UKLASSIFICERET

ForsvarsakademietFakultet for Højere Militær UddannelseVUT II/L-STK 2002/2003

Oberstleutnant i.G. Dr. F. AkaltinKaptajnløjtnant L.P.M. JohannessenKaptajn K.E. Knudsen

OKT 2002

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE FILIPPINERNE

På baggrund af en redegørelse for Filippinernes strategiske kapacitet gennemføresdels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering afFilippinernes fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder.

UKLASSIFICERET

2

RESUME

I Filippinernes historie findes mange af årsagerne til den nuværende sikkerhedspolitiskesituation. Særligt den spanske koloniperiode har sat sig væsentlige spor, herunder denkatolske kirkes indflydelse og opdelingen af samfundet i en rig overklasse og et fattigtbefolkningsflertal. Også det historiske forhold til USA spiller en stor rolle i Filippinernesselvopfattelse. Samtidigt med at landets forfatning og skolesystem er en kopi af detamerikanske, er der et udbredt ønske i befolkningen om at komme ud af denamerikanske skygge.Filippinerne er geografisk placeret mellem Stillehavet og det Kinesiske Hav, hvilket giverlandet en forholdsmæssig vigtig strategisk betydning. Filippinerne er et ørige placeretrelativt langt fra nabolandene Kina, Taiwan, Vietnam, Indonesien og Malaysia, hvilketoverordnet mindsker sandsynligheden for territoriale konflikter med nabolande, medundtagelse af det uafklarede spørgsmål om retten til Spratlyøerne. Et andet fysisk-geografisk aspekt er et klima med risiko for naturkatastrofer, særligt i form af jordskred.Analysen af den kommunikationsmæssige faktor underbygger opfattelsen af engeografisk skævdeling af landet, hvor der dog er en udbygning af infrastrukturen iprovinsen undervejs.Under den Sociologiske faktor er hovedproblemerne den store befolkningstilvækst, medstigende udgifter til uddannelse og social understøttelse til følge, samt det stigendeantal mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen. Endvidere er det en væsentligsikkerhedspolitisk risiko, at det muslimske mindretal i Filippinerne ikke er en integreretdel af det filippinske samfund.Trods vanskelige tider for asiatisk økonomi viser analysen af den økonomisk-viden-skabelige faktor, at Filippinerne må vurderes at have gode muligheder for en stabiløkonomisk udvikling. Hovedproblemerne vurderes at være en manglende fordelings-politik, som fortsat udbygger skellet mellem rig og fattig, samt den filippinske økonomisafhængighed af den generelle asiatiske økonomiske udvikling, samt påvirkningen franaturkatastrofer.Analysen af den indenrigspolitiske faktor bekræfter vurderingerne fra ovennævntefaktorer: Hovedproblemerne i Filippinerne er den omfattende fattigdom, og afledt herafproblemerne med det muslimske mindretal på øen Mindanao. Samtidigt er en væsentligfaktor i filippinsk indenrigspolitik modstanden mod amerikansk indblanding.Udenrigspolitisk er afhængigheden af USA til sikring af filippinsk territorial integritet,herunder konflikten om Spratlyøerne, et væsentligt tema. Kampen mod internationalterrorisme har bragt USA og Filippinerne tættere sammen, med tiltrængt amerikanskstøtte til følge.Analysen af den militære faktor viser, at de militære styrker primært har kapacitet tilindenrigs sikkerhedsrelaterede opgaver, hvilket underbygger behovet for amerikanskgaranti for Filippinernes ydre sikkerhed.Sammenfattende vurderes det at Filippinernes indenrigs- og udenrigsproblemer er nærtforbundne. Man er økonomisk og sikkerhedsmæssigt afhængig af amerikansk støtte,men samtidigt ønsker en stor del af befolkningen ikke amerikansk tilstedeværelse iFilippinerne.Sammenfattende vurderes den sikkerhedspolitiske situation i Filippinerne at være stabil.Det vurderes på baggrund heraf at der er gode muligheder for en stabil sikkerheds-politisk udvikling, men samtidigt at der er potentiale til konflikter såfremt en fortsatdemokratisering og forbedring af levevilkår ikke kan gennemføres, herunder:

• En eskalering af den muslimske kamp mod centralregeringen.• En oprør mod den eksisterende regering forårsaget af fordeling af goder.• En eskalering af konflikten om Spratlyøerne.

3

INDHOLDSFORTEGNELSE

RESUME ........................................................................................................................ 1

INDHOLDSFORTEGNELSE .......................................................................................... 3

1. INDLEDNING ............................................................................................................. 6

1.1. Opgave.................................................................................................................................................. 6

1.2. Opgavediskussion. .............................................................................................................................. 6

1.3. Vægtning. ............................................................................................................................................. 6

1.4. Metode. ................................................................................................................................................. 7

1.5. Kilder..................................................................................................................................................... 7

2. REDEGØRELSE OG ANALYSE............................................................................. 8

2.1. DEN HISTORISKE FAKTOR.................................................................................. 8

2.1.1. Historiens betydning for Filippinernes sikkerhedspolitiske situation. ....................................... 8

2.1.2. Vurdering. .......................................................................................................................................... 9

2.2. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR............................................................. 10

2.2.1. Beliggenhed, grænser, form og størrelse. ................................................................................... 10

2.2.2. Land-, sø- og luftadgangsveje....................................................................................................... 10

2.2.3. Nøgleområder.................................................................................................................................. 10

2.2.4. Fremtrædende terrænelementer. .................................................................................................. 10

2.2.5. Klima og vejr. .................................................................................................................................. 11

2.2.6. Vurdering. ........................................................................................................................................ 11

2.3. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR ................................................. 12

2.3.1. Transportsystemer. ........................................................................................................................ 12

2.3.2. Telekommunikationssystemer. ..................................................................................................... 12

2.3.3. Systemers militære, politiske og administrative aspekter. ........................................................ 12

2.3.4. Vurdering. ........................................................................................................................................ 12

4

2.4. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR......................................................................... 14

2.4.1. Befolkningens størrelse og geografiske placering. .................................................................... 14

2.4.2. Religiøse og etniske grupperinger................................................................................................ 14

2.4.3. Sundhed........................................................................................................................................... 14

2.4.4. Levestandard og uddannelsesniveau........................................................................................... 14

2.4.5. Vurdering. ........................................................................................................................................ 15

2.5. DEN ØKONOMISKE OG VIDENSKABELIGE FAKTOR .................................... 16

2.5.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. ........................................................... 16

2.5.2. Energiproduktion og ressourcer................................................................................................... 16

2.5.3. Råmaterialer til industrien. ............................................................................................................ 17

2.5.4. Industriproduktion. ......................................................................................................................... 17

2.5.5. Handel. ............................................................................................................................................. 17

2.5.6. Arbejdskraft..................................................................................................................................... 17

2.5.7. Økonomisk struktur og finanser. .................................................................................................. 17

2.5.8. Vurdering. ....................................................................................................................................... 18

2.6. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR.............................................................. 19

2.6.1. Politisk målsætning. ....................................................................................................................... 19

2.6.2. National holdning og selvopfattelse. ............................................................................................ 19

2.6.3. Regering og administration. .......................................................................................................... 19

2.6.4. Politiske partier og grupper........................................................................................................... 19

2.6.5. Lov og orden. .................................................................................................................................. 21

2.6.6. Den aktuelle indenrigspolitiske situation..................................................................................... 21

2.6.7. Vurdering. ........................................................................................................................................ 22

2.7. DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR............................................................... 23

2.7.1. Udenrigspolitisk målsætning. ....................................................................................................... 23

2.7.2. Forholdet til relevante eksterne aktører. ...................................................................................... 23

2.7.3. Vurdering. ........................................................................................................................................ 24

5

2.8. DEN MILITÆRE FAKTOR................................................................................... 25

2.8.1. Generelt. .......................................................................................................................................... 25

2.8.2. Opgaver for de væbnede styrker. ................................................................................................. 25

2.8.3. Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau. ........................................................... 25

2.8.4. Størrelse, organisation og materiel. ............................................................................................. 26

2.8.5. Uddannelsesmæssige og logistiske forhold ............................................................................... 27

2.8.6. Oprørsstyrker. ................................................................................................................................. 27

2.8.7. Private hære. ................................................................................................................................... 27

2.8.8. Vurdering. ........................................................................................................................................ 27

2.9. SAMMENFATNING. ............................................................................................. 27

3. VURDERING ......................................................................................................... 28

3.1. Sammenhængen mellem sikkerhedspolitiske faktorer. ................................................................ 29

3.2. Opstilling af fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder............................................................... 30

3.3. Konklusion. ........................................................................................................................................ 30

Tillæg:BIBLIOGRAFI

Bilag:

1. Kort over Filippinerne samt regionen.2. Den kommunikationsmæssige faktor.3. Den sociologiske faktor.4. Den økonomisk-videnskabelige faktor.5. Den indenrigspolitiske faktor.6. Den militære faktor.

6

1. INDLEDNING

1.1. Opgave.Den strategiske områdestudie om Filippinerne er udarbejdet i henhold til Fakultet forHøjere Militær Uddannelse Vejledningssamling (FHMUVEJSAM), med følgendeproblemformulering:

”På baggrund af en redegørelse for Filippinernes strategiske kapacitetgennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels envurdering af Filippinernes fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder”.

1.2. Opgavediskussion.Af problemformuleringen kan der udledes følgende tre opgaver:

• En redegørelse for Filippinernes strategiske kapacitet.• En analyse af Filippinernes sikkerhedspolitiske situation.• En vurdering af Filippinernes fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder.

Den strategiske kapacitet udspringer jf. FHMUVEJSAM af nedenstående 8 faktorer,som alle skal behandles:

• Den historiske faktor.• Den fysisk-geografiske faktor.• Den kommunikationsmæssige faktor.• Den økonomisk-videnskabelige faktor.• Den sociologiske faktor.• Den militære faktor.• Den indenrigspolitiske faktor.• Den udenrigspolitiske faktor.

Da den historiske faktor har haft stor betydning for Filippinernes nuværendesociologiske, økonomisk-videnskabelige og til dels fysisk-geografiske forhold, samt ikkemindst den nationale selvforståelse, vælges det at behandle denne faktor først.Efterfølgende vil den fysisk-geografiske faktor behandles, da den vurderes at danneden naturlige ramme for den kommunikationsmæssige, den økonomisk-videnskabeligeog den sociologiske faktor, som derfor behandles i umiddelbar forlængelse heraf.Den indenrigspolitiske og udenrigspolitiske faktor behandles herefter i nævnte række-følge, da de tilsammen danner grundlaget for den militære faktor, herunderanvendelsen af Filippinernes militære styrker. Den militære faktor behandles såledessidst, som et produkt af såvel indenrigs- som udenrigspolitikken.

1.3. Vægtning.Efter gennemgang af kildematerialet vurderes det, at Filippinerne står over for storeindenrigspolitiske udfordringer. Da analysen behandler Filippinernes aktuellesikkerhedspolitiske situation, hvor indenrigspolitiske problemer med oprørsbevægelserog terrorisme er de altoverskyggende temaer, vægtes den indenrigspolitiske faktor, og itilknytning hertil den økonomisk-videnskabelige og den sociologiske faktor, som beggeinfluerer på den indenrigspolitiske faktor.

7

1.4. Metode.Områdestudiet struktureres i en indledning, en redegørende analyse af de 8sikkerhedspolitiske faktorer, samt en vurdering af Filippinernes fremtidigesikkerhedspolitiske muligheder. Efter analysen af de 8 sikkerhedspolitiske faktorer,afsluttes hver med en vurdering af den enkelte faktor.Efterfølgende sammenfattes vurderingerne af de enkelte faktorer, med henblik på atafdække disses indbyrdes afhængighed og påvirkning. På baggrund heraf identificereshvilke elementer, som vurderes at være afgørende for de fremtidige sikkerhedspolitiskeperspektiver for Filippinerne. Afslutningsvis vurderes perspektiverne for den fremtidigesikkerhedspolitiske udvikling i Filippinerne gennem opstilling af en række scenarier.Opgaven er lavet i fællesskab af OL(i.G.) F. Akaltin, KL L.P.M. Johannessen ogKN K.E. Knudsen.

