Klima

Vores planet vores fremtid

Vi skal bekæmpe klimaændringerne i fællesskab.

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2015

Print PDFISBN 978-92-79-42875-3 ISBN 978-92-79-42851-7doi:10.2834/96208 doi:10.2834/86123ML-06-14-050-DA-C ML-06-14-050-DA-N

© Den Europæiske Union, 2015Videreanvendelse er tilladtEftertryk tilladt med kildeangivelse

Copyright: Forside, Europa-Kommissionen, s. 2, Europa-Kommissionen, s. 2-3, Sergoua, iStock, Thinkstock, s. 5: BenGoode, iStock, Thinkstock, s. 6: A-R-T-U-R, iStock, Thinkstock, Wesley Jenkins, iStock, Thinkstock, NASA, s. 7: Jan Wil, iStock, Thinkstock, s. 8: Gilitukha, iStock, Thinkstock, s. 9: de fun, iStock, Thinkstock, s. 10: tolokonov, iStock, Thinkstock, s. 11: GvendalFournier, iStock, Thinkstock og John Pitcher, iStock, Thinkstock, s. 12: Siebe Swart/ Hollandse Hoogte/ Photo News og gkuna, iStock, Thinkstock og Heiko Küverling, iStock, Thinkstock og Ocean Fishing, iStock, Thinkstock, s. 13: Monia33, iStock, Thinkstock og Eugène Sergeev, Shutterstock, s. 15: taraki, iStock, Thinkstock og flickr.com/photos/euclimateaction/8075522079/, s. 16-17: IG_Royal, iStock, Thinkstock og omada, iStock, Thinkstock, dell640, iStock, Thinkstock, s. 18-19: Ursula Bach, s. 18: Loatzin, iStock, Thinkstock, SerrNovik, iStock, Thinkstock, s. 19: ESN, s. 20 Vilkmar Wagner, iStock, Thinkstock, s. 21: scyther5, iStock, Thinkstock, CC BY-SA 3.0, s. 22-23 lakovKalinin, iStock, Thinkstock, s. 24: flickr.com/photos/codereddnow/7369943350/, s. 24-25: narlocj-liberra, iStock, Thinkstock, s. 24: De Forenede Nationer, s. 26: Europa-Kommissionen, christingasner, iStock, Thinkstock, Hermera Technologies, Photos.com, Thinskstock, s. 27-29: Europa-Kommissionen

Printed in Belgium

Trykt på genbrugspapir, som har fået tildelt EU-miljømærket for grafisk papir (www.ecolabel.eu)

SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationer:• et eksemplar:

via EU Bookshop

• flere eksemplarer eller plakater/kort:hos Den Europæiske Unions repræsentationerhos delegationerne i ikke-EU-landeved at kontakte Europe Directeller ringe på 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) (*).

(*) Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatører, telefonbokse eller hoteller kan dog kræve

penge for opkaldet).

»Klimaændringer er en af de alvorligste trusler mod menneskeheden i dag. Vi kan ikke udskyde problemerne og tage os af dem senere, når vi har bedre tid eller flere penge. Vi skal bremse klimaændringerne, og vi har alle pligt til at bidrage. Vores indsats nu og her er afgørende for, hvordan verden kommer til at se ud om 10, 20 og 50 år. Det kræver en kæmpe indsats af os alle hver især og af regeringer, erhvervsliv, skoler og andre organisationer, så vi i fællesskab kan sikre et bedre klima og en lysere fremtid.«

Miguel Arias Cañete, EU-kommissær for klima og energi

245

10 In

dhol

d

3 Et varmt emne

4 Det videnskabelige hjørne

8 En verden i forandring

14 At gøre en forskel

24 Klimaindsatsen rundt om i verden

26 Det er også op til dig!

ec.europa.eu/clima facebook.com/EUClimateAction twitter.com/EUClimateAction

youtube.com/EUClimateAction pinterest.com/EUClimateAction

2

Kom med mig — og hør mere om klimaændringerne, og hvordan vi kan

tilpasse os forandringerne.

Hvad er drivhuseffekten

helt præcist?

Det kan du læse om på side 4.

Hvad gør hollænderne for at undgå oversvømmelse

i deres huse?Se side 12.

Klimaændringerne kan bringe nye insekter til dit land —

læs hvorfor.Se side 9.

Hvad bidrager den globale klimaaftale 2015 med?Se side 24.

3

Hvorfor taler alle om klimaændringer? Der er nok, fordi det er et af de alvorligste problemer i verden i dag. Vi oplever på kloden nogle markante

klimaændringer, der startede for over hundrede år siden, og som i øjeblikket tager fart.

De fleste forskere er enige om, at temperaturerne stiger hurtigere end nogensinde tidligere på grund af de store mængder af drivhusgasser, vi udleder til jordens atmosfære via menneskets aktiviteter på kloden. Det sker f.eks., når vi brænder fossile brændstoffer (kul, olie og gas), kører i bil og rydder skovarealer.

Mange af os har set — og oplevet — virkningerne af klimaændringerne. Men det handler ikke kun om ekstreme vejrforhold som oversvømmelser, tørke og orkaner. Klimaændringerne kan i yderste konsekvens fuldstændigt ændre den måde, vi lever på.

Den gode nyhed er, at både i EU og resten af verden arbejder regeringer, virksomheder og enkeltpersoner på at rette op på årsagerne og samtidigt tilpasse os de forandringer, som sker. Alle kan bidrage, for klimaændringerne er et globalt problem, der påvirker os hver især.

Vi har kun én jord, og de forandringer, vi skaber ét sted på kloden, kan påvirke helt andre egne. Vores adfærd sætter så at sige sit aftryk på kloden — et fodaftryk. Gennem vores handlinger og de valg, vi træffer, kan vi alle bidrage til at bekæmpe klimaændringerne, så vores samlede fodaftryk bliver mindre.

Et varmt emne

4

Det videnskabelige hjørne Klimaet på jorden har historisk set altid ændret sig og

er blevet gradvist varmere eller koldere gennem længere perioder. I løbet af den seneste million år har der været

omkring ti istider med meget varmere perioder indimellem. Forandringerne er sket af naturlige årsager, f.eks. ændringer i jordens hældning, solens aktivitetsniveau og ændrede havstrømme. Men de ændringer, vi oplever i øjeblikket, er anderledes ― og vi har selv skabt dem! Vi udleder en stigende mængde af gasser, der fanger varme i atmosfæren, og det får temperaturerne på kloden til at stige med usædvanlig høj fart.

Varmen kommer ind …

og kan ikke

komme ud!

DET KAN JEG HELLER IKKE …

DrivhuseffektenNår solens stråler rammer jorden, bliver en del af sollyset optaget og varmer jordens overflade op. En del reflekteres tilbage til rummet. Den varme, som jordens overflade optager, ledes op i luften igen. Når varmen stiger opad mod himmelrummet, kan nogle af luftarterne i atmosfæren, især vanddamp, kuldioxid, metan og kvælstofoxid, binde varme, så de får samme effekt som glasset i et drivhus — de holder på varmen. Vi kalder det for drivhuseffekten, og den sørger normalt for en behagelig temperatur på vores planet. Men på grund af menneskets aktiviteter er mængden af drivhusgasser steget enormt, og når de samler sig i atmosfæren, øges drivhuseffekten.

Hvilke aktiviteter skaber klimaændringer? Vi er afhængige af energi i hverdagen. Vi bruger energi til lys og varme derhjemme og i vores skoler, virksomheder, fabrikker og kraftværker og til transport — både biler, busser, tog osv. Afbrændingen af fossile brændstoffer til energiproduktion samt andre af menneskenes aktiviteter — træfældning i regnskovene og dyreopdræt i landbruget — skaber enorme mængder af drivhusgasser ud over den naturlige andel i atmosfæren. Det øger drivhuseffekten og den globale opvarmning.

Vejr eller klimaVejret og klimaet hænger sammen, men det er to forskellige ting. Vejret beskriver de aktuelle forhold på et bestemt sted — det kan f.eks. være overskyet den ene dag og solskin den næste. Klimaet derimod beskriver det gennemsnitlige vejrmønster i et område over en længere periode. I ørkenområderne er klimaet f.eks. varmt og tørt, og på Nord- og Sydpolen er der koldt og tørt.

