbundet med konkurs eller tvangsauktion, finder udvalget, at en rigoristisk fastholden af håbløst forgældede skyldneres hæftelse efter omstændighederne kan føre til urimelige resultater. Af de faktorer, som spiller en væsentlig rolle herved, fremhæves navnlig, at en håbløs insolvenstilstand på grund af dens varighed kan udgøre en lige så stor belastning for skyldneren og hans familie som en konkurs eller tvangsauktion. Under alle omstændigheder må kræves, at skyldneren udnytter en eventuel friværdi i ejendommen til fordel for fordringshaverne.

69

Loven § 199. Kendelsen om gældssanering omfatter fordringer, der er stiftet inden gældssaneringssagens indledning, jf § 206. Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt. Stk 2. Kendelse om gældssanering omfatter dog ikke pantefordringer i det omfang, pantet strækker til. Panthaverne bindes derimod af kendelsen for så vidt angår den del af deres personlige fordring mod skyldneren, som ikke dækkes af pantet. § 207. Fra gældssaneringssagens indledning og indtil dens slutning kan arrest eller udlæg ikke fore-tages i skyldnerens aktiver, og skyldnerens ejendom kan ikke tages til brugeligt pant. Dette gælder dog ikke for fordringer, som ikke berøres af en kendelse om gældssanering. § 210. Skifteretten opregner skyldnerens aktiver og passiver og udarbejder en oversigt over skyld-nerens status. Statusoversigten skal indeholde: 1) En angivelse af skyldnerens aktiver med oplysning om, hvorvidt og i hvilket omfang aktiverne

er behæftet med ejendomsforbehold, pant eller anden sikkerhedsret. 2) Hver enkelt fordringshavers navn og adresse samt de enkelte fordringers størrelse og alder,

eventuelle fortrinsstilling eller eventuelle bortfald i medfør af § 200, stk 1. Fordringer, som skyldneren bestrider, opføres med bemærkning herom.

Angivelsen af aktiver og passiver bør indeholde oplysning om evt friværdi i pantsatte ejendele. Alm indbo kan vurderes uden specifikation. Bemærkninger bør findes ikke blot om fortrinsberettigede krav, jf § 210, stk 1, nr 2, men også om modregningsmuligheder. Der sker ikke nogen nærmere prø-velse af de enkelte fordringer, men det må undersøges, om fordringerne er udtryk for en reel gæld. Skifteretten kan som led i fastlæggelsen af vilkår for en gældssanering tage stilling til, om et krav skal behandles som pantesikret. Skifteretten kan dog ikke tvinge en panthaver at aflyse sit pant. Men ”tving” ham til at være medtager i sammentællingen af simpel gæld og at tåle, at der deponeres dividende. Kendelsen må angive, hvilken del af skyldnerens gæld der omfattes af ordningen, herunder relatio-nen til en evt. særlig fastsat skæringsdag, jf § 199, stk 1, GS betænkningen 159, men skifterettens afgørelse er ikke en bindende afgørelse om, hvilke fordringer der omfattes af gældssaneringen, evt. tvistigheder herom må afgøres ved alm. retssag, GS bet 159. § 226. Gældssaneringskendelsen har mellem skyldneren og de pågældende fordringshavere samme virkning som et retsforlig. Stk. 2. Gældssaneringskendelsen er bindende også for fordringshavere, der ikke har meldt sig. Kendelsen befrier skyldneren for den del af en før gældssaneringssagens indledning, jf. dog § 199, stk. 1, 2. pkt., stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen, såvel over for fordringshaveren selv som over for kautionister og andre, der hæfter for gælden. Stk. 3. Gældssaneringskendelsen har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kau-tionister og andre, som hæfter tillige med skyldneren.

70

Hvad siger retten?


33 1993 216 v u.1993.216v

Konklusion Først den ikke-autoriserede løsning på dette problem. En skifteret har løst problemet på følgende måde, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt: Når din gældssaneringssag indledes, udpeges medhjælper og en ejendomsmægler til vurderingen og evt. forslag til omprioritering. Når vurdering foreligger, indhentes panthaveafkald hos de pant- og udlægsshavere, der ikke har dækning. Marginalpanthavere deler deres fordring i en sikret og usikret del. Den sikrede del omlægges til lån med sædvanlige vilkår, 5 – 10 år afvikling efter aftale. Den usikre del får dividende som andre usikrede kreditorer. Sådanne aftaler kan anvendes, men ikke hver gang. Man kan ikke tvinge panthaverne (som i Norge). Er det større, anerkendte kreditorer, lykkes det som regel. Fortæl din skifteret det. Er overbehæftelsen ikke alt for udpræget, og boligudgiften derfor ikke langt fra det rimelige, vil det vel i praksis jævnligt blive foretrukket at acceptere den skævdeling til fordel for de reelt usikrede pantefordringer, der ligger i, at de fulde terminsydelser – som jo svarer til boligudgifterne – afsættes på de pantesikrede fordringer i skyldnerens budget, eventuelt i kombination med en vis reduktion af rådighedsbeløbet. En sådan løsning forudsætter dog selvsagt, at de kreditorer, der omfattes af gældssaneringen, er underrettet herom. Den er principielt i strid med almindelige principper for insolvensbehandling, og der må derfor trækkes ret snævre grænser for dens anvendelsesområde. En voldsommere overbe-hæftelse kan ikke løses på denne måde. Her må efter de gældende regler tilvejebringes et panteretsafkald, og sker det ikke, må gældssane-ringen opgives – i hvert fald indtil ejendommen er afhændet. En sådan afhændelse må på grund af panthaverens indstilling jo ske gennem tvangsauktion med formentlig yderligere tab for såvel skyldneren som pantekreditorerne til følge. En reelt usikret panthavers modstand vil således kunne afskære skyldneren fra en i øvrigt velbeg-rundet gældssanering, hvilket tillige må antages at bevirke, at skyldnerens øvrige kreditorer end ikke opnår den beskedne fyldestgørelse, som en samlet ordning af skyldnerens økonomi kunne have givet dem. Få en advokat (evt. gennem retshjælp) til at se på den pantsikrede gæld i din ejendom, før du indsender din ansøgning. Oplys om der er friværdi i din ejendom og husk at nævne dom No. 33 U.1993.216V for ham, hvis du har ægtefælle/reg. partner/samlever. Behovet for en adgang til at gennemtvinge en vurdering af pantet med den virkning, at panthaverne gribes af gældssaneringen for den del af deres fordring mod skyldneren, som overstiger vurderingen (eventuelt med et vist tillæg), er derfor påtrængende, når det pantsatte aktiv netop er skyldnerens bolig. Få dit hus vurderet med henblik på, at du skal blive boede i det. Vis opstilling til en advokat. Du kan ofte få retshjælp til dette. Hvis din advokat er god, kan han sikkert hjælpe dig med dine pantekreditorer, og evt. få dit hus vurderet med henblik på en gældssanering. Betænkningen lægger netop vægt på, at du kan blive boende i dit hus. Hvis både du og din kone ejer huset, så læs No. 33 U.1993.216V og fortæl om kendelsen til din advokat.

71

12. Pensionsopsparing (livsforsikringer m.v.)

Generelt Dette område er et af de mest kaotiske, som det ses af kendelserne. Din alderdomsopsparing kan blive inddraget i din gældssanering ved en gældssanering. Såfremt du har din pensionsopsparing i et pengeinstitut, som du har gæld til, kan dette forlange modregning og derigennem blive tilgodeset frem for andre kreditorer. Derfor er det vigtigt for dig at flytte din pen-sionsopsparing til et pengeinstitut eller forsikringsselskab, som du ikke skylder noget, før du søger gældssanering. Der er fagfolk, som mener, at her skal skifteretten føre ”lav profil”. Såfremt skifteretten forlanger, at din pensionsopsparing (som kan ophæves i utide) skal tilgå dine kreditorer, kan det ikke siges tydeligt nok, at det er dig, som bestemmer dette, og du kan altid træk-ke din gældssaneringsbegæring tilbage. Pensionsordninger kan være indekskontrakter – privattegnende rate- eller kapitalforsikringer – selv-pensioneringskonti. Det kan også være kapitalpensioner enten private eller oprettet som led i et nu-værende eller tidligere ansættelsesforhold, frivillige eller tvungne samt livsforsikringer. Da jeg går ud fra, at du kender netop den ordning, som du har brugt, vil jeg ikke nærmere redegøre for de enkelte ordninger. Men under ”Hvad siger loven” kan du fra starten læse, hvad lovgivningen lægger vægt på, og de enkelte ordninger vil fremgå af kendelserne. Såfremt det er kollektive ord-ninger, kan du bede om oplysninger hos din fagforening. En lille sand historie fra Lilian Hindborgs bog ”Gældsanering i praksis” på side 95 kan anskuelig-gøre dette. Det drejer sig om en gældssaneringssag, som Lilian Hindborg selv behandlede. Den gældsplagede person var indforstået med, at hendes betydelige pensionsopsparing tilfaldt hendes kreditorer. Hendes pengeinstitut ville modregne, hvis pensionen blev hævet. Med andre ord ville pengeinstituttet have fortrinsret, men det ønskede ansøgeren ikke. Gældssaneringen blev tilbage-kaldt, og hun overførte sin opsparing til et andet pengeinstitut. Derefter indgav hun en ny begæring om gældssanering. Hun ombestemte sig, hævede pensionen og tilbagekaldte endnu engang sin begæring om gældssanering. Om det var et klogt træk, skal jeg lade være usagt. Set over en længere årrække var det måske ikke den rette løsning. Med det var hende og kun hende, som bestemte. Da en ophævelse kræver, at 60% af tilbagekøbsværdien tilgår skattevæsenet (selv om slutskatten kunne være mindre), vil der næsten aldrig komme overskydende skat, som kan tilgå kreditorerne med de i dag lovbestemte modregningsregler, som skattevæsenet har til rådighed. Har du en forsikring, som indgår som et normalt led i dit ansættelsesforhold eller har gjort det i tid-ligere ansættelsesforhold, vil denne forsikring normalt kunne holdes ude af din gældssaneringssag. Men hvis din ordning er usædvanlig under hensyn til dine forhold, vil tilbagekøbsværdien ved livs-forsikring og beløb, som kommer til udbetaling ved din ophævelse af særlige opsparingsordninger (kapitalpension, etableringskonti m.v.) normalt komme dine kreditorer til gode. Enten 100% eller delvis. Kommer beløb i henhold til en livsforsikring eller en anden opsparingsordning til ordinær, eventuelt løbende udbetaling i en overskuelig fremtid, f.eks. når du når en vis alder, vil de normalt i alle til-fælde tages i betragtning som fremtidig indtægt. Modregningsforhold vil blive omtalt i sidst i ”Hvad siger retten?”

72

Hvad siger loven? Betænkningen om gældssanering nr. 957: Da såvel skyldnerens evne som hans vilje til at få afklaret sine økonomiske forhold bør indgå i af-gørelsen af, om han skal kunne opnå gældssanering, bør visse aktiver, som er fritaget fra (individu-el) retsforfølgning, efter omstændighederne også tages i betragtning. Således f.eks. tilbagekøbsværdien ved livsforsikring og beløb, som kommer til udbetaling ved skyldnerens ophævelse af særlige opsparingsordninger (kapitalpension, etableringskonti m.v.). Det-te gælder dog kun, når en sådan ordning er usædvanlig under hensyn til skyldnerens forhold. Der må således ses bort fra de nævnte beløb, når ordningen indgår som et normalt led i skyldnerens an-sættelsesforhold. Det samme gælder beløb i henhold til (tidligere) erhvervsdrivendes sædvanlige opsparings- eller pensioneringsordninger. Kommer beløb i henhold til en livsforsikring eller en anden opsparingsordning til ordinær, eventuelt løbende udbetaling i en overskuelig fremtid, f.eks. når skyldneren når en vis alder, bør de i alle til-fælde tages i betragtning som fremtidig indtægt. Loven Konkurslovens § 47. Krav på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige. Stk 2. Der er udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk 1. Som følge af bestemmelsen om, at der ikke kan foretages retsforfølgning mod kravet, må modreg-ning i krav på pension i almindelighed anses for afskåret. § 226. Gældssaneringskendelsen har mellem skyldneren og de pågældende fordringshavere samme virkning som et retsforlig. Stk. 2. Gældssaneringskendelsen er bindende også for fordringshavere, der ikke har meldt sig. Ken-delsen befrier skyldneren for den del af en før gældssaneringssagens indledning, jf. dog § 199, stk. 1, 2. pkt., stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen, såvel over for fordringshaveren selv som over for kautionister og andre, der hæfter for gælden. Stk. 3. Gældssaneringskendelsen har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautio-nister og andre, som hæfter tillige med skyldneren. Heraf følger, at skyldneren kun hæfter for de ved gældssaneringen evt nedsatte fordringer, men i dette omfang er der ved ordningens godkendelse skabt grundlag for udlægs foretagelse, idet dette følger af, at kendelsen har virkning som retsforlig, jf rpl § 478, stk 1, nr 2. Kendelsen kan anfægtes ved appel, jf § 248, stk 2, jf også § 229 om ophævelse af gældssaneringen. Den hindrer heller ikke konkurs efter alm. regler. Ved gældssaneringen bortfalder også krav på ren-ter af de af ordningen omfattede fordringer for tiden efter gældssaneringens indledning, men der påløber morarenter ved betaling af afdrag senere end fastsat ved gældssaneringen, GS bet 161.

Hvad siger retten? Omstående oversigt over gældssaneringskendelser på pensionsområdet viser svingende kurs. Flere fagfolk har tidligere beskrevet, hvor lidt harmoni der er mellem dommene. Jens Paulsen ”Insolvens ret 2. udgave” side 499 - 500 og Mogens Munch ”Konkursloven 8. udgave” side 801 kommenterer U.1988.400 og No. 84 U.1992.542Ø p.g.a. forskellige kendelser. Hvis vi ser på de seneste kendelser, holder deres argumenter ikke. Retterne ser bort fra de nævnte beløb, når ordningen indgår som et normalt led i skyldnerens ansæt-telsesforhold. Dog sagde No. 16 U.1998.1582V , at skyldneren under hensyn til tilbagekøbsværdien på 190.000 kr. skulle give en vis andel, men skulle ikke stilles ringere end de, der har sædvanlige pensionsop-sparinger. Jeg har talt med Randers Skifteret for at undersøge udregningsbeløbet, men desværre har

73

skyldneren tilbagekaldt sin gældssanering december 1998. Der findes kendelser på 143.700 kr. – 90.000 kr. – 50.000 kr., som kunne accepteres, som det ses i oversigten. Angående indekskontrakter skulle disse ikke medtages i gældssanering U.1988.446Ø, men senere kendelser går den modsatte vej. Dog er der en frisk kendelse V 1674/2000. Vestre Landsret mente: ”Den ankede (fra skyldneren) kendelse om gældssanering ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling i skifteretten med henblik på at skyldneren får lejlighed til at tilbyde kreditorerne et be-løb til kompensation for indbetalinger på indekskontrakter, der er erlagt efter gældens opståen i pe-rioden op til og efter skyldnerens økonomiske sammenbrud.” Da jeg var meget interesseret i det tidsmæssige d.v.s., hvor lang tid skyldneren skulle betale, ringe-de jeg til Thisted Ret, samt til skyldnerens advokat. Skyldneren mente 8 år, Told- og Skattestyrelsen samt skifteretten 13 år. Sagen skal snart afgøres i Vestre Landsret. Desværre er der kommet andre momenter ind i sagen, men Vestre Landsret har ændret retspraksis.

No. År K. No. R Kendelse No. År K. No. R Kendelse

2 1998 45/2 h U.1998.45/2H 23 1996 1689 v V 1689/1996

3 1998 1549 h U.1998.1549H 96 1994 23 23/1994

4 1998 1545 h u.1998.1545h 97 1993 583 583/1993

8 2000 568 v v568/2000 84 1992 542 ø u.1992.542ø

58 2000 438 ø ø438/2000 98 1990 213 213/1990

16 1998 1582 v u.1998.1582v 45 1986 399 v U.1986.399V

2 1998 1689 v V 1689/1996 46 1986 207 v U:1986.207V

74

Oversigt over gældssaneringskendelser på pensionsområdet. TidsopdeltPræmie Udb.år Tid Alder Gæld Medtages ? Landsret

Kendelse Art Størrelse Tilbagekøb brutto År Skifteret HøjesteretV 1748/2000 Erhvervsevne 6.791 81.492 død Nej JaV 1674/2000 Indeks 2.910 68.111 30.000 15 år 6,1 mill. Nej DelvisV 568/2000 Kapitalpension 165.793 66.317 20 år 47 Nej NejV 568/2000 Selvpension 11.420 20 år 47 Nej NejØ 438/2000 Kapitalpension/Selvp. 57 Nej NejU.1998.1549H Selvpension 91.879 55 1,7 mill. Nej NejU.1998.1545H Kapitalpension 503.000 201.200 60 Delvis JaU.1998.1598V Erhvervsevne 3.502 30 250.000 Nej JaU.1998.1582V Firmapension Tvang 480.310 190.000 51 3,6 mill. Ja DelvisU.1998.776Ø Indeks 75.394 27.600 15 år 61 Ja JaU.1998.496V Indeks 94.763 57.000 15 år 62 Ja JaU.1998.115V Firmapension Tvang 125.000 50.000 54 850.000 Nej NejU.1996.823V Selvpension 52.000 58 Nej NejU.1996.357Ø Firmapension Tvang 320.000 39 Nej NejU.1996.357Ø Kapitalpension 34.000 39 Nej NejU.1995.721/1Ø Firmapension 90.000 Nej NejU.1995.409/V Kapitalpension 29.000 Nej JaU.1992.542Ø Firmapension 480.000 143.700 45 1,3mill. Nej NejU.1988.446Ø Indeks 108.500 31.200 68 820.000 Nej NejU.1988.446Ø Indeks hustru 80.500 61 Nej NejU.1988.400V Firmapension 413.245 184.222 55 578.000 Nej JaV 2595/1998 Rateforsikring 24.651 10.851 49 573.960 Nej NejV 2595/1998 Livrente 26.845 - Nej NejV 2003/1998 Kapitalpension 14.522 30 Nej NejØ 230/1998 Indeks 75.394 24.623 15 år 61 753.575 Ja JaV 3035/1997 Selvpension 83.836 (Se U.1998.1549H) 55 Nej NejV 2231/1997 Firmapension 125.000 50.000 53 853.803 Nej NejV 184/1997 Pension 410.000 225.000 ? 2,1 mill. Ja 40% JaV 405/96 Selvpension 48.325 57 58.200 Nej NejØ 1236/1995 Rateforsikring 106.925 41 1,8 mill. Nej NejØ 916/1995 Indeks 34.000 57 2,1 mil. Nej Nej

Oversigt over gældssaneringskendelser på pensionsområdet. ArtsopdeltPræmie Udb.år Tid Alder Gæld Medtages ? Landsret

Kendelse Art Størrelse Tilbagekøb brutto År Skifteret HøjesteretV 1748/2000 Erhvervsevne 6.791 81.492 død Nej JaU.1998.1598V Erhvervsevne 3.502 30 250.000 Nej JaV 2231/1997 Firmapension 125.000 50.000 53 853.803 Nej NejU.1995.721/1Ø Firmapension 90.000 Nej NejU.1992.542Ø Firmapension 480.000 143.700 45 1,3mill. Nej NejU.1988.400V Firmapension 413.245 184.222 55 578.000 Nej JaU.1998.1582V Firmapension Tvang 480.310 190.000 51 3,6 mill. Ja DelvisU.1998.115V Firmapension Tvang 125.000 50.000 54 850.000 Nej NejU.1996.357Ø Firmapension Tvang 320.000 39 Nej NejV 1674/2000 Indeks 2.910 68.111 30.000 15 år 6,1 mill. Nej DelvisU.1998.776Ø Indeks 75.394 27.600 15 år 61 Ja JaU.1998.496V Indeks 94.763 57.000 15 år 62 Ja JaØ 230/1998 Indeks 75.394 24.623 15 år 61 753.575 Ja JaØ 916/1995 Indeks 34.000 57 2,1 mil. Nej NejU.1988.446Ø Indeks 108.500 31.200 68 820.000 Nej NejU.1988.446Ø Indeks hustru 80.500 61 Nej NejV 2003/1998 Kapitalpension 14.522 30 Nej NejV 568/2000 Kapitalpension 165.793 66.317 20 år 47 Nej NejØ 438/2000 Kapitalpension/Selvp. 57 Nej NejU.1998.1545H Kapitalpension 503.000 201.200 60 Delvis JaU.1996.357Ø Kapitalpension 34.000 39 Nej NejU.1995.409/V Kapitalpension 29.000 Nej JaV 2595/1998 Livrente 26.845 - Nej NejV 184/1997 Pension 410.000 225.000 ? 2,1 mill. Ja 40% JaV 2595/1998 Rateforsikring 24.651 10.851 49 573.960 Nej NejØ 1236/1995 Rateforsikring 106.925 41 1,8 mill. Nej NejV 568/2000 Selvpension 11.420 20 år 47 Nej NejU.1998.1549H Selvpension 91.879 55 1,7 mill. Nej NejV 3035/1997 Selvpension 83.836 (Se U.1998.1549H) 55 Nej NejU.1996.823V Selvpension 52.000 58 Nej NejV 405/96 Selvpension 48.325 57 58.200 Nej Nej

75

Der er et moralsk uholdbar præmis, at private pensioner skal stilles ringere, selv om betænkningen siger: Der må således ses bort fra de nævnte beløb, når ordningen indgår som et normalt led i skyldnerens ansættelsesforhold. Det samme gælder beløb i henhold til (tidligere) erhvervsdrivendes sædvanlige opsparings- eller pensioneringsordninger. Kendelser viser, at retterne ikke følger betænkningens ånd. Det må du desværre i øjeblikket leve med. Kun små beløb ca. 25.000 kr. skal ikke medtages i en gældssanering. Dog har Hindborg refe-reret en kendelse Ø 1236/1995. K ejede en rateforsikring . Tilbagekøbsværdi 106.925 kr. Forsik-ringen var tegnet i 1970, og der var ikke foretaget indbetalinger i en længere årrække. Forsikringen kom til udbetaling i 2013. Selvpension medtages normalt aldrig i en gældssanering. Erhvervsudygtighedsbeløb skal indgå i budgettet i forbindelse med gældssanering. V 1748/2000 og U.1998.1598V viser dette. Nedenstående findes en gennemgang af relevante kendelser: Modregning Pengeinstitutankenævnet har sendt mig nogle omkring modregning. Nedenstående vil du se, hvad der kommer dig ved. Jeg har udeladt kommentarer, når det drejer sig om pengeinstitutternes kamp omkring den gældsplagede person pensionsmidler. Følgende kendelser er medtaget: No. 98 213/1990, 215/1990, 389/1990, 31/1991, 233/1992, 506/1992, No. 97 583/1993, No. 96 23/1994, 410/1994, 504/1994, 676/1994, 416/1995, 440/1995, 333/1996 Af ovennævnte kendelser fra Pengeankenævnet er 389//1990, No. 96 23/1994, 440/1995. Kendel-ser, hvor den gældsplagede person kommer i klemme.

Konklusion Det er dig selv, som afgør om dine pensionsmidler skal med i gældssaneringen. Skifteretten kan kræve dette, men du kan så tilbagekalde din ansøgning. På kendelserne kan du se, at afgørelserne er mildt talt meget forskellige. Så sælg din pension så dyrt som muligt. De sidste kendelser omkring kapitalforsikring trækker i din retning. Så giv ikke op. Husk No. 16 U.1998.1582V Randers og No. 84 U.1992.542Ø. Se på ovenstående ”Oversigt over gældssaneringskendelser op pensionsområdet” for at se den, der kommer nærmest dig.

76

13. Registrering (RIK, Statstidende)

Generelt Du kan ikke undgå at komme i Statstidende, hvis din ansøgning bevirker at skifteretten vil indlede gældssanering for dig. Hvis du ikke allerede er i ”Ribers” vil du komme det. Som første punkt un-der ”Hvad siger loven” kan du se, hvordan RKI Kredit Information behandler din gældssanering. Først i ”Konklusion” vil jeg komme med et forslag til, hvordan du hurtigere kommer ud af ”Ri-bers”. I øvrigt henvises til mit bilag ” Et normalt forløb i en gældssaneringssag”, hvoraf det fremgår, at dine kreditorer eller offentligheden først får besked. når skifteretten indleder din gældssanering. Du kan komme i Statstidende i værste fald 4 gange: 1) Når din gældssanering indledes (Proklama) 2) Når dine kreditorer indkaldes til ”kreditormødet” 3) Når du får gældssanering (kendelsen) – hvis den nægtes, får kun kreditorerne besked 4) Når din gældssanering eventuelt ophæves undtagelsesvis Nedenfor ses, hvordan Statstidende viser ovennævnte i rækkefølge: Statstidende - Gældssaneringer - Proklama Kundgørelsesdato Resumé 18.05.2000

Vis meddelelsesnummer: Sxxxxxxx-x Dato for indledning af gældssanering 09.05.2000 Skyldner xxxxx xxxxx xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxx xxxx xxxxxxxxx Skyldners firma

Statstidende den 18.05.2000 Gældssaneringer – Proklama Meddelelsesnr. Sxxxxxxx-x Enhver, der har fordring eller andet krav mod nedennævnte skyldner, for hvem der er indledt gældssaneringssag, opfordres herved til anmelde deres krav til skifterettens medhjælper inden nedenstående frist Dato for indledning af gældssanering 09.05.2000 Skyldner xxxx xxxxxx xxxxxxx xxxxxxxxxxxx x x xxxx xxxxxxx Skyldners firma Anmeldelsesfrist og -sted Anmeldelse skal ske inden 4 uger fra denne bekendtgørelse til Advokat xx xxxxxxxxx xxxxxxxx Xxxxxxxxx x xxxx xxxxxx Telefon xxxxxxxx Journalnr. xx-xxxxx Skifteret xxxx Sagsnr. xxxx/xxxx Andet Statstidende - Gældssaneringer - Indkaldelse til møde Kundgørelsesdato Resumé 20.06.2000 Vis meddelelsesnummer: Sxxxxxxxx-xx

Skyldner xxxxx xxxxxxx xxxxxxxxxxx og xxxxxxxxxx xxxxxxxxxxx, xx.

77

xxxx xxxxxxx Dato og tidspunkt for afholdelse af møde 08.08.2000 xx:xx

Statstidende den 20.06.2000 Gældssaneringer - Indkaldelse til møde Meddelelsesnr. Sxxxxxxxx-xxx I nedenstående gældssaneringssag indkaldes herved fordringshaverne til møde i skifteretten til behandling af skyldnerens forslag til gældssanering. Skyldnerens forslag med bilag ligger til eftersyn i skifteretten. Udeblivelse medfører alene, at fordringshaverne afskæres fra at øve indflydelse på skifterettens afgørelse om gældssanering Skyldner xxxxx xxxxxxx xxxxxxxxxxx og xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxx xx xx. xxxx xxxxxxx Dato, tid og sted for afholdelse af møde 08.08.2000 xx:xx Skifteretten i xxxxxxxx xxxxxxxxxx x xxxx xxxxxxxx Skifteret xxxxxxxx Sagsnr. xxx + xxx/xxxxx Andet Statstidende - Gældssaneringer - Kendelse Kundgørelsesdato Resumé 13.07.2000 Vis meddelelsesnummer: Sxxxxxxxx-xxx

Skyldner xxxxx xxxxx xxxxxx xxxxxxx xx -x xxxx xxxxxxxxxxx Dato for kendelse 05.07.2000

Statstidende den 13.07.2000 Gældssaneringer - Kendelse Meddelelsesnr. Sxxxxxxxx-xxx Gældssanering vedrører gæld stiftet før skæringsdato. Skyldner xxxxxx xxxxx xxxxx xxxxxxx xx -x xxxx xxxxxxxxxx

Kendelse Dato: 05.07.2000 Skæringsdato: xx.xx.xxxx

Kendelsens vilkår Gælden nedskrives til en dividende på xx,xxxx%, svarende til kr. xx.xxx.

Skifteret xxxxxxxxx (afd.xxxxxxxxxxx) Sagsnr. xx/xx

Andet Statstidende - Gældssaneringer - Andre meddelelser Kundgørelsesdato Resumé 15.08.2000 Vis meddelelsesnummer: Sxxxxxxxx-xx

Skyldner xxxxxx xx xxxxxxxxxx, xxxx xxxx xxxxxxx begge xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxxxxxxxx Meddelelse Retten i xxxxxxxxxx har den xx.xx.xxx ophævet de tidligere den xx.xx.xxxx afsagte kendelser om gældssanering.

Statstidende den 15.08.2000 Gældssaneringer - Andre meddelelser Meddelelsesnr. Sxxxxxxxx-xx Skyldner xxxxxx xx xxxxxxxx, xxxxxxx xxxxxx begge xxxxxxxxxxxxxx xxx xxxx xxxxxxxxxx

Meddelelse Retten i xxxxxxxxxx har den xx.xx.xxxx ophævet de tidligere den xx.xx.xxxx afsagte kendelser om gældssanering.

Skifteret xxxxxxxxxx

Andet

78

Alle kan i øvrigt via Internet www.statstidende.dk se dette I meget få tilfælde kan skifteretten gøre brug af lokale dagblade.

Hvad siger loven? Jeg har flere gange talt med ”Ribers”, og fået lov til at medtage deres brev til mig. De har også god-kendt mit forslag til dig under ”Konklusion”.

KREDIT INFORMATION JJH Forlag Hørsholm Kongevej 5 2970 Hørsholm Att.: Jørgen Juel Hansen

Silkeborg, den 30. november 2000 Gældssanering RKI Kredit Information A/S registrerer de indledte gældssaneringer, når disse offentliggøres i Stats-tidende. Registreringen med indledt gældssanering kan stå i vores register i op til 5 år. Når det bekendtgøres i Statstidende, at der er afsagt kendelse om gældssanering, sletter vi registre-ringen med indledt gældssanering, fordi vi ikke må videregive oplysning om endeligt godkendt gældssanering. Bliver gældssaneringen tilbagekaldt, markeres registreringen som tilbagekaldt og slettes 1 år efter, at gældssaneringen er tilbagekaldt. Bliver gældssaneringen nægtet, markeres registreringen som nægtet og slettes 1 år efter, at gældssa-neringen er nægtet. Det er dog sjældent, at det bekendtgøres i Statstidende, når en indledt gældssanering nægtes eller tilbagekaldes. Vi opfordrer derfor debitor eller advokaten til at sende os dokumentation for, at gældssaneringen er blevet nægtet eller tilbagekaldt.

79

Registreringer, der er indberettet af RKIs kunder: Mange debitorer, der får gældssanering, er allerede registreret i vores system efter indberetning fra vores kunder. Lyder gældssaneringskendelsen på, at gælden nedskrives og afdrages over en periode, må vores kunder opretholde de registreringer, der er indberettet før gældssaneringen blev godkendt, indtil den nedskrevne gæld er betalt, dog maksimalt i 5. år fra oprettelsestidspunktet. Lyder kendelsen derimod på, at al gæld bortfalder, har vores kunder pligt til at afmelde den registre-ring, de har indberettet, - naturligvis forudsat, at gælden er stiftet før den i gældssaneringskendelsen fastsatte dato. Vi sletter selvfølgelig selv de kundeindberetninger, som vi kan finde under de givne oplysninger. Da vi ikke må registrere CPR-numre, kan debitor være registreret på tidligere adresser, uden at vi har mulighed for at vide, om den registrerede er samme person som den, der har fået gældssanering.

RKI Kredit Information A/S (NIG A/S) - Glarmestervej 2 - Postboks 259 - 8600 Silkeborg Telefon 87 23 53 50 - Telefax 86 80 67 13 - CVR-nr. 63 67 09 28

www.rki.dk - rki@?rki.dk

KREDIT INFORMAIION Hvis debitor har haft andre adresser inden for de sidste 5 år, og vi ikke er gjort opmærksom på det-te, kan der derfor være registreringer, som vi ikke umiddelbart kan slette. Når skifteretten har afsagt kendelse om gældssanering, må RKIs kunder ikke indberette skyldneren, med mindre gældssaneringen misligholdes. Hvis RKIs kunder indberetter fordi skyldneren har misligholdt gældssaneringen, må RKI kun vide-regive denne registrering, hvis vores kunde har erhvervet dokumentation for kravet efter det tids-punkt, hvor gældssaneringen er blevet godkendt, samtidig med, at det skyldige beløb på indberet-ningstidspunktet skal være på mere end 1.000,- kr. Registreringer, RKI har foretaget fra Statstidende: Hvis debitor er registreret på sin nuværende adresse med annonceret tvangsauktion fra Statstidende, bliver denne registrering markeret som betalt pr. den dato, hvor gældssaneringskendelsen blev af-sagt, og derefter slettet efter 6 måneder. Er debitor registreret på sin nuværende adresse med konkurs, markeres denne registrering også som betalt men slettes 2 år efter den dato, hvor gældssaneringskendelsen blev afsagt. Der gælder de samme regler for sletning af registreringer med annonceret tvangsauktion og kon-kurs, hvad enten gældssaneringen lyder på, at al gæld bortfalder eller, at gælden nedskrives og af-drages. Desuden gør det samme forhold sig gældende, at hvis debitor har haft andre adresser inden for de sidste 5 år - og vi ikke er gjort bekendt hermed - kan vi ikke finde registreringerne, da vi ikke må registrere CPR-numre.

80

Dette er i store træk reglerne omkring gældssanering og slettefrister i forbindelse hermed. Det un-derstreges i den forbindelse, at der naturligvis kan forekomme undtagelser. Reglerne er forelagt og godkendt af Datatilsynet. RKI Kredit Information A/S er i lighed med alle andre kreditoplysningsbureauer underlagt person-dataloven. Persondataloven administreres af Datatilsynet, Christians Brygge 28 4., 1559 København V, telefon 33 14 38 44. Vi håber, at beskrivelsen af reglerne er fyldestgørende - ellers er De naturligvis velkommen til at kontakte RKIs DebitorService på telefon 86 80 06 33. Med venlig hilsen

RKI Kredit Information A/S Anne Katrine Nielsen DebitorService E-mail: [email protected]

RKI Kredit Information A/S (NIG A/S) - Glarmestervej 2 - Postboks 259 - 8600 Silkeborg Telefon 87 23 53 50 - Telefax 86 80 67 13 - CVR-nr. 63 67 09 28

www.rki.dk - [email protected]

Skifteretten indkalder skyldneren til et møde, der så vidt muligt afholdes inden 7 dage efter begæ-ringens modtagelse. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om formålet med mødet og om, at skyldneren skal møde personligt, samt om virkningen af, at skyldneren udebliver fra mødet. I ind-kaldelsen opfordres skyldneren til at medbringe papirer til dokumentation eller belysning af de i (§ 9, stk. 1 og 2) nævnte forhold. Straks efter gældssaneringssagens indledning indrykker skifteretten en bekendtgørelse i Statstiden-de med opfordring til enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, til at anmelde deres krav inden 4 uger efter bekendtgørelsen. Når særlige grunde taler derfor, kan skifteretten fastsætte en længere frist, dog højst 8 uger. Skifteretten kan bestemme, at bekendtgørelsen desuden skal ind-rykkes i et almindeligt læst blad, når særlige forhold taler derfor. Stk. 2. Genpart af bekendtgørelsen bør straks sendes til alle fordringshavere, som er eller bliver skifteretten bekendt. Når skifteretten har modtaget skyldnerens forslag, indkalder den med et varsel på mindst 2 uger skyldneren og samtlige kendte fordringshavere og indehavere af særlig sikrede krav til møde til behandling af skyldnerens forslag. Når forholdene taler derfor, indkaldes til mødet desuden en re-præsentant for det sociale udvalg. Indkaldelsen skal ske ved anbefalet brev eller på anden betryg-gende måde og vedlægges skyldnerens forslag samt de i (§ 18) nævnte oplysninger. Stk. 2. Indkaldelsen bekendtgøres med samme varsel i Statstidende med oplysning om, hvor de i stk. 1 nævnte bilag ligger til eftersyn . Stk. 3. Indkaldelse efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysning om følgerne af udeblivelse fra mødet.

81

På mødet gennemgår skifteretten skyldnerens forslag og de tilvejebragte oplysninger. Skifteretten opfordrer de fremmødte til at udtale sig om forslaget og grundlaget for dette at fremkomme med andre oplysninger af betydning for sagen. Stk. 2. Skyldneren skal besvare spørgsmål fra skifteret-ten og fordringshaverne. Stk. 3. Udebliver skyldneren fra mødet uden lovligt forfald, anses begæringen om gældssanering for bortfaldet. Gældssaneringssagen anses for sluttet, når fristen for kære (14 dage) af skifterettens afgørelse ved-rørende gældssanering eller sagens afvisning er udløbet, uden at kære er sket, eller når kæreinstan-sens kendelse er afsagt, eller når skyldnerens begæring er tilbagekaldt eller bortfaldet, eller når kon-kurs er indtrådt. Stk. 2. Tages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, bekendtgør skifteretten straks sagens udfald i Statstidende. Genpart af bekendtgørelsen bør samtidig sendes til samtlige kendte for-dringshavere.

Hvad siger retten?


10 1999 484 v u.1999.484v

Konklusion Ovennævnte sag gør, at mit forslag til dig for at undgå fortsat registrering i ”Ribers” efter gældssa-nering er højaktuelt. Det er selvfølgelig ikke rart for dig eller din evt. nye samlever, som du er flyt-tet ind hos, også får ”Ribers” med i købet. Så her er løsningen: Hvis du har fået gældssanering og i 5 år skal betale dine kreditorer 500,- kr. om måneden, kan du kort efter din gældssanering henvende dig til dine kreditorer, hvoraf nogle tidligere har sendt dig til ”Ribers” og betale de 5 års afdrag (nedsat gæld). Lad os sige, du skal betale 500,- kr. om måneden. Det giver 500,- kr. x 60 mdr. =30.000,- kr. Måske kan din familie eller din nye samlever låne dig pengene. Når du har betalt skal dine kreditorer meddele ”Ribers” dette, og ”Ribbers” er lovgiv-ningsmæssigt forpligtiget til at slette dig i deres kartotek. Og gør det også. Med det er dine kreditorer, som skal henvende sig til ”Ribers”, så derfor check dette. Det er dog min erfaring, at der ikke er noget problem. Den gældsplagede person i Aalborg-sagen No. 10 U.1999.484V kunne have undgået en lang rets-sag, som han i øvrig tabte, ved at betale Unibanks gæld d.v.s. den nedskrevne gæld på 36,84% og blive slettet hos ”Ribers”, såfremt han eller familien havde beløbet eller kunne låne det. Men selv-følgelig må man overholde resten af afdragene til de andre kreditorer. Lyder din gældssaneringskendelse derimod på, at al gæld bortfalder, har RKI pligt til at afmelde den registrering, de har indberettet - naturligvis forudsat, at gælden er stiftet før den i gældssane-ringskendelsen fastsatte dato. Check det hos RKI, om du er afmeldt. Vær opmærksom på, at det er sjældent, at det bekendtgøres i Statstidende, når en indledt gældssane-ring nægtes eller tilbagekaldes. Selv om RKI opfordrer debitor eller advokaten til at sende doku-mentation for, at gældssaneringen er blevet nægtet eller tilbagekaldt, sker det ikke altid. RKI skal slette dig 1 år efter.

82

14. Retshjælp

Gældsplagede personer nægtes retshjælp. Retshjælp mangler En person, som søger gældssanering, skal ikke forvente retshjælp, selv om det må være åbenbart for enhver, at netop her må hjælp være på sin plads. Men nej. ”Bekendtgørelse 1998-12-14 nr. 888 (Retshjælpens område og omfang) § 6, stk.3, nr. 3 siger: ”Retshjælp kan ikke gives til sager om gældssanering”. Skifteretten skal efter retsplejelovens § 14, stk. 3: ”Vejlede om betingelserne for og fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgning om gældssane-ring”. Bestemmelsen angiver ikke udtømmende skifteretternes vejledningspligt, og der henvises til kon-kursloven § 204, som slet ikke omtaler formularudfyldelsen samt faldgruber, som den gældsplagede person står overfor, før begæringen fremsendes til skifteretten. Fagfolk på området udtrykker ofte harme over, at den gældsplagede person ikke har ret til denne hjælp. Ny ide fra Sø- og Handelsretten Sø- og Handelsretten er dog begyndt sammen med fremsendelsen af den nye ansøgning om gælds-sanering at fremsende nedenstående ”reklame”.

Københavnske Advokaters Retshjælp Kringelgangen (Gråbrødre Torv 17 i Gården)…………….............. 33 1313 29

Her koster et godt råd ikke noget

Københavnske Advokaters Retshjælp

Advokatvagten giver Dem GRATIS

Juridisk første hjælp

Personlig henvendelse tir og tor 17 - 19

83

Så de, der bor i Stor-København, kan nu få retshjælp, tænke jeg. Men hvad med resten af landet? Et lille fremskridt er da noget, mente jeg. Men nej. Ved min opringning til ”Københavnske Advo-katers Retshjælp” fik jeg at vide, at de ikke yder gældsplagede personer hjælp med udfyldelse af skemaet. Dog kunne de hjælpe med et enkelt spørgsmål eller 2. Men jeg kunne da henvende mig til en af de advokater, som hjalp skifteretten, hvis en gældssanering blev indledt. Jeg ved fra kurser om gældssanering, at disse advokater tager mellem kr. 1.500,- og kr. 2.000,- for dette. Det kan den gældsplagede person ikke betale. Jeg kalder ovennævnte hjælp fra Sø- og Handelsretten falsk reklame. Skemaudfyldelse svær At udfylde skemaet er ikke nemt, udtaler fagfolk. Den gældsplagede person skal tænke sig godt om, når skemaet skal udfyldes. Dertil er der misvisende information i den nye ”Vejledning om gældssa-nering” på 2 sider, der medfølger ”Ansøgning om gældssanering” på 6 sider. Og for at det ikke skal være løgn, fremsendes derudover 4 sider information. Det var måske en ide, at fagfolk gennemgik materialet. Men den gældsplagede person må også tænke på andre emner før fremsendelsen, såsom restskat, kaution, arv, ægtefælle eller samboende og pantsikret gæld m.v.. Og der er stadig ikke retshjælp at hente. De ca. 5500 gældsplagede personer, der årligt søger gældssanering, må selv punge ud, hvis de vil have hjælp. Kan vi være dette bekendt? Forslag til den gældsplagede person Med den herskende lov på området er mit råd til den gældsplagede person: Gå til skifteretten og henvis til retsplejelovens § 14, stk.3 og bliv ved, indtil dine spørgsmål er be-svaret ordentligt.! Denne håbløse situation for den gældsplagede person må der efter min mening gøres noget ved. Derfor har jeg følgende forslag: Giv den gældsplagede person adgang til advokatbeskikkelse FØR sagens opstart . Måske giver loven om fri proces allerede mulighed for det? Bekendtgørelse 1998-12-18 nr. 867 nævner i § 1. ”§ 1. Efter retsplejelovens § 330 kan der efter ansøgning meddeles en person fri proces, såfremt: 1) han skønnes at have rimelig grund til at føre proces, og

2) han ikke uden at lide væsentlige afsavn kan betale de omkostninger, der er forbundet med sagen.”

Og fordelene ville bl.a. være, at: Det vil være nemmere for skifteretten og billigere for samfundet, at behandle den gældsplagede persons ansøgningsskema, når en advokat har vejledt den gældsplagede person. Den gældsplagede person har nu også en advokat, som hjælper ham og kun ham, før mødet med skifteretten. Skifterettens medhjælper, som normalt er advokat, er skifterettens mand og varetager ikke den gældsplagede persons interesser alene. Derfor vil den gældsplagede person være lidt mindre hjælpeløs.

84

15. Rådighedsbeløb

Generelt Indtægter efter skat, udgifter og rådighedsbeløb for forskellige grupper pr. år/mdr. København 1/1-2001

Tekst Løn Løn Løn som Højeste Kontanthjælp KontanthjælpDagpenge Dagpenge Forsørger Ikke forsørger

Løn/Dagpenge/K. Hjælp 200.000 185.000 152.880 152.880 122.940 92.532 Skat (53.458) (47.848) (36.361) (41.768) (35.189) (23.239) AM-bidrag (16.000) (14.800) (12.230) SP-bidrag (2.000) (1.850) (1.529)

Tilbage efter skat pr. år 128.542 120.502 102.760 111.112 87.751 69.293

Tilbage efter skat pr. mdr. 10.712 10.042 8.563 9.259 7.313 5.774 Husleje incl. varme (5.000) (5.000) (5.000) (5.000) (5.000) (5.000) Faglige kontingenter (1.100) (1.100) (1.100) (1.100) Telefon /Licens/El/Forsikring (750) (750) (750) (750) (750) (750) Rådighedsbeløb (3.000) (3.000) (3.000) (3.000) (3.000) (3.000)

Rest pr. måned 862 192 (1.287) (591) (1.437) (2.976) ( ) angiver - beløb Forudsætning: Enlig med bopæl i København. Ægtefælle, børn, huslejetilskud samt andre offentlige ydelser ikke medtaget. Satser pr. 1/01-2001 anvendt. Husleje inkl. varme er baseret på kendelser under boligforhold (Ø 1722/96 dog 5.203 kr.). Faglige kontingenter, telefon, licens, el og forsikring efter mit skøn. Rådighedsbeløb er baseret på skifteretternes svar til Lilian Hindborg. Kan ses i ”Gældssanering i Praksis” side 239-248. 62 skifteretter af 72 forespurgte tilbagesendte spørgeskemaet. Perioden var marts 1998. Tallene må stå et øjeblik. Kan det være rigtigt? Er det dagens Danmark? Det er meget svært at leve med ovennævnte forhold. Lilian Hindborgs spørgeskema viser skifteretternes meget forskellige og uens vurdering af rådig-hedsbeløb og udgifter, som den gældsplagede person kan medtage. Jeg vil dog prøve at angive ca. beløb: Rådighedsbeløb: Enlig Par 1. barn 2. barn øvrige børn Kroner 3000-3200 4500-5800 1000-1500 800-1200 800-1000 Angående udgifterne henvises til kapitel 17. Skemaudfyldelse. I øvrigt er der lige offentliggjort en rapport om, hvad det koster at forsørge børn. Beløbene er ca. 3.500. D.v.s. meget højere end 1.000-1.500 kr. pr. barn.

85

Hvad siger loven? Betænkningen om gældssanering nr. 957: Formel nedskrivning af urealistisk gæld påfører ikke fordringshaverne noget reelt tab. I de fleste tilfælde er ikke al skyldnerens gæld håbløs, for så vidt som en overbebyrdet skyldner ofte har reali-stisk mulighed for over en periode at fyldestgøre en vis del af gælden. Skyldnerens motivation må imidlertid i almindelighed antages at være ret beskeden, når han har udsigt til, at han alligevel vil befinde sig i en håbløs økonomisk situation. Den enkelte fordringshaver savner jævnligt de oplys-ninger om skyldnerens forhold, som er nødvendige for at fastslå, i hvilket omfang denne er håbløst forgældet, og er desuden selvsagt interesseret i, at skyldnerens begrænsede betalingsevne anvendes til indfrielse af netop hans fordring. Der er herved lagt op til en hård konkurrence mellem for-dringshaverne om at formå skyldneren til så vidt muligt at opfylde de respektive krav. Efter udval-gets opfattelse taler fordringshavernes interesse i at opnå bedre og mere ligelig fyldestgørelse for, at der indføres regler, som muliggør, dels at der sker en betryggende konstatering af, hvorvidt skyld-nerens samlede gæld reelt er håbløs, dels at skyldnerens betaling af den realistiske del af gælden sættes i system. Væsentlige samfundshensyn taler i samme retning. Udover almindelige resocialiseringshensyn gælder dette således hensynet til så vidt muligt at undgå at belaste de sociale budgetter med udgif-ter, hvis afholdelse skyldes eksistensen af håbløse gældsbyrder og de dermed forbundne skadevirk-ninger. Det må herved fremhæves, at det i almindelighed må anses for en samfundsmæssigt set uacceptabel løsning at afhjælpe de problemer, der gør sig gældende for overbebyrdede skyldnere, ved at berigtige håbløs gæld som en social udgift, som om det offentlige kautionerede for gælden. Afgørelsen af, om skyldnerens økonomiske situation under hensyn til hans fremtidige betalingsevne må anses for håbløs, må derimod træffes ud fra en prognose, som uvægerligt er forbundet med en vis usikkerhed, for så vidt som det aldrig kan anses for ganske udelukket, at der af uforudselige år-sager sker en forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Lige så lidt som den blotte teoretiske mulighed herfor kan antages at spille ind ved fordringshaveres beslutning om eftergivelse af uer-holdelige fordringer, endsige ved deres vurdering af en skyldners kreditværdighed, bør den imidler-tid tillægges nogen betydning for den prognose, skifteretten skal opstille til brug for afgørelsen af, om skyldneren opfylder den økonomiske betingelse for gældssanering. Prognosen må angå spørgsmålet om, hvorvidt skyldneren under hensyn til gældens størrelse og hans alders-, beskæftigelses-, uddannelses- og familiemæssige samt øvrige forhold har nogen som helst udsigt til at blive i stand til at betale sin gæld. Som et modstykke til henstanden må skyldneren forpligte sig til at opfylde en afdragsordning. Ordningen bør gå ud på, at skyldneren i henstandsperioden på forud fastsatte tidspunkter skal indbe-tale et forud fastsat beløb til fordeling i lige forhold blandt de fordringshavere, som er omfattet af afdragsordningen, jfr. nærmere straks i det følgende. Af hensyn til skyldnerens mulighed for at opfylde ordningen er det vigtigt, at de enkelte afdrags størrelse og forfaldstid nøje afpasses skyldne-rens betalingsevne, og at det sikres, at skyldneren og hans husstand kan opretholde en "beskeden levefod", jfr. retsplejelovens § 5o9. Som anført i bemærkningerne til (§ 32) finder udvalget ikke, at proklama i anledning af gældssane-ring som foreslået i gældssaneringsrapporten bør være præklusivt, således at undladt anmeldelse i sig selv medfører, at fordringen bringes til ophør. Efter udkastet er uanmeldte og i øvrigt ukendte krav stillet hverken ringere eller bedre end de øvrige krav. Fremkomsten af krav, der er omfattet af kendelsen, men som det ikke har været muligt at tage i betragtning ved henstands- og afdragsbe-stemmelsernes nærmere udformning, vil efter omstændighederne kunne gøre det umuligt for skyld-neren at o-fylde sine forpligtelser efter kendelsen. Udkastets (§ 35) giver imidlertid mulighed for, at der bl.a. i tilfælde af denne art foretages en justering af gældssaneringskendelsens henstands- og afdragsbestemmelser. Se nærmere bemærkningerne til (§ 35). Afgørelsen af, om den økonomiske betingelse er opfyldt, må bygge på oplysninger om skyldnerens aktuelle indtægter, hans aktuelle muligheder for på anden måde at rejse penge og en prognose angå-ende hans fremtidige indtægtsmuligheder.

86

I første række må det fastslås, hvor stor en del af skyldnerens aktuelle indtægt der bliver tilovers, når hans rimelige udgifter til bolig, rimelige leveomkostninger (mad, tøj, el, varme m.v.) og til op-fyldelse af (andre) underholdsforpligtelser er betalt. Ved opgørelsen heraf må der ligesom ved ad-ministrationen af trangsbeneficiet i retsplejelovens § 5o9 tages hensyn til ikke alene skyldnerens egne forhold, men hele husstandens Det drejer sig om at fastslå, i hvilket omfang det er nødvendigt, at skyldneren bidrager til husstandens rimelige leve - omkostninger. Forslaget udarbejdes på grundlag af og skal ledsages af en fortegnelse over skyldnerens og hans husstands forventede indtægter og udgifter, herunder almindelige leveomkostninger (mad, tøj, el, varme m.v.) bolig og transportudgifter samt udgifter til opfyldelse af eventuelle andre underholds-forpligtelser. Specifikation af enkelte mindre udgiftsposter er ikke nødvendig. Det vil formentlig være mest praktisk, om fortegnelsen så vidt muligt opstilles ved udfyldning af et fortrykt skema i stil med det nedenfor som bilag 5 gengivne budgetskema.

Hvad siger retten?


52 2000 269/1 ø u.2000.269/1ø 69 1997 647 ø U.1997.647Ø

53 2000 2928 ø ø.2928/2000 76 1996 660 ø ø660/96

68 1997 1456 ø Ø 1456/1997 31 1994 378 v U.1994.378V

Konklusion Du befinder dig i en gråzone, og det kan være en kamp med skifteretten at få dit rådighedsbeløb som du ønsker.

87

16. Skatter m.v.

Generelt Det drejer sig om så komplicerede størrelser som B-skat, forskudsopgørelse, lønindeholdelse, mora-renter, overskydende skat, rentefradrag, restskat, skattegæld, skattekort, subsidiære hæftelser (ægte-fællehæftelse), underskudsfremførsel, og her er de fleste stået af. Men da dette område er meget vigtigt for dig, og som det efterfølgende kan vise sig at være afgørende for, om du får gældssane-ring, må jeg prøve at gøre svært stof let for dig. Se også kapitel 2 anparter. Såfremt du kun har offentlig gæld, måske nogle enkelte kreditorer, kan du få eftergivet din skatte-gæld. Oplysningerne er næsten de samme. Under konklusion vil jeg komme ind på fordele og ulemper. Men du kan altid henvende dig til skifteretten, uanset om du kun har skattegæld. Skifteret-ten kan ikke af denne grund nægte dig indledning af gældssanering. Det skal straks siges, at skifteretten bør vejlede dig på dette område, men virkeligheden er af og til en anden. Der findes kendelser i landsretterne, som støtter den gældsplagede person i, at den nutidige skatte-gæld er renter fra tidligere år. Det viser sig, at opdelingen af skattegæld i ”ren skat” og morarenter er meget vigtig for dig, inden du søger gældssanering, idet alle skifteretter ikke er opmærksomme på dette problem. Så ring til dit skattekontor og få en tidsopdelt gældsopgørelse opdelt i skat og renter. De plejer at være meget hjælpsomme. Da det er skifterettens ”pligt” at hjælpe dig, vil jeg kun komme ind på væsentlige for dig, før dit møde med skifteretten. B-skat, forskudsopgørelse, skattekort For at du kan lægge dit budget, må din forskudsopgørelse være i orden. Så hvis du har væsentlige ændringer, kan det ikke siges tydelig nok: Få ændret din forskudsopgørelse straks Det koster kun en tur på skattekontoret medbringende sidste lønseddel samt dokumentation for de ændringer, du vil have foretaget. Du får selv overblik over din indtjening efter skat, og skifteretten skal alligevel have oplysningerne for at kunne lægge et budget. Lønindeholdelse henvises til kapitel 10.

