Upload
aaron
View
42
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
BORGERMØDE – 16. maj 2013. Udviklingsplan for AUNING - FORSLAG. BORGERMØDE. PROGRAM Offentligt møde om udvikling af Auning Midtby. Kl. 19.00: velkomst v/ Lars Møller Kl. 19.10: Gennemgang af forslag inkl. spørgsmål fra salen Kl. 19.45: Pause med øl og vand Kl. 20.00: Debat om forslaget - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
1
BORGERMØDE – 16. maj 2013
Udviklingsplan for AUNING - FORSLAG
AUNING BYMIDTE
BORGERMØDE16. MAJ 2013
2
› Kl. 19.00: velkomst v/ Lars Møller
› Kl. 19.10: Gennemgang af forslag inkl. spørgsmål fra salen
› Kl. 19.45: Pause med øl og vand
› Kl. 20.00: Debat om forslaget
› Kl. 20.30: Opsamling og prioritering
› Kl. 20.55: Afslutning
PROGRAMOffentligt møde om udvikling af Auning Midtby
16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
Formålet med udviklingsplanen er, at skabe grundlag for en bymidte i Auning, så den fremover kan danne et mere attraktivt grundlag for detailhandelen og bylivet i Auning.
Udviklingsplanen skal være med til at styrke Auning funktionelt og strukturelt som hovedby i det vestlige Norddjurs som lokal handelscenter og drivkraft for oplandet.
Udviklingsplanen skal medvirke til, at: › skabe en synlig og sammenhængende bymidte med attraktive gade- og byrum
› sikre en god trafikstruktur og en god tilgængelighed til bymidten for alle trafikkanter
› skabe de bedste langsigtede rammer for byens udvikling
› vise nye muligheder og synliggøre kvaliteter der er med til at være kendt som en attraktiv bosætningsby
› skabe grundlag for en stærk og værdifuld byidentitet der bygger på kulturhistorie og særlige naturmæssige og funktionelle kvaliteter
Formål med udviklingsplanen
3 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
Bystruktur
4 AUNING BYMIDTE
› Historie - Byen med flere bymidter
› Landsbyen› Kirke fra 1100-tallet
› Gl. Estrup tilbage i 1300-tallet
› Landsby Auning indtil 1876
› Stationsbyen› Hovedvej åbnede 1864
› Stationsby fra 1876 til 1971/1992
16. MAJ 2013
Bystruktur
5 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
› Historie - Byen med flere bymidter
› Landsbyen› Kirke fra 1100-tallet
› Gl. Estrup tilbage i 1300-tallet
› Landsby Auning indtil 1876
› Stationsbyen› Hovedvej åbnede 1864
› Stationsby fra 1876 til 1971/1992
Hvor er Aunings bymidte i dag?E r d e t p å t i d t i l e n t i d s s v a r e n d e b y m i d t e ?
Bystruktur
6 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
Grøn struktur
7 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
Grøn struktur – udvikling af eksisterende kvaliteter
8 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
Grøn struktur – mål – kortlægge ruter
9 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
cykelmotorvej
kulturhistorisk rute
vandrerute
Grøn struktur – mål – en sund by i bevægelse
10 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
cykelmotorvej
kulturhistorisk rute
vandrerute
Grøn struktur gøres synligt for gæster, tilflyttere og turister.Kan der udvikles et sammenhængende netværk mellem temastierne?
Trafik – overordnet vejstruktur - to ankomstpunkter
11 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
12 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
› screening af belægningsgraden af bymidtens parkeringspladser
› tællinger fredag kl. 14, 15 og 16
Belægningsgrad
› mørk rød >80%
› rød >60% ≤80%
› lys rød ≤60%
Bymidte - trafik – parkeringssituation
13 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
Bymidte - handel – situation i dag
14 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
› ingen oplevelse af én samlet indbydende bymidte
› flere selvstændige centre
› ingen synlighed fra primære veje – skiltning nødvendigt
??
?
Bymidte - handel – situation i dag – flere usammenhængende funktionelle bymidter
15 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
› markere én samlet bymidte -
VELKOMMEN TIL AUNING BYMIDTE
› udvikle og styrke ankerfunktioner og udvikle synergipotentiale
› forbedre byrummene så de fremstår attraktivt, trygt og indbydende
› skabe en god forbindelse henover hovedvejen
› placere en ny kernefunktion der skaber byliv[superstoppested]
› markere adgangene og skabe synlighed
Bymidte – mål:En attraktiv bymidte med korte veje og god tilgængelighed
Mål:
› byrum der appellerer til forskellige målgrupper og indrettes efter deres funktion
› byrummene i en menneskelig skala, skab variation i stemninger
› sammenhæng ved hjælp af markante beplantninger (især træer), byrumsinventar, belysning, materialer og overflader, …
› kvalitetsniveau i forhold til betydning, robusthed og funktion
Bymidte - Skabe mangfoldige og funktionelle byrum
16 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
› undgå ensretninger
› udnyt den gode infrastruktur i centrum til at betjene parkeringsarealer
› sammenhængende parkeringssøgerute med cirkuleringsmulighed
› primær skiltning til parkering og bymidtefunktion ved de primære adgangspunkter
› koordineret skiltning indenfor skiltningszone (bymidteafgrænsning)
Bymidte – trafik og parkering
17 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
STRØGET
HELSE
KULTURSERVICE
Forslag til LOGO
› 3 modeller til, hvordan bymidten kan udvikles
› fleksibilitet i forhold til konjunkturelle udsving
› kan løbende prioriteres, kombineres og konsekvensvurderes
› planerne er dermed mere et strategisk redskab til at styre udviklingen under forskellige vilkår, end én endelig låst masterplan
Bymidte - 3 modeller til udviklingsscenarier
18 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
Ned
slag
spu
nkt
bym
idte
– m
od
el 1
Nedsl
ag
spu
nkt
bym
idte
– m
od
el 2
Nedsl
ag
spu
nkt
bym
idte
– m
od
el 3
Nedslagspunkt - Gartnerigrunden
22 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
Nedslagspunkt - Tømrergrunden
23 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
Nedslagspunkt – Auning øst
24 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
25 16. MAJ 2013AUNING BYMIDTE
› kort- og langsigtede projekter i udviklingsplanen
› realisering gennem personlig engagemnet, private investeringer, offentlige investeringer, puljemidler, fonde og andre tilskudsmidler
› prioritering
› fundraising til gennemførelse af fysiske forandringsprocesser
› identificere og indkredse mulige investorer
› vurdere mulighed for kobling af investeringer – samarbejde og tæt dialog mellem kommune, foreninger, investorer, …
› samarbejde omkring en samlet bymidte også med oplandsbyerne
› nøgleprojekter for at forbedre bymidtens attraktivitet og tilbud er med til at skabe interesse for bosætning (synlighed, stoppested, og forskønnelse)
› markedsføring af mulighederne nævnt i udviklingsplanen
› markedsføring af kultur- og naturværdier som særtegn i medier og i forbindelse med ejendomshandler for at styrke byens profil og identitet
Stikord til en realiseringsstrategi