VarmeplanTVIS

VARMEPLAN – TVIS

TVIS er ejet af

Kolding Kommune · Fredericia Kommune · Vejle Kommune · Middelfart Kommune

Oktober 2014

TVIS bestyrelsen 2013, med stedfortrædere

Beslutning om Ny aftale om varmeleverance fra et biomassefy-ret kraftvarmeværk og dermed Varmplan TVIS.

Fredericia KommuneKenny Bruun Olsen, BorgmesterBente Ankersen, ByrådsmedlemMads Lund, Viceborgmester

Kolding KommuneJørn Pedersen, BorgmesterAnker Klaaby

Middelfart KommuneHanne Lauritsen, Viceborgmester

Vejle KommuneLeif Skov (formand for bestyrelsen), ByrådsmedlemVagn Åge Jensen (næstformand for bestyrelsen), ByrådsmedlemLars Schmidt, Byrådsmedlem

TVIS bestyrelse 20136 medlemmer inhabile i proces om ny varmeleverance.

Fredericia KommuneFinn MuusHenning Due Lorentzen, ByrådsmedlemMads Lund, Viceborgmester

Kolding KommuneCarl C. PoulsenCharlotte Uhrskov

Middelfart KommuneSteen Dahlstrøm, Borgmester

Vejle KommuneHenning Lindved JensenVagn Åge Jensen (næstformand for bestyrelsen), ByrådsmedlemLeif Skov (formand for bestyrelsen), Byrådsmedlem

Varmeplan TVISTVIS bestyrelse og ejer kommuner har planlagt og besluttet en ny varmeproduktion med tilsluttet varmegrundlag frem til 2037.

TVIS. Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/STonne Kjærsvej 11, 7000 Fredericia, www.tvis.net, [email protected]

TVIS ejereFredericia Kommune, Gothersgade 20, 7000 FredericiaKolding Kommune, Akseltorv 1, 6000 KoldingMiddelfart Kommune, Østergade 9-11, 5500 MiddelfartVejle Kommune, Skolegade 1, 7100 Vejle

TVIS formandsskabLeif SkovVagn Åge JensenHans Bjørn, Direktør

Procesgruppe, varmegrundlag og produktionTVIS har nedsat en gruppe til gennemførelse af arbejdet med tilbudsgrundlag på ny biomassebaseret kraftvarmeproduktion, herun-der fremtidigt varmegrundlag, produktionsprognoser og evaluering af tilbud på produktion.Hans Bjørn, TVISJan B. Willumsen, TVISSøren Jellesø, TVISKonsulenter:COWI A/S, senior projektleder Else Bernsen og vice president Bjarne KorshøjErnst & Young, statsautoriseret revisor Henrik KofoedHolst, Advokater, advokat Katrine Møller JacobsenAd hoc. konsulenter:Advokat Erik Hørlyck

Varmeselskaber der er tilsluttet TVISGårslev Fjernvarme a.m.b.a., Fredericia Fjernvarme a.m.b.a., Gauerslund Fjernvarme a.m.b.a., Middelfart Fjernvarme a.m.b.a.,Mølholm Varmeværke a.m.b.a., Vejle Fjernvarme a.m.b.a. og TRE-FOR Varme A/S

COWI A/S har været konsulenter i forbindelse med udarbejdelse af Varmeplan TVIS

TVIS har i 2013 besluttet fremtidens fælles varmeproduktion til TVIS samt det tilhørende grundlag.

Beslutningerne er truffet med baggrund i en omfattede planlægning gennemført af TVIS over de seneste år. I ”Varmeplan – TVIS” beskriver vi planprocessen og beslutningsgrundlaget.

”Varmeplan – TVIS” repræsenterer den samlede dokumentation for, hvad ejer kommunerne, herunder TVIS’ bestyrelse har besluttet i 2012- 2013 i relation til varmegrundlag og fremtidig varmeproduktion.

”Varmeplan – TVIS” giver Ejer kommuner, bestyrelsen og tilknyttede varmeselskaber en samlet beskrivelse af den planlægning, man har bidraget til.

TVIS’ ejer kommuner har på samme grundlag stillet sikkerhed for planens gennemførelse ved at bevilge TVIS, at kunne optage lån til den del af projektet, der omfatter ny varmeproduktion på Skærbækværket. Den endelige anlægsbevilling kan dog først gives af TVIS’ bestyrelse når ombygningsprojektet for Skærbækværket er modnet i juni 2014.

”Varmeplan – TVIS” giver TVIS, myndigheder og offentligheden en plan, som danner grundlag for energi- og varmeplanlægning i Trekantområdets centrale kraftvarmeområde og kan som sådan indgå i myndighedsbehandlingen af andre projekter.

TVIS’ vision er at levere en sikker og miljøvenlig fjernvarme til konkurrencedygtige priser i hele Trekantområdet.

Med ”Varmeplan – TVIS” har vi skabt et solidt grundlag, der sikrer udviklingen i overensstemmelse med vores vision.

Vi vil gerne sige tak for det samarbejde vi har haft med de kommunale forvaltninger, varmeselskaberne og andre der har bidraget til at sikre planlægningen.

Og vi glæder os til det fortsatte gode samarbejde med alle vores partnere således, at vi kan gennemføre planen og sikre fremtidens varmeforsyning i vores 4 ejer kommuner.

Formand DirektørLeif Skov Hans Bjørn

FORORD

V A R M E P L A N T V I S – 3

INDLEDNING 6

TRANSMISSION- OG PRODUKTION 2013 8

VARMEGRUNDLAG OG VARMEBEHOVS PROGNOSE 11

Vejle Kommune varmegrundlag 13

Fredericia Kommunes varmegrundlag 17

Middelfart Kommunes varmegrundlag 20

Kolding Kommunes varmegrundlag 21

PROGNOSE FOR VARMEPRODUKTION 23

Samlet varmeproduktionsstruktur 23

Nyt biomassekraftvarmeanlæg 24

Andre fremtidige varmeproduktionsmuligheder 26

IMPLEMENTERING AF VARMEPLANEN 27

Regulering af varmeplanlægningen 27

Aftalegrundlag for varmeforsyningen 28

TVIS’ administrations og forretningsgrundlag 28

Prognose for varmeprisen ab TVIS 30

Miljøkonsekvenser af varmeplanens implementering 30

FREMTIDIG PROCES 31

INDHOLD

4 – V A R M E P L A N T V I S

BILAG – seperat blad

4 BILAG A Planlægning og beslutningsprocessen

6 BILAG B Tekniske data for transmissionssystemet

7 B.1 Vekslerstationer – Vejle Kommune

8 B.2 Vekslerstationer – Fredericia Kommune

9 B.3 Vekslerstationer – Middelfart Kommune

9 B.4 Vekslerstationer – Kolding Kommune

10 B.5 Pumpestationer i det samlede system

10 B.6 Kedelcentraler i det samlede system

13 BILAG C TVIS’ vedtægter

22 BILAG D Varmegrundlag – områdeafgrænsning

26 BILAG E Forudsætninger for projektforslag


I Trekantområdet har Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle Kommuner været bundet sammen af et underjordisk net af fjernvarmerør siden 1986. De mange forbundne rør vidner om et usædvanligt sammenhold, hvor kommunerne har set fordelen i at samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Det betyder, at TVIS har kunnet forsyne Fredericia, Vejle, Kolding og Middelfarts husstande og virksomheder med fjernvarme, billigt og miljøven-ligt i 27 år.

Siden stiftelsen af TVIS i 1983 har selskabets idegrundlag væ-ret, at udnytte og udvikle potentielle muligheder for at levere miljøvenlig fjernvarme fra Trekantområdets industri og kraftvar-meleverandører til borgerne i Trekantområdet. Målsætningen om at levere billig og stabil varme er til fulde lykkedes.

TVIS gør det muligt at transportere overskudsvarme fra Shell-Raffinaderiet (Shell), Skærbækværket og Trekantområdets Affaldsselskab I/S (TAS) og fremtidens nye produktioner rundt i fjernvarmenettet. Syv lokale fjernvarmeselskaber i de fire kom-muner sørger for at sende varmen videre til borgerne, mens Vej-le Sygehus, Gartneriet Gårslev A/S og Funktionærbyen får var-me direkte fra Skærbækværket

TVIS vision er:• atindkøbevarmeogkoordinereTVIS’varmeleverance

på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde til gavn for varmeforbrugerne

• atsikreenvarmemedhøjforsyningssikkerhedpåkort og lang sigt på en økonomisk hensigtsmæssig måde for selskabet

• atarbejdeforenCO2frivarmeleverance,implementeringafnyoverskudsvarme samt vedvarede energi produktion til TVIS

• ateje,driveogvedligeholdetransmissionsnettetogdetilhørende stationsanlæg.

