€¦ · Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1996 Ferske vandområder Vandløb og kilder Faglig rapport fra DMU, nr. 214 Jørgen Windolf Lars M. Svendsen Brian Kronvang Jens Skriver

VandmiljøplanensOvervågningsprogram 1996

FerskevandområderVandløb og kilderFaglig rapport fra DMU, nr. 214

Jørgen WindolfLars M. SvendsenBrian KronvangJens SkriverNiels Bering OvesenSøren Erik LarsenAnnette Baattrup-PedersenHans Legard IversenJytte ErfurtAfdeling for VandløbsøkologiDirk-Ingmar Müller WohlfeilJens Peder JensenAfdeling for Sø- og Fjordøkologi

Miljø- og EnergiministerietDanmarks MiljøundersøgelserDecember 1997

Datablad

Titel: Ferske vandområder - vandløb og kilder

Undertitel: Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1996

Redaktør: Jørgen Windolf

Afdelingsnavn: Afdeling for Vandløbsøkologi

Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 214

Udgiver: Miljø- og EnergiministerietDanmarks Miljøundersøgelser ©

URL: http://www.dmu.dk

Udgivelsestidspunkt: December 1997

Tegninger: Kathe Møgelvang & Juana JacobsenETB: Anne-Dorthe MatharuEDB: Jytte Erfurt

Bedes citeret: Windolf, J., Svendsen, L.M., Kronvang, B., Skriver, J., Ovesen, N.B.,Larsen, S.E., Baattrup-Pedersen, A., Iversen, H.L., Erfurt, J., Müller-Wohlfeil, D. og Jensen, J.P. (1997): Ferske Vandområder - Vandløb ogkilder. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1996. DanmarksMiljøundersøgelser. 112s. - Faglig rapport fra DMU nr. 214

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse.

Redaktionen afsluttet: November 1997

ISBN: 87-7772-358-9ISSN: 0905-815xPapirkvalitet: Cyclus PrintTryk: Silkeborg BogtrykOplag: 450Sideantal: 112

Pris: kr. 150,- (inkl. moms, ekskl. forsendelse)

Købes i boghandeleneller hos: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøbutikken

Vejlsøvej 25 Information & BøgerPostboks 314 Læderstræde 18600 Silkeborg 1201 København KTlf. 89 20 14 00 Tlf. 33 37 92 92Fax 89 20 14 14 Fax 33 92 76 90

Indhold

Forord

Resumé 7

1 Indledning 11Jørgen Windolf

1.1 De væsentligste miljøproblemer i vandløb 111.2 Vandkvalitetsplaner - nationalt og regionalt 111.3 Vandmiljøovervågning - nationalt og regionalt 121.4 Generelt om årets Temarapport 13

2 Vandløb, overvågningsprogram ogoplandskarateristik 15 Jørgen Windolf & Lars M. Svendsen

2.1 Vandløb 152.2 Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 152.3 Arealanvendelse 152.4 Stoftilførsel til marine områder 17

3 Det hydrologiske kredsløb 19Niels B. Ovesen, Dirk-Ingemar Müller-Wohlfeil &Lars M. Svendsen

3.1 Indledning 193.2 Det hydrologiske kredsløb i Danmark 193.3 Nedbør 203.4 Temperatur 223.5 Afstrømning 223.6 Fordampning 253.7 Menneskelig påvirkning af det hydrologiske kredsløb 263.8 Konklusion 26

4 Vandløbenes miljøtilstand 29Jens Skriver, Annette Baattrup-Pedersen & Søren E. Larsen

4.1 Overordnede sammenhænge, tilsynsstrategiog bedømmelsesmetoder 29

4.2 Biologiske bedømmelsesmetoder 294.3 Vandløbenes tilstand 304.4 Udvikling i vandløbenes miljøtilstand 324.5 Udvikling i udvalgte arters forekomst og udbredelse 344.6 Målsætninger for vandløb - er de opfyldt? 364.7 Sammenhænge mellem påvirkninger og

miljøkvaliteten i vandløb 394.8 Forbedring af miljøtilstanden: Fremtidig indsats 414.9 Trådalger i vandløb 434.10 Konklusion 45

5 Fosfor i vandløb og kilder 47Brian Kronvang, Søren E. Larsen, Hans L. Iversen,Jørgen Windolf & Dirk-Ingemar Müller-Wohlfeil

5.1 Mange faktorer påvirker forekomsten af fosfori vandløb og kilder 47

5.2 Fosforindholdet er generelt faldet i de danske vandløb 515.3 Fosforindholdet er stadigvæk højt i mange danske

vandløb og kilder 565.4 De diffuse kilders betydning 595.5 Fosforudledningen fra landbrugsarealer er af stigende

betydning 605.6 Hvordan kan fosforindholdet i vandløb reduceres? 625.7 Konklusion 64

6 Kvælstof i vandløb og kilder 67Brian Kronvang, Søren E. Larsen, Hans L. Iversen,Jørgen Windolf & Dirk-Ingemar Müller-Wohlfeil

6.1 Mange faktorer påvirker forekomsten af kvælstof ivandløb og kilder 67

6.2 Kvælstofindholdet er faldet i en del danske vandløb 726.3 Kvælstofindholdet er stadigvæk højt i mange danske

vandløb og kilder 816.4 De diffuse kilders betydning 826.5 Kvælstofudvaskning fra landbrugsarealer til vandløb 836.6 Hvordan kan kvælstofindholdet i vandløb reduceres? 856.7 Konklusion 88

7 Stoftilførsel til marine kystafsnit 89Lars M. Svendsen, Søren E. Larsen & Jens P. Jensen

7.1 Indledning 897.2 Stoftilførsler til de marine kystafsnit i 1996 897.3 Opgørelse af tilførslerne via vandløb 927.4 Belastningsforholdene i overvågningsperioden og

perioden 1981-88 937.5 Kilder til kvælstof og fosfor belastning af ferskvand 967.6 Belastningsforhold for 1. ordens kystafsnit 987.7 Konklusion 98

8 Sammenfatning af Danmarks Miljøundersø-gelsers nationale rapporter vedrørende resul-taterne af Vandmiljøplanens Overvågnings-program 1996 101

Referencer 105

Oversigt over amtsrapporter i 1997 109

Danmarks Miljøundersøgelser

Faglige rapporter fra DMU/NERI technicalreports

5

Forord

Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser som et led i den lands-dækkende rapportering af Vandmiljøplanens overvågningsprogram. Over-vågningsprogrammet blev iværksat efteråret 1988.

Hensigten med Vandmiljøplanens overvågningsprogram er at undersøge effekten afde reguleringer og investeringer, som er gennemført i forbindelse med Vandmil-jøplanen (1987). Systematisk indsamling af data gør det muligt at opgøre udledningeraf kvælstof og fosfor til vandmiljøet samt at registrere de økologiske effekter, derfølger af den ændrede belastning af vandmiljøet med næringssalte.

Danmarks Miljøundersøgelser har som sektorforskningsinstitution i Miljø- ogEnergiministeriet til opgave at forbedre og styrke det faglige grundlag for de mil-jøpolitiske prioriteringer og beslutninger. En væsentlig del af denne opgave erovervågning af miljø og natur. Det er derfor et naturligt led i Danmarks Miljøundersø-gelsers opgave at forestå den landsdækkende rapportering af overvågningsprogram-met inden for områderne: Ferske vande, Marine områder, Landovervågning ogAtmosfæren.

I overvågningsprogrammet er der en klar arbejdsdeling og ansvarsdeling mellemamtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner og de statsligemyndigheder.

Rapporterne “Ferske vandområder - vandløb og kilder” og “Ferske vandområder -søer” er således baseret på amtskommunale data og rapporter af overvågningen af deferske vande.

Rapporten “Marine områder - fjorde, kyster og åbent hav” er baseret påamtskommunale data og rapporter af overvågningen af fjorde og kystvande samt Dan-marks Miljøundersøgelsers overvågning af de åbne havområder.

Rapporten “Landovervågningsoplande” er baseret på data indberettet afamtskommunerne fra 6 overvågningsoplande, og er udarbejdet i samarbejde medDanmarks Geologiske Undersøgelse.

Endelig er rapporten “Atmosfærisk deposition af kvælstof” baseret på DanmarksMiljøundersøgelsers overvågningsindsats. Til denne rapport foreligger tillige enbilagsrapport samt en appendixrapport.

Bagest i denne rapport findes en sammenfatning af resultaterne fra samtligeovervågningsrapporter fra Danmarks Miljøundersøgelser.

[Tom side]

7

Temaet for årets rapportering af VandmiljøplanensOvervågningsprogram er Ferskvand.

Vandmiljøplanens mål er at mindske udledninger-ne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Derfor erder i rapporten lagt specielt vægt på at vurdereudviklingen i vandløbenes koncentration og trans-port af fosfor og kvælstof og på effekten af eventu-elle yderligere tiltag, der kan mindske fosfor- ogkvælstofudledningerne til vandløbene.

Vandløbenes biologiske tilstand påvirkes ikke afkvælstof og fosfor, og overvågningen af de biologi-ske forhold i Vandmiljøplanens Overvågningspro-gram har måske derfor haft et forholdsvis beske-dent omfang. Derfor inddrages i rapporten resul-tater fra amternes generelle vandløbstilsyn og am-ternes vurdering af i hvor høj grad de politiskvedtagne målsætninger for vandløbenes miljøtil-stand er opfyldt. Samt endelig, - hvilke generelletiltag der vil kunne bedre vandløbenes miljøtil-stand.

Vandløbenes miljøtilstandDe væsentligste forudsætninger for en god vand-løbskvalitet er rent og tilstrækkeligt vand samtgode fysiske forhold i og omkring vandløbet. Un-der sådanne forhold er der i vandløbene et varieretplante- og dyreliv.

Vandløbenes miljøtilstand bestemmes således af enrække forhold, som dels er naturgivne og dels ermenneskeskabte. De naturgivne forhold omfatterfaldforhold, jordbund m.m.. De menneskeskabtepåvirkninger er talrige, og omfatter f.eks. spilde-vandsudledning, opdyrkning, udledning af pesti-cider og okker, vandløbsvedligeholdelse, regule-ring af vandløb, ændring af afstrømningsmønsteretsom følge af vandindvinding.

Metoder til vurdering af vandløbenes miljøtil-standVandløbenes miljøtilstand kan bedømmes ud frade insekter, krebsdyr og andre vandløbsdyr derlever i vandløbene, og biologisk indeks for vand-løbenes miljøtilstand kan udregnes ud fra arts-sammensætningen. Indeksværdier på I, I-II og IIindebærer, at den biologiske tilstand er upåvirketeller næsten upåvirket, mens der i vandløb medIndeks III, III-IV og IV er en væsentlig og stigendepåvirkning af tilstanden.

I Vandmiljøplanens Overvågningsprogram er dersiden 1993 anvendt en standardiseret, objektivmetode ved den biologiske overvågning af de 220

stationer, der indgår i programmet. I det generelletilsyn med vandløbene tilstand anvender langt defleste amter imidlertid en metode baseret på identi-fikation af dyrene i felten, og efterfølgende subjek-tiv fastsættelse af det biologiske indeks. I en rækkeamter har man konstateret et skred i den anvendtesubjektive metode. Tendensen er, at der er sket enskærpelse i vurderingen, specielt i afgrænsningenaf indeks II og II-III, således at vandløb, der førblev bedømt til II, nu ofte bedømmes som II-III.

Nationale sammenstillinger af vandløbenes biolo-giske tilstand og vurdering af udviklingen svækkesselvsagt af ovennævnte forhold.

Vandløbenes miljøtilstandI ca. 38% af de danske vandløb er der en god mil-jøtilstand og vandløbene er upåvirkede eller næ-sten upåvirkede (indeks I, I-II og II). I hovedpartenaf de danske vandløb er den biologiske tilstanddog moderat til væsentligt påvirket. Således er 30-40% af vandløbsstrækningerne moderat påvirkede( II-III), mens de resterende 15-30%, er væsentligtpåvirkede (III, III-IV og IV).

Miljøtilstanden i små, 0-2 meter brede vandløb ergenerelt dårligere end i større vandløb, hvor derkun findes ca. halvt så mange vandløbsstrækningermed forureningsgrad III, III-IV og IV som i de småvandløb.

Udvikling i vandløbenes miljøtilstandI perioden siden 1970 er antallet af kraftigt forure-nede danske vandløb blevet mere end halveret.Forbedringer i miljøtilstanden har siden 1989-90været mest markant i de større vandløb.

Større udbredelse af visse rentvandskrævendesmådyr i en række danske vandløb, samt en gene-rel fremgang for ørred bekræfter den generelleudvikling mod en bedre vandløbstilstand.

Målsætningsopfyldelse i vandløbPå landsplan opfylder kun ca. 45% af vandløbenede politisk vedtagne målsætninger, men der er storgeografisk variation. På Sjælland, Lolland og Fal-ster er målopfyldelsen kun på godt 20%, mens denpå Fyn og i Jylland er henholdsvis knapt 40% og ca.50%.

De væsentligste årsager til, at vandløbene ikkeopfylder deres målsætninger er udledninger afspildevand fra spredt bebyggelse, ringe fysisk va-riation i vandløbenes bundforhold, udledninger afokker og (enkelte steder) dårligt renset spildevandfra kloakerede områder.

Resumé

8

Hovedparten af de mange moderat påvirkedevandløb (indeks II-III) kan forbedres gennem ind-greb over for spildevand fra spredt bebyggelse(især mindre vandløb), samt gennem forbedringeraf de fysiske forhold (både små og større vandløb).En del af de disse vandløb forventes på denne må-de at kunne forbedres til forureningsgrad II, hvor-efter målsætningen typisk vil være opfyldt medhensyn til biologisk indeks. Der findes dog en delvandløb, hvor potentialet for at opnå en god fysiskvariation ikke er til stede, og hvor miljøtilstandenpå sigt ikke kan blive bedre end II-III.

Forbedring af vandløbenes fysiske forhold vil pri-mært kunne ske gennem skånsom vedligeholdelsei vandløbene, således som det i stort omfang sker ide større amtsvandløb. Denne er endnu ikke ind-ført af alle kommuner. Derudover kan der i enrække tilfælde foretages fysiske forbedringer vedgennemførelse af en egentlig vandløbsrestaurering.

Fosfor i vandløbMange faktorer har betydning for forekomsten affosfor i vandløb og kilder. Det drejer sig om men-neskeskabte (kulturbetingede) faktorer, som ud-ledninger af fosfor fra punktkilder og dyrknings-relaterede tab af fosfor fra jord. Hertil kommerindflydelsen fra en række naturgivne forhold, pri-mært klima, jordbund og topografi. I 1996 var fos-forkoncentrationerne i vandløb i dyrkede områdertypisk 0,13 mg P l-1 og i spildevandsbelastedevandløb 0,23 mg P l-1. I ‘natur’-vandløb var kon-centrationerne markant lavere, typisk 0,05 mg P l-1.

Udvikling i vandløbs fosforindhold 1978-88Fra 36 vandløb foreligger data fra amternes regio-nale tilsyn, som kan belyse udviklingen over enlængere periode. I disse vandløb faldt koncentrati-onen af total fosfor i gennemsnit med 16% i 10-årsperioden forud for Vandmiljøplanens vedtagelse.Det skyldes bedre spildevandsrensning.

Udvikling i vandløbs fosforindhold 1989-96I perioden efter 1989 og frem til 1996 er der sketstore reduktioner i fosforkoncentrationen i de dan-ske vandløb. I vandløb, der fortrinsvis er belastet afdiffuse fosforudledninger fra det åbne land, faldtkoncentrationen af total fosfor med ca. 0,02 mg P l-1

svarende til ca. 10%. Hovedårsagen til dette faldvurderes at være det øgede brug af fosfatfrie va-skemidler, som har reduceret udledningerne affosfor fra spredt bebyggelse. I vandløb på lerjord erder derfor beregnet et tre gange større fald i (ca.0,03 mg P l-1) end i vandløb på sandjord. Udlednin-ger fra spredt bebyggelse når nemlig i større grad,via dræn, direkte frem til vandløb på de leredejorder.

I de 90 analyserede spildevandsbelastede danskevandløb er der også beregnet et meget stort fald ikoncentrationen af total fosfor, typisk svarende tilca. 28%. Her er hovedårsagen den stærkt faldendefosforudledning fra byernes rensningsanlæg. I de15 målte dambrugsbelastede vandløb er der sket etgennemsnitligt fald i koncentrationen af total fosforpå ca. 0,05 mg P l-1 1 fordi dambrugene nu udledermindre fosfor.

I 4 af 5 vandløb i skov- og naturområder er derberegnet en mindre stigning i koncentrationen aftotal fosfor i perioden. I det sidste naturvandløb erder dog sket et fald i fosforkoncentrationen. I ingenaf de 4 er stigningen dog signifikant. Der kan der-for være tale om tilfældigheder, men der er allige-vel god grund til at følge denne trend tæt i dekommende år og få årsagerne nærmere klarlagt.

Stofkilder til fosfor i vandløbDet diffuse tab af fosfor er nu i mange vandløb denstørste kilde til fosforforureningen. Selv efter denstore rensningsindsats ved punktkilderne er kon-centrationen af total fosfor i de fleste danskevandløb stadigvæk højere end 0,10 mg P l-1. Datafra 14 vandløb, der måles hver time året rundtviser også, at det diffuse fosfortab er større endhidtil antaget. I gennemsnit udgør fosfortabet frade diffuse kilder således 0,37 kg P ha-1 i årene 1993-96. I det våde år 1994 var det gennemsnitlige fos-fortab fra de 14 vandløbsoplande dog så stort som0,65 kg P ha-1. Da spredt bebyggelse i maksimaltkan bidrage med ca. 0,12 kg P ha-1 har udledningeraf fosfor fra landbrugsarealer, især i våde år, megetstor betydning.En af grundene hertil er, at der stadig tilføres dan-ske landbrugsjorde mere fosfor end der fraføresmed afgrøderne. Denne fosforakkumulering erforegået i de sidste 50 år og har generelt hævetfosforindholdet i landbrugsjorden.

Muligheder for at mindske fosforudledningernetil vandløbEn vurdering af effekterne i vandmiljøet af forbed-ret spildevandsrensning er gennemført for de treregioner Jylland, Fyn og Sjælland. En halvering affosforudledningerne fra rensningsanlæg til de idag spildevandsbelastede og typisk større vandløbvil generelt kun kunne reducere fosforindholdet ivandløb med ca. 0,01 mg P l-1 på Fyn og i Jylland,imod ca. 0,05 mg P l-1 i de sjællandske vandløb. Enhalvering. af fosforudledningerne fra spredt be-byggelse vil gennemsnitligt kunne reducere fos-forindholdet i vandløb med 0,01-0,02 mg P l-1. Lo-kalt vil der selvsagt kunne opnås større effekt ienkelte stærkt spildevandsbelastede vandløb.Yderligere reduktioner i fosforkoncentrationen ivandløb kan kun ske via nedsættelse af de land-brugsrelaterede fosforudledninger. På sigt forud-sætter dette, at jordens fosforindhold, og dermed

9

udvaskningsrisikoen fra landbrugsjorde, reduce-res. Desuden kan omlægninger i jordbearbejdnin-gen og afgrødevalg på særligt erosionstruede mar-ker medvirke til at begrænse jord- og fosfortabetvia vanderosion.

Hertil kommer eventuelle tiltag, der lokalt kanmedvirke til at begrænse leveringen af jord- ogfosfor til vandløb og søer fra vand- og vinderosion.Det er foranstaltninger som udlægning af brede,udyrkede bræmmer langs vandløb og søer, leven-de hegn til begrænsning af vinderosion, naturgen-opretning af ådale, så de tillades at være periodiskoversvømmede om vinteren, og reetablering afegentlige vådområder.

Kvælstof i vandløbEt for stort indhold af kvælstof i vandløbene harnegativ betydning for mijløtilstanden i fjorde,bugter og mere åbne havområder, men påvirkerikke den biologiske tilstand i vandløbene. Dog kankvælstof på ammoniak-form have giftvirkningoverfor vandløbenes fisk.

Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsjord er denaltdominerende kilde til kvælstoftransporten ivandløb, og udgjorde i perioden 1989-96 såledesmellem 80 og 90% af kvælstoftransporten i de flestedanske vandløb. I 1996 var kvælstof-koncentrationerne i vandløb i dyrkede områdertypisk 7 mg N l-1 og dermed lidt højere end i spil-devandsbelastede vandløb, men hele 4-5 gangehøjere end der typisk måles i ‘natur’-vandløb.

Udvikling i vandløbenes kvælstofindhold og -transportKvælstoftransporten i danske vandløb er det en-kelte år stærkt relateret til vandafstrømingen. Derkan derfor ikke påvises nogen udviklingstendens ide aktuelt målte årlige kvælstoftransporter ivandløb på grund af variationer i den årlige vand-afstrømning. Disse variationer har været specieltstore de seneste år.

Vurderinger af effekten af de tiltag, der er iværksatfor at mindske specielt de dyrkningsbetingedekvælstofudledninger til vandløb, forudsætter der-for, at der kan korrigeres for naturlige år- til årvariationer i specielt vandafstrømningen. I de fireår efter 1992/93 viser en sådan analyse af 55vandløb, hvorfra der foreligger lange tidsserier, atdet klimatisk korrigerede transportniveau af kvæl-stof i alle år har ligget lavere end i de 4-5 foregåen-de år. For vandløb på lerjord er transportniveauetaf kvælstof i de seneste fire år således signifikantmindre end i den forudgående 15-års periode.

En nærmere analyse af udviklingen i koncentratio-nen af total kvælstof i enkeltvandløb i naturoplan-

de og dyrkede oplande med og uden betydendespildevandsudledninger, er gennemført for over-vågningsperioden 1989-96, under hensyntagen tilvariationer i vandafstrømningen. Analysen viser;

I 6 vandløb i udyrkede skov- og naturoplande erder typisk (mediantilfældet) beregnet et fald på0,06 mg N l-1 i perioden, svarende til 3%. Faldet erkun signifikant i ét vandløb.

I 77 vandløb, der fortrinsvis afvander dyrkedeoplande er der beregnet et typisk fald på 0,5 mg Nl-1 svarende til 9%. Faldet er kun signifikant i 6 afde analyserede vandløb. Faldet er størst i vandløbpå lerjord og mindst i vandløb på sandjord.

I 89 spildevandsbelastede vandløb og i 15 dam-brugsbelastede vandløb er der beregnet et typiskfald på henholdsvis 18% og 7%.

Det største fald i koncentrationerne er således be-regnet i de spildevandsbelastede vandløb, efter-fulgt at dambrugsbelastede vandløb og vandløb idyrkede oplande.

I Vandmiljøplanens Landovervågningsprogramopgøres udvaskningen af kvælstof fra landbrugs-jorden i 6 dyrkede oplande. Resultaterne herfraviser, at de gennemførte foranstaltninger i land-bruget som følge af Vandmiljøplanen og Hand-lingsplanen for Bæredygtigt Landbrug har reduce-ret kvælstofudvaskningen fra rodzonen med ca.17% i perioden 1989-1996. Reduktionen har væretstørst i de lerede oplande (ca. 30%) og mindst i desandede oplande (ca. 9%).

De beregnede reduktioner i kvælstofkoncentratio-nerne i vandløb har været noget mindre, men medsamme tendens til et relativt større fald i vandløb,der afvander lerede oplande. Det skal pointeres, atder er betydelig usikkerhed på størrelsen af detberegnede fald, og at der skal flere års målinger tilmed en faldende tendens før der kan tales om enstatistisk sikker udvikling i de danske vandløbgenerelt, og før reduktionens størrelse kan be-stemmes mere nøjagtigt.

Muligheder for at mindske kvælstofudledningertil vandløbEn yderligere rensningsindsats overfor punktkildervil generelt ikke kunne medføre nævneværdigereduktioner i kvælstoftransporten i vandløb ogdermed i tilførslen til søer, fjorde og havet. Mar-kante ændringer i vandløbenes kvælstofindhold og-transport kan kun opnås ved yderligere at mind-ske de dyrkningsbetingede tilførsler.

En anden og kompenserende mulighed er gennem-førelse af lokale naturgenopretninger af vandløb

10

og ådale, hvorved naturens egen selvrensning afkvælstof via denitrifikation kan udnyttes.

Vandets kredsløbNedbøren er den drivende faktor i det hydrologi-ske kredsløb. Med nedbøren føres såvel vand somnæringstoffer og andre miljøfremmede stoffer tilf.eks. grundvand, vandløb og søer. I vandløbeneføres vand og stof videre til havet. Endvidere harvandafstrømningen og variationer heri en afgøren-de rolle for de biologiske forhold i vandløb.

Der er en markant større nettonedbør i det centraleog vestlige Jylland end i resten af Danmark, ogtilsvarende er vandløbsafstrømningen mere enddobbelt så stor i Jylland som på Øerne. I en linjened gennem Jylland er der betydelig forskel mel-lem nedbørs- og afstrømningsfordelingen, såledesat noget af det vand der falder vest højderyggen,efter at være sivet ned i jorden, ender med at af-strømme i vandløbene, der afvander mod øst.

De enkelte dele i det hydrologiske kredsløb harsom gennemsnit i overvågningsperioden 1989 til1996 ligget på et niveau lidt under normalen. Ned-børsmængden har været 3% under og af-strømningen 4% under normalen. De senere år hardog været præget af ekstreme udsving med 1994som det vådeste og 1996 som et af de tørreste år idette århundrede.

Set over en længere periode, er der sket en forøgel-se af både nedbør og afstrømning i Danmark. Si-den 1920 er både den årlige nedbørsmængde ogden årlige afstrømning steget med ca. 50 mm, hvil-ket svarer til stigninger på henholdsvis 7 og 13%.

Vandindvinding kan i visse områder have en storindflydelse på vandbalancen, og vil i nogle vand-løb være årsag til stærkt reduceret vandføring ellerendog udtørring i dele af året. Det er især omkringde større byer og i områder, hvor markerne krævervanding i vækstsæsonen, der opstår problemermed påvirkning af vandløbene.

Tilførsel af kvælstof, fosfor og organiskstof til marine områder

Den samlede tilførsel via vandløb og direkte spil-devandsudledninger til marine områder af kvæl-stof, fosfor og BOD5 var i 1996 henholdsvis 48.000tons N, 1.970 tons fosfor og 28.300 tons BOD. Det erde lavest målte værdier i de otte år med Vandmil-jøplanens Overvågningsprogram, og knap det hal-ve af tilførslerne i 1995. Årsagen hertil er først ogfremmest den ekstremt lille ferskvandsafstrømningog dermed det relativt lille diffuse stoftab tilvandløbene.

Der er siden 1980’erne sket en markant bedre rens-ning af spildevandet, hvilket har betydet en gene-rel reduktion i de landbaserede fosfortilførsler tilde marine områder med ca. 75%. Spildevandetudgjorde i 1993-95 dog stadig ca. 2/3 af den sam-lede tilførsel. Den bedre spildevandsrensning forkvælstof har haft mindre betydning, men har dogmedført et generelt fald i den landbaserede tilførselpå ca. 14% siden 1980’erne.

Tilførslen af kvælstof med vandløb til marine om-råder har, vurderet ud fra målinger i 4 store vand-løb og under hensyntagen til variationer i vandaf-strømningen, været stigende fra slutningen af1960’erne til midten af 1970’erne. Herefter har ni-veauet været stabilt højt, med tendens til fald deseneste 3 år. De tilsvarende fosfortilførsler har væ-ret signifikant faldende siden 1981.

Der kan ikke på baggrund af de beregnede fosfor-og kvælstoftilførsler til marine områder med sik-kerhed påvises en reduktion i den andel af stoftil-førslen, der kan tilskrives dyrkningsbetingedetilførsler til vandmiljøet.

11

1.1 De væsentligste miljøproblemer ivandløb

De væsentligste forudsætninger for en god vand-løbskvalitet er rent og tilstrækkeligt vand samtgode fysiske forhold i og omkring vandløbet. Un-der sådanne forhold vil der i vandløbene kunnevære et varieret plante- og dyreliv.

Vandløbenes miljøtilstand bestemmes således af enrække forhold, som dels er naturgivne og dels ermenneskeskabte. De naturgivne forhold omfatterbl.a. topografi, jordbundsforhold og vandløbsstør-relse. De menneskeskabte påvirkninger er talrige,og omfatter f.eks. spildevandsudledning (organiskstof, ammoniak), udledning af stoffer medgiftvirkning (pesticider, okker), regulering afvandløb, ændring af afstrømningsmønsteret somfølge af vandindvinding, dræning og udledning frabefæstede arealer, ændring af den vandløbsnærevegetationstype som følge af opdyrkning og af-græsning, samt en række andre større eller mindreindgreb.

Vandløbene fungerer endvidere som transportvejefor den del af nedbøren, der ikke fordamper, og forde næringsstoffer, der tabes fra det åbne land ellerudledes med spildevand til vandløbene. Udled-ningerne af fosfor og kvælstof til vandløbene på-virker ikke vandløbskvaliteten, men kan medføreen overgødskning af nedstrøms søer, fjorde ogkystnære områder og dermed føre til et forarmetmiljø med masseopvækst af alger, iltsvind m.m.

1.2 Vandkvalitetsplaner - nationalt ogregionalt

- de regionale planerMed Miljøbeskyttelseslovens vedtagelse i 1972 blevden primære forvaltning af vandmiljøets tilstandudlagt til amterne, der fik til opgave at kortlægge

forureningstilstanden, udarbejde planer for denønskede tilstand samt sikre, at der blev gennemførtde nødvendige miljøforbedrende tiltag, så denønskede tilstand kunne opfyldes. Sideløbendehermed blev Vandløbsloven justeret, så der nu ihøjere grad skulle tages hensyn til de miljømæssigekonsekvenser ved amter og kommuners forvalt-ning af loven, og der blev skabt mulighed for gen-nemførelse af egentlige vandløbsrestaureringer.

Målsætningerne for vandområdernes ønskedetilstand medtages i amternes Regionplaner, dervedtages for 4-års perioder. Principperne for mål-sætningen af vandløb er summarisk beskrevet itabel 1.1:

For A-målsatte vandløb gælder, at de søges fri-holdt for kulturbetingede påvirkninger, mens der ivandløb med C,D,E,F-målsætning tillades en væ-sentlig påvirkning. De B-målsatte vandløb tilladespåvirket i et vist omfang.

Knap 25.000 km af de i alt 65.000 km danskevandløb er tildelt en specifik målsætning. Over-ordnet er A-målsætningen gældende for knap 5%,B-målsætningen for 70% og endelig tillades envæsentlig påvirkning af 25% af vandløbene(CDEF), (Tabel 1.1). Hvor kun 15% af vandløbene iJylland er tildelt en lempet målsætning gælderdette for hele 46% af vandløbene på øerne.

Målsætningsprincipperne varierer i nogen gradimellem de enkelte amter. Således har en del amtermedtaget en B0-målsætning, gældende for vand-løb, hvor der ikke er fiskevandsinteresser (B1-B3),men hvor der alligevel kun tillades en mindre på-virkning. Ligeledes skelner en del amter ikke mel-lem alle enkeltkategorierne anført i tabel 1.1.

- de nationale planerStrategien i den danske Miljøbeskyttelseslov inde-

1 Indledning

Tabel 1.1 Målsætningskategorier for vandløb (Miljøstyrelsen, 1983). Målsætningsfordeling udarbejdet efter amter-nes rapportering af Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1996. Udspecificeret målsætning for de enkelte amterog delkategorier fremgår af databind

Målsætning Note Øerne Jylland Danmark

A Særligt naturvidenskabeligt interesseområde 302 km3.6%

816 km5%

1118 km4.5%

B1

B2

B3

Gyde- og yngelopvæsktområde for laksefisk

Laksefiskevand

Karpefiskevand

4239 km

51 %

12987 km

80%

17226 km

70%

C

D

E

F

Vandløb, der alene skal anvendes til afledning af vand

Vandløb påvirket af spildevand

Vandløb påvirket af grundvandsindvinding

Vandløb påvirket af okker

3800 km

46%

2426 km

15%

6226 km

25%

12

bærer bl.a., at amterne via Regionplanlægningenskal sikre den fornødne spildevandsrensning, såle-des at spildevandsudledninger ikke er til hinderfor, at den ønskede miljøtilstand i vandområdernekan opnås.

Indgreb overfor spildevandsudledninger med kravom bedre rensning for organisk stof, ammoniako.l., der tidligere medførte betydelige påvirkningeraf vandløbenes miljøtilstand samt krav om bedrerensning af fosfor fra renseanlæggene blev såledesløbende iværksat i løbet af 1970’erne og 1980’erne.

Det blev dog i løbet af 1980’rne erkendt, at der varbehov for at indføre ensartede nationale mindste-krav til spildevandsrensning for kvælstof, fosfor ogorganisk stof. Samtidig blev det tydeligere, at derogså var behov for at mindske næringsstoftabenefra landbruget til vandmiljøet. Således var der istarten af 1980’rne gentagne episoder med iltsvindi marine områder relateret til en øget tilførsel afkvælstof fra landbrugsjord. Samtidig erkendtes etstigende nitratindhold i grundvand som følge afudvaskning fra landbrugsjorden. Disse tilførslerkunne ikke reguleres af de regionale myndighederefter bestemmelserne i Miljøbeskyttelsesloven.

Med baggrund heri blev NPO-handlingsplanenvedtaget i 1985. Planen omfattede harmonikrav tilhusdyrbrug og krav om stop for ulovlige udled-ninger fra møddingspladser, øget opbevaringska-pacitet fra husdyrgødning m.m.. Allerede to årefter blev Vandmiljøplanen vedtaget. Det overord-nede formål var at reducere fosforog kvælstof-udledningerne til vandmiljøet med henholdsvis80% og 50% inden 1993. Planen omfattede speci-fikke krav til reduktioner af spildevandsudlednin-ger fra større renseanlæg og industri med separateudledninger. Kvælstoftabet fra landbruget skullereduceres via yderligere krav til opbevaringskapa-citet af husdyrgødning, der muliggjorde en merehensigtsmæssig udbringning og dermed en bedreudnyttelse af kvælstoffet i gødningen. Ligeledesblev der stillet krav om mindst 65% ‘grønne’ mar-ker og om sædskifte- og gødningsplaner.

I 1991 blev Handlingsplan for et bæredygtigt land-brug vedtaget. Målet om reduktion i kvælstofud-vaskningen blev fastholdt, men fristen forlænget tilår 2000. Planen omfattede specifikke krav til mini-mumsudnyttelse af kvælstof i husdyrgødning ogkrav til landmændene om at udfærdige gødnings-regnskaber. Udbringningsreglerne for husdyrgød-ning blev skærpet.

Planen undergik visse stramninger i 1996, specieltmed skærpede krav til udnyttelse af husdyrgød-ning.

Sideløbende hermed blev der i 1989 stillet krav tildambrugene om at mindske forureningen, og derblev mulighed for at afhjælpe miljømæssige pro-blemer som følge af kulturbetingede okkerudled-ninger til vandløbene.

1.3 Vandmiljøovervågning, - nationaltog regionalt

- det regionale tilsynSom led i amternes forvaltning af Miljøbeskyttel-sesloven fører amterne tilsyn med miljøtilstanden ivandmiljøet. Vejledende retningslinjer herfor erangivet i nationale vejledninger, (Miljøstyrelsen,1983).

- det nationale tilsynDet blev ved vedtagelsen af Vandmiljøplanen i1987 erkendt, at det eksisterende amtslige tilsynikke var tilstrækkelig standardiseret og ej hellermålrettet mod at kunne eftervise effekterne af denlange række af tiltag, der med planens vedtagelseblev igangsat for at bedre vandmiljøets tilstand.Det blev derfor besluttet at iværksætte et målrettetog standardiseret nationalt overvågningsprogram.Vandmiljøplanens Overvågningsprogram blevfødt.

Programmet omfattede overvågning i alle dele afvandets kredsløb; grundvand, kildebække ogvandløb, søer, fjorde og hav samt overvågning afudviklingen i næringsstoftilførslerne med spilde-vand, fra landbrugsjord og fra atmosfæren tilvandmiljøet.

Efter overvågningsprogrammets første periode1988-92 blev programmet revideret gældende forperioden 1993-97, (Miljøstyrelsen, 1993).

Overvågningsprogrammets overordnede formål erat eftervise effekten af de tiltag der blev iværksatmed Vandmiljøplanens vedtagelse. Overvågnings-programmet kan endvidere medvirke til at eftervi-se effekten af yderligere tiltag til forbedring afvandmiljøet, som er iværksat sideløbende medVandmiljøplanen. Det gælder i første række initia-tiver til opfyldelse af målsætningerne i de amts-kommunale planer for vandområderne og de ved-tagne planer for en bæredygtig landbrugsudvik-ling. Overvågningsprogrammets resultater vil så-ledes bidrage til at skabe et beslutningsgrundlagfor, om der skal iværksættes yderligere forure-ningsbegrænsende foranstaltninger med henblikpå opnåelse af de politisk vedtagne målsætningerfor kvaliteten af vandmiljøet.

Det specifikke formål med overvågningen afvandløb og kildebække er;

13

• at opgøre ferskvandsafstrømningen og mæng-den af kvælstof, fosfor og organisk stof, der til-føres de danske farvandsområder og kystafsnitvia vandløb og kilderne hertil

• at få bedre viden om vandkvaliteten og udvik-lingen heri i de danske vandløb og kilder underhensyntagen til forskelle i de naturgivne ogkulturskabte forhold

• at få en bedre viden om de økologiske forhold idanske vandløb, herunder effekten af ændrin-ger i belastningen med kvælstof, fosfor og or-ganisk stof

• at følge langtidsudviklingen i næringsstoftrans-port og de økologiske forhold i vandløb

1.4 Generelt om årets Tema-rapportÅrets Tema-rapport om vandløb og kildebækketager udgangspunkt i data fra VandmiljøplanensOvervågningsprogram, der gennem perioden 1989-96 er indsamlet og rapporteret af amterne. Der erdog også inddraget øvrige erfaringer fra andrekilder, - f.eks. Det Strategiske Miljøforskningspro-gram - til belysning af generelle sammenhængem.m.. Det vurderes i hvor høj grad de gennemførtetiltag har medvirket til at reducere næringsstof-transporten i vandløb. Endelig er opstillet scenarierfor effekten af eventuelle yderligere tiltag.

Med henblik på at give en bredere vurdering afdanske vandløbs miljøtilstand er der udover deforholdsvis få standardiserede undersøgelser afvandløbsbiologiske forhold, der indgår i Vandmil-jøplanens Overvågningsprogram, inddraget resul-tater fra amternes regionale overvågning af vand-løbenes miljøtilstand. Amterne har således indbe-rettet resultater fra det generelle vandløbstilsyn fraomkring 15.000 stationer for perioden 1993-96. Forhovedparten af disse stationer har det været muligtat sammenstille data med resultater af tidligere årsundersøgelser. Desværre er datagrundlaget ikketilvejebragt ved ensartede standardiserede metoderi de enkelte amter, hvorfor landsdækkende sam-menstillinger heraf skal tages med et vist forbe-hold. Yderligere er der i en del amter sket et gene-relt skred i resultaterne af de subjektive bedøm-melser af vandløbenes miljøtilstand. Det sidstevanskeliggør selvsagt mulighederne for en sikkeranalyse af eventuelle udviklingstendenser. Endeliger der, på baggrund af amternes rapporter, forsøgtsammenstillet hvilke yderligere tiltag der vil værenødvendige såfremt de danske vandløb skal kunneopfylde de nugældende målsætninger.

Det er i rapporten forsøgt at præsentere resultater-ne på en overskuelig måde, først og fremmest vedgrafiske afbildninger, mens en nærmere doku-mentation af data kan findes i separat bilagsbind. Ipræsentationen af de vandkemiske data anvendes

forskellige gennemsnitsberegninger. Hvor intetandet er anført er gennemsnit beregnet som tids-vægtede gennemsnit, således at der ved beregnin-gerne tages højde for varierende prøvetagningsfre-kvenser. (F.eks. tages der i en del vandløb dobbeltså mange vandkemiske prøver om vinteren somom sommeren). Der anvendes også såkaldt ‘vand-føringsvægtede’ koncentrationer. Disse beregnesved i en given periode at dividere den samledestoftransport med den tilhørende samlede vandaf-strømning.

I årets rapport er udviklingen i stofkoncentrationeryderligere belyst under hensyntagen til variationeni vandafstrømningen. Disse koncentrationer beteg-nes som afstrømningskorrigerede. Tilsvarendeanalyser er udført for stoftransport. Det metodiskegrundlag herfor og de anvendte statistiske metoderer dokumenteret i separat bilagsbind.

De omtalte kapitler er skrevet af:Kapitel 2. Vandløb, overvågningsprogram og op-landskarakteristik: Jørgen Windolf og Lars M.Svendsen.

Kapitel 3. Det hydrologiske kredsløb: Niels BeringOvesen, Lars M. Svendsen og Dirk-Ingmar MüllerWohlfeil.

Kapitel 4. Vandløbenes miljøtilstand: Jens Skriver,Søren Erik Larsen og Annette Baattrup-Pedersen.

Kapitel 5. Fosfor i vandløb og kilder: Brian Kron-vang, Søren Erik Larsen, Hans Legard Iversen,Jørgen Windolf og Dirk-Ingmar Müller Wohlfeil.

Kapitel 6. Kvælstof i vandløb og kildebække: BrianKronvang, Søren Erik Larsen, Hans Legard Iver-sen, Jørgen Windolf og Dirk-Ingmar MüllerWohlfeil.

Kapitel 7. Vand- og stoftilførsel til marine områder:Lars M. Svendsen, Søren Erik Larsen og Jens PederJensen.

Redigering, sammenfatning og resumé: JørgenWindolf.

[Tom side]

15

2.1 Vandløb

De danske vandløb har en samlet udstrækning påca. 64.000 km. Heraf udgøres langt hovedparten afsmå bække og grøfter med en vandløbsbreddemindre end 2,5 meter, (tabel 2.1). Omkring 16.000km vandløb har dog en vandløbsbredde større end2,5 meter. Opgørelsen er baseret på Kort- og Ma-trikelstyrelsens Top10DK samt 4-cm kort, (AIS,1997)

I kortbilag bagest i rapporten er vedlagt kort medde danske vandløb indtegnet.

Tabel 2.1 Danske vandløbs udstrækning. (AIS, 1997)

Vandløbs-bredde

0-2,5meter

2,5-8,0meter

> 8meter

Total

Udstræk-ning,ca.

48.000km

14.500km

1.500km

64.000km

2.2 Vandmiljøplanens Overvågnings-program

Vandmiljøplanens Overvågningsprogram i vand-løb og kildebække omfatter overvågning, af vand-kvalitet, stoftransport og miljøtilstand i ca. 260vandløb og 58 kilder, (tabel 2.1).

Resultater fra 243 vandløb anvendes til vurderingaf hvorledes vandkvalitet og stoftransport udviklersig i vandløb med forskellige natur- og kulturbe-tingede påvirkninger (Typevandløb). En del afdisse vandløb er kystnære og indgår tillige i det netaf i alt 127 vandløb, der anvendes ved beregning afvand- og stofafstrømningen til de marine områder,(Havbelastnings-stationer). Yderligere kan lang-tidsudviklingen i fosforog kvælstoftransportenvurderes ud fra resultater fra 36-55 vandløb, hvor-fra der foreligger lange tidsserier fra perioden førigangsættelsen af Vandmiljøplanens Overvåg-ningsprogram i 1988.

Endelig belyses miljøtilstanden ud fra sammen-sætningen af smådyrsfaunaen på 222 vandløbssta-tioner. Bedømmelsen har siden 1993 været foreta-get ud fra en standardiseret, objektiv metode(Dansk Vandløbsfauna Indeks). I perioden 1993-96har der tillige været gennemført overvågning aftrådalgers forekomst i ca. 100 vandløb.

En samlet oversigt over stationer/stationstyper eranført i tabel 2.2. Bagest i rapporten findes kortbi-lag med vandløb og stationsplacering.

Udover det årlige overvågningsprogram er der fordriftsåret 1993/94 foretaget en opgørelse af dyrk-

ningpraksis i 45 vandløbsoplande i dyrkede områ-der bl.a. med henblik på at kunne relatere dyrk-ningspraksis til stofafstrømningen i vandløb. Ogendelig er der tilvejebragt et nyt grundlag til opgø-relse af arealanvendelse i samtlige afstrømnings-oplande (CORINE) og specielt detaljeret i 100 af-strømningsoplande i dyrkede områder, (CORI-NE+), (Windolf et al. 1996).

De anvendte prøvetagnings- og analysemetoder erbeskrevet i en række tekniske anvisninger, (Over-sigt herover, se Miljøstyrelsen, 1996)

2.3 Arealanvendelse

Arealanvendelsen er opgjort nationalt på baggrundaf digitale satellit-data og eksisterende, øvrige data- den såkaldte CORINE-opgørelse. Metoden ogdens forudsætninger er nærmere beskrevet i Win-dolf (red), 1996. Ud fra de topografiske afgræns-ninger og CORINE-opgørelsen er arealanvendelsenherefter opgjort for oplandene til de enkelte vand-løbsstationer, der indgår i Overvågningsprogram-met. Arealanvendelsen for de indgående typeo-plande, landet som helhed og større regioner ervist i tabel 2.3.

Oplandenes størrelsesfordeling er vist i tabel 2.4.

2 Vandløb, overvågningsprogram og oplandskarakteristik

Tabel 2.2 Stationstyper i vandløb 1996. I kriterier foropdeling af typeoplande er der i punktkildebidragetikke medregnet spildevand fra spredt bebyggelse.

Stationstype Antal

Typeoplande (1996 kategori) 243

Naturoplande Type 1 9

Vandløb i dyrkede oplande (P) dyrkningsgrad > 15% bebyggelse < 50% punktkildebidrag

< 25 g P/ha, 0,5 kg N/ha

Type 2 86

Vandløb i dyrkede oplande (N) dyrkningsgrad > 15 % bebyggelse < 50% punktkildebidrag < 0.5 kg N/ha

Type 3 134

Vandløb med punktkilder Type 4 90

Vandløb med dambrugsudledninger P fra dambrug

> 30% af total transport > 40% af punktkildebidrag

Type 5 14

Vandløb i bebyggede områder > 50% bebyggelse

Type 6 6

Vandløb med lange tidsserier af N og P 36-55

Havbelastningsstationer 127

Smådyrsfauna stationer (DFI) 222

Trådalge-stationer 100

16

Tabel 2.3 Arealanvendelse i typeoplande i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram, landet som helhed og trestørre regioner, (%). Medianværdier (25-75% fraktil).

Opland Type Natur %

Skov%

Vådområder % Ferskvand%

Dyrket%

Bebyggelse%

Natur 1 2,1 (2-6) 82 (63-89) 2 (2-5) 0,7 (0,5-1) 7,7 (5-19) 1,1 (1,0-2,6)Dyrket 2 2,3 (2-2,7) 6,9 (4-16) 3,1 (2,4-5,3) 0,1 (0,1-0,4) 78 (68-82) 7,6 (6,8-8,4)Spildevand 4 2,4 (2,1-3) 12 (7-16) 4,0 (3-4,8) 0,3 (0,2-0,8) 70 (64-75) 9,6 (8,2-13)Dambrug 5 3,8 (2,1-5) 18 (13-22) 5,4 (4,9-5,8) 0,4 (0,2-0,5) 65 (60-67) 7,5 (7,2-8)Byer 6 3,0 (2,9-3,5) 8,8 (8-11) 4,6 (4,3-5,8) 3,1 (2,1-4,2) 12 (9-15) 65 (55-68)

Jylland 4,6 12,7 6,0 1,1 65,8 9,8Fyn 2,4 9,6 3,7 0,5 72 11,7Øst f. Storebælt 2,6 13,1 3,6 1,6 64,2 14,8Danmark 4,0 12,6 5,2 1,1 69,9 11,1

Figur 2.1 Det samlede afstrømningsopland til de vandløbsstationer, der indgår i Vandmiljøplanens Overvågnings-program.

17

I kortbilag bagest i rapporten er vedlagt Dan-markskort, med udbredelsen af de enkelte arealan-vendelses-kategorier.

2.4 Stoftilførsel til marine områder

Ved beregningen af vand- og stoftilførslen til demarineområder anvendes resultater fra 127 statio-ner i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram.Herved dækkes ca. 50% af landets areal, (figur 2.1).Hertil kommer et variende antal vandløbsstationer,hvor de enkelte amter opgør vand- og stoftransportde enkelte år. Herved øges den arealmæssige dæk-ning til ca. 60%.

Tabel 2.4. Oplandsstørrelser (km2) af de enkelte katego-rier af typeoplande. Median samt 25 og 75% fraktiler

Opland Type 25% Median 75%Natur 1 1,6 3,4 6,1Dyrket 2 5 10 28Dyrket 3 7,3 17 37Spildvand 4 54 96 238Dambrug 5 83 129 612Byer 6 18 34 52

[Tom side]

19

3.1 Indledning

Vandets kredsløb i naturen, som kaldes det hy-drologiske kredsløb, spiller en afgørende rolle, nårnæringsstoffer skal føres fra landjorden til havet.Med nedbøren føres partikler og opløst stof tilvandløb og grundvand og herfra videre til havet.Nedbøren tilfører også opløst stof og partikler fraatmosfæren til landjorden og havet. Nedbøren le-verer således stoffer som kvælstof, fosfor, organiskstof og miljøfremmede stoffer som pesticider ogtungmetaller til vandmiljøet. I vandløbene trans-porteres nedbøren og andre tilledte stoffer ud modhavet. Nedbøren kan falde som sne og vil, hvistemperaturen er under frysepunktet, midlertidigtophobes på jordoverfladen. I disse tilfælde vil ned-børen først kunne føre partikler og opløst materialetil vandløbene, når det bliver tøvejr. Sker dettesamtidigt med at jorden er frosset lidt under over-fladen, vil den smeltende nedbør løbe af oven påjorden og på sin vej kunne fjerne mange partikler ide riller, der dannes. Endvidere vil nedbøren løbeså hurtigt til vandløbene, at de ikke kan aflede van-det hurtigt nok, så der opstår oversvømmelser pålavtliggende, vandløbsnære arealer.

Variationer i afstrømningen i vandløbene påvirkerogså levevilkår for både dyr og planter i disse. Deer også afgørende for hvordan tilførslen af f.eks.næringsstoffer til søer varierer i løbet af året.

Årlige variationer og langtidsudvikling i f.eks. ned-bør og temperatur vil afspejle sig i vandmiljøet. Inedbørsrige perioder uden for vækstsæsonen vilder som hovedregel tilføres større mængder næ-ringsstoffer til vandmiljøet fra landjorden end ivarme, tørre perioder. Det samme gælder, hvisman sammenligner våde og tørre år. Hvis der fore-kommer gradvise ændringer i afstrømningen overen længere årrække, vil det kunne påvirke næ-ringsstofudvaskningen og dermed også vandkvali-teten. Der er derfor behov for at kende de forskelli-ge dele af det hydrologiske kredsløb som bag-grund for at vurdere og tolke resultater af vand-miljøovervågning.

Kapitlet beskriver det hydrologiske kredsløb i Dan-mark. Der lægges vægt på ferskvandsafstrømnin-gen via vandløb, da hovedparten af næringsstoffertil de kystnære områder tilføres via vandløb.Langtidsudviklingen i nedbør, afstrømning ogtemperatur belyses og regionale forskelle over kor-tere og længere perioder vurderes. Perioden 1989til 1996 sammenlignes med “normalperioden”1961-90 for at se om overvågningprogrammet harværet gennemført i en klimatisk set repræsentativperiode. Resultater og beregningsgrundlag for op-

gørelsen af ferskvandstilstrømningen til de danskefarvandsområder i 1996 findes i bilagsbindet.