1.5. Kilder.Kildematerialet kan i overvejende grad opdeles i to grupper. Den ene gruppe indeholderi hovedtræk baggrundsmateriale for områdestudiets redegørelse. Den anden gruppe,der bl.a. indeholder artikler, bøger og tv-programmer, betragtes som værende meresubjektive. Disse kilder er brugt i forbindelse med analysedelen, og er kun anvendt,såfremt de respektive oplysninger bekræftes af andre kilder fra den skrevne presse.Kildeindsamlingen er afsluttet den 1. oktober 2002, hvorfor områdestudiet er begrænsettil at medtage hændelser, som er foregået frem til denne dato.

8

2. REDEGØRELSE OG ANALYSE

2.1. DEN HISTORISKE FAKTOR1.

2.1.1. Historiens betydning for Filippinernes sikkerhedspolitiske situation.Filippinerne var oprindeligt beboet af indvandrere fra Indonesien og Malaysia. Denførste historiske beskrivelse af Filippinerne stammer fra år 1380, hvor arabiskemissionærer gik i land på øerne. I midten af det 15. århundrede blev det første sultanatgrundlagt på Suluøerne, efterfulgt af et på øen Mindanao i det 16. århundrede.I 1521 landede Spanierne under ledelse af Magellan i Filippinerne og påbegyndte enkolonisering. I 1543 blev Samarøgruppen omdøbt til Filippinerne, til ære for den senerespanske konge Phillip II af Spanien. I 1646 kunne spanierne efter sejren overhollænderne ved slaget ved Corregidor endegyldigt tage øerne i besiddelse. Først i1872 kom det til en opstand mod det spanske herredømme og i 1892 grundlagdeAndres Bonifacio den antikoloniale Katipunan-bevægelse. I 1896 blev en fornyetopstand blodigt slået ned. Det er under den spanske periode, at den feudale opdeling afdet filippinske samfund, med få meget rige familier, grundlægges.1. maj 1898 blev den spanske flåde sænket af den amerikanske flåde i Manila-bugten.Forsøget fra antikoloniale kræfter på at skabe et uafhængigt Filippinerne mislykkedesefter at USA ved Parisfredstraktaten overtog herredømmet over Filippinerne, og i 1902var den sidste modstand i hovedsagen knækket. I 1934 fik øerne dominion-status ogforsikring om selvstændighed i 1944 (Tydings McDuffy Act). Manuel Quezon blev detefterfølgende år den første præsident for Filippinerne.Efter den Japanske besættelse i december 1941 og den efterfølgende generobring ifebruar 1945, erklærede præsident Truman 4. juli 1946 Filippinerne for en uafhængigstat, og Manuel Roxas blev valgt som Filippinernes første folkevalgte præsident.Efter at amerikanerne forlod landet beholdte Filippinerne den amerikanske jordlov,hvilket indebar, at såfremt man ikke havde skøder på den jord man anvendte, tilfaldtjorden staten. Muslimer uden kendskab til loven mistede således deres jord, hvilket ermedvirkende til den nuværende udstrakte fattigdom blandt muslimerne på Mindanao2.Tiden efter 2. verdenskrig var præget af kampe mod den kommunistiske oprørsbe-vægelse HUK, som indtil 1954 kæmpede mod de store sociale uligevægte i landet.Filippinerne indgik i 1947 en base-aftale med USA over 99 år, som i 1959 blev ændrettil 25 år. USA beholdt dog efter aftalens udløb baser i Filippinerne frem til 1992.I 1965 blev valget af Ferdinand Marcos3 til præsident årsagen til en indenrigs- ogudenrigspolitisk omvæltning. I 1972 blev der udråbt krigstilstand og parlamentet opløst.Herefter fulgte en udenrigspolitisk tilnærmelse til Kina og Sovjetunionen, hvilket førte tilet brud med Taiwan. Forhandlinger med muslimske rebeller på Mindanao (MindanaoNational Liberation Front, MNLF) førte til at de 14 sydligste provinser på Mindanao fikvidtgående uafhængighed. I realiteten fortsatte krigen mod MNLF til trods for atregeringen i 1980 erklærede sig klar til videre fredsforhandlinger.Først i 1986 blev det korrupte og totalitære Marcos-regime styrtet, hvorefter såvelgeneralstabschefen Fidel Ramos og forsvarsministeren Juan Ponce Enrile sluttede sigtil oppositionslederen Corazon Aquino4. Herefter fulgte en tid med statslige ogdemokratiske reformer, herunder en afstemning i 1989 om selvstyre for den sydlige del

1 Constantino, R.; History of the Philippines. Zaide, Gregorio, F.; Documentary Sources of Philippine History.2 Petermanns Geographische Mitteilungen; nr. 144, 2000/4, pp. 14-19, p. 18.3 Mc Donald; Charles C.; The Marcos File.4 Abueva, José; The Aquino Administration. Foth, Hans-Peter; Landreformpolitik auf den Philippinen, Die Ära Aquino.

9

af Filippinerne, som med 72% flertal blev afvist af de berørte provinser. I 1992 blev dentidligere generalstabschef general Fidel Ramos valgt til præsident. Under hans ledelseforstærkedes bestræbelserne for en fredsaftale med MNLF, og efter våbenhvileaftale i1994 blev en fredsaftale underskrevet 2. september 1996, hvorefter chefen for MNLFNur Misuari sejrede ved de efterfølgende lokalvalg. Konflikten i det sydlige Filippinernehavde indtil da kostet op til 200.000 mennesker livet. Også med en udbrydergruppe fraMNLF, Moro Islamic Liberation Front (MILF), lykkedes det regeringen at slutte fred i1997.Efter valget af Joseph Estradas til Præsident i 1998, kom det til fornyede fjendtligheder,efter MILF erklærede regeringen krig. 24. april 2000 nåede modsætningerne etforeløbigt højdepunkt da terrorgruppen Abu Sayyaf Group (ASG), som i 1991 var brudtud af MNLF og havde slået sig ned på øen Basilan, bortførte 21 turister til øen Jolo.Gidseldramaet endte 9. september 2001 efter Libyske forhandlinger, hvor gidslerne blevfrigivet. Libyen nægtede i den forbindelse at have betalt den forlangte løsesum.I slutningen af 2000 indledte parlamentet efter tungtvejende mistanke om korruption enundersøgelse af Estrada. Efter mistillid fra sit kabinet mistede han sin post, og blevefterfulgt af den nuværende præsident Macapagal-Arroyo.

2.1.2. Vurdering.Filippinerne er en ung stat, der som så mange andre tidligere kolonistater måtteigennem en periode med totalitært styre, under hvilken de etablerede rige familier sadpå magten. Siden midten af firserne har en demokratiseringsproces medvirket til atFilippinerne har udviklet sig til en efter asiatisk målestok veludviklet stat.Rødderne til konflikten mellem den kristne befolkningsmajoritet og det muslimskemindretal findes i middelalderens kolonisering og den nyere historie, herunder særligtinddragelse af muslimernes jord på Mindanao, og må forventes også at få indflydelsepå den fremtidige udvikling. Gensidig mistro præger forholdet mellem dissebefolkningsgrupper, og den vil fortsat være en trussel mod fredelig sameksistens.Sammenfattende vurderes den historiske faktor at være destabiliserende for densikkerhedspolitiske situation i Filippinerne.

10

2.2. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR5

2.2.1. Beliggenhed, grænser, form og størrelse.Filippinerne er et ørige beliggende i Sydøstasien i det vestlige Stillehav, og er omgivetaf følgende lande:

• Taiwan: ca. 400 km. mod nord.• Kina: ca. 800 km. mod nordvest.• Vietnam: ca. 1200 km. mod vest.• Malaysia og Indonesien mod sydvest.

I Stillehavet øst for Filippinerne findes kun en række mindre øer. Filippinerne består afca. 7100 øer, hvoraf de ca. 1000 er beboede. De elleve største øer udgør tilsammen 92% af landarealet. De Filippinske øer fordeler sig over 3 geografiske områder, mod nordLuzon med hovedstaden Manila, centralt øgruppen Visayas og mod syd Mindanao medomliggende øer (se bilag 1). Mod nord og vest omgives Filippinerne af det SydkinesiskeHav og mod øst af Stillehavet. Ca. 500 km.vest for Filippinerne befinder Spratlyøernesig, med omkring 235 små øer udstrakt over 1000 km fra nord til syd. Øerne ligger ca.650 km. øst for Vietnam, 750 km. syd for Parceløerne og ca. 200 km. nordvest forMalaysia. Filippinernes samlede udstrækning er:

• Areal: 300.000 km² (7 gange danmark)• Udstrækning nord-syd: ca. 1.850 km.• Udstrækning øst-vest: ca. 1.000 km.

2.2.2. Land-, sø- og luftadgangsvejeFilippinerne har ingen landadgangsveje. I 1995 var der ca. 1230 havne. Hovedhavneudgøres af Manila, Cebu, Iloilo, Cagayan de Oro, Zamboanga og Davao. Der er 212lufthavne i Filippinerne, hvoraf de væsentligste er Manila og Cebu. Hertil kommer 129primitive landingsbaner (græsbaner).

2.2.3. Nøgleområder.Hovedstaden Manila og regionen der omgiver denne udgør ikke blot regeringscentrum,men er tillige Filippinernes handelscentrum. Også store dele af elektro- og tekstil-industrien hører hjemme i dette nøgleområde.

2.2.4. Fremtrædende terrænelementer.Filippinerne udgør den nordøstlige del af de Malayiske Archipeller, en langstraktvulkansk bjergkæde, som løber fra nord til syd i op til 2500 meters højde.Landet er bjergrigt med smalle kystzoner, hvor der findes mangrovesumpe, langstraktedale med moser og savanne samt store sletter. Der er 12 aktive vulkaner. Højeste punkter det 2.954 m. høje Mount Apo på øen Luzon. De største øer er Luzon (104.688 km²) inord og Mindanao (94.630 km²) i syd. Herimellem større øer som Samar (13.080 km²),Negros (12.700 km²), Palawan (11.800 km²), Panay (11.500 km²) og Mindoro (9.700km²). Floder: Cagayan og Pampango på Luzon og Agusan på Mindanao. Arealudnyttelse: Landbrugsareal 46 %, regnskov 48 %, Øvrige 6 %.De 48 % regnskov er under stadig reduktion som følge af skovhugst.

5 National Statistical Coordination Board; Philippine Statistical Yearbook 1994 og 1995. Statistisches Bundesamt; Länderbericht Philippinen 1992. Hanisch, Rolf; Philippinen. Brogner, Dirk; Die Phillipinen. Bilag 2.

11

2.2.5. Klima og vejr. Filippinernes klima er tropisk, præget af sommerens monsun fra sydvest og af dennordøstlige passatvind i vinterhalvåret. Gennemsnitlig nedbørsmængde på 2.000 mmom året, med op til 4.000 mm på østkysten i hovedsagen under vinterens passatvind, erstærkt medvirkende til omfattende jorderosion, ikke mindst som en følge af omfattendefældning af regnskov. Til trods for den store udstrækning fra nord til syd er der ingentemperaturforskelle mellem nord og syd. Den årlige gennemsnitstemperatur er på 27°C,og svinger fra 18°C til 36°C. Under monsunen optræder kraftige tropiske hvirvelstormekaldet tyfoner (efter japansk taifun).