88

Morarenter Som omtalt er opdelingen af skattegæld i ”ren skat” og morarenter meget vigtig for dig, inden du søger gældssanering, idet ikke alle skifteretter er opmærksomme på dette problem. Nedenstående vises det, hvor du ser ”Renter af for sent betalt skat: Specifikation af forskudsskat mv. Indregnet restskat fra indkomståret 1997 xxxxxxxxx Pålignet B-skat xxxxxxxxx Restskat xxxxxxx Skatteopgørelse, fordeling af restskat Til indregning i forskudsskatten for indkomståret 2001 xxxxxxxx Procenttillæg 7,0 % af xxxxxxxx xxxxxxx Rente af for sent betalt skat xxxxxxx xxxxxx Til indbetaling xxxxxxxx Procenttillæg 7,0 % af xxxxxxxx xxxxxxx Afrunding xxxx Restskat for 1999 inkl. procenttillæg xxxxxxxx Skatteberegningen er foretaget på grundlag af oplysningerne på forsiden, Der kan senere ske ændringer, og De vil så modtage en ny årsopgørelse. Hvor vigtigt det er, ser du under kendelserne No. 66 Ø 2170/1997, hvor morarenterne ændrede ken-delsen til gældssanering. Overskydende skat Da skifteretten desværre ikke har pligt til at rette henvendelse til de lokale ligningsmyndigheder for at få oplysninger om forventet overskydende skat pr. 31. december, kan der opstå problemer, idet den overskydende skat normalt skal tilgå dine kreditorer. Pas på ikke at fortie oplysninger, idet det stiller dig i et meget dårlig lys. Nogle skifteretter får dit samtykke til transport til dine kreditorer, og medhjælperen får pengene udbetalt til fordeling som ekstra dividende til dine kreditorer. Rentefradrag Dette er en så kompliceret sag, så lad skifteretten tage sig af dette. Normalt, hvis der indledes gældssanering, vil skifteretten henvende sig til de lokale skattemyndigheder, som er pålagt at be-regne evt. rentefradrag, og selv for dem er det svært. Et forslag til ændring af dette tidsrøvende fænomen er da også på vej på vej. Restskatter Her skal du virkelig passe på. Er restskatter/restancer med i gældssanering eller ej ?. Kildeskattelovens § 61: Restskat indregnes for et enkelt år i forskudsskatten, ikke for det følgende år, men for det næstføl-gende år. Den indregnede restskat kan maksimalt udgøre 10.000 kr. med pristalsregulering, hvilket for 2000 udgør 14.231 kr. Se nedenstående forskudsopgørelse for år 2000

89

2000

Sådan er forskudsskatten beregnet på grundlag af oplysningerne på forsiden Saldo Bundskat 7,00% af (xxxxxxxxxxxxxx) xxxxxxxxxx Amtsskat 11,60% af (xxxxxxxxxxxxxxx) xxxxxxxxxx Kommuneskat 17,00% af (xxxxxxxxxxxxxxx) xxxxxxxxxx Kirkeskat 0,5% af (xxxxxxxxxxxxxxx) xxxxxxxxxx Modregnet skatteværdi af personfradrag xxxxxxxxx Fradrag for negativ kapitalindkomst xxxxxxxxx Indregnet restskat for 1998 14.231,00 xxxxxxxxxx Deres samlede forskudsskat er beregnet til xxxxxxxxxx Med en udvidelse af kildeskatteloven er der nu også mulighed for at indregne restancer, det vil sige restskatter fra tidligere end 2 år forud, i forskudsskatten. Dine restskatter er omfattet af en gældssaneringskendelse, idet restskatter stiftes ved udgangen af et kalenderår, og med en indledningsdag i 2001 vil en indregnet restskat i dette år være opstået med udgangen af 1999, og med indledningsdag i 2000 eller senere vil denne restskat være omfattet af gældssaneringskendelse. Da skifteretten desværre ikke har pligt til at rette henvendelse til de lokale ligningsmyndigheder for at få oplysninger om forventet restskat skat pr. 31. december, kan der opstå problemer. Spørg selv dine lokale myndigheder, om der vil fremkomme restskat i det år du indgiver og får ind-ledt din gældssanering, idet denne restskat ikke er omfattet af gældssanering. Vent derfor med at indgive og indlede din gældssanering til først i det nye år. Dine restskatter fra tidligere år er omfattet af din gældssanering. D.v.s. at hvis du får indledt gælds-sanering i 2001, er alle restskatter før 2001 omfattet af gældssanering. Endnu engang: Sørg for, at din forskudsopgørelse for 2001 er korrekt. Skattegæld Gennem lønindeholdelse har skattemyndighederne en fortrinsstilling frem for andre kreditorer. Ofte ses kendelser på, at den gældsplagede person over en 5-årig periode kan få en gældssanering om-fattende alle kreditorer med et beløb svarende til hans lønindeholdelse. Skifteretten ser ikke med milde øjne på skattegæld, især når den systematisk er oparbejdet over en årrække. Man har jo levet på andre skatteyderes penge. Så et godt råd må være: prøv at få din skat nedbragt. Det vil hjælpe din gældssaneringssag. Subsidiære hæftelser (ægtefællehæftelse) Din ægtefælle hæfter for din skattegæld i henhold til kildeskattelovens § 72, stk.2. Får du gældssanering, bortfalder den subsidiære hæftelse for ægtefællen se U.1987.176V Hvis både du og din ægtefælle får gældssanering, kan skattemyndighederne hos jer begge anmelde såvel din som din hustrus restance. Derved opnår skattemyndighederne dividende hos jer begge. Underskudsfremførsel Har du været eller er du erhvervsdrivende, har du haft større indtægter p.g.a. skattemæssigt under-skud og har du ikke prøvet på at betale din gæld, ser skifteretten meget strengt på dette. Flere ken-delser viser dette. Men kan du dokumentere, at det trods disse forøgede indtægter ikke har været muligt at afdrage din gæld, har du en chance. Det kan være arbejdsløshed, skilsmisse, flytning og tvangsauktion. Dette viser forskellige kendelser.

90

Hvad siger loven? Betænkningen om gældssanering nr. 957: Efter gældende ret står lønindeholdelse kun til rådighed ved tvangsfuldbyrdelse af krav på under-holdsbidrag, personlige skatter og visse andre offentligretlige krav. De beløb, der indkom ved løntræk i forbindelse med gældssanering, måtte fordeles i lige forhold mellem alle fordringshavere, som deltager i afviklingsordningen. På denne baggrund og under hensyn til det ovenfor anførte om skifterettens rolle i forbindelse med gældssanering mener udvalget ikke, at der bør indføres en særregel, som muliggør etablering af løntrækordninger i forbindelse med gældssanering. Udvalget lægger herved også vægt på, at løntræk ville være uden praktisk betydning i alle de tilfæl-de, hvor skyldneren ikke er lønmodtager. Endvidere bemærkes, at udvalget ikke anser regler om løntræk for nødvendige for at undgå, at de foreslåede regler om gældssanering kommer til at medføre en forrykkelse af tvangsfuldbyrdelses-reglernes aktuelle afbalancering af skyldner- og fordringshaverinteresser. Situationen ville være en anden, om regler om gældssanering blev suppleret med en udvidelse af trangsbeneficiet i retsplejelovens § 5o9, jfr. således gældssaneringsrapportens s. 21. Spørgsmålet herom er imidlertid ikke aktuelt for udvalget. Udvalgets udkast sigter mod at tilgodese såvel skyld-ner som fordringshaverinteresser. Loven B-skat, forskudsopgørelse, lønindeholdelse, overskydende skat, rentefradrag, restskat, skattegæld, skattekort, subsidiære hæftelser (ægtefællehæftelse), rentefradrag Kildeskattelovens § 61: Underskudsfremførsel B-skat B-skat, restskat og særlig indkomstskat stiftes ved indkomstårets udløb, det vil sige normalt 31. december, uanset hvornår skatten opgøres eller pålignes, jf. Højesterets dom af 31. maj 1985, UfR 1985, 619 H, og Højesterets dom af 27. oktober 1987. Disse skatter skal således anmeldes, hvis stiftelsestidspunktet (indkomstårets udløb) er indtruffet før gældssaneringssagens skæringsdag, jf. pkt. 1.3. Såfremt den skattepligtige anvender forskudt indkomstår, stiftes skattekravet ved udløbet af det forskudte indkomstår, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 68 af 20. maj 1992. B-skatter vedrørende det kalenderår, hvori gældssaneringssagen indledes, omfattes ikke af gældssa-neringskendelsen og skal derfor ikke anmeldes, uanset om de er forfaldne eller uforfaldne. Endvidere skal der tages forbehold om, at der ikke kan ske udbetaling af overskydende skat, der modsvares af det ved gældssaneringskendelsen bortfaldne beløb. Det bemærkes i denne forbindelse, at det er B-skattetilsvaret og ikke den reelt betalte B-skat, der indgår i årsopgørelsen. Overskydende skat Told- og skatteregionerne og kommunerne bør i øvrigt være opmærksomme på den gældssanerings-søgendes skatteforhold, herunder om forskudsregistreringen er korrekt. Hvis dette ikke er tilfældet, bør den ændres. Hvis det kan forventes, at der opstår aktiver eller passiver i form af overskydende skatter eller restskatter, bør der ligeledes gøres opmærksom på dette forhold. Der kan endvidere foretages modregning, såfremt både hovedkrav og modkrav er stiftet inden frist-dagen. Det gælder også i overskydende skat, der først fremkommer efter kendelsens afsigelse, men som hidrører fra indkomstår, der ligger før fristdagen.

91

2.7.5.1. Udbetaling af overskydende skat m.v. Der kan ikke ske udbetaling af overskydende skat, der modsvares af det ved gældssaneringskendel-sen bortfaldne beløb, jf. pkt. 2.1.1. Opnår en skattepligtig krav på overskydende skat under gældssaneringssagen, skal der foretages modregning efter de sædvanlige regler, jf. pkt. 2.7.5. Hvis der herefter er yderligere beløb til ubeta-ling, skal skifteretten orienteres om dette yderligere beløbs størrelse, således at beløbet kan medreg-nes i husstandens budget og tages i betragtning ved dividendeberegningen, jf. UfR 1987 s. 742 Ø. Beløbet udbetales til den skattepligtige med modregningsforbehold som nævnt i SD-cirkulære 1984-7, pkt. 2. Har kommunen/regionen anmeldt krav i gældssaneringssagen, og der opstår overskydende skat, stiftet efter fristdagen, skal denne ikke udbetales til den skattepligtige, før kendelse om gældssane-ring er afsagt og kærefristen udløbet. Der skal overfor skifteretten gøres opmærksom på den over-skydende skat. Rentefradrag Der skal også tages højde for, i hvilket omfang en rentefradragsret, som skyldneren har været afskå-ret fra at gøre brug af på grund af reglen i ligningslovens § 5, stk. 7, genopstår som følge af betaling af afdrag i henhold til gældssaneringskendelsen. E.L.2.6 Rentemæssige konsekvenser af gældsreduktion mv. Krav, der i øvrigt er omfattet af en akkord eller gældssanering, opgøres inklusive renter pr. datoen for akkordforhandlingernes åbning, henholdsvis gældssaneringssagens indledning, og fyldestgøres ved udlodning for hver gældspost for sig med akkordens/gældssaneringens dividende. For aftaler og kendelser om gældseftergivelse, der er indgået inden den 16. juni 1995, anses delvis betaling til fuld indfrielse af en gæld, der består af hovedstol og renter, for forlods at dække renter, jf. afsnit A.E.1.1.2. Når kreditor og skyldneren har modstående interesser, er det kreditor, der har bestemmelsesretten for så vidt angår beløbets anvendelse. Den omtalte praksis følges således, medmindre parterne har aftalt eller kreditor har tilkendegivet anden anvendelse af den delvise betaling. LL § 5, stk. 8 begrænser fradragsretten for renter omfattet af låneforhold, hvori skyldneren opnår gældseftergivelse for aftaler indgået efter den 15. juni 1995. Bestemmelsen vedrører også singulær gældseftergivelse. Hvis en skattepligtig får en nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter, der er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen og den samlede gæld før nedsættelsen. Det følger af LL § 5, stk. 8, 2. pkt., at skatteyderen kan opretholde fradrag for forfaldne ikke betalte renter, selvom om nedsættelsen har bevirket, at rentedelen efter nedsættelsen er mindre end det alle-rede foretagne fradrag. Hvis gælden i ovenstående eksempel blev nedsat med 75 pct., ville det såle-des ikke medføre regulering af den tidligere skatteansættelse. Eksempel År 1 Gæld 300.000 kr. Renter 50.000 kr. Ved indkomstopgørelsen for år 1 fratrækkes årets påløbne renter på 50.000 kr. År 2 Gæld 350.000 kr.

Renter 50.000 kr. Den samlede gæld er på 400.000 kr., hvoraf 100.000 kr. er påløbne renter. Gælden nedsættes med 75 pct. dvs. til 100.000 kr. Skatteyderen vil efter nedsættelsen være berettiget til et fradrag på

92

25.000 kr. dvs. 25 pct. af den oprindelige rentedel på 100.000 kr. Der kan som i eksemplet ovenfor ikke foretages fradrag, da dette blev foretaget i år 1. Selvom rentedelen efter gældseftergivelsen er mindre end det i år 1 foretagne fradrag på 50.000 kr., skal der ikke ske genoptagelse, da den samlede nedsatte gæld på 100.000 kr. stadig overstiger det allerede foretagne fradrag. Dog kan skatteyderen ikke opretholde fradrag som måtte overstige den samlede nedsatte gæld. Her vil der være grundlag for at ændre skatteansættelsen. Parternes frie adgang til at træffe bestemmelse om fordeling af indbetalinger, der foretages efter gældsnedsættelsen, på henholdsvis hovedstol og rentedel er ikke ændret. Fradragstidspunktet for renter efter nedsættelsen afgøres efter de almindelige regler herom jf. LL § 5, stk. 1. og stk. 7. Har skatteyderen - før gældsnedsættelsen - foretaget fradrag for forfaldne men ubetalte renter, er der efter nedsættelsen tale om en restancesituation, hvorefter fradragsretten afgø-res efter LL § 5, stk. 7. Gældsnedsættelsen konstituerer således ikke et nyt låneforhold.

93

Aftalt senere gældseftergivelse Hvis der fx i forbindelse med en gældsafviklingsaftale aftales en senere gældseftergivelse, vil gæl-den normalt blive betragtet som eftergivet på aftaletidspunktet uanset, at eftergivelsen er betinget af overholdelse af en afdragsaftale. Der vil således ikke være fradrag for renter, der er påløbet den del af gælden, der herved er eftergi-vet. Se TfS-1997-863 (BF) hvor der blev indgået en aftale om eftergivelse af gælden efter 62 mdr. betinget af betaling af renter på gælden i perioden. Ligningsrådet fandt, at renter ikke kunne fra-trækkes, fordi de blev anset som afdrag på hovedstolen. * 99NYT Det er dog en betingelse for bortfald af rentefradragsretten, at der er indgået en egentlig aftale om gældseftergivelse. En betinget hensigtserklæring fra kreditors side er ikke tilstrækkelig se TfS-1999-372. Indgår der i den gæld, som nedsættes, påløbne renter, som den skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for, kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan rummes i gælden i den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger størrelsen af det fra-drag, den skattepligtige er berettiget til, se afsnit A.E.1.1.3. Restskat Restskatter, der er indregnet i forskudsskatter, og som ikke er betalt på det tidspunkt gældssane-ringssagen indledes, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste pkt., skal anmeldes sammen med andre fordringer, KL § 216, stk. 2, se Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 11. januar 1993. Restskatter, der er indregnet i forskudsskatter, og som er betalt ved gældssaneringssagens indled-ning, skal ikke anmeldes. Betalingen af disse skatter, der anses for en rettidig betaling af en løbende forpligtelse, er som følge heraf ikke omstødelig efter reglerne i KL § 72 og 74. Skattevæsenet anser i praksis indbetalingerne for forlods at dække restanceskat først. D.v.s. De før-ste måneders betalt skat anset, at dække din restanceskat. Indregnede restskatter, der betales under gældssaneringssagen som forskudsskat, skal med fradrag af en eventuel dividende i henhold til kendelsen udbetales og medregnes i den gældssaneringssø-gendes budget. Skifteretten skal orienteres om beløbets størrelse. Told- og skatteregionerne og kommunerne bør i øvrigt være opmærksomme på den gældssanerings-søgendes skatteforhold, herunder om forskudsregistreringen er korrekt. Hvis dette ikke er tilfældet, bør den ændres. Hvis det kan forventes, at der opstår aktiver eller passiver i form af overskydende skatter eller restskatter, bør der ligeledes gøres opmærksom på dette forhold. Skattegæld Se kendelserne i bilag 8. Subsidiære hæftelser (ægtefællehæftelse) Adgangen til subsidiær udlæg efter bestemmelsen er betinget af, at udlæg forgæves har været for-søgt hos den skattepligtige selv, og at ægtefællerne er samlevende på udlægstidspunktet. Efter prak-sis må det derudover kræves, at ægtefællerne har været samlevende de år, de skyldige skatter vedrø-rer. I Ø 573/1996 blev et udlæg i en hustrus ejendom for hendes ægtefælles skattegæld opretholdt til trods for mandens efterfølgende gældssanering. I V 592/1996 blev det statueret, at den subsidiære udpantningsret i et tilfælde, hvori fraskilte ægte-fæller giftede sig igen, kun kunne gøres gældende for krav, der vedrørte det indkomstår, hvori det nye ægteskab var indgået, samt senere år. Den subsidiære udpantningsret gælder ikke for skatter vedrørende indkomstår, der ligger forud for ægteskabets indgåelse. For det indkomstår, hvori ægteskabet blev indgået, gælder reglen også for den del af skatten, der relaterer til tiden før ægteskabets indgåelse. Efter at manden i et ægteskab var gået konkurs, opnåede hans hustru tvangsakkord. Skattemyndig-hederne lod herefter foretage udlæg hos hustruen i medfør af § 72, stk 2, for mandens skatterestan-cer. Da skattemyndighederne på tidspunktet for åbningen af akkordforhandlingerne kunne have

94

gjort deres krav, der kunne opgøres på dette tidspunkt, gældende mod hustruen, fandtes kravet i U.1985.216 at være omfattet af konkurslovens § 190, således at der alene tilkom skattemyndighe-derne dividende af kravet. Kontantbistand iht. bistandsloven kunne ikke i medfør af § 72, stk 2, gøres gældende over for den anden ægtefælle, uanset at bistandslovens § 27 henviser til reglerne om inddrivelse af personlige skatter, jf. U.1985. 522H. Underskudsfremførsel § 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyt-tede fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede fradragsberettigede tab, der kan fremfø-res efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejen-domsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det be-løb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens ind-komst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsi-ges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1. og 2. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år. Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte underskud efter reglerne i stk. 1 vedrørende skyldnerens virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende virksomhed. For personer, der har et uudnyttet fradragsberettiget underskud, indebærer en gældssanering, at den skattepligtiges underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår nedsættes med det beløb, hvormed gælden er nedsat, jf. personskattelovens § 13 a. Hvis skyldneren i det pågældende indkomstår eksempelvis har et skattemæssigt underskud på 500.000 kr. og et uudnyttet skattemæssigt underskud fra tidligere år på 1.500.000 kr. vil en gældsef-tergivelse på 1.800.000 indebære, at skyldneren alene kan fremføre et underskud på 200.000 kr. til de efterfølgende år. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori gældssanering afsiges og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår nedsættes, nedsættes underskud for tid-ligere år før underskud for senere år.

Hvad siger retten?


64 1998 524 ø U.1998.524Ø 79 1995 395 ø U.1995.395Ø

17 1998 979 v U.1998.979V 31 1994 378 v U.1994.378V

66 1997 2170 ø ø2170/1997 86 1991 101 ø Ø 101/1991

67 1997 2000 ø ø2000/1997 35 1990 2603 v v2603/1990

21 1997 625 v u.1997.625v 37 1990 402 v U.1990.402V

71 1996 2236 ø Ø 2236/1996 93 1985 1112 ø U.1985.1112Ø

25 1996 1286 v U.1996.1286V 51 1985 784 v U.1985.524Ø

75 1996 976 ø U.1996.976Ø

95

Konklusion Det er et meget broget billede, der tegner sig ved gennemgang af ovennævnte kendelser. Der findes kendelser, hvor skattevæsenet ikke gør indsigelser om gældssanering se V 19/1998, og kendelser på det modsatte se nærmere No. 63 i bilag 8 Men der tegner sig et billede af, hvor vigtigt det er for dig at få din gæld til skattevæsenet opgjort i ren skat og morarenter opdelt pr. år. Dette kan afgøre om du får gældssanering. Så bed skattevæse-net om denne opgørelse. Det kan være, og det er sket, at skifteretten har glemt det. Der er dog lidt positivt for dig. Efterfølgende kan du se nogle kendelser, som fortæller os, at alt håb ikke er ude.

96

Oversigt over gældssaneringskendelser for skatter m.v. tidsopdelt tus. KronerG.S.=gældssanering K=kendelser S=skifteret L=landsret H=højesteretÅr fra K K AlderBeløb Handl.

Kendelse R=restskat S=Skattegæld G.S. SL/H År År

U.1997.625V R 1995 22000 p.g.a. tvangsa., al gæld uden renter kunne betales på 10 år 2 nej ja 44 1995U.1996.1286V Underskudsf. brugt til familiekaut. 1983 210000 + T&S, bilkøb, huskøb 13 nej ja 1983U.1996.1267Ø Udlæg KL §72,stk.. 2 før indled.af G.S. hos ægtefællen bortfaldt ikke 10 1986U.1996.976Ø S mest morarenter, trods mgl.selvangiv. og køb af bil 5000 i datters navn 6_5 nej ja 90/91U.1996.17V Underskudsfr. u/kreditorbet., ikke efter 1989 stiftet ny gæld (indledt G.S.) 10 nej 1500 1986U.1995.395Ø Ældre S m.v. p.g.a. virksomhed, samt hustrus fortsatte gældsstiftelse 5 nej ja 56 1990U.1994.378V Skattem virkninger af G.S. mgl, lønindeh.hos ægtefællen i fremtiden ja jaU.1990.402V Subs. Ægtefæ. KL §72, stk. 2, gav anmeldelses ret ved begge ægtefællerU.1987.742/2 Overs. skat 50000 forudsætningen for G.S., skyldneren viste om beløbet ja jaU.1987.590/1ØMomsgæld 100000, rest S, bidragsgæld og anden off. gæld , 75% døv nej ja 40 400U.1985.1112Ø A-skat 800000 børnebidrag 125000, drev detailforretning 7 nej ja 51 1300 1978V 3256/1998 r 97 106000 ½ fra tidligere år samt morarenter, off. gæld 182000 nej ja 310V 3031/1998 Restskat 33325 p.g.a. anpartssalg, lån til tandoperation rest 10000 6_1 nej ja 48 300 92/97V 2916/1998 S 118915, moms 38949, 1994/96 år.skøn, R 1996/97 3-5000, 1998 0 8_2 nej ja 260 90/96Ø 3709/1998 S 76% af al gæld, restskatterne for 1996 og 1997 skyldes morarenter nej nej 36Ø 2898/1998 S 675000, moms 230.000, spekulationspræg. investeringer og er revisor 13_1 nej nej 44 1.600 85/96Ø 1882/1998 Børnebidragsrestance 51803, betydelig børnebidragsrestance 1992/97 nej nej 1.200Ø 1601/1998 Børnebidragsrestance 1986/94 og 1995, ikke betalt licens i 1995 nej nejV 698/1998 Rentef. ved dividendebet. med engangsbeløb ændret men 15000 for G.S. ?nej/janej/ja 30V 2939/1997 S 485000, R 4043 1994, 5092 1995, +morar., overs. skat 11.173 1996 nej ja 530 s. 94V 19/1998 R 1997 40000 med skattevæsenet ok, andre kreditorer havde indsigelser 1 nej nej 40V 2210/1997 Restskatter 185000 for 1995 15000 og i 1996 13000 2 nej nej 57 450V 217/1997 R 1996 p.g.a.forkert forskudsr., arbejdsløs, modt. bistandshjælp i 1996 1 nej nej 1100Ø 2170/1997 R 1995 (10000 renter 6500 fra 1993 13500 hustrus off. gæld) 1 mill. 11_2nej ja 86/95V 2148/1997 Bidragsg.43000, S fra 1992, boligsik.20000, tillægs. 5000 1996 1/3 i alt 5_1 nej ja 300 92/96Ø 2000/1997 S dels ved anpartssalg, ½ af gælden p.g.a. tvangsauktion = 0,6 mill. 6_2 nej ja 56 1.200 91/95V 1794/1997 R systematisk opar., M's off. gæld 367000 K's off.gæld 165000 (ikke ny) 16 nej ja 190 1981Ø 3495/1996 Restskat 1995 30000 p.g.a. forkert forskudsregistrering bevidst nej nej 54Ø 2783/1996 Restskat 1994/95 20000, gæld boligsikring, fritidhjem, studielån 100000 nej nej 41 200V 1887/1996 Restskat 1995 39243 p.g.a. forkert forskudsregistrering 1 nej nej 900Ø 879/1996 R 1992 96000 og i 1993 28000, skønsm. Ansæt.1992/94, S 300000 nej nej 1.000V 722/1996 S p.g.a. forkert forskudsreg. 22000 i 1995, gældens alder ikke hindring 1nej jaØ 70/1996 S ½ ved anpartssalg, menneskelige og sociale hensyn ikke nok for tiden 10 nej nej 55 64680'erneØ 1657/1995 A-skat mlg.Afr. 428000, bøde do. 30000, moms 235000, T&s sagde ok 4 nej ja 49 3.900 1991Ø 2676/1993 S 60000 p.g.a. forkert forskudsregistrering rentefradrag 154000 i 1992 1 nej nej 1992V 2637/1993 S p.g.a. restaurationsvirk. 1987/89, personligeforhold, få andre kreditorer 6_4 nej jaØ 1677/1993 Bidragsg.1990 20000, S gæld1992 17000, 1991 38000, 1990 7000 3_1 nej ja 90/1992V 2128/1993 S 833000 på kort tid ved ikke at betale A-skat, dårlig regnskabsføring nej nej 48 1.300Ø 1/1991 Skattekort ikke ændret p.g.a. ingen penge at leve for nej nejV 106/1991 Skattem. underskud ikke brugt til afdrag på gæld, (ikke opfyldt for tiden) 8 ja nej 6.200 1983Ø 30/1991 Børneb.1987/90 57000 S 1984 228000, lav løn hos hustru, underskudsfr. 7_1 nej nej 40 2000 84-90V 2603/1990 S 80000 mest morarenter og B-skatterestancer, lån ombygning ejendom 5 nej ja 1.200 1985Ø 345/1986 Skattegæld 250000, moms 46000, kreditfoening 90000 10_2 nej nej 39 388 76/84V 2072/1985 S og moms oparb. over en læng.årrække + momsunddr.139075 i 1985 ja nej

97

17. Skemaudfyldelse

Generelt Nedenstående vises eksempel på udfyldelse af ”Ansøgning om gældssanering”. Det er dine nuværende indtægter og udgifter, du skal sætte ind i skemaet, og hvis du ikke kan finde dine indtægter eller udgifter, skal disse sættes ind under ”Andet”. Lige efter ansøgningsskemaet kommer en vejledning med punkthenvisning. Du anbefales at have dit ansøgningsskema ved siden af. ANSØGNING OM GÆLDSSANERING Sådan gør De: Ansøgningen sendes eller afleveres til skifteretten, hvor De bor - i hovedstadsområdet til Sø- og Handelsretten. Ansøgningen skal vedlægges kopi af årsopgørelser fra skattevæsenet for de sidste 3 år, kopi af forskudsopgørelsen for de sidste 2 år og dokumentation for indtægter for de sidste 3 må-neder (f.eks. kopi af lønsedler, pensionsudbetaling m.v.). De samme dokumenter skal sendes med for Deres ægtefælle/reg.partner/samlever. I. Personlige oplysninger: Fulde navn xxxxx Stilling xxxxx Cpr.nr. xxxxx Telefon xxxxx Adresse xxxxxxxxxxxxxxx Post nr. og by xxxxxxxxxxxxxxx II. Oplysninger om Dem og Deres familie: [x] Gift / reg. partner / samlevende [ ] Enlig Ægtefælle / reg. partner / samlever Navn xxxxx Stilling xxxxxxx

98

Børn De skal oplyse om børn der bor i hjemmet, og børn, som De og Deres ægtefælle/reg. partner samle-ver betaler bidrag til.

Navn Fødselsdag og år

Adresse


Adresse


Adresse


Adresse


Adresse


Adresse III. Uddannelse og erhverv 1. Uddannelse xxxxxxxxx 2. Erhverv [x] Lønmodtager [ ] Arbejdsløs [ ] Pensionist [ ] Selvstændig erhvervsdrivende Virksomhedens navn og adresse [ ] Andet, hvilket? IV. lndtægter og udgifter Både Deres egne og ægtefælles/reg. partners/samlevers indtægter og udgifter. Alle indtægter og udgifter skal omregnes til månedligt gennemsnit.

99

Egne Ægtefælle/ reg.partner/

samlever A. Indtægter 1: Indtægter efter skat. (løn, understøttelse, pension, bistandshjælp, kørselstilskud) 8.191 6.450 2. Andre indtægter: a. Børnebidrag og børnetilskud 0 0 b. Boligstøtte 0 0 c. Andet (herunder andre sociale ydelser, renter, provision og lignende 0 0 I alt 0 0 Deres og Deres ægtefælles/reg. partners/ samlevers indtægter i alt 8.191 6.450 B. Udgifter. 1. Bolig:

a. Husleje/terminsudgifter 2.870 2.870

b. Ejendomsskat 0 0

c. Ejendomsforsikring 0 0

d. Varme 0 0

e. El, gas og vand 170 170 2. Faglige kontingenter 468 468 3. Telefon 100 100 4. Licens for radio og TV 60 60 5. Børnepasning 0 0 6. Bidragsforpligtigelser til børn og/eller ægtefælle 0 0 7. Transport til og fra arbejde (ikke biludgifter) 420 420 8. Bil og andet motorkøretøj: a. Renter og afdrag 0 0

100


samlever Vægtafgift 0 0 c. Bilforsikring 0 0 d. Benzin 0 0 9. Andre forsikringer. Hvilke? 0 0 10. Lægeordineret medicin eller behandling 0 0 11. Afbetalings- og lejekontrakter 0 0 12. Andet. Hvad? 0 0 I alt 4.258 4.058 Deres og Deres ægtefælles/reg. partners/ samlevers udgifter i alt 4.258 4.058 C. Deres og Deres ægtefælles/reg. partners/ samlevers indtægter - udgifter i alt 3.933 2.392 D. Hjemmeboendes børns egne indtægter (efter skat) 0 0 V. Aktiver og passiver A. Aktiver (hvad De ejer) 1. Kontante penge og indestående i pengeinstitutter m.m. 0 0 2. Værdipapirer, herunder obligationer, aktier eller lignende (kursværdi) 0 0 3. Boligindskud 0 0 4. Boligandel 0 0 5. Fast ejendom 0 0 Salgsværdi 0 0 - pantegæld i ejendommen 0 0

101


samlever

Friværdi 0 0 6. Bil eller andet motorkøretøj 0 0 Salgsværdi 0 0 - pantegæld i bilen 0 0 Friværdi 0 0 Forsikringskontrakter, indekskontrakter og kapitalpensioner 0 0 Andre aktiver. Hvilke? 0 0 I alt 0 0 B. Passiver Kreditors navn og adresse. Stiftelsesår Told & Skatteregion, xxxxxxxxxxx 20/5-82 560.000 Bank nr. 1, xxxxxxxx, xxxxxxx - 391.000 391.000 Bank nr. 2, xxxxxx,xxxxx - 246.000 52.000 Bank nr. 3 - 453.000 121.500 Lønmodtagernes Garantifond - 25.000 Boligselskab, xxxxxxxx,xxxxxx 1992 15.000 19.000 Kreditor nr. 1 20/5-82 8.500 8.500 Kreditor nr. 2 - 26.500 26.500 Kreditor nr. 3 7.500 7.500 Kreditor nr. 4 8.000 8.000 Kreditor nr. 5 - 153.600 161.400 I alt 1.869.100 820.400

102

VI. Tidligere eller igangværende sager ved skifteretten Har der været eller bliver der behandlet sager vedrørende Dem om [x] Konkurs [ ] Tvangsakkord [ ] Betalingsstandsning [ ] Gældssanering Ved hvilken ret? xxxxxx Hvornår xxxxxx Jeg bekræfter under strafansvar, at oplysningerne er rigtige at jeg har oplyst om alle indtægter, og at jeg har oplyst om alt, hvad jeg ejer og skylder. Dato xxxxxx Underskrift xxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxx Eksemplet stammer fra et ægtepar, som fik gældssanering i 1993. Medhjælperen tilrettede budgettet til kun abonnement for telefon, og naturligvis udgik lønindeholdelsen. Rådighedsbeløbet var 5.000 pr. måned, og i 5 år måtte manden betale 1.750 kr. og hustruen 500 kr. pr. mdr. Efter ca. 2½ år blev restbeløbet betalt, og 1 uge efter blev de slettet hos RKI ”Ribers”.

Vejledningen til ansøgning om gældssanering Husk, det er de månedlige indtægter og udgifter, du skal opgive. Hav regnemaskinen klar. I Personlige oplysninger: Dit fulde navn, adresse, stilling og cpr. nr. udfyldes. Såfremt du eventuelt driver forretning, skal du oplyse navnet, og hvorfra denne erhvervsvirksomhed drives. Du kan ikke angive din adresse som en post-boks adresse. II Oplysninger om Dem og Deres familie: Din ægteskabelige status skal oplyses ved afkrydsning i en af flere rubrikker. [x] Gift / reg. partner / samlevende [ ] Enlig Ægtefælle / reg. partner / samlever Ægtefællen/samleverens fulde navn, adresse, cpr. nr. og stilling skal oplyses. Hvis ægtefælle / reg. partner / samlever ikke i dag lever sammen, d.v.s. ikke længere er en del af din husstand, udfyldes rubrikken ikke. Men kun 1 dag under samme tag efter din datounderskrift, skal din ægtefælle / reg. partner / samlever oplyses. Husk ingen fælles økonomi med ægtefælle / reg. partner / samlever hvis I ikke har samme adresse.

103

Dine eller jeres børn under 18 år skal ligeledes oplysning. Navne, adresser, stilling og cpr. nr. Oplysninger om børn skal medtages oplyses, både for børn under og over 18 år, som bor hos dig, og for børn, der ikke bor hos dig, men som du skal betale bidrag til. Også partnerens adoptivbørn og plejebørn skal der gives oplyses om. Alle børn belaster husstandens budget. Dit eller jeres barn er lige så dyrt at forsørge som et pleje-barn. Af barnets alder kan udregnes, hvor længe husstanden vil kunne forvente at modtage børnefamilie-ydelse , evt. særlige børnetilskud, børnebidrag og lignende. III. Uddannelse og erhverv Din uddannelse skal oplyses så det kan vurderes, hvorvidt det er muligt for dig senere at få ansæt-telse, der forbedrer dine indtægtsforhold i et sådant omfang, at du forventes at være i stand til at betale din gæld, eller i hvert fald væsentligt mere heraf end det efter dine nuværende økonomiske forhold er muligt.

Du skal oplyse om du er: [ ] Lønmodtager [ ] Arbejdsløs [ ] Pensionist [ ] Selvstændig erhvervsdrivende Virksomhedens navn og adresse [ ] Andet, hvilket? Det er kun dig, der skal give disse oplysninger. IV. lndtægter og udgifter Dit budget over husstandens faste nuværende månedlige indtægter og udgifter skal give et overblik over: Om der er tale om beskedne leveomkostninger Og størrelsen af det beløb, der efter betaling af faste udgifter er til overs til mad, tøj og lignende fornødent Dit budget er meget afgørende, idet det viser, om du kan opfylde den økonomiske betingelse for at opnå din gældssanering. Igen er det de faktisk gældende indtægter og udgifter, der skal oplyses, d.v.s. aktuelle på tidspunk-tet, hvor du indgiver dit ansøgningsskema. Både dine egne og ægtefælles/reg. partners/samlevers indtægter og udgifter. A. Indtægter 1: Indtægter efter skat. (løn, understøttelse, pension, bistandshjælp, kørselstilskud) Lønindtægt skal anføres som nettoløn, d.v.s. den løn, der rent faktisk kommer til udbetaling. Dette vil normalt være efter indeholdelse af kildeskat og bidrag til ATP og AUD, eventuel lønindeholdel-se, forsikrings- og pensionsbidrag, kontingent til fagforening m.v., som indbetales af arbejdsgiveren for dig. Lønnen inkluderer din reelle løn, uanset hvorledes denne i øvrigt er sammensat. Enhver form for tillæg, der er sædvanlige i det pågældende ansættelsesforhold, skal du derfor medtage, f.eks. faretil-læg, natpenge, overarbejdspenge, søn- og helligdagspenge, tillæg for forskudt arbejdstid m.v. Dine medsendte lønsedler fortæller sammen med den seneste årsopgørelse, om sådanne tillæg til en grundløn er normale.

104

Kørselsgodtgørelse skal du ikke medtage her som del af lønnen, men idet det er en (skattefri) kom-pensation for de udgifter, du har ved at benytte din egen bil i ansættelsesforholdet, herunder benzin-forbrug og værdiforringelse af bilen skal du medtage udgiften under bil se senere. Eftersom de seneste lønsedler medsendes ansøgningen, vil skifteretten normalt nærmere undersøge, hvorledes lønnen er sammensat. Er din løn uregelmæssig, f.eks. som følge af akkordarbejde, provisionsaflønning, sæsonarbejde eller lignende, skal du angive månedsindtægten, d.v.s. med en tolvtedel af den samlede løn for det sene-ste år (de sidste tolv måneder inden ansøgningens indsendelse). Er du selvstændig erhvervsdrivende, må den månedlige indtægt anføres som en tolvtedel af det se-neste opgjorte regnskabsmæssige årsoverskud, dog kan du oplyse om større ændringer af din virk-somhedsoverskud. Har du tilknyttet fordele til din løn, f.eks. fri kost og logi, fribolig, fri telefon, fri bil eller lignende, skal disse ikke medtages men oplyses. Da der ikke er plads i skemaet, kan du skrive det i et almin-delig brev. Sådanne fordele er ikke en kontant forøgelse af din indtægt, men vil vise sig under dine udgifter i form af reducerede udgiftsposter. Har du og din arbejdsgiver tegnet en privat pensionsordning, hvor det er aftalt, at præmien rent praktisk indbetales af arbejdsgiveren, skal du medtage denne udgift under ”9. Andre forsikringer”. Det samme gælder for andre frivillige og generelt ikke sædvanlige træk i lønnen før udbetaling. Hvis du ikke kan finde rubrikken, må du føre den under punkt ”12. Andet”. Understøttelse, pension, bistandshjælp og erhvervsudygtigheds beløb skal du også medtage her. 2. Andre indtægter: a. Børnebidrag og børnetilskud Det giver sig selv. Husk det er pr. måned. b. Boligstøtte Vær opmærksom på og check, at din aktuelle boligstøtte er korrekt, før du skriver beløbet. Få det rettet, hvis det er forkert. Det giver et godt indtryk på skifteretten. c. Andet (herunder andre sociale ydelser, renter, provision og lignende) Alle dine indtægter skal oplyses. Det kan være kapitalafkast, renter og udbytter, lejeindtægt, forpagtningsindtægt og lignende. Børns betaling for kost og logi. Lad være med at ”skjule” noget. Det giver et meget uheldig indtryk. Invaliditetserstatning skal oplyses. Men skal normalt ikke indgå i gældssanering. Plejetillæg skal oplyses, men efter min mening ikke tages i betragtning ved fastsættelsen af divi-dendens størrelse, da tillægget antages at medgå til formålet. Deres og Deres ægtefælles/reg. partners/ samlevers indtægter i alt Du sammentæller ovennævnte beløb. B. Udgifter. Du skal opgive alle dine faste månedlige udgifter med de faktiske beløb enten hos dig eller din æg-tefælle/reg. partner/ samlever. Den, der står på regningen, skal medtage beløbet. Eks. Er du lejer, skal du have hele lejeudgiften. Er den anden lejer, skal pågældende have hele udgiften. Kun hvis I begge står på lejekontrakten, skal der deles. Du skal ikke foretage en kritisk vurdering af udgiftsposterne, og du må ikke foretage en reducering af enkelte udgiftsposter. Dit udgiftsbudget skal vise et retvisende (sandt) billede af dine økonomiske forhold. En ”nedsættelse” af udgifterne skal først finde sted, efter skifteretten har indledt din gældssanering. Så er det medhjælperen og dig, som arbejder sammen på dette.

105

Du skal medtage alle dine faste kendte udgifter, der er nødvendige til opretholdelsen af husstandens beskedne livsførelse. Udgifter, der ikke tillades medtaget her, f.eks. fordi de ikke er strengt nødvendige, er du ikke afskå-ret fra at afholde, men det skal ske over rådighedsbeløbet. Straks efter vejledningen vil jeg give dig råd om, hvad skifteretten normal godtager. Skifteretten vil normalt ikke kikke på de enkelte udgiftsposter, men betragte budgettet som en hel-hed. 1. Bolig: Du skal først læse Kapitel 6. Boligforhold Har du eller din ægtefælle/reg. partner/samlever fast/egen ejendom, er det vigtigt, at du oplyser je-res skattefradrag d.v.s. renter på huset og ejendomsværdiskat. Tallene finder du på din årsopgørelse eller forskudsopgørelse. Renterne under ”Renteudgifter, gæld til realkreditinstituttet” og ”Renteudg. Pengeinstitut, pantebreve i depot”. Ejendomsværdiskat findes på bag på din årsopgørelse eller for-skudsopgørelse. (Som sidste punkt) Husk at dividere tallet med 12 for at få de månedlige tal. Hvis jeres ejendomsudgifter er store, og det kan ske både for din lejlighed og dit hus, kan det være en god ide for en periode at udleje et værelse, hvis der er plads. Det vil hjælpe jer i skifteretten. Da det desværre sjældent er skifteretten, der skal vurdere ejendommen, anbefales det, såfremt det er din ejendom (din ægtefælles/reg. partners/samlevers ejendom skal ikke medtages), at få din ejen-dom vurderet, fordi skifteretten normalt vil stille dig disse spørgsmål: Punkterne er taget fra Lilian Hindborgs bog ”Gældssanering i Praksis” side 146-147 1. Er der nogen friværdi i ejendommen?

(Besvarelsen bør gives ud fra den aktuelle belåning. Ser det ud som om, ydelsen kan blive min-dre ved en omprioritering, bør denne mulighed nævnes)

2. Såfremt svaret er bekræftende, hvilke muligheder er der for belåning af friværdien? 3. Hvad koster det at sidde i huset?

(Der skal tages højde for skattefordelen, og udregningen bør fremgå af besvarelsen) 4. Er der specielle forhold vedrørende ejendommen, der bør tages i betragtning?

(nødvendige vedligeholdelsesudgifter, usædvanlige store varmeudgifter på grund af dårlig isole-ring m.m.)

5. Eventuel handicapindretning? 6. Er der tale om et større enfamiliehus, må det da antages, at indtægten kan forøges ved at udleje

et værelse? 7. Må det antages, at huslejen ikke overstiger, hvad der er gældende for et almindeligt parcelhus i

kvarteret? 8. Hvad ville en lejlighed i samme kvarter koste?

(Der bør tages hensyn til husstandens størrelse) 9. Er der mulighed for at leje en bolig i kvarteret? Du må fortælle ejendomsformidleren, at vurderingen sker med henblik på en gældssanering. Er din ejendom overbehæftet, så en betaling af samtlige derved sikrede kreditorer overstiger en ri-melig boligudgift, og vil de usikrede kreditorer ikke give dig panteretsafkald, kan det være, at du skal igennem en tvangsauktion, før du søger gældssanering. Det drejer sig om, at du får en normal boligudgift. Prøv at tale med en advokat om dine muligheder.

106

a. Husleje/terminsudgifter Husleje: Din månedlige husleje uden varmeudgifter skal bruges. Har du optaget lån til finansiering af depositum i lejemål eller indskud i forbindelse med erhvervel-se af andelsbolig, skal du opgive dem i punkt ”12. Andet”. Har du lån til beboerindskud i henhold til lov om individuel boligstøtte, må det antages at have pan-telignende sikkerhed. Det vil dog næppe påvirke dit budget, da det først forfalder ved lejemålets ophør, og den del af lånet, der ikke dækkes efter der er sket udbetaling fra boligselskabet, omfattes herefter af gældssaneringen Terminsudgifter: Du skal opgive dine månedlige terminsudgifter, og det er dine bruttoydelser (husk rentefradrag se ovenfor). Vi taler om hus eller ejerlejlighed, og hvad enten ejendommen ejes af dig eller din ægtefælle/reg. partner/samlever. Du kan eventuelt oplyse skifteretten om, hvornår de enkelte pantebreve vil være færdigbetalt. Hvis det er for meget, kan du sende kopi af pantebrevet eller årsopgørelserne fra kreditorerne. Hvis du er andelshaver, ejer en andelsboligforening ejendommen. Har du finansieret dit indskud ved at optaget et banklån, og dette ikke omfattes af gældssaneringen, vil ydelserne hertil være en del af boligudgifterne sammen med de egentlige boligydelser til foreningen. Hvis du er i tvivl, send lånedokumenterne med ind. Har du et boliglån til finansiering af den kontante udbetaling normalt sikret ved ejerpantebrev, skal det medtages som en boligudgift. b. Ejendomsskat Her skal du oplyse ejendommens skatter og afgifter, herunder vand- og vandafledningsafgift, reno-vation og skorstensfejning. Du behøves ikke at specificere enkeltposter. Beløbet tager du fra ”Skat-ter og afgifter m.m. af fast ejendom”. Husk at dividere med 12. Har du ejerlejlighed skal der oplyse størrelsen af bidraget til fællesudgifter. c. Ejendomsforsikring Ejendommens forsikringspræmie, kontingent til grundejerforening, udgift til eventuelt privat vand-værk og lignende ejendomsrelaterede udgifter skal anføres. d. Varme Er denne udgiftspost ekstraordinært stor, hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis skyldnerens bolig er elopvarmet, bør der redegøres nærmere herfor under det indledende skiftemøde. Hvis elforbruget er usædvanligt højt, bør dette nærmere begrundes. Er der elvarme, og udgifterne til ejendommens opvarmning ikke er særskilt medtaget under boligudgifterne, bør dette anføres, idet det har betydning for vurderingen af de samlede boligudgifter. Hvis elforbruget i væsentlig grad belastes af særligt strømforbrugende effekter, der ikke er nødvendige til opretholdelse af en sædvan-lig husførelse, bør alene en skønsmæssig anslået del af eludgifterne medtages som en fast udgift, medens den øvrige del af eludgifterne – ud fra et prioriteringssynspunkt – må tages fra rådighedsbe-løbet. En praktisk løsning kunne være, at medtage den faktiske udgifte og i stedet foretage en reduk-tion af rådighedsbeløbet. Resultatet er imidlertid det samme. e. El, gas og vand Er din udgifter til el, gas og vand ekstraordinær stor, hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis din bolig er elopvarmet, kan du redegøre nærmere herfor under dit 1. møde med skifteretten. 2. Faglige kontingenter Du skal opgive dine faglige kontingenter her, medmindre de fratrækkes automatisk ved lønudbeta-ling og således rent praktisk indbetales af arbejdsgiveren. Hvis dette er tilfældet, vil de jo være fra-trukket i ”Indtægter efter skat” og derfor allerede medtaget en gang.

107

3. Telefon Her oplyser du din gennemsnitlige månedsudgift til dit telefonselskab, også dine udgifter til evt. telefax og anden benyttelse af telenettet, f.eks. til transmission af elektronisk data. Overstiger udgif-ten det normale, skal du være forberedt på en nærmere redegørelse for udgiftens størrelse og årsa-gen hertil. Nogle skifteretter stiller krav om, at alene den faste abonnementspris kan medtages, medens samta-leudgifterne må tages fra rådighedsbeløbet. Dette synes ikke rimeligt. Hvis der er tale om sædvanli-ge samtaleudgifter, bør den fulde telefonudgift kunne medtages. Sådanne samtaleudgifter vil næppe heller have nogen afgørende indflydelse på budgettet. I givet fald skulle også den forbrugsbestemte del af el- og varmeudgiften tages fra rådighedsbeløbet, hvilket synes klart meningsløst. 4. Licens for radio og TV Her er det din licens til Danmarks Radio og andre udgifter til modtagelse af radio- og fjernsynspro-grammer, du skal medtage, såsom f.eks. udgift til antenneforening, betaling for modtagelse af satel-lit-tv og kodede kanaler m.v. Du må være forberedt på, at kun den almindelig licens dækkes. Resten over rådighedsbeløbet. 5. Børnepasning Du kan medtage udgifter til dagpleje, vuggestue og børnehave, også selv om en af forældrene er hjemmegående. Har du udgifter til privatskole, rideskole og lignende må disse normalt må tages ud af dit rådigheds-beløb. Dine udgifter til deltagelse i fritidsaktiviteter, herunder medlemskab af foreninger, må ligeledes tages fra dit rådighedsbeløb. 6. Bidragsforpligtigelser til børn og/eller ægtefælle Har du fastsatte bidrag til børn og (tidligere) ægtefælle skal opgive dette med oplysning om, hvor-når de enkelte bidragsforpligtelser ophører. Aftalt bidrag kan medtages. Hvis de er åbenbart højere end normalt, skal du nærmere begrunde det-te. Du kan muligvis medtage dine bidrag til børns undervisning eller uddannelse indtil det 24 år. Især hvis du kan tænkes, at blive pålagt et sådant bidrag. Jeg mener, du skal prøve og evt. anke en for dig negativ kendelse. 7. Transport til og fra arbejde (ikke biludgifter) Dine transportudgifter til og fra arbejde kan du medtage, men også anden transport kan efter om-stændighederne godkendes. Det kan dreje sig om transport til uddannelsessted, navnlig hvis uddan-nelsen er erhvervsrettet eller et led i et ansættelsesforhold. Yder din arbejdsgiver godtgørelse hertil, vil dette fremgå af indtægtsopgørelsen. Så kan du selvfølgelig ikke medtage denne. Din transport i forbindelse med din samværsret kan du normalt også medtage.

8. Bil og andet motorkøretøj: Det er dig, der skal godtgøre, at der er behov for bilen. Dine udgifter til bil acceptere, hvis beløbet er rimeligt, og bilen er nødvendig til transport til og fra arbejdspladsen, eller der er lignende anerkendelsesværdigt behov for den. Hvis først skifteretten har anerkendt, at det er nødvendigt for dig at beholde bilen, må de nødvendi-ge og rimelige udgifter hertil også accepteres i budgettet. Har du en ældre bil, kan der blive tale om at medtage et beløb i budgettet til nødvendig udskiftning af bilen. Ovennævnte synspunkter skal du forsvare i skifteretten.

108

Du skal opgive de faste biludgifter, d.v.s. renter og afdrag på billån eller leje/leasingafgift, vægtaf-gift, forsikringer og benzin, og efter min mening og nogle fagfolks, bør de nødvendige og rimelige udgifter til reparations- og vedligeholdelsesudgifter også accepteres. Retsstillingen kan måske bedst beskrives sådan: ”Efter et konkret skøn kan gives mulighed for at medtage disse udgifter.” Du skal finde uf af, om din bilfinanciering har sikkerhed i form af løsørepantebrev eller købekon-takt med ejendomsforbehold. Hvis du ikke ved det kan du ringe til bilbogen: Telefon 86 12 91 45 og have din registreringsattest klar. Hvis ikke, vil den være omfattet af gældssaneringen og medtages under gæld. De faste biludgifter skal også anføres, hvis bilen ejes af din ægtefælle/reg. partner/samlever. Er både du og din ægtefælle/reg. partner/samlever udearbejdende, kan det være nødvendigt/ accep-tabelt, at husstanden har to biler. a. Renter og afdrag Du skal anføre, hvornår bilgælden forventes færdigbetalt, da dette har betydning for vurderingen i forbindelse med din gældssanering. Er din bilgæld færdigbetalt inden for 5 år, kan der blive tale om, at månedlige afdrag fra dette tids-punkt skal forhøjes. Dine udgifter til bilens drift og finansiering skal være rimelige. Hvis dine udgifter kan reduceres væsentligt ved skift til en billigere bil, kan skifteretten betinge sig dette for gældssanering. Men også her: ”Efter et konkret skøn kan gives mulighed for genanskaffelse af en gammel bil.” b. Vægtafgift Her medtager du din vægtafgift. c .Bilforsikring Her medtager du din bilforsikring. Dog kan du ikke regne med at medtage kasko på en gammel bil,(for dyr). d. Benzin Du kan medtage dine benzinudgifter under samme kriterier som transportudgifter, d.v.s. til den nødvendige månedlige transport til arbejde m.v. , når offentlige transportmidler ikke kan benyttes, eller når bilen er nødvendig i erhvervet. Er du gangbesværet, kan du også medtage benzinudgifter. Ellers må dine benzinudgifter normalt tages fra rådighedsbeløbet. Hvis skifteretten anerkender din bil, må der i øvrigt fra starten kunne medtages et rimeligt beløb til løbende service og vedligeholdelse af bilen. Det er min mening, men måske må du køre en ankesag. (se Kapitel 5. Bil) 9. Andre forsikringer Dine andre forsikringspræmier kan f.eks. være famile-, børne-, ulykkes-, ansvars-, hunde-, livs-, og pensionsforsikringer. Hus- og bilforsikringer har du allerede medtaget. Betales din præmie til en livs- eller pensionsforsikring rent praktisk af arbejdsgiveren, således at præmien er fratrukket i lønudbetalingen, må du tage udgiften ud. D.v.s. din løn bliver større, og præmien skal da medtages her. Det er mere sammenligneligt. Dine normale forsikringer, såsom f.eks. husstandsforsikring (indbo og ansvar), ulykkesforsikring og hundeforsikring samt abonnement i sygesikringen Danmark og Falck tillades medtaget, da disse relativt beskedne udgifter er ganske sædvanlige og velbegrundede.

