U D V I K L I N G S H Æ M M E D E O G M I S B R U G

UFC Handicap / 2006

Alkoholmisbrugforebyggelse og behandling

Et hæfte for pædagoger og andre ansattei bo- og servicetilbud for udviklingshæmmede

Titel: Alkoholmisbrug forebyggelse og behandling

© FORFATTEREN OG UFC HANDICAP

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S – Miljøcertificeret efter ISO 14001Oplag: 700ISBN: 87-90930-44-4Forfatter: Jonna Andersen

Hæftet kan bestilles hosUFC Handicap Nørretorv 30,24100 Ringsted

Telefon: 57 67 46 46Telefax: 57 67 03 22E-mail: ufch@ufch.dk Hjemmeside: www.ufch.dk

Hæftet kan desuden frit hentes på UFC Handicaps hjemmeside: www.ufch.dk

Indhold Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7-8 Kapitel 1: Misbrug uden behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9-11

Her præsenteres hovedpointerne fra UFC Handicaps undersøgelse fra 2001, Misbrug uden behandling. Undersø-

gelsens resultater har dannet baggrund for et metodeudviklingsprojekt, hvis resultater præsenteres i hæftet.

Kapitel 2: Pædagoger, udviklingshæmmede og alkohol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13-18

Det anbefales, at man i personalegruppen har en fælles holdning til alkohol for at kunne handle pro-

fessionelt. Medmisbrug lanceres som en risiko blandt pædagoger, medbeboere og pårørende. Der gives eksem-

pler på medmisbrug, og hvordan dette kan forebygges. Til sidst i kapitlet stilles en række spørgsmål, der kan

være udgangspunkt for en fælles holdningsafklaring til, hvordan alkohol og medmisbrug kan håndteres.

Kapitel 3: Mistanke om misbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19-22

Her beskrives, hvilke signaler, der kan være tegn på et begyndende misbrug, og hvordan et misbrug kan identificeres. Desuden beskrives alkoholbehandlingen i Danmark, samt hvor man kan søge pro-fessionel hjælp.

Kapitel 4: Behandling kan godt lade sig gøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23-30

Her introduceres og beskrives forskellige behandlingsmetoder og behandlingsforløb, der har været afprøvet i forbindelse med udviklingsprojektet. I et særligt afsnit om afrusning beskrives det, hvor-dan antabus og Nada (øreakupunktur) kan være et supplement til en egentlig behandling.

Kapitel 5: Det svære, nødvendige samarbejde – på tværs af sektorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31-34

Her beskrives pædagogens rolle og samarbejde med misbrugsbehandlere i forbindelse med behand-lingsforløbet. Og hvordan et tværfagligt samarbejde på tværs af sektorer kan udvikles og forankres gennem netværk og samarbejdsaftaler.

Kapitel 6: Forebyggelse – ikke kontrol og forbud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35-41

Her beskrives forskellige metoder og tilgange til, hvordan man kan arbejde med oplysning og fore-byggelse af alkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede.

Mere information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42-44

Tematisk henvises der til relevant litteratur og hjemmesider.

4

Vores til tider stereotype opfattelse af ud-viklingshæmmede gør, at vi ikke tænker på udviklingshæmmede som mennesker, der kan rammes af nøjagtig de samme problemer som alle andre. Derfor var det nok også en overra-skelse for mange, da UFC Handicap i 2001 of-fentliggjorde undersøgelsen ”Misbrug uden be-handling – udviklingshæmmede og misbrug”. Undersøgelsen dokumenterede, at op imod 6 pct. af alle udviklingshæmmede har alvorlige misbrugsproblemer, men den viste samtidigt, at stort set ingen af disse misbrugere modtog egentlig behandling inden for rammerne af det almindelige misbrugsbehandlingssystem.Konklusionen var, at den manglende behand-lingsindsats reelt var udtryk for diskrimination af udviklingshæmmede med misbrugspro-blemer – og at der var behov for en indsats, der kunne understøtte, at diverse behandlings-tilbud lever op til det handicappolitiske princip om sektoransvar.

Undersøgelsens resultater var baggrunden for igangsættelsen af et metodeudviklingsprojekt med fokus på behandling og forebyggelse af alkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede. Projektet fandt sted i perioden 2002 til 2005 og involverede fagfolk fra både den misbrugs-faglige sektor (misbrugscentre, alkoholambu-latorier osv.) og den del af den socialfaglige sektor, som yder socialpædagogisk støtte til udviklingshæmmede (botilbud, støttecentre, hjemmevejlederteams osv.).

Dette hæfte er et resultat af dette udviklings-projekt. Hæftet henvender sig især til pæda-goger og andre ansatte i bo- og støttetilbud for udviklingshæmmede og giver gode råd til, hvordan misbrug blandt udviklingshæmmede kan tackles i samarbejde med den misbrugs-faglige sektor.

Sideløbende hermed udgives et hæfte, derprimært henvender sig til behandlere inden for den misbrugsfaglige sektor.

Udviklingsprojektet er gennemført med økono-misk støtte fra Satspuljen. Denne støtte var en forudsætning, men uden engagement, faglig dygtighed og udholdenhed fra de medvirkende fagfolk var der ikke opnået de mange, vigtige og perspektivrige erfaringer og resultater. Der-for skal der ved udgivelsen af dette hæfte lyde en særlig tak til projektets deltagere fra Søn-derjylland, København, Odense, Kalundborg og Sødisbakke.

God læselyst!

Jonna Andersen, projektlederThomas Gruber, konst. centerlederUFC Handicap, 2006

Forord

5

6

”

”

Som pædagog har du måske prøvet at stå i samme situation, som de pædagoger der vil hjælpe Sofie med sit alkoholproblem. Du har måske også prøvet, at søge hjælp i det lokale misbrugscenter uden held.

Det er en stor faglig udfordring, at yde den bedst mulige socialfaglige indsats overfor ud-viklingshæmmede der har misbrugsproblemer. På trods af principperne om sektoransvar, over-lades ansvaret i de fleste tilfælde udelukkende til pædagogerne i de pågældendes botilbud, bofællesskab eller lignende. Og det sker selv om de færreste pædagoger er klædt på til op-gaven. Som pædagog er man ikke uddannet til

Indledning

at behandle misbrugsproblemer, og botilbud-det er ikke en behandlingsinstitution, men et hjem for beboeren.

Misbrugsbehandlingen herhjemme bygger på forskellige mere eller mindre standardiserede modeller, hvorfor mange udviklingshæmmede afvises at komme i behandling. Grunden tilafvisningerne er bl.a. at misbrugscentrene er usikre på, hvad der virker for udviklingshæm-mede. Men det spiller nok også en rolle, at misbrugscentrene kun modtager meget få hen-vendelser fra udviklingshæmmede eller deres pædagoger og pårørende. Derfor er der kun et meget begrænset kendskab til udviklingshæm-mede som målgruppe.

Sofie kommer jævnligt på det lokale værtshus og ’drikker igennem’ efter fyraften. Det er tredje gang i denne uge at pædagogerne må hente Sofie. Denne gang tager de to af sted, for sidste gang gik det helt galt. Sofie råbte og skreg og slog ud efter både pædagoger og flere af de øvrige beboere i bofællesskabet. Når Sofie er fuld, er der nogle af de andre beboere der bliver bange for hende og låser sig inde på deres værelse. Situationen i bofællesskabet er uholdbar. Af hensyn til såvel Sofie og de øvrige beboere, beslutter pædagogerne at der må gøres noget. De kontakter misbrugscentret, for at høre hvordan Sofie kan komme i behandling for sit alkoholproblem. Da alkoholbehandleren hører, at Sofie er udviklingshæmmet mener hun ikke, at Sofie kan drage nytte af misbrugscentrets tilbud og afviser at hjælpe Sofie.

7

Om hæftet

I dette hæfte introduceres du for viden og metoder, som du kan anvende til at støtte ud-viklingshæmmede med misbrugsproblemer. Målet med hæftet er ikke at gøre dig eller dine kolleger til alkoholbehandlere. Målet er derimod, at give anvendelig viden og redskaber der er nyttige for at kunne håndtere de vanskelig-heder, der er forbundet med at indgå i tætte relationer til mennesker der har et misbrug.

Hæftet indeholder desuden en række eksempler på, hvilke behandlingstilgange og forebyggelses-tiltag, som kan anvendes i relation til udviklings-hæmmede med misbrugsproblemer. Der er i den sammenhæng lagt stor vægt på tydelig-gørelse af rollefordelingen mellem pædagogenog alkoholbehandleren.

Alkohol er det klart mest dominerende rusmid-del blandt udviklingshæmmede misbrugere. Hæftet omhandler derfor primært indsatser i relation til alkoholmisbrug. Hash og blandings-misbrug, samt hårde stoffer forekommer blandt den brede gruppe af udviklingshæmmede, men udgør ikke et særligt omfattende problem. Da det primært er pædagoger der arbejder i relation til udviklingshæmmede, anvendes’pædagoger’ som samlebetegnelse for perso-nale, der arbejder i diverse tilbud for udviklings-hæmmede: Bo - og servicetilbud, hjemmevej-lederteams, støttecentre og lignende.

8

En undersøgelse, UFC Handicap gennemførte i 2001, viser, at der er mindst lige så mange misbrugere blandt udviklingshæmmede som i resten af befolkningen – formentlig en del flere. Misbruget blandt udviklingshæmmede består helt overvejende af alkohol, men der fin-des også en del hashmisbrugere. Undersøgel-sen viste, at der tilsyneladende også er en del blandingsmisbrugere af fx medicin og alkohol.

Ikke alle udviklingshæmmede har lige storrisiko for at få misbrugsproblemer. Under-søgelsen viste, at udviklingshæmmede, derbor i egen lejlighed, har en større risiko forat udvikle et alkoholmisbrug end udviklings-hæmmede, der bor i botilbud/bofællesskaber med en del mere personalestøtte.

Mulige årsager til misbrug

Blandt medarbejdere, der arbejder med udvik-lingshæmmede, findes den antagelse, at der i takt med at mange udviklingshæmmede lever et mere selvstændigt liv med arbejde, fritid, egen bolig og retten til at bestemme selv, er der sket en stigning i antallet af udviklings-hæmmede med misbrugsproblemer.

