Vandposten november 2014

medlemsblad for foreningen af vandværker i danmark

post

envand

november nr. 196 2014

Læs også:• Sidste udkald for kurser og kvalitetssikring• Tema: Videregående vandbehandling

Løve-Knudstrup Vandværk:

Ståltanke til det rene vand

Din nye partner - FRA MINDRE FORBEDRINGER TIL STORE RENOVERINGER

Du kender os måske for vores pumper, men faktisk har vi været igang længe med både små og store renoveringsopgaver i vandforsyningsbranchen.

Så næste gang du har en opgave - så få et tilbud fra os - for det kan der jo ikke ske noget ved, vel?

www.flygt.dk

Eksempler fra nogle af vores forbedringer og renoveringer:

Nr. Jernløse Vandværk - ny styretavle m. SRO & MyConnect, nyt vandforsyningsanlæg, etab-lering af automatisk pejling af boring, dæksel alarm mv.

St. Lyngby - renoveret rentvandstank, gravear-bejde, installation af vandforsyningsanlæg m. rørarbejde samt udskiftning af skyllepumpe.

Baunehøj Boosterstation - Nyt anlæg i lille mandehul

Vandposten er medlemsblad for Foreningen af Vandværker i Danmark - FVD.

Udkommer fem gange årligt: Februar, april, juni, september og november.

Oplag:7.100 eksemplarer.

Trykt på Multiart Silk 115 gTrykt med miljøvenlige vegetabilske farver.

Ansvarshavende redaktør:Niels Toftegaard

Redaktion: Pernille Weile, Robert Jensen, Ju-lie Rabølle Knudsen, Susanne Wit-ten, Niels Grann, Niels Toftegaard, Mette Kingod. Redaktion afsluttet: 12. november 2014.

Layout:Mette Kingod

Tryk:Zeuner Grafisk

FVDSolrød Center 20 C, 1. sal 2680 Solrød Strand56 14 42 42, [email protected] CVR nr. 95 13 96 55Bank Reg.nr. 2233Kontonr. 1260 260916Telefontid: Mandag til torsdag kl. 9-14, fredag kl. 9-13.

Abonnementspris for 2015:Kr. 245,- (ekskl. moms).

Opsigelse af abonnement på Vandposten og/eller medlem-skab af FVD skal ske skriftligt med min. 3 måneders varsel til årsskiftet.

Indholdet i Vandposten kan frit citeres mod tydelig kilde-angivelse.

Indholdleder5 Vandforbrugeren – den nye malkeko

kort nyt6 Foreningsnyt7 Kontingentsatser i 2015

foreningsnyt8 Vand Grand Prix: ”Nu har jeg håneretten”11 Områdemøder i Region Fyn13 Status på efterårets program i Region Midt14 Besøgsrekord på udstillingen i Fredericia

teknisk råd16 Tilbagestrømningssikring - fra svømmebassin og amerikanerkøleskab til rensningsanlæg og bilvaskehaller

kurser18 En-dags hygiejnekursus for håndværkere fortsætter19 Sidste udkald for at få kurser og kvalitetssikring på plads

nyt fra sagsbehandlerne21 Individuel afregning af vand med lejere23 Giftige flourstoffer i fokus24 Ny vejlov vil sende stor regning til forbrugerne26 Målere skal godkendes til drikkevand27 Fusion eller sammenlægning?

tethys: ledelsessystem28 Erfaringsgrupper gør det nemt at komme i gang med Tethys

artikler31 Få kampvalg til bestyrelsen34 Brandpumpe giver mange slags sikkerhed for Hadsund Vandværk

minitema: videregående vandbehandling37 Videregående vandbehandling er en svær balancegang39 Teknisk Råd forklarer: Hvad er videregående vandbehandling?43 Hvorfor skal der tilladelse til videregående vandbehandling?45 Fremtiden kan byde på central blødgøring af vand47 Konference: Fremtidens drikkevand

post til vandposten48 Er landsformanden myndighedernes stik-i-rend-dreng?49 Myndighederne foretager sig af og til noget fornuftigt

vandsektorloven51 Vandsektorlovens ubekvemme sandhed

månedens vandværk52 Løve-Knudstrup Vandværk: Rustfri ståltanke til det rene vand

nyt om navne57 Navne og aktiviteter i FVD

Forsidefoto: Løve-Knudstrup Vandværk er blevet renoveret og har fået rustfri ståltanke til det rene vand. Her gøres klar til at få løftet beholder nr. 2 på plads. Foto: Niels Toftegaard.

Vi udfører en professionel gennemgangaf Jeres vandforsyningsanlæg

Vi tilbyder:

• En gennemgang af vandværkets komponenter• Indsamling af data omkring de enkelte komponenter• En gennemgang af de nuværende driftsrutiner på vandværket• Tilpasning af nuværende driftsrutiner til gældende lovgivning

Hvad får du?

• En fyldestgørende beskrivelse af driftsrutiner på opgaver vedr. bygninger, kildepladsen, boringer, behandlingsanlæg, beholderanlæg og udpumpningsanlæg• Tjeklister og ugeskemaer inddelt i intervaller tilpasset Jeres vandværk• Oversigtskalender der illustrerer inddelingen af intervaller for tjek• Logbog til benyttelse ved bl.a. reperationer af komponenter og egentests for bakterier• Komponentoversigt• Hygiejneforskrift • Optegning af Jeres vandværk for inddeling i hygiejnezoner

Endvidere tilbyder vi:

• En årlig serviceaftale, som indeholder en opdatering af mappe for kvalitetssikring med bl.a. nye tjeklister og opdatering iht. lovgivningen• Opdatering af komponentliste ved eventuelle nye komponenter på vandværket

“Vi har været i trygge hænder, og vores vandværk lever nu op til de nye krav i BEK nr. 132, som trådte i kraft i februar 2014”

- Anders Sørensen

“Vi har modtaget en grundig og professionel gennemgang af vores vandværk og nuværende driftsrutiner. Det materiale vi har modtaget er let overskueligt samtidig med at det opfylder lovgivningen.” - Hune vandværk

idoc ApS | Nibevej 3b | 9200 Aalborg SV - DK | CVR 32 83 86 50 | TEL: +45 3512 3939 | [email protected]

Opfylder Jeres vandværk kravene til kvalitetssikring og dokumentation jf. BEK nr. 132 ?

Bemærk! Kvalitetssikring skal være indført senest den

31. december 2014

idoc udfører det samlede materiale til brug ved kvalitetssikring og dokumentation -

med minimum brug af Jeres tid!

5november 2014 | vandposten

Aldrig har vand-forbrugeren betalt for så meget andet end vandet. Først lovede politikerne os billigere vand og effektive vandvær-ker.

Siden har de samme politikere kradset pengene ind igen: Vandsektorloven koster millioner i administration, skat-ten kommer oveni, og nu skal tilfældigt udvalgte vandværker også selv betale for omlægning af ledninger, når der bygges veje og jernbaner.

Det er udgifter, som hverken forbed-rer vandkvalitet, forsyningssikkerhed, grundvand eller service for forbru-gerne.

LedningerHidtil har det været sådan, at havde vandværket tinglyst sine ledninger med en dekleration, skulle eksempelvis Vejdirektoratet betale for omlægning af ledningerne, når der skulle anlægges en ny vej. Men nu sender vejmyndig-hederne som regel bare regningen videre til vandværkerne. Det kan jeg ikke forstå. Hvorfor skal en lille skare af mennesker tilknyttet et uheldigt vandværk betale ekstra for det fælles gode, en ny vej eller en ny jernbane nu engang er? Det må da netop være den fælles kasse, der skal betale for det. Det princip gjaldt da Kastrup Lufthavn

i sin tid blev udvidet i 80’erne: Her blev der i budgetterne sat penge af til, at naboerne til lufthavnen kunne få udskiftet deres vinduer til nogle mere støjdæmpende. Samme retfærdige til-gang, mener jeg, bør gælde ved anlæg af ny infrastruktur, så vandværkernes udgifter til at flytte ledninger bliver dækket af den fælles kasse.

SkatHele skatteproblematikken er det andet eksempel på, at politikerne lader vandværkets forbrugere betale til den fælles kasse, selvom de blev lovet noget andet. To statslige myndigheder strides om, hvordan vandværkerne skal beskattes – men i forarbejderne til vandsektorloven blev det skrevet tydeligt, at vandværker aldrig var tænkt

som en ny indtægtskilde for regerin-gens økonomiske ministerier. Imens sender SKAT alligevel kæmperegninger ud til vandværkerne med tilbagevir-kende kraft, og skiftende skatteministre afviser, at der er nogle problemer.

Mest absurd bliver forskelsbehand-lingen, hvis et vandværk er den gode dreng i klassen, sænker spildprocenten og får forbrugerne til at spare på van-det, så værket kommer under 200.000 m3 – og ud af vandsektorloven. For har man først betalt skat én gang, skal vandværket gøre det for altid.

BureaukratiOg nu vi er ved den, vandsektorloven, så er den det tredje eksempel på, at vandforbrugeren tvinges til at kaste gode penge efter ingenting. Udgif-terne til revisorer samt embedsmænd i Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, som man skulle tro var til for forbru-gerne, kan vel næppe siges at forbedre vandkvaliteten.

Et skræmmende eksempel er Ulsted-Ålebæk Vandværk, der betaler 100.000 kroner mere om året for revision efter indførelse af vandsektorloven. Til gen-gæld sender Forsyningssekretariatet et brev, hvor vandværket bliver bedt om at spare 6.500 kroner om året. Nu hæver vandværket kubikmeterprisen med 65 %. Skål!

AF OLE WIIL, LANDSFORMAND, FVD

forbrugerne | leder

Vandforbrugeren – den nye malkekoRegeringens økonomiske ministerier leder med lys og lygte efter minimale effektiviseringer hos vandværkerne – samtidig med, at nye udgifter, der intet har med vandkvalitet at gøre, stoppes ned i halsen på selvsamme vandværker. Regningen ender i sidste ende hos forbrugeren og virksomhederne.

Først lovede politik-erne os billigere vand og effektive vand-værker. Siden har de samme politikere kradset pengene ind igen: Vandsektorloven koster millioner i ad-ministration og skat-ten kommer oveni.Ole Wiil, landsformand

”

6 vandposten | november 2014

kort nyt

Nye firmamedlemmerKurt Jensen Maskinfabrik A/SBrødrene DahlWASYS A/SRoswateridoc ApS

Nye vandværkerVorgod Vandværk Vinding VandværkTambohus Vandværk

Velkommen

til nye

medlemmer

Forsikringer: Priser i 2015

Basispakke: Uændrede priser på minimum-og maksimum-præmie samt selvrisiko i 2015.

Indeksregulering:

All Risk: Stiger 1,2 %.Erhvervs- og produktansvar: Stiger 1,2 %.Arbejdsskadeforsikring: Stiger 2,17 %.

Nyt fondsudvalg i Vandsektorens Teknologiudviklingsfond

Efter tre års solid indsats erstattes VTU-Fondens første fondsudvalg med nye, friske kræfter. VTU-Fondens bestyrelse har godkendt følgende sammensætning af fondsudvalget:

DANVA og FVD har sammen indstillet direktør Jens Prisum fra BIOFOS, direktør Hans Martin Friis-Møller fra Kalundborg Forsyning, afdelingschef i Aarhus Vand Claus Møller Pedersen, direktør Finn Jessen fra Ringkøbing-Skjern Forsyning og international direktør for vand hos Rambøll og bestyrelsesmedlem i FVD, Søren Hvilshøj, som også bliver fondsud-valgets eneste genganger.

Dansk Miljøteknologi har indstillet politisk og økonomisk konsulent Jørgen Magner fra Dansk Miljøteknologis sekreta-riat. InnovationsFonden har indstillet Jens Christian Refsgaard, forskningsprofessor ved GEUS.

VTU-Fonden takker for den store indsats det tidligere fondsudvalg har udvist og byder det nye fondsudvalg velkom-men. VTU

Lejre vandråd inviterer til temadag om:

Energibevidste vandværker i en grøn kommuneLejre Vandråd har sammen med firmaet Øllgaard A/S gennemført et projekt om vurdering af det specifikke energiforbrug. Det vil sige forbruget af strøm (kWh) per udpumpet vandmængde (m3) i både små og mellemstore vandværker.

Vurderingerne er samlet i en letforståelig og brugervenlig ”kogebog”, så vandværker med en lille indsats selv kan

vurdere, om de skal sætte ind på dette punkt. Kogebogen indeholder også eksempler på kendte ener-gislugere og hjælp til at identificere dem på vandværket.

Projektet er funderet i Lejre Vandråd, men har også modtaget velvillig støtte til publicering fra både Lejre Kommunes borgerpulje og Lejre Forsyning.

Resultatet bliver præsenteret ved et møde, som Lejre vandråd afholder 2. december 2014 kl. 19:00 i Kirke Såby forsamlingshus, Fanøvej 1, 4060 Kirke Såby.

Deltagelse er gratis og mødet er åbent for alle interes-serede.

Tilmelding nødvendig senest den 26. november 2014 på e-mail: [email protected].

Rettelse i forhold til den trykte udgave

7november 2014 | vandposten 7

I januar 2015 opkræver FVD det årlige kontingent. Se 2015-priserne herunder.

Kontingentsatser 2015

Grundtakst for alle 1.775 kr.

Antal forbrugere Kontingent kr.0 - 50 1.920

51 - 100 2.175

101 - 200 2.735

201 - 300 3.290

301 - 400 3.815

401 - 500 4.340

501 - 600 4.865

601 - 700 5.394

701 - 800 5.919

801 - 900 6.443

901 - 1.000 6.965

1.001 - 1.100 7.495

1.101 - 1.200 8.015

1.201 - 1.300 8.542

1.301 - 1.400 9.069

1.401 - 1.500 9.590

1.501 - 1.600 10.116

1.601 - 1.700 10.649

1.701 - 1.800 11.175

1.801 - 1.900 11.697

1.901 - 2.000 12.195

2.001 - 3.000 12.485

3.001 - 4.000 13.663

4.001 - 5.000 13.870

5.001 - 6.000 14.645

6.001 - 7.000 15.285

7.001 - 8.000 15.615

8.001 - 9.000 15.725

9.001 - 15.000 15.875

15.001 - 20.000 16.075

20.001 - 25.000 16.275

Med forbehold for trykfejl.

Abonnement på VandpostenEt årligt abonnement på Vandposten (fem blade) koster 245 kr.

I kontingentet er der inkluderet ét abonnement på Vandposten.

Undgå forkerte opkrævningerI janaur 2015 sender FVD de årlige opkrævninger af sted. Vi oplever af og til, at medlemmer ringer til os, fordi de har fået en forkert opkrævning.

Det vil vi gerne undgå, og vi beder dig/jer derfor kigge på denne tjekliste. Hvis du følger den, kan vi hjælpe hinanden med at undgå nogle af fejlene.

1) Log ind på www.fvd.dk >Din Side. Her kan du se de personer, der er knyttet til jeres vandværk. Husk at fordele jeres titler.

2) Tjek om I modtager det korrekte antal abonnementer på Vandposten, og at det er de rette personer, der får bladet.

3) Slet tidligere bestyrelsesmedlemmer. Der kan gå op til 24 timer før ændringerne kan ses på Din Side.

4) Overdrag evt. abonnementer på Vandposten, som I har betalt for, til de nuværende bestyrelsesmedlemmer. Der kan gå op til 24 timer før ændringerne kan ses på Din Side.

5) Hvis vandværket nedlægges eller fusionerer med et andet vandværk, så giv os besked på [email protected] eller tlf. 5614 4242.

6) Tjek, at I har de nødvendige forsikringer. HUSK: Dine Tryg-forsikringer skal være tegnet gennem FVD – og ikke direkte hos Tryg – for at få den fordelagtige pris.

Kontingent:

Virksomhedsmedlemmer

Medlemsskab for virksomhedsmedlemmer koster: 1.070 kr. i 2015 (årligt).

I kontingentprisen er der inkluderet ét abonnement på Vandposten.

kontingent 2015 | kort nyt

88

foreningsnyt | vand grand prix 2014

Vand Grand Prix:

”Nu har jeg håneretten”Sprød smag, liflig og stringent renhed. Vinanmeldere satte nye ord på almindeligt hanevand til Vand Grand Prix, hvor det rene danske vand blev fejret – og det lille Kostræde Ny Vandværk endte på tredjepladsen.

AF NIELS TOFTEGAARD, FOTO: ANDREAS BRO

Med udsigt til den enorme B&W-hal og Melodi Grand Prix-arena blev et noget mindre – og økonomisk bæredygtigt – grand prix fejret fredag 10. oktober.

For fjerde gang blev Danmarks mest velsmagende drikkevand nemlig kåret ved Vand Grand Prix – afholdt i Langelinie Pavillonen med udsigt til Københavns Havn og altså den store MGP-betonbygning på Refshaleøen.

Det blev vandet fra Aabenraas vand-selskab Arwos, der løb med titlen – dog i særdeles tæt konkurrencen med trekantsområdets vandselskab Tre-For. Begge fik 44 point, men da Arwos sikrede sig flest ti-taller fra dommerne, løb det sønderjyske vand med sejren.

Forbrugerejet tredjepladsDet lille forbrugerejede Kostræde Ny Vandværk syd for Næstved sneg sig ind på tredjepladsen. Vandværket har i omegnen af 550 forbrugere og udpumper ca. 55.000 m3 om året - og var dermed et af de mindste i konkur-rencen.

"Nu har jeg håneretten," grinede formand Leif Nygaard, der til daglig arbejder i Næstveds kommunalt ejede vandselskab - dog i spildevandsafde-lingen. Dommerne gav vandværket 40 point, fire mindre end de to højere placerede vandselskaber.

"Jeg synes det har været sjovt at være med, og endnu mere at vi kunne være med i toppen," sagde formanden efter præmieoverrækkelsen. Trofæerne til de tre bedst placerede vande.

Vinder blev Aabenraas vandselskab Arwos.

vandposten | november 20148


vand grand prix 2014 | foreningsnyt

Miljøminister Kirsten Brosbøl overrakte trofæerne, og takkede alle deltagende vandværker for at skabe opmærksom-hed om det danske drikkevand.

Kostræde Ny Vandværk får overrakt 3. præmien – 175 drikkedunke fra firmaet Dopper. Fra venstre er det FVD’s landsformand Ole Wiil, miljøminister Kirsten Brosbøl, DANVA-direktør Carl-Emil Larsen, vandværksformand Leif Nygaard samt Michael Valstorp fra Dopper.

30 vandselskaber deltog i Vand Grand Prix – 21 kommunalt ejede og ni forbrugerejede.

”Vi tager rent drikkevand for givet. Men det er virkelig noget, vi bemærker, når vi er i udlandet, og ikke kan drikke vandet fra hanen. Og vi skal ikke ret

langt væk før, det er tilfældet,” sagde miljøministeren, der selv har boet i Libanon, hvor vandet i hanerne ikke er egnet til at drikke.

