RADIOKOMMUNIKATIONPÅ SKADESTEDER

Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

s1: Forord

s2: Aktører på et skadested

s2: Principskitse af et skadested

s3: Radioudstyr på et skadested

s5: Skadestedsradioen

s6: Behov for radiokommunikation

s7: Anbefalinger: Valg af udstyr

s8: Formelle uddannelseskrav

s9: Afprøvning ved indsats og øvelser

s10: Ny fælles radioprocedure

s11: Fælles radioprocedure

INDHOLD

Denne vejledning har til formål at beskrive de sikkerhedsmæssige problemstillinger,der knytter sig til radiokommunikation på skadesteder. Vejledningen anviser organi-satoriske og tekniske løsninger til at minimere risikoen for indsatsmandskabet idenne forbindelse.

Rigtigt anvendt kan radiokommunikation effektivisere indsatsen og øge indsats-mandskabets sikkerhed meget væsentligt.

Omvendt kan valg af uhensigtsmæssigt teknisk udstyr, uklar betjeningsprocedure,mangel på rutine m.m. være den direkte eller medvirkende årsag til forsinket frem-møde, mangelfuld indsatsledelse og dermed større skader end nødvendigt.

Vejledningen anbefaler indført en ny fælles procedure for redningsberedskabetsradiokommunikation. Denne radioprocedure indgår som en meget væsentlig del afvejledningen.

Vejledningen er udarbejdet af ”Udvalget for Brand- og Redningstjeneste” underBranchearbejdsmiljørådet for transport og engros (BAR) i samarbejde medBeredskabsstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Rigspolitiet. Vejledningen har været fore-lagt Forsvarskommandoen, Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd, Sundhedsmi-nisteriet og Arbejdstilsynet, hvis bemærkninger er indarbejdet i vejledningen.

FORORD

1

Beredskabsstyrelsen har udsendt ”Indsatstaktiske retningslinier og samarbejdsprin-cipper”. Principperne for arbejdets organisering på skadesteder fremgår af neden-stående skema:

Følgende mulige aktører kan indgå direkte eller indirekte i indsatsen i et skadeom-råde:

■ Alarmcentraler■ Politi■ Brandvæsener (kommunale redningsberedskaber)■ Beredskabskorpset (statslige regionale redningsberedskaber)■ Ambulancetjenester■ Sygehusberedskab (læger, lægehold)■ Miljøvagt og kloakvæsen i stat, amter og kommuner samt havmiljøbered-

skab■ Teleselskaber (fastnet- og mobiltelefonforbindelser)■ Forsyningsselskaber (afløb, gas, olie, el, vand)■ Forsvaret■ Eftersøgnings- og redningstjenesten, SAR.

Radiokommunikation er ikke specifikt omtalt i Beredskabsstyrelsens indsatstaktiskeretningslinier og samarbejdsprincipper.

2

AKTØRER PÅ ET SKADESTED

Holdleder

HoldlederIndsatsleder

RedningsberedskabHoldleder*

Holdleder*

Venteplads

Sygehuse

Ambulancer Busser, taxi m.v. * Holdleder fra en anden kommunes redningsbered-skab, et privat redningsvæsen eller det statsligeregionale redningsberedskab.

Bevægelsesretning

Ledelse

Kommunikation,samarbejde

Opsamlingssted

Evakueringsområde

Teknisk ledelse

Skadested

Indsatsområde

Koordinerende ledelse

Kommandostade Kommandostation(KTS) (KSN)

Indsatsleder PolitimesterenPoliti Politimesterens stab

På et skadested anvendes typisk radioudstyr, som kun kan kommunikere medegen vagtcentral. Følgende typer benyttes:

■ Alarmmodtagere (pagere)■ Personsøgere■ Landmobilradioer (LMR)■ Bærbare radioer.

Radioudstyret kan være opbygget til fælles brug for flere brandvæsener og/ellerandre kommunale forvaltninger.

Desuden anvendes radioudstyr, som kun kan benyttes ved kommunikation med enenkelt af de andre aktører:

■ Skadestedsradioer■ Maritime VHF (Very High Frequency) /UHF (Ultra High Frequency) radioer.■ Mobiltelefoner GSM (Global System for Mobile communication).■ Banestyrelsens strækningsradio (tunnelberedskab).

