Upload
others
View
11
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Unges motivation og
læring
Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Et udpluk fra ‘Unges motivation og læring’
Selvom meget går godt i
uddannelsessystemet, og
mange unge er glade for at
gå i skole, giver stadig flere
undervisere udtryk for, at
det er svært at motivere og
engagere de unge.
Noemi Katznelson, [email protected]
Hvorfor er motivation relevant?
I 8 klasse oplever 39 % at
deres klassekammerater er
trætte af at gå i skole
72% af alle
erhvervsskolelærere oplever
at andelen af umotiverede
elever er øget
54% af alle
erhvervsskolelærere tror at
frafaldet på
erhvervsuddannelserne vil
stige
40 % af eleverne i
gymnasiet oplever
undervisningen som
ensformig
Under 30 % af eleverne i
gymnasiet oplever, at de er
med til at bestemme, hvad
der arbejdes med i
undervisningen.
Kun ca. 25% deltager
aktivt, 50 % deltager on-off
og 25 % deltager slet
ikke
Noemi Katznelson, CeFU, AAU
Tendenser og udfordringer i tiden på samfundsmæssigt niveau
• Præstationsorienteret kultur fremfor læringskultur (handler om at klare eks. en opgave bedre end
andre og ikke om at forstå og løse den)
• Øget test- og nytteorientering
• Hastighedsoptik på unge
Utilsigtede konsekvenser:
• Alt oversættes til kompetencer - optimering
• Fremmelse af uhensigtsmæssige kompetencer?
• Polarisering
Noemi Katznelson, [email protected]
Er vi på vej mod at stadig flere unge bliver
motiverede
for performance fremfor læring?
Noemi Katznelson, [email protected]
Ændret relationsgrammatik – forandring på kulturelt niveau
• Ændringer i relations-grammatikken ml. forældre og børn/lærer og elever
‘På Roskilde med mor’ - Generationskløften er væk og forholdet mellem generationer under forandring
Konsekvenser for skolen:
• Nye lærer og autoritetsrolle
• En daglig kamp for at vinde relationen og den faglige
opmærksomhed
• En stadig større udfordring er at mobilisere
elevernes selvdisciplin og selvmotivation
Fører til at relationskompetencen hos de voksne bliver vigtigere
Noemi Katznelson, [email protected]
Forskellige læringssituationer – på institutionsniveau
1. Motivation er den enkeltes sag
2. Motivation er selve det pædagogiske
omdrejningspunkt
Noemi Katznelson, [email protected]
Hvordan viser
motivationsproblemer sig hos
forskellige unge?
Noemi Katznelson, CeFU, AAU
Nogle yderpositioner
• Undermotivation: Altså, man er slacker, når man ikke
laver noget. Jeg kaldte Kasper for slacker i går, for han
pjækker hele tiden. Han har ikke ret gode karakterer, han
siger ikke noget…så han er bare en slacker!” (dreng)
• Overmotivation: Jeg tror bare, at jeg fik stress på et
tidspunkt, som jeg får medicin imod, jeg kunne ikke sove om
natten og fik ikke min søvn. Men det der med at når jeg
skulle sove, så tænkte jeg konstant på lektier. Den kørte
inden i hovedet hele tiden. Jeg faldt først i seng ved 3-4 tiden,
og så skulle jeg op klokken 6. Og sådan kunne min uge godt
køre, bare rundt i ring. Og det kan jeg ikke. (pige)
Noemi Katznelson, [email protected]
Motivationskrisen handler om andet og mere end…
Kræver fokus på: • Mestringsoplevelser
• Oplevelse af relevans, nytte og mening
• Valgmuligheder og indflydelse
• Tilhørsforhold – emotionel og faglig støtte
• Mobilisering af selvdisciplin – at kunne ‘drive’ sig selv
• Uddannelsesselvtillid og uddannelsestillid
Noemi Katznelson, [email protected]
Uddannelsestillid
Oplevelsen af uddannelsestillid styrkes i
sammenhænge, hvor der sker en gensidig
vedligeholdelse af udviklingsprocesser –
herunder forventninger - mellem de unge, den
specifikke uddannelse, uddannelsessystemet
generelt og uddannelsessystemets ansigter. (Gørlich og Katznelson i Tidsskrift for Arbejdsliv)
Hvordan kan vejledningen spille en rolle her?
Oplevelser af
uddannelsestillid
”Jamen jeg gider ikke bare sådan en uddannelse hvor
man ligger lavt.
Jeg vil gerne være lidt sikker på at få arbejde, så. Men
det jo ikke så sikkert igen, men chancen er vel lidt større
ved at man har en høj uddannelse?
Der er jo ikke så mange arbejder tilbage til dem som
bare går ud og bliver tømrere og sådan noget.”
Oplevelser af
uddannelsesmistillid
”Jeg er ikke blevet egnet to gange, så fik jeg det på den
måde jeg er blevet skoletræt og ikke har lyst til at
kæmpe noget for at komme ind mere, så.