Kapitel 1:

Misbrug uden behandling

Man kan ikke dokumentere denne formodning, men noget tyder på, at den historiske udvikling har spillet en rolle. Overgangen fra et over-våget liv på institution til et liv i mindre kon-trollerede boformer har uden tvivl været en stressende og belastende proces for mange. ’Afinstitutionaliseringen’ – med små enheder, egen lejlighed og mere selvbestemmelse – har været et stort fremskridt for det store flertal. Men for nogle relativt få har det været en vanskelig proces.

Ensomhed og isolation er formentlig også en medvirkende årsag til misbrugsproblemer blandt udviklingshæmmede. Mange, der bor i egen bolig, er ensomme og er aldrig rigtigt blevet en del af det ’normale samfund’. Nogle udviklingshæmmede opsøger derfor forskel-lige drukmiljøer for at dulme ensomheden.

På mange måder rammer misbrugsproblema-tikken blandt udviklingshæmmede ned i cen-trum af de dilemmaer, som også er forbundet med den handicappolitiske målsætning om øget selvbestemmelse og selvstændighed for udviklingshæmmede. Man kan vel sige, at friheden ikke altid er et gode uden omkostnin-

9

ger, men den er også i høj grad forbundet med vanskelige valgsituationer og et øget ansvar. I de svære situationer, hvor den udviklings-hæmmede har det vanskeligt med at håndtere de nye udfordringer, kan et stort alkoholfor-brug være en del af ’løsningsstrategien’.

Behandling

Undersøgelsen fra 2001 viser, at det er meget få udviklingshæmmede misbrugere, der mod-tager behandling i det etablerede misbrugs-behandlingssystem. Derimod er brugen af an-tabus ordineret af egen læge meget udbredt. Men antabus uden anden form for intervention er ikke behandling. ’Ren antabus’ indbefatter ikke en målrettet samtale mellem misbrugeren og en professionel alkoholbehandler.

I undersøgelsen peges der på to forhold, der synes at være årsagen til den manglendebehandlingsindsats over for udviklingshæm-mede misbrugere. På den ene side er der en betydelig skepsis i misbrugsbehandlingssy-stemet over for, hvorvidt udviklingshæmmede kan profitere af de almindelige behandlings-metoder. Og på den anden side er der i det sociale system – i bo- og støttetilbuddene – en slags gør det selv-mentalitet, ja, vel nær-mest en tradition for, at personalet løser alle mulige samt umulige problemer inden for egne rækker, når det drejer sig om mennesker med udviklingshæmning.

Læs mere om undersøgelsen Misbrug uden behandling på www.ufch.dk/misbrug.

At være udviklingshæmmet

Mennesker med udviklingshæmning er en me-get bred samlebetegnelse for mennesker med væsentlige kognitive funktionsnedsættelser eller mennesker med fysiske og psykiske funk-tionsnedsættelser. Omfanget af funktionsned-sættelsen eller graden af handicappet er meget forskelligt. Derfor er der også stor forskel på, hvor meget – og hvilken – støtte den enkelte person har behov for. Nogle kan fx godt få en hverdag i egen bolig, job og fritid til at fungere uden særlig megen støtte. Andre har behov for omsorg, pleje og støtte døgnet rundt.

Den gruppe af udviklingshæmmede, som har risiko for at havne i misbrugsproblemer, omfat-ter kun i helt sjældne tilfælde gruppen med stort støtte- og plejebehov. UFC Handicaps undersøgelse viste som tidligere nævnt blandt

Gruber, Thomas og Andersen, Jonna (2001) Misbrug uden Behandling. Udviklingshæmmede og Misbrug.

10

andet, at udviklingshæmmede i egen lejlighed har størst risiko for at få alkoholproblemer, men der findes bestemt også alkoholmis-brugere blandt dem, der bor i mere beskyttede boformer.

Domfældte – en særlig gruppe

Blandt domfældte udviklingshæmmede er mis-brug af hash, hårde stoffer og medicin ud over alkohol en væsentlig del af misbrugsmønstret. Dette misbrugsmønster vurderes til at være en vigtig, medvirkende årsag til kriminaliteten og recidivet blandt gruppen. De mange henvendel-ser fra personale, der arbejder med domfældte misbrugere, peger på, at der er et behov for viden om misbrugsproblematikker og udvikling af behandlingstilbud til denne målgruppe. Indsatser i forhold til domfældte misbrugere er imidlertid mere kompleks end som så og er således uden for dette hæftes målgruppe.

Læs mere om domfældte misbrugere i rapporten Domfældte udviklingshæmmede og misbrug på www.ufch.dk/misbrug.

Sundhedsstyrelsen definerer professionel alkoholbehandling som: ” en planlagt og målrettet interaktion mellem en person med alkoholproblemer og en professionel alkoholbehandler med henblik på reduktion af alkoholforbruget og de deraf afledte og tilknyttede konsekvenser af fysisk, psykisk, social og medicinsk art”(Sundhedsstyrelsen, 1999:4)

11

12

I en personalegruppe vil der ofte være mange forskellige holdninger til hvor meget og hvor tit, man må drikke. Disse mere private hold-ninger vil også sætte sig igennem i relation tiludviklingshæmmede, som de pågældende ar-bejder med i det daglige, fx i et bofællesskab eller støttecenter. Det vil som udgangspunkt være forskelligt, hvordan man reagerer, når man fx gang på gang finder tomme flasker ien beboers lejlighed.

Det er vigtigt, at man selv er afklaret, når man skal tale med andre om deres alkoholproblem – ikke mindst når det drejer sig om et menne-ske med udviklingshæmning. Nogle kan have svært ved at sige ordet alkoholiker, fordi man kan være bange for andres reaktion eller for atblive opfattet som en dårlig pædagog.

Risikoen ved at forholde sig til udviklingshæm-medes alkoholmisbrug ud fra egne normer og holdninger er, at det vil være svært at opnå enighed om, hvornår der er tale om et egent-ligt alkoholmisbrug, der kræver handling fra personalets side. Herved risikerer personale-gruppen at modarbejde hinanden, eksempelvis

ved at bagatellisere det, som den anden tager alvorligt. Derfor er det nødvendigt at finde frem til et fælles professionelt udgangspunkt. Hvis udviklingshæmmede i almindelighed har svært ved at forholde sig til tvetydige budska-ber, gælder det naturligvis i endnu højere grad udviklingshæmmede, hvis opfattelsesevne er sløret af alkohol.

Pædagoger og medmisbrug

Den pædagogiske indsats overfor udviklings-hæmmede misbrugere vil ofte være præget af kontrol og korrektion af den adfærd, der er en følge af misbruget. Det pædagogiske arbejde virker nytteløst og vil ofte kun have en kort-sigtet eller måske en direkte negativ effekt.Når det pædagogiske arbejde med misbru-geren ikke lykkes, bliver man bærer af svære følelser som angsten for, at misbrugeren skal drikke sig ihjel eller tage sit eget liv. Man får en oplevelse af at være snydt og bedraget og reagerer med følelser som vrede, opgivelse og resignation. Pædagoger, som indgår i tætte relationer til udviklingshæmmede misbrugere, bliver indimellem selv en del af misbrugs-

Kapitel 2:

Pædagoger, udviklingshæmmede og alkohol

13

mønstret – ganske som man ser det i familier, hvor et af familiemedlemmerne er misbruger. Pædagogen tager ansvar for misbrugerens pro-blemer, bliver kontrollerende, undgår krav og konflikter, forsøger sig med indirekte kontrol osv. Disse meget komplekse samspilsmønstre mellem misbrugeren og hans nære omgivelser går under betegnelsen ’medmisbrug’.

Medmisbrug er ikke et begreb, der almindelig-vis anvendes inden for den pædagogiskeverden. Men ved at se medmisbruget i øjnene skabes der en bevidsthed, der gør det muligt at forblive professionel i relationen med udvik-lingshæmmede misbrugere.

Hvad er medmisbrug?

Når man arbejder med udviklingshæmmede misbrugere, er der en risiko for, at man er syl-tet så meget ind i vedkommendes misbrug, at man opfører sig som medmisbruger. I stedet for at hjælpe kommer man let til at overtage ansvaret for den andens problemer. Det bliver medmisbrugerens (pædagogens) projekt og ikke den udviklingshæmmedes at komme ud af misbruget. Din omsorg bliver ikke opfattet som hjælp, men som en direkte trussel mod adgan-gen til alkoholen. En medmisbruger er en, hvis liv er blevet uhåndterligt som et resultat af en forpligtende relation til en misbruger.

Alkoholmisbrugere opfører sig ofte uansvarligt og asocialt på et meget tidligt stadium i mis-brugsforløbet. Som pædagog vil man derfor

ofte ubevidst komme til at beskytte misbruger-en mod følgerne af sin misbrugeradfærd ved at tage over. Man vil typisk overtage de konflikter og kontroverser med andre, som vedkommen-de har rodet sig ud i. Misbrugeren lover ofte bod og bedring, men lige meget hjælper det.

I takt med at misbruget bliver mere og mere uhåndterligt, reagerer medmisbrugeren uvil-kårligt ved at gribe hyppigere og hyppigere ind i den andens liv med forbud og kontrol. Det kan fx være ved at forbyde den udviklings-hæmmede helt at drikke, eller ved konstant at fokusere på om vedkommende lugter af øl, tager sin antabus, gemmer øller osv. Medmis-brugeren kan, uden at vide det, bidrage til, at misbruget fortsætter. Man kommer til at gøre det modsatte af, hvad man tror, man gør. Man tror, man hjælper, men i virkeligheden skader man.

14

Tætte relationer og misbrug – en farlig cocktail

Når du som pædagog indgår i relationer til et menneske med et aktivt misbrug, er det vigtigt at forebygge medmisbruget ved at opsøge kon-kret viden om emnet og ved at tale om risikoen i personalegruppen.