OpvarmningGennemsnitstemperaturen ved jordens overflade er steget med

0,85 °C siden slutningen af det 19. århundrede, og den forventes at stige endnu mere i løbet af de næste hundrede år. Det lyder

måske ikke så voldsomt, men overvej følgende:

Den største del af opvarmningen er sket i løbet af de seneste årtier. Temperaturerne stiger altså hurtigere og hurtigere.

14 ud af de 15 varmeste år, der er registreret, har vi oplevet i dette århundrede.

Husk, at vi taler om gennemsnitlig stigning. Nogle steder er det blevet meget varmere og andre steder koldere. I Arktis er det blevet markant varmere gennem de seneste 60 år, og Arktis kan være isfrit om sommeren i 2040.

Vidste du det?

Kuldioxidniveauet (CO2)

i atmosfæren er i dag højere end

på noget andet tidspunkt de

seneste 800 000 år.

Kulstofkredsløbet — en evig bevægelseKulstof findes overalt og i alle levende ting — også i dig! Men kulstof er ikke stationært — det bevæger sig hele tiden fra en del af kloden til en anden og skifter form undervejs. For eksempel findes kulstof i luften, primært som en gasart (kuldioxid), og den optages af planterne, træerne og havene.

På landjorden indtager dyrene — og vi — kulstof, når vi spiser planter, og vi afgiver det via vores åndedræt. Når planter og dyr dør, går de jordiske rester i forrådnelse og dekomponeres bl.a. til kulstof, der optages i jorden. Kulstofkredsløbet har opretholdt en stort set stabil andel af gasarten i atmosfæren.

Men nu forstyrres den fine balance af menneskelige aktiviteter, der enten udleder CO2 hurtigere, end det naturligt kan optages igen, eller reducerer de naturlige kulstofdepoter, f.eks. ved at fælde de tropiske regnskove.

Skyldes klimaændringerne det såkaldte hul i ozonlaget?Nej! Ozon er en meget nyttig luftart højt oppe i jordens atmosfære, som optager skadelige ultraviolette stråler fra solen. Da forskerne fandt frem til, at menneskefremstillede gasser, som vi brugte i køleskabe og spraydåser, skabte et hul i jordens ozonlag, besluttede man på internationalt plan at udfase dem. Der blev indgået en aftale — den såkaldte Montrealprotokol — hvor man aftalte gradvist at reducere brugen af de farlige CFC-gasser (chloro-fluoro-carbon).

Indsatsen har haft så stor en positiv effekt, at det ser ud til, at ozonlaget vil være gendannet i midten af det 21. århundrede. Uheldigvis blev CFC-gasserne og deres afløsere i sidste ende erstattet med fluorgasser, de såkaldte F-gasser. De påvirker ikke ozonlaget, men er til gengæld kraftige drivhusgasser. EU går nu forrest og forsøger at overtale resten af verden til at begrænse brugen af dem og i stedet udvikle gode alternativer. I 2030 vil EU have reduceret udledningen af F-gasser med to tredjedele sammenlignet med det aktuelle niveau.

Fossile brændstoffer som f.eks. kul er dannet dybt nede i jorden gennem millioner af år. Resterne af døde planter og dyr er blevet til naturressourcer, vi kan bruge

som brændstoffer.

Vidste du det?

Uden drivhuseffekten ville

gennemsnitstemperaturen på jorden

være iskold, nemlig – 18 °C i stedet

for de behagelige 15 °C, vi har i dag.

Det ville være alt for koldt, til at planter,

dyr og mennesker kunne overleve!

Hvordan påvirker CO2 atmosfæren sammenlignet med

andre drivhusgasser?

Bidrag til global

opvarmningLevetid Varmeoptag

Kuldioxid (CO2) 55 % 50-500 år /

Metan 32 % 12 år 28 x CO2

Kvælstofoxid (N2O)

6 % 120 år 265 x CO2

Halon og fluorgasser

7 %fra få dage op til flere tusind år

1-10 000 x CO2

Vidste du det? Kulstof findes i mange former, f.eks. det grafit, din blyant skriver med, og diamanter er rent kulstof. Omtrent 20 % af

din krop er kulstof.

5

6

Måling af ændringerne Prøver af isen udtaget dybt under Antarktis indeholder luftbobler fra for 650 000 år siden. Luftboblerne kan fortælle os noget om de fortidige niveauer af drivhusgasser, og de afslører, at koncentrationen af CO2 og metan i atmosfæren var meget lavere end i dag.

Træernes årringe viser rekordvækst på et år. Forskerne studerer årringene i meget gamle træer for at fastlægge, hvordan klimaet har forandret sig gennem tiden. Træernes årringe er tyndere, når vejret er koldt eller tørt.

Mauna Loa Observatoriet på Hawaii i USA har målt CO2-niveauet i atmosfæren siden 1958. Målingerne fra det isolerede område, hvor luften er stabil, giver en god indikation af det globale CO2-niveau.

Satellitbilleder af havisen i det arktiske område viser forskellen i ismassernes størrelse over en periode.

Vores kulstoffodspor er et mål for den effekt, vi har

på kloden, udtrykt som den mængde drivhusgas,

vi producerer i hverdagen, f.eks. hvor meget strøm og brændstof vi bruger

i de daglige gøremål. På side 26 kan du få nogle tips til,

hvordan du kan gøre dit kulstoffodspor mindre.

To graders måletFor at afbøde klimaændringernes mest alvorlige virkninger har regeringerne aftalt, at stigningen i de globale temperaturer højst må nå op på 2 °C sammenlignet med temperaturniveauerne før den industrielle tidsalder (før den industrielle revolution). Forskerne mener nemlig, at risikoen for omfattende og irreversible følger stiger markant, hvis vi når over det temperaturniveau. Målet om en stigning på maks. 2 °C blev aftalt som en del af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) — den internationale aftale, der fastlægger vores fælles klimaindsats.

Videnskabelige rapporter Hvert sjette eller syvende år udsender det toneangivende forskningsorgan IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) en rapport om den seneste forskning på klimaområdet. Verdens mest indflydelsesrige og respekterede klimaforskere medvirker i arbejdet. De gennemgår titusindvis af afhandlinger og uddrager de vigtigste resultater i en samlet klimarapport, der også indeholder forslag til, hvordan vi håndterer den globale opvarmning og dens mange effekter.

IPCC’s seneste klimarapport (AR5) blev udgivet i 2013 og 2014, og flere tusinde forfattere og redaktører fra over 80 lande havde bidraget til udarbejdelsen. Den viser, at der er mindst 95 % sikkerhed for, at menneskelige aktiviteter er den primære årsag til klimaændringerne. Rapporten fastslår samtidig, at det ikke er for sent at forebygge farlige klimaændringer, men hele verden skal handle hurtigt for at nedbringe drivhusgasudledningen.

DET BEDSTE TIP

Få dine forældre til at tjekke

energimærkningen, næste gang

I skal købe køleskab eller andre

hårde hvidevarer, så I sikrer, at de er energieffektive og

ikke indeholder stoffer, der er skadelige for

ozonlaget.

7

Hvor alvorlige er klimaændringerne?

Temperaturerne på kloden stiger hurtigt. Ændringerne skyldes

menneskelige aktiviteter, og vi begynder at opleve effekten overalt

på kloden. Jo mere vi griber ind i klimaet, jo større risiko er der for, at forandringerne også bliver farlige for os, og jo sværere og dyrere bliver det at bremse den fremtidige udvikling og tilpasse os de forandringer, som allerede er uundgåelige.

Gennemsnitstemperaturen ved jordens overflade kan komme til at stige med 4 °C eller mere før udgangen af dette århundrede, hvis vi ikke omgående gør en indsats for at begrænse udledningen af drivhusgasser.

Hvordan kan forskningen bidrage til kampen mod klimaændringerne?Forskningen er grundlaget for hele indsatsen. Forskningen giver os en viden om de ændringer, vi kan forvente nu og i fremtiden, afhængigt af vores handlinger i dag og gennem de næste årtier. Forskningen skaffer et videnskabeligt grundlag, så politikerne kan træffe velunderbyggede beslutninger om de nødvendige fremtidige tiltag.

