UniKapp

Vidensfag 2: Journalistisk Innovation Fredag den 1. juni 2012 kl. 10.00

UniKapp

Katrine Wacher Fuglsang Mads Kindberg Nielsen Sebastian Andreasen Sine Skott Andersen Rikke Lund Hansen

2. semester Redaktion 10

Anslag med mellemrum: 58.372

Vidensfag 2: Journalistisk Innovation Side 1 af 28

INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning ................................................................................................................. 2

Problemformulering .............................................................................................. 3

Teori og metode ...................................................................................................... 3 At lave en applikation (Sebastian) ...................................................................................................... 3 Push notifications (Mads) ....................................................................................................................... 4 Customized services (Rikke) ................................................................................................................. 5 Locationbased services (Sebastian) .................................................................................................... 6 HeyTell (Mads) ............................................................................................................................................. 7 Bambuser (Mads) ....................................................................................................................................... 8 Brugergenereret indhold (Sebastian) ................................................................................................ 8 Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse (Katrine) ......................................................................... 9 Fokusgruppe (Sine) ................................................................................................................................ 10

Analyse og diskussion ......................................................................................... 11 Målgruppeanalyse (Sine) ...................................................................................................................... 11 Analyse af spørgeskemaundersøgelse (Katrine) ....................................................................... 11 Analyse af fokusgruppe (Sine) ........................................................................................................... 13 Komparativ analyse af lignende værktøjer (Katrine) .............................................................. 15 Finansiering (Sebastian) ....................................................................................................................... 18 Lancering (Sebastian) ............................................................................................................................ 18

Produktelementer (Rikke, Mads & Sebastian) ........................................... 19

Konceptbeskrivelse (Rikke) ............................................................................. 22 Fagligt ........................................................................................................................................................... 22 Service .......................................................................................................................................................... 23 Socialt ............................................................................................................................................................ 24 Vis vej ............................................................................................................................................................ 25

Afgrænsninger (Sine) .......................................................................................... 25

Afrunding ................................................................................................................. 25 SWOT-‐analyse (Mads) ........................................................................................................................... 25 Fremtiden er teknologisk (Katrine) ................................................................................................. 27

Litteraturliste ......................................................................................................... 28


Indledning

I 2013 forventes det, at 80 % af de studerende på Syddansk Universitet ejer en smartphone, og universitet udgør derfor et stort markedspotentiale for applikationer.1 Samtidig er det danske applikationsmarked elleve-‐doblet på blot to år.2 Men hvad er kravene til den applikation, de studerende har brug for? Faglig integration, kontakt til medstuderende og fravær af ensomhed er de tre faktorer, der har størst indflydelse på de studerendes trivsel. Færre dropper ud fra de videregående ud-‐dannelser, hvis ovenstående er opfyldt.3 Rammerne skal skabes, så de studerende føler sig trygge bag universitetets grå betonvægge. Den grimme ensomhedsælling udskiftes med den smukke trivselssvane, når eventyrbyens største uddannelsesinstitution stifter bekendtskab med UniKapp. Applikationen, der lynhurtigt guider den studerende gennem en stresset hverdag med udfor-‐dringer såvel som muligheder. For mulighederne er altoverskyggende i en konstant progressiv, elektronisk verden. Lige nu ”liker” og deler vi alt fra sønnikes første skridt til kammeratens hjemmelavede YouTube-‐video. Brugergenereret indhold har fået medvind på cyberstien, og derfor er UniKapps slogan: Vi skaber rammerne – de studerende skaber indholdet! UniKapp er en unik applikation, der samtidig signalerer, at der er tale om en universitetsap-‐plikation. Fremtiden flyver den teknologiske vej, og universiteterne skal med – så scan bar-‐coden og tag med på vores rejse.

1 http://podcast.llab.dtu.dk/feeds/seminar-‐apps-‐paa-‐universiteter-‐ne/?tx_enotepodcast_pi1%5BshowDetails%5D=Mobilitet%20i%20Systemet%3A%20Erfaringer%20med%20App%27s%20i%20Blackboard&cHash=657b0cf77bf231da60536ca44281e175 2 http://www.business.dk/digital/saa-‐meget-‐bruger-‐hver-‐dansker-‐paa-‐apps 3 http://www.e-‐pages.dk/aarhusuniversitet/230/


Problemformulering Hvordan skaber vi et bedre overblik for de studerende ved SDU, så de lettere kan navigere rundt mellem sociale, faglige og serviceorienterede områder?

Teori og metode At lave en applikation Når man skal lave en applikation, er der flere aspekter, man bør overveje.4 Blandt andet at man som producent bør følge de retningslinjer, der allerede gælder for applikationsdesign. Som vist på billedet er det eksempelvis almindeligt gældende, at statuslinjen ligger øverst. Samtidig bør det overvejes, hvilken type applikation der passer bedst til målgruppens behov. Skal det være et mobilt website, en web app eller en native app?5 Vi har valgt at producere UniKapp som en native app, da denne har adgang til alle øvrige features på det produkt, som applikationen er installeret på. Det kan for eksempel være GPS’en eller e-‐mailen. Samtidig drager en native app fordel af den hardwareydelse, der i forvejen er installeret på telefonen eller tablet’en. Mange af de artikler, der findes på nettet, beskri-‐ver processen, inden selve applikationen laves. Det er vigtigt at målgruppeanalysere, således at man rammer sin helt egen niche. Dernæst skal applikationen løse en problemstilling, som markedet endnu ikke har en løsning på. Af samme årsag er det af stor vigtighed, at der laves en grundig markedsanalyse for at undgå at lave no-‐get, andre har lavet i forvejen. Hvad angår selve designet, analyserer man veldesignede applikationers evne til at skifte mel-‐lem de forskellige sider, applikationen indeholder. Dernæst er det vigtigt at give brugerne in-‐formationerne i en sådan mængde, at brugerne hverken bliver forvirrede eller mangler noget. 4 http://mashable.com/2010/07/07/designing-‐mobile-‐apps/ 5 http://appcoder.dk/sample-‐page/native-‐app-‐web-‐app-‐mobil-‐website-‐hvad-‐skal-‐du-‐vaelge/

Illustration 1


Push notifications Push notifications er på dansk notifikationer, som bliver ”skubbet” til for eksempel en smart-‐phone. Apple Inc. introducerede push-‐teknologien i sommeren 2009 med styresystemet IOS

3.0. I dag ser man push-‐teknologien til iPhones, iPads og iPods, men andre smartphone-‐producenter har også taget teknologien i brug i deres produkter. Push-‐teknologien bliver anvendt til et stigende antal applika-‐tioner. Facebook-‐applikationen bruges af mange smartpho-‐ne-‐ejere og er en af de applikationer, som gør brug af push-‐notifikationer. På billedet til venstre ses en oversigt over, hvilke push-‐notifikationer Facebook kan få tilladelse til at sende til en smartphone, som har Facebook-‐applikationen installeret. I eksemplet til venstre er det eneste, den pågæl-‐dende smartphone-‐ejer ikke ønsker notifikatio-‐ner om, når nogen kommenterer et billede eller et opslag på Face-‐book. Lidt forenklet kan man

sige, at udbyderen – i dette tilfælde Facebook – sender en notifikation til Apples Push Notification Service. Det kan for eksempel være, når en Facebook-‐ven slår noget op på

brugerens væg eller tids-‐linje. Herfra bliver noti-‐fikationen ”pushet” ud til den enhed (for eksempel iPhone), som har appli-‐kationen installeret.6 Brugeren er nu kun ét

tryk væk fra notifikationen, som det ses på billedet til højre. Faktisk behøver applikationen ikke engang køre hele tiden for at modtage push-‐notifikationer. Hvis applikationen ikke er tændt, får brugeren nemlig blot en besked om, at applika-‐tionen har ”uset data” liggende, som det fremgår af billedet til venstre. Den usete notifikation bliver markeret med et rødt tal, som angiver, hvor mange notifikationer der venter på at blive set.

6https://developer.apple.com/library/ios/#documentation/NetworkingInternet/Conceptual/RemoteNotificationsPG/ApplePushService/ApplePushService.html

Illustration 2

Illustration 3

Illustration 4


UniKapp kommer til at gøre brug af push-‐notifikationer. Et lille rødt tal vil i stil med Facebook angive, når der er nyt fra UniKapp. Planen er, at alle studerende og undervisere skal have ap-‐plikationen installeret og kommunikere den vej igennem. Samtidig integreres en række nye kommunikationsformer i applikationen, som alle benytter push-‐notifikationer.