3.2 Det hydrologiske kredsløb i Dan-mark

Nedbør, fordampning og vandløbsafstrømning ud-gør de vigtigste dele af det hydrologiske kredsløb.Herudover indgår de vandmængder, der fjernesfra oplandet ved f.eks. vandindvinding til drikke-vandsforsyning og markvanding. Vandløbsaf-strømningen kan opdeles i indsivende grundvandsamt overflade- og drænvand, der løber til vandlø-bet. Der er altid en vis forsinkelse i det hydrologi-ske kredsløb, og når vandbalancen betragtes overkortere perioder, må ændringer i vandindhold ijord- og grundvandsmagasiner tages i betragtning.

Selv i et lille land som Danmark er der en relativstor forskel på det hydrologiske kredsløb, der kanopstilles for Jylland og for Øerne (figur 3.1). Ned-børsmængden (korrigeret til jordoverfladen jvf.Olesen et al., 1991) i Jylland er således ca. 20 %større end på Øerne, hvorimod fordampningen erca. 20 % mindre. Dermed bliver nettonedbøren(den andel af nedbøren, der ikke fordamper) mereend dobbelt så stor i Jylland (440 mm) som på Øer-ne (200 mm). En langt større andel af nedbøren vilderfor sive til grundvandet eller løbe til vandlø-bene i Jylland, hvor vandløbsafstrømningen ogsåer mere end dobbelt så stor (420 mm) som på Øer-ne (180 mm). Den højere fordampning på Øerneskyldes at de øverste jordlag på Øerne generelt ermere lerede end i Jylland, og at nedbøren på øernederfor ikke siver så hurtigt ned til grundvandet.Jorden er således generelt fugtigere på Øerne isommerperioden, hvilket vil medføre en større for-dampning. Samtidig er sommertemperaturen lidthøjere og luftfugtigheden lidt lavere på Øerne,hvilket også bidrager til en højere fordampning.Sandede jordlag kan derimod hurtigere opsugenedbør. Der er alt i alt i Jylland en større andel afnedbøren, der siver igennem de øvre jordlag ognår ned i dybereliggende, vandmættede lag og der-med bliver til grundvand. I Jylland bidrager ud-sivende grundvand således med knap 70% (290mm) af det vand, der løber i vandløbene, medensandele på Øerne er knap 28% (50 mm).

Grundvandsindvindingen er 20 mm både i Jyllandog på Øerne svarende til henholdsvis 5% og 11%af vandløbsafstrømningen. En del af grundvands-indvindingen vil dog komme tilbage i vandløbenesom f.eks. en del af det vand, der anvendes i hus-holdning, industri og til dels ved markvanding.

3 Det hydrologiske kredsløb

20

3.3 Nedbør

LangstidstendenserDe nedbørsmængder, der falder i Danmark, synesat variere meget fra år til år. Der har dog alligevelværet en klar stigning i nedbørsmængderne sidensystematiske målinger startede i 1874 (figur 3.2). Islutningen af sidste århundrede faldt der under650 mm i middel mod 712 mm pr. år i den senestenormal periode 1961-90 dvs. en stigning på ca.10%. De 8 overvågningsår (1989-96) har haft en års-middelnedbør på 693 mm (tabel 3.1). Den ubetin-get tørreste periode er forekommet fra juli 1995 og21 måneder frem (879 mm) og den vådeste på 1660mm i perioden juli 1993 og 21 måneder frem. Deseneste 15 år har været de mest nedbørsrige siden1874, hvilket ikke mindst skyldes at nedbøren ivinterhalvåret (oktober til marts) er steget fra ca.300 mm i sidste århundrede til knap 400 mm i deseneste 10-15 år. Det betyder også, at der har væreten væsentlig større nettonedbør i vinterhalvåret,som har kunnet udvaske mere kvælstof og førestørre mængder fosfor til grundvand, vandløb ogsøer end tidligere.

Regionale forskelleDe største målte nedbørsmængder, der i middel erfaldet i 30 års perioden 1961-90, er over de centraledele af Sydjylland med op til 950 mm pr år (figur3.3a). Der falder desuden mere nedbør over de cen-trale dele af Fyn, Sjælland og Bornholm, hvor derterræn er højere end ved kysterne. I Storebæltsom-rådet og det sydlige Kattegat måles de laveste ned-børsmængder (500 mm). Nedbørsfordelingen af-spejler at en stor del af nedbøren falder i forbindel-se med frontsystemer, der bevæger sig ind overlandet fra vestlige retninger. Nedbørsmængderneøges når de fugtige luftmasser møder modstand iform af landoverfladen, specielt hvor terrænet erlidt højere, som f.eks. på Bornholm. Såvel øget frik-

tion som at de fugtige luftmasser hæves (orografiskeffekt), når de bevæger sig ind over land medførerstørre nedbørsmængder over land end over havet.Endvidere vil et frontsystem, der bevæger sig indover landet, efterhånden miste noget af den vand-

Øerne

Fordampning 510mm

Nedbør 710mm

Vandløbs-afstrømning180mm

Jylland

Fordampning 400mm

Nedbør 840mm

Vandløbs-afstrømning420mm

Overflade+dræn 130mmGrundvand 290mm

Vandindvinding20mm

Vandindvinding20mm

Overflade+dræn 130mmGrundvand 50mm

Figur 3.1 Det hydrologiske kredsløb opgjort som middel for perioden 1989 til 1996 for henholdsvis Jylland og Øer-ne. Nedbøren er korrigeret til jordoverfladen.

450

500

550

600

650

700

750

800

850

900ÅrsnedbørGlidende middel (10 år)

950

Vinter nedbørGlidende middel (10 år)

150

200

250

300

350

400

450

500

550

1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000

Årsnedbør (mm)

Vinternedbør (mm)(okt. til marts)

Figur 3.2 Årsnedbøren (målte) for Danmark i perioden1874-1996 (øverst) og den årlige vinternedbør defineretsom summen af nedbøren i perioden oktober til marts iperioden 1874/75-1996/97 (nederst). På begge figurer erindtegnet 10 års glidende middel med den fede kurve(modificeret efter Cappelen, 1997 og Røsenørn og Lind-hardt, 1997).

21

damp, den indeholder, således at nedbørsintensi-teten falder mod øst. Der falder desuden specielt isommerhalvåret en del nedbør i forbindelse medopvarmning af luftmasserne over landjorden (kon-vektionsnedbør) i form af byger ofte med torden.Det betyder samlet at Storebælt og det sydlige Kat-tegat får væsentlig mindre nedbør end de omgi-vende landarealer.

Normalperioden og overvågningsperiodenNedbørsfordelingen i de 8 overvågningsår (1989-96) er overordnet set identisk med normalperioden(figur 3.3). Der er dog knap så stor forskel i de ned-børsmængder, der er faldet i det centrale dele afSydjylland og på Øerne som i 1961-90. Der er i gen-nemsnit målt 25 mm mindre nedbør i overvåg-ningsperioden end normalen (712 mm), hvilket ale-ne skyldes den tørre 1996 med kun 505 mm nedbør(tabel 3.1). Overvågningsperioden har været karak-teriseret af to meget tørre år (1989 og 1996) og detvådeste kalenderår nogensinde (1994). Endviderefaldt der i løbet af 9 uger i 1992 (maj-juli) på lands-plan kun 1 mm, hvilket er helt exceptionelt på vorebreddegrader. Der har endvidere været en rekordtør vinter i 1995/96. Nedbørsforholdene har derforværet helt usædvanligt varierende (se figur 3.2)selv om det i middel har lignet normalperioden1961-90. Det vanskeliggør f.eks. tolkninger af ud-vaskning af kvælstof og tilførsel af fosfor til vand-løb, da tilførslerne er stærkt relateret til afstrøm-ning og dermed til nedbør. Med meget store varia-tioner fra år til år i nedbøren må det forventes, atder skiftevis sker større ophobninger og kraftigereduktioner i puljen af kvælstof og fosfor, der mednedbøren kan føres til vandmiljøet.

ÅrstidsvariationerUnder normale betingelser vil 3. og 4. kvartal værede mest nedbørsrige og 2. kvartal den nedbørsfat-tigste (figur 3.4). Det har også som middel værettilfældet i overvågningsperioden (1989-96). Detdækker igen over store år til år variationer, hvor1994 var ekstrem våd i 1., 3. og 4. kvartal og 1996ekstrem tør specielt udpræget i det første halvår. I1994 har der derfor kunnet forventes en meget storudvaskning af kvælstof, medens den må antages atvære usædvanlig lav i 1996. Der vil således ligge enpulje af kvælstof klar til at blive udvasket, når dernæste gang kommer et vådt vinterhalvår.

Figur 3.3 Øverst (a): årsnedbør (målte) i Danmark sommiddel for perioden 1961 til 1990 (modificeret efter DMI,1997).Nederst (b): årsnedbøren (målte) som middel for perio-den 1989-96. Denne figur er baseret på 44 kvadranter på40 km x 40 km (data fra Statens Jordbrugsforskning, Af-deling for Arealdata og DMI). Figur 3.3b findes ogsåsom farvekort 3b.

0

50

100

150

200

250

300

jan-mar apr-jun jul-sep okt-dec

1961-90 1989-96 1994 1996

Nedbør (mm)

Figur 3.4 Nedbøren (målte) i Danmark opgjort kvartals-vist baseret på data fra DMI (f.eks. Cappelen, 1997).

22

3.4 Temperatur

Langstidstendenser og overvågningsperiodenÅrsmiddeltemperaturen i Danmark er steget medca. 0,7°C fra 1880’erne frem til i dag (figur 3.5).Temperaturstigningen, som har været observeretpå det meste af den nordlige halvkugle, var kraf-tigst frem til 1930’erne, hvorefter der har været enstagnation med svagt faldende middeltemperatur i1960’erne og 1980’erne. Til gengæld har overvåg-ningsårene i middel været varme 8,4°C mod nor-malen 7,7°C (tabel 3.1). Globalt set har alle år siden1989 været blandt de ti varmeste, der nogensindeer målt, hvor 1989 og 1990 har været de absolutvarmeste også i Danmark.

Temperaturstigningen er ikke mindst sket i vinter-perioden (figur 3.5), selv om også sommertempera-turerne har været højere end normalen i overvåg-ningsårene. Vintertemperaturen (middel af decem-

ber til februar) har netop i overvågningsperiodenværet den højest registrerede i perioden 1874-1996.Der har blandt andet kun været en isvinter i de 8overvågningsår. Højere vintertemperaturer bety-der, at der kan foregå en øget omsætning af det or-ganisk bundne kvælstof (mineralisering) i pløjela-get, således af kvælstoffet kan udvaskes som nitrat.Da nedbøren i vinterhalvåret samtidig har værethøj, har mange af overvågningsårene haft gunstigebetingelser for høj udvaskning af nitrat til grund-vand og vandløb. I de mildeste af vintrene er dettedog til en vis grad modvirket af et vis planteoptagaf kvælstof.

Regionale forskelleDe regionale temperaturforskelle er ikke så udpræ-gede som de tilsvarende nedbørsforskelle. Det er ge-nerelt køligst i det nordlige og vestlige Danmark oglunest mod syd og øst med et lokalt maksimum påFyn i overvågningsårene (figur 3.6). De regionaletemperaturforskelle har mest betydning for for-dampningen, men spiller i øvrigt en mindre bety-dende rolle for det hydrologiske kredsløb

3.5 Afstrømning

LangstidstendenserSet over en længere årrække er der sket en forøgel-se af både nedbør og afstrømning i Danmark. Denårlige nedbørsmængde er steget med ca. 50 mm i

5.5

6

6.5

7

7.5

8

8.5

9

9.5

10

-4

-3

-2

-1

0

1

2

3

4

5

1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000

ÅrsmiddeltemperaturGlidende middel (10 år)

VintertemperaturGlidende middel (10 år)

Årsmiddel-temperatur (˚C)

Vintertemperatur (˚C)(dec. til marts)

Figur 3.5 Årsmiddeltemperaturen for Danmark i perio-den 1874-1996 (øverst) og den årlige vintertemperaturdefineret som midlen af temperaturen i perioden de-cember til og med februar i perioden 1874/75-1996/97(nederst). På begge figurer er indtegnet 10 års glidendemiddel som fed kurve (modificeret efter Cappelen, 1997og Rosenørn og Lindhardt, 1997).

Figur 3.6 Årsmiddeltemperatur for perioden 1989-96.Denne figur er baseret på 44 kvadranter på 40 km x 40 km(data fra Statens Jordbrugsforskning, Afdeling for Areal-data og DMI). Figuren findes også som farvekort 3a.

23

perioden 1920 til 1996, hvilket svarer til ca. 7 %, ogårsafstrømningen i Guden Å er også steget med ca.50 mm, svarende til en stigning på ca. 13 % (figur3.7). Afstrømningen i Danmark er steget signifikanti perioden 1920 til 1990 (Hisdal et al., 1995). Der erregionale forskelle i afstrømningsudviklingen, ogstigningen har været størst i det vestlige Jylland,mens der i de centrale og østlige dele af landet ikkehar været nogen udvikling, eller kun er sket enmindre stigning. Denne udvikle afspejler en tilsva-rende for nedbøren i perioden fra 1931-60 til 1961-90. Tendensen i udviklingen i Guden Å antages atvære repræsentativ for hele landet, dog ikke forvandløb, der er påvirket af vandindvinding. Dengenerelle stigning i nedbør og afstrømning i perio-den 1920 til 1990 er sket siden 1950. År til år varia-tionerne i nedbør og afstrømning kan være op til10 gange så store som den gennemsnitlige ændringsiden 1920.

200

300

400

500

600

700

800

900

1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990

Nedbør

Afstrømning

mm

Figur 3.7 Middelnedbør (målte) i Danmark samt af-strømning i Guden Å for perioden 1920 til 1996. Endvi-dere er angivet 30-års glidende middel.

Normalperioden og overvågningsperiodenDen årlige vandløbsafstrømning fra Danmark har iløbet af perioden 1971 til 1996 varieret mellem ca.200 og ca. 450 mm (figur 3.8) med en årsmiddelaf-strømning for normalperioden 1971 til 1990 på 326mm (tabel 3.1). Årsnedbøren (målte) har i sammeperiode varieret mellem ca. 500 og ca. 900 mm.Gennemsnittet af henholdsvis nedbør og afstrøm-ning for perioden 1989 til 1996 er begge lidt lavereend for normalperioderne (tabel 3.1). De seneste århar været præget af ekstreme vandbalanceforhold.I 1994 blev der registreret 880 mm nedbør ogvandløbsafstrømningen blev beregnet til 455 mm. I1996 blev der registreret 505 mm nedbør og en af-strømning på 190 mm. Årene 1994 og 1996 er hen-holdsvis det vådeste og et af de tørreste i dette år-hundrede. Afstrømningen var i efteråret 1994 såstor, at mange vandløb gik over deres bredder ogen del afgrøder blev ødelagt. Omvendt var der isommeren 1996 mange mindre vandløb med megetlav eller ingen afstrømning, hvilket kraftigt påvir-ker floraen og faunaen i disse. Fyns Amt (1997) an-giver således at i ca. 25 % af de vandøbsstationer,

der indgår i Fyns Amts overvågningsprogram,varder udtørring i en del af sommerperioden i 1996.

Afstrømningen vil reagere med en vis forsinkelsepå nedbøren. I 1995 var nedbøren således ca. 10 %under normalen, men afstrømningen var ca. 10 %over normalen, som resultat af der rekordvåde år1994. Det svarer til, at der er i løbet af 1995 blevtæret ca. 110 mm på vandmagasinerne. Afstrøm-ningens størrelse er endvidere afhængig af nedbø-rens fordeling over året. I år med gunstige for-dampningsbetingelser og hvor en stor del af ned-børen falder i sommerperioden, vil den aktuellefordampning være større, og dermed afstrømnin-gen mindre, end i et tilsvarende år, hvor en størreandel af nedbøren falder om vinteren.

Afstrømning, DK

150

200

250

300

350

400

450

500

71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 95

mm

Figur 3.8 Årlig ferskvandsafstrømning fra Danmark iperioden 1971 til 1996 angivet i forhold til normalen forperioden 1971-90 på 326 mm.

Figur 3.9 Årlig middelafstrømning for perioden 1989 til1996. Figuren findes også som farvekort 3d.

24

Regionale forskelleAfstrømningsfordelingen for Danmark baseret på240 vandløbsmålestationer, der dækker ca. 60% aflandets areal, afspejler i store træk nedbørsforde-lingen (figur 3.9 og 3.3.b). Der er dog en markantafvigelse mellem fordelingen af nedbør og afstrøm-ning i det centrale Jylland. Afstrømningen har deret lokalt minimum med værdier, der er mere end100 mm mindre end i de omkringliggende områderet forhold der ikke kan erkendes på nedbørsforde-lingen. Afvigelsen skyldes, at der er betydelig for-skel på grundvandsoplande og topografiske oplan-de omkring grænsen for isens udbredelse undersidste istid (hovedtilstandslinien). De øverste greneaf de vandløb, der løber mod øst, får en forøgetspecifik afstrømning, fordi deres grundvandsop-land er større end deres topografiske opland. Detmodsatte forhold er gældende for de vandløb, derløber mod vest, og det er den relativt lave afstrøm-ning fra de øvre dele af disse vandløbssystemer,der kan erkendes på afstrømningskortet. Populærtformuleret vil en del af den nedbør, som er faldetvest for vandskellet i Midtjylland sive ned tilgrundvandet og løbe til vandløb, der dræner modøst.De fleste vandføringsmålestationer er beliggende

inde i landet, så afstrømningen ikke måles i dekystnære områder. Dette medfører, at usikkerhe-den på fastsættelsen af afstrømningsfordelingenvil være størst i de kystnære områder. Der er engenerel grundvandsbevægelse mod kysterne, sombetinger, at den arealspecifikke afstrømning typisker større i de kystnære områder end længere inde ilandet. Omvendt falder der typisk mindre nedbørved kysterne (figur 3.3). Tidligere undersøgelser(Høybye, 1991) konkluderer, at der ikke er en væ-sentlig anderledes afstrømning i de kystnære om-råder, og ved opgørelse at totalastrømning til far-vandsområderne antages det at være forsvarligt atanvende arealproportionering fra målte oplandeved beregning af bidrag fra umålte oplande.

ÅrstidsvariationerAfstrømningens variation over året er ikke ens i deforskellige dele af landet, og der kan være betyde-lig forskel på variationsmønstret selv i vandløb,der ligger tæt på hinanden. Grundvandsmagasi-nernes egenskaber og deres kontakt med vandløber den afgørende faktor. Jo større grundvandsde-len udgør af den samlede afstrømning i vandløb,desto mere konstant bliver afstrømningen overåret. Dette er Funder Å et klassisk eksempel på

A B

C

D

E

F

Afstrømning (l s-1 km-2)

1989-96 1994 1996

0

10

20

30

40

Funder Å0

10

20

30

40

0

10

20

30

40

Ribe Å0

10

20

30

40

0

10

20

30

40

Tryggevælde Å0

10

20

30

40

0

10

20

30

40

Lyngbygård Å0

10

20

30

40

0

10

20

30

40

Odense Å0

10

20

30

40

0

10

20

30

40

Bagge Å0

10

20

30

40A

B

C

D

E

F

Figur 3.10 Månedsmiddelafstrømning for udvalgte vandløb i Danmark for perioden 1989 til 1996. (der vil blivetilføjet månedsmiddelafstrømningen for 1994 (esksempel på meget høj afstrømning) og 1996 (eksempel på meget lavafstrømning) som et mål for, hvor meget månedsmiddelafstrømningen kan variere over tid.

25

(figur 3.10). Overordnet er afstrømningen mest sta-bil i det centrale og vestlige Jylland og mest varie-rende på Øerne. Den større fordampning på Øerneer med til at forstærke dette mønster.

Nedbørs- og afstrømningsvariationerne forløberikke ens hen over året (figur 3.11). Nedbørsmæng-derne er større fra juni og har maksimum i novem-ber på knap 80 mm. Afstrømningen aftager i løbetaf sommeren og har minimum i perioden juli-au-gust. Den ulige fordeling skyldes, at fordampningnæsten udelukkende sker i sommerperioden, samtat der er en forsinkelse mellem nedbørs- og af-strømningsmaksimum på grund af transporttiderog magasineffekter i jorden og eventuelt i et sne-dække.

mm

0

20

40

60

80

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

Nedbør Afstrømning

Figur 3.11 Månedsmiddelafstrømning for normalperio-den 1971-90 og månedsmiddelnedbør (målte) for nor-malperioden 1961-90.

3.6 Fordampning

FordampningDen potentielle fordampning (evapotranspiration)er et mål for hvor meget vand, der kan fordampefra jordoverfladen og via planternes respiration(ånding), når der er vand nok til stede. Den poten-tielle fordampning er i vinterhalvåret ca. lig medden aktuelle fordampning, men vil typisk være 10-15 % højere om sommeren end denne, da ikkemindst sandede jorde kan udtørre. Den potentiellefordampning i Danmark er faldet med 6% fra 1920til slutningen af 1980’erne (Clark, 1992). Dette hæn-ger sammen med at antallet af solskinstimer i sam-me periode er faldet med 3-4 %, og at der har væ-ret en kraftig dræningsaktivitet, der har afvandetmange vandlidende jorde. Det har medført at for-dampninger er mindsket, og da grundvandstandener sænket at også planternes respiration er mind-sket i disse områder.

Den potentielle fordampning er størst i det østligeJylland og på Øerne, hvor temperaturen er lidt hø-jere, luftfugtigheden lidt lavere og hvor jorden ge-nerelt er bedre til at holde på fugtigheden end iVestjylland (figur 3.12).

Nedbør korrigeret til jordoverfladen minus af-strømningen kan betegnes som vandbalancen og eret samlet mål for fordamningen og ændringer ijordlagenes grundvandsmagasiner (figur 3.13). Dader ikke har været generelle udviklingsendenser ifordampningen i denne periode viser figuren at inedbørsfattige år eller i år med længere tørkeperio-der som i 1975, 1989, 1995 og 1996 mindskesgrundvandsmagasinerne. Disse år har en lillevandbalancen og ofte en stor potentiel fordamp-ning (afhænger blandt af antal solskinstimer ogtemperaturen). I våde år er vandbalancen større, ogden potentiel fordampning ofte mindre som f.eks. i1977, 1990 og 1994. I disse år opbygges grund-vandsmagasinerne.

0

200

400

600

800

1000

71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 95

Afstrømning Nedbør Nedbør-afstrømning

mm

Figur 3.13 Årlig ferskvandsafstrømning og nedbør iDanmark i perioden 1971-96 og forskellen mellem dissesom et mål for summen af fordampning og årlig æn-dring i vandmagasinerne.

Figur 3.12 Den årlige potentielle fordampning i perioden1989-96. Data fra Statens Jordbrugsforskning, Afdelingfor Arealdata. Den potentielle fordampning er beregnetefter metode beskrevet i Mikkelsen og Olesen (1991). Figu-ren findes også som farvekort 3c.

26

3.7 Menneskelig påvirkning af det hy-drologiske kredsløb

Det hydrologiske kredsløb i Danmark påvirkesbl.a. af vandindvinding, dræning, kloakering ogvandløbsreguleringer. Vandindvindingen, derumiddelbart er den vigtigste faktor, kan opdeles iindvinding til markvanding og til vandforsyningtil husholdning og industri. I følge figur 3.1 er denoppumpede vandmængde af samme størrelse i Jyl-land og på Øerne (data fra GEUS, 1995 og 1997).Der er dog den forskel, at i Jylland er andelen tilmarkvanding den største, og på Øerne er indvin-ding til almindelig vandforsyning langt den stør-ste. Desuden udgør vandindvindingen i Jyllandkun 5% af vandløbsafstrømningen mod 11% påØerne.

Den geografiske fordeling af vandindvindingen erujævn med oppumpning til vandforsyning koncen-treret omkring de større byer, og indvinding tilmarkvanding overvejende koncentreret i det Midt-og Vestjyske område, hvor jorden er let og kun er istand til at tilbageholde vand i kort tid i vækstperi-oden.

Geologien i det enkelte opland er af stor betydningfor, hvordan vandindvindingen kan påvirke vand-løbsafstrømningen. Hvis indvindingen sker fradybtliggende, artesiske (spændte) grundvandsma-gasiner, vil påvirkningen fordele sig jævnt overåret, også selv om indvindingen er til markvandingog primært sker i sommerperioden. Hvis indvin-dingen derimod sker fra overfladenære grund-vandsmagasiner med frit vandspejl, kan responseni vandløbet ske meget hurtigt i løbet af få dage elleruger, også selvom boringerne er placeret et godtstykke fra vandløbet.

Den ujævne fordeling af vandindvindingen medfø-rer, at et stor del af de danske vandløb ikke er næv-neværdigt påvirkede, hvorimod nogle er særdeleskraftigt påvirkede og evt. tørrer ud om sommeren.Roskilde Amt anslår at medianminimumvand-føringen i de vandløb, der løber til Køge Bugt, ge-nerelt er reduceret med mellem 50 og 90 % (Roskil-de Amt, 1997).

Århus Å er et eksempel på vandindvindingens på-virkning af vandløbsafstrømningen (figur 3.14). Ioplandet til Århus Å sker der en betydelig indvin-ding af vand til vandforsyning af Århus By. Ind-vindingsmængden er steget gradvis gennem det20. århundrede, og afstrømningen er faldet betyde-ligt. Det er tidligere omtalt at nedbør og afstrøm-ning er steget gennem de seneste 80 år. Såfremtudviklingen i afstrømningen i Århus Å havde fulgtsamme mønster som Guden Å og Skjern Å (figur3.14), der er relativt upåvirkede af vandindvindingviser en overslagsberegning, at der i gennemsnit

“mangler” ca. 40 mm svarende til 4½ million m3

vand pr. år. Denne mængde svarer til, hvad der ifølge Århus Amt skønsmæssigt er indvundet fraoplandet. Regionale forskelle i nedbørs- og af-strømningsudviklingen medfører, at resultaterne iovennævnte eksempel er forbundet med nogenusikkerhed, og afstrømningen i Århus Å kan værepåvirket af andre forhold end vandindvinding.

100

200

300

400

500

600

1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990

Århus Å Guden Å Skjern Å

Afstrømningmm

Figur 3.14 Afstrømning i Guden Å, Skjern Å og Århus Åi perioden 1920 til 1996 vist som 5-års glidende middelsamt en ret linie (regressionslinie), der viser udvik-lingstendensen i afstrømningen.

Dræning og tilledning af vand fra befæstede area-ler, samt udretning af vandløb har medført at vandi f.eks. byområder hurtigt ledes til vandløb. Detteresulterer i mere ekstreme afstrømningsforholdmed både meget høje og meget lave vandføringer,som kan stresse dyr og planter i vandløbene. ForSkjern Å viser en analyse af afstrømningens re-spons på nedbør, at åen efter udretninger og dræ-ning af vandløbsnære arealer op til midten af1960’ere nu reagerer en dag hurtigere end før(Svendsen og Hansen, 1997). Det samme gælder ogsåskovvandløb, hvor der i mange kulturskove er sketen grøftning.

Udretning af vandløb og hårdhændet vedligehol-delse har ligeledes betydet, at den bufferkapacitetvores ådale har ikke udnyttes, idet reguleredevandløb sjældent oversvømmer de vandløbsnærearealer. Dette er også med til at give mere ekstremeafstrømningsforhold end i naturlige vandløb.

3.8 KonklusionNedbøren er den afgørende, drivende faktor i dethydrologiske kredsløb. Med nedbøren føres såvelvand som næringsstoffer og andre miljøfremmedestoffer til f.eks. grundvand, vandløb og søer. Ivandløbene føres vand og stof videre til havet.Hermed har vandmængder og variationer heri enafgørende rolle for de fysiske og kemiske forhold ivandløb, søer og kystnære havområder og for på-virkning af de biologiske forhold heri.

Geologien og jordbundsforholdene er på mangemåder styrende for, hvordan det hydrologiske

27

kredsløb varierer i de forskellige dele af landet.Der er en markant større nettonedbør i det centraleog vestlige Jylland end i resten af Danmark, og til-svarende er den specifikke vandløbsafstrømningmere end dobbelt så stor i Jylland som på Øerne.Forskelle mellem oplande til grundvand og over-fladevand medfører, at der i det centrale Jylland erbetydelig forskel mellem nedbørs- og afstrøm-ningsfordelingen, således at noget af det vand, derfalder vest for vandskellet, efter at være sivet ned ijorden, ender med at afstrømme i vandløbene, derafvander mod øst.

De enkelte dele i det hydrologiske kredsløb harsom gennemsnit i overvågningsperioden 1989 til1996 ligget på et niveau lidt under normalen (tabel3.1). Nedbørsmængden har været 3 % under og af-strømningen 4 % under normalen. De senere år hardog været præget af ekstreme udsving med 1994som det vådeste og 1996 som det tredje tørreste årsiden 1874, hvilket har givet sig udslag i først enopbygning og senere end udtømning af grund-vandsmagasinerne. Samtidigt har vinterhalvåret(oktober til marts) været vådere og sommerhalv-året tørrere end normalen. De 8 overvågningsårhar desuden været 0,7 °C varmere end normalen(tabel 3.1), hvor ikke mindst vintrene (december tilfebruar) generelt har været usædvanligt milde.

Kombinationen af høje nedbørsmængder i vinter-halvåret (oktober til marts) og de meget milde vin-tre har betinget at udvaskning af kvælstof og til-førslen af fosfor til vandmiljøet rent klimatisk harværet favoriseret i forhold til perioden før Vand-miljøplanen. Samtidig har variationer i nedbørenværet så ekstreme, at det hydrologiske kredsløb ogde afledte processer heraf må forventes at havehaft meget atypiske betingelser, hvilket vanskelig-gør en modellering af de klimatiske effekter forf.eks. kvælstofudvaskningen og vurdering af ud-viklingstendenser.

Set over en længere periode, er der sket en forøgel-se af både nedbør og afstrømning i Danmark. Si-den 1920 er både den årlige nedbørsmængde ogden årlige afstrømning steget med ca. 50 mm, hvil-ket svarer til stigninger på henholdsvis 7 og 13 %.Siden 1870’erne er nedbøren steget 10%. Stigningener specielt forekommet i vinterhalvåret (steget fra300 mm til 400 mm på 120 år).

I perioden fra 1931-60 til 1961-90 er den aktuellefordampning faldet ca. 6%. Det kan dels forklaresmed at antallet af solskinstimer samtidig er faldetmed 3%, men også at der grundet intensiv dræ-ningsaktivitet har man afvandet fugtige jorde oggenerelt sænket grundvandsspejlet på de drænedearealer. Årsmiddeltemperaturen er steget i løbet af120 år steget med ca. 0,7 °C.

Vandindvinding kan i visse områder have en storindflydelse på vandbalancen, og vil i nogle vand-løb være årsag til stærkt reduceret vandføring ellerendog udtørring i dele af året. Vandindvinding påØerne udgør således i gennemsnit 11% af vand-løbsafstrømningen mod kun 5% i Jylland. Det erisær omkring de større byer og i områder, hvormarkerne kræver vanding i vækstsæsonen, der op-står problemer med påvirkning af vandløbene.

Tabel 3.1. Årsmiddelværdier for temperatur, solskinstimer, nedbør, beregnede potentiel vandbalance (korrigeret ned-bør - beregnet fordampning) samt den opgjorte ferskvandsafstrømning fra Danmark i de 8 overvågningsår. Midlen for1989-95 og normalen 1961-90 er desuden angivet.

Periode Temperatur

EC

Solskinstimer

timer

Nedbør(målt)mm

Potentielvandbalance

mm

Afstrømning

mm 106m3

19891990199119921993199419951996

1989-96

9,29,38,29,07,68,78,26,88,4

188517901752177716301732188817001769

581812654706758880652505693

142433239244354487212100276

252327296294325455363190313

10800140001270012600140001960015600 820013400

1961-90 7,7 653 712 3001) 3272) 140002)

1) Fordampningen for 1961-90 er beregnet efter en anden metode end for perioden 1989-93 (Mikkelsen og Olsen, 1991)2) Midlen for perioden 1971-90.

[Tom side]

29

Vandløbenes miljøtilstand bestemmes af en rækkeforhold, som dels er naturgivne og dels er menne-skeskabte. De naturgivne forhold omfatter bl.a.topografi, jordbundsforhold og vandløbsstørrelse.De menneskeskabte påvirkninger er talrige, ogomfatter f.eks. spildevandsudledning, udledning afstoffer med giftvirkning, regulering af vandløb,ændring af afstrømningsmønsteret som følge afdræning og udledning fra befæstede arealer, æn-dring af den vandløbsnære vegetationstype somfølge af opdyrkning og afgræsning, samt en rækkeandre større eller mindre indgreb.

Der er i dette kapitel en præsentation og vurderingaf de data, der er indsamlet i forbindelse medVandmiljøplanens Overvågningsprogram til belys-ning af vandløbenes biologiske tilstand. Der erderudover anvendt en række data fra amternesregionale miljøtilsyn, for herved at give et bedrelandsdækkende billede af tilstanden, udviklingenheri og årsager hertil. Der er i forlængelse herafpræsenteret, hvorvidt de regionale målsætningerer opfyldt, samt angivet hvilke årsager der er til atmålsætningerne ikke er opfyldt i mange vandløb.

4.1 Overordnede sammenhænge, tilsyns-strategi og bedømmelsesmetoder

Faktorer der påvirker miljøtilstanden i vandløbSammenhængen mellem vandløbenes dyreliv (for-ureningstilstand) og vandets indhold af organiskstof (BI5) er vist af Andersen og Jensen (1981), sombeskrev denne sammenhæng under danske for-hold, bl.a. med henblik på at kunne forudsige ef-fekten af spildevandsudledninger til vandløb.Spildevandsrensning foretages i dag ved næstenalle bysamfund eller spildevandet er afskåret tilmere effektive renseanlæg i andre afstrømnings-områder. Samtidigt er praktisk taget alle udlednin-ger af ajle-og mødingsvand bragt til ophør (FynsAmt, 1997; Vejle Amt 1997 m.fl.). Det har samletbevirket, at vandløbenes indhold af letomsætteligtorganisk stof (BI5) er faldet, og specielt de stærktforurenede vandløbsstrækninger er nedbragt bety-deligt i omfang.

I takt med at der er foretaget indgreb over for destørre forureningskilder, er det blevet mere åben-bart, at udledninger fra enkeltliggende ejendommeogså har betydning for vandløbenes miljøtilstand.Men det er derudover blevet tydeliggjort, atvandløbenes fysiske forhold også spiller en nøgle-rolle for et varieret dyre- og planteliv. De fysiskeforhold påvirkes af en række forhold såsom vand-løbsregulering, vedligeholdelse, opstemninger,vandindvinding m.m.

Lovgivning og tilsyn med vandløbeneAmterne fører tilsyn med vandløbenes miljøtil-stand i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Medhenblik på at vurdere om den observerede tilstander tilfredsstillende foretages en sammenligningmed den målsatte tilstand (jvf. amternes region-planer (se afsnit 1.2)). Omfanget af tilsynet variereri mellem de enkelte amter. Typisk besigtigesvandløbene hvert år ved udledninger fra alle størrespildevandskilder i form af rensningsanlæg ogdambrug. Nogle amter foretager derudover etårligt tilsyn, hvor alle vandløbsstrækninger besig-tiges. Andre amter har en 2, 3 eller 4-årig turnus.Der er stor forskel mellem amterne på hvor omfat-tende og tæt stationsnettet er.

Biologisk vandløbsbedømmelseDen biologiske vandløbsbedømmelse blev indført iforbindelse med, at amterne i 1970’erne påbe-gyndte tilsynet med forureningstilstanden i vand-løb og blev udført efter retningslinjer i Land-brugsministeriets vejledning (Landbrugsministeriet,1970). Målet var at udpege de særligt forurenedevandløbsstrækninger, og herefter at bringe forure-ningerne til ophør. Landbrugsministeriets vejled-ning er et tilstrækkeligt værktøj til at identificerede værste forureninger, men vejledningen er ikketilstrækkelig detaljeret og objektiv til at kunne ad-skille forureningsgraderne i skalaens gode ende.Dette har betydet, at det har været op til de enkelteamter selvstændigt at fortolke Landbrugsministeri-ets vejledning, og vandløbsbedømmelse er derforikke foretaget ensartet på landsplan. I Vandmiljø-planens Overvågningsprogram anvendes dog enstandardiseret bedømmelsesmetode (Kierkegaard etal., 1992).

Der er i afsnit 4.2 “Biologiske bedømmelsesmeto-der” givet en oversigt over biologisk vandløbsbe-dømmelse i Danmark i perioden fra 1970 og fremtil i dag.

4.2 Biologiske bedømmelsesmetoderTilsynet med vandløbenes biologiske forholdforetages primært som undersøgelser af dyrelivet iform af insekter, krebsdyr, fladorme, børsteorme,snegle m.m, idet artssammensætningen tydeligtafspejler de generelt herskende forhold, herunderbl.a. tilstedeværelsen af en organisk forurening. Iforbindelse med at vandløbenes værste forurenin-ger skulle lokaliseres og bringes til ophør, blev derudarbejdet en vejledning i biologisk vandløbsbe-dømmelse (Landbrugsministeriet, 1970). I 1983 ud-sendte Miljøministeriet en vejledning for amternesgenerelle tilsyn med vandløb og søer (Miljøstyrel-sen, 1983). Det blev heri forudsat, at Landbrugsmi-

4 Vandløbenes miljøtilstand

30

nisteriets vejledning (Landbrugsministeriet, 1970)skulle anvendes ved amternes tilsyn med vandlø-benes biologiske tilstand. Vejledningen i biologiskvandløbsbedømmelse er imidlertid meget kortfat-tet og uden præcise afgrænsninger af de enkelteforureningsgrader. En enkelt fortolkning af vejled-ningen (Jensen, 1972) har dog i de fleste amter dan-net udgangspunktet for anvendelsen af den biolo-giske vandløbsbedømmelse.

Biologisk vandløbsbedømmelse er i de danskeamter helt overvejende blevet udført som feltun-dersøgelser. I 1970érne blev undersøgelserne defleste steder foretaget af personer uden biologiskbaggrund. Men efterfølgende er der ansat biologiskuddannet personale til at varetage vurderingen afden miljømæssige tilstand i vandløb. Den oprinde-lige mangelfulde vejledning, samt varierende for-udsætninger hos det personale, der udførte vand-løbsbedømmelserne, medførte at disse blev udførtforskelligt fra amt til amt (Mortensen et al.., 1978).Som en konsekvens heraf blev der derfor udarbej-det et system til objektiv fastsættelse af forure-ningsgraden (Andersen et al.. 1982, Andersen et al..1984). Systemet blev i sin oprindelige form kaldtfor “Viborg indekset”, men senere mindre justerin-ger har ændret dette til “Dansk Fauna Indeks” somsiden 1993 er blevet anvendt i VandmiljøplanensOvervågningsprogram (Kirkegaard et al., 1992).

“Viborg indekset” og “Dansk Fauna Indeks” erderudover blevet anvendt i visse amter, men harendvidere, i en række af de øvrige amter, bidragettil en vis revurdering af afgrænsningen mellemforureningsgraderne i skalaens gode ende. Isæropfattelsen af forureningsgraderne II og II-III harændret sig, således at en faunaliste med mangeindivider af krebsdyret Gammarus og døgnfluenBaetis , men uden forekomst af egentlige rentvand-skrævende arter i 1970érne og begyndelsen af1980érne typisk blev bedømt som forureningsgradII. Inspirationen fra de nye objektive faunaindicesmedførte, at der op gennem 1980érne efterhåndenblev stillet krav til forekomst af egentlige rent-vandskrævende arter for at forureningsgrad II komi anvendelse. I modsat fald blev ovennævnte fau-nasammensætning vurderet til forureningsgrad II-III.

Denne udvikling kan beskrives som et skred i be-dømmelsesmetoden, og betyder altså, at én ogsamme artsliste i 1980 vurderes som forurenings-grad II, mens den typisk i 1990 vurderes som for-ureningsgrad II-III. Af denne grund er det vanske-ligt at foretage tidsanalyser selv inden for detsamme amt, idet en ændring i forureningsgradenfra II til II-III tilsyneladende viser, at tilstanden erforværret på trods af at faunasammensætningenofte er uændret. På samme måde kan forurenings-grad II i 1980 og forureningsgrad II i 1990 tolkes

som at der ingen udvikling er sket. Men på grundaf skærpede krav ved forureningsfastsættelsen vileksemplet i de fleste amter i realiteten betyde, atfaunasammensætningen har undergået ændringermod forekomst af flere rentvandsformer, d.v.s. atder reelt er sket en forbedring i tilstanden.

Et sådant skred i amternes bedømmelsesmetodeskyldes at denne er subjektiv, d.v.s. baseret på envurdering, og ændringen i opfattelse kan bedstforklares som at ny viden og flere erfaringer efter-hånden har medført den nye erkendelse af forure-ningsgraderne.

Et skred i bedømmelsesmetoden er nok typisk sketomkring 1985-90, og er beskrevet af Vejle Amt(1997), Århus Amt (1996 og 1997), Fyns Amt (1997)og Sønderjyllands Amt (1997). Med henblik på enmere sikker beskrivelse af udviklingstendenser harflere amter derfor revurderet store dele af de ældrefaunalister. Resultaterne er imidlertid ikke frem-tidssikrede mod et eventuelt fremtidigt skred ibedømmelsesgrundlaget.

De analyser og sammenstillinger, der er foretaget inærværende rapport, skal derfor tages med enrække forbehold, idet både landsdækkende sam-menstillinger, såvel som udviklingsmæssige ten-denser vanskeliggøres på grund af de metodiskeforskelle i bedømmelsesgrundlaget.

På nationalt plan er det kun indenfor Vandmiljø-planens Overvågningsprogram, at der siden 1993er foretaget årlige standardiserede bedømmelser.Stationerne i dette program er dog få, og vandlø-benes størrelsesfordeling ikke repræsentativ fordanske vandløb som helhed. Det er derfor på trodsaf de metodiske problemer valgt, at inddrage re-sultater fra amternes generelle tilsyn i denne rap-port. Dette er gjort både med henblik på at give etbedre landsdækkende overblik, samt for at forsøgeat beskrive udvikling i miljøtilstanden over enlængere tidsperiode.

4.3 Vandløbenes tilstand

Amternes regionale tilsynsdata, der er anvendt iden følgende sammenskrivning, er som det tidlige-re er beskrevet, af varierende karakter. Såledesoplyser enkelte amter, at den biologiske vandløbs-bedømmelse er baseret på en modifikation af Sa-probiemetoden (Nordjyllands Amt, 1997), mensandre oplyser, at Viborg indekset eller Dansk Fau-na Indeks anvendes på alle, eller på en væsentligdel af vandløbsstationerne (Københavns Amt, Ros-kilde Amt m.fl.). Endelig anvendes i en del amteren feltmetode, der udføres med udgangspunkt iDansk Fauna Indeks (Sønderjyllands Amt, VejleAmt, Århus Amt m.fl.). I det regionale tilsyn er

31

stationerne desuden placeret med varierende tæt-hed således som tidligere omtalt.

Trods det forskelligartede baggrundsmateriale,udgør amternes regionale tilsyn den altdomine-rende del af de oplysninger, der forefindes omtilstanden i danske vandløb. Der er i det følgendeforetaget en vurdering af tilstanden i danskevandløb i 1993-96. Derudover er der foretaget envurdering af eventuelle udviklingstendenser i til-standen. Dette er gjort dels ved at se på amternesoplysninger om perioden før 1989. Og dels ved atsammenligne stationsrelaterede data for perioder-ne 1989-92 og 1993-96. Endelig er der foretaget envurdering af udviklingstendenser i udbredelsen afvisse rentvandskrævende smådyr, samt for ørred.

Vandløbenes aktuelle miljøtilstand - vurderet udfra det regionale tilsyn i perioden 1993-96Amterne har indrapporteret oplysninger om mil-jøtilstanden for perioden 1993-96. På landsplan erder i alt ført tilsyn med ca. 21100 km vandløb iperioden, svarende til at ca. 15400 stationer er ble-vet undersøgt.

Tilstanden i landet som helhed, samt i de forskelli-ge dele af landet er vist i figur 4.1. De to kategorier

forureningsgrad II og II-III er klart dominerende,og udgør ca. 61% af de samlede vandløbsstræknin-ger i Danmark (km betragtning). Strækninger, derhar et dyreliv der er upåvirket eller næsten upåvir-ket (I og I-II), udgør 8% af strækningerne, mensstrækninger med en dårlig eller meget dårlig til-stand (III, III-IV og IV) udgør ca. 16%. En delvandløbsstrækninger har ikke fået tildelt nogenforureningsgrad/faunaklasse af amterne, og be-tegnes som “ubedømmelige”. Disse strækningerudgør ca. 15% og består overvejende af vandløbsom er påvirkede af okker, udtørring, giftudled-ning, søpåvirkede (plankton) eller påvirkede afsaltvandsindtrængning.

Der er betydelige forskelle i miljøtilstanden mellemde enkelte landsdele. På Sjælland, Lolland og Fal-ster findes kun få helt upåvirkede vandløb, idetforureningsgrad I og I-II tilsammen kun udgørmindre end 2% af vandløbsstrækningerne. Deri-mod er der mange kraftigt påvirkede vandløb, idetforureningsgrad III, III-IV og IV tilsammen udgørgodt 37%. Fyn og Jylland udviser nogenlundeidentiske mønstre, og har klar overvægt af vandløbmed forureningsgrad II og II-III. De upåvirkedevandløb (forureningsgrad I og I-II) er her langtmere fremtrædende end i landets østligste del, og

0

250

500

750

1000

1250

1500Km vandløb

SjællandLollandFalster

(3033) km

Bornholm(416) km

Fyn(1307) km

0

250

Ube.IVIII-IVIIIII-IIIIII-III

0

250

500

750

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000Km vandløb

Jylland (16386) km

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

Ube.IVIII-IVIIIII-IIIIII-III

Hele landet(21142) km

Figur 4.1 Forureningsgrad og/eller faunaklasse fra danske vandløbsstrækninger i 1993-96. Der er anvendt forskel-lige metoder i amterne. Klasserne I,…. til IV er beskrevet i Landbrugsministeriet (1970) og Kierkegaard et. al (1992).Ubedømmelig er anvendt i vandløb, hvor forureningsgraden efter amtets vurdering ikke har kunnet fastsættes somfølge af okker, udtørring, forgiftning m.m.

32

udgør i landets vestlige del omkring 9-11% af desamlede vandløbsstrækninger.

De kraftigt påvirkede strækninger (III, III-IV og IV)er ikke nær så talrige på Fyn og i Jylland sammen-lignet med Sjælland, Lolland og Falster, og udgør ipå Fyn og i Jylland kun 11-13%.Bornholm skiller sig noget ud ved næsten helt atmangle kraftigt påvirkede vandløb (ca. 3 %).

De forskelle der her er konstateret mellem landetsøstlige og vestlige del, er også tidligere konstateretpå overvågningsstationerne (Skriver og Friberg,1996).

Det er endvidere muligt at belyse, hvorvidt der erforskel i miljøtilstanden i små (0-2 meter) og store(>2 meter) vandløb. Seks amter har foretaget enskelnen imellem tilstanden i henholdsvis små ogstørre vandløb. Samlet set udgør vandløbene idisse 6 amter halvdelen af de danske vandløbs-strækninger. Der er en markant forskel mellemsmå og store vandløb, idet små vandløb har langtflere strækninger med en dårlig miljøtilstand. Såle-des har over 20% af de små vandløb forurenings-grad III, III-IV og IV, mens en tilsvarende dårligtilstand kun er fundet på ca. 10% af strækningernei de større vandløb.

Vandløbenes aktuelle tilstand - nationale over-vågningsstationer i 1993-96Stationerne i Vandmiljøplanens Overvågningspro-gram udgøres generelt af større vandløb. Såledeshar 41% af overvågningsvandløbene en bredde på2-5 meter, mens 31% har en bredde større end 5meter. Vurderet ud fra amternes regionale tilsyns-data udgør vandløb på 2-5 meters bredde pålandsplan kun 19%, mens vandløb bredere end 5meter kun udgør 6% af registreringerne. Ud fra enstørrelsesmæssig betragtning kan de nationaleovervågningsstationer derfor ikke betragtes somrepræsentative for danske vandløb i almindelig-hed.

Tilstanden på de nationale stationer er siden 1993belyst ud fra Dansk Fauna Indeks (Kirkegaard et al.,1992). Faunaklassernes fordeling i 1996 ses i figur4.2. På samme måde som de tidligere år er der klarovervægt af stationer med faunaklasse II-III, somudgør tilstanden på halvdelen af stationerne. Derer i perioden ikke sket nogen signifikant ændring itilstanden på de 178 stationer, der er undersøgt alleår.

En sådan ændring havde heller ikke været at for-vente, idet stationernes belastning med iltforbru-gende organisk stof (BI5) har været stabil i heleperioden 1993-96. Stationernes fysiske forhold erikke blevet specielt undersøgt, men de fysiske for-hold i de større vandløb (amtsvandløb), som do-

minerer blandt overvågningsstationerne, formodesikke at være ændret væsentligt i perioden, idetændringer i fysiske forhold som følge af ændretvandløbsvedligeholdelse i disse vandløb, må anta-ges at være slået igennem allerede inden 1993.

Sammenligning mellem nationale og regionalestationerDer er signifikant forskel på fordelingen af fau-naklasserne fra de nationale overvågningsstationerog fordelingen af forureningsgrader/faunaklasserfra det regionale tilsyn. Således er faunaklasse II-IIIklart mere hyppig på de nationale stationer, mensfaunaklasserne III, III-IV og IV tilsvarende kun erhalvt så hyppige (figur 4.2).

Det er uvist, om en del af forskellen mellem detregionale og nationale net kan tillægges, at deranvendes forskellige bedømmelsesmetoder. Menen væsentlig del af årsagen kan sandsynligvis til-skrives det faktum, at overvågningsstationernegenerelt udgøres af større vandløb.

4.4 Udvikling i vandløbenes miljøtil-stand

Regionale tilsynsdata: Perioden før 1989.Miljøtilstanden i de danske vandløb i perioden1970-89 er blevet undersøgt dels ved hjælp af denoprindeligt beskrevne metode (Landbrugsmini-

0

10

20

30

40

50

60

IVIII-IVIIIII-IIIIII-III

Regionale stationer

% n=12287

Forureningsgrad/faunaklasse

0

10

20

30

40

50

60

IVIII-IVIIIII-IIIIII-II

Nationale stationer

% n=208

Faunaklasse

Figur 4.2. Miljøtilstanden fra det regionale tilsyn (for-ureningsgrad/faunaklasse) og fra det nationale stati-onsnet (faunaklasse). Stationerne i det regionale tilsyn erfordelt med varierende tæthed i amterne, mens statio-nerne i det nationale stationsnet overvejende repræsen-terer større vandløb.

33

steriet, 1970), og dels ved hjælp af Viborg indekset.Uanset den anvendte metode tegner der sig et ge-nerelt billede, hvor antallet af stærkt forurenedevandløbsstrækninger typisk er halveret over helelandet.

Regionale tilsynsdata: Sammenligning af tilstan-den i 1989-92 med tilstanden i 1993-96Der er i det følgende foretaget en sammenligningaf de regionale tilsynsdata for de to perioder 1989-92 og 1993-96. For at få den størst mulige tidsmæs-sige spredning er der i den første periode overve-jende anvendt data fra 1989-90, mens der i denanden periode overvejende er valgt data fra 1995-96. I alt indgår 7152 stationer på landsplan i sam-menligningen, idet kun stationer med data fra beg-ge perioder er medtaget. Data fra Bornholm indgårikke, fordi der ikke findes data fra 1989-92. Det skalpointeres, at forskelle i fordelingerne af forure-ningsgrader mellem de to perioder dels kan af-spejle reelle ændringer i den miljømæssige tilstand.Men derudover kan forskelle i fordelingerne mel-lem de to perioder desuden afspejle ændringer iselve metoden, d.v.s. ændringer i opfattelsen afafgrænsningen af de enkelte forureningsgrader.