109

Du må være forberedt på, at skifteretten vil stille spørgsmål om betalinger på livs- og pensionsfor-sikringer kan accepteres som en nødvendig fast udgift. ( se Kapitel 12. pensionsopsparing) Det afhænger af mange ting så læs kapitlet, før du sender din ansøgning. 10. Lægeordineret medicin eller behandling 11. Afbetalings- og lejekontrakter Ydelser på gæld, der ikke omfattes af gældssaneringen, skal medtages. Det skal afklares, om långiver har uomstødelig sikkerhed i form af pant eller lignende. Ved ydelser på afbetalingskontrakter bør næppe foretages en vurdering af, hvorvidt det købte måtte være omfat-tet af trangsbeneficiet, jfr. kreditaftalelovens § 36, stk. 2 (tidligere kreditkøbelovens § 24 for køb indgået før den 1. januar 1991 12. Andet. Her anføres de af husstandens faste udgifter, der ikke er opregnet i de forudgående specificerede punkter. Disse enkeltposter kan du godt beholde, såfremt det beløb, der bliver tilbage til dit rådighedsbeløb efter afholdelse af de nødvendige faste udgifter, er rimeligt beskedent. I alt Deres og Deres ægtefælles/reg. partners/ samlevers udgifter i alt C. Deres og Deres ægtefælles/reg. partners/samlevers indtægter - udgifter i alt D. Hjemmeboendes børns egne indtægter (efter skat) V. Aktiver og passiver A. Aktiver (hvad De ejer) Det er alene dine aktiver og passiver, der skal anføres, i modsætning til budgettet, der omfatter hele husstandens indtægts- og udgiftsforhold. Hvis skifteretten mener noget andet, skal du venligst bede om at få dokumenteret det lovmæssige grundlag (Det findes ikke). Alle dine aktiver skal medtages til den aktuelle realisationsværdi, idet det kun er interessant at vide, hvilke beløb der kan realiseres her og nu. I praksis vil alle aktiver kunne vurderes til 0 kr., og det er også det de fleste advokater gør, med mindre der er specielle værdier. Det kan ikke kræves af dig, at du skal engagere en ejendomsmægler i forbindelse med din ansøg-ning. Du kan skønne, hvad din ejendoms forventede salgsværdi må være. Men jeg vil anbefale dig at op-give den seneste offentlige vurdering, eller få den vurderet, som jeg omtalte under ”bolig”. Den anslåede værdi af din bil kan normalt let fremskaffes. Du kender bilens mærke, type, årgang og kilometerstand, og kan ringe til en forhandler af det på-gældende mærke og bede om et bud, eller selv slå op i D.A.F.`s brugtbilkatalog. Hvis det er en gammel bil, kan du skrive mærket og værdiansætte den til 0 kr. Værdipapirer opføres efter den senest kendte kurs. Øvrige aktiver angives efter dit bedste skøn. Du kan af skifteretten blive bedt om at realisere dine aktiver.

110

I praksis er dine aktiver som fast ejendom samt motorkøretøjer, pensionsopsparinger og lignende, der er af størst interesse. Igen ”Det er alene dine aktiver og passiver, der skal anføres, i modsætning til budgettet, der omfat-ter hele husstandens indtægts- og udgiftsforhold.” Det andet kan kun inddrages, såfremt der er tale om kreditorly-lignende arrangementer, eller når udgifterne på ægtefælles/reg. partners/ samlevers aktiver er for store. 1. Kontante penge og indestående i pengeinstitutter m.m. Hvis normalt opgiv 0 kr. 2. Værdipapirer, herunder obligationer, aktier eller lignende (kursværdi) Det drejer sig om bl.a. forsikringskontrakter, indekskontrakter, kapitalpensionskonti, etablerings-konti, investeringskonti og øvrige opsparingsformer, vil det sædvanligvis være tilstrækkeligt at an-give indeståendet, idet din medhjælper under gældssaneringssagen vil undersøge tilbagekøbsværdi. 3. Boligindskud 4. Boligandele 5. Fast ejendom Såfremt du har friværdi i ejendommen, skal den udnyttes til fordel for kreditorerne. Se i øvrigt ovenfor og under punkt 1. Bolig og punkt 6. Boligforhold. Endnu engang fremgår det af betænkningen, at skyldneren naturligvis kun kan undgå at afhænde fast ejendom, der tjener til familiens bolig, hvorimod sommerhuse og andre ejendomme skal af-hændes, således at dine kreditorer kan få del i et eventuelt provenu. Det afgørende i betænkningen for, hvor stor en boligudgift der accepteres er, at den ikke må være urimelig høj. Ved denne vurdering er det uden betydning, om der er tale om terminsydelser på par-celhuset/ejerlejligheden eller almindelig husleje. Salgsværdi Jeg vil anbefale dig at opgive den seneste offentlige vurdering. Eller som ovenfor anført. Pantegæld i ejendommen Din pantegæld omfatter al på ejendommen tinglyst pantegæld, såvel aftalt pant som retspant (ud-læg), uanset om pantet måtte befinde sig inden for ejendommens salgsværdi. Du kan ved en telefonsamtale til tinglysningskontoret få oplyst hæftelserne på din ejendom. (Kun om formiddagen) Din gæld opgives så vidt muligt i nøjagtige beløb på tidspunktet for din ansøgnings udfyldelse. Har du ikke fuldt overblik over gældens størrelse, må du efter bedste evne angive skønsmæssige beløb. Det afgørende er at opgøre gælden, så skifteretten får et billede af omfanget af din samlede gældsforpligtelser. Du skal opgive kreditors navn og adresse samt et cirka beløb for gældens størrelse. Du behøver ikke at opgøre gælden med renter til en dato. Friværdi De to tal trækkes fra hinanden.

111

6. Bil eller andet motorkøretøj Salgsværdi - pantegæld i bilen Friværdi Se ovenfor og skriv beløbene ind 7. Forsikringskontrakter, indekskontrakter og kapitalpensioner Se ovenfor eller punkt 12. Pensionsopsparing. Andre aktiver. I alt B. Passiver Kreditors navn og adresse. Stiftelsesår Se mit eksempel: I alt VI. Tidligere eller igangværende sager ved skifteretten Har der været eller bliver der behandlet sager vedrørende Dem om [ ] Konkurs [ ] Tvangsakkord [ ] Betalingsstandsning [ ] Gældssanering Ved hvilken ret? Hvornår Sæt kryds, sted og tid Jeg bekræfter under strafansvar, at oplysningerne er rigtige at jeg har oplyst om alle indtægter, og at jeg har oplyst om alt, hvad jeg ejer og skylder. Dato Underskrift

112

18. Strafbare forhold, svig

Generelt Hvis du har begået et strafbart forhold, er det tiden og grovheden, der afgør, om du kan få gældssa-nering. Men der findes også kendelser, som tager hensyn til gældens størrelse, d. v. s. jo mindre en del af den samlede gæld det strafbare forhold omfatter, jo bedre er dine chancer for gældssanering. Alle fagfolk er dog ikke enige i, at landsretterne skal tage gældens størrelse i betragtning. Praksis viser, at ca. 8 år fra det strafbare forhold giver gældssanering. Underslæb begået af en advo-kat dog over 10 år. Men jeg henviser til mine oversigter under ”Hvad siger retten”. Bødekrav stiftet ved den strafbare handling og eventuel forvandlingsstraf skal, hvis du opnår en gældssanering, tilsvarende nedsættes. Har du afsonet frihedsstraffen og betalt en del af den stiftede gæld, herunder afsonet forvandlings-straffen, taler det for din gældssanering. Strafbare forhold, der ikke har betydning for din gældssanering, har normalt ikke indflydelse på din gældssanering.

Hvad siger loven? Betænkningen om gældssanering No. 957 og loven: Der findes også lempelsesregler, som udelukkende tager sigte på at undgå urimelige resultater ved tvangsfuldbyrdelse af gyldigt stiftede fordringer, altså på det stadium, hvor en fordring får konkret økonomisk aktualitet for skyldneren. Justitsministeriets cirkulære nr. 113 af 26. juni 1975 om be-handlingen af sager om benådning og udsættelse af straffuldbyrdelse m.v. Efter cirkulærets § 9 bør eftergivelse eller nedsættelse af bøder og konfiskationer i almindelighed finde sted, "såfremt politiet finder det åbenbart, at beløbet ikke kan inddrives, jfr. straffelovens .§ 52, stk. 3, og den pågælden-des livsforhold er af en sådan karakter, at det kan påregnes, at han uden egen skyld vil være ude af stand til inden en rimelig tid helt eller delvis at betale beløbet. Der bør dog ikke meddeles eftergi-velse eller nedsættelse i sager, hvor hensynet til retshåndhævelsens effektivitet taler herimod, f.eks. i tilfælde, hvor den pågældende gentagne gange har gjort sig skyldig i overtrædelser af samme ka-rakter, samt ved overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om motorkørsel i spirituspåvirket tilstand". Bestemmelsen angår bøde- og konfiskationsbeløb, som ikke overstiger 10.000 kr. Overstiger belø-bet 10.000 kr. forelægges sagen justitsministeriet, jfr. cirkulærets § 10. Herved har det navnlig betydning, at det formentlig kun gennem fleksible lovregler er muligt at undgå, at "professionelle" skyldnere udnytter gældssaneringsinstituttet i strid med dets formål, og at det næppe uden støtte i praktiske erfaringer med gældssanering er muligt at forudse samtlige mis-brugsmuligheder. Det samme må gælde, når skyldneren har pådraget sig en ikke ubetydelig del af gælden ved svigag-tigt forhold eller på anden utilbørlig måde. Lignende forhold gør sig gældende, når en del af skyldnerens gæld er stiftet ved kriminel adfærd. Når det pågældende beløb er fastsat ud fra strafferetlige principper, i.e. bøder, krav på værdikonfi-skation, skattetillæg m.v., taler strafferetlige præventionshensyn mod gældssanering. De resocialiseringshensyn, som indgår i gældssaneringstanken taler imidlertid afgørende imod, at skyldneren skulle være afskåret fra gældssanering i alle tilfælde, hvor sådanne krav indgår i. gældsmassen. Se herved straffelovens § 52, stk. 3, smhl. med justitsministeriets cirkulære nr. 113 af 26. juni 1975 afsnit II om eftergivelse af og henstand med bøder og konfiskationer og nærmere herom ovenfor 6.4.2. Præventionshensynets vægt afhænger af de(t) kriminelle forholds grovhed. Endvidere må tidsfaktoren tillægges væsentlig betydning også for vægten af de strafferetlige præ-

113

ventionshensyn, jfr. bemærkningerne ovenfor om betydningen af gældens alder; jfr. også straffelo-vens kapitel 11 om strafferetlig forældelse. For at kriminelt pådraget gæld skal kunne udelukke en i øvrigt velbegrundet gældssanering, må der i almindelighed foreligge kriminalitet af en vis grovere beskaffenhed og ikke blot en forseelse af overvejende ordensmæssig karakter. Ej heller bør den manglende betaling af en bøde, konfiskationsbeløb m.v. i sig selv kunne udelukke gældssanering, når der er forløbet en vis tid fra kravets stiftelse. Tidsfaktorens betydning afhænger navnlig af kri-minalitetens grovhed. Nogen skarp tidsgrænse kan derfor ikke opstilles. Spørgsmålet om en gældssaneringskendelses betydning for strafferetlige krav er reguleret i (§ 4), jfr. nærmere bemærk-ningerne nedenfor. Det anførte om strafferetlige kravs betydning for skifterettens afgørelse efter (§ 1) bør efter udvalgets opfattelse finde tilsvarende anvendelse på erstatningskrav stiftet ved forsæt-ligt, hensynsløst eller lignende groft uforsvarligt forhold fra skyldnerens side. I disse tilfælde kan endvidere hensynet til skadelidte tale for, at gældssanering nægtes ud fra en etisk betragtning. Ud-over det nævnte om forholdets grovhed og tidsfaktoren må der herved lægges vægt på, om og i hvilket omfang skadelidte har opnået eller har mulighed for at opnå dækning fra anden side, f.eks. i henhold til en forsikring, den sociale lovgivning, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydel-ser, etc. Tilkommer erstatningskravet en juridisk person (det offentlige, et selskab, etc.) bør etiske hensyn som regel ikke tillægges selvstændig betydning, og i det omfang et forsikringsselskab, det offentlige m.v. er indtrådt eller kan indtræde i skadelidtes krav mod skyldneren, kan det formentlig kun helt undtagelsesvis komme på tale at udelukke gældssanering ud fra en etisk betragtning. Gældssanering kan imidlertid også i disse tilfælde være udelukket på grund af præventive hensyn, jfr. herom nærmere ovenfor. ”Det taler imod eftergivelse, såfremt gælden er pådraget ved strafbare forhold, eller eksempelvis såfremt gælden er oparbejdet systematisk og gennem en længere årræk-ke. Ved eftergivelse af bøder skal der således foretages en vurdering af det strafbare forholds be-skaffenhed i forhold til sagens øvrige omstændigheder. ”Gældens karakter og omstændighederne ved dens pådragelse: Efter GS bet er ingen former for gæld udelukket fra at blive omfattet af en gældssanering, men er gælden stiftet ved strafbare forhold, spekulation eller på grund af uansvarlige forhold hos skyldneren, bør muligheden for udnyttelse af gældssaneringsinstituttet afvejes mod re-socialiseringshensynet.

Hvad siger retten?

114

Oversigt over gældssaneringskendelser for strafbare forhold/svig. Tidsopdelt. Tus. KronerÅr fraKend. Kend. Alder Dom Handling Doms-

Kendelse Art G.S. Skift. L/H År Gæld tid Dom GældU.2000/2528Ø Manddrab, psykriatrisk beh. 1 nej ja 1.700 1999 31 U.2000/1456Ø Underslæb firma, erstatning bil, brugstyveri 19_10 nej ja 44 1.022 4/8 mdr. 1981/90 350 U.1987.688/2H Bordeldrift 7 ja nej/nej 50 605 8 mdr. 1990 80 U.1986.828/2Ø ? Prøveløsladt 1/6-1986 7_6 ja ja 1.347 1979/80Ø 2817/2000 Momssvig Registreret/uregistreret firma 1 ja nej 66 554 1999 99 Ø 2405/2000 Vold mod politimand, fartbøde 3 nej nej 51 1997 17 V 2116/2000 Røverier 4 væbnede (syg, resocial.) 7 ja ja 34 2.280 3,6 år 1993Ø 2111/2000 Straffesag, psykisk syg nej jaØ 2111/2000 Straffesag, psykisk syg, delgæld fra straffesag nej ja sagsomk.V 1021/2000 Momsloven overtrådt mgl. Angivelser 1990/95 5 nej nej 10 mdr. 1995 1.425 Ø 690/2000 Bistandshjælp + løn 1993/95 (samfundstjeneste) ja nejV 536/2000 ? 7 ja ja 14 dag 1993 130 Ø 3050/1999 Bedrageri, dokumentfalsk 10_8 ja ja 2.235 8,1 mdr. 1990/92Ø 2531/1999 Dagpenge + løn 1989/1991 5 nej nej 1994 159 V 1731/1999 Indsmugling af cigaretter nej nej 56 18 V 1166/1999 Bogføringsloven, skyldnersvig m.v. 2 nej ja 3 mdr. 1997 3 Ø 1060/1999 Straffesag 7_6 nej nej 1992/93 1.300 V 1036/1999 Dagpengesnyd ugerne 6-11/1997 2 ja ja 1997 13 Ø 419/1999 Skyldnersvig 100 timers samfundstjeneste 6_5 nej nej 1.500 1993/94V 2653/1998 Tyveri - bedrageri 1 nej nej 50 600 1997 12 Ø 2039/1998 Indsmuldning hash også 1990/92 17_15 nej nej 300 3 +3år 1981/83 90 V 1991/1998 Skyldnersvig 6_5 nej nej 38 10.000 9 mdr. 1992/93V 655/1998 Handel med (skægpantebreve) 12 ja ja 66 6 mdr. 1986Ø 1384/1997 Bankrøveri 2 6 nej nej 50 28 1991 93 Ø 1398/1997 Bedrageri sparekasse 17 kunder samfundstj. 4 nej nej 36 1993 153 Ø 1253/1997 Vold begået 5 nej nej 200 1992 96 Ø 1000/1997 A-skat ikke rettidigt indbetalt/rapp. 594.046 8_5 nej nej 1.826 1989/92 50 Ø 3175/1996 Ulovlig tvang straffelovens §217 150 timers S 2 nej nej 1994Ø 1324/1996 Skyldnersvig 3_2 ja ja 32 1.043 1993/94 3 Ø 535/1996 Bedrageri 6_2 nej nej 182 1990/94 18 Ø 23/1996 Underslæb mod virksomhed 9_8 nej nej 2.000 2 år 1987/88 1.000 Ø 3477/1995 ? 7 nej nej 950 1988 425 V 3034/1995 Moms/told/skatteloven overtrådt 5 nej nej 3 mdr. 1991 165 V 1648/1995 Iværksætterydelse snyd 4 ja ja 587 3 mdr. 1990/91 53 Ø 1331/1995 Dagpenge uberettiget april 1987/sept.1988 6 ja ja 3.614 6 mdr. 1989 107 V 2396/1994 Moms- toldovertrædelse + skyldnersvig 2 nej nej 2.600 1992 60 V 1712/1994 Moms- skattesvindel 5 nej nej 46 8 mdr. 1989 676 V 525/1994 Toldbøde 2 nej nej 65 4.100 1992 80 V 559/1993 Dagpenge snyd 7 ja ja 1986/88 175 V 1505/1992 Ildspåsæt. Ejendom, ambulant psykiatrisk beh. 1 ja ja 26 1.290 1991 1.170 Ø 1315/1991 Underslæb bl.a., ville starte eget firma nej nej 15 mdr. 1983/90V 1053/1992 Dagpenge snyd 2 ja ja 69 1.300 1990 130 V 842/1991 Færselsuheld, spirituspåvirket 4 nej nej 190 1987 75 V 435/1991 Momsloven overtrådt mgl. Angivelser 10 nej ja 48 837 1981 96 Ø 261/1991 Dagpenge snyd 5 ja ja 621 1986 86 V 1708/1990 Indsmugling af cigaretter 20 ja ja 1.100 1,3 år 1970 771 Ø 141/1990 Offentlig gæld snyd 9 nej nej 3.042 40 dage 1978/81 2.002 V 764/1986 Skyldnersvig, solgt svin for 90.000 kr. 1 nej ja 1.000 4 mdr. 1985 30 V 2072/1985 Momsunddragelse ½ ja nej 1985 139

115

Oversigt over gældssaneringskendelser for strafbare forhold/svig. Artsopdelt.tus. KronerÅr fra Kend. Kend. Alder DomHandling Doms-

Kendelse Art G.S. Skift. L/H År Gæld tid Dom Gæld V 536/2000 ? 7 ja ja 14 dag 1993 130Ø 3477/1995 ? 7 nej nej 950 1988 425U.1986.828/2Ø? Prøveløsladt 1/6-1986 7_6 ja ja 1.347 1979/80Ø 1000/1997 A-skat ikke rettidigt indbetalt/rapp. 594.046 8_5 nej nej 1.826 1989/92 50Ø 1384/1997 Bankrøveri 2 6 nej nej 50 28 1991 93Ø 535/1996 Bedrageri 6_2 nej nej 182 1990/94 18Ø 1398/1997 Bedrageri sparekasse 17 kunder samfundstj. 4 nej nej 36 1993 153Ø 3050/1999 Bedrageri, dokumentfalsk 10_8 ja ja 2.235 8,1 mdr. 1990/92Ø 690/2000 Bistandshjælp + løn 1993/95 (samfundstjeneste) ja nejV 1166/1999 Bogføringsloven, skyldnersvig m.v. 2 nej ja 3 mdr. 1997 3U.1987.688/2HBordeldrift 7 ja nej/nej 50 605 8 mdr. 1990 80Ø 2531/1999 Dagpenge + løn 1989/1991 5 nej nej 1994 159V 1053/1992 Dagpenge snyd 2 ja ja 69 1.300 1990 130Ø 261/1991 Dagpenge snyd 5 ja ja 621 1986 86V 559/1993 Dagpenge snyd 7 ja ja 1986/88 175V 1036/1999 Dagpenge snyd ugerne 6-11/1997 2 ja ja 1997 13Ø 1331/1995 Dagpenge uberettiget april 1987/sept.1988 6 ja ja 3.614 6 mdr. 1989 107V 842/1991 Færselsuheld, spirituspåvirket 4 nej nej 190 1987 75V 655/1998 Handel med (skægpantebreve) 12 ja ja 66 6 mdr. 1986V 1505/1992 Ildspåsæt. Ejendom, ambulant psykiatrisk beh. 1 ja ja 26 1.290 1991 1.170Ø 2039/1998 Indsmuglning hash også 1990/92 17_8 nej nej 300 3 +3år 1981/83 90V 1708/1990 Indsmugling af cigaretter 20 ja ja 1.100 1,3 år 1970 771V 1731/1999 Indsmugling af cigaretter nej nej 56 18V 1648/1995 Iværksætterydelse snyd 4 ja ja 587 3 mdr. 1990/91 53U.2000/2528ØManddrab, psykriatrisk beh. 1 nej ja 1.700 1999 31V 1712/1994 Moms- skattesvindel 5 nej nej 46 8 mdr. 1989 676V 2396/1994 Moms- toldovertrædelse + skyldnersvig 2 nej nej 2.600 1992 60V 3034/1995 Moms/told/skatteloven overtrådt 5 nej nej 3 mdr. 1991 165V 435/1991 Momsloven overtrådt mgl. Angivelser 10 nej ja 48 837 1981 96V 1021/2000 Momsloven overtrådt mgl. Angivelser 1990/95 5 nej nej 10 mdr. 1995 1.425Ø 2817/2000 Momssvig Registreret/uregistreret firma 1 ja nej 66 554 1999 99V 2072/1985 Momsunddragelse ½ ja nej 1985 139Ø 141/1990 Offentlig gæld snyd 9 nej nej 3.042 40 dage 1978/81 2.002V 2116/2000 Røverier 4 væbnede (syg, resocial.) 7 ja ja 34 2.280 3,6 år 1993Ø 1324/1996 Skyldnersvig 3_2 ja ja 32 1.043 1993/94 3V 1991/1998 Skyldnersvig 6_5 nej nej 38 10000 9 mdr. 1992/93Ø 419/1999 Skyldnersvig 100 timers samfundstjeneste 6_5 nej nej 1.500 1993/94V 764/1986 Skyldnersvig, solgt svin for 90.000 kr. 1 nej ja 1.000 4 mdr. 1985 30Ø 2111/2000 Straffesag, psykisk syg, delgæld fra straffesag nej ja sagsomk.Ø 1060/1999 Straffesag 7_6 nej nej 1992/93 1.300V 525/1994 Toldbøde 2 nej nej 65 4.100 1992 80V 2653/1998 Tyveri - bedrageri 1 nej nej 50 600 1997 12Ø 3175/1996 Ulovlig tvang straffelovens §217 150 timers S 2 nej nej 1994Ø 1315/1991 Underslæb bl.a., ville starte egen firma 8_1 nej nej 15 mdr. 1983/90U.2000/1456ØUnderslæb firma, erstatning bil, brugstyveri 19_10 nej ja 44 1.022 4/8 mdr. 1981/90 350Ø 23/1996 Underslæb mod virksomhed 9_8 nej nej 2.000 2 år 1987/88 1.000Ø 1253/1997 Vold begået 5 nej nej 200 1992 96Ø 2405/2000 Vold mod politimand, fartbøde 3 nej nej 51 1997 17


54 2000 2528 ø u.2000.2528ø

57 2000 1456 ø u.2000.1456ø

55 2000 2111 ø Ø 2111/2000

116

Den artsopdelte oversigt over strafbare forhold viser et broget resultat, men jeg skal prøve at se en trend. Bedrageri, dokumentfalsk og bankrøveri Retterne ser streng på ovennævnte, men Ø 3050/1999 giver håb. Dog først efter 8-10 år. Dagpengesnyd Retterne ser forholdsvis mildt på dette snyd. Se dog Ø 2531/1999. Indsmugling af cigaretter/hash Skifteretten ser meget strengt på dette fænomen, se dog V 1708/1990, hvor den ulovlige handlingen var foretaget 20 år før ansøgning om gældssanering. Ildspåsættelse, manddrab, røveri sammenholdt med sygdom Åbenbart ser retterne mildt på dette. Se No. 54 U.2000.2528Ø, V 2116/2000, No. 55 Ø 2111/2000, V 1505/1992. Moms/skattesvindel Retterne ser meget strengt på dette område. Se dog V 435/1991. Skyldnersvig, Underslæb Retterne gør det næsten umuligt at få gældssanering. Se dog No. 57 U.2000.1456Ø, V 2116/2000, Ø 1324/1996. Vold Retterne ser endda meget strengt på dette.

Konklusion Du skal så hurtig som muligt betale din gæld på strafbart forhold, fordi skifteretten ser med strenge øjne på dette forhold. Hvis du stadig har gæld på strafbart forhold, må du fremskaffe alle nødvendige oplysninger og un-dersøge om du gennem politiet kan få eftergivet gælden.

117

19. Ægtefælle, samlevende Sidst jeg var på kursus hos Lilian Hindborg udtalte hun, da vi kom til gennemgang af ægtefælle og samlevere følgende: ”Så er der ikke mere at komme efter.” Og jeg kun give Lilian Hindborg ret. Alt håb er ude for ægtefæller og samlevere, især når indkom-sten for disse grupper er væsentlig højere. Dette viser nedenstående grundmateriale, som jeg udar-bejdede i forbindelse med, at journalist John Mynderup Ekstra Bladet interviewede mig 2. oktober 2000 angående gældssanering. Jeg har valgt kun at omtale denne dom på dette område, men henviser til Ø 306/1992 som omtales i Fm nr. 8 1993 side 130, idet et andet argument fra den gældsplagede persons advokat heller ikke ændrede Østre Landsrets kendelse: ”Ved vurdering af, om betingelserne for gældssanering er opfyldt, indgår husstandens samlede øko-nomiske forhold. Henset til det om husstandens indtægter og udgifter samt gældens karakter oply-ste, tiltræder landsretten, at gældssanering er nægtet” Advokatens argument var ellers: ”At samleverens økonomi ikke bør have indflydelse på afgørelsen. Der er særråden og særhæften, og der er ikke forsørgerpligt i samlivsforhold. Endvidere har justitsministeriet i et svar til Folketin-gets retsudvalg den 1. december 1983 anført, at formålet med oplysning af skyldnerens husstands-indkomst i gældssaneringssager er ” at give skifteretten grundlag for at tage stilling til, i hvilket omfang det er nødvendigt at bidrage til husstandens rimelige leveomkostninger.” Men som det ses, hjalp argumentet ikke. Mit råd til den gældsplagede person er:

Flyt ikke sammen nogen, før du har fået gældssanering.

Flyt fra din kæreste eller hustru Når en dommer i Sø- og Handelsretten kan anbefale dette, så kan jeg vel også give dette råd. Men hvad med bolig og børn m.v.?

Er det virkelig Danmark vi lever i? Før dommen No. 2 U.1998.45/2H, kan jeg henvise til U.1994.204V, hvor H efter indgivelse af be-gæring om gældssanering var flyttet sammen med en mand, der netop havde startet selvstændig virksomhed. Men jeg ville satse på det sikre, vent med flytteriet til efter gældssanering.

Højesteretsdom lægger gældsplagedes ægtefæller eller sam-levere for had

Dommen Nr. 2 U.1998.45/2H Med dommen No. 23 U.1998.45/2H har Højesteret fældet en meget hård dom over ægtefælle og samlever til den gældsplagede person, som efter min mening tilsidesætter retsvirknings-loven §1 , §2 og §25. Derfor har den gældsplagede person fra Fåborg en god sag ved Menneskeretsdomstolen i Strass-burg, hvis den tanke skulle komme på bane. Højesteretsdommen fortæller følgende:

118

Når den gældsplagede person søger gældssanering, skal ægtefælle eller samlever hjælpe med hele sin indtægt, og hvis det er muligt betale hele husstandens udgifter, således den gældsplagedes ind-komst 100 % kan gå til hans kreditorer. Blot 1 dags bofællesskab er nok. Højesteret genindfører totalforsørgerpligt ad bagdøren. At ægtefællen eller samleveren ikke har været med til gældsstiftelsen, betyder åbenbart intet. Dette må også gælde, såfremt børn har indtægter. Er gældsfængslet genindført i Danmark, justitsminister Frank Jensen? Dommen underminerer lovgivningen Men Højesteret tilsidesætter retsvirkningslovens §2-3 og §25 for ægtefæller og den almindelige personret for samlevere. Også retsplejelovens §509 sætter Højesteret ud af kraft. Om økonomi ægtefæller imellem ”§ 2. Det påhviler mand og hustru gennem pengeydelse, gennem virksomhed i hjemmet eller på anden måde, at bidrage, hver efter sin evne, til at skaffe familien det underhold, som efter ægtefæl-lernes livsvilkår må anses for passende. Til underholdet henregnes, hvad der udkræves til hushold-ningen og børnenes opdragelse såvel som til fyldestgørelse af hver ægtefælles særlige behov.” ”§ 3. Kan udgifterne til en ægtefælles særlige behov og udgifterne ved de hverv, som han efter skik og brug og ægtefællernes forhold har at varetage for familiens underhold, ikke dækkes af det bidrag, han selv skal yde ifølge § 2, er den anden ægtefælle pligtig at overlade ham de fornødne pengemidler i passende beløb ad gangen. Dette gælder dog ikke, hvis en anden ordning er påkrævet, fordi ægtefællen har vist sig uskikket til at forvalte penge, eller fordi andre særlige grunde forelig-ger.” Om gældsansvaret ”§ 25. Enhver af ægtefællerne hæfter med den del af fællesboet, hvorover han råder, og med sit særeje for de ham påhvilende forpligtelser, hvad enten de er opstået før eller under ægteskabet.” For andre husstandsmedlemmer gælder den almindelige personret. Retsplejelovens § 509: ”§ 509. Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opret-holdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand.” Handlingsforløbet Sagen drejede sig om en 52-årig på mellemste førtidspension, som levede papirløst sammen med en lærer. Gælden var opstået, før samlivet blev påbegyndt, og der var ingen børn. Læreren tjente 3 gange så meget som den gældsplagede person. Skifteretten i Fåborg indrømmede den 52-årige førtidspensionist gældssanering på nedenstående betingelser. Dette giver en dividende på 32,76%. Tryg-Baltica Forsikring, som i øvrigt var den eneste på kreditormødet (skattemyndighederne havde godkendt det tilbudte), ankede skifterettens kendelse til Landsretten, da selskabet mente, at det til-budte beløb (kr. 3.000 pr. måned) var for lille og fik medhold. Den 52-årige fik lov til at spørge Højesteret, som mente, at samleveren måtte spæde til husstanden, såfremt den gældsplagede person kunne få gældssanering.

119

Skematisk kunne budgettet opstilles således:

Samlet opstilling Ansøgers opstilling Pr. mdr. Pr. mdr.

Ansøgers lønindtægt (pension) 4.872Samlevers lønindkomst 14.534Samlet husstandsindkomst 19.406Anerkendte faste udgifter 8.804Til rest 10.602 10.602Tilbud dividende 3.000Rådighedsbeløb 7.602 -5.000

Ansøgers lønindtægt (pension) -4.872Underskud ansøger 730

Normalt accepteres i en husstand med to voksne et rådighedsbeløb på ca. kr. 5.000,-. Højesterets regnestykke hænger således kun sammen med et rådighedsbeløb på mindst 5.730 kr. (i 1997-priser) Der kan laves følgende yderligere talopstilling til illustration af sagens hovedproblem:

Pr. mdr.Ansøgers pension 4.872Tilbudte dividende til kreditorerne 3.000Rest 1.872

Landsretten lagde uden særlig begrundelse vægt på ”husstandens samlede indtægter” og nægtede godkendelse af forslaget. Højesteret stadfæstede Landsrettens kendelse med følgende begrundelse: ”Højesteret tiltræder, at det som udgangspunkt, er husstandens samlede indtægter og udgifter, som skal lægges til grund ved afgørelse af, hvilken dividende som skal lægges til grund og tilbydes kre-ditorerne”. ”Der er ikke i øvrigt forhold ved A’s eller hans husstands situation, som tilsiger en forhøjelse af det beløb, der efter de praksisbestemte retningslinjer skal overlades en husstand på to voksne personer til løbende udgifter i henstandsperioden. Det bemærkes herved, at det månedlige afdrag, A vil skul-le betale til kreditorerne ved anvendelse af disse retningslinjer, ikke kan antages at ville overstige hans indkomst ekskl. invaliditetstillæg.” Højesteret lagde ikke vægt på, at den gældsplagede persons samlever tjente 3 gange mere end ham, og at den gældsplagede person etablerede sin gæld før samlivets start. Men Højesteret antager, at samlever skal betale til den gældsplagede persons kreditorer. Hvad mener Højesteret med ”kan antages”? Har Højesteret måske tænkt sig, at samlever, som ikke har stiftet gælden, og i øvrigt ikke kendte den gældsplagede person, da gælden blev stiftet, også skulle betale den gældsplagede persons kredi-torer, samt i øvrigt efter Højesterets mening totalforsørge den gældsplagede person? Det lyder helt absurd.

120

Er det virkelig dagens Danmark? Dommerfuldmægtige og advokater siger nej i deres redegørelse. Men hvad siger justitsminister Frank Jensen? På nær Retsvirkningslovens § 11. om ægteskab: ”Under samlivet er hver af ægtefællerne i forhold til tredjemand berettiget til på begges ansvar at indgå sådanne retshandler til fyldestgørelse af den daglige husholdnings eller børnenes fornødenhe-der, som sædvanlig foretages i dette øjemed. Samme ret har hustruen med hensyn til sædvanlige retshandler til fyldestgørelse af sit særlige behov. De her nævnte retshandler anses for indgåede på begge ægtefællers ansvar, hvis ikke andet fremgår af omstændighederne.” findes kun et andet sted i lovgivningen, hvor ægtefæller hæfter for hinanden. Kildeskatteloven §72 stk. 2: ”er udlæg forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg ske i ejendele, der tilhører den med ham samlevende ægtefælle” Adgangen til subsidiær udlæg efter bestemmelsen er betinget af, at udlæg forgæves har været for-søgt hos den skattepligtige selv, og at ægtefællerne er samlevende på udlægstidspunktet. Efter prak-sis må det derudover kræves, at ægtefællerne har været samlevende de år, de skyldige skatter vedrø-rer. Her tales der om ægtefælle og ikke samlever, som ikke hæfter for samboens personlige skatter. Så Højesterets kendelse betyder, at det eneste sted i lovgivningen, hvor samlever må betale af på medlevers pådragende gæld, er i gælds-saneringssager. Også selv om samlever ikke har været med til at stifte gælden. Had for parforhold Så ovennævnte kendelse Lyder det som oldtiden? Den skaber had for den gældsplagede og dennes familie. Hvad er det, der gør, at Højesteret mener at kunne tilsidesætte anden lovgivning, og gør det umuligt for den gældsplagede person at etablere sig i parforhold, samt bomber ligestillingsreglerne tilbage til stenalderen? Højesteret henviser bl.a. til Betænkning om Gældssaneringen nr. 957 side 90, 122 f. og 131. Det vil for være omfattende at gennemgå og analysere dette; men jeg kan henvise til 2 artikler i Fuldmæg-tigen nr. 4 og nr. 9 begge i 1999 af retsassessor Hans Engberg. Her gennemgår Hans Engberg ovennævnte problematik. Han er på samme linie som jeg, men har et problem omkring retsplejelo-vens § 509 og side 122 i betænkningen, idet teksten kan fortolkes på forskellige måder. Det ser ud, som om Højesteret har vendt §509 ”på hovedet”. Kardinalspørgsmålet er: Kan man det? Teksten i Betænkningen på side 122 er følgende: ” I første række må det fastslås, hvor stor en del af skyldnerens aktuelle indtægt der bliver tilovers, når hans rimelige udgifter til bolig, rimelige leveomkostninger (mad, tøj, el, varme m.v.) og til op-fyldelse af (andre) underholdsforpligtelser er betalt. Ved opgørelsen heraf må der ligesom ved administrationen af trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509 tages hensyn til ikke alene skyldnerens egne forhold, men til hele husstandens. Det drejer sig om at fastslå, i hvilket omfang det er nødvendigt, at skyldneren bidrager til hus-standens rimelige leveomkostninger.” Den sidste sætning kan misforstås. Derfor har jeg telefonisk talt med landsretssagfører Kay Lynæs, som var med i det udvalg, som ud-arbejdede Betænkning om Gældssanering nr. 957 om ovennævnte tekst. Kay Lynæs fortalte mig, at der ikke var de store overvejelser om ovennævnte tekst, og spørgsmålet om at tilsidesætte retspleje-lovens §509 blev ikke drøftet i udvalget. Landsretssagfører Kay Lynæs havde fulgt skriveriet om-kring Højesterets dom U. 1998.45/2H og udtalte, at det var tanken, at ægtefælle eller samlever skul-le hjælpe lidt til.

121

Hvis det er rigtigt, at det var tanken, at ægtefælle eller samlever skulle ”hjælpe lidt til”, må man spørge udvalget

Hvor står det i betænkningen?

Kan en sagkyndig arbejdsgruppe gjort sig en så generel og upræcis tanke? Det var netop Skifteretten i Fåborgs kendelse, idet den 52-årige ikke kunne leve for kr. 1.872,- som var forslaget; men samleveren måtte ”spæde en hel del til” for at de kunne leve; men Højesteret ville have hele den gældsplagede persons indtægt skulle tilgå kreditorerne, så den gældsplagede person skulle totalforsøges af samleveren. Men man kan ikke vende §509 om. Det mener flere fagfolk, som jeg har talt med. Min konklusion af dommen � Hvis den gældsplagede persons samlevers indkomst væsentlig skyldes husstandens betalingsev-

ne, skal denne komme ansøgers kreditorer til gode � Kreditorerne bliver bedre stillet end den gældsplagede person � Gældshæftelsen stiftet af den gældsplagede person før ægteskab eller samlevers bofællesskab,

hæfter hele husstanden for. Bare 1 dag, og hammeren falder � Genskaber indbyrdes økonomisk afhængighed, og individets integritet krænkes � Ægtefælles og samlevers totalforsørgelse af familien gennemhuller retsvirkningslovens §2 og

§3-5 og tilsidesætter retsplejelovens §509 � den gældsplagede person lever på ægtefællens eller samleverens nåde � Ved skilsmisse og død og derved ophør af bofællesskab er den gældsplagede persons fremtid

uoverskuelig Fagkundskaben er uenige i sagen. Dommer Lars Lindencrone Petersen, som var leder af Sø- og Handelsretten fra 1994-98 og nu kon-stitueret dommer i Østre Landsret, har den 23/6-1999 har i Erhvervsbladet bl.a. udtalt: ”Konkurslovens regler om gældssanering fra 1984 er klare på det punkt. Synspunktet er, at hvis en overgældsat person ønsker at blive fri for sin gæld, kan han ikke på dette punkt påberåbe sig beskyt-telsesregler, der i øvrigt gælder. Praksis er, at hvis en overgældsat person ønsker den begunstigelse fra samfundets side, som en gældssanering er, må man finde sig i at blive ringere stillet.” Må jeg venligst spørge dommer Lars Lindencrone Petersen: Skal ægtefælle eller samlever, som ikke har pådraget sig gældsforpligtigelsen også lide under dette? Retsassessor Hans Engbergs artikler (nævnt tidligere) tilbageviser Lars Lindencrones påstande og har også klargjort, at betænkningen om gældssanering nr. 957 ikke er klar på dette område som Lars Lindencrone Petersen mener. Berlingske Tidende har den 14/6-1999 en artikel ”Hjælp er på vej til skyldnere”. Justitsminister Frank Jensen udtalte dengang:

122

”Justitsministeriet har ikke været inddraget i arbejdet med at kikke på reglerne. Derfor vil jeg nu gennemgå rapporten, og så afgøre, om den giver anledning til at ændre på loven” Erhvervsbladet har bragt flere artikler om emnet bl.a. om en vognmand, der havde lukket sit firma med gæld. Manden blev ifølge avisen anbefalet af dommeren i Sø- og Handelsretten at flytte fra sin kæreste, da hendes indtægt ellers ville indgå i gælds-saneringssagen. Manden fulgte dommerens råd og fik efterfølgende gældssanering. I samme avis den 3/8-1999 fortælles det, at ovennævnte forslag af 29. april 1999 er sendt til høring hos Dommerforeningen og retspræsidenterne, og høringsfristen er 1. oktober 1999. Vi har efterfølgende kun hørt om sagen, at Justitsministeriet i september 2000 har etableret et kon-kursråd (Fm nr. 8 2000 side 111). Og med udgangspunkt i omtalte rapport vil man fokusere på at forenkle og effektivisere behandlingen af gældssaneringssager, herunder disse reglers samspil med anden lovgivning, bl.a. skatte- og sociallovgivningen. Men hvornår sker der noget, som kan hjælpe gældsplagede familier? Forslag til forbedring Redegørelsen fra Dommerfuldmægtigforeningen og Advokatrådet har mange gode forslag, bl.a.: ”Kun den gældsplagede persons egen indtægt og formue skal regnes med til betaling af gælden. Børnecheck, voksne børns indtægt samt ægtefællens eller samleverens indkomst skal ikke gå til at betale gælden.” Men de mange taleksempler på opgørelsen af betalingsevnen er meget besværlig efter min opfattel-se. Mit forslag omkring den gældsplagede persons udgifter vil som udgangspunkt anvende aktuelle ydelser for kontanthjælp, hvor det kan lade sig gøre, dog med en vis forhøjelse som en slags gule-rod. Så vil skifteretten heller ikke behøve at skønne i hvert enkelt tilfælde. En gennemgang af dommer Lilian Hindborgs spørgeskema til 72 skifteretter i 1998, hvoraf 62 be-svarede spørgeskemaet, viser hvor forskelligt skifteretterne vurderede rådigheds-beløbet, og hvilke poster de mener, der bør indeholdes i beløbet. Vindere og tabere efter Højesteretsdom Skattevæsenet er den store vinder. De sagde ja til Fåborgs Skifterets kendelse med en dividende på 32,76%, men får nu 100% på langt sigt (skattetræk i lønnen), fordi Tryg-Baltica kærede kendelsen til Landsretten. Taberen er Tryg-Baltica, som var den eneste, der deltog i kreditormødet. Selskabet, som mente 32,76% var for lidt, får nu kr. 0. Man må håbe, at Tryg-Baltica har lært lidt. Men den helt store taber er den 56-årige førtidspensionist, som har opgivet at få gældssanering. Jeg har talt med den 56-årige førtidspensionist, og han vil ikke flytte for at få gælds-sanering, som en dommer foreslog vognmanden (se ovenfor). Det ville ikke være rigtigt, mener den gældsplagede person . Der findes stadig etik og moral i dagens Danmark. Ved en flytning ville samfundet måtte give tilskud til den 56-årige førtidspensionist, bl.a. boligtil-skud m.v. Men jeg vil ikke ligge samfundet til last, udtaler han. Hvad synes De justitsminister Frank Jensen? Og kan de politiske partiers ordførere leve med dette? Alfred Høj Stausholm og hans samlever, som dommen No. 2 U 1998.45/2H er gået udover, har jeg efterfølgende lært at kende. Desværre har han dårlig hjerte, men er ved godt mod, og som han siger: ”Lad os nu se, hvad Konkursrådet finder på, men hvis rådet ikke kommer med noget positivt er Menneskeretsdomstolen absolut en mulighed for os.” Vi er mange der med længsel venter på nyt fra Konkursrådet.

123

20. Økonomisk uansvarlighed

Generelt Har du stiftet gæld uden en åbenbar grund, netop før du søger om gældssanering, ligner det speku-lation, og skifteretten ser strengt derpå. Se i øvrigt anparter. Hvis du ved gældsstiftelsen har handlet letsindigt eller økonomisk uansvarligt, kan skifteretten hel-ler ikke acceptere det. Hvis du i forvejen var ude af stand til at klare dine forpligtelser, taler det imod gældssanering. Det drejer sig både om privat overforbrug og investeringer som skattegæld. Har du ændret dine forhold og endog radikalt til det bedre, taler det for din gældssanering. Se kendelserne.

Hvad siger loven? Betænkningen om gældssanering No. 957: Må det antages, at skyldneren ikke vil være i stand til eller ikke er motiveret til at udnytte de mulig-heder, gældssaneringsinstituttet kan tilbyde, f.eks. fordi oplysninger om skyldnerens forhold vidner om uansvarlighed i økonomiske anliggender, og han således må forventes igen at befinde sig i en håbløs økonomisk situation i løbet af kortere tid, må gældssanering i almindelighed anses for ude-lukket.

Hvad siger retten? Når du kikker på nedenstående oversigt, som siger NEJ, NEJ og atter NEJ, så må du tænke, at nu er alt håb ude. Det kan også se sådan ud. Men efter oversigten har jeg medtaget de gode kendelser, og måske kan du bruge nogle af dem. Dog starter jeg med en nej-kendelse:


61 1998 2106 ø ø2106/1998 26 1996 17 v u.1996.17v

14 1998 1708 v v1708/1998 79 1995 395 ø u.1995.395ø

2 1998 45/2 h U.1998.45/2H 37 1990 402 v U.1990.402V

75 1996 976 ø u.1996.976ø 88 1987 590/1 ø u.1987.590/1ø

124

Oversigt over gældssaneringskendelser for økonomisk uansvarlighed. Tidsopdelt.

År fraKend. Kend. Alder Handling Kr.Kendelse Art G.S. Skift. L/H År Gæld Dom tus.

U.1998/1076Ø Selvangivelser 1985/96 ikke indgivet 13_2 nej nej 1,9 mill. 1985/96U.1996/976Ø Oparb. skattegæld 1986/94, gl. selvangivelser 1990/91 5 ja ja 1991U.1996.17V Underskudsfr.1978/89, kreditorerne ja, ingen ny gæld 6½ nej ja 1,4 mill. 1989U.1995.395Ø Ældre restancer, skat, moms, børneb.+nyt køb på kort 12_10 nej ja 56/41 1983/85U.1987.688/2H Bedrageri/andet strafbart forhold (bordeldrift) 7 janej/nej 50 604.968 1990 80 U.1987.590/1Ø Oparb. Momsg.104.000, restskat,børnebidrag, boligsikr. 8_2 nej ja 40 407.000 1979/85U.1986.828/2 Strafbart forhold ? 7 1,3 mill. 1979/80Ø 2106/1998 Tvangsauktioner 15_8 ja ja 2,4 mill. 1983/90V 1708/1998 Vognmandsforretning, massiv gældsstiftelse på 1 år nej ja 2,2 mill.V 976/1998 Byggeprojekt trods en betydelig gæld nej nej 1.1 mill. 375 Ø 529/1997 Overbelåning af ejendom, var vidende 3 nej nej 6 mill. 1994 411 V 1588/1996 Gældsstiftelse fortsat trods virksomhedsgæld nej nej 50 1,6 mill. 100 Ø 1789/1996 Bistandshjælpstop, derfor psykofarmaka, gældsstiftelse nej nejØ 1515/1996 Brugt formue uden forklaring ult.1992 31 mill. er brugt nej nej 1992Ø 3374/1995 Påbegyndt golfanlæg, pådrog ydereligere gæld nej nej 3,9 mill 1992Ø 3267/1994 Gældsstif. køb af ejerlejlighed trods stor gæld og sygdom nej nej 1989V 2640/1994 Gældstiftelse til møbler og familie i udlandet nej nejV 2205/1994 Aktietransak.½mill pension til kreditorer, gældsstop 1992 nej nej 10 mill.Ø 2133/1994 Gældsstift. efterfølgende trods søgt gældssanering i 1987 nej nejV 1621/1994 Gældsstiftelse fortsættes kuationsforpligtelse nej nej 29 1mill. 1984Ø 1573/1994 Meddebitor trods økonomi stram, betydelig gæld nej nej 400.000 Ø 1270/1994 Gældsstif.efter uddan., købt bil, computer + skattegæld nej nej 44 486.000 416 Ø 1139/1994 Samlevers umådeh.forbrug og køb på K's kreditkort nej nej 1993Ø 1081/1994 Kontokort 4 stk. brugt til gældssætning nej nej 700.000 25 V 439/1994 Pivatforbrug stort, bilkøb, skattegæld, (spilleproblemer) nej nej 1 mill.Ø 1680/1993 Ejendomsinvestering pantebreve valuta spekulation nej nej 4,5 mill.Ø 104/1992 Ejendomskøb 2 stk. på kort tid 5_2 nej nej 1985/90V 1042/1991 Samlever havde tilegnet sig betro.midler ikke overforbrug 2 ja ja 25 300.000 1989V 698/1991 Opstart tandlægepraksis 2 stk. trods afhændet 1 stk. nej nej 3,5 mill.V 2607/1990 Gældssætning i 1988 140.000, trods klarhed 5 nej ja 33 730.110 1986/87V 636/637/1990Købsdispositioner af diverse aktiver uansvarligt nej nej 38 1,7 mill.Ø 320/1990 Aktiekøb trods uden uddannelse nej nejØ 156/1990 Konkurs ApS i 1982,1984, herefter personlig konkurs nej nej 4,5 mll. 1979/82Ø 96/1986 Spekulation ved krokøb/salg? Ingen tankevirsomhed? 3_1 nej ja 46 ½ mill. 1983/85

Konklusion Det er min mening og også fagfolks, at betænkningen skal vise det er en fremadrettet vurdering af, om du er egnet til gældssanering. Ovennævnte kendelser er nok nærmest udtryk for en bagudrettet holdning med henblik på at undgå spekulation. Vi mangler Højesteret på banen. Så prøv det. Det ses på kendelserne, at der må gå et vist antal år, inden du kan få gældssanering. Gæld til det offentlige ser skifteretten midler på ind andre forme for økonomisk uansvarlighed. Se U.1998/976Ø, No. 79 U.1995.395Ø og No. 88 U.1987.590/1Ø. Også tvangsauktion ser skifteretten midler på. Se Ø 2106/1998.

125

Bilag 1:

Ansøgningsskema om gældssanering med bilag

ANSØGNING OM GÆLDSSANERING (side 1-6) Sådan gør De: Ansøgningen sendes eller afleveres til skifteretten, hvor De bor - i hovedstadsområdet til Sø- og Handelsretten. Ansøgningen skal vedlægges kopi af årsopgørelser fra skattevæsenet for de sidste 3 år, kopi af forskudsopgørelsen for de sidste 2 år og dokumentation for indtægter for de sidste 3 må-neder (f.eks. kopi af lønsedler, pensionsudbetaling m.v.). De samme dokumenter skal sendes med for Deres ægtefælle/reg.partner/samlever. I. Personlige oplysninger: Fulde navn Stilling Cpr.nr. Telefon Adresse Post nr. og by II. Oplysninger om Dem og Deres familie: [ ] Gift / reg. partner / samlevende [ ] Enlig Ægtefælle / reg. partner / samlever Navn Stilling

126

Børn De skal oplyse om børn der bor i hjemmet, og børn, som De og Deres ægtefælle/reg. partner samlever betaler bidrag til.


Adresse


Adresse


Adresse


Adresse


Adresse


Adresse

III. Uddannelse og erhverv 1. Uddannelse 2. Erhverv [ ] Lønmodtager [ ] Arbejdsløs [ ] Pensionist [ ] Selvstændig erhvervsdrivende Virksomhedens navn og adresse [ ] Andet, hvilket? IV. lndtægter og udgifter Både Deres egne og ægtefælles/reg. partners/samlevers indtægter og udgifter. Alle indtægter og udgifter skal omregnes til månedligt gennemsnit.

127

A. Indtægter Egne Ægtefælle/ reg.partner/ samlever 1: Indtægter efter skat. (løn, understøttelse, pension, bistandshjælp, kørselstilskud) 2. Andre indtægter: a. Børnebidrag og børnetilskud b. Boligstøtte c. Andet (herunder andre sociale ydelser, renter, provision og lignende I alt Deres og Deres ægtefælles/reg. partners/ samlevers indtægter i alt

B. Udgifter Egne Ægtefælle/ reg.partner/

samlever

1. Bolig: a. Husleje/terminsudgifter b. Ejendomsskat c. Ejendomsforsikring d. Varme e. El, gas og vand 2. Faglige kontingenter 3. Telefon 4. Licens for radio og TV 5. Børnepasning 6. Bidragsforpligtigelser til børn og/eller ægtefælle 7. Transport til og fra arbejde (ikke biludgifter)

128


samlever 8. Bil og andet motorkøretøj: a. Renter og afdrag b. Vægtafgift c. Bilforsikring d. Benzin 9. Andre forsikringer, Hvilke? 10. Lægeordineret medicin eller behandling 11. Afbetalings- og lejekontrakter 12. Andet. Hvad? I alt Deres og Deres ægtefælles/reg. partners/ samlevers udgifter i alt C. Deres og Deres ægtefælles/reg. partners/ samlevers indtægter - udgifter i alt D. Hjemmeboendes børns egne indtægter (efter skat) V. Aktiver og passiver A. Aktiver (hvad De ejer) 1. Kontante penge og indestående i pengeinstitutter m.m. 2. Værdipapirer, herunder obligationer, aktier eller lignende (kursværdi) 3. Boligindskud 4. Boligandele 5. Fast ejendom

129


samlever Salgsværdi - pantegæld i ejendommen Friværdi 6. Bil eller andet motorkøretøj Salgsværdi - pantegæld i bilen Friværdi Forsikringskontrakter, indekskontrakter og kapitalpensioner Andre aktiver. Hvilke? I alt B. Passiver Kreditors navn og adresse. Stiftelsesår I alt

130

VI. Tidligere eller igangværende sager ved skifteretten Har der været eller bliver der behandlet sager vedrørende Dem om [ ] Konkurs

[ ] Tvangsakkord

[ ] Betalingsstandsning

[ ] Gældssanering Ved hvilken ret? Hvornår Jeg bekræfter under strafansvar, at oplysningerne er rigtige

at jeg har oplyst om alle indtægter, og

at jeg har oplyst om alt, hvad jeg ejer og skylder. Dato Underskrift

131

Gældssaneringsblanket Vejledning om gældssanering Betingelserne: � De kan få gældssanering, hvis De ikke er i stand til og ikke inden for de nærmeste år har udsigt

til at kunne betale Deres gæld, og forholdene i øvrigt taler for en gældssanering. � Hver ansøger vurderes individuelt. Det er væsentligt, at Deres og husstandens indtægts- og bolig-

forhold er stabile. Selv om gælden er håbløs, kan der være forhold, der taler imod en gældssane-ring.

� Kun personer kan få gældssanering - ikke selskaber. Gæld med pant i f.eks. hus eller bil kan ikke gældssaneres.

� Ansøgning om gældssanering er gratis. Sådan udfyldes ansøgningsskemaet Udfyld ansøgningsskemaet omhyggeligt. Hvis der mangler væsentlige oplysninger, kan sagen blive afvist allerede af den grund. Indtægter Alle indtægter og/eller offentlige ydelser skal oplyses. Hvis indkomsten er svingende i løbet af året, må De forsøge at beregne en gennemsnitlig månedlig indkomst. Udgifter Vær opmærksom på, at udgifterne skal angives beregnet pr. måned. Kvartals-, halv- og helårsreg-ninger skal altså deles op i månedlige beløb. Aktiver Aktiver er, hvad De og Deres ægtefælle/reg. partner/samlever ejer. Værdien af det, De ejer i fælles-skab, skal deles. Deres andel skrives i kolonnen med Deres aktiver; Deres ægtefælles/reg. partners/samlevers andel i den anden kolonne. Aktiverne skal tages med til den værdi, de efter Deres mening kan sælges for. Pantegæld i hus og bil tages med under punkt 4 og 5, hvis De stadig ejer disse aktiver. Hvis ejendom eller bil er solgt, tages eventuel restgæld med under passiver. Passiver Passiver er, hvad De og Deres ægtefælle/reg. partner/samlever skylder. Al gæld skal tages med un-der rubrikken passiver, bortset fra den pantegæld, der er med under aktivernes punkt 4 og 5. De skal også huske kontogæld, kas-sekredit eller lignende i banken, afbetalingskontrakter eller anden gæld, som De betaler af på. Hvis gælden er fælles med Deres ægtefælle/reg. partner/samlever, skal den med det fulde beløb hos begge.