For at håndtere risikoen for medmisbrug kræ-ver det, at man beslutter sig for at give ansvar-et for misbruget tilbage til dets ejer. Når man lader misbrugeren stå ansigt til ansigt med føl-gerne af sit misbrug, vil der i de fleste tilfælde begynde at ske positive ændringer. Erfaringer-ne fra projektet viser, at når pædagogen får fokus på sit medmisbrug – og herved sin andel i den udviklingshæmmedes misbrug – sker dernoget. Byrden og ansvaret bliver løftet fra pæ-dagogens skuldre, og man kan begynde at for-holde sig professionelt til egen rolle og indsats. At give ansvaret tilbage til misbrugeren selv er ikke det samme som at fralægge sig ansva-ret for at hjælpe. Hjælpen skal være i form af støtte til den udviklingshæmmedes selvmotive-ring. Herved får han en chance for at medvirke i en positiv udvikling.

Eksempel på medmisbrug

i en personalegruppe

Eksempel på næste side illustrerer, hvordan personalet i et botilbud for udviklingshæmme-de kan reagere på en beboer, der har massive alkoholproblemer. >

15

Storforbrugeren Personalet

Beruser sig oftere Bekymrer sig

Pinlige/ubehagelige episoder Manglende viden om alkohol – usikker på hvordan forholde sig til alkoholproblematik - håbløshed i forhold til professionelt plan

Tolerancen øges Kontrol af misbrugeren. Skyldfølelse over for øvrige beboere

Opmærksomhed på alkohol Svært ved at slappe af. Fokus på alkohol

Opmærksomhed på festlig lejlighed = drikke Påtaler episoder med druk

Bagatelliserer sit forbrug Usikker på egen vurdering

Benægter/hævder at have kontrol Usikker på fagligt ansvar og øvrige personalers mening

Lover at stoppe/nedsætte forbruget Håber på bedring

Misbrugeren Personalet

Drikker i smug Skuffet, vred, ked af at indsatsen ikke har effekt

Problemet gentager sig Dilemma i forhold til fagligt ansvar

Svært ved at overholde aftaler Oplever håbløshed og føler magtesløshed (på det personlige plan)

Uoplagt, sur, aggressiv, Dr. Jekyll/Mr. Hyde Angst, uforudsigelighed

Problemer med job, bofælle(r) Overtager misbrugerens ansvarsområder

Dårligt helbred Nervøs for at misbrugeren kommer til skade/dørKan ikke styre sin rus Vekslende følelser for misbrugeren

Stopper med at drikke. Evt. antabus Føler lettelse

”Glemmer” alkoholproblemet Slår en streg over fortiden

Hævder at kunne drikke kontrolleret Svært at bevare gejsten ved at gå på arbejde

16

Medbeboere og medmisbrug

I diverse kollektive botilbud (bofællesskaber, opgangsfællesskaber samt mere institutions-lignende botilbud) bor udviklingshæmmede mange steder under mere eller mindre fami-lielignende forhold sammen med andre udvik-lingshæmmede. Derved er der en nærliggende risiko for medmisbrug blandt medbeboere.

Derfor er det vigtigt, at man i personalegrup-pen er opmærksom på at opfange signaler blandt medbeboerne, som kunne tyde på medmisbrug. Man skal fx være opmærksom på, om nogle beboere holder sig for sig selv, er bange for misbrugeren, ikke deltager i sociale sammenhænge, hvor misbrugeren er til stede, dækker over misbrugerens drikkeri, glatter ud over for personalet, låner misbrugeren penge til alkohol, drikker sammen med misbrugeren osv.

Som pædagog kan du i første omgang hjælpe medmisbrugen ved at lytte og snakke med vedkommende. Det er vigtigt, at der bliver sat ord på, så vedkommende forstår, hvad der sker. Du kan også henvende dig til misbrugs-centret og få professionel hjælp. Nogle udvik-lingshæmmede vil formentlig kunne profitere af at deltage i selvhjælpsgrupper for pårørende til misbrugere. Eller der kan dannes en særlig gruppe for beboerne.

Pårørende til udviklings-hæmmede med misbrug

Det kan være hårdt at være pårørende til en person, der drikker. Bekymring for personen kan veksle mellem vrede, resignation, sorg og magtesløshed. Deres indstilling, rolle og ansvar kan have stor betydning for den udviklings-hæmmede misbruger. Er den/de pårørende med- eller modspillere i misbrugerens behand-lingsforløb? Er de bevidst eller ubevidst med til at støtte eller sløre misbruget? Det kan være vigtigt, at man i personalegruppen gør sig overvejelser, om der er behov for at tale med de pårørende om, hvorvidt de har behov for rådgivning. Man kan hjælpe de pårørende ved at gøre dem opmærksom på, hvor der findes steder, hvor der er gratis rådgivning til pårørende til alko-holmisbrugere. Rådgivningen har til formål at sætte pårørende i stand til at trække tydeligere grænser mellem sig selv og misbrugeren. Pårø-rende kan også få rådgivning, selv om misbru-geren ikke er i behandling.

Læs mere om medmisbrug i rapporten: Van der Burg, Birgitte og Højer, Lene: Når afhængigheden tager over i det pædagogiske arbejde. Misbrug/afhængighed hos voksne ud-viklingshæmmede på www.ufch.dk/misbrug.

< Kilde: Misbrugskonsulent Patricia Stenner

17

Fælles holdninger til alkohol i personalegruppen er nødvendigt

Nedenstående spørgsmål kan være en hjælp til at få en fælles holdningsafklaring til alkohol i personalegruppen. Husk at udviklingshæm-mede ikke skal underlægges andre normer for nydelse af alkohol end alle andre.

• Hvornår er et alkoholforbrug et problem – og for hvem?

• Hvornår og hvordan skal man som pædagog handle i forhold til udviklingshæmmedes alkoholmisbrug?

• Hvem er ansvarlig for at handle?

• Hvilke rammer kan der være for alkoholindtagelse i fællesarealer, fælles samvær mv.?

• Hvilke regler skal der være for personalets alkoholindtagelse ved arrangementer samt i arbejdstiden i øvrigt?

• Hvordan fastholdes den professionelle rolle, så det undgås, at der opstår medmisbrug i personalegruppen?

• Hvordan får man adgang til misbrugsfaglig viden?

18

”

”

Kapitel 3:

Mistanke om misbrug

Tegn på misbrugDe første signaler på et stort forbrug af alkohol

kan være søvnløshed, rastløshed, nedtrykthed

eller angst. Det kan også være et tegn på, at der

er noget galt, når den der drikker

• ofte drikker mere end 5 genstande om dagen

• tåler mere og mere alkohol

• drikker hurtigt

• springer maden over

• sover over sig

• næsten kun har venner, der også drikker

meget

• typisk kun deltager i fritidsaktiviteter der involverer alkohol

• ofte drikker for at dæmpe stress, angst eller depression

Ligesom i eksemplet med Jens er det oftepædagoger, der først opdager eller får mis-tanke om alkoholmisbrug hos udviklingshæm-mede. Derfor er det nyttigt at kende til de sig-naler, der viser tegn på misbrug. Både for at kunne handle i tide inden problemerne vokser sig store – og for at undgå at overreagere.

Som pædagog er det vigtigt, at du hjælper mis-brugeren frem til en forståelse af, at han kan få hjælp uden løftede pegefingre. Det er en god idé at starte med at spørge ind til, hvad alkohol gør for ham eller hende. Undgå at tale om mis-brug fra starten. Vis at du har forståelse for, at det er et problem, det er svært at komme ud af, men at du gerne vil hjælpe.

Jens bor i sin egen lejlighed. Pædagogen, der kommer hos Jens, har bemærket, at Jens gennem det sidste års tid har købt øl hver eneste dag. Pædagogen er lidt i tvivl om, hvor-vidt Jens drikker alle øllerne selv eller deler dem med vennerne. Det ser ud til, at Jens ikke sover i sin seng om natten, men ’bygger reder’ på gulvet, hvor han sover mellem mæng-der af fyldte og tomme ølflasker. Om dagen virker Jens angst og nedtrykt. Pædagogen er bekymret for, at Jens er kommet ud i et begyndende misbrug.

19

Inden for misbrugsbehandlingen er der en tom-melfingerregel, som siger, at en misbruger har brug for støtte og opbakning i lige så mange måneder, som vedkommende har drukket. Så-dan er det selvfølgelig ikke altid, men pointen er, at der er tale om en lang og vanskelig pro-ces. Misbrugeren har gennem en lang periode været underlagt fysiske og psykiske mønstre, som er styret af alkoholen. Det gælder også for udviklingshæmmede, der skal hjælpes ud af et misbrug.

Identificer problemet i personalegruppen

Hvis du er usikker på drikkeriets omfang, eller hvis du er i tvivl, om det er dig, der ser syner,kan du forsøge at indkredse problemets om-fang. Hvis I er flere, som ofte har kontakt til den pågældende, er det en god idé at gøre hver jeres observationer og diskutere dem i fælles-skab. Over en aftalt periode kan I nedskrive, hvordan I oplever den udviklingshæmmedes adfærd og tilstand. Herefter sammenholdesog diskuteres observationerne i fællesskab.

Det er en god idé at opdele diskussionen mel-lem egentlige observationer og vurderinger af, hvordan adfærden påvirker dig og dine kolleger. I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

Observerer og beskriv:

•Hvor tit og hvor meget drikker personen?

•Hvordan er personens adfærd, når han drikker, og når han er ædru?

•Hvordan er hans fysiske helbred, og har det ændret sig?

•Hvordan har han det psykisk, hans humør?

•Hvordan er personens samspil med omgivelserne, fx medbeboere eller pårørende?

•Hvordan reagerer personen på omgivelserne, fx medbeboere, personale, pårørende?

Betydningen for dig og dine kolleger

•Hvordan påvirker det dig, at personen drikker?

•Hvordan reagerer du, når personen drikker, hvad gør du?

20

Hvis I når frem til, at der er tale om et misbrugs-problem – eller hvis I er i tvivl – så tag kontakt til det lokale misbrugscenter eller alkohol-ambulatorium. Her kan I få en misbrugsfaglig vurdering af jeres observationer. Det vil for-mentlig også være muligt at etablere et sam-arbejde med misbrugscentret om mere generel vejledning og supervision til jer som pædagoger.

Alkoholbehandling i Danmark

Med kommunalreformen overtager kom-munerne ansvaret for både forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug. Hertil kommer, at meget misbrugsbehandling foregår i privat regi – i selvejende institutioner, kirkelige og frivillige sociale organisationer. Der er et stort behov for samarbejde og koordinering, når indsatsen skal prioriteres og organiseres.