Antallet af fjernvarmeforbrugere er stigende, og når behovet for energiressourcer stiger, så stiller det et politisk krav til miljøhen-syn og energibesparende foranstaltninger.

TVIS overvåger nøje udviklingen for at gøre alle led i fjernvarmen så effektive og tidssvarende som muligt. Det gælder også ud-viklingen til fordelagtige energikilder. Selvom fjernvarme i forve-jen er en effektiv måde at sikre billig, stabil og miljøvenlig varme på, så er det i dag primært fossile brændsler, som er grundlaget for varmen i Trekantområdet.

DONG Energy/Skærbækværket er den største leverandør af fjernvarme til Trekantområdet. I de kolde måneder aftager TVIS en betydelig mængde overskudsvarme fra den naturgasbase-rede el-produktion fra DONG Energy/Skærbækværket. Aftalen med DONG Energy, der blev indgået i 1995, udløber i 2017.

For at sikre en solid langsigtet udvikling har TVIS gennem de se-neste år foretaget en omfattende planlægning og truffet beslut-ninger omkring det fælles varmegrundlag og den tilhørende fæl-les produktion for TVIS. Beslutningerne er truffet sammen med ejer kommuner.

Varmegrundlag er udarbejdet i samarbejde med varmeselska-ber og kommunale forvaltninger og den fælles fremtidige pro-duktionsstruktur er besluttet sammen med ejer kommunerne.

Det detaljerede proces- og beslutningsforløb er beskrevet i et bilag til Varmeplanen.

Mulighederne for alternativer til den nuværende aftale med DONG Energy/Skærbækværket om levering af fjernvarme er således blevet analyseret i en række planlægningsprocesser si-

INDLEDNING


den foråret 2008. TVIS har gennem planlægningsforløbet løben-de involveret de relevante parter og i 2013 har TVIS besluttet fremtidens varmeproduktion til TVIS samt det tilhørende grundlag. Fra 2018 har TVIS valgt at investere i et nyt biomassekraftvar-meværk da biomasse opfylder TVIS’ krav til sikkerhed, pris og miljø. Udover at bidrage til den grønne omstilling har det været et krav fra TVIS’ side, at prisen ikke må blive påvirket af andet end udgifterne til at produktionen af varme. Det sikrer en fornuf-tig balance mellem prisniveau og miljøhensyn. TVIS investerer i 80% af anlægsomkostningerne og erhverver retten til varmeka-paciteten fra værket.

TVIS undersøger løbende mulighederne for at udnytte over-skudsvarme også fra andre kilder i området. Heriblandt indgår undersøgelse af mulighederne for overskudsvarme fra bl.a. kø-lehuse, potentialet i solenergi, geotermi, rensningsanlæg og an-dre energikilder. Målsætningen er at der sikres en stabil og pris-billig overskudsvarme på lang sigt i området.

Under hele planlægningsprocessen samt i forbindelse med be-slutningerne har det været et klart politisk ønske, at der skabes

plads for nye Vedvarende Energi (VE) produktioner samt fortsat udnyttelse af overskudsvarme i TVIS systemet når dette viser sig at være attraktivt.

Planlægningsgrundlaget samt de beslutninger, der over de kommende år sikrer udviklingen af varmegrundlaget og produk-tionen til TVIS, er dokumenteret i denne ”Varmeplan – TVIS”. ”Varmeplan – TVIS” giver TVIS, myndigheder og offentligheden en plan, som danner grundlag for energi- og varmeplanlægning i Trekantområdets centrale kraftvarmeområde. ”Varmeplan – TVIS” kan dermed indgå i og danne grundlag for myndigheds-behandlingen af andre projekter.


TRANSMISSION- OG PRODUKTION 2013TVIS gør overskudsvarme til en ressource, så borgerne i Trekan-tområdet får miljøvenlig fjernvarme til nogle af landets billigste priser. TVIS køber overskuds- og affaldsvarme og leder den ud til syv lokale fjernvarmeselskaber via 82 kilometer transmissi-onsledninger og 54 tekniske stationsanlæg.

De syv lokale fjernvarmeselskaber fordeler varmen til virksomhe-der, institutioner og husstande svarende til cirka 280.000 borge-re i trekantsområdet . Endvidere sælges varme til enkelte stor-forbrugere.

TVIS udnytter overskudsvarme fra SHELL Raffinaderiets køle-vands- og raffineringsprocesser, fra affaldsforbrændingsanlæg-get hos TAS i Kolding samt fra el-produktionen på DONG Ener-gy’s kraftværk i Skærbæk.

TVIS har ansvaret for planlægning, drift, finansiering og videre-udvikling af transmissionssystemet, der består af to parallelle fjernvarmerør på op til 660 mm i diameter, som strækker sig fra Kolding i syd til Bredballe nord for Vejle. I alt en længde på 82 km, som er gravet ned i jorden.

5 pumpestationer og 29 varmevekslerstationer sikrer, at varmen overføres til de lokale fjernvarmesystemer i kommunerne. 26 spids- og reservelastanlæg sørger for, at der i særligt kolde peri-oder eller ved manglende leveringsmulighed fra de største leve-randører er tilstrækkelig varme hos fjernvarmeforbrugerne. Det hele overvåges og optimeres mht. sikkerhed og varmepris fra et døgnbemandet kontrolrum og dette sikrer en meget høj forsy-ningsstabilitet hele året.

Figur 2.1 – Transmissionssystemet, afsætningspunkter samt produktionsanlæg.


TVIS’ transmissionssystem er i udgangspunktet dimensione-ret ud fra en fremløbstemperatur på mellem 80° C og maksimalt 120° C og en returtemperatur til producent på 57 – 63° C. I dag opereres i nettet med en lavere returløbstemperatur og løbende optimering af temperatur – og driftsforhold betyder at transmis-sionsnettet har større kapacitet end oprindeligt antaget.Nettet er dimensioneret ud fra et driftstryk på 25 bar (overtryk). Laveste tryk i ledningerne under drift er normalt 2,9 bar (over-tryk) og holdetrykket er fastsat til 15,5 bar (overtryk).

Bilag B indeholder en detailoversigt over veksler stationer i TVIS’ transmissionssystem samt tilknyttede produktionskapaciteter med tilhørende tekniske data i 2013 situationen.

Skærbækværket mellem Fredericia og Kolding og har siden midten af 90’erne været den største leverandør til Trekantom-rådets varme. Shell Raffinaderiet har ligeledes været leveran-dør fra starten, mens Trekantområdets Affaldsselskab (TAS) be-

gyndte at levere varme til transmissionsnettet i 2012. Før dette tidspunkt og fra starten af TVIS var TAS alene koblet til fjernvar-medistributionssystemet i Kolding.

TAS bidrager således til dækning af varmebehovet i ”Varmeplan – TVIS” dels ved direkte leverance til TRE-FOR’s distributions-net i Kolding dels via varmeleverancer til TVIS’ transmissionsnet. TAS afbrænder husstands- og erhvervsaffald og supplerer med flis og biomasse til anlæggets el- og varmeproduktion. Da over-skudsvarmen fra TAS er billigst, prioriterer TVIS denne leveran-ce højt.

En ændret driftsdisponering i sommeren 2013 har betydet, at TAS og Shell Raffinaderiet i sommermånederne kan levere hele varmeproduktionsbehovet i systemet. Nedenstående produk-tionskurve illustrerer produktionsfordelingen til det samlede sy-stem i driftsåret 2013.

Varme produktion MW 2013

500

Dong Opladning Kedel produktion Carlsberg Skærbækværket Shell TAS TVIS TAS TRE-FOR

400

300

200

100

0

MW

Shell Raffinaderiet (SHELL) (gul markering) og Trekantområdets Affaldsselskab (TAS) (blå og brun markering) leverer hele året TVIS’ grundlast. Skærbækværket/DONG Energy leverer som vist den største mængde overskudsvarme til TVIS-systemet (grøn markering).

I de meget kolde måneder, eller hvis der sker et udfald, på grund af havari hos de grund- og mellemlast leverandørerne, står lo-kale kedler klar til at producere varme (rød markering). Herunder kedler ved Carlsberg Bryggeriet (markeret med sort).

Den årlige varmeproduktion til TVIS’ transmissionssystem ud-gjorde i 2013

5.401 TJ. Denne leverance udgjorde 84.4% af den samlede fjernvarmeproduktion til fjernvarmeselskaberne indenfor TVIS’ forsyningsområde. De resterende 15.6% blev leveret direkte til TRE-FOR Koldings distributionsnet fra TAS.