132

Bilag Sammen med ansøgningen skal De sende eller aflevere: � Kopi af årsopgørelser for de seneste 3 år og forskudsopgørelser for de sidste 2 år

� både for Dem og Deres ægtefælle/reg. partner/samlever. Kopi fås hos skattevæsenet.

� Kopi af selvangivelser for de seneste 3 år, hvis De eller Deres ægtefælle/reg. partner/samlever har været regnskabspligtig.

� Dokumentation for indtægten de seneste 3 måneder både for Dem og Deres ægtefælle/reg. part-ner/samlever. Det kan f.eks. være kopi af lønsedler, pensionsmeddelelser eller lignende.

Fremgangsmåden Når De har udfyldt ansøgningsskemaet, skal De sende eller aflevere det sammen med bilagene til skifteretten i den retskreds, hvor De bor. Hvis der mangler bilag eller væsentlige oplysninger, kan skifteretten afvise at behand-le sagen. I de fleste tilfælde indkaldes der til et møde i skifteretten, hvor De skal møde personligt. På mødet bliver De stillet en række spørgsmål om Deres forhold og om gælden (hvor stammer gælden fra?, hvor gammel er gælden? osv.). Skifteretten vil på mødet kun tage stilling til, om der skal indledes gældssaneringssag. Hvis der indledes gældssaneringssag, antager skifteretten som regel en advokat, som skal behandle sagen. Advokaten er skifterettens medhjælper. Omkostningerne til medhjælperen og sagens andre udgifter betales næsten altid af statskassen. De skal samarbejde med medhjælperen og give de oplysninger, som medhjælperen beder om. Kreditorerne bliver opfordret til at anmelde deres krav til medhjælperen. Opfordringen bliver an-nonceret i Atuagagdliutit/Grønlands- posten og Statstidende og sendt til hver enkelt kreditor. Medhjælperen skriver en redegørelse om Deres forhold og hjælper Dem med at lave budget og forslag til gældssanering. Hvis medhjælperen bliver opmærksom på forhold, som bevirker, at der ikke kan gives gældssane-ring, vil skifteretten på et møde tage stilling til, om sagen skal fortsætte. Når forslaget til gældssanering er udarbejdet, holdes et nyt møde i skifteretten, hvor kreditorerne også er indkaldt. De skal komme til mødet, og De får ligesom kreditorerne mulighed for at fremføre Deres synspunkter. Herefter afgør skifteretten, om Deres gæld skal saneres. Hvis skifteretten afviser Deres ansøgning om gældssanering, nægter at indlede gældssanering eller senere afsiger kendelse om, at gældssaneringssagen ikke skal gennemføres, har De mulighed for at klage til Østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K.

133

Gældssanering Hvad er gældssanering? Hvem kan søge? Hvad koster det? Hvordan søger jeg? Hvor søger jeg? Hvad sker der? Vejledning om gældssanering Gældssaneringsblanket Hvor finder jeg reglerne? Hvad er gældssanering? Gældssanering betyder, at din gæld bliver mindre eller bortfalder. Bliver din gæld mindre, kan du få udsættelse med betaling og få lov til at betale månedlige afdrag på den resterende gæld. En gældssanering omfatter som udgangspunkt al din gæld. Den gæld, som er sikret ved pant eller ejendomsforbehold, er ikke omfattet. Hvis du har gæld, som nogen har kautioneret for, er det kun din gæld, der er omfattet. Kautioni-sterne skal derfor betale den del af gælden, som du bliver fritaget for. Hvem kan søge? Gældssanering kan søges af personer, men ikke af selskaber, foreninger og lignende. Gældssanering afhænger af en bedømmelse af netop dine forhold. Det er derfor vanskeligt på for-hånd at sige, hvilke betingelser der skal være opfyldte. Der er f.eks. ingen regler om, at du skal have en bestemt alder, eller at din indtægt eller gæld skal være af en bestemt størrelse. Nogle kan få gældssanering, selv om de kun skylder 100.000 kr., og andre kan ikke få gældssanering, selv om de skylder 3 mill. kr. Hvad koster det? Det er gratis at søge. Skifteretten kan bestemme, at du skal stille sikkerhed for omkostninger, hvis der indledes en gælds-saneringssag. Det sker dog sjældent.

134

Hvordan søger jeg? Du skal udfylde et særligt skema. Du kan i retten få hjælp til at udfylde skemaet. Det vil være en god idé at ringe i forvejen og få aftalt en tid. Du skal vedlægge forskellige bilag. Hvor søger jeg? Du skal søge om gældssanering i den retskreds, hvor du bor. Hvis du bor i Storkøbenhavn, skal du søge om gældssanering i Sø- og Handelsretten i København. Det er skifteretten, der behandler din ansøgning. Hvad sker der? Skifteretten undersøger først, om din ansøgning er udfyldt korrekt, og om alle bilag er med. Hvis der mangler noget, kan du blive bedt om at sende det eller tage det med til et møde i skifteretten. Skifteretten indkalder dig derefter til et møde, hvor ansøgningen bliver behandlet. Det er vigtigt, at du møder op! Ellers kan skifteretten afvise ansøgningen. Skifteretten tager derefter stilling til, om der skal indlades en gældssaneringssag. Hvis der indledes en gældssaneringssag, vejleder skifteretten dig om, hvad der videre skal ske. Skif-teretten kan antage en advokat som medhjælper. Det er medhjælperen, der i praksis udfører alt arbejdet med din sag. Skifteretten betaler for medhjælperens arbejde. Din ansøgning kan blive afvist, uden at du bliver indkaldt til et møde i skifteretten. Det sker, hvis retten straks kan se på din ansøgning, at du ikke kan få gældssanering. Hvor finder jeg reglerne? Reglerne om gældssanering findes i gældssaneringsloven. Du kan finde reglerne i Retsinformation. Gældssaneringsblanket Hvis du klikker herunder, kan du downloade Gældssaneringsblanketten som pdf-fil. Download som pdf-fil

135

Vejledning om gældssanering Betingelserne: � De kan få gældssanering, hvis De ikke er i stand til og ikke inden for de nærmeste år har udsigt

til at kunne betale Deres gæld, og forholdene i øvrigt taler for en gældssanering. � Hver ansøger vurderes individuelt. Det er væsentligt, at Deres og husstandens indtægts- og bolig-

forhold er stabile. Selv om gælden er håbløs, kan der være forhold, der taler imod en gældssane-ring.

� Kun personer kan få gældssanering - ikke selskaber. Gæld med pant i f.eks. hus eller bil kan ikke gældssaneres.

� Ansøgning om gældssanering er gratis. Sådan udfyldes ansøgningsskemaet Udfyld ansøgningsskemaet omhyggeligt. Hvis der mangler væsentlige oplysninger, kan sagen blive afvist allerede af den grund. Indtægter Alle indtægter og/eller offentlige ydelser skal oplyses. Hvis indkomsten er svingende i løbet af året, må De forsøge at beregne en gennemsnitlig månedlig indkomst. Udgifter Vær opmærksom på, at udgifterne skal angives beregnet pr. måned. Kvartals-, halv- og helårsreg-ninger skal altså deles op i månedlige beløb. Aktiver Aktiver er, hvad De og Deres ægtefælle/reg. partner/samlever ejer. Værdien af det, De ejer i fælles-skab, skal deles. Deres andel skrives i kolonnen med Deres aktiver; Deres ægtefælles/reg. partners/samlevers andel i den anden kolonne. Aktiverne skal tages med til den værdi, de efter Deres mening kan sælges for. Pantegæld i hus og bil tages med under punkt 4 og 5, hvis De stadig ejer disse aktiver. Hvis ejendom eller bil er solgt, tages eventuel restgæld med under passiver. Passiver Passiver er, hvad De og Deres ægtefælle/reg. partner/samlever skylder. Al gæld skal tages med un-der rubrikken passiver, bortset fra den pantegæld, der er med under aktivernes punkt 4 og 5. De skal også huske kontogæld, kassekre-dit eller lignende i banken, afbetalingskontrakter eller anden gæld, som De betaler af på. Hvis gæl-den er fælles med Deres ægtefælle/reg. partner/samlever, skal den med med det fulde beløb hos begge.

136

Bilag Sammen med ansøgningen skal De sende eller aflevere: � Kopi af årsopgørelser for de seneste 3 år og forskudsopgørelser for de sidste 2 år både for Dem

og Deres ægtefælle/reg. partner/samlever. Kopi fås hos skattevæsenet.

� Kopi af selvangivelser for de seneste 3 år, hvis De eller Deres ægtefælle/reg. partner/samlever har været regnskabspligtig.

� Dokumentation for indtægten de seneste 3 måneder både for Dem og Deres ægtefælle/reg. part-ner/samlever. Det kan f.eks. være kopi af lønsedler, pensionsmeddelelser eller lignende.

Fremgangsmåden Når De har udfyldt ansøgningsskemaet, skal De sende eller aflevere det sammen med bilagene til skifteretten i den retskreds, hvor De bor. Hvis der mangler bilag eller væsentlige oplysninger, kan skifteretten afvise at behandle sagen. I de fleste tilfælde indkaldes der til et møde i skifteretten, hvor De skal møde personligt. På mødet bliver De stillet en række spørgsmål om Deres forhold og om gælden (hvor stammer gælden fra?, hvor gammel er gælden? osv.). Skifte-retten vil på mødet kun tage stilling til, om der skal indledes gældssaneringssag. Hvis der indledes gældssaneringssag, antager skifteretten som regel en advokat, som skal behandle sagen. Advokaten er skifterettens medhjælper. Omkostningerne til medhjælperen og sagens andre udgifter betales næsten altid af statskassen. De skal samarbejde med medhjælperen og give de op-lysninger, som medhjælperen beder om. Kreditorerne bliver opfordret til at anmelde deres krav til medhjælperen. Opfordringen bliver an-nonceret i Atuagagdliutit/Grønlands- posten og Statstidende og sendt til hver enkelt kreditor. Medhjælperen skriver en redegørelse om Deres forhold og hjælper Dem med at lave budget og forslag til gældssanering. Hvis medhjælperen bliver opmærksom på forhold, som bevirker, at der ikke kan gives gældssane-ring, vil skifteretten på et møde tage stilling til, om sagen skal fortsætte. Når forslaget til gældssanering er udarbejdet, holdes et nyt møde i skifteretten, hvor kreditorerne også er indkaldt. De skal komme til mødet, og De får ligesom kreditorerne mulighed for at fremføre Deres synspunkter. Herefter afgør skifteretten, om Deres gæld skal saneres. Hvis skifteretten afviser Deres ansøgning om gældssanering, nægter at indlede gældssanering eller senere afsiger kendelse om, at gældssaneringssagen ikke skal gennemføres, har De mulighed for at klage til landsretten.

137

OVERSIGT OVER SPØRGSMÅL, DER KAN BLIVE STILLET l SKIFTERETTEN Side 1 De behøver ikke at sende eller aflevere skemaet sammen med ansøgningen, men det vil lette skifte-rettens arbejde, hvis De gør det. 1. Hvor og hvornår stammer gælden fra? 2. Hvornår har De senest stiftet gæld? 3. Betaler De, eller har De betalt af på gælden? Hvis ja, hvornår? 4. Hvornår og af hvem er De senest blevet afkrævet afdrag? 5. Trækker det offentlige i Deres løn for gammel gæld? 6. Er der kaution for nogen del af gælden? I hvad og for hvor meget? 7. Er der pant eller udlæg for nogen del af gælden? I hvad og for hvor meget? 8. Har De deltaget i selskaber som aktionær, anpartshaver, bestyrelsesmedlem eller direktør? 9. Hvad er årsagen til, at De søger gældssanering?

138

OVERSIGT OVER SPØRGSMÅL, DER KAN BLIVE STILLET l SKIFTERETTEN Side 2 10. Hvis De har bil: Er bilen nødvendig i forbindelse med Deres arbejde? Er bilen nødvendig af andre grunde? Hvis der er pant i bilen: Hvornår er gælden betalt færdig? Har De inden for de sidste 5 år betalt af på kautionssikret gæld eller betalt gæld til familie og venner? 13. Har De udsigt til arv? Har De givet arveafkald? 14. Har De inden for de sidste 5 år ophævet pensionsopsparing, livsforsikring og lignende?

139

Vejledning vedrørende skifterettens afgørelse om afvisning af begæring af gældssanering. Skifteretten har besluttet at afvise Deres begæring om gældssanering medfør af konkurslovens § 202, stk. 3. Skifteretten har efter de foreliggende oplysninger skønnet, at der ikke er rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering. Såfremt denne afgørelse giver anledning til spørgsmål, kan De rette telefonisk henvendelse til den medarbejder i skifteretten, der har behandlet sagen. Henvendelse kan ske på hverdage mellem kl. 9 og 15 på tlf. 33 47 92 22. Skifterettens afgørelse kan påkæres til Østre Landsret. Kære sker ved til- Sø- og Handelsretten at indgive kæreskrift stilet Østre Landsret. Kæreskriftet bør indeholde en nærmere begrundelse for, hvorfor De ønsker afgørelsen ændret, samt hvilke omstæn-digheder, De mener, bør tages i betragtning. Skifteretten videresender sagen, herunder sagens bilag, til Østre Landsret. Kære skal ske senest 2 uger efter, at De har fået skifterettens afgørelse. Ved indgivelse af kæreskrift betales kr. 400,00 pr. sag i afgift. De fremsendte bilag returneres, såfremt afgørelsen ikke kæres, efter kærnefristens udløb.

KÆREVEJLEDNING Skifterettens afgørelse kan kæres til østre Landsret inden 14 dage fra det tidspunktet, hvor De har fået afgørelsen. Det sker ved at skrive et kæreskrift. Kæreskriftet sendes til eller afleveres hos Sø- og Handelsretten, Hammerensgade 4, 1267 Køben-havn K, sammen med en afgift på kr. 400,00 pr. sag. Åbningstiden er fra kl. 9.00 - 15.00. Kæreskriftet skal indeholde Deres påstand og de grunde, hvorpå kæren støttes, jf. retsplejelovens § 393, stk. 2. Giver landsretten Dem medhold, får De kæreafgiften tilbagebetalt. Vejledning vedrørende skifterettens afgørelse om afvisning af begæring af gældssanering.

140

Bilag 2

Uddrag af konkursloven

Kapitel 1 Indledende bestemmelser § 1. Ved fristdagen forstås i denne lov 1) den dag, da skifteretten modtog anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om akkord-forhandling, gældssanering eller konkurs, 2) dagen for skyldnerens død, såfremt dødsboet behandles efter reglerne om insolvente boer, jf. §§ 69-72 i lov om skifte af dødsboer, 3) dagen for beslutningen om likvidation af et aktieselskab eller anpartsselskab, hvis skifteretten inden tre måneder efter denne beslutning modtager anmeldelse om betalingsstandsning eller begæ-ring om akkordforhandling eller konkurs, eller det tidligste af de nævnte tidspunkter. Stk. 2. Ophører en betalingsstandsning, regnes dagen for anmeldelsen dog for fristdag, hvis skif-teretten inden tre uger efter ophøret modtager begæring om akkordforhandling, gældssanering eller konkurs. Stk. 3. Selv om en begæring om akkordforhandling ikke fører til stadfæstelse af tvangsakkord, regnes dagen for begæringens modtagelse dog for fristdag, hvis begæring om gældssanering eller konkurs modtages inden tre uger efter, at begæringen om akkordforhandling blev tilbagekaldt eller forkastet eller akkordforhandling ophørte. Stk. 4. Selv om en begæring om gældssanering ikke fører til kendelse om gældssanering, regnes dagen for begæringens modtagelse dog for fristdag, hvis begæring om konkurs eller akkordforhand-ling modtages inden tre uger efter, at begæringen blev tilbagekaldt eller gældssanering blev nægtet. Stk. 5. Tilbagekaldes eller afslås en konkursbegæring, bevarer denne dog sin virkning, for så vidt angår fastsættelsen af fristdagen, hvis skifteretten inden tre uger efter tilbagekaldelsen eller afslaget modtager ny begæring om konkurs eller begæring om akkordforhandling eller gældssanering eller anmeldelse om betalingsstandsning. § 2. Ved nærstående forstås i denne lov 1) ægtefæller, slægtninge i op- og nedstigende linjer, søskende, de nævnte personers ægtefæller og andre personer, der har stået hinanden særlig nær, 2) et selskab og en person, såfremt personen eller dennes nærstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af selskabets kapital, 3) to selskaber, såfremt det ene eller dettes nærstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af det andet selskabs kapital, eller såfremt en væsentlig del af begge selskabers kapital direkte eller indirekte ejes af samme person eller selskab eller af indbyrdes nærstående personer eller selskaber, 4) andre personer, selskaber eller organisationer, som har tilsvarende interessefællesskab som under nr. 2 eller 3 angivet. § 3. Anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om konkurs, akkordforhandling eller gældssanering indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige virksom-hed udøves. Stk. 2. Udøver skyldneren ikke erhvervsmæssig virksomhed her i riget, indgives anmeldelsen eller begæringen til skifteretten i den retskreds, hvor han har sit hjemting. Stk. 3. Er en skyldners konkursbo allerede under behandling ved en skifteret, indgives begæring om ny konkurs dog til denne skifteret. § 4. I de områder, der er henlagt under Københavns Byret og retterne i Frederiksberg birk, Gen-tofte, Lyngby, Gladsaxe, Ballerup, Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Brøndbyerne, Tåstrup, Tårnby og

141

Hørsholm, indgives de i § 3 nævnte anmeldelser og begæringer til Sø- og Handelsretten i Køben-havn, jf. dog § 3, stk. 3. § 5. En anmeldelse eller begæring, som ikke er indgivet til den rette skifteret, henvises om mu-ligt til denne, forsynet med påtegning om dagen for modtagelsen. Stk. 2. Præsidenten for en landsret eller præsidenten for Sø- og Handelsretten i København kan henvise en anmeldelse, en begæring eller et bo, som efter § 3 eller § 4 skulle behandles af en ret inden for den pågældende præsidents embedsområde, til en anden ret, såfremt det findes mere hen-sigtsmæssigt, at behandlingen sker ved denne ret. Der kan endvidere ske henvisning af begæring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om opløsning af selskaber, erhvervsdrivende fonde og erhvervsdri-vende virksomheder. § 6. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter afgørelser af udenlandske domstole og myndigheder vedrørende konkurs, tvangsakkord og anden lignende insolvensbehandling skal have bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, såfremt de har sådanne virkninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerkendelsen og fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforene-lig med landets retsorden. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, under hvilke betingelser en fremmed stats lovgivning kommer til anvendelse ved bestemmelsen af retsvirkningerne af konkurs, tvangs-akkord og anden lignende insolvensbehandling, for så vidt anvendelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med landets retsorden. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter et bostyre i tilfælde af konkurs, tvangsakkord eller lignende insolvensbehandling, som efter stk. 1 har virkning her i riget, skal kun-ne udøve samme beføjelser, som tilkommer det efter lovgivningen i den stat, hvor bostyret er udpe-get. § 7. Anmeldelse om betalingsstandsning og begæring om konkurs, akkordforhandling eller gældssanering indgives skriftligt og skal så vidt muligt angive skyldnerens fulde navn, personnum-mer og bopæl, det navn, hvorunder han eventuelt driver forretning (firma), hans erhvervsgren, samt hvorfra hans erhvervsvirksomhed drives. Er skyldneren et aktie- eller anpartsselskab, skal registre-ringsnummeret så vidt muligt angives. Dokumenter, der påberåbes, vedlægges. Stk. 2. Skifteretten påfører anmeldelsen eller begæringen datoen for dens modtagelse. § 8. Skifteretten kan meddele den, som indgiver anmeldelse eller begæring som omtalt i § 7, en kort frist, i almindelighed ikke ud over en uge, til at fremskaffe manglende oplysninger eller til at udsende påbudte meddelelser. § 9. Anmeldelse om betalingsstandsning og begæring om konkurs, akkordforhandling eller gældssanering offentliggøres ikke. Stk. 2. Enhver, der har retlig interesse deri, kan hos skifteretten få oplysning om, hvorvidt og hvornår en skyldner har indgivet anmeldelse eller begæring som nævnt i stk. 1, og hvem der er be-skikket som tilsyn for den pågældende. Stk. 3. Har en anmeldelse eller begæring som nævnt i stk. 1 været fremlagt i et offentligt retsmø-de, kan enhver, der har retlig interesse deri, forlange udskrift af retsbøgerne og de fremlagte doku-menter, der beror hos retten, efter reglerne i retsplejelovens § 41. § 16 e. Betalingsstandsningen ophører endvidere, hvis: 1) skyldneren tilbagekalder anmeldelsen, 2) forhandling om tvangsakkord åbnes, 3) gældssaneringssag indledes, 4) konkursdekret afsiges, eller 5) tre måneder fra fristdagen er forløbet.

142

Kapitel 8 Omstødelse § 64. Gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan fordres omstødt. Stk. 2. Gaver, som er fuldbyrdet tidligere, men senere end et år før fristdagen, kan fordres om-stødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent. For gaver til skyldnerens nærstående gælder samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere end to år før fristdagen. Stk. 3. Undtaget fra omstødelse er lejlighedsgaver og lignende gaver og understøttelser, som ikke stod i misforhold til skyldnerens kår. § 65. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen givet afkald på arv, som er tilfaldet ham, kan afkaldet fordres omstødt. Er arv udloddet, rettes kravet mod den, der som følge af afkaldet har modtaget arv, eller hvis arvelod derved er blevet forøget. Stk. 2. Afkald, som er givet tidligere, men senere end to år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved afkaldet blev insolvent. § 66. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen til fordel for nærstående i løn, andet arbejdsvederlag eller pension betalt beløb, som åbenbart overstiger, hvad der under hensyn til det udførte arbejde, virksomhedens indtægter og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt, kan betalingen fordres omstødt, for så vidt angår det overskydende beløb. Stk. 2. Samme regel gælder om beløb, som er oppebåret tidligere, men senere end to år før frist-dagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved udbetalingen blev insolvent. § 67. Betaling af gæld, der er foretaget senere end tre måneder før fristdagen, kan fordres om-stødt, hvis betalingen er sket med usædvanlige betalingsmidler, før normal betalingstid eller med beløb, som afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne, forudsat at betalingen ikke under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær. Stk. 2. Er sådan betaling sket til fordel for skyldnerens nærstående, kan den fordres omstødt, hvis den er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved betalingen blev insolvent. § 68. Har skyldneren betalt veksel eller check, kan omstødelse ikke ske over for den, som ikke kunne nægte at modtage betalingen uden at miste veksel- eller checkret mod andre, medmindre det er godtgjort, at dækning ikke kunne være opnået hos disse. Derimod skal den, som ville have båret det endelige tab, hvis betalingen ikke var sket, udrede beløbet, såfremt de betingelser er opfyldt, som ville have været gældende for omstødelsen, hvis betalingen var sket til ham som fordringsha-ver. § 69. Bestemmelserne om omstødelse af betaling finder tilsvarende anvendelse på modregning, hvis modregning efter reglerne i § 42 ikke kunne være sket efter konkursdekretets afsigelse. Om-stødelse kan dog altid ske, hvis fordringen på skyldneren er erhvervet fra tredjemand ved overdra-gelse eller retsforfølgning og erhververen da indså eller burde indse, at skyldneren var insolvent. § 70. Panteret eller anden sikkerhedsret, som ikke er tilsagt fordringshaveren ved gældens stiftel-se, eller som ikke er sikret mod retsforfølgning uden unødigt ophold efter gældens stiftelse, kan fordres omstødt, hvis sikringsakten er foretaget senere end tre måneder før fristdagen. Stk. 2. Er pantet stillet til fordel for en af skyldnerens nærstående, kan omstødelse ske, hvis sik-ringsakten under de i stk. 1 angivne omstændigheder er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved pantsætningen blev insolvent. § 71. Udlæg, der er foretaget hos skyldneren senere end tre måneder før fristdagen, har ingen retsvirkning over for boet. Dette gælder, selv om retten er overdraget til tredjemand. Stk. 2. Samme regel gælder om udlæg, som på begæring af en af skyldnerens nærstående er fore-taget senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved retsforfølgningen blev insolvent. Stk. 3. Ved udlæg for underholdsbidrag til ægtefælle, barn eller besvangret kvinde finder regler-ne i stk. 1 og 2 dog kun anvendelse, hvis den bidragsberettigede begunstiges utilbørligt. § 72. Betaling af gæld foretaget efter fristdagen kan fordres omstødt, medmindre gæld er dækket efter reglerne om konkursordenen, eller betaling var nødvendig for at afværge tab, eller den, til for-

143

del for hvem betaling skete, hverken vidste eller burde vide, at betalingsstandsning var indtrådt, eller at begæring om konkurs, akkordforhandling eller gældssanering var indgivet. Stk. 2. Andre dispositioner, der er foretaget efter fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre dispositionen var nødvendig af hensyn til bevarelse af skyldnerens virksomhed, rimelig varetagelse af fordringshavernes fælles interesser eller erhvervelse af dagliglivets fornødenheder. Omstødelse kan dog ikke ske over for den, som med føje antog, at dispositionen var nødvendig som anført, eller som hverken vidste eller burde vide, at betalingsstandsning var indtrådt, eller at begæring om kon-kurs, akkordforhandling eller gældssanering var indgivet. Stk. 3. Har et af skifteretten beskikket tilsyn godkendt betalingen eller dispositionen, kan omstø-delse kun ske, hvis tilsynet åbenbart har overskredet sine beføjelser. § 73. Er omstødelse betinget af, at dispositionen eller udlægget er sket inden for et bestemt tids-rum, anses betingelsen for opfyldt, hvis tinglysning eller anden sikringsakt, som er nødvendig for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning, er foretaget inden for tidsrummet. § 74. Dispositioner, der på utilbørlig måde begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekost-ning, eller hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse, eller hans gæld forøges til skade for disse, kan fordres omstødt, såfremt skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent og den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig. § 75. Omstødes en disposition eller en retsforfølgning efter §§ 64-71, skal den begunstigede fra-lægge sig den berigelse, han har vundet, dog ikke ud over boets tab. Har den begunstigede modtaget kontante penge, eller er andre formuegoder senere omsat i penge, påvirkes kravet mod den begun-stigede ikke af den måde, hvorpå pengene er anvendt. Stk. 2. Udbytte, som oppebæres, efter at omstødelsessag er anlagt, skal tilsvares. § 76. Sker omstødelse efter § 72 eller § 74, skal den begunstigede svare erstatning efter alminde-lige regler. § 77. Hvis nogen af parterne forlanger det, skal hver tilbagelevere det modtagne, for så vidt det er i behold og tilbagelevering kan ske uden urimeligt værdispild. Den nødvendige udligning sker ved betaling fra en af siderne. § 78. I særlige tilfælde kan kravet mod den begunstigede nedsættes eller helt bortfalde, hvis gen-nemførelsen af kravet ville være urimeligt byrdefuld og omstændighederne i øvrigt taler derfor. § 79. Har modtageren overdraget det modtagne til tredjemand, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i §§ 75-78, hvis denne kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav på omstødelse. Stk. 2. Er tredjemand en af skyldnerens nærstående, har boet, selv om han var i god tro, krav imod ham i det omfang, som angives i § 75, jf. §§ 77 og 78. § 80. Er en af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution for skyldnerens gæld blevet frigivet som følge af en betaling eller retsforfølgning, der kan omstødes, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i §§ 75 og 76, jf. § 78, hvis tredjemand ved frigivelsen kendte eller burde kende de om-stændigheder, som begrunder krav om omstødelse. Boet kan da forlange, at tredjemand på ny stiller et frigivet pant som sikkerhed, hvis dette er muligt. Stk. 2. Er tredjemand en af skyldnerens nærstående, har boet, selv om han var i god tro, krav imod ham i det omfang, som angives i § 75, jf. § 78. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 udelukker ikke omstødelse i forhold til tredjemand efter reg-lerne i §§ 67, stk. 2, 70, stk. 2, 72 og 74. § 81. Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges indtil 12 måneder efter, at konkurs-dekret er afsagt. Sag kan endvidere anlægges inden seks måneder efter, at boets bestyrelse må anta-ges at være blevet i stand til at gøre kravet gældende. Stk. 2. Den i stk. 1 fastsatte frist anvendes ikke på indsigelser mod anmeldte fordringer eller an-dre krav, der fremsættes mod boet. § 128. Skifteretten skal i bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109, opfordre enhver, der har en for-dring eller andet krav mod skyldneren, til inden 3 måneder at anmelde dette over for kurator. I be-kendtgørelsen kan optages meddelelse om, at anmeldelser, der er indgivet under en forudgående

144

forhandling om tvangsakkord, likvidation, anmeldt betalingsstandsning, indledt gældssanering eller anden gældsordning, vil blive taget i betragtning uden fornyet anmeldelse. § 182. Kan et afdrag på en fordring ikke betales, fordi fordringen er omtvistet eller afhængig af en endnu ikke opfyldt betingelse, kan skifteretten bestemme, at beløbet skal indsættes på en særlig konto i bank eller sparekasse. Stk. 2. Beløbet tilbagebetales skyldneren, hvis det ved endelig dom bliver fastslået, at beløbet ikke skyldes, hvis sag om berettigelsen af kravet ikke er anlagt inden en af skifteretten fastsat frist, eller hvis det viser sig, at en betingelse ikke vil blive opfyldt, hvorom skifteretten kan give attest. § 186. Senest på det møde, hvori akkorden vedtages, kan enhver stemmeberettiget fordringsha-ver stille forslag om anlæg af omstødelsessag. Vedtages sagsanlæg, og er der efter skifterettens skøn tilstrækkelig sikkerhed for betaling af sagsomkostninger, kan skifteretten beskikke en advokat til at føre sagen. Skifteretten bestemmer, om advokaten skal være berettiget til at hæve sagen, indgå for-lig eller anke en dom, eller om disse spørgsmål skal forelægges et kreditormøde. Advokatens hono-rar fastsættes af den ret, for hvilken omstødelsessagen indbringes. Afsnit IV Gældssanering Kapitel 25 Gældssaneringens betingelser og indhold § 197. Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering, såfremt: 1) skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og 2) skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor. Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på skyldnerens interesse i gældssanering, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under gældssaneringssagen. Ved afgørelsen om gældssanering skal det ikke tages i betragtning, hvorvidt skyldneren har mulighed for at opnå eftergivelse efter anden lovgiv-ning. Stk. 3. Kendelse om gældssanering kan kun afsiges for så vidt angår skyldnere, som er fysiske personer. § 198. Kendelse om gældssanering kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den del af gælden, som fortsat skal bestå. § 199. Kendelse om gældssanering omfatter fordringer, der er stiftet inden gældssaneringssagens indledning, jf. § 206. Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt. Stk. 2. Kendelse om gældssanering omfatter dog ikke pantefordringer i det omfang, pantet strækker til. Panthaverne bindes derimod af kendelsen for så vidt angår den del af deres personlige fordring mod skyldneren, som ikke dækkes af pantet. § 200. Ved kendelse om gældssanering bortfalder gaveløfter, krav på renter af de af kendelsen omfattede fordringer for tiden efter indledning af gældssaneringssag og krav på konventionalbod i det omfang, boden ikke er erstatning for lidt tab. Stk. 2. De øvrige i § 98 nævnte krav har ved gældssanering samme stilling som de almindelige fordringer. Stk. 3. I øvrigt skal fordringshaverne behandles lige, medmindre de samtykker i en mindre gun-stig behandling. § 201. Bestemmelserne i kapitel 6 finder tilsvarende anvendelse på gældssanering. I stedet for konkursdekretets afsigelse træder gældssaneringssagens indledning, jf. § 206. Kapitel 26 Behandling af begæringer om gældssanering § 202. Begæring om gældssanering skal ledsages af en opgørelse over skyldnerens aktiver og passiver, en fortegnelse over fordringshaverne, oplysning om skyldnerens og den øvrige husstands indkomst samt øvrige oplysninger af betydning for skifterettens afgørelse om, hvorvidt gældssane-

145

ringsag skal indledes. Begæringen skal ledsages af skyldnerens erklæring på tro og love om rigtig-heden af de afgivne oplysninger og om, at skyldneren har givet oplysning om alt, hvad skyldneren ejer og skylder. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal ledsage en begæring, og kan bestemme, at der skal anvendes en særlig blanket. Stk. 3. Skifteretten afviser en begæring, der ikke opfylder kravene i stk. 1 eller i regler, der er fastsat i medfør af stk. 2. Det samme gælder, når der efter de foreliggende oplysninger ikke er rime-lig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering. En begæring, der afvises efter 1. eller 2. pkt., anses ikke for modtaget. § 203. Skifteretten kan bestemme, at skyldneren skal stille passende sikkerhed for omkostnin-gerne ved gældssaneringssagens behandling. § 204. Skifteretten indkalder snarest muligt skyldneren til et møde. Under mødet afkræver skifte-retten skyldneren nærmere oplysninger om skyldnerens og skyldnerens husstands forhold samt an-dre oplysninger af betydning for afgørelsen af, om gældssaneringssag skal indledes. Stk. 2. Medmindre skifteretten under mødet træffer afgørelse om, at gældssaneringssag ikke skal indledes, jf. § 205, vejleder den skyldneren om betydningen af gældssanering og om fremgangsmå-den ved sagens videre behandling. Stk. 3. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om formålet med mødet og om, at skyldneren skal møde personlig, samt om virkningen af, at skyldneren udebliver fra mødet, jf. § 205, stk. 1, nr. 2. I indkaldelsen opfordres skyldneren til at medbringe dokumenter m.v. til belysning af de i § 202, stk. 1 og 2, nævnte forhold. § 205. Skifteretten nægter at indlede gældssaneringssag, hvis: 1) Der på det foreliggende grundlag ikke er rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gælds-sanering. 2) Skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra det i § 204 nævnte møde. 3) Skyldneren ikke stiller sikkerhed for omkostningerne, jf. § 203. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes efter anmodning ved kendelse. Kapitel 27 Behandling af sager om gældssanering § 206. Gældssaneringssagen anses for indledt ved skifterettens afgørelse herom. § 207. Fra gældssaneringssagens indledning og indtil dens slutning kan arrest eller udlæg ikke foretages i skyldnerens aktiver, og skyldnerens ejendom kan ikke tages til brugeligt pant. Dette gælder dog ikke for fordringer, som ikke berøres af en kendelse om gældssanering. Stk. 2. Der kan ikke ske rådighedsberøvelse på grundlag af arrest, og der kan ikke ske rådigheds-berøvelse eller søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg, som efter § 221 vil tabe sin retsvirkning ved kendelse om gældssanering. Ved udlæg i fordringer finder retsplejelovens § 523, stk. 2-4, til-svarende anvendelse. Udlagte fordringer kan indkræves, når de forfalder. Betales udlagte fordrin-ger, forbliver det indkomne beløb i fogedrettens besiddelse. § 208. Straks efter gældssaneringssagens indledning indrykker skifteretten en bekendtgørelse i Statstidende med opfordring til enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, til at an-melde deres krav til skifteretten inden 4 uger efter bekendtgørelsen. Når særlige grunde taler derfor, kan skifteretten fastsætte en længere frist, dog højst 8 uger. Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at bekendtgørelsen desuden skal indrykkes i et almindelig læst blad. Stk. 2. Genpart af bekendtgørelsen sendes straks til alle fordringshavere, som er eller bliver skif-teretten bekendt. § 209. Fordringer, der bestrides af skyldneren, behandles foreløbig, som om de ikke var bestridt. Stk. 2. Bestrides en fordring af skyldneren, skal dette meddeles fordringshaveren ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde. § 210. Skifteretten opregner skyldnerens aktiver og passiver og udarbejder en oversigt over skyldnerens status. Statusoversigten skal indeholde: 1) En angivelse af skyldnerens aktiver med oplysning om, hvorvidt og i hvilket omfang aktiverne er behæftet med ejendomsforbehold, pant eller anden sikkerhedsret.

146

2) Hver enkelt fordringshavers navn og adresse samt de enkelte fordringers størrelse og alder, even-tuelle fortrinsstilling eller eventuelle bortfald i medfør af § 200, stk. 1. Fordringer, som skyldneren bestrider, opføres med bemærkning herom. Stk. 2. Skifteretten udarbejder endvidere en redegørelse for de vigtigste årsager til skyldnerens økonomiske situation og anfører, hvorvidt der foreligger dispositioner eller retsskridt, som bør sø-ges omstødt. Stk. 3. Skifteretten anmoder kommunen om at fremkomme med oplysninger om skyldnerens sociale forhold af betydning for sagen, herunder om kommunens muligheder for gennem rådgivning at bistå skyldneren under afviklingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå i tilfælde af gælds-sanering. Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte oplysninger m.v. skal foreligge snarest muligt efter udløbet af den i § 208, stk. 1, nævnte frist. § 211. Skifteretten kan afkræve offentlige myndigheder oplysninger, der må anses for nødvendi-ge for gældssaneringssagen. § 212. Skifteretten nægter gældssanering: 1) hvis der på grundlag af de tilvejebragte oplysninger ikke er rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering, 2) hvis skyldneren ikke loyalt medvirker ved sagens oplysning, eller 3) hvis skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra det i § 214 nævnte møde. Stk. 2. Afgørelse om at nægte gældssanering efter stk. 1, nr. 1-2, kan træffes på ethvert trin af sagens behandling. Skyldneren skal have lejlighed til at udtale sig, inden gældssanering nægtes efter stk. 1, nr. 1 eller 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes efter anmodning ved kendelse. § 213. Efter at de i § 210 nævnte oplysninger m.v. er tilvejebragt, opfordrer skifteretten skyldne-ren til inden en af skifteretten fastsat frist at fremkomme med forslag til gældens sanering, herunder til indholdet af en eventuel ordning til afvikling af den del af gælden, som fortsat skal bestå. Forsla-get skal ledsages af en opgørelse af skyldnerens og den øvrige husstands indtægter og udgifter. § 214. Når skifteretten har modtaget skyldnerens forslag, indkalder den med et varsel på mindst 2 uger skyldneren og samtlige kendte fordringshavere og indehavere af særligt sikrede krav til et møde til behandling af skyldnerens forslag. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet. Indkaldelsen skal ske ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde og vedlægges skyldnerens forslag samt de i § 210 nævnte oplysninger. Stk. 2. Indkaldelsen bekendtgøres med samme varsel i Statstidende med oplysning om, hvor de i stk. 1 nævnte bilag ligger til eftersyn. Stk. 3. Indkaldelse efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysning om følgerne af udeblivelse fra mø-det. § 215. På mødet gennemgår skifteretten skyldnerens forslag og de tilvejebragte oplysninger. Skifteretten opfordrer de fremmødte til at udtale sig om forslaget og grundlaget for dette samt til at fremkomme med andre oplysninger af betydning for sagen. Stk. 2. Skyldneren skal besvare spørgsmål fra skifteretten og fordringshaverne. § 216. En kendelse, der helt eller delvis tager skyldnerens forslag til følge, skal angive, hvilken del af skyldnerens gæld der berøres af kendelsen, med angivelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes. Stk. 2. Uforfaldne fordringer kan kræves betalt samtidig med andre fordringer. Stk. 3. Træffes der bestemmelse om, at skyldneren skal have henstand med betalingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå, skal kendelsen angive henstandsperiodens længde samt størrelsen af og forfaldstiden for de afdrag, som skyldneren skal betale i henstandsperioden. Stk. 4. Endvidere skal kendelsen indeholde bestemmelse om, hvordan der skal forholdes med omtvistede og betingede fordringer. Bestemmelsen i § 182 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Tages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, vejleder skifteretten skyldneren om dennes retsstilling og om tilrettelæggelsen af skyldnerens betaling af afdrag i henstandsperioden. § 217. Åbnes der forhandling om tvangsakkord for skyldneren, udsættes behandlingen af sagen om gældssanering.

147

Stk. 2. Stadfæstes akkordforslaget, bortfalder gældssaneringssagen. § 218. Gældssaneringssagen anses for sluttet, når fristen for kære af skifterettens afgørelse om afvisning af begæring, jf. § 202, stk. 3, eller om nægtelse af at indlede gældssaneringssag, jf. § 205, eller vedrørende gældssanering, jf. §§ 212 og 216, er udløbet, uden at kære er sket, eller når kæ-reinstansens kendelse er afsagt, eller når skyldnerens begæring er tilbagekaldt, eller når gældssane-ringssagen er bortfaldet, jf. § 217, stk. 2. Stk. 2. Nægtes gældssanering, eller tilbagekaldes skyldnerens begæring, og er der sket bekendt-gørelse efter § 208, skal skifteretten inden en uge efter sagens slutning give meddelelse herom til samtlige kendte fordringshavere. Stk. 3. Tages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, bekendtgør skifteretten straks sagens udfald i Statstidende. Genpart af bekendtgørelsen sendes samtidig til samtlige kendte fordringshave-re. § 219. Skifteretten kan antage en medhjælper til under skifterettens tilsyn at udføre de i §§ 208, 209, stk. 2, 210, 213-214, 216, stk. 5, og 218, stk. 2-3, nævnte forretninger. Stk. 2. Skifteretten kan når som helst under gældssaneringssagen beskikke en advokat for skyld-neren, hvis der er særligt behov for advokatbistand og skyldneren opfylder den i retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2, nævnte betingelse. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31. § 220. I det omfang skifteretten ikke har krævet sikkerhed efter § 203, afholdes omkostningerne ved gældssaneringssagens behandling af statskassen. Når særlige forhold taler derfor, kan skifteret-ten i forbindelse med sagens slutning bestemme, at omkostningerne skal erstattes af skyldneren. Kapitel 28 Gældssaneringens virkninger § 221. Tages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, anvendes reglerne om omstødelse i §§ 64-80. Stk. 2. Dækning af en fordring, som ikke ville have været berørt af gældssaneringskendelsen, kan ikke omstødes. § 222. Krav på omstødelse gøres gældende af fordringshaverne ved søgsmål, medmindre skifte-retten bestemmer andet. Stk. 2. En sikkerhedsret, der omfattes af reglen i § 71, bortfalder, så snart gældssaneringskendel-sen er endelig. § 223. Senest på det i § 215 nævnte møde kan enhver fordringshaver, der omfattes af gældssane-ringskendelsen, stille forslag om anlæg af omstødelsessag. §§ 174, 175 og 186, stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Træffes der ikke bestemmelse om sagsanlæg, kan enhver fordringshaver selv anlægge sag, såfremt fordringshaveren giver meddelelse herom senest på det i § 215 nævnte møde. Stk. 3. Omstødelsessag skal anlægges senest fire uger efter gældssaneringskendelsens afsigelse. § 224. Dømmes der til omstødelse, bestemmes det i dommen, at det idømte skal erlægges til skifteretten, der heraf afholder sagens rimelige omkostninger og udlodder resten til de af gældssane-ringskendelsen omfattede fordringshavere. § 225. Reglerne om sikringsakters betydning for adgangen til retsforfølgning finder tilsvarende anvendelse på gældssanering. § 226. Gældssaneringskendelsen har mellem skyldneren og de pågældende fordringshavere samme virkning som et retsforlig. Stk. 2. Gældssaneringskendelsen er bindende også for fordringshavere, der ikke har meldt sig. Kendelsen befrier skyldneren for den del af en før gældssaneringssagens indledning, jf. dog § 199, stk. 1, 2. pkt., stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen, såvel over for fordringshaveren selv som over for kautionister og andre, der hæfter for gælden. Stk. 3. Gældssaneringskendelsen har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kau-tionister og andre, som hæfter § 226. Gældssaneringskendelsen har mellem skyldneren og de pågældende fordringshavere samme virkning som et retsforlig.

148

Stk. 2. Gældssaneringskendelsen er bindende også for fordringshavere, der ikke har meldt sig. Kendelsen befrier skyldneren for den del af en før gældssaneringssagens indledning, jf. dog § 199, stk. 1, 2. pkt., stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen, såvel over for fordringshaveren selv som over for kautionister og andre, der hæfter for gælden. Stk. 3. Gældssaneringskendelsen har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kau-tionister og andre, som hæfter tillige med skyldneren. tillige med skyldneren. § 227. Enhver overenskomst, hvorefter der af skyldneren eller af tredjemand indrømmes nogen fordringshaver større fordele end hjemlet ved gældssaneringskendelsen, er ugyldig. § 228. Når ganske særlige hensyn til skyldneren taler derfor, kan skifteretten på begæring genop-tage gældssaneringssagen med henblik på ændring af gældssaneringskendelsens henstands- og af-dragsbestemmelser. Stk. 2. Forinden skifteretten træffer afgørelse om ændring af gældssaneringskendelsens hen-stands- og afdragsbestemmelser, indkaldes skyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet. § 229. Gældssaneringskendelsen kan på begæring af en fordringshaver ophæves af skifteretten: 1) hvis det oplyses, at skyldneren under gældssaneringssagen har gjort sig skyldig i svigagtigt for-hold, eller 2) hvis skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge gældssaneringskendelsen. Stk. 2. Forinden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, indkaldes skyldneren og fordringsha-verne til et møde i skifteretten. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet. Stk. 3. Ophæves en kendelse om gældssanering, bortfalder en for denne af tredjemand stillet sik-kerhed eller kaution, medmindre tredjemand vidste eller burde vide, at de i stk. 1, nr. 1, beskrevne omstændigheder forelå, eller den pågældende har medvirket til, at skyldneren har tilsidesat sine pligter som anført i stk. 1, nr. 2. § 230. Tages skyldnerens bo under konkursbehandling efter, at der er afsagt kendelse om gælds-sanering, har de af gældssaneringskendelsen omfattede fordringshavere krav på udlæg i forhold til fordringernes beløb uden hensyn til den skete nedskrivning, men efter fradrag af afbetalinger. Ud-lægget i konkursboet i forbindelse med disse afbetalinger kan dog ikke overstige, hvad der efter gældssaneringskendelsen tilkommer de pågældende fordringshavere, medmindre kendelsen er bort-faldet efter § 229. Kapitel 29 Gældssanering i konkurs § 231. Reglerne i dette kapitel anvendes: 1) Hvis skyldnerens bo, efter at der er indgivet begæring om gældssanering, tages under konkursbe-handling. 2) Hvis en skyldner, hvis bo er taget under konkursbehandling, indgiver begæring om gældssane-ring inden skifterettens indkaldelse til afsluttende skiftesamling. Stk. 2. Skifteretten kan anvende reglerne i dette kapitel, selv om begæring om gældssanering fra en skyldner, hvis bo er under konkursbehandling, indgives senere end nævnt i stk. 1, nr. 2. Stk. 3. Er et konkursbo sluttet med regnskab og udlodning, jf. §§ 151-152, og indgiver skyldne-ren begæring om gældssanering, kan skifteretten bestemme, at gældssaneringssag alene skal indle-des for så vidt angår de fordringer, som er nævnt i § 233. I så fald finder reglerne i §§ 234-235 og 237 tilsvarende anvendelse. § 232. Kendelse om gældssanering i konkurs kan tidligst afsiges i forbindelse med boets slutning efter § 143 eller i forbindelse med skifterettens stadfæstelse af udkast til regnskab og udlodning, jf. § 151. Stk. 2. I øvrigt træffer skifteretten bestemmelse om, i hvilket omfang gældssaneringssagens be-handling skal afvente boets slutning.

149

§ 233. Kendelse om gældssanering i konkurs omfatter fordringer, der er stiftet inden konkursde-kretets afsigelse, jf. dog § 30. Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at kendel-sen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt. § 234. Skifteretten tilvejebringer de yderligere oplysninger, som anses for nødvendige for en stillingtagen til begæringen om gældssanering, og som ikke er eller bliver tilvejebragt i forbindelse med behandlingen af konkursboet. § 235. Skifteretten kan overlade de i § 219, stk. 1, nævnte forretninger til konkursboets kurator eller skifterettens medhjælper. § 236. § 203 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Omkostningerne ved behandlingen af en sag om gældssanering i konkurs afholdes af konkursboet, jf. § 93, nr. 2. Sluttes boet efter § 143, stk. 1, finder § 220, 1. pkt., tilsvarende anven-delse. Stk. 3. Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten i forbindelse med gældssaneringssagens slutning bestemme, at omkostningerne helt eller delvis skal afholdes af skyldneren. § 237. I øvrigt finder ved behandlingen af sager om gældssanering i konkurs reglerne i kapitel 25-28 anvendelse med de af forholdets natur følgende ændringer. Afsnit V Fælles regler Kapitel 30 Særlige bestemmelser § 238. Ingen må handle som kurator, skifterettens medhjælper, medlem af kreditorudvalget, sag-kyndig bistand, forretningskyndig medhjælp, revisor, tilsyn, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis han er en af skyldnerens nærstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål. Stk. 2. Har skyldneren drevet erhvervsvirksomhed, eller er skyldneren et selskab, en forening eller anden organisation, må revisor, tillidsmand eller vurderingsmand heller ikke på nogen af de i stk. 1 nævnte måder være knyttet til medlemmer af bestyrelse eller direktion, til kurator, skifteret-tens medhjælper, en likvidator eller til virksomhedens eller organisationens kasserer eller boghol-der. Stk. 3. En vurderingsmand må ikke have økonomisk interesse hos aftager og må ikke medvirke ved afhændelse af boets aktiver, medmindre vurderingsmanden i egenskab af auktionsholder alene har foretaget vurdering til brug for bortsalg på offentlig auktion. Stk. 4. De i stk. 1 nævnte personer, nærstående til disse personer eller ansatte i disse personers virksomheder må ikke erhverve nogen del af boets aktiver. § 239. Skifteretten fastsætter vederlag til kurator, skifterettens medhjælper og tilsyn efter en konkret bedømmelse på grundlag af en begrundet indstilling fra de pågældende. Fastsættelsen af vederlaget skal ske under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet for-bundne ansvar og det under de givne omstændigheder opnåede resultat. Stk. 2. Skifteretten fastsætter endvidere vederlag til tillidsmænd og retsvidner under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed. Stk. 3. Skifteretten kan efter indstilling fra kurator tillægge kreditorudvalgets medlemmer veder-lag. Stk. 4. Vederlagene afholdes af boet. § 240. Skifteretten kan indkalde enhver til at afgive forklaring efter retsplejelovens regler om vidner. § 241. Forældelse af en fordring afbrydes også i forhold til skyldneren personlig ved indgivelse af en på fordringen støttet konkursbegæring, ved anmeldelse i et konkursbo eller tvangsakkordbo samt ved vedtagelse af tvangsakkord, såfremt fordringen må anses for anerkendt i akkorden. Det samme gælder ved anmeldelse i anledning af indledt gældssaneringssag, og når fordringen under indledt gældssaneringssag må anses for anerkendt af skyldneren. Stk. 2. Efter anerkendelse i konkursbo løber ny forældelsesfrist først fra boets slutning.

150

Kapitel 31 Skifterettens behandling af tvister § 242. Skifteretten prøver betingelserne for iværksættelse af foranstaltninger, som ved denne lov er henlagt til skifteretterne, og afgør tvist om boernes behandling eller om fordringer og krav, der rettes mod et konkursbo, samt efter parternes vedtagelse tvist om krav, der gøres gældende af kon-kursboet. Stk. 2. Selvstændig dom for boets modfordringer kan ikke gives, medmindre modparten samtyk-ker deri. § 242 a. Krav efter § 28, stk. 1 og 2, skal fremsættes over for skifteretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gælden-de. Skifterettens afgørelse træffes ved dom. Skifteretten kan henskyde kravet til afgørelse ved de almindelige domstole. § 243. Behandlingen af tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur. § 244. Den, som gør krav gældende mod konkursboet, kan indstævne skyldneren for skifteretten for at få dom over ham sammen med boet. Stk. 2. Må inddragelsen af skyldneren i sagen antages at ville forhale boets afslutning, kan skifte-retten afslå inddragelse. § 245. Skifteretten kan beskikke en advokat for en part, når det skønnes nødvendigt, at han har advokatbistand, og han opfylder den økonomiske betingelse i retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31. § 246. Afgørelse angående anmeldte fordringer og krav eller deres fortrinsret træffes ved dom. § 247. Andre afgørelser end de i § 246 nævnte træffer skifteretten ved kendelse eller beslutning. Stk. 2. Skifteretten kan herved pålægge sagsomkostninger, hvis tvistens omfang og det med sa-gen forbundne arbejde gør det rimeligt. Retsplejelovens regler om sagsomkostninger finder da til-svarende anvendelse. Hvis ikke andet bestemmes, er fuldbyrdelsesfristen 14 dage. Stk. 3. Skifterettens beslutninger om fastsættelse af vederlag og andre omkostninger kan fuld-byrdes efter almindelige regler. § 248. Skifterettens domme, stadfæstelsen af regnskabet og den sluttede konkursbehandling kan ankes til landsretten. De under behandlingen afsagte kendelser og trufne beslutninger kan kun med landsrettens tilladelse inddrages under anken. Stk. 2. Skifterettens kendelser og beslutninger kan med de i § 249 fastsatte undtagelser kæres til landsretten. Stk. 3. Om kære mod dommes bestemmelser om processuelle straffe og om sagsomkostninger gælder reglen i retsplejelovens § 391, stk. 1. § 249. Skifterettens afgørelse efter § 8, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122, § 175, stk. 1, jf. §§ 120, stk. 2, og 121, § 175, stk. 2, § 177, § 179, stk. 2, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 1, jf. §§ 120, stk. 2, og 121, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 2, og § 232, stk. 2, kan ikke indbringes for højere ret. Stk. 2. Skifterettens afgørelse efter § 16 d kan kun kæres af skyldneren. § 250. Ankefristen er fire uger, som regnes fra domsafsigelsen, jf. retsplejelovens § 219, stk. 3, eller fra skifterettens stadfæstelse af udkast til regnskab eller udlodning. Stk. 2. Landsretten kan dog undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efter konkursbehandlingens slutning. Retsplejelovens § 372, stk. 2, 5.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse. § 251. Kærefristen er to uger. Stk. 2. Tilladelse til kære efter kærefristens udløb kan i indtil seks måneder gives efter reglen i § 250, stk. 2. § 252. Fra Sø- og Handelsrettens skifteafdeling sker anke og kære til Østre Landsret i overens-stemmelse med reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Om appel mod bestemmelser om processuelle straffe og sagsomkostninger i domme fra Sø- og Handelsrettens skifteafdeling gælder reglerne i retsplejelovens § 369, stk. 2, og § 391, stk. 1.