2.2.6. Vurdering.Filippinerne indtager en strategisk placering med sin beliggenhed ved adgangen fraStillehavet til det Sydkinesiske Hav. Lufthavne og havne har kapacitet til at udgørepotentielle strategiske nøgleområder for den, der ønsker at beherske adgangen mellemStillehavet og det Sydkinesiske Hav.Filippinernes relativt isolerede placering medfører at nabostridigheder, herunderterritoriale stridigheder, generelt ikke er sandsynlige. Undtaget herfra er Spratlyøerne,som Kina, Vietnam, Taiwan, Brunei og Indonesien gør krav på. Samtidigt er Filippinernesom østat i stort omfang afhængig af sø- og lufttransportveje.Klimaet på Filippinerne er med tyfoner og monsunen særdeles udsat fornaturkatastrofer. Dette forstærkes af en tiltagende jorderosion, som følge af fældningenaf tropisk regnskov, som bevirker at der ofte følger store jordskred med regnperioderne.Herudover udgør vulkansk aktivitet en konstant risiko for naturkatastrofer.Uden en omfattende forbedring af beskyttelse mod jorderosion vil Filippinerne ifremtiden opleve at regnperioderne i stadig højere grad vil udvikle sig til natur-katastrofer, med katastrofale følger for industri og infrastruktur og således følger forlandets samlede produktion. Specielt vil en naturkatastrofe i hovedstadsregionen Manilamedføre alvorlige vanskeligheder for den filippinske økonomi.Filippinernes terræn og klima vurderes at vanskeliggøre store landoperationer, mentilgodeser lette og mobile enheder. Et egentlig angreb på Filippinerne vil kræve enbetydelig amfibiekapacitet og større flådestyrker samt beherskelse af luftrummet.Den fysisk-geografiske faktor vurderes at have en overvejende destabiliserendeindflydelse på Filippinernes sikkerhedspolitiske situation.

12

2.3. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR6

2.3.1. Transportsystemer.

2.3.1.1. Vejnet: Det offentlige vejnet har en samlet længde af 199.950 km, hvoraf ca.40.000 udgøres af asfalteret vej7. Resterende vejnet er grus- og jordveje. I 2001 var ca.4 mio. køretøjer indregistreret.

2.3.1.2. Jernbaner: Den væsentligste del af jernbanenettet befinder sig på øerne Luzonog Panay og udgjorde i 1996 kun 850 km8. Banenettet er i stærkt forfald, og medomkring 321.000 passagerer og mindre end 2000 tons fragt i 2001, er anvendelsen afnettet reduceret til 1/8 henholdsvis 1/70 i forhold til tallene fra 1980, hvortil kommer atkun 492 km er i anvendelse. Imidlertid har Filippinerne projekteret modernisering afeksisterende jernbaner, samt udbygning af jernbanenettet, især vil Mindanao nyde godtaf dette, idet en ca. 1435 km lang enkeltsporsline er planlagt9.

2.3.1.3. Skibsfart: Tilsammen udgjorde den interne skibstrafik i 1995 ca. 200.000 skibemed tilsammen 72.700 mio. NRT og den oversøiske skibsfart omkring 10.000 skibemed 59.400 mio. NRT. Den betydeligste havn er Manila, hvorfra ca. 25% af trafikkenforegår. I 1998 udgjorde den samlede filippinske handelsflåde 1.866.000 BRT, heraf544.000 BRT egentlige last- og containerskibe.

2.3.1.4. Luftfart: Det nationale Filippinske flyselskab Philippine Airlines (PAL) er 2/3privatejet og befordrede i 1995 4,7 mio. passagerer og 85.000 tons fragt påindenrigsruter og 2,5 mio. passagerer og 60.300 tons fragt på udenrigsruter. Herudoverer der en række mindre luftfartsselskaber. Fra 1999 faldt passagertallet til omkring 5mio. om året, indikerende omlægninger og konkurrence på området.

2.3.2. Telekommunikationssystemer.I telefonsektoren er der omkring 1,9 mio. fastnettilslutninger (1997) og omkring 2 mio.mobiltelefoner (1998). Mere end 650 radiostationer (1999) sender til omkring 31 mio.radiomodtagere (1997). 3,7 mio. fjernsynsapparater (1997) modtager fra 31 større TV-stationer (1997). I år 2000 var der herudover en halv million internetbrugere.

2.3.3. Systemers militære, politiske og administrative aspekter.Filippinernes infrastruktur vanskeliggør militære operationer.Den frie presse og udbredelse af telekommunikationssystemer tillader formidling afsåvel militære, politiske som administrative budskaber til selv fjerne egne afFilippinerne.

2.3.4. Vurdering.Det vurderes at infrastrukturen på Filippinerne generelt er mangelfuld og kræverudbygning. Filippinernes opmærksomhed på udbygning/modernisering af isærjernbanenettet vil forbedre dette forhold, og især prioriteringen af moderne jernbane påMindanao vil skabe grundlag for øget vækst i en betrængt region.

6 Munzlinger Archiv; Philippinen 2/2001 samt bilag 2.7 Til sammenligning findes omtrent dobbelt så meget asfalteret vej i Danmark.8 I Danmark forefindes tre gange så meget jernbane.9 JDW, infrastructure, p.3. Broad, Robin; Cavanagh, John; Plundring Paradise.

13

Terrænet og den eksisterende infrastruktur vanskeliggør militære operationer, idet bl.a.vej og jernbanenet er relativt begrænset. Det store antal lufthavne (landingsbaner) oghavne opvejer dog i nogen omfang manglen på landforbindelser, således vil sø- ogluftmobile enheder være en forudsætning for succes i militære operationer.Den kommunikationsmæssige faktor vurderes overordnet at være en stabiliserendefaktor.

14

2.4. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR10

2.4.1. Befolkningens størrelse og geografiske placering11.Filippinerne har ca. 82,8 mio. indbyggere. Som det fremgår af bilag 3 er Filippinernesbefolkning mere end fordoblet siden 1970, og med en konstant befolkningstilvækst påover 2,3% vil denne udvikling fortsætte. Regeringen har forsøgt at nedbringebefolkningstilvæksten, men den katolske kirke har indtil nu forhindret dette grundetmodstand mod prævention. Hele 36% af befolkningen er under 15 år, og gennem-snitslevealderen er betragteligt højere end i øvrige lande i regionen, idet den for mænder ca. 65 år og for kvinder ca. 71 år. Ca. 60% af befolkningen bor i byer, heraf ca. 10mio. indbyggere (2000) i hovedstadsregionen.

2.4.2. Religiøse og etniske grupperinger.

2.4.2.1. Religion: Den mest udbredte religion i Filippinerne er katolicisme med 84,1%(1991). Øvrige religioner fordeler sig med 6,2% uafhængige Filippinske kirke(Aglipayan), 4,6% muslimer og 3,9% protestanter, naturreligion og buddhister.

2.4.2.2. Etnicitet: Den største befolkningsgruppe i Filippinerne er ungmalaiske filippineremed 40%. Øvrige befolkningsgrupper fordeler sig med 30% indonesere/polynesere,10% gammelmalaier/negritos, 10% kinesere, 5% indere og under 5% andre.

2.4.2.3. Sprog12: Filippino (afledt af tagalog) er hovedsproget og tales af 55% afbefolkningen. Øvrige sprog er 27,9% tagalog, 24,3% cebuano, 9,8% ilocano, 9,3%panay-hiligaynon, 5,8% bicol og ca. 3% spansk, kinesisk og engelsk.

2.4.3. Sundhed13.Filippinerne har et for regionen veludbygget sundhedssystem, som imidlertid bliverstadig mere utilstrækkeligt til at betjene den voksende befolkning. Desuden er detkoncentret om byområder, hvilket medfører at der i landregionerne er mangel pålægehjælp. Regeringen har gennem de seneste år øget bestræbelserne for at give forden dårligere stillede del af befolkningen adgang til sundhedssystemet. Den hyppigstedødsårsag i 1992 var diarre (1,03 mio.), bronkitis (770.000), forkølelse (510.000),lungebetændelse (401.000) og tuberkulose (137.000). I 1995 var der 1700 sygehuse(heraf halvdelen i hovedstadsområdet), hvoraf ca. 1100 var private, med tilsammen80.800 senge (heraf 37.500 på private kliniker), hvilket tilsammen udgør 11,5 senge per10.000 indbyggere.

2.4.4. Levestandard og uddannelsesniveau.Filippinerne har skolepligt og hovedparten af børn modtager undervisning. Hertilkommer muligheden for en skoleforberedende uddannelse fra det tredje leveår. Dengrundlæggende skoleuddannelse begynder ved det syvende leveår og omfatter seksskoleår. Derefter følger en ikke obligatorisk overskole, som ca. 60% af elevernefortsætter i. Ca. 35% af eleverne fortsætter med en college eller universitetsuddannelse.Dette er i praksis udtryk for at næsten alle i hovedstadsregionen afslutter dengrundlæggende skoleuddannelse, hvorimod der i de fattigste områder kun er ca. 30%som fuldfører den 6-årige grundskole. 10 Munzlinger Archiv; Philippinen 2/2001.11 Balisacan, Arsenio M.; Poverty, Urbanisation and Development Policy.12 En større procentdel er egentlig tosprogede.13 NEDA; Social development in the Philippines og EIU country profile 2002, p. 19.

15

Universitetsuddannelsen er stærkt udviklet og af høj kvalitet. I 1995/96 var der ca.400.000 lærere og mere end 40.000 skoler, heraf 6.300 overskoler. Herudover var dersamme år omkring 2.500 højere læreanstalter med omkring 1,6 mio. studenter.Det relativt høje uddannelsesniveau afspejler sig i et relativt lavt antal analfabeter med5,4% (mænd 5,0%, Kvinder 5,7%). Det høje uddannelsesniveau står i umiddelbarkontrast til levestandarden. Forskellen på fattig og rig er stor. I 2000 levede 39% afbefolkningen under fattigdomsgrænsen.

2.4.5. Vurdering.Den fortsatte befolkningstilvækst og den katolske kirkes modstand mod enhver form forsvangerskabsforebyggelse indebærer en lang række sociale risici og problemer.Selv med en positiv industriel udvikling, sendes der hvert år flere unge mennesker udpå arbejdsmarkedet, end dette kan bære. Samtidigt stiger de statslige udgifter tiluddannelse, sundhedsvæsenet og den sociale sektor i et omfang staten ikke kanoverkomme. Som en følge heraf lever et stadigt stigende antal mennesker underfattigdomsgrænsen, hvilket har medført en stigende social utilfredshed i storesamfundsgrupper. Dette vurderes i fremtiden at ville være en destabiliserende faktor iindenrigspolitikken og en begrænsning i regeringens handlefrihed.Det muslimske mindretal i Filippinerne er ikke en integreret del af samfundet, og søgermod et vidtgående selvstyre. Denne utilfredsstillende sociale situation, særligt i denmuslimsk dominerede sydlige del af landet, vil fremtidigt medføre en endnu størremodsætning mellem det kristne befolkningsflertal og det muslimske mindretal. Denetnisk-religiøse problematik vil med denne baggrund være et vigtigt aspekt i den videreanalyse af økonomiske og indenrigspolitiske forhold.

16

2.5. DEN ØKONOMISKE OG VIDENSKABELIGE FAKTOREn positiv udvikling, med en øget liberalisering, prægede den økonomiske udviklingfrem til afslutningen af 1997, hvor den økonomiske krise i Asien indtraf. Filippinerne hardog i sammenligning med andre lande i regionen klaret sig hæderligt gennem krisen,primært pga. at præsident Ramos først i 90’erne gennemførte en målrettet indsats forøkonomisk vækst, der siden 1994 blev støttet af ”Extended Fund facility” under IMF14.

2.5.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer15.

2.5.1.1. Landbrug: Landbrug, fiskeri og skovbrug udgør stadig hovederhvervene iFilippinerne med ca. 33 % af arbejdsstyrken beskæftiget her, men udgør i forhold tiltidligere en mindre andel af BNP, grundet lav produktivitet og nedslidtproduktionsapparat. Sektoren har de seneste 5 år udgjort ca. 20% af det samlede BNP.Filippinerne er generelt selvforsynende med hovedparten af fødevarer, undtagetoksekød og mælkeprodukter som må importeres. Uheldige vejrforhold, someksempelvis El Ninõ i 1998/99, kan dog medføre at forsyningen af især ris ikke ertilstrækkelig. Ris, majs og kokospalmer er hovedafgrøderne i Filippinerne, og isærkokosolie udgør en stor eksport.

