TUBAs tilgang i arbejdet med sårbare ungejanuscentret.dk/wp-content/uploads/TUBA_Tilgang_til... · 2017-09-07 · 9/6/2017 1 TUBAs tilgang i arbejdet med sårbare unge TUBA TUBA

9/6/2017

1

TUBAs tilgang i arbejdet med sårbare unge

TUBA

TUBA Danmark

Specialiseret i hjælp til unge mellem 14-35 år, der har senfølger efter opvæksten i en misbrugsramt familie

• 25 afdelinger

• 3000 unge modtog terapi/rådgivning i 2016

• 55 fastansatte psykologer og psykoterapeuter

• 120 professionelle frivillige (psykologer/psykoterapeuter)

9/6/2017

2

TUBA

Oplægs fokus

• Kort præsentation af TUBAs tilgang

• Dokumentation i relation til fysisk og psykisk vold og selvmordsforsøg

• Dokumentation af virkningen af den terapeutiske hjælp

• Opsummering

ET BREDSPEKTRET SYMPTOMBILLEDE

• Angst & depression

• Selvmords-adfærd

• Lavt selvværd

• Spiseforstyrrelser

• Tegn på posttraumatisk stressforstyrrelse

• Vanskeligheder i forhold til at slippe ansvaret for den drikkende forælder

• Vanskeligheder i forhold til at selvstændiggøre sig og finde en egen identitet

• Vanskeligheder i forhold til at etablere stabile forpligtelser i forhold til nære

relationer, uddannelse og arbejde

• Hver 3. udvikler egne alkoholproblemer – for mændenes vedkommende endnu flere

Helle Lindgaard (2008)

9/6/2017

3

TUBA

Dokumentation

Startevaluering

• Startevaluering indeholder ca. 50 spørgsmål (baggrund, opvækstvilkår m.m.)

• 5 validerede skalaer + skalaen PTSD-8

Slutevaluering

• Indeholder ca. 20 spørgsmål omkring de unges vurdering af forandring, tilfredshed etc.

• 5 validerede skalaer + skalaen PTSD-8

TUBA

Fagligt grundlag

• ”….all psychotherapies competently administered are equally effective”.

• ”…the benefits (of therapy) are due to the explanation given to the clients,…..the relationship

between the therapist and the client; the skill of the therapist; the healing context; the client´s

expectation and hope; and so forth.”

Bruce E. Wampold (2004)

• TUBA arbejder ud fra et pluralistisk perspektiv – forskellige unge kan have behov for forskellig tilgang alt efter deres præferencer.

• Terapeuter har viden om og erfaring inden for flere psykoterapeutiske genrer og metoder –så de kan være fleksible: fx psykodynamisk terapi, kognitiv terapi, systemisk terapi, eksistentialistisk terapi osv.

• Terapeuterne har special viden om opvækst og senfølger fra misbrugsramte familier

9/6/2017

4

TUBA

Behandlingsforløbet• Behandlingsforløbet tager udgangspunkt i den unges oplevede problemer og ønsker om

forandring

• Viden om symptomer og problemer fra de validerede skalaer kan inddrages – hvis det giver mening for den unge

Mål

Forandringsteori BEHANDLINGSPLAN

Metode

Formål med behandlingsplan

• at skabe struktur for behandlingen og gøre indholdet af denne tydelig og gennemskuelig for den unge.

TUBA

Feedback Informed Treatment (FIT)

• TUBA anvender i alle behandlingsforløb det evidensbaserede feedback system FIT.

• Alle unge giver før hver samtale skriftlig feedback i forhold til deres trivsel og dermed effekten af behandlingen.

• Alle unge giver efter hver samtale skriftligt feedback på deres vurdering af samtalen, dens indhold og relationen til terapeuten.

• FIT sikrer løbende, at den unges stemme høres

• FIT skal sikre et optimalt og tæt samarbejde mellem den unge og terapeuten.

• Terapeuten kan løbende monitorere og regulere behandlingen efter den feedback, den unge kommer med.

• Skaber behandlingen øget trivsel?

• Hvordan oplever den unge terapiens indhold og relationen til terapeuten?

