Våbenhandelstraktaten - hvordan skal Danmark arbejde videre for en international traktat?

Debatmøde, FN-forbundet2. oktober 2012Maj Rørdam Nielsen

Disposition

Baggrund – dét er sket indtil nu Traktatudkastet – styrker og

svagheder Muligheder for videre arbejde Situationen lige nu Debat!

Baggrund – dét er sket indtil nu

Baggrund – indledende arbejde

Pt. ingen internationale regler for handel med konventionelle våben

1997: En gruppe nobelprismodtagere kalder for et adfærdskodeks for våbenoverførsler

2006: UNGA resolution 61/89 starter arbejdet – indhentning af synspunkter, ekspertgruppe. Kun USA stemmer imod, 24 afstår.

2009, oktober: Obama erklærer at USA nu bakker op, på betingelse af arbejdet foregår med konsensus.

2009, december: UNGA resolution 64/48 beslutter forhandlingskonference i juli 2012 og 4 forberedende møder. Kun Zimbabwe imod, 20 afstår.

Betingelser for en effektiv traktat

Styrke: en traktattekst, som binder lande til ændret praksis.

Udbredelse: en traktattekst, som mange lande accepterer og handler efter.

KonsensusAfstemning

Konferencen i juli - konsensus

Mange uenigheder kriterier (hvornår skal handel nægtes?) omfang (hvilke våben og aktiviteter dækkes?) internationalt opsyn (hvem skal kontrollere at

bestemmelserne overholdes?) Traktatudkast med kompromiser

præsenteret 26. juli USA blokerede for vedtagelse d. 27. juli –

Rusland, Nordkorea, Cuba, Venezuela samt andre skeptiske lande bakker op.

Traktatudkastet – styrker og svagheder

Styrker ved udkastet

Menneskelig sikkerhed skrevet ind i formålserklæring og kriterierne

Folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og grove overtrædelser af Genevekonventionerne fra 1949 forbud mod at overføre våben (ikke kun eksport, også transit/transshipment og import) (art. 3.3)

Øvrige krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser risiko-vurdering: hvis overvejende risiko: forbud mod at eksportere våben. (art. 4)

Huller i udkastet - kriterier

Kun eksporterende lande laver risikovurderinger Stater må tage hensyn til om våbeneksporten

vil ”bidrage til” fred og sikkerhed kan trumfe forbud mod at eksportere, selv hvis betydelig risiko for at de bliver brugt til grove menneskerettighedskrænkelser eller krigsforbrydelser. (art. 4.1)

Forbuddet mod at overføre våben ”med det formål” at bidrage til folkemord etc viden om at våben bliver brugt sådan udløser ikke i sig selv et forbud. (art. 3.3)

Huller i udkastet – omfanget

Gaver, lån og udlejning er ikke dækket af traktaten i stedet for at eksportere våben, der bruges til forbrydelser, kan man udleje eller give dem væk (art. 2.B.3)

Ammunition og våbendele er kun delvist dækket, og gælder kun eksporterende stater. (art. 6.4 og 6.5)

Andre våben, fx droner og granater er ikke eksplicit dækket (art. 2.B.1)

Huller i udkastet – kontrakter

Traktaten kan trumfes, hvis lande har ”andre kontraktlige forpligtelser” til at levere våben lande kan indgå forsvarssamarbejder og omgå traktaten, både bi- og multilateralt. (art. 5.2).

Andre ting, der kunne styrkes

Det internationale sekretariat, der oprettes, har ikke mulighed for at gennemgå de nationale rapporter intet uvildigt opsyn (art. 12).

Rapporterne må udelade ”sensitiv information” og er ikke offentlige begrænset mulighed for kontrol (art. 10.4 og 10.5).

Ændringer af traktaten kræver vedtagelse ved konsensus svært at forbedre den (art. 20).

Hvorfor faldt udkastet?

USA: hovedpunkter igennem, men gun-lobby-kampagne og forestående valg.

51 senatorer havde erklæret at de ikke ville lade traktaten blive ratificeret i Senatet (2/3-flertal nødvendigt).

Derudover: mange skeptikere havde truet med at blokere og måske gjort det: Rusland, Pakistan, Nord-Korea, Cuba, Algeriet, Egypten, Hviderusland og Indien.

Muligheder for videre arbejde

Muligheder for videre arbejde

UNGA: Man kan vedtage en ny forhandlingskonference med konsensus eller flertal

UNGA: Traktat kan vedtages som resolution – kræver 2/3-flertal Ikke i år, men måske i 2013 Fortilfælde: Atomprøvestoptraktaten (1996)

Udenfor FN Interesserede lande kan gå sammen udenfor FN –

det skete fx i Ottawa-(landmine-traktaten - 1997) og Oslo-processerne (klyngebombe-traktaten - 2008)

Konsensus – styrker og svagheder

Styrker: Bevarer legitimitet fra

forhandlingskonferencen Flere potentielle

medunderskrivere

Svagheder: Alle skeptikere vil igen

kunne presse for en svag

traktattekst blokere processen

Valg i USA: hvis Romney vinder, er en ny konference tabt på forhånd (uden USA: svært at få Kina, Rusland og Indien m.fl. med.)

Under alle omstændigheder:Stater, der deltager i forhandlingerne er ikke forpligtet til at underskrive en traktat bagefter.

Flertal – styrker og svagheder

Styrker: Nemmere at få en stærk

tekst, der kan ændre praksis

Svagheder: Effektiv traktat uden

store eksporterende stater?

Vil blive kritiseret som illegitim af skeptiske stater

Dog, selv hvis uden store stater: Kodificering af normer om menneskelig sikkerhed, muligheden for udvikling af sædvanelov.

Situationen lige nu

Situationen lige nu

Formentlig vedtages en ny konference i UNGA (inden 7. november) – budget besluttes i december.

Muligvis med konsensus-regler. Hvis en ny konference fejler kan

man vedtage traktat-tekst i UNGA næste år.

Danmarks officielle position

1. oktober i UNGAs generelle session:

Debat!

Hvordan skal Danmark arbejde videre for en våbenhandelstraktat?

Videre læsning…

Traktat-udkastet: http://www.un.org/disarmament/convarms/ATTPrepCom/Documents/PrepCom4%20Documents/PrepCom%20Report_E_20120307.pdf – FN-dokumentnummer A/CONF.217/CRP.1

ATT Monitor med daglige referater: http://reachingcriticalwill.org/disarmament-fora/att/negotiating-conference/att-monitor

Amnesty DK: http://www.amnesty.dk/vaaben - link til blog om kampagnen og traktatforhandlingerne

Control Arms-kampagnen: (Oxfam, Amnesty, IANSA m.fl.): http://www.controlarms.org/home

…og jeg har mange flere links til specifikke artikler, og er selv ved at skrive et paper og som jeg gerne sender til interesserede: skriv til majrordamnielsen@gmail.com

Mange tak!