Hvad kan vi gøre ved klimaændringerne?Nogle af effekterne af klimaændringerne er desværre allerede umulige at undgå, og dem kommer vi til at tilpasse os til. Men det er stadig vigtigt, at vi gør en indsats for at begrænse omfanget af de fremtidige klimaændringer. Den gode nyhed er, at der er masser, vi kan gøre. Det er ikke kun op til politikerne. Vi kan alle gøre vores del ved at træffe smarte valg. Vi kan f.eks. spise mindre kød og flere af årstidens lokale frugter og grøntsager, spare på energien og cykle eller gå i stedet for at tage bilen (især korte ture). Det er dobbelt gevinst, for mange af de smarte valg er faktisk også bedre både for helbred og pengepung.

Dr. Jolene Cook klimaforsker

Spørgsmål til forskeren

Vidste du det? IPCC og USA’s tidligere

vicepræsident Al Gore fik

i fællesskab Nobels fredspris

i 2007 for deres arbejde på

klimaområdet.

HVAD ER FORSKELLEN?.Global opvarmning er et mål for de aktuelle temperaturstigninger på kloden.

Den er kun ét af elementerne i klimaændringerne.Klimaændringer bruges som betegnelse for alle de forskellige effekter, som den globale opvarmning har på jordens klimasystemer. Det er bl.a. øget vandstand i havene, smeltende gletchere, ændrede regnmønstre, øget forekomst af ekstreme vejrfænomener (såsom skybrud og hedebølger), ændringer i årstidernes forløb og ændrede høstudbytter.

8

En verden i forandring

Effekterne af klimaændringerne opleves på alle klodens kontinenter, og de forudsiges at blive hyppigere og mere markante i de kommende år. Det er forskellige problemer, man oplever i de

forskellige lande og regioner. Forandringerne er så alvorlige, at de kan komme til at ændre vores verden og påvirke vores fødevareforsyning, vandressourcer og sundhed. Jo større problemerne bliver, jo sværere og dyrere bliver det at løse dem — og netop derfor er det også vigtigt med en tidlig indsats over for klimaændringerne.

Heden rammerOver hele verden registrerer man flere varme dage og færre kolde dage, og det forudsiges, at hedebølger vil komme oftere og vare længere. Lange perioder med usædvanligt varmt vejr kan være farlige og forårsage hedeslag og endda dødsfald. Når kloden bliver varmere, kommer vi også til at opleve tørke og vandmangel. Det mærkes allerede i Europa, navnlig i landene i Sydeuropa. Med sparsomt regnvejr bliver træer og andre planter meget tørre, og voldsomme skovbrande opstår lettere.

Stof til eftertankeBrændende hede og vandmangel er en katastrofal cocktail for vores afgrøder og verdens fødevareforsyning. Planterne skal have vand for at gro, og uden planter til foder kommer kvæg og andre husdyr til at sulte. Når det øverste lag muld på markerne bliver for tørt, bliver det til støv og blæser væk med vinden, og dermed forsvinder planternes vigtige næringsstoffer. Resultatet er færre afgrøder, og det er et kæmpe problem, når verdens befolkningen samtidig forventes at vokse fra 7 milliarder mennesker i dag til 9 milliarder i 2050. Vi har brug for flere fødevarer — ikke færre afgrøder.

Klimaændringerne skaber også problemer for bier og andre bestøvende insekter, og det truer vores fødevareforsyning yderligere. Nogle forskere mener, at de lune forår får bierne til at dukke for tidligt frem af vinterdvalen, før de planter, som de skal leve af og bestøve, er i blomst.

Omkring 50 000 personer

døde (næsten 15 000 alene

i Frankrig) under hedebølgen

i Europa i august 2003,

hvor temperaturerne satte

varmerekord i mange lande.

Vidste du det?De Forenede Nationers

Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO,

anslår, at omkring 71 af de 100 afgrøder, der leverer

90 % af verdens fødevarer, bliver bestøvet af bier!

Den værste tørke i 50 år i det nordøstlige Brasilien.

Udbredt tørke i det sydlige Kina.

Den værste tørke i det sydlige Afrika

i 30 år.

Den stærkeste tyfon (Haiyan), der nogen-

sinde er registreret, ramte Filippinerne.

Dele af Rusland oplevede de værste

oversvømmelser i 120 år.

Alvorlige oversvømmelser i Centraleuropa.

Cyklonen Phailin ramte Indien.

Polarkulde fra Arktis rammer USA.

Den kraftigste tornado, der nogensinde er

observeret, ramte El Reno i Oklahoma.

Usædvanligt snefald i Israel, Jordan og

Syrien.

Hedebølge i Australien satte

rekord.

9

Skybrudsvarsel!Kraftig regn og skybrud giver oversvømmelser, fordi jorden ikke kan optage vandet, floderne går over deres bredder, og vandreservoirer løber over. Det kan være særligt voldsomt i byerne, hvor vandet ikke kan trænge gennem asfalt og beton. Oprydning efter oversvømmelser er både dyrt og tidskrævende.

Vilde stormeDen globale opvarmning menes at være årsagen til, at vi oplever kraftigere storme end tidligere, der forvolder store skader. Orkaner, tyfoner og cykloner er forskellige betegnelser for de kraftige storme, der dannes over varme havområder som Stillehavet eller Det Caribiske Hav, når der er meget varm og fugtig luft i atmosfæren. Når de hurtige hvirvelvinde bevæger sig hen over land, kan de rykke træer op med rode, vælte biler og ødelægge bygninger. I 2013 raserede tyfonen Haiyan Filippinerne med vindhastigheder på over 300 km i timen, og over 5 700 mennesker omkom.

På kortet herover kan du se eksempler på ekstreme vejrhændelser i 2013. Med klimaændringerne kan vi forvente at opleve ekstreme vejrhændelser oftere i fremtiden.

De vilde dyrearter migrererVi er allerede begyndt at se dyrearter dukke op helt nye steder, både på landjorden og i havene. Andre dyrearter trues af udryddelse, hvis vi ikke bremser klimaændringerne. Med ændringerne i klimaet begynder selv insekter, som tidligere hørte til afgrænsede regioner, at invadere nye egne. Især myg kan overføre sygdomme som gul feber, denguefeber chikungunyafeber og malaria, når de stikker. Tidligere var de myggearter kun at finde i troperne, men i dag finder vi nogle af dem i Sydeuropa, fordi klimaet er blevet varmere.

Vidste du det? I juni 2013 forårsagede

oversvømmelserne i Centraleuropa skader til en værdi af omkring

12 mia. EUR.

Eksempler på ekstreme vejrhændelser i 2013

10

Stigende vandstand i haveneMellem 1901 og 2010 steg den gennemsnitlige vandstand i verdenshavene med 19 cm. Det er der primært to årsager til. Den første årsag er, at vand udvider sig, når det bliver varmere, og dermed fylder mere. Den anden årsag er, at den globale opvarmning får gletsjere og de enorme iskapper på Grønland og Nordpolen til at smelte hurtigere, så der simpelthen bliver mere vand

Kan du forestille dig, hvordan det er at vide, at ens hjem en dag kan blive opslugt af havet? Marshalløerne i det nordlige Stillehav er et af de mest truede øriger i verden, og meget af landjorden ligger kun omkring 3 meter over havoverfladen. Forskerne siger, at en lokal stigning i vandstanden på bare 80 cm vil oversvømme to tredjedele af landet.

Varmere have Klimaændringerne har også stor effekt på verdens have. Oceanerne har optaget over 90 % af den ekstra varme fra de atmosfæriske forandringer, som vores aktiviteter har skabt gennem de seneste 40 år. Atmosfæren bliver ikke opvarmet i så høj grad, som den kunne, men den opvarmer havene. Når havvandet bliver varmere, er der færre fisk og skaldyr, og nogle arter begynder at vandre. For eksempel vil de små rejelignende krebsdyr, krill, som hvalerne og fiskene spiser, helst formere sig i koldt vand. Når vandet bliver varmere, er der færre krill og dermed også færre fisk. Koralrevene, hvor man finder over 25 % af alle havdyr, og hvor mange fisk yngler, er også truede, når vandet bliver for varmt.