3

RADIOUDSTYRPÅ ET SKADESTED

Redningsmandskabets sikkerhed er heltafhængig af en velfungerende radio-kommunikation. Ikke desto mindre ererfaringerne fra større ulykker og fra etstort antal øvelser i ind- og udland, atradiokommunikationen ofte kan væredet svage led i indsatsledelsen. De pro-blemer, der optræder, er bl.a.:

■ Aktørerne benytter hver sit radio-net, som normalt ikke kan kom-munikere indbyrdes.

■ Meldinger, som passerer gennem flere led, bliver let forsinkede og fejlbehæftede.

■ Mundtlige meldinger opfattes for-kert pga. dårlig modtagekvalitet, støj og/eller høreproblemer.

KOMMUNIKATIONS-PROBLEMER

■ Alarmcentralen kan normalt ikke kommunikere med indsatslederne.

■ Rekvisition af assistance eller an-modning om supplerende oplys-ninger fra en anmelder skal pas-sere flere mellemled.

■ Mobiltelefoner er uhensigtsmæs-sige ved større indsatsopgaver, da nettet nemt overbelastes.

■ Det enkelte radionet har util-strækkelig dækning/rækkevidde (betonbygninger og tunneler).

■ Én fastsiddende sendetast kan blokere hele det pågældende radionet. Stemmestyret sende-funktion kan medføre tilsvarende problemer.

■ Skift til anden kanal/frekvens afbryder forbindelsen til de øvrige kanaler.

■ Mandskabet benytter forskellig eller slet ingen fast radioprocedu-re.

■ Der benyttes forskelligt ”sprog”.■ Radioudstyret betjenes forkert.■ Manglende rutine i brug af skifte-

tale, kanalvalg og radiobetjening i øvrigt.

■ Fysisk/psykisk belastning, herun-der brug af åndedrætsbeskyt-telse.

■ Mange samtidige opkald.■ Ukendskab til forskelle i kom-

mandoforhold (f.eks. ved samti-dig indsats til lands og til vands).

■ Uvedkommende kan lytte med.

4

5

Mange danske brandvæsener, Beredskabskorpset og visse steder også politietm.fl. har anskaffet skadestedsradioer til brug for indsatsleder, holdledere og røg-dykkere. Skadestedsradioen har 5 eller 3 kanaler og en rækkevidde, som er ca.1000 m. i det fri. Bygninger og terrænforhold kan begrænse rækkevidden væsent-ligt.

I forbindelse med skadestedsradioens introduktion indførtes en meget enkel radio-procedure. Den er ikke længere hensigtsmæssig - bl.a. på grund af ændret termi-nologi - og bør derfor erstattes af en ny procedure, som kan benyttes af alle aktø-rerne på et skadested, uanset radiotype.

SKADESTEDSRADIOEN

er om kørevej og skadested fra alarmcentral og vagtcentral under udrykning og efter ankomst til ska-destedet.

■ Indsatslederen har brug for uden mellemled at kunne rekvirere assi-stance.

■ Indsatslederen skal på et skadested kunne kommunikere med holdlede-re, røgdykkere, specialenheder, assisterende enheder, alarmcentral, vagtcentral samt fastnet- og mobil-telefoner.

■ Holdlederen skal have radioforbindel-se til indsatslederen og til røgdykkere og andet indsat mandskab af hensyn til indsatsledelse og konstant over-vågning af mandskabets sikkerhed.

■ Røgdykkerne skal have radioforbin-delse med holdlederen for at kunne kalde hjælp, modtage indsatsordrer, modtage vejledning og information om særlige farer m.v.. Omvendt skal røgdykkerne kunne melde tilbage til holdlederen om indsatsens udvikling og skadens omfang.

■ Under hele alarmeringsforløbet bør der fra mobilradioer kunne sendes statusmeldinger, gruppeopkald, in-dividuelle opkald, GPS-signaler og modtages udrykningsdata på display (køreordrer).