Customized services Customized services er en betjening, stadigt flere hjemmesider og forretninger benytter sig af i dag. Det går ud på, at kunderne kan skræddersy produkterne efter egne specifikke ønsker. Vi kender det blandt andet fra Facebook, hvor hver enkelt bruger kan vælge, hvem de vil følge, hvilke venner de vil have, og hvilke billeder de vil tagges på. Ved at give brugerne mulighed for at indrette produktet efter deres egne specifikke præferen-‐cer og behov, opbygger udbyderen et langtidsforhold med brugerne, fordi de er tilfredse med det indhold, de får.7 Hvis en bruger mangler noget eller ikke føler, at indholdet rammer egne behov, kan vedkommende blot søge videre, indtil det rette er fundet. Customized services går efter at integrere de kvaliteter, brugeren har brug for og forudbe-‐stemme brugerens forventninger til, hvordan den service skal udforme sig. Det vigtigste træk i customized services er derfor, at servicen kan tilpasse sig den enkelte brugers behov. Hvis brugernes individuelle behov skal opfyldes, skal udbyderen udvikle en ramme, der kan håndtere forskellige servicebehov. Ved at lave en generalisering rammer serviceudbyderen et bredt udbud af scenarier.8 Tager man Facebook som eksempel igen, har alle profiler samme format, men brugerne kan vælge indhold til og fra. Servicen bliver netop specifik i den enkelte brugers til-‐ og fravalg – valg som er med til at skræddersy profilen til den enkelte. Customized services er også en strategi, vi bruger i UniKapp. Her vil det være muligt for den studerende at krydse af, hvilke begivenheder vedkommende er interesseret i. Det sker under kategorien ”Begivenheder”, som findes under fanen ”Kalender”.9 Hvis den studerende kun er interesseret i livemusik eller universitetets fester, kan vedkommende krydse de ting af, og det vil være de eneste, der vises i kalenderen. Begynder den studerende pludselig at interessere sig for film, kan pågældende blot krydse filmklubben af også, og de arrangementer, filmklub-‐ben afholder, vil blive vist i kalenderen.

7http://www.hospitalitynet.org/news/4037965.html 8http://eil.stanford.edu/publications/jian_cao/an%20interactive%20service%20process%20customization%20model.pdf 9https://plus.google.com/photos/110858212992970398368/albums/5742846096607751297/5742846104036521890?banner=pwa


Locationbased services Locationbased services – eller lokalitetstjenester – er et nyere teknologisk fænomen, som er kommet sammen med smartphone-‐ og tab-‐letbølgen. Som det ligger i ordet giver funk-‐tionen tjenester efter din lokalitet, hvilket eksempelvis fremgår af billedet til højre herfor. Tillader man at give – i dette tilfælde Apples Kort-‐applikation – ret til at bruge sin aktuelle placering, kan enheden via GPS-‐sendere i første omgang lokalisere én og dernæst give et servicetilbud inden for di-‐verse interesseområder. Er man ikke interesseret i denne service, kan man på de fleste enheder slå tjenesten helt fra og derved undgå – som på billedet – at man bliver spurgt, hver gang man åbner en ny applikation. Vi vil anvende denne lokalitetstjenestefunktion som en hjælp til de studerende på campus til at navigere mellem lokalerne på universitet. En mulighed er at integrere kortet over universi-‐tet i vores applikation og dernæst via 3G-‐ og WIFI-‐netværk føre de studerende rundt. Tal fra vores egen undersøgelse viser, at over halvdelen af de adspurgte har (haft) problemer med at finde sit undervisningslokale. Ligeledes giver fokusgruppen udtryk for, at et kort over univer-‐sitetet er noget, de alle ville benytte. Via denne service skal det være muligt at lave en rutebeskrivelse fra den studerendes nuvæ-‐rende position til den lokalitet på universitetet, hvor den studerende skal hen. Dermed bliver det nemmere at finde auditorier og undervisningslokaler på universitetets enorme område. GPS-‐nøjagtigheden er betinget af, at netværket overalt i det angivne område har en høj kvali-‐tet, underordnet om det er 3G eller WIFI. På SDU er der en del tykke betonvægge, der hindrer den gode forbindelse i at nå rundt. Ingen har kunnet give et entydigt svar på, om betonen vil blive et problem for GPS'en, så der skal derfor tages højde for, om bygningskonstruktionen får nogen indflydelse.

Illustration 5


HeyTell HeyTell er en applikation, som gør det muligt at sende talebeskeder til sine HeyTell-‐kontakter ved blot at trykke på en enkelt knap. Applikatio-‐nen sender talebeskeden til modtageren via WIFI og andre internetfor-‐bindelser eller netværk som 3G og 4G. En HeyTell-‐besked er i princip-‐pet det samme som en simpel sms – forskellen er bare, at en HeyTell-‐besked skal indtales i stedet for at skrives. Modtageren skal derfor lytte

til beskeden – enten via telefonens højtta-‐lere eller et sæt høretelefoner.10 Til venstre ses et screenshot af brugerens personlige samtaler. Indbak-‐ken opdateres løbende med de seneste samtaler, og hvis bru-‐geren vil sende en besked, skal han eller hun blot holde den orange knap inde. Så bliver beskeden optaget, som det ses på billedet til højre og herefter sendt til modtageren. En stor fordel ved applikatio-‐nen er, at brugeren kan indtale beskeden på farten. Det er hur-‐

tigere end at skrive en sms, og så er det en let og funktionel måde at kommuni-‐

kere på. HeyTell gør brug af push-‐notifikationer, så personer, der kommunikerer, kan holde samtalen kørende i næsten samme tempo som en almindelig samtale. Har brugeren ikke tid til at høre beskeden, kan den blot afspilles senere. Brugerne af UniKapp skal have mulighed for at kommunikere på en let og simpel måde. Har den studerende ikke tid til at ringe til en medstuderende, kan vedkommende blot sende en talebesked. Hvis den studerende kun har fem minutter og ikke kan nå at få fat på eksamens-‐kontoret, kan personen sende en HeyTell-‐besked og tjekke eksamenskontorets svar, når det passer. Således er hverken den studerende eller i dette tilfælde eksamenskontoret tvunget til at sætte tid af til en telefonsamtale. I undervisningsforløb spørger underviseren ofte, om de studerende har modtaget den mail vedrørende for eksempel undervisningsmateriale til næste forelæsning, som er sendt ud. De fleste modtager mailen, men de studerende er tvunget til at logge ind på deres mail. Havde underviseren i stedet sendt en HeyTell ud til sine kursister via HeyTell-‐gruppebeskeder, ville alle UniKapp-‐brugere have modtaget en push-‐notifikation og lyttet til underviserens besked inden for nær fremtid: ”Til på torsdag skal I læse side 10-‐68. Vi ses. Hilsen Peter.” 10 Se vores eksempel på brugen af HeyTell: http://www.youtube.com/watch?v=RLcXCzYPTvY&feature=youtu.be

Illustration 6

Illustration 7

Illustration 8


Bambuser Bambuser er et relativt nyt fænomen i medie-‐ og smartphone-‐verdenen. Idéen er, at man via applikationen kan streame live from your mobile, som er slogannet bag Bambuser. Via applika-‐tionen er det muligt at dele linket til sin egen stream-‐side, så ens venner på Facebook og fol-‐lowers på Twitter kan følge med. Alt, hvad Bambuser kræver, er en WIFI-‐forbindelse eller et 3G-‐netværk. I UniKapp skal brugerne have muligheden for let at connecte med hinanden. Bambuser vil gø-‐re gruppearbejdet lettere og mere fleksibelt, for er én fra gruppen syg og ude af stand til at komme til det aftalte redaktionsmøde, kan resten af redaktionen bare streame live fra mødet, så den medstuderende hjemme i sengen kan følge med. Klippet bliver gemt på Bambusers server, så det altid er muligt at se eller gense klippet senere.11 Ifølge Kurt Gammelgaard Nielsen, som er IT-‐chef på SDU, er det allerede muligt at streame forelæsninger. Desværre er universitetets erfaring, at billedkvaliteten er svingende, når der bruges en smartphone, men så længe det ikke bliver misbrugt, er det et godt alternativ til den syge studerende, der ikke er i skole. Underviserne kan i værste fald komme ud for at skulle undervise for tomme lokaler, hvis streaming-‐tjenesten bliver for populær, og de studerende i stedet bliver hjemme – også når de ikke er syge. De studerende har heller ikke mulighed for at deltage lige så aktivt i undervisningen, men Bambusers innovative muligheder er svære at forbigå i en applikation, der skal gøre studielivet lettere.