2.5.1.2. Fiskeri: Fiskeri er et traditionelt erhverv i Filippinerne, og er en væsentligindustri med 1,8 mio. beskæftigede, der udgør en stigende del af eksporten. Til trods forat kommercielt fiskeri generelt er øget med 10% siden 1994, er det samlede fiskeri gåettilbage, bl.a. som følge af overfiskeri af indre filippinske farvande, herunder fremmedefiskeflåders udnyttelse af disse farvande. Særligt farvandene omkring Spratly-øerne ersærdeles rige på fisk.

2.5.1.3. Skovbrug: Skovbrug udgør en stadig mindre andel af produktionen, idetregeringen har indført restriktioner mod skovbrug, bl.a. for at mindskejorderosionsproblemer. Ulovlig skovhugst er fortsat et stort problem, som regeringen harsvært ved at komme til livs.

2.5.1.4. Minedrift: Minedriften har været præget af en konstant nedgang siden1980’erne, og udgør i dag kun omkring 1 % af BNP.

2.5.1.5. Turisme: Indtægter fra turisme beløb sig i 1998 til 2,4 mia. US US$. Detsamlede antal turister var i 1995 1,8 mio. Filippinernes dårlige omdømme pga.omfattende kriminalitet og terroristvirksomhed har ramt turismen relativt hårdt.

2.5.2. Energiproduktion og ressourcer.Filippinerne er i høj grad afhængig af energiimport, særligt olie og kul, da disse kun ibegrænset omfang produceres. Regeringen forsøger at imødegå den storeafhængighed ved at investere i geotermiske og hydroelektriske anlæg, som i fremtidenforventes at kunne dække en større andel det samlede energibehov. Energiforsyningvar tidligere statsmonopoliseret, men er løbende blevet privatiseret. Dette har medførtat energiproduktionen fra 1992-99 er øget fra 6649 til 12341 MW, og forventes frem til2011 at blive forøget med yderligere 990 MW. Priserne på energi er steget i Filippinernesom følge af privatiseringen, hvilket har medført at det er blevet vanskeligere for denfattige befolkningsgruppe at købe energi.

14 IMF; Philippines, p.2.15 Kramer, Markus; Effective Protectio of Agricultural Products.

17

2.5.3. Råmaterialer til industrien.Filippinerne var tidligere en af verdens førende kobberproducenter, men har i dag kunen andel på 0.2 % af den verdens produktion. Råmaterialerne forefindes spredt udoverFilippinerne. Ca. ¼ af det filippinske område mangler dog at blive kortlagt.Andre råstoffer er jern, bly, guld, sølv, zink og kobolt.

2.5.4. Industriproduktion.Ca. ¼ af Filippinerne BNP stammer fra industriproduktion. Strukturen af industripro-duktionen hælder mest mod forbrugsvarer til hjemmemarkedet på trods af denmedarbejdertunge eksportorienterede elektronikindustri. Hovedparten af udenlandskeinvesteringer i Filippinerne er i industriproduktionen, hvilket skyldes tiltag fra regeringentil at oprette eksportproduktionszoner med skattefrihed. Den regionale krise dæmpedeinvesteringslysten i 1998 og 1999, men denne har dog igen rettet sig. En undtagelse erelektronikindustrien, der oplevede en generel nedgang i 2001, men hvor der på længeresigt forventes vækst.

2.5.5. Handel16.Filippinerne har efter et konstant underskud på omkring 10 mia. US$ påhandelsbalancen op gennem halvfemserne vendt udviklingen til et overskud på mereend 5 mia. fra 1999 og fremefter. Fra at landbrugsvarer udgjorde hovedparten afeksportindtægter, udgør det i dag kun 5 % af den samlede eksport. Hovedparten afeksporten udgøres af elektronisk udstyr, maskiner og tekstilvarer, som alle erkendetegnet ved at være forarbejdede varer, produceret for multinationale selskaber.I 2001 var der en markant nedgang til et samlet overskud på ca. 2.8 mia. US$ , som enfølge af den generelle økonomiske afmatning på verdensmarkedet. Det forventes atoverskuddet på handelsbalancen langsomt vil nærme sig nul, for derefter at balancere.Enkelte observatører forventer endda en let tilbagegang i erhvervssektoren for 2002Væsentligste import- og eksportvarer samt vigtigste handelspartnere fremgår af bilag 4.

2.5.6. Arbejdskraft.Arbejdskraften i Filippinerne er forholdsmæssig billig og veluddannet, hvilket harmedført at talrige industrilande, herunder Japan og USA, har henlagt en stor del afproduktionen indenfor tekstil- og elektronikindustrien til Filippinerne. Arbejdsløshedenhar siden 1998 ligget stabilt omkring 10%, men da den samlede arbejdsstyrke ervoksende, er antallet af arbejdsløse stigende fra ca. 2.4 mio. i 1998 til 3.3 mio. i 2001.

2.5.7. Økonomisk struktur og finanser17.Filippinerne havde i 2001 et samlet BNP på 71,3 mia. US$18, med en gennemsnitligBNP per indbygger på ca. 888 US$19. Dette tal dækker over den fordelingsmæssigeskævhed, at hovedstadsregionen med 15% af befolkningen producerer ca. 1/3 af detsamlede BNP. I år 2000 var indkomsten per indbygger i hovedstadsregionen ca. 9gange så stor, som i den fattige muslimske autonome region på Mindanao, samtidigtmed at de 10% rigeste i Filippinerne tjente 23 gange så meget som de 10% fattigste. Enmedvirkende årsag hertil er at 20 særdeles rige familier er i besiddelse af enormeformuer. Filippinernes udenlandsgæld har været støt stigende til 53 mia. US$ i 1999,men vurderes per juni 2002 at ville være nedbragt til omkring 50,3 mia. US$medudgangen af 2002. Inflationen er samtidigt reduceret fra et gennemsnit på 6,5% i 16 IMF 2000 p. 66 og EIU Country Report August, p.6.17 EIU Country profile 2002, pp. 23-24.18 Omtrent 40 % af Danmarks BNP.19 Omtrent 40 gange mindre end i Danmark.

18

perioden 1997-2000 til 6,1 % i 2001. En anden væsentlig faktor for den dårligefilippinske økonomi er et dårligt skattegrundlag, som begrænser statens indtægter.Økonomisk vækst forventes ikke før i 2003.

2.5.8. Vurdering.Den filippinske økonomi står over for et vanskeligt år 2002, hvor den relativt højeudlandsgæld og inflation kun kan nedbringes væsentligt ved en fortsat målrettet indsats.Den samlede industriproduktion vil formentlig fortsat være i vækst, på trods af stigendekonkurrence fra lavomkostningsproducenter som bl.a. Kina, hvilket vurderes at villeskabe gode muligheder for en stabil økonomisk udvikling. En økonomisk vækst erligeledes påkrævet for at bekæmpe det stigende arbejdsløshedsproblem, og den dertilhørende fattigdom.Såfremt Filippinernes satsning på alternative energiformer lykkes, vil behovet forimporteret energi falde. Det vil resultere i en bedre handelsbalance, med mindreafhængighed af omverdenen til følge.Sammenfattende vurderes den økonomisk-videnskabelige faktor at være enstabiliserende sikkerhedspolitisk faktor, idet Filippinerne vurderes at have det fornødnegrundlag for økonomisk vækst.

19

2.6. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR20

2.6.1. Politisk målsætning.Filippinerne ønsker at skabe intern stabilitet, for herigennem at kunne skabe tilstræk-kelig økonomisk vækst, til at udvikle sig til en moderne industrination. Bekæmpelsen affattigdom er en væsentlig målsætning for regeringen, hvor en væsentlig hindring eromfattende korruption på endog ledelsesniveau og den dybe opdeling mellem fattig ogrig21.

2.6.2. National holdning og selvopfattelse.Filippinernes nationale selvopfattelse er præget af ønsket om uafhængighed, som etresultat af mange års kolonisering og besættelse, hvilket ikke mindst afspejler sig iuviljen mod den fortsatte amerikanske tilstedeværelse i Filippinerne. Den indenrig-politiske struktur i Filippinerne er særdeles heterogen, med enorm rigdom og dybfattigdom ved siden af hinanden. En rig overklasse, hovedsageligt bestående afkatolikker uddannet i USA, udgør landets magtelite, og er koncentreret omkring hoved-staden Manila på øen Luzon. Hoveddelen af befolkningen udgøres af et fattigt katolskflertal og et særdeles fattigt muslimsk mindretal. Det filippinske samfund er genereltpræget af stor arbejdsløshed, primitivt landbrug, omfattende kriminalitet, herundernarkotika- og smuglerkriminalitet, samt religionsmodsætninger mellem katolikker ogmuslimer, herunder et antal etniske seperatistbevægelser.

2.6.3. Regering og administration.Efter afsættelsen af Ferdinand Marcos i 1986, fik Filippinerne 11. februar 1987 endemokratisk forfatning efter amerikansk model, og er i dag en demokratisk republik.Dette har medført en udpræget ytrings- og pressefrihed, og ved sidste valg var der envalg-deltagelse på over 85%.Filippinernes regeringen består af en præsident valgt for en 6 års periode, samt enkongres bestående af et senat og repræsentanternes hus. Senatet har 24 medlemmervalgt for en 6 års periode og kongressen består af 209 medlemmer valgt for en 3 årsperiode. Præsidenten har beføjelser til at erklære krigstilstand i op til 60 dage, udenkongressens godkendelse. Den nuværende præsident er Gloria Macapagal-Arroyo,som overtog posten efter den korruptionsmistænkte Estrada 20. juni 2001.Den filippinske administration er stærk centralistisk, med begrænset handlefrihed for de76 provinser, som er samlet i 12 regioner. Undtaget herfra er ”Cordillera AutonomousRegion” og ”Autonomous Region of Muslim Mindanao” (ARMM), hvor et udstraktselvstyre er etableret (se bilag 5). Guvernøren i ARMM er omgivet af en rådgivendeforsamling med 81 medlemmer, hvoraf 44 tilhører MNLF. MILF er dog med sine ca.15.000 medlemmer fortsat en usikkerhedsfaktor i det muslimske selvstyreområde.

2.6.4. Politiske partier og grupper.Det politiske system i Filippinerne er præget af den historiske opdeling mellem den rigemagtelite og et fattigt befolkningsflertal. Filippinerne har siden kolonitiden været prægetaf 20 indflydelsesrige familier, med kolossale formuer22.

20 JDV. Möller, Kaj & Schütt, Niels; Südostasien 2001.21 Timmermann, David; A Changeless Land.22 Guiterez, Eric; The Ties that Bind. Catholic Institute for International Relations; Politics and military power. Rivera, Temario C.; Landlords and Capitalists.

20

De væsentligste politiske partier er:

EDSA: Den nationale union af kristelige demokrater, ledet af den tidligere generalog præsident Fidel Ramos.

DP: ”Democratic Philippines” ledet af den tidligere præsident Aquino.

NPC: ”Nationalist Peoples Coalition” som er partiet skabt af den tidligere diktatorMarcos.

PMP: ”Partido Marsung Pilipino” ledet af den afsatte præsident Joseph Estrada.

CPP: ”Communist Party of the Philippines”, som er stærkt imod amerikanskindflydelse i Filippinerne, og som er den politiske fløj af den kommunistiskeoprørsbevægelse NPA.

UMDP: ”United Muslim Demokratic Party”.