Havene optager omkring en fjerdedel af den kuldioxid, vi udleder om året, og et stigende CO2-niveau betyder, at en større mængde gasarter ophobes i havene. Det regulerer i et vist omfang klimaet, men samtidig ændres den kemiske balance i de store oceaner. Havvandet bliver mere surt, og det er skadeligt for havdyrene, især skaldyr som hummer, østers og koraller.

i havene. Den stigende vandstand skaber oversvømmelser langs flade kyststrækninger, og nogle af verdens øer er truede og kan helt forsvinde i havet. Den højere vandstand i havene kan også skade vigtige økosystemer i kystegnene som f.eks. magroveskovene, der er yndede opholdssteder for små fisk og andre vilde dyr, hvor de er godt beskyttet mod de storme, der eroderer kysten. Når det salte havvand trænger længere ind i landområderne, bliver både grundvand og landbrugsjord påvirket, så der ikke længere kan dyrkes afgrøder.

Vidste du det? Verdenshavene

optager cirka 4 kg CO2

pr. person pr. dag.

Vidste du det? Forskerne mener, at havene

forsures hurtigere i dag end på noget andet tidspunkt i de seneste 300 millioner år.

11

Polerne er truedePolaregnenes største rovdyr — søleoparden og isbjørnen — er afhængige af små alger, der vokser på undersiden af isen, for at overleve. Algerne er første led i stort set alle fødekæder i polaregnene. Algerne er føde for plankton, som bliver spist af små fisk, krill og andre arter, og sådan forsætter fødekæden op til de større fisk, pingvinerne og sælerne. Når havisen smelter i de arktiske egne, bliver fødekæderne forstyrret.

Den synkende byI Venedig er husene bygget på pæle, som gradvist forsvinder i mudderet i den lavvandede lagune i Adriaterhavet. Her stiger vandstanden med omkring 2 mm om året, og med den kombinerede effekt stiger vandstanden i havet med 4 mm årligt. Jævnlige oversvømmelser beskadiger de historiske bygninger, oversvømmer vejene og påvirker turismen. Byen har en plan om at konstruere 78 enorme stålporte, der skal beskytte byen mod oversvømmelser.

Vidste du det? Venedig sank med over

20 cm i løbet af det 20. århundrede

Vidste du det?

Kun 2,5 % af jordens

vandmasser er ferskvand.

Heraf er mere end to

tredjedele bundet som is

i gletsjere og polernes

ismasser.

Derfor skal vi spare

på vandet!

12

VandvidenskabVandbeskyttelse Nogle steder tager man nye metoder i brug for at spare vand, f.eks. »gråvandsanlæg« i boliger eller virksomheder (f.eks. hoteller), hvor vand fra bad og håndvask eksempelvis genbruges til toiletskyl. Innovative landmænd benytter drypvanding om natten, hvor vandet ledes direkte ned til planterødderne, og man opnår en meget mindre fordampning end ved vanding om dagen.

Huse, der stiger med vandetFlydende huse I Maasbommel i de lavtliggende egne af Holland forbereder nogle af indbyggerne sig til hyppige oversvømmelser ved at bosætte sig i såkaldte amfibiehuse, der er forankret til landjorden, men designet til at flyde, når vandstanden stiger.

Etablering af diger Kystsikring og diger kan hjælpe med at holde vandet ude, og det kan klitterne også. Klitterne kan tilplantes med hårdføre græsarter, hvis rodnet beskytter klitterne mod at blive ædt af havet.

Grønne svampe Oversvømmelses-områder (naturområder med afløb til floder) kan fungere som en slags naturens svampe, der optager overskydende regnvand. I områderne langs Donau og Elben genetablerer man de tidligere flodsletter, så floderne får mere plads at brede sig på.

Vi tilpasser os klimaetUanset om vi vil eller ej, bliver vi nødt til at lære at leve med klimaændringerne. Selv hvis vi kunne standse alle skadelige udledninger i morgen, ville kloden stadig være påvirket af de drivhusgasser, der allerede er udledt i atmosfæren. Derfor er vi nødt til at tilpasse os til de ændringer, vi oplever i øjeblikket, og lægge fremtidsplaner, der kan forebygge eller begrænse de ødelæggelser, der følger af klimaændringerne.

13

I ly for hedenIntelligent markdrift Nogle landmænd er begyndt at dyrke afgrøder under træer, så træernes skygge beskytter planterne mod det varme og tørre klima. I byernes parker og langs gader og veje benytter stadsgartnerne i stigende grad blomster og buske, der tåler varme og tørke.

Grønne husmure og tage I flere byer dyrker man planter på murværk og tage, fordi de optager varme og gør det lettere at styre temperaturen inde i bygningerne, når det er varmt. De opsuger også vand og reducerer den mængde vand, der skal optages i afløb under kraftige regnskyl.

Vi har brug for en planMange af EU-landene har allerede udarbejdet nationale handlingsplaner for at kunne håndtere de problemer, som klimaændringerne skaber. Hver region har sine særlige problemer, og derfor skal planerne også tilpasses til de lokale forhold. I landbrugsområder kan man f.eks. vælge at investere i regnvandsbeholdere, så man kan bruge regnvandet til at vande afgrøderne i tørkeperioder, og i byerne er det mere relevant at etablere parker, hvor byboerne kan svale sig under hedebølger.

København er klar til ekstreme vejrforholdI juli 2011 regnede det i København … og det var mere end en byge. Der faldt ca. 15 cm nedbør på kun to timer. Byens kloaksystem kunne ikke klare de enorme vandmasser, og både bygninger og veje blev oversvømmet. To af Københavns største hospitaler var tæt på at måtte lukke ned, fordi oversvømmelserne resulterede i strømsvigt. Efter den oplevelse besluttede myndighederne i København at udarbejde en plan for, hvordan byen kan beskyttes mod fremtidige ekstreme vejrhændelser. Der blev udarbejdet en skybrudsplan, som ikke alene skal sikre, at man i fremtiden kan styre regnvandet, men som samtidig skal skabe bedre livskvalitet i byen. Planen indeholder bl.a. forslag til etablering af nye cykelruter, der også kan fungere som regnvandskanaler.

Forebyggelse af oversvømmelser kan både redde liv og spare penge.

Hver euro, vi bruger på stormflodssikring, kan spare seks euro i

reparationsomkostninger!

14

Vidste du det? EU importerer over

halvdelen af sin energi — og omkostningerne beløber sig til over 1 mia. EUR om dagen!

At gøre en

forskel

Vores vigtigste udfordring lige nu er at bremse klimaændringerne, så de ikke bliver værre. Der er meget, vi kan — og skal — gøre for at nedbringe energiforbruget og

gøre verden mere klimavenlig. Vi skal udvikle løsninger, der bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser. Det er godt for klimaet, og samtidig er det gavnligt for vores helbred (mindre forurening), det skaber større sikkerhed i energiforsyningen, flere job og økonomisk vækst.

EU-landene gør allerede en stor indsats for at nedbringe

drivhusgasudledningen og overholde reduktionsmålene:

— 20 % inden 2020 og mindst — 40 % inden 2030, så vi bringer

os på ret kurs mod det langsigtede mål om mindst —

80 % inden 2050.

Vidste du det?

Mindst 4,2 millioner mennesker

i EU arbejder inden for EU’s

grønne sektor.

Vedvarende energiOmlægning til vedvarende energikilder som sol og vind er én metode til at reducere drivhusgasudledningerne. De vedvarende energikilder kan forsyne os med energi i al evighed i modsætning til de fossile brændstoffer, som opbruges. Med vedvarende energi kan vi producere elektricitet uden samtidig at producere drivhusgasser, i modsætning til når vi brænder fossile brændstoffer på kraftvarmeværkerne i dag.

EU er global leder inden for vedvarende energiteknologi, og mange af EU-landene får allerede store dele af energiforsyningen fra vedvarende kilder. Ved at omlægge til vedvarende energi kan vi reducere de skadelige udledninger, og vi kan samtidig spare ved at importere mindre kul, olie og gas fra lande uden for EU. I dag kommer omkring 15 % er energiforbruget i EU fra vedvarende kilder. Ifølge planen skal andelen øges til 20 % i 2020 og mindst 27 % inden 2030.

Nye idéer i horisontenDet kræver forskning og udvikling af nye teknologier, hvis vi skal finde bæredygtige løsninger til at afhjælpe klimaændringerne. Horisont 2020 er det største forsknings- og innovationsprogram, EU har gennemført. Budgettet for perioden 2014-2020 er på næsten 80 mia. EUR, der er øremærket til forskning og udvikling af nye og innovative idéer, der kan realiseres i den virkelige verden. EU støtter også udvikling af innovative kraftværker med lavt CO2-udslip (se side 20-21).