151

§ 253. Ankestævning forkyndes såvel for den ankendes modpart som for kurator eller, hvor in-gen kurator er beskikket, for skifteretten eller skifterettens medhjælper. § 254. Procesbevillingsnævnet kan tillade, at landsrettens afgørelse indbringes for Højesteret. Retsplejelovens § 371, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, samt § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. § 255. Anke og kære sker i øvrigt efter retsplejelovens regler herom med de ændringer, som føl-ger af forholdets natur. I lov nr. 387 af 10. juni 1987 (Gældssanering med specielt henblik på studiegæld) fastsættes i § 2, stk. 1, at den ændring, som angår konkurslovens § 197, træder i kraft den 1. juli 1987. I § 2, stk. 2, fastsættes, at hvis begæring om gældssanering er indgivet til skifteretten inden lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler. Bekendtgørelse om indgivelse af begæring om gældssanering I medfør af § 202, stk. 2, i konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 4. februar 1997, fastsæt-tes: § 1. Begæring om gældssanering skal indgives på en særlig blanket, der kan rekvireres ved hen-vendelse til skifteretten. Stk. 2. Begæringen skal indeholde oplysninger om samtlige de forhold, der fremgår af blanketten. Stk. 3. Med begæringen skal vedlægges de dokumenter, der er nævnt i blanketten. § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2000. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 324 af 15. juni 1984 om indgivelse af begæring om gældssanering. Justitsministeriet, den 16. februar 2000 Frank Jensen

152

Bilag 3

Adresser på skifteretter

Ret nr.

Navn Adresse Tlf.nr. Fax

39 Assens Toftevej 31, 5610 Assens 64 71 10 20 64 71 55 20

56 Brædstrup Warthoesvej 2, 8740 Brædstrup 76 58 13 33 75 75 35 11

82 Brønderslev Banegårdspladsen 4, 1. Sal, 9700 Brønderslev 98 82 03 88 98 82 55 89

49 Esbjerg Rolfsgade 94-96, 6700 Esbjerg 79 13 66 77 75 13 05 05

74 Fjerritslev Sandagervej 49, 9690 Fjerritslev 98 21 33 11 98 21 10 12

54 Fredericia Vendersgade 30D, 7000 Fredericia 76 20 11 99 75 92 72 01

2 Frederiksberg Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg 38 14 54 40 38 14 54 98

80 Frederikshavn Dommergården, Nytorv 19-25, 9900 Frederikshavn 96 20 01 50 98 42 08 59

17 Frederikssund Torvet 5, 3600 Frederikssund 47 31 51 00 47 31 26 56

38 Fåborg Østerbrogade 48, 5600 Fåborg 62 61 12 59 62 61 12 11

66 Grenaa Domhuset, Nytorv 9, 8500 Grenaa 87 58 14 00 87 58 14 01

51 Grindsted Tinghusgade 2-4, 7200 Grindsted 76 72 16 72 76 72 16 96

44 Gråsten Kongevej 85, 6300 Gråsten 74 65 10 21 74 65 33 04

41 Haderslev Gammelting 1-2, 6100 Haderslev 73 52 38 00 74 52 16 35

16 Helsinge Vestergade 2, 3200 Helsinge 48 79 40 44 48 79 47 18

13 Helsingør Sct. Annæ Gade 5A, 3000 Helsingør 49 25 81 00 49 21 46 86

57 Herning Nygade 1-3, 7400 Herning 97 22 22 00 97 22 27 82

15 Hillerød Civil: Kannikegade 1, 3400 Hillerød 48 20 04 00 48 20 04 31

81 Hjørring Krim: Jernbanegade 12, 1. sal, 9800 Hjørring 98 92 56 77 98 92 46 13

78 Hobro Adelgade 73, 9500 Hobro 98 52 32 22 98 51 05 77

21 Holbæk Civil: Sofievej 4, 4300 Holbæk 59 43 42 11 59 43 04 09

60 Holstebro Skivevej 2, 7500 Holstebro 97 42 33 88 97 42 06 99

48 Holsted Vestergade 9, 6670 Holsted 75 39 23 88 75 39 30 88

55 Horsens Rådhustorvet 1, 8700 Horsens 76 25 45 00 76 25 45 70

22 Kalundborg Volden 18, 4400 Kalundborg 59 51 27 90 59 56 17 90

70 Kjellerup Østergade 28, 8620 Kjellerup 86 88 15 11 86 88 33 24

53 Kolding Domhusgade 24, 6000 Kolding 75 52 28 00 75 52 44 08

24 Korsør Kirkepladsen 14, 4220 Korsør 58 36 09 99 58 36 09 98

X Stor København Sø- og Handelsretten, Hammerensgade 4, 1267 Kbh. 33 47 92 22 33 91 36 46

19 Køge Jernbanegade 7, 4600 Køge 56 65 10 68 56 65 64 96

62 Lemvig Østerbrogade 35B, 7620 Lemvig 97 82 14 77 97 82 28 73

68 Mariager Klosterstien 12, 9550 Mariager 98 54 10 22 98 54 21 88

31 Maribo Østergade 2, 4930 Maribo 54 78 18 33 54 78 15 72

40 Middelfart Algade 6, 5500 Middelfart 64 41 00 57 64 41 87 57

32 Nakskov Vejlegade 35, 4900 Nakskov 54 92 12 00 54 92 63 72

75 Nibe Grønnegade 29, 9240 Nibe 98 35 11 99 98 35 32 04

35 Nyborg Nørregade 1, 5800 Nyborg 65 31 00 18 65 30 38 20

30 Nyk. Falster Skolegade 24, 4800 Nyk. Falster 54 85 02 22 54 85 39 45

72 Nyk. Mors Jernbanevej 5, 7900 Nyk. Mors 96 70 20 00

20 Nyk. Sj. Jernbanevej 7, 4500 Nyk. S. 59 91 09 50 59 91 00 65

28 Næstved Skifte: Akseltorv 2B, 2. 4700 Næstved 55 78 63 00 55 73 56 60

153

Ret nr.

Navn Adresse Tlf.nr. Fax

34 Odense Domhuset, Albanigade 28, 5000 C. 66 11 47 12 66 12 97 12

67 Randers Sandgade 12, 8900 Randers 86 43 70 00 86 43 67 77

47 Ribe Sankt Nicolaj Gade 15, 6760 Ribe 75 42 10 55 75 42 21 03

58 Ringkøbing Kongevejen 10, 6950 Ringkøbing 97 32 14 11 97 32 34 11

26 Ringsted Bøllingsvej 8, 4100 Ringsted 57 61 22 66 57 61 22 16

18 Roskilde Helligkorsvej 7, 4000 Roskilde 46 36 50 00 46 36 88 26

37 Rudkøbing Brogade 3, 5900 Rudkøbing 62 51 10 77 62 51 21 77

42 Rødding Søndre Tingvej 4A, 6630 Rødding 74 84 13 32 74 84 11 78

33 Rønne Damgade 4A, 3700 Rønne 56 95 01 45 56 95 02 45

65 Silkeborg Domhuset, Torvet 2A, 8600 Silkeborg 86 82 38 22 86 81 17 85

64 Skanderborg Adelgade 15-19, 8660 Skanderborg 87 93 13 44 86 52 01 56

71 Skive Nordbanevej 15, 7800 Skive 97 52 25 00 97 52 66 57

59 Skjern Bredgade 34, 1.sal, 6900 Skjern 96 80 22 00 97 35 15 29

23 Slagelse Krim: Bjergbygade 3, 4200 Slagelse 58 52 77 22 58 52 89 59

25 Sorø Hauchsvej 4, 4180 Sorø 57 83 00 20 57 83 40 81

27 St. Heddinge Østergade 3, 4660 St. Heddinge 56 50 20 73 56 50 29 28

61 Struer Søndergade 4, 7600 Struer 97 85 08 88 97 85 08 25

36 Svendborg Tinghusgade 43, 5700 Svendborg 62 21 52 22 62 21 51 22

79 Sæby Barbras Allé 2A, 9300 Sæby 96 89 88 00 98 46 75 20

45 Sønderborg Domhuset, Kongevej 41, 6400 Sønderborg 73 42 41 21 73 42 41 23

77 Terndrup Hadsundvej 7, 9575 Terndrup 98 33 53 00 98 33 60 61

73 Thisted Skovgade 30, 7700 Thisted 97 92 36 22 97 92 36 73

46 Tønder Nørregade 31, 6270 Tønder 74 72 22 05 74 72 59 30

50 Varde Frisvadvej 3, 6800 Varde 75 22 03 99 75 22 30 70

52 Vejle Vedelsgade 1, 7100 Vejle 76 40 55 55 76 40 55 65

69 Viborg Sct. Mathias Gade 19, 8800 Viborg 87 25 62 00

29 Vordingborg Kirketorvet 16, 4760 Vordingborg 55 36 17 00 55 36 17 10

43 Åbenrå Snareved 10, 6200 Åbenrå 74 62 22 72 74 63 10 94

76 Ålborg Badehusvej 17, 9000 Ålborg 96 30 70 00 96 30 70 07

63 Århus Skifteretten: Kannikegade 12, 8000 C. 86 12 20 77 86 12 57 22

X Storkøbenhavn er: Ballerup, Brøndbyerne, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Hvidovre, Hørsholm, København, Lyngby, Rødovre, Tårnby, Tåstrup

154

Bilag 4a

Forkortelser og svære ord

Adv ...................................................................Advokaten (tidsskriftet)

bet .....................................................................betænkning

bk ......................................................................bekendtgørelse

fm......................................................................Fuldmægtigen (tidsskriftet)

gs .......................................................................gældssanering

h ........................................................................Højesteret

KL.....................................................................Konkursloven

KSL...................................................................Kildeskatteloven

Rpl ....................................................................Petsplejeloven

RVL ..................................................................Retsvirkningsloven

TfS ....................................................................Tidsskrift for Skatteret

U .......................................................................Ugeskrift for Retsvæsen

v ........................................................................Vestre Landsret

ø ........................................................................Østre Landsret

155

Bilag 4b

Svære ord

Dividende: Den forholdsmæssige andel, som en kreditor får udbetalt af det beløb, bud-

gettet fortæller, når de godkendte udgifter og rådighedsbeløbet er fratrukket indtægterne

Eksorbitant: Enorm Hjemvisning: En overordnet rets beslutning om, at en sag, der med urette er afvist af un-

derinstansen, skal følge den overordnede rets afgørelse Højesteret: Oprettet 14/2 1661. Indtil 1849 førte kongen formelt forsædet. Anke- og

kæremålsudvalg, Højesteret er et udvalg bestående af (normalt) tre Højeste-retsmedlemmer, der forbereder domsforhandlingerne og kan f.eks. afvise anken og som afgør kæremål.

Indkære: Den tabende part indkærede (ankede) kendelsen for landsretten Insolvens: Manglende evne til at fyldestgøre sine kreditorer. D.v.s. at man ikke kan

antages at være i stand til at dække forpligtelserne, efterhånden som de for-falder

Kaution: Et løfte, hvorved en person over for en anden påtager sig en personlig for-

pligtigelse til sikkerhed for tredjemands forhold, herunder for at hans debi-tor vil opfylde sin forpligtelse

Kære: Den appelform, hvorunder kendelser og andre beslutninger indbringes for

højere ret. Behandlingen er simplere end ved anke, og afgørelsen træffes of-test på rent skriftligt grundlag. Jeg har dog brugt ordret anke og kære med samme betydning

Procesbevillinger: Procesbevillingsnævnet kan give tilladelse til at appellere en landsretsken-

delse til Højesteret. Nævnet består af 5 medlemmer, 3 dommere, en advokat og en universitetslærer i retsvidenskab

Prognose: Forudsigelse af en udvikling Påkrav: Underrettens kendelse kan påkæres (appelleres) til landsretten Påkære: Se kære Rigoristisk: Streng, ubøjelig

156

Bilag 5

Litteratur

Betænkning nr. 957/1982 om gældssanering

Bolander, Jane : Skat ved gældseftergivelse, 1999

Drews Jensen, Gert : Gældssanering. 2. udgave, 1998

Eyben, Bo von & Eva Smith : Kreditorforfølgning, 1991

Hindborg, Lilian : Gældssanering i praksis. 2. udgave, 1999

Lyhne, Henrik & Erik Werlauff : Skyldnerens gældssaneringsforslag, 1986

Munch, Mogens : Konkursloven med kommentarer. 8. udgave, 1997

Paulsen, Jens : Insolvensret. 2. udgave, 1995

Rasmussen, Niels : Håndbog for skyldnere, 1999

157

Bilag 6

Nyttige adresser

Pengeinstitutankenævnet Østerbrogade 62, 4.sal 2100 København Ø Tlf. 35 43 63 33 Fax 35 43 71 04 Realkreditankenævnet. Nybrogade 12, parterre 1203 København K Tlf. 33 12 82 00 Fax 33 12 36 01 RKI Kredit Information A/S (NIG A/S) Glarmestervej 2 - Postboks 259 - 8600 Silkeborg Telefon 87 23 53 50 - Telefax 86 80 67 13 - CVR-nr. 63 67 09 28 www.rki.dk - [email protected] Københavnske Advokaters Retshjælp Kringelgangen (Gråbrødre Torv 17 i Gården) Telefon 33 13 13 29

158

Bilag 7

Matthæusevangeliet kapitel 18, 21-23

LIGNELSEN OM DEN GÆLDBUNDNE TJENER Da kom Peter til ham og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange? Jesus svarede ham: ”Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.” Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder. « Niels Højlund har prædiket over denne lignelse, og bl.a. sagt: at syvoghalvfjerds gange skal forstås som uendelig mange gange at det skader ikke at være ydmyg

159

Bilag 8 A

Hvad siger retten?

Hvad siger retten? Oversigt over kendelser Nr. År Ken.

Nr Ret Kendelse Afsnit

1 2000 2216 h u.2000.2216h 9. Kaution og gæld sammen med andre 2 1998 45/2 h u.1998.45/2.h 4.Beskæftig. 12.Pensionsops. 19.Ægtefælle 3 1998 1549 h u.1998.1549h 4. Beskæftigelsesforhold 4 1998 1545 h u.1998.1545h 12. Pensionsopsparing 5 1987 755/2 h u.1987.755/2h 10. Lønindeholdelse 6 1987 681 h U.1987.681H 1. Alder 8. Gældens. 7 1985 912 h U.1985.912H 1.Alder 4.Beskæft. 5.Bil 6.Bolig 8.Gældens. 8 2000 568 v v568/2000 12. Pensionsopsparing 9 1999 1476 v V 1476/1999 2. Anparter

10 1999 484 v u.1999.484v 13. Registrring (RIK, Statstidende) 11 1998 3090 v v3090/1998 6. Bolig 12 1998 2075 v v2075/1998 6. Bolig 13 1998 1952 v v1952/1998 4. Beskæftigelsesforhold 14 1998 1708 v v1708/1998 5. Bil 8. Gældens. 20. Øko. uansvarlighed 15 1998 1679 v V 1679/1998 1. Alder 2. Anparter 4. Beskæftigelsesf. 16 1998 1582 v u.1998.1582v 12. Pensionsopsparing 17 1998 979 v U.1998.979V 2. Anparter 16. Skatter 18 1998 624 v v624/1998 6. Bolig 19 1998 610 v v610/1998 5. Bil 6. Bolig 20 1997 1101 v u.1101.1997v 4. Beskæftigelsesforhold 21 1997 625 v u.1997.625v 8. Gældens. 16. Skatter 22 1997 9 v U.1997.9V 1. Alder 4. Beskæftigelseseforhold 23 1996 1689 v v1689/1996 6. Bolig 12. Pensionsopsparing 24 1996 1422 v v1422/1996 9. Kaution 16. Skatter 25 1996 1286 v u.1996.1286v 5. Bil 6. bolig 9. Kaution 16. Skatter 26 1996 17 v u.1996.17v 4.Beskæftig. 16.Skatter 20.Øko. Uansvarlig. 27 1995 2446 v v2446/1995 6. Bolig 28 1995 640 v v640/1995 6. Bolig 29 1995 97 v v97.1995 4. Beskæftigelsesforhold 30 1995 77 v u.1995.77v 9. Kaution 31 1994 378 v u.1994.378v 10. Lønindehold. 15. Rådighedsb. 16. Skatter 32 1994 126 v u.1994.126v 9. Kaution 33 1993 216 v u.1993.216v 11. Pantsikret gæld 19. Ægtefælle, samlever 34 1991 60 v v60/1991 4. Beskæftigelsesforhold 8. Gældens. 35 1990 2603 v v2603/1990 4.Beskæ. 5.Bil 6.Bolig 8.Gældens. 16.Skatter 36 1990 2504 v V 2504/1990 1. Alder 4. Beskæftigelsef. 8. Gældens 37 1990 402 v u.1990.402v 10.Lønindeholdelse 16.Skatter 19. Ægtefælle 38 1989 166 v U.1989.166V 1.Alder 4.Beskæftigels. 10.Lønindeholdelse 39 1987 2414 v V2414/1987 4. Beskæftigelsesforhold 40 1987 1368 v v1368/1987 4. Beskæftigelsesforhold 41 1987 1158 v V 1158/1987 3. Arv 4. Beskæftigelsesf. 8. Gældens. 42 1987 579 v U.1987.579V 3. Arv 43 1987 578 v U.1987.578v 3. Arv 4. Beskæftigelsesforhold 44 1986 672 v U.1986/672v 4. Beskæftigelsesforhold 8. Gældens.

160

Hvad siger retten? Oversigt over kendelser Nr. År Ken.

Nr Ret Kendelse Afsnit

45 1986 399 v u:1986.399v 4.Beskæftigelsesforh. 12.Pensionsopsparing 46 1986 207 v U.1986.207V 1. Alder 4. Beskæftigels. 12.Pensionsops. 47 1985 2471 v V 2471/1985 1. Alder 4. Beskæftigelseseforhold 48 1985 1703 v V 1703/1985 1.Alder 4.Beskæft. 5.Bil 6.Boilg 12.Pension 49 1985 1492 v V 1492/1985 1. Alder 4. Beskæftigelseseforhold 50 1985 787 v U.1985.787v 4. Beskæftigelseseforhold 51 1985 784 v U.1985.784v 4. Beskæftigelsesforhold 16. Skatter 52 2000 269/1 ø u.2000.269/1ø 4.Beskæf. 8.Gældens. 10.Lønind. 15.Rådigh. 53 2000 2928 ø ø.2928/2000 15. Rådighedsbeløb 54 2000 2528 ø u.2000.2528ø 18. Strafbartforhold, svig 55 2000 2111 ø ø2111/2000 4.Beskæft. 8.Gældens. 18.Strafbare forhold 56 2000 1457 ø u.2000.1457ø 4. Beskæftigelsesforhold 57 2000 1456 ø u.2000.1456ø 4.Beskæftig. 8.Gældens. 18.Strafbar forhold 58 2000 438 ø ø438/2000 12. Pensionsopsparing 59 1998 2772 ø ø2772/98 4.Beskæftigels. 6.Bolig 18.Strafbar forhold 60 1998 2205 ø ø2205/1998 4. Beskæftigelseseforhold 19. Ægtefælle 61 1998 2106 ø ø2106/1998 8. Gældens. 20. Økonomisk uansvarlighed 62 1998 1245 ø u.1998.1245ø 4. Beskæftigelsesforhold 63 1998 1076 ø u.1998.1076ø 8. Gældens. 16. Skatter m.v. 64 1998 524 ø U.1998.524ø 4. Beskæftigelsesforhold 65 1998 353 ø u.1998.353ø 6. Bolig 66 1997 2170 ø ø2170/1997 16. Skatter m.v. 67 1997 2000 ø ø2000/1997 2. Anparter 16. Skatter m.v. 68 1997 1456 ø ø1456/1997 6. Bolig 15. Rådighedsbeløb 69 1997 647 ø u.1997.647ø 4.Beskæftig. 15.Rådighesb. 17.Skemaudf. 70 1997 586 ø ø586/1997 6. Bolig 71 1996 2236 ø Ø 2236/1996 1.Alder 4.Beskæ 8.Gæld 15.Rådig 16.Skatter 72 1996 2123 ø Ø 2123/1996 3. Arv 73 1996 1722 ø ø1722/96 4. Beskæftigelsesforhold 6. Bolig 74 1996 1577 ø Ø 1577/1996 2. Anparter 4. Beskæftigelsesforhold 75 1996 976 ø u.1996.976ø 5.Bil 16.Skatter 20.Økonomisk uansvarlighed 76 1996 660 ø ø660/1996 15. Rådighedsbeløb 77 1996 460 ø U.1996.460 1.Alder 4.Beskæftigelseseforhold 9.Kaution 78 1996 70 ø Ø 0070/1996 2. Anparter 4. Beskæftigelseseforhold 79 1995 395 ø u.1995.395ø 8.Gæld 16.Skatter 19.Ægtef. 20.Øko.Uansvar 80 1995 247 ø ø247/1995 5. Bil 6. Bolig 81 1994 877 ø ø877/1994 6. Bolig 82 1994 840 ø ø840/1994 5. Bil 6. Bolig 83 1992 2349 ø ø2349/1992 4. Beskæftigelsesforhold 84 1992 542 ø u.1992.542ø 4.Beskæftigelsesforh. 12.Pensionsopsparing 85 1991 230 ø ø230/1991 4. Beskæftigelsesforhold 6. Bolig 9. Kaution 86 1991 101 ø ø101/1991 4. Beskæftigelsesforhold 16. Skatter m.v. 87 1990 1042 ø Ø 1042/1990 1. Alder 4. Beskæftigelsesf. 8. Gældens. 88 1987 590/1 ø u.1987.590/1ø 1.Alder 4.Beskæf. 16.Skatter 20.Øko.uansv. 89 1987 213/2 ø U.1987.213/2Ø 2. Anparter 90 1987 412 ø ø412/1987 4. Beskæftigelsesforhold 91 1986 505 ø ø505/1986 4. Beskæftigelsesforhold 92 1985 982/2 ø Ø 982/2/1985 Se No. 95 93 1985 1112 ø U.1985.1112Ø 1.Alder 4.Beskæftig. 8.Gældens 16.Skatter 94 1985 983 ø U.1985.983Ø 1. Alder 4. Beskæftigelsesforhold 95 1985 982 ø u.1985.982/2ø 1.Alder 8.Gældens. 4.Beskæftigelsesforhold 96 1994 23 23/1994 12. Pensionsopsparing 97 1993 583 583/1993 12. Pensionsopsparing 98 1990 213 213/1990 12. Pensionsopsparing

161

Bilag 8 B

Hvad siger retten?

No. 1 U.2000.2216H Højesteret 15/08-00 mente modsat skifteretten og Østre Landsret, at en kautions-forpligtelse på 1½ mill. ikke var til hinder for gældssanering. B havde pådraget sin personlig kautionsforpligtigelse i forbindelse med erhvervsudøvelse, og da S ikke ønskede at gøre tabskautionen gældende, kunne denne ikke opgøres. Skifterettens kendelse: ” Da S’s krav ikke er aktuelt på nuværende tidspunkt, finder skifteretten ikke at kunne medtage dette i en gældssanering. Såfremt der indledes gældssanering uden S’s krav, ville man ikke kunne lægge et 5-årigt budget for ansøgeren, da kautionsforpligtelsen kunne blive aktuel i løbet af perio-den. Skifteretten finder herefter, at der ikke er tilstrækkelig klarhed over ansøgerens gæld” Østre Landsret fulgte skifteretten. Højesterets kendelse: ” Det følger af konkurslovens § 216, stk. 4, at krav, der ikke er aktuelle på tidspunktet for indled-ningen af gældssanering, kan medtages i gældssanering. Højesteret finder, at henvisningen i § 216, stk. 4 til § 182 må forstås som en henvisning alene til § 182, stk. 1. Der kan herefter – som anført af B – afdragsperioden afsættes dividende af kautionsforpligtelsen over for , således at denne opspare-de dividende udloddes til de øvrige kreditorer, såfremt S’s fordring ikke aktualiseres inden udløbet af afdragsperioden. Kautionsforpligtelsen overfor S hindrer derfor ikke, at der indledes gældssa-nering.” No. 2 U.1998.45/2H Højesteret 17/9-97 fulgte Vestre Landsrets 17/03-97 kendelse og mente modsat Skifteretten 28/1-97, at der skulle nægtes gældssanering til A, hvis gæld var opgjort til ca. 590.000 kr., Kendelse afsagt af Skifteretten i Faaborg den 28. januar 1997. Skifteretten indrømmede A, hvis gæld var opgjort til ca. 590.000 kr., gældssanering på vilkår, at han gennem 5 år skulle betale et månedligt beløb på 3.228 kr. til kreditorerne. Tryg-Baltica Forsik-ring ankede kendelsen med henvisning til, at der burde fastsættes en højere dividende, idet det af-satte rådighedsbeløb var for stort. A modtog førtidspension og levede sammen med B, der var lærer. A's månedlige nettoindkomst ekskl. et invaliditetstillæg, som kunne holdes ude ved beregningen af dividenden, udgjorde 4.871 kr. B's månedlige nettoindkomst var 14.535 kr., og husstandens faste udgifter var 8.804 kr. månedligt, således at husstandens rådighedsbeløb før betaling af afdrag til kreditorerne var 10.602 kr. Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse om ophævelse af gældssa-neringskendelsen og hjemvisning af sagen til skifteretten, idet det bl.a. bemærkedes, at det ved fast-sættelsen af dividendens størrelse som udgangspunkt er husstandens samlede indtægter og udgifter, der skal lægges til grund, og at anvendelse af de praksisbestemte retningslinier for rådighedsbelø-bets størrelse ikke kunne antages at ville indebære, at A's månedlige afdrag til kreditorerne ville overstige hans indkomst ekskl. Invaliditetstillæg. Kendelse afsagt af Skifteretten i Faaborg den 28. januar 1997. ”Som sagen er oplyst og forelagt findes betingelserne for gældssanering at være opfyldt.

162

Efter almindelige formueretlige og personretlige principper, herunder navnlig hensynet fysiske per-soners stilling som selvstændige retssubjekter, skal dividenden i mangel af udtrykkelig hjemmel for det modsatte ikke fastsættes efter hele husstandens betalingsevne, men alene efter skyldnerens. I vurderingen af skyldnerens betalingsevne indgår imidlertid oplysninger om hele husstandens for-hold, og der skal selv om parterne ikke er gift tages hensyn til hele husstandens forsørgelse, der bl.a. kan ske ved, at et husstandsmedlem stiller bolig og andre nødvendige goder til rådighed. For-sørgelsen er gensidig, og der skal derfor tages hensyn til både ansøgerens mulighed for forsørgelse af husstanden og husstandens mulighed for forsørgelse af ansøgeren. Hensynet til den gensidige forsørgelse og hensynet til husstandens medlemmers selvstændige stil-ling peger ikke altid i samme retning, og der kan ikke altid tages den fulde konsekvens af nogen af disse hensyn. Hvis andre i husstanden har indtægter, der overstiger de nødvendige faste udgifter og rådighedsbeløbet, kan ansøgerens betalingsevne således ikke opgøres til hele dennes indtægt og slet ikke med tillæg af husstandens ”overskydende” indkomst, men der skal omvendt heller ikke bortses fra, at husstandens samlede indtægt og dermed ansøgerens mulighed for forsørgelse muliggør en dividendebetaling, som ikke ville være mulig, hvis man på den ene eller anden måde forsøgte at beregne ansøgerens forholdsmæssige andel af et normalt niveau for faste udgifter og rådighedsbe-løb. Husstandens indkomst er opgjort til 21.266 kr. Heraf udgør 1.860 kr. et invalideringstillæg, der må anses for begrundet i skyldnerens særlige behov, og som derfor må anses for at være af en sådan personlig karakter, at det ikke skal indgå i budgettet og derfor kan holdes uden for rådighedsbelø-bet. Den husstandsindtægt, der skal indgå i budgettet, udgør herefter 19.406 kr., og skyldnerens andel deraf udgør 4.872 kr. svarende til ca. 25 %. Der er tilbudt en dividende på 3.000 kr. pr. måned, hvilket efterlader 1.872 kr. til skyldnerens andel af de faste udgifter og af rådighedsbeløbet. Under disse omstændigheder finder skifteretten efter en konkret afvejning af de ovenfor i generel form beskrevne modsatrettede hensyn, at der ikke er grundlag for krav om yderligere dividende ” Kendelse afsagt af Østre Landsrets: ”Efter det oplyste om husstandens samlede indkomst og henset til, at der ikke er forsørgelsespligter over for børn, findes det beløb, der vil være til rådighed, når der skal bortses fra invaliditetstillæg-get, efter den af skifteretten foretagne gældssanering at være for højt efter gældende praksis. Sagen vil herefter være at hjemvise.” Højesterets kendelse: ”I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten i Faaborg den 28. januar 1997 og af Østre Landsret den 17. marts 1997. Landsrettens kendelse er med Procesbevillingsnævnets tilladelse ind-bragt for Højesteret af kærende, A, med påstand om, at skifterettens kendelse stadfæstes. A er født i 1945 og lever i fast samlivsforhold med lærer B. Der er ingen børn i husstanden. Han har mellemste førtidspension, og hans samlede gæld er opgjort til ca. 590.000 kr. pr. 28. maj 1996. Af det månedsbudget, der ligger til grund for gældssaneringsforslaget, fremgår, at hans samlede ind-komst er 6.731 kr. Heraf udgør 1.860 kr. et invaliditetstillæg. B's nettoindkomst udgør 14.535 kr., og husstandens samlede udgifter er 8.804 kr. Gældssaneringsforslaget lyder på månedlige afdrag a 3.000 kr., forhøjet med et beløb, der svarer til den skattemæssige besparelse, der følger af rentefra-drag ved tilbagebetaling af gælden. Den herved fremkomne dividende er opgjort til 32,7565 %. Det blev lagt til grund af skifteretten som i øvrigt ubestridt at invaliditetstillægget på 1.860 kr. er til dækning af A's personlige behov og derfor ikke skal medinddrages ved beregning af dividenden. Fratrukket invaliditetstillægget udgør husstandens rådighedsbeløb 7.602 kr. efter betaling af et må-nedligt afdrag på 3.000 kr. A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at hans gæld stammer fra tiden før hans samliv med B, at hendes indkomst er ca. 3 gange større end hans (excl. invaliditetstillægget), at parret som sam-levere ikke har nogen gensidig forsørgelsespligt, og at en nedsættelse af rådighedsbeløbet til om-

163

kring 6.000 kr. ville indebære, at så godt som hele hans indkomst ville gå til kreditorerne. I gælds-saneringsforslaget er der taget hensyn til, at der er tale om en atypisk situation, hvor de sædvanlige parametre for fastsættelse af dividendens størrelse ville give et urimeligt resultat.” Tryg-Baltica Forsikring har ikke udtalt sig under kæremålet. Østre Landsrets 4. afdeling har henholdt sig til kendelsen. Højesterets bemærkninger. ”Højesteret tiltræder, at det som udgangspunkt er husstandens samlede indtægter og udgifter, der skal lægges til grund ved afgørelsen af, hvor stor en dividende der kan tilbydes kreditorerne i for-bindelse med en gældssanering. Det tiltrædes endvidere, at et invaliditetstillæg, der ydes til dækning af skyldnerens særlige behov, kan udelades ved beregningen af dividenden. Der er ikke i øvrigt forhold ved A's eller hans husstands situation, som tilsiger en forhøjelse af det beløb, der efter de praksisbestemte retningslinjer skal overlades en husstand på to voksne personer til løbende udgifter i henstandsperioden. Det bemærkes herved, at det månedlige afdrag, A vil skul-le betale til kreditorerne ved anvendelse af disse retningslinjer, ikke kan antages at ville overstige hans indkomst ekskl. invaliditetstillæg. Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse stadfæstes.” No. 3 U.1998.1549H fortæller, at selvpensioneringskonto ikke skal inddrages i gældssanering. Skifterettens kendelse 28. november 1997. ”Henset til afgørelsen refereret i UFR1996.823 finder skifteretten ikke, at det i denne sag som be-tingelse for, at A kan opnå gældssanering, kan forlanges, at den på dennes selvpensioneringskonto indestående kapital skal indgå i gældssaneringen, og kreditorerne tage dividende heraf. Skifteretten finder det endvidere berettiget, at der ved beregningen af gældssaneringsforslaget for denne skyld-ner er bortset fra afkastet af kapitalen på selvpensioneringskontoen fra skyldneren fylder 60 år den — — — 2002 og til afdragsperiodens afslutning. I øvrigt har skyldnerne godtgjort, at de henset til deres indtægtsmuligheder, alder og erhvervsevne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at betale gælden. Omstændighe-derne ved gældens pådragelse taler for en gældssanering. Da gældssaneringsforslaget findes rime-ligt i forhold til skyldnernes budget, taget det derfor til følge. Vestre Landsrets kendelse 28. januar 1998. ”Af de grunde, som anført af skifteretten, og da det af kærende anførte ikke kan føre til et andet resultat” Højesterets kendelse 19. august 1998. I tidligere instanser er afsagt kendelse af skifteretten i Frederikshavn den 28. november 1997 og af Vestre Landsrets afdeling K den 28. januar 1998. Landsrettens kendelse er indbragt for Højesteret af BG Bank A/S med påstand om, at sagen hjemvi-ses til fornyet behandling ved skifteretten, således at A's selvpensioneringskonto — — — på 91.879 kr. pr. 31. december 1997 inddrages i gældssaneringen. Indkærede, A, er ikke fremkommet med bemærkninger. Vestre Landsret har henholdt sig til kendelsen. Det fremgår af sagen, at A fylder 60 år den — — — 2002, og at han ifølge skifterettens kendelse skal betale det sidste månedlige afdrag den 1. december 2002. BG Bank A/S har gjort gældende, at A kan få beløbet på kontoen udbetalt, når han fylder 60 år, jf. bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti, og at dette således kan ske, inden gældssaneringen er afsluttet. Kapitalpensioner og selvpensione-

164

ringskonti bør ikke behandles forskelligt, da det ikke har støtte i betænkning 957/1982 om gældssa-nering. A's konto er ikke oprettet som led i en erhvervsdrivendes sædvanlige pensionsordning. Højesterets bemærkninger. I Betænkning nr. 957/1982 om gældssanering, s. 123 f, hedder det bl.a.: ”Da såvel skyldnerens evne som hans vilje til at få klaret sine økonomiske forhold bør indgå i afgø-relsen af, om han skal kunne opnå gældssanering, bør visse aktiver, som er fritaget fra (individuel) retsforfølgning, efter omstændighederne også tages i betragtning. Således f.eks. tilbagekøbsværdien ved livsforsikring og beløb, som kommer til udbetaling ved skyldnerens ophævelse af særlige op-sparingsordninger (kapitalpension, etableringskonti m.v.). Dette gælder dog kun, når en sådan ord-ning er usædvanlig under hensyn til skyldnerens forhold. Der må således ses bort fra de nævnte beløb, når ordningen indgår som et normalt led i skyldnerens ansættelsesforhold. Det samme gælder beløb i henhold til (tidligere) erhvervsdrivendes sædvanlige opsparings- eller pensioneringsord-ninger. Kommer beløb i henhold til en livsforsikring eller en anden opsparingsordning til ordinær, eventuelt løbende udbetaling i en overskuelig fremtid, f.eks. når skyldneren når en vis alder, bør de i alle til-fælde tages i betragtning som fremtidig indtægt.” En selvpensioneringskonto - på hvilken der højst kan indskydes 3.000 kr. årligt og i alt højst 40.000 kr. - har udelukkende alderdomsforsørgelse til formål, og indeståendet kan normalt ikke hæves, før kontohaveren er fyldt 60 år, jf. §§ 7, 9 og 10 i bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986. En sådan konto vil normalt ikke kunne anses for usædvanlig. Når yderligere henses til A's alder og økonomiske forhold i øvrigt, tiltræder Højesteret, at selvpensioneringskontoen ikke skal indgå i gældssaneringen. Højesteret stadfæster derfor kendelsen. No. 4 U.1998.1545H mente at kapitalpension skal inddrages under gældssanering Ægtefællerne A og B, der begge var fyldt 60 år og var førtidspensionerede fra stillinger som folke-skolelærere, var indehavere af i alt 3 kapitalpensionskonti med et samlet indestående på ca. 503.000 kr. Under hensyn til størrelsen af kontiene, til at disse nu ville kunne udbetales til A og B og til oplysningerne om disses økonomiske forhold efter deres pensionering skulle de fulde kapital-pensionsbeløb indgå i en gældssanering Skifterettens kendelse 1. juli 1997: ”Af de grunde, der er anført i skifterettens kendelse af 22. april 1997, og efter indholdet af det nu stillede forslag bestemmes: ”Den A påhvilende gæld pr. 19. februar 1996 nedsættes til en dividende på 9,77%. Den B påhvilende gæld pr. 19. december 1996 nedsættes til en dividende på 11,2%. Dividenderne betales ved, at skyldnerne i 5 år, første gang den førstkommende første i en måned efter at kendelsen måtte blive endelig, til et pengeinstitut indbetaler henholdsvis 2.456,35 kr. pr. måned og 2.466,37 kr. pr. måned. Dividende til kreditorerne betales en gang årligt, første gang året efter første indbetaling. Med hensyn til dividende til Sparekassen Faaborg A/S forholdes som anført i medhjælpers cirkulæ-reskrivelse af 4. marts 1997, bilag 51.” Skifteretten bemærkede, at der ud over ovennævnte dividende foreligger særskilte betingede beta-lingstilsagn over for gældssaneringskreditorerne. Disse er almindelige formueretlige løfter og er teknisk set ikke indeholdt i kendelsen, men taget i betragtning i vurderingen af, om kendelse om gældssanering bør afsiges eller ej.

165

Østre Landsrets kendelse 1. oktober 1997: De indkærede har i processkrifterne principalt påstået stadfæstelse, og subsidiært påstået sagen hjemvist til fortsat behandling ved skifteretten i Faaborg med henblik på, at de indkærede kan frem-sætte forslag om gældssanering, hvor kapitalpensionerne ikke udeholdes. ”Efter det oplyste om størrelsen af de i sagen omhandlede kapitalpensionskonti og om, at disse nu vil kunne udbetales til de indkærede, findes det fulde beløb med fradrag af statsafgift at burde indgå i gældssaneringsforslaget. Sagen vil herefter i overensstemmelse med kærendes påstand og de indkæredes subsidiære påstand være at hjemvise til fornyet behandling ved skifteretten i Faaborg.” Højesterets kendelse 19. august 1998. I tidligere instanser er afsagt kendelse af skifteretten i Faaborg den 1. juli 1997 og af Østre Lands-rets 4. afdeling den 1. oktober 1997. Landsrettens kendelse er indbragt for Højesteret af A og B, der principalt har påstået skifterettens kendelse stadfæstet, subsidiært hjemvisning til skifteretten med henblik på, at yderligere dele af nettoværdien af de pensionskonti, sagen handler om, inddrages under et forslag til gældssanering. Indkærede, Sparekassen Faaborg A/S, har påstået landsrettens hjemvisningskendelse stadfæstet. Østre Landsret har henholdt sig til kendelsen. Det fremgår af sagen, at A er indehaver af 2 kapitalpensionskonti på henholdsvis 33.803 kr. pr. 5. maj 1997 og 266.329 kr. pr. 24. marts 1997. B har en kapitalpensionskonto på 292.708 kr. pr. 13. januar 1997. Begge er fyldt 60 år og er førtidspensioneret fra stillinger som folkeskolelærere. De kan få udbetalt kapitalpensionerne med fradrag af 40 % statsafgift. Kapitalpensionerne blev efter det oplyste oprettet i 1982 som et led i skyldnernes ansættelsesforhold, og indtil 1985 blev der af Faaborg Kommune indbetalt 2,5 % af lønningerne, der udgjorde 150-200.000 kr. årligt. Herefter indbetalte skyldnerne selv hver 2.000 kr. månedligt frem til primo 1993. Ifølge de betingede beta-lingstilsagn skal skyldnerne ud over den dividende, der fremgår af kendelsen om gældssanering, betale halvdelen af de nettobeløb, som kommer til udbetaling til hver af dem fra kapitalpensions-kontiene. De har en årlig tjenestemandspension på brutto godt 153.000 kr. og 135.000 kr. og vil efter fradrag af faste udgifter og opfyldelse af betalingstilsagnet have et rådighedsbeløb på i alt ca. 5.500 kr. månedlig. A og B har til støtte for deres påstande gjort gældende, at indbetalingerne på kapitalpensionerne, der skete på et tidspunkt, da de ikke kunne forudse deres insolvens, ikke har stået i væsentligt mis-forhold til deres indkomster på opsparingstidspunktet. Man bør ikke sondre mellem opsparing i pri-vat regi og i ansættelsesforhold, idet private kapitalpensionsordninger er blevet væsentligt mere udbredte, ikke mindst blandt grupper, der i forvejen er sikret pension. Der bør heller ikke lægges vægt på udbetalingens aktualitet og beløbenes størrelse. Indbetalingerne blev påbegyndt i et ansæt-telsesforhold og skete hovedsageligt, før de erhvervsmæssige risici opstod i 1991-1993. Der må tages forsørgelsesmæssige hensyn, idet det er meningsløst, at en kreditorbeskyttelse af en loyalt foretaget opsparing ophører, når man mest har behov for den, nemlig når tidspunktet for den ordi-nære udbetaling indtræder. Kreditorerne udsættes ikke for noget tab, da opsparinger også efter ud-betalingen er kreditorbeskyttet, jf. princippet i lov nr. 293 af 24. april 1996 om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter. Sparekassen Faaborg A/S har til støtte for sin påstand gjort gældende, at indbetalingerne primært ikke er sket i et ansættelsesforhold, og at opsparingsordningerne ikke er sædvanlige, da begge skyldnere var folkeskolelærere og således oppebærer betydelige tjenestemandspensioner. Ordinær udbetaling af alle opsparingskonti kan ske nu, og da pensionerne har henstået mere end 3 måneder efter det fyldte 60. år for begge skyldnere, er det hverken i strid med retsplejelovens § 512, stk. 3, eller forsørgelsesmæssige hensyn at inddrage pensionerne. Det bestrides, at frigivne pensionsop-sparinger er kreditorbeskyttet, idet der ikke er klar lovhjemmel herfor. Det vil være stødende, så-fremt skyldnerne skal kunne anvende en ikke-inddraget halvdel af deres pensioner, mens kredito-rerne må vente i 5 år på at få en dividende på ca. 10 %.

166

Højesterets bemærkninger. ”Af de grunde, der er anført af landsretten, og når henses til oplysningerne om A og B's økonomiske forhold efter deres pensionering, tiltræder Højesteret, at de fulde kapitalpensionsbeløb - efter fra-drag af statsafgift - bør indgå i gældssaneringsforslaget. Højesteret stadfæster derfor kendelsen.” No. 5 U.1987.755/2H Højesteret 14/8-97 mente modsat Østre Landsret 26/11-86, at der ikke er hjemmel til omstødelse af lønindeholdelse efter konkurslovens §§ 72 og 74. Kreditorerne i gældssaneringssagen havde nedlagt påstand om, at sagsøgte, Statsskattedirektoratet, tilpligtes at betale 13.421,70 kr., med procesrente fra sagens anlæg den 25. september 1985. Sagsøgte har påstået frifindelse. Det påståede beløb har sagsøgte modtaget ved lønindeholdelse hos skyldneren, medens gældssane-ringssagen verserede ved Sø- og Handelsrettens skifteafdeling. Efter at der den 28. august 1984 blev indledt gældssaneringssag, anmeldte Direktoratet for Køben-havns Skatte- og Registerforvaltning ved skrivelse af 8. november 1984 krav på restskat for 1982 med 19.251 kr. Det er i anmeldelsesskrivelsen anført, at der for skatterestancen foretoges løninde-holdelse i skyldnerens løn i henhold til kildeskattelovens § 73 med 15% månedlig. Den 29. august 1985 blev der afsagt kendelse om gældssanering, hvorefter den af skyldnerens inden den 28. august 1984 stiftede gæld blev nedsat til 68%. Under gældssaneringssagens behandling havde den gældsplagede person indbetalt 2.000 kr. månedligt til skifterettens medhjælper. Direktoratet for Københavns Skatte- og Registerforvaltning oplyste på skiftesamlingen, at skattere-stancen den 29. august 1985 udgjorde 5.829,30 kr. Det under gældssaneringssagens behandling in-deholdte beløb, 13.241,70 kr., afviste skattevæsenet at indbetale til fordeling blandt kreditorerne, hvorimod man krævede fuld dividende af det resterende beløb. Herefter blev det på skiftesamlingen besluttet at anlægge sag mod Statsskattedirektoratet med hen-blik på omstødelse af den foretagne lønindeholdelse. Sagsøgerne har til støtte for deres påstand nærmere anført, at konkurslovens almindelige omstødel-sesregler i medfør af konkurslovens § 221 finder anvendelse under gældssanering. Sagsøgte var bekendt med, at gældssaneringssag var blevet indledt, og lønindeholdelsen kan derfor omstødes efter konkurslovens § 72, stk. 1, da den må sidestilles med betaling af gæld, eller i hvert tilfælde sidestilles med andre dispositioner som anført i § 72, stk. 2. Da sagsøgte på utilbørlig måde er ble-vet begunstiget på de øvrige kreditorers bekostning kan omstødelse tillige ske efter konkurslovens § 74. Det er i denne forbindelse uden betydning, at det antages, at indledning af gældssaneringssag ikke udelukker lønindeholdelse, da der ikke ved indledning af gældssaneringssag er skabt sikkerhed for, at gældssaneringssagen gennemføres. Lønindeholdelse er et egent retsinstitut, der anvendes ved inddrivelse af visse krav fra det offentliges side. Der er alene tale om en »processuel lettelse«, og der er intet holdepunkt for, at krav, som kan inddrives ved lønindeholdelse, tillægges en fortrinsstil-ling til skade for de øvrige kreditorer. Den ligestilling af kreditorerne, der er forudsat ved gældssa-nering, vil herved på afgørende måde blive gjort illusorisk. De sagsøgte må derfor i medfør af kon-kurslovens § 75 tilbagebetale det indeholdte beløb til fordeling mellem samtlige kreditorer. Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand nærmere anført, at lønindeholdelsen er lovligt fo-retaget med hjemmel i kildeskattelovens § 73, idet lønindeholdelse ikke er udelukket under behand-lingen af en gældssaneringssag, jfr. konkurslovens § 207, stk. 1. Lønindeholdelse kan ikke sidestil-les med betaling eller andre dispositioner efter konkurslovens § 72, der forudsætter skyldnerens aktive medvirken. Den omstændighed, at gældssaneringen omfatter gæld stiftet før gældssanerings-sagens indledning, kan ikke bevirke, at fordringshavere, når gældssaneringskendelse afsiges, skal fralægge sig den fyldestgørelse, som i mellemtiden lovligt er opnået. Lønindeholdelse kan ikke sidestilles med arrest eller udlæg. Konkurslovens § 207, stk. 1, omfatter derfor ikke lønindeholdel-se, der må betragtes som en slags uomstødeligt pant. Omstødelse kan heller ikke ske efter konkurs-

167

lovens § 74, der ikke antages at omfatte retsforfølgning, herunder lønindeholdelse, der er iværksat uden skyldnerens medvirken. Østre Landsret udtale: ”Ved gældssanering nedskrives skyldnerens gæld, således at en del af skyldnerens indtægter fra gældssaneringssagens åbning i en kortere årrække anvendes til ligelig betaling af kreditorernes ned-skrevne fordringer. Skyldnerens indtægter under gældssaneringssagens behandling indgår således i beregningen af det samlede beløb, der kan fordeles mellem kreditorerne. Det må herefter lægges til grund, at det beløb, der efter begæring løbende er tilbageholdt ved udbe-talingen af skyldnerens løn, ville være blevet fordelt mellem kreditorerne, såfremt der ikke var sket lønindeholdelse. Lønindeholdelsen findes på denne baggrund at burde omstødes i medfør af konkurslovens § 72, stk. 2, da ingen af de i denne bestemmelse anførte undtagelser kan finde anvendelse. Det bemærkes her-ved, at også reale grunde taler herfor, da skattekrav, som ikke længere er privilegerede, ellers under omstændigheder som de her foreliggende på denne måde ville opnå en fordelagtig materiel retsstil-ling svarende til privilegerede fordringer. Herefter tages sagsøgernes påstand til følge.” Højesterets kendelse: ”Lønindeholdelse kan ikke anses for omfattet af omstødelsesreglerne i konkursloven af 1977 §§ 72 og 74, og forarbejderne til bestemmelserne om gældssanering i lov nr. 187 af 9. maj 1984 giver ikke grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsak-kord. Højesteret tager derfor appellantens frifindelsespåstand til følge.” Appellanten, Statsskattedirektoratet, frifindes. No. 6 U.1987.681H Højesteret 29/6-87 og Østre Landsret 10/12-86 ændrede Skifterettens kendelse 3/4-86, der havde indledt gældssaneringssag for en 37-årig gift mand med 4 børn, hvoraf 2 var mindre-årige og hjemmeboende, en 17-årig søn på højskole og et myndigt barn. Manden var uden fast ar-bejde og havde i 1983 afbrudt sin læreruddannelse. Hustruen havde fast arbejde som lærer. Hus-standens budget var: Kr. pr. mdr. % Nettoindtægt 13.900 100 Boligudgift eget hus 8.500 61 Biludgift 1.500 11 Andre poster 1.955 11.955 14 Rådighedsbeløb 1.945 14 Gælden var 245.000 kr., hvoraf 204.116 kr. var studielån med renter, og 40.794 kr. var gæld til Få-borg kommune, hvoraf 25.784 kr. var uddannelseslån. Der var ingen aktiver, der kunne indgå i gældssaneringen. 31/7-86 afsagde skifteretten kendelse om gældssanering, hvoraf al gæld stiftet før 20/3-86 bortfal-der. Kongeriget Danmarks Hypotekbank & Finansforvaltning ankede kendelsen til Vestre Landsret pga. de økonomiske betingelser ikke var til stede.