Udviklingshæmmede har som alle andre borge-re ret til at modtage behandling for et alkohol-misbrug. De kan ikke afvises i behandlingssy-stemet med henvisning til deres funktionsned-sættelse. Det vil være i strid med principperne om ligebehandling af handicappede. Behand-lingsindsatsen skal, som for alle andre misbru-gere, tilpasses den enkeltes individuelle behov. Fx har unge alkoholmisbrugere, misbrugere med sindslidelse, kriminelle misbrugere, mis-brugere med anden etnisk baggrund og udvik-lingshæmmede misbrugere forskellige behov.

Behandlingsgaranti – gælder også for udviklingshæmmede

Den 1. juli 2005 blev der indført en behand-lingsgaranti vedrørende alkoholbehandling. Garantien indebærer en ret for alkoholmis-brugeren til at komme i behandling. Myndighe-derne (dvs. kommunerne) har pligt til at tilbyde behandling senest 14 dage efter, at alkohol-misbrugeren har henvendt sig. Det er myndig-heden, der beslutter, hvilken form for behand-lingstilbud alkoholmisbrugeren skal henvises til. Denne beslutning sker på baggrund af udredningen af misbrugerens problem og sam-lede situation.

Som pædagog skal du være opmærksom på, at man kan bruge behandlingsgarantien som argument i forbindelse med henvendelse til et misbrugscenter eller lignende. Udviklingshæm-mede med misbrugsproblemer har samme krav på udredning og behandling som alle andre borgere.

21

Hvor kan man få vejledningog hjælp?

Hvis den udviklingshæmmede selv er motiveret for at få hjælp til at komme ud af sit misbrug, er der flere steder, hvor man kan henvende sig. Du skal dog være opmærksom på, at der vil være forskel på den vejledning og hjælp, de forskellige tilbud kan tilbyde.

Den praktiserende læge kan

• ordinere antabus

•vejlede om kombination mellem medicin og alkohol

•henvise til misbrugsbehandlingscentre/ alkoholambulatorium

Kommunen kan

•tilbyde erkendelses- og motivationssamtale

•vejlede om eksisterende tilbud og træffe afgørelse om behandlingstilbud

Misbrugscentrene kan

•vejlede og supervisere personale og sam- arbejdspartnere

•udrede og afdække misbrugets omfang og visitere til behandling

•varetage behandlingssamtaler og -terapi

Rådgivning er gratis.

Hvad siger Sundhedsloven omalkoholbehandling?

§ 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder veder-lagsfri behandling til alkoholmisbrugere.Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling.Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud til alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne in-stitutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner.Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning.Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkoholmis-brugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmis-brugeren ønsker det.Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor.

22

””

Erfaringerne fra Projekt udviklingshæmmede og misbrug viser, at udviklingshæmmede med alvorlige misbrugsproblemer kan have stor gavn af en behandlingsindsats, hvor en profes-sionel alkoholbehandler medvirker. I projekt-forløbet er der gennemført i alt 9 behandlings-forløb af forskellig karakter og varighed. Der er langt fra tale om en evidensbaseret viden, men én ting er sikkert: Man ikke uden videre påstå, at udviklingshæmmede er ’uegnede’ til behandling.

Behandlingsmetoderne skal tilpasses den enkeltes kognitive og kommunikative niveau, men sker det, er der gode muligheder for posi-tive resultater. Især synes en tilpasset udgave af motiverende samtaler, kontraktbehandling og gruppesamtaler at give gode resultater.Når du som pædagog henvender dig til et mis-brugscenter, kan det være nyttigt at henvise til erfaringerne fra projektet. På den måde kan du sandsynliggøre, at udviklingshæmmede rent faktisk kan indgå i forhandlingsforløb.

Kapitel 4:

Behandling kan godt lade sig gøre

I de følgende afsnit beskrives konkrete eksem-pler på, hvordan man kan gribe behandlingen af udviklingshæmmede misbrugere an. Der er i sagens natur ikke tale om en håndfast opskrift, men et vigtigt grundlag for at finde frem til en anvendelig tilgang i konkrete situationer. I den generelle beskrivelse af behandlingstilgangene bruges betegnelsen ’patienten’ eller ’misbru-geren’ om den person, som er i behandling for misbrug.

I forlængelse af de tre udvalgte behandlings-metoder er der en kort beskrivelse af antabus og Nada (øreakupunktur) som redskaber i for-bindelse med afrusning af alkoholmisbrugere.

”Målet er jo at finde de gode ting ved ikke at drikke. Hvordan man kommer dertil er forskelligt. Og den tid, man er om at komme dertil, er også forskellig, uanset om man er udviklings-hæmmet eller ej.” (Alkoholbehandler).

23

Motiverende samtaler

Motiverende samtaler anvendes primært i starten af et behandlingsforløb, hvor patienten er meget ambivalent over for at skulle i gang med en ændring af sine alkoholvaner. Samtalen tager udgangspunkt i misbrugerens egen situa-tion og er styret af, hvad vedkommende selv bringer frem under samtalerne. Formålet er at motivere og stimulere patienten til selv at over-veje og formulere dilemmaet mellem faktisk og ønsket adfærd. Derved skabes grundlag for, at misbrugeren selv træffer en beslutning om at gennemføre ændringer af adfærd.

Nogle udviklingshæmmede vil kunne drage nytte af motiverende samtaler med en mis-brugsbehandler. Der er flere vigtige fordele ved at inddrage misbrugsbehandleren i de motive-rende samtaler. For det første har behandleren omfattende erfaring med sådanne samtaler. For det andet er misbrugsbehandleren ikke en del af de daglige relationer og handlingsmøn-stre mellem pædagogen og den udviklings-hæmmede.

Beh

an

dli

ng

24

Historien om Anne

Anne er en kvinde på 38, som bor i egen bolig, men modtager socialpædagogisk bistand fra kommunens hjemmevejlederkorps. Anne har haft et alkoholmisbrug igennem flere år med daglig indtagelse af store mængder øl supple-ret med snaps og Gammel Dansk. Misbruget re-sulterede i, at samlivet med kæresten gennem mange år ophørte.

Anne havde ca. et halvt år forud for behandlin-gen modtaget antabus efter samråd med egen læge. Hun ønskede at ophøre med antabus ogfå hjælp til at drikke kontrolleret og søgte der-for behandling på misbrugscentret.

I første omgang blev Anne afvist i misbrugs-centret på grund af, at hun var udviklings-hæmmet. Men hun ville gerne have hjælp og tog derfor imod tilbuddet, da hun fik chancen via udviklingsprojektet.

Behandlingsforløbet

Indsatsen har bestået af samtaler i Annes hjem. Samtalerne har haft til formål at fore-bygge tilbagefald og har indeholdt afklaring, vejledning og støtte, samt opbygning og fast-holdelse af Annes motivation. I behandlingen har der været arbejdet med mestringsstrate-gier og håndtering af situationer, hvor der eren høj risiko for, at Anne falder tilbage i mis-brug.

Annes hjemmevejleder deltog i behandlingsfor-løbet sammen med Anne. Hjemmevejlederen fungerede som tolk og formidler mellem Anne og alkoholbehandleren i de situationer, hvor der opstod usikkerhed i kommunikationen. Hjemmevejlederen gjorde undervejs alkoholbe-handleren opmærksom på, når hun gik for hurtigt frem eller stillede for mange valgmulig-heder op for Anne. Alkoholbehandleren fik ved hjælp af åbne spørgsmål Anne til at redegøre for sine overvejelser vedrørende alkoholfor-bruget. På baggrund heraf indgås der aftaler om alkoholindtagelsen, dvs. antal genstande der højst må drikkes om ugen: højst to gen-stande, ingen stærk spiritus osv.

Resultater

Efter forløbet drikker Anne nu kontrolleret uden brug af antabus. Hun synes, at forløbet har hjulpet hende til, at hun nu kan styre sit al-koholforbrug, men er opmærksom på risikoen for ’at falde i’. Hun drikker sig dog stadig beru-set i ferier, men er totalt alkoholfri i en periode herefter for at få styr på trangen igen.

Inddragelsen af alkoholbehandleren har betyd-et, at hjemmevejlederen har kunnet koncentre-re sig om sin rolle som hjemmevejleder. Anne skal nu ikke stå til regnskab eller kontrolleres af hjemmevejlederen.

Læs mere om den motiverende samtale i artikel af: Stenner, Patricia: Den motiverende samtale. www.ufch./misbrug.

”

”

Kilde: Hovedværkstedet (2005): Projekt alkoholmisbrug hos psykisk udviklingshæmmede. Evalueringsrapport. www.ufch.dk/misbrug.

<

25

Kontraktbehandling

I kontraktbehandling opstiller man i fællesskab med behandleren nogle klare mål. Man beskri-ver den adfærd, der forventes af både behand-leren og patienten. Misbrugeren er selv med til at udforme og fastlægge behandlingen, lige-som man også er ansvarlig for, at det aftalte behandlingsforløb bliver overholdt.

Der udarbejdes en skriftlig kontrakt, som gør det lettere at strukturere og fastholde behand-lingsforløbet. Formålet er at skabe et godt samarbejde, der involverer og virker selvmo-tiverende. Metoden kan tillige være en hjælp for pædagogen til at fastholde fokus på den udviklingshæmmedes selvmotivering frem for på kontrol.

Historien om Arne

Arne er midt i 30’erne og bor i bofællesskab sammen med 5 andre udviklingshæmmede. Arne kom i behandling på grund af et massivt alkoholmisbrug med drukture af op til otte måneders varighed. Arne drak helt op til 30 øl dagligt. Årsagen til, at Arne kom i behandling, var en indlæggelse på hospitalet med betæn-delse i bugspytkirtelen forårsaget af alkohol-misbruget. På hospitalet fik Arne at vide, at han ikke kunne tåle alkohol, og at et fortsat misbrug kunne få fatale konsekvenser.

På den baggrund var Arne på antabus i 7 måneder uden alkoholindtagelse. Men da Arne ønskede at kunne drikke kontrolleret, indvil-ligede han i at lave en plan i samarbejde med pædagogerne i bofællesskabet og alkoholbe-handleren.