Herudover findes der i Filippinerne en lang række mindre politiske partier og grupper,herunder følgende væbnede politiske oprørsgrupper:

NPA: Oprettet i 1969 som den militante fløj af Filippinernes Kommunistparti (CPP), meddet formål at styrte regeringen gennem opbygning af en bondeguerilla, der skulleomringe og udsulte byerne. Mest udbredt i det centrale og sydlige Luzon og VisayasIslands. Kulminerede i midt-80'erne med omkring 25.000 våbenføre, men efter CorazonAquino væltede Ferdinand Marcos svandt tilslutningen. NPA har levet en omskifteligtilværelse op gennem 90'erne, men råder over betragtelige lagre af moderne hånd-våben og morterer.

MNLF: Moro National Liberation Front og deres militante fløj ”Bangsa Moro Army” erden primære guerillaorganisation, der stræber efter islamisk overherredømme påMindanao og andre sydlige øer. I august 1996 opnåedes via forhandlinger selvstyre i endel af Mindanao. Medlemmerne hævdede ultimo 2001 at deres leder, Nur Misuari, varkorrupt, hvorfor han blev afsat 23. Som reaktion på dette beordrede Misuari angreb påen regeringsbygning i Jolo i december 2001, hvor ca. 100 mennesker blev dræbt.

MILF: Moro Islamic Liberation Front dannedes I 1984 af udbrydere fra MNLF. Megettyder på nære forbindelser til Al-Qaeda24. MILF råder over flere decideredetræningslejre. Våbenarsenalet omfatter moderne håndvåben, maskingeværer,raketlaunchere og andre anti-tank våben og morterer. Endvidere hævdes MILF også atråde over jord-til-luft missiler.

ASG: Abu Sayyaf Group (ASG) udspringer ligeledes fra MNLF. Deres oprindelige målvar at overtage MNLF's revolutionære kamp og tiltrække opmærksomhed fra muslimskelande således at disse landes tilskud ville gå til ASG frem for MNLF. ASG's fatwa er enrabiat fundamentalistisk tolkning af koranens budskab. ASG har specialiseret sig ikidnapninger, og er i denne egenskab ofte fremme i de globale medier. ASG primæreoperationsområde er Basilan. Mange spekulerer i svækkelse af ASG's politiskebevidsthed, og en transformering af gruppen til egentlige terrorister uden klareopnåelige politiske mål25. Nogle medlemmer er samtidigt medlemmer af MILF, hvilketmedfører at ASG-medlemmer, såfremt de opholder sig i MILF-kontrolleret område, ervanskelige for regeringen at bekæmpe.

23 Retssag pågår fortsat.24 JDV (Security and Foreign Forces).25 JDV (Security and Foreign Forces).

21

Den manglende demokratiske tradition i Filippinerne medfører at politiske tilhørsforhold,herunder stemmer ved præsidentvalg, i højere grad er et valg om personer end politiskoverbevisning.2.6.5. Lov og orden.Filippinernes Nationale Politi (FNP) tæller 42.500 mand. Disse kan forstærkes afyderligere 62.500 reservister. FNP er sammensat af det tidligere FilippinernesPolitikorps, der oprindeligt udspringer fra Det Filippinske Forsvar og det tidligereNationale Politi. FNP er jævnligt repræsenteret i bl.a. FN relaterede politisamarbejder iglobale brændpunkter, herunder Vest-Sahara, Kosovo, Øst-Timor og Haiti.

2.6.6. Den aktuelle indenrigspolitiske situation26.Hovedtemaerne i Filippinernes indenrigspolitiske situation er bekæmpelsen af denenorme fattigdom, samt en yderligere stabilisering af forholdet til det muslimskemindretal på øen Mindanao. Regeringen under den nu afsatte præsident Ramos blevvalgt på løfter om at bekæmpe den udstrakte fattigdom, og diverse programmer eriværksat på dette område. Den nuværende præsident Arroyo har overtaget løfterne frasin forgænger.Den politiske fredning af de muslimske oprørsbevægelser på Mindanao, har efter flereårs forhandlinger i det såkaldte „Organisation Islamic Conference“ (OIC), medført denførste afspænding i forholdet mellem centralregeringen og det muslimske mindretal påøen. Med fredsaftalen 2. september 1996 mellem den daværende regering og MNLF,og den deraf følgende oprettelse af en zone for fred og udvikling (Zone of Peace andDevelopment, ZOPAD) i den sydlige del af Mindanao, har Filippinerne søgt at erstatteen militær løsning med integrationspolitik. Arroyo-regeringen har søgt at afvikleproblemerne med den islamiske separatistbevægelse MILF, og den årti-lange kampmod den kommunistiske modstandsbevægelse „National Democratic Front“ (NDF) ogden bevæbnede del af det kommunistiske parti (CPP) „New Peoples Army“ (NPA).Fredsforhandlingerne mellem regeringen og MILF blev indledt i Juni 2001, og forventesat bringe fredsprocessen til en afslutning med udgangen af 2002. Det har dog vist sigvanskeligt at opretholde momentum i fredsprocessen, særligt på grund af den stadigtuafklarede situation omkring den landbrugsjord, som det muslimske mindretal mener atregeringen berøvede dem efter oprettelsen af Filippinerne i 1946. Ydermere er kristeligeparamilitære grupper dannet som reaktion på frygten for at komme under muslimskoverherredømme, såfremt muslimerne får succes med indførelse af egentligtsystemskifte på Mindanao27.Den seneste udvikling er at MNLF og MILF den 3. august 2001 blev sammensluttet i„Bangsamoro Islamic National Solidarity“ (BINS).Hovedproblemet synes nu at være udbrydergrupper som Abu Sayyaf-gruppen, som erutilfredse med den igangværende fredsprocess, da deres erklærede mål er enselvstændig islamisk stat i regionen. 31. juli 2002 forlod en amerikansk styrke på 650mand Filippinerne efter i seks måneder at have deltaget i øvelse ”Balikatan 2002”, derhavde til formål at træne og assistere det Filippinske Forsvar (AFP) i bekæmpelse afprimært Abu Sayyaf Group (ASG). Selvom der ikke var tale om en officiel anti-terroroperation, blev denne øvelse forstærket med ca. 20 amerikanske anti-terror specialister,med henblik på at befri et amerikansk ægtepar, som var kidnappet af ASG. Ultimo juni2002 blev det bekendtgjort at USA ville fortsætte denne type øvelser sidst på året og 8måneder frem. 4000 amerikanere forventes til Filippinerne til indsættelse i den fortsattekamp mod oprørsstyrkerne. Der siges at være informationer om forbindelse mellem

26 The economist Intelligence Unit; Country Report Philippines.27 Munzlinger Archiv; Philippinen 2/2001.

22

ASG og Al-Qaida, men et egentligt samarbejde om internationale terroraktioner synesikke at være sandsynligt.Regeringens aktive bekæmpelse af ASG medfører endvidere tiltagende modstand fraden muslimske befolkning, da særligt den amerikanske deltagelse i rammen af kampenmod terrorisme, af mange muslimer bliver betragtet som en egentlig kamp mod detmuslimske mindretal. Endvidere er tilstedeværelsen af amerikanske soldater for mangefilippinere endnu et tilbageskridt fra ønsket om et selvstændigt og uafhængigt Filippiner-ne28. Under optakten til øvelsen ”BALTIKAN 2002” opstod der en indenrigspolitisk krise,idet udenrigsministeren (tillige vicepræsident) Guingona ikke ville underskrive aftale omtilstedeværelse af udenlandske tropper (MOU), fordi han var af den opfattelse, at detvar i modstrid med filippinsk grundlov. Således måtte departementchefen underskriveMOU’en.

2.6.7. Vurdering.Den indenrigspolitiske situation i Filippinerne vurderes at være i en positiv udvikling ogen videre demokratisering og liberalisering vil medvirke til en fortsat fredelig indenrigs-politisk udvikling, som dog kan forstyrres af problemerne med det religiøse mindretal isyd.Fredsaftalerne med det muslimske mindretal på Mindanao, og den deraf følgende aftaleom udstrakt muslimsk selvstyre, synes at have øget muligheden for en fredelig udviklingi Filippinerne. Den seneste udvikling med sammenslutningen af MNLF und MILF den 3.august 2001 i „Bangsamoro Islamic National Solidarity“ (BINS), tyder på en fortsatpositiv udvikling på dette område. Der synes dog at være en risiko for at regeringensbekæmpelse af mindre muslimske militante grupper vil møde stigende modstand fra detmuslimske mindretal, ikke mindst i lyset af den amerikanske deltagelse i bekæmpelsen.Det er endvidere problematisk at nogle ASG-medlemmer tillige er MILF-medlemmer ogtrækker sig tilbage til MILF-territorium, og således forhindrer forfølgelse, idet regeringenikke vil bringe det relativt gode forhold til MILF i fare. Så længe der er amerikansktilstedeværelse i Filippinerne vil dette være et tema i den indenrigspolitiske debat, idetbefolkningsflertallet generelt er imod denne tilstedeværelse.En yderligere trussel mod en stabil udvikling vurderes at være den fortsatte fattigdom,særligt blandt det muslimske mindretal, hvor en stigende utilfredshed medfører øgetopslutning bag mere ekstreme grupper. Meget vil afhænge af regeringens evne til atgennemføre en retfærdig fordeling af goder.Overordnet vurderes den indenrigspolitiske faktor at være en stabiliserende faktor forden sikkerhedspolitiske udvikling i Filippinerne. Denne stabilitet vurderes dog at væreat være afhængig af en fortsat økonomisk udvikling og omfordeling af goderne i detfilippinske samfund, samt en løsning af problemerne med det muslimske mindretal.

28 Che Man, W.K.; Muslim Separatism. Petermanns geographische Mitteilungen4/2000.

23

2.7. DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR

2.7.1. Udenrigspolitisk målsætning.Filippinerne har traditionelt lænet sig sikkerhedspolitisk op ad USA, hvor tilstedeværel-sen af amerikanske baser og den amerikanske stillehavsflåde har været en garant forfilippinsk sikkerhed. Siden afviklingen af de amerikanske baser i 1992, har Filippinerneværet stillet over for selv at skulle spille en mere aktiv rolle i en ny sikkerhedspolitiskramme af bi- og multilateralt samarbejde med de omkringliggende lande. Filippinerne ermedlem af ASEAN og ARF (ASEAN Regional Forum), som er oprettet som sikkerheds-politisk forum for regionen, og ønsker generelt at opretholde et godt naboskab iregionen. Endvidere er Filippinerne integreret i det USA-ledede Asia Pacific EconomicCooperation (APEC).Desuden deltager Filippinerne i internationale organisationer som eksempelvis FN for atopnå international troværdighed og omdømme. Filippinerne har deltaget ifredsstøttende operationer i rammen af FN, herunder 63 politibetjente i UNMIK, 105politibetjente i UNTAET, 58 soldater og 8 observatører i UNTAET.

