Embed Size (px)
Citation preview
From: Barbara Fromberg MøllerSent: 8 May 2017 14:03:19 +0200To: Barbara Fromberg MøllerSubject: VS: TT-Netværkets antennepositioner i Dragør kommune.Attachments: Region Sjælland - Retningslinjer for digital infrastruktur.PDF, S1142 - Lejeberegning - Model 2,5 Struktur 2017.pdf, S1142- Allonge.pdf, S3351 - Lejeberegning - Model 2,5 Struktur 2017.pdf, S3351- Allonge.pdf
Fra: Pernille Damm [mailto:[email protected]] Sendt: 12. april 2017 11:43Til: Plan og Teknik Dragør Kommune; Dragoer - Officiel postkasse Dragør kommuneEmne: TT-Netværkets antennepositioner i Dragør kommune.
Til de rette beslutningstagere i Dragør Kommune,
Jeg skriver til Jer på vegne af TT-Netværket, fordi vi meget gerne vil i dialog med Jer ang. genforhandling af de eksisterende lejeaftaler. Særligt nu pga. den nye vejledning der blev besluttet af de Sjællandske kommuner og samtlige borgmestre i Region Sjælland i juni 2016. (vedhæftet).
Jeg sender hermed lidt yderligere forklaring på vores henvendelse, lejeberegninger og allonger til de 2 positioner nedenfor. Lejeberegningerne er udarbejdet efter den nye mastepolitik for Region Sjælland side 18-21. Jeg ligger op til at de eksisterende aftaler glider over i de nye retningslinjer pr. 1/7-2017, hvilket jeg håber kan godkendes.
Det drejer sig om følgende lejeaftaler der ønskes genforhandlet:
S1142 – Halvejen 3, 2791 Dragør - Struktur
S3351 – Nyby 4, 2791 Dragør - Struktur
Det er vigtigt vi får optimeret på infrastrukturen i Dragør Kommune og sikret tidssvarende vilkår for infrastrukturen. Derfor ligger vi vægt på i en konstruktiv dialog, hurtigst muligt komme frem til nogle beslutninger. Det er nødvendigt at vi opnår tidssvarende vilkår for alle parter, både på eksisterende infrastruktur og fremtidige installationer.
Vi deltager meget gerne i processen, og hjælper gerne med at forklare yderligere. Nogle af de punkter der er vigtige når beslutningen skal tages, har jeg forsøgt at beskrive lidt nærmere herunder:
Teknologien udvikles så hurtigt i dag og udfordre konstant samfundet (herunder teleoperatørerne), hvilket igen stiller store krav til investeringer i nye positioner og nye teknologier. Teleselskaberne ønsker at udbygge den digitale infrastruktur og sikre dækning alle steder. Hvis vi skal nå ud alle steder, så handler det også om at fjerne barrierer og reducere omkostninger så meget som muligt, så når vi længst for vores investeringer.
Værdien af et hurtigt 4G og 5G netværk for kommunen er enorme, med besparelser på mange områder bla. hjemmepleje, gadebelysning, affald, parkering, alarmberedskab og meget mere. Alle i Jeres kommune vil kunne kapitaliserer på et godt netværk, det er Teleselskaberne indstillet på at støtte op omkring, derfor har vi behov for at fremtidssikre infrastrukturen gennem et tæt samarbejde. I takt med opgradering af de eksisterende teknologier, og implementering af nye IoT og
5G netværk, vil der skabes endnu flere nye funktioner og muligheder indenfor optimering af drift, sikkerhed, optimering af ressourceudnyttelse og naturligvis daglig kommunikation.
Som I nok er bekendt med har mange kommuner allerede indset at et samarbejde er nøglen til fremtidens solide infrastruktur, derfor følger de nu enten model 1 på arealer og model 2,5 på bygninger eller gæsteprincippet for infrastrukturen.
Jeg har vedhæftet et par links fra medierne omkring tilslutningen til de nye fremtidssikrede modeller i andre områder af Danmark. Vi ser tydeligt rigtig mange tilslutter sig modellen lige nu, hvilket bevirker vi kan komme i gang med en del af puslespillet for fremtidens teknologier og opgraderinger i god tid.
- Indslag vedr. Lolland kommune: http://www.tveast.dk/nyheder/03-12-2016/1930/bedre-mobildaekning-til-lolland?autoplay=1#player
- Artikel vedr. Lolland kommune: http://www.tveast.dk/artikel/ny-aftale-bedre-mobildaekning-paa-lolland
- Artikel vedr. Hjørring kommune: http://www.rn.dk/Service/Nyhedsliste-RN/Nyhed?id=851e3f2b-786b-4910-8e7c-08ad113a4630
- Artikel vedr. Solrød kommune: http://www.e-pages.dk/sydkystenweekend/344/
Se også denne lille film:
http://telcon.dk/se-video/
Fakta:
Hvor én antenneposition kunne dække ét område for 5 år siden, kræves der nu 10 antennepositioner.
Dataforbruget er steget 300 % det seneste år og udviklingen vil øges i fremtiden. Det kræver konstante og dyre opgraderinger.
Abonnement priserne er faldet med 50% over de sidste 5 år, samt de indeholder nu fri tale, SMS og dataforbrug.
Mennesker og maskiner forventer mobildækning overalt, hurtigere hastighed, hele tiden.
Iot (Internet of things) er en realitet og udvikles med lynets hast og kræver opgradering og udbygning af det mobile net.
Opgraderingen og udbygningen af netværket umuliggøres af de nuværende høje lejepriser.
Vi vil meget gerne komme forbi til en snak med Jer, omkring fremtidssikringen generelt. Implementeringen af nye sites og nye teknologier er i fuld gang i hele Danmark, og vi skulle helst ikke gå i stå i Dragør kommune nu.
Såfremt lejeberegningerne og allongerne kan godkendes, ser jeg frem til at modtage de 2 allonger i underskrevet udgave, i henhold til jeres tegningsregler.
Er der spørgsmål eller kommentar, må I endelig tage fat på mig.
Jeg ser frem til at høre tilbage fra Jer og evt. få sat et møde i kalenderen.
Med venlig hilsen / Best regards
Pernille DammSenior Site manager
+45 61 22 79 54 | [email protected]
Telcon.dk
Important: This email and any files transmitted with it are confidential and intended solely for the use of the individual or entity to whom they are addressed. If you have received this email in error we would request you not to copy, store or forward the email. Please return the message to the sender and delete it immediately thereafter
Retningslinjer for digital infrastruktur 1
Digitalinfrastruktur
Retningslinjer for
Retningslinjer for digital infrastruktur 32 Retningslinjer for digital infrastruktur
Over 800.000 borgere og 20.000 virksom-heder i Region Sjælland er hver dag, døg-net rundt, afhængige af, at der er en stabil og tilstrækkelig mobil- og bredbåndsdækning i hele regionen - uanset om de bor eller ar-bejder i et by- eller landområde. Den digitale infrastruktur er helt afgørende, og derfor har de 17 kommuner og Region Sjælland en fælles målsætning om, at der skal være ad-gang til:
• 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i 2020 til alle husstande og virksomheder
• Mobildækning alle steder i Region Sjæl-land i 2020
I dag er der store dele af Region Sjælland, hvor der er langt til at nå denne målsætning.
Derfor er de 17 kommuner i regionen og Region Sjælland gået sammen om at have fælles retningslinjer for den digitale infra-struktur. Målsætningen er at gøre det enk-lere og lettere at få udbygget den digitale infrastruktur i Region Sjælland.
De fælles retningslinjer omfatter:
• Mastepolitik• Gravepolitik
De fælles retningslinjer vil ikke løse alle ud-fordringer med at få mobil- og bredbånds-dækning i hele Region Sjælland, men det er et af redskaberne til at løse udfordringen.
Der er kommuner i Region Sjælland, der al-lerede har vedtaget en mastepolitik. Det er
blandt andet Lejre Kommune (2010) og Sorø Kommune (2014). De fælles retningslinjer for digital infrastruktur bygger dels videre på de to kommuners mastepolitikker og dels på Fælleskommunale retningslinjer for ma-steopstilling i Byregion Fyn – 2015. Der-udover er der også hentet inspiration fra Energistyrelsens skabelon for mastepolitik fra november 2012. Der er således allerede gjort en del erfaringer med at udarbejde ma-stepolitikker, også fælles mastepolitikker, der dækker flere kommuner.
Det har ikke været målet at udvikle en ny mastepolitik, og de fælles retningslinjer for de 17 kommuner i regionen bygger videre på de eksisterende retningslinjer. De allerede vedtagne mastepolitikker er også blevet til i en dialog med branchen, og der er derfor en bred accept af indholdet i mastepolitikkerne.