Behandlingsforløbet

Indsatsen blev indledt med samtaler mellem alkoholbehandleren og Arne. Formålet var at motivere Arne for behandling og skabe tillid og kontakt mellem Arne og alkoholbehandle-ren. Arne blev desuden undervist i, hvilke ska-der et stort alkoholforbrug kan give på krop og psyke. Som led i motivationen talte behand-leren med Arne om, hvilke fordele og ulemper der efter hans opfattelse var forbundet med at drikke. Behandleren brugte de indledende samtaler til at tilpasse kommunikationen efter

”

26

Arnes kognitive niveau. Pædagoger fra bo-fællesskabet deltog for at støtte Arne i behand-lingsforløbet.

Behandlingsformen var ved begyndelsen støt-tende samtaler med udgangspunkt i, hvad Arne selv gerne ville tale om. Det viste sig imid-lertid snart, at han havde behov for et mere struktureret forløb. Derefter gik man over til kontraktbehandling.

Der blev indgået en skriftlig kontakt mellem Arne og behandleren. I kontrakten blev det beskrevet, hvornår Arne må indtage alkohol og i hvilke mængder. Kontrakten blev fulgt op af samtaler mellem Arne og alkoholbehandleren. Efterfølgende blev kontrakten understøttet af pædagogerne i Arnes bofællesskab.

Det var Arnes mål selv at kunne styre sit al-koholforbrug, men dette viste sig ikke at være realistisk. Omvendt var Arne ikke indstillet på at holde op med at drikke, selvom behandler og pædagoger fandt det tilrådeligt. Da kontrak-ten blev indgået, var det nødvendigt at tage hensyn til, hvor langt Arne selv ønskede at gå. Ellers var der fare for, at Arne helt ville forlade behandlingen og begynde at drikke som hidtil. På den baggrund blev der indgået en aftale, hvor målet var at reducere Arnes misbrug mest muligt. Arnes forbrug blev begrænset til en antabus-fri weekend ca. hver anden måned, hvor han så kan drikke 3-4 øl. Det fælles mål, som det var muligt at blive enig med Arne om,

”

Kilde: Hovedværkstedet (2005): Projekt alko-holmisbrug hos psykisk udviklingshæmmede. Evalueringsrapport. www.ufch.dk/misbrug. Læs mere om kontraktbehandling i: Baadsgaard M, Wagner P (1991). Adfærdsmodifikation.

<

var således noget, som kan karakteriseres som skadesreduktion.

Resultater

Selv om det ikke lykkedes for Arne at stoppe med at drikke, har behandlingsindsatsen medvirket til, at han har opnået en erkendelse af sit alkoholproblem. Arnes erkendelse gør det lettere for pædagogerne at motivere til behandling og vejlede ham om hensigtsmæssig adfærd i sociale sammenhænge.

Det er både blevet nemmere for Arne og for pædagogerne at håndtere alkoholmisbruget i kraft af samarbejdet med misbrugscentret om behandlingen.

27

Gruppebehandling

I gruppebehandling sammensættes en mindre gruppe patienter under ledelse af en alkohol-behandler. Den enkelte patient har i gruppen mulighed for at spejle sig i andres erfaringer og for at møde mennesker, som befinder sig i samme situation som dem selv. Gruppens med-lemmer støtter hinanden gensidigt, og alkohol-behandleren understøtter dialogen i gruppen. En af forudsætningerne for en velfungerende gruppebehandling er, at patienten er indstillet på at lytte til andre – og at fortælle om egne ’sejre og nederlag’.

Et vigtigt element i behandlingen er at foku-sere og holde fast i de små fremskridt. Den enkelte deltager har mulighed for at byde ind med egne historier/episoder, som han vil dele med de andre. Gruppen fungerer som et reflekterende team, der lytter og efterfølgende kommer med andre bud på, hvad de hørte og fortalte. Den enkelte får herved mulighed for, at ’tage sig selv med’. Måske kan de nikke gen-kendende og sige: ’Det har jeg oplevet, og jeg gjorde sådan og sådan’.

Nogle professionelle er skeptiske over for, om udviklingshæmmede kan profitere af gruppete-rapi, fordi de kan have svært ved at reflektere over egne og andres oplevelser. I tilknytning til Projekt udviklingshæmmede og misbrug blev der eksperimenteret med gruppebehand-ling blandt udviklingshæmmede. Erfaringerne herfra er gennemgående, at konkrete metoder gør det nemmere at reflektere over misbrugets fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. Når gruppen fx undervises i alkoholens konsekven-ser, får deltageren mulighed for at måle blod-tryk og puste i et alkometer for bedre at forstå, hvad alkoholen gør ved kroppen.

Læs mere om udviklingshæmmede og gruppe-behandling i: Pedersen, Dorthe T. og Fly, Niels (2004): Gruppebehandling for udviklingshæm-mede med alkoholmisbrug. Minirapport om erfaringerne fra et forsøgsarbejde i samarbejde med RC Kalundborg og Støttecentret Solsikken. www.ufch.dk/misbrug.

<

28

Historien om Ole, Hans, Bjarne og Niels

Ole, Hans, Bjarne og Niels bor i hver sin egen lejlighed med pædagogisk støtte. De har alle haft et flerårigt misbrug af alkohol. Både Ole og Niels kender til at have abstinenser. De har alle fire i perioder haft et forbrug af hash. Ole, Niels og Hans har alle tidligere prøvet at være på antabus, med mere eller mindre god effekt.De har alle et ønske om at kunne drikke en-gang imellem (normalt).

Behandlingsforløbet

Til oprettelsen af gruppen blev der tilknyttet 2 alkoholbehandlere fra misbrugscentret og 2 pædagoger fra støttecentret. Gruppen mødes to timer hver anden uge. Mødet starter med kaffe og brød, mens der småsludres om løst og fast. Alle fortæller hver især, hvordan det er gået siden sidst – dette gælder også behandlere og pædagoger. Der sættes fokus på det, der er gået godt – fx tilbagefald kun 1 dag og ikke 3 dage – altså fokus på det positive. Tilgangen er systematisk, og der tages afsæt i tilpassede metoder fra det almindelige alkoholbehand-lingstilbud. Det kendte er trygt, som fx skala-spørgsmål hvor gruppen bedes om på en skala fra 1 til 10 at bedømme, hvor de i øjeblikket befinder sig i forhold til deres alkoholmisbrug. Dette anvendes hver gang i starten og til alle, altså noget kendt og noget alle kan forberede sig på. Der bliver arbejdet samtaleterapeutisk og sundhedsrelateret. Alkoholbehandlerne fore-

står og planlægger gruppemøderne. Møderne kan have et tema og bruger gruppens egne dilemmaer/historier.Der arbejdes med emner som fysiske og psy-kiske skader forårsaget af alkohol, medicinsk behandling og hvad det indebærer – antabus, afrusning evt. antidepressiv medicin – kost, fordele og ulemper ved alkohol, økonomi, netværk (familie, relationer), tilbagefaldsstra-tegier, ændring af vaner.

Der anvendes billedmateriale og overheads ved gruppens møder. Der tegnes og skrives samt anvendes udstyr som blodtryksmåler og alko-meter. Samtalen støttes med mange billederog hyppige gentagelser. Der laves løbende paralleller til den enkelte patients personlige historie og til emner, som tidligere har været oppe i gruppen.

Resultater

Gruppen er lige så forskellig som enhver anden gruppe. Under forløbet har Ole valgt ikke at være på antabus og har i en periode på et halvt år haft en planlagt fest, hvor man måtte drikke. Hans har været på antabus i en lang periode og har ikke haft tilbagefald. Niels har haft hyppige tilbagefald og forsøgt antabus i en kort periode. Bjarne er ikke så langt henne i forløbet som de andre, men er nået frem til et ønske om længere tids afholdenhed (ca. 2 mdr.) Et typisk billede, uanset om man er udviklings-hæmmet eller ej, hvis man ønsker at ændre alkoholvaner.

”

”

29

Afrusning

Afrusning er en betegnelse, som anvendes om indsatser, der udelukkende har til hensigt at bringe misbrugeren ud af den akutte afhængig-hed. Der er ikke tale om behandling, men om støtte til en egentlig behandlingsindsats.

Antabus er ikke behandling

Antabus fjerner ikke trangen til alkohol, men kan være en hjælp til at man kan holde sig ædru.Antabus virker ved, at den hæmmer den videre nedbrydning af et af alkoholens nedbrydnings-produkter. Stoffet ethanal ophobes i hjernen og giver anledning til et voldsomt ubehag, hvis man indtager alkohol: hovedpine, hjerte-banken, kvalme, opkastninger, røde pletter og varmefornemmelser i huden. Antabus betrag-tes ikke som behandling, idet antabus ikke gør noget ved årsagen til misbruget.

Antabus kan især være en god idé som støtte til den udviklingshæmmedes bestræbelser på at forblive ædru, mens der samtidigt arbejdes med andre behandlingsformer eller andre må-der at motivere den udviklingshæmmede til at lade være med at drikke.

Nada – øreakupunktur

Nada blev udviklet i begyndelsen af 1970’erne af den amerikanske psykiater Michael Smith på baggrund af erfaringer fra Hongkong, hvor man med succes havde behandlet narkomaner med akupunktur. I Danmark anvendes meto-den især inden for psykiatrien og i misbrugs-behandlingen. Øreakupunktur dæmper trangen til såvel alkohol og urodæmpende medicin og har vist sig at være et effektivt supplement til den egentlige behandling af narkomaner, alkoholikere og medicinafhængige. Behand-lingen består af 5 nåle i hvert øre. Nålene er tynde og bør sidde 30-45 minutter. Metoden er enkel og hurtig at lære, og man behøver ingen særlige forudsætninger for at lære metoden. På botilbuddet Sødisbakke har man opnået gode erfaringer i forbindelse med udtrapning af udviklingshæmmede, der er medicinafhæn-gige . Da øreakupunktur tilbydes i forbindelse med afrusning til alkoholikere inden for den eksisterende alkoholbehandling, kan det også meget vel tænkes, at Nada vil kunne anvendes til afrusning af udviklingshæmmede alkohol-misbrugere.

Læs mere om Nada på: www.nada-danmark.dk.