2.7.2. Forholdet til relevante eksterne aktører29.Japan spiller som vigtig samhandelspartner og eksportmarked en væsentlig rolle ifilippinsk udenrigspolitik. Den japanske udviklingshjælp til Filippinerne har væretsærdeles vigtig i f.m. at udfylde det økonomiske og erhvervsmæssige vakuum efternedlæggelsen af de amerikanske baser Subic Bay og Clark Air Base.Særligt forholdet til Kina, en regional stormagt i udvikling, er et væsentligt tema iFilippinernes udenrigspolitik.Filippinerne har med sin geografiske placering jf. kap. 2 ikke umiddelbart nogeneksterne trusler mod eget territorium, bortset fra de omstridte Spratlyøer i detSydkinesiske Hav, hvor der i begyndelsen af 1990’erne var der bekymring for at Kinaville udfordre Filippinernes suverænitet. Kina, Vietnam, Malaysia, Brunei og Filippinernegør alle krav på disse ikke beboelige øer. Efter Kina besatte Parceløerne i 1974, har deogså besat store dele af Spratlyøerne i 1988 og 1989. I 1992 vedtog Kina en lov, dergør øerne til en del af Kina. Kina baserer sine krav på historiske argumenter, idet manhar fundet kinesiske værktøjer fra andet århundrede f.kr. og der forefindes ligeledeselleve historiske dokumenter, der skulle underbygge det. Vietnam hævder på denanden side, at de var de første, der foretog videnskabelige ekspeditioner til øernemellem 1815 og 1836. Filippinerne opfatter øerne som ingenmandsland, og i 1978lavede de et dekret om at 53 øer er en del af Filippinerne. I 1882, da "United NationsConvention on the Law of Sea" fastlagde 200 sømil-zoner, forværredes problemet daSpratlyøernes besiddelse medfører besiddelse af store dele af det Sydkinesiske Hav.Årsagen til den omfattende interesse i området er forventningen om storeråstofressourcer i området. Ydermere er der talrige fiskebanker med op til 30 mio. tonsårligt fangstpotentiale. Øernes geostrategiske betydning er stor, da det SydkinesiskeHav i praksis er et indhav, og fra Spratlyøerne kan alle nabolande rækkes og angribes.Også søveje har en stor økonomisk og militær betydning i dette opgør. Alle alternativesøveje er betydeligt længere, og dermed økonomisk dyrere. Derfor har alle lande medundtagelse af Brunei opbygget en militær tilstedeværelse i området. Især Kina harforstærket sin flåde og det kinesiske militærakademi har konstateret, at Kina børkæmpe om ethvert område m.h.p. at løse sit fremtidige ernæringsproblem. Men ogsåde andre større aktører i regionen, som USA, Rusland og Japan, har en interesse i sikresøveje i det Sydkinesiske Hav, fordi vigtige handelsruter (olie og andre råstoffer) går

29 JDV p. 3.

24

gennem dette område. USA har under Bush-administrationen nu fokuseret påSydøstasien, og vil ikke længere reducere deres styrker i overensstemmelse medClinton-administrationens oprindelige plan. Til gengæld vil de opbygge stærkereaktionsstyrker af de nuværende styrker i Okinawa og Sydkorea.Terrorangrebet i USA 11. september har også haft indflydelse på Filippinerne. Medforskellige tiltag forsøger regeringen inden for de rammer som forfatningen giver, atdeltage i koalitionen mod terrorismen. Præsident Arroyo erklærede Filippinernessolidaritet med USA’s bekæmpelse af terrorisme d. 18. september 2001 og har i denforbindelse stillet militære baser og materiel til rådighed for USA. Denne opbakningresulterede i våbenhjælp på 92,3 mio. US$ i 2001/02 samt uddannelses- ogudrustningshjælp m.h.p. kamp mod terrorisme. Således deltager amerikanskespecialtropper som støtte til den filippinske hærs kamp mod ASG, som beskrevet underden indenrigspolitiske faktor. Filippinerne har tillige fået eftergivet udlandsgæld, garantifor amerikansk investering og økonomisk hjælp samt eksportgarantier.

2.7.3 Vurdering.Efter tilbagetrækningen fra de amerikanske baser, har Filippinerne arbejdet i retning afen mere selvstændig udenrigspolitik i rammen af de asiatiske sikkerhedsapparater.Filippinerne vurderes dog fortsat at læne sig kraftigt op ad USA, trods et stigende ønskeom selv at optræde på den internationale scene. Særligt vedrørende de territoriale kravover Spratlyøerne synes den amerikanske sikkerhedsparaply, bl.a. udmøntet i deresplanlagte sydøstasiatiske reaktionsstyrker, at spille en væsentlig rolle, ikke mindst i lysetaf Kinas interesser i området. Kampen mod terrorisme har samtidigt aktualiseretsamarbejdet med USA, hvilket ikke mindst har haft en økonomisk afsmitning påFilippinerne.Amerikansk tilstedeværelse, hvadenten den er fysisk eller moralsk, har enstabiliserende effekt på regionen, idet der herved opnås en modpol til Kinas dominans iregionen. En radikal ændring af amerikanske interesser i området vil således virkedestabiliserende, men vurderes usandsynlig.

25

2.8. DEN MILITÆRE FAKTOR

2.8.1. Generelt.Det filippinske forsvar er, som det fremgår af bilag 6, blandt de dårligst udrustede iregionen. Det Filippinske forsvar er præget af mange års samarbejde med USA, hvadangår såvel organisation som udrustning og uddannelse. Filippinerne har fortsat engensidig forsvarsaftale med USA30, samt et omfattende øvelsessamarbejde med besøgaf amerikanske krigsskibe, udveksling af personel m.v.Det filippinske forsvarsbudget var i indeværende år ca. 1.3 mia. US$, hvilket udgør ca1,8% af BNP. Parlamentet vedtog i 1995 et moderniseringsprogram, som i løbet af denæste 15 år ville tilføre ca. 9,5 mia. Euro, heraf ca. 90% til materielinvesteringer ogresten til infrastruktur og organisatoriske formål. Tyngden i moderniseringen ligger iomstillingen fra en primært indenrigsrettet sikringsstyrke til et egentligt forsvar.Grundet den geografiske placering er hovedvægten lagt på moderniseringen af flåde ogflyvevåben, hvilket medfører at hæren, til trods for at det er klart det største værn,tildeles mindre end 15% af budgettet. Dette medfører at hæren i fremtiden reduceresbetragteligt, samtidigt med at uddannelsen og udrustningen af hærenheder dogforbedres. Endvidere vil det fremtidige forsvar råde over en stærk mobil reserve. Detplanlagte beløb blev grundet økonomiske vanskeligheder nedsat til 5 mia. Euro i 1996.Ambitionsniveauet i moderniseringsprogrammet er nu, grundet den finansielle situation,yderligere reduceret. Næste skridt i moderniseringen forventes at blive indkøb aftransportkapacitet, patruljefartøjer, minelæggere, korvetter, radarsystemer og nyekampfly samtidigt med en modernisering af eksisterende materiel (haubitsere,transportfly og helikoptere). Trods nylige leveringer af brugte transportfly og helikopterefra USA, er i særdeleshed flyvevåbnets beredskabstilstand kritisk. Filippinerne har hidtilværet ensidigt afhængig af våbenleverancer fra USA og til dels Frankrig, menplanlægger gennem udbygning af relationer til andre lande som Sydkorea og NewZealand, at begrænse denne afhængighed i fremtiden. Den begrænsede nationaleforsvarsindustri forventes fremtidigt at ville forstærkes gennem licensproduktion.

2.8.2. Opgaver for de væbnede styrker.Militærets hovedopgave er at sikre Filippinernes suverænitet og territoriale integritet.Herudover er det filippinske militær et væsentligt politisk instrument for den filippinskeregering til opretholdelse af den indre sikkerhed. Den ydre beskyttelse og overvågningaf maritime interesseområder henhører under marinen, herunder kystvagten ogluftvåbnet. Herudover indtager de væbnede styrker en aktiv rolle i udvikling afinfrastruktur, indsats ved naturkatastrofer, samt beskyttelse af vigtige økonomiskeressourcer såsom fiskeri og olieforekomster.

2.8.3. Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau.Præsidenten er øverstbefalende for de væbnede styrker. Den højeste militære post erchefen for forsvarsstaben. Militærets har stor indflydelse på det politiske liv. Militæret,personificeret ved generalstabschefen Ramos, var stærkt medvirkende til afsættelsen afpræsident Marcos i 1986, og blev efterfølgende selv forsvarsminister. I 1992 blev hanselv præsident. I 2001 spillede militæret og Ramos en væsentlig rolle i afsættelsen afpræsident Estrada. Efter afsættelsen af Estrada hævede den nyindsatte præsidentArroyo omgående forsvarsbudgettet, for at sikre sig støtten fra de militære styrker.

30 JDV, executive summary, p. 3.

26

2.8.4. Størrelse, organisation og materiel31.Forsvarets samlede stående styrke er på 107.000 mand. Hertil kommer 84.000paramilitære styrker. Af disse 84.000 er ca. halvdelen et politikorps, se i øvrigt bilag 6.

2.8.4.1. Hæren: Den stående styrke tæller 67.000 mand. Hæren er opbygget påværnepligt af 12 måneders varighed, men i praksis er der tilstrækkeligt frivillige til atingen tvinges til at gøre tjeneste. Hæren er for nuværende organiseret i 8 letteinfanteridivisioner, med hver tre infanteribrigader. Hærens materiel er generelt let og afældre dato. I alt råder den filippinske hær over ca. 500 pansrede køretøjer, inklusiv letteScorpion opklaringskøretøjer og lette mandskabsvogne.Nyanskaffelser er planlagt, men forventes ikke gennemført inden for nærmeste fremtidaf økonomiske årsager. Kun 15 % af de planlagte moderniseringer af forsvaret ertiltænkt hæren.

2.8.4.2. Flåde (herunder marinekorps): Den stående styrker tæller 24.000 mand, samt3.500 i kystvagten. Flåden består primært af amerikanske skibe fra afslutningen afanden verdenskrig, og begrænser flåden til kystnære overvågningsopgaver. Devæsentligste enheder er:

• 1 Fregat.• 13 Korvetter.• 49 Patruljefartøjer.• 51 Landgangsfartøjer (heraf 9 til køretøjer).• 7 overvågningsfly.• 7 redningshelikoptere.• Kystvagten med 61 mindre fartøjer.• Marineinfanteri bestående af 4 brigader (hvoraf mindre styrker er stationeret på

Spratlyøerne, som militær tilstedeværelse).

2.8.4.3. Flyvevåben: Den stående styrke tæller 16.000 mand. Det Filippinske flyvevåbener i en miserabel tilstand, hvilket bl.a. skyldes at USA i 1994 standsede leverancer afreservedele. Det er det dårligst udrustede og uddannede i regionen. Væsentligstefly/helikoptere er:

• 38 F-5 (heraf ca. 6 operationsklar).• 24 OV-10 (heraf 20 operationsklar).• Ca. 34 transportfly (heraf 12 C-130).• 46 kamphelikoptere (heraf 25 operationsklar).• Herudover en hel del transporthelikoptere og træningsfly.

Moderniseringsprogrammet:Det tiltænkte moderniseringsprogram frem til 2010 indebærer:

• Reduktion af hæren til ca. 48.000 mand , med 3 divisioner og 8 brigader.• Nedlæggelse af CAFGU32 (20.000 herfra uddannes af Special Forces til

bekæmpelse af terrorisme).• Fastholdelse af en reservestyrke på 80.000 mand.• Oprettelse af 5 „area commands“.• Opstilling af en luftværnsbataljon og en helikopter-eskadrille.

31 JDV32 CAFGU = Civilian Armed Forces Geographical Units.

27

• Reduktion af antal af militære forlægninger.• Modernisering af PEACOCK-klasse patruljefartøjer.• Eventuel anskaffelse af brugte fregatter (amerikanske O.-H.-PERRY-klasse eller

franske D'ESTIENNE-D-ORVES-klasse), samt minelæggere.• Indkøb af et tredje patruljefartøj af AGUINALDO-klassen.• Indkøb af materiel til Marineinfanteri.• Indkøb af nye fly, samt modernisering af eksisterende fly.• Udbygning af logistiske støttepunkter.

2.8.5. Uddannelsesmæssige og logistiske forholdDen typiske filippinske soldat er generelt veluddannet. Uddannelsen er opbygget efteramerikanske principper. Moralen blandt de væbnede styrker er høj, men ledelse ogmotivation generelt lader noget tilbage at ønske.Forsvarets logistik er som en naturlig følge af de geografiske forhold decentraliseret tilregioner. Forsvarets manglende reservedele er et stigende problem. Særligt indenforflyvevåbnet medfører det nedslidte materiel, at personellets professionelle niveauforringes.

2.8.6. Oprørsstyrker.Oprørsstyrker er udbredte i Filippinerne. Tabellen herunder viser de størstegrupperinger af oprørsstyrker i Filippinerne.

Organisation Tilhørsforhold Antal våbenføreNew People’s Army (NPA) Kommunistisk 11.200 (anslået)Bangsa Moro Army (MNLF) Islamisk 10.000Moro Islamic Liberation Front (MILF) Islamisk 15.00033

Abu Sayyaf (ASG) Islamisk 500

I øvrigt henvises til den indenrigspolitiske situation for yderligere behandling afoprørsstyrker.