>> Se mere på næste side


foreningsnyt | vand grand prix 2014

Dommerne tager en sidste runde for at afgøre, hvem der løber med titlen som leverandør af Danmarks mest velsmagende drikkevand.

Dommerpanelet bestod denne gang – som ved de forrige grand prix’er – af professionelle vinanmeldere- eller kendere. Alle var de enige om, at det er langt sværere at bedømme smagsnuancer i vand end vin.

God i whiskyDet var dommerne enige i. Det rene postevand i Danmark er indbegrebet af sundhed og livskvalitet, og trods geografiske smagsnuancer, så har postevandet samlet set en helt enestå-ende kvalitet.

Om vindervandet sagde dommer og vinanmelder Jacqueline Jensen:

”Vandet fra Arwos udmærker sig ved smagsmæssigt at have helt særlige egenskaber. Det har en fin harmonisk, markant og stringent mundrenhed fra først til sidst. Vandet egner sig godt til at slukke tørsten i, ligesom det er en unik ledsager til mad og vin,” sagde hun, og tilføjede: ”Og bruger man et par dråber af det i whisky, så vil det forstærke oplevelsen væsentligt.”

Vand i verdensklasseAt der var tæt kamp om pladserne i toppen er en pointe i sig selv, mente FVD’s landsformand Ole Wiil til arran-gementets afslutningstale:

”Opløbet var tæt, fordi, det ved vi jo alle: Vandkvaliteten i Danmark er ver-densklasse.”

”Selvom vi i dag har præmieret tre vandselskaber, så går formålet med Vand Grand Prix længere end konkur-rencen. Formålet med arrangementet er at gøre opmærksom på det unikke drikkevand, vi har i hele Danmark, og vi ønsker også at gøre opmærksom på en branche, der både nationalt og internationalt får stigende betydning. Derfor er det også nærliggende, at vandselskaberne vil bruge flere res-sourcer på at synliggøre sig selv og deres ydelser over for offentligheden”, sluttede Ole Wiil.

Repræsentanterne fra de mange vandselskaber havde en munter dag, og efter selve grand prix’et var der fælles besøg i de underjordiske Cisterner, som frem til 1930’erne var drikkevandsreservoir for København.


nyt fra region fyn | foreningsnyt

Traditionen er, at regionen inviterer til tre områdemøder i oktober – således også i år. I år var det på Bregninge Mølle, Skovlyst i Svanninge Bakker og Fjelsted Skov Kro.

46 vandforsyninger med tilsammen 115 personer deltog – det var meget fint. Indholdet på møderne drejede sig om de nye vejledninger m.h.t. Takstblad og Normalregulativ samt Kvalitetsbekendtgørelsen og BNBO-områder.

Der var livlige drøftelser på alle om-råderne, og det affødte ret så mange spørgsmål på alle fire områder. Der er god viden på området for de fleste, men der er behov for at få hjælp på store dele af de nye ting, der formelig hagler ned over bestyrelserne i vand-forsyninger over hele landet.

De færdige udgaver af FVD's vejlednin-ger vedr. Takstblad og Normalregulativ til download savnes meget - det er nu, de skal bruges.

Regionen anbefaler, at man samles i kommunerne og får lavet fælles takst-blade og regulativer - førstnævnte som en skabelon alle kan (læs: skal) bruge, men naturligvis med vidt forskellige satser. Opdelingen af tilslutningsbi-dragene voldte en del af deltagerne forståelsesmæssige problemer.

Fælles regulativ i vandrådetNormalregulativet er også et område, der kan give store lettelser ved at udfærdige en fælles model for alle vandforsyninger i kommunen – alene godkendelserne i kommunalbesty-relserne vil jo blive lettet voldsomt. Vandrådet i Odense Kommune har fået etableret et fællesregulativ og det kan alle andre også gøre. Men det kræver, at de enkelte kommuners vandråd tager arbejdstøjet på – der skal ydes en indsats, og vi i regionen giver gerne en hånd med f.eks. ved deltagelse i fælles-møder med vandrådet som arrangør.

Mængden af nye tiltag virker efter min opfattelse næsten lammende på nogle

af vore medlemmer. Det er en farlig tendens, hvor der skal ydes "første-hjælp"!

Begreber som ledelsessystemer, kurser, indsatsplaner, BNBO, driftsansvarlig, takstblad, regulativ, fusioner, sam-menlægninger, nedlæggelser, tilsyn, budgettering osv. – man kan blive helt stakåndet af det, ikke?

Det lyder værre, end det er, når man dykker lidt ned i det, men man kunne brændende ønske sig, at myndigheder bremser lidt op, og giver plads til, at vi alle kan få ro til så at sige at "konsoli-dere" vores arbejdsområder.

Det var nu alligevel nogle gode aftner med gode kolleger på vores grønne ø!

Tak for jeres deltagelse og, til dem, der ikke var med: I missede chancen for at dele viden med andre.

Oktober bød på tre fynske områdemøder med stor spørgelyst til særligt takster og normalregulativ.

AF PALLE CHRISTENSEN, FORMAND REGION FYN

Områdemøder i Region Fyn

0

5

25

75

95

100

LK_A4_Jul_14_

21 October 2014 11:28:16


nyt fra region midt | foreningsnyt

Med de planlagte Tema-møder i september måned vel overstået takker Region Midt alle fremmødte for den opbakning, bestyrelsens igen har fået, og at konceptet, hvor få bestyrelses-medlemmer har den lange vej at køre til glæde for de mange medlemmer, der for deltagelse kan nøjes med kun begrænset køretid, måske er en medvirkende årsag til, at rigtig mange møder op.

PapirsystemBestyrelsens program med gennem-gang af Naturstyrelsens vejledning af juli 2014 med beskrivelse af de mindre vandforsyningers muligheder på en simpel måde at opfylde bekendtgø-relsens krav til kvalitetssikring var et emne, som rigtig mange lyttede med interesse til.

Bestyrelsen havde til formålet samlet de nødvendige skemaer i et ringbind til udlevering, samt anviste hvor på FVD’s hjemmeside, yderligere skemaer kan hentes, og hvordan skemaerne kan redigeres og evt. gemmes på egen

pc, hvis en digital udgave af den så-kaldte ”papirudgave af Ledelsessystem” ønskes.

Papirudgaven, eller den på egen pc gemte udgave med mulighed for re-digering efter eget ønske og behov, er ikke den store ”videnskabelige løsning”, og måske derfor en løsning som tilsy-neladende rigtig mange vandværksbe-styrelser og driftsansvarlige kan bruge.

Desuden ser mange bestyrelser også en fordel i, at materialet er frit tilgæn-geligt, og at udgifter højst kan omfatte et ringbind med indhold og skilleblade til en samlet pris af ca. 30 kr.

Skemaer opdateresRegion Midt vil selvfølgelig arbejde vi-dere med ideen, og helt sikkert vil der fra FVD’s hjemmeside fremover kunne downloades skemaer, der måske har fået en mindre opdatering uden dog, at det vil betyde, at eksisterende og tidligere ibrugtagne eksemplarer skal kasseres, men fortsat kan bibeholdes og samlet fungere som den krævede

dokumentation for gennemførte kon-troller og tiltag.

UddannelsesinstruktionerPå uddannelsessiden oplever Region Midt, at alle fokuserer på flerdagskur-serne, og at der for tiden ikke er det helt store overskud til også at deltage i aftenkurser, hvilket er fuldt forståeligt.

Vi vil derfor i bestyrelsen bruge tiden på at medvirke til, gennem vores re-præsentation i Kursusudvalget, at gøre vore instruktører endnu bedre rustede til opgaven, idet vi er af den fulde over-bevisning, at en målrettet og positiv viderebringelse af viden er betinget af, at instruktøren er gjort bekendt med deltagernes forventninger og speci-fikke behov. En mulighed er, at der til alle håndbogskurser udarbejdes ”Ud-dannelsesinstruktioner” med ”krav og kriterier”, som instruktørerne herefter kan planlægge deres undervisning ud fra.

AF NIELS CHRISTIAN RAVN, FORMAND

REGION MIDT

Status på efterårets program i Region MidtTema-møder i september er vel afholdte med fokus på ledelsessystemer og kvalitetssikring.


foreningsnyt | udstilling i fredericia

På udstillingen i Fredericia den 3. ok-tober var der besøgsrekord med mere end 370 gæster fra 160 vandværker. Ca. 60 firmaer udstillede alt inden for vandværksdrift, vandværksadministra-tion og rådgivning.

Besøgsrekord på udstillingen i Fredericia

Flotte stande og foredrag om kvalitetssikring og Tethys trak mange gæster til udstillingen

AF NIELS GRANN, FVD

Næste udstillingNæste udstilling er i Roskilde fredag den 30. januar 2015 kl. 9.00 – 16.00. Book standplads Firmaer kan allerede nu bestille standplads via FVD’s hjemmeside.

Bestil adgangsbiletterFra midten af december kan vandværksfolk bestille adgangs-billetter via FVD’s hjemmeside.

Udstillingskalenderen for 2015:- Roskilde: Fredag 30. januar fra 9:00-16:00- Aars: Fredag 20. marts fra 9:00-16:00- Fredericia: Fredag 2. oktober fra 9:00-16:00

Der har på alle tre udstillinger i 2014 været afholdt velbesøgte seminarer om ledelsessystemer til kvalitetssikring. Det skal alle vandværker over 17.000 m3 have indført inden udgang af 2014.

På seminaret blev det elektroniske le-delsessystem Tethys også præsenteret.I 2015 vil der blive valgt et nyt aktuelt emne, som vil blive præsenteret både om formiddagen og om eftermidda-gen, så har de fleste gæster mulighed for at overvære det.

Der er altid mulighed for en god vand-værkssnak på FVD’s udstillinger. Foto: Niels Toftegaard.


udstilling i fredericia | foreningsnyt

Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til. På FVD’s vandværksudstilling i Fredericia fremviste 60 firmaer fra branchen alt lige fra regnskabssystemer, målere, renovering og nybygning af vandværker, hegn, maskindele og meget, meget andet. På flere af standene havde de besøgende vandværksfolk mulighed for at få både lidt vådt og tørt til ganen. Foto: Niels Toftegaard.


AF TEKNISK RÅD OG NIELS TOFTEGAARD, FVD

teknisk råd | tilbagestrømningssikring

Tilbagestrømningssikringer forhindrer, at forurenet vand fra typisk en forbru-ger – som oftest en virksomhed eller et landbrug, men også almindelige hus-stande – løber tilbage i ledningsnettet, fordi vandtrykket ved virksomheden er højere end det i ledningsnettet.

Emnet er særdeles vigtigt, men også en smule overset blandt vandværker, hvorfor Teknisk Råd ønsker at sætte fokus på det. Opmærksomheden bør desuden gå begge veje, så også forbru-gere, virksomheder og landbrug ken-der til emnet og er opmærskomme på at få den rette tilbagestrømningssikring selv om emnet kan være komplekst.

Et følsomt emneTilbagestrømningssikringer er tilsy-neladende også et følsomt emne. Vandværkets krav koster for landbrug og virksomheder – som jo samtidig er vandværkets forbrugere. Men som vandværk er det dog uhyre vigtigt at sikre sig, at disse erhverv har de rette tilbagestrømningssikringer – for hvis de mangler, og der en dag sker en forurening som følge af tilbageløb i ledningsnettet, så er det vandværket, der står med aben.

Tilbagestrømningssikringerne er ind-delt i forskellige kategorier, afhængig af sundhedsfaren ved den væske, der risikerer at løbe tilbage i ledningsnet-tet. I kategori 1 er vandet ligeså godt som drikkevand, mens kategori 5 er den højeste kategori, hvor vandet indeholder skadelige bakterier og vira. Det er f.eks. rensningsanlæg. Her er der krav om konstant luftgab fra vandspejl i eksempelvis en tank til drikkevandsind-løbet i tanken.

Skal bruges til mere end man trorTeknisk Råd fremhæver blandt an-det, at mange udbredte industri- og erhvervsbrancher hører til i de høje kategorier, hvor særlige typer af tilbagestrømningssikringer skal være installeret – hvilket en del vandværker ikke nødvendigvis er klar over. Det er blandt andet:

• Tankstationer med vaskehaller• I forbindelse med byggeprojekter• Alle typer landbrug• Svømmehaller

I almindelige husholdninger er der også flere steder behov for tilbage-strømningssikringer, som dog ofte er indbygget i for eksempel vaske-

maskiner og opvaskemaskiner eller i vandmåleren. Ismaskiner i amerikanske køleskabe tilhører mindst kategori 2.

Et klassisk eksempel er haveslangen, som har fyldt et svømmebassin op, og nu ligger på bunden af det fyldte bassin. Her kan vandtrykket i svøm-mebassinet være højere end det i slangen, så det siver ind i forbrugerens vandledninger, og måske også resten af ledningsnettet.

Hvad kan vandværket gøre?Brev og spørgeskema: FVD har for nylig udarbejdet et brev med tilhørende spørgeskema, som vandværket kan sende til forbrugere, som vurderes at være i nogle af de højere kategorier. Brevet og skemaet skal give både for-brugeren/virksomheden og vandvær-ket et billede af behovet for tilbage-strømningssikring.

Regulativet – og lukning for vandet: Vandværker kan med FVD’s normalre-gulativ i hånden pålægge en forbruger at installere tilbagestrømningssikring. Hvis dette ikke efterleves, kan vandvær-ket underrette kommunen, som kan pålægge forbrugeren/virksomheden at installere den rette tilbagestrømnings-

Tilbagestrømningssikring – fra svømmebassin og amerikanerkøleskab til rensningsanlæg og bilvaskehallerDer er brug for tilbagestrømningssikring ved flere typer af industri og erhverv, end man lige tror. Teknisk Råd fortæller her om emnet.


tilbagestrømningssikring | teknisk råd

sikring, og kommunen kan også lade arbejdet udføre for virksomhedens reg-ning. FVD’s normalregulativ giver også mulighed for at lukke for vandet, hvis vandværket finder, at en forbrugers installationer er til fare for vandkvali-teten – f.eks. hvis der er manglende tilbagestrømningssikring.

Kontakt et firma: Mange firmaer i vand-branchen er eksperter i tilbagestrøm-ningssikring. Har du en konkret sag, er det værd at tage et firma med på råd. Se i leverandørfortegnelsen.

Læs mere fra Teknisk RådFVD’s Teknisk Råd diskuterer og opsamler viden om den tekniske del af vandværksdriften.

Rådet holdt sit andet møde i midten af oktober, og referatet kan findes på www.fvd.dk/drift-og-administration under Teknisk Råd.

Rådet diskuterede blandt andet:

• Rentvandstanke – gode råd ved renovering.

• Svejsning af ledninger – hvad skal man være opmærksom på?

• For meget ammonium – hvad gør man?

• Fjernaflæste målere – hvad skal man være opmærksom på?

Længere inde i dette nummer af Vandposten kan du læse rådets beskrivelser af forskellige former for videregående vandbehand-ling.

Regler og vejledninger: Rørcenteranvisning 015 fra Teknologisk Institut: Glimrende og tilgængelig, med både eksempler på sager, hvor det gik galt, skemaer med forklaring på, hvilke kategorier, der skal bruges hvor, samt mange gode tegninger. Vejledningen er baseret på DS/EN 1717.

Dansk Standards DS/EN 1717 om tilbagestrømningssikringer samt DS 439 Norm for vandinstallationer er de forskrifter, som gælder. Den indeholder skemaer over, hvilke kategorier af tilba-

gestrømningssikringer, der skal installe-res ved de forskellige typer af industri/erhverv og forbrugere i vandværkets forsyningsområde.

Det til enhver tid gældende bygnings-reglement beskriver krav til nyt byggeri, herunder også tilbagestrømningssik-ring. Det gældende reglement er fra 2010.

kurser | nyt fra kursusafdelingen

FVD afholder i løbet af november og december tre enkeltdags hygiejnekur-ser målrettet håndværkere, som ikke er driftsansvarlige, men som arbejder inden for vandsektoren.

Tilslutningen har været så stor, at det er besluttet også at udbyde dette kursus i 1. halvår 2015. I første omgang udby-des der tre kurser. Der vil efter behov blive udbudt flere kurser.

Kurset består overordnet af fire dele:

Kort introduktion til mikrobiologi.

Zoneopdeling på et vandværk: Hvorfor og hvad er forskellene på zonerne?

Gode hygiejneregler: Hvad man skal være opmærksom på for at sikre en høj hygiejne,

og dermed mindske risikoen for en forurening, når man arbejder i en vand-

forsyning.

Hvad gør man, hvis en forure-ning opstår, samt eksempler på, hvor det er gået galt.

TidKurset starter kl. 8.00 og slutter kl. 15.00.

Pris1.500 kr. for medlemmer 2.000 kr. for ikke-medlemmer. Begge priser er ekskl. moms.

Få kurset til vandrådetHvis et vandråd ønsker at afholde et kursus hygiejne for håndværkere, kan det også arrangeres, hvis der er mini-mum 20 deltagere – dog maksimalt 30.

Kontakt Niels Grann på mail [email protected] eller telefon 56 14 42 42.

En-dags hygiejnekursus for håndværkere fortsætterFlere håndværkerhygiejnekurser i 2015 med fokus på den praktiske hygiejne, når der arbejdes i en vandforsyning.

AF NIELS GRANN, FVD

12

3

4

Håndværkerhygiejnekurser i 2015

28. april på Hotel Maribo Søpark 26.maj på Agerskov Kro & Hotel9. juni på Sabro Kro ved Aarhus

Tilmeldingen til forårets kurser er åben via www.fvd.dk under ’Kursus’.


nyt fra kursusafdelingen | kurser

Kravene i den meget omtalte be-kendtgørelse om kvalitetssikring på vandværker skal være gennemført senest den 31. december 2014. Ifølge bekendtgørelsen skal den driftsansvar-lige på et alment vandforsyningsanlæg gennemføre et kursus om vandforsy-ningsdrift og elementær vandværkshy-giejne. Et alment vandforsyningsanlæg er en vandforsyning med 10 forbru-gere eller flere.

FVD’s kurser lever op til bekendtgø-relsens kravKravene til kursernes pensum fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, hvor der er listet 17 faglige discipliner, som skal gennemgås og læres. Det skal vandfor-syningen kunne dokumentere overfor kommunen. FVD’s kurser overholder bekendtgørelsen, og de 17 emner er i øvrigt inspireret af FVD’s håndbogs-serie.

Husk også kvalitetssikringDerudover skal vandforsyningsanlæg, der leverer 17.000 m3 vand pr. år eller mere, indføre kvalitetssikring.