Fordelingen af den samlede fjernvarmeproduktion i forsynings-området fremgår af nedenstående tabel. Varmetabet fra TVIS’ transmissionssystem er i 2013 opgjort til 153 TJ svarende til 2,83%. Varmeleverancen ab TVIS udgjorde således 5.248 TJ i 2013.

Figur 2.2 – Varmeproduktionsfordeling 2013


Produktionsfordeling TJ %

Trekantområdets Affaldsselskab (TAS)

•TilKoldingdistributionsnet,TRE-FOR 998 15,60% Af områdets totalproduktion

•Tiltransmissionsnet 236 3,69% Af områdets totalproduktion

Shell Raffinaderiet 1173 18,33% Af områdets totalproduktion

Skærbækværket 3637 56,84% Af områdets totalproduktion

Spids- og reserve

På Carlsberg og lokale fjernvarmecentraler 355 5,55% Af områdets totalproduktion

Total produktion i TVIS’ forsyningsområde 6399 100,00%

Varmeproduktion an TVIS 5401 84,40% Af totalproduktion

Varmetab transmissionsnet 153 2,83% Af TVIS produktion

Varmeleverance ab TVIS 5248

Tabel 2.1 – Produktionsfordeling i TVIS’ forsyningsområde 2013


VARMEGRUNDLAG OG VARMEBEHOVS PROGNOSETVIS, kommuner og de fjernvarmeselskaber, der forsynes fra TVIS har i samarbejde udarbejdet en opdateret analyse af det fremtidige varmegrundlag. Analysen bygger bl.a. på input om planer vedr. konvertering til fjernvarme samt tilslutning af nybyg-geri. Med baggrund i analyserne er der etableret en opdateret prognose for varmebehovets udvikling over de næste 25 år i TVIS’ forsyningsområde.

TVIS transmissionssystem forsyner de 4 ejer kommuner med varme til 38 vekslerområder fordelt på 6 selskaber i de 4 kom-muner.

Prognosen danner udgangspunkt for jævnlige drøftelser med kommuner, fjernvarmeselskaber og varmeproducenter og ud-gør grundlaget for planlægningen af fremtidige kapacitetsbehov for ledningsstrækninger og vekslerstationer.

Analysen af varmemarkedet samt vurderingen af prognose-grundlaget ajourføres systematisk hvert andet år.

Der er til formålet udviklet en detaljeret regnearksmodel og føl-gende input anvendes i analyserne: • Datafordetsenesteårsvarmeleveranceforhvertveksler-

område. Data anvendes til at opgøre den nuværende var-meleverance fra TVIS. Behovsgrundlaget opgjort i denne varmeplan, der har været grundlaget for TVIS’ analyser og vurdering af et nyt biomassekraftvarmeanlæg på Skær-bækværket, er baseret på data for kalenderåret 2010. I fremtidige analyser vil det løbende være korrigerede drifts-data, der anvendes som input. Input om det eksisterende varmebehov for hvert vekslerområde stammer således fra TVIS data for varme leveret fra vekslerstationer og kedler.

• Dataforfremtidigetilslutningerafnybyggerisamtkonver-tering af eksisterende byggeri (udbygningsprojekter). Data indhentes fra kommuner og fjernvarmeselskaber og om-sættes i regnearksmodellen til konkrete varme- og effekt-behov i konkrete år.

Analysen forudsætter, at der i det eksisterende nettovarme-behov forekommer energibesparelser (1% p.a. i 20 år) således at denne del af varmebehovet reduceres i analyseperioden. Det-te gælder ikke for nybyggeri, der i forvejen har et meget lavt var-mebehov.

Det eksisterende maksimale effektbehov for hvert vekslerområ-de baseres på indhentede information fra fjernvarmeselskaber-

ne. Det er valgt, at effektbehovet ikke påvirkes af energibespa-relserne således at effektbehovet for eksisterende varmebehov er konstant i hele analyseperioden.

Input om eksisterende byggeri eller nybyggeri som i fremtiden forventes tilsluttet fjernvarmen stammer fra møder med kommu-ner og fjernvarmeselskaber. Ud over nettovarmebehovet resul-terer udbygningsprojekterne i nettab i distributionssystemerne. Nettabet estimeres ud fra generelle nøgletal og der skelnes mel-lem eksisterende byggeri, der ofte har en højere varmetæthed og nybyggeri, der ofte har en lavere varmetæthed

Analyserne giver følgende resultater: • Varme-ogeffektbehovforhvertårianalyseperiodenfor

hvert vekslerområde fordelt på eksisterende varmegrund-lag, konkrete udbygningsprojekter og potentielle udbyg-ningsprojekter. Data summeres op således at de også an-gives for hvert fjernvarmeselskab og hver kommune

• Varmebehov,effektbehovogtilslutningafnyebygningsa-realer for hvert fjernvarmeselskab

Prognosen for udviklingen af det samlede varmebehov i TVIS’ forsyningsområde er illustreret i nedenstående figur. Det frem-går, at varmebehovet samlet for TVIS set over hele analyseperi-oden stort set uændret. Der sker en reduktion i det eksisterende varmebehov grundet energibesparelser men til gengæld kom-penseres der for dette med udbygningsprojekter.

Figur 3.1 – Prognose for TVIS’ samlede varmegrundlag

TJ

7.000

8.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

Samlet varmegrundlagTVIS forsyningsområde

Potentielle projekter

Konkrete projekter

Eksisterende varmebehov

Transmissionstab TVIS


Fordelingen på de 4 kommuner. af varmebehovet i TVIS forsy-ningsområde er illustreret i viste figur 3.2.

Ved opgørelsen i Kolding indgår det samlede varmebehov, der dækkes af leverancer dels direkte fra TAS dels fra TVIS’ trans-missionssystem idet TAS, som nævnt tidligere indgår i produk-tionen til varmegrundlaget. Leverancen til TRE-FOR Kolding fordeler sig omtrent ligeligt mellem leverancer direkte fra TAS og leverancer fra TVIS. TAS afregner den del, der leveres til direkte distributionsnettet i Kolding direkte med TRE-FOR.

Ses der på fordelingen af det samlede varmebehov mellem de fire kommuner bemærkes det at Kolding kommune i analysens slut år er den største aftager af varme (modtaget fra TAS og TVIS) efterfulgt af Vejle og Fredericia der modtager hele leveran-cen fra TVIS. Nedenstående fordeling ændrer sig ikke nævne-værdigt over den 25-årige periode.

Tabel 3.1 viser hvorledes selskabernes varmebehov udvikler sig forskelligt gennem analyseperioden. Mens der samlet set er vækst i varmebehovet i TRE-FOR Vejle, Mølholm varmeværk, TRE-FOR Fredericia og Middelfart Fjernvarme bliver varmebe-hovet reduceret i de øvrige selskaber. Nederst i Tabel 3.1 ses den samlede udvikling for TVIS i procent hvor det tydeliggøres, at der for TVIS’ forsyningsområde samlet set kun er tale om me-get små ændringer i varmebehovet.

Vejle kommune30%

Fredericia kommune27%

Middelfart kommune8%

Kolding kommune33%

Transmissionstab 2%

Bruttovarmebehov fordelt på Kommune

Selskaber Årstal 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2020 2025 2030 2035 2036Vækst i perioden

Vejle kommune 1839 1850 1887 1922 1950 1976 2047 2038 1975 1977 1977

TREFOR Vejle TJ 521 530 545 560 575 590 660 685 679 681 681 131%

Vejle Sygehus TJ 35 35 34 34 33 33 32 30 29 29 29 83%

Vejle Fjernvarme TJ 751 753 768 780 786 791 778 745 710 710 710 95%

Mølholm varmeværk TJ 208 207 212 217 221 225 240 252 245 245 245 117%

Gauerslund Fjernvarme TJ 300 300 303 306 309 312 314 303 292 292 292 97%

Gartneri - Kirkegade TJ 25 25 24 24 24 24 23 22 21 21 21 84%

Fredericia kommune 1785 1778 1791 1797 1801 1805 1799 1768 1749 1798 1798

TREFOR Fredericia TJ 610 606 611 617 622 625 642 653 658 688 688 113%

Fredericia Fjernvarme TJ 1175 1173 1179 1180 1179 1180 1157 1116 1090 1111 1111 95%

Middelfart kommune Middelfart Fjernvarme TJ 495 516 528 541 553 563 584 561 538 538 538 109%

Kolding kommune TREFOR Kolding TJ 2373 2355 2349 2343 2336 2327 2272 2209 2138 2141 2141 90%

Transmissionstab TVIS TJ 153 153 153 153 153 153 153 153 153 153 153 100%

Samlet bruttovarmebehov ab værk Total ab værk TJ 6645 6652 6708 6756 6793 6824 6855 6729 6552 6607 6607 99%

Udvikling (2010=100%) 100% 100% 101% 102% 102% 103% 103% 101% 99% 99% 99%

Tabel 3.1 – Bruttovarmebehov (an transmissionsnet) i analyseperioden fordelt på aftagepunkter i TVIS

Figur 3.2 – Varmegrundlaget (bruttovarme ) i 2036 fordelt på kommuner

TVIS samlet varmegrundlag 2036 - kommuner


Ses der på effektbehovet er fordelingen mellem kommuner og mellem selskaber sammenlignelig med den viste for bruttovar-mebehovet. Det egentlige effektbehov derimod stiger for alle selskaber (med undtagelse af Gartneriet i Gårslev hvor der ikke er udbygningsprojekter). Dette skyldes at det er forudsat at energibesparelserne ikke påvirker effektbehovet.