På Sødisbakke har man de sidste par år anvendt øreakupunktur til udtrapning af udviklings-hæmmede, der er blevet afhængige af benzodiazepiner. Metoden har især vist sig anvende-lig over for udviklingshæmmede, der er svære at nå pædagogisk eller har svært ved at indgå i tætte relationer. Læs mere om Sødisbakkes erfaringer med Nada i: Øreakupunktur – et virksomt redskab. (Van der Burg, Birgitte og Højer, Lene: Udviklingshæmmede og misbrug. Nyhedsbrev 2004, nr.3: 8-11) på www.ufch.dk/misbrug.

30

””

”Vi kom på et tidspunkt dertil, hvor der skulle ske noget. Vi havde gennem mange møder dis-kuteret arbejdskultur, arbejdsområde, fælles sprog og faglighed med henblik på tværfagligt samarbejde.” (Pædagog).

Kapitel 5:

Det svært nødvendige samarbejde – på tværs af sektorer

Samarbejde på tværs af det misbrugs- og socialfaglige system er et overordentligt vigtigt element i behandlingen af udviklingshæmmede misbrugere. Projekterfaringerne peger entydigt på, at samspillet mellem misbrugsbehandler og pædagog har stor betydning for, hvorvidt et behandlingsforløb lykkes.

Typisk ved pædagoger ikke noget om mis-brugsbehandling, og misbrugsbehandlere ved ikke noget om udviklingshæmning. Derfor er vidensdeling en vigtig del af samarbejdet. Be-handleren kan eksempelvis have brug for at få et godt kendskab til den udviklingshæmmedes funktionsniveau, selvbillede, sprog og kommu-nikationsform. Pædagogen har på den anden side behov for viden om misbrug – om hvordan hun kan støtte op omkring behandlingsforløbet. Indsatsen over for udviklingshæmmede med misbrugsproblemer er ikke et enten-eller. Pæ-dagogen har brug for alkoholbehandleren – og

alkoholbehandleren har brug for pædagogen. Men det er ikke let at samarbejde på tværs af videns- og faggrænser. Det er en af de meget entydige erfaringer fra projektforløbet. Nøgle-ordene i et godt samarbejde er vilje, anerken-delse, respekt og tillid. Og tålmodighed.

Samarbejde omkring behandlingsforløb

At samarbejde er ikke et mål i sig selv – man samarbejder for at løse en opgave. I de mest succesfulde behandlingsforløb med udviklings-hæmmede misbrugere har der været et tæt samarbejde mellem behandleren, pædagogen og misbrugeren.

Inden det egentlige behandlingsforløb sættes i gang, aftaler behandler og pædagog sammen en overordnet strategi i forhold til behand-lingsarbejdet. Et vigtigt led i den overordnede

31

strategi er en tydelig afklaring af de indbyrdes roller og forventninger. For at skabe tryghed og motivation hos alle parter i processen (den udviklingshæmmede med misbrugsproblemer, pædagogen og alkoholbehandleren) er det vig-tigt, at rollefordeling og forventninger gøres ty-delige, inden behandlingsforløbet iværksættes. Under selve behandlingsforløbet fungerer pædagogen som en slags tolk mellem den ud-viklingshæmmede og behandleren. Pædagogen skal sikre, at den udviklingshæmmede forstår, hvad behandlingen går ud på. Dette kan dels ske i forbindelse med konkrete behandlings-samtaler, dels i perioderne mellem samtalerne. I hverdagen kan pædagogen være behjælpelig i ændringsprocessen, som en slags reflekte-rende hjælper. Pædagogen yder ikke behand-ling, men støtter vedkommende i at huske aftaler fra behandlingssamtalerne.

Udgangspunktet for enhver behandling er misbrugerens egen frivillige medvirken. Det er ikke muligt at opnå positive behandlingsresul-tater uden et vist engagement fra misbruge-rens side. Samarbejdet mellem pædagogen og behandleren må derfor ikke ske bag ryggen på misbrugeren, men skal være åbent og inddra-gende. Selvom samarbejdet mellem alkohol-behandler og pædagog synes at give gode re-sultater, bør det altid være op til misbrugeren selv, om et sådan samarbejde skal finde sted. Ikke alle udviklingshæmmede med misbrugs-problemer ønsker at have ’sin pædagog’ med i behandlingsforløbet, og dette skal naturligvis accepteres.

Flere samarbejdsflader

Det er ikke kun i forbindelse med deciderede behandlingsforløb, at et samarbejde mellem pædagoger og alkoholbehandlere kan være fornuftigt. Samarbejdet kan også være en måde at forbedre den forebyggende indsats, og en måde at skabe et beredskab.

Pædagoger kan drage nytte af et samarbejde med alkoholbehandlere i forbindelse med af-klaring af, hvorvidt der i et konkret tilfælde er tale om storforbrug eller et egentligt misbrug. Behandlerne kan også yde konsulentbistand i forhold til håndteringen af relationerne til en specifik misbruger eller mere generelt. For at forbedre det generelle vidensniveau og bered-skab kan behandlerne desuden forestå under-visning af pædagoger i fx alkoholafhængighed, sociale og psykiske grunde til at bruge alkohol, den motiverende samtale og ændringsteorier, abstinenser og medicinafhængighed (benzodia-zepiner), og medafhængighed.

Læs mere om tværfagligt samarbejde i: Ras-mussen, Bo Morthorst & Toft, Hanne. Udvik-lingshæmmede og misbrug – metodeudvikling på tværs af sektorer. Evalueringsrapport. www.ufch.dk/misbrug.

32

Samarbejdsaftaler og tværfaglige netværk

Udviklingshæmmede misbrugere udgør en relativ lille gruppe. Behandlingsinstitutionerne har ’kunder nok i butikken’, og udviklingshæm-mede misbrugere kan derfor nemt blive en nedprioriteret gruppe.

For at sikre at udviklingshæmmede misbrugere har lige muligheder for en kvalificeret forebyg-gelses- og behandlingsindsats, kan kommunen understøtte etableringen af forpligtende samar-bejdsfora på tværs af sektorer og faggrænser. Samarbejdsaftaler og tværfaglige netværk kan være et led i en sådan formel organisatorisk forankring.

En samarbejdsaftale mellem kommunens han-dicapafdeling/socialforvaltning og misbrugs-centret kan medvirke til at placere ansvar og styrke sektoransvaret. Aftalen fungerer som et beredskab, der tydeliggør ansvarsfordeling og handleforpligtelse, men kan også være rammen om lokale uddannelses- og udviklingsaktivite-ter i et fagligt netværk. I et lokalt tværfagligt netværk skabes der mulighed for at udveksle erfaringer, etiske diskussioner, supervision på anonymiserede enkeltsager mv.

Det gode eksempel fra Fyn

Som udløber af projektsamarbejdet har Odense kommune og Fyns Amts Alkoholbehand-lingscenter, ABC, indgået en forpligtende og skriftlig samarbejdsaftale om behandling af mennesker med udviklingshæmning. Aftalen medfører, at der fremover kan gives behand-lingstilbud og oplysende undervisningstilbud til den udviklingshæmmede. Handicap- og psy-kiatriafdelingen i Odense kommune har udpe-get en udviklingskonsulent som kontaktperson og sparringspartner for alkoholkonsulenterne fra ABC.

33

Hovedtræk i samarbejdsaftalen

Aftalen tydeliggør blandt andet, hvilke forventninger Handicap- og psykiatriafdelingen kan have til alkoholkon-sulenten i ABC. Alkoholkonsulenten kan bidrage med følgende:

Rådgivning/supervision til faggrupper

•Generelt og i enkeltsager

•Efter behov eller på faste møder

Undervisning med udgangspunkt i alkoholrelaterede problemstillinger

•Faktuel viden om alkohol og alkoholindtagelse

•Motivationsskabende samtaler

•Oplysende undervisning til udviklingshæmmede

Alkoholkonsulenten kan desuden

•medvirke i behandlingsforløb i enkeltsager

•forestå introduktion til alkoholpolitik på arbejdspladsen

•medvirke ved forberedelse af samtale med en medarbejder der menes at have et overforbrug/misbrug

•med medarbejdernes samtykke tage en afklarende samtale med vedkommende

Alkoholbehandleren har træffetid i kommunen nogle gange om måneden, hvor både udviklingshæmmede, pædagoger og andre kan henvende sig. Alkoholbehandlerne skal sikre, at pædagogerne (hjemmevejlederne) er informeret om aftaler, medicinering og om, hvordan de bedst kan støtte en udviklingshæmmet misbruger i abstinensfasen. For at fastholde fokus, udveksle erfaringer og udvikle samarbejdet mødes repræsentanter fra Handicap- og psykiatriafdelingen og fra ABC to gange årligt.

34

Kapitel 6:

Forebyggelse - ikke kontrol og forbud

Langt de fleste udviklingshæmmede har et na-turligt og harmløst forhold til alkohol. Mange møder alkohol til fester eller musikfestivaler, hvor alkoholindtagelse er en lige så vigtig del af ’set up’et’ som hos andre. Selvom det store flertal altså slet ikke er i nærheden af noget, der ligner et alkoholmisbrug, så er der grund til at overveje, om den nuværende forebyggelse er god nok.

Eksisterende pjecer, film og andet kampag-nemateriale fra fx Sundhedsstyrelsen er sjældent direkte anvendeligt i en indsats for udviklingshæmmede. Det gælder både indhold og form. Den danske alkoholkultur – og ikke mindst den lette adgang til alkohol – fremmer behovet for, at der udvikles forebyggende og sundhedsfremmende oplysningsmateriale, som henvender sig direkte til udviklingshæmmede. Oplysningsmaterialet skal være tilpasset både form- og indholdsmæssigt, og formidlingen skal tage højde for de særlige rammer, som gør sig gældende for mange udviklingshæm-mede (den kollektive boform, den socialpæda-gogiske støtte osv.). Udviklingen af et tilpasset oplysningsmateriale hører naturligt hjemme i sundhedsmyndigheder på nationalt niveau,

men den kan ikke gennemføres uden et sam-arbejde med professionelle med indsigt i og erfaring fra arbejdet med udviklingshæmmede.

Information

Mange udviklingshæmmede har altså aldrig fået den generelle information om alkohol, som de fleste andre danskere har modtaget gennem diverse forebyggelsesindsatser – i folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladser osv.