Har du endnu ikke været på kursus?Naturstyrelsen har tidligere udtalt, at såfremt en vandforsyning inden udgangen af 2014 har tilmeldt sig et kursusforløb i 2015, vil styrelsen betragte det som opfyldelse af be-kendtgørelsens uddannelseskrav. Det er imidlertid ikke i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Det er derfor stadig sådan, at kurserne i drift og hygiejne skal være gennemført inden udgangen af december 2014.

Der er dog stadig et lille lys i mørket, for vandværket skal efter bekendtgø-relsen senest indberette indførelsen af kvalitetssikringssystemet – og herun-der at den driftsansvarlige har gen-

nemgået kurser – den 31. juni 2015. Der er altså et halvt år at løbe på, hvis det ikke har været muligt at få gen-nemført kurserne inden da.

Vandforsyning kun med ledningsnetKøbes alt vandet fra en anden vandfor-syning, således at man kun driver led-ningsnettet, skal man stadig udpege en driftsansvarlig som skal gennem-føre kurser i drift og hygiejne. Leveres der mere end 17.000 m3 vand pr. år, skal der også indføres kvalitetssikring. Men hvis man som vandforsyning kun driver et ledningsnet, er opga-ven naturligvis mindre, da det kun er ledningsnettet, kvalitetssikringen skal omfatte.


Sidste udkald for at få kurser og kvalitetssikring på pladsÅret 2014 nærmer sig sin afslutning, og der er nu kort tid til, at bekendtgørelsen om kvalitetssikring skal være opfyldt. Så husk at tilmelde den driftsansvarlige et kursus og få styr på ledelsessystemet.

AF NIELS GRANN OG PERNILLE WEILE, FVD

§§§

Det siger bekendtgørelsen om kvalitetssikring

Jf. bekendtgørelsens § 2, skal et alment vandforsyningsanlæg foranledige, at den driftsansvarlige for et alment vandforsyningsanlæg gennemfører et kursus om vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne. Indholdet i disse kurser er beskrevet i bilag 1.

For at opfylde bekendtgørelsen er det nok at blot en enkelt person fra vandværket – den driftsan-svarlige – kommer på kursus.

Definitionen ’driftsansvarlig’ kan derfor dække over – men er ikke nødvendigvis begrænset til:

• En fastansat person med driftsansvar for et eller flere vandværker• Et entreprenørfirma/VVS-firma, der tilser vandværket• Et bestyrelsesmedlem, der varetager driftsopgaver

FORCE Technology er en interna-tional teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed.

Vi rådgiver og servicerer bl.a. energi- og miljøsektoren, olie- og gasindustrien, medicinal- og fødevareindustrien, den mari-time industri og den offentlige sektor.

Vi har virksomheder i Danmark, Sverige, Norge, Rusland og USA.

FORCE Technologys DANAK-akkrediterede laboratorium tilbyder kalibrering, kontrol, verifikation og typeprøvning af alle typer vand- og varmeenergimålere i området fra 1 l/time til 300.000 l/time.

Vi tilbyder: • Stikprøvekontrol• Administration af målerne - herunder partidannelse og stikprøveudvælgelse• Assistance til tolkning af lovgivningen på området• Kontrol af målere ved uoverensstemmelse med forbrugere• Landsdækkende service med kort leveringstid• Typeprøvning.

FORCE Technology Hovedkontor Park Allé 345

DK-2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00

forcetechnology.com

Michael Møller [email protected]

Tlf. 43 26 71 08

Kalibrering af vandmålere

Se programmet og tilmeld dig på www.force.dk/flowtemadag eller via koden.Der er begrænset antal pladser.

Få nyeste viden om flowmåling inden for varme, vand, regn- og spildevand, herunder:

• De måletekniske vejledninger til kontrol af vand- og varmeenergimålere

• EED-direktivet og MID-direktivet og deres be-tydning for vand- og varmeforsyninger

• Håndtering af nedtagne vand- og varmeenergi-målere

• Smart meters dataanalyse og brug af data til andet end afregning

• Projekter inden for bl.a. regn- og spildevand i Danmark og internationalt

• Skybrudssikring.

Oplev præsentationer fra:

• Energistyrelsen• HOFOR• FORCE Technology • Teknologisk Institut.

Flowcenter Danmark inviterer til

Flowtemadag 2014 - om varme, vand, regn- og spildevand

D. 16. december 2014 i Brøndby

FORCE Technology Hovedkontor • Park Allé 345 • 2605 Brøndby • Tlf. 43 26 70 00 • Fax 43 26 70 11 • [email protected] • forcetechnology.com

afregning af vand | nyt fra sagsbehandlerne

Et vandværk kan i to tilfælde blive pålagt at afregne efter individuelt forbrug. Første tilfælde er, når der er tale om ejendomme med to eller flere lejemål – for eksempel andelsbolig-foreninger eller boligforeninger, der udlejer række- eller kædehuse.

Det andet tilfælde er, når der på en matrikel er flere ejendomme på grun-den, som eksempelvis en gård, hvor den ene bygning er lavet om til en udlejningsejendom.

Hvilke betingelser skal være op-fyldt?Bekendtgørelse om individuel afreg-ning af målt vandforbrug beskriver, hvilke betingelser, der skal være op-fyldt for, at vandværket skal opkræve individuelt. Det er en betingelse, at hver enhed (lejlighed) har egen stop-hane, måler og stikledning, således at

der er mulighed for at lukke for vandet.Det er boligforeningen, der træffer afgørelse om overgang til afregning ef-ter individuelt forbrug. Er ejendommen ikke tilkoblet en ejer- eller boligfor-ening, kan der ikke træffes beslutning om individuel afregning.

Man skal også være opmærksom på, at man ikke kan blive pålagt at af-regne med en enkelt enhed. Har man eksempelvis en boligforening med 20 ejendomme, skal alle 20 afregnes individuelt.

Hvem hæfter for restancer?Hvis en ejer ønsker, at afregning skal ske efter bekendtgørelsens regler, skal der gives skriftlig besked til kommu-nen og vandværket. Når denne besked er modtaget, er vandværket forpligtet til at afregne individuelt. Det bliver der-efter alene lejer, der hæfter for restan-

cen, hvorfor ubetalte vandregninger i disse tilfælde ikke kan sendes videre til ejeren.

Hvis en lejer flytter uden at betale sin vandregning, har den nye lejer krav på vand. Er der lukket for vandet, skal der straks åbnes uden omkostninger for den nye lejer. Det vil sige, at man i sådan et tilfælde ikke kan opkræve genåbningsgebyr.

Hvordan undgås tab?For at minimere eventuelt tab når lejere fraflytter, anbefaler FVD, at vand-værket opkræver forudbetaling som a conto for vandforbruget. Der kan opkræves a conto beløb på samme vilkår som for ejere.

Individuel afregning af vand med lejereLejemål og afregning af vand giver mange spørgsmål hos FVD’s sagsbehandlere. Her beskrives reglerne kort.

AF JULIE RABØLLE KNUDSEN, FVD


FORCE Technology er en interna-tional teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed.

Vi rådgiver og servicerer bl.a. energi- og miljøsektoren, olie- og gasindustrien, medicinal- og fødevareindustrien, den mari-time industri og den offentlige sektor.

Vi har virksomheder i Danmark, Sverige, Norge, Rusland og USA.

FORCE Technologys DANAK-akkrediterede laboratorium tilbyder kalibrering, kontrol, verifikation og typeprøvning af alle typer vand- og varmeenergimålere i området fra 1 l/time til 300.000 l/time.

Vi tilbyder: • Stikprøvekontrol• Administration af målerne - herunder partidannelse og stikprøveudvælgelse• Assistance til tolkning af lovgivningen på området• Kontrol af målere ved uoverensstemmelse med forbrugere• Landsdækkende service med kort leveringstid• Typeprøvning.

FORCE Technology Hovedkontor Park Allé 345

DK-2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00

forcetechnology.com

Michael Møller [email protected]

Tlf. 43 26 71 08

Kalibrering af vandmålere

Se programmet og tilmeld dig på www.force.dk/flowtemadag eller via koden.Der er begrænset antal pladser.

Få nyeste viden om flowmåling inden for varme, vand, regn- og spildevand, herunder:

• De måletekniske vejledninger til kontrol af vand- og varmeenergimålere

• EED-direktivet og MID-direktivet og deres be-tydning for vand- og varmeforsyninger

• Håndtering af nedtagne vand- og varmeenergi-målere

• Smart meters dataanalyse og brug af data til andet end afregning

• Projekter inden for bl.a. regn- og spildevand i Danmark og internationalt

• Skybrudssikring.

Oplev præsentationer fra:

• Energistyrelsen• HOFOR• FORCE Technology • Teknologisk Institut.

Flowcenter Danmark inviterer til

Flowtemadag 2014 - om varme, vand, regn- og spildevand

D. 16. december 2014 i Brøndby

FORCE Technology Hovedkontor • Park Allé 345 • 2605 Brøndby • Tlf. 43 26 70 00 • Fax 43 26 70 11 • [email protected] • forcetechnology.com


Xergi a/s forsynerde danske vandværkermed sikkerhed...Komplette vandværksstyringer• aQa2000P - automatik til udpumpning• aQa2500 - automatik til råvandsstyring• aQa3000 - Integreret løsninger til mindre vandværker• aQa-web - Overvågning• aQa5000 - sRO anlæg • automatik til råvands stationer• automatik til sektionsbrønde• automatik til trykforøgere

Engageret rådgivningog effektive løsninger• Teknisk rådgivning• Tilstandsvurderinger• Individuelle løsninger• Optimering af vandforsyningen

Xergi a/s er en aktiv og fleksibelsamarbejdspartner for både store ogsmå vandforsyninger.Vi har egen software udviklingog tilbyder vandværkerne optimal sikkerhedfor service, kvalitet og udvikling af effektiveløsninger på vandforsyningsområdet

Hove

dtav

le m

ed A

QA2

000

og A

QA2

500

Stan

dard

tavl

e fo

r 4

pum

per

2,2

kW

AQA3

000

Kom

plet

hov

edta

vle

Xergi A/SHermesvej 1 • 9530 støvring • Tlf. 99 35 16 00Fax: 99 35 16 99 • [email protected] • www.xergivand.dk

Døgnvagt +45 40 70 16 00


flourstoffer | nyt fra sagsbehandlerne

Nu er Miljøstyrelsens rapport om flourstoffer offentliggjort. Det betyder, at kommunerne skal have langt større fokus på flourstoffer, og kommunen kan kræve, at der på vandværket måles for flourstoffer i drikkevandet.

Det blev fastslået i den screeningsrap-port, som Miljøstyrelsen har offentlig-gjort. Af 38 større brandøvelsespladser er 27 udpeget til potentielle forure-ningskilder og ved otte af lokaliteterne har Miljøstyrelsen i sin screenings-undersøgelse fundet niveauer over eksisterende grænseværdier i udlandet – bl.a. Sverige og Tyskland. Herhjemme er der ikke fastsat grænseværdier for flourstoffer.

Også andre har anvendt de såkaldte PFAS-forbindelser (perflouralkylsyrer). Det gælder bl.a. forkromningsindu-strien, tæppeindustrien, malingsindu-strien og for fyldpladser for byggeaf-fald og ældre dagrenovationspladser.

Miljøstyrelsen har udvalgt en række af disse lokaliteter, hvor disse aktiviteter har fundet sted, til videre undersøgel-ser.

Er drikkevandet forurenet?Miljøstyrelsen bemærker, at fundene ikke er gjort i drikkevandet, men i grundvandet under forurenede arealer, men det understreges også i rappor-ten, at det ikke i projektet er vurderet om stofferne udgør en risiko for grund-vand, der bruges til drikkevand.Det ville hverken Folketinget eller miljøministeren leve med, så i efter-årets løb har der været politisk fokus på sagen. I en lang række af svar til Folketinget blev der sat fokus på, at danskerne ikke skal udsættes for drik-kevand, der indeholder sundhedsska-delige flourstoffer.

Så nu skal der måles I et svar til Folketinget understreger miljøminister Kirsten Brosbøl, at det

ikke er tilfredsstillende, at kommuner-ne ikke har fået et fornødent grundlag til at arbejde videre med sagen.

Derfor sendte Naturstyrelsen i starten af oktober et brev til landets kom-muner, hvor det indskærpes over for kommunen, at man ved fastsættelsen af analyseprogrammet for almene vandforsyninger bør vurdere, om der inden for vandforsyningens indvin-dingsopland eksisterer, eller tidligere har eksisteret, en eller flere af de fem aktiviteter, som er nævnt ovenfor.

Hvad betyder det for vandforsynin-gen?Det betyder, at vandværkets kontrol-program kan udvides, så der også skal måles for perflourerede stoffer, hvis vandværket ligger i nærheden af nu-værende eller nedlagte aktiviteter, som dem der er nævnt ovenfor.

Giftige flourstoffer i fokusIsær under brandøvelsespladser er der fundet giftige flourstoffer i grundvandet, men endnu er et eventuelt indhold i drikkevand ukendt. Kommunen kan derfor bede vandværket om at analysere for de såkaldte PFAS-forbindelser.

AF PERNILLE WEILE, FVD

Miljøstyrelsens rapportDu kan læse Miljøstyrelsens scree-ningsundersøgelse via dette link:

http://kortlink.dk/mst/f4nu

Foto

: Co

lou

rbox

.

De såkaldte perflourstoffer er vandskyende og derfor mest kendt for deres brug i blandt andet teflon og imprægnering af regntøj. De er også brugt i skum til brandbekæmpelse, hvorfor særligt brandøvelsespladser er i fokus herhjemme. De mest udbredte perflourstoffer forkortes PFOA og PFOS og er utrolig svært at nedbryde og menes at være kræftfremkaldende.


nyt fra sagsbehandlerne | ny vejlov udhuler gæsteprincip

Hovedformålet med lovændringerne er at modernisere de eksisterende regler, der stammer fra begyndelsen af 1970’erne. Flere af ændringerne vil føre til øgede omkostninger for vandværker og andre ledningsejere. Samtidig vil vejmyndighederne nærmest blive ene-rådende, når ledningsejere skal udføre nødvendigt ledningsarbejde.

Ændring af gæsteprincippetLedningsejerne skal ifølge forslaget betale for alle ledningsarbejder, som følger af ejerens ændrede brug af vejarealer. Betalingen skal falde, uanset om der er tinglyst en deklaration om ledningernes tilstedeværelse. Lovgi-verne har nemlig med forslaget valgt at følge en Højesteretsdom fra 2009.

Dommen slår fast, at ledningsejere skal betale for ledningsarbejderne, hvis det ikke kan bevises, at der er betalt erstat-ning til ejeren af vejarealet.

Kun i de færreste tilfælde kan vandvær-kerne dokumentere, at der er betalt er-statning, også i de tilfælde, hvor der er tinglyst en deklaration, der sikrer en ret til tilstedeværelse. Hidtil har alle troet, at en deklaration med ret til tilstede-værelse var nok til at sikre, at man ikke skulle betale for flytning i forbindelse med ændret vejanvendelse.

Dermed bliver det såkaldte gæste-princip ændret med uoverskuelige konsekvenser for ledningsejerne.

Én ulykke kommer sjældent alene Men ulykkerne stopper ikke med ændringen af gæsteprincippet. Vej-myndighederne bliver i vid udstræk-ning enerådende i forhold til at styre ledningsejernes gravearbejder.

Vejmyndigheden får mulighed for at bestemme, hvordan et lednings-arbejde skal tilrettelægges, hvis der er uenighed mellem parterne. Ved uenighed kan vejmyndigheden udføre ledningsarbejdet på ledningsejerens regning, hvis vilkår i en gravetilladelse ikke overholdes, eller hvis ledningsar-bejdet ikke udføres af ledningsejeren.

I ny istandsatte veje kan vejmyndighe-den skærpe vandværkets erstatnings-

AF ROBERT JENSEN, FVD

Ny vejlov vil sende stor regning til

forbrugerne

Et nyt udkast til lov om offentlige veje kan ende med at blive en dyr affære for vandværkerne og dermed for forbrugerne. Forslaget har været under udarbejdelse siden 2010 og har været i høring flere gange senest i 2014. Arbejdet går nu ind i sin afsluttende fase, og loven vil blive behandlet af Folketinget i dette efterår.

ny vejlov udhuler gæsteprincip | nyt fra sagsbehandlerne

ansvar ved at betinge i gravetilladelsen af, at vandværket i op til to år, dækker ethvert tab, som påføres vejmyndig-heden. Det eneste, der kræves, er at vedligeholdelsesarbejdet annonceres senest fire måneder før det påbegyn-des.

Endelig kan vejmyndighederne i fremtiden betinge gravetilladelser af, at der skal betales bod, hvis for eksempel ledningsarbejder trækker ud – og det uanset om ledningsejeren har indfly-delse på forsinkelsen.

Ledningsejernes synspunkter ikke hørtDansk Ledningsejerforum (DLF), som FVD er medlem af, har afgivet et høringssvar til lovudkastet, men DLF’s synspunkter er kun i meget begrænset omfang blevet hørt.

DLF har taget afstand fra den markante omfordeling af omkostninger mellem

vejmyndigheder og ledningsejerne, som er til stor ulempe for ledningsejer-ne. DLF mener, at forslaget bliver mere bureaukratisk for både myndigheder og erhvervsliv og samlet set har det en negativ samfundsøkonomisk virkning.

Arbejdet med loven går nu ind i en afsluttende fase, da loven er planlagt til behandling i Folketinget inden jul.

Foretræde for TransportudvalgetRepræsentanter fra Dansk Lednings-ejerforum vil i november 2014, som et sidste forsøg på at påvirke politikerne, have foretræde for Folketingets Trans-portudvalg.

På mødet vil der blive argumenteret for det urimelige i, at vælte udgifter for fælles samfundsudgifter over på tilfældige ledningsejere og dermed på tilfældige forbrugere. Synspunkterne er indtil nu blevet overhørt, men vi håber, at politikerne ændrer holdning.

Godt rådDa både retspraksis og det nye lovforslag udhuler det hidtidige gæsteprincip, er det vigtigt, at vandværkerne følger dette gode råd:

Husk, at få en udtrykkelig fraskri-velse af gæsteprincippet med i deklarationen, når vandværkerne i fremtiden tinglyser deklarationer vedrørende deres ledningers ret til tilstedeværelse.

En fraskrivelse er nu medtaget i FVD’s vejledning nr. 327.


Medlemstilbud:

Lej billig feriebolig i SolrødSom medlem af FVD kan du leje foreningens

lejlighed i Solrød til en favorabel pris.

Lejligheden er indrettet med tre soverum og 5

sovepladser (1 dobbeltseng, to enkeltsenge og

en ekstra opredning), køkken med køl, frys og

opvaskemaskine, stort spisebord, sofa og lækker

tagterasse. Der er et badeværelse med brus og

vaskemaskine.

Lejligheden ligger i centrum af Solrød, og der

er bare 100 meter til stationen. Det tager ca. 25

minutter at tage toget fra Solrød til København.