168

Vestre Landsret nægtede gældssanering pga. skyldnerens alder og gældens størrelse. Skyldneren havde udsigt til at betale sine kreditorer. Højesteret gav Vestre Landsret ret og stadfæstede kendelsen. No. 7 U.1985.912H Højesteret 6/9-85 ændrede Skifteretten 31/01-85 og Vestre Landsrets 13/03-85 ken-delse og gav en 36-årig murer B, gift med 2 børn medhold i at B ikke var i stand til og ingen udsigt havde til at kunne opfylde sine gældsforpligtigelser. Sammen med sin hustru havde de følgende budget: Kr. pr. mdr. % Nettoindtægt 12.375 100 Boligudgift 5.300 43 Biludgift 2.350 19 Restskat B 1.000 8 Andre poster 1.779 10.429 14 Rådighedsbeløb 1.946 16 Ægtefællens ejendom var et gammel hus på ca. 170 m2 vurderet til 280.000 kr. kontant ¼-1984, og ægtefællen ejede den 10 år gamle bil, som var nødvendig p.g.a. dårlige busforbindelser til arbejds-pladsen. B’s eneste aktiv var en selvpensioneringskonto kr. 1.200. B’s gæld udgjorde ca. 256.000 kr., hvoraf ca. 196.000 kr. var bankgæld fra ophørt selvstændig virksomhed, ca. 41.000 kr. var skattegæld og resten en enkelt kreditor. Vestre Landsrets begrundelse for nægtelse lagde vægt på, at M kun var 36 år, at M og H begge havde arbejde, og at ægtefællerne tilsammen havde en ganske pæn nettoindtægt. Derfor en større gæld, mente Vestre Landsret. Højesterets kendelse: Da de for Højesteret foreliggende oplysninger om skyldnerens forhold og omstændigheder ikke giver grundlag for at afgøre om betingelserne efter nr. 2 var opfyldt: ”Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på skyldnerens interesse i gælds-sanering, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under gældssaneringssagen”. hjemvises sagen til fornyet behandling ved skifteretten i Grenå. Ved henvendelse til Grenå Skifteret er det oplyst mig, at sagen blev tilbagekaldt 20/11-85 af skyldneren. Men væsentligt er, at Højesteret gav en 36-årig murer medhold i, at han med en gæld på 256.000 kr. med ovennævnte budget ikke var i stand til og ingen udsigt havde til at kunne opfylde sine gældsforpligtigelser i 1985 priser. No. 8 V. 568/2000 Kapitalpension ikke inddraget unde gældssanering. Af sagen fremgik bl.a. at der i september 1999 var, gik indledt gældssanering for S, der var 47. år. S havde drevet selvstændig virksomhed fra 1980 til 1997, da han på grund af sygdom måtte ophøre

169

med sin virksomhed. S standsede sine betalinger i 1998, og hans virksomhed blev senere solgt på tvangsauktion. S havde i slutningen af 1980 tegnet en kapitalpension i en bank og en selvpensione-ringskonto i en anden bank. Hjørring Skifterets retsbog den 14. februar 2000: Oplyste medhjælper følgende: ”For så vidt angik kapitalpensionen var denne holdt uden for, da seneste praksis på området talte for dette. Der henvistes til afgørelserne U 96.115 V, U 98.1545 H og U 98.1549 H. Skyldner havde ikke indbetalt på kapitalpensionen efter dec. 1995. Inden da betalte han 3000 kr. pr. år. Med hensyn til kapitalpensionen argumenterede (bank) mod, at den holdes uden for gældssanerin-gen. Skyldner ønskede at holde sin kapitalpension uden for gældssaneringen.” Skifterettens kendelse 28. februar 2000: ”Uanset at der er tale om en privattegnet ordning som skyldner har tegnet som selvstændig - - -, findes skyldners kapitalpension at måtte sidestilles med en kapitalpension oprettet som ”et normalt led i skyldnerens ansættelsesforhold”. Under hensyn til skyldners økonomiske forhold kan ordnin-gen ikke anses for usædvanlig. Skyldner har ikke indbetalt på ordningen, efter han kom i økonomi-ske vanskeligheder. Herefter og under hensyn til, at skyldner ikke har andre pensionsordninger end en selvpensioneringskonto på ca. 11.000, bestemmes: Skyldners kapitalpension på ca. 157.000 kr. (med en tilbagekøbsværdi på ca. 66.000 kr.) holdes uden for gældssaneringen.” A/S Jyske Bank påkærede kendelsen, og i kæreskriftet hedder det bl.a.: ” Ansøgers pensionsopsparinger er en selvpension med indestående på 11.420 kr. samt en kapital-pension og et kapitalpensionsdepot med samlet indestående pr. 31. december 1999 på 165.793,25 kr. Kapitalpension og kapitalpensionsdepot vil ved udbetaling nu frigøre 66.317,30 kr. efter skat og betyde en væsentlig forhøjelse af ansøgers forsalg til gældssanering. Jyske Bank kan ikke se særlige omstændigheder, der kan begrunde ad det almindelige udgangs-punkt, at opsparinger må realiseres ved udlodning af provenue som betingelse for at der kan afsiges kendelse om gældssanering, fraviges. Ansøgers kapitalpension kan frigøres til ethvert tidspunkt. Ansøgers kapitalpension er, en privat, opsparing udenfor et nu bestående ansættelsesforhold og også udenfor et ansættelsesforhold under opsparingen og at ”sidestille” den med en kapitalpension i et ansættelsesforhold er uden mening, ansøgers kapitalpension er opsparet på det tidspunkt, hvor hans virksomhed havde stadig større van-skeligheder og hvor hans gæld opstod og ansøgers kapitalpension er af betydelig størrelse og vil påvirke hans tilbud om dividende til kredito-rerne afgørende. Vi har henledt skifterettens opmærksomhed på det almindelige udgangspunkt, som det blandt så mange afgørelser er gengivet i U 1998.776 ØLK i en sag om opsparing på indekskontrakter, på Lilian Hindborgs Gældssanering i praksis, 2. udgave, side 90, afsnit 3.2.4. og ikke mindst på Højesterets kendelse U 98.1545, hvor ansøgers gældssanering blev betinget af, at hans kapital-pensionen indgik i denne med sit fulde beløb, uanset en lang række argumenter for delvist at frihol-de pensionen var ført frem. Jyske Bank kan som nævnt ikke se grunde overhovedet til, at det almindelige udgangspunkt skal fraviges i denne sag og ingen grunde til, at Højesterets kendelse af 19. august 1998, gengivet i U

170

98.1545, ikke følges, hvorfor vi skal anmode om at sagen tilbagesendes Skifteretten i Hjørring til udarbejdelse af et nyt forslag, som medtager ansøgers kapitalpension.” Skifteretten havde ved fremsendelsen henholdt sig til afgørelsen. Vestre Landsrets kendelse: Af de grunde, der er anført af skifteretten, bestemmes: Den påkærede kendelse stadfæstes. No. 9 V 1476/1999 Vestre Landsret ændrede 24/09-99 Skifterettens kendelse, da det ikke kunne udeluk-kes, at der kunne afsiges kendelse om gældssanering af en skyldner født i 1941 med en samlet gæld på 1,6 mil. kr., heraf anpartsgæld knap 600.000 kr. Gælden var opstået i 1992 efter arbejdsløshed og forgæves søgt arbejde. Dertil kom en tvangsauktion i 1993, idet ejendommen p.g.a. mangler ikke kunne sælges, hvorved det ikke var muligt at betale til de nødlidende anpartsprojekter. No. 10 U.1999.484V Bestemmelsen i lov om private registre § 12, stk. 3, 2. pkt., omfatter alene forbud mod videregivelse af oplysninger om endeligt godkendt gældssanering. Spørgsmålet er om, et kreditoplysningsbureau er berettiget til at videregive oplysninger om tidligere lovligt registrerede fordringer, der efterfølgende omfattes af en gældssaneringskendelse, hvor skyldnerens gæld nedsættes, men ikke bortfalder. Sagsøgeren, S, har under domsforhandlingen nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Registertil-synet, tilpligtes at anerkende at have været forpligtet til at meddele RKI Kredit Information A/S pålæg om at ophøre med at videregive oplysninger i summarisk form om en fordring indberettet af Unibank A/S, Aalborg afd. den 24. marts 1993, idet denne fordring er omfattet af gældssanerings-kendelse af 6. december 1993 fra Skifteretten i Aalborg vedrørende sagsøgeren (Unibank). Sagsøgte har påstået frifindelse. Den 24. marts 1993 fik sagsøgeren meddelelse om, at han samme dag var blevet registreret i RKI Kredit Information A/S efter anmodning fra Unibank A/S, Aalborg afd. Han fik samtidig oplyst, at registreringen ville stå hos RKI Kredit Information A/S indtil den 18. januar 1998, medmindre han betalte, hvad han skyldte. Den — — — maj 1994 afsagde skifteretten i Aalborg kendelse om gældssanering for sagsøgeren. Sagsøgerens usikrede gæld stiftet inden den 6. december 1993 nedsattes til 36,8474%, som skulle betales over en 5-årig periode med 2.000 kr. pr. måned, første gang den 1. juni 1994, sidste gang den 1. december 1994, og med 3.500 kr. pr. måned, første gang den 1. januar 1995 og sidste gang den 1. maj 1999. Ved skrivelse af 29. juli 1996 rettede sagsøgerens advokat henvendelse til Unibank A/S, Aalborg afd. og anmodede om, at Unibank meddelte RKI Kredit Information A/S, at registreringen af sagsø-geren skulle slettes. Ved skrivelse af 1. august 1996 meddelte Unibank, at banken ikke var indstillet på at slette registre-ringen. Unibank vedlagde kopi af skrivelse fra RKI Kredit Information A/S af 30. juli 1996, hvoraf fremgik, at registreringen kunne opretholdes indtil gælden var betalt, dog højest i fem år. Den 6. december 1996 rettede sagsøgerens advokat henvendelse til Registertilsynet med anmodning om, at Registertilsynet gav et pålæg om tilbagekaldelse af registreringer vedrørende sagsøgeren, som var foretaget hos RKI Kredit Information A/S forud for den 6. december 1993. Registertilsynet meddelte ved skrivelse af 7. marts 1997, at tilsynet ikke fandt anledning til at udtale kritik af RKI Kredit Information A/S's fortsatte opretholdelse af registreringen af sagsøgeren og videregivelse af oplysninger herom. I skrivelsen hedder det bl.a.:

171

”I forarbejderne til § 12, stk. 3, 2. pkt., er det anført, at oplysninger om endelige retsafgørelser, hvorved en skyldners forslag om gældssanering er taget helt eller delvist til følge, ikke må videregi-ves som summariske kreditoplysninger, idet en endelig gældssanering ikke i sig selv bør kunne føre til, at den skyldner, hvis økonomiske forhold nu er saneret, optages på kreditoplysningsbureauernes ”sortlister”. Registertilsynet har i sin hidtidige praksis givet udtryk for, at § 12, stk. 3, 2. pkt., ikke kan antages at være til hinder for, at RKI fortsat videregiver oplysninger om tidligere lovligt registrerede for-dringer, der efterfølgende omfattes af en gældssaneringskendelse, når gælden nedsættes til en vis procentdel, idet tilsynet er af den opfattelse, at bestemmelsen alene forbyder videregivelse af oplys-ninger om selve den endelige gældssanering. Registrering og videregivelse af oplysninger om fordringer, der lovligt er registreret før den afsagte kendelse om endeligt godkendt gældssanering vil således kunne opretholdes, også efter at kendelsen er afsagt. Dog skal oplysningerne slettes efter de af Registertilsynet afstukne retningslinier for slet-ning som følge af efterfølgende betaling m.v. . . .” Det fremgår af en påtegning på en kontoudskrift af 11. december 1997 fra Sparekassen Nordjylland A/S, at indbetalinger og udlodninger fra sagsøgeren i henhold til kendelsen om gældssanering indtil dato er overholdt til tiden. Af en skrivelse af 21. september 1998 til Kammeradvokaten fra RKI Kredit Information A/S frem-går, at registreringen af sagsøgeren nu er slettet. Sagsøgeren har forklaret, at han som følge af registreringen ikke kunne købe større ting, idet han var afskåret fra at optage almindelige forbrugslån. Selv da han skulle oprette et mobiltelefonnum-mer, blev han afkrævet et depositum. Der var også problemer med at købe et fjernsyn, selv om han tilbød at betale 50% af prisen kontant og afdrage resten over tre måneder. Han oplevede i det hele taget, at registreringen medførte store personlige og økonomiske omkostninger. Hans økonomi var meget stram, og han var ikke i stand til at afdrage mere end de aftalte 3.500 kr. pr. måned i henhold til kendelsen om gældssanering. Sagsøgeren har til støtte for sin påstand blandt andet anført, at et kreditoplysningsbureau efter lov om private registre, § 9, stk. 1, kun må registrere og videregive oplysninger, som efter deres art er af betydning for bedømmelsen af en skyldners økonomiske soliditet og kreditværdighed. Baggrunden for at tillade sådan videregivelse er, at en skyldner over for en eller flere kreditorer har vist mang-lende betalingsevne. En gældssaneringskendelse bevirker, at skyldnerens gæld nedskrives til et be-løb, som skyldneren har evne til at betale. Grundlaget for den oprindelige registrering er herefter ikke længere tilstede. En gældssaneringsken-delse bør således medføre, at registrering foretaget forud for gældssaneringssagens indledning slet-tes. Dette støttes af bestemmelsen i lovens § 12, stk. 3, 2. punktum, hvoraf fremgår, at oplysninger om endelig godkendt gældssanering ikke må videregives. Af bemærkningerne til § 12, stk. 3, i for-slag nr. L 32 til lov om ændring af lov om private registre m.v. fremgår bl.a., at oplysninger om gældssanering, der fremgår af Statstidende, efter Registertilsynets og Justitsministeriets opfattelse er af en sådan betydning for vurderingen af den pågældendes betalingsevne, at denne oplysning bør kunne medtages ved videregivelse af summariske oplysninger, uanset at det oprindelige gældsfor-hold er helt eller delvis ophørt ved gældssaneringen. Bemærkningerne i dette lovforslag relaterer sig til den praksis, der var før lovændringen i 1987. Ifølge denne praksis kunne kreditoplysningsbu-reauer videregive meddelelser om gældssanering, også selv om vedkommende, der havde opnået gældssanering, ikke tidligere havde stået opført i et bureau. Det fremgår imidlertid af udvalgsbe-tænkningen til lovforslaget, Folketingstidende 1986-87, Tillæg B, spalte 2460, at oplysninger om endelige retsafgørelser, hvorved en skyldners forslag om gældssanering er taget helt eller delvis til følge, ikke må videregives som summariske kreditoplysninger, idet en endelig gældssanering ikke i sig selv bør kunne føre til, at den skyldner, hvis økonomiske forhold nu er saneret, optages på kre-ditoplysningsbureauernes »sortlister«. Denne bemærkning førte til, at lovens § 12, stk. 3, blev tilfø-jet yderligere et punktum, hvorefter oplysninger om endeligt godkendt gældssanering ikke må vide-regives. Sagsøgtes fortolkning af den nye bestemmelse, hvorefter en gældssaneringskendelse ikke

172

udelukker, at et kreditoplysningsbureau fortsat videregiver oplysninger om tidligere lovligt registre-rede fordringer, har ikke tilstrækkelig støtte i lovens ordlyd eller i forarbejderne til denne. Sagsøgte anerkender efter sin praksis, at tidligere foretagne registreringer skal slettes, hvis det ned-skrevne beløb betales fuldt ud straks efter en gældssaneringskendelses afsigelse, eller hvis skyldne-rens gæld nedskrives til 0, og der er ingen reel eller logisk begrundelse for denne forskelsbehand-ling i forhold til en skyldner, som afdrager på den nedskrevne gæld. Sagsøgte har til støtte for sin påstand om frifindelse gjort gældende, at lov om private registre, § 12, stk. 3, 2. punktum, efter sin ordlyd og efter forarbejderne alene fastsætter en begrænsning for kre-ditoplysningsbureauers ret til at videregive oplysning om en endeligt godkendt gældssanering. Spørgsmålet om kreditoplysningsbureauers ret til at videregive oplysning om fordringer, der omfat-tes af en gældssanering, skal afgøres på grundlag af de almindelige regler i lov om private registre, § 9, stk. 1, og § 13, og disse bestemmelser indeholder ikke hjemmel til at pålægge RKI Kredit In-formation A/S at ophøre med at videregive oplysning om tidligere registrerede fordringer. Sagsøg-tes afgørelse af 7. marts 1997 er i overensstemmelse med sagsøgtes faste praksis gennem otte til ti år, hvorefter der ikke gives pålæg om at ophøre med at videregive oplysning om lovligt registrerede fordringer alene fordi, der er sket nedskrivning og/eller opnået en betalingsordning med kreditor, frivilligt eller tvangsmæssigt, men først når den registrerede fordring er bortfaldet, eller registrerin-gen er forældet. Oplysning om tidligere misligholdelse af fordringer er af betydning for bedømmel-sen af en skyldners kreditværdighed, selv om skyldneren opnår gældssanering eller anden beta-lingsordning, jf. lov om private registre § 9, stk. 1. Reale grunde taler for at sidestille lovligt regi-strerede og ikke betalte fordringer, der omfattes af en senere gældssanering, med lovligt registrerede fordringer, der omfattes af et senere frivilligt forlig, retsforlig eller tvangsakkord. En kendelse om gældssanering har da også samme virkning som et retsforlig, jf. konkurslovens § 226, stk. 1. Det kriterium, der ligger til grund for registrering og videregivelse af oplysninger i lov om private registre, § 9, er et funktionelt kriterium. Det vigtige er, om oplysningen er relevant. Den omstæn-dighed, at en person opnår endelig gældssanering, er en negativ faktor ved bedømmelsen af den pågældendes kreditværdighed. Gældssaneringen i sig selv medfører ikke, at registrerede fordringer ikke længere er af betydning for kreditværdigheden. Debitor opnår ved gældssanering ikke en sådan nedbringning af gælden, at der er plads i den pågældendes økonomi til at stifte ny gæld. Tværtimod følger det af reglerne om gældssanering, at det af hensyn til skyldnerens mulighed for at opfylde ordningen er vigtigt, at de enkelte afdrags størrelse og forfaldstid nøje afpasses skyldnerens betalingsevne, og at det sikres, at skyldneren og hans husstand kan opretholde en beskeden levefod, jf. retsplejelovens § 509. Sagsø-geren har da også forklaret, at han ikke har været i stand til at betale yderligere afdrag på gælden i perioden. Det er derfor velbegrundet, at registreringer foretaget før gældssaneringskendelsen, ikke slettes, hvorved bemærkes, at registreringen hos kreditoplysningsbureauet kun indeholder oplysnin-ger om navn, adresse, fødselsdato, registreringsdato og oplysning om, hvem der har registreret den pågældende, og ikke oplysninger om, hvilket beløb, der er registeret. Landsretten udtaler: ”Bestemmelsen i lov om private registre, § 12, stk. 3, 2. punktum, omfatter efter sin ordlyd og efter forarbejderne til bestemmelsen alene forbud mod videregivelse af oplysninger om endeligt god-kendt gældssanering. Da der ikke i øvrigt i lov om private registre er hjemmel for sagsøgte til at meddele RKI Kredit In-formation A/S et pålæg, som angivet af sagsøgeren, frifindes sagsøgte for sagsøgerens påstand. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Registertilsynet, frifindes. — —” No. 11 V 3090/1998 Vestre Landsret udtalelse: ”Det kan ikke lægges til grund, at M kunne skaffe sig en rimelig bolig til en lavere pris, og idet det under hensyn til det nu fremsatte forslag må lægges til

173

grund, at M fuldt ud har kompenseret kreditorerne for, at han har truffet beslutning om at blive i det nærmiljø, han altid har færdedes i, findes forslaget rimeligt.” No. 12 V 2075/1998 K ejede et hus, ejendomsværdi 1.050.000 kr. Restgæld ca. 1.040.000 kr. K har boet i huset siden 1989, og huset er på ca. 130 kvm.

Skifteretten nægtede gældssanering p.g.a. husstandens samlede boligudgifter på 8.617 kr.

M oplyste for Vestre Landsret, at nettoboligudgifterne var 5.763 kr. pr. måned. Vestre Landsrets begrundelse for at ændre skifterettens kendelse og give gældssanering var:

” Det oplyste om størrelsen af boligudgiften bevirker ikke, at det på forhånd kan udelukkes, at der kan afsiges kendelse om gældssanering.” No. 13 V 1952/1998 Vestre Landsret ophævede 7/9-98 skifterettens kendelse 2/7-98 om gældssanering, da den gældsplagede persons gartnerivirksomhed efter betalingsstandsning 1/7-66 reelt havde vide-reført den af ham udøvede virksomhed i et af den gældsplagede persons fader ejet anpartsselskab. No. 14 V 1708/1998 Skifteretten nægtede gældssanering for M p.g.a. massiv gældsstiftelse indenfor 1 år, men Vestre Landsret ændrede kendelsen og gav M gældssanering p.g.a. følgende:

”Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at nægte M gældssanering med henvisning til omstændig-hederne ved gældens opståen”

Gælden 2.1 mill. stammende hovedsaglig fra en vognmandsvirksomhed. Medinteressenten snød M og bogføringen, som medejeren stod for, var langt bag ud. Se også under bil. No. 15 V 1679/1998 Vestre Landsret fulgte i 1998 Skifterettens kendelse om gældssanering til M, 31 år, overkonstabel, H 30 år med 2 børn. M’s gæld 633.000 kr. H’s gæld 604.000 kr. Gælden var opstået især ved anpartsinvesteringer fra 1990/1991. Anparterne var afhændet, og ingen skat fra genvundne afskrivninger. Deres budget var: Kr. pr. mdr. % Indtægter 21.797 100 Udgifter 11.631 53 Tilbud kreditorer 3.166 15 Rådighedsbeløb 7.000 32 Yderligere fik kreditorerne skatteværdien. En kreditor påkærede kendelsen bl.a. under henvisning til skyldnerens unge alder, forbrugsgæld, ville en forlængelse af afdragsperioden til 7 år med uændret månedlig ydelse være velbegrundet. Vestre Landsret mente, at efter det oplyste, herunder gældens karakter, tiltrædes en afdragsperi-ode på 5 år. No. 16 U.1998.1582V Vestre Landsret mente pensionsopsparing skulle indgå delvist i gældssanering. Af sagen fremgik bl.a., at Skifteretten i Randers i november 1997 havde indledt gældssanering for S. S var 51 år, og hans aktiver bestod af almindeligt indbo og 2 kapitalpensioner. Den ene pensi-onsordning var oprettet i slutningen af 1970'erne som led i S's tidligere ansættelse som skorstensfe-jer og var oprettet som kollektiv pension for alle skorstensfejere, og S var pligtigt medlem af pensi-

174

onskassen. S havde, efter at han var ophørt som skorstensfejer, siden 1987 intet betalt på ordningen. Pr. 31. december 1997 udgjorde kapitalpensionen 480.310 kr., og ved en ophævelse i utide skulle der betales 60%. Nettobeløbet opgjordes derfor til 190.000 kr. Under henvisning til, at ordningen var tvungen for S i hans tidligere ansættelse, påstod S ordningen holdt uden for gældssaneringen. Den anden kapitalpension var oprettet af S i 1990 og androg ca. 50.000 kr. brutto, og S var indfor-stået med ophævelse af pensionsordningen, og at nettoprovenuet - ca. 20.000 kr. - udbetaltes til kreditorerne som led i gældssaneringen. S's samlede passiver udgjorde 3.643.411,89 kr. I gældssa-neringsforslaget foreslog S 95,53 % af gælden saneret, således at der skulle betales en dividende på 4,47 % svarende til 162.945 kr., der skulle betales over 5 år. Under et møde i skifteretten påstod en kreditor begge kapitalpensioner ophævet, således at begge kom kreditorerne til gode. Randers Skifterets kendelse 19. juni 1998. ”Skifteretten lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at den omtvistede pensionsordning indgik som et normalt led i skyldnerens ansættelsesforhold, og at skyldneren ikke har indbetalt på ordningen de seneste ca. 15 år.” Det fremgår af gældssaneringsredegørelsen, at saldoen på kapitalpensionen er ca. 480.310,00 kr., og at nettotilbagekøbsværdien ved ophævelse i utide er godt 190.000 kr. Skyldnerens gæld er opgjort til 3.643.411,89 kr. For at der kan afsiges kendelse om gældssanering, må det som udgangspunkt forlanges, at opspa-ringer, herunder kapitalpensioner, realiseres, og at provenuet udloddes til kreditorerne. Skifteretten finder ikke, at der i nærværende sag er grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Da skyldnerens forslag herefter ikke findes rimeligt bestemmes: Gældssaneringen nægtes for S.” Kendelsen blev af advokat Torsten Viborg Pedersen, Randers, påkæret på vegne S med påstand om ophævelse og hjemvisning til fortsat behandling ved skifteretten ”med bemærkning om, at kærendes kollektive firmapension i PFA Pension ikke kan kræves ophævet som vilkår for afsigelse af gælds-saneringskendelse for S”. Det hedder i kæreskriftet bl.a.: ”Den af Skifteretten i Randers afsagte kendelse ophæves og sagen hjemvises til fortsat behandling ved skifteretten med bemærkning om, at kærendes kollektive firmapension i PFA Pension ikke kan kræves ophævet som vilkår for afsigelse af gældssaneringskendelse for kærende. Firmapensionen består dels af en del med løbende udbetalinger og en del, der er kapitalpension. Pensionens ordinære begyndelsestidspunkt er 2011. Kærende har mulighed for, med et vist nedslag at påbegynde pensionsudbetalingen fra det 60. år. Kærende har ikke indbetalt på pensionen siden 1987.” Kærende gør gældende, at den omhandlede pensionsordning ikke skal kræves ophævet i forbindel-se med gældssaneringen. Det beror på en konkret vurdering, om denne pensionsordning kan kræves ophævet. Efter forarbej-derne (bet. 957:1982 s. 123 f) kan beløb i henhold til (tidligere) erhvervsdrivendes sædvanlige op-sparings- eller pensionsordninger som udgangspunkt ikke kræves ophævet. Kommer sådanne beløb imidlertid til udbetaling indenfor en overskuelig fremtid, bør de imidlertid tages i betragtning som en fremtidig indtægt. De afgørende momenter er med andre ord, om ordningen er sædvanlig på op-rettelsestidspunktet, og hvor lang tid der er til det ordinære udbetalingstidspunkt. Hertil kommer en række støttemomenter, såsom om skyldneren har indbetalt ordningen helt frem til gældssaneringen, og skyldnerens helbreds- og øvrige pensionsforhold. Med nogen usikkerhed kan praksis siges at følge forarbejderne til bestemmelsen i KL § 197. Den noget vidtgående kendelse refereret i U 95.409 V må anses for unuanceret. Det må antages at følge af U 92.542 og U 96.357 samt U 98.115, at såfremt ordningen er oprettet på sædvanlig vis, indbetalingerne ikke overstiger det sædvanlige, og skyldnerens pensionsalder ikke ligger indenfor

175

den nærmeste fremtid (formentlig 2-4 år), og der ikke i øvrigt er konkrete holdepunkter for at ord-ningen skal inddrages i gældssaneringen, kan denne kræves udeholdt. Er skyldnerens pension nært forestående, må det antages, jfr. U 96.823 (skyldner 58 år), at der må tages hensyn til skyldnerens mulige fremtidige indtægt herved. Under hensyn hertil, og til at S har oprettet ordningen på sædvanlig måde som led i en kollektiv ordning, at sidste indbetaling på ordningen har fundet sted i 1987, at den anden kapitalpension, han har, ophæves og udloddes i forbindelse med gældssaneringen, til kærendes alder (51 år) og til at hans pension ikke er hverken umiddelbart eller middelbart forestående, findes det ikke rimeligt at kræve udlodning af den omhandlede pension som led i gældssaneringen.” Skifteretten havde ved fremsendelsen henholdt sig til kendelsen. I et supplerende kæreskrift nedlagde S herefter en subsidiær påstand om hjemvisning til udarbejdel-se af forslag til gældssanering med vilkår om udlodning af kærendes kollektive firmapension til kreditorerne. Vestre Landsrets kendelse 10. august 1998 ”Under hensyn til, at pensionsopsparingen har en tilbagekøbsværdi på godt 190.000 kr., tiltrædes det, at der ikke ved gældssaneringen kan bortses herfra. Kærendes principale påstand kan derfor ikke tages til følge. Kærende bør imidlertid ikke stilles ringere end skyldnere, der har sædvanlige pensionsopsparinger af mindre størrelse. Sagen hjemvises derfor til fortsat behandling ved skifte-retten med henblik på, at kærende kan tilbyde kreditorerne en større dividende end sket til delvis kompensation for tilbagekøbsværdien.” Jeg har efterfølgende spurgt Randers skifteretten om sagen. Desværre har skyldneren tilbage-kaldt hans begæring december 1998. Så vi får ikke at vide, hvilket beløb der ville blive tilbudt kreditorerne. Under konklusion skal jeg redegøre for denne strenge dom. No. 17 U.1998.979V Vestre Landsret ændrede 30/3-98 Skifterettens kendelse af 19/2-98, da det ikke kun-ne udelukkes, at der kunne afsiges kendelse om gældssanering. Manden havde købt 6 skibsanparter i 1980 og afhændet dem i 1993, hvilket forårsagede en gæld på 44.276 kr. en særlig indkomstskat på 109.599 kr. og herudover en restskat på 29.000 kr., som skyldes indregning af restskatter samt tilskrivning af morarenter fra tidligere år. Manden skyldte også bistandshjælp kr. 4.000 og bankgæld 185.000 kr. opstået ved tvangssalg af sommerhus i 1986 samt lån til forbrug. Gæld i alt 375.000 kr. og eneste aktiv en bil årgang 1984. Manden havde ikke siden 1986 stiftet ny, væsentlig gæld. Skifteretten nægtede gældssanering p.g.a. oparbejdede restskatter og betydelig gæld ved salg af anparterne. Vestre Landsrets begrundelse for at indlede gældssanering var: ”Af kærendes samlede gæld på ca. 375.000 kr. vedrører ca. 153.000 kr. særlig indkomstskat og gæld til Difko Administration A/S opstået som følge af kærendes investering i skibsanparter. Den-ne gæld er opstået i 1993, hvor skibsanparterne blev solgt, og den øvrige begrænsede gæld til Sy-dals Kommune vedrører hovedsagelig restskatter, der er opstået i perioden 1993-1995 som følge af indregning af restskatter og tilskrivning af morarenter fra tidligere indkomstår. Kærende har ikke herudover siden 1986 stiftet ny gæld af væsentligt omfang. Under disse omstændigheder finder landsretten, at det ikke på det foreliggende grundlag kan ude-lukkes, at der vil kunne afsiges kendelse om gældssanering. Landsretten ophæver derfor kendelsen og hjemviser sagen til fortsat behandling ved skifteretten.”

176

No. 18 V 624/1998 Tilbuddet til kreditorerne var 5.000 kr. pr. måned samt en kapitalpension på 34.604 kr. og et opsparet beløb på 7.500 kr. Vestre Landsrets begrundelse for nægtelse: ” Efter det oplyste om størrelsen af husstandens ud-gifter til bolig.” No. 19 V 610/1998 Vestre Landsrets årsag til nægtelse af gældssanering: ”Da K’s udgifter til bil og bolig sammenholdt med de øvrige faste udgifter ikke findes rimelige i forhold til den tilbudte dividende, nægtes gældssanering.” No. 20 U.1997.1101V Vestre Landsret godkendte 28/05-97 skifterettens kendelse 24/7-97 om ikke at ophæve gældssaneringskendelsen over en mand, der havde en cancerlidelse, selv om det viste sig, at manden havde haft væsentlig højere indtægter end forudsat. Manden havde i 1991 fået gældssanering og havde i forbindelse hermed anslået sin årlige indkomst som ansat i et rengøringsfirma til 130.000 kr. I 1996 meddelte en kreditor Jyske Bank, at i 1994 have konstateret, at mandens indkomst i 1992 havde andraget 225.871 kr. Jyske Bank anmodede nu om, at gældssaneringskendelsen blev ophævet i medfør af konkurslovens § 229, stk. 1, nr. 1. Hvis det oplyses, at skyldneren under gældssaneringssagen har gjort sig skyl-dig i svigagtigt forhold Skifterets kendelse: Uanset at det efterfølgende har kunnet konstateres, at manden har haft væsentlig højere indtægter, end det forudsattes, da gældssaneringskendelsen blev afsagt, finder skifteretten det ikke godtgjort, at manden under sagens behandling bevidst har fortiet sin erhvervsevne med deraf følgende ind-tægtsmuligheder eller på anden måde har optrådt svigagtigt. Da manden endvidere har overholdt de fastsatte afviklingsbestemmelser, findes der ikke grundlag for at ophæve den afsagte kendelse efter konkurslovens § 229. Kendelsen blev anket af Jyske Bank, men Vestre Landsrets fulgte skifterettens kendelse. No. 21 U.1997.625V Gældssanering, selv om gælden uden forrentning kunne betales på godt 10 år. Af sagen fremgik, at kærende, der er født i 1952 og beskæftiget som ergoterapeut med en årsløn på 229.465 kr., havde ansøgt om gældssanering. Hendes gæld var opgjort til 458.425 kr. Hun havde bl.a. forklaret, at hun ved afslutningen af sin uddannelse for ca. 6 1/2 år siden havde været alene med 3 børn. Hun havde modtaget bistandshjælp efter bistandslovens § 42, således at halvdelen af ydelsen var uddannelsesstøtte, mens resten var tilbagebetalingspligtig bistandshjælp. Studiegælden havde da udgjort 170.000 kr., men hun havde nu afdraget størstedelen af denne gæld, så hun alene nu skyldte Århus Kommune ca. 27.000 kr. Da hun efter endt uddannelse havde fået en fast stilling, havde hun i 1989 for en købesum på 240.000 kr. købt et ældre hus, som hun havde mo-derniseret for i alt 260.000 kr., der var blevet tilvejebragt ved optagelse af lån. Bl.a. fordi varmebe-sparelsen ved moderniseringen ikke var blevet så stor som forudsat, havde hun imidlertid ikke råd til at blive boende i huset, som hun gennem 2 år forgæves havde søgt solgt gennem mægler, hvorpå det i 1995 var blevet solgt på tvangsauktion. Den helt overvejende del af gælden var opstået som følge af tvangsauktionen. I 1995 havde hun pådraget sig en restskat på 18.939 kr., fordi forskuds-registreringen havde vist sig ukorrekt.

177

Efter det forslag til gældssanering, der var udarbejdet af skifterettens medhjælper, skulle fordringer mod kærende opstået før 13. maj 1996 nedsættes til 46,6816%. Sønderborg Skifterets kendelse 4. februar 1997: ”Under henvisning til skyldners alder og indtægtsforhold sammenholdt med gældens størrelse fin-des det ikke godtgjort, at skyldner ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Ved afgørelsen lægger skifteretten ligeledes vægt på, at skyldner i 1995 har oparbejdet en restskat på 18.939 kr. på grund af ukorrekt forskudsregistrering. Herefter findes betingelserne for afsigel-se af gældssaneringskendelse, jfr. konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 1, ikke at være opfyldt, hvorefter bestemmes: Skyldner S's begæring om gældssanering nægtes fremme.” Denne kendelse blev af kærende påkæret til landsretten bl.a. med henvisning til, at også restskatten fra 1995 var en direkte følge af tvangsauktionen, idet kærende på grund af tvangsauktionen ikke havde fået det rentefradrag, der var forudsat i forskudsregistreringen. Vestre Landsrets kendelse: ”Efter det oplyste om omstændighederne omkring kærendes pådragelse af restskat for 1995, og idet det lægges til grund, at der er tale om et enkeltstående tilfælde, findes dette forhold ikke at tale af-gørende imod, at kærende gældssaneres. Henset til gældens størrelse, kærendes alder og indtægtsforhold, der ikke kan påregnes væsentligt forbedret i en overskuelig fremtid, og til, at kærende kun under forudsætning af rentefrihed inden for en godt 10-årig periode vil være i stand til at betale sin gæld, findes det godtgjort, at kærende er ude af stand til at opfylde sine gældsforpligtelser inden for de nærmeste år, jf. konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 1. Landsretten hjemviser derfor sagen til skifteretten til fortsat behandling. Thi bestemmes: Den påkærede kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved skifteretten i Søn-derborg.” No. 22 U.1997.9V Vestre Landsret 2/10-96 fulgte Skifterettens 14/8-96 kendelse om, at en 47-årig cand.mag. i 1988, der aldrig havde brugt sin uddannelse, men arbejdet på HK-området, kunne få gældssanering over en sædvanlig afdragsperiode på 5 år. Navnlig Hypotekbanken, som havde 93% af skyldnerens samlede gæld, protesterede, idet der som udgangspunkt skal tages hensyn til, at studiegæld sædvanligvis vil kunne påregnes afdraget i en periode på op til 15 år fra studiets ophør, hvilke var 3 år mere afdrag = 8 år. Skifteretten og Vestre Landsret mente, at skyldneren ikke havde opnået erhvervsmæssigt udbytte af den i 1988 afsluttede uddannelse, hvortil studielånene var optaget og ikke kan anses at have udsigt hertil, så derfor af-dragsperiode på 5 år. No. 23 V 1689/1996 Tilbud til kreditorerne 2.170 kr. månedlig samt 212.000 kr. fra pensionsopsparinger og overskydende skat 3.000 kr. Vestre Landsrets begrundelse for nægtelse: ”Under henvisning til oplysningerne om familiens bolig findes den at belaste familiens økonomi med så stort et beløb, så at gældssanering allerede af denne grund er udelukket. At K får en del af sin løn udbetalt som huslejetilskud, da hun udøver sit arbejde på familiens bolig, kan ikke føre til andet resultat.”

178

No. 24 V 1422/1996 Vestre Landsret 31/7-96 mente modsat skifteretten at kautionsforpligtelse og skat-tegæld ikke var til hinder for gældssanering. Ud af en samlet gæld på godt 1,1 mill. kr. vedrørte knap 1.050.000 kr. en kautionsforpligtelse fra 1988 (forhøjet i 1991) vedrørende søns lån til pilotuddannelse. Herudover var der oparbejdet rest-skatter på i alt knap 55.000 kr. som følge af, at skyldneren (en 55-årig kvinde) i årene 1989-94 ube-rettiget havde fradraget underholdsbidrag til sin fraskilte ægtefælle. Desuden bankgæld på 27.000 kr. vedrørende billån fra 1989 og forbrugslån fra 1994. Skifteretten nægtede gældssanering for tiden under henvisning til baggrunden for stiftelsen af skat-tegælden. Herudover henvistes til, at påtagelsen af kautionsforpligtelsen, som skyldneren ikke på noget tidspunkt havde haft mulighed for at indfri, ikke burde føre til, at mindre kreditorer, hvis krav skyldneren ellers ville have kunnet betale, blev bortsaneret. Skyldneren gjorde over for landsretten gældende, at hun og ægtefællen med deres daværende ind-komstforhold ville have kunne indfri kautionsforpligtelsen over en periode på 10 år. Landsretten fandt, at oplysningerne om skattegælden og kautionsforholdet ikke var til hinder for gældssanering og hjemviste sagen. No. 25 U.1996.1286V Skifteretten skal udtale: ”Det fremgår, at skyldneren har foretaget underskudsfremførsel med en skattemæssig værdi af 402.000 kr., hvoraf der er betalt 210.000 kr. til familiekautionister. Den resterende del, 192.000 kr., er anvendt til betaling af Told og Skat med ca. 50.000 kr., til køb af en bil med ca. 120.000 kr. samt til udbetaling på et hus ca. 25.000 kr. Det bør bemærkes, at udgiften til udbetaling på huset svarer til en normal indskudsbetaling for en familie på 5 i en lejebolig. Samtidig er udgiften til køb af en bil accepteret, idet det fremlagte budget ikke belastes med ud-gifter til bilfinansiering. Skyldneren har godtgjort, at skattebesparelsen ved underskudsfremførslen ikke er anvendt til et overforbrug for familien. Når dette sammenholdes med, at der er forløbet 13 år siden betalingen til familiekautionisterne fandt sted, finder skifteretten ikke, at underskudsfremførslen er til hinder for afsigelse af kendelse om gældssanering på de i forslaget tilbudte vilkår” Vestre Landsret fulgte skifterettens kendelse. No. 26 U.1996.17V Underskudsfremførsel i 1987-89 uden betaling til kreditorerne ikke længere til hinder for gældssanering. Af sagen fremgik, at skifteretten i Herning ved kendelse af 22. maj 1989 have nægtet at indlede gældssaneringssag for kærende, og at kærende nu ved begæring modtaget i skifteretten den 28. april 1994 på ny havde anmodet om gældssanering. Kærende havde i skifteretten forklaret bl.a., at hans gæld, der udgjorde ca. 1,5 mio. kr., hidrørte fra en landbrugsejendom, som var blevet solgt på tvangsauktion i 1986. Det var over for skifteretten oplyst, at en del af de krav, der havde foreligget ved indgivelsen af den tidligere ansøgning om gældssanering, nu var forældet, og at Hypotekbanken havde anbefalet kærende at søge gældssane-ring. For at undgå lønindeholdelse havde kærende i 1990 betalt ca. 37.000 kr. til toldvæsenet til fuld og endelig afgørelse. Kærende havde påregnet at kunne tilbyde kreditorerne en dividende på 1.000-1.500 kr. månedlig i 5 år. Skifteretten havde herefter besluttet at indlede gældssaneringssag for kærende.

179

Herning Skifterets kendelse 15. august 1995: ”Skifteretten finder det godtgjort, at skyldneren er ude af stand til og ingen udsigt har til at betale sin gæld. Han har under sagen oplyst, at han i årene 1987 til 1989 sammen med sin hustru fremførte skattemæssige underskud med i alt kr. 481.984. Skyldneren har i skifteretten forklaret, at den for-øgede nettoindtægt som følge af underskudsfremførslen blev anvendt til finansiering af et alkohol-misbrug, til betaling af en bøde for spirituskørsel og til generhvervelse af kørekort. Herudover blev 50.000 kr. betalt til Told og Skat til fuld og endelig afgørelse af et mellemværende på knap 140.000 kr. Pengene til betaling af Told og Skat blev fremskaffet ved optagelse af policelån i Codan, for hvilket lån Codan fik sikkerhed i skyldnerens livsforsikring i samme selskab, således at dette lån ikke omfattes af gældssaneringen. Lånet tilbagebetales med 856 kr. pr. måned. Skyldneren har nu foreslået den gæld, der omfattes af en gældssanering, saneret ned til 7,12%. Skifteretten finder, at dette arrangement reelt indebærer en væsentlig begunstigelse af Told og Skat på de øvrige kreditorers bekostning. Skifteretten finder herefter ikke, at skyldnerens forhold og om-stændighederne i øvrigt findes at tale for gældssanering.” Vestre Landsrets kendelse: ”Det fremgår af den af skifteretten i Herning den 30. maj 1989 afsagte kendelse, hvorved skifteret-ten nægtede at indlede gældssaneringssag for kærende, at dennes husstand oppebar en årlig netto-husstandsindkomst på ca. 238.000 kr. Det anføres herom i kendelsen, at det kan konstateres, at skyldneren i en periode på 2 1/4 år sammen med hustruen har oppebåret en usædvanlig stor netto-husstandsindkomst som følge af det fremførte underskud uden at der er blevet betalt noget til kredi-torerne. Det må lægges til grund, at disse i stedet er anvendt til forbrug samt anskaffelse af aktiver i hustru-ens navn. Denne anskaffelse giver i øvrigt fortsat skyldneren mulighed for opsparing i hustruens navn uden om sine kreditorer. Skyldneren har endvidere udtrykt manglende vilje til at betale i forhold til den meget betydelige nettoindkomst, som husstanden oppebærer. Sådan som skyldneren har arrangeret sig ses han iøvrigt ikke at have andet økonomisk incitament til at søge gældssanering end risikoen for lønindeholdelse fra toldvæsenets side. Endelig skal det bemærkes, at skyldnerens ansøgning om gældssanering blev modtaget i skifteretten mindre end en måned efter, at skyldneren havde opbrugt sit skattemæssige underskud.” Ingen af de nu i alt 4 kreditorer, der omfattes af gældssaneringsforslaget i den omhandlede kæresag, herunder Hypotekbanken med en fordring på 1.030.404 kr. af en samlet gæld, opgjort til i alt 1.390.054 kr., har protesteret mod, at der nu afsiges kendelse om gældssanering. Landsretten udtaler: ”Uanset belastende oplysninger om kærendes underskudsfremførsel, der fandt sted i perioden 1987-1989, og som ikke afstedkom betaling af afdrag til de nævnte fire kreditorer, findes der ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for fortsat at tillægge disse omstændigheder afgørende betydning ved den bedømmelse, der nu skal foretages af hans aktuelle forhold - ca. 6½ år efter den af kærende tidligere indgivne begæring om gældssanering. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at kærende ikke har stiftet ny gæld eller unddraget kreditorerne aktiver i tiden efter afsigelsen af kendelsen i 1989, og at ingen af de tilbageværende kreditorer længere modsætter sig kærendes begæring om, at der nu afsi-ges kendelse om gældssanering. Som følge af det anførte ophæves skifterettens kendelse, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved skifteretten.” No. 27 V 2446/1995 Kan terminsydelserne nedbringes, bør dette ske, det være sig egen såvel som ægtefæl-lens bolig. Dette kan ske ved omprioritering, således at en besparelse opnås, og et højere beløb kan tilbydes til kreditorerne.

180

No. 28 V 640/1995 Vestre Landsret nægtede modsat skifteretten gældssanering med følgende begrundelse: ”en samlet vurdering af K’s budget, herunder betydelige udgifter til bolig, hvorved K bør tilbyde kreditorerne et større beløb.” No. 29 V 97.1995 Vestre Landsret godkendte 25/01-95 skifterettens kendelse om gældssanering til en 42-årig journalist. Men da han ikke mente fortsat at kunne oppebære skifterettens skønnede årsind-komst på 240.000 kr., som tog sit udgangspunkt i hans indtjening før 1991, og før han var kommet alvorligt til skade, fandtes han fremtidige indtægtsforhold ikke på nuværende tidspunkt sandsynlig-gjort med den fornødne sikkerhed. Den 42-årige journalist havde siden 1976 arbejdet freelance og havde før ulykken i 1991 en årsind-tægt på ikke under 500.000 kr., i 1992 424.414 kr., i 1993 288.662 kr. og fra 1/1 – 31/8-94 152.466 kr. Skifteretten udtalte: Den omstændighed at han ikke havde nogen fast indtægt, var ikke i sig selv til hinder for gældssa-nering, navnlig ikke i tilfælde, hvor det økonomiske sammenbrud skyldes sygdom. No. 30 U.1995.77V Vestre Landsret 27/10-94 gav som skifteretten 5/3-90 gældssanering til S, men pengeinstituts krav mod kautionister K1 og K2 var ikke tabt efter § 41, 2. pkt. i lov om pengeinsti-tutter. En skyldner S's gæld til et pengeinstitut P var ikke blevet indfriet til forfaldstid den 31. maj 1987, og P havde ikke inden udløbet af 6 månedersfristen i § 41, men først i juli 1988 underrettet to selv-skyldnerkautionister K1 og K2 om misligholdelsen. I marts 1990 havde S ved gældssanering fået sin gæld nedsat til ca. 8%, og P havde derefter krævet sit tilgodehavende på ca. 219.000 kr. betalt af K1 og K2. Det blev lagt til grund, at S's formue allerede fra udgangen af 1987 havde været negativ, og at hans indkomstforhold i det væsentlige havde været uændrede fra 1987 til gældssaneringen. Der var herefter ikke grundlag for at antage, at kautionisternes mulighed for at gennemføre et reg-reskrav mod S ville have været bedre, selv om P rettidigt havde givet meddelelse om misligholdel-sen, og de blev derfor dømt til betaling af det krævede beløb. Vestre Landsrets kendelse: ”For landsretten har appellanten, Sparekassen Kronjylland, principalt gentaget sin påstand i første instans. Subsidiært har appellanten nedlagt påstand om betaling af et mindre beløb efter landsrettens skøn. De indstævnte, K1 og K2, har påstået dommen stadfæstet.” Landsretten udtaler: ”Det er ubestridt, at appellanten ikke som foreskrevet i lov om pengeinstitutter § 41 inden 6 måne-der har underrettet de indstævnte om, at gælden ikke var blevet indfriet til forfaldstid den 31. maj 1987. Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at appellantens brev af 28. januar 1988 ikke kan anses for at være kommet frem til de indstævnte. Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at tidspunktet for skyldnerens indfrielse af gælden blev udsat til den 31. maj 1987, efter at en tidligere betalingsfrist ikke var blevet overholdt. Det lægges endvidere til grund, at skyldnerens formue allerede fra udgangen af 1987 var negativ, og at hans indkomstforhold i det væsentlige var uændrede fra 1987 og indtil kendelsen om gældssane-ring.

181

Der er på denne baggrund ikke grundlag for at antage, at de indstævntes mulighed for at gennemfø-re et regreskrav mod skyldneren ville have været bedre, selv om appellanten som foreskrevet i § 41 i lov om pengeinstitutter havde givet meddelelse om skyldnerens misligholdelse inden 6 måneder. Da de indstævntes kaution ifølge gældsbrevet af 10. februar 1984 er sket for debitors opfyldelse af samtlige forpligtelser ifølge gældsbrevet, og da der ikke er grundlag for at anse kautionsforpligtel-serne for bortfaldet på grund af passivitet fra appellantens side, tager landsretten appellantens prin-cipale påstand til følge. Da appellanten har undladt at iagttage § 41 i lov om pengeinstitutter, ophæver landsretten efter om-stændighederne sagens omkostninger for begge retter.” No. 31 U.1994.378V Vestre Landsret 28/2-94 mente som skifteretten at gældssaneringsforslaget kunne godkendes selv om en Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kunne påpege, at der ved opgørelsen af skyldnerens forventede nettoindtægter ikke var taget hensyn til bl.a. nogle skattemæssige virkninger af gældssaneringen og dividendebetalingen. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning havde til støtte for sin påstand nærmere anført, at skyldnerens nettoindkomst var meget svingende, og det i forslaget anførte tal er udtryk for den forventede indtægt for de følgende 5 år. Ægtefællens gæld vil ikke bortfalde ved indkæredes gældssanering, hvorfor der fortsat vil ske lønindeholdelse for ægtefællens dagplejerestancer. Det er ikke kutyme at afholde sådanne udgifter af rådighedsbeløbet, der skal anvendes til husholdning, beklædning, fritidsaktiviteter og lignende. Ægtefællerne har på grund af det økonomiske sammen-brud ikke tidligere kunnet genoptage betalingen af diverse forpligtelser. Vestre Landsret mente imidlertid ikke, at en regulering for så vidt angår disse forhold gav grundlag for en så væsentlig forhøjelse af dividenden, at der var tilstrækkelig anledning til at tilsidesætte det skøn, der er udøvet ved den skete godkendelse af dividende til kreditorerne. Det er tillige indgået i bedømmelsen, at der også fremtidigt vil kunne ske lønindeholdelse hos ægtefællen. Herefter og i øvrigt ved en samlet vurdering af indkæredes nuværende og forventede fremtidige indtægter og udgifter findes gældssaneringsforslaget at stå i rimeligt forhold til indkæredes økono-miske formåen. No. 32 U.1994.126V Vestre Landsret 24/11-93 gav som fogedretten gældssanering til H og M, og K’s kautionsforpligtelse tilsidesat i medfør af aftalelovens § 36. K havde som kautionist hæftet for ca. 73.000 kr. af den gæld, som hans datter og svigersøn H og M havde til Sparekassen S. I forbindelse med en omlægning af nogle af de lån, der af S var ydet H og M, til ét lån på 300.000 kr. havde K nu påtaget sig kaution for dette beløb. Både H, M og K havde angivelig ikke været klar over, at låneomlægningen ikke havde omfattet et billån og en kassekredit. Da H og M senere indgav begæring om gældssanering, blev K under en udlægsforretning afkrævet betaling i henhold til kautionserklæringen. - Da lånet på 300.000 kr. alene var anvendt til indfrielse af eksisterende lån, og da S ikke havde bevist, at K var blevet vejledet om, at hans risiko som kauti-onist var væsentligt forøget, når billånet og kassekreditten ikke var indeholdt i det nye lån, fandtes det urimeligt at gøre kautionsforpligtelsen gældende, og den blev derfor tilsidesat i medfør af aftale-lovens § 36

182

Fogedrettens kendelse: ”Henset til at det til H og M ydede lån på kr. 300.000 skulle anvendes til at dække allerede eksiste-rende lån hos rekvirenten, og at rekvirentens risiko derfor ikke blev forøget i videre omfang, og henset til at fogedretten efter det fremkomne må lægge til grund, at rekvirenten aktivt medvirkede til, at få rekvisitus til at kautionere for lånet, finder fogedretten, at rekvirenten har haft pligt til i væ-sentlig omfang på loyal vis at vejlede rekvisitus om forhold, som kunne gøre kautionsforpligtelsen aktuel. Fogedretten må lægge til grund, at rekvirenten havde medvirket til at udarbejde et budgetskema for H og M, og at rekvirenten derfor var utvivlsom bekendt med, at der ikke var mulighed for yderlige-re - eller forøgede udgifter. På den baggrund finder fogedretten, at rekvirenten burde have vejledt rekvisitus udtrykkeligt om, at risikoen for, at kautionsforpligtelsen blev aktuel, ville blive væsentligt forøget, dersom billånet og kassekreditten ikke blev fuldt ud indfriet ved salg af bilen og varelageret. Da det ikke efter det fremkomne kan lægges til grund, at rekvirenten har givet rekvisitus en fyldest-gørende og loyal vejledning herom, finder fogedretten, at det vil være urimeligt at gøre kautionsfor-pligtelsen gældende, og den tilsidesættes derfor i medfør af aftalelovens § 36.” Vestre Landsret 24. november 1993: - - - For landsretten har kærende, Sparekassen Kronjylland, gentaget sin påstand for fogedretten, om at fogedforretningen fremmes, principalt for 330.903,14 kr., subsidiært for et mindre beløb. Indkærede, K, har påstået kendelsen stadfæstet. Kæremålet har været mundtligt forhandlet. B har supplerende forklaret, at: ”Hun gennemgik budgettet sammen med skyldnerne. - - -. Der blev den 29. juni 1990 trukket 31.812,41 kr. på erhvervskreditten vedrørende ubetalte regninger. Dette beløb blev bevilget som et overtræk, et ”max. 2”. Debet på erhvervskreditten, ca. 90.000 kr., skulle betales over det nye lån. Det nye træk på 31.812,41 kr. skulle dækkes ind ved salg af varelager. Restgælden på billånet var på ca. 70.000 kr., og det blev aftalt, at bilen skulle sælges. Rekvirenten havde pant i bilen, der blev solgt i februar 1991. Provenuet blev 36.000 kr. Hun spurgte skyldnerne, om der kunne komme kaution på det nye lån. Det ville skyldnerne undersøge, og senere kom kauti-onisterne og skrev under. De kom hver for sig. Hun fortalte indkærede, at det nye lån var en sam-menlægning af alle lånene på nær billånet og erhvervskreditten. - - -. Budgettet lå fremme, men indkærede var ikke interesseret i at se det. Hun kan ikke huske, hvornår man begyndte at trække vedrørende billånet. Ydelsen var på 2.200 kr. månedlig. I slutningen af 1990, da varelageret ikke var solgt, lavede hun en aftale med H om et træk på 1.000 kr. pr. måned vedrørende overtrækket på erhvervskreditten. Indkærede var ikke kunde i sparekassen. Hun havde konstateret, at han havde en ejendom, og at der ikke var megen gæld i den. Indkærede kautionerede den 14. april 1989 for et lån på 64.000 kr., der skulle afvikles med 2.320 kr. hvert kvartal. Hun ved ikke, om der blev afdraget på lånet. Det er rigtigt, at lånet pr. 29. juni 1990 blev opgjort til ca. 73.000 kr. Indkærede har supplerende forklaret, at han i 1990 i indkomst alene havde sin folkepension. Hans datter og hendes svigerfar blev ved med at presse ham for at kautionere. B sagde til ham, at hele den gamle gæld var samlet under det nye lån. Det var først, da han af sparekassen blev rykket i henhold til kautionen, at han fandt ud af, at alle lånene ikke var blevet samlet under det nye lån. H har supplerende forklaret, at - - -. deres økonomi i forsommeren 1990 var dårlig. I sommeren 1990 holdt de op med at betale til sparekassen, og det meddelte hun til B. De fik gennem deres svi-gerforældre at vide, at sparekassen ville tale med dem. Al deres gæld skulle samles, og sparekassen stillede som betingelse, at de kom med to kautionister. Der var ikke tale om, at sparekassen afskrev nogen del af gælden. Hun fik klart den opfattelse, at det var alle lånene, der skulle samles under det nye lån, herunder også billånet og kassekreditten. Sparekassen fortsatte med at trække vedrørende billånet og kassekreditten, henholdsvis 2.280 kr. og 1.000 kr. pr. måned. Hun protesterede herimod over for B, der sagde til dem, om de havde overvejet at få gældssanering.” Vestre Landsret udtaler:

183

Af de grunde, der er anført af fogedretten, tiltræder landsretten, at kautionsforpligtelsen er tilsidesat som sket. Landsretten finder ikke under dette kæremål grundlag for at tage kærendes subsidiære påstand, der først er fremsat under kæremålet, og som refererer sig til en tidligere kautionsaftale, til følge på det foreliggende grundlag, hvorfor den påkærede kendelse stadfæstes. No. 33 U.1993.216V Vestre Landsret 11/12-92 mente som skifteretten 7/9-92, at konkurslovens § 199, stk. 2: ”Kendelse om gældssanering omfatter dog ikke pantefordringer i det omfang, pantet strækker til. Panthaverne bindes derimod af kendelsen for så vidt angår den del af deres personlige fordring mod skyldneren, som ikke dækkes af pantet.” Omfatter alene tilfælde, hvor pantet tilhører skyldneren. Af sagen fremgik det, at der ved skifteretten var indledt gældssaneringssag for H. Denne havde op-lyst bl.a., at M's faste ejendom, der anvendtes som bolig for familien, ved seneste vurdering var vurderet til 520.000 kr., og at pantegælden til kreditforeningen ved udgangen af 1991 udgjorde 595.000 kr. Ægtefællerne havde en gæld til banken B på i alt ca. 162.000 kr., der var sikret ved bl.a. et ejerpantebrev i M's ejendom. For skifteretten havde B gjort gældende, at det omtalte lån burde udgå ved beregningen af den dividende, der skulle betales til H's kreditorer. Det var i den forbindel-se oplyst af B, at lånet oprindelig bestod af 3 lån, hvoraf de to mindste ville blive færdigafviklet under den foreslåede gældssaneringsperiode. Skifterettens kendelse: ”Det findes fortsat godtgjort, at andrageren opfylder betingelserne for gældssanering. Efter de fore-liggende oplysninger om ejendomsværdi, belåning og ejendommens beliggenhed i et mindre by-samfund må det antages, at det lån hos Unibank, for hvilke begge ægtefæller hæfter ikke har reel sikkerhed i andragerens ægtefælles ejendom, hvorfor en undladelse af at medtage fordringen i opgø-relsen af andragerens gæld og beregning af dividende reelt vil betyde, at ægtefællen bliver enehæf-tende for lånet, til skade for ham ved en eventuel senere opgørelse af ægtefællernes formueforhold indenfor lånets løbetid. Der findes herefter ikke at kunne bortses fra det pågældende lån ved bereg-ningen af dividende til andragerens kreditorer. Det bemærkes i den forbindelse, at andragerens kre-ditorer er tilgodeset for den dividende, der tilfalder de to lån, der færdigafdrages i gældssanerings-perioden, derved at gældssaneringsperioden er fastsat til 3 måneder længere end efter sædvanlig praksis.” Denne kendelse blev anket af B med påstand om, at begæringen om gældssanering blev nægtet fremme, og sagen hjemvist til fornyet behandling ved skifteretten med henblik på fastsættelse af en væsentlig højere dividende. I den forbindelse henviste kærende til, at virkningen af at holde ægte-fællernes fælles lån hos B uden for gældssaneringsforslaget ville være en væsentlig forøgelse af dividenden til de øvrige kreditorer. B anførte bl.a.: ”Vedrørende sikkerhederne - ejerpantebrev i fast ejendom og løsøreejerpantebrev i et stk. automobil - skal bemærkes, at det ikke er afgørende, om der er reel sikkerhed i det pantsatte. Pantekreditor kan selv afgøre, om han vil anse sit krav dækket af pantet, jfr. Konkurslovens § 158, der ligeledes finder anvendelse i gældssanering, jfr. § 199, stk. 2. Det afgørende må være, at pantekreditor selv må afgøre, om sikkerheden skal realiseres, og i givet fald, hvornår realisationen skal ske. Der henvises i øvrigt til Lilian Hindborg: Gældssanering i prak-sis, side 111.”