9/6/2017

5

TUBA

De unges belastningerI TUBAs Startevalueringer angiver de unge forskellige former for belastninger fra deres opvækst - blandt andet:

• Opvokset med fysisk vold 45 %

• Opvokset med psykisk vold 60 %

• Været udsat for seksuelle krænkelser 18 %

• Selvmordsforsøg 14 %

TUBA

Validerede skalaer & PTSD-8

• Work & Social Adjustment Scale – funktionsniveau i hverdagen

• Major Depression Inventory – depressive symptomer

• CORE 34 – psykologiske belastninger

• Outcome Rating Scale – trivsel, personlig, social og i nære relationer

• WHO-5 - trivsel

• PTSD-8 – posttraumatiske stress symptomer

9/6/2017

6

TUBA

Målte belastninger (og effekt) på skalaer i forhold til fysisk vold, psykisk vold

og unge, der har forsøgt selvmord

• Unge udsat for fysisk eller psykisk vold under opvæksten, har sværere symptomer end dem, der ikke har.

• Unge, der har forsøgt selvmord, har de mest belastende symptomer af alle.

• Ingen stor forskel mellem grupperne i forhold til effekt size – dog størst lindring af symptomer for de mest belastede og dermed en større effekt size.

0,2: Lav effekt0,5: Middel effekt0,8: Høj effekt

TUBA

• Mønsteret fra CORE 34 går igen i alle skalaer

• Dog afviger effekt size mønsteret nogle steder (W&SAS)


9/6/2017

7

TUBA

Og ORS……

OBS. Højere score, højere trivsel….


TUBA

• Har far eller mor eller begge forældre drukket?

• Påvirker det belastningerne?

• Ingen markant forskel på de målte symptomer (CORE 34) i forhold til om far eller mor har drukket – eller om begge forældre har drukket.


9/6/2017

8

TUBA



• Ingen markante forskelle i de 3 kategorier.


TUBA



• Posttraumatiske stress symptomer synes at være sværere for den gruppe af unge, hvor begge forældre har drukket.


9/6/2017

9

TUBA

• Målingerne omfatter alle unge, også dem, der ikke er belastet over cutoff.

• Eksempel med målinger, hvor unge under cutoff er sorteret fra:

CORE 34 W&SAS MDI

PTSD-8 ORS

• Effekt size forøges markant

• Målemetoden gør det vanskeligere at sammenligne effekt size på tværs af tilbud


N= 1241

First middel 18,12

Last middel 10,69

Forskel 7,43

Effekt Size 1,51

N= 1165

First Middel 20,38

Last Middel 11,53

Forskel 8,85

Effekt Size 1,38

N= 782

First Middel 30,65

Last Middel 16,67

Forskel 13,99

Effekt Size 2,00

N= 580

First Middel 22,72

Last Middel 16,95

Forskel 5,77

Effekt Size 1,85

N= 1488

First Middel 15,74

Last Middel 27,13

Forskel 11,39

Effekt Size 2,01

TUBA

Konklusion

• Dokumentationen indikerer, at TUBAs pluralistiske tilgang ser ud til at virke på de målte belastende symptomer hos unge – og at tilgangen virker på tværs af symptomerne.

Opsummering TUBAs tilgang

• Vi tager udgangspunkt i den unges ønsker, mål og motivation for forandring

• Vi lægger stor vægt på optimal brugerinddragelse i forhold til behandlingsforløbet

• Terapeuterne trænes i at kunne præsentere en let forståelig og meningsfuld forandringsteori for den unge og inddrage dennes i det omfang, det giver mening

• Terapeuterne inddrager viden fra skalaerne, når det vurderes væsentligt for den unges trivsel – men det er den unge, der beslutter, om det bliver en del af målene

• Vi inddrager FIT i den løbende dialog med brugeren omkring dennes udvikling og alliancen med terapeuten

9/6/2017

10

TUBA

Tak for ordet!

Forandringsspørgsmål 2016-17 (1661 svar)

91% har fået det bedre i forholdet til dem selv

77 % har oplevet en forbedring i evnen til at gå på arbejde eller på

uddannelse

92 % er blevet bedre til at håndtere deres problemer

96 % har i høj eller nogen grad fået den hjælp, de havde brug for

Unge med3 eller flere sessioner

9/6/2017

11

CORE IMS (Information Management Systems)

• TUBA CORE: udviklet i samarbejde mellem TUBA og CORE IMS

i England i 2013 registrering, dokumentation og evaluering.