Pris: 2.200 kr. inkl. moms pr. uge. Lejeperiode: Mandag til mandag.

Du kan læse mere om lejligheden og reservere den på www.fvd.dk > Medlemsfordele.

Ferie- lejlighed


nyt fra sagsbehandlerne | “dråben”

Alle byggevarer, der indgår i eller tilsluttes de faste vandinstallationer til og med tapstedet, og som har indflydelse på drikkevandets kvalitet, skal GDV-god-kendes – dvs. Godkendes til DrikkeVand.

Det fremgår af bekendtgørelse om udstedelse af god-kendelse for byggevarer i kontakt med drikkevand.

Før 5. november 2013 var der med bekendtgørelsen en udtømmende liste over alle de komponenter, der skulle godkendes, hvorfor målere ikke var omfattet af ordningen.

Med ændringen 5. november 2013 udgik listen fra bekendtgørelsen, så alle byggevarer, der opfylder bekendtgørelsens betingelser, skal GDV-godkendes påny. Det betyder, at vandmålere fremover skal forsy-nes med dråbe-mærkningen.

Har vandværket tilknyttet en fast leverandør af målere, er det leverandørens ansvar, at målerne er godkendte. Da ordningen er relativt ny, er der stadig få målere, som har opnået godkendelse. Vandværket har også et medansvar for, at de indkøbte målere lever op til kravene, så det kan være en god ide at forhøre sig hos en målerleverandør.

Målere skal godkendes til drikkevandAF JULIE RABØLLE, FVD

46 Vandposten nr. 166 – November 2008

2-nov.:Layout 1 12/01/09 12:31 Side 46

Flonidan er eneforhandler af Itrón vandmålere i Danmark

Kontakt os venligst for yderligere information.

Flonidan A/S, Islandsvej 29, 8700 Horsens Telefon: 7561 8888, www.flonidan.dk

FLONIDANHvad er GDV?GDV står ’godkendt til drikkevand’, og ordningen skal sikre, at installationer i kontakt med drik-

kevand ikke afgiver skadelige stoffer.

GDV-godkendte produkter mærkes med vanddråben herover.

26


fusioner og sammenlægninger | nyt fra sagsbehandlerne

Der bliver hele tiden stillet større krav til vandforsyningerne. Samtidig er det svært at finde frivillige, som ønsker at indgå i bestyrelsen. Det kan med tiden føre til, at vandværker vælger at lade sig nedlægge og overgå til kommu-nale forsyningsselskaber eller et andet forbrugerejet vandværk. I stedet for en fuld nedlæggelse er der andre alterna-tiver at gøre brug af. Vandværker med fælles drift og administration Hvis det er svært at få nye kræfter til at overtage opgaverne i vandværket, kan det være en god ide at gå sammen med et andet vandværk om fælles drift og administration. Her fortsætter vandværkerne som hidtil med egen bestyrelse, men de driftsmæssige opgaver bliver nu overtaget af en eller flere eksterne personer eller firmaer.

Der vil i dette tilfælde kun være en person, der skal tage de obligatoriske drifts- og hygiejnekurser. Det skal i ansættelseskontrakten fremgå, at der bliver udført arbejde for begge selskaber.

Overgang til distributionsselskabProblemer med kvaliteten af vandet eller manglende kapacitet kan for nogle vandværker være et problem. I sådanne tilfælde er det muligt at indgå et samarbejde med et nabovandværk om levering af vand. Vandværket fortsætter som hidtil med egen drift og bestyrelse, men selve vandet bliver nu leveret fra et andet vandværk. Vandets kubikmeterpris aftales mellem vandværkerne ud fra en beregning af den faktiske omkostning for levering af vand.

Fuld sammenlægningDen sidste mulighed er en fuld sam-menlægning. Her overtager et eksiste-rende vandværk et andet vandværk. Ved overtagelsen skal det vandværk, der ønsker at blive overtaget, betale et anlægsbidrag svarende til den værdi, der er i selskabet. Endvidere er det vigtigt at få indgået en aftale om selve overtagelsen, så begge parter er enige i forløbet.

Når et vandværk ønsker at blive sam-menlagt med et andet, skal der afhol-

des to generalforsamlinger. En, hvor der med simpelt flertal kan gives ret til at arbejde videre med sammenlæg-ningen og nummer to, når vandværket skal nedlægges. En nedlæggelse skal vedtages efter reglerne om vedtægts-ændringer.

Det vandværk, der overtager det an-det, skal også holde generalforsamling, hvor beslutningen bliver afgjort efter simpelt stemmeflertal.

Hvordan kommer vi i gang?Hvis man overvejer at etablere et sam-arbejde med et andet vandværk, er det en god ide at starte i god tid.

FVD er klar med rådgivning under hele forløbet.

På FVD’s hjemmeside findes der vejled-ninger i alle omtalte samarbejdsformer - gå ind på www.fvd.dk > Drift og administration > Samarbejde.

Vandværker har mange muligheder for at samarbejde, uden at man behøver fusionere. Læs her om mulighederne og husk, at FVD rådgiver om alle former for samarbejde.

AF JULIE RABØLLE, FVD

Fusion eller sammenlægning?


tethys | erfa-grupper

Al begyndelse er svær, lyder et gam-melt talemådel. Men heldigvis siger et andet, at øvelse gør mester. Netop den tilgang er grundlaget for oprettelsen af Tethys-erfa-grupper rundt omkring i vandværksdanmark.

For nok er FVD’s bud på et ledelses-system nemt at bruge, men det kræver noget benarbejde at få alle vandvær-kets rutiner, manualer og tjeklister lagt ind.

Et af det steder der er længst fremme i oprettelsen af Tethys-erfa-grupper er i Kalundborg Kommune, hvor vandrå-det har været fødselshjælper.

Baggrunden var et møde i vandrådet, hvor Tethys blev præsenteret, og de fremmødte vandværker diskuterede systemet samt hvordan, man kunne samarbejde vandværkerne imellem om at få systemet etableret på de enkelte vandværker.

”Der har tilsyneladende været et behov for at mødes en gang imellem og dele erfaringer og snakke om, hvor langt man er kommet, lære af hinanden og søge råd og vejledning, hvis man er løbet ind i nogle spørgsmål,” fortæl-ler vandrådets formand Flemming Hjernøe.

”Der var stor interesse for Tethys, og vi er sådan set enige om, at det er måden at gøre det på. Vi tror så også på, at der er brug for de her erfa-grupper, fordi det er rart med nogle sparringspartne-re. Det var der helt klart også et ønske om på vandrådsmødet,” siger Flem-

ming Hjernøe, der også er formand for Kirke Helsinge og Omegns Vandværk, der udpumper ca. 55.000 m3.

Det store og det lille vandværkErfa-grupperne består af en håndfuld vandværker, der ligger i umiddelbar nærhed af hinanden. Ikke alle benyt-ter Tethys, så i nogle grupper er fokus på ledelsessystemer generelt, og hvad vandværkerne kan gøre for at leve op til bekendtgørelsens krav. I en af grupperne sidder Hjorthøj Vandværk sammen med en række mindre vand-værker.

”Vi har brugt Tethys siden det blev lan-ceret, så vi har nogle erfaringer at dele ud af. Meningen med erfa-gruppen er at hjælpe vandværkerne i gang med kvalitetssikringen, og få Tethys sat op til at passe til netop deres vandværk ved at lægge de rigtige opgaver ind i systemet, og dernæst vise, hvad de skal kigge efter, så det bliver brugt optimalt,” siger Niels Lång, der er drifts-medarbejder på Hjorthøj Vandværk.

Niels Lång og hans kollega bruger også Tethys på fire mindre vandværker, som Hjorthøj Vandværk står for den tekniske drift af. Hver morgen logger de på Tethys og ser, hvilke opgaver dagen byder på. De deler opgaverne mellem sig og kører så rundt mel-lem de forskellige vandværker og løser dem. Afslutningsvis bliver Tethys opdateret.

”På den måde kan bestyrelserne i de fire vandværker, vi servicerer, følge med i, hvad der er gjort, og om det er

gjort rigtigt. Og kommunen kan også se det, når den kommer på tilsyn,” siger Niels Lång.

Online sidemandsoplæring En anden mulighed for at få hjælp til at komme i gang med Tethys, er ved at ringe direkte til Lasse Opstrup, der har designet systemet. Og han hjælper gerne, for den korte tid det tager, kan spare megen usikkerhed og frustration.

”Min erfaring er, at det tager ca. 10-15 minutter at forklare og sætte et vandværk ind i systemet, oprette de nødvendige opgaver til netop det vandværk og vise, hvordan risikovurde-ringen kan udformes – og så er vand-værket faktisk klar til at bruge systemet i det daglige, dokumentere driften og måske endda opdage steder, hvor kva-litetssikringen halter,” fortæller han.

Den helt store hjælp er, at et vandværk ved hjælp af et lille computerprogram kan give Lasse Opstrup mulighed for at se vandværkets computerskærm – uanset hvor i landet vandværket ligger. På den måde kan han direkte på skær-men guide til opstarten af Tethys – ak-kurat som hvis han fysisk sad ved siden af vedkommende, der arbejder med systemet på vandværkets computer.

Erfaringsgrupper gør det nemt at komme i gang med TethysOm kort tid udløber fristen for at indføre et kvalitetssikringssystem på vandværkerne. Tethys er FVD’s bud på et ledelsessystem, og der er hjælp at hente flere steder fra, hvis det kniber med at komme i gang.

AF NIELS TOFTEGAARD, FVD


Vandværker i alle størrelser bruger Tethys

Forbrugere i vandværket

Tilmeldte vandværker

Total antal vandværker i FVD

0-100 19 523101-500 98 908

501-1500 106 4043001 og derover 19 39

Total 290 1990

Priser for Tethys Husk: De første 30 dage er gratis.

Forbrugere OprettelseÅrligt

abonnement0-100 1.200 kr. 700 kr.

101-500 1.600 kr. 2.400 kr.501-1500 2.200 kr. 3.800 kr.

1501-3000 3.600 kr. 4.400 kr.3001 og derover 4.200 kr. 5.200 kr.

Priserne er ekskl. moms.

erfa-grupper | tethys

Gå ikke over åen efter vand.

Vores løsninger inden for økonomistyring, bogholderi og revision giver dig mulighed for at fokusere på det vigtigste. Kontakt Dorte Bøgelund Olsen på 30 93 55 63 eller [email protected] for at høre mere.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu

30

SITRANS F M MAG 8000

Korrekt og pålidelig afregning er vital for en knap ressource som vand. Løsning: SITRANS F M MAG 8000 elektronisk vand-måler, der sætter ny standard for ydeevne, nøjagtighed og enkel vedlige-holdelse. MAG 8000 er batteridrevet, typegodkendt for afregning og derfor ideel for drikkevandsindustrien.

Ingen bevægelige dele garanterer ydeevnen selv under barske betingelser. En dokumenteret batteri levetid på op til 10 år sikrer uafhængighed af fast installa-tion.

SITRANS F M MAG 8000 tilbyder korrekt måling og nøjagtig afregning. År efter år.

• IP68kapslinggiveroptimalbeskyttelse af investering

• Pålideligognøjagtigmålingiht.OIML R49 klasse 1-2 og MI-001 klasse 2

• Flerekommunikations-muligheder,ogsåGSM/GPRSteknologi med åben opsætning og enkel systemintegration

www.siemens.com/flow

Korrekt måling og nøjagtig afregningmed fjernaflæsning via GSM/GPRS teknologi

31

rekruttering til bestyrelsen | artikel

november 2014 | vandposten

Det kan være ubærligt at se 30 års godt og værdifuldt arbejde i vandvær-kets tjeneste falde til jorden, når du af forskellige årsager vælger at stoppe i bestyrelsen. For hvem skal tage over?

Så galt behøver det nu slet ikke gå, for de frivillige findes derude – og de vil gerne. Det dokumenterer Socialforsk-ningsinstituttet, som i 2004 og igen i 2012 har undersøgt, hvordan det ser ud med danskernes involvering i frivilligt arbejde. Undersøgelsen viser, at ca. en tredjedel af danskerne over 16 år er involveret i en eller anden form for frivilligt arbejde. De 40-55 årige erhvervsaktive med hjemmeboende børn er den aldersgruppe, der involve-rer sig allermest i det frivillige arbejde, skarpt forfulgt af folk over 60 år.

Frivillige defineres meget bredt og dækker over mange forskellige aktivi-teter, så som at være indsamler til Røde Kors eller Kræftens Bekæmpelse eller aktiv i en vandværksbestyrelse. Frivillig er man også, selv om man modtager et symbolsk beløb for at sidde i vand-værkets bestyrelse.

Reklame for jer selv ”Vandværkets forbrugere ved, at I findes. Men ved de også, hvad det er for spændende opgaver, I beskæftiger jer med i bestyrelsen? At I udstikker de overordnede linjer for vandværkets drift og udvikling, at I passer på

grundvandet og miljøet, og at jeres indsats garanterer rent og rigeligt vand til forbrugerne?”, spørger Marie Baad Holdt, seniorkonsulent i organisatio-nen Ingerfair.

Ingerfair rådgiver foreninger, frivillige organisationer og kommunale insti-tutioner i de mange spørgsmål, som knytter sig til arbejdet med frivillige.

”Hvis forbrugerne ikke ved, hvilke vigtige opgaver medlemmer af vand-værksbestyrelsen er med til at løfte, hvordan i alverden, får I dem så til at stille op? Når der mangler kandidater, kan det skyldes, at vandværkets besty-relse gør for lidt for at skabe opmærk-somhed om sig selv”, fortsætter Marie Baad Holdt.

Vandværksbestyrelsen kan for eksem-pel udarbejde en folder, der synliggør og fortæller om, hvad bestyrelsesarbej-det går ud på, og hvorfor det er vigtigt

at tage aktivt del i vandværkets virke. Folderne kan også indeholde lidt om de enkelte bestyrelsesmedlem-mer, hvad de tænker om vandværkets udvikling, og hvilke opgaver de løser.

”Peter er kasserer i vandværket. Han har et godt samarbejde med en bog-holder eller revisor, og hans opgave er at sikre, at vandværkets regnskab bliver lavet korrekt. Peter er også tovholder, når fakturaerne til forbrugerne skal sendes afsted. Det er altså en vigtig rolle, som Peter udfylder i vandværket. Netop det faktum, at Peters indsats nytter og skaber værdi, bør synliggøres i en folder”, anbefaler Marie Baad Holdt.

Informationsmøder er en anden måde, at skabe interesse for vandværkets drift og udvikling i lokalsamfundet. Men det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan man kan reklamere for sig selv.

Når bjerget ikke vil komme…Vær forberedt på, at det kræver en indsats at finde de nye friske kræfter i lokalområdet, der vil stille op til be-styrelsesvalg. Tidligere var det måske

Få kampvalg til bestyrelsenHvordan finder man nye kræfter, der kan erstatte de gode frivillige, der af forskellige årsager vælger at stoppe? Synliggør, at indsatsen i bestyrelsen er vigtigt, så forbrugerne får øje på det.

AF METTE KINGOD, FVD

3232

artikel | rekruttering til bestyrelsen


nemmere at tiltrække folk, sammenlig-net med i dag, hvor der er længere og længere mellem kampvalg om en af pladserne i bestyrelsen. Men det nytter ikke at gå rundt og surmule over at, der ikke er nogen, der vil give en hånd med.

”Den siddende bestyrelse bør plan-lægge et generationsskifte i god tid. Det er generelt en god ide, at overveje hvilke kompetencer, man har brug for i bestyrelsen, og så lægge en plan for, hvordan man får fat i dem. Dermed bliver det nemmere at prikke folk på skulderne. Hvem vil ikke blive smigret

over at få at vide, at man er blevet tænkt på som kandidat til bestyrel-sen?”, siger Marie Baad Holdt.

Frivilligheden under forandringTidligere var det ikke ualmindeligt, at bestyrelsesmedlemmer holdt både 20, 30 og 40 års jubilæer. Loyalitet og stabilitet i forhold til foreningsbesty-relsen var kerneværdier, og motivet for at engagere sig var blandt andet en stærk social forventning til, at dét gjorde man.

Frivilligheden ændrer sig, og nu om stunder engagerer frivillige sig typiske i

flere forskellige sager over tid. Forsk-ningen har defineret otte forskellige motiver for frivilligt arbejde. Fra inter-viewundersøgelser ved man, at nuti-dens frivillige især lægger vægt på, at bestyrelsesarbejdet skal give mening, være effektivt, og at man skal lære no-get. Måske ønsker man også at bruge erfaringen fra bestyrelsesarbejdet som et karrieremæssigt springbræt.

Hvis en frivillig ikke kan eller får lov til at udfolde sit potentiale, så søger han eller hun videre til en anden forening eller sag, som han også kan brænde for. Giv plads ”Mit råd til de garvede bestyrelses-medlemmer er, at de bør give plads til de nye friske kræfter, der engagerede kommer med ideer og knofedt. Det kan være svært at se tingene blive gjort på andre måder. Men det er klogt

Boringer

Rensning af boringer med trykluft samt aktivering med tryk- og flowsyring

Dykpumper

Næstved Brøndboring ApS Kontor: Vestre Kaj 16 • 4700 Næstved Tlf. 55 72 02 34 • Fax. 55 72 91 34 Lager og værksted: Tlf. 55 45 62 33

Serie:

Dagligdagen - når lille bliver lige lovlig småtVandposten sætter fokus på, hvordan vandværkerne kan gøre hverdagen nem-mere for sig selv og samtidig levere drikkevand af høj kvalitet til forbrugerne.I dette nummer ser vi på, hvordan man kan rekruttere nye medlemmer til bestyrelsen.


at øve sig, hvis man ønsker at fastholde de nye kræfters engagement i vand-værkets bestyrelse”, siger Marie Baad Holdt, der mener, at sætningen og ikke mindst attituden ”Det har vi prøvet før” helt gemmes væk.

”Ja, det er helt sikkert rigtigt, at vand-værket har afprøvet mange forskellige ideer – også nogle af de ideer, som de nye bestyrelsesmedlemmer foreslår, men det skete på et andet tidspunkt og med en anden besætning i besty-relsen. Der er gode muligheder for, at det faktisk kunne gå hen og blive en succes nu”, siger Marie Baad Holdt.

Dermed understreger Marie Baad Holdt, at det er vigtigere at fastholde engagementet hos den frivillige frem for at fastholde den frivillige.

Ingerfair... er en organisation, der har specialiseret sig i den frivillige verden. Man kan få rådgivning, sparring og deltage på kurser om alle aspeker ved det frivillige arbejde, herunder rekruttering af frivillige. Hvis du har lyst til at modtage in-spiration og gode råd om arbejdet med frivillige, så udgiver Inger-fair et nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig på www.ingerfair.dk.

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012Andel af befolkningenCa. en tredjedel af befolkningen fra 16 år og opefter udfører frivilligt arbejde.