I forhold til lejevilkår – som gælder både mobilt og kablet bredbånd – tages udgangs-punkt i Erhvervsstyrelsens Vejledning om markedsleje ved udlejning af arealer til brug for digital infrastruktur revideret juni 2015. Den bygger på den såkaldte Ringsted-model. Derudover er der i forhold til mo-bilmaster bygget videre på Byregion Fyns principper for masteleje. En del master står på privatejet jord, og retningslinjerne berø-rer ikke disse arealer.
De 17 kommuner i regionen og Region Sjælland
April 2016
INDLEDNING
Side
3 INDLEDNING
4 FORMÅL
5 LOVGIVNING
6 KOMMUNE- OG LOKALPLANER
7 SAGSBEHANDLING
8 MASTEPOLITIK
14 GRAVEPOLITIK
18 PRINCIPPER FOR LEJE AF KOMMUNALT ELLER REGIONALT EJEDE AREALER OG BYGNINGER
22 BILAG 1: INDHOLD I ANSØGNING OM TILLADELSE
24 BILAG 2: KONTAKTOPLYSNINGER TIL KOMMUNERNE i REGION SJÆLLAND
Retningslinjer for digital infrastruktur 54 Retningslinjer for digital infrastruktur
FORMÅL
De fælles retningslinjer skal være med til at give en ensartet standard for sagsbehandling i forbindelse med at etablere bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland og bi-drage til at sænke barriererne for at udrulle den digitale infrastruktur, så der skabes de bedste og billigste rammer for udbygningen.
De fælles retningslinjer vil være med til at gøre det klart tidligt i processen, hvilke krav de enkelte leverandører kan forvente i for-bindelse med etablering af digital infrastruk-tur. Der er en række hensyn, der skal tages i forbindelse med udbygningen af den digi-tale infrastruktur. En smidig og tidlig dialog skal være med til at sikre en bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland.
Med de fælles retningslinjer vil kommu-nerne gerne være med så tidligt i forløbet om, hvordan den digitale infrastruktur kan udbygges.
Retningslinjerne indeholder:
• Mastepolitik• Gravepolitik• Beregningsmodeller for leje af kommunalt
ejet jord• Beskrivelse af ansøgningsproceduren i for-
bindelse med etablering af mobilmaster, teknikhuse m.m.
De fælles retningslinjer vil fungere som en overordnet ramme for sagsbehandlin-gen. Der kan dog være særlige lokale for-hold, som gør det nødvendigt at afvige fra retningslinjerne.
Telekommunikation og digital infrastrukturTelekommunikation er en fælles betegnelse for al data- og talekommunikation via kabler og radiosignaler, så det dækker både trådløse og kablede forbindelser. Digital infrastruktur dækker over den tekniske infrastruktur som kabler, teknikhuse, master mm.
Der er som udgangspunkt fem love, der be-rører nyetablering eller ud- eller ombygning af master. Det er:
• Byggeloven• Planloven• Masteloven• Naturbeskyttelsesloven• Vejloven
LOVGIVNING
Andre love, der kan have betydning for kom-munernes sagsbehandling om etablering af master, teknikhuse og nedgravning af kab-ler, er:
• Bygningsfredningsloven• Museumsloven• Lov om jagt og vildtforvaltning• Lov om miljøvurdering af planer og
programmer• Råstofloven• Skovloven • Vandløbsloven• Vejloven• Privatvejsloven
§
Retningslinjer for digital infrastruktur 76 Retningslinjer for digital infrastruktur
KommuneplanDe fælles retningslinjer vil blive indarbejdet i de enkelte kommuners kommuneplan ved den førstkommende revision.
KOMMUNE- OG LOKALPLANER
LokalplanerLokalplaner bør indeholde bestemmelser, som muliggør opstilling af master. Opstilling af en mast inden for et lokalplanlagt område skal være i overensstemmelse med lokalpla-nens bestemmelser.
En evt. dispensation fra en lokalplan vil skulle søges samtidig med byggetilladelsen.
Alle forslag til nye kommuneplaner og lokal-planer annonceres på plansystem.dk. Det er muligt at tilmelde sig en e-mail-liste så man bliver adviseret ved nye planforslag.
SAGSBEHANDLING
Ansøgninger vedrørende master, anten-ner, teknikhuse og kabelbrønde samt an-søgning om gravetilladelser skal indsendes elektronisk til den relevante kommune, der behandler dem efter de fælles retningslin-jer samt gældende lovgivning. Derefter gi-ves de nødvendige tilladelser og eventuelle dispensationer.
De enkelte kommuner i Region Sjælland vil tilstræbe, at sagsbehandlingen igangsættes hurtigt efter, at ansøgningen er modtaget, og at tidsforbruget mellem de enkelte delforløb i sagsbehandlingen minimeres.
Sagsgangen er forskellig afhængig af zoneforhold:
• Nye master/teknikhuse i byområ-der og sommerhusområder kræver byggetilladelse
• Nye master/teknikhuse i landzoner kræver både landzonetilladelse og byggetilladelse
• Nye samt evt. fremtidige antenner på ek-sisterende master/konstruktioner skal an-meldes til kommunen
Sagsbehandlingens varighedSom udgangspunkt vil et veldokumenteret ansøgningsmateriale være med til at give en kortere sagsbehandlingstid.
Sagsbehandlingstiden vil variere og afhæn-ge af, hvor kompleks sagen er, og om der kræves høringer, andre tilladelser eller dis-pensation. Hvis sagen kræver politisk be-handling, kan det også have indflydelse på sagsbehandlingstiden.
Ifølge loven skal kommunen foretage en partshøring af de naboejendomme, der lig-ger umiddelbart op til den berørte matrikel. Master vil ofte påvirke et større område end de umiddelbare naboer. Høringsfristen er to uger.
Andre nærtliggende ejendomme orienteres også, hvis det vurderes, at de berøres i sær-lig grad.
Tidlig kon-takt til kommunenAnsøgere, der ønsker at opstil-le antennema-ster, opfordres til at tage kon-takt til kommu-nen så tidligt som muligt med henblik på en afklaring af, hvor der er de bedste mulighe-der for at kunne opnå de nød-vendige tilladel-ser. Kommunen vil i dialog med ansøger hjæl-pe med at finde den bedst egne-de placering.
Indhold i ansøgning om tilladelse til opstilling af masterI bilag 1 er kravene til indholdet i an-søgning om tilladelse til opstilling af master beskrevet.
Kontaktoplysninger for kommunerneI bilag 2 er der en oversigt over kon-taktoplysningerne i de relevante kommuner.
Retningslinjer for digital infrastruktur 98 Retningslinjer for digital infrastruktur
MASTEPOLITIK
Det er en nødvendig forudsætning for at opnå god, stabil og tilstrækkelig mobildæk-ning, at der opsættes mobilmaster med an-tenner, og at der etableres teknikhuse med teknisk udstyr. Teleselskaber har behov for løbende at udbygge mobilnettene for at op-fylde behovet for mobildækning og sikre til-strækkelig kapacitet i nettene. Samtidig skal der tages vide hensyn til landskabsværdier, herunder de kulturhistoriske værdier. Det er denne afvejning, der vil ligge til grund for kommunernes behandling af ansøgninger.
Der er en række forhold, der skal afvejes, og der bør arbejdes for en balance mellem de krav, der stilles til mobilmasternes udform-ning og ønsket om en god og tilstrækkelig mobildækning i hele regionen. Omfattende begrænsninger i arealanvendelsen og særlige krav til masterne kan fordyre opsætningen af master og kan resultere i dårligere eller in-gen dækning.
Nye master placeres ofte i bymæssig bebyg-gelse eller i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer. Ved placering af master i det åbne land skal de landskabs- og kulturhi-storiske værdier så vidt muligt beskyttes.
Kommunernes primære målsætning er at sikre en politik og administration på maste-området, der skaber de bedst mulige ram-mer for at sikre en god mobildækning for borgere og erhvervsliv. Samtidig har kom-munerne en målsætning om i administrati-onen på området, i videst muligt omfang at beskytte de landskabs- og kulturhistoriske værdier.
Master og teknikhuse i det åbne landI det åbne land er der en række areal- og beskyttelsesinteresser, der som udgangs-punkt forhindrer opstilling af antennema-ster. Derudover er der en lang række af areal- og beskyttelsesinteresser, som skal afvejes i forbindelse med vurderingen af placeringsmulighederne for antennema-ster. Det vil i hvert enkelt tilfælde afhænge af en konkret vurdering.
Fredskov, fredede områder, Natura 2000-områder, § 3-natur og strand-, kir-ke- og fortidsmindebeskyttelseslinjer er områder, hvor antennemaster som ud-gangspunkt ikke kan opstilles. Kommu-neplanerne rummer også udpegninger, hvor opstilling som udgangspunkt ikke kan ske, fx inden for særlige værdifulde og be-varingsværdige landskaber, indsigtskiler omkring kirker og arealreservationer for infrastrukturanlæg.