Varmebehovs- og prognosemodellen foreligger som detaljere-de data for hver kommune idet prognoserne angives for hvert vekslerområde og for hvert distributionsselskab. Værktøjet er således et vigtigt grundlag for den løbende dialog omkring ud-viklingen og realiseringen af varmeplanen.

I nedenstående figurer illustreres områdeafgrænsningen i de 4 kommuner opdelt på vekslerniveau (kortene fremgår desuden i større opløsning af rapportens bilag og foreligger digitalt, såle-des at de kan anvendes i den senere dialogproces).

VEJLE KOMMUNEDet forventes, at Vejle Kommunes varmegrundlag stiger med i alt 7% gennem perioden 2010-2036. I de følgende afsnit gen-nemgås prognosen for hvert selskab i Vejle Kommune.

Figur 3.3 – Prognose for det samlede effektbehov i TVIS’ forsyningsområde

Figur 3.5 – Forsyningsstruktur i Vejle kommune

MW

700

800

600

500

400

300

200

100

0

TVIS samlet e�ektbehov

Potentielle projekter

Konkrete projekter

Eksisterende varmebehov

Transmissionstab TVIS


TRE-FOR VARME A/S

VEJLE SYGEHUS

Stigningen foregår i vekslerområderne Nørremarken og især Bredballe, hvor varme og effektbehov næsten fordobles allere-de i 2020. Den store stigning skyldes konvertering af ca. 2.300 boliger i Bredballe samt tilslutning af ca. 175.000 m² ved Nørre-marken (Lysholtparken og Horsensvej/Juulsbjergvej). Tallene for hvert vekslerområder, er vist i 3.2.

Der sker et kraftigt fald i varmebehovet frem til 2030 på Vejle Sy-gehus. Faldet skyldes, at der i analysen er forudsat energibe-sparelser, og at der kun udbygges med 1.000 m² på sygehuset, som tilsluttes veksleren. Den store udvidelse af den psykiatriske afdeling er ikke med, eftersom den antages tilsluttet Vejle Fjern-varme A.m.b.a.

Vekslerområde 2010 2020 2030 2036

Bredballe (V06) Bruttovarmebehov TJ 99 183 226 228

Nørremarken (V01) Bruttovarmebehov TJ 212 272 264 264

Søndermarken (V05) Bruttovarmebehov TJ 210 206 189 189

Total Bruttovarmebehov TJ 521 660 679 681

Total Bruttovarmebehov % 100% 127% 130% 131%

Bredballe (V06) Effektbehov MW 10 19 25 26

Nørremarken (V01) Effektbehov MW 23 27 27 27

Søndermarken (V05) Effektbehov MW 20 22 22 22

Total Effektbehov MW 53 68 74 75

Total Effektbehov % 100% 128% 140% 142%

Vekslerområde 2010 2020 2030 2036

Sygehus: (V10) Bruttovarmebehov TJ 35 32 29 29



Sygehus: (V10) Effektbehov MW 3 3 3 3



Tabel 3.2 – Varme- og effektbehov for TRE-FOR Varme A/S

Tabel 3.3 – Varme- og effektbehov for Vejle Sygehus


VEJLE FJERNVARME A.M.B.A.

MØLHOLM VARMEVÆRK A.M.B.A.

Varmebehovet forventes at stige en anelse i Vejle Fjernvar-me A.m.b.a. i de kommende år, hvorefter varmebehovet falder grundet energibesparelser.

Der sker frem til omkring 2020 en udbygning af fjernvarmen i specielt Langelinie vekslerstation (se Tabel 3.4). En væsentlig del af udbygningen af Langelinie vekslerområde foregår ved til-slutning af eksisterende boliger i Stjerne Kvarteret samt ved for-

syning af Planetbyens nybyggeri. Ligeledes er det forudsat, at den store udvidelse af den psykiatriske afdeling på Vejle Syge-hus tilsluttes Langelinie vekslerstation.

Når varmebehovet trods udbygningen alligevel falder set over hele analyseperioden, skyldes det, at der indregnes energibe-sparelser, samt at der efter 2022 ikke forekommer flere udbyg-ningsprojekter.

Der sker frem til ca. 2025 en væsentlig stigning i varmemarke-det på Mølholm Varmeværk A.m.b.a.. Stigningen skyldes især de to potentielle udbygningsprojekter omkring Fredericiavej/motorvejen (Etape I og Etape II).

Vekslerområde 2010 2020 2030 2036

Langelinie (V02) Bruttovarmebehov TJ 558 593 542 542

Toldbodvej (V07) Bruttovarmebehov TJ 163 158 143 143

Stribæk (V03) Bruttovarmebehov TJ 30 27 24 24



Langelinie (V02) Effektbehov MW 58 66 66 66

Toldbodvej (V07) Effektbehov MW 17 18 18 18

Stribæk (V03) Effektbehov MW 3 3 3 3



Vekslerområde 2010 2020 2030 2036

Mølholm (V04) Bruttovarmebehov TJ 208 240 245 245



Mølholm (V04) Effektbehov MW 21 26 30 30



Tabel 3.2 – Varme- og effektbehov for TRE-FOR Varme A/STabel 3.4 – Varme- og effektbehov for Vejle Fjernvarme A.m.b.a.

Tabel 3.5 – Varme- og effektbehov for Mølholm Varmeværk A.m.b.a.


GAUERSLUND FJERNVARME A.M.B.A.

Varmebehovet forventes at stige en anelse i Gauerslund Fjern-varme A.m.b.a. i de kommende år, hvorefter varmebehovet fal-der grundet energibesparelser.

Tabel 3.6 viser, at der frem til omkring 2020 forventes en mindre udbygning af fjernvarmen i specielt Børkop vekslerstation. Ud-

bygningen af varmeforsyningen i Børkop kan henføres til tilslut-ning af nybyggeri (Børkop Masterplan). Når varmebehovet trods udbygningen alligevel falder set over hele analyseperioden, skyl-des, det at der indregnes energibesparelser, samt at der efter 2021 ikke forekommer flere udbygningsprojekter.

Vekslerområde 2010 2020 2030 2036

Kellers Park (B12) Bruttovarmebehov TJ 35 36 33 33

Brejning (B11) Bruttovarmebehov TJ 77 75 69 69

Børkop (B13) Bruttovarmebehov TJ 157 168 157 157

Gårslev (B14) Bruttovarmebehov TJ 31 35 33 33



Kellers Park (B12) Effektbehov MW 4 4 4 4

Brejning (B11) Effektbehov MW 7 7 7 7

Børkop (B13) Effektbehov MW 14 16 16 16

Gårslev (B14) Effektbehov MW 4 5 5 5



Tabel 3.6 – Varme- og effektbehov for Gauerslund Fjernvarme A.m.b.a.

GARTNERIET I KIRKEGADE

Der forventes et kraftigt fald i varmebehovet frem til 2030 på Gartneriet i Kirkegade. Faldet skyldes, at der i analysen er forud-sat energibesparelser, og at det forventes, at fjernvarmen ikke udbygges.

Varmebehovet forventes at falde med ca. 16% i 2030, mens ef-fektbehovet vurderes konstant i analyse perioden. Dette kan ses i Tabel 3.7.

Vekslerområde 2010 2020 2030 2036

Kirkegade (B15) Bruttovarmebehov TJ 25 23 21 21



Kirkegade (B15) Effektbehov MW 2 2 2 2



Tabel 3.7 – Varme- og effektbehov for Gartneriet


Tabel 3.6 – Varme- og effektbehov for Gauerslund Fjernvarme A.m.b.a.

FREDERICIA KOMMUNES VARMEGRUNDLAGDet forventes, at Fredericia Kommunes varmegrundlag er tæt ved konstant gennem perioden 2010-2036. I de følgende afsnit gennemgås prognosen for hvert selskab i Fredericia Kommune.