AlderDe 36-40 årlige: Svag nedgang.De ældste over 70 år: Svag opgang De 40-70 årige: Erhvervsaktive evt. med hjemmeboende børn er typisk de mest aktive.

Køn Traditionelt har flere mænd arbejdet frivilligt. Svage tegn på at kvinderne i 2012 involverer sig mere end mænd.

By – landI 2004 var der flest frivillige i landdistrikter og i bymæssig bebyggelse. I 2012 var der flest frivillige i hovedstaden.

MotivDe frivillige tillægger erfaringer og kvalifikationer fra erhvervsarbejdet og formelle uddannelser større betydning for udførelsen af det aktuelle frivillige arbejde end tidligere.

Kilde: Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012, SFI - Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd.

Rapporten kan læses på www.sfi.dk > Udgivelser > SFI-rapporter > Resumé: Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012

Otte motiver for fri-villigt arbejde1. Værdier: Motiveres af uegennyt-tige værdier eksempelvis lyst til at hjælpe andre og gøre noget godt for samfundet.

2. Læring: Motiveres af at lære noget nyt. Det kan være om sig selv, om andre mennesker eller fagligt.

3. Identitet: Motiveres af at arbejdet er meningsfuldt for vedkommende og oplevelsen af at føle sig nødvendig. 4. Sociale forventninger: Moti-veres igennem sit netværk eller familie til at engagere sig. 5. Indflydelse eller magt: Moti-veres af den status vedkommende får gennem sit engagement, eller de muligheder den frivillige får for at påvirke organisationen, lokal-området eller politiske processer. 6. Karriere: Motiveres af at investere i sine fremtidige jobmu-ligheder. 7. Kammeratskab: Motiveres af et kammeratligt fællesskab omkring det frivillige arbejde. 8. Sagen: Motiveres af at kæmpe for en bestemt sag og skabe gode resultater for organisationen.

Kilde: Ulla Habermann, En post-moderne Helgen – om motiver til frivillighed fra 2001.

rekruttering til bestyrelsen | artikel


artikel | brandpumpe

Brandpumpe giver mange slags sikkerhed for Hadsund Vandværk

Risikoen for trykstød, ran af vand og ukontrolleret tilbageløb fra brandhaner har fået Hadsund Vandværk til at etablere et centralt og effektivt aftapningssted for brandvæsen og entreprenører.

AF NIELS TOFTEGAARD, FVD

Foran Hadsund Vandværks bygning på Rosendals Alle ligger en lille vandpyt, selvom solen skinner fra en skyfri him-mel, og har gjort det i flere dage. Så der har nok været nogen og tanke op fra vandværkets rentvandstank, gætter vandværkets formand Per Roth og Lars Ravnborg fra firmaet Ravnborg Vand, der er vandværkets faste, tekniske samarbejdspartner.

På vandværkets ydermur sidder en studs magen til den, der sidder på den orange brandvandsstander et par meter længere henne ad vejen. Under studsen sidder et håndtag og over et lille display med numre på. Studsen har forbindelse til en kraftig pumpe i vandværkets rentvandstank, og gør det muligt for hovedsageligt brandvæ-sen og entreprenører at tappe vand – centralt og hurtigt.

”Det handler både om principper, sik-kerhed og at vandværket har styr på vandforbruget,” siger Lars Ravnborg.

Brændt bilskrot og snavset vasketøjPumpen blev etableret som en konsekvens af flere forskellige episo-der. For år tilbage afbrændte byens fjernvarmeværk plasticskrot fra biler i produktionen af fjernvarme. En dag gik der ild i en bunke plasticskrot på værkets område, og slukningsarbejdet endte med at tage tre dage og mange kubikmeter vand, som vandværket ikke fik betaling for.

Derudover skete det fra tid til anden, at der blev tappet vand fra brandhanerne ude på ledningsnettet af slamsugere, entreprenører og andre – nogle gange mere legalt end andre gange.

”Når der bliver taget vand fra en brandhane ude på ledningsnettet, så falder trykket pludseligt for de øvrige forbrugere. Og når en brandbil lukker for hanen, sker der også et trykstød. Det kan resultere i, at okker river sig løs i ledningerne og ender hos forbru-gerne,” forklarer Lars Ravnborg.

På et tidspunkt skete netop dette, og det okkerholdige vand gjorde uopret-telig skade på en forbrugers vasketøj, som klagede sin nød til vandværket.

”Vi tog konsekvensen af det og beslut-tede os for en løsning, hvor det var attraktivt at hente vand direkte fra vandværket,” fortæller Per Roth.

Kraftig pumpe i rentvandstankenRavnborg Vand kom med løsningen, som altså er den kraftige ekstrapumpe

Per Roth (tv.) og Lars Ravnborg ved pumpesyste-met, som er lidt mere avanceret end blot at tænde og slukke for en pumpe. Der er for at forhindre overløb, tilbagestrømning og andre fejl, samt for at vedkommende, der tapper vand, blot skal koble sig på og dreje på et håndtag.

juni 2014 | vandposten

brandpumpe | artikel

i rentvandstanken og den tilhørende brandhanestuds på det ene af Had-sund Vandværks fire produktionsenhe-der. Mariagerfjord Kommune afholder udgiften til vand, fordi kommunen ofte selv benytter sig af systemet til brand-væsen, fejemaskiner og lignende.

Men private entreprenører kontakter også vandværket for at hente store mængder vand. De får så efterføl-gende en regning. På et år hentes der dog kun omkring 800 m3 fra systemet, så bagtanken med systemet er som nævnt heller ikke økonomisk, men handler om sikkerhed for, at der ikke sker voldsomme trykstød, tilbage-strømning og ran af vand i lednings-nettet.

Der sidder tre kontraventiler eller tilbagestrømningssikringer på syste-met, som forhindrer, at der kommer snavset vand ned i rentvandstanken.

Dermed er systemet mere sikkert end almindelige brandhaner, hvor der ikke er lignende foranstaltninger.

Hadsund Vandværk gør det samtidig mindre tillokkende ulovligt at tappe store mængder vand fra brandhaner på ledningsnettet – og vandværket selv slipper for usikkerheden ved at forveksle aftapning fra en brandhane med en lækage.

”For er det spild fra ledningsnettet, eller er det på grund af en brand – eller er der nogen, der snupper vand fra en brandhane? Det er vi ude over. Jeg mener, at sikkerheden betaler for de udgifter, vi har haft til etablering og løbende vedligehold,” siger Per Roth.

Kan en brandbil tømme tanken for vand?”Nej, der er ingen risiko for forbru-gerne. Indsugningen til systemet her


sidder højere end til udpumpningsan-lægget, så eksempelvis en brandbil vil aldrig kunne tømme tanken,” forsikrer Lars Ravnborg.

Brandvand og vandværkerSom beskrevet i forrige nummer af Vandposten indeholder Natur-styrelsens nye forslag til regulativ ikke bestemmelser om betaling for brandvand. Styrelsen har svært ved fra centralt hold at finde en god løsning, og opfordrer i stedet vandværkerne og kommunerne til at skrive en lokalt forankret løsning ind i regulativet.

Brandhanestudsen på Hadsund Vandværks ydermur har direkte forbindelse til en kraftig og separat pumpe i rentvandstanken. Pumpen kan levere 50-60 m3 i timen, og det har gjort det attraktivt for brandvæsen og entreprenører at tappe direkte herfra end fra brandhaner på ledningsnettet.

3636

Regnskabskontor Nord er specialister i at håndtere den regnskabsmæssige del af arbejdet for vandværker!

Læs mere på www.jh-dyk.dk

RENSNING OG INSPEKTION AF RENTVANDS TANKE

• Rensning + videoinspektion + tilstandskontrol af vand-tanke og vandbeholdere

• Spuling + desinficering af vandtanke og vandbeholdere

Rensning, herefter videoinspektion og tilstandskontrol af vandtan-ken udført af en dykker, dette sker samtidig med at værket er i drift.

Vi udfører også spuling og desinficering af vandtanke. Samtidig foretages et grundigt tjek af vedligeholdelsestilstanden.

Alt sammen dokumenteret i en rapportmappe.

JH-DYK har siden 2001 udarbejdet tilstandskontroller for vandværker i hele landet.

Bjarkevej 12 - Skovby - 8464 Galten - Tlf.: 4082 [email protected] - www.jh-dyk.dk

Vandværksstyringer med PC-baseret overvågning og “harmonisk indvinding”.

• Fjernstyring og overvågning med PC, tablets og smartphones.• GSM/GPRS kommunikation med boringer, trykforøgere og målerbrønde m.m.• Intelligent trykstyring og energioptimering.• Logning af driftsdata (m³, tryk, niveauer m.m.).• Rapporter, dag, måned og år.• Alarmering via SMS og mail.• Sektionsmålerbrønde.• Pumper og pumpeanlæg med trykstyring.• Tryk- reduktion/forøgning.

Alle styre- og Ring og få et uforpligtende besøg!fordelingstavlerbygges på egetbygges på egetværksted.

Ring og få et uforpligtende besøg!

Aarhusvej 38, 4800 Nykøbing Fwww.contech-automat ic .dk

tlf.: 54 88 44 40

25 ÅRSERFARING MEDVANDVÆRKER!

Foto af Helga Olga A´

TETHYS DIGITALT LEDELSESSYSTEMUDVIKLET AF VANDVÆRKSFOLK TIL VANDVÆRKSFOLK

Bestil på www.fvd.dk eller

www.tethys.dk

AUTOMATISK BACKUP

AUTOMATISK OPDATERING

FVD’S DIGITALE LEDELSESVÆRKTØJ


tema: videregående vandbehandling | svær balance

Vandsektorens højt besungne princip om kun at benytte simpel vandbe-handling er udfordret. Det er både negativt i form af risikoen for uønskede stoffer i vores vand, men også positivt, fordi den teknologiske udvikling giver os mulighed for at øge sikkerheden for vores forbrugere. Dilemmaet blev diskuteret på september måneds konference om vandbehandling og fremtidens drikkevand.

Det er vigtigt, at udvidet vandbehand-ling, som i mere eller mindre grad kan blive en norm i fremtiden, ikke træder i stedet for vores intensive indsats med at beskytte grundvandet.

Vi må aldrig komme i en situation, hvor vi renser grundvandet fremfor at beskytte det – forebyggelse er bedre end behandling.

Omvendt kan der være specifikke situationer, hvor et vandværk ikke har andre udveje end at opsætte et aktivt kulfilter eller fjerne arsen eller nikkel ad kemisk vej. Og på det generelle plan er diskussionen om central blødgøring af vand væsentlig, da mindre kalkholdigt vand er godt for både miljø og sam-

fundsøkonomi, ligesom spørgsmålet om UV-belysning som sikkerhedsbar-riere bliver mere og mere aktuelt.

Navnlig ved UV-belysning fornem-mer jeg en mere og mere fornuftig og pragmatisk tilgang fra myndigheder-nes side.

Mit håb er, at UV-belysning i fremtiden ikke længere er karakteriseret som videregående vandbehandling, hvor vandværkerne skal søge om tilladelse hos kommunerne – som i øvrigt har vidt forskellige holdninger og tilgange til spørgsmålet – uanset om formålet er en permanent sikkerhedsbarriere eller en midlertidig løsning, mens en renovering, indkøring eller fejlfinding på vandværket foregår, hvor der er større risiko for indtrængen af skade-lige bakterier.

I stedet kan vandværket nøjes med at orientere kommunen om opsætnin-gen af anlægget og så selvfølgelig fort-sat tage vandprøver både før og efter de ultraviolette lysstofrør, så ændringer i vandkvaliteten som følge af fejl på værket fortsat opdages.

Vi skal holde fast i vores principper, men samtidig lade teknologiens frem-skridt finde vej til vores vandforsyning.

Temaleder:

Videregående vandbehandling er en svær balancegangAF OLE WIIL, LANDSFORMAND I FVD


38

A. Højfeldt A/SMads Eg Damgaards Vej 52

7400 Herning · Tlf. 97 12 02 22 www. [email protected]

K. Sørensen & Søn A/SSjællandsvej 10

9900 Frederikshavn · Tlf. 98 42 33 [email protected]

Vi hører til branchens erfarne og solide samarbejdspart-

nere når det drejer sig om vandforsyning inden for såvel

den private som offentlige sektor. Vort højteknologiske

boreudstyr og veluddannede personale sikrer desuden

en skånsom og miljømæssigt forsvarlig udnyttelse af

Danmarks vigtigste råstof: Koldt og krystalklart drik-

kevand.

Total løsninger til vandværker • Vandbehandling

• Drift / serviceaftaler

• Rørføringer i rustfri stål

• Eftersyn af pumper

• Måler- og loggerudstyr

• Vandværksboringer

• Boringsrenoveringer

• Råvandsstationer

• Hydropuls

• TV-inspektion

• SRO styretavler

• Rensning / desinficering med carela produkter

Vi har bragt verdens bedste vand op til overfladen siden 1927Teknisk indsigt kombineret med solid viden om geologiske

forhold sikrer optimale resultater hver gang.Vi stiller vores mangeårige knowhow til rådighed - til glæde for

vore kunder og det gode danske vand.

Vand-Schmidt A/SPlatinvej 59

6000 Kolding · Tlf. 74 56 11 [email protected]

Midt-Jysk Vandrens A/SMads Eg Damgaards Vej 52

7400 Herning · Tlf. 97 12 03 [email protected]

A. Højfeldt • K. Sørensen & Søn • Vand-Schmidt • Midt-Jysk Vandrens

A4 annonce vandposten 2014.indd 1 29/01/14 15.25


tema: videregående vandbehandling | hvilke metoder findes?

Simpel vandbehandlingDansk drikkevand er langt de fleste steder baseret på grundvand, der kun undergå simpel vandbehandling. Det vil sige, at det først iltes for derefter at løbe igennem et sandfilter, som filtre-rer jern og mangan fra. Intet andet.

Videregående vandbehandlingHvis vandet pludselig ikke overhol-der grænseværdierne for bakterier, pesticidrester eller andre stoffer, vil man først forsøge at finde årsagen til problemet og fjerne den - måske ved at hente vand et helt nyt sted fra, eller ved at fortynde det forurenede vand med rent vand, så grænseværdierne overholdes.

Hvis det ikke er muligt, kan det komme på tale med videregående vandbe-handling. Et vandværk skal altid have tilladelse fra kommunen, hvis det vil bruge videregående vandbehandling af den ene eller anden slags.

Her følger en forklaring af de mest kendte former for videregående vand-behandling:

Teknisk Råd forklarer:

Hvad er videregående vandbehandling?I Danmark hersker princippet om, at vores drikkevand skal baseres på rent grundvand, som kun undergår simpel vandbehandling. En forurening skal derfor forebygges fremfor at behandles. Men nogle gange er videregående vandbehandling værd at overveje.

AF FVD’S TEKNISK RÅD

UV-anlægUltraviolet lys bruges til at uskadeliggøre bakterier, vira og parasitter. Fordelene ved UV-belysning er mange:

• Ingen brug af kemikalier• Ingen biprodukter til fare for helbredet• Ingen korrosionsfare• Ingen reaktortank eller pumper• Mikroorganismer deaktiveres på sekundet: Dvs. de dør eller ikke kan formere sig• Afprøvet mange steder med gode resultater

I anlægget sidder en række lamper, som udsender en bestemt mængde ultraviolet lys som måles i energi per kvadratmeter. De fleste bakterier dræbes ved 100 joule/m2.

Driften af et anlæg er simpel, og lamperne har en levetid på 8.000-12.000 timer, men skal renses med passende mellemrum, da der dannes belægninger på glasset, så effekten reduceres.

Mange store vandselskaber har UV-anlæg permanent monteret som en sik-kerhedsbarriere, hvor vandet altså ikke nødvendigvis er forurenet.

Man kan også få mobile anlæg, som kan bruges ved f.eks. gennemskylning af et nybygget vandværk, så vandspild undgås, samt mens kildesporingen i forbindelse med en forurening foregår, så forbrugerne ikke skal koge vandet. Vandværkets rør kan forberedes, så der med kort varsel kan opsættes et mobilt anlæg.

Anlæggene findes i mange størrelser – fra 1,5 – 200 m3 vand i timen.

40 vandposten | juni 201440

Få styr på

Kontorhjælpen’s

Vandværksadministrationv/ Joan LindbjergElmevej 8 . Glyngøre . 7870 RoslevTlf. 97 74 12 00E-mail: [email protected]

Vandværksadministrationen- og få mere tid til bestyrelsesarbejdet

• Al bogføring• Flytteopgørelser• Kontrol af indbetalinger• Udsendelse af áconto opkrævninger• Årsregnskaber• Betaling af fakturaer

Kort sagtVi klarer enhver administrativ opgave

41

tema: videregående vandbehandling | hvilke metoder findes?

november 2014 | vandposten

Aktivt kulFormålet med aktivt kul er at fjerne f.eks. pesticidrester og klorerede opløs-ningsmidler fra grundvandet, inden det pumpes ud til forbrugerne.

Et filter med aktivt kul ligner tilnærmelsesvis almindelige trykfiltre, som vi kender det fra vandforsyningen i dag. Der er dog ikke den samme kapacitet i kulfiltre, da vandet skal bruge længere opholdstid i filteret. Det optager derfor en del plads.

Indholdet i filtrene kan være pulveriseret trækul, stenkul eller brændte kokos-skaller afhængig af, hvilket stof, kulfiltreret skal tilbageholde. Kul har en stor og ru overflade som er velegnet til at opsamle og tilbageholde f.eks. pesticid-rester. 1 gram pulveriset kul har med sine mange porrer en samlet overflade på størrelse med en fodboldbane.

Et kulfilter skal returskylles for at hindre tunneldannelse, og at materialet klasker sammen. Engang imellem skal filtermaterialet regenereres. Det gøres ved at tage al kulmaterialet ud af tanken og udsætte det for høj varme, så de tilbageholdte stoffer nærmest brændes af. Herefter kan kulmaterialet bruges igen på vandværket.

Der er risiko for bakterievækst i kulfiltre, så derfor skal vandet belyses med UV-lys bagefter.

MembranfiltreringVed membranfiltrering presses vand under højt tryk gennem en række membraner med porer så små, at vandet kan komme igen-nem, mens andre og større stoffer holdes tilbage.

Der findes forskellige typer af anlæg afhængig af, hvilke stoffer der skal fjernes, men mest kendt er omvendt osmose som både kan afsalte og fjerne bakterier.

Membranfiltrering er ikke så udbredt på danske vandværker, men udbredt i brancher som lægemiddelindustrien, hvor der stilles store krav til vandkvaliteten. Membranfiltrering bruges også ved rensning af spildevand samt på skibe, hvor saltvand laves om til drikkevand.