Derudover er der lovgivning og kommuna-le udpegninger, hvor opstilling af antenne-master forudsætter en konkret vurdering. Her kan opstilling kun ske, hvis der er et dokumenteret behov, hvis alternati-ve placeringer er undersøgt, og der ikke i området er eksisterende brugbare struk-turer, der kan anvendes til at opnå en ri-melig dækning. Der er blandt andet tale om sø- og åbeskyttelseslinjer, skovbyg-gelinjer, kystnærhedszoner, kommunale retningslinjer for landskabsbeskyttel-se, større sammenhængende landskaber, geologi, kulturmiljø, lavbundsarealer og naturbeskyttelse.
Antenner på eksisterende bygninger i det åbne landHvor det er muligt i det åbne land, kan an-tenneanlæg installeres på eksisterende høje bygninger og anlæg, såsom skorstene, siloer, vindmøller og højspændingsmaster.
Placeres antennesystemer på sådan-ne bygningsanlæg, kan de tilpasses byg-ningsanlæggets farve, så de virker mindre fremtrædende. Kommunen kan i særlige til-fælde stille krav om, at der skal foretages en visualisering af det ansøgte, så indvirknin-gen på omgivelserne belyses bedst muligt. Såvel krav om tilpasning af farver på anten-ner som krav om visualiseringer kan i kon-krete tilfælde være hensigtsmæssige. Der er dog samtidig tale om krav, der vil medføre øgede omkostninger, og som derfor vil kun-ne udgøre en barriere for udbygningen.
Vilkår efter masteloven Kommunerne kan efter reglerne i mastelo-ven, knytte bestemte vilkår om fx størrelse til tilladelsen til at opføre en ny mast. Det vil typisk ske for at sikre, at masten fremtids-sikres, så den kan bruges til fælles udnyt-telse senere. Altså vil det efter en konkret vurdering og proportionalitetsafvejning i konkrete tilfælde kunne kræves, at masten skal bygges større end ansøgeren umid-delbart selv har brug for. Teleselskaberne koordinerer i branchesamarbejdet dimen-sioneringen af hver enkelt mast for at sikre mulighederne for fællesudnyttelse. Kommunerne kan også stille vilkår om, at der skal etableres afskærmende beplant-ning omkring en mast eller teknikbygning. Opstilles flere teknikbygninger kan der efter en konkret vurdering stilles krav om, at dis-se opstilles sammenhængende og tilpasses omgivelserne.
I landzonen er det praksis, at landzonetilla-delse til antennemaster gives på vilkår om, at • Antennemaster afskærmes med be-
plantning omkring nederste mastedel og kabine
• Ejeren af antennemaster, sendeanlæg og teknikhuse nedtager disse senest 1 år efter endt brug til det formål, der er givet tilla-delse til
Mastedatabasen Mastedatabasen giver en oversigt over nu-værende og fremtidige antennepositioner.Mastedatabasen er etableret for at skabe
Information om areal- og beskyttelsesinteresserAreal- og beskyttelsesinteresserne kan ses på Danmarks Miljøportal – Area-linformation eller på de enkelte kom-muners hjemmesider. En kortlægning, der viser areal- og beskyttelsesinte-resserne i hver enkelt kommune, vil være et øjebliksbillede. Areal- og be-skyttelsesinteresserne kan ændre sig i forbindelse med ændringer af kom-muneplanen, eller hvis der kommer ny lovgivning.
Retningslinjer for digital infrastruktur 1110 Retningslinjer for digital infrastruktur
synlighed om, hvor teleoperatørerne har ek-sisterende antennepositioner, og i hvilke områder de planlægger at bygge nye.
Via mastedatabasen kan alle interesserede få oplysninger om:
• Hvor eksisterende antennepositioner er placeret
• Det område, hvor der påtænkes placeret nye antennepositioner
• Den tjenesteydelse og teknologi, antenne-positionen anvendes til
• Hvem der ejer den enkelte antenneposition
Udformning og valg af mastetyperDen rigtige type mast, placeret med omtan-ke, tiltrækker sig ikke væsentlig opmærk-somhed, og det er kommunernes mål i alle sager. Afgørelser om, hvilken mastetype der kan opstilles hvor, er derfor altid en balance mellem ønsket om at sikre den bedst muli-ge dækning overalt i Region Sjælland, og så hensynet til at master visuelt træder mindst muligt frem i landskabet.
Ud fra et teknisk perspektiv afhænger valg af mastetype af forskellige faktorer som forsy-ningssikkerhed, omgivelser og økonomi. Ma-sten skal kunne bære de fornødne antenner, den skal indpasses i omgivelserne og være økonomisk attraktiv for mobilselskaberne. Forskellige typer af master har forskellige fordele og ulemper i forhold til dækning, pla-cering, omkostning ved opførelse osv.
De forskellige valgmuligheder vil typisk være:
• Gittermast• Rørmast/teleskoprørsmast (begrænset
funktionalitet og teknisk anvendelse)• Flagstangsmast (begrænset funktionel og
teknisk anvendelse)• Arkitektegnet mast, der er designet til at
passe ind i omgivelserne (forbundet med markant højere omkostninger)
Endelig kan antenner placeres på allerede eksisterende strukturer.
Generelt foretrækker branchen at sætte git-termaster op, da det er den mastetype, der har den bedste funktionalitet. Samtidig giver gittermaster den bedste mulighed for, at fle-re selskaber kan anvende den.
Særlige krav til udformningen af masten kan fordyre og i nogle tilfælde forhindre opsæt-ningen, og kommunerne bør derfor have en dialog med ansøger om kravene, inden de stilles.
Generelle principper• Udgangspunktet er, at antennesystemer
placeres på eksisterende master eller eksi-sterende konstruktioner.
• Hvis eksisterende master ikke kan anven-des, kan udskiftning af master tillades. Som udgangspunkt gives der tilladelse til udskiftning af eksisterende master.
• Nye master bør kun tillades, hvis eksi-sterende master eller konstruktioner ikke kan anvendes, og en udskiftning af en eksisterende mast ikke kan løse dækningsudfordringen.
• Hvis det er muligt, placeres nye ma-ster enten i bymæssig bebyggelse el-ler i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer.
• Ved placering af master i det åbne land skal de landskabs- og kulturhistoriske vær-dier så vidt muligt beskyttes.
• Kommunernes primære målsætning er at sikre de bedst mulige rammer for at sik-re en god mobildækning for borgere og erhvervsliv.
• Samtidig har kommunerne en målsætning om, i administrationen på området, i vi-dest muligt omfang at beskytte de land-skabs- og kulturhistoriske værdier.
• Ved fastsættelse af vilkår til en tilladelse skal kommunen sikre, at vilkårene er pro-portionale og rimelige.
Retningslinjer6.1 Antennesystemer skal søges opsat på
eksisterende anlæg og konstruktio-ner som master, fritstående skorstene, vindmøller, bygninger på mere end to etager eller lignende. Hvis det ikke er
RETNINGSLINJER FOR PLACERING AF ANTENNER OG MASTER
muligt at finde en place-ring på eksisterende an-læg, kan der tillades opstillet en antennemast.
6.2 Master og antenner skal placeres hen-sigtsmæssigt i forhold til dæknings-behovet og så antallet af nødvendige master bliver begrænset mest muligt.
6.3 Eksisterende og nye master skal så vidt muligt kunne udnyttes af flere operatø-rer og til flere sendesystemer, jf. maste-lovens regler herom.
6.4 Nye antenner og master skal som ud-gangspunkt placeres i tilknytning til byerne eller i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse.
6.5 Antenner og master skal så vidt muligt passe ind i omgivelserne. Der kan i en-kelte tilfælde, efter omstændigheder-ne, være tale om at camouflere masten som eksempelvis en flagstang. Dette giver dog en ringere funktionalitet, er forbundet med højere omkostninger og giver ikke mulighed for, at flere sel-skaber kan anvende den samme mast. Særkrav om masters udformning kan derved udgøre en barriere for at sikre god dækning.
6.6 Antenner må som udgangspunkt ikke placeres inden for afgrænsningen af en lokalplan med bygningsbevarende bestemmelser eller bestemmelser om
Retningslinjer for digital infrastruktur 1312 Retningslinjer for digital infrastruktur
bevaringsværdigt miljø. Hvis det for at opnå en tilfredsstillende dæknings-grad er nødvendigt at placere en an-tenne inden for bevaringsområdet, skal en antenne placeres, så den er mindst mulig synlig fra gadeplan. Antenner kan tilpasses konstruktion og arkitek-tur ved det enkelte hus. Antenneposi-tionen skal vurderes i forhold til husets bevaringsværdi.
6.7 Af hensyn til landskabet og naturen skal antallet af master i det åbne land begrænses. Sikring af dækning i det åbne land vil dog kræve opstilling af master i det åbne land.