Figur 3.6 – Forsyningsstruktur i Fredericia kommune


TRE-FOR VARME A/S - FREDERICIA

Varmebehovet forventes i mindre omfang at stige i TRE-FOR Varme A/S - Fredericia analyseperioden Som det ses af Tabel 3.8, er det primært i Erritsø, Snoghøj og Taulov, at varme-behovet stiger. Stigning skyldes de potentielle udbygningspro-jekter i Kongens, Dronningens og Prinsessens Kvarter.

Vekslerområde 2010 2020 2030 2036

Egeskov (F21) Bruttovarmebehov TJ 30 33 31 31

Ullerup (F28) Bruttovarmebehov TJ 67 69 64 64

Erritsø (F22) Bruttovarmebehov TJ 257 262 275 290

Snoghøj (F23) Bruttovarmebehov TJ 108 114 116 122

Skærbæk (F25) Bruttovarmebehov TJ 57 60 56 56

Taulov (F24) Bruttovarmebehov TJ 91 103 116 125



Egeskov (F21) Effektbehov MW 3 3 3 3

Ullerup (F28) Effektbehov MW 6 6 6 6

Erritsø (F22) Effektbehov MW 26 28 32 34

Snoghøj (F23) Effektbehov MW 11 12 14 14

Skærbæk (F25) Effektbehov MW 8 9 9 9

Taulov (F24) Effektbehov MW 9 10 13 14



Tabel 3.8 – Varme- og effektbehov for TRE-FOR A/S Fredericia


FREDERICIA FJERNVARME A.M.B.A.

Samlet set er der i Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. et mindre fald i varmebehovet i analyseperioden. Gammelhavn vekslerstation aftager langt den største del af varmen. Det er Treldevej, Vejlevej og Gammelhavn, der aftager næsten al varmen, mens de resterende vekslerstationer hver især kun har effektbehov på 1 MW eller mindre (se Tabel 3.9).Det ses også, at samtlige vekslerstationer har faldende varme-behov i analyseperioden med undtagelse af Vejlevej, som med den potentielle tilslutning af nybyggeriet vest for Stoustrup får et øget varmebehov efter 2025.

Vekslerområde 2010 2020 2030 2036

Treldevej (F27) Bruttovarmebehov TJ 97 96 87 87

Vejlevej (F29) Bruttovarmebehov TJ 256 242 251 271

Gammelhavn (F26) Bruttovarmebehov TJ 807 804 739 739

Skanseparken (F17) Bruttovarmebehov TJ 1 1 1 1

Danmarksgade (F18) Bruttovarmebehov TJ 7 7 7 7

Friggsvej (F19) Bruttovarmebehov TJ 3 3 3 3

Indre Ringvej (F20) Bruttovarmebehov TJ 3 3 3 3



Treldevej (F27) Effektbehov MW 8 8 8 8

Vejlevej (F29) Effektbehov MW 21 21 24 26

Gammelhavn (F26) Effektbehov MW 65 72 72 72

Skanseparken (F17) Effektbehov MW 0,1 0,1 0,1 0,1

Danmarksgade (F18) Effektbehov MW 1 1 1 1

Friggsvej (F19) Effektbehov MW 0,2 0,2 0,2 0,2

Indre Ringvej (F20) Effektbehov MW 0,3 0,3 0,3 0,3

Total Effektbehov MW 95,3 102,3 105,3 107,3


Tabel 3.8 – Varme- og effektbehov for TRE-FOR A/S Fredericia

Tabel 3.9 – Varme- og effektbehov for Fredericia Fjernvarme A.m.b.a.


MIDDELFART KOMMUNES VARMEGRUNDLAGVarmebehovet forventes at stige i Middelfart Fjernvarme A.m.b.a. i de kommende år, hvorefter varmebehovet falder igen grundet energibesparelser.

Tabel 3.10 viser, at varmebehovet i Middelfart Fjernvarme A.m.b.a. stiger med 18% frem til 2020. Stigningen skyldes pri-mært de to potentielle udbygningsprojekter for konvertering af er-hverv og boliger henholdsvis syd for motorvejen og i Øvængerne.

Vekslerområde 2010 2020 2030 2036

Middelfart: (M41) Bruttovarmebehov TJ 495 584 538 538



Middelfart: (M41) Effektbehov MW 48 61 61 61



Tabel 3.10 – Varme- og effektbehov for Middelfart Fjernvarme A.m.b.a.

Figur 3.7 – Forsyningsstruktur i Middelfart kommune


KOLDING KOMMUNES VARMEGRUNDLAGDet forventes, at varmebehovet falder i analyseperioden for TRE-FOR Varme A/S - Kolding. Reduktionen af varmebehovet skyldes energibesparelser.

Tabel 3.11 viser, at varmebehovet i samtlige vekslerstationer i TRE-FOR Varme A/S - Kolding falder over de næste 25 år. Sam-let set falder varmebehovet med ca. 10% på trods af udbygning med forsyning af mere end 430.000 m².

Figur 3.8 – Forsyningsstruktur i Kolding kommune


Vekslerområde 2010 2020 2030 2036

Strandhuse (K36) Bruttovarmebehov TJ 295 288 280 281

Hvidsminde (K37) Bruttovarmebehov TJ 227 210 193 193

Skovparken (K31) Bruttovarmebehov TJ 254 246 230 231

Brogård (K39) Bruttovarmebehov TJ 3 3 3 3

Dampcentralen (K33) Bruttovarmebehov TJ 534 496 456 456

City (K34) Bruttovarmebehov TJ 272 271 261 261

Kolding Syd (K35) Bruttovarmebehov TJ 771 743 701 701

Kolding Vest (K32) Bruttovarmebehov TJ 15 14 13 13

Kolding Øst (K38) Bruttovarmebehov TJ 2 1 1 1



Strandhuse (K36) Effektbehov MW 17 19 20 20

Hvidsminde (K37) Effektbehov MW 13 13 13 13

Skovparken (K31) Effektbehov MW 45 46 46 46

Brogård (K39) Effektbehov MW 0,2 0,2 0,2 0,2

Dampcentralen (K33) Effektbehov MW 34 34 34 34

City (K34) Effektbehov MW 48 48 49 49

Kolding Syd (K35) Effektbehov MW 62 62 62 63

Kolding Vest (K32) Effektbehov MW 1 1 1 1

Kolding Øst (K38) Effektbehov MW 0,1 0,1 0,1 0,1



Tabel 3.11 – Varme- og effektbehov for TRE-FOR Varme A/S - Kolding


Tabel 3.11 – Varme- og effektbehov for TRE-FOR Varme A/S - Kolding PROGNOSE FOR VARMEPRODUKTION

Ved at anvende prognosen for varmebehov i simuleringsværk-tøjet energyPRO kan der opstilles en opdateret varmeprodukti-onsprognose for TVIS for perioden 2012 – 2036 fordelt på pro-duktionsenheder.

Data angives på årsbasis og fordeles over året ud fra udetem-peraturen samt ud fra et behovsprofil med en morgenspids. Det er forudsat at nettab samt varmtvandsbehov (30% af nettovar-mebehovet) ikke er temperaturafhængigt.

Tabel 4.1 viser produktionsenhederne hos TVIS samt de forud-sætninger der er anvendt i modellen for de enkelte enheder.

SAMLET VARMEPRODUKTIONSSTRUKTUR

Tabel 4.1 – Produktionsenheder anvendt i modellen for TVISProduktions-enhed

Kapacitet [MW varme]

Brændsel Prioritet Udetid

TAS, ovnlinje 2 16,5 Affald 11 dag/måned ok-tober-marts samt 3 uger om som-meren

TAS, ovnlinje 5 28 Affald 2

Shell 50/55 Overskudsvarme 32 uger i marts og 2 uger i november

Ny varmeproduk-tion på

Skærbæk værket

320 Biomasse 4

1 dag/måned ok-tober-marts samt 3 uger om som-meren

Spidslastkedler 750 Olie/naturgas 5 Ingen

Det samlede produktionsbehov i TVIS’ forsyningsområde ligger over perioden således i intervallet 6470 – 6900 TJ/år. Den høje-ste samlede varmeproduktion forventes i de første prognoseår men på grund af energibesparelser falder varmeproduktionen igen over perioden således at den ligger nogenlunde konstant på niveauet fra 2013 regnskabet. Skærbækværket dækker ca. 56% af varmeproduktionen, mens Shell og TAS hver dækker

20% af varmeproduktionen. Spidslastproduktionen er gennem hele perioden lav 0,1 – 0,2% men i prognosen for produktions-fordelingen er antaget at det samlede spids- og reservelastbe-hov fastholdes på det nuværende niveau på 4 – 5%.