2.8.7. Private hære.Filippinerne er foruden reelle oprørsstyrker tillige præget af mindre private hære. Lokalehøvdinger og familieoverhoveder har uforstyrret regeret i deres lokalområder i årtier.Der er p.t. over 500 private hære, der tilsammen tæller mere end 20.000 mand.

2.8.8. Vurdering.Det filippinske forsvar vurderes fortsat at være bedst egnet til at løse indenrigs sikker-hedsopgaver, hvilket opvejes af at forsvarsaftalen med USA bidrager væsentligt tilFilippinernes sikkerhed. Selv såfremt det lykkes at gennemføre den planlagte moder-nisering, vurderes de filippinske militære styrker ikke at have kapacitet til selvstændigtat håndhæve egen suverænitet, og vil være afhængig af ekstern støtte til dette formål.Selv efter en modernisering vil hærens største vanskelighed bestå i effektivt at bekæm-pe de muslimske rebeller i den utilgængelige jungle på Mindanao. Med undtagelse afopgør med primært Kina om rettigheden til øer i det Sydkinesiske Hav, som omtaltunder pkt. 2.7.2., vurderes den eksterne trussel mod Filippinerne at være ringe.Militæret har traditionelt spillet en afgørende rolle for stabiliteten i Filippinerne, og denmilitære faktor vurderes samlet at være en stabiliserende faktor for densikkerhedspolitiske situation.

33 MILF hævder at have 120.000 supportere. JDV.

28

2.9. SAMMENFATNINGAnalysen af de sikkerhedspolitiske faktorer viste, at de faktorer der har mest bæring påindenrigspolitikken, d.v.s. den sociologiske, den økonomisk-videnskabelige og denindenrigspolitiske faktor, tilsammen havde overvejende stabiliserende karakter.Filippinerne kan altså overordnet betragtes som værende indenrigspolitisk stabilt.Analysen viste endvidere at Filippinerne udenrigspolitisk kan betragtes som værenderelativt stabil. Sammenfattende vurderes Filippinernes sikkerhedspolitiske situation atvære stabil.

29

3. VURDERING

3.1. Sammenhængen mellem sikkerhedspolitiske faktorer.Analysen af den historiske faktor konstaterede at Filippinernes nuværende problemer ihøj grad er et produkt den historiske udvikling. Såvel fordelingen af magt, somfordelingen af økonomiske goder, mellem en ufattelig rig overklasse og et stort flertal affattige er en væsentlig del af den historiske arv Filippinerne må kæmpe med, herunderkonflikten med det fattige muslimske mindretal på øen Mindanao.Også i forholdet til USA er historisk betinget. Efter mange års amerikansk overherre-dømme og efterfølgende militær tilstedeværelse frem til 1992, er modstanden modamerikansk tilstedeværelse i Filippinerne en væsentlig faktor i filippinsk indenrigspolitik.Samtidigt er Filippinerne udenrigspolitisk afhængig af USA som sikkerhedspolitiskgarant for filippinsk territorial integritet, særligt omkring Spratlyøerne hvor der eksistereren potentiel konflikt med Kina. Kampen mod international terrorisme har bragt USA ogFilippinerne tættere sammen, med tiltrængt amerikansk støtte til følge.Trods vanskelige tider for asiatisk økonomi viste analysen af den økonomisk-viden-skabelige faktor, at Filippinerne overordnet vurderes at have gode muligheder for enstabil økonomisk udvikling. Hovedproblemet vurderes at være en manglendefordelingspolitik, som fortsat udbygger skellet mellem rig og fattig. Endvidere blev detkonstateret at klimaforholdene fordrer naturkatastrofer, særligt i form af jordskred, somvil kunne påvirke den økonomiske udvikling i negativ retning.Analysen af den kommunikationsmæssige faktor underbyggede opfattelsen af engeografisk skævdeling af landet, hvor der dog er en udbygning af infrastrukturen iprovinsen undervejs.Den fysisk-geografiske faktor placerede Filippinerne relativt isoleret, hvilket overordnetmindsker sandsynligheden for konflikter med nabolande. Undtaget herfra er det uaf-klarede spørgsmål om retten til Spratlyøerne, som derfor må vurderes fortsat at spilleen væsentlig rolle i Filippinernes fremtidige sikkerhedspolitiske situation. Filippinernesstrategiske placering mellem Stillehavet og det Sydkinesiske Hav, gør ydermere landetinteressant ifm. at kontrollere adgangen mellem disse.Under den Sociologiske faktor var den store befolkningstilvækst og det stigende antal afmennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, hovedtemaerne, med stigende udgiftertil uddannelse og social understøttelse til følge. Endvidere er det muslimske mindretalikke integreret i det Filippinske samfund.Analysen af den indenrigspolitiske faktor bekræfter vurderingerne fra ovennævntefaktorer: Hovedproblemerne i Filippinerne er den omfattende fattigdom og afledt herafproblemerne med det muslimske mindretal på øen Mindanao.Analysen af den militære faktor viste, at de militære styrker primært har kapacitet tilindenrigs sikkerhedsrelaterede opgaver, hvilket underbygger behovet for amerikanskgaranti for Filippinernes ydre sikkerhed. Selv med en modernisering af de væbnedestyrker vurderes Filippinerne ikke at kunne spille en væsentlig rolle i sammenligningmed andre store lande i regionen.Filippinernes indenrigs- og udenrigsproblemer er nært forbundne. Man er økonomisk ogsikkerhedsmæssigt afhængig af amerikansk støtte, men samtidigt ønsker en stor del afbefolkningen ikke amerikansk tilstedeværelse i Filippinerne, hvilket stiller regeringenoverfor en vanskelig balancegang. Særligt udgør den amerikanske tilstedeværelse ikampen mod muslimsk terrorisme en risiko for en samling af muslimske kræfter modregeringen.Sammenfattende vurderes det at den fremtidige sikkerhedspolitiske situation iFilippinerne er nogenlunde stabil, men at en række usikkerhedsfaktorer kan påvirkedenne stabilitet, og vil kunne fremprovokere en af følgende situationer:

30

• En eskalation af den muslimske kamp mod centralregeringen.• Et oprør mod den eksisterende regering forårsaget af fordeling af goder.• En eskalation af konflikten om Spratlyøerne.

3.2. Opstilling af fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder.Med baggrund i analysen kan der opstilles nedenstående fire scenarier for den sikker-hedspolitiske udvikling i Filippinerne, opstillet efter sandsynlighed, således at scenario 1vurderes at være det mest sandsynlige og scenario 4 det mindst sandsynlige.

3.2.1. Scenario 1: Stabil udvikling.Den demokratiske og økonomiske udvikling, samt gennemførelsen af en retfærdigfordelingspolitik, medfører en stabil indenrigspolitisk udvikling, samtidigt med at denamerikanske tilstedeværelse i regionen sikrer en udenrigspolitisk stabil udvikling.På kort sigt vil kriminalitet og terrorisme fortsat være på dagsordernen i den filippinskesikkerhedspolitik, men med en fortsat stabil udvikling vurderes Filippinerne påmellemlangt og langt sigt, at kunne udvikle sig til at blive et moderne demokratisksamfund, med gode økonomiske perspektiver.

3.2.2. Scenario 2: Eskalering af konflikt med det muslimske mindretal.Det muslimske befolkningsmindretal ophæver eksisterende fredsaftaler og samles i enopstand mod regeringen, som følge af regeringens kamp mod muslimske terrorister,herunder den amerikanske deltagelse heri og/eller som følge af den manglendeøkonomiske udvikling i den muslimske selvstyreregion. En sådan opstand vil kunneudvikle sig til en egentlig borgerkrig mellem det katolske befolkningsflertal og detmuslimske mindretal og vurderes allerede på kort sigt at kunne skabe alvorligeproblemer, og have en særdeles negativ indflydelse for Filippinernes økonomiske ogdemokratiske udvikling på mellemlangt og langt sigt.

3.2.3. Scenario 3: Oprør mod fattigdom.Den tiltagende fattigdom i Filippinerne, som følge af en fortsat befolkningstilvækst og enmanglende økonomisk udvikling, eventuelt forstærket af naturkatastrofer, udvikler sig tilet egentligt oprør mod regeringen. Regeringen/militæret indfører undtagelsestilstand ogbekæmper oprøret, som udvikler sig til en egentlig borgerkrig mellem den fattigebefolkning og den eksisterende magtelite. Et sådant scenario vurderes ikke at ville bliveaktuelt på kort sigt, men kunne på mellemlangt og langt sigt blive aktuelt, såfremtregeringen ikke formår at fordele goderne mere retfærdigt.

3.2.4. Scenario 4: Konflikt med Kina om Spratlyøerne.Konflikten om Spratlyøerne eskaleres og Kina sender store dele af flåden til området,og overtager kontrollen med hele området, idet de henholder sig til at øerne retmæssigter kinesisk territorium. Filippinerne mister hermed sin nuværende del af Spratlyøerne.Dette scenarium vurderes ikke at blive aktuelt på såvel kort som mellemlangt sigt, daden amerikanske tilstedeværelse og beskyttelse af filippinske interesser, vurderes atville holde Kina i skak. Såfremt amerikansk interesse i området aftager, hvilket ikke kanafvises ville ske på langt sigt, vil sandsynligheden for scenariet vokse.

3.3. Konklusion.Den fremtidige sikkerhedspolitiske udvikling vurderes med overvejende sandsynlighedat være stabil, idet det forudsættes at den igangværende økonomiske og samfunds-mæssige udvikling fortsættes. Samtidigt vurderes den udenrigspolitiske stabilitet at villeskabe mulighed for at fokusere på den indenrigspolitiske situation.

31

Tillæg til Strategisk Områdestudie Filippinerne, side 1.

BIBLIOGRAFI

Abueva, José (Udgiver); The Aquino Administration, Record and Legacy (1986-1992),Quezon City 1992Balisacan, Arsenio M.; Poverty, Urbanization and Development Policy. A PhilippinePerspective, Quezon City 1994Broad, Robin; Cavanagh, John; Plundering Paradise. The struggle for Enviroment inthe Philippines, Oxford 1993Bronger, Dirk; Die Philippinen, Raumstrukturen, Entwicklungsprobleme, RegionaleEntwicklungsplanung, Hamburg 1987Catholic Institut for International Relations (Udgiver); The Philippines, Politics andMilitary Power, London 1992Che Man, W.K.; Muslim Seperatism, Manila 1990Corpus, Viktor N.; Silent War, Quezon City 1989Dahm, Bernhard (Udgiver); Economy and Politics in the Philippines Under CorazonAquino, Hamburg 1991Det udenrigspolitiske selskab (DUPI); Lande i lommeformat, Filippinerne.Enriquez, Virgilio G.; From Colonial to Liberation Psychology, The PhilippineExperiance, Quezon city 1992Feder, Ernst; Perverse development, Quezon City 1983Foth, Hans-Peter; Landreformpolitik auf den Philippinen, Die Ära Aquino, Hamburg1996Friedrich, Rainer; Der Erwerb technischer Fähigkeiten im Prozess der philippinischenIndustrialisierung, Hamburg 1993Guiterrez, Eric; The Ties that Bind. A Guide to Family and other Interests in the Houseof Representatives, Manila 1993Hanisch, Rolf; Philippinen, München 1989Hansen, Sven; Philippinen, Guerilla und Revolution, Münster 1991Hildebrand, Dale; To Pay is to Die. The Philippine Foreign Debt Crisis, Davoa City1991IAP Analyse (Udgiver); Kriesenherde in Südostasien, 10/2000, S.8f.International Monetary Fund; Philippines: Toward sustainable and rapid growth, 2000.Economic Intelligence Unit (EIU); Country Profile Philippines, London 2002Economic Intelligence Unit (EIU); Country Report Philippines, London, August 2002Jane’s Document View (JDV) www.janes.com , 2002. 2002-08-26.Kramer, Markus; Effective Protection of Agricultural Products. The Philippine CoconutIndustry as an Example of an Industrial Import Substitution Policy, Saarbrücken 1989Kraas , Frauke; Konflikte und Kooperation im Südchinesischen Meer, in:Geographische Rundschau 52, 4/2000, S.36-42Mc Donald, Charles C.; The Marcos File, San Francisco 1987Moeller, Kai; Schütt, Niels; Südostasien 2001: Transformation, Kräftevergleich undKooperation, Berlin 2001Monk, Paul M; Truth and Power. Robert S. Hardy and Land Reform Debates in thePhilippines, 1950-1987, Clayton 1990Møller, Jørgen Ørstrøm; Nye perspektiver for Asien, 2. udgave, DUPI 2002.NEDA (Udgiver); Social developement in the Philippines, Vision, Challenges andImperatives, Manila 1995

32

Tillæg til Strategisk Områdestudie Filippinerne, side 2.