Brugergenereret indhold Brugergenereret indhold aktiverer brugerne.12 Her er det uundgåeligt at nævne Wikipedia, der er verdens mest anvendte internetencyklopædi. Brugergenereret indhold er den største konkurrent til professionelle medier i dag. Brugerne kan for eksempel producere deres eget musik og publicere det via YouTube. Den canadiske teenagestjerne Justin Bieber blev opdaget sådan – og på den måde åbner adskillige kanaler muligheder for at aktivere brugerne. Face-‐book, YouTube og Wikipedia er blot tre af de mest kendte. Et af de stærkeste kritikpunkter af brugergenereret indhold er, at kvaliteten ikke er tilstræk-‐kelig høj. Det er noget, som langt de fleste af os formentlig har oplevet på blandt andet YouTu-‐be, hvor alverdens mennesker forsøger at sælge sig selv via en guitar og kattejammer. Ligeså kritiseres Wikipedia for sin svingende kvalitet. Dog viser undersøgelser,13 at indholdet på net-‐op Wikipedia er af relativ høj kvalitet, fordi brugerne og forfatterne bag er meget påpasselige med, at den information, de leverer, er korrekt. Vi vælger at bruge brugergenereret indhold i det omfang, at vi gerne vil aktivere de studeren-‐de, så de selv kan levere anmeldelser, billedgallerier og reportager. Målet er her, at der i gen-‐nemsnit skal være mindst ét nyt indholdselement på ugentlig basis. Alt, de studerende leverer,

11 Se vores eksempel på brugen af Bambuser: http://bambuser.com/v/2664668 12 http://www.iab.net/media/file/2008_ugc_platform.pdf 13 http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/10/31/161705.htm


publiceres med det samme, men korrekturlæses løbende af en redaktion for at undgå misbrug og sikre en vis sproglig kvalitet.

Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Vores mål med den kvantitative spørgeskemaundersøgelse var at afdække, om UniKapps væ-‐sentligste funktioner dækker et reelt behov blandt de studerende på Syddansk Universitet i Odense. Vores hypotese var på forhånd, at der på SDU er et stort behov for en moderne og elektronisk måde at orientere sig om universitetsarrangementer på. Denne hypotese bygger på egne erfaringer – herunder det visuelle indtryk af opslagstavlerne langs gangene på SDU. Mange giver nemlig udtryk for, at opslagstavlerne er både rodede og uoverskuelige informationskilder. Vores formodning var derfor, at mange studerende i lighed med os selv har svært ved at få et overblik; både over opslagstavlerne specifikt og arrangementerne på SDU generelt. Her lå vo-‐res interesse særligt i de sociale arrangementer, da en rapport fra Aarhus Universitet viser, at den største grund til, at studerende dropper ud, er ensomhed. Det er vigtigt at nævne disse formodninger her, da det gode spørgeskema tager udgangspunkt i konkrete hypoteser.14 Slutteligt ønskede vi svar på, om universitetet var overskueligt nok. Med sine 250.000 m2 og konstant nye tilbygninger er SDU ikke blot en kæmpe arbejdsplads, men også en sand labyrint af fakulteter, institutter og centre. Der findes allerede en ”vejviser” på SDU’s hjemmeside.15 Her indtastes lokalenummeret, hvor-‐efter et kryds på et kort fortæller, hvor lokalet befinder sig. Men denne vejviser fungerer bedst fra en computer, og da behovet sjældent opstår med en computer inden for rækkevidde, er denne funktion upraktisk. Undersøgelsen foregik på den måde, at de studerende selv skulle læse og sætte kryds ved de tre spørgsmål. Herefter indsamlede vi straks spørgeskemaerne igen. Vi forsøgte at ramme så bredt et spektrum af studerende som muligt ved at spørge på forskellige ugedage, på forskel-‐lige lokaliteter og på forskellige tidspunkter af dagen. Spørgsmålene er formuleret i et let sprog, der sigter mod at være entydigt i formuleringerne. Det er nemlig vigtigt, at operationaliseringen af spørgeskemaets spørgsmål sker, så de ad-‐spurgte kan forstå, hvad der spørges om.16 Samtidig har vi haft for øje, at respondenternes fortolkning af spørgsmålene skal være så ens som muligt. Derfor er værdiladede ord udeladt. Det ses eksempelvis i spørgsmålet ”Kan du altid finde vej på SDU?” (se analyse af spørgeske-‐maet), der i sin oprindelige form blot var ”Kan du finde vej på SDU?”. Havde spørgsmålet haft sin oprindelige form, er det op til respondenten selv at vurdere, hvorvidt han/hun føler sig i

14 Hansen, Kasper Møller. 2010. Spørgeskemadesign, s. 283-‐203. 15 http://vejviser.sdu.dk/opslag?lid=6867 16 Hansen, Kasper Møller. 2010. Spørgeskemadesign, s. 283-‐203.


stand til at finde vej. Ved at tilføje ”altid” lukkes spørgsmålet for egen fortolkning – nu tvinges respondenten til at svare mere objektivt og mindre vurderende.

Fokusgruppe Fokusgruppeinterviewet er en kvalitativ analyseform, hvor en moderator styrer en gruppe på typisk 6-‐10 personer gennem et undersøgelsesområde med en række spørgsmål. Metoden er hentet fra sociologiske undersøgelsesmetoder, og den er god til foranalyser eller til komplek-‐se tilbagemeldinger i form af svar på åbne spørgsmål, som man ikke kan få svar på via et spørgeskema.17 Man kan måle interviews på, hvor strukturerede de er. Ved et struktureret interview skal alt være defineret på forhånd. En ulempe ved det vil være, at der ikke er plads til uddybninger og forklaringer. Hvis interviewet med fokusgruppen er ustruktureret, gives der blot et emne. Her vil ulempen være, at resultaterne ikke kan sammenlignes med andre interviews. Vi har valgt middelvejen og har derfor gennemført fokusgruppen semistruktureret. Altså har vi en vis struktur, men denne struktur kan fraviges. Der tages udgangspunkt i en interview-‐guide med temaer og forberedte spørgsmål, hvor spørgsmålene tilpasses både med hensyn til ordlyd og rækkefølge, og hvor der også kan stilles opfølgende spørgsmål.18 Samtidig kan fo-‐kusgruppens medlemmer give uddybende forklaringer, men der er valgt et bestemt fokus fra moderatorens side af, som denne tilmed styrer. Det er vigtigt, at personerne repræsenterer alle forskellige perspektiver på det, der undersø-‐ges. For at tilstræbe det har vi valgt, at fokusgruppen indeholder en studerende fra hvert af universitetets fakulteter.

17 http://www.elkan.dk/metode/fokusgrupper.asp 18 Undervisning ved David Nicolas Hopmann den 26. april 2012.


Analyse og diskussion

Målgruppeanalyse UniKapps målgruppe er den studerende på et vilkårligt universitet. I dette tilfælde fokuseres specifikt på Syddansk Universitet med alle dets afdelinger. Ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse og en fokusgruppe har vi påvist, at der blandt de studerende er behov for et produkt, som indeholder vejviser samt rammer til at opbygge et netværk på tværs af studier og årgange. Vi har haft fokus på de studerende og har derfor ikke undersøgt, om de ansatte har brug for en applikation som denne. Men fokusgruppen gav udtryk for, at de som studerende havde behov for en mere tilgængelig og hurtig måde at kontakte undervisere og de ansatte på. Derfor ser vi også et behov for, at de ansatte skal integreres – men om det udelukkende skal være undervi-‐sere eller hele universitetets personale, vil ikke blive behandlet yderligere i denne rapport. Således vil det også i fremtidige studier være relevant at undersøge de ansatte som målgrup-‐pe. Et stigende antal studerende ejer en smartphone, og dermed kan flere end nogensinde tidlige-‐re bruge applikationer. Vi ser ligeledes en tendens til, at internettet bliver brugt mere via tele-‐fonen, hvilket allerede nu – men også i fremtiden – skaber en målgruppe for brugen af en ap-‐plikation som UniKapp. Den følgende analyse tager udgangspunkt i de studerende på Syddansk Universitet som mål-‐gruppe, men rammerne for UniKapp er designet til at kunne rumme alle universiteter med få individuelle tilpasninger.