Organisations- & medarbejder niveau.

• Registrering og journalføring af alle brugere (14-35 år)

• Dynamisk indsamling af dokumentation om brugerne

• Systematisk brug af brugerinformeret feedback (Feedback Informed Treatment) FIT.

• Statistik modul, 50 startspørgsmål, 18 slutspørgsmål & før- og eftermålinger på validerede skalaer (depression, PTSD, funktionsniveau i hverdagen m.m.).

TUBA CORE

• Startevaluering• Indhentes efter forsamtalen

• Ca. 50 spørgsmål om baggrundsdata

• 6 validerede skalaer, hver indeholdende en række spørgsmål

• Slutevaluering• Indhentes før eller under den sidste samtale

• Ca. 20 spørgsmål omkring forandring, tilfredshed etc.

• 6 validerede skalaer (tilsvarende førmåling), så vi får en mere objektiv før og efter måling

9/6/2017

12

Forandringsspørgsmål 2016-17 (1661 svar)

91% har fået det bedre i forholdet til dem selv

77 % har oplevet en forbedring i evnen til at gå på arbejde eller på

uddannelse

92 % er blevet bedre til at håndtere deres problemer

96 % har i høj eller nogen grad fået den hjælp, de havde brug for


De unges belastninger

• CORE 34 = Cutoff 10, 0-40

• MDI = Cutoff 20, 0-50,

• PTSD-8 = Cutoff 18, 0-32,

• W&SAS = Cutoff 10, 0-40,

• ORS = Cutoff 25, 0-40,

Belast CORE 34 Efter Belast MDI Efter Belast PTSD-8 Efter Belast W&SAS Efter Belast ORS Efter

ES ES ES ES ES

16,55 23,77 20,24 17,92 19,23

9/6/2017

13

Belastninger og effekt (ca. 700 unge)

• CORE 34 = Cutoff 10, 0-40 (1363 unge)

• MDI = Cutoff 20, 0-50 (1175 unge)

• PTSD-8 = Cutoff 18, 0-32 (1161 unge)

• W&SAS = Cutoff 10, 0-40 (1322 unge)

• ORS = Cutoff 25, 0-40 (1886 unge)


ES ES ES ES ES

16,55 1,09 10,05 23,77 0,87 14,43 20,24 0,90 15,85 17,92 0,91 10,66 19,23 1,10 28,17


Individuelle effekttal

• TUBA udarbejder også effekttal for den enkelte terapeut

Mål

1. Stærkere effekt = bedre hjælp

2. At få terapeuter til at interessere sig for effekt og dermed de unges belastninger og symptomer

3. Målrettet faglig udvikling

4. Overføring af særlige kompetencer, metoder m.v.


ES ES ES ES ES

16,55 1,09 10,05 23,77 0,87 14,43 20,24 0,90 15,85 17,92 0,91 10,66 19,23 1,10 28,17

9/6/2017

14

De unges funktionsniveau

W&SAS (Work & Social Adjustment Scale)

En internationalt valideret skala, der ser på de unges funktionsevne. Skalaen

måler problemernes indflydelse på de unges evne til magte områderne:

• uddannelse og arbejde

• daglige gøremål

• sociale aktiviteter

• at klare sig alene

• nære relationer

W&SAS Effekt size 2016-17 (1322 unge)

BELASTNING

FØR

17,92

22,58

BELASTNING

EFTER

10,66

12,35

EFFEKT SIZE

0,91

1,25

▪ 1-10: Ingen belastning i funktionsniveau

▪ 11-20: Signifikant belastning i funktionsniveau

▪ 21-40: Alvorlig belastning i funktionsniveau

Work, Social & Adjustment

Scale

Efterundersøgelse 1 år efter (264 unge):

11,49



Belastningsgrad 0-14 frasorteret

9/6/2017

15

W&SAS

• Ingen svækkelse af funktionsniveau 16 %

• Signifikant svækkelse af funktionsniveau 45 %

• Alvorlig svækkelse af funktionsniveau 39 %

Alkoholproblemer i Danmark

• Hvor mange børn vokser op i familier med alkoholmisbrug?