Varm undergrundGeotermisk energi er en varm nyhed! Nogle lande kan udnytte energi oplagret under jordens overflade til at opvarme de rør, der fører varme og vand ud til husstandene eller til at drive en generator, der producerer elektricitet. I Ungarns talrige spabade, hvor ungarerne ynder at slappe af, når de har fri, opvarmes vandet med geotermisk energi, og her støtter EU innovative projekter til udnyttelse af jordvarme og jordenergi.

Vidste du det? Drivhusgasudledningen i EU blev reduceret med 19 % fra 1990-2013.

15

Den grønne sektor Job inden for miljøbeskyttelse

og -bevarelse, f.eks. vandplanlægning og

affaldshåndtering, genbrug og vedvarende energi.

En skole med solenergiGedved skole i Horsens får 75 % af energiforbruget dækket via solenergi, og skolen har opnået besparelse på 30 000 EUR pr. år. Besparelserne giver flere penge til undervisning. Ved at skifte til solenergi har skolen ikke alene nedbragt CO2-udledningen med 90 ton årligt — de får samtidigt bedre muligheder for at undervise eleverne i klimaforandringer.

Solceller i cykelstienHollænderne er kendt for at cykle meget, og i Krommenie nord for Amsterdam har man bygget en 70 meter lang cykelsti af solceller, der omdanner sollys til elektricitet. Cykelstien bruges til at teste en ny og banebrydende teknologi, og den udvides til 100 meter i 2016. Pilotprojektet forventes at generere nok elektricitet til at forsyne tre hjem.

Vidste du det?

Vedvarende energikilder

producerer nu over en

femtedel af verdens

elforbrug.

Vidste du det? Mellem 2014 og 2020

vil 20 % af EU’s budget — 180 mia. EUR — gå til

klimaindsatsen.

16

Miljøvenlig kørselHvilke typer transport benytter du? Biler, tog, busser, skibe og fly, der brænder råoliebaserede brændstoffer, står for omkring 25 % af EU’s drivhusgasudledning. Heldigvis kan nye teknologier gøre transporten mere klimavenlig. Mindre trafik giver også mindre forurening — og renere byer.

På vej mod renere transportOver to tredjedele af udledningerne fra transportsektoren kommer fra vejtransport, men takket være EU’s normer for CO2-udledning forurener bilerne mindre og mindre. En ny bil produceret i EU udleder 20 % mindre CO2 i dag end i 2007. EU har indført nogle af de strengeste standarder i verden og arbejder løbende på at stramme dem yderligere. Også mange andre lande, f.eks. Canada, Japan, Kina og USA, har også indført CO2-normer.

Vidste du det? Madlavningsolie, frugtskræller

og grøntaffald kan omdannes til

brændstof til biler.

Udledningen fra den globale shippingbranche er på omkring 1 milliard

ton årligt, svarende til 3 % af verdens samlede drivhusgasemissioner.

EU har vedtaget lovgivning vedrørende

overvågning af udledning fra store skibe,

der benytter havne i EU-landene.

Luftfart er en af de kilder til drivhusgasudledning, hvor udledningen

vokser hurtigst. EU har indført lovgivning for at reducere skadelige

udledninger fra alle flyvninger inden for Europa, og EU indgår i internationale

samarbejder om at udvikle globale tiltag.

Hybridbiler har en benzinmotor til lange ture med høj, jævn hastighed og en batteridrevet elmotor, der slås til på korte ture med mange start og stop.

Elektriske sporvogne udleder CO2 indirekte via den elektricitet,

de bruger, men udledningen pr. passager pr. kilometer på under halvdelen af en

bils udledning. Hvis de drives med vedvarende

energi, er udledningen nul.

Vidste du det? De globale CO2-emissioner fra luftfart og shipping er større end udledningerne fra hele det afrikanske kontinent!

17

Klimaændringerne og byerneByerne er store syndere med hensyn til klimaændringer — og det er ikke så mærkeligt, for i dag bor 75 % af europæerne i byerne. Byerne er centrum for mange aktiviteter og står for en stor del af kulstofudledningen. Byområderne står for 60-80 % af det globale energiforbrug og omtrent samme andel af CO2-udledningen, så man kan sige, at byerne afsætter et kraftigt kulstoffodspor. Byerne er en stor del af problemet, og netop derfor kan de også bidrage til løsningerne. Overalt i EU gennemgår byerne forandringer til det bedre takket være visionære og innovative lokale kræfter, der med intelligent planlægning implementerer smarte løsninger, der nedbringer udledningen.

Rundt i byenBilfrie dage er en god metode til at få byboerne til at afprøve alternative transportformer i byerne. Det er blot ét af de arrangementer, der afholdes i flere byer i anledning af den europæiske miljøtrafikuge, som støttes af Europa-Kommissionen og afholdes hvert år i september. I 2014 deltog over 2 000 byer i 44 lande. Trods titlen er der også byer uden for EU, der deltager — bl.a. i Brasilien, Ecuador og Japan. I miljøtrafikugen få byboerne mulighed for at afprøve alternative transportformer, og byerne tilskyndes til at indføre nye, praktiske ordninger. Over 8 000 permanente ordninger som delebilsordninger og delecykler er blevet indført i forbindelse med kampagneugen.

Borgmestre på missionOver 6 000 byer i EU har frivilligt forpligtet sig til at gennemføre tiltag, der kan reducere drivhusgasudledningen. De har tilsluttet sig Borgmesteraftalen — en bevægelse iværksat af Europa-Kommissionen, som skal få byerne til at nedbringe udledningerne gennem øget energieffektivitet og indførelse af vedvarende energi. Initiativet har skabt så gode resultater, at der er startet et nyt tiltag med titlen Mayors Adapt, der fokuserer på tilpasning til effekten af klimaændringerne, så byerne kan forebygge eller minimere fremtidige skader. Deltager din by?

Vidste du det? EU har en målsætning

om at nedbringe transportudledningerne

med 60 % inden 2050.

DET BEDSTE TIP Nye biler, der sælges i EU-landene, er mærket med en angivelse af deres brændstofeffektivitet og CO2-udledning. Du kan hjælpe din familie med at vælge en bil med lavt brændstofforbrug.

Vidste du det? Byerne dækker cirka

2 % a jordens areal, men over halvdelen af jordens

befolkning bor nu i byerne.

Vidste du det? 90 % af europæerne mener, at klimaændringerne er et

alvorligt problem.

18

EU har forpligtet sig til at forbedre

energieffektiviteten med 20 % inden 2020 og med

mindst 27 % frem til 2030.

Europas miljøhovedstadPrisen Europas Miljøhovedstad tildeles hvert år til byer, der forpligter sig til større bæredygtighed. I 2015 bar Bristol i det sydvestlige England den ærefulde titel. Ljubljana i Slovenien overtager titlen i 2016. Formålet er, at byerne skal inspirere hinanden og udveksle idéer og erfaringer.

Bæredygtig At sikre, at vi har og fortsat vil have de basale ressourcer til vores overlevelse såsom vand, fødevarer og energi. At være bæredygtig indebærer at tage vare på kloden og leve inden for grænserne af det, jorden kan give os.

Vidste du det?Ved udgangen af 2020 skal alle nye bygninger i EU være ultralavenergibyggeri.

Spar energi — og pengeMere energieffektive bygninger og apparater kan spare enorme mængder energi, udledninger og penge. En stor andel af den energi, husholdningerne i EU forbruger, går til opvarmning af vores boliger. Trelagsvinduer, der holder på varmen, god isolering og planter på taget, der optager regnvand og hjælper med at afkøle bygningerne, er nogle af de ting, vi kan bruge for at reducere kulstoffodsporet for vores boliger, skoler og kontorbygninger. I 2020 forventes det, at husholdningerne i Europa kan spare ca. 465 EUR på den årlige energiregning, alene fordi elektriske apparater såsom køleskabe og vaskemaskiner bliver mere effektive.