Andre former for videregående vandbehandlingTilsætningsstoffer Visse steder i Danmark er der fra geologiens hånd for meget arsen i grund-vandet. Arsen binder sig til jern, og kan derfor fjernes ved at tilsætte en jernforbindelse til vandet. Arsen binder sig til jernforbindelsen, og det hele opsamles i et almindeligt sandfilter. Andre tilsætningsstoffer kan fjerne andre ikke-ønskede stoffer i vandet som f.eks. nikkel og aggressiv kuldioxid.

Kraftig beluftning I nogle tilfælde er det også muligt at fjerne eller uskadeliggøre et stof ved at udsætte det for meget kraftig beluftning – også kaldet airstripning.

Vandbehandling i udlandetI mange europæiske lande er det, vi i Danmark kalder videregående vandbe-handling, helt almindeligt, f.eks. i Holland, Tyskland og de øvrige skandinavi-ske lande, hvor overfladevand bliver brugt til drikkevand.

I andre dele af verden er kloring af vandet udbredt sammen med andre teknikker som brugen af ozon og omvendt osmose.

Blødgøring af vandMange steder i Danmark er vandet meget hårdt på grund af et stort kalkindhold, og der forskes og testes meget i, hvordan man kan reducere eller ændre indholdet af kalk i vandet.

Blandt metoderne er magnetisk behandling, ultralydsbehandling, nanofiltrering og pelletmetoden, hvor kalken bindes til sandkorn ved at tilsætte natriumhydroxid.

Ved nogle metoder bliver vandet ikke som sådan blødere, men kalkens struktur ændres, så den er mindre tilbøjelig til at danne belægninger. Her kan virkningen dog være midlertidig, så kalken efter noget tid vil vende tilbage til sin oprindelige struktur.

Læs mere om blødgøring længere inde i Vandposten.


READy Suite

FJERNAFLÆST VANDMÅLINGDIREKTE FRA BILEN

PRÆCISION TILSIDSTE DRÅBE

M U LT I C A L ® 21

Kamstrups intelligente vandmålere, baseret på ultralyd, giver maksimal målepræcision og kan fjernaflæses direkte fra bilen.

Den nye READy app til mobil og tablet er fjernaf-læsning lige ved hånden. Du sætter dig blot i din bil og starter app’en, så gør mobilen alt arbejdet og fjernaflæser forbrug på de målere, du passerer på din vej.

Besøg www.multical21.dk for mere information eller kontakt Kamstrup på 89 93 10 00.

Jysk Vandrensning har arbejdet med vandrensning og vandværker i ca. 60 år.VI KOMMER OVER HELE LANDET.

Levering, montering og udskiftning af:• Vandrensningsanlæg • Hydrofoer - Pumpeanlæg• Iltnings- og kompressoranlæg • Styring, regulering, overvågningsanlæg • Arsenfilteranlæg

Kontakt os vedr.:Reparationer - Skift af filtermateriale - Totalrenovering

Ny installation - Serviceaftale - Gennemgang af vandværket

ysk Vandrensning AS/

Tlf. 97 18 06 56 - www.jysk-vandrensning.dk

mail: [email protected]

Ramsing Vandværkv/ Skive Grænge Vandværk på Lolland

tema: videregående vandbehandling | hvorfor kræves tilladelse?

FVD har i mange år efterlyst nemmere adgang til UV-behandling, så vandvær-kerne ikke skal søge om tilladelse hertil efter vandforsyningsloven.

Vandværket skal nemlig ansøge kom-munen, hvis der på vandværket skal gennemføres videregående vandbe-handling – og det er UV-belysning.

Forebyggelse fremfor behandlingDet danske drikkevand baseres på simpel vandbehandling – det vil sige iltning og filtrering for mangan og jern – og det har gennem tiderne været det politiske mantra, at grundvandet skal være så rent, at vi kan bruge det som drikkevand uden omfattende vandbehandling med metoder som beskrevet andet sted her i Vandposten.

Og sådan skal det gerne blive ved med at være. Derfor giver det også mening, at både vandværker og myndigheder har overblik over, hvor der trods alt er behov for videregående vandbehand-ling og af hvilke årsager.

Lovfæstet principNetop årsagerne er med til at kvali-ficere beskyttelsen af grundvandet. Som det fremgår af kommentarerne til miljøbeskyttelsesloven skal det danske grundvand kunne bruges som en billig vandforsyningsressource.

Det er derfor nødvendigt, at grundvan-det beskyttes mod aktiviteter, der kan udsætte det for forurening. Danmark

har derfor længe haft tradition for en restriktiv regulering af aktiviteter, der kan forurene grundvandet.

I 1974 kom den såkaldte miljøreform, og her blev dette princip gjort helt centralt og tydeligt i miljøbeskyttelses-loven. Ifølge den må stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grund-vand, jord og undergrund ikke uden tilladelse nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. Den skal vi værne om.

Behov for opdaterede reglerNår det er sagt, er tiden dog også kommet til en opdatering af reglerne. Spørgsmålet om UV-behandling er en af de muligheder, der blev belyst på drikkevandskonferencen i september, og som er omtalt andet steds her i bladet.

På konferencen lovede Naturstyrelsen at arbejde videre med sagen.

Lad os derfor igen henlede opmærk-somheden på en forenkling af vand-forsyningsloven, så hele tilladelses-systemet ikke behøver at gå i gang, når et vandværk f.eks. som en ekstra sikkerhedsbarriere ønsker at instal-lere et UV-anlæg. Det vil også betyde, at kommunerne ikke hver for sig skal sagsbehandle den konkrete sag.

AnmeldeordningSom vi tidligere har fortalt, har land-bruget fået forenklet godkendelsessy-stemet via anmeldeordninger.

Sådanne ordninger synes FVD passer godt til vandforsyningsområdet. Hvis en række betingelser som f.eks stan-darder, typegodkendelser, kvalitets-styring osv. foreligger, ja så kan man nøjes med at anmelde ændringen til kommunen.

Det skal ikke være en sovepude, men en ekstra sikkerhed.

Hvorfor skal der tilladelse til videregående vandbehandling? Simpel og videregående vandbehandling – hvad er egentlig forskellen, og hvor skal man søge tilladelse?

AF PERNILLE WEILE, FVD

Videregående vandbehandling skal ikke være en sovepude, men en ekstra

sikkerhed

43november2014 | vandposten

Konference: Fremtidens drikkevand

Hent PowerPoints...fra konferencen på FVD’s hjemmeside:

www.fvd.dk > Nyt og presse > Konferencer

JEG HAR BRUG FOR SIKKER OG HOLDBAR VANDTÆTNING AF MIT VANDTÅRN

Drikkevand er en af vores mest dyrebare ressourcer. Står du med et utæt vandtårn eller en renoveringskrævende vandtank, har du derfor brug for produkter, der hurtigt og effektivt kan tætne og sikre fornyet holdbarhed – uden at gå på kompromis med vandkvaliteten. Det får du med de drikkevandsgodkendte MasterSeal produkter, der indgår i vores komplette sortiment af produkter til betonreparation, tætning af vandtårne og –tanke, injicering af utætheder, fuger, indstøbning af rør og overfladebehandling.

Besøg os på www.master-builders-solutions.basf.dk, eller ring til Segment Manager Jørgen Krogh på tlf. 40 56 62 02.

Pellet-metodenPå Hovedstadens Forsyningsselskab HOFOR’s vandværk i Brøndby afprøves netop nu en særlig metode i stor skala for første gang.

Råvandets kalkindhold udfældes, når der tilsættes natriumhydroxid (NaOh) samt kvartssand i en 7 meter høj tank. Kalken sætter sig på de små sandkorn, som ”svæver” i vandet og danner små kugler, kaldet pellets. De lægger sig i bunden af tanken og aftappes. Ved denne kalkudfældning blødgøres van-det til hårdhedsgrad på ca. 6–8 0dH. Ved laverer hårdhedsgrader risikeres der at blive dannet aggressiv kulsyre, når vandet efterfølgende blandes med hårdt råvand. Der tilsættes også kulsyre for at få den ønskede pH-værdi. Der ændres ikke på vandets indhold af magnesium og fluorid, men metoden filtrerer også jern og mangan fra.

Metoden er investeringstung og kræ-ver stor fysisk plads, og anses derfor også kun at være mulig for vandværker med en udpumpning på over mindst 1,5 mio. m3/år. Hvis projektet viser sig at fungere i stor skala, kan fremtidig udvikling dog måske gøre metoden in-teressant for mindre vandværker også.

Kalkknusning med ultralydFirmaet AMTech har i mange år reklameret for den såkaldte ’Kalk-knuser’ her i Vandposten og på FVD’s udstillinger. Anordningen monteres på vandværkets afgangsrør, og den sen-der ultralydsbølger gennem vandet.

Princippet, at lydbølgerne ’knuser’ de lange kalkkrystaller til mindre af slag-sen, som har mindre tilbøjelighed til at danne belægninger på overflader som brusenicher og så videre. Vandet bliver altså ikke blødere, for der er fortsat den samme mængde kalk i vandet. Den har bare en anden form.

På trods af, at anordningen har under-gået videnskabelige undersøgelser, er der imidlertid endnu ikke entydig videnskabeligt belæg for, hvordan me-toden præcist virker samt under hvilke omstændigheder, den ikke gør gavn. Ca. 50 vandværker har anordningen monteret. Den bruges også i nogle virksomheder, lejlighedsbyggeri samt private boliger.

En nylig spørgeskemaundersøgelse blandt 33 vandværker viser, at 41% oplever god virkning fra kalkknuseren, 34 % oplever middel virkning, 22 % svarer ’Ved ikke’ og 3 % siger decide-ret, at anordningen ikke virker. Disse 33 vandværker leverer vand til 90 % af slutbrugere, der modtager vand behandlet med kalkknuseren.

Magnetisk behandlingI samme boldgade findes magnetisk vandbehandling, som ligeledes er en anordning, der kan monteres som flange eller i forlængelse af vandrør – både på vandværker og hos forbru-gere. Princippet går på, at kalk i vand sagtens kan binde sig til de øvrige mikropartikler, der er i vandet, i stedet for at sætte sig på overflader. Mikropar-

tiklerne er imidlertid pakket ind i grup-per af vandmolekyler. Med et kraftigt magnetfelt påvirkes vandmolekylerne, så de ikke længere hænger sammen i klynger, og mikropartiklerne frigives, så kalken kan sætte sig her og følge med vandstrømmen.

Vandets hårdhedsgrad er den samme som før, men kalken har angiveligt sværere ved at danne belægninger i rør og på overflader.

I Danmark markedsfører firmaet AquaUnique sådanne anordninger overfor vandværker, men heller ikke her lader der til at være entydig dokumentation for virkningen. Flere vandværker har anordningen installe-ret – nogen steder har den en tilsyne-ladende effekt, andre steder ikke.

MembranfiltreringMembranfiltrering kan også bruges til at fjerner kalk, ligesom det fjerne salte, mineraler og meget andet. Det er fuld-stændig dokumenteret. Som central-blødgøringsmetode er der dog store omkostninger forbundet ved at have membranfiltreringsanlæg installeret, og det kræver en del energi, vedlige-hold og rensning med kemikalier – og membranerne skal udskiftes med ca. 7 års mellemrum. Metoden har endnu ikke fundet bred anvendelse i Danmark.

Ionbytning: Små ionbytteranlæg er udbredte i for eksempel restaurationsbranchen, så kaffe- og opvaskemaskiner ikke kalker

Fremtiden kan byde på central blødgøring af vandStore dele af Danmark har hårdt, kalkholdigt vand i hanerne. Det slider på miljø, vandinstallationer og pengepungen, så derfor er blødgøring af vand blevet mere og mere interessant. Men hvilke metoder findes der, og er der dokumentation for, at de virker? Få et overblik her.

AF TEKNISK RÅD OG NIELS TOFTEGAARD, FVD

tema: videregående vandbehandling | fremtiden kan byde på blødgøring


46

Kvalitet for miljøets skyld

www.godtvand.dk

NORDJYLLANDSBRØNDBORING

SØREN PEDERSENBRØNDBORING AS

Tlf. 86 96 42 61Tlf. 96 86 90 41

Haurum Byvej 7 • Haurum 8450 Hammel

visitkort_simon_oplæg.indd 17-03-2004, 13:361

Søren PederSenbrøndboring AS

nordjyllAndSbrøndboring

Haurum byvej 7, Haurum · 8450 HammelTlf. 86 96 42 61

Håndværkervej 1, Haverslev · 9610 nøragerTlf. 86 96 42 61

[email protected] • www.godtvand.dk

Kvalitet for miljøets sKyldBrøndboring:boring i dimensioner fra ø160 til ø800 mm. via:• Lufthæveboringer• Skylleboringer• Tørboringer• Snegleboringer• Overboringafeksisterendeboringer.

Boring/Råvandsstationer:• Regenereringafboringer•Monteringellerrenoveringaf råvandspumper•Nyeråvandsstationer•Videoinspektion

Vandværksdrift:• Renovering/nybygningafvandværker• Hovedentrepriseellerdelentreprise• Filteranlæg•Kvalitetssikring

Udpumpningsanlæg•Eftersynogreparationafpumperog andretekniskeinstallationer•Rensningafrentvandstanke, iltningstrapperogåbnefiltrem.m.• Salgogudskiftningafflowmålere kompressorer,blæsereogaffugtere

Styringer:Sro anlæg – fjernstyring og overvågning

Fremtid:• Service-ogvedligeholdelsesplan• Serviceaftale• Energioptimering• Fremtidssikring

Andet:• Rådgivningogdimensionering• Miljøundersøgelser• Grundvandssænkning• Kontakttiloffentligemyndigheder

Kontakt os - vore erfarne medarbejdere står gerne til rådighed med yderligere oplysninger.

NYHED! VideoinSpeKtion

Mangler I hjælp til kvalitetssikring?

regenerering af boringer - Hydropuls


til med det samme. Ved ionbytning passerer vandet gennem et filterma-teriale af typisk polystyrenkugler, og i den forbindelse snupper kuglerne en calciumion og afgiver i stedet en natriumion. Med tiden skal filteret regenereres ved hjælp af saltsyre.

Miljøstyrelsen har tidligere vurderet at ionbytning til blødgøring er mere anvendelig en membranfiltrering, men metoden er ikke brugt i Danmark på vandværker.

Til gavn for samfundetBlødt vand forøger levetiden for husholdningsapparater, installationer og varmevekslere, reducerer energiforbrug, reducerer forbruget af vaskepulver- og midler og sparer tid til afkalkning.

COWI har beregnet, at hovedstadens forbrugere vil spare 228 mio. kr. på bag-grund af reduceret kalkindhold, svarende til 400 kr. om året for en husstand.

Vand er en af kroppens kilder til calcium og magnesium, og derfor spiller sundhedsaspektet ind i diskussionen om blødgøring af vand. Visse studier indikerer større risiko for hjertekarsygdomme og flere huller i tænderne, hvis der er lavt kalkindhold i vandet. Dette er dog stadig usikkert, og verdenssund-hedsorganisationen WHO har derfor heller ikke fastsat hverken nedre eller øvre grænser for indholdet af natrium eller magnesium i drikkevand, men efterlyser i stedet mere forskning på området.

Blødgøring og omdannelse af kalkens struktur er karakteriseret som videre-gående vandbehandling, og vandværket skal derfor søge om tilladelse ved kommunen.

tema: videregående vandbehandling | fremtiden kan byde på blødgøring

Konference: Fremtidens drikkevand

Ønske: Ensartet sagsbehandlingNaturstyrelsen gav håndslag på, at den vil være med til at sikre en ensartet sagsbehandling i kommu-nerne i forbindelse med vurdering af ansøgninger om videregående vandbehandling.

Vandværkerne efterlyser klare ret-ningslinjer og kommunerne ønsker et bedre overblik over tilladelser til videregående vandbehandling.

”Vi opfordrer branchen til at komme med konkrete forslag til mere klare retningslinjer”, sagde Hanne Kristensen, direktør i Naturstyrelsen.

150 personer fra vandværker, FVD, DANVA, Naturstyrelsen, leverandører og Dansk Miljøteknologi var med. På konferencen blev fremtidens drikkevand, teknologiske løsninger, regulering og kundernes krav debatteret. Der var en fælles forståelse af, at reglerne om videregående vandbehandling bør lempes i forhold til at anvende UV-belysning og blødgøring.

Erfaringer fra FVD-værker

Jørn Due (th.) Furesø Vandforsy-ning: ”Videregående vandbehand-ling må ikke blive en sovepude, men udelukkende bruges som en ekstra sikkerhed”.

Hans Odder (tv.) Solrød Vandværk: ”Pres fra forbrugerne om at gøre noget ved kalken, fik os i gang med at bruge ”Kalkknuseren”. Forbrugerne oplever nu, at der er mindre kalk i vandet, så det tyder på, at metoden virker, selv om vores vand både før og efter er 21 odH”.

Styr på begreberneJørn Jespersen fra Dansk Miljø-teknologi opfordrede til, at vi får ”styr” på begreberne:

”Simpel vandbehandling kan af og til være temmelig kompliceret. Hvorimod videregående vand-behandling, som eksempelvis UV-belysning, er simple metoder”.

”Vi drikker ikke urenset grund-vand. Vi renser det for de stoffer, der giver en dårlig smag, og for visse stoffer, som er uønskede. Det foregår ved metoder under kate-gorien ”simpel vandbehandling”.

Foto

: Mad

s Lee

rbec

h Je

nsen

, DM

T og

FVD



Jeg læser med interesse Vandposten og finder mange gode artikler, men så sandelig også det modsatte.

I sidste nr. af Vandposten var der et læserbrev fra Benny Jensen, Jerlev, og et svar fra Ole Wiil. Dette får mig som det allerførste til at spørge: Er Ole Wiil formand for en interesseorganisation eller stik-i-rend-dreng for myndighe-derne?

De myndigheder, som de vandværks-folk, der har fingrene nede i opgaven med at levere vand i rigelige mængde af bedste kvalitet til en rimelig pris.

Når jeg læser Wiils svar, kan jeg springe de første to afsnit over. Selv Wiil må vide, at "alle" vandværksfolk ved alt om rentvandstanke og problemerne med dem.

Derimod er det rigtigt, at der skal veluddannede og engagerede folk til at drive værkerne. Systematikken eller ensretningen er straks sværere, for ikke to vandværker er ens. Wiil skriver så, at lov er lov, og at lov skal holdes, om det så koster på indflydelsen.

Min juridiske support har det ikke så slemt, hvis der i loven ikke er indført en sanktionsmulighed. Personligt ville jeg ikke være blevet overrasket, hvis en smule mere modstand mod disse love kunne have ændret i lovene.

Wiil skriver også om ledelses-og hygiejnekurserne. Jeg deltog i kurset i Grenå, og er dybt uenig med Wiil i, at disse kurser skulle kunne give positive tilkendegivelser. For mig at se var det alene et spørgsmål for kursusudbyder-ne om at tjene nogle nemme penge.