184

Vestre Landsrets kendelse: ”Bestemmelsen i konkurslovens § 199, stk. 2, om, at gældssaneringskendelsen ikke omfatter pante-fordringer i det omfang, pantet strækker til, findes i overensstemmelse med princippet i konkurslo-vens § 52, jfr. §§ 47-51, om kreditorernes anmeldelsesret i konkursboer, alene at angå de tilfælde, hvor pantet tilhører skyldneren. Som følge heraf vil det kunne tiltrædes, at der ved beregning af nedsættelsesprocenten tillige er taget hensyn til indkæredes gæld til kærende, som kærende har pant for i ægtefællens ejendom.” No. 34 V 60/1991 Vestre Landsret mente 19/12-90 modsat skifteretten , at der kunne indledes gældssane-ring for 39-årig syg mand, der levede på bistandshjælp. De personlige og helbredsmæssige oplysninger havde betydning for vurdering af, om omstændig-hederne ved gældsstiftelsen skulle afskære ham fra gældssanering. Han havde på et tidspunkt, hvor han modtog bistandshjælp, og hvor hans samlede gæld androg ca. 800.000 kr., købt en fabriksny bil til 133.000 kr. på kredit. Han havde endvidere pådraget sig mindre gældsforpligtelser ved strafbare forhold (bedrageri og misbrug af dankort). Da han mindre end ½ år efter købet af bilen, søgte gældssanering, nægtede skifteretten at indlede gældssanering under henvisning til bilkøbet. Skyldneren søgte førtidspension, og en lægeerklæring fra speciallæge ved et psykiatrisk hospital forelå. Under hensyn til speciallægeerklæringen, uanset omstændighederne ved stiftelsen af dele af gælden begrundede Vestre Landsret, at der kunne indledes gældssanering. No. 35 V 2603/1990 Omstændighederne ved gældens pådragelse ikke til hinder for gældssanering. En skyldner, der indtil 1985 var selvstændig murermester, havde en gæld på ca. 1.175 mill. kr., der hovedsagelig stammede fra den selvstændige erhvervsvirksomhed 0,5 mill. kr. samt fra køb og om-bygning af skyldnerens faste ejendom i 1985. Endvidere var der restskatter på ca. 80.000 kr. for årene 1987-89. l årene indtil 1985 havde skyldneren ikke indgivet selvangivelser. Gælden til skattevæsenet for denne periode var ca. 194.000 kr. l årene efter 1985 havde skyldneren indgivet selvangivelser, men havde ikke selv foretaget forskudsregistrering. Den faste ejendom gik på tvangsauktion i 1988, men skyldnerens ægtefælle købte den for 400.000 kr. Ægtefællen havde endvidere købt en bil i 1988, hvorefter bilbudgettet var ca. 3.500 kr. pr. må-ned. Skifteretten nægtede gældssanering under hensyn til omstændighederne i forbindelse med gældens pådragelse til skattevæsenet og lånet til ombygning af ejendommen, idet skyldneren allerede da var håbløst forgældet. Landsretten lagde til grund, at størstedelen af skattegælden på ca. 80.000 kr. for årene efter 1985 hidrørte fra skyldnerens selvstændige virksomhed og var B-skatterestancer og morarenter. Henset hertil og til anskaffelsesprisen for den faste ejendom, de nuværende udgifter hertil samt at udgifter-ne til bil alene blev medregnet med 2.000 kr. pr. måned i gældssaneringsbudgettet fandt landsretten

185

ikke, at der herved eller i skyldnerens forhold i øvrigt var omstændigheder, der talte imod gældssa-nering. Sagen blev herefter hjemvist til fortsat behandling. No. 36 V 2504/1990 Vestre Landsret 14/1-91 mente modsat skifterettens kendelse, at der kunne indledes gældssanering for en 28-årig skyldner, der var ufaglært og havde arbejde med en ret beskeden ind-tægt. Han havde en gæld på ca. 285.000 kr., hvoraf ca. 160.000 var fra en tvangsauktion over hans tidligere bolig. Han havde 2 små børn, hvoraf det ene boede hos ham. Han var ikke gift eller samlevende. Skifteretten nægtede ham indledning af gældssanering p. g. a. hans alder, gældens størrelse og hans fremtidige indtægtsmuligheder. Efter en samlet vurdering af hans økonomiske forhold samt gældens størrelse mente Vestre Lands-ret, at det ikke kunne udelukkes, at der kunne afsiges kendelse om gældssanering. No. 37 U.1990.402V Den subsidiære ægtefællehæftelse efter kildeskattelovens § 72, stk. 2, anvendelig i forbindelse med gældssanering for begge ægtefæller. V.L.D. 9. februar 1990 i sag 1-B. 1051/1988 Ved at give sagsøgte adgang til anvendelse af kildeskattelovens § 72, stk. 2, under en gældssane-ringssag for den ikke-skattepligtige ægtefælle opnår sagsøgte at blive fyldestgjort gennem dennes fremtidige indtægter, og det uanset at ægtefællen ikke ejer udlægsegnede aktiver, som bestemmel-sen i kildeskattelovens § 72, stk. 2, forudsætter. Derved kommer fyldestgørelsen i realiteten til at foregå gennem lønindeholdelse hos den ikke-skattepligtige ægtefælle, hvilket der ikke er hjemmel til i kildeskatteloven. Sagsøgerne har ikke villet bestride, at skifterettens indledning af gældssanering for den skattepligti-ge ægtefælle kan sidestilles med det i kildeskattelovens § 72, stk. 2, nævnte forgæves udlæg hos denne ægtefælle, eller at den ikke-skattepligtige ægtefælles subsidiære hæftelse efter § 72, stk. 2, kan sidestilles med en simpel kaution i relation til konkurslovens § 226, stk. 3. Sagsøgerne vil hel-ler ikke gøre gældende, at der kan drages nogen slutning fra dommen i U.1987.176 V til nærværen-de sag. No. 38 U.1989.166V Vestre Landsret mente 31/10-88 modsat skifteretten 12/09-88, at der var muligheder for gældssanering og pålagde skifteretten at indlede gældssanering for en 31-årig mand, som boede alene med 4-årig søn. Hans gæld på ca. 325.000 kr. stammede hovedsagelig fra driften af en land-brugsejendom i 1977-78, der blev solgt på tvangsauktion, og fra banklån optaget senere op til 1987 til dels til forbrug. Han ejede ingen aktiver. Han ønskede ikke at søge arbejde før efter gældssane-ring, idet hans indtægt da ville blive formindsket gennem lønindeholdelse. Han modtog arbejdsløshedsunderstøttelse med 5.490 kr. pr. måned efter kildeskat, samt 2.980 kr. pr. måned i børnebidrag, børnetilskud og boligstøtte. Hans samlede udgifter pr. måned var oplyst til 4.869 kr. Skifteretten afslog at indlede gældssaneringssag for ham, idet skifteretten på baggrund af, at han efter gennemførelse af en påtænkt uddannelse som inseminør forventede en årsindkomst på ca. 200.000 kr., ikke fandt gælden værende håbløs. S har i forbindelse med den nu indgivne ansøgning om gældssanering oplyst, at han på grund af manglende mulighed for økonomisk støtte til at gen-nemføre uddannelsen til inseminør har opgivet denne. Han har herefter mulighed for indtægt som ufaglært.

186

Han har erklæret, at han på grund af skattevæsenets mulighed for lønindeholdelse samt bortfald af boligstøtte og friplads i børnehaven for sønnen ikke ønsker at få et arbejde før efter en gennemført gældssanering, idet hans rådighedsbeløb ellers vil blive formindsket. Skifteretten finder, at skyldne-rens angivne bevidste undladelse af aktivt at søge arbejde og at opnå en øget indtægt er udtryk for en manglende vilje til efter evne at fyldestgøre fordringshaverne. Herefter findes der ikke at være rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering . Den 31-årige enlig fader udtalte til Vestre Landsret: ”Det er ikke helt rigtigt, når skifteretten påstår, at jeg ikke ønsker at få et arbejde før efter en gen-nemført gældssanering. Jeg har imidlertid fremkommet med nogle sonderinger angående min øko-nomiske situation i tilfælde af lønindeholdelse. Allerede i min nuværende situation får jeg i dag-penge udbetalt ca. 300 kr. mindre, end hvis jeg gik på bistandshjælp. Hvis det offentlige så begyn-der lønindeholdelse, vil mit rådighedsbeløb blive så lille, at jeg måske kan føle mig presset ud af arbejdsmarkedet. Jeg frygter, at jeg kan blive henvist til at leve af bistandshjælp resten af livet. Hvis jeg fik et job til 85 kr./tim., (hvilket forekommer mig urealistisk), ville den maximalt tilladte lønin-deholdelse svare ca. til renterne af den offentlige gæld. Den samlede gæld ville derfor stadig stige, selv om mit leveniveau ville være under en bistandsklients. Jeg føler, at min søn har krav på at vok-se op i et hjem, der ikke er alt for graverende økonomisk uformående i forhold til hans kammera-ters. Jeg kan tilføje, at det på trods at mit lave rådighedsbeløb, i mellemtiden er lykkedes at bringe en mindre gældspost ud af verden, (Jyske Bank med knap 9000 kr.). Alligevel er min samlede gæld steget p.g.a. rentetilskrivning til de øvrige gældsposter. Den uoverskuelige gæld er en stor psykisk belastning, og jeg har efterhånden været økonomisk invalideret i 10 år. Jeg mener derfor, ikke mindst af hensyn til min søns sociale vilkår, at det vil være rimeligt, at jeg får gennemført en gældssanering.” En socialrådgiver fra Hadsund kommunes social- og sundhedsforvaltning, siges det: ”S er eneforsørger for Tommy på 4 år. Han har i lange perioder levet af bistandshjælp. Det er mit indtryk, at det har været svært for S at fastholde et arbejde i en længere periode, bl.a. på grund af, at der altid relativt hurtigt er sket løntilbageholdelse samt diverse indkaldelser til fogedret-ter. Der er dels det, at S er ked af, at samtlige arbejdsgivere oplyses om, at han er en dårlig betaler, og dels det, at han normalt ikke tjener så meget, at han kan leve af det, der er tilbage efter løntilba-geholdelsen (under bistandsniveau). Ligeledes er der så håbløsheden i, at gælden selv ved løntilba-geholdelse, hvor han har mindre til rådighed, end hvad han vil kunne have haft på bistandshjælp, stiger og stiger. Jeg må desværre oplyse, at jeg tror, det bliver utrolig svært for S fremover at klare sig såvel økono-misk som psykisk som eneforsørger med fast tilknytning til arbejdsmarkedet med den nuværende gæld”. Skifterettens begrundelse for nægtelse af gældssanering: ”Det er skifterettens opfattelse, at en del af skyldnerens gæld hidrører fra en kortere drift af en land-brugsejendom, hvorimod ca. 1/3 af gælden er oparbejdet ved forbrugslån i flere pengeinstitutter. Skyldneren har i en periode ikke ønsket at søge arbejde af hensyn til Hadsund kommunes skattetræk og har således alene haft bistandshjælp/understøttelse at leve af. Først nu har han oplyst, at hans fremtidsudsigter er at gennemføre en uddannelse som inseminør, hvilket vil indbringe en årsindkomst på ca. 200.000 kr. På baggrund heraf synes gælden, henset blandt andet til andragerens alder, ikke at være håbløs. Når endvidere henses til gældens karakter - moms og skattegæld, samt forbrugsgæld - synes udsig-ten til ændrede indkomstforhold efter skifterettens vurdering at tale mod, at en gældssaneringssag med rimelighed kan gennemføres, jfr. princippet i konkurslovens § 212.”

187

Landsretten udtalte: Under hensyn til gældens størrelse og efter de øvrige oplysninger om mandens forhold - herunder om de virkninger for hans indtægtsforhold det vil få, hvis han på nuværende tidspunkt får lønarbej-de - findes betingelsen i konkurslovens § 205, stk. 1, nr. 1, for at nægte indledning af gældssane-ringssag ikke at have været opfyldt. Mandens påstand om indledning af gældssaneringssag tages derfor til følge. No. 39 V 2414/1987 Vestre Landsret ophævede 3/12-87 skifterettens kendelse om gældssanering, da hu-struen efter tvangsauktionen overtog landbrugsejendommen, som dog reelt fortsat drives af manden. Derved er bl.a. toldvæsenet, som klager over skifterettens kendelse, afskåret fra at søge sig fyldest-gjort i den formue, som måtte blive oparbejdet i hustruens navn. No. 40 V 1368/1987 Vestre Landsret mente 7/8-87 modsat skifteretten, at den gældsplagede person kunne få gældssanering. At han var ansat i et af hustruen ejet anpartsselskab, som driver virksomhed i en anden branche end den, hvor gælden er opstået fra, er ikke i sig selv til hinder for, at der indledes gældssanering. Dertil må lægges, at der ikke ses foretaget dispositioner, hvorved den gældsplagede persons kreditorer er blevet unddraget fyldestgørelse. Gældens størrelse samt alder taler for en gældssanering, mente Vestre Landsret. No. 41 V 1158/1987 Vestre Landsret mente modsat Skifteretten, at der kunne indledes gældssanering til en 52-årig kvindelig kontorassistent. Hun havde en gæld på 250.000 kr. og var enearving til foræl-dre på 76 og 72 år, som ejede en ejendom med friværdi på ca. 530.000 kr. Dette var den eneste op-lysning om forældrene, og både den 52-årige samt advokaten kunne ikke skaffe yderligere oplys-ninger om forældrenes alder og sociale status. Skifterettens medhjælper oplyste, at faderen var født i 1911 og moderen i 1915. Folkepension ene-ste indtægt. Vestre Landsret udtalte: ”Det af kærende anførte kan ikke begrunde nægtelse af gældssanering.” No. 42 U.1987.579V Vestre Landsret mente modsat 17/03-87 Skifterettens kendelse 7/1-87, at der kunne indledes gældssanering på trods af arveafkald. Sagen drejede sig om mand født i 1939, gift, med 2 hjemmeboende børn på 20 og 18 år. Mandens stilling var ingeniør og hustruen sekretær på deltid. Månedlige indtægter i 1985 21.944 kr. Mandens aktiver var opgjort til 339.354 kr., hvoraf hovedparten var pantsat, og de samlede passiver 2.340.481 kr. Gælden var opstået fra et anpartsselskab (som blev erklæret konkurs 2/2-81) drevet sammen med en anden person. Manden havde kautioneret for selskabets forpligtelser. Virksomheden var tidligere drevet i et interessentskab. Manden havde 29/5-81 meddelt arveafkald over for sin mor, der sad i uskiftet bo med manden og 3 andre børn. Skifteretten indkaldte manden, som bekræftede oplysningerne og oplyste, at han var villig til at til-bagekalde arveafkaldet. Da manden mente, at arven efter det uskiftede bo var ca. 1. mill., nægtede skifteretten ham gælds-sanering.

188

Mandens kæreskrift til Vestre Landsret indeholdt bl.a.: 1. Arven var kun ¼ ca. 200.000 kr. 2. Moderen var pensionist og bruger af sin formue 3. Ikke oplyst, om der er oprettet testamente og derfor evt. tvangsarv 4. Moderen kunne give gaver i levende live 5. Uvist, om der overhovedet knytter sig en økonomisk værdi til arveafkaldet 6. Advokat rådede til arveafkald, og dette er normalt ved konkurs 7. Har erklæret sig villig til at tilbagekalde det givne arveafkald 8. Moderen 73 år og ved godt helbred Skifteretten havde anført: 1. Moderens tilbud om annullering af arveafkald ikke nok 2. Moderens høje alder 3. Moderen var ikke indstillet på at yde et arveforskud Vestre Landsret mente: Den omstændighed, at manden i forbindelse med sit økonomiske sammenbrud i 1981, har givet afkald på arv til fordel for sine børn, kan under hensyn til gældens størrelse sammenholdt med størrelsen af den forventede arv, ikke medføre, at betingelserne i konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 2 (”Skyldnerens forhold og omstændigheder i øvrigt taler herfor”) , ikke er opfyldt. No. 43 U.1987.578V Vestre Landsret fulgte 16/03-87 Skifterettens kendelse 11/12-86 om gældssanering til en kvinde født 1931, som levede af bistandshjælp og blev skilt i 1974-75. Hendes gæld blev op-gjort til 867.869 kr. opstået fra landbrugsejendom 1967-1985 samt bistandsgæld 17.018 kr. Al gæl-den bortfaldt. Hun er legal arving efter sin morbror, der er 83 år og har en gård. Hun er eneste barn tilbage, men mente ikke, hun skulle arve ham. Det havde morbroren engang fortalt hende. Skifterettens medhjælper havde spurgt morbrorens advokat, om han ville bekræfte kvindes forkla-ring, men advokaten ville ikke gå nærmere ind i sagen. Derfor kendes morbroderens formue ikke. Den ankede nedlagde påstand om, at gældssanering nægtes eller alene nedsattes til en mindre del af den fulde gæld p.g.a. kvinden var eneste legale arving efter sin 83-årige morbroder. Vestre Landsrets 2 dommere ud af 3 fandt ikke, at den eneste legale arving havde en sådan udsigt til arv, at gældssanering var udelukket. Skifterettens kendelse blev efter stemmeflertal stadfæstet. No. 44 U.1986/672V Vestre Landsret gav 3/4-86 modsat skifteretten 7/11-85 gældssanering til en mand G, som var gift. De havde 3 børn. Gælden på 2.4 mill. kr. var opstået p.g.a. 2 landbrugsejendomme tilhørende G var bortsolgt på tvangsauktion. G’s hustru H erhvervede den ene ejendom, som G i dag drev. Af sagen fremgik, at der var indledt gældssaneringssag for G, der havde ejet 2 landbrugsejendom-me, som i 1981 var blevet solgt på tvangsauktion. Efter auktionerne havde G's hustru tilbagekøbt den ene af ejendommene og overtaget et af G forpagtet areal på ca. 70 tdr. land. Senere havde hun købt yderligere en mindre landbrugsejendom og forpagtet endnu 40 tdr. land. De to landbrugsejen-domme på ialt ca. 100 tdr. land og de forpagtede arealer blev nu drevet med pænt overskud i hustru-ens navn. G arbejdede udelukkende på ejendommene som medhjælpende ægtefælle, medens hans ægtefælle havde 2 timers dagligt udearbejde. G's aktiver udgjorde 3.000 kr., og passiverne, som hidrørte fra perioden før tvangsauktionerne, 2.399.858 kr., hvoraf 1.810.292 kr. skyldtes til Spare-kassen SDS, 157.245 kr. til toldvæsenet, 120.177 kr. til DLR, 127.536 til Kongeriget Danmarks

189

Hypotekbank og 184.606 kr. til en privat kreditor. Ægtefællernes månedlige indtægt var anslået til 8.528 kr. og udgifterne til 6.624 kr. G's forslag til gældssanering gik ud på, at han over en periode på 5 år betalte ialt 60.000 kr. til kre-ditorerne, men dette beløb blev under sagens behandling i skifteretten forhøjet til 80.000 kr. Heref-ter kunne Sparekassen SDS tiltræde forslaget. De øvrige kreditorer havde ikke givet møde, men tilkendegivet over for skifterettens medhjælper, at de ikke havde indvendinger mod gældssanering. Kongeriget Danmarks Hypotekbank havde dog skriftligt over for skifteretten taget afstand fra for-slaget og udbedt sig yderligere regnskabs- og budgetmateriale. Skifterettens begrundelse for nægtelse af gældssanering: ”Det lægges til grund, at den af skyldnerens hustru efter tvangsauktionen overtagne landbrugsejen-dom reelt fortsat drives af skyldneren. Samtidig er skyldnerens kreditorer afskåret fra at søge sig fyldestgjort i den formue, som måtte blive oparbejdet i hustruens navn. Under disse omstændighe-der finder skifteretten ikke, at skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler for gældssa-nering, jfr. konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 2, jfr. stk. 2.” Vestre Landsrets begrundelse for gældssanering: For landsretten har kærende påstået begæringen om gældssanering taget til følge, således at der til kreditorerne udbetales 80.000 kr. - hvilket svarer til 3,33% af gælden - over en femårig periode. Ved kæremålets fremsendelse har skifteretten med henvisning til afgørelsen i U.1985.787 henholdt sig til den påkærede kendelse. - - Efter at yderligere materiale efter henstilling fra landsretten har været forelagt Hypotekbanken, har denne i en skrivelse af 7. februar 1986 bl.a. udtalt: Det fremgår af det nu foreliggende materiale, at der ikke i de nærmeste 5 år i den samlede økonomi kan påregnes overskud eller disponible beløb til betaling af en løbende dividendeordning vedrøren-de mandens gæld, udover det allerede foreslåede. Hypotekbanken har ved telefonisk henvendelse den 16. januar 1986 til konsulent Bendt Ejnar Nielsen indhentet yderligere oplysning til budgettet og sagen iøvrigt, herunder vedrørende eventuel egenkapital og om det forventede driftsøkonomiske resultat for 1985, der ikke forventes at overstige det opnåede i 1984. På baggrund af det foreliggen-de samt de yderligere indgåede oplysninger til sagen er det derfor efter hypotekbankens skøn ikke sandsynligt, at der kan oparbejdes en formue ved positiv konsolidering i landbrugsdriften og der-med i hustruens navn. ”Det må konstateres, at der er en meget snæver balance i ejendommens økonomi til trods for et højt budgetteret effektivitets- og produktivitetsniveau. Den snævre balance skyldes især en høj gældsbe-lastning på ejendommen. Efter en samlet bedømmelse finder hypotekbanken, at man kan tage de modtagne oplysninger til efterretning og herefter godkende, at gældssaneringen gennemføres med den tilbudte dividende på kr. 80.000.” ”Det lægges til grund, at de af kærendes hustru efter tvangsauktion over kærendes ejendomme er-hvervede ejendomme drives og fortsat agtes drevet af kærende. Selv om dette efter retspraksis taler mod, at der indrømmes kærende gældssanering, findes der ikke at kunne bortses fra, at samtlige kreditorer nu er indforstået med det af kærende fremsatte forslag. Under disse omstændigheder fin-des betingelserne i konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 1, jfr. stk. 2, at være opfyldt. Herefter, og idet det ved de foreliggende oplysninger er godtgjort, at kærende ikke er i stand til og ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, jfr. konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 1, bør kærendes anmodning om gældssanering tages til følge, således at der over en periode på 5 år betales i alt 80.000 kr. med lige store månedlige afdrag. Sagen hjemvises derfor til skifteretten til fortsat be-handling på dette grundlag.”

190

No. 45 U.1986/399V Vestre Landsret gav 15/1-86 modsat skifteretten 13/11-85 gældssanering til ægtepar, hvis datter videreførte falleret firma i et anpartsselskab med ringe indtjening, hvor de nu var direk-tør og bestyrelsesmedlem. Deres bopæl var ejet af selskabet. Ægteparret 50-årige M uddannet elek-triker og 47-årige H handelsuddannet havde drevet et I/S omfattende autoophug og genopbygning af biler fra 1966 – 1983, hvor interessentselskabet blev erklæret konkurs, hvorved en gæld på ca. 477.000 kr. opstod. Aktiverne var indekskontrakter værdi ca. 40.000 kr. skulle ikke realiseres. Husstandens samlede månedlige indtægter efter fradrag af kildeskat var 7.106,40 kr. + værdi af fri-bolig; de faste månedlige udgifter, inkl. udgifter til mad og tøj, var opgjort til 5.785,- kr. Ægteparret foreslog gælden nedskrevet til 16,33679%, hvorefter den bestående gæld afdrages med 1.300,- kr. pr. måned over 5 år. Skifterettens begrundelse til nægtelse var: Da de gældssaneringssøgende må anses for reelt at drive erhvervsvirksomhed i et anpartsselskab, hvor deres ældste datter har alle anparter, og hvor de gældssaneringssøgende er henholdsvis direktør og bestyrelsesmedlem, findes der ikke efter den foreliggende retspraksis at kunne afsiges kendelse om gældssanering. Ægteparret anførte overfor Vestre Landsret bl.a.: At M er syg, og at hans eneste alternative indtægtsmulighed vil være invalidepension. I en lægeerklæring udfærdiget af en læge den 6. december 1985 hedder det vedrørende kærende M: ”På given foranledning skal det hermed attesteres, at ovennævnte p. g. a. sygdom kun er i stand til at varetage et job på halv tid. Der er grund til at antage, at denne tilstand er at betragte som værende af blivende art.” Vestre Landsrets begrundelse for gældssanering var: ”Efter det oplyste om de kærendes indtægts- og beskæftigelsesforhold findes det godtgjort, at gæl-den er af en sådan størrelse, at de kærende ikke er i stand til og ingen udsigt har til at kunne betale den. Det forhold, at de kærende er ansat i og deltager i ledelsen af det anpartsselskab, der viderefører den af de kærende tidligere i interessentskabsform drevne virksomhed, og hvis anparter indehaves af de kærendes datter, findes under de foreliggende omstændigheder ikke at være til hinder for, at der kan afsiges kendelse om gældssanering. Der er herved lagt vægt på, at den tidligere virksomhed er op-hørt ved de kærendes konkurs, og at overskuddet ved driften af anpartsselskabet har været og også fremover - bl.a. på grund af kærende M's sygdom - må forventes at blive af beskeden størrelse. Herefter, og idet der efter det foreliggende heller ikke er andre forhold, som bevirker, at der ikke kan afsiges kendelse om gældssanering, tages de kærendes påstand om ophævelse af skifterettens kendelse til følge, således at sagen hjemvises til fortsat behandling ved skifteretten med henblik på fastsættelse af vilkårene for gældssanering.” No. 46 U.1986.207V Vestre Landsret 30/10-85 fulgte Skifterettens 29/7-85 kendelse om, at en 39-årig fisker, der i dag fiskede fra en lejet kutter, med en gæld på 406.648,87 kr. kunne få gældssanering på skyldnerens forslag 500 kr. pr. måned i 5 år. Den 39-årige fisker var skilt og havde 1 barn på 10 år. Hans indtægt var efter kildeskat 6.000 kr. pr. måned, og hans udgifter 3.640 kr. Ingen aktiver.

191

Gælden på 406.648 kr. var bl. a. til Egnsbank Nord 232.156 kr. og Direktoratet for Toldvæsenet 62.277 kr. Egnsbank Nord tiltrådte skyldnerens forslag, men Toldvæsenet påkærede Skifterettens kendelse med den begrundelse, at skyldneren var selvstændig erhvervsdrivende, drev fiskeri fra lejet kutter og derfor måtte søge tvangsakkord med kreditorerne. Toldvæsenet henviste ligeledes til skyldnerens alder, indkomstforhold og størrelsen af gælden. Skifterettens kendelse for gældssanering: ”Når der henses til, at langt den største kreditor har tilsluttet sig skyldnerens forslag til gældssane-ring, og da skyldneren efter det oplyste har overholdt sine gældsforpligtelser blandt andet overfor det offentlige, siden skyldneren har drevet fiskeri fra den lejede fiskekutter, og da skyldneren end-videre må antages at have tilbudt det maksimale af, hvad han økonomisk kunne magte, findes skyldnerens gældssaneringsforslag at burde tages til følge.” Vestre Landsrets udtalelse var krystalklar: ”Da skyldneren ikke længere driver selvstændig erhvervsvirksomhed med fiskeri fra egen fiskekut-ter, men alene fiskeri fra lejet kutter, og da der efter det oplyste ikke kan antages at være nogen mu-lighed for, at han ville kunne få en tvangsakkord, tiltrædes det, at skyldneren ikke er udelukket fra at få gældssanering. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført i kendelsen stadfæstes Skifteret-tens kendelse.” No. 47 V 2471/1985 Vestre Landsret 17/1-86 fulgte Skifterettens 18/11-85, kendelse at et ægtepar på 27 og 29 år med 2 børn på 1 og 3 år blev bortsaneret en konkursgæld på ca. 550.000 kr. Gælden stammede fra et bageri, der i 1982 ophørte ved konkurs. Begge havde arbejde som ufaglærte ved gældsaneringenssagens start og havde 2.800,- kr. til overs til mad, tøj og børnepasning, når rimelige faste udgifter var betalt. Pga. børnepasningsproblemer opgav hustruen sit arbejde under sagen. En bagermester ankede kendelsen p.g.a. ung alder, overskuelig gældsstørrelse samt at hustru var uden arbejde. Skifteretten har på skyldnernes vegne udtalt, at Skifterettens afgørelse om fuldstæn-dig bortfald af konkursgælden var baseret på, at begge havde arbejde. Vestre Landsrets begrundelse for bortfald af gælden er: ”Henset til den samlede gælds størrelse og skyldnernes indtægtsforhold, som - uanset skyldnernes muligheder for at opnå anden beskæftigelse – ikke kan forventes at blive væsentlig forbedret i en overskuelig fremtid, tiltrædes det, at skyldnerne ikke er i stand til og ingen udsigt har til at kunne opfylde de gældsforpligtigelser, der omfattes af deres begæring om gældssanering. Herefter og idet den erhvervsvirksomhed, ved hvilken skyldnerne har pådraget sig gælden, er ophørt ved konkurs i 1982, samt da skyldnernes alder ikke i sig selv findes at udelukke gældssanering med fuldstændigt bortfald af den før den 18. august 1982 stiftede gæld, stadfæster landsretten den påkærede kendel-se.” No. 48 V 1703/1985 Vestre Landsret fulgte Skifterettens kendelse om gældssanering med fuldstændig bortfald af gælden. Ægtefællerne M, 35 år, og H, 32 år, havde i fællesskab ejet en landbrugsejen-dom, solgt på tvangsauktion i februar 1984. Hustruen havde nu arbejde som assistent og manden ved et landbrug, hvortil der var knyttet fribolig. Ægtefællerne havde to mindre børn og ventede ét. Gælden var opgjort til 3,1 million kr.. Ægtefællernes månedlige nettoindkomster var opgjort til. 10.900 kr. og det disponible beløb efter betaling af faste udgifter, herunder 4.385 kr. til bilhold, til 1.900 kr. Bilen, der var købt i december 1984, blev anvendt af hustruen til kørsel til og fra arbejde og dagpleje. Bilen forventedes betalt omkring årsskiftet 1986/87, hvorefter udgifterne til renter og afdrag, 2.500 kr. om måneden ville bortfalde. Ægtefællerne betalte årligt 1.800 kr. på to index-kontrakter, hvor der nu var opsparet 12.700 kr. og 21.000 kr.

192

Ved skifterettens kendelse, som landsretten tilsluttede sig, blev ægtefællernes forslag om fuldstæn-digt bortfald af gælden taget til følge med følgende bemærkninger: ”Under hensyn til gældens størrelse og opståen sammenholdt med de gældssaneringssøgendes be-skedne indkomster, der alene levner familien plads til et minimalt forbrug, findes de gældssane-ringssøgendes saneringsforslag at burde tages til efterretning uanset at udgifterne til nødvendig bil forekommer vel store. Under hensyn til gældens størrelse kræves indexkontrakterne ikke realise-ret.” Fuldmægtigen skrev følgende: ”Afgørelsen forekommer ret vidtgående, jfr. bemærkningerne i gældssaneringsbetænkningen s. 134, men landsretten har tidligere antydet bortfald i videre omfang; jfr. Hindborg i Juristen 1975 s. 366 og de dér refererede afgørelser, jfr. også Jens Anker Andersen i Fuldmægtigen 1986 s. 1 ff.” No. 49 V 1492/1985 Vestre Landsrets fulgte Skifterettens kendelse om nægtelse af gældssanering med fuldstændig bortfald af gælden. Skyldneren, 44 år, gift, 3 børn og arbejdsløs siden 1983, hvor selv-stændig virksomhed, oprindelig i interessentskabsform, siden i et anpartsselskab, ophørte. Gælden var opgjort til knapt 2 mill. kr., og han var uden mulighed for at afdrage nogen del af gælden. Landsretten stadfæstede skifterettens afgørelse om ikke at indlede gældssaneringssag, idet det udta-les: ”Efter det oplyste om gældens størrelse sammenholdt med kærendes og ægtefællens indtægtsfor-hold tiltrædes det, at gælden er af en sådan størrelse, at kærende ikke er i stand til og ingen udsigt har til at kunne betale den, jfr. konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 1. du ikke er i stand til, og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gælds-forpligtelser. Selve det forhold, at kærende ikke vil være i stand til at afdrage nogen del af gælden, findes ikke i sig selv at kunne begrunde, at gældssaneringssag nægtes indledt. Derimod findes der under hensyn til kærendes alder og tidligere beskæftigelse samt til det relativt korte tidsrum, der er gået, siden kærende sidst drev selvstændig virksomhed, at være en sådan usikkerhed om kærendes fremtidi-ge erhvervsmuligheder, at der ikke fortiden er grundlag for at indlede gældssaneringssag, jfr. konkurslovens § 205, stk. 1, nr. 1, jfr. § 197, stk. 1, nr. 2, jfr. stk. 2” No. 50 U.1985.787V Vestre Landsret nægtede 18/4-85 som skifteretten 15/3-85 gældssanering, da skyld-neren ved ægtefællens overtagelse af landbrug fortsat ansås at drive virksomhed. Efter at 2 landbrugsejendomme tilhørende gårdejer G i 1980 var bortsolgt ved tvangsauktioner, er-hvervede G's hustru H den ene af ejendommene, som fortsat blev drevet i hendes navn, medens G fik arbejde som sælger for et frøfirma med en årlig nettoindtægt på ca. 160.000 kr. G, der var 49 år, begærede nu indledning af gældssaneringssag omfattende hans restgæld efter tvangsauktionerne. - Det måtte lægges til grund, at H's landbrugsejendom reelt fortsat blev drevet af G, hvis kreditorer samtidig var afskåret fra at søge sig fyldestgjort i den formue, som måtte blive oparbejdet i H's navn. Allerede som følge heraf fandtes betingelsen i konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 2, jfr. stk. 2, for gældssanering ikke opfyldt, og G's begæring blev derfor ikke taget til følge. Skifterettens begrundelse for at nægte gældssanering Efter det oplyste om ægtefællens overtagelse af skyldnerens erhvervsvirksomhed samt om, at skyldneren, ved siden af bidrag til den almindelige husholdning, bidrager til denne erhvervsvirk-somhed med ca. kr. 60.000,00 årligt, finder skifteretten ikke, at der er rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering.

193

Vestre Landsrets begrundelse for nægtelse af gældssanering Det må efter det foreliggende, herunder de fremlagte skattemæssige opgørelser, lægges til grund, at den af kærendes hustru efter tvangsauktionen overtagne landbrugsejendom reelt fortsat drives af kærende. Samtidig er kærendes kreditorer afskåret fra at søge sig fyldestgjort i den formue, som måtte blive oparbejdet i hustruens navn. Allerede som følge af disse omstændigheder findes den i konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 2, jfr. stk. 2, indeholdte betingelse for gældssanering ikke at være opfyldt. No. 51 U.1985.784V Vestre Landsret ophævede 18/4-85 skifterettens kendelse 8/3-85 om gældssanering til en 50-årig autoriseret skorstensfejermester S. S havde angiveligt på grund af et nu overstået alkoholmisbrug oparbejdet en betydelig gæld til skat-tevæsenet og toldvæsenet. Ifølge en status pr. 31. december 1984 udgjorde aktiverne 117.122 kr. og passiverne 846.059 kr., hvoraf 756.826 kr. var omfattet af S's forslag til gældssanering. Da gælden var stiftet i forbindelse med S's virksomhed som skorstensfejermester, som S fortsat drev, kunne betingelserne for gældssanering ikke anses for opfyldt, idet spørgsmålet om sikring af virksomhe-dens fortsatte drift gennem nedsættelse af gælden måtte afgøres efter reglerne om tvangsakkord eller i henhold til aftale med kreditorerne. Skifterettens kendelse om gældssanering blev derfor op-hævet og gældssanering nægtet. Skifterettens begrundelse for gældssanering Efter det oplyste om skyldnerens indkomst, der på baggrund af de foreliggende regnskaber for tidli-gere år må antages at have stabiliseret sig på et niveau, der kun levner mulighed for et beskedent privatforbrug, findes det bevist, at han ikke er i stand til og ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Efter baggrunden for gældens opståen sammenholdt med, at skyldneren siden han påbegyndte be-handling har overholdt sine forpligtelser, findes skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt endvidere at tale for, at der afsiges kendelse om gældssanering. Det bemærkes i den forbindelse, at det efter sagens særlige omstændigheder ikke findes at tale her-imod, at gælden er stiftet i forbindelse med skyldnerens nuværende virksomhed, og at han er i be-siddelse af aktiver, som må anses nødvendige for virksomhedens fortsatte drift, og som modsvares af gæld, der ikke omfattes af gældssaneringssagen. Skifteretten har ved fremsendelsen til Vestre Landsret blandt andet anført: ”Skyldneren har ikke efter den 1. juli 1982 stiftet ny gæld. Han har rettidigt betalt de krav, der er opstået som følge af virksomhedens fortsatte drift, og har i det hele overholdt de opstillede budget-ter. Skyldnerens indkomst har siden juli 1982 været af den størrelsesorden, der er anført i begærin-gen. Den er husstandens eneste indkomst og levner alene mulighed for et beskedent privatforbrug, i 1984 på ca. 52.000 kr. Ved at opnå en langsommere afvikling af kontraktgælden på varebilerne er skyldneren blevet i stand til at afdrage en del af den gæld, der er omfattet af gældssaneringen. De tilgodehavender, der er anført som aktiv i begæringen, er løbende betaling for udført skorstensfej-ning, og modsvares af en forretningsmæssig gæld, som ikke er omfattet af gældssaneringen, og som for den største dels vedkommende er til skattevæsenet og toldvæsenet. Varebilerne må anses for overbehæftede.” Skifteretten skal fastholde det i kendelsen anførte med følgende supplerende bemærkninger: ”Kammeradvokaten anfører i sit kæreskrift, at skyldneren må være henvist til at søge tvangsakkord. Muligheden for at anvende konkurslovens regler om tvangsakkord er i den foreliggende situation ikke tilstede som følge af sammensætningen af skyldnerens kreditormasse, jvf. konkurslovens § 176. Gennemførelse af tvangsakkord ville kræve tiltrædelse af alle kreditorer, hvilket i den forelig-gende situation ikke er muligt”.

194

Vestre Landsrets begrundelse for nægtelse af gældssanering Det fremgår af sagens oplysninger, at gælden er stiftet i forbindelse med skyldnerens virksomhed som skorstensfejermester, og at skyldneren fortsat driver denne virksomhed. Under disse omstæn-digheder kan betingelserne for gældssanering - uanset det af skifteretten og indkærede anførte - ikke anses for opfyldt, idet spørgsmålet om sikring af virksomhedens fortsatte drift gennem nedsættelse af gælden må afgøres efter reglerne om tvangsakkord eller i henhold til aftale med kreditorerne. No. 52 U.2000.269/1Ø Østre Landsret 21/10-99 mente modsat skifteretten 17/8-99, at gældssaneringssag kunne ikke nægtes indledt, fordi skyldners budget ikke gav plads til afdragsvis betaling. Skyldner har fremlagt lønsedler for februar, marts, april og juni 1999. Det fremgår heraf, at skyld-ner har en indkomst efter skat, men før lønindeholdelse på 15% og fradrag for husleje, på hen-holdsvis 8.676 kr., 9.309 kr., 10.856 kr. og 8.985 kr., hvilket giver en gennemsnitlig månedsind-komst på 9.456 kr. Skyldners budget viser, at der er udgifter på i alt 7.393 kr. pr. måned. Skyldners gennemsnitlige budgetoverskud udgør herefter 2.063 kr. pr. måned. Skyldner har oplyst, at huslejen ikke vil blive nedsat, hvorfor huslejen fortsat vil udgøre 3000 om måneden. Skyldners arbejdsgiver har oplyst, at skyldner i indeværende indkomstår vil få et overar-bejde på ca. 20.000 kr. Sø- og Handelsrettens kendelse af 17. august 1999: ”Det findes godtgjort, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Skifteretten lægger til grund, at skyldners gennemsnitlige budgetoverskud pr. måned vil udgøre 2.063 kr. Idet der ikke er plads i budgettet til en afdragsvis betaling af gælden, findes der ikke at være rimelig udsigt til, at der vil kunne afsiges kendelse om gældssanering. Den omstændighed, at skyldner forventer i indeværende år at tjene ca. 20.000 kr. ved overarbejde, kan ikke føre til andet resultat. Gældssaneringssag nægtes indledt for S.” Østre Landsrets kendelse: ”Da det forhold, at der ikke i budgettet er plads til en afdragsvis betaling, ikke i sig selv kan be-grunde, at gældssanering nægtes indledt, hjemvises sagen til fornyet behandling, hvorfor be-stemmes: Den påkærede kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling.” No. 53 Ø 2928/2000 Østre Landsret mente modsat skifteretten, at nedenstående rådighedsbeløb var for højt til 2 voksne og 2 børn:

Kr. pr. mdr. 18 måneder med 8.353,- 12 måneder med 8.990,- 07 måneder med 9.072,- 35 måneder med 9.687,-

I alt 6 år. De sidste 35 måneder var afdraget til kreditorerne 3.000,- pr. måned. En kreditor ankede skifterettens kendelse om gældssanering og Østre Landsret fulgte ham. Ifølge skifteretternes normal skøn er rådighedsbeløbet 7.000 – 7.900 kr.

195

No. 54 U. 2000.2528Ø Østre Landsret mente modsat skifteretten, at K ikke var udelukket for en gældssa-nering. K som havde en gæld på 1,7 mill. fra 1990’erne, blev ved dom 17. september for forsøg på mand-drab dømt til psykiatrisk behandling på hospitalet for sindslidende. Erstatningsnævnet bestemte den 5. april 2000, at offeret får udbetalt 31.074 kr. i erstatning, og det blev indstillet, at der blev gjort regres mod K. K har anerkendt kravet. Skifterettens kendelse: ”Den nyligt afsagte straffedom, og de deraf følgende krav.” Østre Landsret kendelse: ”Uanset at en del af gælden er pådraget i forbindelse med strafbart forhold, findes det under hensyn til K’s særlige personlige forhold efter det foreliggende ikke på forhånd er udelukket, at der vil kunne afsiges kendelse om gældssanering.” No. 55 Ø 2111/2000 Østre Landsret ændrede skifterettens kendelse om nægtelse af gældssanering p.g.a., at en del af gælden hidrørte fra en straffesag, hvor skyldneren var idømt en behandlingsdom samt tilpligtet at betale sagsomkostninger og erstatning til offeret. Skyldneren var psykisk syg. Østre Landsret udtalte: ”at det p.g.a. skyldnerens særlige personlige forhold ikke på forhånd kunne udelukkes, at der kunne afsiges kendelse om gældssanering.” No. 56 U.2000.1457Ø Østre Landsret gav 9/3-00 skifteretten 25/1-00 gældssanering til 56-årig S, arbejds-løs under uddannelse til datamatiker, der havde været arbejdsløs siden 1992. Af sagen fremgik, at skyldneren i tilslutning til sin anmodning om gældssanering oplyste, at han i en årrække havde været ansat som trafikkontrollør i SAS. I 1991 opsagde han denne stilling, idet han havde fået ansættelse i udlandet. Denne ansættelse ophørte efter 9 måneder, og han har siden været arbejdsløs. Han er påbegyndt en datamatikeruddannelse under revalideringen og forventer at være færdiguddannet om ca. 4 år. Han anser det for udelukket, at han nogensinde vil kunne få an-sættelse som datamatiker, idet han vil være 60 år, når han er færdiguddannet. Han bor til leje hos nogle tidligere kolleger, hvor han siden 1992 har lejet 2 værelser. Skifterettens begrundelse for gældssanering ”Efter det foreliggende findes skyldneren at have godtgjort, at han ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. I den forbindelse har man tillagt det vægt, at der vil forløbe mindst 3 år, før skyldneren vil være færdiguddannet som datama-tiker, og at det må anses for meget tvivlsomt, om skyldneren da vil komme i fuldtidsarbejde, hvor-ved hans indtægtsforhold vil blive forbedret i forhold til den nuværende revalideringsydelse, da han vil være fyldt 60 år og har været arbejdsløs i mange år og skal konkurrere om de ledige stillinger på lige fod med unge, nyuddannede datamatikere. Skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler endvidere for, at der meddeles ham gælds-sanering. I den forbindelse er der bl.a. andet lagt vægt på skyldnerens lave faste udgifter, der har muliggjort en efter hans indtægtsforhold relativ høj dividende til kreditorerne.” Østre Landsret fulgte kendelsen i henhold til de anførte grunde.

196

No. 57 U.2000.1456Ø Østre Landsret ændrede skifteretten kendelse om nægtelse af gældssanering, da en betydelig del af skyldneren S's gæld var stiftet i forbindelse med strafbart forhold, og da den øvrige gæld var opstået ved økonomisk uansvarlighed. Østre Landsret fandt, henset til karakteren af den kriminalitet S havde begået, at den herved opstå-ede gæld, der var henholdsvis 19 og 10 år gammel, ikke burde være til hinder for gældssanering. Da det endvidere var mere end 10 år siden, at S startede selvstændig virksomhed, fandtes den i forbin-delse hermed opståede gæld heller ikke at kunne begrunde en nægtelse. Nakskov Skifterets kendelse 24. januar 2000: Ved begæring modtaget den 26. november 1998 i skifteretten i Nakskov har andrageren søgt gælds-sanering. Det er under sagen oplyst, at han er fraskilt, bor alene og er barnløs. Han har siden den 18. juni 1998 oppebåret førtidspension. Andrageren bebor en lejebolig på 38 m². Når udgifterne trækkes fra indtægterne resterer der således 5.039,29 kr. Gælden er i statusopgørelsen opgjort til i alt 1.022.803,00 kr. fordelt på 11 kreditorer. Den største gældspost, til Viborg Autoelektro I/S på 269.689,81 kr., er opstået ved, at andrageren i 1981 begik underslæb mod virksomheden, hvor han var ansat som bogholder. Han blev idømt en dom af fængsel i 1 år, hvilken straf senere blev nedsat til 8 måneder, og som er afsonet. Gælden til Den Danske Bank på 230.600,27 er efter det oplyste opstået som følge af, at andrageren og hans daværende samlever optog lån på 100.000,00 kr. til køb af en bil samt køb af møbler og overtræk på en Dankortkonto. Gælden til DAI Fordringer I/S på 91.877,54 kr. er opstået, idet det pågældende selskab havde et pantebrev i en ejerlejlighed beliggende — — —, 1. sal, th., København SV. Andrageren og hans daværende samlever købte lejligheden til brug for beboelse, i forbindelse med at de startede et ren-gøringsselskab. Rengøringsselskabet lukkede imidlertid efter 3-4 måneder, idet rengøringsaftalerne blev opsagt som følge af, at andragerens samlever begik kriminalitet mod en kunde. Da parret således mistede indtægt fra rengøringsselskabet, havde de ikke råd til at bo i ejerlejlighe-den, hvorfor denne først blev udlejet og senere solgt. Pantebrevet til DAI Fordringer I/S opnåede ikke dækning ved det senere salg. Gælden til BG Bank, Høje Tåstrup, på 90.211,54 kr. skyldes ligeledes hovedsagelig køb af ejerlej-lighed, dog skyldes ca. 10.000,00 kr. for overtræk på en forbrugskonto. Gælden til Nakskov Kommune på 90.059,71 kr. skyldes dels restskat, dels tilbagebetalingspligtig bistandshjælp. Skattegælden er hovedsagelig opstået ved, at andrageren brækkede et ben i 1992. Han ændrede ikke sit skattekort i den forbindelse, hvorved han opnåede kørselsfradrag under hele sygeperioden. Ud over året 1992 har der været mindre restskatter i flere år. Gælden til Nordan A/S på 80.548,04 kr. er erstatningen for en bil, som blev ødelagt i forbindelse med et brugstyveri begået af andrageren i 1990. Han modtog en dom på fængsel i 4 måneder for brugstyveriet, hvilken dom er afsonet. Gælden til Told- og Skatteregion Maribo på 73.155,00 kr. er opstået ved, at andrageren og hans samlever ikke indbetalte moms eller A-skat i forbindelse med driften af rengøringsselskabet. Gælden til Unibank på 61.504,32 kr. opstod, da andrageren og hans samlever lånte 40.000,00 kr. til køb af anparter i 3 restaurationsvirksomheder. Andrageren har oplyst, at anpartsselskaberne imidler-tid aldrig blev stiftet. Endelig er der gældsposter på henholdsvis 25.564,05 kr., 7.736,50 kr. og 1.856,26 kr. Andrageren har oplyst, at han bortset fra gælden til Nakskov Kommune ikke har stiftet gæld de se-neste 10 år, og at han ikke har begået kriminalitet inden for samme periode. Andrageren har stillet forslag om, at den ham påhvilende usikrede gæld stiftet før den 10. december 1998 nedsættes til 13,5030%, der udloddes over 5 år ved lige store årlige udlodninger hver den 1. januar, første gang den 1. januar 2001 og sidste gang 1. januar 2005. Det tilbudte beløb er i overensstemmelse med andragerens budget, når 3.000,00 kr. sættes af til an-dragerens rådighedsbeløb. I forslaget er indregnet den skattemæssige værdi af rentefradraget.

197

Den Danske Bank har ved skrivelse af 10. januar 2000 udtalt, at den principielt protesterer mod den nævnte gældssanering henset til den del af gælden, som skyldes kriminelle handlinger. Retten udtaler: ”På baggrund af sagens oplysninger findes det godtgjort, at andrageren ikke er i stand til og ikke inden for de nærmeste år har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Det findes endvidere godtgjort, at andragerens sociale situation er afklaret og må forventes at være stabil for de kommende år. Uanset at langt hovedparten af gælden er pådraget for mere end 10 år siden, og at det er oplyst, at andrageren ikke har begået kriminalitet i samme periode, finder retten dog, at en betydelig del af andragerens gæld er stiftet i forbindelse med strafbart forhold, og at den øvrige del af gælden er opstået ved økonomisk uansvarlighed i forbindelse med opstart af et rengøringsselskab, hvorfor omstændighederne ikke taler for gældssanering, som også Den Danske Bank har påpeget. Herefter findes betingelserne for at afsige en kendelse om gældssanering ikke at være opfyldt.” S påkærede kendelsen med påstand om at anmodningen om gældssanering blev fremmet. Østre Landsrets kendelse: ”Henset til karakteren af den kriminalitet, kærende har begået, finder landsretten ikke, at den herved opståede gæld, der er henholdsvis 19 og 10 år gammel, bør være til hinder for, at der afsi-ges kendelse om gældssanering. Da det efter de foreliggende oplysninger må lægges til grund, at det endvidere er mere end 10 år siden, at kærende sammen med sin daværende samlever startede selvstændig rengøringsvirksomhed, findes den i forbindelse hermed opståede gæld heller ikke at kunne begrunde, at kærende nægtes gældssanering, hvorfor bestemmes: Den påkærede kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved skifteretten i Nakskov.” No. 58 Ø 438/2000 Kapital- og selvpensioneringsordninger for 57-årig indgik ikke i gældssanering. Kapital- og selvpensioner kunne udbetales, når skyldneren fyldte 60 år i 2003. Indbetalingerne blev foretaget som led i en sædvanlig ordning, medens skyldneren ikke havde økonomiske problemer Begge ordninger havde alderdomsforsørgelsesformål. De indgik derfor efter størrelsen og henset til skyldnerens alder og økonomiske forhold ikke i en gældssanering. Vordingborg Skifterets kendelse 17. januar 2000: ”Efter det oplyste om gældens størrelse sammenholdt med skyldnerens erhvervsevne finder skifte-retten det godtgjort at skyldneren ikke er i stand til inden for de nærmeste år har udsigt til at kunne opfylde sine, gældsforpligtelser. Omstændighederne ved gældens pådragelse og skyldner forhold i øvrigt taler for en gældssanering, og da skyldners gældssaneringsforslag findes rimeligt, tages det-te i medfør af konkurslovens § 197 til følge som nedenfor bestemt. BG Bank har fremsat krav om, at provenuet af skyldnerens kapitalpensions- og selvpensionerings-ordninger skål indgå i dividendetilbudet, idet disse pensionsordninger kan udbetales, når skyldneren fylder 60 år i 2003. Hertil bemærkes, at indbetalingerne på de pågældende ordninger efter det oply-ste er foretaget på et tidspunkt, hvor skyldneren ikke havde økonomiske problemer og som led i en sædvanlig opsparings- og pensionsordning. Begge ordninger har alderdomsforsørgelse til formål, og bør derfor efter disses størrelse og henset til skyldnerens alder og økonomiske forhold i øvrigt ikke indgå i gældssaneringen, uanset at kapitalen med fradrag af skat vil kunne udbetales, når skyldneren fylder 60 år. Det bemærkes i den forbindelse, at skyldneren efter det oplyste ikke har planer om at gøre brug af pensionsordningerne, for han forlader arbejdsmarkedet, og at dette ikke forventes at ske i betalingsperioden.”