Ljubljana

København (Europas Miljøhovedstad 2014)

Bristol

19

Spar på affaldetNæste gang, du smider noget ud, så tænk en ekstra gang over det. I gennemsnit smider hver eneste af de 500 millioner mennesker, der bor i EU, hvert år omkring et halvt ton husholdningsaffald i skraldespanden! Selv om en stigende andel af de ting, vi kasserer, bliver genanvendt, er der stadig meget, der ender på lossepladsen. Når affaldet rådner, udledes der enorme mængder metan — en kraftig drivhusgas, som bidrager til klimaændringerne. Med bedre affaldshåndtering kan vi genvinde mere energi, og EU’s lovgivning om affaldshåndtering og deponering gør en kæmpe forskel. Efterhånden som jordens befolkning vokser, bliver det mere og mere vigtigt at forebygge affald, og vi er i gang med at opbruge jordens udtømmelige naturressourcer.

Sikke et spild!Forestil dig, at du kommer hjem fra supermarkedet og umiddelbart smider en tredjedel af indkøbene direkte i skraldespanden. Så stor en andel af den globale fødevareproduktion går der omtrent til spilde hvert år. Europa-Kommissionen og dens partnere arbejder på at lære os at købe rigtigt ind, forstå datomærkningen på fødevarerne rigtigt og undgå madspild ved at bruge madrester. Man forsøger også, hvor fødevaresikkerheden tillader det, at gøre det lettere at lade overskydende fødevarer gå videre til fødevarebanker eller dyrefoder. Vi skal alle gøre en indsats for at undgå, at 100 millioner ton fødevarer hvert år går til spilde i EU!

Tænk dig om to gange, før du køber ny elektronikKasserede husholdningsapparater og elektronisk udstyr er den hurtigst voksende kategori af affald i EU. Den type affald indeholder typisk masser af plastik og metaller, bl.a. giftige metaller som kviksølv og værdifulde metaller som guld, der bruges i elektroniske kredsløb. EU har fastlagt mål for genanvendelse af elektronikudstyr for at spare ressourcer, og vi har skærpet reglerne for de mængder af farlige materialer, som producenterne må anvende i elektronik, så vi genbruger mere og skåner miljøet.

Vidste du det?I dag bruger nye bygninger

kun halvt så meget energi som

i 1980’erne.

20

Renere industriFabrikkerne, der producerer vores daglige forbrugsvarer, og kraftværkerne, der producerer elektricitet til vores boliger, skoler og kontorer, udleder store mængder CO2 og andre drivhusgasser. For at få udledningen bragt ned har EU udviklet verdens første og mest omfattende system, der sætter et loft over den tilladte udledning og samtidig pålægger virksomhederne at betale for den mængde skadelige gasser, de udleder i atmosfæren.

EU’s emissionshandelssystem fastlægger grænser for virksomhedernes årlige udledning af drivhusgasser. Den maksimalt tilladte mængde nedsættes hvert år, og da virksomhederne skal indberette deres emissioner, sikrer systemet samtidigt, at industrivirksomhederne gradvist forurener mindre. Jo mere en virksomhed udleder, jo større bliver betalingen, og dermed tilskynder man virksomhederne til at reducere udledningen mest muligt, f.eks. ved at investere i renere teknologi, der producerer mindre CO2.

Støtte til ny teknologiEU hjælper med at finansiere udviklingen af banebrydende såkaldt lavemissionsteknologi i Europa gennem en specialfond, der er en del af emissionshandelssystemet. Indtil nu er omkring 2,1 mia. EUR i EU-støtte blevet tildelt til 38 projekter inden for vedvarende energi, f.eks. havvindmøller, geotermisk energi og biobrændstof samt ny teknologi, der kan opsamle kulstof og lagre den i underjordiske lagre. EU vil også fremover støtte forskning og udvikling af klimavenlige løsninger. De europæiske lande bruger adskillige milliarder euro af indtægterne fra emissionshandelssystemet til at afhjælpe klimaændringerne.

Emissionshandelssystemet blev indført i 2005 og er et centralt element i EU’s klimapolitik. Ordningen omfatter i øjeblikket over 11 000 kraftværker og industrianlæg i hele EU samt emissioner fra alle flyvninger inden for EU.

I dag er der indført lignende systemer andre steder i verden, bl.a. i Californien, Kina og Sydkorea. Mange lande følger EU’s eksempel og fastlægger en pris for emissionerne, så virksomhederne med tiden i mange lande vil komme til at betale, når de forurener.

For de sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelssystemet, såsom biler, bygninger, landbrug og affald, fordeles ansvaret for at nedbringe udledningen mellem EU-landene via konkrete mål fastlagt for de enkelte lande.

Konkret handling mod CO2-udledning

Beton er et vigtigt byggemateriale, som vi også bruger i veje og broer, men fremstillingen af hovedingrediensen i beton — nemlig cement — genererer store mængder CO2. Et ton cement svarer til et ton CO2-udledning, da cement fremstilles ved at opvarme kalksten til høje temperaturer. Cementindustrien er begyndt at fremstille beton mere bæredygtigt ved at investere i moderne teknologi og anvende materialer, der udleder mindre CO2.

Nye jobtyperKunne du tænke dig at arbejde med de nye og banebrydende teknologier? Der findes mange jobtyper i dag, f.eks. inden for vedvarende energi, som ikke eksisterede for ti år siden. Nogle EU-lande har etableret særlige uddannelsescentre for drift og vedligeholdelse af havvindmøller. Forestil dig at klatre op i en 85 meter høj vindmølle for at reparere en fejl i det elektriske system eller skifte oliefilter — langt ude på havet i stormvejr og skumsprøjt!

21

KropsvarmeVi kender det alle — man får varmen, når man skal skynde sig! Dygtige ingeniører har installeret ventilationssystemer, der udnytter kropsvarmen fra de 250 000 rejsende, der hver dag passerer gennem hovedbanegården i Stockholm. Varmen udnyttes til at opvarme vand i underjordiske tanke, og vandet pumpes videre til en 13-etagers kontorbygning, hvor det bruges til opvarmning af kontorerne.

Kulstoflagre under jordenDet første store projekt i Europa, hvor man vil

afprøve teknologi til opsamling og lagring af kulstof, gennemføres i Storbritannien med støtte fra

emissionshandelssystemet. White Rose-projektet går ud på at pumpe CO2 fra et nyt kulfyret kraftværk ind

i klippeundergrunden i Nordsøen. Projektet har hjemsted i Yorkshire, og man forventer at kunne opsamle 90 % af udledningen fra det nye anlæg frem for at udlede

gasserne i atmosfæren. Den opnåede drivhusgasreduktion svarer til at fjerne over en million biler fra vejene. CO2-opsamling og -lagring er en ny teknologi, der kan blive

et vigtigt element i kampen mod klimaændringerne både i Europa og globalt.

22

Vidste du det? Der fældes hvert år tropisk regnskov svarende til et areal på størrelse med Grækenland.

Det handler ikke kun om træerMennesket fælder verdens skove i et foruroligende tempo. Op til 80 % af skovrydningen i troperne har til formål at indvinde landbrugsjord, og derudover fældes træerne bl.a. for at fremstille tømmer og papir eller for at bygge veje og miner. Skovfældningen har en enorm effekt på CO2-niveauerne. Med færre træer bliver der optaget mindre CO2, og når træerne fældes eller brændes af, frigiver de den lagrede CO2 til atmosfæren. Skovrydning har andre katastrofale effekter. Mange dyrearters naturlige leveområder ødelægges, og det er en sand tragedie i de tropiske regnskove, hvor omkring halvdelen af alle kendte dyrearter på landjorden bor. Derudover ændres regnvejrsmønstrene, og der opstår tørke.

Hvad er løsningen?De enkelte lande kan beskytte deres skovområder og stoppe salg af illegalt fældet tømmer. EU’s tømmerforordning følger tømmeret fra skoven og frem til byggemarkedet for at sikre, at kun lovligt fældet træ importeres til EU. Loven omfatter både importeret og lokalt produceret tømmer og træprodukter — fra papir og papirmasse til tømmer og gulvbelægninger.

23

Verdens skove skal bevaresREDD+-ordningen (reduktion af emissioner fra skovrydning og skovforringelse plus bevarelse) skal støtte de tropiske lande i at indføre mere bæredygtige metoder. Via ordningen modtager befolkningerne i udviklingslandene betaling for at bevare deres skove. Man beregner den sparede kulstofudledning, når træerne ikke fældes, og pengene indskydes i fonde til udvikling af klimaintelligent udnyttelse af skovområderne. REDD+ har kanaliseret penge til over

Jord som kulstoflagerVi betragter nok mest det jord, vi har under fødderne, som snavs, men jordlaget spiller faktisk en vigtig rolle med hensyn til at regulere klimaet. Jord binder kulstof i organisk form, og jordbunden er klodens næststørste kulstoflager, næst efter havene. Jordbundens evne til at oplagre de enorme mængder af kulstof er blevet forringet gennem de seneste årtier, primært fordi vi ikke forvalter landområderne bæredygtigt og på grund af omlægninger i arealudnyttelsen. Men da næsten halvdelen af Europas areal er landbrugsjord, og ca. 40 % er dækket af skov, kan bæredygtige landbrugsmetoder, god skovdrift og god arealforvaltning bidrage til at fastholde eller måske endda øge den mængde kulstof, der kan lagres i jordbunden.