Analyse af spørgeskemaundersøgelse I alt indsamlede vi 218 besvarelser, hvilket svarer til 1,82 % af de studerende på Campusvej (12.000).19 Det gør ikke vores undersøgelse til decideret repræsentativ, men undersøgelsen kan pege på en tendens. Spørgsmålene er begrænsede til at omhandle overblik. Dermed er der også foretaget et be-‐vidst fravalg – vi kunne for eksempel have spurgt om de studerendes netværk på og uden for studiet. Men de fravalgte emneområder er mere hensigtsmæssige at behandle kvalitativt i fokusgruppen. Spørgeskemaet så ud således: Orienterer du dig om arrangementer via opslagstavlerne? JA___ NEJ ___ Mangler du et overblik over de sociale arrangementer på SDU? JA ___ NEJ ___ Kan du altid finde vej på SDU? JA ___ NEJ ___ 19 http://www.sdu.dk/om_sdu/byerne/odense


Og svarene fordelte sig på denne måde:

Illustration 9

At næsten 42 % rent faktisk benytter sig af opslagstavlerne, er et udtryk for, at der er en mål-‐gruppe for den information, opslagstavlerne tilbyder. Men over halvdelen af de adspurgte orienterer sig ikke på opslagstavlerne. Hvis ikke undersø-‐gelsen havde været kvantitativ, havde det været oplagt at spørge ”Hvorfor ikke?”. Vi kan imid-‐lertid kun komme med kvalificerede bud herpå. Der findes uendeligt mange opslagstavler på SDU. Faktisk findes der så mange, at ikke engang SDU selv kender det eksakte tal. Derfor er det svært at få et overblik over alle arrangementer. Nogle opslagstavler – men ikke alle – hænger tæt på centrets/fakultetets/instituttets eget til-‐holdssted. Andre hænger langt væk fra, hvor de studerende egentlig befinder sig til daglig. Ser vi på Danmark anno 2012, er det kendetegnende for vor tid, at vi ikke længere har tid til at bevæge os rent fysisk efter informationer. I dag foregår information elektronisk og hurtigt. Det er muligt at tjekke åbningstider, tilbudspriser eller sågar selvangivelsen hjemmefra via computer eller smartphone. Derfor er kravet om at være opsøgende rent fysisk for at kunne modtage opslagstavlernes informationer nok også en stopklods for mange af de 58 %, der svarer ”nej” i undersøgelsen. Tilgængeligheden er simpelthen for dårlig. Dette er sikkert en af medspillerne til, at cirka 71 % mangler et overblik over sociale arran-‐gementer på SDU. Informationen findes i forvejen – på opslagstavlerne, som events på Face-‐book eller som flyers i kantinen og gruppeområder. Men fælles er det, at informationerne ikke er samlet ét sted. De er spredt over hele universitetet og gør jagten på et socialt arrangement til et ”lucky punch” frem for et kvalificeret tilvalg. Det må derfor være et krav til vores løsning (UniKapp), at den er moderne, elektronisk, til-‐gængelig og brugervenlig. Samtidig skal den samle alle de informationer, der lige nu er spredt over et 250.000 m2 stort område, på ét sted. Halvdelen af de adspurgte kan ikke altid finde vej på SDU – og det endda på trods af ”find vej”-‐funktionen på SDU’s hjemmeside. Der er altså helt klart et marked for en indendørs GPS. Her havde det været interessant at dele respondenterne ind efter, hvilket semester de er på. Det må antages, at der især blandt 1. semester-‐studerende er mange, der har svært ved at finde vej. Samtidig varierer dette nok også meget de forskellige fakulteter imellem.

44,50%

70,64%

41,74%

55,50%

29,36%

58,26%

Kan du al4d finde vej på SDU?

Mangler du et overblik over de sociale arrangementer på SDU?

Orienterer du dig om arrangementer via opslagstavlerne?

Ja

Nej


Analyse af fokusgruppe I en fokusgruppe på seks deltagere diskuteredes åbne spørgsmål for at undersøge, om der var en målgruppe for en universitetsapplikation. Diskussionen påviste, hvilke behov denne applikation vigtigst skulle opfylde. For at tilstræbe et repræsentativt udsnit bestod gruppen af begge køn, alle fakulteter samt årgangene 1., 2., 4. og 5. semester. Deltagerne kom ind på nedenstående emneområder. Tallene i parentes viser, hvor mange af de seks deltagere, der deler denne holdning:

Det er let at kontakte undervisere nu, men det ville være rart at have oplysninger sam-‐let. (2)

Det er svært at finde kontaktoplysninger på undervisere. (2) Det er svært at kontakte andre studerende, hvis de ikke går på studiet. (6) Opslag med arrangementer og diskussioner foregår på Facebook. (5) Begivenheder er lettest at overskue i et visuelt skema over, hvornår hvad sker og hvorhenne. Gerne med løbende reminders eller push-‐beskeder, så man ikke glemmer det. (3)

Man følte sig alene ved studiestart. (4) Det er svært at få et netværk ud over sit studie og tutorer. (6) Det ville være dejligt at have et netværk ud over studiet, da der så er flere kompetencer at trække på. (5)

Man kan få svar på meget på www.sdu.dk.(2) www.sdu.dk er uoverskuelig, og stoffet er tørt. (3) Et forum for studiekammerater inden studiestart er vigtigt. (4) Facebook løser mange problemer. (5) Det er svært at finde rundt på SDU. Man kommer for sent, fordi man ikke kunne finde vej. (6)

Hvis der var en GPS med ruter til universitetets lokaler, ville den blive brugt. (6) Der mangler klare informationer om digital eksamen. (2) Det ville være dejligt at have et forum, hvor alt var samlet. (6) Der skal skabes en kultur om at bruge UniKapp frem for Facebook. Ellers skal man tjekke begge steder. (5)

Hvis man kendte flere fra andre studier, ville hovedet lettere kunne slappe af, for så går snakken ikke på undervisning og eksamener, men alt muligt andet. (6)

Push-‐beskeder ville være en god idé. (6) Fredagsbaren ville være mere attraktiv, hvis der kunne gøres reklame for den inden. Gerne andet end tekst. (5)

Bambuser ville gøre det lettere, hvis der mangler en til gruppearbejde. Det er ikke op-‐timalt, men bedre end ingenting. (4)

HeyTell ville virke bedre end en tekstbesked. (5) En applikation vil blive brugt oftere end en hjemmeside. (5) Løsningen skal være let og lige ved hånden. (5) Begivenheder i kronologisk rækkefølge ville skabe overblik. (3) Gratis film og reportager fra arrangementer ville have interesse. (4) Især ting, som ikke er på skrift, har interesse. (4)


Der mangler et fælles forum, hvor alle fra SDU kan skrive. For eksempel ”Roommate søges” og bogsalg. (5)

Fordelene ved at bruge denne metode som supplement til spørgeskema og anden research er, at fokusgruppen går i dybden og er mindre omkostningsfuld i forhold til tid og penge, end hvis vi havde lavet individuelle interviews. Deltagerne kunne inspirere hinanden, hvilket medførte flere perspektiver og mulighed for opfølgende spørgsmål og begrundelser for svar.

Ulempen ved at føre fokusgruppe på denne måde er, at der ikke er nok deltagere til, at man kan kalde det en repræsentativ stikprøve. Det er vanskeligt at generalisere, og undersøgelsen kan ikke repliceres, da den er afhængig af både gruppe, moderator og sted. Desuden kan gruppedynamikker opstå. I vores tilfælde var der især én, der ledte samtalen. Oftest var det ham, der startede, men han gav dog stadig plads, og alle kom til orde. Derfor blev fejlkilder som gruppepres, eller at nogen ikke vil tale i gruppesituationer, ikke aktuelle. Fokusgruppens deltagere skulle helst repræsentere alle forskellige perspektiver. Dette kan vi ikke undersøge, men ved at vælge studerende med forskelligt køn fra alle universitetets fakul-‐teter og fra forskellige årgange, har vi prøvet at tilstræbe dette. Da svarene var varierede og velbegrundede, ser vi dette mål opnået.

Fokusgruppen som kvalitativ metode påviser ønsker blandt de studerende til udvikling af ap-‐plikationen. Den giver ikke det endegyldige svar på alles interesser, men den giver os indblik, tendenser og relevante holdninger blandt målgruppen. Desuden viser den, at der er et marked for denne applikation og dermed en målgruppe blandt de studerende.

Fokusgruppens holdninger og idéer er taget med i udviklingen af applikationen. Dermed til-‐stræber vi at opfylde alle problematikker, som gruppen pegede på.

Generelt var deres vigtigste ønsker udvikling af vejviser, brug af andre medier end skrift samt redskaber til at opbygge et netværk på tværs af studier. Facebook er vigtig for den studerende, når det gælder sociale arrangementer og kontaktnet-‐værk. Hvis UniKapp skal kunne overtage dette behov, skal applikationen kunne løse de pro-‐blematikker, som Facebook ikke kan løse – en lettilgængelig kontakt til andre på tværs af stu-‐dier, vejviser og et sted, hvor alle kontaktoplysninger er samlede.