6.8 Master, antenner og tekniske bygnin-gers visuelle påvirkning af omgivel-serne skal så vidt muligt begrænses, og de skal visuelt træde mindst muligt frem i landskabet. Der skal altid fore-tages en vurdering af mastens visuelle påvirkning.
6.9 Antennemaster må som udgangspunkt ikke opstilles inden for områderne:
• Fredskov og fredede områder (skov-loven og naturbeskyttelsesloven)
• Internationale naturbeskyttelsesom-råder (Natura 2000)
• Beskyttet natur (naturbeskyttelsesloven)
• Strandbeskyttelseslinjer, sø- og åbeskyttelseslinjer, skovbygge-linjer, kirkebyggelinjer og for-
tidsmindebeskyttelseslinjer (naturbeskyttelsesloven)
• Fortidsminder og beskyttede diger (museumsloven)
• Beskyttede, værdifulde/bevarings-værdige landskaber (planloven)
• Kirkeomgivelser, kirkeindsigtslinjer og -zoner (planloven)
• Arealreservationer til infrastruktur (planloven)
6.10 Antennemaster kan på baggrund af en konkret vurdering opstilles inden for følgende områder, hvis der er et behov, og hvis alternative placeringer er un-dersøgt, og der ikke ses at være andre brugbare strukturer i nærområdet til at sikre mobildækningen:
• Kystnærhedszoner (planloven) • Beskyttelsesområder for geologi og
kulturmiljøer (planloven) • Øvrige kommunale retningslinjer for
landskabsbeskyttelse (planloven) • Større sammenhængende landskaber
(planloven) • Lavbundsarealer, potentielle vådom-
råder (planloven)
6.11 Antennemaster må opstilles i det åbne land uden for områderne nævnt i ret-ningslinjerne 6.9 og 6.10, hvis de gene-relle retningslinjer og øvrig lovgivning er overholdt.
6.12 Antennesystemer må som udgangs-punkt ikke opsættes på bygninger og
bebyggelser, der er registreret som væ-rende bevaringsværdige i en lokalplan eller med bevaringskategori 1-4 i kom-muneatlas eller kommuneplanen.
a. Master, antenner og teknikhuse skal så vidt muligt etableres, så de har-monerer bedst muligt med omgi-velserne. Valg af mastetype kan ske i samarbejde mellem kommune og ansøger med henblik på at vælge den mest hensigtsmæssige maste-type, farve osv. i forhold til funktion og omgivelser.
b. Tekniske installationer i forbindelse med antenneanlæg skal så vidt mu-ligt indbygges i den eksisterende be-byggelse. Hvor dette ikke er muligt, skal teknikbygninger placeres og evt. udformes og omgives med be-plantning, så de ikke virker domine-rende i nærmiljøet.
c. Antennemaster, sendeanlæg og tek-nikhuse skal være fjernet af ejeren af det tekniske udstyr senest 12 må-neder efter, at de er taget ud af drift. Fjernelse af fundamenter aftales konkret med lodsejer.
Retningslinjer for digital infrastruktur 1514 Retningslinjer for digital infrastruktur
GRAVEPOLITIK
Gravearbejde er en stor del af udgiften i for-bindelse med etablering af både mobil- og bredbåndsdækning.
For kabelbaseret bredbånd tegner grave-arbejdet sig ofte for 60-80 % af de samle-de omkostninger til etableringen af digital infrastruktur.
Det kan således have en betydelig positiv ef-fekt at reducere barrierer ved gravearbejdet, så investeringerne til etablering af mobil- og bredbåndsdækningen rækker længst muligt og dermed gavner flest mulige borgere og virksomheder i kommunerne.
Størstedelen af gravearbejdet til bredbånd i kommunerne i dag er drevet af efterspørg-sel fra borgere og virksomheder. I sådanne tilfælde kan der være tale om arbejde, der ofte blot tager få dage at udføre, og som ikke generer trafikafviklingen særligt meget. Det kan eksempelvis være, når borgere eller virk-somheder skal tilsluttes en stikledning fra offentlig vej og ind til den private matrikel.
Ved at lette på proceduren for graveansøg-ninger og -tilladelser vil der kunne foretages en administrativ lettelse i både kommunerne og hos selskaberne, som etablerer bredbånd. Derudover kan en lettelse af proceduren for gravearbejde medføre reducerede omkost-ninger og ikke mindst medføre, at borgere og virksomheder kan blive koblet hurtigere på deres nye bredbåndsforbindelse.
For at reducere kommunernes arbejde med tilladelser til gravearbejder og for at gøre
det mere smidigt at udføre gravearbejde i forbindelse med nedgravning af kabler vil kommunerne arbejde med tilladelser, der er målrettet omfanget af gravearbejdet.
Kommunale anlægsarbejderKommunerne og Region Sjælland vil i for-bindelse med egne større sammenhængende gravearbejder (særligt veje, gadebelysning og kloakering) tage kontakt til relevante le-verandører af både mobiltelefoni og bred-bånd. Kontakt tages så tidligt i forløbet som muligt, så der reelt kan være en dialog om mulighederne for samgravning. Det kan ek-sempelvis være gravearbejde i forbindel-se med etablering af bl.a. nye kloakker eller fjernvarme. Kommunen er som andre led-ningsejere forpligtet til at sikre koordina-tion ved egne arbejder, så der kan sikres samgravning. I praksis forventes lednings-registeret LER at blive udbygget til at være platform for netop denne koordination. Kommunerne og ledningsejerne bør derfor så tidligt som muligt anmelde deres gravear-bejder i LER.
I forbindelse med, at kommuner selv gen-nemfører gravearbejde, kan det overvejes, om der skal etableres tomrør særligt på lan-ge strækninger eller i områder, hvor grave-arbejde ellers er bekosteligt, hvilket det ofte er inde på brostenslagte gågader eller lig-nende. Inden kommunerne påtager sig en ekstra udgift til at etablere tomrør, vil kom-munerne indgå i en dialog med selskaberne for at afklare, om der inden for en rimelig tidshorisont vil være behov for at anvende tomrørene. Selskaberne vil endvidere indgå i
dialog med kommunerne om, hvordan tom-rørene skal placeres og dimensioneres for ef-terfølgende at kunne anvendes.
Kommunale krav til retableringSelskaberne skal efter endt gravearbejde re-tablere fortove, veje m.m. til den kvalitet, der var før, gravearbejdet blev gennemført. For at sikre, at der sker reetablering til den kvali-tet, der var inden gravearbejdet blev igang-sat, skal selskaberne inden gravning sørge for at fotodokumentere den kvalitet, der var, inden gravearbejdet blev igangsat.
Hvis kommunen eksempelvis ønsker en bed-re og bredere asfaltering efter endt grave-arbejde, udskiftning af fliser m.v., kan dette dog aftales nærmere med selskaberne. Det aftales på forhånd, hvad kommunen skal betale til selskabet, hvis der skal reetab-leres til en bedre kvalitet, end der var før gravarbejdet.
Kommunen kan stille krav om, at der anven-des samme type fliser, asfalt, kantsten m.m., som der var der inden gravearbejdet. Kom-munen kan ikke stille krav om, at der til re-tableringen benyttes bestemte leverandører.
Retablering skal – som det også gælder for gravearbejdet – ske efter DS 475, som er normen for at etablere ledningsanlæg i jord.
Retablering af asfalt skal som udgangspunkt ske efter metoden ”færdig retablereret” (M2), som både er billigst og kun påvirker trafikafviklingen én gang. Ved M2 foretages retablering i én arbejdsgang. M2 anvendes
til cykelstier og fortove. I veje skal der som udgangspunkt anvendes metoden M4 for at undgå sætninger. Ved M4 retableres i før-ste omgang med GAB (bærelag) til overkant. Når det efter ca. ½ år har sat sig, skal der lægges asfalt på.
Fælles servicemål for sagsbe-handlingstid til gravetilladelserKommunen skal have modtaget ansøg-ning om gravetilladelse senest 10 arbejds-dage inden, at gravearbejdet påbegyndes. Kommunerne bestræber sig på en sagsbe-handlingstid på 10 arbejdsdage for gravetil-ladelser, hvis graveansøgningen indeholder alle nødvendige oplysninger. Der henvises dog særligt til bagatelgrænsen for gravean-søgninger ved mindre gravearbejde, hvor der gælder særlige servicemål for hurtige svar på graveansøgningerne.
»
Retningslinjer for digital infrastruktur 1716 Retningslinjer for digital infrastruktur
Retningslinjerne er et udtryk for, hvordan kommunerne vil arbejde med gravetilladel-ser for både at lette kommunernes arbejde og gøre det mere attraktivt for selskaber at etablere mobil- og bredbåndsdækning.
Ansøgninger om gravetilladelser følger de enkelte kommuners regler. Der henvi-ses til de enkelte kommuners hjemmesider med oplysninger om kravene til den enkelte graveansøgning.