Derfor kan det være nødvendigt, at man i bo-og dagtilbud tager konkrete forebyggelsesini-tiativer med fokus på alkoholkultur og alkohol-misbrug. En informations- og oplysningsind-sats der kommunikativt er målrettet udviklings-hæmmede – om alkohol, gode alkoholvaner, samt alkoholens skadevirkninger og risikoen for misbrug.

35

Hvordan komme i gang med oplysningsarbejdet – gode råd

•Gør oplysning om alkohol og misbrug til en del af det sundshedsfremmende og -fore- byggende arbejde – også hvor ingen har et misbrug

•Sørg for at inddrage beboerne/brugerne selv i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af indsatsen

•Undlad så vidt muligt at tage udgangspunkt i uheldige episoder med alkohol, så ingen føler sig som misbruger eller boykotter oplysningen

•Undgå moralisering som kan medføre, at en person med misbrugsproblemer vil føle, at personalet tager afstand fra ham, hvis han ønsker at snakke om sit misbrug

•Overvej hvordan I kan gøre det legalt at tale om alkohol og misbrug, og vær til rådighed for spørgsmål og bekymringer angående alkohol og misbrug

Eksempler på forebyggelse

I de følgende afsnit angives en række konkrete eksempler på, hvordan man forholdsvis let kan arbejde med forebyggelse af misbrug blandt udviklingshæmmede. Der er tale om forskellige tilgange, som alle har været afprøvet i forbin-delse med udviklingsprojektet. Fælles for dem alle er, at de sigter på at give konkret viden om alkohol og misbrug – og på at igangsætte en dialog mellem beboere/brugere indbyrdes og med pædagogerne.

36

• Har du prøvet at drikke alkohol?

• Har du prøvet at være fuld? Hvordan var det?

• Har du oplevet andre være fulde? Hvordan var det?

• Hvad synes du er godt ved at drikke?

• Hvad synes du er dårligt ved at drikke?

• Hvad vil det sige at være alkoholiker?

• Hvad kan være farligt ved at drikke? Hvad gør det ved kroppen?

• Ved du, hvor man kan få hjælp, hvis man har alkoholproblemer (drikker for meget) – eller kender nogen der har alkoholproblemer?

En vigtig sidegevinst ved dialogen er, at personalet får indtryk af, hvor meget beboerne ved om alkohol, hvor meget den fylder i den enkeltes hverdag. På den måde bliver det lettere at vurdere, på hvilke områder der er særlig brug for oplysning.

For nogle udviklingshæmmede vil spørgsmålene være for abstrakte og ukonkrete. Her vil der være brug for, at spørgsmålene suppleres med billeder og konkreter.

Konkrete dialogspørgsmål

I et botilbud har pædagogerne haft gode erfa-ringer med at tage udgangspunkt i enkle og konkrete spørgsmål, når de sætter alkohol og alkoholvaner på dagsordenen. Spørgsmålene gør det ufarligt at tale om alkohol, da de bliver stillet til alle. Der er ikke tale om et interview eller et forhør, men om nogle emner for en fæl-les dialog mellem personale og beboere – og beboerne i mellem. De spørgsmål, som med held er blevet brugt i en sådan dialog, er meget enkle:

37

Det er en rigtig god idé at arrangere temada-gen i samarbejde med en konsulent fra det lokale misbrugscenter, kommunens sundheds-afdeling eller lignende. På den måde bliver temadagen præget af alkohol-/misbrugsfaglig viden og erfaring. For de fleste af deltagerne er det også mere spændende at komme i dialog med alkoholkonsulenten end at få budska-berne fra ’de sædvanlige pædagoger’.

Budskaberne skal målrettes til deltagerne. Sørg for at snakken tager udgangspunkt i delta-gernes egne forestillinger eller selvoplevede erfaringer med drikke eller beruselse. Tal om gode og dårlige bivirkninger når man drikker alkohol. Hvad der kan ske med ens opførsel og kroppens reaktion, hvis man drikker for meget.

For at gøre dialogen så konkret som mulig kan man fx sammenligne almindelige øl med juleøl og ’sprutsodavand’ (Breezere). Ved at veje deltagerne kan man udregne promillen via nedenstående formel. Promiller kan virke lidt tekniske, men de kan være med til at vise, hvad der sker, når man drikker mange øl (eller sprut-sodavand) på én gang – og at der er forskel på, hvor meget vi hver især kan tåle at drikke.

Dialogspil (alkoholspil)

En variation af ovenstående tilgang er at udar-bejde et dialogspil. Et dialog- eller alkoholspil går ud på, at man ud fra oplæste kort med påstande om alkohol og alkoholrelaterede pro-blemstillinger sætter en dialog i gang mellem udviklingshæmmede og pædagoger (og evt. også pårørende).

Spillet medvirker til at få udviklingshæmmedes egne holdninger og meninger om alkohol frem, uden de bliver afbrudt. Spillet fremmer en åben dialog om alkohol mellem deltagerne uden iret-tesættelse og moralisering fra pædagoger og forældre/pårørende. Det kan være en fordel at gentage spillet med jævne mellemrum.

Påstandene på kortene skal være tilrettet mål-gruppens kommunikationsniveau. Teksten skal formuleres enkelt og konkret, men må gerne være provokerende og overraskende. Man kan udvikle spillet yderligere ved at sætte billeder eller symboler på kortene.

Temadage om alkohol

Det er ret almindeligt, at pædagoger i bo- eller servicetilbud arrangerer en temadag om vigtige emner i deres professionelle virke. En temadag for beboerne i et bofællesskab eller for bru-gerne af et værested eller en café er imidlertid ikke nær så udbredt. Men sådan behøver det faktisk ikke være, og alkoholkultur og -misbrug er et oplagt emne for en temadag.

38

Sådan regner du promillen ud

Kvinder: 12 x antal genstande = promille 0,55 x vægt i kilo

Mænd: 12 x antal genstande = promille 0,68 x vægt i kilo

Erfaringen med denne form for formidling til udviklingshæmmede er, at det giver en god og ligeværdig dialog. Den medvirker blandt andet til, at udviklingshæmmede selv kommer på banen med egne historier og eksempler.

En mere generel erfaring er, at budskaberne bør gentages med korte tidsintervaller, og at de er nemmere at huske, hvis de relateres til egen hverdag. For eksempel at man ikke må cykle eller køre på knallert, når man har druk-ket for meget, i stedet for at referere til at man ikke må køre bil. Det er de færreste udviklings-hæmmede, som har bil.

Alkoholpolitik eller ej?

Det er klart, at man som personale i et botilbud ikke kan nedlægge forbud mod alkohol eller beslutte en egentlig alkoholpolitik, der skal gælde i folks hjem. Men det kan være relevant at igangsætte en proces i samarbejde med be-boerne, hvor beboerne selv formulerer sig om ’de fælles regler’, de mener, der bør være for alkohol i botilbuddet.

I arbejdet med ’de fælles regler’ i et bofælles-skab, et opgangsfællesskab eller andre former for botilbud har du som pædagog en særlig forpligtelse. Du skal på den ene side hjælpe og beskytte beboere, som føler sig generet eller utrygge, hvis en af de andre beboere ofte drikker sig fuld og fx bliver dominerende og ubehagelig. På den anden side er det også din opgave at sikre den enkeltes ret til selvbestem-melse og privatliv i sit eget hjem. Det kan være en vanskelig balancegang, hvor man også skal passe på ikke at komme til at overreagere.

Arbejde og alkoholpolitik

En alkoholpolitik på arbejdspladsen er noget andet og langt mere enkelt. Nogle beskyttede værksteder og andre arbejdspladser har al-lerede en alkoholpolitik, og her er linjen, at ar-bejde og alkohol ikke hører sammen. I klubber og lignende, hvor der kommer unge udviklings-hæmmede, vil det også være naturligt, at man sammen med medlemmerne forholder sig til alkohol og formulerer nogle fælles rammer.

Det har stor betydning for ejerskabet til alko-holpolitikken og dens forebyggende sigte, at de personer, der skal være omfattet af alko-holpolitikken, inddrages i selve tilblivelses-processen. På et stort beskyttet værksted blev alkoholpolitikken til gennem en fælles arbejds-proces for medarbejdere og personale .

På værkstedet betegner ’personale’ de pædagoger, somer ansat til at yde støtte til medarbejderne på værkstedet.

39

Man startede med fyraftensmøder, hvor en mis-brugsbehandler fortalte om alkohol, misbrug mv. Herefter blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra medarbejdere og personale, der havde til opgave at udarbejde et udkast til en alkoholpolitik. Arbejdsgrup-pens udkast blev drøftet i værkstedets forskel-lige grupper, inden det blev endelig vedtaget i værkstedets brugerråd og MIO/samarbejdsud-valg.

Udviklingshæmmet-tiludviklingshæmmet

Når man arbejder med forebyggelse af alko-holmisbrug, er relationen mellem personale og beboere et helt centralt omdrejningspunkt. Hvis relationen tipper i retning af overvågning, kontrol mv., kan man frygte, at den ligefrem virker modsat intentionen. Man ønsker at fore-bygge misbrug blandt udviklingshæmmede, men overvågningen og kontrollen risikerer at virke i den stik modsatte retning.

Det kan være vanskeligt at etablere ligeværdige relationer mellem pædagoger og udviklings-hæmmede. Mange udviklingshæmmede opfat-ter – med rette eller urette – pædagoger som nogen, der kontrollerer og overvåger dem. Der kan være tale om gamle og indgroede mønstre, hvor begge parter er deltagere i et kompliceret spil. Og de mønstre kan være en hindring for et effektivt alkoholforebyggelsesarbejde.

Alkoholpolitik for medarbejdere og personale på et beskyttetværksted

Udgangspunktet for vores alkoholpolitik er, at alkohol og arbejde kun blandes ved særlige lej-ligheder. Derfor sælges der ikke alkohol i kan-tinen. Der skal altid kunne købes alkoholfri øl.

Man må ikke drikke på arbejdspladsen, undta-gen ved særlige lejligheder

Man må ikke møde beruset på arbejdspladsen

Ved særlige lejligheder kan man nyde en enkelt genstand. Det gælder ved: runde fødselsdage og jubilæer Derudover kan medarbejderne nyde alkohol med måde ved fester, udflugter og på ferier, som regel efter særligt fastsatte rammer for det enkelte arrangement.