Prognosen har dannet grundlaget for, at TVIS i 2013 beslutte-de at indhente tilbud på etablering af ny biomassefyret varme-produktion til erstatning af leverancerne fra Skærbækværket når den gældende aftale udløber i 2017. I udbuddet blev det præci-seret, at der skulle etableres kapacitet til at dække et årligt var-mebehov fra 2017 – 2037 på ca. 3850 TJ/år. Udbudsproces-sen samt de efterfølgende aftaleforhandlinger er kort beskrevet i rapportens bilag A. Den nye biomassebaserede produktionska-pacitet placeres på Skærbækværket.

Den fælles fremtidige produktion er besluttet sammen med TVIS ejerkommuner og det skal for beslutningen bemærkes, at der efter politisk ønske er plads til ny vedvarende energi produktio-ner og overskudsvarme til TVIS.

Det er en forudsætning, at der er plads til ny overskudsvarme og vedvarede energiproduktion til TVIS i fremtiden. TVIS under-søger sammen med relevante parter forskellige muligheder. Et rimeligt mål for andelen af ny grøn produktion kan f.eks. være 1000 TJ i 2030.

Spidslast

Skærbæk

Shell

TAS 5

TAS 2

7.000

8.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

-

TJ Fremtidig varmeproduktion i TVIS’ forsysningsområde

Figur 4.1 – Varmeproduktion 2013-2036 skematisk fordelt på produktionsenheder


I Figur 4.2 er vist et eksempel på en skematisk varighedskurve for 2036 hvor man bl.a. kan se at sommerlasten kan dækkes udelukkende af affaldsvarme fra TAS og overskudsvarme fra Shell.

Varmeleveringstilbuddet fra DONG Energy A/S tager udgangs-punkt i, at der foretages en ombygning af Skærbækværket, hvorefter produktion af el og varme vil være baseret på biomas-se, dog med mulighed for fortsat drift med gas som brændsel som ekstra forsyningssikkerhed.

Der etableres anlæg for fyring med biomasse, og samtidig skal Skærbækværket ombygges i mindre omfang. Der etableres et antal biomassefyrede kedler, og det samlede anlæg kan produ-cere biomassebaseret varme som kraftvarme og som varme i bypass.

600

550

500

450

400

350

300

250

200

150

100

50

00 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000

MW

Time [Hours]

Varighedskurve TVIS

TAS 2 TAS 5 Shell, sommer Shell, vinter Skærbæk-bio Spidslastkedler

NYT BIOMASSEKRAFTVARMEANLÆG

Figur 4.2 – Skematisk varighedskurve for TVIS i 2036 (simulering i EnergyPro)


DONG Energy’s anlæg ligger på en eksisterende kraftværks-grund, der ejes af DONG Energy.

Myndighedsplanen beskriver alle lokalplanforhold i relation til så-vel anlægsudformningen som i forhold relateret til brændsels-håndteringen på anlægget.

DONG Energy forventer i deres tilbud dokumenteret reel drift i begyndelsen af 2017, hvis DONG Energy’s investeringsbeslut-ning foreligger og varmekontrakten underskrives medio 2014.

Biomassekedlerne forsynes med røggaskondenseringsanlæg og kan levere en maksimal varmeeffekt på 320 MJ/s som kræ-vet af TVIS i udbudsgrundlaget.

Biomassekedlerne er dampproducerende, og anlægget kan, afhængig af forskellige markedsbetingelser for el-, varme og brændselsleverance, drives på forskellige måder:

Kraftvarme baseret på biomasseFliskedlerne leverer damp til turbinen på Skærbækværkets Blok 3. Fliskedlerne producerer damp til en fælles dampskinne, hvor-fra dampen enten kan ledes til en separat fjernvarmeveksler eller til turbinen.

Biomassebaseret varme i bypassDen producerede damp fra de biomassefyrede kedler kan ledes direkte i en fjernvarmeveksler. Herved leveres 100% biomasse-baseret varme.

Kombineret produktion med biomasse og naturgas Varmen kan produceres ved, at damp fra biomassekedlerne blandes med damp fra Skærbækværkets Blok 3’s naturgasfyre-de kedel til kraftvarmeproduktion baseret på både naturgas og biomasse.

Kraftvarme baseret på naturgasAnlægget kan endvidere, som i dag, efter ombygningen stadig producere alene baseret på naturgas.

Ombygningen til biomasse samt muligheden for fortsat at kunne anvende naturgas i kombination med biomasse kan sikre stor fleksibilitet af anlægget i såvel det fremtidige varmemarked som det fremtidige el-marked med øget indfasning af vind. I forbindelse med tilbudsafgivningen og som grundlag for et prisberegningseksempel har DONG Energy gennemført en pro-duktionssimulering med anlæggets tekniske forudsætninger, prognoser for brændselsprisudvikling.

DONG Energy har med baggrund i simuleringen samt forudsæt-ninger omkring afregningen i forskellige driftssituationer opstillet en samlet prognose for varmeleveringsprisen i perioden 2017

– 2037 til TVIS specificeret på relevante priselementer. Det er med baggrund i denne prisprognose samt anlæggets tekniske forhold i øvrigt, at der i perioden medio 2013 – medio 2014 har været gennemført en forhandlingsproces omkring den fremtidi-ge varmeaftale mellem DONG Energy og TVIS for varmelevering i perioden 2017 – 2037.

I forbindelse med omlægningen af brændselsforbruget skal der foretages en række investeringer i ombygningen af Skær-bækværket.

DONG Energy har angivet anlægsbudgettet for den samlede ombygning til DKK. mio, 1.777 i faste 2012-priser.

Tilbuddet fra DONG Energy forudsætter, at TVIS afholder 80% af investeringerne i ombygningen, dvs. DKK mio. 1.422 i faste 2012-priser som straksbetaling.

Ved beregningen af investeringsomfanget anvender DONG Energy en investeringsprognose, der indebærer investeringer i årene 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017. Med baggrund i DONG Energy’s forudsætning om straksbetaling forudsætter DONG Energy i prisberegningseksemplet at lån optages i de en-kelte år.

Anlæggene på Skærbækværket vedligeholdes i henhold til en fastlagt vedligeholdelsesstrategi. DONG Energy har i tilbuddet oplyst, at levetiden af fliskedlerne og af Skærbækværkets blok 3 ikke forventes at ville udløbe inden 2038.

DONG Energy har i deres tilbud angivet et årligt budget for faste driftsomkostninger med tilhørende fordelingsnøgler.

Prognosen for leveringsprisen er beregnet på baggrund af Ener-gistyrelsens udmeldte brændselsprisforudsætninger. DONG Energy har oplyst, at der kan anvendes forskellige kvaliteter af flis i anlægget.

TVIS har baseret den fremtidige varmepris på en brændselspris der forudsætter at 30% baseret på grovflis til en pris der svarer til 80% af Energistyrelsens oplyste flispris.

I relation til evalueringsprocessen er varmeleveringsprisen evalu-eret med baggrund i eksempelberegningen samt den produk-tionsprognose som DONG Energy har angivet med baggrund i en simulering af de fremtidige markedsforhold. I forbindel-se med en egentlig aftale samt efterfølgende drift og afregning vil afregningen være baseret på realiserede driftsforhold og den driftsoptimering som DONG Energy vil foretage for Skær-bækværket.


TVIS undersøger som nævnt løbende mulighederne for at ud-nytte overskudsvarme og vedvarende energi også fra andre kil-der i området. Heriblandt indgår undersøgelse af mulighederne for overskudsvarme fra bl.a. kølehuse, potentialet i solenergi, geotermi, rensningsanlæg og andre energikilder. Målsætningen er, at der sikres en stabil og prisbillig overskudsvarme på lang sigt i området.

Under hele planlægningsprocessen samt i forbindelse med be-slutningerne har det været et klart politisk ønske, at der skabes plads for nye Vedvarende Energi (VE) produktioner samt fortsat udnyttelse af overskudsvarme i TVIS systemet når dette viser sig at være attraktivt.

Med denne varmeplan og beslutningerne omkring det fremtidi-ge varmegrundlag og den overordnede fremtidige produktions-struktur, er der etableret et solidt grundlag for at analysere og vurdere attraktiviteten af fremtidige muligheder for øget udnyt-telse af overskudsvarme og nye VE kilder såvel teknisk –, øko-nomisk og miljømæssigt som i relation til systemets forsynings-sikkerhed. De økonomiske analyser, der skal gennemføres som grundlag for indpasningen af nye produktionsmuligheder, skal afspejle samfunds- , selskabs- og brugerøkonomiske konse-kvenser. Dette kan gøres når de nye teknologiers kapacitet og produktionsmønster analyseres i samspil med varmeplanens produktionssystem under forskellige markedsforhold.