Der er i perioden 1989-96 sket en meget svag, mensignifikant, ændring i fordelingen hen mod enbedre tilstand. Ændringen består i, at der er sket enreduktion fra 31 % til 24 % i antallet af stationermed forureningsgrad/faunaklasse III, III-IV og IV.Der er tilsvarende sket en forøgelse i antallet afstationer med forureningsgrad/faunaklasse II-III.Det samlede antal af stationer med I, I-II og II erpraktisk taget uændret i perioden.

Vurderet separat for de enkelte regioner, er der påsamme måde i alle tre hovedområder fundet ensignifikant ændring hen imod en bedre tilstand(Øerne øst for Storebælt, Fyn og Jylland). Der erendvidere foretaget en sammenligning inden forhvert amt i de to perioder. I de tolv amter, hvor derer data til rådighed, er der alle steder sket en æn-dring af fordelingerne hen mod en bedre tilstand.Ændringen er dog kun signifikant i syv af amterne.

Vurderet på landsplan ser det således ud til, at derogså inden for de sidste 6-7 år er sket visse mindreforbedringer i miljøtilstanden. Tendensen i alleamterne hen imod en ændring (forbedring) af for-delingerne af forureningsgrader /faunaklasser,tyder på at der er tale om en reel forbedring i mil-jøtilstanden. At ændringen er reel, bestyrkes af atamterne øst for Storebælt (på nær VestsjællandsAmt) har anvendt objektive metoder i periodensiden midten af 1980érne. I de øvrige amter, hvorder overvejende anvendes forskellige subjektivemetoder ses på tilsvarende måde en forbedring ifordelingen af forureningsgrader. Fire af disseamter har oplyst, at der er sket et “skred” i meto-

den. Men ændringen i opfattelse af forurenings-graderne har været en skærpelse af bedømmelser-ne, og den observerede forbedring i perioden fra1989-92 til 1993-96 vurderes derfor at være reel ogmåske endda større end det umiddelbart kan ses aftallene.

Tendensen mod forbedring af miljøtilstanden måforventes at fortsætte, idet der også fremover vil skeen reduktion i spildevandspåvirkningerne. Derud-over må den fortsatte gradvise forbedring af vand-løbenes fysiske forhold ligeledes forventes at bidra-ge til miljømæssige forbedringer i de kommende år.

Sønderjyllands Amt, 1985-97: “Skred” i den an-vendte bedømmelsesmetodeSønderjyllands Amt har for perioden 1985-97 foreta-get en vurdering af eventuelle ændringer i miljøtil-standen i amtets vandløb ud fra den hidtil anvendtesubjektive metode.

På baggrund heraf kunne der konstateres en svagændring mod gradvist færre stationer med forure-

0

20

40

60

80

100

120

94-9793-9490-9187-8885-86

Ubedømmelig

III, III-IV og IV

II-III

I, I-II og II

%

Viborg indeks

0

20

40

60

80

100

120

94-9793-9490-9187-8885-86

Ubedømmelig

III, III-IV og IV

II-III

I, I-II og II

%

Subjektive bedømmelser

Figur 4.3. Miljøtilstanden i vandløb i Sønderjyllands Amt iperioden 1985-97. Tilstanden er udtrykt dels ved anven-delse af Viborg Index på feltdata, og dels ved anvendelseaf en subjektiv bedømmelse af feltdata.

34

ningsgrad III, III-IV og IV, men der var ingen ten-dens til flere stationer med forureningsgrad I, I-II ogII (figur 4.3).

Sønderjyllands Amt foretog herefter en beregningaf Viborg indekset på det samme datagrundlag.Der kunne her konstateres et fald i antallet af stati-oner med faunaklasse III, III-IV og IV, d.v.s. etnogenlunde tilsvarende fald som konstateret medden subjektive metode.

Men i modsætning til den subjektive metode, kun-ne der tillige konstateres en markant stigning iantallet af stationer i den gode ende, d.v.s. i statio-ner med faunaklasserne I, I-II og II. På baggrundheraf har Sønderjyllands Amt konkluderet, at derer sket et skred i den subjektive metode, og at detteskred har bevirket, at amtet gennem en periodefejlagtigt har konkluderet, at der ikke er sket for-bedringer af miljøtilstanden i de vandløb, der ermoderat eller svagt påvirkede.

4.5 Udvikling i udvalgte arters fore-komst og udbredelse

Som det er omtalt tidligere er både nationale over-vågningsdata og regionale data kun i et vist om-fang anvendelige ved vurdering af om der er sketen ændring i vandløbenes miljøtilstand. I stedet forforureningsgrader og faunaklasser kan forekom-sten af visse “miljøindikatorer” anvendes som etudtryk for en ændring af miljøtilstanden. En øgetudbredelse af rentvandskrævende “indikatorarter”falder typisk sammen med en reduktion i vandetsindhold af forurenende stoffer (især BI5), samt

forbedringer i vandløbenes fysiske forhold m.m.. Ien række tilfælde er miljømæssige forbedringerslået igennem i den registrerede forureningsgrad -primært i de større vandløb (Fyns Amt, 1997).Mange steder er der dog ikke påvist forbedringer iforureningsgraden, formentlig som følge af det“skred” der en række steder er sket i opfattelsen afforureningsgraderne (Sønderjyllands Amt, 1997m.fl.). Udbredelsen af arter, der er rentvandskræ-vende, og som stiller krav til gode fysiske forhold,kan give et fingerpeg om, hvorvidt den generellemiljøtilstand er forbedret på trods af, at dette ikkeumiddelbart kan opgøres som en forbedring i for-ureningsgraden. I det følgende vil der blive givetet par eksempler fra amternes regionale tilsyn påøget udbredelse af udvalgte insekter, samt et ek-sempel på øget udbredelse af ørred.

Udbredelse af døgnfluen Heptagenia sulphureaog slørvingen Leuctra fusca på FynPå Fyn har den rentvandskrævende døgnflue Hep-tagenia sulphurea bredt sig kraftigt (Wiberg-Larsen etal., 1994; Fyns Amt, 1997). Den fandtes i 1980 kun i 7vandløb på en samlet længde af ca. 20 km. Opgennem 1980érne har arten herefter spredt sig(figur 4.4). Inden for de oprindelige 7 vandløb harHeptagenia, især i Odense Å og Stokkebæk, spredtsig fra små afgrænsede forekomster i vandløbenesøvre dele, således at arten nu er udbredt i vandlø-benes fulde længde. Heptagenia har derudoverkoloniseret et antal nye vandløb. Dette er sket delsgennem opstrøms flugt af voksne insekter tilvandløbsstrækninger, hvor arten ikke tidligerefandtes. Men også ved at voksne insekter er fløjettil nye vandløbssystemer, hvor arten ikke tidligere

Figur 4.4. Udvikling i udbredelsen af døgnfluen Heptagenia sulphurea og slørvingen Leuctra fusca fra fynske vandløb.Halvt fyldte cirkler viser fund før og typisk også efter 1980. Helt fyldte cirkler viser fund efter 1980. Pile angiver,hvilken vej dyrene har spredt sig (efter Fyns Amt, 1997).

35

var kendt. Døgnfluen Heptagenia er i 1996 registre-ret fra i alt ca. 120 km vandløbsstrækning.

Slørvingen Leuctra fusca har på Fyn haft en tilsva-rende øgning i sin udbredelse, og arten er nu ud-bredt på stort set de samme vandløbsstrækningersom Heptagenia (figur 4.4).

Samlet set underbygger udviklingen i disse artersudbredelse derfor det generelle billede, nemlig atder er sket betydelige forbedringer i den biologisketilstand i de større fynske vandløb (Fyns Amt,1997).

Udbredelse af døgnfluen Heptagenia og slørvin-gen Leuctra i Ribe Amt.I Ribe Amt er der siden 1987 foretaget årlig ind-samling og detaljeret bearbejdning af faunaprøverpå 52-66 stationer placeret i de større vandløb (RibeAmt, 1997). De fleste rentvandskrævende arterhavde den mindste forekomst i prøverne fra 1987-88, mens der herefter ikke er nogen tydelig tendensi udbredelsesmønsteret. For døgnfluer af slægtenHeptagenia (to arter: H. sulphurea og H. fuscogrisea),samt slørvinger af slægten Leuctra (tre arter: L.digitata, L. fusca og L. hippopus), er der imidlertid envis tendens til at udbredelsen er øget hen gennemhele perioden (figurerne 4.5 og 4.6). Døgn-flueslægten Heptagenia blev i 1987-88 registreret på17-21% af de undersøgte stationer, men på 32% afstationerne i 1994-95.

De tilsvarende værdier for forekomsten af slørvin-geslægten Leuctra var 8-12% i 1987-88 og 16-44% i1994-95.

På trods af at Ribe Amts intensive indsamling ogbearbejdning først er igangsat i 1987, og periodenderfor kun strækker sig over 9 år, og til trods for atder er visse årlige svingninger i udbredelsen af deenkelte grupper af rentvandsdyr, tegner der sigalligevel et generelt billede af en øget forekomst afrentvandsdyr i amtets vandløb.

Udbredelse af slørvingen Isoptena serricornis iRingkjøbing AmtRingkjøbing Amt har foretaget en analyse af ud-viklingen i udbredelsen af tre udvalgte rentvand-skrævende smådyrarter. Analysen er foretaget somen sammenligning af den kendte udbredelse i am-tet i de to perioder 1988-92 og 1993-96 (RingkjøbingAmt, 1997). Her skal omtales ændringer i udbredel-sen af slørvingen Isoptena serricornis. Denne slør-vinge er knyttet til sandbund i store uforurenedevandløb, og arten har primært sin udbredelse i detvestlige Jylland i Skjern Å, Stor Å og Karup Å sy-stemerne. Denne slørvinge blev indtil slutningen af1970érne kun fundet meget sporadisk, og derkunne gå flere år mellem de enkelte registreringer(Jensen, 1995). I de senere år er arten imidlertidblevet registreret stadigt hyppigere. På de statio-ner, hvor amtet har registreret arten, og hvor der erforetaget indsamling i begge ovennævnte perioder,er Isoptena således blevet fundet 10 gange i 1988-92,men 50 gange i perioden 1993-96. Antallet af dyrpr. prøve er på tilsvarende vis steget fra 2,7 til 3,5,og det konkluderes, at Isoptena generelt er blevetlangt mere hyppig i både Skjern Å, Stor Å og Ka-rup Å-systemerne. Udover amtets registreringer erIsoptena i perioden 1988-92 kendt fra yderligere etantal lokaliteter inden for alle tre vandløbssyste-mer (Aagaard, 1994; Jensen, 1995; Viborg Amt, 1990).

Udbredelse af slørvingen Perlodes microcephala iRingkjøbing AmtEt andet eksempel fra Ringkjøbing Amt, på at enrentvandskrævende art har øget sin forekomst, erslørvingen Perlodes microcephala. Arten har i begyn-delsen af dette århundrede formentlig været vidtudbredt i det meste af Storåens forløb, samt even-tuelt i enkelte af tilløbene til Storåen (Aagaard,1994). Forurening med spildevand fra bla. Holste-bro og Herning, samt udledning af store mængderokkerforbindelser som følge af afvanding og regu-lering, betød at rentvandsfaunaen i Storåens ho-vedløb blev begrænset til en strækning opstrømsVandkraftsøen ved Holstebro. Nedstrøms for Hol-stebro var Storåen i 1970-71 kraftigt forurenet (for-ureningsgrad III) på hele strækningen ud til Vemb- en strækning på i alt ca. 15-20 km (Aagaard ogBolet, 1997). På dette tidspunkt var kun den forure-ningstolerante slørvinge Nemoura cinerea alminde-

0

5

10

15

20

25

30

35Heptagenia

199519941993199219911990198919881987

Figur 4.6. Hyppighed af døgnflueslægten Heptagenia i destørre vandløb i Ribe Amt. Der indgår 52-66 stationergennem hele perioden (efter Ribe Amt, 1997).

0

10

20

30

40

Leuctra

199519941993199219911990198919881987

50

Figur 4.5. Hyppighed af slørvingeslægten Leuctra i destørre vandløb i Ribe Amt. Der indgår 36-62 stationerbortset fra 1987 og 1990, hvor en del stationer er udeladtpå grund af prøvetagningstidspunktet (efter Ribe Amt,1997).

36

lig på strækningen nedstrøms for Holstebro, ogkun sporadisk kunne der findes enkelte individeraf den lidt mere krævende Taeniopteryx nebulosa.

Siden midten af 1980érne og frem til 1995 er be-lastningen af Storåen med iltforbrugende organiskestoffer (BI5) fra renseanlæg blevet reduceret med93%. I den tilsvarende periode er slørvingefaunaeni Storåen nedstrøms for Holstebro blevet mereartsrig, idet arter fra tilløbene er indvandret, og nuigen har fundet passende livsbetingelser i Storåenshovedløb. I 1988 blev der således registreret 5 slør-vingearter i Storåen, heriblandt begge de rentvand-skrævende arter af slægten Isoperla. Siden 1991 eryderligere to slørvingearter blevet fundet i hoved-løbet. Specielt genindvandringen af den megetrentvandskrævende art Perlodes microcephala, frastrækningen umiddelbart opstrøms for Holstebro,viser at gode miljømæssige forhold nu igen er vedat være retableret. Perlodes blev i foråret 1997 ob-serveret på hele strækningen fra Holstebro til ud-løbet i Feldsted Kog (Aagaard, pers medd.). Amtetvurderer, at forureningsgraden på denne stræk-ning af Storå, i 1996 er forureningsgrad II. Men detforventes at faunaen yderligere vil kunne ændressvarende til forureningsgrad I-II (Aagaard og Bolet,1997).

Udbredelse af slørvingen Leuctra i Århus AmtI Århus Amt er den generelle udvikling i forure-ningstilstanden illustreret gennem forekomsten afarter af den rentvandskrævende slørvingeslægtLeuctra (4 arter). Forekomsten af Leuctra er baseretpå undersøgelser af alle vandløbsstørrelser og allemålsætningskategorier. Ud af de 12 undersøgteafstrømningsområder er Leuctra blevet mere talrig i8 områder, hvorimod den kun er gået tilbage i 2områder. Klart den største ændring er sket i af-strømningsområderne “Guden Å-nord” og “Gu-den Å-syd”, hvor Leuctra begge steder er gået mar-kant frem, og nu forekommer på 20-30% af lokali-teterne.

Ovenstående eksempler fra Fyn, Ribe, Ringkjøbingog Århus amter underbygger det billede der tidli-gere er dannet ud fra de generelle oplysninger omforureningstilstanden i danske vandløb. Det vur-deres, at tendensen i disse 4 amter er repræsentativfor Fyn og Jylland som helhed. Og det vurderes, atrentvandsfaunaen inden for dette område genereltsynes i fremgang. Der er ikke indrapporteret tilsva-rende eksempler fra den øvrige del af landet.

Udvikling i sjældne og truede vandløbsarterSkov- og Naturstyrelsen foretager med jævne mel-lemrum revision af den gældende rødliste oversjældne og truede arter i Danmark. En række af derentvandskrævende arter indenfor døgnfluer, slør-vinger og vårfluer er omfattet af Skov-og Natursty-relsens registrering. I forbindelse med den sidste

revision af listen (Rødliste 97), har mange arterændret status. Specielt indenfor døgnfluer og slør-vinger, men også i en vis udstrækning indenforvårfluer, har dette betydet, at en del arter er fjernetfra listen. Disse arter anses nemlig nu for at være såalmindelige, at der ikke længere er nogen grund tilat opretholde arternes specielle status. Det kan dogikke, for alle arterne der er fjernet fra rødlisten,afgøres om de reelt er blevet mere almindelige,eller om det blot er de sidste 10-15 års målrettedetilsyn med vandløbene som efterhånden har frem-skaffet en langt større viden om vandløbsfaunaen iDanmark.

Udvikling i ørredbestanden i danske vandløbPå samme måde som for de rentvandskrævendesmådyrarter kan ørreden også anvendes som enindikator for vandløbsmiljøet. Det er her muligtdels at lave en oversigt der er landsdækkende, ogdels at sammenligne forskellige perioder, og der-ved få et indtryk af eventuelle udviklingstendenseri miljøtilstanden. Med udgangspunkt i udsæt-ningsplanerne som udarbejdes af Danmarks FiskeriUndersøgelser (DFU) har Nielsen (1996) foretageten sammenligning af ørredbestandene i danskevandløb i perioderne 1982-87 og 1988-94. Sam-menligningen er foretaget på 768 vandløbsstræk-ninger i højt målsatte vandløb (A, B1 og B2) overhele landet. I en del af disse vandløb foretagesudsætning af ørred, men der er ikke foretaget ud-sætninger i de år, hvor der er foretaget undersøgel-ser af DFU, og i de øvrige år har udsætningerneværet sammenlignelige i de to perioder.

Det samlede antal af ørred, såvel som antallet afyngel er gået signifikant frem fra 1982-87 til 1988-94. Dette gælder for landet som helhed, hvor der i1982-87 kun blev fundet ørredyngel på 42% af deundersøgte strækninger, mens der i 1988-94 blevfundet ørredyngel på 60% af strækningerne.

Ørredbestandene i de enkelte landsdele er næstenalle steder gået frem, og kun i den nordvestlige delaf Jylland har det ikke været muligt at eftervisenogen udvikling i ørredbestanden. Fremgangen iørredbestandene for Danmark som helhed må sessom en klar indikation af at vandkvaliteten såvelsom vandløbskvaliteten generelt er forbedret i deA-og B-målsatte vandløb.

4.6 Målsætninger for vandløb - er deopfyldt?

Status og udviklingI Danmark findes i alt 24570 km målsatte vandløb.

Vurdering af om vandløbene opfylder den fastsattemålsætning, er i det følgende foretaget ud fra kra-vet til forureningsgrad/faunaklasse og baseret påamternes regionale temarapportering i 1997.

37

På landsplan blev der i perioden 1993-96 foretagetundersøgelse af 21233 km vandløb. Heraf havde9463 km vandløb målsætningen opfyldt (44.6%).Der var imidlertid betydelig forskel mellem deenkelte dele af landet, idet der på Sjælland, Lollandog Falster var mindre end en fjerdedel af vandlø-bene der havde målsætningen opfyldt (22.6%),mens målsætningerne i Jylland var opfyldt i ca.halvdelen af vandløbene (49.3%). På Fyn var 36.9%af målsætningerne opfyldt. Der var tilsyneladendeen større del af vandløbene med opfyldt målsæt-ning på Bornholm (80%). Forklaringen skal til delssøges i, at der på Bornholm kun er ført tilsyn medde højt målsatte vandløb (A-og B-målsatte). Menen medvirkende årsag til den høje grad af målop-fyldelse er dog også, at vandløbene på Bornholmgenerelt har meget fine fysiske forhold, samtidigtmed at der ikke udledes spildevand fra bymæssigebebyggelser.

Fordelingen i opfyldelse af vandløbenes målsæt-ninger afspejler vandløbenes generelle miljøtil-stand som beskrevet i Kapitel 4.2. Selvom der ervæsentligt flere vandløb på Sjælland, Lolland ogFalster med lempede målsætninger med laverekrav til forureningstilstanden, er målopfyldelsenvæsentligt lavere i den østligste del af landet (tabel4.1).

Målopfyldelsen varierer i vandløb mindre og stør-re end 2 meter. For seks amter, hvorfra denne skel-nen er mulig, var målopfyldelsen 37% i de småvandløb, mens den var 47% i de større vandløb.Forskellen i målopfyldelse mellem små og størrevandløb afspejler den tidligere beskrevne forskelmellem forureningstilstanden i små og størrevandløb.

Årsager til at målsætninger ikke er opfyldtDe enkelte amter har i forbindelse med Temarap-porteringen vurderet årsager til manglende opfyl-

delse af målsætninger. Opgørelsen er landsdæk-kende, bortset fra Nordjyllands Amt, der ikke harkvantificeret årsagerne til manglende målopfyldel-se. Amterne har fagligt vurderet, “hovedårsagen”til manglende målopfyldelse. Flere amter har doggjort opmærksom på, at i langt de fleste tilfælde, erder tale om en kombination af flere årsager. Især iforbindelse med “dårlige fysiske forhold”, kan detvære vanskeligt at afgøre om hovedårsagen er entidligere regulering eller om det er en nuværendehårdhændet vedligeholdelse der fastholder vand-løbet i en fysisk dårlig tilstand.

Årsagerne til at målsætningerne ikke er opfyldt i10691 km vandløb i 1993-96 er vist i figur 4.7. Deprimære årsager angives af amterne som spilde-vand (49%), dårlige fysiske forhold (27%), mensøvrige årsager tilsammen udgør 24%.

Spildevandets betydning

Søafløb (2%)

Naturgivne forhold (3%)

Udtørring (9%)

Gift (2%)

Okker (11%)

Regulering ogvedligeholdelse (23%)

Spredt bebyggelse (27%)

Kloakerede områder (15%)

Dambrug (4%)

Ulovlige udledninger (4%)

Figur 4.7. Årsager til manglende målopfyldelse i danskevandløb i 1993-96. Der er ingen oplysninger fra Nord-jyllands Amt. Mørk grå signatur angiver den del afvandløbene som ikke har målsætningen opfyldt pågrund af spildevand. Lys grå signatur angiver tilsvaren-de den del, hvor de fysiske forhold er årsagen, mens sortangiver andre årsager til manglende målopfyldelse.

Tabel 4.1. Målsætninger og målsætningsopfyldelse (km vandløb). Den procentvise andel som opfylder målsætnin-gerne i de enkelte regioner er vist. Kun 10 amter samt Københavns Kommune indgår i sammenstillingen. 1) Kø-benhavns Kommune, Roskilde Amt, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt. 2) Sønderjyllands Amt, Ribe Amt,Århus Amt, Ringkjøbing Amt og Viborg Amt. 3) Udeladt på grund af meget begrænset tilsyn med vandløbsstræk-ninger med lempet målsætning. 4) Bornholm udeladt af det samlede gennemsnit - se 3).

Målsætninger og målsætningsopfyldelse, 1993 - 96.

Skærpet målsætning (A) Basis målsætning (B) Lempet målsætning (C, D, E og F)

Region km vandløb % opfyldt km vandløb % opfyldt km vandløb % opfyldt

Sjælland, Lollandog Falster 1)

215 59 2241 21 2745 6

Bornholm 3 100 248 68 815 - 3)

Fyn 60 85 1140 36 97 21

Jylland 2) 645 70 8769 44 1683 53

Hele landet(10 amter)

923 69 12398 40 5340 20 4)

38

Spildevand angives i 9 amter som den primære år-sag til manglende målopfyldelse. På landsplan er det5244 km vandløb (49%) som ikke opfylder målsæt-ningen af denne årsag. Trods den generelle tendenser der visse geografiske forskelle, idet spildevand påSjælland, Lolland og Falster samlet vurderes at væreårsagen i 72% af vandløbene, mens spildevand påFyn og i Jylland kun vurderes at være den primæreårsag på 43% af vandløbsstrækningerne. På Born-holm vurderes spildevand kun som et problem i 4%af de højt målsatte vandløb.

Spildevand fra spredt bebyggelse vurderes pålandsplan at være den væsentligste årsag tilmanglende målopfyldelse i ca. 27% af vandløbene.Spildevand fra kloakerede områder, dambrug ogulovlige udledninger udgør tilsvarende 15%, 3.5%og 3.5% af årsagerne til manglende målopfyldelse.

Der er betydelige geografiske forskelle i betydnin-gen af de enkelte spildevandstyper. Således vurde-res spildevand fra kloakerede områder fortsat atvære det væsentligste spildevandsmæssige pro-blem i de fleste Sjællandske amter, samt i ViborgAmt. I modsætning hertil betragtes spildevand fraspredt bebyggelse som det væsentligste spilde-vandsmæssige problem i Storstrøms Amt, på Fyn,samt i 5 ud af de 6 jyske amter der har lavet envurdering. Spildevand fra dambrug forekommerkun i Jylland, men betragtes især i Ribe og Ring-kjøbing amter som et kvantitativt større problemend i de øvrige amter, idet andelen med manglen-de målopfyldelse som følge af dambrug her udgørca. 13%. Ulovlige udledninger betragtes på lands-plan ikke som noget større miljømæssigt problem. IViborg Amt betragtes ulovlige udledninger dogsom den væsentligste spildevandsmæssige årsag,og vurderes her at være mere betydende end ud-ledninger fra kloakerede områder og spredt be-byggelse tilsammen.

Dårlige fysiske forholdDårlige fysiske forhold vurderes på landsplan, atvære den primære årsag til manglende målopfyl-delse i ca. 2860 km vandløb (27%). I 4 amter vurde-res dårlige fysiske forhold således som den domi-nerende årsag til ringe miljømæssige forhold ivandløbene (Roskilde, Bornholm, Vejle og Viborgamter). Men også i hovedparten af de øvrige amtervurderes dårlige fysiske forhold at have væsentligbetydning.

Set på landsplan betragtes vandløbsregulering oghårdhændet vandløbsvedligeholdelse som de tovæsentligste årsager til dårlige fysiske forhold. Detkan være vanskeligt at adskille, i hvilken udstræk-ning en tidligere regulering eller en nuværendehårdhændet vedligeholdelse er den primære årsagtil nuværende dårlige fysiske forhold i et vandløb.Flere amter har derfor ikke ønsket at skelne mellem

disse to alternativer, men har blot oplyst, at enbestemt del af vandløbene har dårlige fysiske for-hold. De øvrige amter vurderer samlet, at vand-løbsregulering og hårdhændet vedligeholdelse ernogenlunde lige betydende elementer. Men amter-ne foretager tilsyneladende vurderingen ret for-skelligt. I Vejle og Århus amter tillægges betydnin-gen af tidligere regulering og nuværende vand-løbsvedligeholdelse således meget forskellig be-tydning (bilag 4.9). Det må dog umiddelbart for-ventes, at problemerne er sammenlignelige i disseto amter.

Der skal derfor ikke yderligere forsøges at skelnemellem regulering og vedligeholdelse. Men detskal pointeres, at amterne samlet vurderer, at årsa-gen til manglende målopfyldelse i godt en fjerde-del af vandløbene skyldes dårlige fysiske forhold.

Andre årsagerAndre årsager til at vandløbene ikke opfylder mål-sætningerne er fundet på 2575 km vandløb (24%).De væsentligste enkeltårsager er okker (11%) ogudtørring (9%). Okker betragtes stort set ikke somet miljømæssigt problem på Sjælland, Lolland,Falster og Fyn, men er i det vestlige Jylland envæsentlig årsag til at vandløbene ikke kan opfyldemålsætningerne. Okkerproblemerne er især store iSønderjyllands Amt, Ribe Amt, Ringkjøbing Amtog Viborg Amt. I disse 4 amter er det okker somforårsager, at 8-18% af vandløbene ikke kan opfyl-de de fastsatte målsætninger.

Udtørring som årsag til manglende målopfyldelsetilskrives noget forskellig betydning i de enkelteamter. Forklaringen skal nok søges i, at amternedels har anvendt data fra forskellige år i perioden1993-96. Men derudover er tætheden af stations-nettet i de øverste vandløbsspidser nok noget vari-erende i amterne. Dette medfører, at udtørring somårsag til manglende målopfyldelse utvivlsomt vur-deres noget forskelligt i de enkelte amter. Det ge-nerelle billede er dog, at udtørring især betragtessom et problem i vandløbene i de østdanskevandløb (overvejende lerjorde), mens udtørringnæsten ikke registreres i vestjyske vandløb (over-vejende sandjorde).

Forgiftninger (især insekt- og ukrudtbekæmpel-sesmidler) betragtes af amterne ikke som nogetvæsentligt miljømæssigt problem for vandløb iDanmark. Eneste undtagelse er dog Fyns Amt,hvor forgiftninger vurderes at forekomme i ca. 15%af vandløbsstrækningerne. Denne forskel kan værereel, idet Fyn som helhed har intensiv landbrugs-drift, og specielt har den største koncentration afgartnerier i Danmark. Problemets omfang kan dogvære overset i de øvrige amter, hvor tilsynet fore-tages med 2-4 års intervaller.

39

Påvirkning af miljøtilstanden som følge af udskyl-ning af planktonalger (søeffekt) udgør også kun enmeget begrænset årsag til at vandløbene ikke op-fylder deres målsætning. Til gengæld er der i dissetilfælde ofte tale om store vandløb, og f.eks. erlange strækninger af Gudenåens hovedløb påvirketaf planktonalger, specielt på strækningen fra Silke-borg til Randers.

4.7 Sammenhæng mellem påvirkningerog miljøkvaliteten i vandløb

Der gives i det følgende en sammenstilling af devæsentligste sammenhænge mellem påvirkning ogtilstand i miljøkvaliteten, samt udvikling i de en-kelte påvirkende faktorer.

Organisk stof (BI5) - effekt samt udvikling i ud-ledninger til vandløbSammenhæng mellem koncentrationen af letom-sætteligt organisk stof og forureningsgraden ivandløb er beskrevet af Andersen & Jensen (1981),der fandt, at indholdet af organisk stof havde afgø-rende betydning for smådyrfaunaens arts- og indi-vidsammensætning, og dermed også for forure-ningsgraden i vandløb. Mængden af letomsætteligtorganisk stof virker dels gennem et øget iltforbrugsom følge af bakteriel omsætning. Men derudoverogså ved at det organiske stof ændrer substratet,bl.a. gennem aflejring af slam og dannelse af fedte-de belægninger af bakterier og andre mikroorga-nismer.

Udbygningen af renseanlæg har gradvist nedbragtbelastningen med BI5 til vandløb. I de sidste 10 årer udledningen fra punktkilder til ferskvand såle-des reduceret betydeligt, og udgør i 1996 typisk 20-25% af niveauet i midten af 1980érne. I den sammeperiode er BI5-indholdet faldet markant i vandlø-bene (figur 4.8). Vandløb med lange tidsserier afBI5-målinger er overvejende større vandløb, hvoraflangt de fleste er placeret i Fyns- og Århus amter.De er ikke nødvendigvis repræsentative for danskevandløb, for så vidt angår det absolutte BI5-niveau,men niveauet og udviklingstendensen er dog næ-sten identiske når vandløbene på Fyn og i ÅrhusAmt betragtes hver for sig. Vurderet på landsplaner tendensen i BI5-indholdets udvikling utvivlsomtrepræsentativ for danske vandløb.

Indholdet af BI5 i mange af de større vandløb, er idag så lavt, at der kun i begrænset omfang kanopnås yderligere reduktioner. Derimod må derfortsat kunne forventes begrænsninger i BI5-indholdet i en del af de mindre vandløb. Dette vilprimært kunne ske gennem indsats over for spil-devandet fra den spredte bebyggelse. En forbed-ring i miljøtilstanden i de små vandløb kan derforforventes i takt med ovennævnte indsats.

Vandløbets fysiske forhold - betydningen af va-rierede bundforholdDanske vandløb er helt frem i nyere tid blevet re-guleret og rørlagt. Dette er sket i takt med at land-skabet har ændret karakter hen mod den nuvæ-rende intensive landbrugsform, hvor jorden næ-sten overalt er meget veldrænet. Ud af de målsattevandløb, som på landsplan udgør ca. 24.600 km,har kun ganske få procent undgået fysiske indgreb.De fleste af disse vandløb er beliggende i skov-eller naturområder uden afvandingsmæssige inte-resser.

Ud over egentlige reguleringsindgreb er der tilligeblevet foretaget omfattende fjernelse af vandløbe-nes grøde for at sikre de afvandingsmæssige for-hold. Grødeskæringen var frem til begyndelsen ogmidten af 1980érne meget omfattende, hvor detvar normalt at fjerne al grøde fra vandløbets bund,samt klippe vegetationen på brinkerne. I mangevandløb blev der endvidere periodisk foretagetopgravning af uønskede slam- og sandforekom-ster, men mange steder er også grus- og stenfore-komster blevet fjernet.

Disse indgrebs effekt på de biologiske forhold ivandløbsmiljøet har længe været kendt, og der ergennem de sidste 10-15 år foretaget en række tiltagfor at forbedre det fysiske vandløbsmiljø. Såkaldterestaureringsprojekter er foretaget mange stederprimært med henblik på at forbedre forholdenelokalt, f.eks. ved etablering af stryg i stedet for styrt,ved udlægning af sten og grus, eller ved opgravningaf rørlagte vandløbsstrækninger (tabel 4.2). Andresteder foretages noget mere omfattende restaurerin-

0

2

4

6

8

10

1970 1980 1990 2000

m g BI5/l

Figur 4.8. Udvikling i BI5-indholdet i større danskevandløb. De fleste vandløb er placeret i Århus og Fynsamter. Der er derudover enkelte vandløb fra Vejle,Ringkjøbing og Storstrøms amter. Der indgår data fra41-63 vandløb hen gennem perioden. I 1975 blev der dogkun målt i 20 vandløb.

40

ger, idet lange udrettede vandløbsstrækninger fårsine snoninger tilbage. De største af denne type pro-jekter er foretaget i Sønderjyllands Amt. Ud overopgørelsen i tabel 4.2 er der også i en del kommunerforetaget mindre restaureringsprojekter.

Efter vedtagelse af den nye Vandløbslov skalvandløbsvedligeholdelsen fremover både tilgodeseafvanding såvel som miljømæssige forhold. Dettehar medført, at vedligeholdelsen for en stor del erblevet ændret. Frem til midten af 1980érne blevdenne oftest foretaget hårdhændet i amtsvandlø-bene (større vandløb), men vedligeholdelsen er nuændret, således at skånsom vedligeholdelse nuforetages de fleste steder (tabel 4.3). Hårdhændetvedligeholdelse opretholdes kun så vidt der ikke erandre alternativer. Det typiske amtsvandløb erderfor i løbet af ca. 10 år ændret fra et langsomtlø-bende “overbredt” vandløb med bunden domine-ret af ustabilt sand, til et noget smallere vandløbmed undervandsvegetation, strømrende og et merevarieret og stabilt bundsubstrat.

Tabel 4.2. Antallet af restaureringsprojekter i størredanske vandløb 1982-1996. Data fra Hansen & Kronvang(1997).

Restaureringstype Antal Projekter

Forbedring af fysiske forhold på kor-tere vandløbsstrækninger (f.eks. ud-lægning af gydegrus)

181

Genskabelse af forbindelse mellemvandløbsstrækninger (typisk etable-ring af stryg)

740

Integreret restaurering af vandløb ogådal.

15

I alt 936

Tabel 4.3. Udvikling i vedligeholdelsespraksis (%) istørre vandløb (amtsvandløb) i perioden 1985-96. Vedli-geholdelsestypen er opdelt i 4 typer afhængigt af om-fanget af fjernelsen af bund-og kantvegetation. Data fraBaattrup-Pedersen (1997).

Vedligeholdelsespraksis 1985 1990 1996

Hård: Vedligeholdes efter skikkel-ses-princippet ved fjernelse af enmindre del af bund-og kantvege-tation.

50 14 7

Almindelig: Vedligeholdes efterstrøm-rendeprincippet ved fjer-nelse af en væsentlig del af bund-og kantvegetation.

24 35 41

Skånsom: Vedligeholdes efterstrømrendeprincippet ved fjernel-se af en mindre del af bund-ogkantvegetation.

21 45 45

Ingen: Vandløb som friholdes for(regelmæssig) grødeskæring.

5 6 7

Vedligeholdelsen i de kommunale vandløb (min-dre vandløb) er også lagt om, men ændringen erdog de fleste steder foretaget senere end i amts-vandløbene, og der er fortsat en del kommunersom kun i begrænset omfang har ændret vedlige-holdelsen.

Den generelle ændring i vedligeholdelse har skabtbedre forhold, ikke kun for planterne, men også forsmådyr og fisk. Trods de umiddelbart synlige æn-dringer i vandløbene, er der kun i meget begrænsetomfang foretaget undersøgelser, der har haft tilhensigt at dokumentere effekterne af den ændredevedligeholdelse. Langt hovedparten af de steder,hvor amterne har konstateret forbedringer i debiologiske forhold, er der således både sket bety-delige forbedringer i de spildevandsmæssige for-hold, såvel som ændringer hen imod et mere fysiskvarieret vandløbsmiljø. En enkelt undersøgelsekonkluderer dog, at antallet af ørred i de størrefynske vandløb er gået frem som følge af bedrefysiske forhold efter indførelse af skånsom vand-løbsvedligeholdelse (Wiberg-Larsen et al., 1994).Smådyrarter knyttet til forekomst af sten og grus,f.eks. en del af de egentlige rentvandsdyr, bliverdog også mere hyppige i takt med at ustabil sand-bund ændres til stabile forekomster af grus og sten(Århus Amt, 1994).

Betydningen af varierede fysiske forhold kan illu-streres ud fra de oplysninger amterne indsamler iforbindelse med de biologiske vandløbsbedøm-melse. Informationen om de fysiske forhold ersammenstillet i et indeks (Friberg & Græsbøll, inprep.), således at vandløb med varierede bundfor-hold får en høj score, mens vandløb med ensartedebundforhold får en lav score. Sammenhængenmellem bundforhold og forureningsgrad er vist pådata fra amternes regionale tilsyn i perioden 1989-92 (figur 4.9). Det ses, at der er en klar tendens til,at en tilfredsstillende miljøtilstand (forurenings-grad I, I-II og II) er koblet til vandløb med variere-de fysiske forhold.

I I-II II II-III III III-IV IV-1

0

1

2

3Bund index

Forureningsgrader

Figur 4.9. Sammenhæng mellem fysisk indeks (bund-indeks) og forureningsgraden i mindre vandløb (0-2meters bredde). En høj værdi af det fysiske indeks illu-strerer at vandløbet har varierede bundforhold medbåde grus og sten (DMU, in prep.).

41

I Århus Amt er der på tilsvarende vis opstillet etindeks, hvorefter vandløbet tildeles en pointscore(Århus Amt, 1997), mens der i Vejle Amt anvendesen subjektiv klassifikation for vandløbets fysiskeforhold (Vejle Amt, 1997). I både Århus- og Vejleamter anvendes de kondenserede fysiske beskri-velser som et led i det administrative arbejde medvandløbene.

Det må konkluderes, at der på nuværende tids-punkt er tilstrækkeligt med dokumentation, derpeger på, at vandløbenes fysiske variation er af storbetydning for både smådyrlivet (forurenings-graden) og for tætheden af ørred.

Såfremt spildevand og dårlige fysiske forhold fun-gerer i kombination, kan årsagen til en dårlig mil-jøtilstand på nuværende tidspunkt imidlertid kunfastsættes ud fra en rent faglig (subjektiv) vurde-ring.

OkkerOkker i vandløb forekommer primært i områder,hvor dræning har forårsaget iltning og senere ud-vaskning fra jernholdige forbindelser (især pyrit),som inden sænkningen af grundvandstanden varbundet i jorden.

Faunaen i stærkt okkerpåvirkede vandløb er megetindivid- og artsfattig. Okker påvirker formentligfaunaen på flere måder. Dels som en direkte på-virkning fra ferro-jern (Fe2+), og det er konstateret,at hovedparten af slørvinge- og døgnfluearterne,samt en lang række af de øvrige smådyrarter for-svinder ved stigende indhold af ferro-jern (Rasmus-sen & Lindegaard, 1988). Men derudover virker ok-kerforbindelser også ved en generel ødelæggelse afde substratmæssige forhold. På alle faste substraterudfældes okker som en rødbrun belægning, og påsteder med strømlæ udsedimenteres okkerslam.Som følge heraf ændres livsbetingelserne for man-ge af vandløbets planter og dyr.

Okker er især et problem i de vestlige dele af Jyl-land, hvor f.eks. 18% af vandløbene i Ribe Amt erså okkerbelastede, at faunaen er væsentligt forar-met.

Der er foretaget forskellige indgreb for at begrænseudledningen af okkerforbindelser til vandløb. Fordet første er antallet af dræninger i okkerpoten-tielle områder næsten ophørt. Årsagen er dels atder ikke længere ydes offentlige tilskud til dræ-ning, og dels at amterne i en række tilfælde harnedlagt forbud mod nye dræninger. Okkerud-vaskningen fra de drænede områder fortsætterimidlertid i en årrække, og der er derfor en delsteder foretaget okkerbegrænsende foranstaltnin-ger inden drænvandet løber til vandløb, mens der

andre steder foretages okkerbekæmpelse i selvevandløbet.

ForsuringAmterne betragter generelt ikke forsuring somnoget problem i danske vandløb. I visse speciellesituationer kan lavt pH dog give anledning til enforarmning af faunaen. Dette gælder f.eks. i for-bindelse med udledning af vand fra brunkulslejer,samt ved dræning af lavalkaliske jorder bl.a. vissemose- og okkerpotentielle områder. Derudoverkan forsuring også forekomme i nåleskovsvandløbpå sandjord. Faunaen vil i disse vandløb i vissetilfælde være begrænset til forekomst af ganske fåsmådyrarter, bl.a. visse forsuringstålende slørvin-ger.

UdtørringMange små vandløbsspidser udtørrer helt ellerdelvist i sommerperioden, og udtørring har forlandet som helhed været årsagen i 9% af de tilfæl-de, hvor målsætningen ikke er opfyldt. Faunaen idisse vandløb er typisk meget artsfattig, og mindermeget om den fauna, der ses i vandløb som harværet udsat for forgiftning. Vandløb der jævnligtudtørrer, kan derfor kun i særlige tilfælde have enfauna, som opfylder kravet til en A-(skærpet) ellerB-(basis) målsætning, idet kravet her som mini-mum vil være forureningsgrad II. Undtagelsen sesi rene skovvandløb, hvor der findes smådyrarter -specielt visse rentvandskrævende arter af slørvin-ger - som er tilpasset til periodisk udtørring.

GiftForgiftning af vandløb reducerer faunaen, og kan ivisse tilfælde udrydde hele smådyrfaunaen, samtbestanden af fisk. Afhængigt af den udledte type afgift kan effekten være meget specifik, og ved ud-ledning af insekticider ses således typisk en elimi-nation af insekter og krebsdyr, mens igler ogsnegle ikke påvirkes. Genindvandringen af tidlige-re eliminerede arter kan tage meget lang tid, og er ihøj grad afhængig af lokalt betingede forhold.Faunasammensætningen kan derfor være ændretfor en årrække selv om forgiftningen for længst erophørt (Fyns Amt, 1997).

Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at afgø-re omfanget og udviklingstendensen af forgiftnin-ger i vandløb. Kun på Fyn vurderer amtet, at for-giftninger udgør et væsentligt problem. Men man-ge steder kan en halvdårlig faunatilstand væreforårsaget af tidligere forgiftninger.

4.8 Forbedring af miljøtilstanden ivandløb: Fremtidig indsats

Til trods for de forbedringer der allerede er sket idanske vandløb, er der fortsat lang vej til at allemålsætninger er opfyldt. Således er målsætningen i

42

ca. 55% af alle vandløbsstrækninger endnu ikkeopfyldt. En meget stor del af vandløbene er imid-lertid tæt på de fastsatte krav, idet over 7000 kmvandløb har forureningsgrad/faunaklasse II-III. Enmålrettet indsats vil derfor medføre, at målsætnin-gen, inden for en overskuelig periode, vil kunneopfyldes i mange danske vandløb.

På det spildevandsmæssige område er det isærudledninger fra spredt bebyggelse, der betragtessom hovedårsagen til at mange vandløbsmålsæt-ninger ikke kan opfyldes. På landsplan vurderesudledning af spildevand fra spredt bebyggelsesåledes at være årsagen til manglende målopfyl-delse i ca. 2500 km vandløb. Især i mindre vandløbkan udledning fra spredt bebyggelse medføre atmiljøtilstanden er utilfredsstillende. Rensning afspildevandet fra spredt bebyggelse forventes især imange mindre vandløb at medføre, at tilstandenvil forbedres i en sådan grad, at målsætningen ifremtiden vil kunne opfyldes.

Trods en omfattende indsats med rensning af spil-devandet fra kloakerede områder, er udledningherfra dog fortsat mange steder et væsentligt pro-blem. Det drejer sig her specielt om udledning affortyndet spildevand via overløbsbygværker iforbindelse med nedbør. Selv om disse udlednin-ger kun er af periodisk karakter, kan miljøtilstan-den i vandløb være påvirket i betydeligt omfang.Derudover vil forbedret spildevandsrensning påeksisterende anlæg, samt afskæring af spildevan-det fra små dårligt fungerende anlæg til størrevelfungerende anlæg ofte kunne forbedre miljøtil-standen i vandløb.

Rensning af spildevandet fra dambrug er forbedretbetydeligt i de senere år, og udledning fra dam-brug vurderes af amterne kun at være årsagen tilmanglende målopfyldelse i ca. 5% af de jyskevandløb. På lokalt plan er dambrug dog visse ste-der en betydende faktor, og udgør i en rækkevandløb den eneste forureningskilde af betydning.Opfyldelse af målsætningen kan i disse vandløbbetyde, at det er nødvendigt at stille skærpedekrav til dambrugene i forhold til kravene i denhidtidige bekendtgørelse. Dette kan ske i forbin-delse med udarbejdelse af nye miljøgodkendelsertil de enkelte dambrug.

Ulovlige udledninger af møddingsvand, gylle ogensilagesaft er næsten bragt til ophør som følge afden intensive indsats, der er foretaget af kommu-ner og amter over hele landet. Udledning af gylleforekommer dog fortsat, men primært som følge afuheld og utilsigtede hændelser i forbindelse medoverpumpning af gylle fra gyllebeholder til gylle-vogn. Disse begivenheder medfører imidlertid oftebetydelig skade som følge af, at der typisk und-slipper mange tons gylle i et begrænset tidsrum.

Det er derfor vigtigt, at det sikres, at opbevaring oghåndtering af husdyrgødningen foregår medmindst mulig risiko for miljøet.

Dårlige fysiske forhold vurderes af amterne somden næsthyppigste årsag til manglende målopfyl-delse, idet godt 2000 km vandløb er væsentligtpåvirket som følge af tidligere regulering og/ellernuværende hårdhændet vedligeholdelse.

Ændret vandløbsvedligeholdelse har allerede for-bedret de fysiske forhold i en stor del af de størrevandløb. I de mindre vandløb kan de fysiske for-hold imidlertid mange steder forbedres betydeligt.Især fordi mange kommuner kun i begrænset om-fang er påbegyndt den skånsomme vandløbsvedli-geholdelse.Udlægning af gydegrus og sten kan lokalt forbedrede fysiske forhold i vandløbene, og bl.a. skabemulighed for gydning af ørred. Disse tiltag børprimært anvendes i tilfælde, hvor forholdene ikkeaf sig selv kan ændres efter indførelse af skånsomvandløbsvedligeholdelse.

Egentlige restaureringer af vandløb, hvor det fysi-ske forløb genskabes over længere strækninger, ermeget omkostningskrævende, og antallet af sådan-ne projekter har indtil videre været relativt be-grænset. En generel forbedring af de fysiske for-hold i danske vandløb skal derfor ikke forventesud fra restaureringsprojekter. Men restaureringkan i visse tilfælde være eneste mulighed for gen-etablering af vandløbenes meandrerende forløb iådalen, og restaureringsindgreb skal derfor vurde-res ud fra en mere helhedsorienteret betragtning,hvor der desuden lægges vægt på den rent æsteti-ske side.

Fjernelse af spærringer har længe haft høj prioriteti amterne, og har i løbet af de sidste 10-15 år øgetde tilgængelige vandløbsstrækninger for vandløbs-faunaen. Der er dog stadig mange vandløb med heleller delvis faunaspærring, og arbejdet med fjernel-se af disse bør fortsat have høj prioritet.

Marginalisering af landbrugsjord kan på længeresigt også give mulighed for forbedring af vandløbe-nes miljømæssige forhold. Dette kan bl.a. ske gen-nem udlægning af bredere dyrkningsfri bræmmerlangs vandløb. Det kan herved sikres, at både vand-kvalitet og fysiske forhold forbedres, idet både for-urenende stoffer samt jord- og sandpartikler fraoverfladisk afstrømning vil fjernes inden udløb tilvandløbet. Derudover vil gift fra sprøjtning af af-grøder i betydeligt omfang kunne hindres i at nåfrem til vandløb. Udlægning af bredere bræmmerbør foretages ud fra en konkret vurdering af detenkelte vandløb, og bør prioriteres ud fra en samletvurdering af ovenstående risici.

43

Ved marginalisering af okkerpotentielle områderkan der opnås en forbedring af vandkvaliteten.Dette kan ske ved hævning af grundvandstanden,hvorved udledning af okkerforbindelser vil blivebetydeligt reduceret.

Egentlig naturgenopretning, hvor vandløbet fårmulighed for at genvinde sin naturlige dynamik,bør især prioriteres i de større vandløb. Der vil hervære mulighed for at vandløbene kan oversvømmede omgivende arealer. Herved kan der såledesperiodisk foregå en betydelig sedimentation afuorganisk og organisk materiale.

På nuværende tidspunkt har ca. 45% af de danskevandløbsstrækninger så god en vandkvalitet, samtså gode fysiske forhold, at målsætningen er op-fyldt.

Spørgsmålet er hvor store forbedringer der kanforventes i vandløbene, såfremt der foretagesyderligere tiltag som beskrevet i det foregående,herunder forbedret spildevandsrensning fra spredtbebyggelse og kloakerede områder, samt vedyderligere forbedring af vandløbenes fysiske for-hold. Vejle Amt (1997) har foretaget en vurderingaf effekten af ovenstående tiltag, og fandt at til-standen på sigt kan forbedres, således at målsæt-ningen kan opfyldes i ca. 75% af amtets vandløb(figur 4.10).

I store træk kan figuren anvendes som illustrationaf de mulige ændringer på landsplan. Der kansåledes forudses betydelige forbedringer i målop-fyldelsen som følge af, at vandløb med tilstandenII-III ændres til II. På den anden side illustrererfiguren ligeledes, at mange vandløb ikke forventesat kunne forbedres mere end til forureningsgrad II-III (målsætning ikke opfyldt). Årsagen hertil er

primært, at disse vandløb ikke forventes at kunneopnå varierede fysiske forhold med sten- og grus-bund, og vandløbene er som følge heraf ofte B3-målsat. På trods heraf opretholder de fleste amterkrav om forureningsgrad II i B3-målsatte vandløb.Årsagen hertil er, at der i Miljøstyrelsen (1983) erfastsat en vejledende værdi på forureningsgrad II.Såfremt denne vejledende værdi fastholdes i de B3-målsatte vandløb betyder dette, at disse vandløbheller ikke på sigt kan forventes at komme til atopfylde deres målsætninger.

I forbindelse med den fremtidige tilsynsstrategiskal det endvidere pointeres, at det er vigtigt, atder anvendes en objektiv ensartet metode til biolo-gisk vandløbsbedømmelse. Det vil dels være langtmere sikkert at foretage landsdækkende oversigter.Men også inden for det enkelte amt vil vurderingaf udviklingstendenser kunne tillægges større tro-værdighed, såfremt der anvendes en objektiv me-tode. Det skal i denne sammenhæng pointeres, aten entydig adskillelse af forureningsgraderne II ogII-III er af afgørende betydning for at vurdere omder i de kommende år sker den ønskede forbedringi tilstand og målsætningsopfyldelse i de danskevandløb. Netop denne adskillelse har vist sig atændres gennem årene i en del af de amter, der haranvendt en subjektiv metode. Eksemplet fra Søn-derjyllands Amt på hvorledes forskellige vurde-ringer af udviklingen i miljøtilstanden kan fore-komme ud fra dels en subjektiv og dels en objektivmetode, understreger behovet for at anvende enentydig metode til fastsættelse af tilstanden ud fraen given faunasammensætning.