Bagatelgrænse for grave-ansøgninger ved mindre gravearbejderKommunerne i Region Sjælland etablerer et ensartet servicemål ved graveansøgninger, så der ved mindre gravearbejder fra offent-lig vej og ind til private grund, splidsehul-ler, midlertidige geotekniske boringer samt længdegravninger for kabler under 5 meter på villaveje og lignende ikke-trafikerede veje gives svar inden for 24 timer på almindelige hverdage. Hvis servicemålet ikke opfyldes, kan ansøger påbegynde arbejdet efter 48 ti-mer fra ansøgningstidspunktet.
Fleksibilitet ved mindre gra-vearbejde – under 4 dages varighed For at gøre gravearbejdet mere fleksibelt ar-bejdes der med, at kommunerne kan give selskaberne en gravetilladelse, der kan ud-nyttes inden for et givet tidsrum. Der er tale om mindre gravearbejde af 2-4 dages varig-hed, som er over bagatelgrænsen for gra-veansøgninger. Gravearbejdet kræver en gravetilladelse, men for at gøre det mere
smidigt for selskaberne gives der en periode på mindst 2 uger, inden for hvilken gravear-bejdet skal være gennemført.
Gruppetilladelser ved grave-arbejde i mindre geografiske områder Ved større sammenhængende arbejder med udrulning af bredbånd o.l. kan der gives en samlet tilladelse til selve gravearbejdet med nedlægning af ledninger til hovednettet i et område og til de senere nødvendige stikled-ninger ind til de bygninger, der skal tilsluttes til hovednettet. Tilladelsen skal tidsbegræn-ses til en periode på 3-6 måneder. En sam-let tilladelse sikrer let sagsbehandling og en samlet inddragelse af grundejerne om hele processen.
Kommunale anlægsarbejder – samgravning og etablering af tomrør• Kommunerne og Region Sjælland vil i
forbindelse med egne større sammen-hængende gravearbejder (særligt veje, ga-debelysning og kloakering) tage kontakt til relevante leverandører af både mobiltele-foni og bredbånd. Kommunen tager kon-takt så tidligt i forløbet som muligt med henblik på at opnå koordinering.
• Kommunerne bør så tidligt som muligt anmelde deres større gravearbejder i led-ningsregistreret LER.
• Når kommuner selv planlægger at gen-nemføre større gravearbejder, særligt på lange strækninger eller i områder hvor gravearbejde ellers er bekosteligt, tages der kontakt til de relevante leverandørerne
for at afklare, om der inden for en rimelig tidshorisont vil være behov for at anvende tomrørene. Selskaberne vil endvidere ind-gå i dialog med kommunerne om, hvordan tomrørene skal placeres og dimensioneres for efterfølgende at kunne anvendes.
Kommunale krav til retablering • Selskaberne skal efter endt gravearbejde
retablere fortove, veje m.m. til den kvalitet, der var før gravearbejdet blev gennemført. For at sikre, at der sker reetablering til den kvalitet, der var inden gravearbejdet kan selskaberne inden gravning sørge for at fo-todokumentere den kvalitet, der var inden gravearbejdet blev igangsat.
• Kommunen kan stille krav om, at der an-vendes samme type fliser, asfalt, kantsten m.m., som der var der inden gravearbej-det. Kommunen kan ikke stille krav om, at der til retableringen benyttes bestemte leverandører.
• Hvis kommunen eksempelvis ønsker en bedre og bredere asfaltering efter endt gra-vearbejde, udskiftning og bortskaffelse af fliser m.v., skal dette dog aftales nærmere med selskaberne. Det aftales på forhånd, hvad kommunen skal betale til selskabet, hvis der skal reetableres til en bedre kvali-tet, end der var før gravarbejdet.
• Retablering skal – som det også gælder gravearbejdet – ske efter DS 475, som er normen for etablering af ledningsanlæg i jord.
• Retablering af asfalt skal som ud-gangspunkt ske efter metoden ”færdig retablereret”(M2), som både er billigst, og som også kun påvirker trafikafviklin-
gen én gang. M2 anvendes til cykelstier og fortove. Ved M2 foretages retablering i én arbejdsgang. I veje skal der som udgangs-punkt anvendes metoden M4 for at undgå sætninger. Ved M4 retableres i første om-gang med GAB (bærelag) til overkant. Når det efter ca. ½ år har sat sig, skal der læg-ges asfalt på.
Fælles servicemål for sagsbe-handlingstid til gravetilladelser• Kommunen skal have modtaget ansøg-
ning om gravetilladelse senest 10 arbejds-dage inden, at gravearbejdet påbegyndes. Kommunerne bestræber sig på en sags-behandlingstid på 10 arbejdsdage for gravetilladelser, hvis graveansøgningen in-deholder alle nødvendige oplysninger. Der henvises dog særligt til bagatelgrænsen for graveansøgninger ved mindre gravearbej-de, hvor der gælder særlige servicemål for hurtige svar på graveansøgningerne.
Kommunerne tager derudover udgangspunkt i Vejdirektora-tets Standardvilkår. http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejsektor/vejregler-og-tilladelser/tilladelser/Documents/ny_standardvilkaar.pdf
Ved ansøgninger om gravetilladelser anvender en del kommuner de digitale ansøgningsskemaer på virk.dk
RETNINGSLINJER FOR GRAVEARBEJDE
Retningslinjer for digital infrastruktur 1918 Retningslinjer for digital infrastruktur
Markedsværdi som udgangs-punkt for lejeKommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland er enige om, at indgåelse af lejeaf-taler for offentligt ejede arealer og bygninger i forbindelse med opsætning af telemaster, antenner samt teknikhuse skal ske med ud-gangspunkt i markedsværdien af arealerne eller bygningerne.
Det skal forstås sådan, at der i hvert tilfælde tages udgangspunkt i værdien af det udleje-de areal, bygningen eller facilitet, hvis dette kan identificeres konkret, eller der bør tages udgangspunkt i prisen for sammenlignelige arealer.
For så vidt angår master skal prisfastsæt-telsen ikke afhænge af, hvor mange telesel-skaber, der anvender en mast, eller af hvor mange kunder masten kan forsyne, men ale-ne afspejle det areal eller den bygning, der udlejes.
Når selskaber skal opsætte antenneudstyr, kan dette ske enten ved, at der opsættes en mast på et bart jordareal, eller det kan ske ved, at der opsættes antenner på eksisteren-de bygning. Det er således for disse to for-
PRINCIPPER FOR LEJE AFKOMMUNALT ELLERREGIONALT EJEDE AREALEROG BYGNINGER TILDIGITAL INFRASTRUKTUR
skellige lejeforhold, der skal findes en model for fastsættelse af markedsværdien.
Modellen for markedsleje skal også anven-des ved opstilling af teknikhuse eller andet udstyr, der er med til at forbedre mobil- og bredbåndsdækningen.
Energistyrelsen har udarbejdet Vejledning om markedsleje ved udlejning af arealer til brug for digital infrastruktur. I den vej-ledning bliver der opstillet tre ligestillede modeller, der kan anvendes til at fastsætte markedslejen. Markedslejen kan fastsættes ud fra:
• Den offentlige vurdering• Professionelt fagligt skøn • Sammenlignelige priser
De tre metoder er beskrevet yderligere i vejledningen. Det anbefales, at der tages udgangspunkt i modellen baseret på den of-fentlige vurdering.
Kommuner og region kan vælge at sætte lejen til nul kroner, hvis de efter en konkret vurde-ring skønner, at der alene kan opnås dækning ved at sætte lejen lavt eller til nul kroner.
Markedslejen for arealer til opsætning af master og teknikhuseStørrelsen af det udlejede areal aftales mellem parterne i lejeforholdet. Ved area-lets fastlæggelse skal der tages højde for adgangsveje til det lejede og anvendelse af eventuel ”spildplads” rundt om mast og udstyr.
I forbindelse med prisfastsættelse af jord-arealer til opstilling af master eller tek-nikhuse vil det være et sagligt kriterium at tage udgangspunkt i objektive forhold i forbindelse med fastsættelsen af vær-dien af det areal, der skal udlejes. Som udgangspunkt er alle ejendomme og jord-stykker i Danmark vurderet af Skat. Der-for vil det mest hensigtsmæssige objektive grundlag for fastsættelsen af værdien af et areal være den offentlige vurdering af den pågældende matrikel, hvor arealet er beliggende.
I de sjældne situationer, hvor et areal ikke er selvstændigt vurderet, eksempelvis i forbindelse med ud- eller frastykning af arealer eller ved ”nyopståede” arealer, vil værdien blive fastsat som en gennemsnit-
sværdi af den offentlige vurdering af de nær-mest omliggende arealer.