198

Østre Landsrets kendelse: ”Af de grunde, der er anført af skifteretten vedrørende kapitalpensions- og selvpensioneringskontie-ne tiltrædes det, at beløbene ikke skal indgå i gældssanering Med disse bemærkninger stadfæstes kendelsen.” No. 59 Ø 2772/1998 Østre Landsret mente modsat skifteretten, at der kunne opnås gældssanering. På kre-ditormødet oplyste den gældsplagede person, at familien kunne få en 4 værelsers lejlighed, men den kostede 1.800 mere pr. måned. Han ville tage merudgiften over rådighedsbeløbet eller ved en ekstra forlængelse på 2 år af afviklingsperioden. Indskuddet ville de få som gave fra familien. Fami-lien kunne flytte fra deres lejlighed uden udgifter. Skifterettens begrundelse for nægtelse af gældssanering: ” risikoen for at M og K vil stifte ny gæld i forbindelse med den påtænkte fraflytning af den nuvæ-rende bolig”. Østre Landsrets begrundelse for gældssanering var: ”Efter en samlet vurdering findes den skete stigning ikke at udelukke M og K fra at opnå gældssa-nering.” No. 60 Ø 2205/1998 Østre Landsret ophævede 7/08-98 skifterettens kendelse om gældssanering på grund af hustrus uudnyttede erhvervsevne. Hustruen arbejdede 25 timer om ugen, men skifteretten lagde afgørende vægt på, at familien til gengæld havde lavere leveomkostninger bl.a. ingen udgifter til pasning af en 10-årig datter. Østre Landsret mente, at det var en forudsætning for gældssanering, at ægtefællen udnyttede sin erhvervsevne fuldt ud. No. 61 I Ø 2106/1998 Østre Landsret og skifteretten gav gældssanering. Sagen drejede sig om 2 tvangs-auktioner i 1983 og 1990. Gælden 2,4 mill. var 15 og 8 år gammel. No. 62 U.1998/1245Ø Østre Landsret mente 18/05-98 modsat skifteretten 14/04-98, at der var mulighe-der for gældssanering og pålagde skifteretten at indlede gældssanering. Af sagen fremgik, at den 55-årige M, der var født i Pakistan, og som siden 1972 havde boet i Dan-mark, i 1997 fik bevilget førtidspension. M søgte nu om gældssanering. M havde en gæld på ca. 900.000 kr., der i det væsentlige hidrørte fra en tvangsauktion i 1993 og fra en taxavirksomhed, som M på grund af sygdom havde måttet opgive. M's ægtefælle H var 43 år og ligeledes født i Pakistan. H var flyttet til Danmark i 1979. Der var fire børn i ægteskabet. H var analfabet, beherskede ikke dansk og havde ikke på noget tidspunkt været i kontakt med det danske arbejdsmarked. H fik i 1995 bevilget kontanthjælp betinget af, at hun gik på et aktiveringskursus. H deltog for tiden i et sypro-jekt, og en ugedag var reserveret til danskundervisning. Skifterettens begrundelse for ikke at indlede gældssanering var: Det findes godtgjort, at M ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kun-ne opfylde sine gældsforpligtelser. Under hensyn til, at M's ægtefælle modtager kontanthjælp, og at hendes erhvervsforhold derfor er uafklarede, findes der ikke rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering. Østre Landsrets begrundelse for at indlede gældssanering var: ”Ægtefællernes indtægtsforhold er så afklarede, at de ikke kan føre til, at gældssaneringssag af den-ne grund nægtes indledt.”

199

No. 63 U.1998.1076Ø Østre Landsret 14/4-98 nægtede som skifteretten 16/1-98 gældssanering, da den samlede skattegæld ved gældssaneringens indledning var godt 1,9 mio. kr. Skatten var ansat skønsmæssigt, da der ikke var indgivet selvangivelse vedrørende 1985-96. Skifterettens årsag til nægtelse: ”Den samlede skattegæld til det offentlige var ved gældssaneringens indledning godt 1,9 mio. kr. Det fremgår også, at Slagelse Kommunes krav angår restskatter og B-skatter for årene 1985 frem til 1996, og der er for hvert år tale om betydelige poster. Gælden til Told og Skat vedrører en kortere periode, nemlig årene 1988 til 1992, således at gælds-stiftelsen her, når bortses fra rentetilskrivningen, ophører i 1992. Den betydelige gældsstiftelse til det offentlige, der er fortsat helt frem til 1996, taler tungtvejende imod, at gælden nu så kort tid efter kan saneres. Skifteretten er opmærksom på, at skattegælden er ansat ud fra et skøn, idet der ikke er indgivet selvangivelse, men der kan ikke under en gældssane-ringssag ske en prøvelse af kravene, og ansvaret for den manglende angivelse kan ikke tilskrives kreditor. Skattegæld er et udtryk for, at skatteyder har haft et overforbrug, og uanset om dette overforbrug reelt er blevet inddraget i driften af en virksomhed, således at det ikke føles, som om der har været højt rådighedsbeløb for skatteyderen, kan offentlig gæld af den foreliggende størrelse og alder ikke saneres, hvorfor bestemmes: Den fremsatte begæring om gældssanering kan ikke nyde fremme.” Slagelse Kommune havde ellers meddelt følgende: Slagelse Kommune har tilsluttet sig ansøgerens henstilling til, at der gives gældssanering, idet man har givet udtryk for, at hensynet til ansøgerens fremtidige mulighed for at starte et nyt liv er af tungtvejende betydning. Slagelse Kommune har imidlertid gjort indsigelse imod det udarbejdede budget, idet det er gjort gældende, at der er sat for meget af i rådighedsbeløb, når henses til, at an-søgeren skal bo hos sine forældre, ligesom der er gjort indsigelse imod, at indtægten ikke er sat i forhold til en fremtidig mulig højere indtjening, da kreditor er af den opfattelse, at skyldneren vil være i stand til snarligt at opnå en sådan højere indtægt. Østre Landsret : ”Efter arten og alderen af en væsentlig del af gælden nægtes gældssanering.” No. 64 U.1998.524Ø Østre Landsret nægtede 5/12-97 som skifteretten 30/10-97 gældssanering til en tøm-rer, som var gået konkurs 30/1-95 med sin tømrervirksomhed. Hustruen stiftede et anpartsselskab, og manden blev ansatte som tømrer. Hustruen stod for det regnskabsmæssige og var ansat den ½ dag i et andet firma. Denne konstruktion samt stor moms- og skattegæld de sidste år før konkursen var begrundelsen for nægtelse af gældssanering. No. 65 U.1998.353Ø Skifteret bevilgede den 8. oktober 1997 S gældssanering således, at gæld stiftet inden den 11. juni 1997, herunder et beboerindskudslån på 8.700 kr. bortfaldt i henhold til lov om indivi-duel boligstøtte §§ 56 og 57. Østre Landsret mente modsat skifteretten, at efter karakteren af lånet, der ved lejeforholdets ophør skulle udbetales til kommunen efter fradrag af eventuelle modregningsberettigede krav, jf. § 61, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte, fandtes lånet, efter en analogi af konkurslovens § 199, stk. 2, ikke omfattet af gældssaneringen i det omfang, den pantelignende sikkerhed strakte til. Beboe-rindskudslånet omfattedes derfor ikke af gældssaneringen.

200

No. 66 Ø 2170/1997 Nyere restskatter, der primært skyldtes rentetilskrivning af gammel gæld, var ikke tilstrækkeligt til at nægte indledning af gældssaneringssag. En tidligere selvstændig vognmand, der nu var ansat som buschauffør, søgte sammen med sin hu-stru gældssanering. Skyldneren havde restskatter for årene 1986 til 1995. Restskatten for 1995 udgjorde knapt 30.000 kr., hvoraf de knapt 10.000 kr. udgjorde morarenter, mens cirka 6.500 kr. var indregnet restskat for 1 993. Skyldneren forklarede i skifteretten, at den øvrige restskat for 1995 skyldtes, at han havde været forskudsregistreret med sin hustrus personfra-drag, men at hustruens overskydende skat var blevet modregnet i hendes offentlige restancer. Skifteretten nægtede at indlede gældssaneringssag for skyldneren og dennes ægtefælle med den begrundelse, at skyldneren havde betydelig nyere skattegæld. Landsretten hjemviste sagen, idet man fandt, at forøgelsen af restskatterne for de senere år pri-mært skyldtes rentetilskrivning, hvorfor det ikke fandtes udelukket, at der kunne afsiges kendelse om gældssanering. No. 67 Ø 2000/1997 Østre Landsret mente modsat skifteretten at en 56-årig skyldner, som havde en gæld på ca. 1,2 mill. kr. skulle have gældssanering. Over ½ delen stammede fra en tvangsauktion for en del år tilbage, samt ældre forbrugsgæld og ca. 100.000 kr. var nyere skattegæld fra 1991 og 1995. En del af skattegælden var opstået p.g.a. afhændelse af anparter. Skifterettens begrundelse for nægtelse af gældssanering var den nyere skattegæld, og denne stammede fra anpartsafhændelsen. Østre Landsret 8/8-1997 fandt, at der i hvert fald burde indledes gældssaneringssag for skyldne-ren. Landsretten indledte selv gældssaneringssagen for skyldnere. Meget unormalt. No. 68 Ø1456/1997 skifterettens medhjælper udtalte: ”Selv om ejendommen i dag muligvis kunne realiseres med et større provenu, vil dette skulle an-vendes til at indfri gælden til sparekassen og kommunen, som har foretaget uomstødeligt udlæg i ejendommen. Et salg af ejendommen vil derfor ikke udløse provenu til gavn for de gældssanerings-søgendes usikrede kreditorer. Boligen kan ikke anses for luksuspræget. En flytning med henblik på at opnå lavere boligudgifter kan ikke anses formålstjenligt, idet det vil påføre M og K yderligere gæld.” Østre Landsret fulgte skifteretten: ”At M og K i deres forslag i øvrigt har moderat faste udgifter og forbeholder sig et rådighedsbeløb, der er relativt lille.” No. 69 U.1997.647Ø Østre Landsret mente 7/02-97 modsat skifteretten 11/10-96, at førtidsbeløbet 865,- kr. pr. måned skattefrit skulle medtages i gældssaneringsbudgettet. Han skulle under gældssanering betale dividende til kreditorerne. Det fremgår af sagen, at skyldneren, der er 41 år gammel, er tilkendt forhøjet almindelig førtidspen-sion siden 1. april 1995. Han samlever med sin fraskilte ægtefælle, der arbejder som overassistent, og deres 2 børn født i henholdsvis 1982 og 1988. Skyldneren har psykiske problemer i form af angstneuroser. Gælden udgør i alt 269.160,54 kr., hvoraf i alt ca. 239.000 kr. skyldes til kærende. Hovedparten af gælden hidrører fra skyldnerens selvstændige virksomhed, som han drev fra 1982–1987. I forbindelse med gældssaneringssagen er der udarbejdet følgende budget for skyldnerens husstand: Indtægter:

201

Alm. forhøjet førtidspension 5.466,00

Førtidsbeløb (skattefrit) 965,00

Hustruen 17.345,00

Børnefamilieydelse x 2 1.183,00

Børnebidrag x 2 1.446,00

I ALT Indtægter 26.405,00

Udgifter:

Skat (ansøgeren) 1.280,00

Skat + arbejdsmarkedsbidrag (hustru)

6.844,00

Husleje incl. varme 4.334,00

Fagligt kontingent (hustru) 229,00

Forsikringer 86,00

El 350,00

Telefon 100,00

Licens 134,00

Bil:

vægtafgift 188,00

forsikring 202,00

benzin 500,00 890,00

Bikuben indtil 17/9-2000 1.000,00

Handelsfinans A/S til 31/4 1998

650,00

Finax 486,00

Skolefritidsordning 1.145,00 17.528,00

Indtægter – udgifter 8.877,00

– skattefrit førtidsbeløb 965,00

Indtægter – udgifter til mad, tøj etc. for 2 voksne og 2 børn.«

7.912,00

Skattestyrelsen ved Told- og skatteregion Hvidovre og Brøndby Kommune ankede Sø- og Handels-rettens Skifterets kendelse af 11. oktober 1996 – – –, hvorved bestemtes, at G’s gæld, stiftet inden den 5. december 1996, bortsaneres. Skattestyrelsen 1997 gjorde gældende, at skyldneren under gældssaneringssagen bør afdrage et be-løb til kreditorerne. Til støtte herfor har kærende blandt andet anført, at det skattefrie førtidsbeløb på 965 kr. skal medregnes som en indtægt i budgettet. Der er herved særlig henvist til, at beløbet tildeles alene ud fra et alderskriterium, og derfor ikke kan sammenlignes med invaliditetsbeløb og erhvervsudygtighedsbeløb. Der skal endvidere i budgettet tages højde for, at udgifterne til skolefri-tidsordning reduceres, og at samleverskens afdrag på gæld bortfalder inden for 5 år. Endelig skal samleverskens nettolønstigning medregnes i budgettet. Såfremt kærendes synspunkter følges, vil husstanden have et rådighedsbeløb på 8.713 kr. Beløbet vil pr. 1. juli 1998 stige til 9.991 kr. og pr. 17. september 2000 til 10.991 kr. Den 41-årigs advokat har bl.a. anført, at der bør tages hensyn til skyldnerens belastende sygdom samt til, at de meget dårlige økonomiske forhold også har påvirket skyldnerens samleverske, der nu har søgt lægehjælp. Der foreligger fast praksis for, at førtidsbeløb holdes uden for budgettet. Belø-

202

bet, der er skattefrit, er udmålt under hensyntagen til skyldnerens helbredsmæssige situation. Til gengæld for de fremtidige budgetforbedringer agter samleversken at benytte sin ret til at indmelde sig i en a-kasse, hvilken udgift brutto udgør 700 kr. pr. måned. Budgetforbedringerne er i øvrigt bagatelagtige, når de fordeles over en 60 måneders periode. Når budgettet ajourføres pr. 1. januar 1997 og samleverskens nettomerindtægt og nettoudgift til a-kasse indregnes, udgør husstandens rådighedsbeløb 7.516 kr. pr. måned. Landsrettens bemærkninger: Forskellen på forhøjet almindelig førtidspension og almindelig førtidspension er alene førtidsbelø-bet, som er skattefrit og uafhængigt af indtægt. Førtidsbeløbet bevares til overgangen til alderspen-sion. Henset til, at førtidsbeløbet ud fra lovbestemmelserne og forarbejderne hertil ydes efter et alderskri-terium og ikke som kompensation for særlige behov, findes beløbet ikke at kunne undtages fra ho-vedreglen om, at alle skyldnerens indtægter skal medtages i gældssaneringsbudgettet. Herefter, og da skyldnerens husstands udgifter vil blive reduceret væsentligt i de kommende år, findes skyldne-ren at burde betale en dividende til kreditorerne, hvorfor bestemmes: Sø- og Handelsrettens skifterets skal på ny behandle sagen. No. 70 Ø 586/1997 Østre Landsrets begrundelse for at nægte gældssanering til en person, som ejede en andelsbolig til en værdi på 71.000 kr.: ”Da K ejer et aktiv af en ikke ubetydelig værdi, tiltrædes det, at der nægtes gældssanering på det foreliggende grundlag.” No. 71 Ø 2236/1996 Østre Landsret mente modsat skifteretten, at der kunne indledes gældssanering for M, en 32-årig ekspedient, samlevende med K, en 26-årig pædagogstuderende, 1 barn. Gælden ca. 1,1 mill. kr., som skyldes en lukket videobutik i 1987 samt gæld fra en ejerlejlighed solgt på tvangsauktion (skilsmisse) og skattegæld i forbindelse med forkerte forskudsregistreringer. Skatte-gælden var ultimo 1992 287.000 kroner. Efterfølgende mellemværende med skattevæsenet: Personlig indkomst Restskat Overskydende skat 1993 177.782 285 1994 158.694 5.209 (restskat fra 1992) 1995 174.251 1.805 Indtægterne var 12.643 kr. (heraf M’s 8.809 kr.) udgifter ca. 5.000 kr. Skifterettens begrundelse for nægtelse: ”Gælden til det offentlige er ophobet over en længere årrække, ligesom M har optaget lån til anskaf-felse af bolig kort før ophør af selvstændig virksomhed på et tidspunkt, hvor M måtte påregne at hæfte for betydelige beløb vedrørende driften af videoforretningen”.

203

Østre Landsrets begrundelse for at ændre Skifterettens kendelse var: ”Efter grundlag for gældens oprindelse, tidspunktet for dens stiftelse, gældens betydelige størrelse findes betingelserne for at indlede gældssaneringssag opfyldt.” Gældssaneringen blev opnået med bortfald af al gæld. No. 72 Ø 2123/1996 Østre Landsret fulgte Skifterettens kendelse om gældssanering til en mand, som kunne forvente en arv fra sin moder på 88 år, der svarer til realkreditinstituttets krav (eneste kredi-tor). Skifterettens afgørelse ”der er ikke holdepunkt for at antage, at M kan forvente at modtage arv in-den for kort tid, hvorefter gælden nedskrives til 6,59%” Manden indhentede lægeerklæring for landsretten. Moderens helbred var OK. Landsrettens begrundelse for at følge Skifterettens kendelse om gældssanering var: ”Skyldnerens oplysning om moderens helbred er bekræftet ved den fremlagte lægeerklæring. Der er herefter, som sagen er forelagt ikke grundlag for at ophæve skifterettens kendelse og hjemvise sa-gen” No. 73 Ø1722/1996 Østre Landsret mente modsat skifteretten, at de høje månedlige boligudgifter ikke var til hindring for gældssanering.. K’s begrundelse for at anke sagen til Østre Landsret : ” Jeg kan ikke finde en billig bolig, da jeg ikke har de rette forbindelser, som det kræver. Den gamle boligmasse på Østerbro bebos jo af landets politikere, andre med højere uddannelse og forbindel-serne i orden og andre rige folk, der i forvejen sidder godt og lunt i det. Skifteforvalteren sidder der for at lede efter noget, der kan diskvalificere gældsplagede ansøger. Næsten ingen passer ned i deres små kasser.” K’s lejlighed var på 52 kvm, og det økonomiske pres truede med at vælte hende, så hun ikke var i stand til at passe sit job. Østre Landsrets kommentarer: ”Oplysningerne om K’s økonomiske og personlige forhold gør, at der bør indledes gældssane-ring” Du kan se, at det hjælper, at du fortæller hvor svært det er at sidde i bundløs gæld. No. 74 Ø 1577/1996 Østre Landsret fulgte 28/06-96 Skifterettens kendelse om at nægte indledning af gældssanering for en førtidspensionist, idet manden fortsat var indehaver af anpartsbeviser, og yderligere gæld derfor kunne påtænkes. Samlet gæld var 6.3 mil. kr., som opstod p.g.a. udlej-ningsvirksomhed og hermed manglende redegørelser til Told og Skat og derfor skønsmæssige an-sættelser samt fra investeringer i anparter. Manden havde forsøgt at komme af med anparterne uden held. No. 75 U.1996.976Ø Østre Landsret fulgte 2/2-96 Skifterettens kendelse om gældssanering trods mang-lende selvangivelser. Af sagen fremgik, at skattevæsenet protesterede imod gældssanering, idet selvangivelse for 1990 og 1991 ikke var indsendt. Skyldnerne bemærkede, at firmaet gik konkurs i 1991, og de ikke havde haft penge til revisor. De fraskrev sig muligheden for at kræve skatteansættelserne ændret, hvis der

204

gives endelig gældssanering. Han købte i december 1995 en ældre lastbil for 5.000 kr. Den står i en datters navn. Den bruges til privatkørsel. Roskilde Skifterets kendelse af 2. februar 1996: ”Retten finder ikke, at de manglende selvangivelser kan tillægges betydning, da dette er for ældre år, og da de manglende selvangivelser ikke kan bebrejdes skyldnerne. Da betingelserne for gælds-sanering i øvrigt findes at være til stede, og da budgettet kan godkendes, bestemmes: Der gives gældssanering.” Østre Landsrets kendelse: Kærende (Told- og Skattestyrelsen) har principalt nedlagt påstand om, at der nægtes de indkærede gældssanering. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skifteretten. Kærende har til støtte for sin principale påstand blandt andet anført, at de indkærede, der ikke har indleveret selvangivelser for indkomstårene 1990 og 1991, i perioden fra 1986 til 1994 systematisk har oparbejdet gæld til det offentlige i form af restskatter og forbrugsrenteafgift. De indkærede har blandt andet anført, at de efter konkursen i 1991 ikke kunne betale en revisor for at udarbejde selvangivelser. Deres indkomst blev derfor skønsmæssigt ansat til en højere indtægt, end faktisk var tilfældet. De har i skifteretten givet afkald på at kræve skatteansættelserne ændret. Kendelse: ”Skattegælden udgør efter det oplyste for året 1992 og senere hovedsagelig morarenter. Landsretten finder, at skyldnernes nuværende økonomiske forhold sammenholdt med den tilbudte dividende nu ikke taler afgørende imod gældssanering. Herfor og da det tiltrædes, at de manglende selvangivelser ikke bør føre til, at gældssanering nægtes. bestemmes: Den påkærede afgørelse stadfæstes. No. 76 Ø 660/1996 Østre Landsret 17/4-96 nægtede som skifteretten gældssanering til en skyldner, der boede alene. Skyldneren ville havde forhøjet rådighedsbeløbet med 600 kr. til dækning af hans ud-gifter i forbindelse med hans samvær med sine 2 børn hver anden uge fra torsdag til søndag aften. Det månedlige budgettet var indtægter 14.478 kr. – faste udgifter 9.353 kr. - et rådighedsbeløb på 3.000 kr. = et overskud på 2.125 kr. Da skyldneren ikke ville godkende skifterettens rådighedsbeløb 3.000,-, blev gældssanering ikke accepteret No. 77 U.1996.460 Østre Landsret 20/12-95 ophævede Skifterettens 31/8-95 kendelse om gældssanering for et færøsk par begge 29 år. H havde arbejde, medens M, der var uden uddannelse, havde været arbejdsløs i 3 år. Gælden var 607.276 kr., som skyldes et tab fra en tvangsauktion i 1994 på deres parcelhus købt i 1991/92 for 850.000 kr. De levede sammen i en kælderlejlighed på 30 kvm. hos hustruens forældre. Deres budget var: Kr. pr. mdr. Indtægter 13.097 Udgifter 7.850 Rådighedsbeløb 5.247

205

Ingen aktiver bortset fra en VW Polo 1986 anslået til 5.000 kr. P/f Fossbankin Ltd. under konkurs protesterede, idet banken havde tinglyst skadesløsbrev i hustru-ens fars ejendom, stort kr. 215.000 og da faren ikke havde kautioneret for ansøgernes gæld bortfal-der den for skadesløsbrevet underliggende fordring. Banken ser en risiko for at miste panteretten i ejendommen, såfremt gældssanering bevilges. Østre Landsrets fandt, af de af bankens anførte grunde ikke betingelserne for gældssanering op-fyldt. Disse var efter færøske forhold en rimelig nettoindkomst, ikke usædvanlig gæld, samt ung alder og fuld erhvervsevne gjorde uafklarede indtægtsforhold. Fagfolk mener, at det er en streng kendelse. No. 78 Ø 70/1996 Østre Landsret fulgte 02/02-96 Skifterettens kendelse 29/12-95 om at nægte gældssa-nering for en 55-årig førtidspensionist. Gæld i alt 645.739 kr., heraf ½ delen fra genvundne af-skrivninger på skibsanparter købt i 1980’erne og efterfølgende solgt. Østre Landsret, mente at der for tiden ikke kunne meddeles gældssanering, da en betydelig del af gælden stammede fra investeringer i skibsanparter.(Gældens alder ikke gammel nok) No. 79 U.1995.395Ø Østre Landsret mente modsat skifteretten, at gældssanering kunne indledes for ældre virksomhedsgæld, uanset hustrus fortsatte gældsstiftelse. Skyldneren forklarede behørigt formanet, at han er 56 år gammel, og at han er ansat som chauffør på fuldtid. Indtil 1983 var han ansat som revisor i et revisionsfirma. Den 2. januar 1983 startede han eget firma, hvilket firma blev lukket den 31. januar 1984. Han blev derefter på ny ansat som revisor. Han var ansat indtil 1989, hvor han på ny startede eget firma. Dette blev lukket i 1990, idet det ikke kunne løbe rundt. I forbindelse med opstart af sidstnævnte firma havde han købt en kundekreds. Det viste sig imidlertid, at der desværre var tale om kunder, der ikke kunne betale deres regninger. Kø-bet af kundekredsen kostede kr. 70.000,-, hvoraf han har betalt 50% kontant. Resten skulle afdrages, men han har meddelt sælgeren, at han ikke vil betale yderligere. Efter at sidstnævnte firma blev lukket, var han på bistandshjælp i ca. 1 år. Han blev derefter med virkning fra 29. november 1992 ansat som chauffør. Ægtefællen er 41 år gammel og har igennem længere tid haft det samme arbej-de. Der er i husstanden 2 børn på henholdsvis 15 og 6 år. Husstandens indtægter og udgifter blev gennemgået. Det blev i forbindelse hermed oplyst, at han bliver aflønnet med 50% af, hvad der køres ind. Der er ingen fast grundløn. Den i skemaet anførte indtægt er beregnet som et rimeligt gennemsnit. Ud over de nævnte indtægter udbetales der tillige børneydelse på ca. kr. 3.000,- pr. kvartal. Han har derudover tillige indtægt i form af ekstraarbejde for et revisionsfirma for ca. kr. 12.000,- brutto om året. Arbejdsgiveren er dog ved at blive erklæret konkurs, hvorfor han formentlig ikke kan bevare indtægten. Familien bor i et lejet rækkehus på 100 m² med 4 værelser. Han er ikke bekendt med, hvorvidt der er betalt boligindskud. Husstanden har følgende passiver: 1. City 2 konto. Gælden hidrører fra køb af tøj m.v. Der købes stadigvæk på kontoen. Den ene konto er en ophøren-de julekonto, hvilken de anvendte forrige år, hvor de ikke havde råd til at købe julegaver. Alene ægtefællen hæfter og der afdrages på gælden. 2. Finax Finans-service. Gælden vedrører køb af gulvtæpper til rækkehuset, hvilke tæpper blev købt i juli/august 1994, samt afholdelse af konfirmationsfest den 3. september 1994. Alene ægtefællen hæfter og der afdrages på gælden.

206

3. Danmax Finansieringsservice A/S Gælden vedrører køb af stereoanlæg for ca. 2 år siden. Der var tale om en fødselsdagsgave til ham. Alene ægtefællen hæfter og der afdrages på gælden. 4. Ballerup Kommune Gælden vedrører dels bistandshjælp ydet omkring 1990, som tilskud til betaling af leje, dels rest-skatter tilbage til 1983/1984 og dels bidrag til øvrige børn. Han er far til i alt 7 børn, hvoraf A og B bor hjemme. Restancerne er opstået løbende. Han er først begyndt at betale inden for det sidste års tid. 5. Bikuben. Gælden vedrører drift af eget firma i 1983-1985. Han købte dengang et firma for kr. 500.000,-. 6. Told- og Skatteregion Hillerød. Gælden vedrører drift af eget firma 1983-1985. 7. Den Danske Bank A/S. Gælden vedrører drift af eget firma i 1989-1990. Der er kautioneret af ægtefællen. Der afdrages på gælden. Skifteretten vejledte om reglerne for gældssanering. Skifterettens kendelse: ”Det findes godtgjort, at skyldneren ikke er i stand til - og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til - at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Når imidlertid henses til, at skyldneren har oparbejdet betydelige restancer vedrørende skat og moms samt børnebidrag, og disse må antages at være opstået i perioder, hvor skyldneren må have haft midler til rådighed, samt til forhold, at der fortsat sker gældsstiftelse ved køb på konto o.s.v., findes der ikke at være en rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering.” Østre Landsrets kendelse: Sø- og Handelsrettens skifterets kendelse af 2. januar 1995 - - - er kæret af skyldneren med påstand om, at begæringen om gældssanering fremmes. Kærendes advokat har til støtte for påstanden bl.a. henvist til, ”at der alene søges gældssanering for kærende, ikke for kærendes ægtefælle. Det skal endvidere bemærkes, at kærende ikke selv har påtaget sig gæld i de sidste mange år, og at ægtefællerne har fuldstændigt særeje.” ”Det tiltrædes, at kærende ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kun-ne opfylde sine gældsforpligtelser. Henset til, at en væsentlig del af gælden er stiftet for flere år siden i forbindelse med drift af selvstændig virksomhed, findes hustruens fortsatte gældsstiftelse sammenholdt med, at der efter familiens budget kan tilbydes et ikke ubetydeligt beløb til kredito-rerne, ikke at udelukke, at der kan afsiges kendelse om gældssanering.” No. 80 Ø 247/1995 Lilian Hindborg har i ”Gældssanering i praksis” s. 149 øverst kommenteret kendelsen. Tilbud til kreditorerne var 3.000 kr. i 12 måneder samt en arv på 115.616 kr. De rimelige høje bi-ludgifter kr. 4285 kr. pr. mdr. 21,1% var begrundet med: ”M lider af angstanfald, og det har stor indflydelse på ham at bo i nærhed af skov og strand. Bilen er nødvendig af hensyn til M’s sygdom, idet han, når han får sine angstanfald, kan anvende bilen for at få hjælp. Bilens værdi ca. 60.000 kr. restgæld 87.900 kr.

207

Østre Landsrets kendelse for gældssanering: ”Der må anses for lidet sandsynlig, at en nægtelse af gældssanering vil medføre et gunstigere resul-tat for kreditorerne, samt at en realisation af bilen alene vil medføre yderligere gæld.” No. 81 Ø 877/1994 Østre Landsrets udtalelse: ”Boligudgiften skønnes ikke at stå i misforhold til M’s økonomiske forhold”. No. 82 Ø 840/1994 Vestre Landsret nægtede modsat skifteretten gældssanering med følgende begrundel-se: ”Efter budgettet har M’s husstand ikke ubetydelige indtægter, medens bolig- og transportudgif-terne samlet andrager et betydeligt beløb. Under hensyn til at ejerboligen er anskaffet på et tids-punkt, hvor en gældssaneringssag måtte påregnes, findes gældssanering på denne baggrund at måtte forudsætte, at der afses væsentligt større beløb til kreditorerne end sket.” No. 83 Ø 2349/1992 Vestre Landsret mente 6/01-93 modsat skifteretten, at der var muligheder for gælds-sanering til ægtefæller på henholdsvis 44 år hustru og 50 år mand. Manden var arbejdsløs, og hu-struen havde ikke arbejdet i længere tid p. g. a. helbredsproblemer. Hendes læge frarådede beskæf-tigelse uden for hjemmet. De levede af understøttelse og supplerende bistandshjælp. Hustruen mod-tog ikke pension og havde aldrig søgt om pension. Hustruen havde en gæld på ca. 1,5 mil. kr., som hun foreslog bortsaneret i sin helhed. Årsagen til skifterettens nægtelse af gældssanering var, at det var af afgørende betydning for vurde-ringen af hendes betalingsmuligheder, at hustruens muligheder for helbredsbetinget førtidspension blev afklaret. Vestre Landsret mente, at de økonomiske betingelser skulle vurderes uden hensyntagen til hustru-ens eventuelle mulighed for pension. No. 84 U.1992.542Ø Østre Landsret mente som skifteretten at kapitalpension ikke skulle indgå i gælds-sanering Af skifterettens kendelse om gældssanering fremgik, at H var 45 år, samt at hun gennem længere tid havde været deltidsansat laborant og forventede fortsat ansættelse. H havde en kapitalpension med en tilbagekøbsværdi på ca. kr. 480.000. Til udbetaling ville med fradrag af 70% afgift komme kr. 143.700. Kapitalpensionen kom til udbetaling i år 2006. Kapitalpensionen var tegnet som led i en pensionsaftale med arbejdsgiveren. Policen var klausuleret således, at der ikke kunne disponeres over forsikringen. I kendelsen anføres bl.a.: ”Når henses til, at H's kapitalpension blev oprettet i 1969 som et normalt og sædvanligt led i skyld-nerens ansættelse og til, at pensionen først udbetales ved skyldnerens fyldte 60. år, finder skifteret-ten ikke, at det er en nødvendig forudsætning for, at H's gæld saneres, at kapitalpensionen medreg-nes med tilbagekøbsværdien.” Østre Landsrets kendelse 7. februar 1992. Ved den påkærede kendelse (sks. 1056/91)bestemte skifteretten, at den H påhvilende gæld, stiftet inden den 27. juni 1991 nedsættes til 3,2731790%, der afdrages over en 5-årig periode. Kærende har nedlagt påstand om, at den H med arbejdsgiveren den 1. december 1971 oprettede kapitalpension med Statsanstalten, nu Danica, - - - medtages i gældssaneringen, således at dividen-den bliver tilsvarende større.

208

Kærende har nedlagt subsidiær påstand om, at det af H erlagte eget pensionsbidrag på 4% af lønnen inddrages under gældssaneringen. Kærende har til støtte for den principale påstand henvist til kendelse i U.1988.400 V ”hvor en kapi-talpension, stor netto kr. 184.222,-, der kom til udbetaling efter 11 år, blev inddraget under gælds-saneringen, selv i relation til gældsposter på 577.000,-. I nærværende sag er der tale om 15 år, og når henses til tilbagekøbsbeløbets størrelse nemlig kr. 143.700,-, samt størrelsen af gældsposterne nemlig kr. 1.283.154,-, vil det være stødende, såfremt beløbet ikke medgår til dækning af skyldne-rens kreditorer i øvrigt. Policen indeholder bestemmelser om, at da forsikringen er et led i en pensionsordning med ar-bejdsgiveren, kan den forsikrede ikke råde over forsikringen, så længe skyldneren er ansat hos ar-bejdsgiveren. Det bemærkes, at en sådan bestemmelse har hjemmel i de tidligere regler i pensions-beskatningsloven, men efter ændringen pr. 1. januar 1987, er der ikke længere hjemmel til at ind-sætte bestemmelse om unddragelse af dispositionsretten for den forsikrede. Det forhold, at skyldneren ikke kan råde over policen, så længe ansættelsesforholdet består, kan ikke bevirke, at forsikringen ikke inddrages under gældssaneringen. Såfremt der i forbindelse med skyldnerens eventuelle skilsmisse var truffet bestemmelse om en de-ling af forsikringen med ægtefællen, måtte arbejdsgiveren tåle dette, hvorfor arbejdsgiveren også må tåle, at forsikringen anvendes til dækning af skyldnerens kreditorer. Det vil i givet fald virke stødende og ganske i strid med principperne i konkurslovens regler, at en enkelt person kan be-stemme, om et forsikringsbeløb skal anvendes til dette eller hint. Endvidere kan anføres til støtte for den principale påstand, at såfremt skyldneren, efter at gældssa-neringen er blevet en realitet, herefter fratræder sin stilling hos arbejdsgiveren, og denne giver tilla-delse til ophævelse for så vidt angår arbejdsgiverens indbetaling, vil skyldneren kunne råde over tilbagekøbsværdien, uden at denne vil komme kreditorerne til gode, og uden at kreditorerne har mulighed for individuelt at forfølge dette aktiv, da kreditorernes gæld jo netop er blevet saneret. Til støtte for den subsidiære påstand kan anføres, at i hvert fald den del af pensionsbidraget, som hidrører fra skyldneren selv, nemlig 4 %, må inddrages i gældssaneringen, således at kreditorerne får en berettiget andel i nettoværdien af dette bidrag.”« Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til det i kendelsen anførte. Landsretten skal udtale: ”Pensionsordningen er oprettet som et normalt led i indkæredes bestående ansættelsesforhold. Størrelsen af pensionsbidragene kan ikke anses for usædvanlige under hensyn til hendes forhold. Indeståendet på pensionskontoen kan alene udbetales, når indkærede fylder 60 år eller i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør. Herefter og henset til, at pensionsordningen har eksisteret siden 1971, tiltræder landsretten, at der ikke stilles krav om, at pensionsordningen ophæves, og at tilba-gekøbsværdien udloddes til kreditorerne i forbindelse med en kendelse om gældssanering. Der fin-des endvidere ikke grundlag for at tage kærendes subsidiære påstand til følge.” No. 85 Ø 230/1991 Østre Landsret nægtede 26/8-91 som skifteretten 11/06-91 gældssanering til en 40-årig mand, som boede gratis hos sine forældre efter separation. Arbejdede nu i sin tidligere ægtefæl-les firma, der solgte alarmsystemer. Hans løn var 6.000,- kr. brutto pr. måned. Den gældsplagede person havde drevet et vagtfirma fra 1981 til 1984, hvor han omdannede firmaet til et selskab, der i 1989 blev opløst af skifteretten, som værende uden midler. Gælden 2 mil. kr. bestod af tvangsaukti-on, kaution, børnebidrag ca. 57.000 kr., skattegæld 228.000 kr. fra 1984. Han betalte ikke skat i dag p. g. a. fremført underskud. Skifteretten fandt, at en vis dividende til kreditorerne måtte kræves. Den gældsplagede persons bolig-, skatte- og arbejdsforhold umuliggjorde udarbejdelsen af et budget. Det, og at han havde taget arbejde i sin ekshustrus selskab til usædvanlig lav løn, hvorved han af-skar sig fra at nedbringe sin gæld, gjorde at skifteretten og Østre Landsret nægtede gældssanering.

209

No. 86 Ø 101/1991 Østre Landsret nægtede 16/4-91 som skifteretten gældssanering til en 44-årig arbejds-løs uddannet fotograf. Fra 1972-90 drev han selvstændigt fotoatelier, hvorved han pådrog sig en gæld på kr. 888.506. Da han søgte gældssanering, havde han kun været arbejdsløs i 5 måneder, og understøttelsen blev p. g a. underskudsfremførsel ikke beskattet. Årsagen til nægtelsen var hans unge alder og arbejdsløshedens korte varighed. No. 87 Ø 1042/1990 Østre Landsret 13/5-92 fulgte Skifterettens kendelse om gældssanering med en divi-dende på 34,498% for en 26-årig mand karetmager hos DSB, gift med en damefrisør, et barn. Gæl-den 461.000 kr. var i det væsentligste opstået ved salg af en fast ejendom på tvangsauktion 4 måne-der før indledningen. Skyldneren ejede den faste ejendom i sameje med en anden, som afgik ved døden, og hvis bo var uden midler. En kreditor påkærede kendelsen bl.a. under henvisning til skyldnerens unge alder. Østre Landsret henviste til omstændighederne ved gældens stiftelse og den betydelige dividende, som skyldneren tilbød. No. 88 U.1987.590/1 Gældssanering for 40-årig, der ikke kunne betale noget til kreditorerne, ikke ude-lukket uanset gældens karakter. Roskilde Herredsrets kendelse af 29. oktober 1986: ”Skifteretten finder ikke at gældssanering vil blive givet, når henses til at skyldneren, der er 39 år, ikke kan betale noget til kreditorerne, hvorfor bestemmes: Begæring om indledning af gældssaneringssag for S tages ikke til følge”. Østre Landsrets kendelse af 26. februar 1987: ”Til støtte for påstanden har kærende anført, at han uanset sin alder ingen udsigt har til at kunne afdrage på gælden - endsige indfri den - inden for de næste 5 år. Kærende har gennem 4 år været og er stadig arbejdsløs. På grund af manglende uddannelse vil han formentlig være ude af stand til at opnå ”en varig tilknytning til arbejdsmarkedet”. Hertil kommer, at kærende er alene med to mindre-årige børn, og at han har et alvorligt handicap, der består i, at han er 75 % døv. Det fremgår af sagen, at kærende, der nu er 40 år, kun har indtægter i form af bistandshjælp, bør-netilskud og boligsikring, der tilsammen andrager ca. 7.600 kr. månedlig. Hans udgift til husleje andrager 3.340 kr. månedlig. Udgifter til »tøj og kost« har kærende anslået til 3.300 kr. månedlig. Den samlede gæld udgør godt 407.000 kr. Heraf skyldes ca. 104.000 kr. til toldvæsenet i form af moms hidrørende fra driften af dels en grøntforretning dels en mindre vognmandsvirksomhed. Den resterende gæld ca. 303.000 kr. udgøres af skyldig skat for årene 1979-1985, børnebidrag og for meget udbetalt boligsikring samt en daginstitutionsrestance. Kærende ejer ingen aktiver af økono-misk værdi. ”Uanset gældens karakter finder landsretten ikke på forhånd at kunne udelukke, at kærende, der er langvarigt arbejdsløs og alene oppebærer offentlige ydelser, som kun rækker til det nødtørftigste underhold for ham og de to mindreårige børn, og hvis udsigter til at opnå beskæftigelse må antages at være overordentlig ringe, vil kunne opnå gældssanering med fuldstændigt bortfald af gælden. Som følge heraf ophæves den påkærede kendelse, og sagen hjemvises til skifteretten med henblik på, at gældssaneringssag indledes.” No. 89 U.1987.213/2Ø Østre Landsret fulgte 18/11-86 Skifterettens kendelse om, at en 44-årige slagter, som gik konkurs i 1980 med en gæld på 2,2 mil. kr. og ejede en Difko anpart på 50.000 kr., kunne få gældssanering mod, at gælden blev nedskrevet til 2,25% og afdraget over 5 år. Skattevæsenet

210

havde krævet anparterne solgt. Det ville indbringe 12.000 kr., udløse en skattebyrde på 20.000 kr. og udelukke afskrivningsmuligheder for 22.000 kr. til 1991. Da en skattebyrde på 20.000 kr. ville udelukke gældssanering, og et salg af anparten ville medføre et mindre provenu til kreditorerne på 11.000 kr. samt anparten var af mindre økonomisk værdi, fulgte Østre Landsretten stadsfæstede Skifterettens gældssaneringskendelse. No. 90 Ø 412/1987 Østre Landsret mente 22/01-88 modsat skifteretten, at der kunne indledes gældssane-ring for syg mand med tragisk baggrund for at han kunne opnå en menneskelig acceptabel tilværel-se. Yderligere mente Østre Landsret: den gældsplagede person har i sit brev nærmere redegjort for nogle dybt tragiske og for ham følel-sesmæssigt stærkt belastende forhold i hans nærmeste familie, og har derigennem søgt at forklare baggrunden for den gældsstiftelse, han er kommet ud i, og som for umiddelbar betragtning må fore-komme temmelig meningsløs. Således som sagen foreligger oplyst for landsretten, må der lægges til grund, at han gennem en år-række har været vidne til så tragiske omstændigheder, at det har været lammende for ethvert initia-tiv. De bag indførelsen af lovgivningen om gældssanering liggende hensyn findes herefter med afgø-rende vægt at tale for, at han nu opnår den støtte, en gældssanering vil betyde for hans muligheder for at opnå så tålelige kår, at han får mulighed for at skaffe sig en menneskeligt acceptabel tilværel-se. No. 91 Ø 505/1986 Østre Landsret mente modsat skifteretten, at en 30-årig mand, arbejdsløs siden mid-ten af 1982, der efter indledningen af gældssanering havde påbegyndt lignende selvstændig virk-somhed uden ansatte, som han indstillede i 1981, ikke var til hindring for gældssanering. Østre Landsret udtalte: ”Den omstændighed, at skyldneren nu driver en virksomhed af samme karakter som tidligere, men i mindre omfang findes ikke til hinder for gældssanering”. (Som dog af andre grunde nægtedes). No. 92 Ø 982/2/1985 Se No. 95 No. 93 U.1985.1112Ø Østre Landsret 28/8-85 ændrede Skifterettens 13/3-85 kendelse til, at skyldnerens stiftede gæld inden 1/8-84 skulle bortfalde, til at skyldneren skulle berigtige sine forpligtigelser i den i dag drevne erhvervsvirksomhed, således at der ikke blev oparbejdet nye restancer af samme art som tidligere. Det var oplyst, at skyldneren ikke havde lade sig forskudsregistrere, men straks ville gøre dette samt indsætte 12.000 kr. i en bank til betaling af moms og skat. Skyldneren var 51 år, gift med to børn og havde en gæld på ca. 1,3 mil kr. heraf 800.000 kr. inde-holdte, men ikke afregnede A-skatter vedrørende 1970 - 1972, ca. 40.000 kr. personlige skattere-stancer vedrørende 1971 - 1984, ca. 125.000 kr. børnebidragsrestancer og ca. 380.000 kr. momsre-stancer. Skifterettens kendelse blev af Statsskattedirektoratet og Direktoratet for Toldvæsenet anket med påstand om, at betingelserne for gældssanering ikke var opfyldt, subsidiært at gældssanering ikke bør ske med fuldstædig bortfald af gælden.

211

Skifterettens begrundelse for gældssanering: Størrelsen af skyldnerens gæld, hans alder og fremtidige erhvervsmuligheder findes at godtgøre, at han ingen udsigt har til at kunne betale sin gæld. Skyldneren findes ikke at have pådraget sig gælden på en måde, som udelukker gældssanering, lige-som den omstændighed, at han som eneste beskæftigelsesmulighed har åbnet selvstændig forretning med beskedne indtjeningsmuligheder ikke findes at tale imod gældssanering. Der findes at måtte give skyldneren medhold i, at familiens samlede husholdningsbudget ikke åbner mulighed for at afdrage nogen del af gælden. Skifterettens begrundelse for gældssanering til Vestre Landsret ”Den af skifteretten antagne medhjælper i gældssaneringsboet har på skyldnerens vegne indgivet processkriftet og heri påstået stadfæstelse. Han har oplyst, at skyldnerens selvangivelser for årene 1972 til 1983 viser årlige skattepligtige indkomster svingende fra 45.868 kr. til 58.737 kr. Skyldne-ren har derfor ikke haft mulighed for at afdrage på den gamle gæld. Skyldneren har i skifteretten den 13. marts 1985 oplyst, at han ikke var opmærksom på, at han skul-le lade sig forskudsregistrere, men nu straks ville gøre det, samt at han har indsat 12.000 kr. i en bank til betaling af moms og skat for perioden efter 1. september 1984.” Det skal tilføjes, at overskuddet i den nye osteforretning for perioden 4/9-31/12-1984 var opgjort til ca. 33.000 kr. Ægtefællen havde en månedlig indtægt efter skat på 3.000 kr. Landsretten skal udtale: ”Den omstændighed, at skyldneren nu driver en mindre detailforretning, findes ikke i sig selv at være til hinder for gældssanering vedrørende tidligere stiftet gæld, såfremt forretningens indtægter må antages at ville være så små sammenholdt med gældens størrelse, at det er klart, at skyldneren ikke er i stand til og ingen udsigt har til at betale gælden. Arten af den omhandlede gæld findes heller ikke at udelukke enhver mulighed for gældssanering, om end der på grundlag af konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 2, jfr. stk. 2, kan være anledning til til-bageholdenhed med gældssanering vedrørende bidragsrestancer og restancer med indbetaling af indeholdte A-skatter. Under hensyn til det oplyste om skyldnerens indkomstforhold siden 1972 findes den omstændighed, at han kun i ringe omfang har betalt afdrag på sine restancer ikke at burde være til hinder for gælds-sanering. Derimod må det være en forudsætning for at meddele gældssanering til skyldneren, der tidligere har drevet erhvervsvirksomhed og nu atter gør det, at han løbende berigtiger sine nye forpligtelser og ikke oparbejder nye restancer af samme art som de tidligere. Som sagen er forelagt landsretten, findes der ikke at kunne tages stilling til, hvorvidt sidstnævnte forudsætning fuldt ud er opfyldt. Da resultatet af skyldnerens drift af osteforretningen endvidere kun er oplyst for en periode af 4 måneder fra 1. september til 31. december 1984, findes der heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om der er et sådant misforhold mellem på den ene side skyldnerens og dennes ægtefælles indkomstforhold og på den anden side gældens størrelse, at skyldneren vil kunne opnå gældssanering, uagtet han er selvstændig erhvervsdrivende, eller for at vurdere, hvorvidt skyldneren vil være i stand til at afdrage en del af gælden. Herefter findes den afsagte kendelse om gældssanering at burde ophæves, og sagen at burde hjem-vises til fornyet behandling ved skifteretten til afgørelse af, hvorvidt der er grundlag for at meddele skyldneren gældssanering og i bekræftende fald på hvilke vilkår. No. 94 U.1985.983Ø Østre Landsret 19/6-85 ændrede Skifterettens 9/4-85 kendelse til, at en 45-årig mand med en gæld på ca. 900.000 kr., som stort set var pådraget ved selvstændig erhvervsvirk-somhed, kunne nedsætte gælden til 60.000 kr. og ikke 24.000 kr. afdraget over 5 år. De tilstedevæ-rende kreditorer på kreditormødet 28/2-85 havde protesteret pga. to ubekendte faktorer. Hvornår får

212

skyldneren arbejde og til hvilken løn? Skyldneren oplyste, at lønnen var fastsat skønsmæssigt efter, hvad han kunne forvente i fremtiden. Østre Landsret fulgte Skifterettens kendelse, dog skulle skyldneren betale kr. 1.000 kr. pr. måned og ikke 400 kr. pr. måned. No. 95 U.1985.982/2Ø Østre Landsret mente 19/06-85 modsat skifteretten 06/05-85, at der fandtes ikke grundlag for at nægte indledning af gældssanering for et ægtepar, M og H, der havde drevet selv-stændig virksomhed og hovedsagelig i forbindelse dermed havde pådraget sig en gæld på ca. 600.000 kr. Sagen var, at M, der var 56 år og i ca. 30 år havde drevet virksomhed som glarmester, i 1981 gik konkurs med en gæld på ca. 385.000 kr., hovedsagelig hidrørende fra forretningen. H, der var 53 år, havde drevet forretningen videre i et ApS, som lukkede i februar 1985 med en gæld på ca. 260.000 kr., i det væsentlige fra ApS'et. Ægtefællerne var arbejdsløse, og H var uden indtægter. Skifterettens begrundelse for ikke at indlede gældssanering var: Når henses til det af kurator i indberetningen og i regnskabet i M's nu afsluttede konkursbo anførte og til nogle kreditorers gentagne værgen ved at tiltræde en tvangsakkord samt i nogen grad gældens alder finder skifteretten ikke, at betingelserne for at indlede gældssaneringssag for M er opfyldt. For så vidt angår H findes allerede det forhold, at gælden er af nyere dato og vedrører en af skyldne-ren indtil 1. marts d.å. drevet forretning, at burde medføre, at betingelserne for at indlede gældssa-neringssag ikke er opfyldt. Skifteretten har i begge tilfælde ikke kunnet se bort fra det forhold, at ægtefællerne er nærtstående, hvilket efter skifterettens opfattelse i gældssaneringssager må bevirke, at også skyldnerens ægtefæl-les forhold må tillægges en vis vægt ved bedømmelsen af, om gældssaneringssag kan indledes. Østre Landsrets begrundelse for at der skulle indledes gældssanering var: Under hensyn til de kærendes alder og økonomiske forhold, herunder størrelsen af de kærendes gæld, findes det ikke på forhånd at kunne afvises, at betingelserne i konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt. Der findes derfor ikke grundlag for at nægte indledning af gældssaneringssag i medfør af konkurslovens § 205, stk. 1, nr. 1. No. 96 23/1994 Sparrekassen Nordjylland havde opsagt og modregnet pensionskonti i utide, indekskon-trakterne 31.127 kr. og kapitalpension 650,78 kr. Skyldnerens gæld var 637.000 kr. til Sparrekas-sen Nordjylland. Ankenævnets bemærkninger: Indledningsvis bemærkes, at indklagede ikke kunne påregne at få adgang til at foretage modregning i klagernes indekskontrakter og kapitalpensionskonto i forbindelse med den påtænkte gældssane-ring, heller ikke i tilfælde af, at der som betingelse for gældssanering måtte blive stillet krav om ordningernes ophævelse, jf. herved Ankenævnets kendelser nr. 389/1990 af 5. december 1990 og nr. 31/1991 af 6. maj 1991. Klagernes begæring om gældssanering blev først indgivet den 21. december 1993, hvorefter gælds-saneringssag blev indledt den 10. maj 1994, og det må lægges til grund, at klagerne på mødet i sep-tember 1993 alene orienterede indklagede om, at de overvejede at indgive begæring om gældssane-ring. På denne baggrund og efter det i øvrigt foreliggende findes det ikke godtgjort, at indklagede den 24. september 1993 var berettiget til at opsige klagernes engagement til øjeblikkelig indfrielse. Det må derfor lægges til grund, at indklagedes fordring mod klagerne ikke var forfalden, da mod-regningerne blev foretaget i oktober 1993, og modregningerne var allerede af denne grund uberetti-gede.

213

Klagernes påstand om, at indklagede skal udbetale de ved ophævelsen af indekskontrakterne og kapitalpensionen fremkomne nettoprovenuer på henholdsvis 31.127 kr. og 650,78 kr. tages herefter til følge, idet beløbene findes at burde forrentes som nedenfor bestemt. Det ligger uden for Ankenævnets kompetence at tage stilling til, om beløbene er til fri rådighed for klagerne, eller om de skal indgå i gældssaneringsboet til fordeling mellem dettes kreditorer. Som følge heraf findes beløbene foreløbig at burde udbetales til skifterettens medhjælper i forbindelse med gældssaneringssagen. Som følge heraf bestemmes: Indklagede bør anerkende, at de den 18. og 21. oktober 1993 foretagne modregninger i de nettopro-venuer, der fremkom ved ophævelsen at klagernes indekskontrakter og kapitalpensionskonto, var uberettigede, og indklagede bør inden 4 uger til skifterettens medhjælper i forbindelse med klager-nes gældssaneringssag, advokatfirmaet J. J. Borregaard og Niels Pedersen, Nibe, udbetale beløbene, henholdsvis 31.127 kr. og 650,78 kr., med tillæg af rente efter renteloven fra modregningstidspunk-terne. Det hører med til sagen, at dette var en af de kendelser, pengeinstituttet ikke ville følge. No. 97 583/1993 Pengeinstituttets tilgodehavende var 110.215 kr. og havde modregnet selvpensionerings-konto 7.057,24 kr. og frigørelseskonto 2.509,35 kr. Pengeankenævnet kendelses: Landsretten stadfæstede den 19. maj 1993 skifterettens kendelse om gældssanering af 22. marts 1993. Den ved gældssanering foretagne nedskrivning af klagerens gæld til indklagede har derfor virkning fra 22. marts 1993, og på dette tidspunkt havde indklagede ikke foretaget modregning. Gældssaneringskendelsen indebar, at indklagede efter 22. marts 1993 ikke havde noget forfaldent krav på klageren før i. februar 1994. Modregningsbetingelserne var herefter hverken opfyldt den 2. august eller den 28. september 1993. Som følge heraf bør indklagede tilbageføre modregningen og udbetale klageren kontienes nettoindestående, dog eventuelt med fradrag for det afdrag, som klage-ren ifølge gældssaneringskendelsens indhold skulle betale pr. i. februar 1994, i det omfang dette ikke måtte være betalt. Med hensyn til klagerens øvrige påstand finder Ankenævnet ikke, at der er tilstrækkelig grund til at imødekomme denne. Det bemærkes, at indklagede under sagens behandling har fremlagt kopi af bogføringsjournal pr. opgørelsesdatoerne for kontiene, og af disse fremgår rentetilskrivninger og opgørelsesbeløb. Som følge heraf bestemmes: Indklagede bør inden fire uger tilbageføre modregningen af 28. september 1993 med eventuelt fra-drag for afdrag, som ifølge gældssaneringskendelsen skulle være betalt pr. 1. februar 1994, i det omfang dette ikke måtte være blevet betalt. No. 98 213/1990 Pengeinstituttets tilgodehavende var 415.000 kr. og havde modregnet selvpensione-ringskonto 15.740,15 kr. p.g.a. dokumentation for varig uarbejdsdygtighed (invalidepension) var kontoen undergivet kontohavers fri rådighed, og derfor var pengeinstituttet berettiget til modreg-ning. den gældsplagede person havde ellers under gældssaneringssagen fået oplyst, at man ikke kan gøre udlæg i selvpensioneringskonto. Men det kunne man godt.

214

Bilag 9

Gældssanering 1984 - 2000

215

Bilag 10

Procent gældssanering i retskredse 1995 - 2000

Documents

Vejen til gældssanering - jjh.dkjjh.dk/sider/Vejen_til_gaeldssanering.pdf · 7 Forord Denne bog er tilegnet mennesker med bundløs gæld, der ønsker sig ”en ny start på tilværelsen”