4.9 Trådalger i vandløbI mange danske vandløb opblomstrer trådalger isommerhalvåret, og kan periodevis udgøre denstørste del af vandløbenes vandplanter. Massefore-komster af trådalger vil kunne forarme både detfysiske vandløbsmiljø og den biologiske struktur ivandløbet. Trådalger vil, når de forekommer i stormængde, skygge andre vandplanter væk, og devoldsomme iltsvingninger som trådalgeopblom-tring bevirker, kan have negative konsekvenser forvandløbets faunasammensætning.

Trådalgevækst er fulgt på cirka 100 vand-løbsstrækninger i Danmark i perioden 1993 til 1996som en del af Vandmiljøplanens Overvågnings-program for vandløb.

Formålet med trådalgeovervågningen er, på etstort antal vandløbsstrækninger, at klarlægge ogfølge trådalgers udbredelse i danske vandløb, samteventuelt at skabe grundlag for at vurdere hvilkefaktorer der har betydning for opblomstring aftrådalger i danske vandløb.

0

10

20

30

40

50

60

70

��

�yy

y

��

��

��yy

yy

Kraftigtforurenet

Nogetforurenet

Svagtforurenet

Rent

Målsætningopfyldt

Målsætning ikke opfyldt

Bedre rensning ved ukloakerede ejendomme

Forbedring af de fysiske forhold

��%

�

��y

yy

Figur 4.10. Vandløbenes nuværende miljøtilstand i VejleAmt. Forventede forbedringer i miljøtilstanden er angi-vet dels ved bedre spildevandsrensning af ukloakeredeejendomme, og dels efter forbedring af vandløbenesfysiske forhold (fra Vejle Amt, 1997).

44

Figur 4.11. Relativ fordeling af maksimal trådalge-dækningsgrad i 1993, 1994, 1995 og 1996 i overvågnings-vandløbene. * I 1993 blev trådalgers dækningsgrad ud-trykt som gennemsnitlige dækningsgrader, og dæk-ningsgradsgruppen 0-2% var ikke med i den anvendteskala. I 1994, 1995 og 1996 blev trådalgers dækningsgradudtrykt som median dækningsgrader. Antallet af obser-vationer er vist i parentes.

Trådalger i vandløbeneTrådalgers maksimale dækningsgrader i overvåg-ningsvandløbene er ikke ændret markant fra 1993til 1996 (figur 4.11). I 1994, 1995 og 1996 er trådal-gernes maksimale dækningsgrad udtrykt som me-diane dækningsgrader, mens den maksimale dæk-ningsgrad er udtrykt som en gennemsnitlig dæk-ningsgrad i 1993. Derfor kan data fra 1993 kun medforsigtighed sammenlignes med data fra 1994, 1995og 1996.

Figur 4.12. Relativ fordeling af trådalge-dækningsgraderi overvågningsvandløbene i forskellige oplandstyper.Antallet af observationer er vist i parentes.

I 1994, 1995 og 1996 findes der ikke trådalger i 20%-25% af vandløbene, mens trådalgernes maksimaledækningsgrad er større end 80% i 20%-30% afvandløbene. I de resterende dækningsgradsgrup-per er der også kun sket minimale ændringer i desidste tre år.

Overvågningsvandløbene er formodentlig ikkerepræsentative for danske vandløb. Kriterierne vedudvælgelsen af vandløbene i 1992 var at de indgik ide overvågningsvandløb, hvor der i forvejen blevmålt stoftransport, samt at det skulle tilstræbes, attrådalgestationerne var lysåbne og med relativgrov bund. Vandløbene er derfor ikke udvalgt medhenblik på at skulle være repræsentative for dan-ske vandløb.

45

Trådalger forekommer med forskellig hyppighed iforskellige typer vandløbsoplande (figur 4.12) Ge-nerelt forekommer trådalger hyppigst i vandløbbeliggende i spildevands- og landbrugsoplande.Høje trådalgedækningsgrader (>20%) forekommeri 22% af de vandløb. der ligger i oplande medpunktkildebelastning, i 15% af de vandløb, derligger i landbrugsoplande, i 6% af de vandløb, derligger i naturoplande og i 4% af de vandløb, derligger i dambrugsoplande.

Trådalge-opblomstring i vandløbeneOpblomstring af trådalger er relateret til en rækkefysisk-kemiske og biologiske forhold i vandløbene.Internationale undersøgelser viser, at det ofte vilvære en kombination af flere forhold, der kan væreafgørende for trådalgers opblomstring (se bl.a.Dodds, 1992 og referencer citeret heri).

I det følgende er valgt at analysere trådalgedata fra1996 numerisk (PCA-ordinationsanalyse; PrincipalCoordinates Analysis, Chatfield & Collins, 1980). Detidligere år er data analyseret univariat v.hj.a. for-skellige regressionsmodeller i forsøget på at vurde-re betydningen af forskellige fysisk-kemiske para-metre for trådalgeopblomstring (Græsbøll et al.,1994; Larsen et al., 1995; Baattrup-Pedersen, 1996).Problemet med disse metoder er blot, at der kunkan undersøges for betydningen af én given varia-bel af gangen. Den numeriske analyse er en multi-variat metode (se i øvrigt Kent & Coker, 1992), ogudmærker sig ved at kunne vise betydningen afflere samtidigt virkende fysiske-kemiske faktorerfor en given datagruppering samt deres relativebetydning. Følgende fysisk-kemiske variable blevanvendt i analysen:

• Stensubstrat• Grussubstrat• Sandsubstrat• Blød bund• Beskygning• Base-Flow Indeks (BFI)• Strømhastighed (stillestående, ringe, jævn, god,

frisk)• N-total (tidsvægtet årsgennemsnit)• P-total (tidsvægtet årsgennemsnit)

I alt indgik 68 vandløbsstrækninger i analysen.Resten blev frasorteret pga. mangelfulde oplysnin-ger. For at overskueliggøre om opblomstringendirekte kan relateres til en eller flere af ovennævntevariable blev vandløbsstrækningerne inddelt ifølgende to grupper: <20% (ingen opblomstring)og >20% (opblomstring). Resultatet af analyserneses afbildet i bilag 4.11.

Der var dog ingen entydig gruppering af trådalge-stationerne i forhold til de fysisk-kemiske forhold,

hvilket klart understreger at flere af de medtagnevariable har betydning for om trådalger opblom-ster i et givent vandløb. Primært substrat- ogstrømforhold ser ud til at have betydning, menskoncentrationerne af næringssaltene fosfor ogkvælstof ser ud til at have langt mindre betydning.Risikoen for trådalgeopblomstring i overvågnings-vandløbene ser således ud til at være størst ivandløb med store forekomster af sten og ringestrømhastighed.

4.10 KonklusionVandløbenes nuværende miljøtilstandMiljøtilstanden i danske vandløb er belyst ud fradels det nationale stationsnet (VMP-stationer) ogdels det regionale miljøtilsyn. Andelen af upåvir-kede eller svagt påvirkede vandløb (forurenings-grad I, I-II og II) udgør 37-39% af vandløbene. Dendominerende tilstand er vandløbsstrækninger medforureningsgrad II-III (moderat påvirkede), som pålandsplan udgør ca. 39% af vandløbsstrækninger-ne. De kraftigt forurenede vandløb (forurenings-grad III, III-IV og IV) udgør ca. 23%.

Amterne anvender forskellige metoder i det regio-nale tilsyn med vandløbenes miljøtilstand. De fle-ste amter anvender en metode baseret på identifi-kation af dyrene i felten, og efterfølgende subjektivfastsættelse af forureningsgraden. I en række afamterne har man konstateret et skred i den an-vendte subjektive metode. Tendensen er at der ersket en skærpelse i vurderingen, specielt i af-grænsningen af forureningsgraderne II og II-III.

Tilstanden i det nationale stationsnet og tilstandenfra det regionale tilsyn er ikke helt overensstem-mende. Årsagen hertil er primært, at stationerne idet nationale stationsnet ikke er repræsentative fordanske vandløb, idet stationerne overvejende erplaceret i større vandløb (bredere end 2 meter).

Miljøtilstanden i de små vandløb (0-2 meters bred-de) er generelt dårligere end i større vandløb, hvorder kun findes ca. halvt så mange vandløbsstræk-ninger med forureningsgrad III, III-IV og IV.

Udvikling i vandløbenes miljøtilstand• Vurdering af en eventuel udvikling i miljøtil-

standen vanskeliggøres af anvendelsen af for-skellige metoder på landsplan såvel som gen-nem årene. På trods heraf vurderes det, at dersker en generel udvikling mod en bedre mil-jøtilstand i hele landet. I perioden siden 1970 erantallet af kraftigt forurenede vandløb blevetmere end halveret. Forbedringer i miljøtilstan-den har siden 1989-90 været mest markant i destørre vandløb.

46

• Større udbredelse af visse rentvandskrævendesmådyr, samt generel fremgang for ørred be-kræfter forbedringer vurderet ud fra forure-ningsgrader.

• Udviklingen i de kommende år må i høj gradtilstræbes at blive forbedring i de ca. 7000 kmvandløb, hvor tilstanden på nuværende tids-punkt er forureningsgrad II-III. Der bør i helelandet anvendes en ensartet objektiv metode tilbiologisk vandløbsbedømmelse.

Målsætningsopfyldelse• På landsplan er det kun ca. 45% af vandløbene

der opfylder deres målsætning. Der er imidler-tid stor geografisk variation. På Sjælland, Lol-land og Falster er målopfyldelsen kun på godt20%, mens den på Fyn og i Jylland er henholds-vis knapt 40% og ca. 50%.

• De væsentligste årsager til at vandløbene ikkeopfylder deres målsætninger er spildevand fraspredt bebyggelse, udledning af dårligt rensetspildevand fra kloakerede områder, samt ringefysisk variation i vandløbenes bundforhold.

• Hovedparten af de mange moderat forurenedevandløb (forureningsgrad II-III) kan forbedresgennem indgreb over for spildevand fra spredtbebyggelse (især mindre vandløb), samt gen-nem forbedringer af de fysiske forhold (bådesmå og større vandløb). En stor del af de tidli-gere moderat forurenede vandløb forventes pådenne måde at kunne forbedres til forurenings-grad II, hvorefter målsætningen typisk vil væreopfyldt med hensyn til forureningsgraden. Derfindes derudover en del vandløb (B3-målsæt-ning), hvor det naturgivne potentiale for at op-nå en god fysisk variation ikke er til stede, oghvor miljøtilstanden på sigt ikke kan blive bed-re end forureningsgrad II-III. Disse vandløbkommer således ikke til at opfylde deres mål-sætning såfremt kravet hertil er forurenings-grad II.

• Forbedring af vandløbenes fysiske forhold vilprimært kunne ske gennem skånsom vedlige-holdelse. Denne er endnu ikke indført af allekommuner. Derudover kan der i en række til-fælde foretages fysiske forbedringer ved gen-nemførelse af en egentlig vandløbsrestaurering,samt ved lokalt at udlægge bredere bræmmerog eventuelt helt at ophøre med intensiv land-brugsdrift på de vandløbsnære arealer.

Trådalger• Trådalgers maksimale dækningsgrader i over-

vågningsvandløbene er ikke ændret markantfra 1993 til 1996.

• I 1994, 1995 og 1996 fandtes der ikke trådalger i20-25% af overvågningsvandløbene, menstrådalgernes maksimale dækningsgrad var stør-re end 80% i 20-30% af overvågningsvandløbe-ne.

• Høje trådalgedækningsgrader (>20%) forekom i22% af de vandløb, som ligger i oplande medpunktkildebelastning, i 15% af de vandløb somligger i landbrugsoplande, i 6% af de vandløbsom ligger i naturoplande og i 4% af de vandløbsom ligger i dambrugsoplande.

En multivariat analyse af trådalgedata understre-ger at flere forhold har betydning for trådalgeop-blomstring på overvågningsstationerne, men atrisikoen for trådalgeopblomstring er størst i vand-løb med store forekomster af sten og ringe strøm-hastighed.

47

I vandmiljøet er fosfor sammen med kvælstof detvigtigste makronæringsstof for vækst af plankto-nalger, mikrobentiske alger, trådalger og højereplanter. Et for stort indhold af fosfor i vandmiljøethar negativ betydning for miljøtilstanden i form afen stor vækst af især planktonalger i søer og omforåret i visse fjorde (Kristensen et al., 1990; Borum etal., 1990), men også af mikrobentiske alger i vand-løb (Thyssen et al., 1990).

I Vandmiljøplanens Overvågningsprogram måleskoncentrationen af total fosfor og opløst fosfathvert år med nærmere fastlagte mellemrum i om-kring 260 vandløb, samt 58 kilder og kildebække,(se databind til denne rapport, kapitel 5).

Målingerne af fosfor i de mange vandløb og kildergennemføres for at tilgodese flere formål:

• Opgøre fosfortilførslen til fjorde og åbne hav-områder.

• Opgøre fosfortilførslen til søer.• Følge udviklingen i fosforindholdet i vandløb

hvortil der udledes spildevand fra byer, indu-strier og dambrug.

• Følge udviklingen i fosforudledninger tilvandløb og kilder fra det åbne land, herunderisær udledningen fra spredt bebyggelse land-brugsarealer og naturarealer.

I dette temakapitel om fosfor gennemgås resulta-terne af den landsdækkende overvågningsindsats iperioden 1989-96 med hovedvægten lagt på atbeskrive udviklingen i fosforkoncentration og fos-fortransport i danske vandløb og kilder. Årsagernetil den konstaterede udvikling analyseres nærmere,og der redegøres for den øjeblikkelige status forfosforkoncentrationen og -transporten i vandløb ogkilder ud fra det seneste års målinger i 1996. Ho-vedkilderne til fosfors forekomst i vandløb og kil-der opgøres og der lægges speciel vægt på en be-

skrivelse af fosforudledningerne fra det åbne land,specielt relateret til problematikken om fosfortabfra landbrugsjord. Afsluttende præsenteres demulige effekter af at foretage forskellige tiltag over-for hovedkilderne til fosfor i vandløb i form afforskellige tænkte scenarier.

5.1 Mange faktorer påvirker forekom-sten af fosfor i vandløb og kilder

Mange faktorer har betydning for forekomsten affosfor i vandløb og kilder. Det drejer sig om men-neskeskabte (kulturbetingede) faktorer, som ud-ledninger af fosfor fra punktkilder og dyrknings-relaterede tab af fosfor fra jord. Hertil kommerindflydelsen fra en række naturgivne forhold, pri-mært klima, jordbund og topografi, som kan væreaf stor betydning for fosfortilførslen til vandløb.

Hovedkilder til fosfor i vandløbKilderne til fosfor i vandløb er mangfoldige ogderes betydning varierer fra vandløb til vandløb(figur 5.1). Helt overordnet kan kilderne til fosforopdeles i to typer:

1. Punktkilder, bestående af fosforudledninger frarensningsanlæg, industrier, dambrug og regn-vandsbetingede udløb. Udledninger af fosforfra spredt bebyggelse er også at betragte som enpunktkilde idet foranstaltninger mod udlednin-gernes omfang kan iværksættes ved selve kil-den. Da fosforudledninger fra spredt bebyggel-se ikke kan opgøres med samme nøjagtighedsom de øvrige punktkilder henregnes den i detfølgende til de diffuse kilder.

2. Diffuse kilder, der hovedsageligt består af fos-

forudledninger fra det åbne land, som spredtbebyggelse og landbrugsarealer, samt et ‘natur-ligt’ fosfortab fra udyrkede skov- og naturarea-ler, også kaldet baggrundsbidraget.

5 Fosfor i vandløb og kilder

Figur 5.1. Kilder til fosfor i vandmiljøet. (Efter Svendsen og Kronvang, 1991).

48

Punktkilders betydningUdledninger af fosfor fra punktkilder kan måles ogtiltag til reduktioner i udledningerne iværksættesved selve kilden. Typiske tiltag til reduktion affosforudledningerne fra punktkilder er iværksæt-telse af rensningsforanstaltninger i form af byg-ning af nye rensningsanlæg, udbygning af eksiste-rende anlæg, iværksættelse af bedre renseforan-staltninger i form af kemisk fældning af fosfor ogetablering af regnvandsbassiner. Fosforudlednin-ger fra spredt bebyggelse kan også reduceres vedkilden i form af introduktion af forskellige rens-ningsforanstaltninger, som etablering af nedsiv-ningsanlæg, jævnlig tømning af septiktanke ogkemisk rensning. Endelig kan udledningerne redu-ceres ved at mindske fosforindholdet i det produ-cerede spildevand, f.eks. ved overgang til fosfatfrivaskemidler.

I 1996 var punktkilderne, uden spredt bebyggelse,den dominerende kilde til fosfortransporten i desjællandske vandløb og i mindre omfang i de stør-re jyske og fynske vandløb (figur 5.2). I de mindrejyske og fynske vandløb, samt i de bornholmskevandløb var det derimod fosforudledninger fradiffuse kilder som dominerede (figur 5.2). Ned-børsmæssigt var 1996 et meget tørt år (se kapitel 3)hvilket betød at der var en meget lille vandaf-strømning i vandløbene. Det var især udpræget ide sjællandske vandløb, hvor vandafstrømningen i1996 lå langt under gennemsnittet for overvåg-ningsperioden 1989-96. Den lille nedbørsmængdebetød, at fosforudledningerne fra de diffuse kildervar meget små i 1996 hvilket forøgede betydningenaf fosforudledninger fra punktkilder. Det gælderspecielt i de sjællandske vandløb.

Store jyskevandløb

n=90 n=89

0.69 0.27

Små jyskevandløb0.52 0.15

n=72 n=65

Store fynskevandløb

n=18 n=18

0.65 0.19

Små fynskevandløb0.38 0.09

n=14 n=13

Store sjællandskevandløb

n=40 n=39

0.59 0.17

Små sjællandskevandløb0.35 0.10

n=49 n=49

Store bornholmskevandløb

n=2 n=2

0.40 0.34

Små bornholmskevandløb0.34 0.33

n=2 n=2

94 96

Diffus

Punktkilder

Figur 5.2 Punktkildernes, eksklusive spredt bebyggelse, andel af den typiske (median) totale transport af fosfor idanske vandløb, opdelt på større og mindre vandløb (kriterium: 30 km2 vandløbsopland) og vist henholdsvis forvandløb i Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm i henholdsvis 1994 (venstre søjle) og 1996 (højre søjle). Tallene oversøjlerne er det typiske oplandstab af fosfor, mens tallet under søjlen er antallet af vandløb.

49

I det våde år 1994 var de diffuse kilder genereltmere betydende for fosfortransporten i de danskevandløb. De geografiske forskelle i punktkildernesbetydning viser dog det samme billede i 1994 og1996 med en generel større betydning af punktkil-der i de tættere befolkede egne af landet (Sjælland),end i resten af landet.

Betydning af diffuse kilderFosforudledninger fra landbrugsarealer variererbetydeligt, både i tid og i rum. Hertil kommer, atopløst og partikelbundet fosfor kan transporteresaf forskellige veje fra landbrugsjord til vandmiljøet.De vigtigste transportveje for fosfor fra jord tilvand er:

• Nedvaskning af opløst og partikelbundet fosforfra topjorden til grundvand og dræn

• Vanderosion af jorden og overfladeafstrømningtil vandløb og søer

• Vinderosion af jorden og drift til overfladevand• Naturlig og kulturbetinget erosion i vandløbe-

nes bund og brinker

De mange transportveje for fosfor fra jord tilvandmiljøet gør det svært at opgøre fosforudled-ningen til vandløb fra landbrugsarealer, både nårdet drejer sig om de aktuelle fosformængder ogbetydningen af de enkelte transportveje. Hertilkommer at lokale forskelle i de naturbetingedeforhold, som klima, jordtype og topografiske for-hold, har stor betydning for hvor meget fosfor derudledes fra landbrugsarealer til vandmiljøet.

Et eksempel på nedbørens betydning er vist i figur5.3. Når nedbør falder over et vandløbsoplandløber en del af overskudsnedbøren, dvs. den delder er tilbage efter fordampning, videre ud ivandløbet via afstrømning på jordoverfladen, viadrænvand eller via grundvand (se kapitel 3). Vand-føringen i vandløbet øges derfor meget hurtigt(figur 5.3). Hvor meget af overskudsnedbøren, derumiddelbart strømmer af til vandløb, afhængerprimært af to faktorer: (1) Jordens vandindhold pådet pågældende tidspunkt; (2) Jordbunden og un-derjordens sammensætning.

Om sommeren er jorden ofte i vandunderskudhvorfor en stor del af nedbøren går til at fylde jor-dens vandindhold op. Om vinteren vil en stor delaf nedbøren strømme til vandløb. Vandet, derstrømmer af fra vandløbsoplandet, indeholderfosfor fra jorden, enten i form af fosfor bundet ismå jordpartikler, eller fosfor opløst i vandet. Des-uden kan vandet optage fosfor fra vandløbets bundog brinker. Dermed øges koncentrationen af fosfori vandløbet betydeligt i kortere eller længere tids-rum (figur 5.3). Jo mindre vandløbet, og dermedoplandet er, jo kortere tidsrum vil fosforkoncen-

trationen være forøget. De meget store og kortva-rige stigninger i fosforudledningen og -transporteni mindre vandløb viser, at der skal måles megethyppigt, for at opnå et godt kendskab til betydnin-gen af de diffuse kilder.

En lang række dyrkningsrelaterede faktorer harogså betydning for hvor meget fosfor, der udledestil vandmiljøet fra landbrugsarealer. Det drejer sigprimært om ophobningen af fosfor i topjorden pågrund af nettotilførslen af fosfor med handelsgød-ning, husdyrgødning og spildevandsslam, samtfaktorer som jordens dræningstilstand, afgrøde-sammensætning på marken, jordbearbejdning mv.

De diffuse kilders betydning for fosfortransporten ivandløb er meget nøjagtigt opgjort på baggrund afen intensiv overvågning i 14 mindre vandløb, somafvander små dyrkede oplande (figur 5.4). Fosfor-udledningen fra de diffuse kilder ses at varierebetydeligt fra år til år. År til år variationerne følger

0

2

4

6

8

10

12

14

19961995199419930

0.5

1.0

1.5

2.0

.

.

.. .

1996199519941993

Tab af total fosfor (kg P ha-1)

Vandafstrømning (l s-1 km2)

Fosfortab Vandafstrømning

Figur 5.4. Den årlige fosforudledning fra diffuse kilderog vandafstrømningen i vandløb opgjort ud fra megetintensive målinger i 14 små vandløb i årene 1993-96. Ifiguren er vist gennemsnittet (fuldt optrukket linie) og25og 75% kvartilerne.

0 6 12 180

100

200

300

400

500

0

0.5

1.0

1.5

2.0

Vand

Partikelbundet fosfor

Opløst fosfor

Fosforindhold Vandføring

Tid (timer)

Regn

24 30 36 40 48

(mg P l-1) (l s-1)

Figur 5.3 Koncentrationen af fosfor, både partikelbun-det og opløst fosfor, forøges betydeligt i korte perioderunder og umiddelbart efter at det har regnet meget i etvandløbsopland.

50

nogenlunde variationerne i den vandmængde, derstrømmer af i vandløbene. I gennemsnit udgjordefosforudledningen fra de diffuse kilder 0.37 kg Pha-1 i perioden 1993-96.

Fosfor i jordDanske landbrugsjorde indeholder på grund affosforgødskningen generelt en stor mængde fosfor.Indholdet i pløjelaget (øverste 20 cm) er normalt på1000-2000 kg fosfor pr. hektar, hvilket svarer til400-800 mg P/kg jord (Borggaard et al., 1991). Tilsammenligning er det naturlige fosforindhold an-slået til 100 mg P/kg i sandjord og 300-400 mgP/kg i lerjord (Borggaard et al., 1991). I jorden fin-des fosfor som organisk fosfor, bundet i dødt orga-nisk materiale og den levende biomasse, samt somuorganisk fosfor, bundet til de fine ler- og siltpar-tikler (Sibbesen, 1995).

Ophobningen af fosfor i dansk landbrugsjord erforegået siden 2. verdenskrig i form af en størretilførsel af fosfor med især handels- og husdyrgød-ning, end der fraføres med de høstede afgrøder(Figur 5.5). Fosforophobningens omfang er pågrund af usikkerhed om beregningsmetoder ikkeentydigt bestemt i dag. Den årlige ophobning er igennemsnit for Danmark på 6-20 kg P pr. hektarlandbrugsjord (Munkholm og Sibbesen, 1997).

Ophobningen af fosfor i landbrugsjorden er størst ide husdyrintensive egne af landet. Med de fra 1993gældende regler for antal dyreenheder pr. hektarlandbrugsareal må der på den enkelte bedrift mak-simalt udbringes husdyrgødning fra 1,7 DE pr.hektar for svinebrug og 2,3 DE pr. hektar fra kvæg-brug. Det svarer til en tilførsel af maksimalt ca. 41 kgP pr. hektar for svinebrug og ca. 33 kg P pr. hektarfra kvægbrug (Sibbesen og Runge-Metzger, 1995).

En opgørelse over fosforgødskningen i 40 småvandløbsoplande i driftåret 1993/94 viser, at der errelativt små forskelle i de totale mængder af fosfor,der tilføres med handels- og husdyrgødningen påhenholdsvis sandede og lerede landbrugsjorde, nårmængderne opgøres set for landet som helhed(figur 5.6). Nettotilførslen af fosfor til sandjord erdog større end til lerjord, og til sandjord i Jyllander den yderligere større end for landet som helhed,nemlig i gennemsnit omkring 12 kg fosfor pr. hek-tar landbrugsjord (Grant et al., 1997). Det skyldesalene det store husdyrhold og dermed den storemængde husdyrgødning i disse egne af landetOphobningen af fosfor i landbrugsjorden afspejlersig i et stigende indhold af letopløseligt fosfor ijorden (figur 5.7). Et stigende indhold af letopløse-ligt fosfor og total fosfor i jorden vil alt andet lige

0

10

20

30

40

50

60

. . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . .

Fosfortilførsel i alt

Husdyrgødning

Handelsgødning

Spildevands-slam m.v.

(kg P ha-1)

0

10

20

30

40

50

. . . . . . . . . . . . . . .Fosfortilførsel netto

Afgrødebortførsel

(kg P ha-1)

1980 1985 1990 1994

Fosforgødskning

Figur 5.5. Tilførsel, fraførsel med afgrøder og nettotil-førsel af fosfor til dansk landbrugsjord 1980-94. Fosfor ihusdyrgødning opgjort som forskel mellem årligt tilførtfosfor i foderet og bortført i animalske produkter (1980-90) og efter produktionen af animalske produkter (1990-94) (efter Munkholm og Sibbesen, 1997).

0

5

10

15

20

25(kg P ha-1)

Fosfortilførsel til landbrugsjord

0

5

10

15

20

(kg P ha-1)

Handels-gødning

Husdyr-gødning

Høstet Netto-tilførsel

Sandjord

Lerjord

Figur 5.6 Gennemsnitlig tilførsel af fosfor i handels- oghusdyrgødning og bortførsel med afgrøderne for 21vandløbsoplande på lerjord og 19 vandløbsoplande påsandjord for driftåret 1993/94. Tilført fosfor i husdyr-gødning er opgjort efter enkeltdyrsmetoden, dvs. efternormtal for fosforindholdet i forskellige kategorier afhusdyr.

51

forøge risikoen for fosforudledninger til vandmil-jøet, via de ovenfor nævnte transportveje. En sådanforøget fosforudledning vil kun kunne måles ivandmiljøet over længere tidsrum. Det skyldes demange forskellige kulturskabte og naturgivne fak-torer, som influerer på udledningen af fosfor fralandbrugsjord, samt en forventet langsom stigningi udledningen. I afsnit 5.5 vil betydningen herafnærmere blive beskrevet.

Fosfor i vandløbFosfor i vandløb og kildebække findes både påopløst form (hovedsageligt som uorganisk fosfat)og bundet til organisk stof og uorganiske partikler.De to hovedgrupper af fosfor (opløst og partikel-bundet) udledes i større eller mindre omfang framange forskellige kilder. Således vil indholdet afopløst fosfat ofte være højt og dominere i vandløb,hvortil der udledes spildevand (figur 5.8). Deri-mod udgør partikelbundet fosfor en større andel aftotal fosfor i vandløb, hvortil der udledes storefosformængder fra landbrugsarealer (figur 5.8). Ivandløb der afvander skov- og naturoplande erfosforkoncentrationen lav og der er lige megetopløst- og partikelbundet fosfor (figur 5.8).

I det enkelte vandløb har andre faktorer, som fore-komsten af søer i oplandet og indholdet af jern ivandløb også stor betydning for på hvilken formfosfor findes. I de meget jernbelastede vandløb,som alle ligger i Jylland, er koncentrationen af op-løst fosfat meget lille (figur 5.8). Her dominererforekomsten af partikulært fosfor. Det skyldes atfosfor bindes til jern (hydroxider) når opløst jern,som udledes fra jorden, iltes i vandløbet og udfæl-des som okker på bunden.

I søafløb er der næsten samme forhold mellemopløst og partikelbundet fosfor som i vandløb, derafvander dyrkede oplande (figur 5.8). De søer derindgår i analysen ligger for hovedpartens ved-kommende (> 50%) i oplande med større punktkil-der. Søerne er derfor med til at ændre på forholdet

mellem opløst- og partikelbundet fosfor. Det skyl-des primært optaget af fosfor i algebiomassen ogeksporten heraf fra søerne.

Hovedparten af det opløste fosfor er umiddelbarttilgængeligt for algevækst i vandmiljøet, menspartikelbundet fosfor først bliver tilgængeligt eftermineralisering af organisk stof eller frigivelse affosfor fra jern- og aluminiumhydroxider underiltfrie forhold, f.eks. fra sedimentet på bunden afsøer eller fjorde.

5.2. Fosforindholdet er generelt faldet ide danske vandløb

Miljøeffekterne af de forskellige iværksatte tiltag tilbegrænsning af fosforudledninger til vandmiljøetkan bestemmes, ved at analysere udviklingen i kon-centrationen af fosfor målt i vandløb over længeretidsrum. Til denne analyse er anvendt en statistiskanalyse kaldet ‘Seasonal Mann-Kendall test’ hvorder bedst muligt er forsøgt korrigeret for variationeri fosforkoncentrationen der skyldes vandafstrøm-ningen (en nærmere beskrivelse af metoden findes idatabindet, kapitel 5 og i Larsen (1996).

Analyse af udviklingen i perioden før Vandmil-jøplanens Overvågningsprogram (1978-88)I perioden forud for Vandmiljøplanens Overvåg-ningsprogram er koncentrationen af fosfor regel-mæssigt blevet målt i enkelte danske vandløb iforbindelse med amternes tilsynsprogrammer. Derfindes således tidsserier af fosforkoncentrationerfra omkring 50 vandløb i perioden 1978-88. Afdisse 50 vandløb har kun 36 en ubrudt tidsserie foralle årene. Selv om prøvetagningsfrekvensen før1989 var noget mindre end i perioden med Vand-miljøplanens Overvågningsprogram bedømmesresultaterne fra vandløbsstationerne fra før 1989dog som egnede til at give en vurdering af den

Pt (mg P / 100 g jord)

Nord- og Vestjylland

Øerne

. . . . . ... . . . . . . . ..

1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995

.

0

1

2

3

4

5

6

Figur 5.7. Udviklingen i landbrugsjordens indhold afletopløseligt fosfor (fosfortal, Pt) på Øerne og i Jylland iperioden 1987 til 1995. (Efter Grant et al., 1997).

Partikulært fosfor

Opløst fosfat

Vandløb medhøj jern-

koncentration

SøafløbSpildevands-belastedevandløb

Vandløb i dyrkede oplande

Vandløb i naturoplande

Fosforkoncentration i vandløbstyper

(mg P l-1)

n=27

n=7

n=77

n=79

n=27

0

0.1

0.2

0.3

0.4

Figur 5.8. Typisk (median) fordeling mellem opløstfosfat og partikelbundet fosfor i forskellige vandløbsty-per. Forekomsten af opløst og partikelbundet fosfor ervist for vandløb i skov- og naturoplande, spildevands-belastede vandløb, vandløb i dyrkede oplande, søafløbog vandløb med et højt jernindhold (> 1,5 mg total Fel-1). n er antallet af vandløb i analysen.

52

generelle udvikling i koncentrationen af fosfor ivandløb i perioden 1978-88. De 36 analyseredevandløb fordeler sig med 18 i Jylland, 16 på Fyn og2 på Sjælland.

Fra et højt koncentrationsniveau af total fosfor påomkring 0,650 mg P l-1 i 1978-79 falder mediankon-centrationen af total fosfor i de 36 vandløb gennemperioden. I 1980 og 1981 sker der et markant fald imediankoncentrationen af fosfor, specielt sker der i1981 en stor indsnævring af koncentrationsinter-vallet målt i de 36 vandløb. Dette forhold kan del-vist forklares ved, at nedbørsmængden og dermedvandafstrømningen var meget stor i netop disse år(se kapitel 3). Ekstra meget vand i vandløbene vilnemlig medføre en fortynding af det fosfor, derudledes fra punktkilder. Dermed vil der i våde årblive målt lavere koncentrationer af fosfor i vand-løb end i tørre år.

I knap halvdelen af de 36 vandløb har der i perio-den 1978-88 været et signifikant fald i koncentrati-onen af total fosfor. Det drejer sig om 8 af de jyskevandløb (44%) og 7 af de fynske vandløb (44%). Ide 8 jyske vandløb lå faldet på mellem 12% og 51%,mens det var på mellem 15% og 36% i de 7 fynskevandløb. Ingen af de to sjællandske vandløb visteet signifikant fald i fosforkoncentrationen.

Det gennemsnitlige fald i koncentrationen af totalfosfor i alle de 36 vandløb var på 16% i 11 årsperi-oden 1978-88. Beregnes faldet alene for de 15vandløb, hvor der blev konstateret et signifikantfald, var faldet på 26%. Det gennemsnitlige årligefald i koncentrationen af total fosfor er for alle 36vandløb beregnet til 0,014 mg P l-1, svarende til etsamlet fald på 0,140 mg P l-1 over hele perioden.

I perioden fra 1978 til 1988 er der således sket mar-kante reduktioner i fosforudledningen til mangedanske vandløb. Reduktionerne skyldes hovedsa-

geligt den bedre spildevandsrensning på de kom-munale rensningsanlæg. Amternes pålæg om rens-ningsforanstaltninger i regionplanerne har såledeshaft en markant effekt i vandløbenes fosforindholdi perioden forud for Vandmiljøplanen.

I en del af de analyserede vandløb kan beliggenhe-den af søer i oplandet have indflydelse på hvormeget og hvor hurtigt fosforkoncentrationen ivandløb vil falde ved reduceret punktkildeudled-ning. Det skyldes, at der ofte sker en intern frigi-velse af ophobet spildevandsfosfor fra søbunden itakt med at fosforbelastningen til søerne nedsættes.Betydningen af den interne fosforfrigivelse i søer erdokumenteret i flere undersøgelser og i overvåg-ningen af de danske søers tilstand (se f.eks. Kristen-sen et al., 1990 og Jensen et al., 1996). Fosforfrigivelsefra søbunden er derfor med til at forsinke effektenaf rensningstiltag i oplandet til søer, både når detdrejer sig om miljø- og naturtilstanden i selve søen,men også i nedstrøms liggende vandsystemer.

Koncentrationen af fosfor er både faldet i store ogsmå vandløb. Faldet i de store vandløb skyldes atdet især er til de store vandløb, der udledes mestspildevand fra byernes rensningsanlæg, dambrugog industrier. At fosforkoncentrationen alligevel erfaldet i mange små vandløb i perioden 1978-88skyldes flere forhold: 1) Krav om forbedret rens-ning for organisk stof, hvorved der som sekundæreffekt også sker en reduktion i fosforudledningen.2) Afskæring af spildevand fra mindre bysamfundtil større anlæg med bedre spildevandsrensning. 3)Fald i ulovlige udledninger af fosfor fra gårde,møddingpladser, mv.

Udviklingen i punktkildebelastningen af vandmil-jøet i perioden før Vandmiljøplanen kan også påvi-ses fra større områder. Således er der et tydeligtfald (37%) i den samlede udledning af fosfor til detfynske vandmiljø i perioden 1976-88 (figur 5.10)(Fyns amt, 1990). Faldet skyldes hovedsageligt toforhold: (1) Den store kloakeringsindsats, som defynske kommuner har ydet i perioden i 1970’erne

0

0.5

1.0

1.5

2.0

2.5

3.0Totalfosfor

(mg P l-1)

78 80 82 84 86 8885838179 87

Figur 5.9. Udviklingen i de målte årlige koncentrationeraf total fosfor i 36 vandløb i årene 1978-88. I figuren erudviklingen i de 36 vandløb vist deskriptivt ved enpræsentation af årlige medianværdier (fuldt optrukketlinie), øvre og nedre kvartil (bokse) og 90 og 10% per-centiler.

0

200

400

600

800

1000

76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88

Diffuse kilder Punktkilder

Fosforafstrømning

Figur 5.10. Udviklingen i fosfortransporten fra Fyn tilvandmiljøet i perioden 1976-88 opdelt på bidrag frapunktkilder og bidrag fra diffuse kilder (efter Fyns amt,1990).

53

og 1980’erne med etablering af afskærende led-ningsanlæg og kloakeringer af bysamfund, somtidligere var uden kloaksystem. (2) Centraliserin-gen af spildevandsrensningen på færre anlæg medbedre rensning, typisk et skift fra uren-set/mekanisk renset til biologisk renset og i enkeltetilfælde til anlæg med fosforfjernelse (Fyns amt,1990).

Analyse af udviklingen i perioden under Vand-miljøplanens Overvågningsprogram (1989-96)En analyse af udviklingen i koncentrationen aftotal fosfor i vandløb efter igangsætning af Vand-miljøplanens Overvågningsprogram er gennemførtfor fire grupper af vandløb (figur 5.11). I analysener der søgt korrigeret for år-til-år variationer ivandføringen. De analyserede vandløb omfattervandløb, der afvander oplande, hvor fosforudled-ningen (1991) hovedsageligt stammede fra:

• Udyrkede skov- og naturarealer• Landbrugsarealer og spredt bebyggelse• Kommunale rensningsanlæg• Dambrug

I oplande med fosforudledninger fra kommunalerensningsanlæg og dambrug forekommer der selv-følgelig også fosforudledninger fra landbrugarea-ler, spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udløbog udyrkede arealer.

Vandløb i skov- og naturoplande (1989-96)I et af de vandløb, der afvander udyrkede oplande,er der sket et lille (0,025 mg P l-1), men dog signifi-kant fald i koncentrationen af total fosfor i perio-den 1989-96 (figur 5.11). I de fire andre natur-vandløb er der sket en svag stigning, som dog iingen af tilfældene er signifikant på 5% niveauet.Stigningen er i gennemsnit for de 4 vandløb på0,010 mg P l-1 i perioden 1989-96. Det var ikke for-ventet, at der skulle kunne registreres signifikanteændringer i fosforkoncentrationen i naturvandløb,da der i oplandene ikke er nævneværdige kultur-betingede fosforudledninger. Det signifikante fald,der er konstateret i det ene naturvandløb, kan må-ske tilskrives et fald i udledninger af fosfor fraspredt bebyggelse i oplandet.

Figur 5.11. Den årlige ændring i koncentrationen af totalfosfor i danske vandløb i perioden 1989-96 vist forvandløb, der afvander fire forskellige typer af oplandemed hensyn til fosforbelastning. Udyrkede, skov- ognaturoplande, dyrkede oplande uden større punktkil-der, oplande med fosforudledninger fra rensningsanlægog oplande med store fosforudledninger fra dambrug.Ændringerne er vist indenfor forskellige klasser medfald (-) og stigning (+). Desuden er angivet samlet antalanalyserede vandløb (n), antal vandløb i hver klasse(over søjlen) og hvor en stor en del af vandløbene hvorudviklingen er signifikant på 5% niveau (sort).

0

20

40

60

80

100

0.025-0.050-0.0250.025-00.05-0.0250.15-0.05< -0.15

% af vandløb med ændring i total Pn = 5

Vandløb i skov- og naturoplande

Klasser med fald i mg P l-1

0

20

40

60

80

100

0.025-0.050-0.0250.025-00.05-0.0250.15-0.05< -0.15




0

20

40

60

80

100

0.025-0.050-0.0250.025-00.05-0.0250.15-0.05< -0.15


Spildevandsbelastede vandløb


0

20

40

60

80

100

0.025-0.050-0.0250.025-00.05-0.0250.15-0.05< -0.15


– +

– +

– +

– +

Dambrugsbelastede vandløb


1

4

32

12 115

57

5

8

54

Vandløb i dyrkede oplande (1989-96)I 40 vandløb, der afvander dyrkede oplande udenstørre punktkildeudledninger af fosfor, er der sketet gennemsnitligt fald i koncentrationen af totalfosfor på 0,023 mg P l-1 svarende til 10% i overvågningsperioden 1989-96. Kun i 6 af de 40 vandløb erfaldet dog signifikant på 5% niveau, mens der i etaf vandløbene er konstateret en signifikant stigningi koncentrationen af total fosfor (figur 5.11).

Det gennemsnitlige fald i fosforkoncentrationen idisse vandløb kan for en stor dels vedkommendeforklares ved en faldende fosforudledning fraspredt bebyggelse, som følge af et øget brug affosfatfrie vaskemidler.

Den potentielle fosforudledning fra spredt bebyg-gelse er nemlig faldet med ca. 30% siden slutnin-gen af 1980’erne, som følge af et formindsket brugaf fosfat i vaske- og rengøringsmidler (Miljø-styrelsen, 1994). Fosforudledningen fra spredt be-byggelse til disse vandløb udgør i dag i gennem-snit omkring 25% af den totale årlige fosforbelast-ning af vandløbene. Reduktionen i fosforudlednin-gerne fra spredt bebyggelse kan derfor beregnes tilat skulle have reduceret koncentrationen af totalfosfor i vandløbene med i størrelsesordenen 0,015mg P l-1. Altså en reduktion der er lidt mindre, meni samme størrelsesorden, som det beregnede fald ikoncentrationen af total fosfor i de 40 vandløb.En nærmere analyse viser, at fosforkoncentrationeni perioden 1989-96 er faldet mere i vandløb, derafvander lerede oplande (0,034 mg P l-1), end ivandløb på sandjord (0,010 mg P l-1) (figur 5.12).Faldet er også større i vandløb, der afvander blan-dede sand- og lerjorder, end i vandløb på de renesandjorder (figur 5.12). Det gennemsnitlige pro-

centiske fald i fosforkoncentrationen er over heleperioden således 12% i vandløb på lerjord og 5% ivandløb på sandjord.

Den konstaterede forskel mellem udviklingen ivandløb på lerjord og sandjord kan formentligtilskrives det forhold, at fosfor fra spredt bebyggel-se i højere grad når frem til vandløb på lerjord, endpå sandjord, fordi lerjorde ofte er drænede og sep-tiktanke kan være tilkoblet disse dræn.

Den konstaterede faldende udledning af fosfor fraspredt bebyggelse vil derfor slå mere igennem ivandløb på lerjord, end i vandløb på sandjord.Andre faktorer, som stoppet for de ulovlige udled-ninger fra gårde og møddingpladser har givet ogsåhaft betydning for det konstaterede koncentrati-onsfald i enkelte af de analyserede vandløb, bådedem på lerjord og dem på sandjord.

Spildevandsbelastede vandløb (1989-96)I næsten alle de 90 spildevandsbelastede vandløber der beregnet et fald i fosforkoncentrationen (fi-gur 5.11). I godt halvdelen er faldet signifikant. Detgennemsnitlige fald i koncentrationen af total fos-for er for alle 90 vandløb på 0,429 mg P l-1. Det typi-ske fald udtrykt ved medianværdien, er dog kunpå 0,077 mg P l-1. Det gennemsnitlige fald dækkersåledes over store variationer fra vandløb tilvandløb. Tolv vandløb har udvist meget store fald(> 0,05 mg P l-1 pr. år), mens flertallet af vandløb(52) har udvist et fald, der ligner udviklingen ivandløb i dyrkede oplande (figur 5.11). Hoved-parten af disse vandløb har haft en relativ lillespildevandsbelastning. I de 90 vandløb er det gen-nemsnitlige procentiske fald i koncentrationen aftotal fosfor over hele perioden på 31% (medi-an=28%). Det er dermed omtrent tre gange størreend i vandløb i dyrkede oplande.

Udledningerne af fosfor fra punktkilderne i de 90oplande er i den samme periode (1989-96) ogsåfaldet betydeligt (figur 5.13). I figuren er fosforud-ledningernes indflydelse på koncentrationen affosfor i vandløb vist ved den øgning i den vandfø-ringsvægtede koncentration, som fosforudlednin-gerne fra punktkilder teoretisk er årsag til. For atvise eventuelle ændringer i fosforudledningernefra punktkilder er den gennemsnitlige årlige vand-afstrømning i perioden 1989-96 i hvert enkeltvandløb benyttet ved beregningerne. Det størstefald i fosforudledningerne fra punktkilder til de 90vandløb fandt generelt sted i perioden 1989-92.Derefter er der stadig sket en vis reduktion i fos-forudledningen. Som forventet dog kun i devandløb, hvor der stadig var tale om store fosfor-udledninger, i figuren vist ved den stadige ind-snævring af 90% percentilen.

-0.015

-0.010

-0.005

0.000

0.005

0.010

Jordtype

Ler Sand/ler Sand

Årlig ændring af totalfosfor i vandløb i dyrkede oplande (1989-96)

(mg P l-1 år-1)

Figur 5.12. Det absolutte årlige fald i koncentrationen aftotal fosfor over hele overvågnings-perioden (1989-96)for 18 vandløb på lerjord, 15 vandløb på sandjord og 6vandløb på blandet sand- og lerjord. Alle de analyseredevandløb afvander dyrkede oplande uden større fosfor-udledninger fra punktkilder. I figuren er udviklingenvist deskriptivt ved en præsentation af årlige median-værdier (fuldt optrukket linie), øvre og nedre kvartil(bokse) og 90 og 10% percentiler.

55

Det gennemsnitlige fald i punktkildeudledninger-nes bidrag til fosforindholdet i de 90 vandløb er på0,277 mg P l-1 i perioden 1989-96, mens det typiskefald, udtrykt ved medianværdien, er på 0,102 mg Pl-1. Der er således en rimelig overensstemmelsemellem faldet i fosforudledninger fra punktkilderog det beregnede koncentrationsfald i vandløbene.

Der er derfor ingen tvivl om, at den forbedrederensning af spildevand efter Vandmiljøplanensvedtagelse har haft en meget stor effekt på kon-centrationen af total fosfor i vandløb. Der forelig-ger ikke umiddelbart oplysninger, der muliggør envurdering af, i hvor høj grad Vandmiljøplanensmindstekrav til spildevandsrensning har værethovedårsagen til den mindre spildevandsudled-ning. I flere amter (f.eks. Århus Amt) har fosfor-udledningerne med spildevand til vandløb doghovedsageligt været bestemt af regionale skærpedekrav til rensning.

Det er især i de mest forurenede vandløb, hvor derer sket de største reduktioner i spildevandsudled-ning af fosfor og dermed af fosforkoncentrationen ivandløb. I de punktkildebelastede vandløb må detselvfølgelig også forventes, at der er sket en re-duktion i fosforudledningerne fra spredt bebyggel-se, gårde mv. Af figur 5.11 ses det da også, at derer en meget stor gruppe af de spildevandsbelaste-de vandløb, som udviser samme reduktion i fos-forkoncentrationen, som det blev fundet i vandløbi dyrkede oplande.

Koncentrationen af total fosfor er faldet mest i desjællandske vandløb (figur 5.14). Det typiske fald ifosforkoncentrationen i de 34 analyserede sjæl-landske vandløb er på 0,238 mg P l-1, imod 0,119mg P l-1 i 11 fynske vandløb og 0,047 mg P l-1 i 45jyske vandløb. Forklaringen herpå er, at vandløbe-ne på Sjælland generelt var mere belastet med fos-forudledninger fra punktkilder i 1989, end det vartilfældet i de fynske og jyske vandløb. Det skyldesformentlig en kombination af større befolk-ningstæthed på Sjælland (287 indbyggere pr. km2),end på Fyn (132 indbyggere pr. km2) og i Jylland(80 indbyggere pr. km2), samt en tidligere indsatsfor udbygning af spildevandsanlæg i flere jyske ogfynske vandområder end på Sjælland.

Dambrugsbelastede vandløb (1989-96)I de 15 vandløb, hvor en stor del af fosforudled-ningen fra punktkilder stammer fra dambrug (alleligger i Jylland), kan der konstateres et gennem-snitligt fald i koncentrationen af total fosfor på0,048 mg P l-1 i perioden 1989-96. Det typiske fald ernøjagtigt af samme størrelse. I alle de 15 vandløb erder sket et fald, som dog kun er signifikant forknap halvdelen af vandløbene (figur 5.11). Denkonstaterede reduktion i fosforkoncentrationen erdobbelt så stor, som i vandløb i dyrkede oplande.

En nærmere analyse af udviklingen i fosforudled-ningerne fra dambrug i de 15 vandløbsoplande vi-ser, at dambrugernes beregnede bidrag til forsfor-koncentrationerne i vandløb i gennemsnit er faldet0,054 mg P l-1 i perioden 1989-96. Reduktionen i fos-forudledningerne fra dambrug i oplandene modsva-rer altså meget nøjagtigt den konstaterede reduktioni fosforkoncentrationen i vandløbene.

Sammenstilling (1989-96)En sammenstilling af den typiske udvikling (medi-anværdien) i fosforkoncentrationen i forskelligetyper af danske vandløb igennem perioden 1989-96er vist i figur 5.15. Det største fald er tydeligvis sketi de spildevandsbelastede vandløb, efterfulgt at dedambrugsbelastede vandløb og vandløb i dyrkedeoplande. I vandløb i naturområder er der derimod

0

200

400

600

800

1000

1200

Oplande med punktkilder

89 91 93 95 92 90 94 96

1400Spildevandsbidrag

Fosfor (µg l-1)

Figur 5.13. Fosforudledningerne fra punktkilder til de 90spildevandsbelastede vandløb vist som punktkildernesbidrag til vandføringsvægtet koncentration i vandløbeneved den gennemsnitlige vandafstrømning i perioden1989-96. I figuren er udviklingen vist deskriptivt ved enpræsentation af årlige medianværdier (fuldt optrukketlinie), øvre og nedre kvartil (bokse) og 90 og 10% per-centiler.

-0.5

-0.4

-0.3

-0.2

-0.1

0

0.1

0.2

Jylland Fyn Sjælland

Spildevand

(mg P l-1 år-1)

Figur 5.14. Årligt fald i koncentrationen af total fosfor ide spildevandsbelastede vandløb i Jylland, på Fyn og påSjælland i perioden 1989-96. I figuren er udviklingen vistdeskriptivt ved en præsentation af årlige medianværdier(fuldt optrukket linie), øvre og nedre kvartil (bokse) og90 og 10% percentiler.

56

ikke generelt sket nogen signifikant ændring i fos-forkoncentrationen.

5.3. Fosforindholdet er stadigvæk højt imange danske vandløb og kilder

Koncentrationen af total fosfor i 1996 i omkring 300danske vandløb er vist i figur 5.16. I samme figur erkoncentrationen af total fosfor vist for tre forskelligetyper af danske vandløb. Det fremgår tydeligt, atfosforkoncentrationen er over 0,1 mg P l-1 i de flestedanske vandløb. Kun i vandløb i skov- og naturom-råder og i enkelte jyske vandløb i dyrkede områderfindes fosforkoncentrationer under 0,1 mg P l-1. Fos-forkoncentrationen er generelt meget højere i vand-løbene på Sjælland end i de fynske og jyske vandløb.Det skyldes et samspil af to faktorer. De sjællandskevandløb har både af naturlige grunde (lille ned-børsmængde) og på grund af store oppumpningeraf drikkevand, en mindre vandafstrømning endvandløb på Fyn og i Jylland. Dermed er der en min-dre fortynding af spildevandet i de sjællandskevandløb.