Komparativ analyse af lignende værktøjer ”AU Find” Aarhus Universitet (AU) har udviklet en applikation, der kaldes for "AU Find". Idéen med applikationen er, at medarbejdere og studerende let skal kunne finde vej på et kort, finde kontaktop-‐lysninger på personer på AU og søge efter forskellige afdelinger. Applikationen virker i skrivende stund kun til iPhone, men en Android-‐version er ifølge AU på vej. Universitet i Aarhus ligger en smule mere spredt ud over byen, end Syddansk Universitet (SDU) gør. I Odense er universitetet

nemlig så godt som samlet på én adresse – Campusvej – på nær det Tekniske Fakultet, der ligger et lille stykke herfra. AU har også mange af sine fakulteter samlet – i Universitetsparken – men Ingeniørhøjskolen og Institut for Idræt ligger i den modsat-‐te ende af byen. Selve Universitetsparken består af en række for-‐skellige små bygninger, hvor man i Odense bliver under samme tag på Campusvej. Men selvom AU og SDU adskiller sig på en række områder, har universiteternes geografiske struktur alligevel mange ligheds-‐punkter. Begge har de fleste afdelinger samlet på ét sted, men begge har også enkelte afstikkere. Den klart største forskel er, at SDU er i samme bygning, hvor AU ligger i en række mindre ba-‐rakker. Der skal derfor tages højde for, om dette har nogen ind-‐flydelse på sammenligningen. Ser vi bort fra denne mindre afvigelse, er det geografiske møn-‐ster for AU og SDU så godt som direkte sammenligneligt, og der er derfor god grund til at an-‐tage, at en applikation, der fungerer på AU, ligeledes kan fungere på SDU. ”AU Find” har været på markedet i lidt over et år (6/4-‐2011). Derfor har applikationen også fået en del respons i App Stores kommentarfunktion. Responsen er overvejende meget positiv: ”Fremragende app, der udfylder et tomrum. Tillykke” ”Utroligt hurtig og nem at bruge. Både til at finde rundt med og når man skal finde personer og lokaliteter. Meget nemmere end AU’s hjemmeside…” ”Kunne være fedt, hvis man kunne logge på Blackboard og sin post.au.dk mail også. Ellers kommer der vel snart en DPU app?”

Illustration 10

Illustration 11

Illustration 12


Sidstnævnte kommentar påpeger en væsentlig forskel på AU Find og UniKapp. UniKapp er mere end blot et kort og kontaktoplysninger; UniKapp integrerer netop en række øvrige ele-‐menter som eksempelvis Blackboard og universitetsmailen. En kommentar nævner også, at kortet er ”… meget nemmere end AU’s hjemmeside”. Det er samme reaktion, UniKapp gerne skulle skabe, for SDU har på lige fod med AU en uoverskuelig og omfangsrig hjemmeside med rigtigt meget indhold. Det kræver ofte mange klik at nå frem til de oplysninger, den studerende søger. ”AU Find” har gjort nogle af disse oplysninger let og hurtigt tilgængelige – og det samme skal være UniKapps mål, men på en række punkter, ”AU Find” slet ikke har med. Et væsentligt eksempel herpå er UniKapps integration af det sociale. Med sine tre faner ”Fag-‐ligt”, ”Socialt” og ”Service” afdækker UniKapp områder, som ”AU Find” ikke kan. ”AU Find” svarer nogenlunde til UniKapps servicedel, men favner slet ikke hverken det sociale eller det faglige. Netop disse områder er vigtige i forhold til den enkelte studerendes behov (se kvanti-‐tativ spørgeskemaundersøgelse). “Studier KU” Københavns Universitet har også udviklet en applikation. Denne fokuserer ikke på serviceom-‐råderne på samme måde som ”AU Find”.

I stedet kaster ”Studier KU”, som applikationen hedder, sig over events og arrangementer. Applikationen kan bå-‐de fås til Android og iPhone. Foruden en del, hvor man kan følge otte studerende i deres hverdag, tilbyder appli-‐kationen også de kommende studerende at læse om ud-‐dannelser og optagelseskrav og danne sig et overblik over Åbent Hus-‐arrangementer. Sidstnævnte indeholder en funktion, der er vigtig i forhold til UniKapp – det er nemlig muligt at lægge datoerne for arrangementerne over i sin smartphone-‐kalender. Denne funktion vil vi også gøre brug af i UniKapp. Det er nemlig en meget brugervenlig og hurtig måde at gemme arrangementer på. Samtidig er ”Vis Andre”-‐knappen også repræsenteret i UniKapp (se illustration 13). Denne funktion er især væsentlig ved faglige og sociale arrangementer – skal jeg tage til fredagsbaren, eller ram-‐

ler det oveni det foredrag om postmodernismen, som jeg egentlig hellere vil til? Med blot én knap er svaret den studerende i hænde – og da begivenheden gemmes i egen kalender, kan der også tages hensyn til onkel Oles fødselsdag. ”Vis på kort” er også et element, der indgår i UniKapp. Når kortfunktionen i forvejen er inte-‐greret i applikationen, er det oplagt at udnytte den bedst muligt – især når UniKapp er pro-‐grammeret som en native app, der netop muliggør udnyttelse af alle devicens øvrige features (se ”At lave en applikation”).

Illustration 13


Men UniKapp gør – som pointeret ved ”AU Find” – mere end blot dette. Igen er det mangfol-‐digheden ved UniKapp, der er styrken – applikationen favner ikke blot ét område som det fag-‐lige eller serviceområdet. Applikationen forener det bedste fra tre verdener. Således er det igen diversitet, der efterspørges af ”Studier KU”-‐brugerne i App Stores kom-‐mentarfunktion: ”Ikke godt nok. Næsten ubrugelig. Mangler nyheder (evt. Uni Post), event calendar, maps, info om undervisere m.v.” Det skal dog pointeres, at ”Studier KU” har sin målgruppe blandt de kommende KU-‐studerende og ikke de nuværende. Derfor indeholder ”kontakt”-‐fanen også kun kontaktoplys-‐ninger på vejlednings-‐ og optagelsescentret, og ”datoer”-‐fanen har oplysninger om frister på optagelse, ansøgning og datoer for uddannelsesmesserne. ”DagSedlen” DagSedlen er en applikation udviklet af Syddansk Universitet. Hovedmenuen består af fem faner – ”Nyheder”, ”Søg i arkiv”, ”Kalender”, ”FAQ og Indlæg” og ”Om Dagsedlen”.

Nyhedsfanen er noget mangelfuld, men idéen er god. Den opdateres langt fra hver dag, og den er mere en opslags-‐tavle for arrangementer og foredrag, end den er en decide-‐ret nyhedsside. I UniKapp har vi tilsvarende en opslagstav-‐le samt en oversigt over arrangementer. Det er dog et væ-‐sentligt kriterium, at UniKapps oversigt opdateres noget oftere end DagSedlens, hvor der er flere ugers interval mellem nye indlæg. Søgefunktionen giver mulighed for at søge tilbage i tiden, hvis man kender dato eller emneord. Igen er en lignende funktion integreret i UniKapp – vi mener nemlig, det er vigtigt for brugervenligheden at kunne finde gamle opslag hurtigt og nemt. De resterende faner er ubrugelige i forhold til brugeren. For eksempel virker kalender ikke. Ubrugelig er nok også det ord, der kendetegner DagSedlen, for den har meget lidt indhold, er næsten ikke udviklet (version 1.0.0.1) og er

heller ikke særligt udbredt. Den har eksempelvis ikke en eneste anmeldelse i App Store. Men det, at SDU overhovedet har en applikation, viser, at viljen er der. Det er dog vigtigt at nævne, at DagSedlen også fungerer som en løbeseddel, der ligger på så godt som alle vandret-‐te flader på SDU. Her findes oplysninger om alt fra dagens ret i kantinen til arrangementer. Der produceres en ny seddel hver eneste dag, mandag til fredag, hvilket giver et sted mellem 20 000 – 25 000 kopier om året. At putte denne information i UniKapp er derfor ikke blot et

Illustration 14


spørgsmål om modernitet, men også et bevidst miljøvalg, som et grønt universitet som SDU bliver nødt til at forholde sig til.

Finansiering ”AU Find” på Aarhus Universitet og ”Studier KU” på Københavns Universitet finansieres af universiteterne selv. Ligeså skal UniKapp finansieres af Syddansk Universitet. Muligheden for social og faglig interaktion mellem de studerende – og deres undervisere – er et unikt tilbud, som vil være særdeles interessant for universitetet. En undersøgelse foretaget på Aarhus Universitet viser, at ensomme studerende har større tilbøjelighed til at frafalde studierne. Kan vi ved hjælp af vores applikation mindske dette tal, vil det formentlig højne interessen fra Syddansk Universitet. I dette projekt er økonomien i at fastholde studerende på deres uddannelse dog ikke yderligere undersøgt, og det er derfor uvist, hvor lukrativt det egentlig er for universitetet at mindske frafaldet. Men uanset økonomien i at fastholde de studerende, vil en applikation som UniKapp give Syd-‐dansk Universitet pondus, for det vil være indbydende for kommende studerende, at der tages hånd om den studerende fra først dag.