Blot til oplysning. Bønnerup Vandværk har haft besøg af Eurofins og det kommunale tilsyn. Ingen af disse brugte klorinsprøjten, som har fået sin faste plads lige inden for døren. Hvorfor mon?

Til slut lige et lille hip til FVD: Lad nu FVD vedblive at være en organisation for medlemmerne, og ikke en forret-ning, hvor det drejer sig om at tjene så meget som muligt. Jeg tænker på, at FVD fremhæver nogle annoncø-rer fremfor andre. Det er i min optik forkert.

Indsendt af:Henning Hansen, Drejøvej 4,Bønnerup Strand, 8585 Glesborg.

Har du noget at sige? Send dit læser-brev til [email protected]. Så kommer det i Vandposten.

post til vandposten | formand eller stik-i-rend-dreng?

Er landsformanden myndighedernes stik-i-rend-dreng?

Af Henning Hansen, formand Bønnerup Vandværk

Post til Vandposten


Har du noget at sige? Send dit læser-brev til [email protected]. Så kommer det i Vandposten.

svar til henning hansen | post til vandposten

Kære Henning,

Tak for dit indlæg til Vandposten. Først og fremmest kan jeg forsikre dig om, at jeg selvfølgelig er vandværkernes formand, og ikke myndighedernes mand, som du antyder.

Når det er sagt, så sker det ind imellem, at myndighederne foretager sig noget fornuftigt. Og jeg er faktisk tilfreds med kravet om drifts- og hygiejnekurser og et system til at kvalitetssikre vandvær-ket, som bekendtgørelsen fra Miljømi-nisteriet stiller krav om.

Vandværkerne er til for forbrugerne, og det er i allerhøjeste grad i forbrugernes interesse, at vandværkets ansatte ved, hvad de har med at gøre, og er i stand til at instruere eksterne samarbejds-partnere i god hygiejne.

Det koster penge at vedligeholde et vandværk. På samme måde koster det penge at vedligeholde vores viden om vandværksdrift, for der kommer hele tiden ny lovgivning, ny teknologi og nye muligheder. Hvis ikke et vandværk er villig til at investere de penge, er det kun et spørgsmål om tid, før det bliver mødt af en forurening, en anmærkning fra kommunen eller en overtagelse fra det kommunale vandselskab.

Derfor er det ærgerligt, at du har haft en dårlig oplevelse på et kursus.

Imidlertid har FVD aldrig holdt kur-sus i Grenaa, så det må have været en anden udbyder. Jeg kender ikke kvaliteten af disse andre kursusudby-dere, men til sammenligning har vi selv vurderet, at vores egne tre-timers håndbogskurser – målrettet bestyrel-

sesmedlemmerne – ikke er tilstrække-lige til at dække kravene i bekendtgø-relsen. FVD’s flerdageskurser i drift og hygiejne – som er tiltænkt vandvær-kets driftsansvarlige – lever til gengæld op til myndighedernes krav.

Til sidst skal det siges, at produktion og udgivelse af Vandposten finansieres via annoncer fra firmaerne i branchen.

Uden annoncer skulle Vandposten en-ten reduceres i omfang og udgivelser eller stige i pris for vandværkerne – og det kan vel næppe siges at være i FVD-medlemmernes interesse.

Med venlig hilsenOle Wiil

Af Ole Wiil, landsformand FVD

Myndighederne foretager sig af og til noget fornuftigt

Ole Wiils svar til Henning Hansen

R Ø N H Ø J V E J 1 2 8 3 0 0 O D D E R TLF 86 54 62 33 [email protected]

Thvilum WebGIS giver dig let adgang til dine ledningsdata. Mangler du hjælp til din ledningsregistrering, har vi en brugervenlig løsning uanset værkets størrelse.

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K


Shuttle til ultralydsniveaumåling• Måleområde op til 25 m

• Sensor der tåler drukning

• Spredning på kun 3°

• 4-20 mA udgang samt 2 relæer til styring og alarm.

mjk.dk45 56 06 56

KEND DITNIVEAU

juni 2014 | vandposten 51juni 2014 | vandposten

prislofter er steget trods vandsektorloven | vandsektorlov

Landets største vandselskaber har faktisk fået lov til at opkræve mere for vandet over de senere år, trods vand-sektorlovens mål om det modsatte.

Det viser en gennemgang af de senere års prislofter, som Gørlev Vandforsy-nings formand Jørgen Olsen har fore-taget. Gørlev Vandforsyning udpumper knap 800.000 m3 vand om året, og modtager dermed selv et prisloft hvert år.

Prislofterne meldes ud af Forsynings-sekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og fastsætter den pris, vandværkerne maksimalt må opkræve per kubikmeter vand. De udmeldte prislofter er det umiddelbare synlige tegn på Forsyningssekretaria-tets arbejdsindsats.

Så meget er prislofterne stegetFor de 130 forbrugerejede vandforsy-ninger omfattet af vandsektorloven: Det gennemsnitlige udmeldte prisloft er i perioden 2011 til 2015 steget fra 14,34 til 16,06 kr./m3.

En stigning på 12,0 % over 4 år.

For de 92 kommunalt ejede vandforsy-ninger omfattet af vandsektorloven: Det gennemsnitlige udmeldte prisloft er i perioden 2011 til 2015 steget fra 17,42 til 20,49 kr./m3.

En stigning på 17,7 % over 4 år.

Forskellen mellem de to typer Det gennemsnitlige prisloft for de to grupper var i 2011: 3,08 kr/m3, mens det for 2015 er steget til 4,43 kr/m3.

Det er i skærende kontrast til, hvad Forsyningssekretariatets chef Filip Sundram meldte ud for nyligt i en pressemeddelelse:

"Vores krav tvinger vandselskaberne til at have en effektiv drift. Det betyder i sidste ende, at kunderne får en lavere vandregning, end de ellers ville have fået," sagde han.

FVD menerFVD mener, at disse tal gør det klart, at vandværkerne er bedst tjent uden en besværlig, dyr og bureaukratisk vandsektorlov.

Kontrollen med vandværkernes priser ligger for de forbrugerejede vand-værkers vedkommende glimrende hos forbrugerne selv, som hvert år til generalforsamlingen har indflydelse på værkets gøren og laden, samt ved kommunen, som skal godkende det enkelte vandværks takstblad.

Efter udskillelsen af de kommunale vandselskaber i selvstændige aktiesel-skaber er armslængdeprincippet alene på den baggrund blevet styrket til gavn for selskabernes drift og vandfor-brugerne.

Vandsektorlovens ubekvemme sandhedPrislofterne er rent faktisk steget over de senere år, hvilket atter viser, at vandsektorloven er håbløs.

AF JØRGEN OLSEN, GØRLEV VANDVÆRK OG

NIELS TOFTEGAARD, FVD

Vandsektorlov: Hvad nu?

Vi venter stadig på en udmelding om revisionen af vandsektorloven. Forligspartierne bag vandsektorlo-ven forhandler, og ved redaktio-nens afslutning var der intet nyt.

Vi ved, at regeringen til februar 2015 vil fremsætte et lovforslag til revision af vandsektorloven.

Lovforslaget vil formentlig indeholde:- ændrede krav til effektivsering- indførelse af performence benchmarking- præcisering af klagemulighed

Vi ved også, at lovforslaget gen-nemfører visse dele af vækstpak-ken fra juni 2014.

Kilde: Regeringens lovprogram 2014/2015.


Den ene af de to rustfri ståltanke trilles, bakses og skubbes på plads i den nye vandværksbygning.


Løve-Knudstrup Vandværk:

Rustfri ståltanke til det rene vand

Fremtidens vandværk har fritstående rentvandstanke i rustfrit stål. Det mener Løve-Knudstrup Vandværk i hvert fald. Og som sagt, så gjort – selvom det krævede samarbejde og præcision at få dem på plads.

TEKST OG FOTO: NIELS TOFTEGAARD, FVD

månedens vandværk | rentvandstanke i stål

52

”Nu må vi se om den holder tæt,” siger Knud Olsen med et skælmsk smil, og fører hånden over svejsningerne på den enorme tank.

Folkene fra Chris Jensen A/S griner. De har stået for produktionen af de to rustfri ståltanke, og de føler sig ret sikre på, at tankene nok skal holde tæt. Lignende tanke har i mange år været fast inventar på blandt andet mejerier og medicinalvirksomheder, men først for nylig er vandværker begyndt at skifte de traditionelle underjordiske rentvanstanke af beton ud med rustfri ståltanke over jorden. Løve-Knudstrup Vandværk er et af de første mindre vandværker, der hopper på den vogn.

Knud Olsen er næstformand i vand-værket, og han har været en af de

drivende kræfter bag opførelsen af det nye vandværk og satsningen på fritstå-ende rentvandstanke i rustfrit stål.

”Jeg synes, der er meget snak om inspektion af rentvandstanke. Og jeg kan ikke forstå, at der endnu ikke er helt faste regler for inspektion af dem, som det for eksempel er tilfældet med gylletanke, som skal kontrolleres hvert tiende år. Gamle tanke er jo en stor kilde til forureningssager. Og de kan jo være lidt svære at inspicere, når de er gravet ned,” konstaterer Knud Olsen tørt.

Dårlig betonDen snart forhenværende rentvands-tank er for lille, og det ca. 40 år gamle vandværk trængte generelt til en overhaling. For tre år siden begyndte

bestyrelsen at regne på, hvad en reno-vering ville koste.

”Med en renovering ville vi jo ikke få et nyt vandværk, så vi har vurderet, at det på lang sigt ville give mere mening at bygge helt nyt.”

Med tavlen visket ren var der mulighed for at tænke helt nye tanker.

”Vi havde dårlige erfaringer med byg-ge- og betonkvaliteten på det nuvæ-rende vandværk, så derfor kom rustfri ståltanke med i overvejelserne. Og vi besluttede os så for at gå den vej. Det kan ikke være helt forkert med rustfrit stål, når mejeribranchen har brugt det i så mange år,” siger Knud Olsen.

rentvandstanke i stål | månedens vandværk

Fysisk arbejde: Rentvandstanken bakses og skubbes på plads i den nye vandværksbygning.



Rentvandstank på blokvogn og hjulDerfor fylder en vandretliggende stål-tank med plads til 88 m3 rent vand nu godt op i Løve-Knudstrup Vandværks nye tank- og filtersal. Den kom i mor-ges, i går kom de fire lukkede trykfiltre, og nu skal tank nummer to lempes fra den nyligt ankomne blokvogn og ind ved siden af tank nummer et.

”Her kommer til at blive lidt trængt,” siger Knud Olsen og ser spændt til, mens vognmanden styrer kran og tank i position, så den kan trilles ind i bygningen. Chris Jensen-folkene og de to vandværksentreprenører fra KEMIC Vandrens, der har stået for design og opbygning af vandværket, samarbej-der om at få tanken placeret på gulvet, så den står korrekt i forhold til filtre og udpumpningsanlæg.

Og ja, de fylder godt i landskabet, de to tanke, og giver et godt og meget konkret billede af, hvor meget knap 180 m3 egentlig fylder. Derfor har det også været nødvendigt at opkøbe jord ved siden af det gamle vandværk for at få plads til den noget større bygning, det alt andet lige kræver, end hvis

rentvandstanken var blevet gravet ned i jorden under bygningen.

Prisen for opførslen af bygningen er derfor også lidt højere. Om projektet kunne have været gjort billigere med en mere traditionel løsning, ved Knud Olsen ikke. Og han er egentlig også ligeglad, for målet har været et frem-tidssikret vandværk – og vandprisen kommer faktisk ikke til at stige.

”Det er investeringen værd. Jeg mener, vi minimerer risikoen for forureninger på grund af en dårlig rentvandstank, som vi reelt ikke kender tilstanden på, fordi den er gravet ned. Indkøringen bliver også hurtigere, fordi det alt an-det lige må være hurtigere at skylle de her tanke rene end en tank af beton,” siger Knud Olsen.

Fyld den med øl?Endelig er de to store stålcylindere på plads, og montering af rør kan be-gynde.

”De kommer nok til at svede lidt, så her skal være en solid affugter herinde, og vi har også tænkt os at installere en

varmepumpe, som kan trække varme ud af rummet og ind i mødelokalet og resten af bygningen,” siger Knud Olsen.

Og når alt er på plads tænker besty-relsen i at holde åbent vandværk for forbrugerne.

”Måske skulle vi fylde den ene med øl – så kunne vi da holde en ordentlig fest,” griner han.

Løve-Knudstrup Vandværk

Udpumper 82.000 m3 til ca. 500 forbrugere.

Prisen for det nye vandværk er ca. 7 mio. kr.

Byggeriet finansieres via vand-værkets opsparing samt et lån hos KommuneKredit.

Trods byggeriet holdes vandprisen (ekskl. moms og afgifter) i ro:• 450 kr. i fast årlig afgift• 6,00 kr./m3

”Jeg havde håbet, det var lidt større,” griner Knud Olsen om mandehullet i tanken.

månedens vandværk | rentvandstanke i stål


Løve-Knudstrup Vandværks nye rentvandstank set indefra med indløb og udtag.

Ståltankene er produceret i Slagelse ikke så langt fra vandværket, og dernæst transporteret på blokvogn. Her bliver tank nr. to langsomt bragt i stilling til at komme ind i bygningen.

rentvandstanke i stål | månedens vandværk

AMTech Aqua Miljø ApS / Herlev Hovedgade 119 / 2730 Herlev / 44 94 33 08 / [email protected]

54 Vandværker, 38.500 bruger.Hver forbruger sparer ca. kr. 900,- Sammelt besparelse 34 mil. kr.

Ulvshale d. 19/9-2014

AMTech kalkknuser

Ulvshale vandværk har nu gennem ca. 2 år, kørt med en AMTech kalkknuser der blev monteret på vores ledningsnet, afgang vandværk. Vi har i mange år været plaget af den meget kalk vi har i vandet her i området, og fl ere modeller til at løse problemet blev vendt, og det blev til sidst AMTech kalkknuseren vi valgte at satse på og det mener vi var et godt valg.Det vi efter ca.2 år kan konkludere, er at det øjensynligt har en stor effekt, på vores kalk problemer ude i området. Der hvor vi før har haft tilkalkning af rør, og teestykker med direkte kalkpropper, er vores ledningsnet nu helt rent og uden afl ejringer. Der er også forbrugere, der har tilkendegivet at de ikke har det samme kalk slør på deres fl iser i badeværelset som før, og ligeledes at elkedler og gryder ikke får den ellers velkendte kalkbelægning. Den fl agekalk som vi før havde i ledningsnettet, har nu løsnet sig og desværre havner den nu i forbrugerens målersi, som så må renses og dem har vi så fået en del af her i sommer. Men dette må betragtes som et nødvendigt onde, indtil ledningsnettet er helt kalkfrit.

Med venlig hilsenUlvshale vandværkV/Driftsleder Jesper Højland

Her til højre ses et varmelegeme, fra en 10 år gammel vaskemaskine, som i sine sidste 3 års levetid, har fået leveret vand fra Børkop Vand-værk som har monteret kalkknusersystemet, derfor er alt det kalk som har bygget sig op i de første 7 år, forsvundet igen

Hvad gør kalkknuseren?Ved hjælp af lyd ændres krystalstrukturen i kalken, så istedet for man har krystaller af calcit, så har man krystal-ler af aragonit. Den store forskel er at calcit laver en hård belægning som bygger sig op og bliver tyk, denne belæg-ning kan kun fjernes med syre. Aragonit derimod laver en blød belægning som ikke bygger sig op og kan fjernes med det behandlet vand. Derved binder kalken sig ikke som før til varmelegemer, indersider af rørsystemer og overfl ader i øvrigt.

Samtidig er det muligt at reducere mængden af pleje- og rengøringsmidler hos slutbrugerne. Det betyder, f.eks. at vaskepulvermængden kan nedsættes med ¹⁄³, at der kun er behov for ¹⁄² opvasketab, og at der ikke længere er

behov for afkalkningsmidler. I det hele, giver det en bespa-relse på 800,- til 1000,- kr. Det er bevist:At kalkknuseren laver kalkkrystallet om fra calcit til aragonit. At kalkknuseren virker på vandværket og hos slutbrugeren 10 km væk. At der ingen vedligeholdelseudgifter er på systemmet Følgende kommuner har givet tilladelse til montering af AMTech Kalkknuser:Fredericia, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Høje- Taastrup, Kalundborg, Kolding, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde, Solrød, Vejen og Aarhus.

november 2014 | vandposten 57

Nyt om runde fødselsdage, jubilæer, nye driftsledere og bestyrelses-medlemmer

Navnenyt i FVDMeld gerne navnestof ind til FVD på [email protected]

Af Bent E. Hansen, Væggerløse Vandværk

Vandrådet i Guldborgsund Kommune havde tirsdag den 23. september et stort møde i Væggerløse med del-tagelse af ca. 85 personer fra i alt 29 vandværker. Væggerløse var valgt til mødested, fordi Væggerløse Vandværk netop har afsluttet en effektiv moder-nisering, som vandrådet gerne ville vise frem til alle medlemmerne.

Først blev deltagerne ledt gennem vandværkets bygning, og her så de, hvordan et fuldt moderne vandværk fungerer. Det nyeste var en lukket iltningskolonne, som vandværket har fået installeret i stedet for det tidligere store iltningssystem med henstands-bassin, som vandet skulle gennem for at ilte og fjerne okker. Iltningskolonnen fylder kun lidt i forhold til det gamle sy-stem, og rengøringen er gjort betyde-lig lettere og mere effektiv.

På pladsen foran vandværket havde nogle af vandværkets samarbejdspart-nere opstillet en del af deres mate-riel, som benyttes i forbindelse med arbejdet med vandforsyning. Firmaet Danwatec, som har installeret den nye iltningskolonne, viste f.eks. et nyt

undervandskamera, som kun benyttes ved inspektion af drikkevandstanke. Herved mindskes risikoen for forure-ning, idet kun kameraet kommer i forbindelse med drikkevandet. Tidli-gere har man inspiceret vandtankene manuelt.

Vandværkets sædvanligt benyttede entreprenør, Gravemesteren, oriente-rede bl.a. om det udstyr, som firmaet har anskaffet for at leve op til vand-værkets krav – blandt en trailer med rendegraver, værktøj og beklædning til personale m.m. som anvendes kun i forbindelse med arbejde med drikke-vand af hensyn til hygiejnen.

Entreprenørfirmaet NCC viste en stor lastvogn med maskineri og værktøj til styret underboring. Med dette kan firmaet lægge rør op til ca. 70 cm i diameter i jorden uden at foretage opgravning, og sammen med Grave-mesteren blev fordelene ved styret underboring præsenteret.

Derefter samledes deltagerne på restaurant Strandkroen, Marielyst, hvor der blev serveret stegt flæsk med persillesovs.

Interessante indlægEfter maden var der flere interessante indlæg. Tidligere fødevareminister Henrik Høegh orienterede om de poli-tiske tiltag inden for vandsektoren, som foregår på Christiansborg for tiden.