Oplandstabet af total fosfor vist for omkring 300danske vandløb i 1996 er vist i figur 5.17. Da 1996var et meget tørt år med lille vandafstrømning ivandløbene var oplandstabet generelt mindre end itidligere år. Det skyldes en meget lille fosforudled-ning fra diffuse kilder og en stor tilbageholdelse affosfor på bunden af vandløb og søer. Der er ikkenogen tydelig forskel mellem regionerne i Dan-mark hvad angår oplandstabet af fosfor i 1996. Detskyldes netop det unormalt tørre år i 1996, hvorder specielt på Øerne var en meget lille vandaf-strømning i vandløbene.

Den laveste fosforkoncentration og det mindsteoplandstab af fosfor findes tydeligvis i vandløb iskov- og naturoplande (figur 5.17 og 5.18). Bådeden vandføringsvægtede koncentration og op-landstabet af total fosfor og opløst fosfat er om-kring 3-4 gange højere i vandløb i dyrkede oplandeog 6-8 gange højere i de spildevandspåvirkedeoplande, end i vandløb i skov- og naturoplande(figur 5.18).

I de dambrugsbelastede vandløb er koncentrationenaf fosfor lavere end i vandløb i dyrkede oplande. Dethænger sammen med den meget store vandafstrøm-ning i disse vestjyske vandløb, som giver en stor for-tynding af de udledte fosformængder (figur 5.18).

Det viser sig da også at oplandstabet af fosfor i dedambrugsbelastede vandløb er på niveau medoplandstabet i de spildevandsbelastede vandløb.En speciel gruppe vandløb er dem der overvejendeafvander befæstede arealer.

Natur Dyrkede Spildevand

Vandløb i forskellige typeoplande

Dambrug

Ændring i total fosforkoncentration

(mg P l-1)

-0.4

-0.3

-0.2

-0.1

0

0.1

Figur 5.15. Reduktion i koncentrationen af total fosfor iforskellige danske vandløbstyper igennem hele perio-den 1989-96. I figuren er udviklingen vist deskriptivtved en præsentation af årlige medianværdier (fuldtoptrukket linie) og 25 og 75% percentiler.


Opløst fosfat

ByerDambrugSpildevandDyrkedeNatur

(mg P l-1)

Vandføringsvægtet fosforkoncentration

0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5


(kg P ha-1)

Oplandstab af total fosfor



0

2

4

6

8

10

12


(l s-1 km2)

Vandafstrømning


0

0.05

0.10

0.15

0.20

0.25

0.30

Figur 5.18. Gennemsnitlig vandføringsvægtet koncen-tration og oplandstab af total fosfor og opløst fosfat,samt vandafstrømning fra 5 typer af vandløb i 1996.

57

Figur 5.16. Kort visende gennemsnitskoncentration af total fosfor i omkring 300 danske vandløb i 1996.Fosforkoncentrationen er også vist for forskellige typer af danske vandløb, dvs. naturvandløb, vandløb idyrkede oplande og spildevandsbelastede vandløb.

58

Figur 5.17. Kort visende oplandstabet af total fosfor i omkring 300 danske vandløb i 1996. Oplandstabet affosfor er også vist for forskellige typer af danske vandløb, dvs. naturvandløb, vandløb i dyrkede oplandeog spildevandsbelastede vandløb.

59

I disse vandløb er fosforkoncentrationen og op-landstabet af fosfor lige så stort som i de spilde-vandsbelastede vandløb. Det skyldes selvfølgeligat der i vandløb i stærkt befæstede områder erstore fosforudledninger med spildevand og regn-vandsbetingede udledninger. Vandløbene i stærktbefæstede områder er dog specielt sårbare overforpunktkildetilledninger på grund af deres genereltmindre grundvandstilstrømning og deraf følgendemanglende fortyndingsevne af spildevand.

5.4 De diffuse kilders betydningDe diffuse kilders betydning kan vises ud fra enopsplitning af fosforudledningerne fra spredt be-byggelse, landbrug og naturarealer til omkring 14mindre vandløb uden udledninger fra størrepunktkilder i perioden 1994-1996. De 14 vandløb er

siden 1993 målt meget intensivt for at kunne opgø-re fosfortransporten i vandløb så nøjagtigt sommuligt. Fosforudledningerne fra diffuse kildervarierer betydeligt fra år til år. De er således størst ivåde år (1994) og mindst i tørre år (1996) (figur 5.9).

I normale og våde år (1993 og 1994) udgør fosfor-udledningerne fra landbrug typisk mere end halv-delen af det diffuse fosfortab til vandløb fra oplan-det. I sådanne år udgør fosforudledninger fraspredt bebyggelse omkring 25% og baggrundsbi-draget omkring 20% af det diffuse fosfortab.

I tørre år falder betydningen af fosfortabet fralandbrugsarealer dramatisk, i 1995 typisk til 25%og i 1996 bliver det endda negativt. Samtidig stigerbetydningen af især fosforudledningerne fra spredtbebyggelse og baggrundsbidraget (figur 5.19). Detnegative fosfortab fra landbrugsarealer i 1996 erselvfølgelig ikke reelt. Det skyldes, at landbrugsbi-draget beregnes som et restled efter fratrækning affosforudledninger fra spredt bebyggelse og bag-grundsbidrag. I 1995, og især i 1996, er det såledestvivlsomt om der overhovedet er tilført vandløbe-ne fosfor fra udledninger fra spredt bebyggelse.Fosforudledningen fra spredt bebyggelse til vand-løb sker især via drænvand og i 1996 var mangedræn tørre hele året. Fosfor fra spredt bebyggelseer derfor ikke nået frem til vandløb.

Tilsvarende var der i 1995 og især i 1996 en megetlille vandafstrømning i vandløbene. Det har bety-det, at meget fosfor er ophobet på vandløbsbundenog derfor endnu ikke transporteret ud fra oplandet.Både i det våde år 1994 og det tørre år 1996 var denvandføringsvægtede koncentration og oplandsta-

0

50

100

150

0

0.2

0.4

0.6

0.8

1.0

0

25

50

75

1993 1994 1995 1996-150

-100

-50

0

50

Diffust fosfortab(kg P ha-1)

Spredt bebyggelse (%)

Baggrund (%)

Landbrug (%)

Figur 5.19. Det årlige diffuse fosfortab og betydningenaf fosforudledninger fra landbrugsarealer, spredt be-byggelse og udyrkede arealer (baggrund) vist for 14vandløb med intensive fosformålinger i perioden 1993-96. I figuren er medianværdien vist (fuldt optrukketlinie) og 25 og 75% kvartilerne

Vandføringsvægtet total fosfor

(mg P l-1)

LerjordSandjord1994 1996 1994 1996

0

0.2

0.4

0.6

0.8Oplandstab af total fosfor

(kg P ha-1)


0

0.05

0.10

0.15

0.20

Figur 5.20. Gennemsnitlig vandføringsvægtet koncen-tration og oplandstab af total fosfor fra danske vandløb ifortrinsvis dyrkede områder, der afvander henholdsvissandjorde og lerjorde. Resultater er vist både for detvåde år 1994 og det tørre år 1996

60

bet af total fosfor større i vandløb på lerjord end ivandløb på sandjord (figur 5.20). Den store forskelmellem fosforudledningerne fra dyrkede oplandemed henholdsvis sandjord og lerjord skyldes tofaktorer:

1. En større del af den potentielle fosformængdeder produceres og ikke renses for i spredt be-byggelse når frem til vandløbene i lerjordsom-råder på grund af koblingen til dræn. Dette bi-drag udgjorde i 1996 i gennemsnit maksimalt0,12 kg P ha-1 for de lerede oplande og 0,06 kg Pha-1 for de sandede oplande. De potentielle stør-re udledningsmængder fra spredt bebyggelse ilerjordsoplandene kan altså ikke forklare heleforskellen mellem det observerede oplandstabfra sandjord og lerjord i 1994, der var på 0,29 kgP ha-1.

2. Specielt i våde år må der derfor være et størrediffust fosfortab fra landbrugsarealer i leredeoplande end i sandede oplande. Det må især til-skrives fosforudledninger fra jord med dræn-vand og et større erosionsbidrag på de merebakkede landskabstyper og måske også en stør-re brinkerosion (se afsnit 5.5).

Betydningen af landbrugets arealanvendelse forfosforudledningerne til vandløb er forsøgt illustre-ret i figur 5.21. Således stiger fosforudledningernefra diffuse kilder tydeligt med stigende andel dyr-ket land i vandløbsoplandene. Såfremt disse sam-menhænge kan udvikles yderligere, således at derogså tages højde for betydningen af faktorer somnedbørsforhold, afstrømningsmønster, jordtype,fosforstatus og husdyrhold vil det bedre mulighe-derne for at vurdere miljøeffekter af forskelligetiltage mode fosforudledninger til vandmiljøet.

5.5. Fosforudledningen fra landbrugs-arealer er af stigende betydning

Fosforbalancen for seks små dyrkede oplande op-gøres hvert år i Vandmiljøplanens Overvågnings-program (figur 5.22).

Der tildeles mere fosfor til landbrugsjorden i desandede oplande i Jylland end i de tre lerede oplan-de, der både ligger i Jylland, på Fyn og på Sjælland.Den store tilførsel af fosfor til sandjordene skyldesdet store husdyrhold i den vestlige dele af Danmark.Oplandstabet af fosfor til vandløb er næsten ligestort på sandjord og lerjord i de 6 undersøgte oplan-de. På lerjord udledes en del af fosfor fra marken viadrænrør, som skitseret i figur 5.22.

I figur 5.23 er koncentrationen af opløst fosfat ijordvand, øvre grundvand, kilder, drænvand ogvandløb sammenlignet.

Koncentrationen af opløst fosfat er i alle medierhøjere på lerjord end på sandjord. Eneste undtagel-se er kilderne, hvor det omvendte er tilfældet. Kil-derne kan antages i vidt omfang at repræsenteredybere grundvand, der strømmer frem til vandløb.Det højere indhold af opløst fosfat i jordvand ogøvre grundvand på lerjord, end på sandjord, kanformentlig forklares både ud fra dyrkningsbetin-gede og ud fra geologiske forskelle. I grundvand erder således fundet de højeste koncentrationer afopløst fosfat i fintkornede kvartære bjergarter(smeltevandssilt/ler og moræneler/silt) (Jacobsen,1995). Disse aflejringer indeholder bl.a. marineinterglaciale aflejringer og postglaciale aflejringer,som generelt indeholder store fosformængder.

På lerjord falder koncentrationen af opløst fosfatlidt fra indholdet i jordvand, til øvre grundvand,kilder og dræn. Faldet kan skyldes en adsorption afopløst fosfor til jorden ved vandets passage. I

0

0.2

0.4

0.6

0.8

1.0

Dyrkningsgrad

0-20% 20-40% 40-60% 60-80% 80-100%

Arealtab fosfor

(kg ha-1)

Fig. 5.21. Der er en sammenhæng mellem fosforudled-ningen til vandløb i dyrkede oplande og andelen afdyrket areal i vandløbsoplande. Gennemsnit for årene1994-96.

��

��Sandjord Lerjord

Høstet19.0

Tilførsel32.0

0.30

Høstet21.6

Tilførsel27.0

Fosfor (kg P ha-1)

0.38

? ?

Handels-gødning

Husdyr-gødning

Andet

Handels-gødning

Husdyr-gødning

Andet

Figur 5.22. Fosforbalancen for 3 vandløbsoplande påsandjord i Jylland og 3 vandløbsoplande på lerjord(Østjylland, Fyn og Sydsjælland) i perioden 1989-95(delvist efter Grant et al., 1997).

61

vandløb på lerjord er koncentrationen af opløstfosfat noget højere end i alle de andre vandigemedier (figur 5.23). Det skyldes formentlig hoved-sageligt, at der udledes opløst fosfat til vandløb fraf.eks. spredt bebyggelse.

På sandjord falder koncentrationen af opløst fosfatogså lidt fra jordvand til øvre grundvand. Denmeget høje gennemsnitlige koncentration af opløstfosfat i kilderne på sandjord kan skyldes naturbe-tingede forhold, som tilstedeværelsen af speciellefosforrige lag i undergrunden, eller at fosfor frigi-

ves og holdes på opløst form ved iltningen af pyritmed nitrat i grundvandets redoxzone. I de trevandløb i landovervågningsoplandene er den gen-nemsnitlige koncentration af opløst fosfat megetlav og under halvdelen af, hvad der er tilfældet ialle de overvågede vandløb i dyrkede oplande påsandjord. Dette forhold skyldes, at 2 af de 3 vand-løb i landovervågningsoplandene er meget jernbe-lastede, hvorfor opløst fosfat adsorberes til okker-partikler i vandløbet. Generelt har vandløb påsandjord dog også en højere koncentration af op-løst fosfat end i jordvand og øvre grundvand. Dermå således også tilføres opløst fosfat fra andrekilder, igen formentlig bl.a. fra spredt bebyggelse.

Sammenlignes koncentrationen af opløst fosfat ijordvand, øvre grundvand og kilder med indhol-det af total fosfor i drænvand og vandløb ses der atvære meget store forskelle (figur 5.24).

Der er således meget højere koncentrationer af totalfosfor i vandløb end i de andre medier. Det skyldesaltovervejende de erosionsbetingede tilførsler afpartikelbundet fosfor til vandløb. Kilderne hertilkan både være jordpartikler tilført med overfladiskafstrømning i oplandet (f.eks. ved snesmeltning),erosion i vandløbets bund og brinker, nedvaskningaf partikler gennem jorden og partikler tilført medvinden.

Det gennemsnitlige tab af opløst fosfat via udvask-ning fra rodzonen, er sammen med tabet af total fos-for til drænvand og vandløb er vist i figur 5.25. Der eret meget større tab af total fosfor via vandløb, både påsandjord og lerjord, end der kan forklares ved ud-vaskning af opløst fosfat fra rodzonen eller ved tabetaf total fosfor via drænvand på lerjord. Forklaringenpå det store tab af total fosfor til vandløb fra oplandet

Vandløb LOOPvandløb

Dræn-vand

KilderØvregrundvand

Jordvand

Fosforkoncentration i forskellige jordbundstyper

(mg P l-1)

(mg P l-1) Lerjord

Sandjord0

0.02

0.04

0.06

0.08

0.10

0

0.02

0.04

0.06

0.08

Figur 5.23. Sammenligning mellem koncentrationen afopløst fosfat i jordvand, øvre grundvand, kilder, dræn-vand og vandløb for sandjord og lerjord. De viste resul-tater er gennemsnit for perioden 1989-95 for alle måle-stationer indenfor de 2x3 vandløbsoplande i Landover-vågningsprogrammet og alle vandløb i dyrkede oplande(delvist efter Grant et al., 1997).

Allevandløb

LOOP vandløb

Drænvand

KilderØvre grundvand

Jordvand

Fosforkoncentration

(mg P l-1)

(mg P l-1) Lerjord

Sandjord

Opløst fosfat Total fosfor

0

0.05

0.10

0.15

0.20

0

0.05

0.10

0.15

Figur 5.24. Sammenligning mellem gennemsnitlig årligkoncentration af opløst fosfat i jordvand, øvre grund-vand og kilder og total fosfor i drænvand og vandløb pålerjord og sandjord. Tallene er gennemsnit for heleovervågningsperioden (delvist efter Grant et al., 1997).

Alle vandløbLOOP vandløbDrænvandRodzonen

Fosfortab

(kg P ha-1 )

(kg P ha-1) Lerjord

Sandjord0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0

0.1

0.2

0.3

0.4

Figur 5.25. Sammenligning mellem gennemsnitlig årligudvaskning af opløst fosfat fra rodzonen på lerjod ogsandjord og gennemsnitligt årligt tab af total fosfor viadrænvand og fra vandløbsoplande på lerjord og sand-jord. Tallene er gennemsnit for hele overvågningsperio-den (delvist efter Grant et al., 1997).

62

skal findes i en kombination af udledninger fra spredtbebyggelse og erosionsbetingede tilførsler til vandlø-bene både på lerjord og på sandjord.

Intensive målinger af fosfor i drænvand på lerjordhar vist, at drænvand under nogle omstændighe-der kan bidrage med store udledninger af bådeopløst og partikelbundet fosfor til vandløb (Grantet al., 1996). Det er der vist et eksempel på i figur5.26. Af fire undersøgte dræn blev der især i et afdrænene målt et meget stort årligt tab af både op-løst og partikelbundet fosfor.

Resultaterne viser således, at der fra drænet lerjordkan udledes store mængder både opløst og parti-kelbundet fosfor til vandløb. Især tabet af partikel-bundet fosfor kan kun opgøres ved meget intensi-ve målinger, som ikke hidtil er anvendt i dræn-vandsovervågningen. Dræn 1, som har det størstefosfortab, afvander et ca. 13 hektar stort landbrugs-areal, hvoraf de ca. 11 hektar er i sædskifte og desidste 2 hektar er græsningseng. Det store tab afopløst fosfat i dræn 1 skyldes givetvis en kombina-tion af stor tilførsel af husdyrgødning, høj fosfor-status i jorden og høj grundvandsstand på dele afgræsningsengen. Det store tab af partikelbundetfosfor i dræn 1 og delvist i dræn 3 skyldes en ned-vaskning af små ler- og humuspartikler fra pløjela-get til dræn gennem sprækker, ormegange og an-dre hulrum. Der er således en direkte transportvejfor partikler fra pløjelaget til vandløb.

En anden betydende diffus fosforkilde i vandløbs-oplande er leveringen af fosfor med overfladiskafstrømmende vand. Ved jorderosion på skrånendemarker kan især de fine og fosforrige jordpartiklertransporteres langt med det overfladisk afstrøm-mende vand. Støder markerne op til grøfter,vandløb eller søer kan vandet med dets indhold afpartikelbundet fosfor let blive transporteret ud tilvandområdet. I vandet er der hovedsageligt parti-kelbundet fosfor, men koncentrationen af opløstfosfat kan også være høj pga. frigivelse af fosfor fraplanter og jord. Det er selvfølgelig svært at opgørebetydningen af denne fosforkilde ved direkte må-linger pga. den meget spredte forekomst af jorde-

rosion og overfladisk afstrømning. Generelt vildenne diffuse kilde være af større betydning i kol-de snerige år end i milde vintre uden sne. At jorde-rosion og leveringen af fosfor med overfladiskafstrømmende vand er en potentiel stor kilde kanses af figur 5.27. I denne figur er jorderosionensomfang i form af dannelse af riller på 67 markerrundt omkring i Danmark opgjort igennem vinte-ren 1993/94 (Sibbesen et al., 1994). På enkelte mar-ker (slope units) er der eroderet op til 50 tons jord.pr. ha jord. Når bare en brøkdel af dette volumenfrem til tilstødende grøfter, vandløb og søer vil detmedføre et meget stort fosforbidrag.

Tilsvarende kan erosion i vandløbenes brinker ogsammenskridning af brinker pga. kreaturer, men-neskers og maskiners færdsel tilføre meget jord ogfosfor til vandmiljøet. I et lille landbrugsoplandblev brinkerosion således fundet at være den do-minerende kilde til transporten af partikulært stofog partikelbundet fosfor (Kronvang et al., 1997).Brinkerosionens betydning som fosforkilde tilvandløb betydning vil variere meget fra vandløbs-opland til vandløbsopland afhængig af de lokalevandløbsfysiske forhold og udefrakommende fak-torer som vandløbsvedligeholdelse, kreaturvan-dingssteder, udyrket bræmmebredde langs vand-løb, færdsel langs vandløb, mv.

Vinderosion kan i visse år flytte meget store jord-mængder hvoraf en del aflejres i form af driverlangs hegn, grøfter. mv. De fine jordpartikler meddet høje fosforindhold kan transporteres langt vækog aflejres over åbne vandarealer. Betydningen afdenne kilde for fosfortilførsel til vandmiljøet erikke kendt i Danmark.

Figur 5.27. Eksempel på jordtab fra skrånende, dyrkedemarker i vinteren 1993/94 forskellige steder i Danmark.(Efter Sibbesen, 1994).

5.6. Hvordan kan fosforindholdet ivandløb reduceres?

Der kan principielt gennemføres flere overordnedeformer for tiltag, der kan reducere fosforindholdeti vandmiljøet:

0

0.2

0.4

0.6

0.8


Opløst fosfat

Dræn 4Dræn 3Dræn 2Dræn 1

(kg P ha-1)

Tab af fosfor i drænvand

Figur 5.26. Eksempler på årligt tab af opløst fosfat ogpartikelbundet fosfor fra fire dræn på lerjord som gen-nemsnit for perioden maj 1993 til april 1995 (efter Grantet al., 1997).

63

SpildevandBedre spildevandsrensningMindre fosforindhold i spildevand, der rensesdårligt (som f.eks. spredt bebyggelse)

Det diffuse fosfortabReduktion i dyrkningsbetinget diffust fosfortabReducere fosforindholdet på landbrugsjordReduktion i fosforbidraget fra erosion i vandløbs-brinker og vandløbsbund

FosfortilbageholdelseStørre fosfortilbageholdelse på vandløbsnære are-aler (temporære oversvømmelser)Større permanent tilbageholdelse af fosfor i søernesbundsediment

SpildevandDen vigtigste foranstaltning er reduktion i fosfor-udledningen ved kilden, f.eks. ved bedre spilde-vandsrensning eller, som det har været tilfældetmed udledningerne fra den spredte bebyggelse,ved et mindre indhold af fosfor i spildevand. Medudgangspunkt i den nuværende udledning frapunktkilder (1995), kan effekten af eventuelleyderligere tiltag overfor rensning af spildevandanalyseres.

De forskellige fosforkilders bidrag til fosforkoncen-trationerne i vandløb i 1995 i Jylland, på Fyn ogSjælland er vist i figur 5.28. Til 49 af vandløbeneudledtes der ikke betydende mængder spildevand

fra egentlige punktkilder (vandløbstype 2). 97 afvandløbene var i 1995 påvirket i større eller mindregrad af udledninger fra punktkilder (vandløbstype4), og til yderligere 17 vandløb i Jylland udledtesspildevand fra dambrug (vandløbstype 5).

En halvering af udledningerne fra spredt bebyg-gelse vurderes ud fra figuren at kunne medføre engennemsnitlig reduktion i fosforindholdet på 0,01-0,02 mg P l-1 i vandløbstype 2 og 4. I de dambrugs-belastede vandløb vil der kun kunne opnås enmindre gennemsnitlig reduktion, fordi dissevandløb som oftest har en større vandføring ogdermed en større fortynding af det udledte spilde-vand.

En halvering af fosforudledningerne fra rensnings-anlæg til de spildevandsbelastede vandløb vil somgennemsnit kunne reducere fosforkoncentratio-nerne med ca. 0,01 mg P l-1 på Fyn og i Jylland,mens der på Sjælland er et stort potentiale foryderligere reduktion i vandløbenes fosforindhold.Her vil en halvering af udledningerne fra rens-ningsanlæg kunne medføre en gennemsnitlig fos-for-reduktion på 0,05 mg P l-1. Det større potentialeher er bl.a. relateret til en større spildevandspro-duktion og til en mindre ferskvandsafstrømning ogdermed mindre fortynding af det udledte spilde-vand, end tilfældet er på Fyn og i Jylland.

Regnvandsbetingede udledninger af fosforholdigtspildevand via overløb fra renseanlæg og fra befæ-stede arealer bidrager i betydende omfang til fos-forindholdet i de spildevandsbelastede vandløb påSjælland, og en halvering heraf vil i gennemsnitkunne reducere fosforniveauet med 0,01 mg P l-1 idisse vandløb.

Endelig vil der i de dambrugsbelastede vandløb iJylland kunne opnås en gennemsnitlig reduktionpå 0,02 mg P l-1 ved en halvering af udledningerne.

Vurderingen af effekten af eventuelle reduktioner ide spildevandsbetingede fosforudledninger tilvandløb kompliceres af, at den målte, aktuelle fos-fortransport og -koncentration i specielt mindrevandløb generelt er underestimeret ved den an-vendte prøvetagningsmetode. Resultater fra 1995fra de 14 vandløb, hvor fosforkoncentrationer ogstoftransport baseres på intensiv, kontinuert prø-vetagning er vist i figur 5.30. Bidraget fra dyrk-ningsbetinget tab samt det naturlige baggrundsbi-drag til disse vandløb var i 1995 0,12 mg P l-1 påsandjord og 0,09 mg P l-1 på lerjord typisk for deøst-danske vandløb eller noget højere end de ni-veauer der er afbildet for de mange vandløb (0,06-0,10 mg P l-1).

Endelig er de anførte vurderinger af effekten afeventuelle yderligere reduktioner i spildevands-

0

50

100

150

200

250

�

��

�

��

��

�

��

��

��

��

��

��

�

DambrugRegnvand betingetRenseanlægSpredt bebyggelseDyrkning og natur

Type 2: Dyrkede oplandeType 4: SpildevandType 5: DambrugSand: Dyrkning og natur

(intensivstat.)Ler: Dyrkning og natur

(intensivstat.)

Jylland Fyn SjællandType: 2 4 5 2 4 2 4Antal:

(µg P l-1)

38 53 17 6 10 5 34

Sand

Ler

Figur 5.28. Bidrag fra forskellige fosforkilder til fosfor-koncentration i vandløb i 1995 i dyrkede oplande ogoplande med spildevandsudledninger i Jylland og påFyn og Sjælland. Der er indlagt fosforniveauet fra 14intensive stoftransportstationer i 1995 (ekskl. udlednin-ger fra spredt bebyggelse).

64

udledninger baseret på gennemsnitsbetragtninger.Der vil således være en række enkeltvandløb, hvorreduktion i spildevandsudledninger vil kunnehave en betydeligt større effekt.

Der er dog ingen tvivl om, at en markant og gene-rel yderligere reduktion i de danske vandløbs fos-forindhold også forudsætter en reduktion i dedyrkningsbetingede fosforudledninger.

Det diffuse fosfortabMulighederne for at reducere de diffuse fosforud-ledninger fra landbrugsarealer ligger både ved atbegrænse udslippet ved kilden, i form af at reduce-re fosforgødskningen af landbrugsarealerne ogændre landbrugspraksis, samt ved at indskydebufferzoner i landskabet til opsamling af oversky-dende fosfor under dets transport fra jord tilvandmiljø eller gennem vandmiljøet.

Bufferzoner i landskabet er f.eks. brede bræmmerlangs vandløb og søer og fjorde, der kan opfangejord og fosfor fra bagvedliggende marker og for-hindre kørsel med tunge landbrugsmaskiner tætpå vandløb. I dag skal der langs alle naturlige dan-ske vandløb være en 2 meter udyrket bræmme.Bredere bræmmer vil nogen steder i landskabetvære mere effektive til at tilbageholde fosfor. Isærved foden af stejlt skrånende marker, hvor der ermeget jorderosion. Et eksempel på effekten afbræmmer for tilbageholdelse af jord og fosfor ervist i figur 5.29.

0

100

200

300

400

500

6 mbræmme

2 mbræmme

Ingenbræmme

Fosfortab (g)

Jordtab (kg)

Tab af jord og fosfor

Figur 5.29. Eksempel på vandløbsbræmmers effekt påjord- og fosfortab med overfladisk afstrømmende vand(efter Rebsdorf et al., 1994).

I de nedre dele af vandsystemerne, i de bredeådale, er der et stort potentiale for tilbageholdelseaf jord og fosfor (figur 5.30). Det sker når vandlø-bene en gang imellem går over sine bredder ogoversvømmer ådalen. Naturgenopretning af så-danne vandløb og ådale kan derfor medvirke til påen naturlig måde at tilbageholde store mængderudledt fosfor. Det samme kan ske i reetableredevådområder og søer, der naturligt tilbageholder endel af det fosfor der tilføres i plantebiomassen og isedimentet.

Bræmmer langs vandløb vil uden tvivl også hjælpetil med at reducere omfanget af brinkerosionen ogdermed mindske udledningerne af jord og fosfor.Det kræver dog at vandløbsvedligeholdelsen fort-sat gennemføres meget skånsomt og at oprensnin-ger af bund og sider begrænses mest muligt.

5.7 KonklusionKoncentrationen af total fosfor i de danske vandløbfaldt i gennemsnit med 0,140 mg P l-1 svarende til16% i 10-års perioden forud for iværksættelsen afVandmiljøplanens overvågningsprogram.

I perioden efter 1989 og frem til 1996 er der ogsåsket store reduktioner i fosforkoncentrationen i dedanske vandløb.

I vandløb, der fortrinsvis er belastet af diffuse fos-forudledninger fra det åbne land, faldt koncentra-tionen af total fosfor i denne periode med 0,023 mgP l-1 svarende til 10%. I vandløb på lerjord er derberegnet det største fald i perioden 1989-96 (0,034mg P l-1), imod kun 0,010 mg P l-1 i vandløb påsandjord.

I 90 analyserede spildevandsbelastede danskevandløb er der i perioden konstateret et megetstort fald i koncentrationen af total fosfor (median-værdi 0,077 mg P l-1 svarende til et fald på 28%).

I 15 målte dambrugsbelastede vandløb er der sketet gennemsnitligt fald i koncentrationen af totalfosfor på 0,048 mg P l-1 i perioden 1989-96.

I et af de 5 analyserede vandløb i skov- og natur-områder er der konstateret et fald i koncentratio-nen af total fosfor i perioden 1989-96. I ingen af deøvrige 4 naturvandløb er der konstateret nogensignifikant udvikling.

Det diffuse tab af fosfor er nu i mange vandløb denstørste kilde til fosforforureningen. Selv efter denstore rensningsindsats ved punktkilderne er kon-

0

25

50

75

504030Vandstand på eng (cm)

Fosfordeponering

(kg P ha-1)

Figur 5.30. Eksempler på tilbageholdelse af fosfor påmidlertidigt oversvømmede enge i vinterperioder (Fal-kum et al., 1997).

65

centrationen af total fosfor i de fleste danskevandløb stadigvæk højere end 0,1 mg P l-1. Data fra14 vandløb, der måles hver time året rundt viserogså, at det diffuse fosfortab er større end hidtilantaget. I gennemsnit udgør fosfortabet fra de dif-fuse kilder således 0,37 kg P ha-1 i årene 1993-96. Idet våde år 1994 var det gennemsnitlige fosfortabfra de 14 vandløbsoplande dog så stort som 0,65 kgP ha-1. Da spredt bebyggelse i potentielle udled-ningsmængder maksimalt kan bidrage med ca. 0,12kg P ha-1 har udledninger af fosfor fra landbrugs-arealer især i våde år meget stor betydning for atfastholde fosforkoncentrationen i vandløb og søerpå et højt niveau.

En vurdering af effekterne i vandmiljøet af forbed-ret spildevandsrensning er gennemført for de treregioner Jylland, Fyn og Sjælland. En halvering affosforudledningerne fra rensningsanlæg til de idag spildevandsbelastede og typisk større vandløbvil generelt kun kunne reducere fosforindholdet ivandløb med ca. 0,01 mg P l-1 på Fyn og i Jylland,imod 0,05 mg P l-1 i de sjællandske vandløb. Enhalvering af fosforudledningerne fra spredt bebyg-gelse vil gennemsnitligt kunne reducere fosforind-holdet i vandløb med 0,01-0,02 mg P l-1.

Yderligere reduktioner i fosforkoncentrationen ivandløb kan kun ske via nedsættelse af de land-brugsrelaterede fosforudledninger. På sigt forud-sætter dette, at udvaskningsrisikoen fra land-brugsjorde reduceres ved at gødske med mindrefosfor, end der bortføres fra marken med afgrø-derne. Desuden kan omlægninger i jordbearbejd-ningen og afgrødevalg på særligt erosionstruedemarker medvirke til at begrænse jord- og fosforta-bet via vanderosion.

Hertil kommer eventuelle tiltag, der lokalt kanmedvirke til at begrænse leveringen af jord- ogfosfor til vandløb og søer fra vand- og vinderosion.Det er foranstaltninger som udlægning af brede,udyrkede bræmmer langs vandløb og søer, leven-de hegn til begrænsning af vinderosion, naturgen-opretning af ådale, så de tillades at være periodiskoversvømmede om vinteren, og reetablering afegentlige vådområder.

[Tom side]

67

I vandmiljøet er kvælstof sammen med fosfor detvigtigste makronæringsstof for vækst af plankto-nalger, mikrobentiske alger, trådalger og højereplanter. Et for stort indhold af kvælstof i vandmil-jøet har negativ betydning for miljøtilstanden iform af en stor vækst af især planktonalger i fjorde,bugter og mere åbne havområder (Borum et al.,1990; Kronvang et al., 1993; Paaby og Møhlenberg,1996).

I Vandmiljøplanens Overvågningsprogram måleskoncentrationen af total kvælstof, nitrat og ammo-nium hvert år med nærmere fastlagte mellemrum iomkring 260 vandløb, samt 68 kilder og kildebæk-ke, (se databind til denne rapport, kapitel 6).

Målingerne af kvælstof i de mange vandløb ogkilder gennemføres for at tilgodese flere formål:

• Opgøre kvælstoftilførslen til fjorde og åbnehavområder.

• Opgøre kvælstoftilførslen til søer.• Følge udviklingen i kvælstofindholdet i vand-

løb hvortil der udledes spildevand fra byer, in-dustrier og dambrug.

• Følge udviklingen i kvælstofudledninger tilvandløb og kilder fra det åbne land, herunderisær udledningen fra landbrugsarealer og na-turarealer.

I dette kapitel om kvælstof gennemgås resultaterneaf den landsdækkende overvågningsindsats i peri-oden 1989-96 med hovedvægten lagt på de miljø-mæssige effekter, der kan konstateres, i form afudviklingen i kvælstofkoncentration og -transport idanske vandløb og kilder. Årsagerne til den kon-staterede udvikling analyseres nærmere, og derredegøres for den øjeblikkelige status for kvælstofsforekomst og transporten i vandløb og kilder udfra det seneste års målinger i 1996.

Hovedkilderne til kvælstofs forekomst i vandløbog kilder opgøres, og der lægges speciel vægt påen beskrivelse af kvælstofudledningerne fra detåbne land, specielt relateret til problematikken omtabet fra landbrugsjord. Afsluttende præsenteresde mulige effekter af at foretage forskellige tiltagoverfor hovedkilderne til kvælstof i vandløb i formaf forskellige scenarier over tiltag ved punktkilderog i landbrug.

6.1. Mange faktorer påvirker forekom-sten af kvælstof i vandløb og kilder

Mange faktorer har betydning for forekomsten afkvælstof i vandløb og kilder. Det drejer sig bådeom menneskeskabte (kulturbetingede) faktorer,som udledninger af kvælstof fra punktkilder ogdyrkningsrelaterede tab af kvælstof fra jord. Hertil

6 Kvælstof i vandløb og kilder

Figur 6.1 Kilder til kvælstof i vandmiljøet. (Efter Miljøstyrelsen, 1990).

68

kommer indflydelsen fra en række naturgivneforhold, primært klima og jordbund, som beggekan være af stor betydning for kvælstoftilførslen tilvandløb.

Hovedkilder til kvælstof i vandløbDer er mange kilder til kvælstof i vandløb (figur6.1). Dermed også være sagt, at der kan være storforskel fra vandløb til vandløb i betydningen af deenkelte kilder. Helt overordnet kan kilderne tilkvælstof opdeles i to typer:

1. Punktkilder, bestående af kvælstofudledningerfra rensningsanlæg, industrier, dambrug ogregnvandsbetingede udløb. Udledninger afkvælstof fra spredt bebyggelse er også at be-tragte som en punktkilde, idet foranstaltningermod udledningernes omfang kan iværksættesved selve kilden. Da kvælstofudledninger fraspredt bebyggelse ikke kan opgøres med sam-me nøjagtighed som de øvrige punktkilder,henregnes den i det følgende til de diffuse kil-der.

2. Diffuse kilder, der hovedsageligt består af

kvælstofudledninger fra det åbne land, somspredt bebyggelse og landbrugsarealer, samt et‘naturligt’ kvælstoftab fra udyrkede skov- ognaturarealer, også kaldet baggrundsbidraget.

Punktkilders betydningUdledninger af kvælstof fra punktkilder kan målesog tiltag til reduktioner i udledningerne iværksæt-tes ved selve kilden i form af spildevandsrensning.I modsætning til hvad er tilfældet for fosfor, bety-der kvælstofudledninger fra spredt bebyggelseikke ret meget i den samlede kvælstofbelastning afoverfladevand (se afsnit 6.3).

Kvælstofudledninger fra punktkilder er heller ikkeså betydningsfuld en kilde. I et år med meget ned-bør og stor kvælstofudvaskning fra jorden og der-med stor kvælstoftransport i vandløb udgørpunktkildernes andel i alle regioner typisk mindreend 6% af kvælstoftransporten (figur 6.2). Det gæl-der både i små og store vandløb. Der kan dog er-kendes en vis punktkildeudledning af kvælstof tilstore vandløb, mens den er uden betydning i desmå vandløb (figur 6.2). Kvælstofudledningernefra det åbne land er derfor generelt langt den stør-ste kilde til kvælstof i ferskvand i våde år.

Derimod stiger punktkildernes betydning forkvælstofindholdet og kvælstoftransporten i vand-løb i et tørt år, hvor kvælstofudvaskningen frajorden er lille på grund af meget lidt overskuds-nedbør og den deraf følgende lille vandmængdesom passerer gennem jorden og ud i vandløb. 1996var et sådant meget tørt år (se kapitel 3) med megetlille vandafstrømning i vandløbene (figur 6.2). Det

var især udpræget i de sjællandske vandløb, hvorvandafstrømningen i 1996 lå langt under gennem-snittet for overvågningsperioden 1989-96.

Den lille nedbørsmængde betød, at kvælstofud-ledningerne fra de diffuse kilder var meget små i1996 hvilket forøgede betydningen af kvælstofud-ledninger fra punktkilder. Kvælstofudledningernefra punktkilder udgjorde i 1996 derfor typisk enstørre andel af kvælstoftransporten i vandløb, enddet var tilfældet i 1994 (figur 6.2). Det var isærudpræget i de store sjællandske vandløb, hvorpunktkilderne typisk udgjorde mere end 25% afkvælstoftransporten. De geografiske forskelle ipunktkildernes betydning viser dog det sammebillede i 1994 og 1996 med en generel større betyd-ning af punktkilder i de tættere befolkede egne aflandet (Sjælland), end i resten af landet.

Betydning af diffuse kilderIværksættelse af tiltag til reduktion af kvælstofud-ledninger til vandmiljøet kræver foranstaltninger tilbegrænsning af især de diffuse kilder. Det drejer sigprimært om kvælstofudledninger fra landbrugsare-aler. I de diffuse kilder indgår også udledninger fraden spredte bebyggelse i det åbne land og bag-grundsbidraget fra skov- og naturarealer.

Kvælstofledninger fra især landbrugsarealer ogdelvist skov- og naturarealer varierer betydeligt,både set over tid og i et rumligt perspektiv. Kvælstofudvaskes hovedsageligt som uorganiske forbindel-ser fra overjorden (rodzonen) og kan herfra trans-porteres af forskellige veje til overfladevand. Des-uden bliver en del kvælstof til luftformige forbindel-ser i forbindelse med afbrænding af fossile brænd-stoffer og fra opbevaringen af husdyrgødning. Dettekvælstof afsættes igen på jord- eller vandoverflader iforbindelse med nedbøren eller som tørdepositionmed partikler. De vigtigste transportveje for kvæl-stof fra jord til overfladevand er:

• Udvaskning af kvælstofforbindelser fra rodzo-nen til dybere grundvandsmagasiner, der efterkortere eller længere tid strømmer til overfla-devand

• Udvaskning af kvælstofforbindelser fra rodzo-nen til øvre grundvandsmagasiner, der efterkortere tid strømmer til overfladevand eventu-elt via dræn.

• Udvaskning af kvælstofforbindelser fra rodzo-nen til umættet zone, der via interflow ellerdræn strømmer til overfladevand

• Atmosfærisk deposition af kvælstofforbindelserpå overfladevand

I modsætning til hvad der er gældende for f.eks.fosfor, har vanderosion og overfladeafstrømning,vinderosion af jord, samt naturlig og kulturbetinget

69

erosion i vandløbenes bund og brinker ringe betyd-ning for kvælstoftransporten i danske vandløb.

Da langt størstedelen af de diffuse kvælstofud-ledninger til vandløb sker via udvaskning fraoverjorden til forskellige vandmagasiner, er detlettere at opgøre den landbrugsrelaterede kvæl-stofudledning, både når det drejer sig om de ak-tuelle kvælstofmængder og betydningen af deenkelte transportveje, end når der f.eks. er tale omfosfor. Lokale forskelle i de naturbetingede for-hold i vandløbsoplande, som klima, jordtype oghydrogeologiske forhold har dog indvirkning påhvor meget kvælstof, der udledes fra landbrugs-arealer til vandmiljøet.

Da hovedparten af kvælstof i vandløb findes påopløst uorganisk form og strømmer til vandløb viade forskellige vandmagasiner i jorden, er det for-holdsvist let at kortlægge koncentrationsforløbetgennem året. Kvælstofkoncentrationen i vandløb

udviser oftest en sæsonvariation med høje kon-centrationer i den nedbørsrige vinterperiode oglave koncentrationer i sommerperioden (figur 6.3).

Der er således ofte en god sammenhæng mellemkvælstofkoncentrationen i vandløb og vandførin-gen på tidspunktet for prøvetagningen (figur 6.4). Idet viste eksempel fra Odense Å stiger koncentra-tionen af total kvælstof med stigende vandaf-strømning op til et niveau på ca. 30 l s-1 km-2. Stig-ningen i kvælstofkoncentrationen er ikke lineærmen krum hvilket enten viser, at kvælstofpuljen ijorden langsomt udtømmes eller, at der ved sti-gende vandafstrømning er andre vandmagasiner ijorden som leverer vand til vandløbet. I sidst-nævnte tilfælde er der tale om en stigning i vand-mængden, der strømmer af gennem makroporer ijorden uden kontakt til jordmatricen eller egentligoverfladisk afstrømning. Der er formentlig tale omet samspil af de to processer.

Store jyskevandløb

n=84 n=79

27.6 10.1

Små jyskevandløb28.9 8.7

n=71 n=65

Store fynskevandløb

n=17 n=18

34.9 7.7

Små fynskevandløb22.8 3.4

n=14 n=13

Store sjællandskevandløb

n=38 n=39

22.9 3.3

Små sjællandskevandløb21.3 2.8

n=51 n=35

Store bornholmskevandløb

n=2 n=2

31.0 18.9

Små bornholmskevandløb21.3 15.6

n=2 n=2

94 96

Diffus

Spildevand

Figur 6.2. Punktkildernes andel af den totale transport af kvælstof i danske vandløb, opdelt på større og mindre vand-løb (kriterium: 30 km2 vandløbsopland) og vist henholdsvis for vandløb i Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm i 1994

70

Ved meget store og kortvarige vandafstrømninger(> 30 l s-1 km-2) viser figur 6.4, at der sker et svagtfald i kvælstofkoncentrationen. Det bratte stop istigningen i kvælstofkoncentrationen over detteafstrømningsniveau påpeger, at der her er tale omat nedbøren fra hurtigt responderende magasiner,som strømning i makroporer, sprækker og overfla-disk afstrømning, der leverer vand til vandløbetmed et meget lavt kvælstofindhold.

En række dyrkningsrelaterede faktorer har betyd-ning for hvor meget kvælstof, der udledes tilvandmiljøet fra landbrugsarealer. Det drejer sigprimært om mængderne af kvælstof der udbringesmed handels- og husdyrgødning, udbringnings-tidspunkter, afgrødesammensætningen, sædskiftet,høstudbyttet, jordens dræningstilstand, mv.

Kvælstof i jordDanske landbrugsjorde indeholder en stor mæng-de kvælstof. Almindelig landbrugsjord indeholdermellem 6.000 og 12.000 kg kvælstof pr. hektar irodzonen (Landbrugsministeriet, 1991). Til sam-menligning findes der på sandede naturarealermellem 1.600 og 6.000 kg kvælstof pr. hektar (Chri-stensen et al., 1990). Langt den største del er til stedesom organisk bundet kvælstof. Det organiskekvælstof skal først nedbrydes til uorganisk kvæl-stof ved mineralisering før det kan udnyttes afplanterne. Mineraliseringen finder sted ved tempe-raturer over 2-3 °C. Jordens indhold af uorganiskkvælstof er til stede som nitrat og ammonium.

Hvert år tilføres landbrugsjorden kvælstof primærtvia udbringning af handels- og husdyrgødning,samt ved biologisk kvælstofbinding og atmosfæ-risk deposition. En del af det udbragte kvælstofoptages af afgrøderne, en del omsættes ved denitri-fikationsprocesser i jorden og en anden del udva-skes til overfladevand. I figur 6.5 er vist en opgø-relse for udviklingen i tildelt kvælstof, kvælstofbe-hov og fraført kvælstof med afgrøderne for helelandet i perioden 1985-1996. I figuren er den årligeovergødskning vist, som forskellen mellem effek-tivt tildelte kvælstofmængder til landbrugsjordenog afgrødernes beregnede kvælstofbehov (Grant etal., 1997). Overgødskningen har svinget mellem 26og 45 milioner kg effektivt udbragt kvælstof tiljorden i perioden 1985-96 med en svag tendens tilet fald gennem 1990’erne (Grant et al., 1997).

En opgørelse over kvælstofgødskningen i 40 småvandløbsoplande er gennemført for driftsåret1993/94. Tallene viser, at der er relativt små for-skelle i mængderne af kvælstof, der tilføres medhandels- og husdyrgødningen, på henholdsvissandede og lerede landbrugsjorde (figur 6.6). Detgælder når tallene opgøres som gennemsnit forhele landet. Laves opgørelsen for Jylland og Øerne,afslører tallene, at der især hvad angår brugen afkvælstof i husdyrgødning er meget store regionaleforskelle. Den største tilførsel af kvælstof i husdyr-gødning pr. hektar landbrugsjord sker i Jylland (88kg N ha-1), imod 47 kg N ha-1 på Øerne. Nettotil-førslen af kvælstof pr. hektar landbrugsjord, dvs.tilført kvælstof, minus kvælstof fraført med afgrø-derne, er ligeledes større i Jylland (122 kg N ha-1)end på Øerne (67 kg N ha-1).

0

4

8

12

16

20

1989-96J J J J J J J J J

(mg N l-1)

Total kvælstof

Figur 6.3. Typisk sæsonvariation i koncentrationen aftotal kvælstof i et større dansk vandløb, Odense Å, op-strøms Ejby Mølle på Fyn (opland på ca. 500 km2). Be-mærk at der i visse af årene er udtaget daglige vandprø-ver til analyse af kvælstofkoncentrationen. (opland påca. 500 km2).

0

4

8

12

16

20

Vandafstrømning (l s-1 km2)

0 10 20 30 40 50 60 70

....................................................................

.

...

...................................

.

..

.

..

.

..

.

.

..

.

...

...

....

.

..

.

.

.

.

.

.

..

..

..

.

.

.

.

..

....

...

.

..

..

.

.

.

....

.

....

..........................

............

...

.

.... ...

... .. .

Total kvælstof

(mg N l-1)

Figur 6.4. Typisk sammenhæng mellem koncentrationenaf total kvælstof og vandføringen i et større danskvandløb, Odense Å, opstrøms Ejby Mølle på Fyn (op-land på ca. 500 km2).

71

Der findes ingen sikre langtidsanalyser af hvad dersker med den meget store kvælstofpulje i jorden.Det er derfor umuligt at sige om puljen er konstanteller om den ændrer sig. Den meget store kvæl-stofpulje i jorden overstiger jo langt de årlige til-

førsler med handels- og husdyrgødning. Det erderfor vigtigt at få styr på eventuelle tidslige vari-ationer i denne pulje. Mineralisering af organiskstof og efterfølgende frigivelse af uorganisk kvæl-stof kan i særlige tilfælde, som f.eks. ved dræning,betyde at meget store mængder uorganisk kvælstofbliver udvasket.

Kvælstof i vandKvælstof i vandløb og kildebække findes både påopløst form (hovedsageligt som nitrat og ammoni-um) og bundet til organisk stof. Der findes dogogså mindre andele af nitrit og ammoniak i vand-løb. Indholdet af disse to sidste uorganiske kvæl-stofformer er meget afhængig af forhold som tem-peratur, pH og iltforhold. De enkelte former afkvælstof udledes i større eller mindre omfang frade forskellige punkt- og diffuse kilder. Nitrat erden altdominerende uorganiske kvælstofform ilangt de fleste vandløb uanset kilderne til kvæl-stofbelastningen (figur 6.7). Nitrat udgør i gennem-snit omkring 80% af total kvælstof og tilsammen ertypisk omkring 85% af total kvælstof på uorganiskform.

Der er næsten ingen forskel på forekomsten afkvælstofformer i vandløb i dyrkede områder udenspildevandsbelastning og de spildevandsbelastedevandløb, som for hovedpartens vedkommendeogså ligger i dyrkede områder. Kun i søafløb ogvandløb nedstrøms herfor dominerer organiskbundet kvælstof. Det skyldes dels den storemængde af kvælstof der bindes i algerne, dels enstor fjernelse af nitrat ved denitrifikation i søerne. Ivandløb i skov- og naturoplande er indholdet afkvælstof meget lavt og der findes, i modsætning tili de dyrkningspåvirkede vandløb, næsten lige me-get nitrat og organisk bundet kvælstof (figur 6.7).

I de meget jernbelastede vandløb, som ligger i Jyl-land, er koncentrationen af især nitrat meget lave-re, end i tilsvarende ikke jernbelastede vandløb,dvs. vandløb i dyrkede områder (figur 6.7). Detskyldes, at en del af det udvaskede nitrat fra land-brugsarealerne er blevet omsat (via kemisk denitri-fikation) i jorden, pga. forekomsten af pyrit. Underreducerende forhold i jorden vil nitrat nemlig ind-gå som iltningsmiddel overfor pyrit under dannel-sen af frit kvælstof, ferrojern og sulfat. Ferrojern ogsulfat kan derefter blive udvasket fra jordene ogtilført vandløb via med grundvandet.

De uorganiske kvælstofforbindelser er umiddel-bart tilgængeligt for algevækst i vandmiljøet, mensorganisk bundet kvælstof først bliver tilgængeligtefter mineraliseringen af organisk stof på bundenaf vandløb, søer eller fjorde.

��

��

��

��

��

��

��

��y

y

yyy

yyyy

yyyy

yyyy

yyyy

yyyy

yyy

��yy

0

300

400

500

600

700Kvælstof (Mio. kg N)

Udbragt N

Effektivt N Overgødskning

N behov Handels-N. . .Ny N behov

. . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . .969594939291908988878685

Figur 6.5. Tildelt kvælstof, afgrødernes kvælstofbehovog fraført kvælstof med afgrøderne for hele landet iperioden 1985-1996. Overgødskningen er vist som detskraverede areal, beregnet som forskellen mellem effek-tivt tilførte kvælstofmængder og afgrødernes beregnedekvælstofbehov (Efter Grant et al., 1997).

0

20

40

60

80

100

120

140(kg N ha-1)

Kvælstofregnskab

0

20

40

60

80

100

120(kg N ha-1) Lerjord

Sandjord

Handels-gødning

Husdyr-gødning

Fixeringog atm.

deposition

Netto-tilførsel

Høstet

Figur 6.6. Gennemsnitlig tilførsel af kvælstof i handels-gødning, husdyrgødning, N-fixering og atmosfæriskdeposition, samt bortførsel med afgrøderne og nettotil-førslen for 19 sandede og 21 lerede vandløbsoplande fordriftåret 1993/94.