Indsatsmandskabet på et skadested erpga. røg, varme, eksplosionsfare, ned-styrtningsfare, svigtende bygningssta-bilitet, kemikalier, vejrlig, dårlige belys-ningsforhold, manglende lokalkendskabm.m. udsat for særlig risiko for atpådrage sig personskader. Det er derforvigtigt at kunne videregive oplysningerom mulige risici til det øvrige mand-skab, og for indsatsmandskabet atkunne tilkalde hjælp.

Velfungerende radiokommunikation bi-drager til en bedre indsats, herunderindsatsledelse og en øget sikkerhed forindsatsmandskabet bl.a. på følgendeområder:

■ Deltidsmandskab skal overalt kunne alarmeres sikkert året rundt og døg-net rundt.

■ Udrykningskøretøjer skal kunne alar-meres, også når de befinder sig uden for udrykningsstationen/beredskabsstationen.

■ Indsatsmandskabet har brug for flest mulige oplysninger om skade-stedet fra anmelderen videregivet direkte fra alarmcentral og vagtcen-tral.

■ Indsatsmandskabet har brug for at kunne hente supplerende oplysning-

BEHOV FOR RADIOKOMMUNIKATION

6

Det nævnte digitale radiosystem erbeskrevet i en række standarder,udarbejdet af ETSI (European Tele-communications Standard Institute).Beslutningen om at afsætte frekven-ser til et fælles europæisk radionet,baseret på disse standarder for red-ningsberedskabet, blev truffet afERC (European Radiocommuni-cations Committee) den 7. marts1996. Danmark har tilsluttet sigdenne beslutning den 1. oktober1996.

Sundhedsministeriets bekendtgø-relse nr. 1039 af 24. november 2000om planlægning af den præhospitaleindsats og uddannelse af ambulan-cepersonale m.v. fastlægger princip-per for ambulancers radiokommuni-kation.

Der er ved at blive indført et digitaltradiosystem i Danmark udviklet tilbrug for beredskabsorganisationer-ne. Ved anskaffelse af nyt udstyr børdet derfor indgå i overvejelsen, atvalg af analogt udstyr kan vise sig atvære en fejlinvestering.

Radioudstyr til brug på skadestederskal være robust, stænktæt, om nød-vendigt gnistsikret og betjeningsven-lig (store taster, mulighed for auto-matisk valg af arbejdskanal, nårradioen tændes, mulighed for atsende statusmeldinger ved brug afen enkelt tast). Som tilbehør kan medfordel benyttes trådløs mikrotelefon. Der bør, indtil ny digitale radioer er tilrådighed, være analoge skadesteds-radioer ved alle brand- og rednings-beredskaber.

Mobiltelefoner bør alene anvendessom supplement.

ANBEFALINGER.VALG AF RADIOUDSTYR

7

FORMELLEUDDANNELSESKRAV

8

For betjening af radioanlæg på det mari-time område gælder Søfartsstyrelsensbekendtgørelse nr. 148 af 3. marts 2000om radioprøver og certifikater i GMDSS(Global Maritime Distress and SafetySystem).

Forsvaret og politiet benytter i princippetden samme radioprocedure, som an-

vendes af søfarten og luftfarten.

For betjening af landmobile radioanlæggælder ingen formelle krav om uddan-nelse. Uddannelse i radioprocedure ind-går dog i alle beredskabsorganisationer.

AFPRØVNING VED INDSATS OG ØVELSER

9

Den ny fælles radioprocedure skal ind-arbejdes som fast rutine i det dagligearbejde, hvis den skal have værdi påstørre skadesteder.

Undervisning og øvelse i den lokaltbenyttede radiotype er af afgørendebetydning for en sikker radiokommuni-kation.

Indøvning af radiobetjening og -proce-dure bør indgå i det faste øvelsespro-gram ved egne øvelser og skal priorite-res højt ved alle øvelser med de øvri-ge beredskabsorganisationer, der skalsamarbejde i et indsatsområde.

Der skal altid foretages radioprøveumiddelbart før indsats.

Der skal dagligt foretages radioprøveaf alle radioer for at kontrollere, at defungerer.

Batteriernes ladetilstand og evt. nød-strømsforsyning skal kontrolleresregelmæssigt.

Der bør medbringes fuldt opladede re-servebatterier i udrykningskøretøjerne.