Vidste du det?

Over en fjerdedel af alle

levende arter på kloden lever

i jordlaget. Grækenland.

40 lande, f.eks. til overvågning af skovene (måling af træer), bedre brandberedskab til bekæmpelse af skovbrande og til udvikling af skovlandbrugssektoren (en blanding af landbrug og skovbrug). Det er vigtigt at finde den rette balance mellem at bevare skovene og varetage de personers interesser, som bor i skovområderne og er afhængige af dem til at skaffe mad, vand og andre ressourcer. Europa-Kommissionen afsætter omkring 25 mio. EUR årligt til REDD+-ordningens aktiviteter i Afrika, Asien og Latinamerika.

24

Kampen mod

klimaændringer rundt om i verden

Kampen mod klimaændringerne blev indledt i 1992, hvor mange af verdens lande indgik en international traktat om at bekæmpe de farlige klimaforandringer. Aftalen hedder De Forenede

Nationers Rammekonvention om Klimaændringer (UNFCCC).

Nogle lande, herunder EU, har i den såkaldte Kyotoprotokol forpligtet sig til juridisk bindende mål for nedbringelse af udledningerne i årene frem til 2020.

I alt har over 90 lande fra hele verden derudover forpligtet sig til at gøre en frivillig indsats frem mod 2020. Men det er ikke tilstrækkeligt til at undgå de farlige klimaændringer.

En ny global aftalePå grund af presset fra EU og andre lande forhandler man i FN-sammenhæng om at nå frem til en juridisk bindende aftale, hvor alle lande forpligter sig til at nedbringe drivhusgasemissionerne. Både borgerne og erhvervslivet kan også spille en rolle.

Verdens stats- og regeringsledere skal mødes i Paris i december 2015 for at færdiggøre aftalen, der skal gennemføres frem til 2020.

Støtte til forandringerDe fattige og skrøbelige lande har brug for hjælp til at nedbringe deres emissioner og tilpasse sig klimaændringerne. EU er den største bistandsyder til udviklingslandene til finansiering af klimaprojekter. I 2013 gav EU og medlandslandene f.eks. tilsammen 9,5 mia. EUR i tilskud til udviklingslandenes klimaindsats. EU-landene har også bidraget med næsten halvdelen af de 10 mia. EUR, der er indskudt i FN’s Grønne Klimafond, der også yder bistand til udviklingslandene.

Vidste du det? Næsten alle verdens lande har tilsluttet sig FN’s Rammekonvention om Klimaændringer, nærmere betegnet 195 lande, herunder alle EU-landene som enkelte nationer og EU som organisation.

»Som skuespiller lever jeg af at udgive mig for noget, jeg ikke er. Jeg spiller fiktive karakterer, der ofte løser fiktive problemer. Det er, som om menneskeheden har betragtet klimaændringerne på samme måde. Som en opdigtet historie fra en anden planet, og som om vi kan få klimaændringerne til at gå væk, hvis vi lader, som om de ikke eksisterer. I virkeligheden er vi vel klogere. Hver eneste uge oplever vi nye klimahændelser, som er vanskelige at benægte, og som er det bedste bevis på, at klimaændringerne skal tages alvorligt.«

Leonardo DiCaprio, FN fredsambassadør, 2014, i en tale til verdens stats- og regeringschefer på FN’s klimatopmøde i New York

25

Folkets klimamarchI september 2014 fandt det hidtil største klimamøde for stats- og regeringsledere sted i New York. Forud for klimatopmødet deltog 400 000 mennesker i en klimamarch for at støtte klimaindsatsen. Det er den største klimamarch, der har fundet sted. Men det var ikke kun i New York, at borgerne demonstrerede for klimaet — over 2 500 demonstrationer blev gennemført i over 150 lande. På topmødet forpligtede regeringer, byer, virksomheder og enkeltpersoner sig til at nedbringe brugen af fossile brændstoffer og indføre mere miljøvenlige alternativer. Ledere fra hele verden, som repræsenterede omkring halvdelen af jordens befolkning, støttede tvungen betaling for drivhusgasemissioner.

Vidste du det?EU står for 9 % af de globale udledninger, Kina for 25 % og USA for 11 %.

MilepæleDet Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) oprettes med deltagelse af flere tusinde forskere, der skal gennemgå videnskabelige rapporter om klimaændringerne og deres effekt.

Landene underskriver FN’s Rammekonvention om Klimaændringer (UNFCCC), der er den vigtigste internationale traktat om bekæmpelse af klimaændringer.

UNFCCC vedtager Kyotoprotokollen, der bliver verdens første traktat om drivhusgasemissioner.

EU indfører emissionshandelssystemet (EU ETS) (se s. 20).

EU vedtager klima- og energipakken 2020, hvor EU forpligter sig til at nedbringe drivhusgasemissionerne med 20 % sammenlignet med 1990-niveauerne, øge andelen af vedvarende energi til 20 % af EU’s energiforbrug og forbedre energieffektiviteten med 20 %.

FN’s klimakonference i København slutter uden en aftale om bindende mål for reduktioner.

100 stats- og regeringschefer mødes ved FN’s klimatopmøde i New York, IPCC’s 5. vurderingsrapport om klimaændringer fastslår, at under 2 °C-målet stadig kan nås, EU vedtager sin klima- og energipakke 2030 bl.a. med et mål om at reducere EU’s drivhusgasudledning med mindst 40 %.

Paris, Frankrig: en ny global klimaaftale skal vedtages.

1988

1992

1997

2005

2007

2009

2014

2015

26

Det er også op til

dig! Hvad med dig? Er du

bekymret over følgerne af klimaændringerne?

Er du overbevist om, at vi er nødt til at nedbringe kulstofudledningen? Vi kan alle sammen starte med at lave små ændringer i hverdagen, som gør vores kulstoffodspor mindre. Selv den mindste indsats er et vigtigt bidrag.

Vidste du det?En europæers gennemsnitlige kulstoffodspor er 7 ton CO

2 pr. år.

Træf kloge valgDu kan gøre en forskel ved at vælge klogt, når du køber ind.

Køb mindre: Køb bedre ting og spar penge — køb f.eks. ét par gode sko i stedet for tre billige par.

Køb lokalt: Vælg sæsonens lokale råvarer frem for frugt og grønt, der er dyrket på den anden side af kloden — så sparer vi energi til transporten. (Men husk, at lokale råvarer ikke altid har et bedre kulstofregnskab, hvis de er dyrket i opvarmede drivhuse eller med kunstgødning fremstillet af fossile brændstoffer).

Tænk også over emballagen: Plastikemballage bidrager til affaldsbjergene og er ikke let at genanvende.

Køb produkter i emballage, der kan sendes til genbrug eller komposteres, og husk at tage et indkøbsnet med.

DE BEDSTE TIP Tv-apparater, computere og anden

elektronik, der står på standby, bruger stadig strøm. Sluk apparaterne helt — din

familie kan spare helt op til 10 % på den årlige

energiregning, og de penge kan bruges til andre fornøjelser. Sænk termostaten på radiatorerne med 1 °C —

det slanker boligens kulstoffodspor med 300 kg og

sparer 10 % på husstandens energiregning. Sluk for vandet, når du børster tænder.

Det sparer mange liter vand.

27

CO2-kompensationCO2-kompensation går ud på, at man beregner den mængde kulstof, en given aktivitet udleder — f.eks. en flyvetur — og betaler en organisation for at nedbringe udledningen et andet sted eller i nogle tilfælde plante træer. Det lyder umiddelbart godt, men der er også kritikere, som mener, at det er bedre at gøre en indsats for at nedbringe udledningen i den oprindelige aktivitet. Hvad mener du?