72

6.2. Kvælstofindholdet er faldet i en deldanske vandløb

Miljøeffekterne af de forskellige iværksatte tiltag tilbegrænsning af kvælstofudledninger til vandmiljø-et kan bestemmes, ved at analysere udviklingen i

koncentrationen af kvælstof målt i vandløb overlængere tidsrum. Til denne analyse er anvendt toforskellige statistiske analyser, hvor den ene er enparametrisk test og den anden en ikke parametrisktest kaldet ‘Seasonal Mann-Kendall test’. I begge deanvendte statistiske testmetoder er der bedst mu-ligt forsøgt korrigeret for de klimatisk betingedevariationer i kvælstofkoncentrationen ved hjælp afvandafstrømningen. En nærmere beskrivelse af deto metoder findes i databindet, samt i Bruhn ogKronvang (1991) og Larsen (1996a).

Analyse af udviklingen i kvælstoftransporten iperioden 1978/79 til 1996/97I perioden forud for Vandmiljøplanens Overvåg-ningsprogram er koncentrationen af kvælstof re-gelmæssigt blevet målt i enkelte danske vandløb iforbindelse med amternes tilsynsprogrammer. Derfindes således tidsserier af kvælstofkoncentrationerog kvælstoftransport fra omkring 55 vandløb iperioden 1978/89 til 1996/97. Amternes daværen-de tilsynsprogrammer opfyldte ikke de standardi-serede krav til overvågningen, som i dag er aftalt iforbindelse med Vandmiljøplanens Overvågnings-program. Det drejer sig primært om prøvetag-ningsfrekvensen, som typisk var mindre end nu.

De forholdsvis mange vandløbsstationer medkvælstofanalyser fra før 1989 bedømmes dog somegnede til at give en nøjagtig vurdering af udvik-lingen i transporten af kvælstof i de danske vand-løb i perioden før og efter Vandmiljøplanen blevvedtaget. De 55 vandløb fordeler sig med 23 i Jyl-land, 23 på Fyn, 6 på Sjælland og 3 på Bornholm.Oplandene til de 55 vandløb dækker mellem 12 og50% af det samlede areal i regionerne. Bedst dæk-ket er Fyn med 50% af arealet og dårligst Sjællandmed 12% af arealet.

Den typisk målte transport af kvælstof i vandløb,vist som oplandstabet i kg kvælstof pr. hektar op-land, er sammen med den typiske årlige vandaf-strømning vist for de fire regioner i figur 6.8.Kvælstoftransporten i vandløb varierer i alle regio-ner fra år til år, nogenlunde i takt med variationer-ne i vandafstrømningen (figur 6.8). Der er større årtil år udsving i både kvælstoftransport og vandaf-strømning i vandløbene på Øerne end i de jyskevandløb. Samtidig er transporten af kvælstof, igennemsnit for alle år, lidt større i vandløbene påØerne end i de jyske vandløb (figur 6.8).

Både den generelt mindre kvælstoftransport og demindre år til år udsving i kvælstoftransporten i dejyske vandløb kan forklares ved forskelle i de na-turgivne forhold mellem Jylland og Øerne. Jordener meget mere sandet i store dele af Jylland, enddet er tilfældet på Øerne, hvorfor en større del afoverskudsnedbøren går til grundvandsdannelse.Herfra strømmer vandet langsomt ud mod vand-

Naturoplande

0

1

2

3

4

5

6Kvælstofkoncentration i vandløb

(mg N l-1)n = 7

0

1

2

3

4

5(mg N l-1)n = 94

(mg N l-1)n = 66

(mg N l-1)n = 13

(mg N l-1)n = 18

Dyrkede oplande

0

1

2

3

4

5Spildevandsbelastede

vandløb

0

1

2

3

4

5Søafløb

0

1

2

3

4

5Vandløb med højjernkoncentration

Nitrat Ammonium Organisk kvælstof

Figur 6.7. Gennemsnitskoncentrationen af uorganiskekvælstofforbindelser og organisk bundet kvælstof iforskellige vandløbstyper. Forekomsten er vist somgennemsnit for vandløb i skov- og naturoplande, spil-devandsbelastede vandløb, vandløb i dyrkede oplande,søafløb og vandløb med et stort jernindhold (> 1,5 mgtotal Fe l-1) i 1996. N angiver antallet af vandløb i analy-sen.

73

løbene. På de lerede arealer på Øerne strømmer enstørre del af overskudsnedbøren hurtigt ud tilvandløbene via dræn mv. Vandløb på Øerne erderfor kraftigst påvirket af ekstreme tørre og vådeår, mens udsvingene i de jyske vandløb vil væredæmpede fordi grundvandet virker som en buffer.Da en del af det udvaskede kvælstof på sandjorde-ne opholder sig i flere år i jorden er der også størremulighed for at omsætningsprocesser kan nå atfjerne nitrat via denitrifikation.

Da både kvælstoftransporten og vandafstrømnin-gen i vandløb er påvirket af de naturgivne forholdi oplandet er det valgt særskilt at teste for en ud-vikling i kvælstoftransporten for de vandløb, derafvander henholdsvis sandjord, blandede sand- oglerjorder og de mere lerede jorder. I alt indgår 21

vandløb på sandjord i testen, 16 vandløb på deblandede sand- og lerjorder og 18 vandløb på ler-jord.

Resultatet af den statistiske test for udvikling ikvælstoftransporten i vandløbene på de to hoved-jordtyper er vist i figur 6.9. I testen er der bedstmuligt korrigeret for år til år ændringer i de klima-tiske forhold ved at inddrage vandafstrømningen.Temperaturen er tidligere forsøgt inddraget, menhar ikke vist sig at kunne bidrage med nogenyderligere forklaring af år til år variationerne ikvælstoftransport (Larsen, 1996b).

0

100

200

300

400

500

600

0

100

200

300

400

500

Vand

Jylland(mm år-1) Jylland(kg N ha-1 år-1)

Fyn(mm år-1) Fyn(kg N ha-1 år-1)

Sjælland(mm år-1) Sjælland(kg N ha-1 år-1)

Bornholm(mm år-1) Bornholm(kg N ha-1 år-1 )

Kvælstof

0

100

200

300

400

500

0

100

200

300

400

500

0

10

20

30

40

50

0

10

20

30

40

0

10

20

30

40

0

10

20

30

40

Hydrologisk årHydrologisk år

78/79 81/82 84/85 87/88 90/91 93/94 96/97 78/79 81/82 84/85 87/88 90/91 93/94 96/97

Figur 6.8. Oplandstab af nitrat-N indenfor hydrologiske år (juni-maj) og vandafstrømningen i vinterperioden i fireregioner af Danmark i perioden 1978/79 til 1996/97. I figurerne er gennemsnittet for hele perioden indlagt som envandret streg. I figuren er for hver region vist medianen, samt 25% og 75% fraktilerne for de analyserede vandløb.

74

I perioden fra Vandmiljøplanens vedtagelse ogfrem til 1992/93 har det klimatisk korrigeredetransportniveau af kvælstof, med små udsving fraår til år, ligget omkring gennemsnittet for 9-årsperioden forud for Vandmiljøplanen (figur 6.9).Det gælder især for vandløbene, der afvander ler-jord og de sand- og lerblandede jorder. I vandløbpå de sandede jorder har der i samme periodeværet en svag, men entydig stigende tendens (figur6.9).

I de fire år efter 1992/93 har det klimatisk korrige-rede transportniveau af kvælstof i alle år liggetlavere end de 4-5 foregående år. For vandløb pålerjord er transportniveauet af kvælstof i de senestefire år således signifikant mindre end i den forud-gående 15-års periode. I vandløb på lerjord ogsand- og lerblandede jorder er transportniveauet afkvælstof mindre, end gennemsnittet for årene førVandmiljøplanens vedtagelse. For vandløb påsandjord er transportniveauet af kvælstof dog sta-dig på eller lige over gennemsnittet fra før Vand-miljøplanens vedtagelse.

Det store fald i det korrigerede transportniveau afkvælstof, som er konstateret i 1995/96, for vandlø-bene på lerjord og de sand- og lerblandede jorderskyldes altovervejende de meget specielle klimati-

ske forhold i dette hydrologiske år. Året var dettørreste i dette århundrede. I løbet af året faldt derså lidt nedbør, at der næsten ikke var nogen over-skudsnedbør til rådighed til nedsivning i jorden.Det ses også tydeligt af figur 6.8 hvor vandaf-strømningen i vinterperioden 1995/96 var megetlille på Øerne. I Jylland er vandafstrømningen ikkeså markant forskellig fra de andre år, idet grund-vandstilstrømningen i disse, overvejende sandedeområder, tilfører vand til vandløbene hele året. I desandede oplande strømmer ældre grundvand der-for fortsat til vandløbne og virker dermed som enbuffer mod udtørring i ekstremt tørre år.

I løbet af 1995/96 blev der derfor ikke udvasket retmeget kvælstof fra rodzonen til vandløb og grund-vand på Øerne og i Jylland. Dette ekstreme forholder også påvist ud fra direkte målinger i jord ogdræn i de 3 landovervågningsoplande på lerjord. Ito af oplandene (beliggende på Fyn og Sjælland)kunne der ikke beregnes nogen vandafstrømningfra rodzonen i 1995/96 (Grant et al., 1997).

Der er således i løbet af 1995/96 opbygget en storpulje af uorganisk kvælstof i jorden både i form afdet nettotilførte kvælstof i handels- og husdyrgød-ning, dels den mineraliserede mængde af kvælstoffra jordens organiske pulje. Ved fastsættelse afgødskningsnormerne i driftsåret 1996/97 er derkun delvist kompenseret for denne pulje (Fyns amt,1997).

I 1996/97 steg det korrigerede transportniveau afkvælstof i vandløb på lerjord og de sand- og ler-blandede jorder i forhold til året før. Det skyldesgivetvis en udvaskning af dele af den opsparedeuorganiske kvælstofpulje i rodzonen fra året før.Stigningen i dette ene år skyldes altså opsparetkvælstof i jorden og kan ikke henføres til nogengenerel udvikling i landbrugets brug og håndte-ring af kvælstofgødning.

Da 1996/97 også var et forholdsvist tørt år er derformentlig stadigvæk en meget stor pulje af uorga-nisk kvælstof i jorden. Hvis der igen ikke kompen-seres tilstrækkeligt herfor i gødskningsnormernefor 1997/98 vil der være risiko for en meget storkvælstofudvaskning ved normale nedbørsmæng-der. En sådan situation har tidligere optrådt i for-bindelse med det meget tørre hydrologiske år i1976/77. Året efter faldt der normale nedbørs-mængder, og der blev målt en kraftig forøgetkvælstoftransport og dermed vandføringsvægtetkoncentration af kvælstof i vandløbet (figur 6.10).

I de sidste fire år er der i vandløb på mere leredejorde påvist en reduktion i det afstrømningskorri-gerede transportniveau af kvælstof i vandløb. Detafstrømningskorrigerede transportniveaue afkvælstof er, for disse vandløb, i de sidste fire år

Lerjord

-100

-75

-50

-25

0

25

50

75

100(%)

Sandjord(%)

-100

-75

-50

-25

0

25

50

75

Hydrologisk år

78/79 81/82 84/85 87/88 90/91 93/94 96/97

Figur 6.9. Klimatisk (vandafstrømning) korrigeret trans-port af nitrat-kvælstof i grupperne af vandløb, der hen-holdsvis afvander sandjord, blandede sand- og lerjordog ren lerjord. For hver jordtype er indlagt et referen-ceniveau (nul-niveauet), som en stiplet linie, der angivergennemsnittet for 9-års perioden for Vandmiljøplanenblev vedtaget, dvs. perioden 1978/79 til 1986/87. I figu-ren er der for hvert hydrologisk år angivet det korrige-rede relative transportniveau af kvælstof for den analy-serede gruppe af vandløb med et sikkerhedsbånd (± 2gange standardafvigelsen).

75

således signifikant (p<0,05) under niveauet forhele perioden 1978/79 til 1992/93. På sandjord kander ikke konstateres noget signifikant fald. Ivandløb på sandjord er den afstrømningskorrige-rede kvælstoftransport således stadig på niveaumed perioden før Vandmiljøplanens vedtagelse.

Udviklingen i den korrigerede kvælstoftransportfor vandløb på sandjord og lerjord er vist i abso-lutte tal i form af et korrigeret oplandstab i kgkvælstof pr. hektar opland i figur 6.11.

Det beregnede fald i den afstrømningskorrigeredekvælstofttransport på lerjord kan skyldes ændrin-ger i landbrugspraksis. Faldet kan dog også skyl-des de meget ekstreme klimatiske forhold, der harværet i årene 1994/95 og 1995/96. Sådanne heltspecielle klimatiske forhold er selvklart udenforden anvendte testmetodes normale anvendelses-område og derfor også pålagt de største usikker-heder hvad angår fortolkninger af udvikling. Flereårs målinger, under rimeligt normale nedbørsfor-hold, er nødvendige for med sikkerhed at kunneafgøre om den øjensynligt faldende afstrømnings-korrigerede kvælstoftransport i de danske vandløbfastholdes og udbygges i de kommende år.

Analyse af udviklingen i perioden under Vand-miljøplanens Overvågningsprogram (1989-96)En anden statistisk analyse af udviklingen i kon-centrationen af total kvælstof i vandløb efter igang-sætning af Vandmiljøplanens Overvågningspro-gram er gennemført for fire grupper af vandløb.Det drejer sig om vandløb, der afvander oplande,hvor kvælstofudledningen hovedsageligt stammerfra:

• Udyrkede natur- og skovarealer• Landbrugsarealer og spredt bebyggelse• Kommunale rensningsanlæg• Dambrug

I oplande med kvælstofudledninger fra kommu-nale rensningsanlæg og dambrug forekommer derselvfølgelig også kvælstofudledninger fra land-brugsarealer, spredt bebyggelse, regnvandsbetin-gede udløb og udyrkede arealer.

Analysen er gennemført for nærmere at kunnevurdere udviklingen i kvælstofbelastningen afvandløb ud fra det meget store antal vandløb (om-kring 250), hvor der er gennemført målinger på enstandardiseret måde efter 1988. I analysen er be-nyttet en ikke parametrisk test, hvor der dog ogsåkorrigeres for vandføringen på de enkelte måleda-ge ved anvendelse af en estimeret sammenhængfor hvert vandløb mellem kvælstofkoncentrationenog vandføringen for hele måleperioden 1989-96 (sedatabind). Den udvikling i kvælstofkoncentratio-nen, der beregnes ved anvendelse af ovenståendestatistiske metode, er således et udtryk for kon-centrationsfaldet ved en konstant vandføring. Detsamlede koncentrationsfald over hele perioden1989-96 er beregnet ved at gange det årlige faldmed periodens længde på 7 år. Udviklingen erogså angivet i procent, set i forhold til gennem-snitskoncentrationen af kvælstof i det første år1989.

Vandløb i skov- og naturoplande 1989-96I et af de vandløb, der afvander skov- og natur-oplande, er der sket en lille, men ikke signifikantstigning i koncentrationen af total kvælstof på 0,033mg N l-1 i perioden 1989-96, svarende til 6% (figur6.12). I de fem andre naturvandløb er der sket etfald i kvælstofkoncentrationen. Faldet er dog kunsignifikant i et af de 5 vandløb på 5% niveau(p<0,05). Den typiske udvikling i alle seks natur-vandløb, udtrykt som medianværdien, viser at derer sket et fald i koncentrationen af total kvælstof på0,060 mg N l-1 svarende til 3% i perioden 1989-96.

Det var ikke umiddelbart ventet, at der skulle kun-ne registreres signifikante ændringer i kvælstof-koncentrationen i naturvandløb, da der i disseoplande ikke er nævneværdige kulturbetingede

0

50

100

150

200

250

300

79/8078/7977/7876/7775/7674/750

5

10

15

20

.

.

. .

.. .

79/8078/7977/7876/7775/7674/75Hydrologiske år (juni-maj)

VandafstrømningKoncentration af kvælstof

Koncentration af nitrat(mg N l-1)

Vandafstrømning(mm)

Figur 6.10. Vandføringsvægtet koncentration af kvælstofi et lille vandløb i Midtjylland på lerjord i perioden1974/75 til 1979/80.

0

5

10

15

20

25

30

35

. . . . . . . ..

... .

. .. . .

. ..

...................

Vandløb på lerjordVandløb på sandjord

96/9794/9592/9390/9188/8986/8784/8582/8380/8178/79

Afstrømningskorrigeret kvælstoftab

(kg N ha-1)

20.5

14.3

Figur 6.11. Udviklingen i den afstrømningskorrigeredekvælstoftransport i danske vandløb på sandjord og pålerjord. I figuren er gennemsnittet for 9-års periodenforud for Vandmiljøplanens vedtagelse indlagt som envandret linie.

76

kvælstofudledninger fra f.eks. landbrug. En gene-relt faldende atmosfærisk våddeposition af ammo-nium og nitrat over land kan være en årsag til atkoncentrationen af kvælstof i naturvandløb viseren svagt faldende tendens. I hvert fald har derværet en meget lille atmosfærisk våddeposition afkvælstofforbindelser over land i de sidste to år afperioden 1989-96 alene på grund af de små ned-børsmængder (Ellermann et al., 1997). En andenforklaring kan være, at der selv med korrektion forvandføring i den statistiske analyse, ikke tages nokhensyn til de ekstreme nedbørsforhold i den sidstedel af overvågningsperioden og disses indvirkningpå kvælstofstrømme i jord.

Det er vigtigt at følge udviklingen i vandløb i skov-og naturoplande, da de bedst muligt kan afdækkede mere naturbetingede udviklinger i baggrunds-bidraget til vandmiljøet.

Vandløb i dyrkede oplande (1989-96)I 77 vandløb, der afvander dyrkede oplande udenstørre punktkildeudledninger af kvælstof, er derberegnet et typisk (median) årligt fald i koncentra-tionen af total kvælstof på 0,073 mg N l-1, svarendetil 9% i overvågningsperioden 1989-96. Kun i 6 afde 77 vandløb er faldet dog signifikant på 5% ni-veau, mens der i 2 af vandløbene er konstateret ensignifikant stigning i koncentrationen af total kvæl-stof (figur 6.12).

Det gennemgående fald i kvælstofkoncentrationeni disse vandløb, der for hele overvågningsperiodeni gennemsnit udgør omkring 0,511 mg N l-1, kanformentlig kun i ringe grad forklares ved det lillefald i kvælstofudledning fra skov- og naturarealer(baggrundsbidraget). Kvælstofudledningerne fraspredt bebyggelse i overvågningsperioden antagesuændrede. Kun et fald i kvælstofudledningerne fralandbrugsareler og/eller et klimatisk betinget faldbetinget af de specielle nedbørs- og afstrømnings-forhold, som der ikke er korrigeret for i analysen,ser altså ud til at kunne forklare det beregnedegenerelle fald i kvælstofkoncentrationen i vandløbi dyrkede oplande. De beregnede ændringer ikvælstofkoncentrationen varierer også meget fravandløb til vandløb (figur 6.12).

Figur 6.12 Den årlige ændring i den vandføringskorrige-rede koncentration af total kvælstof i danske vandløb iperioden 1989-96 vist for vandløb, der afvander fireforskellige typer af oplande med hensyn til kvælstofbe-lastning. Udyrkede, skov- og naturoplande, dyrkedeoplande uden større punktkilder, oplande med kvæl-stofudledninger fra rensningsanlæg og oplande medstore kvælstofudledninger fra dambrug. Ændringerne ervist indenfor forskellige klasser med fald (-) og stigning(+). Desuden er angivet det samlede antal analyseredevandløb (n), antal vandløb i hver klasse (over søjlen) oghvor stor en del af vandløbene hvor udviklingen ersignifikant på 5% niveau (p<0,05)., (sort).

0

20

40

60

80

100

0.15-0.300-0.150.15-00.30-0.150.45-0.30< 0.45

% af vandløb med ændring i total Nn = 6

Vandløb i udyrkede oplande

Klasser med fald i mg N l-1

0

20

40

60

80

100

0.15-0.300-0.150.15-00.30-0.150.45-0.30< 0.45




0

20

40

60

80

100

0.15-0.300-0.150.15-00.30-0.150.45-0.30< 0.45


Spildevandsbelastede vandløb


0

20

40

60

80

100

0.15-0.300-0.150.15-00.30-0.150.45-0.30< 0.45


Dambrugsbelastede vandløb


– +

– +

– +

– +

5

1

36

14

5

1

10

1

3

1

1320

33

715

15

52

77

En nærmere analyse viser, at kvælstofkoncentrati-onen i perioden 1989-96 er faldet mere i de 31vandløb, der afvander lerede oplande (typisk falder på 0,641 mg N l-1 svarende til 13%), end i de 31vandløb på sandjord (typisk fald er på 0,280 mg Nl-1 svarende til 7%). Faldet er også større i vandløb,der afvander blandede sand- og lerjorder, end ivandløb på de rene sandjorder (figur 6.13).

Årsagerne til de konstaterede forskelle mellemvandløb på lerjord og sandjord skal formentligfindes i to forhold:

1. Generelle forbedringer i landbrugets brug oghåndtering af kvælstofgødning og en deraf føl-gende reduceret kvælstofudvaskning fra rod-zonen vil hurtigst og mest slå igennem i vand-løb på lerjord. Det skyldes den hurtige trans-portvej for vand og kvælstof fra rodzonen gen-nem f.eks. dræn på disse jorder.

2. Det samme forhold gælder dog imidlertid også,

hvis der er tale om naturbetingede ændringer,som f.eks. ændringer i hvilke vandmagasiner ijorden, der leverer vand og kvælstof til vandlø-bene (se f.eks. figur 6.4).

Der er således behov for at videreudvikle statisti-ske metoder til test af udviklingstendenser, der kaninddrage mere specialiseret viden om vand- ogkvælstofstrømme på oplandsniveau. I det kom-mende overvågningsprogram for perioden 1998-2003 er der netop afsat resurser til nærmere op-landsanalyser af vand- og næringsstofstrømme.

Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsjorden vednormalt klima er modelberegnet til at være faldetmed i gennemsnit 17% fra 1989/90 til 1995/96, ogfaldet er ydermere beregnet til at være større fralandbrugsjord på lerjord (30%) end fra landbrugs-jord på sandjord (9%) (Grant et al., 1997). Der ersåledes ingen uoverensstemmelse med dette ogden beskrevne udvikling i vandløbenes kvælstof-koncentration.

Den generelt faldende kvælstofkoncentration ivandløb i dyrkede oplande, som dog kun er signi-fikant i 8% af de 77 testede vandløb, er dog megetmindre end det tilsvarende fald i kvælstofudvask-ningen fra rodzonen ved normalt klima. Det varogså forventet, da større eller mindre dele af kvæl-stoffet siver ned til grundvandet, og først efter flereår når frem til vandløb. Reduktioner vil derfor førstkunne erkendes i rodzonen, derefter i øvre grund-vand og samtidig, men i mindre grad, i kvælstof-udledningerne til vandløb. Først efter mange år vilreduktionerne i kvælstofudvaskning fra rodzonenderfor slå fuldt igennem i overfladevand. Redukti-oner i kvælstofudvaskningen fra rodzonen vil ikkemedføre den samme mængdemæssige reduktion i

kvælstoftilførslen til vandløb. Det skyldes at en delaf kvælstoffet under passagen af jorden fjernes veddenitrifikationsprocesser. Disse komplicerede bio-logiske og kemiske processer i jorden er afhængigeaf en række jordfysiske og -kemiske forhold, somigen kan påvirkes af kulturbetingede foranstaltnin-ger, som afvanding af enge, mv.

Sammenfattende må det konkluderes, at der er godgrund til at antage, at det forholdsvis lille fald derer konstateret i kvælstofkoncentrationen i vandløbi dyrkede oplande, skyldes den mindre kvælstof-udvaskning fra landbrugsjorden. En lille del affaldet kan imidlertid også tilskrives et samtidigtfald i baggrundsbidraget og måske endda specielleklimatiske forhold, som der ikke kan korrigeres fori den anvendte statistiske analyse. Først i løbet afde kommende år vil målingerne i vandløb medsikkerhed kunne afdække om de konstateredeændringer i kvælstofudledningerne til vandløbfortsætter og dermed hvilken betydning ændrin-gerne i landbrugspraksis har haft for kvælstofud-ledninger til overfladevand.

Punktkildebelastede vandløb (1989-96)I 22 af de 89 analyserede spildevandsbelastedevandløb, kan der konstateres et signifikant fald ikoncentrationen af total kvælstof i perioden 1989-96. I næsten alle de 89 vandløb er der dog beregnetet større eller mindre fald i kvælstofkoncentratio-nen (figur 6.12). Det typiske fald i koncentrationenaf total kvælstof er for alle 90 vandløb på 0,971 mgN l-1 i perioden 1989-96.

-0.4

-0.2

0.0

0.2

Jordtype

Ler Sand/ler Sand

(mg N l-1 år-1)

Årlige ændring, 1989-96

Figur 6.13. Det absolutte årlige fald i den vandførings-korrigerede koncentration af total kvælstof i perioden1989-96 for 18 vandløb på lerjord, 16 vandløb på sand-jord og 6 vandløb på blandet sand- og lerjord. Alle deanalyserede vandløb afvander dyrkede oplande udenstørre kvælstofudledninger fra punktkilder. I figuren erudviklingen vist deskriptivt ved en præsentation afårlige medianværdier (fuldt optrukket linie), øvre ognedre kvartil (bokse) og 90 og 10% percentiler.

78

Det gennemsnitlige fald dækker over store variati-oner fra vandløb til vandløb (figur 6.12). I de flestevandløb er der konstateret et fald, der ligner ud-viklingen i vandløb i dyrkede oplande (figur 6.12).Det typiske procentiske fald i koncentrationen aftotal kvælstof i de 90 vandløb er over hele periodendog på 18%, og dermed lidt større end i vandløb idyrkede oplande.

Udledningerne af kvælstof fra punktkilderne i de90 oplande er i den samme periode (1989-96) ogsåfaldet lidt (figur 6.14). I figuren er kvælstofudled-ningernes indflydelse på koncentrationen af kvæl-stof i vandløb vist ved den øgning i den vandfø-ringsvægtede koncentration, som kvælstofudled-ningerne fra punktkilder teoretisk er årsag til. Forat vise eventuelle ændringer i kvælstofudlednin-gerne fra punktkilder er den gennemsnitlige årligevandafstrømning i perioden 1989-96 i hvert enkeltvandløb benyttet til beregning af punktkildernesbetydning for kvælstofkoncentrationen.

Over hele perioden er der tale om et lille fald ikvælstofudledningerne fra punktkilder (figur 6.14).Specielt er der sket reduktioner i kvælstofudled-ningen i de vandløb, hvor der i 1989 var tale omstore kvælstofudledninger, i figuren vist ved denstadige indsnævring af 90% percentilen.

Det typiske fald (mediantilfældet) i punktkildeudled-ningernes bidrag til kvælstofindholdet i de 89 vandløber på 0,207 mg N l-1 i perioden 1989-96. Hermed for-klares omkring 20% af det observerede fald i vandlø-bene. Resten må tilskrives de samme forhold, sombeskrevet for vandløb i dyrkede oplande.

Der er derfor ingen tvivl om, at den forbedrederensning af spildevand fra byer og industrier efterVandmiljøplanens vedtagelse har haft en vis, min-dre effekt på koncentrationen af total kvælstof ivandløb. Det gælder især i de mest forurenedevandløb, hvor der er sket de største reduktioner ispildevandsudledning af kvælstof og kvælstofkon-centrationen i vandløb.

Dambrugsbelastede vandløb (1989-96)I de 15 vandløb hvor en stor del af kvælstofudled-ningen fra punktkilder stammer fra dambrug (alleligger i Jylland), kan der beregnes et typisk fald ikoncentrationen af total kvælstof på 0,219 mg N l-1 iperioden 1989-96. I to af de 15 vandløb er der dogsket en signifikant stigning i koncentrationen, mensingen udviste et signifikant fald (figur 6.12).

Faldet i kvælstofkoncentrationen er omtrent densamme, som fundet i vandløb i sandede og dyrke-de oplande. Hovedparten må således tilskrives detidligere beskrevne forhold og ikke egentlige er-

kendelige reduktioner i kvælstofudledninger fradambrug.

Sammenstilling af udviklingen (1989-96)En sammenstilling af det typiske fald i kvælstof-koncentrationen i forskellige typer af danskevandløb igennem perioden 1989-96 er vist i figur6.15. Det største fald er tydeligvis sket i de spilde-vandsbelastede vandløb, efterfulgt at de dam-brugsbelastede vandløb, vandløb i dyrkede oplan-de og vandløb i skov- og naturområder.

0

0.25

0.50

0.75

1.00

1.25

1.50

Oplande med punktkilder

89 91 93 9592 969490

Kvælstof (mg N l-1)

Figur 6.14. Kvælstofudledningerne fra punktkilder til de90 spildevandsbelastede vandløb vist som vandførings-vægtet koncentration i vandløbene ved den gennem-snitlige vandafstrømning i perioden 1989-96. I figuren erudviklingen vist deskriptivt ved en præsentation afårlige medianværdier (fuldt optrukket linie), øvre ognedre kvartil (bokse) og 90 og 10% percentiler

-2.5

-2

-1.5

-1

-0.5

0

0.5

1

Natur Dyrkede Spildevand


Dambrug

Ændring i total kvælstof

(mg N l-1)

Figur 6.15. Reduktion i den vandføringskorrigeredekoncentration af total kvælstof i forskellige danskevandløbstyper igennem hele perioden 1989-96. I figurener udviklingen vist deskriptivt ved en præsentation afårlige medianværdier (fuldt optrukket linie) og 25 og75% percentiler.

79

Figur 6.16. Kort visende gennemsnitskoncentrationen af total kvælstof i omkring 260 danske vandløb i1996. Kvælstofkoncentrationen er også vist for forskellige typer af danske vandløb, dvs. naturvandløb,vandløb i dyrkede oplande og spildevandsbelastede vandløb.

80

Figur 6.17 Kort visende oplandstabet af total kvælstof i omkring 260 danske vandløb i 1996. Oplandstabetaf kvælstof er også vist for forskellige typer af danske vandløb, dvs. naturvandløb, vandløb i dyrkede op-lande og spildevandsbelastede vandløb.

81

6.3. Kvælstofindholdet er stadigvæk højti mange danske vandløb og kilderKvælstofkoncentrationen er over 4 mg N l-1 i defleste danske vandløb (figur 6.16); kun i vandløb iskov- og naturområder og i enkelte jyske vandløb isandede oplande findes lave kvælstofkoncentrati-oner.

De højeste koncentrationer findes fortrinsvis ivandløb i Østjylland og på Øerne, samt i et bæltesyd for Limfjorden fra Vesterhavet til Kattegat (figur6.16). De høje kvælstofkoncentrationer i mangevandløb i området syd for Limfjorden kan forment-lig forklares ved, at der netop i dette område er etgenerelt meget stort husdyrhold (Kronvang et al.,1994). De viste kvælstofkoncentrationer er fra detseneste overvågningsår i 1996, som var meget tørt. Iet normalt nedbørsmæssigt år vil kvælstofkoncen-trationen i vandløb generelt være højere. Det vil især

være udpræget i vandløb i Østjylland og på Øerne,som i det tørre år 1996 fik tilført meget lidt vand ogkvælstof fra det åbne land.

Dette fremgår tydeligt af figur 6.17 hvor oplandsta-bet af total kvælstof er vist for alle overvågnings-vandløbene. Oplandstabet eller transporten af kvæl-stof var ekstremt lille i vandløbene i Østjylland ogpå Øerne i 1996. Det skyldes den ekstremt lille ned-børsmængde og deraf følgende lille kvælstofud-vaskning fra landbrugsjorden (Grant et al., 1997).

Den laveste kvælstofkoncentration og det mindsteoplandstab af kvælstof findes i vandløb i skov- ognaturoplande (figur 6.18). Både den vandførings-vægtede koncentration og oplandstabet af totalkvælstof var i 1996 omkring 5 gange højere ivandløb i dyrkede oplande end i vandløb i skov-og naturoplande.

Den vandføringsvægtede koncentration af totalkvælstof var i 1996 lidt højere i vandløb i dyrkedeoplande, end i de spildevandsbelastede vandløb,de dambrugsbelastede vandløb og vandløb i by-områder (befæstede) (figur 6.18). Dette forhold harværet gældende i hele perioden 1989-96.

Omvendt forholder det sig i 1996 for oplandstabetaf total kvælstof, som var mindre i vandløb i dyr-kede oplande, end i de spildevandsbelastede- ogdambrugsbelastede vandløb. Dette forhold er kunregistreret i 1996. Forklaringen på de konstateredeforskelle mellem vandløb i dyrkede oplande og despildevandsbelastede og dambrugsbelastedevandløb skal findes i to forhold:

(1) Oplandene til både de spildevandsbelastede ogdambrugsbelastede vandløb er typisk væsent-ligt større (omkring 100 km2), end oplandene tilde landbrugsbelastede vandløb (omkring 15km2). Grundvandstilstrømningen til vandløbstiger generelt med stigende oplandsareal.Ydermere ligger alle de 14 dambrugsbelastedevandløb i Jylland og alle i vandløb med en me-get stor vandafstrømning. De spildevandsbela-stede og dambrugsbelastede vandløb har derfori gennemsnit en større vandafstrømning endvandløb i dyrkede oplande (figur 6.18). Detteforhold er specielt udpræget i tørre år som 1996.Oplandstabet af total kvælstof var derfor i 1996i gennemsnit større i de spildevands- og dam-brugsbelastede vandløb, end i vandløb i dyrke-de oplande.

(2) Grundvand indeholder generelt mindre kvæl-

stof, end mere overfladenært vand, på grund afkvælstoftab via umættet zone og kvælstofom-sætning i jord. I store oplande fortynder til-strømmende grundvand derfor det kvælstof-

0

2

4

6

8


(mg N l-1)

Vandføringsvægtet total kvælstof

0

2

4

6

8

10

12

14


(kg N ha-1)

Oplandstab af total kvælstof



0

2

4

6

8

10

12


(l s-1 km2)

Vandafstrømning


Org. N

AmmoniumNitrat

Figur 6.18 Gennemsnitlig vandføringsvægtet koncentra-tion og oplandstab af total kvælstof opdelt på ammoni-um, nitrat og organisk kvælstof, samt vandafstrømning,fra 5 typer af vandløb i 1996.

82

holdige vand, der udvaskes fra landbrugsjor-den. Den vandføringsvægtede kvælstofkon-centration er derfor alt andet lige, oftest mindrei store, end i små oplande.

En speciel type af vandløb er dem, der overvejendeligger i større byområder og primært afvanderbefæstede arealer. I disse vandløb er den vandfø-ringsvægtede kvælstofkoncentrationen og op-landstabet af kvælstof meget lille (figur 6.18). Detskyldes, at der i oplandet til denne type af vandløbnæsten ikke er dyrkede arealer. Kvælstofudvask-ning og -tilstrømning fra jorden er derfor lille ogbestår i mange tilfælde udelukkende af kvælstof-udledninger fra rensningsanlæg og regnvandsbe-tingede udløb. Forholdet mellem ammonium, ni-trat og organisk kvælstof er derfor også væsentligtanderledes end i de andre fire typer af vandløb(figur 6.18). Nitrat, som primært stammer fra kvæl-stofudvaskningen fra landbrugsjorden, udgør så-ledes en meget mindre andel af total kvælstoftransporten i vandløb i byområder. Derimod do-minerer organisk kvælstof som tilføres fra spilde-vandsudledninger og regnvandsbetingede udløb.

6.4. De diffuse kilders betydningDe diffuse kilder til kvælstoftab til vandløb udgøres afspredt bebyggelse, landbrug og naturarealer.

Det diffuse kvælstoftab til ca. 90 vandløb i dyrkedeoplande uden punktkilder var størst i det våde år1994 og mindst i det meget tørre år 1996 (figur 6.19).Det diffuse kvælstoftab til vandløb var generelt sti-gende i perioden 1989-1994 og er derefter faldet mar-kant i de sidste to år (1995 og 1996). År til år variatio-nerne i det diffuse kvælstoftab skyldes overvejendeforskelle i de klimatiske forhold, herunder variationeri vandafstrømningen (se afsnit 6.3).

Kvælstofudledningerne fra landbrug udgjorde ialle år (1989-96) typisk mere end 80% af det diffusekvælstoftab til vandløb fra oplandet. Kvælstofud-ledningerne fra spredt bebyggelse har meget lillebetydning, idet det typisk udgør mindre end 2% afdet samlede diffuse kvælstoftab til vandløb. Bag-grundsbidraget af kvælstof fra oplandet til vand-løb, dvs. kvælstoftabet fra skov- og naturarealer,udgjorde typisk mellem 10 og 15%.

Den vandføringsvægtede koncentration og op-landstabet af total kvælstof for vandløb i dyrkedeoplande, der er domineret af henholdsvis sandjordog lerjord er vist i figur 6.20. Resultater er vistbåde for det våde år 1994 og det tørre år 1996. I etvådt år som 1994 er den vandføringsvægtede kon-centration og oplandstabet af total kvælstof nogetstørre i vandløb på lerjord, end i vandløb på sand-jord. I et tørt år som 1996 udlignes forskellenemellem vandløb på sandjord og på lerjord på

grund af den delvist eller helt manglende vand- ogkvælstoftilstrømning fra den umættede zone bl.a.gennem dræn på lerjord (figur 6.20).

Forskellen mellem betydningen af landbrugsarea-ler og naturarealer for kvælstoftilførslen til vand-løb er vist i figur 6.21 for et vådt hydrologisk år(1990/91) og et tørt hydrologisk år (1995/96). Kon-centrationen af total kvælstof stiger hurtigt medstigende vandafstrømning i vandløbsoplande, hvoren stor del af arealet er dyrket, på grund kvælstof-udvaskningen fra rodzonen på dyrkede arealer iperioder med overskudsnedbør (efterår og vinter).

Kvælstofkoncentrationen er meget mindre og sti-ger kun lidt eller falder endog med stigende vand-afstrømning i vandløb, der afvander udyrkedeskov- og naturarealer (figur 6.21). Det skyldes denmeget lille kvælstoftilførsel til disse jorder, deralene stammer fra atmosfærisk deposition.

0

20

40

60

80

100

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996

0

20

50

30

10

40

0

20

40

60

80

100

0

20

40

60

80

100

Diffust kvælstoftab (kg N ha-1)

Spredt bebyggelse (%)

Baggrund (%)

Landbrug (%)

Figur 6.19. Det årlige diffuse kvælstoftab til vandløb ogbetydningen af kvælstofudledninger fra landbrugsarea-ler, spredt bebyggelse og udyrkede arealer (baggrund)vist for ca. 90 vandløb i små dyrkede oplande i perioden1989-96.

83

Betydningen af landbrugets arealanvendelse forkvælstofudledningerne til vandløb er forsøgt illu-streret i figur 6.22. Således stiger kvælstofudled-ningerne fra diffuse kilder tydeligt med stigendeandel dyrket land i vandløbsoplandene. Sådannesammenhænge hvor også betydningen af faktorersom nedbørsforhold, jordtype og dyrkningspraksiser velegnede til generelle betragtninger over miljø-effekter af forskellige tiltag mod kvælstofudled-ninger til vandmiljøet.

6.5. Kvælstofudvaskning fra land-brugsarealer til vandløb

Kvælstofbalancen for seks små dyrkede oplandeopgøres hvert år i Vandmiljøplanens Overvåg-ningsprogram. Den gennemsnitlige kvælstofbalan-ce for 3 sandede og 3 lerede vandløbsoplande iperioden 1989-96 er vist i figur 6.23. Der tildelesmere kvælstof til landbrugsjorden i de sandedeoplande i Jylland end til de tre lerede oplande, derbåde ligger i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Detskyldes den store forskel i brugen af husdyrgød-ning, idet der anvendes samme mængder af han-delsgødning på de to jordtyper. Den store tilførselaf kvælstof til sandjordene skyldes det store hus-dyrhold i den vestlige dele af Danmark.

Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsjorden erogså meget større fra sandjord end fra lerjord (fi-gur 6.23). Derimod tilføres der mindre kvælstof tilvandløb fra de tre sandede oplande i Jylland endfra de tre lerede oplande. Kun 10% af det udvaske-de kvælstof fra markernes rodzone når frem tilvandløbene på sandjord, mens der er tale om 38%på lerjord.

Den største del af det udvaskede kvælstof frasandjorde (ca. 70%), skal passere gennem grund-vandet før det når frem til vandløb (Grant et al.,1997). På lerjord transporteres godt 50% hurtigtfrem til vandløb via dræn (Grant et al., 1997). For-skellen i hvordan og hvor længe kvælstof trans-

0

2

4

6

8

10Vandføringsvægtet total kvælstof

(mg N l-1)


0

10

20

30

40Diffust kvælstoftab

(kg N ha-1)


Figur 6.20. Gennemsnitlig vandføringsvægtet koncentra-tion og oplandstab af total kvælstof fra danske vandløb ifortrinsvis dyrkede områder, der afvander henholdsvissandjorde (n=38) og lerjorde (n=33). Resultater er vistbåde for det våde år 1994 og det tørre år 1996.

0

4

8

12

16

0

Vandafstrømning (l s-1 km2)0 10 20 30 40 50 60 70

................. .

....................................................................

.

...

...................................

.

..

.

..

.

..

.

.

..

.

...

...

....

.

..

.

.

.

.

.

.

..

..

..

.

.

.

.

..

....

...

.

..

..

.

.

.

....

.

....

..........................

............

...

.

.... ...

... .. .

Landbrugspåvirket vandløb (Odense Å)

Landbrugspåvirket vandløb (Odense Å)

Total kvælstof

(mg N l-1)

(mg N l-1)

1995/96

1990/91

Naturvandløb (Hestbæk)

Naturvandløb (Hestbæk)

4

8

12

16

20

..................

...............

...

.....................................

.

..................

....

...

.

...

.

..

.

.

..

.

...

..

.

.

.

.

...................

.

.

.

...

.

..............

.

.........

.

.

.........

........

.......

.

.....

.

........

.

..

.

...

.

..

.

........

...

.

.........

.......

.

..

.

...

......

.

...

..

..

....

........

.....

.

....

.......

..

.

...

.

.

.

..

...

.....

...

.....

..

.

.

.

.

...

.

..

.....

.

.

..

.....

.

......

.

..

........

Figur 6.21. Sammenhænge mellem koncentrationen aftotal kvælstof og vandafstrømning for et landbrugspåvir-ket vandløb (Odense Å) og et naturvandløb (Hestbæk) i tohydrologiske år (juni-maj 1990/91 og 1995/96).

0

5

10

15

20

25

30

35

40

Dyrkningsgrad0-20% 20-40% 40-60% 60-80% 80-100%

(kg N ha-1)

Arealtab

Figur 6.22. Der er en sammenhæng mellem kvælstofud-ledningen til vandløb i dyrkede oplande og andelen afdyrket areal i vandløbsoplande. Gennemsnit for årene1989-96.

84

porteres gennem underjorden til vandløb kan gi-vetvis forklare de meget store forskelle imellemkvælstofudvaskning og kvælstoftilførsel til vand-løb på henholdsvis sandjord og lerjord.

Under grundvandets strømning i underjorden kannitrat blive omdannet til frit kvælstof via biologiskog kemisk denitrifikation. I de sandede oplandehvor der findes pyrit- og brunkulsaflejringer i jor-den vil nedsivende nitrat i grundvandets redoxzo-ne medvirke til at ilte pyrit og brunkul under dan-nelsen af bl.a. ferrojern, sulfat, hydrogenioner ogfrit kvælstof (Jacobsen et al., 1990). Frit kvælstofdamper af til atmosfæren, mens både ferrojern ogsulfat i stort omfang tilføres vandløbene. Frigivel-sen af hydrogenioner og sulfat bevirker en forsu-ring af vandet. Denne proces er meget betydnings-fuld for omsætningen af nitrat i mange sandedejorde i Jylland, der indeholder pyrit- og brun-kulsaflejringer.

Processen kan indirekte spores i vandløbene vedderes høje jern- og sulfatkoncentrationer og deresmanglende kvælstof i forhold til kvælstofudvask-ningen fra rodzonen. Processen ser således ud til atkunne forklare hvorfor to af de tre sandede oplan-de, der indgår i figur 5.23 og 5.24, har en meget lavkvælstofkoncentration og et meget lille oplandstabaf kvælstof målt i vandløb. I begge vandløb er dermålt meget høje koncentrationer af total jern (Grantet al., 1997).

I figur 6.24 er koncentrationen af nitrat i jordvand,øvre grundvand, kilder og drænvand sammenlig-net med koncentrationen af total kvælstof i vand-løb i Landovervågningsoplandene og alle vandløbi dyrkede oplande i overvågningsprogrammet forvandløb og kilder. I både sandjord og lerjord erkoncentrationen af kvælstof højest i jordvand ogfalder derefter i øvre grundvand (1,5 m) og lidtdybere grundvand (5 m). Kvælstofkoncentrationen

i drænvand, der hurtigt ledes til vandløb fra ler-jord, er som ventet kun lidt lavere end i rodzone-vand og højere end i øvre grundvand (figur 6.24).

I kildevand, der normalt strømmer til vandløb fradybere grundvandsmagasiner, er koncentrationenaf nitrat i dyrkede områder på lerjord kun lidt la-vere end i grundvand i 5 meters dybde (figur 6.24).I kilder på sandjord er nitratkoncentrationen deri-mod næsten kun halvdelen af koncentrationen igrundvand i 5 meters dybde (figur 6.24). Det kanforklares ved at dybtliggende grundvand fra redu-cerede vandmagasiner strømmer ud i kilderne påsandjord.

I vandløb på lerjord er koncentrationen af kvælstofstadig knap halvdelen af koncentrationen i jord-vandet fra markernes rodzone (figur 6.24). Detgælder både for de tre vandløb i Landovervåg-ningsprogrammet og alle vandløb i dyrkede op-lande på lerjord. At koncentrationen af kvælstof erlavere i vandløb, end i de andre vandmagasinerskyldes, at vand strømmer til vandløb fra de for-skellige magasiner med deres forskellige kvæl-stofindhold.

I de tre vandløb i Landovervågningsoplandene påsandjord er koncentrationen af kvælstof kun 14% afkoncentrationen i rodzonen. I de 38 vandløb påsandjord, der afvander dyrkede oplande i over-vågningsprogrammet, er koncentrationen af kvæl-stof næsten dobbelt så høj som i de tre vandløb påsandjord i Landovervågningsoplandene. Specielle

0

10

20

30

40

Danskevandløb

LOOPvandløb

DrænKilderGrundvand(5 m)

Grundvand

(1.5 m)

Jordvand0

10

20

30

Kvælstofkoncentration

(mg N l-1)

(mg N l-1) Lerjord

Sandjord

Figur 6.24. Sammenligning mellem koncentrationen afnitrat i jordvand, øvre grundvand, kilder og drænvandmed koncentrationen af total kvælstof i vandløb, somgennemsnit for 3 vandløb henholdsvis på sandjord ogpå lerjord. For rodzonevand, drænvand og vandløb ervist vandføringsvægtede koncentrationer, mens det ertidsvægtede gennemsnitskoncentrationer for grundvandog kilder. De viste resultater er gennemsnit for perioden1989-96 for alle målestationer indenfor de 2x3 vandløbs-oplande i Landovervågningsprogrammet og alle vand-løb i dyrkede oplande (delvist efter Grant m.fl., 1997).

��

��Sandjord Lerjord

Høstet138

Tilførsel272

12

Høstet131

Tilførsel219

Kvælstof (kg N ha-1)

27

123 72

Handels-gødning

Husdyr-gødning

Andet

Handels-gødning

Husdyr-gødning

Andet

Figur 6.23. Kvælstofbalancen for 3 vandløbsoplande påsandjord i Jylland og 3 vandløbsoplande på lerjord(Østjylland, Fyn og Sydsjælland) i perioden 1989-96.(Efter Grant et al. 1997).

85

forhold vedrørende kvælstofomsætning i jord måvære en medvirkende årsag til de observeredeforskelle mellem de to grupper af vandløb.

6.6. Hvordan kan kvælstofindholdet ivandløb reduceres ?

Der kan principielt gennemføres flere overordnedeformer for tiltag, der kan reducere kvælstofindhol-det i vandløb:

• Spildevand Bedre spildevandsrensning

• Det diffuse kvælstoftab Reduktion i udvaskningen af kvælstof fra dyr-

kede arealer

• Kvælstoftilbageholdelse Større kvælstoftilbageholdelse på vandløbsnære

arealer (våde enge) Større tilbageholdelse og omsætning af kvælstof

i vandløb og søer

SpildevandGenerelt bidrager kvælstof udledt med spildevandkun lidt til de kvælstofkoncentrationer, der kanmåles i vandløb (se f.eks. figur 6.16). I vandløb, derafvander dyrkede arealer i Jylland og på Fyn, ud-gør spildevandsbidraget fra spredt bebyggelse somgennemsnit således kun 2-5% af de målte koncen-trationer, mens betydningen i tilsvarende vandløbpå Sjælland er lidt større. Her øges vandløbskon-centrationerne som gennemsnit med 0,4 mg N l-1

ved udledninger fra spredt bebyggelse.

Også i vandløb, der modtager spildevand fra øvri-ge kilder (rensningsanlæg, regnvandsbetingedeudledninger og industri) påvirkes vandløbskon-centrationerne kun lidt (figur 6.25). På Sjælland erder dog i spildevandsbelastede vandløb tale om etbetydende bidrag på 1,5 mg N l-1 som gennemsniteller 22% af den gennemsnitlige koncentration ivandløbene. Det væsentligste bidrag hertil stam-mer fra byspildevand (1,2 mg N l-1). Det relativthøje bidrag dækker dog over en meget stor variati-on i vandløbene. I halvdelen af disse vandløb erdet spildevandsbetingede koncentrationsbidragsåledes mindre end 0,9 mg N l-1

Endelig bemærkes, at dambrug i Jylland, giveranledning til en lokal gennemsnitlig forøgelse afkvælstofkoncentrationerne på 0,5 mg N l-1 svarendetil ca. 10% af den totale koncentration i vandløbene(figur 6.25).

Bortset fra spildevandsbelastede vandløb på Sjæl-land vil eventuelt forbedret spildevandsrensningsåledes kun kunne få meget ringe betydning forkvælstofindholdet i vandløbene (figur 6.25). Halve-

res udledningerne fra alle spildevandskilder underet, vil dette kun kunne reducere kvælstofkoncen-trationerne med 0,1-0,4 mg N l-1 i vandløb i Jyllandog på Fyn. I vandløb på Sjælland vil effekten af etsådant tænkt scenarie være 0,4- 0,8 mg N l-1 i spil-devandsbelastede vandløb.

De anførte vurderinger af effekten af eventuelleyderligere reduktioner i spildevandsudledningerer baseret på gennemsnitsbetragtninger, og der vilsåledes i enkelte vandløb kunne opnås en størreeffekt af forbedret spildevandsrensning. Det er dogindlysende, at en markant og generel reduktion ide danske vandløbs kvælstofindhold forudsætteren reduktion i de dyrkningsbetingede kvælstof-udledninger.

Det diffuse kvælstoftabI perioden 1989/90 til 1995/96 er der på baggrundaf interview data om landbrugspraksis i 6 småvandløbsoplande (Landovervågningsoplande)beregnet en reduktion i kvælstofudvaskningen frarodzonen på 17% (Grant et al., 1997). Beregningener gennemført ved hjælp af simple udvasknings-funktioner og ved et fasholdt normalklima for pe-rioden 1989/90 til 1995/96. Reduktionen er størstpå lerjordene (30%) og noget mindre på sandjorde-ne (9%) (Grant et al., 1997). Målet i Vandmiljøpla-nen er en 49% reduktion i den samlede kvælstof-udledning fra dansk landbrug.