Lancering UniKapp er skitseret via Xcode, der udelukkende anvendes til at lave applikationer til IOS. Derfor skal vores applikation som udgangspunkt downloades gennem ”App Store”. Foruden brugernavn og adgangskode indeholder indmeldingsbrevet, den studerende modtager fra universitetet inden studiestart, en barcode. Her bliver der linket direkte til downloadsiden i ”App Store”, så det er simpelt og brugervenligt at installere UniKapp på sin iPhone.

I første omgang produceres UniKapp kun til IOS, hvor vi via feed-‐backfunktionen i ”App Store” vil optimere og forbedre applikatio-‐nen. Derefter skal den også produceres til såvel Android som an-‐dre smartphones. I vores overvejelser har vi drøftet, hvorvidt der skal være en gruppe på cirka 100 medlemmer, der skal prøve applikationen af, inden den offentliggøres. Vi er nået frem til, at det er en god idé, fordi vi derved undgår, at UniKapp får et negativt omdømme på

grund af en ikke-‐optimeret betaversion. For at sikre at alle, der ejer en smartphone, bruger UniKapp, vil vi via de forskellige insti-‐tutter sørge for at reklamere for applikationen, så det er helt

uundgåeligt ikke at kende den. UniKapp skal på sigt blive den studerendes bedste ven i søgen efter alt, hvad studielivet i Odense indebærer.

Illustration 15: Scan denne bar-‐code med din smartphone og gå direkte til vores applikation.


Produktelementer Reportage: Agentfest på Syddansk Universitet Af Rikke Lund Hansen, BA-‐studerende i Journalistik SDU’s kantine var forvandlet til en glamourøs klub, da det samfundsfaglige fakultet holdt fest fredag aften. Den røde løber er rullet ud, og stilethælene trykker let ned i det bløde stof efterhånden, som gæsterne ankommer. De bliver modta-‐get med en Martini som velkomstdrink og derefter styret direkte i garderoben af afte-‐nens ”tjenere”. Under det tunge overtøj kommer et væld af farvestrålende lårkorte kjoler og brede jakkesæt til syne. Alt fra de stramme kjoler, de røde læber og de per-‐fektsatte butterfly emmer af glamour. Te-‐maet er tydeligt, når det samfundsfaglige fakultet holder fest. Det er en aften for Bond, James Bond. Gæsterne afleverer deres overtøj i garderoben og fortsætter ind i kantinens lokaler, der for en aften er forvandlet til ladies corner, herre lounge og et kæmpe dansegulv. De magelige sofaer er arrangeret omkring små borde med levende lys, hvis skær oplyser de omkringsiddendes flirtende ansigter. Bartenderne, der er headhuntet fra Idræt, er travlt optaget af at lange drinks, øl og shots over bardisken til de tørstige jakkesæt og stiletter. Musikken spiller, og der bliver råbt højere og højere tværs over bordene, samtidig med at øllene tømmes. Langsomt bliver de store rum fyldt, og dansegulvet bliver taget i brug. Klokken 22 bliver dance-‐musikken skruet ned, og fem gutter klædt i sort indtager scenen. Med en cool attitude præsen-‐terer de sig selv og begynder at spille et The Killers nummer. Gæsterne ser dem an et par mi-‐nutter, men accepterer dem tilsyneladende kort efter og stimler sammen på gulvet foran sce-‐nen. Nogle rocker stille med fra siden, mens andre viser dansetrin, der er de professionelle værdige. Efter en times tid stopper bandet med at spille og forlader scenen forfulgt af højlydte klapsalver. Livemusikken bliver udskiftet med de nyeste klubhits, og dansegulvet bliver hur-‐tigt fyldt af glade gæster. Temperaturen stiger hurtigt ved gæsternes ivrige danse, og flere siver udenfor for at trække luft og ryge en cigaret. Her er der mere ro til at snakke, og summen fra små diskussionsklubber rundt omkring blander sig med den neddæmpede bas fra danse-‐gulvet. Indenfor igen er forskellige Bonds i fuld gang med deres tilnærmelser mod de omkringståen-‐de babes. Nogle er allerede lykkedes i deres forsøg og står fuldstændig sammenfiltret med deres scoring op langs væggene. Tilbage ved indgangen er strømmen af gæster så småt ved at stoppe. En enkelt gæst betræder stadig det røde stof en gang imellem, men det er med større og større mellemrum. Snart er festen forbi, og Bonds med og uden babes rykker ind til byen, hvor festen fortsætter på Heidi’s Bierbar.


Eksempel på brugen af Heytell

Se: http://www.youtube.com/watch?v=RLcXCzYPTvY&feature=youtu.be Eksempel på brugen af Bambuser

Se: http://bambuser.com/v/2664668


Visualisering af UniKapp Billedet20 til højre herfor er UniKapps startside og dermed sam-‐lingsstedet, hvor brugeren navigerer fra. Startsiden har såvel som ”Soci-‐alt”-‐, ”Fagligt”-‐ og ”Service”-‐fanerne vores logo nederst i højre hjørne. Dernæst indeholder startsiden iko-‐ner for HeyTell og Bambuser, der er to værktøjer, som vi integrerer i ap-‐plikationen. Ikonerne er kun vist på startsiden, men de kan naturligvis tages i brug underordnet, hvor i ap-‐plikationen man befinder sig. Applikationens opbygning er klas-‐sisk ud fra den skabelon, som det OS X-‐styrede Xcode bruger. Kortet, som vi i vores applikation kalder ”Vis vej”, består som ud-‐gangspunkt af det klassiske Google-‐kort, der via Xcode er indkodet i ap-‐plikationen. Dernæst skal universi-‐tetets kort integreres i ”Vis vej”, så-‐ledes at den studerende via GPS kan navigere rundt i en jungle af under-‐visningslokaler, auditorier og kanti-‐ner. Ved både ”Kalender” og ”Vis vej” er der en søgefunktion, der skal frem-‐me overskueligheden. Her vil det være muligt ud fra forskellige krite-‐rier (customized services) at finde frem til de områder, der interesserer den enkelte bruger. Både Blackboard og SDU-‐mailen kommer til at leve deres eget liv, forstået på den måde, at deres udseende forbliver uændret. SDU-‐mailen bliver en udgave lignende den, som Apple-‐brugere kender fra den nuværende Exchange-‐konto i IOS. Det er en brugervenlig model, der let kan tilpasses vores farvetematiske opsætning. Ditto kan Blackboard. 20 Se alle billeder af applikationen på: https://picasaweb.google.com/110858212992970398368/UniKapp

Illustration 16: Denne startside er blot én ud af syv elementer i visualiseringen af UniKapp. De resterende billeder SKAL ses på linket i fodnoten.


Konceptbeskrivelse UniKapp: Vi skaber rammerne – de studerende skaber indholdet! Opgavedeadlines, stram økonomi og et vognlæs sociale arrangementer. Livet som studerende er hårdt og nogle gange uoverskueligt, og komplicerede hjemmesider, der er umulige at navi-‐gere rundt på, gør det ikke lettere. Derfor har vi skabt UniKapp. UniKapp er en applikation til de studerende på Syddansk Universitet, der på en let og overskuelig måde samler alt det, man som studerende har brug for. Sammen med sit optagelsesbrev får den studerende ved studie-‐start et login samt en barcode,21 som giver adgang til applikationen.22 Her kan den studerende vælge, om han eller hun vil have applikationen på dansk eller engelsk. Som bruger får man sin egen profil, hvor der udover navn og et billede står, hvilket studie og semester, man studerer på. Samtidig får den studerende adgang til SDU’s digitale univers. Nøgleordet for UniKapp er overskuelighed. Derfor er applikationen designet, så den er nem at gå til. Fanerne er placeret ved siden af hinanden, som det kendes fra sociale netværk som Fa-‐cebook og MySpace. Under hver fane findes underkategorier, der er listet op, så den studeren-‐de let kan vælge den ønskede funktion. Farverne og det overordnede design grænser op til Blackboard, som det kendes i dag, og på den måde er det let rent visuelt at integrere Black-‐board. For at gøre det lettere for brugerne er applikationen inddelt i tre overordnede kategorier kal-‐det ”Fagligt”, ”Socialt” og ”Service”. Disse tre kategorier er delt ind i faner, der findes nederst på startsiden. 23