Europas unge går i front

Da Felix Finkbeiner fra München i Tyskland var

9 år, holdt han et oplæg på sin skole om klimakrisen. Felix havde hørt historien om den kenyanske kvinde

Wangari Maathai, der havde taget initiativ til en træplantningskampagne,

og han gav sig selv og andre skolebørn i hele verden

udfordringen at plante en million træer i alle lande

i verden.

Det første træ blev plantet på hans skole. I dag er Felix 17 år, og hans Plant-for-the-Planet-bevægelse omfatter i dag omkring 100 000 børn,

der har plantet flere milliarder træer i alle klodens egne. Nu er målet at plante en billion træer inden 2020.

Ordet er dit!Du kan selv deltage i debatten!Du har måske den helt rigtige idé, der kan ændre fremtiden?

Find dine gode argumenter frem, og deltag i klimadebatten i skolen og derhjemme, og hvis du virkelig brænder for emnet, kan du starte din egen private klimakampagne:

k Fortæl familie og venner de ting, du ved om emnet, og involver dem. Det har en stor effekt, når du forklarer dem om emnerne, og dit engagement smitter.

k Få din familie til at indføre nye rutiner derhjemme og i dagligdagen.

k Find ud af, hvad din skole gør for at være klimavenlig.

k Skriv til borgmesteren, politikerne og erhvervsfolk i dit område, og giv dem en opfordring til at gøre noget ekstra.

Fortæl os, hvad du mener om klimaændringerne, og hvad du gør for at bekæmpe dem. ec.europa.eu/clima/citizens/youth/

Du kan læse flere klimavenlige tip på ec.europa.eu/clima/citizens/tips/

Se vores nyeste film youtube.com/EUClimateAction

2. Du kan gøre en

forskel.1. Det er ikke for sent at gøre noget ved

klimaet.

Tre ting, der er vigtige at huske:

3. Selv den mindste

indsats er vigtig.

Ved at genbruge,

reparere eller

genanvende

affald kan vi

spare knappe

naturressourcer,

energi og

CO2-udledning.

28

Johannes 13 år, Finland

Er du bekymret over

klimaændringerne?

Ja. Jeg tænker på fremtiden. Hvis isen i

polaregnene fortsætter med at smelte, vil

vandstanden i havene stige, og mange vilde dyrs

levevilkår bliver ødelagt. Jeg mener, at vi skal

minimere udledningen af CO2 og andre gasarter som

kvælstofoxid for at nedbringe drivhuseffekten.

Hvad gør du for at modvirke

klimaændringerne?

Jeg går til skole, fordi jeg bor tæt på, og det er jo

en af de måder, man kan nedbringe

udledningen af drivhusgasser på.

Vi prøver at bruge vores bil så lidt

som muligt.

Luigi 16 år, Italien

Hvordan er dit land

påvirket af klimaændringerne?

Nogle af områderne i Italien, som tidligere

var meget frugtbare landbrugsområder,

er blevet varmere, og det giver et tørt

og ufrugtbart klima, mindre dyreliv og

færre planter.

Hvordan bidrager du til at passe på

vores planet?

Førhen havde vi to biler, men da vi skulle

flytte, besluttede vi at prøve, om vi kunne

undvære den ene. Det ændrede mange ting

i vores hverdag. Jeg er begyndt at tage

sporvogn eller bus, og vi har stadig kun én bil.

Gabriela 15 år, SpanienHvad mener du, vi skal gøre for at modvirke klimaændringerne?

Vi skal helt klart fokusere på vedvarende energi, og det synes jeg faktisk, vi er gode til i Europa. Jeg ved, at Spanien har investeret mange penge i sol- og vindenergi, og i Holland bygger de mange havvindmøller.Har du lavet ændringer i din egen livsstil på grund af klimaændringerne?Jeg forsøger at holde ferie her på det kontinent, hvor jeg bor, fordi jeg ved, at fly udleder meget CO

2. Jeg prøver også at spise mindre kød, fordi kvæg udleder metan og kræver meget plads, så landmændene fælder skovene for at få plads til køerne — og det er heller ikke godt.

Kazuki 16 år, Japan

Hvad er du mest bekymret for i forbindelse med klimaændringerne?Jeg er bekymret for den stigende vandstand i havene

og de ændrede vejrmønstre og årstider, fordi det

har stor betydning for dyrene og biodiversiteten.

Jeg mener, at vi skal sørge for at bevare biodiversiteten, så de fremtidige generationer også

kan opleve verden, som den er i dag.Hvad gør du for at nedbringe udledningerne? Jeg forsøger at bruge færre plastikprodukter,

fordi plastik laves af olie, og produktionen udleder CO2.

29

Driti 12 år, Indien

Hvilke effekter af klimaændringerne har du oplevet?Flere mennesker får hedeslag på grund af

temperaturstigningerne. Klimaændringerne

påvirker ikke kun dyrelivet — de påvirker os alle.

Hvad gør du for at modvirke klimaændringerne?I vores skole støtter vi et velgørenhedsprojekt,

der indsamler penge ved at afholde en

velgørenhedsuge, og pengene går til at

hjælpe folk, der er ramt af oversvømmelser.

Vi prøver også at skabe mere kendskab til

klimaændringerne, så vi har lavet en liste, hvor

man kan forpligte sig til at gøre noget. Man kan

f.eks. love at slukke lyset, når det ikke behøver

at være tændt.

Vincent 12 år, Holland

Hvad kan din generation

gøre for at modvirke klimaændringerne?

Vi skal helt klart genbruge mere, og vi bliver

også nødt til at gå over til vedvarende energi,

elbiler og klimavenlige alternativer til de fossile

brændstoffer, så vi kan nedbringe CO2-udledningen,

og måske spise mindre oksekød. Metan er et

stort problem.

Vincents bedste tip:

Sluk lyset, aflever til genbrug, brug offentlig

transport, gå eller tag cyklen — de små ting

tilsammen gør en stor forskel.

George 15 år, StorbritannienHvad gør du for at modvirke klimaændringerne?

Min familie afleverer glas, dåser, papir og pap og plastikflasker til genbrug. Vi husker at slukke lyset, når vi ikke er i et rum, og vi sparer på vandet, fordi vi har en vandmåler. Vi tænker over vores kulstoffodspor og betaler afgift til luftfartselskabet for at gøre vores fodspor mindre, når vi bestiller flyrejser.

Svar på quizspørgsmålene: 1 A 2 B 3 A 4 B 5 C 6 C 7 B 8 C 9 B 10 B

Er du klimaekspert?

1 Hvor meget har EU forpligtet sig til at nedbringe drivhusgasemissionerne inden 2020?

A 20 % under 1990-niveauet

B 12 % under 1990-niveauet C 17 % under 2005-niveauet

2 Hvilke af følgende luftarter eller gasser bidrager til den globale opvarmning?

A Ilt B Metan C Argon

3 Hvad er årsagen til den stigende vandstand i havene?

A Varmere have B Store skibe C Erosion af strandene

4 Hvad er den »grønneste« måde at rejse på, når du skal besøge din familie i den anden ende af landet?

A I bil B Med tog C Med fly

5 Hvilken af følgende er ikke en vedvarende energikilde?

A Geotermisk energi B Solenergi C Kulenergi

6 Gennem hvilken aftale sikrer EU, at drivhusgasudledningen fra kraftværker og store industrivirksomheder bliver reduceret?

A Montrealprotokollen B Den europæiske tømmerforordning

C EU’s emissionshandelssystem

7 For at forebygge farlige klimaændringer har det internationale samfund indgået en aftale om at holde temperaturstigningerne under et bestemt niveau. Hvad er det niveau?

A 4 °C over temperaturerne før industrialiseringen

B 2 °C over temperaturerne før industrialiseringen

C 2 °C under temperaturerne, da Leonardo da Vinci blev født

8 Hvilke af følgende udleder ikke kuldioxid i atmosfæren?

A Skovbrande B Skovfældning C Kulstofopsamling og lagring

9 Hvor stor en andel af verdens samlede fødevareproduktion går til spilde hvert år?

A 1/4 B 1/3 C 1/5

10 Hvilket af følgende udsagn er sandt?

A Det er for sent at rette op på klimaet.

B Alle kan bidrage til at stoppe den globale opvarmning.

C Klimaændringerne skyldes kun naturlige årsager.

(Se svarene på s. 29.)

ML-06-14-050-D

A-N