Den årlige markedsleje kan beregnes på bag-grund af værdifastsættelsen af arealet ud fra den offentlige vurdering. Markedslejen fast-sættes lokalt med udgangspunkt i vejlednin-gen. Beløb til administration af lejeaftalen fastsættes lokalt
Beregningseksempel – fra vejledningenNyetableringsomkostninger til fx projektering, ombygning og sagsbehandling afholdes af lejer efter nærmere aftale.
De årlige driftsomkostninger beregnes som summen af a, b og c:
a. Areal- og pladsleje: Antal m2 x årlig m2-lejepris (udregnet på grundlag af Skats vurderingspris)
b. Drift og vedligehold: Samlet antal m2 x skønnede udgifter til drift og vedligehold pr. m2
c. Beløb til administration af lejeaftalen, som fastsættes lokalt
Lejen reguleres som udgangspunkt med netto-prisindekset, dog med maksimalt 2,5 % pr. år.
Der henvises til Energistyrelsens information og vejledning om markedsleje:http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/byggeri/Tele/Tele/fastsaattelse_af_markedsleje_ved_udlejning_af_ arealer_til_brug_for_digital_infrastruktur1.pdf
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/TeleOgInternet/vejledning_om_markedsleje_version_2015.pdf
Retningslinjer for digital infrastruktur 2120 Retningslinjer for digital infrastruktur
Markedslejen for placering af antenner på bygningerVed leje til opsætning af antenner til tele-kommunikationsformål på bygninger vil der typisk være tale om placering af mobilan-tenner på bygningens tag eller på siden af bygningen.
Når telekommunikationsudstyr placeres på en bygning, er der typisk tale om faciliteter, som i meget begrænset omfang har andre erhvervsmæssige anvendelsesmuligheder. Det gælder eksempelvis for tagkonstruktio-ner, gavle eller siderne på fx skorstene og vandtårne.
Da opsætning af antenner altid vil indebære, at der også skal anvendes arealer til place-ring af det tekniske udstyr, fastsættes lejen alene på baggrund af det areal, der anvendes til placering af udstyret og et passende areal uden om udstyret, som lejeren vil kunne dis-ponere over. Herudover skal der ved arealets fastlæggelse tages højde for adgangsveje til det lejede og anvendelse af eventuel ”spild-plads” rundt om udstyret.
Lejen fastsættes på baggrund af dette areal, uanset om udstyret placeres oven på byg-ningen, inden i bygningen eller i tilknytning til bygningen udendørs. Lejen fastsættes på baggrund af den gennemsnitlige kvadratme-terprise for erhvervslejemål (lager, kælder-lokaler, produktionslokaler eller lignende) i kommunen.
Kvadratmeterprisen fastsættes på baggrund af en vurdering foretaget af en til to ejen-
domsmæglere med lokalkendskab. Vurde-ringen foretages hvert 5. år.
Den årlige markedsleje beregnes herefter således:
• Kvadratmeterprisen for erhvervslejemål x arealets størrelse
• Beløb til administration af lejeaftalen, som fastsættes lokalt
Lejen dækker forrentning af værdien af det udlejede, drift og vedligeholdelse m.v. i det omfang, der ikke særskilt indgås særlige af-taler herom – se nedenfor. Lejen reguleres som udgangspunkt med nettoprisindekset dog med maksimalt 2,5 % pr. år.
Aftaler om vedligeholdelse af arealer adgangsvej m.v.Aftaler indgås med udgangspunkt i en TI-standardaftale mellem operatør og tredje-mand. Aftalerne kan ses på Teleindustriens hjemmeside på http://www.teleindu.dk/branchesamarbejde/master-og-antenner/
Der er to standardaftaler: • TI-2013 Lejeaftale for antenneposition • TI-2013 Generelle vilkår antenneposition
Generelle forhold vedrørende adgangsve-je, ombygninger og vedligehold er beskrevet nærmere i § 8 og § 9 i de generelle vilkår i standardaftalen.
I forbindelse med indgåelse af de konkrete
lejeaftaler kan der være faktiske forhold og omstændigheder, der skal tages specifikt stil-ling til i aftalen. Dette kan eksempelvis være:
Ny adgangsvej
Er der behov for en ny adgangsvej, for at lejer kan få adgang til sin mast og/eller teknikbygning, bør der indgås aftale om af-holdelsen af udgiften hertil og om den lø-bende vedligeholdelse. Udgangspunktet bør i dette tilfælde være, at lejer afholder udgifter til anlæg og vedligeholdelse/drift.
Eksisterende adgangsvej
Fordeling af udgifter til vedligeholdelse/drift af vejen bør ske i forhold til fordelin-gen mellem udlejer og lejer af anvendelsen af vejen, således at der sker en fordeling af ud-gifterne efter principperne i lov om private fællesveje.
Vedligeholdelse af det lejede areal
Udgangspunktet for vedligeholdelse og ren-holdelse af et lejet areal er, at dette skal ske på samme niveau, som gælder for udlejers øvrige omliggende areal. Det er lejers ansvar, at arealet vedligeholdes og renholdes. Der kan indgås konkret aftale om, at udlejer skal foretage vedligeholdelsen af det lejede are-al. Skal udlejer stå for vedligeholdelsen, kan denne kræve de faktiske udgifter hertil betalt af lejer.
Vedligeholdelse af bygninger
Udgangspunktet for vedligeholdelse og ren-holdelse af et lejet areal i eller ved en byg-ning er, at dette skal ske på samme niveau, som gælder for udlejers øvrige del af byg-
ningen og grunden. Det er lejers ansvar, at arealet vedligeholdes og renholdes. Der kan indgås konkret aftale om ansvaret for den indvendige vedligeholdelse og rengøring. Der kan indgås konkret aftale om, at udlejer skal foretage vedligeholdelsen af det lejede areal. Skal udlejer stå for vedligeholdelsen, kan denne kræve de faktiske udgifter hertil betalt af lejer.
Vilkår ved ombygning, renovering og lignende
Ved indgåelse af lejeaftalen kan der konkret aftales vilkår i forbindelse med udlejers be-hov for at kunne ombygge, renovere, nedrive m.v. den lejede bygning.
Retningslinjer for digital infrastruktur 2322 Retningslinjer for digital infrastruktur
INDHOLD I ANSØGNING OMTILLADELSE TIL OPSTILLINGAF MASTER
2. Beskrivelse af mast og antenner samt tilhørende teknik
a. Beskrivelse af areal, højder, farve og be-klædning af maste-/antennetype, ka-bine/teknikskab, teknisk løsning m.v. Hvis selskabet har udarbejdet opstalt, der viser master med antenner eller an-tenners placering på skorsten/bygning, vedlægges den til ansøgningen. Der kan i forbindelse med sagsbehandlingen være behov for en opstalt, som ansøge-ren skal levere.
b. Tegninger og skitser, der illustrerer mast/antenne samt kabine/teknikskab. I særlige tilfælde kan der stilles krav om visualisering.
c. Beskrivelse af planlagte antenne-konstruktioner, som påmonteres på et senere tidspunkt, hvis planer for fremtidige antenner er kendt på ansøgningstidspunktet.
d. I ganske særlige tilfælde vil der bli-ve forlangt visualiseringer af mastens placering med antenner i forhold til omgivelserne set fra flere retninger og afstande. Det aftales med sagsbehand-leren i den relevante kommune.
3. Formål med byggeriet a. Beskrivelse af baggrunden for ansøg-
ningen (fx anmodning fra kommune, erhvervsliv eller borgere), herunder
Kommunerne opfordrer til, at selskaberne tager kontakt til den relevante kommune så tidligt som muligt i forløbet for at afklare, om det påtænkte kræver en bygge-, grave- eller landzonetilladelse, eller om det kræver en anmeldelse. Ansøgning sendes digitalt til den pågældende kommune.
Ved at henvende sig tidligt i forløbet kan der indledes en dialog om, hvor en mast kan placeres bedst muligt ud fra en helhedsvurdering.
I forbindelse med gravetilladelser vil det ved henvendelser meget tidligt i forløbet være muligt at se på eventuelle muligheder for samgravning.
Indholdet i en ansøgning om byggetilladel-se/anmeldelse er som minimum:
1. Ansøger a. Angivelse af, hvem der ansøger og på
hvis vegne. b. Angivelse af, om flere ansøger i
fællesskab. c. Angivelse af kontaktperson hos ansø-
ger for evt. anmodning af supplerende oplysninger.
d. Fuldmagt fra ejendommens ejer og tele-selskab, hvis det er en tredjepart (rådgi-ver), der ansøger.
hvilke behov der forventes løst med den valgte model (fx manglende dækning, øget kapacitet).
b. I særlige tilfælde kan der stilles krav om dækningskort før og efter opstilling af ny mast.