Der er dannet en konsulentgruppe for misbrug – misbrugsteamet – som man blandt andet kan henvende sig til, hvis man har et alkoholpro-blem eller frygter, at en kollega har et problem. Medlemmerne af misbrugsteamet ved, hvordan man kan komme videre med løsningen på sit problem. Medlemmerne af gruppen har tavs-hedspligt.

Hvis en medarbejder har et misbrug og ønsker hjælp, vil der fra arbejdspladsen blive set med velvilje på alle forhold omkring behandling.

40

Hvis man i personalegruppen oplever, at det er svært at komme igennem med budskaberne uden at blive alt for moraliserende og bestem-mende, kan formidling baseret på ’udvik-lingshæmmet-til-udviklingshæmmet’ være en løsning. ’Udviklingshæmmet-til-udviklingshæm-met’ betyder, at man overlader formidlingsop-gaven og etableringen af en ligeværdig dialog til udviklingshæmmede selv.

I forbindelse med udviklingsprojektet er otte udviklingshæmmede blevet rustet til at kunne rådgive andre udviklingshæmmede om alkohol og dens skadevirkninger. Gruppen gennemgik et uddannelsesforløb med fokus på konkret viden om alkohol samt teknikker i god formid-ling. Tankegangen er, at den bedste formidling sker ved, at ligestillede formidler til ligestillede.

Udviklingshæmmede, der med udgangspunkt i egne erfaringer og ressourcer indgår som vi-dens- og ressourcepersoner i det forebyggende oplysningsarbejde, er et godt supplement til den professionelle vejledning. Metoden er gen-nemafprøvet i relation til temaerne forældre-skab og selvbestemmelse.

Styrken ved udviklingshæmmet-til-udviklingshæmmet-metoden er

•at formidlingen friholdes for magtrelationer, der ofte er kendetegnende i forholdet mellem den udviklingshæmmede og pædagogen.

•at sprog- og forståelsesbarrierer minimeres, fordi dialogen mellem ligestillede er kende- tegnet ved, at der ikke skal bruges unødige kræfter på at gøre sig forståelig. Livssitua- tionen er genkendelig.

•at formidlingen fremmes ved, at andre udviklingshæmmedes egne erfaringer op- fattes autentiske og har stor overførelses- værdi, idet man umiddelbart kan identificere sig med den anden.

I relation til temaerne forældreskab og selvbestemmelse har UFC Handicap udviklet og forestået uddannelse af udviklingshæmmede til brugervejledere. Brugervejlederne rådgiver ligestillede ud fra selvoplevede erfaringer. Brugervejlederne kan rekvireres i ULF. Se www.brugervejleder.dk

41

I dette kapitel henvises til relevant litteratur og hjemme-sider, hvor man kan søge yderligere information om de forskellige temaer, der er behandlet i hæftet.

Om udviklingshæmmede og misbrug

Gruber, Thomas og Andersen, Jonna (2001)Misbrug uden behandling. Udviklingshæmmede og misbrug. Formidlingscenter Øst. www.ufch.dk/misbrug

Van der Burg, Birgitte og Højer, Lene Når afhængigheden tager over i det pædagogiske arbejde. Misbrug/afhængighed hos voksne udviklings-hæmmede, projektrapport. Sødisbakke. www.ufch.dk/misbrug

Andersen, Jonna og Fritzon, Hanna (2004)Domfældte udviklingshæmmede og misbrug. Rapport fra 3 dialogmøder. UFC Handicap. www.ufch.dk/misbrug

Pedersen, Dorthe T. og Fly, Niels (2004)Gruppebehandling for udviklingshæmmede med alkohol-misbrug. Minirapport om erfaringerne fra et forsøgsar-bejde i samarbejde med RC Kalundborg og Støttecentret Solsikken. Misbrugscentret Vestsjællands Amt. www.ufch.dk/misbrug

Stenner, Patricia, Hansen-Funk, Lis og Hemmingsen, Mette (2005)Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehand-lere og pædagoger. www.ufch.dk/misbrug

Odense kommune, Handicap- og Psykiatriafdelingen og Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter i samarbejdemed Hovedværkstedet (2004)Udviklingshæmmede med alkoholmisbrug. En handlings-vejledning til personale. www.ufch.dk/misbrug

NyhedsbrevSom en del af den løbende evaluerings- og erfarings-opsamling af projekt udviklingshæmmede og misbrug er der udgivet 4 nyhedsbreve. Nyhedsbrevene indehol-der artikler med forskellige vinkler på alkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede, samt nyt om erfaringerne fra de regionale udviklingsprojekter.www.ufch.dk/misbrug

Om motiverende samtaler

Barth, Tom, Børtveit, Tore og Prescott, Peter Endringsfokusert rådgivning. Gyldendal Akademisk, Oslo

Barth, Tom og Näsholm, Christina (2006)Motiverande samtal – Ml. At hjälpa en människa til förändring på hennes egna villkor.Lund: Studentlitteratur

Miller, William R. og Rollnick, Stephen (2004)Motivationssamtalen. Hans Reitzel

Stenner, Patricia (2005)Den motiverende samtale. www.ufch.dk/misbrug

Om kontraktbehandling

Baadsgaard M, og Wagner P (1991)Adfærdsmodifikation. European Institute for Behaviour Analysis. Gibraltar

Om medmisbrug

Melody, Beattie (1994)Gør dig fri af andres misbrug. Borgens Forlag

Gorski, Terence og Miller, Merlene (1999)Hvordan man forbliver ædru. Forlag Sydgården

Norwoods, Robin (2004)Kvinder der elsker for meget. Borgens Forlag.

Holst, K. og Lindegaard, H. (1999)Alkoholbehandling via arbejdet med pårørende. Århus Amt.

Christiansen, H.B (1998)Alkoholisme, relation og familieinteraktion. Nordisk Psykologi

Råd og vejledning i forbindelse med medmisbrug

Alkoholambulatorier, alkoholrådgivninger eller alkohol-enheder. Telefonnummer og adresse findes i telefon-bogen. De fleste steder findes der pårørendegrupper, der arbejder med medmisbrug.

Mere information

42

Kommunen /Egen lægeAlkohollinjen, der har åbent alle dage fra 9-24 på telefon 80 33 06 10 Andre telefonrådgivninger, fx Anonyme Alkoholikeres servicetelefon.

Om Nada (øreakupunktur)

Jensen, PernilleMere ro og mindre medicin. Socialpsykiatri, juni 2001/3.

Frydenlund, Jens og Wiinblad, LarsØreakupunktur ved abstinensbehandling. Sygeplejersken.1998, nr. 37: 26-34

Van der Burg, Birgitte og Højer, Lene Øreakupunktur – et virksomt redskab. Udviklingshæm-mede og misbrug. Nyhedsbrev 2004, nr.3: 8-11. www.ufch.dk/misbrug

Blå Kors, Behandlingshjem og Ambulatorium TaastrupØreakupunktur & Alkoholbehandling. Forsøgsprojekt.

Om antabus

www.alkohol.dk

Om forebyggelse

Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk

Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse. Bispebjerg Hospital (2003) Alkohol – forebyggelse på sygehus – fakta, metoder, anbefalinger. www.kliniskenhedforsygdomsforebyggelse.dk

Rasmussen, Bo Morthorst og Toft, Hanne (2005)Udviklingshæmmede og misbrug – metodeudvikling på tværs af sektorer 20:26. Videnscenter for Special-pædagogik og Socialpædagogik CVU Sønderjylland. Evalueringsrapport. www.ufch.dk/misbrug

Hemmingsen, Mette (2006) Projekt udviklingshæmmede og misbrug. Københavnsområdet. Evalueringsrapportwww.ufch.dk/misbrug

Om psykofarmaka

Gerlach, Jes og Vestergaard, Per (1998)Psykofarmaka. PsykiatriFondens Forlag

Frydenlund, Jens Benzodiazepiner – kliniske aspekter ved brug og nedtrapning. Månedsskrift for praktisk lægegerning. November 1997, 75: 1433 -1443

Fritzon, Hanna (2003)Tvivlsom medicinering kræver nytænkning. Udviklingshæmmede og misbrug, Nyhedsbrev nr. 2.

Ashton, Heather (1999)Benzodiazepiner – Hvordan de virker og hvordan man nedtrapper. www.benzoinfo.dk

Van der Burg, Birgitte og Højer, Lene Når afhængigheden tager over i det pædagogiske arbejde. Misbrug/afhængighed hos voksne udviklings-hæmmede, projektrapport. Sødisbakke. 39:42. www.ufch.dk/misbrug

Om alkohol

Rindom, Henrik (2002)Rusmidlernes Biologi – om hjernen, sprut og stoffer, Sundhedsstyrelsen.

Hjemmesider

www.ufch.dk/misbrug Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet

www.laenken.dk Her kan du finde det nærmeste Lænke-ambulatorium

www.hops.dk/hhalkoenhed.nsf Alkoholenheden er tilknyttet hospitaler i HS. På hjemmesiden findes telefonnumre på forskellige alkoholenheder

www.vfcudsatte.dk Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte

www.sst.dk På Sundhedsstyrelsens hjemmeside findes viden om alkohol, forebyggelse, og sundhedsstyrelsens alkohol-kampagner

43

Op mod 6 % af alle udviklingshæmmede har alvorlige misbrugsproblemer – primært med alkohol.Men det er meget få der modtager egentlig behand-ling indenfor rammerne af det almindelige misbrugs-behandlingssystem.

I dette hæfte finder du viden og metoder, som kan anvendes til at støtte udviklingshæmmede der har misbrugsproblemer. Hæftet henvender sig især til pædagoger og andre ansatte i bo – og servicetilbud for udviklingshæmmede. Hæftet indeholder desuden en række eksempler på, hvilke behandlingstilgange og forebyggelsestiltag, som kan anvendes i relation til udviklingshæmmede med misbrugsproblemer. Der er i denne sammen-hæng lagt stor vægt på betydningen af rolleforde-lingen mellem pædagogen og alkoholbehandleren.

Baggrunden for hæftet er et længerevarende udvik-lingsprojekt, hvor der både medvirkede pædagoger fra diverse tilbud til udviklingshæmmede og alkohol-behandlere.

Der er også udgivet et hæfte der primært henvender sig til alkoholbehandlere.

Alkoholmisbrugforebyggelse og behandling