ANDRE FREMTIDIGE VARMEPRODUKTIONSMULIGHEDER


TVIS forventer, at træffe endelig beslutning om leveringsaftale og investeringsbeslutning i forbindelse med varmeleverancen fra nye biomassekedler på Skærbækværket i juni 2014. Ved be-slutningen implementeres varmeplanen for TVIS.

Varmeplan TVIS bygger herefter på overskudsvarme fra Shell, Affaldsvarme fra TAS, biomassebaseret kraftvarme fra Skær-bækværket – og fremtidigt mere VE og overskudsvarme.

IMPLEMENTERINGAF VARMEPLANEN

TVIS er etableret på grundlag af varmeplanlægningen i 80’erne. Energikrisen i 70’erne var i frisk erindring og der var behov for ændring af energisystemerne.

Varmeforsyningslovens plansystem gav grundlaget for varme-planerne. Kommuner og amter skulle udarbejde varmeplaner med det formål, at spare brændsel og substituere olie til f.eks. kul.

I TVIS blev brændselsbesparelserne opnået ved udnyttelse af overskudsvarme fra industrien og fra el-produktionen på Skær-bækværket. Olie blev substitueret med kul på Skærbækværket.Da Danmark med baggrund i myndighedsprocesserne i 80’erne var varmeplanlagt, blev der etableret et opfølgningsgrundlag i form af en række bekendtgørelser omkring udarbejdelse og godkendelse af varmeforsyningsprojekter i henhold til varmefor-syningsloven. Dette system har i en lang årrække dannet grund-lag for den videre udvikling hos relevante aktører dvs primært hos varmeproduktions- og forsyningsselskaber med kommu-nerne som myndighedsansvarlig på varmeforsyningsområdet.

Kommunerne er i dag ikke pligtige til at udarbejde nye varme-planer. Varmeforsyningsloven sikrer, at kommunerne holder plangrundlaget ajour. Plangrundlaget skal ligge til grund for myndighedsbehandling af projektforslag for udvidelse eller æn-dring af kollektive forsyningsanlæg.

TVIS og det tilhørende geografiske forsyningsområde har status af centralt kraftvarmeværks område jf. varmeforsyningsloven. Det betyder at grundlast normalt skal produceres ved kraftvar-me eller overskudsvarme.

Projekter skal naturligvis opfylde betingelserne i varmeforsy-ningsloven, projektbekendtgørelsen mm. og de målsætninger om eksempelvis CO2 udledning, som er udstukket af regerin-gen og ejerkommunerne.

Regeringen indgik 22. marts 2012 en energipolitisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti for perioden 2012 -2020. Aftalen skaber sikre rammer for Danmarks energipolitiske ret-ning i de kommende år, ligesom aftalen tilvejebringer et grund-lag for at foretage de nødvendige investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet, energisystemet og i forskning, udvik-ling og demonstration af ny grøn energiteknologi.

Energiaftalen har som mål at bidrage til at fremtidssikre det dan-ske samfund ved at skabe en grøn økonomi i vækst. Aftalens initiativer peger frem mod regeringens langsigtede mål om at energiforsyningen i 2050 skal være 100 pct. baseret på vedva-rende energi, samtidig med, at en fortsat høj forsyningssikker-hed sikres.

Regeringen har fastsat som delmål frem mod 2050, at el- og varmeforsyningen i 2035 skal være 100 pct. baseret på VE. I 2030 skal olie til opvarmning og kul være udfaset. Det kræver nye væsentlige initiativer for perioden efter 2020 og Varmeplan TVIS er et af de vigtige tiltag, som bidrager til realiseringen af de nationale målsætninger.

REGULERING AF VARMEPLANLÆGNINGEN


Det primære aftalemæssige grundlag for TVIS udgøres af af-taler om varmelevering fra henholdsvis Shell og DONG Ener-gy (Skærbækværket). TVIS har desuden indgået aftale om varmeleverancer med TAS og som ansvarlig for den samlede varme-leverance til forsyningsområdet har TVIS aftaler med de enkelte distributionsselskaber om leverancer af spids- og reser-velast fra selskabernes kedelcentraler.

Som nævnt tidligere er aftalen med Skærbækværket opsagt med virkning ultimo 2017 – og der er gennemført en ny plan-lægning omkring varmeproduktionen.

Varmeplanens grundlag er besluttet i TVIS i samordning med selskabets ejerkommuner i forbindelse med etablering af til-

budsgrundlag og proces for udvælgelse af tilbud på varmeleve-rance for ny kraftvarmeproduktion.

DONG Energy er principielt udvalgt som leverandør og ejerkom-munerne har i 2013 givet bevilling til, at TVIS kan optage lån til investering i etablering af ny produktion på Skærbækværket.TVIS forventer, at træffe endelig beslutning om leveringsaftale og investeringsbeslutning i forbindelse med varmeleverancen fra nye biomassekedler på Skærbækværket i juni 2014. Ved be-slutningen implementeres varmeplanen for TVIS.

Varmeplan TVIS bygger herefter på overskudsvarme fra Shell, Affaldsvarme fra TAS, biomassebaseret kraftvarme fra Skær-bækværket – og fremtidigt mere VE og overskudsvarme.

TVIS er et interessentskab, der kendetegnes ved at være et kompagniskab, sammenslutning af personer eller organisatio-ner, der med kapitalindskud virker for et fælles økonomisk for-mål. Ved ansvarligt interessentskab hæfter samtlige deltagere personligt eller organisatorisk med hele deres formue og solida-risk, ”en for alle og alle for en”. Interessentskabets deltagere er:

• Fredericiakommune• Koldingkommune•Middelfartkommune• Vejlekommune

Selskabet har til formål gennem etablering af et fælleskommu-nalt transmissions system, at levere fjernvarme baseret på ud-nyttelse af overskudsvarme og kraftvarme, suppleret med lokal spids- og reserveproduktion til interessent-kommunernes fjern-varmeforbrugere.

Selskabet er uafhængigt af eksisterende forsyningsselskaber og skal økonomisk hvile i sig selv. Selskabet kan indtræde i et landsdækkende eller regionalt samarbejde med andre selska-ber og organisationer.

Grundlaget for fastsættelsen af varmeleveringsbetingelser og priser ab TVIS er fastlagt i TVIS’ vedtægter pr januar 2009. Ved-tægterne fremgår samlet af bilag B men i de følgende refereres specifikt de bestemmelser, der har relation til hæftelser og afreg-ningsstruktur idet disse forhold er afgørende for varmeplanens beskrivelse af de nuværende og fremtidige afregningsforhold.

I det indbyrdes forhold mellem interessenterne hæfter hver in-teressent for selskabets forpligtelser svarende til det forhold, hvorefter de samlede anlægsudgifter i det fælleskommunale transmissionssystem fordeles på forsyningsområderne i de re-spektive kommuner. I den forbindelse opdeles Transmissions-nettet i 3 hovedledninger, nemlig:

• Kolding–Skærbækværket• Vejle–Børkop–Fredericia• Middelfart–Fredericia

samt en regional samleskinne, der forbinder de forskellige forsy-ningskilder og hovedledninger, jfr. Kortskitsen:

AFTALEGRUNDLAG FOR VARMEFORSYNINGEN

TVIS’ ADMINISTRATIONS OG FORRETNINGSGRUNDLAG

Regional samleskinne

Hovedledning - opdelt i strækninger

Vekslerstation

JYLLAND

FREDERICIA

FYN

MIDDELFART

SHELL

SKÆRBÆKVÆRKETKOLDING

VEJLE

Figur 5.1 – Stræk-ningsopdelt trans-missionssystem jf TVIS’ vedtægter


Varmen aftages af interessentkommunerne til en pris, der sam-mensættes af følgende elementer:

I. Variable omkostninger (forbrugsuafhængige udgifter)

a. Den del af indkøbsprisen, der i henhold til indgåede kontrak-ter med varmeleverandørerne og spids- og reservelastpro-ducenterne afregnes som variable produktionsomkostninger.

b. Selskabets egne variable driftsomkostninger.

II. Faste omkostninger (forbrugsuafhængige udgifter)

A. Omkostningerne ved planlægning, projektering, anlæg og bygning af transmissionssystemet, alle til anlægget hørende installationer og finansieringsomkostninger i anlægsfasen.

B. De andele af varmekøbsprisen, der i henhold til indgåede kontrakter med varmeleverandørerne afregnes som faste produktionsomkostninger.

C. Selskabets egne faste driftsomkostninger.

Den variable andel af varmeprisen opgøres årligt og fordeles mellem interessent-kommunerne i forhold til den af hver enkelt kommune aftagne varme, heri medregnet spids- og reservepro-duktion.