I samme periode er der beregnet en typisk redukti-on i koncentrationen og transporten af total kvæl-stof i vandløb, der afvander små dyrkede oplande.Reduktionen er dog kun signifikant for 6 af de 77vandløb, der er testet statistisk. Den typiske re-

0

2

4

6

8

10

Spildevand Dyrkning og natur

Type 3: Dyrkede oplandeType 4: SpildevandType 5: Dambrug

Jylland Fyn Sjælland

Type: 3 4 5 3 4 3 4Antal:

(mg N l-1)

78 48 14 15 6 29 30

12

Spildevand Dyrkning og natur

Figur 6.25. Gennemsnitligt bidrag fra forskellige kvæl-stofkilder til kvælstofkoncentration i vandløb i 1995 idyrkede oplande og oplande med spildevandsudled-ninger i Jylland og på Fyn og Sjælland.

86

duktion i koncentrationen af total kvælstof, udtryktsom medianværdien, er beregnet til at være større ivandløb i lerede oplande (13%), end i vandløb isandede oplande (7%). Den beregnede forskel ireduktionen af kvælstof i de to vandløbstyper ermeget mindre end beregnet for reduktionen ikvælstofudvaskning fra rodzonen. Den gennem-snitlige reduktion i kvælstofudvaskningen fra rod-zonen på 17% modsvares af en ca. halv så stor be-regnet reduktion i kvælstofkoncentrationen (medi-anværdi på 9%) i alle de 77 analyserede vandløb.Flere års målinger i vandløb er dog nødvendige formed sikkerhed at kunne afgøre om det beregnedefald er en direkte følge af ændringer i landbrugs-praksis eller om hele eller dele af faldet kan skyl-des de atypiske nedbørs- og afstrømningsforholdisær i de seneste to år af peridoen 1989-96.

Scenarier for reduktion i kvælstofudvaskning frarodzonenI Grant et al. (1997) er der opstillet og modelbereg-net på en række scenarier omkring virkninger afforskellige foranstaltninger i landbruget på kvæl-stofudvaskningen fra rodzonen. Beregningernetager udgangspunkt i den aktuelle situation idansk landbrug i driftsåret 1993/94. Scenarierneindeholder tre overordnede elementer: (1) Fuldgennemførelse af Handlingsplanen for Bæredyg-tigt Landbrug. (2) Reduktion i gødningsnormer ogdermed i forbrug af kvælstof i handelsgødning. (3)Etablering af efterafgrøder - for kornmarker i formaf græsudlæg.

Det første scenarie omfatter en fuld gennemførelseaf alle foranstaltningerne i Handlingsplanen forBæredygtigt Landbrug med en optimal fordeling afhusdyrgødningen, samt bevarelse af undergødedemarker, som det var tilfældet i driftsåret 1993/94(Grant et al., 1997). Beregningen giver en reduktioni forbruget af handelsgødning på 28% og en re-duktion i udvaskningen af kvælstof på 18%. Densamlede reduktion i kvælstofudvaskningen fra1989/90 er i dette scenarie således på 32% (Grant etal., 1997).

Det andet scenarie indeholder ud over indholdet iscenarie 1 en nedsættelse af gødningsnormernemed 10%. Herved reduceres kvælstofudvasknin-gen yderligere, svarende til en samlet reduktionfra 1989/90 på 35%. I scenarie 3 nedsættes gød-ningsnormerne yderligere med 10% hvilket giveren samlet reduktion i kvælstofudvaskningen siden1989/90 på 38% (Grant et al., 1997).

Etablering af egentlige efterafgrøder i form afgræsudlæg i kornmarker er i et scenarie påvist atkunne reducere kvælstofudvaskningen yderligeremed ca. 8% af niveauet i 1989/90 (Grant et al.,1997).

En gennemførelse af alle ovennævnte tiltag i land-bruget vil således, med de allerede opnåede re-duktioner, medvirke til at reducere kvælstofud-vaskningen fra rodzonen med omkring 46% fraudgangsniveauet i 1989/90 (Grant et al., 1997).

Scenarier for reduktion i vandløbenes kvælstof-transportDet er vigtigt at kunne forudsige hvor hurtigt ogmed hvilken styrke en reduktion i kvælstofud-vaskningen fra landbrugsarealer i vandløbsoplan-de vil slå igennem i vandløbenes kvælstofindholdog kvælstoftransport. Det beregnede fald i kvæl-stofudvaskningen fra rodzonen (17%) og det be-regnede typiske fald i kvælstofkoncentrationen ivandløb i små dyrkede oplande (9%), begge op-gjort for perioden 1989/96, indikerer, at der efter etfald i kvælstofudvaskningen fra rodzonen ikkeumiddelbart kan forventes at kunne måles sammeændring i vandløbenes kvælstofindhold.

Til nærmere at belyse dette er der opstillet en sim-pel model for sammenhængen mellem den gen-nemsnitlige gødningstildeling af kvælstof pr. hek-tar vandløbsopland og det diffuse oplandstab aftotal kvælstof målt i vandløb. Kvælstoftildelingenpr. hektar vandløbsopland er beregnet ud fra dengennemsnitlige gødningstildeling til de dyrkedearealer indenfor oplandet, inkl. kvælstoffixering ogatmosfærisk deposition, samt en atmosfærisk de-position på de udyrkede arealer på 20 kg kvælstofpr. hektar.

På baggrund af data fra 27 små dyrkede vandløbs-oplande vedrørende dyrkningspraksis i driftsåret1993/94 og målinger af den diffuse kvælstoftrans-port i de 27 vandløb i kalenderåret 1994 er følgen-de model opstillet:

N e QoplandstabG

ON= ⋅ ⋅⋅113 0 00452 0 4973, , ,

I modellen er Noplandstab det årlige diffuse tab af totalkvælstof fra hele oplandet i kg N ha-1. GN er dengennemsnitlige totale gødningstildeling inkl. atmo-sfærisk deposition på hele vandløbsoplandet i kgN ha-1. QO er den årlige vandmængden der strøm-mer til vandløb fra oplandet via den umættedezone fra f.eks. dræn i mm.

Betydningen af de enkelte parametre i modellen erillustreret i figur 6.26. I figur 6.27 er simulerederesultater fra modellen sammenlignet med de ak-tuelt målte. Modellen forklarer 78% af variationen idet målte diffuse kvælstoftab i de 27 vandløb ogbegge parametre i modellen indgår signifikant påmindre end 1% niveauet (p<0,01).

Modellen begrænsninger er at den er erfaringsba-seret (empirisk), og at der kun er data fra et driftsår

87

til modelopstillingen. Modellen er således ikke istand til at inddrage langtidseffekter af ændringer ilandbrugspraksis. Modellen afspejler såledeshvordan forskellige oplandstyper umiddelbart vilreagere på en ændring i gødningstildeling og æn-drede afstrømningsforhold.

Modellen kan formentlig forbedres ved i stedet forgødningstildelingen at inddrage udvaskningen afkvælstof fra rodzonen, samt ved at inddrage flereårs samhørende målinger. Dette arbejde vil pågå ide kommende år, hvor der skal gennemføres meregennemgribende oplandsanalyser af vand-, kvæl-stofog fosforstrømme i vandløbsoplande.

På trods af disse begrænsninger i modellens an-vendelsesområde må den forventes at kunne givekvalificerede oplysninger om effekterne af en æn-dret gødningstildeling i vandløbsoplande. Model-len er derfor anvendt i tre scenarier hvor den sam-

lede gødningstildeling i vandløbsoplande ændresmed henholdsvis 10%, 25% og 50% fra udgangsni-veauet i 1993/94. Gødningstildelingen kan ned-bringes både ved ændringer i landbrugspraksis ogved udtagning af landbrugsjord af produktion.For at belyse forskelle mellem effekter i vandløb påsandjord og lerjord er der anvendt en QO på 225mm for lerjordsoplande og en QO på 112 for ler-jordsoplande. Disse værdier er beregnet som gen-nemsnittet af henholdsvis sandjordsoplande oglerjordsoplande i 1994 for gruppen af 27 vandløb,der blev benyttet i modelopstillingen.

Modellen viser, at der ved samme gødningstilde-ling indenfor vandløbsoplande, er et større kvæl-stoftab til vandløb fra lerede oplande end fra san-dede oplande. Modellen viser også, at der ved enreduktion i den samlede gødningstildeling på op-landsniveau kan forventes en umiddelbart størrereduktion i kvælstoftilførslen til vandløb på delerede jorde, end på sandede jorde

Resultaterne af de tre scenarier viser, at der vedsamme gennemsnitlige gødningstildeling er etmeget større kvælstoftab til vandløb på lerjord endpå sandjord (figur 6.28). Endvidere viser de mo-delberegnede reduktioner af gødningstildelingen,at der opnås en større reduktion på lerjord i kvæl-stoftabet til vandløb, end det er tilfældet på sand-jord. Modelberegningerne viser også, at en reduk-tion af den samlede gødningstildeling i vandløbs-oplande på 50% på kort sigt vil kunne reducerekvælstoftilførslen til vandløb med 33%. Dennetendens var også forventet ud fra de tidligere ana-lyser af udviklingen i kvælstofkoncentrationen ivandløb (se afsnit 6.2).

Kvælstoftilbageholdelse i overfladevand og engeNaturen er selv i stand til at fjerne kvælstof nårnitratholdigt vand transporteres gennem vådeenge, vandløb, søer og fjorde (figur 6.29). Denneselvrensning foregår allerede i dag. De seneste 50

5 10 15 20 25

30

35

4045505560

70

80

100

150

200

0

100

200

300

400

500

0 100 200 300 400 500

Afstrømning (mm)

Tildelt N (kg ha-1)

Figur 6.26. Illustrering af betydningen af den udvikledemodel for kvælstoftilførsel til vandløb.

•

•

•

•

•

•

•

••

•

•

•

•

•

•

•

••

•

•

• •

•

•

•

••

•

Observerede oplandstab (kg N ha-1)

Kvælstoftilførsel til vandløb

0 10 20 30 40 50 60

60

50

40

30

20

10

0

Estimerede kvælstoftab (kg N ha-1)

Figur 6.27. Test af den udviklede model for kvælstoftil-førsel til vandløb 0

10

20

30

40

50

Nu 10% 25% 50% Nu 10% 25% 50%

Scenarier for reduktion i N-gødning

Oplandstab af kvælstof

(kg N ha-1) SandjordLerjord

Figur 6.28. Scenarier for reduktion i den gennemsnitligegødningstilførsel indenfor vandløbsoplande og konse-kvensen for kvælstoftilførslen til vandløb. I scenarierneer der benyttet henholdsvis en 10%, 25% og 50% reduk-tion i gødningstildelingen. Scenarierne er gennemførtfor et typisk “lerjordsopland” og “sandjordsopland”.

88

års afvanding af engarealer via dræning, grøftningog udretning og kanalisering af vandløb har mind-sket naturens selvrensnings-potentiale. Udnyttelseaf naturens selvrensning specielt ved naturgenop-retning af vandløb og ådale og retablering af tidli-gere tiders våde enge vil kunne hjælpe til med attage toppen af kvælstofforureningen af vandmiljø-et (Kronvang et al., 1997). Det vil især være et effek-tivt indgreb på de lerede og drænede jorder, hvordet er muligt at få drænvand til at løbe gennemenge inden det når frem til vandløb og søer.

6.7. KonklusionI de fire år efter 1992/93 har den klimatisk korrige-rede transport af kvælstof i vandløb, hvor der erlange tidsserier i alle år, ligget lavere end de 4-5foregående år. For vandløb på lerjord er transport-niveauet af kvælstof i de seneste fire år såledessignifikant mindre end i den forudgående 15-årsperiode. For vandløb på sandjord er transportni-veauet af kvælstof dog stadig på det samme ni-veau, som gennemsnittet for perioden før Vand-miljøplanens vedtagelse. For disse vandløb påsandjord har der i perioden 1987-93 været en svag,men entydig stigende tendens i den korrigeredekvælstoftransport og herefter et fald.

En nærmere analyse af udviklingen i koncentratio-nen af total kvælstof i forskellige danske vand-løbstyper, hvor der korrigeres for ændringer ivandføringen, er gennemført for overvågningspe-rioden 1989-96. I 77 vandløb, der fortrinsvis afvan-der dyrkede oplande, er der beregnet et fald ikvælstofkoncentrationen på 9% i perioden 1989-96.Faldet er dog kun signifikant i 8% af de analysere-de vandløb. Det beregnede fald er størst i vandløbpå lerjord (13%) og mindst i vandløb på sandjord(7%).

I 89 spildevandsbelastede vandløb og i 15 dam-brugsbelastede vandløb er der beregnet et typiskfald i kvælstofkoncentrationen på henholdsvis 18%og 7% i perioden 1989-96. At faldet er større i despildevandsbelastede, end de landbrugspåvirkedevandløb, viser effekten af indsatsen overfor spilde-vandsrensning. I 6 vandløb i udyrkede, skov- ognaturoplande er der typisk (mediantilfældet) be-regnet et fald i kvælstofkoncentrationen på 3% iperioden.

Der er betydelig usikkerhed på størrelsen af detberegnede fald i kvælstofkoncentrationen i vand-løb, især hvad angår udviklingen i vandløb, derafvander dyrkede oplande, dambrugsbelastedeoplande og naturoplande. Der skal derfor flere årsmålinger til med en fortsat faldende tendens, før enstatistisk sikker generel udvikling i kvælstoftil-førslen til vandløb fra landbrugsarealer og na-turarealer kan påvirkes.

Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsjord erfortsat den altdominerende kilde til kvælstoftrans-porten i vandløb. I perioden 1989-96 udgjordelandbrugsbidraget således mellem 80 og 90% afkvælstoftransporten i vandløb. En yderligere rens-ningsindsats overfor punktkilder vil derfor gene-relt ikke kunne medføre nævneværdige reduktio-ner i kvælstoftransporten i vandløb og dermed itilførslen til søer, fjorde og havet.

En model mellem kvælstoftransporten i 27 vandløbog de gennemsnitligt tilførte gødningsmængderindenfor vandløbsoplande og oplandets hydroge-ologiske respons er opstillet for et år (landbrugs-praksis i driftåret 1993/94 og kvælstoftransport ikalenderåret 1994). Modellen viser, at der vedsamme gødningstildeling indenfor vandløbs-oplande, er et større kvælstoftab til vandløb fralerede oplande end fra sandede oplande.

Modellen viser også, at der ved en reduktion i densamlede gødningstildeling på oplandsniveau kanforventes en umiddelbart større reduktion i kvæl-stoftilførslen til vandløb på de lerede jorde, end påsandede jorde. Et scenarie hvor den gennemsnitli-ge gødningstilførsel reduceres med 10%, 25% og50% viser, at der ved reduktioner i kvælstofud-vaskningen fra rodzonen ikke opnås en umiddel-bar og tilsvarende stor reduktion i kvælstoftrans-porten i vandløb hverken på lerjord eller sandjord.Ved en ændring i gødningsforbruget på 50% redu-ceres kvælstoftilførslen til vandløb på kort sigt kunmed 33%.

Våde enge32-2100

Vandløb50-700

Søer65-220

Fjorde20-550

kg N/ha pr. år kg N/ha pr. år kg N/ha pr. år kg N/ha pr. år

Figur 6.29. Potentialet for fjernelse af kvælstof i vådeenge, vandløb, søer og fjorde.

89

7.1 Indledning

Dette kapitel omhandler de landbaserede tilførsleraf ferskvand, kvælstof (N), fosfor (P) og let omsæt-teligt organisk stof (udtryk som det biokemiske ilt-forbrug BOD5) til fjorde, bugter og øvrige kyst-strækninger (kaldet de marine kystafsnit). Vedlandbaserede tilførsler forstås tilførsler med fersk-vand via vandløb og direkte spildevandsudlednin-ger, men ikke tilførsler fra havdambrug o.l. Sidst-nævnte opgørelse findes i Jensen et al. (1997). Dersker endvidere en tilførsel af bl.a. næringsstoffer tilde danske havområder ved atmosfærisk depositionog gennem udveksling til tilgrænsende havområ-der. Førstnævnte behandles i DMU’s rapporter omatmosfærisk deposition medens sidstnævnte om-tales i Miljøstyrelsen (1997b).

Kendskab til tilførsel af f.eks. kvælstof og fosfor ogsæsonvariationen heri er nødvendig for at kunnevurdere årsagerne til miljøtilstanden i de kystnæreog mere åbne havområder. Tilførslen til de marinekystafsnit giver også et indtryk af, hvor langt vi ernået med opfyldelsen af målsætningerne i Vand-miljøplanen.

I dette kapitlet er hovedvægten lagt på at belyse delandbaserede tilførsler i de otte overvågningsår(1989-96), bl.a. for at vurdere om der er sket en ud-vikling i tilførslerne og i kilderne hertil. Der fore-tages en vurdering af opgørelsernes sikkerhed vedat beregne stoftilførslerne via vandløb ud fra for-skellige metoder. Endvidere beregnes belastnings-niveauet for perioden forud for Vandmiljøplanen(1981-88). Det vurderes i hvor høj grad de reduce-rede spildevandsudledninger erkendes i belast-ningsopgørelserne. Endeligt gives en kort karakteri-stik af udviklingen i overvågningsperioden af delandbaserede tilførsler af kvælstof og fosfor til de niførste ordens kystafsnit.

Kapitlet indledes med en karakteristik af de land-baserede tilførsler med ferskvand af kvælstof, fos-for og BOD5 i 1996 totalt og for de 9. første og 49anden ordens kystafsnit. I øvrigt er belastningsfor-holdene gennemgået i detaljer i Jensen et al. (1997).

Opgørelses- og beregningsmetoder er beskrevet ibilagsbindets afsnit 1.7. I samme bilagsbind findes ikapitel 7 en række tabeller med datamaterialet bagfigurerne i dette kapitel. Der findes endvidere op-gørelse af belastningen til de 49. 2. ordens kystaf-snit i 1996. Afgræsningerne for de enkelte kystaf-snit fremgår af figur 7.1.

7.2 Stoftilførsler til de marine kystaf-snit i 1996

FerskvandsafstrømningenFerskvandsafstrømningen var med kun 8.191 mil-lioner m3 svarende til 190 mm rekord lav i 1996 og41% under normalen (1971-90). Denne afstrømninger 24% lavere end 1989, det hidtil mest afstrøm-ningsfattige år i overvågningsperioden. Den laveafstrømning er resultatet af en langvarig periodemed rekordlav nedbør, der begyndte i foråret 1995.I 1995 blev der tappet kraftigt på grundvandsma-gasinerne (afstrømningen ca. 10% over normalenmens nedbøren var 8% under normalen). I 1996 varnedbøren 29% under normalen og grundvands-magasinerne har ikke i samme omfang som året førkunne kompensere for lav nedbør. Det må forven-tes at afstrømning fra det åbne land i 1996 har væ-ret lav.

Tilførsel af kvælstof, fosfor og organisk stofDen målte landbaserede tilførsel via vandløb og di-rekte spildevandsudledninger af kvælstof, fosforog BOD5 var i 1996 henholdsvis 48.000 tons N,1.970 ton P og 28.300 ton BOD5 (tabel 7.1), hvilket erde lavest målte værdier i de otte overvågningsår ogknap det halve af tilførslerne i 1995 (se afsnit 7.2).Den diffuse afstrømning af kvælstof udgjorde i1996 89% af den målte afstrømning via vandløb og79% af den totale målte landbaserede afstrømning.De tilsvarende værdier for fosfor er 56% og 25% og

7 Stoftilførsel til marine kystafsnit

Figur 7.1. Opdelingen af de danske farvande i 9 1. or-dens kystafsnit og 49 2. ordens kystafsnit.

90

for BOD5 henholdsvis 61% og 34%. Den måltekvælstoftilførsel via vandøb udgjorde 89% af densamlede målte tilførsel. De tilsvarende værdier forfosfor og BOD 5 var 62% og 56%.

Tabel 7.1 Målt tilførsel af kvælstof, fosfor og BOD5 viavandløb og direkte udledninger til marine kystafsnit i1996 opdelt i afstrømning via vandløb fratrukket spilde-vand fra spredt bebyggelse og punktkilder, i spildevandfra punktkilder til ferskvand, i spildevand fra spredt be-byggelse og i spildevand udledt direkte til de marinekystafsnit. Spildevandsoplysninger er fra Miljøstyrelsen.

Kvælstof Fosfor BOD5

ton ton ton

Afstrømning til havet viavandløb ekskl. spildevand

36.900 430 5.300

Punktkilder til ferskvand 4.500 540 6.100

Spredt bebyggelse 1.100 260 4.400

Spildevand ferskvand i alt 5.600 800 10.500

Afstrømning til havet viavandløb

42.500 1.230 15.800

Spildevand direkte tilhavet

5.500 745 12.500

Total til havet 48.000 1.970 28.300

Oplandstabet (den målte tilførsel til marine kystaf-snit via vandløb divideret med det tilhørende op-land) til de 49. 2 ordens kystafsnit var naturligvisogså lavt i 1996 (figur 7.2 og kort 8). Oplandstabetvar i 1996 med et gennemsnit på 9,9 kg N ha-1, 0,29kg P ha-1 og 3,7 kg BOD5 ha-1. I oplandstabet ermedregnet bidrag fra punktkilder til ferskvand.Bruttotilførslen fra diffuse kilder beregnet som denmålte transport via vanløb tillagt en beregnet re-tention og fratrukket målte belastning fra punktkil-der til ferskvand kaldes den diffuse tilførsel. Denvar i 1996 i gennemsnit for Danmark 10,1 kg N ha-1

0,17 kg P ha-1 samt 2,2 kg BOD5 ha-1 (for BOD5 er derikke taget højde for retention). For visse 2. ordenskystafsnit har den diffuse fosfortilførsel været me-get tæt på 0 kg ha-1 dvs. at fosforkoncentrationen ivandløbet det mest af 1996 alene er tilført frapunktkildeudledninger (figur 7.2 og kort 8).

Stoftilførslerne til de ni 1.ordens kystafsnitDen målte tilførsel af ferskvand, kvælstof, fosfor ogBOD5 til de 9. første ordens marine kystafsnit varusædvanlig lav i størstedelen af 1996. I 4. kvartal af1996 faldt 43% af årets nedbør og ferskvandsaf-strømningen udgjorde 36% samtidig (figur 7.3). Detilsvarende værdier for fosfor og BOD5 er hen-holdsvis 31% og 27%. Det betyder at de vandfø-ringsvægtede kvælstofkoncentrationer har væretstigende i 4. kvartal, medens de vandføringsvægte-de fosforog BOD5-koncentrationer har været fal-dende (figur 7.3).

Qm/årsafstrømning

(%)

Nm/årsafstrømning

(%)

N-koncentration

(mg N l-1)

Pm/årsafstrømning

(%)

P-koncentration

(mg P l-1)

BOD/årsafstrømning

(%)

BOD-koncentration

(mg l-1)

NO23-N i % af Total-N PO4-P i % af Total-P

J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D

0

10

20

30

40

0

10

20

30

40

0

10

20

30

40

50

0

5

10

15

20

0

2

4

6

8

10

0

5

10

15

20

0

20

40

60

80

100

0

20

40

60

80

100

0

20

40

60

80

100

Figur 7.3. Ferskvandsafstrømningen og den målte tilfør-sel af kvælstof, fosfor og BOD5 via vandløb og direktespildevandsudledninger til de ni 1. ordens kystafsnit i1996. I figurerne angives median (fuldt optrukket linie),10% og 90% fraktiler for de ni 1. ordens kystafsnit af denpågældende værdi. Qm er månedlige ferskvandsaf-strømning og tilsvarende er angivet den månedlige til-førsel af kvælstof (Nm), fosfor (Pm) og BOD5 (BOD5m).Koncentrationer er beregnet som den samlede målte til-førsel via vandløb og direkte spildevandsudledningerdivideret med den tilhørende ferskvandsafstrømningen.Andelen af NO23-N og PO4-P er for tilførsler via vandløb.Tallene bag figurerne er i bilagsbindets kapitel 7.

91

Figur 7.2. Oplandstab af kvælstof (A) og fosfor (B) til marine kystafsnit samt den diffuse bruttotilførsel(dvs. retention er medtaget) af kvælstof (C) og fosfor (D) til ferskvand i 1996. Figuren findes som kort 8 ifarver.

92

Under mere normale vejrforhold vil kvælstof-koncentrationen være størst i vinterhalvåret og la-vest i sommerhalvåret, da den følger afstrømnings-variationerne. Fosforkoncentrationen vil ofte stige iafstrømningen til kystafsnittene med faldende af-strømning, specielt hvor andelen af spildevand ud-gør en stor andel af fosforafstrømningen. I 1996 harder i gennemsnit været en næsten konstant kon-centration af kvælstof og fosfor, hvilket som nævnter meget usædvanligt (figur 7.3).

Afstrømningen til Øresund er domineret af at dedirekte spildevandsudledninger er store, hvilketgiver den meget høje 90% fraktil for kvælstof, fos-for og BOD5 koncentrationerne (figur 7.3).

Bornholm havde i 1996 i modsætning til resten aflandet to måneder, hvor der faldt usædvanlig me-get nedbør på nogle få dage, således over 125 mm ibåde maj og juli. Det erkendes tydeligt i 90% frakti-len for f.eks. ferskvandsafstrømningen (figur 7.3).

Opløste uorganiske fraktioner af kvælstof og fosforregnes for umiddelbart biotilgængelige. Variatio-nerne i andelen af nitrit-nitrat af den samlede måltekvælstoftilførsel via vandløb i 1996 er lille (figur7.3). Dette gælder også for andelen af opløst ort-hofosfat (PO4-P) af den målte fosfortilførslen, selvom der i løbet af sommeren og først på efteråretmed den ekstreme lave afstrømning ikke sker sam-me fortynding af spildevandstilførslerne som tidli-gere på året. Andelen af orthofosfat er størst forStorebælt og det Sydlige Bælthav er den højeste til(sidstnævnte er dog kun baseret på én måle-station), idet farvandsområder med høj spilde-vandsbelastning som Øresund vil have en storandel orthofosfat af den samlede belastning i allemåneder.

Den laveste andel af orthofosfat fosfor findes i af-strømningen fra Jylland og specielt i vandløb, derafstrømmer mod Nordsøen (24-40%). Det hængersammen med en relativ lav spildevandsbelastningog forekomsten af ferro-jern i det grundvand, derløber til de vestjyske vandløb, som binder den op-løst fosfor til partikler (okker). Fosfor vil derfor pri-mært transporteres bundet til partikler selv i et årmed en lav diffus fosforafstrømning.

De månedlige vandføringsvægtede koncentratio-ner af total kvælstof til Nordsøen er lave og skyl-des at en stor del af afstrømningen kommer fragrundvand. I mange områder i Vestjylland er dergrundet tilstedeværelse af jern under iltfrie forholdi de øvre grundvandsmagasiner en omsætning afnitrat til frit kvælstof. Endvidere findes en rækkeengarealer i ådalene, hvori der potentielt kan fore-gå en omsætning af nitrat, ligesom der i de nedredele af de større vestjyske vandløb kan foregå envis denitrifikation.

7.3 Opgørelse af tilførslerne via vandløb

Belastningsopgørelserne af kvælstof, fosfor ogBOD5 via vandløb og direkte spildevandsudled-ninger er baseret på amtskommunale indberetnin-ger, hvor Miljøstyrelsen efterfølgende validererspildevandsoplysningerne (Miljøstyrelsen, 1997).Der har siden overvågningsprogrammet indførselværet udmeldt en standardiseret måde at lave be-lastningsopgørelser på, herunder hvordan bidragetfra umålte oplande beregnes. Det åbne lands bi-drag i umålte oplande har været beregnet entenved hjælp af arealkoefficienter eller vandførings-vægtede koncentrationer fra målte vandløbsoplan-de, hvor arelaudnyttelsen, jordbundsforhold og af-strømningen ligner forholdene i de umålte oplan-de. Da amterne ofte ikke har et tilstrækkeligt antalvandløbsstationer til at kunne finde sammenligne-lige forhold i målte og umålte oplande, er der oftemellem to naboamter ret store forskelle i de vær-dier, der anvendes for umålte opland, der grænserop til hinanden. Der har desuden i de første over-vågningsår været anvendt primært arealkoefficien-ter ved estimering af det åbne lands bidrag i umål-te oplande, mens en del amter i de senere år haranvendt vandføringsvægtede koncentrationer. Derhar de enkelte år også været anvendt et forskelligtantal vandløbsstationer ved belastningsopgørelser-ne. Det er således være interessant at vurdere usik-kerheden på disse opgørelser.

Der er også et behov for at kende tilførslen viavandløb til de marine kystafsnit før overvågnings-programmet blev igangsat, idet der ikke blev lavetlandsdækkende belastningsopgørelser af kvælstofog fosfor før i 1989 . Vi har derfor forsøgt at bereg-ne afstrømningen via vandløb til de marine kystaf-snit i perioden 1981-88 og i overvågningsårene påbaggrund af målinger i vandløb med en længeretidsserie af kvælstof og fosfor.

Med hensyn til ferskvandsafstrømningen er denneopgjort efter samme metode siden 1971 baseret pået fast stationsnet på 90-100 vandløbsmålestationer.Det kan nævnes at den traditionelle opgørelse afferskvandsafstrømningen i 1996 foretaget af Fag-datacentret for Hydrometri sammenlignet med enopgørelse baseret på amternes indberetning pålandsplan indbyrdes afveg med under 1 promille,medens der var væsentlige større afvigelser, hvissammenligningen blev foretaget for 1. eller 2. or-dens kystafsnit.

Belastningsopgørelser baseret på 4 store vandløbI Skjern Å, Guden Å, Odense Å og Susåen findesder længere tidsserier med målingerne af kvælstofog fosfor, og de er anvendt til at beregne den sam-lede belastning af kvælstof via vandløb til marinekystafsnit siden slutningen af 1960’erne, og den til-svarende belastning med fosfor siden 1981. I bi-

93

lagsbindet afsnit 1.7 redegøres for hvordan vandlø-bene er kaliberet op mod de sædvanlige belast-ningsopgørelser for at beregne, hvordan de 4vandløb skal vægte ved beregninger bagud i tid.

Den målte tilførsel af kvælstof via vandløb til demarine kystafsnit har i følge den sædvanlige be-lastningsopgørelse for perioden 1989-96 i gennem-snit været på 84.200 ton. Nøjagtigt samme værdikan beregnes på basis af de 4 store vandløb (se bi-lagsbindet kapitel 1.7). Da det er muligt at kalibrerede fire vandløb ind på de hidtidige opgørelser erdisse brugt til at estimere den gennemsnitteligekvælstoftilførslen via vandløb i perioden 1981-88,som har været 109.000 ton. Denne værdi anvendessom et estimat for kvælstofbelastningen via vand-løb for perioden op til vedtagelsen af Vandmiljø-planen.

Ud fra 4 store vandløb estimeres fosforafstrømnin-gen i perioden 1981-88 til knap 4.200 ton, som an-vendes som udgangsniveauet før Vandmiljøpla-nen. De beregnede fosfortilførsler via vandløb ba-seret på de 4 store vandløb giver i gennemsnit sam-me værdi for perioden 1989-96 som den traditio-nelle opgørelse på ca. 2.400 ton, men med større årtil år afvigelser, end der tilsvarende findes vedkvælstof. Dette tilskrives at kvælstof i højere gradtransporteres på opløst form og mere følger varia-tionerne i afstrømningen end det er tilfældet forfosfor. Endvidere kommer en stor del af fosforaf-strømningen fra punktkilder, hvorfor det blivermere usikkert at anvende de 4 stationer til at esti-mere den samlede belastningen via vandløb medfosfor. Derfor er estimatet for perioden 1981-88 påfosfor mere usikkert end det tilsvarende for kvæl-stof.

De hidtidige belastningsopgørelser for de 8 over-vågningsår har vist sig at være relativt robuste. Vihar dog ikke forsøgt at lave en egentlig gennembe-regning af samtlige stoftransporter og gennemføreen ensartet beregningsmetode for umålte oplande.Dette vil nemlig kræve en ny indberetning for allede stationer, der er anvendt i tidligere belastnings-opgørelser.

Udvikling i vandføringsvægtede koncentrationeri perioden 1968 til 1996Den vandføringsvægtede årsmiddelkoncentrationfor kvælstof- og fosfortilførslen via vandløb til demarine kystafsnit er bestemt ud fra de 4 storevandløb (figur 7.4). En statistisk analyse viser atden vandføringsvægtede kvælstofskoncentrationfra slutningen af 1960’erne til midten af 1970’ernehar ligget signifikant under gennemsnittet for peri-oden 1968-96. Fra midten af 1970’erne til midten af1980’erne har den ligget over gennemsnittet og framidten af 1980’erne til 1993 omkring gennemsnit-tet. De senest 3 har den ligget under gennemsnittet.

Den vandføringsvægtede fosforkoncentration harværet signifikant faldende gennem perioden fra1981 til 1996.

7.4 Belastningsforholdene i overvåg-ningsperioden og perioden 1981-88

Ferskvandsafstrømningen har som et gennemsnitfor de 8 overvågningsår været 13.400 millioner m3

per år og dermed kun 4% lavere end normalen(gennemsnittet for perioden 1971-90). Dette dæk-ker dog over, at afstrømningen har været rekord-høj i 1994 og rekordlav i 1996. De 8 år før overvåg-ningsprogrammet blev iværksat (1981-88) har til-gengæld haft en relativ høj ferskvandsafstrømningpå 16.300 millioner m3 eller knap 21% højere end ide 8 overvågningsår. De varierende afstrømnings-forhold har ikke mindst påvirket de målte tilførsleraf kvælstof via vandløb og direkte spildevandsud-ledninger i perioden 1989-96, men også i et vistomfang de tilsvarende fosfortilførsler (figur 7.5).

Diffus kvælstofafstrømningDen diffuse afstrømning af kvælstof, som omfatterden naturlige baggrundsafstrømning, afstrømningfra dyrkede arealer og fra spredt bebyggelse harbåde i perioden 1981-88 og de efterfølgende årværet den dominerende kilde til de landbaseredetilførsler via vandløb og direkte spildevandsudled-ninger af kvælstof. I perioden 1981-88 udgjordeden diffuse afstrømning 79% af den samlede land-

Q-vægtet årsmiddel N-koncentration

(mg N l-1)

Q-vægtet årsmiddel P-koncentration

(mg P l-1)

1970 1975 1980 1985 1990 1995

0

2

4

6

8

10

0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

1970 1975 1980 1985 1990 1995

Figur 7.4. Vandføringsvægtede årsmiddelkoncentrationaf kvælstof (øverst) og fosfor (nederst) i den beregnedeafstrømning via vandløb til de marine kystafsnit.

94

baserede afstrømning mod 78% som et gennemsnitfor 1989-96. I den sidste periode har andelen varie-ret mellem 66% og 88% med de laveste andele i af-strømningsfattige år. Den diffuse afstrømnings an-del har været ens i de to perioder selv om 1981-88havde en ferskvandsafstrømning der var knap 21%højere end 1989-96. Det indikerer at belastningenfra de øvrige kilder (spildevand) enten er reducereteller at den diffuse belastning har været stigende.

Diffus fosforafstrømningDen diffuse fosforafstrømning udgjorde i gennem-snit for 1981-88 godt 14% af den samlede landbase-rede fosforafstrømning til de marine kystafsnitmod 28% som gennemsnit for 1989-96. I sidstnævn-

te periode har den diffuse andel varieret mellem10% og 48% højest i afstrømningsrige år, og medmarkant udvikling mod en stigende betydning afde diffuse kilder i de senere år. Dette er et entydigtresultat af den forbedrede spildevandsrensning,som netto har nedsat fosforbelastningen til såvelferskvand som direkte til kystafsnittene betydeligt(figur 7.5).

Samlede tilførsler til marine kystafsnitDe målte tilførsler via vandløb og direkte spilde-vandsudledninger i perioden 1981-1988 og forhvert af overvågningsårene samt for et gennemsnitheraf findes i tabellerne 7.2, 7.3 og 7.4 (for BOD5

findes kun opgørelser for de seneste tre år. Spilde-vandsoplysningerne stammer fra MiljøstyrelsensVandmiljø 19xx rapporter, medens oplysninger forperioden 1981-88 er samlet fra Miljøstyrelsen (1990,1993, 1997a og b).

For at kunne vurdere betydningen af de enkeltekilder er det nødvendigt at kende bruttotilførslernetil vandmiljøet, idet der fra kilden frem til måling ivandløbene sker er tilbageholdelse af både kvæl-stof og fosfor i f.eks. søer og vandløbsnære arealerog en omsætning af kvælstof i søer og våde enge(se kapitel 5 og 6). Tilbageholdelsen (retentionen)af kvælstof og fosfor i de danske søer har vi bereg-net for hvert af de 8 overvågningsår baseret på de37 overvågningssøer (de bilagsbindet afsnit 1.7).Endvidere er der lavet en beregning af retentionenfor i søerne for perioden 1981-88, som specielt forfosfors vedkommende antages at være for lille.Den beregnede retention er netto værdier, idet endel søer aflaster fosfor, hvilket vil sige at der reeltmåles på tilførsler som er tilført søerne for mangeår siden. Frigivelsen af fosfor fra sø-sedimentet erspecielt sket efter at spildevandsbelastningen tilsøerne er blevet reduceret, således at noget af be-lastningen fra 1970’erne og 1980’erne måles i1990’erne.

Retentionen er angivet i tabel 7.2 g 7.3 og tillagtden målte tilførsel giver det en samlet brutto tilfør-sel (tabel 7.2 og 7.3). For BOD (tabel 7.2 og 7.3). ForBOD5 giver det ikke mening at tale om retention,da der produceres organisk stof i vandmiljøet. Ipraksis tillægges afstrømningen via vandløb denberegnede retention i ferskvand. Retentionen harudgjort 8 til 14% af bruttobelastningen med kvæl-stof af ferskvand højest i år med lille kvælstofsaf-strømning. Retentionen af fosfor har været fra -1%til 6% af bruttobelastningen med fosfor af fersk-vand.

Den målte landbaserede brutto tilførsel af kvælstofvar i perioden 1981-88 i gennemsnit 136.800 toneller 30% højere sammenlignet med gennemsnit forde 8 overvågningsår, der var 105.200 ton. Bruttofosfortilførslen var i perioden 1981-88 i gennemsnit

0

5000

10000

15000

20000

25000

199619951994199319921991199019891981-88

(mill. m3)

Årsafstrømning

0000

30000

60000

90000

120000

150000

199619951994199319921991199019891981-88

(ton)

Kvælstof

0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

199619951994199319921991199019891981-88

(ton)

Fosfor

Direkte udledningerPunktkilder ferskvandDiffus afstrømning

Figur 7.5. Ferskvandsafstrømningen og den samledemålte landbaserede tilførsel af kvælstof og fosfor viavandløb og direkte spildevandsudledninger til marinekystafsnit i de 8 overvågningsår og som et gennemsnitfor perioden 1981-96.

95

10.070 ton og 123% højere sammenlignet med gen-nemsnittet for 1989-96 på 4.530 ton.

Tabel 7.2 Målte tilførsel af kvælstof til marine kystafsnitvia vandløb og direkte spildevandsudledninger (eksklu-siv havbrug) og den samlede målte tilførsel. Beregnet re-tention i ferskvand plus målt tilførsel til de marine kyst-afsnit giver brutto tilførslen til disse.År

ton

Viavandløb

Direkteudlednin-ger

Målttilførsel

Reten-tion

Bruttotilførsel

1981-88 109.000 16.700 125.700 11.100 136.8001989 61.900 16.700 78.600 10.300 88.9001990 97.100 14.900 112.000 10.700 122.7001991 78.500 13.500 92.000 9.500 101.5001992 91.800 12.500 104.300 13.200 117.5001993 98.200 9.700 107.900 10.600 118.5001994 119.100 9.300 128.400 11.000 139.4001995 84.400 8.400 92.800 7.100 99.9001996 42.500 5.500 48.000 5.200 53.2001989-96 84.200 11.300 95.500 9.700 105.200

Tabel 7.3 Målte tilførsel af fosfor til marine kystafsnit viavandløb og direkte spildevandsudledninger (eksklusivhavbrug) og den samlede målte tilførsel. Beregnet reten-tion i ferskvand plus målt tilførsel til de marine kystaf-snit giver brutto tilførslen til disse.År

ton

Viavandløb

Direkteudlednin-ger

Målttilførsel

Reten-tion

Bruttotilførsel

1981-88 4.200 5.750 9.950 120 10.0701989 2.860 3.970 6.830 120 6.9501990 3.570 3.100 6.670 90 6.7601991 2.330 2.500 4.830 150 4.9801992 1.960 2.050 4.010 -10 4.0001993 2.040 1.580 3.620 90 3.7101994 2.960 1.530 4.490 10 4.5001995 2.190 1.130 3.320 40 3.3601996 1.230 740 1.970 30 2.0001989-96 2.390 2.080 4.470 60 4.530

Tabel 7.4 Målte tilførsel af let omsætteligt organisk stof(BOD5) til marine kystafsnit via vandløb og direkte spil-devandsudledninger (eksklusiv havbrug) og den samle-de målte tilførsel.Årton

Via vandløb

Direkte udledninger

Målt tilførsel

1994 41.700 34.200 75.9001995 24.900 21.000 45.9001996 15.800 12.500 28.300

Betydningen af reducerede spildevandstilførslerSpildevandsudledninger til ferskvand og direkte tilde marine kystafsnit er reduceret fra ca. 28.000 tonkvælstof i 1981-88 til 11.100 ton i 1996 svarende tilen reduktion på 60% og på 14% af de samlede mål-te landbaserede udledninger. Spildevandsudled-ningerne til ferskvand er reduceret med 50% og dedirekte spildevandsudledninger er reduceret med67%.

De samlede landbaserede spildevandsudledningeraf fosfor er reduceret fra ca. 9.000 ton i 1981-88 til1540 ton i 1996 svarende til en reduktion på knap83% og på 75% af de samlede målte landbaserede

udledninger. Spildevandsudledningerne til fersk-vand er reduceret med 75% og de direkte spilde-vandsudledninger er reduceret med 87%.

Den største reduktion i spildevandsudledningernei perioden er således sket på de direkte spilde-vandsudledninger, hvilket kan tilskrives af der al-lerede op gennem 1980’erne og endnu tidligere eriværksat renseforanstaltninger til f.eks. en del søer.

Den markante reduktion i spildevandsudledningertil ferskvand og direkte til de marine kystafsnit kanillustreres ved at beregne hvor stor en andel af denvandføringsvægtede koncentration i de landbase-rede kvælstof og fosfortilførsler, der kan tilskrivesspildevand (figur 7.6). Tilførslerne af spildevand tilferskvand og de direkte spildevandstilførsler er forperioden 1981-88 divideret med gennemsnittet afferskvandsafstrømningen for perioden, og tilsva-rende er spildevandstilførslerne i hvert af de 8overvågningsår divideret med gennemsnittet afferskvandsafstrømningen i perioden 1989-96 for atlave en normaliseret betragtning.

Fra 1989 til 1996 er den vandføringsvægtede kvæl-stofkoncentration i de målte landbaserede tilførslertil de marine kystafsnit faldet fra 7,3 mg N l-1 til 5,9

0

2

4

6

8

10

. . . . . . . . .

199619951994199319921991199019891981-88

(mg N l-1)

Vandføringsvægtet koncentration

(mg P l-1)

Vandføringsvægtet koncentration

. .. . . . . . .

199619951994199319921991199019891981-880

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7

0.8 . Total koncentrationSpildevand direkteSpildevand til ferskvand

Figur 7.6. Vandføringsvægtede koncentrationer i densamlede målte tilførsel via vandløb og direkte spilde-vandsudledninger af kvælstof (A) og fosfor (B). Endvi-dere vises hvilken vandføringsvægtet koncentrationhenholdsvis spildevand til ferskvand og direkte spilde-vandsudledninger bidrager med (se teksten for yderli-gere forklaring).

96

mg N l-1 eller med 1,4 mg N l-1 (19%). Heraf kan de1,3 mg N l-1 direkte forklares ved en reduktion ispildevandsudledninger, hvis den vandførings-vægtede koncentration for disse beregnes ud fra engennemsnitsferskvandsafstrømning i de 8 overvåg-ningsår. Det er således sket et fald et belastningenmed spildevand som næsten fuldt ud kan forklarefaldet i den vandføringsvægtede koncentration i desamlede målte landbaserede udledninger til demarine kystafsnit. Den forbedrede spildevands-rensning har i gennemsnit reduceret de samledelandbaserede tilførsler med ca. 14% i forhold tilperioden 1981-88.

Fra 1989 til 1996 er den vandføringsvægtede fosfor-koncentration i de målte landbaserede tilførsler tilde marine kystafsnit faldet fra 0,630 mg P l-1 til0,240 mg P l-1 eller med 0,390 mg P l-1 (63%). Herafkan de 0,380 mg P l-1 forklares ved en reduktion ispildevandsudledninger, hvis den vandførings-vægtede koncentration for disse beregnes ud fra engennemsnitsferskvandsafstrømning i de 8 overvåg-ningsår. Det er således sket et fald et belastningenmed spildevand som uldt ud kan forklare faldet iden vandføringsvægtede koncentration i de samle-de målte landbaserede udledninger til de marinekystafsnit. Den forbedrede spildevandsrensninghar i gennemsnit reduceret de samlede landbasere-

de tilførsler med ca. 75% i forhold til perioden1981-88.

Det skal understreges at ved at anvende en gen-nemsnitsferskvandsafstrømning for perioden 1989-96 ved beregning af koncentrationsbidraget fraspildevand til ferskvand og direkte spildevands-udledninger og sammenligne dette med den aktu-elle vandføringsvægtede koncentration for af-strømningen via vandløb og direkte spildevands-udledninger skal man være varsom med at tolkepå et enkelt år i figur 7.6. I 1996 er den totale vand-føringsvægtede fosforkoncentration højere end i1995, mens den beregnede vandføringsvægtedekoncentration er lavere for spildevandsbidraget.Havde man anvendt den faktiske afstrømning i1996 ved beregningen var de vandføringsvægtedekoncentrationer for spildevandsbidraget blevethøjere. Figuren skal derfor kun anvendes til atvurdere udviklingerne med.

7.5 Kilder til kvælstof og fosfor belast-ning af ferskvand

Bruttotilførslen til ferskvand kan opdeles i den na-turlige baggrundstilførsel, tilførslen fra dyrkedearealer og fra spredt bebyggelse og tilførslen frapunktkilder (figur 7.7). Tilførslen fra den spredtebebyggelse er en beregnet størrelse (f.eks. Miljøsty-relsen, 1990, 1993, 1997a og b) og er usikkert be-stemt. I tørre år har tilførslen fra spredt bebyggelsesandsynligvis været større end angivet og i af-strømningsfattige år til gengæld lavere.

Vurdering af baggrundstilførslenBaggrundstilførslen kan opgøres både ud fra areal-koefficienter i naturopland eller vandføringsvægte-de koncentrationer i samme. Da naturoplandenegenerelt har en lavere afstrømning en gennemsnittetfor hele landet, vil baggrundstilførslen baseret påvandføringsvægtede koncentrationer og en gennem-snitsafstrømning for Danmark give for høj en værdi.Omvendt kan der argumenteres for at anvendelse afarealkoefficienter fra naturoplandene giver en lidtfor lav baggrundstilførsel. Baggrundstilførslen be-regnet ud fra arealkoefficienter udgør de enkelte år45-65% af den tilsvarende belastning beregnet vedhjælp af vandføringsvægtede koncentrationer i na-turoplandene for både kvælstof og fosfor. Vi harfastholdt at anvende en baggrundstilførsel beregnetud fra arealkoefficienter i naturoplandene.

Tilførsel fra baggrund og fra dyrkede arealerDer er som tidligere omtalt sket en markant re-duktion i tilførslerne fra punktkilder til ferskvand.Baggrundstilførslen var 11% både i 1981-88 og i1989-96 af brutto kvælstoftilførslen. Tilsvarendevar tilførslen fra dyrkede arealer 81% i begge peri-oder. Dette kunne umiddelbart tolkes at være imodstrid med konstateringen af, at der er sket en

0

30000

60000

90000

120000

150000

199619951994199319921991199019891981-88

(ton)

Kvælstoftilførsel ferskvand

0

1000

2000

3000

4000

5000

199619951994199319921991199019891981-88

(ton)

Fosfortilførsel ferskvand

Punktkilder

Spredt bebyggelse

Landbrug

Baggrund

Figur 7.7. Brutto tilførslen til ferskvand (dvs. der ertaget højde for retention) af kvælstof (øverst) og fosfor(nederst) opdelt i baggrundstilførslen, tilførslen fradyrkede arealer, tilførslen fra spredt bebyggelse ogtilførslen fra punktkilder.

97

reduktion i spildevandstilførslen. Der skal dogtages højde for at afstrømningen i perioden 1989-96har været knap 21% lavere end i 1981-88, som harmedført en reduktion i samme størrelsesorden ibaggrundstilførslen og i tilførslen fra de dyrkedearealer. Således udgjorde baggrundstilførslen ogtilførslen fra de dyrkede arealer i det afstrømnings-rige år 1994 tilsammen næsten 95% af de samledekvælstoftilførsler til ferskvand.

Der er sket et endnu mere udpræget fald i fosfortil-førslerne fra punktkilder til ferskvand. Fosfortilfør-slerne fra baggrund og dyrkede arealer vil ligesomde tilsvarende kvælstoftilførsler være potentielt la-vere i perioden 1989-96 sammenlignet med denforudgående 8 års periode. I 1981-88 udgjordebaggrundstilførslerne 10% af brutto forsfortilførs-len til ferskvand mod 14% i den efterfølgende 8 årsperiode. Tilsvarende udgjorde tilførslen fra dyrke-de arealer 17% i 1981-88 mod 28% i 1989-96. Spe-cielt de seneste 3-4 år har betydningen af tilførsler-ne fra baggrund og dyrkede arealer været voksen-de, således over 50% i både 1994 og 1995. Sammenmed den potentielle belastning fra spredt bebyg-gelse har disse kilder udgjort over 2/3 af bruttotil-førslen af fosfor til ferskvand i 1993-95.

Diffuse tilførselBruttotilførslen fra baggrund, dyrkede arealer ogspredt bebyggelse også kaldet den diffuse tilførselafhænger af afstrømningen (figur 7.8). Hvis punk-terne lå på en ret linie var det muligt at beregneden diffuse belastning af ferskvand alene ud fraferskvandsafstrømningen. Hvis der har været ensignifikant nedsat diffus bruttotilførsel som følge afdiverse tiltag til reduktion i kvælstofbelastningenfra landbruget så vil punkterne i figur 7.8 (øverst)ikke kunne samles om en ret linie.

Generelt er der en fin sammenhæng mellem fersk-vandsafstrømningen og den diffuse tilførsel tilferskvand. Der er for den diffuse kvælstoftilførselen tendens til at den “klinger” af ved høje afstrøm-ninger, dvs. i meget våde år vil kvælstofudvask-ningen relativt bliver knap så høj, fordi der tilsy-neladende er en grænse for hvor meget let-udvas-keligt kvælstof, der er tilgængeligt. Der er to år, derskiller sig ud: 1992 med en “for høj” diffus kvæl-stoftilførsel og 1995 med en “for lav” kvælstoftil-førsel. I 1992 var der en 9 uger lang periode framedio maj til medio juli uden nedbør overhovedet.Planteoptaget af kvælstof blev stærkt reduceretselv på udyrkede arealer og i det efterfølgendeefterår, var der en kraftig udvaskning af kvælstof,højere end afstrømningen betingede. I 1995 varafstrømningen ca. 10% over normalen trods nedbø-ren var ca. 8% lavere end normalen. En stor del afafstrømningen har derfor været grundvands-betinget, og denne har en lav kvælstofkoncen-tration.