Fagligt Under kategorien ”Fagligt” findes det faglige indhold på studiet. Trykker den studerende ind på denne fane, kommer der fem underkategorier op, som den studerende kan navigere rundt i. De fem underkategorier er ”Blackboard”, ”SDU-‐mail”, ”Skema”, ”Faglige arrangementer” og ”Kontakter”.24 Blackboard og SDU-‐mail ”Blackboard” og SDU-‐mailen er integreret i UniKapp, så underviserne og de studerende fortsat har mulighed for at kommunikere. Mens HeyTell kan bruges til de korte akutte meddelelser, kan SDU-‐mailen typisk bruges til længere komplicerede beskeder. 21 Jvf. afsnittet ”Lancering” 22https://plus.google.com/photos/110858212992970398368/albums/5742846096607751297/5742846104024581106?banner=pwa 23https://plus.google.com/photos/110858212992970398368/albums/5742846096607751297/5742846130188538658?banner=pwa 24https://plus.google.com/photos/110858212992970398368/albums/5742846096607751297/5742846112125386434?banner=pwa


Kontakter Her kan den studerende hurtigt og let søge efter underviseres navne og finde mailadresse, telefonnummer og eventuelt tidsrum, underviseren er til rådighed. Skema Den studerendes skema er let at finde i UniKapp. I stedet for at skulle igennem adskillige sider på nettet, kan den studerende ved hjælp af få klik se sit skema for semestret eller modulet. Skemaet opdateres løbende, så den studerende ikke bliver misinformeret af forældede oplys-‐ninger. Faglige arrangementer Gode råd til hvordan du styrer din økonomi, et foredrag om angreb fra mikroverdenen eller et oplæg til, hvordan man tøjrer prostitution – alle er eksempler på, hvad man kan finde under fanen ”Faglige arrangementer”. Her ses en liste over arrangementer, der har med det faglige på universitetet at gøre. Listen viser datoerne for arrangementerne og går nogle måneder frem, så den studerende kan planlægge ud fra, hvad vedkommende ønsker at deltage i. Den studerende kan læse mere om arrangementerne, se tilmeldingsfrister og lægge de arrange-‐menter, vedkommende er interesseret i, ind i sin kalender på telefonen.25 Push-‐beskeder giver efterfølgende påmindelser om de forskellige arrangementer, så de ikke bliver glemt i kalende-‐ren.

Service Under fanen ”Service” findes det serviceorienterede indhold på Syddansk Universitet. Under-‐kategorierne er ”Kantine”, ”IT & Service”, ”Studenterboghandel” og ”Bibliotek”. Kantine Kødboller med brun sovs, kyllingelår eller grøntsagslasagne? De studerendes maver er så småt begyndt at skrige af sult efter en tre timer lang forelæsning, og det er tid til at se, hvad der er på menuen i dag. Det finder de ud af under fanen ”Kantine”. I bedste DSB-‐salgsvognstil kan kantinens personale bruge HeyTell, hvis de hurtigt vil fortælle om dagens menu. Det vil endvidere være muligt for kantinen at gøre de studerende opmærksomme på, at en ret er ud-‐solgt. IT & Service Er computeren gået ned med alle dine filer, eller har du med ét fået dobbelt så mange eksa-‐mener som du burde, så er hjælpen at hente under ”IT & Service”-‐fanen. Her er der en kon-‐taktliste over de personer, der kan hjælpe, hvis det tekniske brænder på. Ligeledes vil kon-‐taktoplysninger på Studiekontakten og eksamenskontoret også være at finde her. Studenterboghandel Et nyt semester betyder nye bøger, men de er ikke altid lige lette at få fat i. For at undgå at de studerende gang på gang skal rende forgæves til boghandlen, har Studenterboghandlen fået sin egen fane. Her kan de studerende bestille de bøger hjem, de mangler, eller reservere en

25 Se komparativanalyse for videre forklaring.


bog. På den måde kan de studerende hurtigt se, om de skal gå til boghandlen med det samme eller vente et par dage. Bibliotek Ved at integrere biblioteket i UniKapp kan de studerende let og hurtigt søge efter de bøger, de skal bruge. Her kan der også søges i bibliotekets elektroniske tidsskrifter og databaser og re-‐serveres brugbare bøger.

Socialt Under den sociale fane findes alle de sociale aktiviteter på Syddansk Universitet. De arrange-‐menter og aktiviteter, der normalt er at finde i et kaos af forskellige løbesedler og plakater på opslagstavlerne, er her integreret for at gøre det hele let og overskueligt. Under fanen ”Soci-‐alt” findes fire underkategorier – ”Kalender”, ”Liste over studerende”, ”Anmeldelser” og ”Op-‐slagstavle”. Kalender Den vildeste fredagsbar nogensinde eller fremvisning af den nye Lars von Trier-‐film arrange-‐ret af filmklubben? Kalenderen viser alle de sociale arrangementer på SDU. Er du ikke så me-‐get til livemusik, eller siger festerne dig ikke rigtig noget, kan du vælge at fjerne opslag herom. Det foregår under fanen ”Begivenheder”, som befinder sig nedenunder kalenderen.26 Her vil det være muligt at skræddersy kalenderen efter eget behov.27 Ligesom under fanen ”Faglige arrangementer” kan man se tilmeldingsfrister og priser og tilføje de ønskede arrangementer til sin egen kalender. Push-‐beskeder vil også her blive brugt til at minde de studerende om arrangementer. Liste over studerende For at den studerende let kan finde flirten fra festen fredagen før eller medvirkende til faglige projekter, der skal række ud over eget studie, har UniKapp en liste over de studerendes mail-‐adresser. Her vil man kunne søge på et navn, et studie eller et fakultet. Anmeldelser Anmeldelser, lydreportager og videoer – her skaber de studerende selv indholdet. Det kan være alt fra en reportage fra årsfesten til en anmeldelse af det band, der spillede forleden. Her kan Bambuser, som er integreret i UniKapp, for eksempel bruges. Det er de studerende selv, der producerer indholdet og lægger det op. For at bibeholde applikationens overskuelighed er det ikke muligt for de studerende at kommentere på indholdet. Opslagstavlen Den virtuelle opslagstavle er en samling af de gammeldags opslagstavler, der hænger langs gangene på universitetet. Her er det muligt at lægge opslag ind, hvis man søger en roommate, mangler et bandmedlem eller gerne vil af med sin lejlighed. For at gøre det overskueligt kan de studerende via et søgefelt søge på det, de leder efter. 26https://plus.google.com/photos/110858212992970398368/albums/5742846096607751297/5742846104036521890?banner=pwa 27 Se customized services for mere information.


Vis vej ”Vis vej”-‐funktionen har sin egen fane i højre hjørne på startsiden. Ved bogstavelig talt at have en vejviser ved hånden hele tiden, er der mindre chance for, at de studerende ikke kan finde vej til undervisningen.28

Afgrænsninger Vi har valgt kun at fokusere på udviklingen af en applikation. Dermed er der en gruppe på cir-‐ka 20 %, som ikke kan benytte servicen. Konsekvensen heraf er, at vi taber denne gruppe stu-‐derende. Dette kunne undgås ved at etablere en dertilhørende hjemmeside. Vi har afgrænset redaktionelle enheder til gennemsnitligt én om ugen. Dette har vi valgt for at opretholde et højt kvalitetsniveau af produkterne og tilmed opretholde den overskuelighed, som vi vil give den studerende. På den anden side, så giver vi plads til, at hvis der er en uge, hvor der er to store arrangementer, så bliver de dækket. Og hvis der er en uge, hvor der ikke sker noget, så produceres der heller ikke noget. Denne fleksibilitet kendes allerede fra medie-‐verdenen, hvor eksempelvis Radioavisen er begyndt at arbejde med begrebet ”open end”. Det betyder, at udsendelsens længde kan variere efter det daglige nyhedsbillede.29 Vi har valgt, at de studerende ikke kan kommentere på de ting, som bliver lagt op i applikatio-‐nen. Dette gør kommunikationen envejs, og de studerende har sværere ved at give sine idéer og ønsker tilkende direkte til et bestemt emne. Alligevel har vi valgt at holde fast i det for at opretholde overblik og undgå misbrug.

Afrunding SWOT-‐analyse Vi har valgt at lave en SWOT-‐analyse af vores applikation. Som det fremgår af billedet til ven-‐

stre, står SWOT for henholdsvis strengths, weaknesses, opportu-‐nities og threats. Styrker Applikationen kommer ind på et marked – Syddansk Universi-‐tet – hvor der ikke er en lignende applikation. De mest karakte-‐ristiske styrker ved applikationen er overskuelighed, kommuni-‐kation og overblik. Overskuelighed. Et af formålene med UniKapp er at gøre studie-‐livet lettere for de studerende. Applikationens brugerflade er let og overskuelig, og de fleste smartphone-‐brugere er bekendt

28https://plus.google.com/photos/110858212992970398368/albums/5742846096607751297/5742846128250096322?banner=pwa 29 Journalistisk lektor Karen Løth Sass.