• 122.000 børn fra 0-18 år vokser op i familier med alkoholmisbrug

• 181.000 19-35-årige siger, at de er vokset op i familier med alkoholmisbrug

• 329.000 35+ årige siger, at de er vokset op i familier med alkoholmisbrug

• Kilde: "Voksnes alkoholvaner" - Rapport fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed 2008

9/6/2017

16


Kun 15.400 i alkoholbehandling

585.000 har et skadeligt forbrug

140.000 er afhængige

Erkendelse og behandling

Har din misbrugende forælder

erkendt, at han/hun har eller har haft

et misbrug?

Antal unge Procent

Ja 825 54%

Måske 229 15%

Nej 474 31%

I alt 1529

Hvis ja, har din misbrugende forælder

været i behandling (ét kryds)?

Antal unge Procent

Antabus 474 40%

Misbrugsbehandling/samtaler 367 31%

Ingen behandling 237 20%

Ved ikke 107 9%

I alt 1186

Er din misbrugende forælder kommet

ud af sit misbrug?

Antal unge Procent

Ja 244 17%

Måske 259 18%

Nej 935 65%

I alt 1438

9/6/2017

17

Børnene og de unge er ”de tavse vidner”

Hvem talte du med om din(e) forældres alkoholproblemer,

da du var barn? (1442 svar)

Ingen 41 %

Søskende 31 %

Ikke-drikkende forælder 22 %

Ikke samboende familiemedlemmer 19 %

Lærere/pædagoger 15 %

Offentlige myndigheder 6 %

Forældres alkoholproblemer (TUBA unge)

Har din mor haft et problematisk

forbrug af alkohol?

Antal unge Procent

Ja 1710 47%

Måske 140 4%

Nej 1750 49%

Ialt 3600

Har din far haft et problematisk

forbrug af alkohol?

Antal unge Procent

Ja 2640 73%

Måske 164 4%

Nej 828 23%

Ialt 3632

Andelen af unge, hvor begge

forældre har et

alkoholproblem

24%

9/6/2017

18

Pårørendes alkoholproblemer (TUBA unge)

Har en af dine

bedsteforældre haft et

problematisk forbrug af

alkohol?

Antal

ungeProcent

Ja 1577 46%

Måske 372 11%

Nej 1490 43%

Ialt 3439

Fysisk & psykisk vold (TUBA unge)

Var der fysisk vold

(inkl. trusler om fysisk vold) i dit

barndomshjem?

Antal unge Procent

Ja 1620 45%

Nej 1997 55%

I alt 3617

Var der psykisk vold (f.eks. gentagne

verbale krænkelser, systematisk

fornedring, vedvarende overdrevet

kontrol af adfærd, gentagende

ydmygelser) i dit barndomshjem?

Antal unge Procent

Ja 2187 61%

Nej 1412 39%

I alt 3599

9/6/2017

19

Selvmord (TUBA unge)

14% af de unge har selv forsøgt selvmord

16% af de unge har truet med selvmord

Har din mor begået, forsøgt eller

truet med selvmord?

Antal unge Procent

Gennemført selvmord 28 0,8%

Forsøgt selvmord 327 9%

Truet med selvmord 641 18%

Nej 2619 72%I alt 3615

Har din far begået, forsøgt eller

truet med selvmord?

Antal unge Procent

Gennemført selvmord 57 1,6%

Forsøgt selvmord 258 7%

Truet med selvmord 508 14%

Nej 2785 77%I alt 3608

Hvert problem har sin tid

9/6/2017

20


• Hvilke konsekvenser ses for voksne børn fra

familier med alkoholmisbrug?

• Ca. en tredjedel udvikler et alkohol- eller narkoproblem

• Ca. en tredjedel oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser

• Ca. 40 % af personer i alkoholbehandling er vokset op med forældre, der drak

• Kilde: Sundhedsstyrelsen "Når far og mor drikker” - Fakta blad 3.