4. Valg af placering og udstyr a. Angivelse af adresse og geo-koordinater
for placering af masten. b. Situationsplan, der viser mastens pla-
cering samt eksisterende bygninger på matriklen. Teknikkabiner skal indteg-nes, inkl. disses afstand til skel og vej. Desuden angives nordpil, indkørsel og eventuelle byggelinjer.
c. Beskrivelse af, hvilke overvejelser der ligger til grund for valg af placering, og hvorfor andre placeringer i givet fald er fravalgt (fx ny/eksisterende mast, skor-stene, hustage, topografi, fredet område osv.).
d. Beskrivelse af valg af type mast, anten-ne og teknikhus (fx gittermast, rørmast, flagstang, indfarvning, beplantning osv.), og hvorfor andre typer er fravalgt.
5. Fremtidige planer og andre operatører a. Angivelse af om andre operatører har
planer om at anvende masten. b. Dokumentation for, om en mobilmast
er dimensioneret til andre operatørers
fremtidige brug samt begrundelse for, hvorfor ikke, hvis dette er tilfældet.
6. Dispensationer a. Der indsendes en samlet ansøgning
med oplysning om nødvendige dispen-sationer (fx højdebegrænsninger, be-skyttelseslinjer, fredningsbestemmelser osv.)
7. Alternative placeringer a. I den indledende dialog mellem kom-
mune og ansøger drøftes mulige place-ringer. Hvis den ansøgte placering ikke kan imødekommes, drøftes alternative placeringer.
8. Dokumentation a. Ansøgningen skal indeholde relevant
dokumentation, fx styrkeberegninger for mastetyper og fundament, datablad for teknikhuse og antenner, kort over området inkl. angivelse af afstande til skel og nabobeboelse. Der kan i særlige tilfælde være behov for visualisering af mastens placering. Hvis illustrations-materialet allerede findes, vedlægges det ansøgningen.
b. Ansøgningen skal forholde sig til de gældende lokalplaner for området.
BILAG 1
Retningslinjer for digital infrastruktur 2524 Retningslinjer for digital infrastruktur
BILAG 2
KONTAKTOPLYSNINGER TIL KOMMUNERNEKommune
Faxe
Greve
Guldborgsund
Holbæk
Kalundborg
Funktion
Center for Teknik og Miljø – master i landzone
Gravetilladelser
Centerchef ITOverordnet politik og strategi
Lejekontrakter:Center for Byråd & Borgerservice
GravetilladelserVej, Drift og Anlæg, Cen-ter for Teknik & Miljø
Projektleder
IT-chef
Leder, GIS konsulent, Center for Teknik & Miljø
Landzonetilladelser
Mastetilladelser
Gravetilladelser
Afdelingsleder Byg, Vej og Trafik
Afdelingsleder - Ejen-domsadministration & Risikostyring
Master i byzone eller sommerhusområde.Byggesagsbehand-ling af master med landzonetilladelse
Person
Morten Teglsbo Jensen
Eyvind Malchow Møller
Ib Østergård
Ken Thalund NyborgSpecialkonsulent, Cand. Jur.
Britta Dahlgaard Larsen
Niels Kjærgaard
Henning T. Strøkjær
Ole Dittmer
Sheila Larsen
Henrik Bo Larsen
Evy Møller Nielsen
Morten Marcher
Kasper Enevoldsen
Morten Marcher Hansen
Telefon
56 20 30 00
56 20 29 00
56 20 48 07
25 18 19 09
25 18 19 05
54 73 20 75
72 36 11 99
72 36 75 31
59 53 49 27
Kommune FunktionPerson Telefon Mail
Køge
Lejre
Lolland
Næstved
Master i byzone eller sommerhusområde.Byggesagsbehand-ling af master med landzonetilladelse
Master i landzoner
Gravetilladelser
Teamleder Plan b – tek-nik og miljø
Centerchef
Udlejning af kommunale arealer/bygninger
Gravetilladelser
Bygge- og evt. landzone-tilladelser til opstilling af master/opsætning af antenner.Politikker og strategier for digital infrastruktur
Politikker og strategier for digital infrastruktur
IT
Center for Strategi og Innovation
Center for Plan og Erhverv
Svetlana Bargheer
Miriam Thastum
Jeannie Hansen
Anders Mosbæk Nilsen
Mikkel Solgård Boldsen Møller
Peter Østerby
Overassistent Grith Nymand Hansen,
Park og Vej
Teamleder Byggeri og EjendommeRie Christiansen
Michael Christoffersen
IT-souschef Lars Kristensen,
Chefkonsulent Leif Jacobsen
Centerchef Marit Christiansen
59 53 49 28
59 53 49 21
56 67 24 39
56 67 24 34
46 46 44 50
54 67 64 07
54 67 72 00
54 67 64 22
40 17 34 76
54 67 55 25
55 88 52 00
55 88 60 81
miriam.thastum@ kalundborg.dk
[email protected] anders.m.nielsen@ koege.dk
Retningslinjer for digital infrastruktur 2726 Retningslinjer for digital infrastruktur
Kommune FunktionPerson Telefon Mail Kommune FunktionPerson Telefon Mail
Odsherred
Ringsted
Roskilde
Slagelse
Solrød
Sekretariatschef
DirektionskonsulentCenter for Sekretariat og Digitalisering
Masteansøgninger -Center for Plan, Byg og Erhverv
Masteansøgninger - Center for Plan, Byg og Erhverv
Masteansøgninger - Center for Plan, Byg og Erhverv
Gravetilladelser
Landdistrikter
Byggesagsbehandling her-under byggetilladelse og anmeldelse vedr. master og antenner
Landzonetilladelse til master
Gravetilladelser
Teamleder for Plan og Byg
Thure Jørgensen
Jacob Hvid Nielsen
Flemming Andersen
Poul Hvidberg
Lone Holst Kristensen
Stine Lund Nielsen
Frank Nielsen
ErhvervsafdelingenJulian Wehbi
Plan & Udvikling Pernille Fox
Veje & Grønne OmråderCamille Mortensen
Jan Lund Jensen
Birgitte Blaabjerg Olsen
59 66 66 48
59 66 67 58
59 66 60 71
59 66 67 71
59 66 60 70
59 66 60 96
57 62 63 67
46 31 35 35
46 31 35 67
46 31 37 03
56 18 20 00
Sorø
Stevns
Vordingborg
Landinspektør. Tilladelser til opsætning af mobilmaster
Ingeniør GravetilladelserDer søges digitalt via hjemmesiden: http://soroe.dk/erhverv/byggeri-og-flytning/gravetilladelse?via=dropdown
Teknik og Miljø
Policy-arbejde
Byggesagsbehandling af byggeansøgninger ved an-søgning om opførelse af master
Byggesagsbehandling af byggeansøgninger ved an-søgning om opførelse af master
Landzonesagsbehand-ling af ansøgninger om opførelse af master i landzone, som kræver landzonetilladelse
Gravetilladelser
Bente Kjeldal Jensen
René Nielsen
Planafdelingen
Byggesagsafdelingen
Flemming Olsen
Chefkonsulent Martin Nilsson
IT-chefJesper Nielsen
Sara Pedersen
Freddy Nielsen
Mette SöderlundAfdeling for Land og Miljø
Jan B. Hansen, Afde-ling for Trafik, Park og Havne
57 87 63 64
57 87 63 72
56 57 51 31
55 36 26 81
55 36 23 99
55 36 24 58
55 36 24 50
55 36 24 25
55 36 25 35
0184
2 -
Kom
mun
ikat
ion
- 0
5.16
KKR SjællandSolrød KommuneSolrød Center 12680 Solrød Strand Mobil: 22 81 88 88Mail: [email protected]
Region SjællandAlléen 154180 SorøTelefon 70 15 50 00
E-mail [email protected]
Beregningsdato:
Operatør:
Udlejer:
Site ID:
Site adresse:
Site matr. Nr.:
Note:
Beregning af årlige leje for antenneplacering - Model 2.5 - Struktur
12/04/2017
S1142 - Kbh - Hollænderhallen
14d, St. Magleby By, St. Magleby
Halvejen 3, 2791 Dragør
Den årlige markedsleje beregnes på baggrund af værdifastsættelsen af arealet:
- m² prisen for erhvervslejemål x det lejedes areals størrelse + kr. 1.500,- til administration af lejeaftalen + 100 kr./ m² til drift og vedligehold.
Kvadratmeter prisen er af Lejer udregnet på baggrund af den gennemsnitlige kvadratmeterpris for erhvervslejemål (Lager, Kælderlokaler, produktionslokaler eller
Indsæt Oversigts kort
TT-Netværket
Dragør Kommune
1 af 3
Beregning:
Gennemsnitlige m² pris, erhvervslejemål: kr
Areal til teknik: 12.00 m² 5,784.00 kr
Antenner og adgang 8.00 m² 3,856.00 kr
Areal i alt: 20.00 m² 9,640.00 kr
Drift og vedligehold: 100.00 kr/m² 2,000.00
Administrationsgebyr: kr
Årlig leje: 13,140.00 kr
1,500.00
482
Kvadratmeter prisen er af Lejer udregnet på baggrund af den gennemsnitlige kvadratmeterpris for erhvervslejemål (Lager, Kælderlokaler, produktionslokaler eller
lignende), i området i kommunen. Der er i området her eksempler på m² priser fra 42,- per m² til omkring 900,- per m² indenfor denne kategori .