Illustration 17


med applikationens design fra andre applikationer. Kommunikation. Et andet formål er at gøre kommunikationen mellem studerende, universite-‐tet og dets medarbejdere mere enkel. I UniKapp kan de studerende selvfølgelig kommunikere over SDU-‐mailen, men de får også muligheden for at sende talebeskeder til hinanden via Hey-‐Tell. Overblik. UniKapps ”Vis vej”-‐funktion gør det let for de studerende at finde rundt på universi-‐tetet. Det er vigtigt i en travl og stresset hverdag. Syddansk Universitet udvides hele tiden – og desto større campus, desto større behov for ”Vis vej”-‐funktionen. I applikationen får den studerende mulighed for lynhurtigt at tjekke sit skema. Hidtil har dette kun været muligt gennem SDU’s hjemmeside, men ved at integrere skemaet og anden vigtig information i applikationen, sikres et godt overblik for den studerende. Svagheder Ikke for gæster. En svaghed ved applikationen er, at gæster ikke kan gøre brug af den. Til en start er det kun de studerende og ansatte ved universitetet, som får adgang til applikationen, der kræver et login. Dette er dog af minimal betydning. Gæster på campus behøver ikke hurtig adgang til Black-‐board, og de har ikke behov for at kommunikere via HeyTell. Dog kan ”Vis Vej” være brugbar for den besøgende, og det er derfor en spændende udviklingsmulighed. Smartphone-‐ejere. For at gøre brug af UniKapp skal de studerende have en smartphone. Det er ikke alle, som er redet med på smartphone-‐bølgen endnu, men det forventes, at 80 % af de SDU-‐studerende vil eje en smartphone i 2013.30 Her og nu er det en svaghed ved vores applikation, men det er en svaghed, der udlignes inden for en overskuelig årrække. Muligheder Udbredelse til andre universiteter. UniKapp er, i hvert fald i Danmark, en af de mest innovative applikationer til et universitet. Det må forventes, at andre universiteter og uddannelsessteder vil tilknytte UniKapp, hvis applikationen bliver en succes. Bliver UniKapp for alvor en succes, er det ikke utænkeligt, at udenlandske universiteter vil få øjnene op for applikationen. SDU som fanebærer. Med UniKapp får SDU muligheden for at være det første universitet her-‐hjemme, som gør brug af én overordnet applikation for hele universitetet. Det vil være en rig-‐ 30 http://podcast.llab.dtu.dk/feeds/seminar-‐apps-‐paa-‐universiteter-‐ne/?tx_enotepodcast_pi1%5BshowDetails%5D=Mobilitet%20i%20Systemet%3A%20Erfaringer%20med%20App%27s%20i%20Blackboard&cHash=657b0cf77bf231da60536ca44281e175


tig god måde at brande universitetet på udadtil, og SDU styrker dermed sit image som fane-‐bærer for innovation. Trusler Manglende brugertilslutning. En trussel kan være, at de studerende ikke gør så meget brug af applikationen, som der lægges op til. Dette er dog svært at forestille sig, da applikationens brugerflade er let og overskuelig samtidig med, at applikationen indeholder vigtig information om studiet. Mangel på dækning. Syddansk Universitet er indhyllet i beton, og det kan skabe problemer. Applikationen virker bedst på en hurtig WIFI-‐forbindelse, men 3G går også an. Dog er der fle-‐re steder, hvor dækningen er tilpas dårlig, hvilket i værste fald kan forhindre applikationen i at fungere – men her virker almindelig internet heller ikke. Manuelt kort. SDU har på sin hjemmeside et kort, hvor personer kan indtaste lokalet, de skal være i. Lokalet markeres så med et rødt kryds, og i bedste skattejagt-‐stil skal de navigere rundt ud fra kortet. Det er en tidskrævende proces, men hidtil har det været den gængse fremgangsmåde, når et lokale skal findes. Konkurrence. Udviklingen af applikationer er boomet efter lanceringen af smartphones. På sigt er det ikke utænkeligt, at andre universiteter eller applikationsproducenter vil udvikle et nyt produkt, som kan udkonkurrere UniKapp. Facebook er ligeledes en stor konkurrent til UniKapp, fordi de studerende har vænnet sig til at lave opslag, se begivenheder og kommunikere med hinanden den vej igennem.

Fremtiden er teknologisk Den generelle tendens i det teknologiske univers er, at stemmen i fremtiden overtager finger-‐spidsernes arbejde. Apple lancerede med iPhone 4S den stemmekontrollerede ”assistent” Siri – et lille program, der forstår hele sætninger. Siri kan blandt andet ringe en kontaktperson op, blot ved at ejeren siger: ”Call Christian” til telefonen – indtil videre kan Siri dog kun forstå en-‐gelsk. Også i bilindustrien begynder stemmen at overtage fingrenes domæner. For eksempel kom-‐mer den nye Ford Mondeo Fusion med stemmestyringssystemet SYNC, der giver chaufføren mulighed for at styre en række centrale funktioner med stemmen.31 Med fremtiden in mente er det derfor kun naturligt at integrere et stemmestyret element ud-‐over HeyTell i UniKapp. Det er simpelthen tendensen på markedet. Det er til slut vigtigt at pointere, at UniKapp ikke kun er begrænset til Syddansk Universitet. Det er tanken, at også det internationale marked på sigt skal præsenteres for applikationen. UniKapp er skabt ud fra et globalt perspektiv, og bagateller som by-‐ og landegrænser bør in-‐gen hindring være – applikation er nemlig kommet for at blive.

31 http://www.bilzonen.dk/bilnyheder/2012/01/her-‐er-‐den-‐naeste-‐ford-‐mondeo/


Litteraturliste Bøger

-‐ Bryman, Alan. 2008. Social Research Methods. Oxford. Oxford University Press, pp. 472-‐491, Focus Groups.

-‐ Gamson, William A. 1992. Talking politics. Cambridge. Cambridge University Press, pp. 1-‐27 & 175-‐187.

-‐ Hansen, Anders, Simon Cottle, Ralph Negrine & Chris Mass Newbold. Communication Research. Measures. London. MacMillan Press Ltd. Kap 10, pp. 257-‐287.

-‐ Hansen, Kasper Møller. 2010. Spørgeskemadesign, s. 283-‐203. Øvrige internetlinks

-‐ http://www.e-‐pages.dk/aarhusuniversitet/230/ -‐ https://developer.apple.com/library/ios/#documentation/NetworkingInternet/Conc

eptual/RemoteNotificationsPG/ApplePushService/ApplePushService.html -‐ http://en.wikipedia.org/wiki/Apple_Push_Notification_Service -‐ http://en.wikipedia.org/wiki/Push_technology -‐ http://mashable.com/2010/07/07/designing-‐mobile-‐apps/ -‐ http://en.wikipedia.org/wiki/Bambuser -‐ http://www.hospitalitynet.org/news/4037965.html -‐ http://eil.stanford.edu/publications/jian_cao/an%20interactive%20service%20proce

ss%20customization%20model.pdf -‐ http://www.analysedanmark.dk/fokusgrupper -‐ http://www.elkan.dk/metode/fokusgrupper.asp -‐ http://www.sapius.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=7&Itemid=9

&lang=en -‐ http://www.slideshare.net/kristianmj/location-‐based-‐services-‐som-‐

kommunikationsredskab -‐ http://kommunikation-‐

it.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=105&Itemid=73 -‐ http://www.business.dk/digital/saa-‐meget-‐bruger-‐hver-‐dansker-‐paa-‐apps -‐ Rapport

o http://www.e-‐pages.dk/aarhusuniversitet/230/ -‐ Film

o http://podcast.llab.dtu.dk/feeds/seminar-‐apps-‐paa-‐universiteter-‐ne/?tx_enotepodcast_pi1%5BshowDetails%5D=Studenterperspektivet%20-‐%20fra%20brugere%20til%20medkonstruktører&cHash=cd70207640c51edbc37f1a6cc4d27e1c

-‐ http://podcast.llab.dtu.dk/feeds/seminar-‐apps-‐paa-‐universiteter-‐ne/?tx_enotepodcast_pi1%5BshowDetails%5D=Mobilitet%20i%20Systemet%3A%20Erfaringer%20med%20App%27s%20i%20Blackboard&cHash=657b0cf77bf231da60536ca44281e175

Documents

UniKapp