ET BREDSPEKTRET SYMPTOMBILLEDE

• Angst & depression

• Selvmords-adfærd

• Lavt selvværd

• Spiseforstyrrelser

• Tegn på posttraumatisk stressforstyrrelse

• Vanskeligheder i forhold til at slippe ansvaret for den drikkende forælder

• Vanskeligheder i forhold til at selvstændiggøre sig og finde en egen

identitet

• Vanskeligheder i forhold til at etablere stabile forpligtelser i forhold til nære relationer, uddannelse og arbejde

Helle Lindgaard (2008)

9/6/2017

21

Årsag til søgning om hjælp

Hvad er de vigtigste årsager til, at du søger hjælp netop nu? (sæt gerne flere krydser)

(1380 unge)

• Følelsesmæssige problemer med dig selv over længere tid 1161 84 %

• Problemer i relation til din(e) misbrugende forældre 755 55 %

• Problemer i relation til den øvrige familie / kæreste eller andre 657 48%

• Problemer i relation til skole / uddannelse / arbejde 442 32%

• Andre problemer 127 9%

Hvad er de vigtigste årsager til, at du søger

hjælp netop nu? (sæt gerne flere krydser)

3985

besvarelser

Følelsesmæssige problemer med dig selv over længere tid 79 % (3148)

Problemer i relation til din(e) misbrugende forældre 54 % (2151)

Problemer i relation til den øvrige familie / kæreste eller andre 39 % (1561)

Problemer i relation til skole / uddannelse / arbejde 29 % (1161)

Andre problemer 9 % (353)

Hvordan arbejder TUBA med unge fra

misbrugsfamilier?

9/6/2017

22

Fagligt fundament

• TUBA arbejder ud fra de unges mål og præferencer

• TUBA arbejder aktivt på at tilpasse terapien efter den unges feedback

• TUBA arbejder pluralistisk ud fra den forskning, der godtgør, at ingen metoder er andre overlegne

Behandlingsplan

Afklaring af den unges mål for forløbet

Terapeutens forandringsteori

Den unges forandringsteori

Metode

Hvordan arbejdes der

og ud fra hvilken teori?

9/6/2017

23

Hvad er FIT?

• Feedback Informed-Treatment (FIT)• Behandling justeret efter feedback

• FIT er et terapeutisk værktøj

• FIT er et dokumentationsværktøj

FIT fakta

• FIT er godkendt som et evidensbaseret redskab af den amerikanske organisation American Psychological Association (APA).

• Anbefales af Socialstyrelsen som evidensbaseret redskab.

• FIT er et meta værktøj – ikke en teoretisk metode. Det kan anvendes på tværs af forskellige behandlingsområder og metoder.

• FIT anvender to redskaber: Outcome Rating Scale (ORS) og Session Rating Scale (SRS)

• FIT er udarbejdet til systematisk brug – anbefaling max én gang om ugen

9/6/2017

24

ORS – Outcome Rating Scale

SRS – Session Rating Scale

9/6/2017

25

ORS & SRS

• ORS siger noget om: Får brugeren det bedre? Er det den rette hjælp?

• SRS siger noget om: Hvordan er relationen? Hvordan er samarbejdet?

• Primære formål: at give behandleren feedback, der kan undersøges yderligere og derefter danne baggrund for justeringer i forløbet

• FIT kan bruges både i strukturerede samtaler/grupper eller i målinger på behandlingen generelt

• FIT kan bruges af mere end én medarbejder til samme bruger

Citat fra Efterundersøgelse 1 år efter afslutning:

”Der er oceaner af forskel fra mit første møde

med TUBA til nu. Jeg har lyst til at stå op om

morgenen, lyst til at tænke på fremtiden, lyst

til tanken om min egen lille familie en dag, lyst

til at gå ud i verden og opleve noget, lyst til at

leve. Jeg er ikke bange mere.”

9/6/2017

26

Citat fra Efterundersøgelse 1 år efter afslutning:

”Jeg kan ikke bevise at alt er vendt på grund af

TUBA, men da jeg startede var jeg på

førtidspension og ekstremt ensom. I dag er jeg

studerende på en videregående uddannelse og

bor sammen med min kæreste.

Jeg er til tider nærmest lykkelig.”

Documents

TUBAs tilgang i arbejdet med sårbare ungejanuscentret.dk/wp-content/uploads/TUBA_Tilgang_til... · 2017-09-07 · 9/6/2017 1 TUBAs tilgang i arbejdet med sårbare unge TUBA TUBA