Den diffuse fosfortilførsel har ligeledes en næstenlineær sammenhæng med afstrømningen. Kun1990 og 1996 skiller sig ud. I 1990 var der en ekstrastor diffus forsfortilførsel som i høj grad kan til-skrives, at der i det tørre år 1989 var ophobet megetpartikelbundet fosfor i vandløb og langs disse,som ved høje vinterafstrømninger i 1990 efterføl-gende blev ført til og væk med vandløbene ogvidere til de marine kystafsnit. I 1996 skulle manhave forventet en lavere diffus tilførsel end den,der er målt. Året var ekstremt afstrømningsfattigthele 24% lavere end i 1989. Endvidere udgjordebelastningen fra den spredte bebyggelse i 1989 ca.460 ton fosfor mod 260 ton fosfor i 1996. Hvis be-lastningen fra spredt bebyggelse fratrækkes dendiffuse brutto belastning, har denne været 270 ton i1989 og 430 ton i 1996. Selv om bruttotilførslen fraden spredte bebyggelse er en meget usikker stør-relse, indikere dette overslag at bruttotilførslen frade dyrkede arealer har været relativ høj i 1996 set iforhold til afstrømningen. En del af forklaringenherpå kan være at sammenlignet med 1989 harfosforaflastningen fra søer haft en større betydningi 1996 og at der således måles på tidligere tidersspildevandstilførsler som i 1996 beregnes som dif-fus belastning.

-6000 -4000 -2000 0 2000 4000 6000 800040000

60000

80000

100000

120000

140000

.

.

... .

.

.

.

-6000 -4000 -2000 0 2000 4000 6000 8000500

1000

1500

2000

2500

.

.

.

.

..

..

.

81-88

89

90

91

9293

94

95

96

81-88

89

90

91

92

93

94

95

96

Diffus kvælstof tilførsel

(ton)

Diffus fosfor tilførsel

(ton)

Q afv. fra middel 1989-96 (mill. m3)

Figur 7.8. Den diffuse tilførsel (brutto tilførsel fra bag-grund, dyrkede arealer og spredt bebyggelse) af kvæl-stof (øverst) og fosfor (nederst) som funktion af fersk-vandsafstrømningen. Denne er angivet som den abso-lutte afvigelse fra gennemsnittet af ferskvandsafstrøm-ningen i 1989-96.

98

7.6 Belastningsforhold for 1. ordenskystafsnit

Belastningen til de 9 første ordens kystafsnit harkun været opgjort siden 1989, og i de første 2-3overvågningsår er denne opgørelser forbundetmed en større usikkerhed end de efterfølgende år.Vi har alligevel forsøgt at give en overordnet ka-rakteristik i udviklingen af belastningsforholdenetil de ni første ordens kystafsnit i de 8 overvåg-ningsår i figur 7.9. I bilagsbindets kapitel 7 findesen række supplerende tabeller.

Der er store forskelle i de målte landbaserede til-førsler af kvælstof og fosfor til de ni 1. ordens ma-rine kystafsnit (figur 7.9 og kapitel 7 i bilagsbin-det). Der er således stor forskel mellem den andelaf oplandets areal som de første ordens kystafsnitudgør af Danmarks areal og så andelen af fersk-vands-, kvælstofs- og fosforaftilførslen (tabel 7.5).Oplandsarealet til Nordsøen udgør således 25% aflandets areal, men 34% af den samlede fersk-vandsafstrømningen er i gennemsnit for overvåg-ningsperioden kommet fra dette opland (tabel 7.5).Alligevel udgør den målte landbaserede kvælstof-tilførsel til Nordsøen i gennemsnit kun 22% ogden tilsvarende fosfortilførsel kun 16% af de sam-lede kvælstof- og fosfortilførsler til de marine kyst-afsnit. Den relative høje ferskvandsafstrømningskyldes, at der i oplandet til Nordsøen falder mestnedbør og samtidig er den relativ laveste for-dampning , dvs. den højeste nettonedbør (kapitel

3), hvilket giver en høj specifik afstrømning. Da op-landet samtidig er sandet, er der en stor grund-vandsafstrømning, som indeholder relativ lavekvælstofkoncentrationer.

Den relativ lave fosfortilførsel til Nordsøen skyldesbåde en stor grundvandsafstrømning med lave fos-forkoncentrationer, men også at spildevandsudled-ningerne er relativ små. Andelen af den samledefosfortilførsel er også kraftigt påvirket af, at der tilØresund udledes ekstremt meget spildevand (spe-cielt store direkte udledninger). Dette farvands-område har således i gennemsnit haft 24% af densamlede målte landbaserede fosfortilførsel selv omoplandet kun udgør 4% af landets areal og kun harhaft 2% af ferskvandsafstrømningen. Dette dergælder også for de vandføringsvægtede fosforkon-centrationer (figur 7.8), hvor 90% fraktilen er høj pågrund af Øresund.

I farvandsområderne Lillebælt og Storebælt be-mærkes også relativt høje andele af kvælstof ogfosfortilførslerne sammenlignet med andelen afferskvandsafstrømningen, hvilket bl.a. kan tilskri-ves høj befolkningstæthed, megen industri og me-get intensivt landbrug i oplandene.

Der kan i de 8 overvågningsår ikke påvises nogensignifikant ændring i den relative belastning mel-lem de 9 1. ordens farvandsområder på nær forkvælstof, hvor Nordsøens relative andel har væretfaldende (fra ca. 20 til ca. 15%) medens Kattegatsandel har været stigende fra ca. 22% til 28%.

Spildevandets andel (dvs. inklusiv bidrag fraspredt bebyggelse) af den samlede målte landbase-rede belastning har været faldende både for kvæl-stof og fosfor til alle ni farvandsområder, selv omandelen er steget lidt i 1995 og 1996 grundet lavenedbørsmængder og deraf følgende relativ lavferskvandsafstrømning (figur 7.8). Figuren viser ati median tilfældet, er spildevandsandelen til de ni1. ordens kystafsnit faldet fra knap ca. 30% af densamlede målte landbaserede til 10-20%. For fosforer der sket er fald i mediansituationen fra 80-90%til ca. ca. 60% (fraset den meget afstrømningsfattigeår 1996). Betragtes i stedet et gennemsnit for heleDanmark er spildevandsandele af den samledemålte landbaserede tilførsel af kvælstof faldet fraca. 22% i perioden 1981-88 til ca. 16% de seneste 2-3år. Tilsvarende er spildevandsandelen for fosforfaldet fra ca. 90% til ca. 60%.

7.7 Konklusion

I dette kapitel er hovedvægten lagt på en vurde-ring af udviklingen i de landbaserede kvælstof- ogfosfortilførsler med ferskvand (tilførsler via vand-løb og direkte spildevandsudledninger) til de ma-rine kystafsnit i de 8 år under Vandmiljøplanens

Kvælstof

(mg N l-1)

Fosfor

(mg P l-1)

N-Spildevand ialt

(%)

P-Spildevand ialt (%)

89 90 91 92 93 94 95 96 89 90 91 92 93 94 95 96

0

10

20

30

40

0

20

40

60

80

100

0

20

40

60

80

100

0

1

2

3

4

Figur 7.9. Vandføringsvægtede koncentrationer af kvæl-stof og fosfor i de landbaserede målte tilførsel via vand-løb og direkte spildevandsudledninger til de ni 1. or-dens kystafsnit i de 8 overvågningsår (øverste figurer). Ide nederste figurer vises, hvor stor en procentdel spilde-vandsudledningerne til ferskvand og direkte spilde-vandsudledninger udgør af den samlede målte landba-serede belastning til de ni 1. ordens kystafsnit. Linienangiver medianværdien og maksimums- og minimums-værdien svarer til 90% og 10% fraktilen.

99

overvågningsprogram. Hvor det er muligt er dersammenlignet med en 8 års periode (1981-88) forudfor overvågningsprogrammets iværksættelse.

Belastningsforholdene i 1996Med 8.191 millioner m3 var ferskvandsafstrømnin-gen i 1996 rekordlav og 41% under normalen (1971-90). De landbaserede tilførsler med ferskvand var48.000 ton kvælstof, 1.970 ton fosfor og 28.300 BOD5

og dermed også rekordlave. Tilførslerne via vand-løb var i 1996 ca. halvdelen af niveauet for 1989-96.

FerskvandsafstrømningFerskvandsafstrømningen var i gennemsnit for1989-96 4% under normalen (1971-90), mens den igennemsnit for 1981-88 var knap 21% højere end ide 8 overvågningsår. Der er tilsyneladende en næs-ten lineær sammenhæng mellem ferskvandsaf-strømningen og den diffuse bruttotilførsel af kvæl-stof og fosfor, hvorfor denne også i gennemsnit harværet noget lavere i overvågningsperioden end i1980’erne.

KvælstofBaseret på målinger i 4 store vandløb og Miljøsty-relsens spildevandsoplysninger er den målte land-baseret kvælstoftilførsel med ferskvand bestemt til125.700 ton (heraf 109.000 ton via vandløb) somgennemsnit for 1981-88, som vurderes at være retsikre værdier. De tilsvarende gennemsnitsværdierfor 1989-96 er henholdsvis 95.500 ton og 84.200 ton.

De landbaserede spildevandsudledninger er redu-ceret med ca. 17.000 ton fra 1981-88 til 1996 ellermed 60% svarende til 14% af de samlede landbase-rede udledninger med ferskvand. Den største ren-seindsats i overvågningsperioden har været på dedirekte udledninger. Den vandføringsvægtedekoncentration fra de landbaserede tilførsler medferskvand er reduceret med 14% fra 7,3 mg N l-1 i1989 til 5,9 mg N l-1 i 1996, hvor de 1,3 mg l-1 kanforklares alene ud fra en reduktion i spildevands-udledningerne. Det kan ikke på baggrund af be-lastningen til de marine kystafsnit påvises, at der ersket en reduktion i den diffuse kvælstoftilførsel,når der tages højde for afstrømningsvariationerne.

Den diffuse bruttotilførsel af kvælstof er hovedkil-den (83% i gennemsnit for 1989-96) til brutto til-førslen af landbaseret kvælstof med ferskvand tilde marine kystafsnit. I 1981-88 udgjorde spilde-vandsbelastningen (inklusiv spildevand fra spredtbebyggelse) 20% af den målte landbaserede kvæl-stoftilførsel med ferskvand mod 15% de seneste 3år.

Der kan ikke forventes yderligere målbare redukti-oner i kvælstoftilførslen fra punktkilder til fersk-vand. En opfyldelse af Vandmiljøplanens målsæt-ninger om en halvering af kvælstodudledningerne

til vandmiljøet kan derfor alene ske ved at reduce-re den diffuse kvælstoftilførsel.

FosforBaseret på målinger i 4 store vandløb Miljøstyrel-sens spildevandsoplysninger er den målte landba-serede fosfortilførsel med ferskvand beregnet til9.950 ton (heraf 4.200 ton via vandløb) som gen-nemsnit for 1981-88, som skønnes at værdier be-hæftet med en vis usikkerhed. De tilsvarende gen-nemsnitsværdier for 1989-96 er henholdsvis 4.470ton og 2.370 ton.

De landbaserede spildevandsudledninger er redu-ceret med ca. 7.400 ton fra 1981-88 til 1996 ellermed 83% svarende til 75% af de samlede landbase-rede udledninger med ferskvand. Den største ren-seindsats i overvågningsperioden har været på dedirekte udledninger. Den vandføringsvægtedekoncentration fra de landbaserede tilførsler medferskvand er reduceret med 63% fra 0,630 mg P l-1 i1989 til 0,240 mg N l-1 i 1996, heraf kan de 0,380 mgl-1 forklares alene ud fra en reduktion i spilde-vandsudledningerne. Det kan ikke på baggrund afbelastningen til de marine kystafsnit påvises, at derskulle være sket en reduktion i den diffuse fosfor-tilførsel, når der tages højde for afstrømningsvaria-tionerne.

Spildevandstilførsel af fosfor er hovedkilden (77% igennemsnit for 1989-96) til brutto tilførslen af land-baseret fosfor med ferskvand til de marine kystaf-snit. I 1981-88 udgjorde spildevandsbelastningen(inklusiv spildevand fra spredt bebyggelse) 22% afden målte landbaserede fosfortilførsel med fersk-vand mod ca. 16% de seneste 3 år.

Der kan generelt ikke forventes yderligere målbarereduktioner i fra punktkilder til ferskvand. En y-derligere reduktion af fosfortilførslerne til vand-miljøet kan derfor alene ske ved at reduceret detdiffuse fosfortab.

[Tom side]

101

Kvælstoftilførsel til vandmiljøetI 1996 var den samlede tilførsel af kvælstof medvandløb og direkte spildevandsudledninger til dekystnære vandområder 48.000 tons, hvilket er denlavest målte siden starten af VandmiljøplanensOvervågningsprogram. Den meget lille kvælstoftil-førsel i 1996 skyldes primært den ringe nedbør ogdermed lave vandafstrømning fra de dyrkede are-aler til vandløbene. Ferskvandsafstrømningen varsåledes i 1996 rekordlav og kun 58 % af gennem-snittet for perioden 1989-95.

I 1996 kom ca. 71% af den samlede landbaseredetilførsel fra dyrkningsbetingede tab fra landbrug,ca. 19% fra spildevand udledt til vandløb og di-rekte til kystnære områder, mens det naturligebaggrundsbidrag udgjorde ca. 10%.

Spildevandsudledningernes betydning for densamlede tilførsel var således relativ høj i 1996 pågrund af den ringe vandafstrømning i vandløbene.Vandmiljøet tilføres også kvælstof fra luften. Forde fleste fjorde og kystnære områder er dennetilførsel af forholdsvis lille betydning i sammenlig-ning med den landbaserede tilførsel, men den er tilgengæld væsentlig for den samlede kvælstoftilfør-sel til de åbne farvande. Tilførslen fra luften erdomineret af bidraget fra landbrug, der udgør ca.70-80%. Den samlede kvælstoftilførsel fra luften tilde danske farvande udgør ca. 100.000 tons år-1,hvoraf det danske bidrag udgør ca. 16%.

På landsplan er den samlede tilførsel af handels-gødning faldet fra 392 mill. kg N i 1985 til 285 mill.kg N i 1996. Tilførsel af husdyrgødning er omtrentuændret i samme periode. Nettotilførslen af kvæl-stof, d.v.s. forskellen mellem tilført og høstet kvæl-stof, udgjorde 133 kg N ha-1 i 1985 og 99 kg N ha-1 i1996, og er over hele perioden faldet med 19%.

Detaljerede undersøgelser i 6 landovervågnings-oplande viser, at der i perioden 1990-96 er sketforbedringer i landbrugspraksis. Overgødskningener mindsket, og handelsgødningsforbruget er re-duceret, således at udnyttelsen af husdyrgødninger forbedret med ca. 15%-point. I 1996 blev mini-mumskravet til udnyttelse af husdyrgødning dogikke opfyldt på ca. 40% af ejendommene, som an-vendte husdyrgødning, og der blev overgødet påca. 20% af arealet. Kvælstofudvaskningen fra rod-zonen er beregnet med en empirisk model. Enberegning for alle markerne i oplandene for de 7

driftsår ved normaliseret klima viser en reduktion iudvaskningen på ca. 17% fra 1989/90 til 1995/96.Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsjord ud-gjorde i perioden 1989-96 mellem 80 og 90% afkvælstoftransporten i de fleste danske vandløb. Enanalyse af 55 vandløb, hvor der korrigeres for na-turlige variationer i vandafstrømningen viser, atden korrigerede kvælstoftransport de sidste 4 århar været lavere end i de 4-5 foregående år. Forvandløb på lerjord er kvælstoftransporten i deseneste 4 år også signifikant mindre end i den for-udgående 15-års periode.

Modelberegningerne og målingerne viser, atVandmiljøplanens reduktionsmål for kvælstof ikkeer nået med de hidtidige tiltag. Hvis kravene tilHandlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug ved-rørende udnyttelse af husdyrgødning opfyldes, oghvis husdyrgødningen inden for de enkelte ejen-domme fordeles optimalt, vil der ske en gennem-snitlig reduktion i udvaskningen på ca. 32% i for-hold til 1989/90. Denne reduktion i udvaskningenforudsætter, at handelsgødningsforbruget reduce-res med 42%. Scenarieberegninger af en forøgetanvendelse af græsudlæg og efterafgrøder, samt en20%'s reduktion i gødningsnormerne peger på, atyderligere tiltag kan bringe udvaskningen ned påniveau med målet i Vandmiljøplanen.

Fosfortilførsel til vandmiljøetI 1996 var den samlede tilførsel af fosfor medvandløb og direkte spildevandsudledninger til dekystnære vandområder 1970 tons, hvilket er denlavest målte siden starten af VandmiljøplanensOvervågningsprogram. Det skyldes dels forbedretspildevandsrensning siden 1980’erne og dels megetringe vandafstrømning i vandløbene i 1996.

I 1996 kom ca. 15% af den samlede landbaseredetilførsel fra dyrkningsbetingede tab fra landbrug,ca. 76% fra spildevand, mens det naturlige bag-grundsbidrag udgjorde ca. 9 %. Spildevandsud-ledningernes betydning for den samlede tilførselvar således høj i 1996 på grund af den ringe vand-afstrømning i vandløbene.

Fosfordepositionen fra atmosfæren til De IndreDanske Farvande er estimeret til at være 280 tons Pår -1 eller 8 kg P km2 år -1. Dette svarer til 4% af densamlede fosfortilførsel fra afstrømning fra land ogfra atmosfæren.

En analyse af 36 vandløb med lange tidsserier viseret fald i koncentrationen af total fosfor på i gen-

8 Sammenfatning af Danmarks Miljøundersøgelsers nationalerapporter vedrørende resultaterne af VandmiljøplanensOvervågningsprogram

102

nemsnit ca. 16% i perioden 1978-88 p.g.a. bedrespildevandsrensning. I perioden 1989-96 er der ivandløb, der fortrinsvis er belastet af diffuse fos-forudledninger fra det åbne land, beregnet et faldpå ca. 10%. Hovedårsagen til dette fald vurderes atvære det øgede brug af fosfatfrie vaskemidler, somhar reduceret udledningerne af fosfor fra spredtbebyggelse. I de spildevandsbelastede vandløb harfaldet været noget større (ca. 28%).

Det diffuse tab af fosfor er nu i mange vandløb denstørste kilde til fosforforureningen, og koncentrati-onen af total fosfor er i de fleste danske vandløbstadigvæk over 0,1 mg P l-1. En af grundene hertiler, at der stadig tilføres danske landbrugsjordemere fosfor end der fjernes med afgrøderne.

En væsentlig reduktion i vandløbenes fosfortrans-port kan kun ske ved at mindske de landbrugsre-laterede fosforudledninger. På sigt forudsætterdette, at jordens fosforindhold og dermed udvask-ningsrisikoen fra landbrugsjorde, reduceres. Andretiltag som omlægninger i jordbearbejdning og af-grødevalg på særligt erosionstruede marker, etab-lering af brede bræmmer langs vandløb og søer ogaf vådområder kan yderligere medvirke til at re-ducere fosfortilførslen til vandmiljøet.

Vandløbenes miljøtilstandDer er i alt ca. 64.000 km danske vandløb. Hoved-parten er små bække og grøfter , men godt 15.000km vandløb er mere end 2,5 meter brede.

Vandløbenes miljøtilstand bedømmes ud fra fore-komsten af insekter, krebsdyr og andre smådyr ivandløbene. Der anvendes et biologisk indeks,hvor indeksværdier på I, I-II og II viser, at denbiologiske tilstand er upåvirket eller næsten upå-virket, indeks II-III viser en moderat påvirkning,mens der i vandløb med indeksværdier på III, III-IV og IV er en stærk påvirkning af den biologisketilstand.

Af de danske vandløb er 35-40% upåvirkede ellernæsten upåvirkede, 30-40% er moderat påvirkede,mens 15-30% er stærkt påvirkede. Miljøtilstanden ismå vandløb er generelt dårligere end i størrevandløb.

En analyse af udviklingen i vandløbenes miljøtil-stand over en længere periode vanskeliggøres af, atde anvendte metoder i amterne ikke er standardi-serede. Det skønnes dog, at antallet af kraftigtpåvirkede danske vandløb er blevet mere end hal-veret siden 1970’erne. Forbedringer i miljøtilstan-den har siden 1989-90 været mest markant i destørre vandløb. Større udbredelse af flere rent-vandskrævende smådyr, samt en generel fremgangfor ørred bekræfter den generelle forbedring afvandløbenes miljøtilstand.

På landsplan opfylder kun ca. 45% af vandløbenede politisk vedtagne målsætninger. De væsentlig-ste årsager til de manglende målsætningsopfyldel-ser er udledninger af spildevand fra spredt bebyg-gelse, ringe fysisk variation i vandløbenes bund-forhold og udledninger af okker. Hovedparten afde mange moderat påvirkede vandløb kan forbed-res gennem indgreb over for spildevand fra spredtbebyggelse (især mindre vandløb), samt gennemforbedringer af de fysiske forhold. En del af dissevandløb forventes på denne måde at kunne opfyl-de målsætningen. Der findes dog en del vandløb,hvor potentialet for at opnå en god fysisk variationikke er til stede, og hvor miljøtilstanden på sigtikke kan blive bedre end moderat påvirket.

Søernes miljøtilstandMange danske søer er gennem det sidste århund-rede forsvundet som følge af landbrugets og byer-nes udvikling. I dag findes er der ca. 120.000 søerog damme i Danmark større end 100 m2 , heraf er3187 større end 10.000 m2.

Fosfortilførslen fra spildevand til søerne er blevetvæsentligt reduceret gennem det sidste årti, menden samlede tilførsel er fortsat høj. Den væsentlig-ste kilde til fosfortilførslen er i dag landbruget.

Miljøtilstanden i de danske søer afspejler den højefosfortilførsel, som medfører mange planktonalgerog uklart vand. Siden 1970'erne er antallet af søermed meget høje fosforkoncentrationer og megetuklart vand dog blevet færre, fordi fosfortilførsler-ne med spildevand er reduceret. Den fulde virk-ning heraf opnås dog ofte først efter årtiers forløb,når frigivelsen af tidligere tiders ophobet fosfor frasøernes sediment er klinget af. I perioden 1989 til1996 er der sket en mindre forbedring af miljøtil-standen i omkring halvdelen af de 37 søer, derindgår i det nationale overvågningsprogram.

På landsplan opfylder kun ca. 34% af søerne depolitisk vedtagne målsætninger. Scenarieberegnin-ger viser, at man kan opnå en mindre forbedring itilstanden ved yderligere indgreb over for denresterende spildevandstilførsel til søerne, herunderden spredte bebyggelse. En væsentlig forbedring ide fleste søer forudsætter dog, at fosfortilførslenfra det dyrkede land reduceres

Miljøtilstand i fjorde og åbne farvandeDen ringe afstrømning fra landområderne i vinte-ren 1995/96 førte generelt til en meget lav belast-ning med kvælstof til de marine områder i 1996, ogdermed til lave kvælstofkoncentrationer i vinter-månederne. Fosforkoncentrationerne var i 1996 påniveau eller lavere end årene forud, og set overlængere tid er der sket et markant fald i fosforkon-centrationerne.

103

Sammenfaldende med de lave næringsstofkoncen-trationer blev der i 1996 registreret en markantlavere forekomst af planteplankton i forhold tilårene forud. I tråd hermed blev der i stort set alleområder registreret en markant stigning i sigtdyb-den. I flere områder var primærproduktionen påniveau med det, der blev fundet i 1970’erne.

Udbredelsen af ålegræs og makroalger på lavtvand var i 1996 flere steder reduceret, formentligsom følge af isvinteren 1995/96. Til gengæld havdeålegræsset i flere åbne kystområder en øget mak-simal dybdegrænse i 1996 sammenlignet med tidli-gere, formentlig som følge af den større sigtdybde.

Iltforholdene var i 1996 væsentligt bedre end tidli-gere, og i de områder, hvor der var iltsvind, varden arealmæssige udbredelse og varighed begræn-set. Desuden forekom iltsvind generelt senere påsæsonen i 1996 end i de foregående år.

Året 1996 kan betragtes som "naturens eget storeeksperiment", der viste, at hvis belastningen medkvælstof reduceres til det niveau som er forudsat iVandmiljøplanen, får man under normale meteoro-logiske forhold en markant forbedring af miljøtil-standen i de danske farvande.

[Tom side]

105

Referencer

AIS, (1997): Projekt: Miljø- og Energiministeriets Are-alinformations System. Foreløbige data.

Andersen J.M. & Jensen J. (1981): Sammenhæng mellemforureningsgraden i vandløb og koncentrationen afbiologisk nedbrydeligt organisk stof i vandet. - Vatten 2,115-121.

Andersen M.M., Jørgensen H.S. & Riget F.F. (1982): Nytbiologisk forureningsindeks til danske vandløb. - Stads-og Havneingeniøren 1: 12-16.

Andersen M.M., Riget F.F. & Sparholt H. (1984): A Modifi-cation of the Trent indeks for use in Denmark. - WaterRes. 18: 145-151.

Borggaard, O.K., Møberg, J.P. & Sibbesen, E. (1991): Ind-hold og mobilitet af fosfor i jord. I: Frier, J.O. og Chri-stensen, J.R. (eds). Kvælstof, fosfor og organisk stof ijord- og vandmiljøet. Rapport fra konsensuskonference31. Januar til 4. Februar 1991, Undervisningsministeriet,Forskningsafdelingen, København, s. 4.1-4.24.

Bornholms Amt (1997): Vandmiljøovervågning. Vandløbog kilder. 1996.

Borum, J., Geertz-Hansen, O., Sand-Jensen, K. & Wium-Andersen, S. (1990): Eutrofiering - effekter på marineprimærproducenter. Npo-forskning fra MiljøstyrelsenNr. C3, 56 s.

Bruhn, A. & Kronvang, B. (1991): Redskab til analyse afudviklingstendenser i koncentration og transport afkvælstof i vandløb. Arbejdsrapport til Miljøstyrelsen fraDanmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Fersk-vandsøkologi.

Baattrup-Pedersen A. (1997): Vandløbsvedligeholdelse -metoder og effekter. Danmarks miljøundersøgelser.

Baattrup-Pedersen, A. (1996): Trådalger i vandløb. Ferskevandområder - Vandløb og kilder. VandmiljøplanensOvervågningsprogram 1995. pp. 49-55. Faglig rapportfra DMU nr. 177.

Cappelen, J. (1997): Danmarks Klima 1996. DanmarksMeteorologiske Institut 1997.

Chatfield, C. & Collins, A. J. (1980). Introduction to Multi-variate Analysis. Chapman & Hall.

Clark, D.R., Olesen, J.E., Mikkelsen, H.E., Clausen, S.U. &Waagepetersen, J. (1992):Historical trends in porecipitati-on and runoff from nine Danish catchments. Tidskriftfor Planteavls Specialserie. 99 s.. - Beretning nr. S2177-1992.

Dodds, W.K. & Gudder, D.A. (1992): The ecology of Cla-dophora. - Journal of Phycology, 28: 415-427.

Ellermann, T., Hertel, O., Kemp, K., Manscher, H. &Skov, H. (1997): Atmosfærisk deposition af kvælstof.Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1996. Dan-

marks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr.xx (i trykken).

Falkum, Ø., Kronvang, B. & Svendsen, L.M. (1997): Stoftil-bageholdelse på oversvømmede enge. Vand & Jord, 4årgang nr. 3, 125-129.

Frandsen S. B., Levesen B., Jespersen J.W. & Rasmussen K.(1993): Renere vandløb i Vejle Amt. - Vand & Miljø 10(4): 123-125.

Frederiksborg Amt (1997): Vandløb og kilder - tilstand ogudvikling. 1996. Vandmiljøovervågning. 94 s.

Friberg, N., Wiggers, L., Hansen, F., Jensen, H.Aa. & Thom-sen, M. (1992): Dækningsgrad af trådalger. Metode tilanvendelse på vandløbsstationer i VandmiljøplanensOvervågningsprogram. Teknisk anvisning fra DMU, nr.4. 20s.

Friberg, N., Wiggers, L., Hansen, F., Jensen, H.Aa. & Thom-sen, M. (1992): Dækningsgrad af trådalger. Metode tilanvendelse på vandløbsstationer i VandmiljøplanensOvervågningsprogram. Teknisk anvisning fra DMU, nr.4. 20s.

Frich, P., Rosenørn, S., Madsen, H., & Jensen, J.J. (1997):Observed Precipitation in Denmark, 1961-90. DanmarksMeteorologiske Institut, Technical Report 97-8.

Fyns amt (1990): Havet omkring Fyn, Fyns amt, Teknikog Miljøforvaltningen, Vand- og miljøafdelingen, 288 s.

Fyns Amt (1997): De fynske vandløb. Tema: Ferskvand.Vandmiljøovervågning. 210 s. + bilag.

Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Andersen, H.E., Laubel, A.,Jensen, P.G. & Rasmussen, P. (1997): Landovervågnings-oplande, Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1996,Faglig rapport nr. 210, Danmarks Miljøundersøgelser.

Grant, R., Laubel, A., Kronvang, B., Andersen, H.E., Svend-sen, L.M. & Fuglsang, A. (1996): Loss of dissolved andparticulate phosphorus from arable catchments by sub-surface drainage. Water Research, Vol. 30, No. 11, 2633-2642.

Græsbøll, P., Erfurt, J., Hansen, H.O., Kronvang, B., Larsen,S.E., Rebsdorf, Aa. & Svendsen, L.M. (1994): Ferskevandområder - Vandløb og kilder. VandmiljøplanensOvervågningsprogram 1993. Danmarks Miljøundersø-gelser. Faglig rapport fra DMU nr. 119, 186s.

Hisdal, H., Erup, J., Gudmundsson, K., Hiltunen, T., Jutman,T., Ovesen, N.B., & Roald, L. (1995) : Historical RunoffVariations in the Nordic Countries. Nordic HydrologicalProgramme, NHP Report No 37.

Høybye, J. (1991): Ferskvandstilstrømning til danskefarvande 1990. Publikation nr 9 fra Fagdatacenter forHydrometriske Data, Hedeselskabet.

Jacobsen, O.S. (1995): Grundvandsovervågning 1995.Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse,-Særudgivelse.

106

Jensen F. (1995): Døgnflue-og slørvingebestandens ud-vikling og status i Skjern Å-systemet. - NaturhistoriskMuseum, Århus, 53 s.

Jensen J. (1972): Biologisk vurdering af typiske og atypi-ske vandløb. - Stads-og Havneingeniøren, 1972, 12p.

Jensen, J.N., Ærtebjerg, G., Rasmussen, B., Dahl, K., Levin-sen, H., Lisbjerg, D., Nielsen, T.G., Krause-Jensen, D., Mid-delboe, A-L., Svendsen, L.M. & Sand-Jensen, K. (1997): Ma-rine områder. Fjorde, kyster og åbent hav. Vandmiljø-planens Overvågningsprogram 1996. Danmarks Miljø-undersøgelser. 124 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 213

Jensen, J.P., Lauridsen, T., Søndergaard, M., Jeppesen, E.,Agerbo, E. & Sortkjær, L. (1996). Ferske vandområder -søer, Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1995.Faglig rapport fra DMU nr. 176, 95 s.

Kent, M. & Coker, P. (1992). Vegetation description andanalysis - A practical approach. Wiley & Sons, NewYork. 363 pp.

Kirkegaard, J., Wiberg-Larsen P., Jensen J., Iversen T.M. &Mortensen E. (1992): Biologisk bedømmelse af vandløbs-kvalitet. Metode til anvendelse på stationer i Vandmil-jøplanens Overvågningsprogram. - Teknisk anvisningfra DMU nr. 5, 22 s.

Kristensen, P., Jensen, J.P. & Jeppesen, E. (1990): Eutrofie-ringsmodeller for søer, Npo-forskning fra MiljøstyrelsenNr. C9, 120 s.

Kronvang, B., Svendsen, L.M., Jensen, J.P. & Dørge, J.(1997): Næringsstoffer - arealanvendelse og naturgenop-retning. Temarapport fra Danmarks Miljøundersøgelser1997/13, 38 s.

Kronvang, B., Ærtebjerg, G., Grant, R., Kristensen, P., Hov-mand, M. & Kirkegaard, J. (1993): Nationwide monitoringog nutrients and their ecological effects: State of theDanish aquatic environment. AMBIO Vol. 22(4), 176-187.

Københavns Amt (1997): Overvågning af vandløb. 1996. 65s. + bilag.

Københavns Kommune (1997): Miljøtilstanden i vandløb,1996. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram. 68 s. +bilag.

Landbrugsministeriet (1970): Vejledning om fremgangs-måden ved bedømmelse af recipienters forureningsgrad.5 s.

Larsen, S.E. (1996):En statistisk testprocedure til analyseaf udviklingstendenser i tidsserier af vandkvalitetsdata,Upubliseret notat fra Danmarks Miljøundersøgelser,Afd. For Vandløbsøkologi.

Larsen, S.E., Erfurt, J., Græsbøll, P. Kronvang, B., Morten-sen, E., Nielsen, C.A., Ovesen, N.B., Paludan, C., Rebsdorf,Aa., Svendsen, L.M. & Nyegaard, P. (1995): Ferskevandområder - Vandløb og kilder. VandmiljøplanensOvervågningsprogram 1994. Danmarks Miljøunder-søgelser. Faglig rapport fra DMU nr. 140, 196s.

Mikkelsen, H.E. & Olesen, J.E. (1991): Sammenligning afmetoder til bestemmelse af potentiel vandfordampning.Tidsskrift for Planteavls Specialserie: Statens Planteavls-forsøg, 67 s. - Beretning nr. S2157, 1991.

Miljøstyrelsen (1983): Vejledning i recipientkvalitets-planlægning. Del 1. Vandløb og søer. Vejledning nr.1/1983. 89 s.

Miljøstyrelsen (1993): Vandmiljøplanens Overvågnings-program 1993-97. Redegørelse nr. 2, 1993.

Miljøstyrelsen (1990): Vandmiljø-90. Redegørelse fraMiljøstyrelsen nr. 1 199. 204 pp.

Miljøstyrelsen (1994): Punktkilder 1993. Orienteringfra Miljøstyrelsen nr. 8 1994. 131 pp.

Miljøstyrelsen (1994): Vandmiljø-94, Redegørelse fraMiljøstyrelsen Nr. 2 1994, 150 s.

Miljøstyrelsen (1996); Paradigma for dataoverførsel ograpportering i 1998 af Vandmiljøplanens Overvågnings-program. Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen (1997): Paradigma for dataoverførsel ograpportering i 1997 af Vandmiljøplanens overvågnings-program. 165 s.

Miljøstyrelsen (1997a): Punktkilder 1996. Orientering fraMiljøstyrelsen nr. xx, 1997. xx pp.

Miljøstyrelsen (1997b): Vandmiljø 97. Redegørelse fraMiljøstyrelsen nr. x, 1997. xx pp.

Mortensen E., Bager M. & Jensen J. (1978): Kursusrapport:Biologisk vandløbsbedømmelse. - Miljøstyrelsens Fersk-vandslaboratorium, 14 s.

Munkholm, L.J. & Sibbbesen, E. (1997): Tema: Tab af fosforfra landbrugsjord. Miljøforskning Nr. 30, Det StrategiskeMiljøforskningsprogram, 63 s.

Nielsen J. (1996): Udviklingen i de danske vandløbs ør-redbestande i perioden fra 1982-87 til 1988-94. ØrredenSalmo trutta som indikator for et godt vandløbsmiljø.Rapport til Miljøstyrelsen, 50 s.

Nordjyllands Amt (1997): Vandmiljøovervågning. Vand-løb og kilder 1996. 70 s. + bilag.

Olesen, J.E., Mikkelsen, H.E. & Friis, E. (1991): Meteorolo-giske målemetoder i jordbrugs- og miljøforskningen.Tidsskrift for Planteavls Specialserie,- Statens Planteavls-forsøg,- Beretning nr. S2112, 1991.

Ovesen, N.B. & Svendsen, L.M. (1995): Ferskvandstil-strømning til danske farvande 1994. Danmarks Miljøun-dersøgelser. 62 sider.- Faglig rapport fra DMU nr. 138.

Paaby, H. & Møhlenberg, F. (1996): Kvælstofbelastning afhavmiljøet. Temarapport fra Danmarks Miljøundersø-gelser 1996/9, 39 s.

107

Rasmussen K. & Lindegaard C. (1988): Effects of iron com-pounds on macroinvertebrate communities in a Danishlowland river system. - Wat. Res. 22 Vol.9, 1101-1108.

Rebsdorf, Aa., Friberg, N., Hoffmann, C.C. & Kronvang, B.(1994): Ånære arealers samspil med vandløb. Miljøpro-jekt nr. 275, Miljøstyrelsen, 140 s.

Ribe Amt (1997): Vandløbene i Ribe Amt. Vandmiljø-overvågning. 82 s. + bilag.

Ringkjøbing Amt (1997): Vandløb og kilder, 1996. Te-marapport 1997. Vandmiljøovervågning.

Rosenørn, S. & Lindhardt, K. (1997): Dansk vejr i 100 år.Egmont Bogklubberne, 220 pp.

Roskilde Amt (1997): Vandløb og kilder 1989-96. Te-marapport. Vandmiljøovervågning. 190 s. + bilag.Sibbesen, E. (1994): In Danish Centre for Root Zone Pro-cesses. Mid-Term Report, 1994, project II3.

Sibbesen, E. (1995): Phosphorus, nitrogen and carbon inparticle-size fractions of soils and sediments. I: Schjøn-ning, P., Sibbesen, E., Hansen, A.C., Hasholt, B., Heid-mann, T., Madsen, M.B. og Nielsen, J.D. (eds.). Surfacerunoff, erosion and loss of phosphorus at two agricultu-ral soils in denmark. SP-report No. 14, Danish Instituteof Plant and Soil Science, 135-148.

Skriver J. & N. Friberg (1996): Faunatilstand i vandløb. -Ferske vandområder. Vandløb og kilder. Vandmiljøpla-nens Overvågningsprogram 1995. pp. 57-67. Faglig rap-port fra DMU nr. 177.

Storstrøms Amt (1997): Vandløb og Kildebække. Over-vågningsdata 1996. Temarapport. 128 s. + bilag.

Svendsen, L.M. & Hansen, H.O. (eds.) (1997): Skjern Å:Sammenfatning af den eksisterende viden om de fysi-ske, kemiske og biologiske forhold i den nedre del afSkjern Å-systemet. Danmarks Miljøundersøgelser ogSkov- og Naturstyrelsen, 198 pp.

Svendsen, L.M. & Kronvang, B. (eds.)(1991): Fosfor i Nor-den, Nordisk Ministerråd, Nord 1991:47, 201 s.

Sønderjyllands Amt (1997): Vandløb og kildevæld. Tek-nisk rapport. Vandmiljøovervågning. 64 s. + bilag.

Thyssen, N., Erlandsen, M., Kronvang, B. & Svendsen, L.M.(1990): Vandløbsmodeller - biologisk struktur og stof-omsætning. NPo-forskning fra Miljøstyrelsen Nr. C10,104 s.

Vejle Amt (1997): Overvågning af kilder og vandløb,1996. Tema-rapport. Vandmiljø i Vejle Amt. 98 s. + bilag.

Vestsjællands Amt (1997): Vandmiljø Overvågning.Vandløb, kilder og stoftransport 1996. 93 s. + bilag.

Viborg Amt (1990): Smådyrsliv og forureningstilstand på15 overvågningsstationer. Viborg Amt 1990. 59 s.

Viborg Amt (1997): Vandmiljøplanens Overvågnings-program. Rapportering for vandløb og kilder, 1996. 72 s.+ bilag.

Wiberg-Larsen P., Larsen F.G., Knudsen J. & Adamsen N.B.(1994): Rent vand - ikke bare en døgnflue ? - Vand ogJord 1, 62-64.

Wiberg-Larsen P., Petersen S., Rugaard T. & Geertz-HansenP. (1994): Bedre vandløbspleje giver flere fisk. - Vand &Jord 6, 263-265.

Aagaard P. & Bolet B. (1997): Danmarks største slørvingeigen udbredt i Storå. - Vand og Jord 4, 32-35.

Aagaard P. (1994): Slørvinger (Insecta, Plecoptera) i Storåmed tilløb. Artsantal og udbredelse. - Flora og Fauna 100(2), 47-55.Århus Amt (1994): Effekter af miljøvenlig vedligeholdelsei amtsvandløb, Århus Amt, 1987-92. 38 s. + bilag.

Århus Amt (1996): Forureningstilstand i vandløb, søer ogkystvande 1990-95.

Århus Amt (1997): Vandløb og kilder. Vandmiljøover-vågning, 1996. Temarapport. 95 s. + bilag.

[Tom side]

109

BORNHOLMS AMT

Nielsen, K., 1997: Vandløb og kilder 1996. TekniskForvaltning, 27 sider.

Nielsen, K., 1997: Afstrømning af Nitrat-N opgjortpå hydrologisk år. Teknisk Forvaltning. Notat.

FREDERIKSBORG AMT:Lindhardtsen, M., Jørgensen, F., Jørgensen, P.B. &Jacobsen, B.Aa., 1997: Vandløb og kilder - tilstand ogudvikling 1996. Teknik og Miljø, 94 sider ISBN 87-7781-134-8.

FYNS AMT:Pedersen, S.E., Wiberg-Larsen, P., Tornbjerg, N. H.,Sode, A., Muus, K. & Wehrs, M., 1997: De fynskevandløb. Vandmiljøovervågning. Tema:Ferskvand. Natur- og Vandmiljøforvaltnignen, 210sider + bilag. ISBN 87-7343-302-0

KØBENHAVNS AMT:Københavns Amt, 1997: Overvågning af vandløb1996. Teknisk Forvaltning, 65 sider + bilag.

KØBENHAVNS KOMMUNE:Københavns Kommune, 1997: Miljøtilstanden ivandløb 1996. Afløbsafdelingen, 68 sider + bilag.

NORDJYLLANDS AMT:Nordjyllands Amt, 1997: Vandløb og kilder, 1996.Miljøkontoret, 70 sider + bilag. ISBN 87-7775-285-6.

RIBE AMT:Ejbye-Ernst, M. & Jepsen E.O., 1997: Vandløbene iRibe Amt. Vandafdelingen, 82 sider + bilag. ISBN87-7342-809-4

RINGKJØBING AMT:Have, A., Adolfsen, T., Bolet, B. & Bisgaard, J., 1997:Temarapport 1997. Vandløb og kilder, 1996.Vandmiljøafdelingen.

ROSKILDE AMT:Kristensen, A. G. & Rasmussen, J.V., 1997: Vandløbog kilder 1989-96. Temarapport. TekniskForvaltning, Vandmiljø- og Naturkontoret, 190sider + bilag. ISBN 87-7800-241-9.

STORSTRØMS AMT:

Storstrøms Amt, 1997: Vandløb og kildebække.Overvågningsdata 1996. Temarapport. Teknik- ogMiljøforvaltningen, Vandmiljøkontoret, 150 sider

SØNDERJYLLANDS AMT:Sønderjyllands Amt, 1997: Vandløb og kildevæld.Teknisk Forvaltning, Miljøområdet, 64 sider +appendiks og bilag.

VEJLE AMT:Vejle Amt, 1997: Nitrat-N på det hydrologiske år1996/97. Teknik og Miljø. Notat

Jensen, H.Aa., Vægter, B., Bøgild Frandsen, S.,Christensen, I.G., Nielsen, J. & Olesen, H.: Kilder ogVandløb, 1996. Teknik og miljø, Hav- ogKystafdelingen, 98 sider + bilag.

VESTSJÆLLANDS AMT:Vestsjællands Amt, 1997: Notat vedrørendestoftransportberegning på hydrologiske år frem til1. juni 1997. Natur & Miljø, 5 sider Notat.

Vestsjællands Amt, 1997: Vandløb, kilder ogstoftransport, 1996. Natur & Miljø, 93 sider + bilag.

VIBORG AMT:Jensen, H. & Nykrog, J., 1997: Rapportering forvandløb og kilder, 1996. Miljø og teknik, 72 sider +bilag.

ÅRHUS AMT:Wiggers, L., Frische, K.D., Erichsen, P. C., Reiter, C., &Jensen, H., 1997: Vandløb og kilder.Vandmiljøovervågning 1996. Natur & Miljø, 94sider + bilag. ISBN 87-7295-545-7.

Oversigt over amtsrapporter i 1997 - Vandløb og kilder

Danmarks Miljøundersøgelser – DMU – er en forskningsinstitution i Miljøministeriet. DMU’s opgaver omfatter forskning, overvågning og faglig rådgivning inden for natur og miljø.

Henvendelser kan rettes til: URL: http://www.dmu.dk Danmarks Miljøundersøgelser DirektionFrederiksborgvej 399 Personale- og ØkonomisekretariatPostboks 358 Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariat4000 Roskilde Afd. for SystemanalyseTlf.: 46 30 12 00 Afd. for Atmosfærisk MiljøFax: 46 30 11 14 Afd. for Marin Økologi Afd. for Miljøkemi og Mikrobiologi Afd. for Arktisk Miljø Danmarks Miljøundersøgelser Forsknings-, Overvågnings- og RådgivningssekretariatVejlsøvej 25 Afd. for Marin ØkologiPostboks 314 Afd. for Terrestrisk Økologi8600 Silkeborg Afd. for FerskvandsøkologiTlf.: 89 20 14 00Fax: 89 20 14 14 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Vildtbiologi og BiodiversitetGrenåvej 12-14, Kalø8410 Rønde Tlf.: 89 20 17 00 Fax: 89 20 15 15

Publikationer:DMU udgiver populærfaglige bøger (“MiljøBiblioteket”), faglige rapporter, tekniske anvisninger samt årsrapporter. Et katalog over DMU’s aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter er tilgængeligt via World Wide Web.I årsrapporten fi ndes en oversigt over det pågældende års publikationer.

Danmarks Miljøundersøgelser

Faglige rapporter fra DMU/NERI Technical Reports

1996Nr. 175: Landovervågningsoplande. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1995. Af Grant, R. et al. 150 s.,

125,00 kr.Nr. 176: Ferske vandområder. Søer. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1995. Af Jensen, J.P. et al. 96 s.,

125,00 kr.Nr. 177: Ferske vandområder. Vandløb og kilder. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1995. Af

Windolf, J. (red.). 228 s., 125,00 kr.Nr. 178: Sediment and Phosphorus. Erosion and Delivery, Transport and Fate of Sediments and

Sedimentassociated Nutrients in Watersheds. Proceedings from an International Workshop inSilkeborg, Denmark, 9-12 October 1995. Af Kronvang, B. et al. 150 pp., 100,00 DKK.

Nr. 179: Marine områder. Danske fjorde - status over miljøtilstand, årsagssammenhænge og udvikling.Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1995. Af Kaas, H. et al. 205 s., 150,00 kr.

Nr. 180: The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Report for 1995. By Kemp, K. et al. 55 pp.,80,00 DKK.

Nr. 181: Dansk Fauna Indeks. Test og modifikationer. Af Friberg, N. et al. 56 s., 50,00 kr.

1997Nr. 182: Livsbetingelserne for den vilde flora og fauna på braklagte arealer - En litteraturudredning. Af

Mogensen, B. et al. 165 pp., 125,00 DKK.Nr. 183: Identification of Organic Colourants in Cosmetics by HPLC-Photodiode Array Detection. Chemical

Substances and Chemical Preparations. By Rastogi, S.C. et al. 233 pp., 80,00 DDK.Nr. 184: Forekomst af egern Sciurus vulgaris i skove under 20 ha. Et eksempel på fragmentering af landskabet

i Århus Amt. Af Asferg, T. et al. 35 s., 45,00 kr.Nr. 185: Transport af suspenderet stof og fosfor i den nedre del af Skjern Å-systemet. Af Svendsen, L.M. et al.

88 s., 100,00 kr.Nr. 186: Analyse af miljøfremmede stoffer i kommunalt spildevand og slam. Intensivt måleprogram for

miljøfremmede stoffer og hygiejnisk kvalitet i kommunalt spildevand. Af Vikelsøe, J., Nielsen, B. &Johansen, E. 61 s., 45,00 kr.

Nr. 187: Vandfugle i relation til menneskelig aktivitet i Vadehavet 1980-1995. Med en vurdering afreservatbestemmelser. Af Laursen, K. & Salvig, J. 71 s., 55,00 kr.

Nr. 188: Generation of Input Parameters for OSPM Calculations. Sensitivity Analysis of a Method Based on aQuestionnaire. By Vignati, E. et al. 52 pp., 65,00 DKK.

Nr. 189: Vandføringsevne i danske vandløb 1976-1995. Af Iversen, H.L. & Ovesen, N.B. 55 s., 50,00 kr.Nr. 190: Fate of Polycyclic Aromatic Hydrocarbons in the Environment. Af Carlsen, L. et al. 82 pp., 45,00 kr.Nr. 191: Benzin i blodet. Kvalitativ del. ALTRANS. Af Jensen, M. 130 s., 100,00 kr.Nr. 192: Miljøbelastningen ved godstransport med lastbil og skib. Et projekt om Hovedstadsregionen. Af

Nedergaard, K.D. & Maskell, P. 126 s., 100,00 kr.Nr. 193: Miljøundersøgelser ved Maarmorilik 1996. Af Johansen, P, Riget, F. & Asmund, G. 96 s., 100,00 kr.Nr. 194: Control of Pesticides 1996. Chemical Substances and Chemical Preparations. By Køppen, B. 26 pp.,

40,00 DKK.Nr. 195: Modelling the Atmospheric Nitrogen Deposition to Løgstør Bredning. Model Results for the Periods

April 17 to 30 and August 7 to 19 1995. By Runge, E. et al. 49 pp., 65,00 DKK.Nr. 196: Kontrol af indholdet af benzen og benzo(a)pyren i kul- og olieafledte stoffer. Analytisk-kemisk

kontrol af kemiske stoffer og produkter. Af Rastogi, S.C. & Jensen, G.H. 23 s., 40,00 kr.Nr. 197: Standardised Traffic Inputs for the Operational Street Pollution Model (OSPM). Af Jensen, S.S. 53

pp., 65,00 DKK.Nr. 198: Reduktion af CO2-udslip gennem differentierede bilafgifter. Af Christensen, L. 56 s., 100,00 kr.Nr. 200: Benzin i blodet. Kvantitativ del. ALTRANS. Af Jensen, M. 139 s., 100,00 kr.Nr. 201: Vingeindsamling fra jagtsæsonen 1996/97 i Danmark. Af Clausager, I. 43 s., 35,00 kr.Nr. 202: Miljøundersøgelser ved Mestersvig 1996. Af Asmund, G., Riget, F. & Johansen, P. 30 s., 50,00 kr.Nr. 203: Rådyr, mus og selvforyngelse af bøg ved naturnær skovdrift. Af Olesen, C.R., Andersen, A.H. &

Hansen, T.S. 60 s., 80,00 kr.Nr. 204: Spring Migration Strategies and Stopover Ecology of Pink-Footed Geese. Results of Field Work in

Norway 1996. By Madsen, J. et al. 29 pp., 45,00 DKK.Nr. 205: Effects of Experimental Spills of Crude and Diesel Oil on Arctic Vegetation. A Long-Term Study on

High Arctic Terrestrial Plant Communities in Jameson Land, Central East Greenland. By Bay, C. 44pp., 100,00 DKK.

Nr. 206: Pesticider i drikkevand 1. Præstationsprøvning. Af Spliid, N.H. & Nyeland, B.A. 273 pp., 80,00 kr.

Documents

€¦ · Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1996 Ferske vandområder Vandløb og kilder Faglig rapport fra DMU, nr. 214 Jørgen Windolf Lars M. Svendsen Brian Kronvang Jens Skriver