National Statistical Office (Udgiver); 1995, Philippine Yearbook, Manila 1995National Statistical Coordination Bord (Udgiver); Philippine Statistical Yearbook1994, Manila 1994Petermanns geographische Mitteilungen (Udgiver); Kulturkampf oderRessourcenkonflikt? Hintergründe des Regionalkonflikts im Süden der Philippinen, in:Petermanns geographische Mitteilungen 144, 4/2002, S.14-19Rivera, Temario C.; Landlords and Capitalists. Class, Family and State in the PilippineManufacturing, Quezon City 1994Statistisches Bundesamt (Udgiver); Länderbericht Philippinen 1992, Stuttgart 1993Talisayon, Serafin D. (Udgiver); Innovative Development Processes in the Philippines.Case Studies, Quezon City 1991Timmerman, David; A Changeless Land: Continuity and Change in Philippines Politics,Singapore 1992Udenrigsministeriet www.um.dk, Landafakta Filipinerne. 2002-10-01Wurfel, David; Filipino Politics, Development and Decay, Manila 1988Zaide, Gregorio, F. (Udgiver); Documentary Sources of Philippine History, 12 Bde.,Manila 1990.

33

Bilag 1 til Strategisk Områdestudie Filippinerne.

Kort over Filippinerne samt regionen

34

Bilag 2 til Strategisk Områdestudie Filippinerne.

Den kommunikationsmæssige faktor

Kilde: EIU, country report

Transport statistics1997 1998 1999 2000 2001

VehiclesMotor vehicles registred (‘000) 3,194 3,317 3,534 3,701 3,866 Cars 743 749 774 688 n/aRailPhilippine National Railways Passengers (‘000) 614 578 541 376 321 Express freight (tonnes) 3,779 3,448 2,813 1,941 n/aMetro Manila Light Transit Rail passengers (m) 134 128 129 102 110PortsTotal cargo handled (m tonnes) 145.1 137.9 n/a n/a n/aDomestic shipping fleet (‘000 grt) 1,596 1,866 n/a n/a n/a Cargo & container ships 441 544 n/a n/a n/aAirPhilippine Airlines passengers carried 7,263 7,313 4,645 5,376 5,054

Sources: NSCB, NSO.

35

Bilag 3 til Strategisk Områdestudie Filippinerne.

Den sociologiske faktor

Kilde: EIU, country report

Tabel 1Population(‘000; censual year, May; % average annual change since last census in brackets)

1970 1980 1990 1995 2000

Total 36,685 48,098 60,703a 68,617a 76,499a

(3.08) (2.71) (2.35) (2.32) (2.36)By island groupLuzon 19,688 26,081 33,339 38,248 42,813 National Capital Region 3,967 5,926 7,928 9,454 9,933Visayas 9,032 11,113 13,040 14,159 15,520Mindanao 7,964 10,906 14,298 16,207 18,133By residenceUrban 12,106 18,009 29,442 n/a 44,828b

Rural 24,579 30,089 31,256 n/a 31,671b

By age (%)0-14 years n/a n/a 39.6 38.5 36.215-64 years n/a n/a 56.9 58.4 59.965 years & over n/a n/a 3.5 3.1 3.9

a Figures do not sum in source. b Economist Intelligence Unit estimate.

Sources: National Statistics Office (NSO), Monthly Bulletin og statistics; National Statistics Co-ordination board (NSCB), PhilippinesStatistical Yearbook.

36

Bilag 4 til Strategisk Områdestudie Filippinerne, side 1.

Den økonomiske-videnskabelige faktor

Kilde: EIU, country report

Tabel 1Main economic indicators, 2001GDP (US$ bn) 71.3Real GDP growth (at c. 1985 prices; %/avg. 1997-2000; %) 3.2/3.0Population (mid-year; m) 80.1Current-account balance (US$ bn) 4.5Foreign debt (US$ bn)a 52.5Exchange rate (av; P:US$) 50.99Inflation (% year on year/% avg 1997-2000) 6.1/6.5a Estimate

Source: Bangko Sentral ng Pilipinas (BSP); Economist Intelligence Unit.

Tabel 2Comparative Economic Indicators, 2001

Philippines Indonesia Malaysia Taiwan ThailandReal GDP growth (%) 3.2 3.3 0.5 -1.9 1.8Consumer price inflation (av; %) 6.1 11.5 1.4 0.0 1.7Current-account balance (US$ bn) 4.5 8.9 7.3 19.0 6.2Exports of goods (US$ bn) 31.2 58.5 90.2 122.1 63.2Imports of goods (US$ bn) 28.5 33.6 71.8 101.8 54.6

Source: Economist Intelligence Unit.

Tabel 3Economic structure - annual indicators

1997 1998 1999 2000 2001

GDP at market prices (P bn) 2,421.3 2,678.2 2,976.9 3,308.3 3,640.0GDP (US$ bn) 82.2 65.5 76.2 74.9 71.4Real GDP growth (%) 5.2 -0.6 3.4 4.4 3.2Consumer price inflation (av; %) 5.7 9.7 6.7 4.3 6.1Population (m) 76.2 77.8 79.5 81.2 82.8a

Exports of goods fob (US$ m) 25,228 29,496 34,210 37,295 31,242Imports of goods fob (US$ m) -36,555 -29,524 -29,252 -30,337 -28,496Current-account balance (US$ m) -4,351 1,546 7,910 8,459 4,503Foreign-exchange reserves excl gold (US$ m) 7,266 9,226 13,230 13,052 13,443Total external debt (US$ bn) 45,683 48,266 53,019 50,063 52,288a

Debt-service ratio, paid (%) 9.2 10.8 13.6 13.7 17.2a

Exchange rate (av; P:US$) 29.47 40.89 39.09 44.19 50.99

a June 28th 2002 P50.325:US$1

Source: BSP, IMF, NSCB.

37

Bilag 4 til Strategisk Områdestudie Filippinerne, side 2.Tabel 4

Main trading partners(% of total)Exports to: 2000 2001 Imports from: 2000 2001US 29.8 27.9 Japan 19.2 20.6EU 17.9 19.3 US 17.0 16.9ASEAN 15.7 15.5 ASEAN 15.7 15.8Japan 14.7 15.7 EU 7.7 9.3Netherlands 7.8 9.3 South Korea 7.5 6.6Taiwan 7.5 6.6 Singapore 6.7 6.1

Source: BSP

Tabel 5Trade balance/export/import

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Trade balance (mUS$)

-7,850 -8,944 -11,342 -11,127 -28 4,958 6,917 2,747

(in percent of GNP) -11.9 -11.7 -12.8 -13.0 0.0 5.1 6.8 3.8 Exports (m US$) 13,483 17,447 20,543 25,228 29,496 34,210 37,298 31,243 Imports (m US$) 21,333 26,391 31,885 36,355 29,524 29,252 30,381 28,496

Sources: IMF & EIU.

Tabel 6Export (top 4 & total)(customs statistics, fob; US$ m)

1997 1998 1999 2000 2001

Electrical and electronic equip.& comp. 13,028 17,137 21,166 22,179 16,707Machinery & transport equipment 2,685 3,316 4,950 5,909 6,132Garments 2,349 2,356 2,267 2,563 2,403Coconut oil 673 706 342 460 418Total incl. others 25,228 29,496 35,038 38,077 32,151

Sources: BSP.

Tabel 7Import (top 7 & total)(US$ m; fob)

1997 1998 1999 2000 2001

Telecommunications equipment &electrical machinery

6,437 6,870 6,891 6,973 6,115

Materials and accessories for themanufacture of electrical equipment

5,407 4,634 4,708 4,207 3,776

Semi-processed manufactured goods 3,983 2,807 3,175 3,151 3,072Power-generating & specialisedmachines

3,804 2,568 2,396 2,471 1,972

Consumer goods 3,091 2,623 2,644 2,523 2,483Crude oil 2,458 1,433 1,998 3,050 2,695Semi-processed chemicals 2,192 2,206 2,507 2,619 2,514Total incl. others 36,355 29,524 30,742 31,387 29,551

Sources: BSP.

38

Bilag 4 til Strategisk Områdestudie Filippinerne, side 3.

Tabel 8Labour force(‘000 unless otherwise indicated; Oct)

1997 1998 1999 2000 2001

Labour force 30,265 31,278 30,693 30,908 33,361No. Employed 27,888 28,262 27,762 27,775 30,090 Underemployed 5,805 6,695 6,410 5,527 4,995 % of employed 20.8 23.7 21.9 19.9 16.6No. Unemployed 2,377 3,016 2,997 2,792 3,269 % of labour force 7.9 9.6 9.4 10.1 9.8

a Figures do not sum in source. b Economist Intelligence Unit estimate.

Sources: NSCB, NSO.

39

Bilag 5 til Strategisk Områdestudie Filippinerne.

Den indenrigspolitiske faktor

Autonomes Muslim Gebiet auf Mindanao(ARMM - Autonomons Region of Muslim Mindanao)

Gebiete, denen 1976 die Autonomieversprochen wurde ("Tripolisabkommen")

MALAYSIA

Sulu Archipelago

Tawitaw

6

5

4

Jol

Basila

Zamboanga

32 9 1

11

1

8

7

General Santos

Davao

Cotabato

Marawi

Mindanao

BohofNegros

Cebu

Leyt

Samar

Panay

Masbate

Catanduanes

0 500

Palawa

1

CalamiaGrou

SüdchinesischesMeer

1 Palawan 6 Tawitawi 11 Maguidanao2 Zamboanga del Norte 7 Davao del Sur 12 North Cotabato3 Zamboanga del Sur 8 South Cotabato 13 Sultan Kudarat4 Basilan 9 Lanao del Norte 14 Cotabato5 Sulu 10 Lanao,del Sur

1

40

Bilag 6 til Strategisk Områdestudie Filippinerne.

Den militære faktor

Tabel 1Armed forces and paramilitary, 2001

Armed forces 107,000 Army 67,000 Navy (incl. 8,000 marines) 24,000 Air force 16,000

Paramilitary 84,000 Philippine National Police (PNP) 40,500 Coastguard 3,500 Civil Armed Force Geogr. Units (CAFGU), part-time 40,000

Source: International Institute for Strategic Studies, The Military Balance, 2001/02.

Tabel 2Regional Military Balance

Country Armed forces Main BattleTanks

CombatAircraft

Major combatVessels

Brunei 5,747 0 0 3Cambodia 144,700 90 15 0East Timor 5,6501 0 0 0Indonesia 313,000 275 56 39Laos 34,000 25 202 0Malaysia 100,500 0 50 19Myanmar 425,000 80 42 8Philippines 107,000 0 20 14Singapore 59,500 03 123 12Thailand 241,000 333 76 26Vietnam 484,000 1,2604 178 17

1Of this total, 5,000 are UN troops with the remainder constituting the East Timor Defence Force.2Few, if any, believed to be airworthy.3Sixty centurion MBTs may be held in Taiwan.4Many of this estimated figure may be out of service.

Source: JDV