Vandværkets formand Mogens Hem-mingsen fortalte om Væggerløse Vandværk fra det første blev bygget i 1935 til i dag, hvor vandværket er fuldt moderne indrettet. Fra 1935 til 1991 blev vandet behandlet og udsendt fuldstændig ensartet, selv om der blev bygget et nyt vandværk i 1973. Først i forbindelse med, at det nyeste vand-værk blev bygget i 1991, kom der gang i udviklingen. Og det er gået stærkt lige siden. Mogens Hemmingsen udtrykte, at der er bygget eller bygget om stort set lige siden. Men nu er vær-ket fuldt moderniseret, så nu skal der gerne være ro om det i mange år.

Næstformand Steen Andersen oriente-rede om et sæt nye hygiejneforskrifter, som vandværket har udarbejdet, og som skal følges ved arbejder på vand-værket og på ledningsnettet. Forskrif-terne dækker henholdsvis nyetablering på ledningsnettet, reparationer på ledningsnettet og arbejde på vand-værket.

85 vandværksfolk samlet i Væggerløse

navne og aktiviteter i fvd

Indvielse af Væggerløses nye vandværk gav anledning til at holde vandrådsmøde i Guldborgsund.

Der var mødt ca. 70 vandværksfolk til Vandrå-dets møde i Væggerløse.

Bestyrelsesmedlemmer var klar til at orientere om det moderne vandværk, som her formand Mogens Hemmingsen (nederst i billedet).

Den nye iltningskolonne er i den grå kasse. Det gamle iltningssystem fyldte hele rummet.


navne og aktiviteter i fvd

Fredag den 29. august 2014 havde vi inviteret kunder, sam-arbejdspartnere og venner af huset til buffet, forfriskning og jazz-musik i telt på vores parkeringsplads.

Det blev en fantastisk dag, med besøg af kunder fra hele landet, samarbejdspartnere og tidligere kollegaer, som alle var med til at gøre dagen festlig og helt speciel.

TAK til alle der sendte en hilsen, og alle der kom forbi.

Microwa fejrede dobbelt jubilæum med åbent hus

Børkop Vandværk har gennem det sidste år foretaget en gennemgribende renovering af behandlingsanlægget med:

• Renovering af elinstallationen – 80% nyt.• Nedlæggelse af reaktionsbassin• Nyt iltningssystem• Online-måling af ph, turbiditet og ilt fra afgang filtre og afgang vandværk.• Ny boring således, at vandværket nu har to kildefelter med henholdsvis tre og to boringer.• Nyt udpumpningssystem til to trykzoner.• Indførsel af DDS, kvalitetssikring og beredskabsplan.• Sektionsmålerbrønd således, at byen nu er delt op i tre målbare zoner.• Terrorsikrede adgangsveje til rentvandsbeholderne.

Solen skinnede fra en skyfri himmel og der var lækker grill-mad samt drikkevarer fra Børkop Vandmølle.Forbrugerne fik en grundig rundvisning og der blev spurgt flittigt ind til dette at producere rent og godt drikkevand.

Herefter var der lidt godt til ganen og alle fik en fin drikke-dunk med hjem således, at man er fri for at købe flaskevand. Der ca. 150 besøgende, både børn og voksne – alt i alt en fantastisk dag!

Børkop Vandværk indviet efter renovering

Præcis et år efter at Knud Erik Nielsen fejrede 40-års jubi-læum som bestyrelsesmedlem i Sdr. Vissing Vandværk, afgik han ved døden.

Selv de sidste uger i sygesengen derhjemme, hvor han fik en kærlig og omsorgsfuld pleje af sin hustru, Grethe, var det

ham meget agtpåliggende at følge med i nyrenoveringen af vandværket, hvilket siger noget om hans engagement.

Også i bestyrelsesarbejdet vil vi komme til at savne Knud Erik. Æret være hans minde.

Dødsfald i Sdr. Vissing Vandværk

På det nye vandværk er der hygiejnezoner og filtrene skærmet af. Foto: Mai Hansen.

Ca. 150 lokale forbrugere kiggede forbi. Foto: Mai Hansen.

it værktøjer til vandforsyninger Rambøll har udviklet en række fleksible og brugervenlige it værktøjer til vandforsyninger. Det betyder, at data om forbrugsafregning,finansbogholderi, målerstyring, ledningsregistrering og hjemmesidealtid er lige ved hånden. Kontakt projektchef, Jan Nielsen,for yderligere info: [email protected], 5161 5912.

www.Ramboll.DK

Dødsfald i Sdr. Vissing Vandværk

I Vand og Teknik følger vi udviså vi kan være m

Se filmen som viser Ulminutter

Kontakt os og hør

Vand og

Fra kilde til hane…


Se filmen som viser Ulminutter

Kontakt os og hør

Vand og



Se filmen som viser Ulminutter på www.vandogteknik.dk

Kontakt os og hør

Vand og Teknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dk



Se filmen som viser Ulpå www.vandogteknik.dk

Kontakt os og hør

Teknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dk


I Vand og Teknik følger vi udviså vi kan være med til at skabe fremtidssikrede

Se filmen som viser Ulpå www.vandogteknik.dk

Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dit vandprojekt!



I Vand og Teknik følger vi udvied til at skabe fremtidssikrede

Se filmen som viser Ulvskovværketpå www.vandogteknik.dk

hvordan vi kan hjælpe dit vandprojekt!



I Vand og Teknik følger vi udvied til at skabe fremtidssikrede

vskovværketpå www.vandogteknik.dk




I Vand og Teknik følger vi udviklingen nøje i vandbranchen, ed til at skabe fremtidssikrede





klingen nøje i vandbranchen, ed til at skabe fremtidssikrede






vskovværket bygget på 3




bygget på 3



klingen nøje i vandbranchen, ed til at skabe fremtidssikrede løsninger.

bygget på 3



klingen nøje i vandbranchen, løsninger.

bygget på 3



klingen nøje i vandbranchen, løsninger.



klingen nøje i vandbranchen,

Teknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dkTeknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dkTeknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dkTeknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dkTeknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dkTeknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dkTeknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dkTeknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dkTeknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dkTeknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dkTeknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dkTeknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dk


Næstved Brøndboring ApS Vestre Kaj 16, 4700 Næstved Tlf. 55 72 02 34, [email protected]

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel Tlf. 70 25 99 22, [email protected]

Administrative EDB-systemer

Winko Software Østrøjel 5, 2670 Greve Tlf.: 43902812, [email protected]

HASBO AS Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax 45 76 00 73 www.hasbo.dk, Mail: [email protected]

Geo København +45 4588 4444 Aarhus + 45 8627 3111 www.geo.dk • [email protected]

A. Højfeldt A/S Mads Eg Damgaards Vej 52 7400 Herning, tlf. 9712 0222 Mail. [email protected] www.a-hoejfeldt.dk

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf.: 51 61 59 12, Mail: [email protected]


Brøndboring

Leverandørfortegnelse

Forbrugsafregning


Aura Energi Web-baseret ledningsregistrering Opmåling med nyeste GPS-udstyr Tlf. 87925555, [email protected]

Telefon 74 42 10 65 [email protected] www.midtgaardel.dk

El-installation Ledelsessystem

Tethys FVD’s digitale ledelsessystem skræddersyet til vandværker Tlf. 72 30 10 79, mail: [email protected] www.tethys.dk

Ingeniørteam Implementering af ledelsessystemer Sanderumvej 16b, DK - 5250 Odense SV Tlf. 70 22 33 39, mail: [email protected], www.ingt.dk


Hjemmeside

Videnporten Vandværkernes webredaktør Tlf. 60 21 55 88, www.videnporten.dk Mail: [email protected]

mal-tek GPS-opmåling og digital lednings-registrering. Gratis program til at se og printe digitale kort på PC, IPad eller smartphone. Malene Enevold, Tlf. 86 55 00 72 www.mal-tek.dk – [email protected]

Ledningsregistrering

Thvilum A/S Rønhøjvej 12, 8300 Odder Tlf. 86 54 62 33, www.thvilum.dk Mail: [email protected]

Deloitte Få en total serviceløsning til alle de administrative opgaver i vandværket.Dorte Bøgelund Olsen, Tlf.: 30935563 Mail: [email protected]

AlsBogføring.dk Møllegade 71, 6400 Sønderborg Tlf.: 7442 1314, [email protected]

AlsBogføring.dk Møllegade 71, 6400 Sønderborg Tlf.: 7442 1314, [email protected]

Deloitte Fakturering, opfølgning, flyttebehandling og forbrugerhenvendelser. Dorte Bøgelund Olsen, Tlf.: 30935563 Mail: [email protected]

FVD forsikring (TRYG) Vandværksforsikringen Tlf. 56 14 42 42, www.fvd.dk

Forsikring

Lynbeskyttelse

Roskilde El-Montage Lynbeskyttelse 50 55 73 09 - www.roskildeelmontage.dk


Kamstrup Industrivej 28, 8660 Skanderborg Tlf. 89 93 10 00, www.kamstrup.dk

Leif Koch Rugvænget 31, 2630 Taastrup Tlf. 70 23 98 98, M: [email protected]

Ankers Lækagesøgning Nygårdspark 71, 3520 Farum Tlf. 70 25 31 71

Målere og kontraventiler

Lækagesøgning

Redmark Aalborg • Aars • Aarhus • København Tlf. + 45 98 18 33 33 M: [email protected], www.redmark.dk

Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55 [email protected] www.vandogteknik.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, [email protected] www.silhorko.dk

statsautoriserede revisorer

www.rsmplus.dk Tlf. 76 34 26 00

Regnskabskontor Nord -nøglen til et godt regnskab Tlf. 96 39 91 00

Regnskab og revision

Deloitte Daglig bogføring, afstemninger, økonomistyring, revision og deltagelse på generalforsamlingen. Peter Søndergaard, Tlf.: 30934625 Mail: [email protected]

Styring, regulering og overvågning (SRO)

Xergi A/S Tlf. 99 35 16 00, [email protected] www.xergi.com.


Rådgivende ingeniørfirmaer

Rør, ventiler, tilbehør

SOCLA Tlf.: 86 52 00 32, www.socla.com, [email protected]

Kontorhjælpens Vandværksadministration - Få styr på administrationen Tlf. 97 74 12 00Diehl Metering

Tlf. 76 13 43 00, www.diehl.com Mail: [email protected]

FLYGT - a xylem brand Pumper til spildevand og rentvand. Tlf. 43 200 900, www.flygt.dk

Pumper

Flonidan A/S Islandsvej 29, 8700 Horsens Tlf. 75 61 88 88, www.flonidan.dk

FLONIDAN


Ernst & Young Partner Søren Peter Nielsen Tlf.: 2529 4559, E-mail: [email protected]

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Tlf. +45 64 82 26 57, [email protected], www.kjmas.dk


Foreningen af Vandværker i DanmarkLandsformand: Ole Wiil

Sekretariat:Solrød Center 20 C, 1.2680 Solrød StrandTlf. 56 14 42 42E-mail: [email protected]

Sekretariatsleder: Susanne Witten

Sagsbehandling/rådgivning:Pernille Weile, Robert Jensen, Julie Rabølle og Søren Bilde Sørensen.

Kommunikationsmedarbejdere:Mette Kingod og Niels Toftegaard

Kurser: Niels Grann og Connie Valbjørn

Sekretariatsmedarbejdere:Karina Malmberg (forsikring, vand-råd m.m.). Camilla H. Rosenbäk (administra-tive opgaver, annoncehåndtering m.m.)

Bogholderi:Anne-Marie Hansen

Telefontid:Mandag – torsdag kl. 9 -14 Fredag kl. 9 -13

Nye medlemmer optages ved henvendelse til sekretariatet eller regionen.

AMTech Aqua Miljø ApS Tlf. 44 94 33 08, [email protected] www.kalkknuser.dk

Vandværksfirmaer - udførende

Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55 [email protected] www.vandogteknik.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, [email protected] www.silhorko.dk

Midt-Jysk Vandrens A/S Mads Eg Damgaards Vej 52 7400 Herning, tlf. 9712 0383 Mail. [email protected], www.mjvr.dk

Termografi

Fyns Vandværks- og ledningsservice ApS Industrivej 12, 5492 Vissenbjerg Tlf. 65 94 25 81, mail: [email protected]

FYNS VANDVÆRKS- & LEDNINGSSERVICE APS

Industrivej 12 · 5492 Vissenbjerg

Tlf. 65 94 25 81 · Fax 64 47 41 66

[email protected]

www.fvls.dk · CVR.nr. 29839476

ysk Vandrensning AS/

Tlf. 97 18 06 56 - www.jysk-vandrensning.dk

Jysk Vandrensning Jyllandsvej 49, 7330 Brande 97 18 28 38, [email protected]

JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten Tlf. 40823000, www.jh-dyk.dk

HOLST VANDSERVICE A/S Horsensvej 6A, 8660 Skanderbrog Telefon 8651 1690

Tankinspektion- og rensning

DK-Vandservice A/S Mads Eg Damgaards Vej 52 7400 Herning, tlf. 72 30 10 80 Mail. [email protected] www.dk-vandservice.dk

Contech Automatic ApS Tlf. 54 88 44 49, Fax 54 86 14 92 www.contech-automatic.dk

DME Fabersvej 7, 7500 Holstebro Tlf. 97 40 3111, www.dme.as

BL termografi Gl. Landevej 80, 7000 Fredericia 76207515

Danwatec tlf. 20 62 73 50, [email protected], www.danwatec.dk


Region MidtNiels Christian RavnRibesvej 47470 KarupTlf. 97 10 21 04 Mob. 20 73 48 [email protected]@gmail.com

Villy Dahl AndersenÅvænget 37B7480 VildbjergTlf. 97 13 38 35Mob. 40 38 63 41Fax. 97 13 38 [email protected]

Willy TangFrøkærparken 1028320 MårsletTlf. 86 29 08 88Mob. 23 49 97 [email protected]

Jens Ole Skovgaard JensenVejlebakken 17, Låstrup8832 SkalsTlf. 86 69 44 94Mob. 61 27 29 [email protected]

Anders KaaBygvænget 58340 MallingTlf. 40 41 80 [email protected]

Region SydOle WiilGranvej 166840 OksbølTlf. 75 27 21 87Mob. 21 75 72 [email protected]

Peter StorgaardJens Thuesensvej 44Taulov7000 FredericiaTlf. 75 56 31 81Mob. 40 25 11 [email protected]

Lorens JessenAhornvej 2, Kliplev6200 ÅbenråTlf. 74 68 73 13Mob. 30 54 73 [email protected]

Steen ThomsenAhornvej 8, Abild6270 TønderTlf. 74 72 66 60Tlf.arb. 72 54 85 29Mob. 28 99 30 [email protected]

Thorkild Jensen Nagbølvej 406640 LunderskovTlf. 75 58 60 31Mob. 40 26 86 22 [email protected]

Region NordPer RothSv. Schous Allé 99560 HadsundTlf. 98 57 34 78Mob. 29 49 01 [email protected]

Erik R. SkjøttTværgade 209270 KlarupTlf. 98 31 90 30Mob. 24 12 98 [email protected]

Martin N. AndersenTuerbak 8, Klitmøller7700 ThistedTlf. 97 97 54 24Mob. 21 41 57 [email protected]

Albert Veggerby AndersenHasselvænget 29670 LøgstørTlf. 24 61 46 [email protected]

Palle L. NielsenHavremarken 14 9690 FjerritslevTlf. 98 21 21 14Fax: 96 50 04 40Mob. 22 96 19 [email protected]

Region ØstSøren HvilshøjÅlekæret 293450 AllerødTlf. 48 14 03 09Mob. 51 61 82 [email protected]

Jørgen ØstermarkNordskovvej 124295 StenlilleTlf. 57 80 47 40Mob. 21 62 41 [email protected]

Peter GrønvallStavnsdalsvej 66 3760 GudhjemTlf. 56 49 81 37 Mob. 24 26 90 [email protected]

Christian ChristiansenSmutvejen 24200 SlagelseTlf. 58 85 85 90 Mob. 26 27 85 [email protected]

Jens AndreasenMosevænget 7 Snoldelev4621 GadstrupTlf. 46 19 07 40Mob. 21 61 65 [email protected]

Ebbe StubLykkebrovej 84672 KlippingeTlf. 56 57 86 84Mob. 41 42 86 [email protected]

Ole SørensenRonesbanke 12A Skibinge4720 PræstøTlf. 55 99 11 73Mob. 22 77 00 [email protected]

Thomas StokholmElmens Kvarter 44320 LejreMob. 50 90 87 [email protected]

Region FynPalle ChristensenKåsvænget 44, Strib5500 MiddelfartTlf. 64 40 17 [email protected]

Christian ErmoseFleningevej 5, Korinth 5600 FaaborgTlf. 62 65 23 65Mob. 23 60 85 [email protected]

Søren AndersenStengade 355953 TranekærTlf. 62 50 17 80Mob. 40 68 17 [email protected]

Frede JensenØstergade 315881 SkårupTlf. 62 23 17 90Mob. 24 22 99 58 [email protected]

Jens LarsenAssensvej 506, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 22 77Mob. 23 35 42 [email protected]

Lejrvej 29 • Kr. Værløse • 3500 Værløse tlf.: 45 80 31 33 [email protected] • www.donslab.dk

Akkrediteret siden 1976. Analyser siden 1915.

DONSlabR. DONS’ Vandanalytisk Laboratorium A/S

Vi undersøger

jeres drikkevand

Personligservice

Regel- mæssigkontrol

Bakterio-logiske under-

søgelser

Til disposition

døgnet rundt Morten Due,

Civ. ing., Adm. dir. Karin Due,

EH, laborant

Hvad skal vi lave for Jer i 2015?Få et kvalificeret tilbud på anlægs- og driftstekniske opgaver

Ring allerede nu på 47 77 77 53 - eller mail: [email protected] leverer landet over kvalitetsløsninger til den rigtige pris,

og servicerer alle fabrikater af vandforsyning.Vi er lagerførende i det meste til vandforsyningens drift.

SHT Vand & Miljø ApS - aut. VVS-installatørStrandsegårdsvej 1 • DK 3310 Ølsted • tlf. +45 47 77 77 53 • [email protected] • www.sht.as

Sammen tilbyder SHT Vand & Miljø og DONSlab:- en KOMPLET SERVICEAFTALE der passer vandværket!

• Intet tillæg for tilkald • Lovpligtige drikkevandsanalyser • On-Line overvågning af vigtige driftsparametre• Fuld dokumentation og rapportering af udført service • Akut-beredskab og nødforsyning

- på naturens betingelser!

Mobilt Vandværk Vandværker

Anlægsarbejde Lækagesøgning

NoDig

SHTannonceVandposten_nr5_2014.indd 1 24-10-2014 12:43:30

Documents

Vandposten november 2014