Konstaterede fejl og mangler noterestil orientering for efterfølgende vagt-hold. Fejlretning sættes straks i værk.Nødproceduren ved sendersvigt (lyn-nedslag, strømudfald og lignende) børfastlægges og øves.

NY FÆLLESRADIOPROCEDURE

10

Udvalget for Brand- og Redning har isamarbejde med de øvrige aktører iskadeområder udarbejdet en ny radio-procedure, som erstatter ”Ekspedi-tionsregler og trafikregler for skade-stedsradioer”.

Alle de berørte organisationer anbefalerden ny radioprocedure indført.

Den ny procedure forudsættes anvendti forbindelse med skadestedsradioer,der benyttes i et net (grupper), som ikke

er styret af en vagtcentral. Procedurenfølger de samme grundprincipper, somer gældende hos politiet, forsvaret samtsø- og luftfarten.

Vejledning i betjeningen af den enkelteradiotype indgår ikke i den fælles radio-procedure, men er ikke desto mindrehelt afgørende for at opnå sikker kom-munikation. Der skal derfor givesinstruktion i korrekt betjening af radioensamtidig med instruktionen i den kor-rekte radioprocedure.

FÆLLESRADIOPROCEDURE

11

1. Valg af kanalKanal 1: Indsatsleder brand

(redningsberedskab).Kanal 2: Kommandopost/ komman-

dostade (indsatsleder politi m.fl.).

Kanal 3: Røgdykkere og deres leder.Kanal 4: Holdleder brand/redning/

specialtjenester.Kanal 5: Præhospitale enheder, koor-

dinerende læge og pionerer

2. SkiftetaleLyt.Tænk – Tast – Tøv – Tal.Lyt.

3. Opkald”Indsatsleder Lyngby. Indsatsleder Lyngby. Her er Gladsaxe politi. Skift”. Svar: ”Her er indsatsleder Lyngby. Skift”.

4. EkspeditionsordALARMSIGNAL = Vigtig melding. Lyt!SKIFT = Jeg skifter fra sending til modtagelse.MELDING = Jeg sender en længere melding.FORESPØRGSEL = Spørgsmål.MODTAGET = Meldingen er mod-taget og forstået.GENTAG = Gentag hele meldingen. RETTELSE = Der var fejl i melding-en. Den korrekte melding er …JEG STAVER = Næste ord staves med ICAO-alfabetet.VENT = Jeg er optaget og kalder op snarest muligt.SLUT = Korrespondancen er afslut-tet.

5. TrafikreglerMeld dig på nettet ved ankomst til skadestedet og meld dig fra, når du forlader det. Benyt funktion og ikke navn ved opkald og svar.Tal langsomt og tydeligt.Undgå forkortelser og anden indfor-stået snak.Hold mikrofonen ca. 5 cm. fra mun-den og tal direkte i den for at undgå forvrængning. (Se radioens bruger-vejledning).Fat dig i korthed!Meddel skift af kanal.Husk at gå tilbage på arbejdskana-len.Husk, at uvedkommende kan lytte med.

6. Fonetisk alfabet og talICAO-ALFABETET(International Civil Aviation Organisation)Alfa Kilo UniformBravo Lima VictorCharlie Mike WhiskeyDelta November X-rayEcho Oscar YankeeFoxtrot Papa ZuluGolf Quebec ÆgirHotel Romeo ØdisIndia Sierra ÅseJuliet Tango

Talord udtales tydeligt og gentages1 udtales én4 - fiire9 - najne

Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Lay-out: Søren Sørensen’s TegnestueFotos: Søren Sørensen, Beredskabsstyrelsen, Ulla Skov - Rigspolitichefen/InformationstjenestenPlanudvalget for brand- og redning: Sven Præst FOA, Bo A.Jensen FOA, Flemming Larsen SiD,

Jørgen Aarestrup Jensen SiD, Lotte Rasmussen Falcks Redningskorps,Henrik B. Hansen Falcks Redningskorps, Niels Kristoffersen Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Jesper Djurhuus Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Tryk: PrintDivision1. udgave, 1. oplag år 2001

ISBN nr. 87-90994-14-0Varenummer 122014

Vejledningen kan købes i Arbejdsmiljørådets Service Centerwww.arbejdsmiljobutikken.dk