De faste omkostninger fordeles løbende mellem interessent-kommunerne efter en fordelingsnøgle defineret i TVIS’ vedtæg-ter. Fordelingsnøglen tager udgangspunkt i en opdeling af trans-missionssystemet i strækninger samt de varmeaftag, hvormed hver enkelt af de pågældende interessentkommuner belaster de pågældende ledningsstrækninger ved fuld udbygning.

Fordelingen af udgifterne til den regionale samleskinne samt fa-ste drifts- og produktionsomkostninger er, med baggrund i det-te baseret på en fast fordelingsnøgle der fremgår af vedtægter-nes bilag D og nedenstående tabel.

De samlede udgifter til hovedledningerne henføres stræknings-opdelt til de enkelte interessentkommuner. Hvor udgifterne til en ledningsstrækning henføres til flere kommuner sker fordelin-gen disse imellem i forhold til det af de pågældende kommuner angivne aftag af varme ved fuld udbygning fra den pågældende ledningsstrækning.

Udgifterne til vekslerstationer ved overgang til lokale distributi-onsnet henføres til den enkelte kommune.

Fordelingsnøglen for fællesudgifter er tillige bestemmende for det interne hæftelsesforhold interessenterne imellem og for hvor stor en ideel andel af selskabet hver interessentkommune ejer, samt for hvor stor en del af de af selskabet optagne lån den en-kelte interessentkommune skal stille garanti for.

Vedtægterne bilag D

Fredericia Kolding Middelfart Vejle I alt

Aftag fra TVIS ved fuldudbygning

TJ/år 1926 1755 495 1904 6080

Andel af fællesomkostninger

% 31,68% 28,87% 8,14% 31,32% 100,00%

Tabel 5.1 Fordelingsnøgle for faste fællesomkostninger jf TVIS’ vedtægter


Udviklingen i varmeprisen for TVIS’ leverancer til interessent-kommunerne er angivet i nedenstående figur 5.2 der angiver den samlede ækvivalente varmepris for TVIS total. Prisen for 2014 afspejler prisen baseret på TVIS’ budget 2014 inklusiv for-syningssikkerheds afgift. Prisen er således baseret på de gæl-dende leveringsaftaler med de enkelte varmeproducenter.

For prognoseårene 2018, 2025 og 2035 er prisen baseret på prognosen for den fremtidige prisstruktur for det nye biomasse-fyrede kraftvarmeværk samt en direkte fremskrivning af budget-prisen for alle varmeleverancerne fra de øvrige leverandører og de variable omkostninger i selve transmissionssystemet.

Ud over den variable varmepris betales som nævnt de faste produktions- og driftsomkostninger. Den faste andel af varme-prisen ab Skærbækværket afspejler faste driftsomkostninger samt varmeprisens investeringsandel. For de øvrige producen-ter indgår ligeledes en fast produktionspris mens de faste drifts-udgifter er baseret på TVIS budget for faste administrations, drifts- og vedligeholdelsesudgifter for transmissionssystemet.

De enkelte interessentkommuner betaler TVIS’ regninger og opkræver betaling for varmen ved de respektive distributions-selskaber. Den variable betaling til distributionsselskab svarer direkte til TVIS’ variable pris til interessentkommune, mens den faste betaling fordeles på kommunerne og distributionsselska-berne i henhold til Vedtægternes fordelingsprincipper beskrevet i afsnit 5.3.

Strukturen i TVIS afregningssystem er omkostningsægte, dvs faste omkostninger dækkes som faste betalinger og variable omkostninger dækkes ved variable tariffer. Dette kombineret med vedtægternes bestemmelser omkring fordeling af de faste omkostninger indebærer, at det faktiske varmesalg, sammen-holdt med det prognosticerede, har stor betydning for størrelsen af den ækvivalente varmepris i de enkelte kommuner. Lavere varmesalg medfører ikke lavere andel af de faste omkostninger og den samlede ækvivalente varmepris i interessentkommuner-ne stiger. Det er således væsentligt for varmeprisernes udvikling at prognoserne for varmesalg opfyldes og at varmemarkederne ikke udhules. Det omvendte argument er imidlertid også meget væsentligt. TVIS har, med baggrund i prognosegrundlaget etab-leret i fællesskab med ejerkommuner og varmeselskaber ”købt” en kapacitet, der sikrer at fremtidens varmepriser bliver stabile såfremt varmegrundlaget udvikler sig som/eller bedre end pro-gnosticeret.

Indenfor TVIS’ nuværende forsyningsområde er fjernvarmepro-duktionen baseret på 20% affald, 18% industriel overskudsvar-me, 57% naturgasbaseret kraftvarme og 5% kedelproduktion primært baseret på naturgas.

Ved implementeringen af varmeplanen erstattes de 57% na-turgasbaserede kraftvarme med biomassebaseret kraftvarme. Dette betyder at 95% af den fremtidige fjernvarmeproduktion i området er baseret på ikke fossile brændsler.

Tilbuddet fra DONG om etablering af ny biomassebaseret kraft-varme omfatter en beskrivelse af brændselsanvendelse, logistik i forbindelse med brændselsleverancer samt miljøaspekter såvel ved anlægget som ved sourcing af brændsel.

Der forventes i gennemsnit anvendt 450.000 ton/år træflis. DONG har vurderet dette forbrug overfor forventede ressourcer i Europa, Rusland og Nordamerika. Det er godtgjort, at anlæg-gets miljømæssige forhold opfylder alle myndighedskrav såvel under etablering som under drift. Der er redegjort for brænd-selsleverancernes bæredygtighed eventuelt i form af certifice-ring. DONG Energy forventer, at sammensætte en balanceret portefølje af brændselskontrakter, der består af både lange og korte kontrakter. Det skal både sikre, at de nødvendige mæng-der er til rådighed, og at udsving i forbrug kan justeres gennem korte kontrakter.

PROGNOSE FOR VARMEPRISEN AB TVIS

MILJØKONSEKVENSER AF VARMEPLANENS IMPLEMENTERING

140,00

2014 2018 2025 2035

120,00

100,00

80,00

60,00

40,00

20,00

0,00

kr/GJ

TVIS total kr/GJÆkvivalent varmepris 2014 niveau

Figur 5.2 Total ækvivalente varmepriser ab TVIS (an interessent-kommuner).Prisen forudsætter at forsyningssikkerhedsafgiften ikke indføres.


Varmeplanen omfattet af dette dokument er udarbejdet som et element i og grundlag for beslutningsprocessen for den fremtidi-ge forsynings- og produktionsstruktur i TVIS’ forsyningsområde.

Prognose- og analyseprocesserne startede allerede i 2008. Var-memarkedsprognosen anvendt som grundlag for planen er så-ledes baseret på faktiske salgsdata fra 2010.

Der er sket en løbende opdatering af grundlaget og det er lø-bende blevet vurderet, hvorvidt der er sket ændringer, der kan have afgørende betydning for de beslutninger der er truffet/skul-le træffes under processen. Følsomhedsanalyser har således været en væsentlig del af hele analyseprocessen.

I den videre proces er det væsentligt at ”vedligeholde plangrundlaget” og samtidig opdatere med realiserede udviklin-ger samt nye muligheder. Planen skal således løbende opdate-res, så den afspejler virkeligheden samtidig med at den fasthol-der stabiliteten i beslutningsgrundlaget.

Varmemarkedsprognoserne opdateres minimum hvert andet år i et samarbejde mellem de involverede parter. Der er igangsat en opdateringsproces således at opdaterede prognoser etab-leres med baggrund i registrerede udviklinger med udgangen af 2012. Prognosemodellen udviklet i 2012 anvendes til dette ar-bejde.

De økonomiske analyser er i planen baseret på analysearbejdet i 2012 som grundlag for beslutningerne om etablering af et ny biomassefyret kraftvarmeproduktion.

TVIS’ budget for 2014 er anvendt til at illustrere konsekvenser for varmepriserne for interessentkommuner i perioden 2014 – 2017 mens prisanalyserne for perioden 2018 – 2037 ta-ger udgangspunkt i DONG’s tilbud og prisberegningen for leve-rancerne fra den nye produktionsenhed.

Varmeplanen vil udgøre TVIS’ eget og kommunernes grundlag for projektforslag på fjernvarme fra TVIS, dvs. nye forsynings-områder, ledninger mm. I løbet af efteråret 2014 vil der blive udarbejdet et konsistent grundlag i form af samfunds- og sel-skabsøkonomiske forudsætninger for projektforslag, der skal udarbejdes og behandles i TVIS’ forsyningsområde.

Fremtidige nye produktionsmuligheder vil blive analyseret med baggrund varmeplanens forudsætninger og data for den tekni-ske og økonomiske varmeforsyningsstruktur etableret som en konsekvens af varmeplanens implementering.

FREMTIDIG PROCES


Documents

VarmeplanTVIS