Det samme her faktisk. Da jeg fik min første
karakterskala der var de ikke sådan rigtig høje, så
sagde de, jeg skulle bare fortsætte. Der havde jeg bare
slet ikke lyst til at lave lektier eller bare følge med i
timerne, jeg sad bare sådan i klassen og var rigtig ked af
det, forstår du?”
Oplevelser af
uddannelsesmistillid
”Der var på et tidspunkt hvor jeg var inde ved lægen,
hvor jeg ville høre, om jeg havde fået en depression. Det
er sgu ikke særlig fedt at se alle ens kammerater være
færdige med skolen og alt sådan noget, når man er på
samme alder, og man så står og ikke engang er begyndt
på noget. (…)Altså han sagde så, at jeg ikke havde en
depression, men at jeg var alt for stresset. Altså at det
ikke gik, hvis man var i skole, med alt det stress der.”
Devaluering af uddannelse - Self made
Camilla Hutters & Noemi Katznelson, CeFU, AAU
Jeg har set eksempler på, at man kan nå rigtig langt uden uddannelse.
Jeg har en kammerat, som har gået på landbrugsskolen og så til den
afsluttende prøve, som gjaldt det hele. Der fik han kopieret en opgave,
og så dumpede han de der 3½ år. Og så fik han arbejde ved Kvik-
køkkener og blev salgschef der. Og nu er han så ansat for et hollandsk
firma, så han er salgschef for hele Skandinavien. Han har ikke en
skid. Intet.
(Mandlig student uden uddannelse, Skive).
Hvordan kan man arbejde med motivation og læring?
Noemi Katznelson, [email protected]
Unges motivation
og læring
1: Anvendelse
og
nytteorientering
B: Fællesskab og lærings-konteksten
2: Mening, dannelse og kritisk reflektion
A: Den enkeltes interesse og
læring
Unges rationaler for uddannelse
har ændret sig 90’erne - Lystvalgs-
diskurs
Identitetsdannelse
•Min mor har altid lært mig, at jeg ikke skal tænke en skid over jobmuligheder og penge - og at jeg skal gøre hvad jeg vil. Det har jeg også indtryk af, at det er det, der skaber de hele mennesker et eller andet sted.
• (Ung på en ungdomsuddannelse, 1999)
00’erne - Det planlagte
uddannelsesforløb
Kontraktstyring
•1: Jeg er glad for, at jeg ved, hvad jeg skal.
•2: Det ville være dejligt, hvis jeg vidste, hvad jeg skulle, og efter et stykke tid havde jeg nået mit mål. Jeg skal det her, og det er kun mit mål: At fuldføre en ungdomsuddannelse. Alligevel ville det være rart, at vide: Så skal jeg det og det!
• (Ung på en ungdomsuddannelse, 2006)
10’erne – Konkurrencediskurs
Vindere og tabere
• Petrine: Altså jeg synes virkelig man skal droppe alt det der pres der er, og det kan man jo selvfølgelig ikke lave en lov om, men altså, jeg synes der er så meget pres fra samfundet
• Noah: De forventer for mange ting
• Petrine: Lige præcist, samfundet forventer at du, går i gymnasiet, får en uddannelse og klarer det godt, og det er altså ikke så skide nemt for mange
• (Ung på en ungdomsuddannelse, 2014)
Noemi Katznelson, [email protected]
Svarene på udfordringen omkring
95 % målsætningen
90’erne - Lystvalgs-diskursen
Fokus på frit valg
• Uddannelse til alle unge
• Den fri ungdomsuddannelse
• EGU
• Reform 2000
• Tendenser:
• Individualisering
• Udbygning af udd.sys.
• Rummelige uddannelser
• Uddannelsesøkonomien vinder frem
• Frie uddannelsesvalg
00’erne - Målretningsdiskursen
Målretning af indsatsen
• Uddannelsesplaner
• Mentorordninger
• Særlige forløb for særlige unge
• Øget vejledning og mere målrettet vejledning
• Psykologtilbud
• Grundforløbspakker
• Tendenser:
• Individualisering
• Skærpet fokus på udsatte
• Niveaudeling
• Arbejdsmarkedets behov
• Frie uddannelsesvalg
10’erne – Konkurrencediskursen
Polarisering
• Pligt til uddannelse el. job
• Fjernelse af ungeydelsen
• Uddannelsesparathed
• Nye praksisrettede læringsformer
• Digitalisering -E-vejledning
• Tværgående samarbejde
• Kombineret Ungdomsuddannelse
• Dimensionering mellem EUD og Gym udd.
• Tendenser: • Tydelige krav
• Øget styring af uddannelsesvalg
• Fra vejledning til guid’ning til specifikke uddannelser og fag
• Stram styring – samarbejde - sammenhænge
• Fokusering af vejledning
• Arbejdsmarkedets behov
• -Fokus på rammer – ikke indhold
Noemi Katznelson, [email protected]