Indsæt Billede af Antenne/ Struktur
1 af 3
Hjemmeside Adresse By Leje pr. kvm
Lokalebasen A.P. Møllers Allé 9D Dragør 900.00
Lokalebasen A.P. Møllers Allé 55 Dragør 42.00
Lokaleportalen A.P. Møllers Allé Dragør 604.00
Lokaleportalen Værksted Dragør 460.00
Lokaleportalen Ndr. Dragørvej Dragør 400.00
Dato for indhentelse af oplysninger: 12/04/2017
Grundlaget for beregning af den årlig leje er udregnet med udgangspunt i de kvadratmeter pris for Erhvervslejemål
(Lager, kælderlokaler, produktionslokaler eller lignende) i området.
Kvadratmeterpriserne er indhentet fra:
F.eks. lokaleportalen.dk, Lokalebasen.dk osv.
Grundlag for Beregning af årlige leje for antenneplacering - Model 2.5 - Struktur
2 af 3
Total 2,406.00
Gennemsnitlig leje pr. m2 482.00
2 af 3
Print Screen fra hjemmesiderne.
3 af 33 af 3
Allonge til lejekontrakt
Position: S1142
Sitenavn: Kbh - Hollænderhallen
§1. Parterne: Mellem parterne:
Dragør Kommune
Kirkevej 7, 2791 Dragør
CVR nr. 12 88 15 17
Som Udlejer og på den anden side
TT-Netværket P/S
Amager Strandvej 60, 2300 København S
CVR nr. 34 23 06 25
som lejer, er dags dato indgået følgende tillæg til lejekontrakten trådt i kraft d. 22.08.1997 og allonge trådt i kraft
24.08.2001, allonge d. 24.01.2003, allonge d. 14.03.2006 og allonge d. 02.04.2008.
§ 2. Formål:
Hermed indgås aftale om reducering af den årlige leje på lejemål beliggende Halvejen 3, 2791 Dragør og matr. nr.
14d, St. Magleby By, St. Magleby.
§ 3. Ikrafttræden: Denne allonge træder i kraft ved underskrift med virkning pr. 1. juli 2017.
Lejekontraktens og allongernes øvrige bestemmelser er ligeledes gældende for nærværende aftale.
§ 4. Lejeregulering: Den årlige leje udgør pr. 1. juli 2017 kr. 13.140,- eksklusiv moms.
Den næste lejeregulering foretages med nettoprisindekset dog max 2,5 % (beregnet ud fra oktober indekset i de to
foregående år) d. 1. januar 2018.
Lejen erlægges årligt, ved fremsendelse af faktura fra Udlejer.
§ 5 Lejemålets varighed: Aftalen er uopsigelig for Udlejer i 20 år og for Lejer i 5 år, regnet fra Allongens ikrafttrædelse.
Herefter kan Aftalen af Udlejer opsiges med 24 måneders varsel og aftalen kan af Lejer opsiges med 6 måneders varsel.
Begge parter kan dog opsige aftalen med 15 måneders varsel, såfremt offentlige myndigheder træffer beslutning om
nedrivning, salg, ombygning/anvendelse til andet formål af den struktur eller grund, der medfører, at brugen af
antennepositionen til formålet umuliggøres.
§ 6. Antennestørrelse: De i lejekontraktens fastsatte specifikationer for panel antennerne, herunder dimensioner, bortfalder.
Underskrift: Den Den
For Dragør Kommune: Lejer:
__________________________________ _____________________________________
_____________________________________ _____________________________________
_____________________________________
Beregningsdato:
Operatør:
Udlejer:
Site ID:
Site adresse:
Site matr. Nr.:
Note:
Beregning af årlige leje for antenneplacering - Model 2.5 - Struktur
12/04/2017
S3351 - Dragør Syd
334yb, Dragør By, Dragør
Nyby 4, 2791 Dragør
Den årlige markedsleje beregnes på baggrund af værdifastsættelsen af arealet:
- m² prisen for erhvervslejemål x det lejedes areals størrelse + kr. 1.500,- til administration af lejeaftalen + 100 kr./ m² til drift og vedligehold.
Kvadratmeter prisen er af Lejer udregnet på baggrund af den gennemsnitlige kvadratmeterpris for erhvervslejemål (Lager, Kælderlokaler, produktionslokaler eller
Indsæt Oversigts kort
TT-Netværket
Dragør Kommune
1 af 3
Beregning:
Gennemsnitlige m² pris, erhvervslejemål: kr
Areal til teknik: 5.00 m² 2,410.00 kr
Antenner og adgang 10.00 m² 4,820.00 kr
Areal i alt: 15.00 m² 7,230.00 kr
Drift og vedligehold: 100.00 kr/m² 1,500.00
Administrationsgebyr: kr
Årlig leje: 10,230.00 kr
1,500.00
482
Kvadratmeter prisen er af Lejer udregnet på baggrund af den gennemsnitlige kvadratmeterpris for erhvervslejemål (Lager, Kælderlokaler, produktionslokaler eller
lignende), i området i kommunen. Der er i området her eksempler på m² priser fra 42,- per m² til omkring 900,- per m² indenfor denne kategori .
Indsæt Billede af Antenne/ Struktur
1 af 3
Hjemmeside Adresse By Leje pr. kvm
Lokalebasen A.P. Møllers Allé 9D Dragør 900.00
Lokalebasen A.P. Møllers Allé 55 Dragør 42.00
Lokaleportalen A.P. Møllers Allé Dragør 604.00
Lokaleportalen Værksted Dragør 460.00
Lokaleportalen Ndr. Dragørvej Dragør 400.00
Dato for indhentelse af oplysninger: 12/04/2017
Grundlaget for beregning af den årlig leje er udregnet med udgangspunt i de kvadratmeter pris for Erhvervslejemål
(Lager, kælderlokaler, produktionslokaler eller lignende) i området.
Kvadratmeterpriserne er indhentet fra:
F.eks. lokaleportalen.dk, Lokalebasen.dk osv.
Grundlag for Beregning af årlige leje for antenneplacering - Model 2.5 - Struktur
2 af 3
Total 2,406.00
Gennemsnitlig leje pr. m2 482.00
2 af 3
Print Screen fra hjemmesiderne.
3 af 33 af 3
Allonge til lejekontrakt
Position: S3351
Sitenavn: Dragør Syd
§1. Parterne: Mellem parterne:
Dragør Kommune
Kirkevej 7, 2791 Dragør
CVR nr. 12 88 15 17
Som Udlejer og på den anden side
TT-Netværket P/S
Amager Strandvej 60, 2300 København S
CVR nr. 34 23 06 25
som lejer, er dags dato indgået følgende tillæg til lejekontrakten trådt i kraft d. 20.08.2003 og allonge trådt i kraft
30.11.2006 og allonge d. 05.06.2015.
§ 2. Formål:
Hermed indgås aftale om reducering af den årlige leje på lejemål beliggende Nyby 4, 2791 Dragør og matr. nr.
334yb, Dragør By, Dragør.
§ 3. Ikrafttræden: Denne allonge træder i kraft ved underskrift med virkning pr. 1. juli 2017.
Lejekontraktens og allongernes øvrige bestemmelser er ligeledes gældende for nærværende aftale.
§ 4. Lejeregulering: Den årlige leje udgør pr. 1. juli 2017 kr. 13.140,- eksklusiv moms.
Den næste lejeregulering foretages med nettoprisindekset dog max 2,5 % (beregnet ud fra oktober indekset i de to
foregående år) d. 1. januar 2018.
Lejen erlægges årligt, ved fremsendelse af faktura fra Udlejer.
§ 5 Lejemålets varighed: Aftalen er uopsigelig for Udlejer i 20 år og for Lejer i 5 år, regnet fra Allongens ikrafttrædelse.
Herefter kan Aftalen af Udlejer opsiges med 24 måneders varsel og aftalen kan af Lejer opsiges med 6 måneders varsel.
Begge parter kan dog opsige aftalen med 15 måneders varsel, såfremt offentlige myndigheder træffer beslutning om
nedrivning, salg, ombygning/anvendelse til andet formål af den struktur eller grund, der medfører, at brugen af
antennepositionen til formålet umuliggøres.
§ 6. Antennestørrelse: De i lejekontraktens fastsatte specifikationer for panel antennerne, herunder dimensioner, bortfalder.
Underskrift: Den Den
For Dragør Kommune: Lejer:
__________________________________ _____________________________________
_____________________________________ _____________________________________
_____________________________________
